PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
SEK (2007) 1188 Bilag 2
Offentligt

Den Danske Regering

14. april 2008

Dansk høringssvar vedrørende revision af EU’s finansielle rammer

Den danske regering vil indledningsvis gerne takke Kommissionen for meddelelsen ”Reform af bud-

gettet, EU i forandring”, der blev offentliggjort i september 2007. Meddelelsen udgør et godt ud-

gangspunkt for, at midtvejsevalueringen af EU-budgettet kan skabe en fordomsfri debat om EU-

budgettets fremtidige udformning. Fremtidens budget bør udgøre det bedst mulige finansielle grundlag

for en fortsat styrkelse af EU’s interne udvikling og udvikling af EU's globale rolle og ansvar.

Et stærkt, beslutningsdygtigt og fleksibelt EU er en afgørende ramme for de individuelle medlems-

landes udviklingsmuligheder. Internt i EU står EU’s vækst og beskæftigelsesstrategi (Lissabon-

strategien) centralt; vi skal sikre en konkurrencedygtig, dynamisk og videnbaseret økonomi, der kan

sikre vækst, beskæftigelse og social samhørighed. EU-samarbejdet bidrager på mange måder til

dette. Det gælder ikke mindst den fortsatte udbygning af det indre marked, håndhævelse af EU’s

konkurrenceregler og den løbende styrkelse af den fælles lovgivning, som sikrer, at udviklingen sker

samtidig med, at vi fastholder høje standarder for forbrugersikkerhed, miljø mv.

EU-budgettet bidrag hertil skal styrkes. Det kræver, at EU-budgettet reformeres, så det i langt

mindre grad er betinget af historiske forhold og fastlåst pga. medlemslandenes fokus på nettobidrag.

Anvendelse af offentlige midler på EU-niveau bør tage udgangspunkt i en vurdering af, om der

skabes merværdi for EU’s borgere som helhed. EU-budgettet skal bidrage til, at Europa høster de

fulde fordele af den fortsatte globalisering.

Hovedudfordringerne er følgende:

1) Den direkte landbrugsstøtte er gradvist blevet drejet i retning af produktionsneutral direkte

støtte frem for produktionsforvridende tilskud. Den direkte støttes væsentligste effekter er imid-

lertid kunstigt høje priser på landbrugsjord og at nødvendige strukturtilpasninger i erhvervet ud-

skydes. Den direkte landbrugsstøtte bør derfor afvikles. En fuld udfasning bør kunne gennem-

føres frem til 2025.

2) Det primære formål med samhørighedspolitikken er solidaritet og understøttelse af væksten i de

svagt stillede dele af Unionen. Midlerne bør derfor fokuseres på de fattigste lande og regioner i

Unionen, hvor nytteværdien er størst. Samtidig bør strukturfondsadministrationen reformeres,

strømlines og forenkles.

3) Parallelt med udfasningen af den direkte landbrugsstøtte og yderligere fokusering af struktur-

fondsindsatsen bør der afsættes flere midler til de EU-politikker, der kan skabe merværdi for

EU som helhed i form af vækst og større parathed til at opnå de fulde fordele ved den stigende

globalisering. Blandt de oplagte indsatsområder er forskning, herunder særligt inden for energi

og klima, udvikling og uddannelse.

4) EU skal i fremtiden påtage sig et større globalt ansvar og repræsentere alle medlemslande sam-

let. Det vil naturligt føre til et behov for at afsætte flere midler på EU-budgettet til bl.a. den

fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og EU's rolle i det internationale bistandsarbejde.

5) Forvaltningen af EU’s midler skal fortsat forbedres. Sammenhæng mellem budgetlægningen og

resultaterne af evalueringer, forvaltningsrevisioner mv. bør styrkes. Samtidig må det sikres, at

midlerne forvaltes i overensstemmelse med reglerne både internt i Kommissionen og i medlems-

landene. Mekanismer til at understøtte dette bør udvikles.

6) Særlige rabatordninger er ikke rimelige. Alle lande bør på lige fod medfinansiere de udgifter,

som de selv har været med til at vedtage. Med en udvikling som skitseret ovenfor skabes et lo-

gisk og fremadrettet budget, hvormed den sidste rest af argumentation for diverse rabatordninger

bortfalder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-budgettet skal skabe ekstra værdi for hele fællesskabet

Anvendelse af midler over EU’s budget bør konsekvent tage udgangspunkt i

påvisning af merværdi for fællesskabet. Værdien skal overstige alternative

muligheder, herunder bl.a. anvendelse af midlerne via de nationale/regionale

budgetter eller anvendelse af en reguleringsmæssig tilgang i stedet. Beslutning om at

anvende midler over EU’s budget bør alene ske efter gennemførelse af substantielle

analyser af merværdi og baseret på subsidiaritetsprincippet. En analyse af fordele ved

at handle på EU-plan via EU’s budget kan tage form af:

•

Eksternaliteter: Hensyntagen til påvirkninger over landegrænser som det

enkelte land ikke kan forventes at tage fuldt højde for i sin investeringskalkyle

(eksternaliteter). Det gælder bl.a. forskning, støtte til mobilitet,

grænseoverskridende samarbejde, miljø, energi og ekstern bistand.

Eksternalitetsbegrebet skal også forstås i bred forstand. Ønsket om et stabilt

Europa med et velfungerende indre marked kan således begrunde støtte til

fattigere medlemslande, ligesom udvidelser af EU historisk har skabt merværdi

ved at bidrage til stabilitet i Europa. Eventuelle fortsatte udvidelser vil også

kunne tjene sådanne formål, men vil også kunne nødvendiggøre mere

grundlæggende overvejelser om EU's budget.

Stordriftsfordele: Projekter kan have en størrelse som gør, at de ikke

gennemføres nationalt, men fordrer samarbejde mellem flere lande. Der kan

ligeledes være væsentlige fordele ved samarbejde, hvor der er fare for at

projekter dubleres frem for at bygge videre på andre projekter. Det gælder bl.a.

inden for forskning.

•

De potentielle fordele ved fælles løsninger på EU-plan skal vægtes i forhold til, at

centralisering uundgåeligt reducerer muligheden for at tage lokale hensyn, samt at der

vil være meromkostninger forbundet ved at skabe en administration på

fællesskabsniveau på områder, hvor medlemslandene allerede har administrative

enheder.

Afvikling af EU’s landbrugsstøtte

Landbrugsområdet står på flere måder helt centralt i budget-reviewet. Landbrugs-

budgettet er fortsat det største udgiftsområde i de finansielle perspektiver 2007-2013,

og de traditionelle landbrugsudgifter forventes stadig at udgøre 32 pct. af budgettet i

2013. Samtidig giver landbrugsbevillingerne skævvridninger i økonomien og mellem

lande. Landbrugsbudgettet er således den væsentligste anledning til det fortsatte fo-

kus på ”juste retour”, dvs. at lande får tilstrækkelige midler fra EU-budgettet tilbage

til deres eget land i forhold til deres bidrag til budgettet. Dette fokus hæmmer effek-

tiviteten og dermed også fællesskabets udvikling.

Helt grundlæggende bør den fælles landbrugspolitik fokuseres på at sikre offentlige

goder, eksempelvis fremme af miljø, økologi, høje fødevaresikkerhedsstandarder,

dyrevelfærd og landskabspleje. Væsentlige dele af reguleringen i den fælles land-

brugspolitik bidrager til at levere sådanne offentlige goder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den direkte landbrugsstøtte (søjle I) har gennem flere år undergået en positiv gradvis

ændring i retning af produktionsneutral direkte støtte frem for produktionsforvri-

dende tilskud. Efter tre store reformer af landbrugspolitikken (MacSharry reformen i

1992, Agenda 2000 og Midtvejsreformen i 2003) samt et antal mindre ændringer, er

politikken blevet gradvis mere markedsorienteret.

Den produktionsneutrale, direkte støtte bør imidlertid også på sigt afvikles. Det skyl-

des effekterne af støtten for samfundsøkonomien, forbrugeren og landmanden.

For så vidt angår effekterne på samfundsøkonomien er en subsidieret fastholdelse af

arbejdskraft i en specifik sektor ikke en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig res-

sourceudnyttelse. For forbrugeren vil en effektivisering af erhvervet gennem nød-

vendige strukturtilpasninger samt liberalisering betyde generelt lavere fødevarepriser

og muligheden for et mere frit forbrugsvalg.

For den enkelte landmand er den overvejende effekt af en varig skattebetalt direkte

landbrugsstøtte en kapitalisering i højere jordpriser, hvilket betragteligt begrænser

nytteværdien af støtten. Derudover bidrager landbrugsstøtten, herunder særligt den

del af støtten, som fortsat er produktionsrelateret til at hæmme de strukturændringer

i europæisk landbrugserhverv, der er nødvendige for at sikre europæisk landbrugs

internationale konkurrenceevne i et fortsat mere globaliseret marked.

Analyser viser, at de aktuelle høje verdensmarkedspriser for landbrugsprodukter med

stor sandsynlighed vil fortsætte i en årrække, som følge af en række strukturelle mar-

kedsændringer. Stigende vækst og velstand i nogle af verdens mest folkerige regioner

medfører stigende efterspørgsel efter forædlede landbrugsvarer, og deraf afledt sti-

gende efterspørgsel efter korn. Herudover har stigende efterspørgsel efter

biobrændstoffer, særligt på det amerikanske marked, medvirket til at øge efterspørgs-

len. Landbrugserhvervet har endvidere oplevet stigende priser på landbrugsjord trods

et stabilt støtteniveau.

De gunstige rammevilkår taler for en relativt hurtig udfasning af den direkte land-

brugsstøtte. En række modeller for udfasning af den direkte landbrugsstøtte kan

overvejes. Fastsættelse af et simpelt gradvist faldende loft for landbrugsudgifter

kombineret med tilsvarende løbende reduktion i støttesatser (mekanismen for finan-

siel disciplin) vurderes at være den mest enkle model for en effektiv udfasning af den

direkte landbrugsstøtte. Modellen tillader en gradvis tilpasning af priserne på land-

brugsjord, hvilket vil betyde, at landbrugserhvervet får en rimelig periode til at om-

stille sig.

En afvikling af den direkte landbrugsstøtte kan dog øge presset for en renationalise-

ring af landbrugspolitikken, hvilket vil skabe ulige konkurrencevilkår, og det vil kun-

ne medføre en øget landbrugsstøtte i visse medlemslande. Renationalisering vil være

skadelig for såvel producenter og forbrugere i det indre marked. Derfor bør afvikling

af EU’s direkte landbrugsstøtte kombineres med en opstramning af statsstøtte- og

konkurrencereglerne, således at der sikres stram disciplin i forhold til udbetaling af

national landbrugsstøtte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra dansk side arbejdes der for, at en kommende WTO-aftale vil medføre en væsent-

lig liberalisering af verdenshandelen, herunder også for landbrugsvarer. Europæisk

landbrug har komparative fordele på det globale marked ikke mindst i kraft af den

høje kvalitet, som karakteriserer europæiske landbrugsprodukter. En øget liberalise-

ring vil forbedre erhvervets muligheder for - men også nødvendiggøre en øget skær-

pelse af erhvervets behov for at udnytte sine komparative fordele optimalt for at

klare sig i den globale konkurrence.

En vis – begrænset – andel af landbrugsstøtten under søjle 1 bør overføres til udvik-

ling af landdistrikterne (søjle 2) i forbindelse med afvikling af den direkte støtte. Den

enkelte medlemsstat har det primære ansvar for at sikre en balanceret udvikling inden

for eget territorium. Landdistriktsmidler, der er afsat specifikt til fattige regioner, bør

integreres i samhørighedspolitikken. For velstillede regioner er det generelt vanskeligt

at argumentere for merværdien af fortsat særskilt erhvervsrettede aktiviteter i forhold

til landbrugserhvervet. Der vil imidlertid i en overgangsperiode være behov for at

understøtte den nødvendige omstruktureringsproces som følge af en afvikling af den

direkte landbrugsstøtte og for at erhvervet kan tilpasse sig de globale udfordringer

som følge af åbne markeder. Derudover bør erhvervsudvikling til landbruget på sigt

kunne indgå på lige fod med andre erhverv i generelle erhvervsrettede programmer,

hvor midler fordeles i fri konkurrence.

En øget overførsel (modulation) bør ikke være underlagt de gældende regler for nati-

onal medfinansiering, idet overførsel af midler mellem landbrugspolitikkens søjle 1

og 2 medfører uændret samlet EU-bidrag og derfor ikke bør udløse yderligere natio-

nal medfinansiering.

Landdistriktsmidler inden for den fælles landbrugspolitik bør på længere sigt målret-

tes miljøtiltag. Miljøpåvirkning er ofte grænseoverskridende i sin karakter, hvilket

også afspejles i den høje grad af EU-regulering på området. Midler til at bistå lovgiv-

ning der imødegår grænseoverskridende miljøproblemer, som særligt knytter sig til

landdistrikterne, vurderes således fortsat i et vist omfang at have en merværdi for

fællesskabet.

Samlet set bør EU’s landbrugspolitik videreudvikles efter følgende hovedprincipper:

•

En egentlig afvikling af udgifterne til den direkte landbrugsstøtte og markeds-

ordninger bør påbegyndes senest i 2014 og gennemføres således, at afviklingen

er fuldt gennemført senest i 2025. En tidlig og troværdig annoncering, forbe-

redelse og påbegyndelse vil være nødvendig, herunder gerne som led i det

igangværende såkaldte ”sundhedstjek”.

•

Det er meget vigtigt at bevare den fælles landbrugspolitik. Udfasning af den

direkte landbrugsstøtte bør ikke betyde en renationalisering af den fælles land-

brugspolitik, der er en af fællesskabets store resultater. Den fælles landbrugspo-

litik må derfor fortsat definere fælles regler og krav for alle europæiske land-

brugere.

•

Der vil i en periode være behov for erhvervsrettede landdistriktsmidler til at

understøtte den nødvendige omstrukturering som følge af udfasning af den di-

rekte landbrugsstøtte. Landdistriktsstøtte bør på længere sigt målrettes imøde-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gåelse af de grænseoverskridende miljøproblemer, som særligt knytter sig til

landdistrikterne. Den nationale medfinansiering bør reduceres - særligt ved

modulation.

Fokusering af EU’s samhørighedspolitik på reelle behov

Danmark lægger vægt på den solidaritet, som er grundlaget for samhørighedspolitik-

ken i EU. EU’s generelle vækstpolitik skaber fælles rammer for alle medlemslande på

lige vilkår, mens samhørighedspolitikken samtidig bidrager til at sikre de basale vilkår

for økonomisk og social udvikling i fattigere regioner. Dermed skabes fundamentet

for et mere harmonisk og stabilt EU med lige muligheder og velfungerende konkur-

rence på det indre marked.

Den øgede koordination mellem samhørighedsindsatsen og EU’s Lissabon-strategi

skal fortsat sikre, at midlerne anvendes til at understøtte de strukturelle reformer, der

er den væsentligste betingelse for at skabe de rette rammebetingelser for vækst ved at

udnytte de muligheder og tackle de udfordringer, som følger af en mere globaliseret

verden.

Den primære del af samhørighedsindsatsen bør således fokuseres på at sikre de bed-

ste rammer for vækst, idet hele grundideen er at udligne forskelle i udviklingsniveau-

er. Samhørighedspolitikkens solidaritet berettiger imidlertid også i et vist omfang

støtte til andre tiltag som f.eks. tilpasning til klimaændringer og efterlevelse af miljø-

aquis’et i fattigere lande og regioner, herunder ikke mindst at begrænse negative

grænseoverskridende effekter.

Forudsætningen for støtte til de enkelte tiltag må dog være, at økonomisk støtte er et

berettiget instrument til at opnå målet og at modtagerlandet ikke selv har midlerne.

Hver enkelt medlemsstat har stadig det primære ansvar for at tilrettelægge en politik,

der sikrer en balanceret udvikling inden for eget territorium. I dag anvendes næsten

halvdelen af EU’s strukturfonde i mere velstillede lande. Fremover bør der derfor

arbejdes for, at indsatsen rettes mod de fattigste medlemsstater og regioner. Med-

lemsstater med et vist indkomstniveau bør principielt set arbejde aktivt for at skabe

vækst i alle egne i landet, f.eks. gennem strukturelle reformer og en aktiv national og

regional vækstpolitik og intern omfordeling.

Støtte til rige regioner kan vanskeligt begrundes i solidaritet med mindre udviklede

områder. Lissabon-traktaten understreger netop samhørighedspolitikkens udgangs-

punkt i forskelle i udviklingsniveauer. Samtidig skal støtten til fattige regioner i langt

højere grad knyttes til landets samlede velstand, således at en langt større andel af

strukturfondsmidlerne anvendes i relativt fattige lande.

Ovenstående tilgang bør suppleres af følgende principper for

tildelingen af støtte:

•

Støtte bør være baseret på et fair og opdateret grundlag fsva. de enkelte områ-

ders faktiske økonomiske formåen. Der burde således tages højde for den reel-

le regionale købekraft såvel som det aktuelle velstandsniveau. Løbende juste-

ringer af allokeringer, vækstfremskrivninger mv. kan bidrage til dette.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Overgangsordninger bør begrænses væsentligt og føre til en reel udfasning af

strukturfondsstøtten. Overgangsordninger der alene baseres på tidligere fattig-

dom bør helt fjernes, da der ikke længere er en udviklingsforskel, som skal ud-

lignes.

Begrebet territorial samhørighed bør ikke føre til en antagelse om, at et givent

område har ret til strukturfondsstøtte på baggrund af f.eks. geografiske kriteri-

er. Alle regioner er præget af særlige geografiske karakteristika (kystområder,

bjergegne, overbefolkede eller nedslidte byer, transitområder eller afsideslig-

gende regioner m.v.). Det bærende tildelingskriterium bør derfor fortsat være

velstandsniveau og ikke andet.

Derimod er der netop territorial samhørighed og klar EU-merværdi ved den

grænseregionale støtte, da sigtet er at nedbryde grænser og barrierer, der hin-

drer varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapital i at flyde frit mellem landene.

Denne støtte bør derfor fortsætte.

Samhørighedspolitikkens legitimitet afhænger endelig af, at der ikke kan sås tvivl om,

at midlerne går til de formål, de er tiltænkt og at de anvendes på en effektiv og trans-

parent måde. Fremover bør

administrationen

af samhørighedspolitikken derfor refor-

meres:

•

For at sikre en væsentlig og effektfuld implementering bør fællesskabet løben-

de yde en væsentlig støtte til den nødvendige administrative kapacitetsopbyg-

ning i de fattigere modtagerlande.

•

De forskellige EU-fonde har et stort sammenfald af støtteberettigede aktivite-

ter. Det er derfor oplagt at forenkle og strømline samhørighedsindsatsen, såle-

des at f.eks. alle former for erhvervsstøtte og støtte til regional vækst og udvik-

ling til et givet område kan samtænkes, ligesom forvaltningsmæssige forhold

bør forenkles yderligere og gøres ensartede på tværs af alle fonde (regional-

fond, socialfond, samhørighedsfond, landbrugsfond og fiskerifond) eller sam-

les i én fond.

•

Det er meget bekymrende, at strukturfondsområdet konsekvent fremhæves

som et område med en stor andel af fejludbetalinger samtidig med, at de admi-

nistrative byrder er høje. Det bør derfor overvejes at etablere systemer, der i

højere grad skaber incitamenter til at sikre en tilfredsstillende forvaltning af

midlerne. Det gælder særligt mulighederne for at effektivisere inddrivelses- og

modregningssystemerne og dermed brugen af finansielle korrektioner og sank-

tioner ved fejludbetalinger.

•

Det bør vurderes om der kan opstilles incitamenter, der kan føre til sammen-

hæng mellem faktiske resultater (baseret på uafhængige evalueringer) og tildelt

støtteniveau.

Endelig skal anføres, at samhørighedspolitikken er – og bør fortsat være – det in-

strument, som EU anvender til at støtte den økonomiske udvikling i de fattigste

medlemslande. Det betyder omvendt også, at det vil være meget uhensigtsmæssigt,

hvis økonomisk velstandsniveau anvendes som grundlag for tildeling af midler under

øvrige EU-politikker. En sådan udvikling vil kun medvirke til at skabe et flimrende

billede af, hvilket formål de enkelte politikområder har og betydeligt nedsætte effek-

tiviteten af politikkerne. Derudover vil en indarbejdelse af velstandsniveau som hen-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

syn i øvrige politikker nødvendigvis føre til en reduktion af den støtte, der vil kunne

ydes via samhørigheds- og strukturfondene.

Globaliseringens udfordringer til EU's interne politikker

EU-budgettet skal bidrage til, at Europa høster de fulde fordele af den fortsatte glo-

balisering. Reformering af landbrugsordningerne og fokusering af strukturfondsstøt-

ten vil skabe betydelige muligheder for at videreudvikle mere fremtidsorienterede

områder af EU-budgettet. Med de gældende finansielle perspektiver for 2007-2013

forventes omkring 26 pct. af EU’s budget at blive anvendt på andre områder end

landbrug og strukturfondsstøtte i 2013. Det er for lidt.

Udgiftsområdet for konkurrenceevne, vækst og beskæftigelse (udgiftskategori 1a)

udgør en stigende del af EU’s budget, men stadig kun godt 10 pct. af EU’s samlede

udgiftsrammer i 2013. Det er stats- og regeringschefernes klare vision for EU, at

unionen skal være en konkurrencedygtig, dynamisk og videnbaseret økonomi, hvilket

Danmark bakker helt op om.

EU’s budget bør i langt højere grad afspejle dette mål ved at en langt større andel af

midlerne skal fordeles til projekter inden for, hvad der i dag hedder udgiftskategori

1a, hvor der er merværdi for fællesskabet. Det er væsentligt, at sådanne midler forde-

les på lige konkurrencevilkår for at sikre, at de bedste projekter vinder og de bedste

forskere får tildelt EU’s forskningsmidler (princippet om excellence). Hermed frem-

mes effektivitet og omstillingsevne og dermed EU’s muligheder for at få en global

førerposition, når det gælder udvikling af nye teknologier, produkter, processer, ser-

vices mv.

Der skal satses bredt, herunder:

•

Langt større forskningsstøtte, hvilket skal videreudvikle vidensbasen i vores

samfund og medvirke til skabelse af et reelt indre marked med fri bevægelse af

viden og forskere.

•

Fortsat forbedret støtte til forskeres og studerendes mobilitet skal gavne vi-

dendelingen og fremme arbejdskraftens mobilitet på tværs af landegrænser.

•

Støtte til infrastrukturprojekter med transnational værdi inden for energi og

transport skal sikre transnational mobilitet og konkurrence.

•

Rammerne for EU’s innovative evne skal videreudvikles inden for alle sekto-

rer, herunder evnen til at anvende forskningsresultater.

Forskningsbudgettet udgør 2/3 af budgettet til udgiftsområdet for konkurrenceevne,

vækst og beskæftigelse (udgiftskategori 1a). EU’s 7. forskningsrammeprogram øger

forskningsrammen med 75 pct. i 2013 i forhold til 2006, men der bør satses yderlige-

re på dette område i EU. De potentielle gevinster af en fælles forskningsindsats er

betydelige, idet den kan medvirke til:

•

At sikre en kritisk masse til projekter af betydelig størrelse.

Koordinering af forskning i fælleseuropæiske problemstillinger og dermed

undgå duplikering af forskning og bedre udnyttelse af investeringerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

Bidrage til at sikre strategiske alliancer mellem forskere, virksomheder og

forskningsinstitutioner.

Generelt at øge integrationen af europæisk forskning og dermed forbedret

videndeling.

Øge konkurrencen blandt forskere i Europa.

Kommissionen opfordres til allerede nu at have fokus på, om de igangsatte forbed-

ringer af den administrative kapacitet, procedurer og struktur er tilstrækkelige til at

sikre, at en fortsat styrkelse af forskningen via fællesskabsbudgettet kan håndteres

tilfredsstillende. Som led heri bør efterspørgslen efter yderligere forskningsmidler

udbudt via EU’s budget løbende analyseres og der bør foretages analyse af effekten

af EU’s forskningsmidler. Tal fra Kommissionen for de første ansøgningsrunder for

7. forskningsrammeprogram viste, at der kun var midler til støtte af 38 pct. af de

forskningsprojekter, der var erklæret støtteberettiget, hvilket umiddelbart tyder på, at

der er plads til en forøgelse af forskningsmidlerne. Samtidig udgør midlerne i 7.

rammeprogram endnu kun en begrænset andel af den samlede offentligt finansierede

forskning i EU, hvilket også berettiger en yderligere styrkelse af området.

En intensiv anvendelse af viden er bestemmende for Europas konkurrenceevne og er

en afgørende drivkraft for behandlingen af store samfundsmæssige problemstillinger.

Aktuelt er klimaforandringer med god grund kommet meget højt på den politiske

dagsorden i Danmark, EU og andre dele af verden. Arbejdet med den direkte opfyl-

delse af klimamål er dog ikke et væsentligt tema for EU’s budget, idet omkostnings-

effektive instrumentvalg primært er et spørgsmål om byrdefordeling, kvotehandel

samt supplerende lovgivningsmæssige initiativer. Klima- og energiforskning er imid-

lertid et oplagt fokusområde inden for EU-budgettet. Teknologisk udvikling inden

for klimavenlige teknologier vil komme os alle til gode og kan derfor naturligt blive

fremmet i fællesskab på EU-plan i endnu større grad end i dag. Der bør derfor foku-

seres på forskning inden for energi- og klimaområdet, hvor midlerne bør fordobles i

løbet af den næste budgetperiode.

Endelig bør fælles håndtering af grænseoverskridende miljøproblemer på relevante

områder understøttes af EU-budgetmidler.

Globaliseringens udfordringer til EU's eksterne politikker

De eksterne politikker giver EU mulighed for fælles handlen inden for udenrigspoli-

tiske spørgsmål. EU får herigennem større international vægt og bedre mulighed for

at påvirke den politiske, sikkerhedsmæssige og økonomiske udvikling globalt. Dette

giver særligt merværdi for medlemslande i spørgsmål, hvor der internationalt er be-

grænsede muligheder for at opnå resultater på egen hånd. EU står herudover over

for en række centrale udfordringer såsom illegal indvandring, grænseoverskridende

kriminalitet og bekæmpelse af international terrorisme, som det i en stadig mere glo-

baliseret verden ikke giver mening at betragte som rene nationale anliggender.

Den fælles udenrigstjeneste (FUT’en), som oprettes i forbindelse med ikrafttrædelsen

af Lissabon-traktaten, kan understøtte og styrke den samlede europæiske interesseva-

retagelse som supplement til de enkelte medlemslandes udenrigstjenester. Den fælles

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udenrigstjeneste vil være i stand til at dække lande, hvor kun få medlemslande er til

stede med en bilateral repræsentation. Derudover vil den fælles udenrigstjeneste be-

tyde en mere effektiv og rationel repræsentation af Unionen, idet mange af de nuvæ-

rende missioner og delegationer for Kommissionen og Rådssekretariatet vil blive lagt

sammen. Fra dansk side finder vi:

•

At EU vil drage fordel af en tæt koordineret anvendelse af de eksterne politiske

og økonomiske instrumenter under den fælles udenrigstjeneste, da dette kan

sikre størst mulig sammenhæng, effektivitet og gennemslagskraft bag EU’s eks-

terne politikker.

At det af budget- og administrationsmæssige årsager vil være hensigtsmæssigt,

hvis de udenrigspolitiske instrumenter samles et sted. Styrkelsen af EU’s eks-

terne dimension både i form af en stærkere organisation og de deraf følgende

muligheder for bedre at håndtere de fælles udfordringer gennem en proaktiv

indsats har stærk dansk opbakning.

•

Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP’en) er fortsat et område, der bør

opprioriteres. EU vil med ekspertise fra de 27 (eller flere) medlemslande være bedre i

stand til at sammensætte og udsende missioner til at håndtere internationale kriser.

Særligt i post-konflikt-lande med en ustabil sikkerhedssituation har EU erfarings-

mæssigt med fordel været i stand til at udsende missioner. De fælles operationer er

relativt omkostningstunge, men de finder sted under vanskelige vilkår, hvor det sjæl-

dent vil give mening, at hvert enkelt land udsender folk direkte.

•

Det vil derfor være naturligt, at bevillingerne til den fælles udenrigs- og sikker-

hedspolitik forøges over de næste finansielle perspektiver. Samtidig er det vig-

tigt, at EU fokuserer på at imødegå internationale kriser på et tidligt tidspunkt

gennem anvendelse af Unionens brede spektrum af analyse- og forebyggelses-

værktøjer.

Det samlede EU drager fordel af en politisk, økonomisk og sikkerhedsmæssig stabil

udvikling i Unionens nærområde. Både Førtiltrædelses- og Naboskabspolitikken er

instrumenter, der bidrager til en sådan udvikling, og de falder derfor begge helt na-

turligt under fællesskabsbudgettet. En styrket EU-indsats på bistandsområdet vil

også bidrage til at sikre fælles EU-optræden:

•

Fra dansk side finder vi, at det fortsat er vigtigt at prioritere en aktiv fælles eu-

ropæisk indsats for at påvirke udviklingen i EU’s nærområde i en positiv ret-

ning.

Fra dansk side finder vi det væsentligt, at der afsættes øgede midler på EU’s

budget til at støtte udviklingsrelaterede aktiviteter med henblik på at bidrage til

det globale behov for at imødegå klimaforandringer. Klimahensyn bør indar-

bejdes i alle EU’s eksterne politikker.

På lang sigt støttes det fra dansk side, at hele fællesskabsbistanden (dvs. bistan-

den inden for EU’s budget samt den europæiske udviklingsfond EUF’en) sam-

les under fællesskabsbudgettet. På længere sigt kan der også være effektivitets-

gevinster forbundet med at opprioritere fællesskabsbistanden, forudsat at ad-

•

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ministrationen er velfungerende og strømlinet, samt at fællesskabsbistanden er

mindst lige så gennemslagskraftig og virkningsfuld som bilateral bistand.

Forbedring af EU’s finansforvaltning og administration

Forvaltningen af EU’s midler skal fortsat forbedres. Der er behov for at udvikle en

kultur, der i højere grad bygger på evalueringer, ansvar og konsekvens end mere kon-

trol. Samtidig har EU-samarbejdet nået et stadium, hvor den fortsatte udbygning af

administrationen bør overvejes. Konkret bør følgende pejlemærker lægges til grund:

•

Der er afgørende, at Kommissionen hurtigst mulig får realiseret målet om at

opnå en positiv revisionserklæring (DAS-erklæringen).

Medlemslandene bør påtage sig ansvaret for de midler de forvalter. Alle med-

lemslande bør afgive nationale revisionserklæringer om retmæssig forvaltning

af den del af budgettet som forvaltes nationalt.

Det bør overvejes, hvordan sund finansforvaltning og udgiftsprogrammernes

effektivitet kan knyttes mere direkte an til den efterfølgende udvikling i enhe-

ders og programmers udgiftsrammer. Der bør herunder tilvejebringes en bedre

kobling mellem Rådets og Parlamentets årlige budgetlægning og resultaterne af

interne eller eksterne evalueringer, forvaltningsrevisioner mv.

Styringen og overblikket over fællesskabets administrative udgifter skal forbed-

res. Alle administrative udgifter bør samles under én udgiftskategori, herunder

også udgifter til agenturer og administrative bevillinger som er indeholdt i de

konkrete udgiftsprogrammer.

EU’s administrative udgifter bør som minimum holdes i ro. De samlede admi-

nistrative udgifter har løbende været stigende, også når man ser bort fra ud-

giftsforøgelser som følge af EU’s udvidelser og stigende udgifter til afholdelse

af pensioner. Dette har haft en vis berettigelse som led i den fortsatte udvikling

af EU-samarbejdet. Med Lissabon-traktaten kan der komme ro over den insti-

tutionelle udvikling af EU-samarbejdet. Udviklingen i EU’s administration bør

underlægges samme budgetdisciplin, som gælder de nationale administrationer.

Der bør fortsat fokuseres på policy-udvikling, mens der bør ses nærmere på

budgetforbedringer inden for udgifter til oversættelser, tolkning, bygninger,

højt lønniveau og løbende administration af EU’s programmer.

•

Fair og solidarisk finansiering af EU’s budget

De bærende principper for udformningen af EU’s indtægter bør være stabilitet, til-

strækkelighed og omkostningseffektivitet. Systemet skal samtidig sikre retfærdighed

mellem medlemslandes bruttobetalinger til fællesskabet. Ser man bort fra rabatsyste-

merne, lever den nuværende finansiering af EU-budgettet ganske godt op til disse

kriterier. Det klart største problem ved EU’s indtægtssystem i dag er således rabatsy-

stemerne.

Til strukturen i det eksisterende system bør følgende ligge til grund for review’et:

•

Der skal tages hensyn til balancen mellem landes bidragsandele ved hhv. mom-

sindtægten og BNI-indtægten. EU's indtægt fra det harmoniserede moms-

grundlag er allerede reduceret markant i forhold til indtægten fra BNI-andelen,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

som blev indført i 1988. En ensidig erstatning af momsindtægten med fuld

overgang til BNI-indtægter er ikke rimelig. En sådan reform bør alene overve-

jes som led i en større reform, der også fjerner urimelige rabatordninger.

BNI-indtægten bør opgøres i faktorpriser frem for markedspriser. Det histo-

risk betingede udgangspunkt i markedspriser er ulogisk, idet det betyder, at der

betales EU-bidrag af indirekte skatter (”betale skat af skatter”).

Traditionelle egne indtægter (primært told og landbrugsafgifter) tilfalder natur-

ligt fællesskabet, idet de følger direkte af EU-lovgivning og opkræves på vegne

af hele fællesskabet. De bør således bevares som indtægtskilder for EU’s bud-

get men må under alle omstændigheder forventes fortsat at udgøre en gradvist

reduceret andel af indtægterne i takt med at der gennemføres yderligere han-

delsliberaliseringer og afvikling af landbrugsstøtten.

Det har ofte været overvejet om EU skal finde nye indtægtskilder. Det er imidlertid

af principielle grunde afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til skatteop-

krævning. Nye indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat. Fra dansk

side vil man imidlertid godt kunne overveje reformer af indtægtssystemet, der f.eks.

anvender et andet beregningsgrundlag end det nuværende moms- og BNI-

beregningsgrundlag. Der gælder imidlertid en række minimumskrav:

•

Beregningsgrundlaget og satserne for indtægtskilderne skal defineres af Rådet

som hidtil.

Det samlede udgiftsniveau (de finansielle perspektiver) skal defineres af Rådet

med inddragelse af Europa-Parlamentet.

Der skal fortsat eksistere en ”residualindtægt”, der sikrer overensstemmelse

mellem indtægter og udgifter (BNI-indtægten i dag).

På disse betingelser vil man fra dansk side ikke på forhånd afvise ændringer i bereg-

ningsgrundlaget eller indførelse af indtægtskilder som følger direkte af EU-

lovgivningen, og som samtidig sikrer et fair og omkostningseffektivt system.

EU’s rabatordninger bør udfases hurtigst muligt. Det fundamentale problem er, at

der på EU’s udgiftsside fortsat er store udgiftsposter, der hverken kan begrundes i

merværdi, eksternaliteter eller solidaritet. I stedet gives kompensation på indtægtssi-

den. Systemet fokuserer på landes såkaldte nettopositioner i forhold til EU-

samarbejdet, dvs. om lande får pengestrømme tilbage fra EU svarende til deres beta-

linger til fællesskabet. En sådan nettopositionstilgang slækker grundlæggende det helt

nødvendige udgangspunkt som er at sikre, at EU-budgettet skaber merværdi for fæl-

lesskabet som helhed.

Den britiske rabat tog i 1984 sit politiske udgangspunkt i den skæve fordeling af

EU’s landbrugsbevillinger. En efterfølgende faldende andel af landbrugsudgifter på

EU’s budget har imidlertid ikke resulteret i tilsvarende reduktioner i rabatsystemer,

jf.

figur 1.

Figur 1

Bruttorabatter som andel af EU’s landbrugsudgifter, 1985-2013

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Procent af EUs landbrugsudgifter

24,00

20,00

16,00

12,00

8,00

4,00

0,00

1985 1988 1991 1994 1997 2000 2003 2006 2009 2012

Samlede rabatter som andel af landbrugsudgifter

8,1

6,7

11,5

24,00

20,00

16,00

12,00

8,00

4,00

0,00

18,2

Note: De anførte gennemsnitsniveauer i grafen udgør gennemsnittet for perioderne for finansielle perspektiver bortset fra årene

1985-87, som er blevet tilføjet perioden for de finansielle perspektiver for 1988-92.

Særlige rabatordninger er ikke rimelige. Alle medlemslande bør bidrage solidarisk til

finansiering af EU’s budget på lige fod, dvs. efter ligeværdige kriterier og principper.

Med udsigten til fortsatte reduktioner af landbrugsudgifterne efter 2013, fokusering

af strukturfondspolitikken på de fattigste lande, styrkelse af den del af EU-budgettet,

der fokuserer på at skabe fremtidig vækst og yderligere udbygning af den del af bud-

gettet, der styrker EU's globale rolle, bortfalder tillige de argumenter, der har været

brugt til fordel for rabatordninger.