Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2007) 0034
Offentligt
1447072_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 30.1.2007
KOM(2007) 34 endelig
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
om vurdering af de fremskridt, som Italien meddelt Kommissionen og Rådet angående
inddrivelsen af de tillægsafgifter, som mælkeproducenter skal betale
for perioden 1995/96 til 2001/02
(forelagt i henhold til artikel 3 i Rådets beslutning 2003/530/EF)
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447072_0002.png
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
om vurdering af de fremskridt, som Italien meddelt Kommissionen og Rådet angående
inddrivelsen af de tillægsafgifter, som mælkeproducenter skal betale
for perioden 1995/96 til 2001/02
(forelagt i henhold til artikel 3 i Rådets beslutning 2003/530/EF)
Kommissionen forelægger denne vurderingsrapport i henhold til artikel 3 i Rådets
beslutning 2003/530/EF af 16. juli 2003 om foreneligheden mellem en støtte, som Den
Italienske Republik agter at yde sine mælkeproducenter, og fællesmarkedet
1
.
Efter beslutningens artikel 1 betragtes den støtte, som Den Italienske Republik agter at yde
mælkeproducenterne ved at træde ind og betale Fællesskabet det beløb, som producenterne
skylder Fællesskabet i henhold til tillægsafgiften på mælk og mejeriprodukter for perioden
1995/96 til 2001/02, og ved at tillade producenterne at tilbagebetale deres gæld ved hjælp af
betalingshenstand uden renter over et antal år, undtagelsesvis som forenelig med
fællesmarkedet på betingelse af:
–
–
at producenterne tilbagebetaler gælden fuldt ud i lige store årlige rater, og
at tilbagebetalingsperioden ikke overstiger 14 år fra 1. januar 2004.
Efter beslutningens artikel 2 er ydelsen af støtten betinget af, at Italien anmelder beløbet for
den samlede tillægsafgift for den pågældende periode til EUGFL, og at Italien i tre lige store
årlige rater trækker den udestående gæld fra de udgifter, som EUGFL har finansieret for
henholdsvis november 2003, november 2004 og november 2005.
Italien anmeldte beløbet for den samlede tillægsafgift for den pågældende periode ved brev af
26. august 2003.
Den udestående gæld blev fratrukket de udgifter, som EUGFL finansierede for
november 2003, 2004 og 2005.
Efter beslutningens artikel 3 skal de kompetente italienske myndigheder årligt aflægge rapport
til Rådet og Kommissionen om de fremskridt, som de har gjort med at inddrive de beløb, som
producenterne skylder i henhold til tillægsafgiften for perioden 1995/96 til 2001/02.
De italienske myndigheder har i henhold til nævnte bestemmelser forelagt Rådet og
Kommissionen en rapport om betaling af afdraget for 2004 ved brev af 3. oktober 2005 fra den
italienske landbrugsminister. Rapporten indeholdt ikke oplysninger, der var tilstrækkelig
ajourført til, at Kommissionen kunne foretage en vurdering af kontrollen og navnlig
opfølgning af de tilfælde, hvor betalingsfristen ikke er blevet overholdt. En rapport med de
ønskede ajourførte oplysninger om afdraget for 2004 og afdraget for 2005 blev fremsendt i
landbrugsministerens brev af 5. oktober 2006.
1
EUT L 184 af 23.7.2003, s. 15.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
B
ETALING AF AFGIFTER EFTER AFDRAGSORDNINGEN
Af de i alt 25 000 producenter, der skylder afgifter for de syv perioder, som rådsbeslutningen
vedrører, men som af nationale domstole har opnået betalingshenstand, indtil de endelige
kendelser foreligger, har omkring 15 200 valgt at betale efter afdragsordningen. Ved at vælge
afdragsordningen forpligtede de sig til at trække alle retstvister tilbage. Manglende betaling af
et års afdrag indebærer også udelukkelse fra ordningen, og producenterne risikerer
konfiskation af det fulde skyldige beløb med renters rente.
De 15 200 deltagende producenter skyldte omkring 345 mio. EUR, hvad der svarer til ca. 1/3
af det samlede beløb for udestående gæld på producentniveau. Det ser altså ud til, at et flertal
af de producenter, der var ansvarlige for de mindre individuelle leveringsoverskridelser, valgte
at tilslutte sig ordningen. Producenterne med de større individuelle leveringsoverskridelser
(10 000 producenter, som har fået opgjort en afgiftsgæld på omkring 695 mio. EUR for de syv
år) har derimod foretrukket at fortsætte deres retstvister for de italienske domstole.
Af den opdeling af betalingerne i form af de 14 årlige afdrag, der er anført i bilag 3 til de
italienske myndigheders rapport, fremgår det, at af de deltagende producenter valgte omkring
2 280 at betale deres samlede udestående afgiftsgæld i form af et enkelt beløb, hvad der
forklarer, at det samlede beløb for første afdrag er omkring 3 mio. EUR større end det samlede
beløb for andet afdrag.
Rettidig betaling af første og andet afdrag blev konstateret for henholdsvis 99,6 og 97,9 % af
de skyldige beløb, hvad der svarer til en faktisk indbetaling af omkring 53,5 mio. EUR. På
grundlag af erfaringerne med det første afdrag kan det forventes, at den endelige
betalingsprocentdel for andet afdrag vil blive større, end det for tiden fremgår af den
gennemførte kontrol.
Selv om disse niveauer afgjort tyder på, at de deltagende producenter generelt ønsker at
opfylde deres forpligtelser, mener Kommissionen, at opfølgningen af de sager, hvor betaling
er ikke blevet registreret inden fristens udløb, er en vigtig indikator for, i hvilket omfang
myndighederne håndhæver deres forpligtelse til at sørge for en korrekt overholdelse af
ordningens betingelser og fuldstændig opkrævning af det skyldige afgiftsbeløb. Det
forholdsvis lave antal ikke-registrerede betalinger bør desuden kunne bidrage til en hurtig
gennemførelse af kontrollen og eventuelle konfiskationsprocedurer.
Kommissionen er i denne henseende ikke fuldt ud tilfreds med angivelsen af, at resultaterne af
de undersøgelser, der blev gennemført af de kompetente regionale myndigheder med henblik
på at kontrollere betalingsstatus for første afdrag, der skulle erlægges senest den 31. december
2004, endnu ikke er blevet indberettet for 32 af de i alt 269 sager. Der synes ikke at foreligge
oplysninger om den nøjagtige grad af gennemførelse af undersøgelserne for at fastslå
betalingsstatus for de udestående sager fra andet afdrag.
A
FGIFTER
FOR PERIODEN
1995/96
TIL
2001/02,
DER IKKE ER INDGÅET I
AFDRAGSBETALINGSORDNINGEN OG FORTSAT ER OMTVISTET FOR DE ITALIENSKE
DOMSTOLE
Den forholdsvis lave anvendelse af afdragsbetalingsordningen, for så vidt angår de indbetalte
afgiftsbeløb, er allerede blevet omtalt. Det indebærer, at den hindring, som af den suspension
af betalingsanvisningerne, som de italienske domstole tilkendt, udgør indtil den endelige
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447072_0004.png
kendelse foreligger, fortsat består for omkring 10 000 producenter, der skal betale omkring
695 mio. EUR og har valgt at fortsætte deres retstvist.
Da de producenter, der valgte at benytte afdragsordningen, tegner sig for mere end
37 000 afgiftsregninger
2
, der blev omtvistet over de forskellige perioder, er det antal
retstvister, der således er blevet opgivet, dog betydelig. Det forhold bør kunne bidrage til en
hurtig afslutning af de resterende retstvister i domstolene.
Opgivelse af retstvister som en forudsætning for at kunne benytte afdragsordningen skete i
2004. Af bilag 18 til den anden rapport fremgår det, at der i 2005 blev afsagt kendelser i
administrationens favør for retstvister til et beløb af 191 mio. EUR. Dette står i kontrast til
kendelser eller midlertidige suspensioner i producenternes favør til et beløb af 37 mio. EUR.
Disse kendelser vedrører i vid udstrækning afgiftsperioder senere end de syv perioder, som
rådsbeslutningen vedrører.
Kommissionen forventer derfor, at fremtidige rapporter specifikt vedrører retstvister for de
pågældende syv perioder, og indeholder oplysninger, som bekræfter modtagelsen af betalinger
fra de producenter, der har tabt deres retstvister. Uden sådanne oplysninger kan den ikke
korrekt overvåge, hvilke fremskridt der gøres med opkrævningen af den del af afgiften, der
ikke blev indbetalt i forbindelse med afdragsbetalingsordningen.
A
NDRE FORHOLD
Rapporterne fremlægger andre forhold, der ikke i sig selv angiver, hvilke fremskridt der er
gjort for at opkræve afgifterne for de perioder, som rådsbeslutningen vedrører, men som
fremlægges som angivelser for en generelt forbedret ordning. Der henvises navnlig til en stor
nedskæring af antallet af producenter med overskudsproduktion, der er faldet fra omkring
12 000 i 2002/03 til 920 (af i alt omkring 48 000 producenter) i 2005/06. Denne positive
udvikling opvejes af en manglende fortsat nedgang i produktionen, som efter en periode med
en vis nedgang steg med 230 000 tons fra 2004/05 til 2005/2006.
Kommissionen fremhæver vigtigheden af den lovgivning, der blev vedtaget den 25. juni 2005,
og som fra nævnte dato begrænser retstvister vedrørende tillægsafgifter til de administrative
domstoles arbejdsområde. Ifølge oplysninger, som de italienske myndigheder har sendt til
Kommissionen, stammede et flertal af de midlertidige suspensionskendelser, der tidligere er
blevet afsagt, fra civilretlige domstole eller fredsdommere. Fremover vil et langt lavere antal
retstvister (navnlig på grund af det lavere antal producenter, der endnu ikke har betalt afgifter)
blive behandlet udelukkende af administrative domstole, hvad der vil sikre, at
administrationen er part i hver eneste sag.
K
ONKLUSION
Kommissionen mener, at de fremskridt, som de italienske myndigheder har gjort i forbindelse
med opkrævningen af de beløb, som producenterne skylder i form af tillægsafgifter for
perioden 1995/96 til 2001/02, er udtryk for en hensigtsmæssig forvaltning af
afdragsbetalingsordningen, hvis det sikres, at de regionale myndigheder gennemfører kontrol
af alle sager med manglende betaling med den fornødne omhu. Kommissionen erindrer om, at
2
Oplysninger, der er modtaget uafhængigt af de italienske myndigheder.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
udviklingen i retstvister i perioden 1995/96 til 2001/02 og gennemførelsen af de endelige
kendelser, der bekræfter de skyldige afgifter, skal dokumenteres i fremtidige årsrapporter.
DA
5
DA