Retsudvalget 2007
KOM (2007) 0051
Offentligt
1447088_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 9.2.2007
KOM(2007) 51 endelig
2007/0022 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om strafferetlig beskyttelse af miljøet
(forelagt af Kommissionen)
{SEK(2007) 160}
{SEK(2007) 161}
DA
DA
 kom (2007) 0051 - Ingen titel
1447088_0002.png
BEGRUNDELSE
1) B
AGGRUND FOR FORSLAGET
110
•
Begrundelse og formål
For at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau, som er en målsætning, der er anerkendt
ved EF-traktaten (artikel 175, stk. 2), er det nødvendigt at løse det stigende problem,
som miljøkriminalitet udgør.
Dette forslag erstatter forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om
strafferetlig beskyttelse af miljøet (2001/0076(COD)), som ændret efter
førstebehandlingen i Europa-Parlamentet, med henblik på at gennemføre EF-
Domstolens afgørelse i dens dom af 13. september 2005 (sag C-176/03, Kommissionen
mod Rådet), hvorved rammeafgørelse 2003/80/RIA om strafferetlig beskyttelse af
miljøet blev annulleret.
Ifølge dommen kan Fællesskabet træffe foranstaltninger, der vedrører
medlemsstaternes strafferetlige regler, hvis det anser det for nødvendigt for at sikre, at
de regler, det fastsætter om miljøbeskyttelse, er fuldt effektive.
Fællesskabet og medlemsstaterne har vedtaget utallige retsakter, der tager sigte på at
beskytte miljøet. Forskellige undersøgelser viser
1
imidlertid, at de sanktioner, der på
nuværende tidspunkt anvendes i medlemsstaterne, ikke altid er tilstrækkelig hårde til at
sikre, at Fællesskabets miljøbeskyttelsespolitik gennemføres effektivt. Der anvendes
ikke strafferetlige sanktioner i alle medlemsstaterne over for alle grove
miljøovertrædelser, selv om det kun er strafferetlige sanktioner, der har tilstrækkelig
afskrækkende virkning, og dette af følgende årsager:
For det første er idømmelse af strafferetlige sanktioner udtryk for social forkastelse af
en kvalitativt helt anden karakter end administrative sanktioner eller civilretlige
erstatningsordninger.
For det andet kan administrative eller andre økonomiske sanktioner vise sig ikke at
have afskrækkende virkning i tilfælde, hvor lovovertræderne enten er ubemidlede eller
omvendt er økonomisk meget stærkt funderede. Frihedsberøvelse kan være påkrævet i
sådanne tilfælde.
Endvidere er midler som strafferetlig efterforskning og retsforfølgning (samt gensidig
retshjælp mellem medlemsstaterne) meget mere virksomme end administrative eller
civilretlige værktøjer og kan gøre sådanne procedurer meget mere effektive.
Endelig
er
der
en
yderligere
garanti
for
upartiskhed,
fordi
efterforskningsmyndighederne, dvs. andre myndigheder end de administrative
myndigheder, der har udstedt driftslicenser eller forureningstilladelser, inddrages i en
strafferetlig efterforskning.
1
De vigtigste undersøgelser findes på DG for Miljøs websted om miljøkriminalitet på adressen
http://ec.europa.eu/environment/crime/index.htm#studies.
DA
2
DA
 kom (2007) 0051 - Ingen titel
Bortset fra at typerne af gældende sanktioner er forskellige fra medlemsstat til
medlemsstat, er der også betydelige forskelle i sanktionsniveauet for tilsvarende eller
identiske overtrædelser. Miljøkriminalitet har ofte grænseoverskridende karakter eller
virkning. Overtræderne har derfor i den nuværende situation mulighed for at udnytte de
eksisterende forskelle mellem medlemsstaternes lovgivning til deres fordel. Problemet
bør derfor løses gennem handling på fællesskabsniveau.
•
Generel baggrund
I 1998 vedtog Europarådet konventionen om strafferetlig beskyttelse af miljøet.
Det Europæiske Råd anmodede på sit møde i Tammerfors i oktober 1999 om, at der
blev iværksat en indsats for at opnå enighed om fælles definitioner, sigtelser og
sanktioner for et begrænset antal særligt relevante kriminalitetsområder, herunder
miljøkriminalitet.
I februar 2000 forelagde Kongeriget Danmark et initiativ med henblik på en
rammeafgørelse til bekæmpelse af grov miljøkriminalitet.
Rådet (retlige og indre anliggender) nåede den 28. september 2000 til enighed om, at
der bør vedtages et sådant fællesskabsregelsæt om miljøkriminalitet.
Den 13. marts 2001 vedtog Kommissionen et forslag til direktiv om strafferetlig
beskyttelse af miljøet. Direktivforslaget havde til formål at sikre en mere effektiv
anvendelse af fællesskabsretlige bestemmelser om miljøbeskyttelse ved for hele
Fællesskabet at opstille minimumsregler for, hvad der udgør strafbare handlinger.
Europa-Parlamentet vedtog sin betænkning om forslaget ved førstebehandlingen den
8. april 2002.
Den 30. september 2002 vedtog Kommissionen et ændret forslag, som inkluderede
mange af Europa-Parlamentets ændringsforslag.
Rådet drøftede ikke Kommissionens forslag, men vedtog i stedet den 27. januar 2003
på initiativ af Danmark rammeafgørelse 2003/80/RIA om strafferetlig beskyttelse af
miljøet.
EF-Domstolen annullerede denne rammeafgørelse i sin dom af 13. september 2005
(sag C-176/03) for overtrædelse af EU-traktatens artikel 47, idet den statuerede, at på
grund af både deres formål og indhold er hovedsigtet med artikel 1-7 i
rammeafgørelsen at beskytte miljøet, hvorfor rammeafgørelsen burde have været
vedtaget på basis af EF-traktatens artikel 175.
Den 30. november 2005 vedtog Kommissionen en meddelelse, hvori den gjorde rede
for sine synspunkter vedrørende konsekvenserne af dommen i sag C-176/03, herunder
behovet for at vedtage et nyt lovgivningsforslag om miljøkriminalitet.
I lyset af dommen er det nødvendigt at trække direktivforslaget fra 2001 om
strafferetlig beskyttelse af miljøet tilbage og fremlægge et nyt forslag, som tager højde
for indholdet af artikel 1-7 i den annullerede rammeafgørelse. Visse strafbare
handlinger skal ændres i betragtning af udviklingen i Fællesskabets miljølovgivning.
DA
3
DA
 kom (2007) 0051 - Ingen titel
Endvidere er der blevet indsat visse yderligere elementer, som blev anset for
nødvendige for at sikre en effektiv miljøbeskyttelse, bl.a. den indbyrdes tilnærmelse af
de gældende sanktioner for særlig grove miljøovertrædelser.
Til opfølgning af Domstolens dom i sag 176/03 agter Kommissionen senere i 2007 at
fremlægge et forslag til direktiv om ændring af direktiv 2005/35/EF om forurening fra
skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser.
•
Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører
Selv om miljølovgivningen i forskellige tilfælde stiller krav om, at medlemsstaterne
skal indføre afskrækkende, effektive og proportionale sanktioner for overtrædelser af
miljølovgivningen, er der ingen bestemmelser, der stiller krav om, at medlemsstaterne
specifikt skal fastsætte strafferetlige sanktioner for grove miljøovertrædelser.
•
Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål
Direktivforslaget overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, der er
fastlagt ved Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Navnlig er
det blevet affattet i overensstemmelse med de retfærdighedsprincipper, der er fastsat i
chartrets kapitel VI, og det søger at tilskynde til integration af et højt
miljøbeskyttelsesniveau i fællesskabspolitikker i overensstemmelse med princippet om
bæredygtig udvikling i chartrets artikel 37.
2) H
ØRING AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE
•
Høring af interesserede parter
Problemet med miljøkriminalitet er blevet drøftet i forskellige internationale og
europæiske fora igennem mange år.
Kommissionen arrangerede en offentlig konference om miljøkriminalitet i november
2003 og støttede en workshop om emnet, der blev afholdt af Royal Institute of
International Affairs i London i 2002. Yderligere er der blevet holdt ekspertmøder om
den særlige forbrydelse, der består i ulovlig handel med udryddelsestruede arter, i 2001
i Frankfurt og i 2004 i Budapest.
Yderligere høring af interesserede parter blev ikke skønnet nødvendig og praktisk
mulig i denne sag. Siden EF-Domstolens annullering af rammeafgørelse 2003/80/RIA
den 13. september 2005 har der været et retligt vakuum inden for miljøkriminalitet,
som skulle fyldes hurtigst muligt.
•
Ekspertbistand
Der har været holdt en række workshopper, konferencer og ekspertmøder om
spørgsmålet i de senere år, som har tilvejebragt information og medvirket til
udarbejdelsen af dette forslag.
•
Konsekvensanalyse
Forskellige løsningsmuligheder blev overvejet i konsekvensanalysen: muligheden for
at undlade at gribe ind på EU-plan, muligheden for at forbedre samarbejdet mellem
DA
4
DA
 kom (2007) 0051 - Ingen titel
medlemsstaterne på frivillig basis, muligheden for fuld harmonisering af de
strafferetlige bestemmelser på miljøområdet og endelig muligheden for en begrænset
indbyrdes tilnærmelse af de nationale lovgivninger om miljøkriminalitet.
Manglende indgriben eller ikke-bindende indgriben fra EU-lovgivernes side vil ikke
frembringe nogen positiv indvirkning på miljøbeskyttelsesniveauet og vil ikke løse de
eksisterende problemer med at håndtere miljøkriminaliteten, som i vid udstrækning
skyldes forskellene i medlemsstaternes lovgivning.
En fuld harmonisering af de strafferetlige bestemmelser på miljøområdet vil gå ud
over, hvad der er nødvendigt, og vil ikke tage højde for det forhold, at den nationale
strafferet stadig er kraftigt påvirket af hver enkelt medlemsstats kulturelle værdier, så
det er nødvendigt med en vis fleksibilitet i gennemførelsen.
Med henblik på en begrænset indbyrdes tilnærmelse blev tre forskellige mulige
foranstaltninger overvejet: harmonisering af en liste over grove strafbare handlinger,
harmonisering af omfanget af juridiske personers ansvar og indbyrdes tilnærmelse af
sanktionsniveauet for strafbare handlinger begået under skærpende omstændigheder. I
alle tre tilfælde er den mulige indvirkning på miljøbeskyttelsesniveauet samt på politi-
og domstolssamarbejdet blevet vurderet som meget positiv, samtidig med at udgifterne
for virksomheder og byrden på de offentlige myndigheder vil være ubetydelige.
Konsekvensanalysen findes på http://ec.europa.eu/governance/impact/index_en.htm.
3) F
ORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER
•
Resumé af forslaget
Direktivforslaget fastsætter et minimumssæt af grove miljøovertrædelser, som bør
betragtes som strafbare i hele Fællesskabet, hvis de begås forsætligt eller i det mindste
ved grov uagtsomhed. Medvirken i eller anstiftelse til sådanne aktiviteter bør ligeledes
betragtes som en strafbar handling. Omfanget af juridiske personers ansvar defineres
detaljeret.
Overtrædelserne bør straffes med effektive, proportionale og afskrækkende
strafferetlige sanktioner over for fysiske personer, mens strafferetlige eller ikke-
strafferetlige sanktioner bør anvendes over for juridiske personer.
For strafbare handlinger, der begås under visse skærpende omstændigheder, f.eks.
strafbare handlinger, som har forårsaget særlig alvorlig skade, eller hvor en kriminel
organisation har været involveret, sker der også en indbyrdes tilnærmelse af
minimumsniveauet for de maksimale sanktioner over for fysiske og juridiske personer.
•
Retsgrundlag
Bestemmelserne i dette direktiv vedrører miljøbeskyttelse. Det valgte retsgrundlag er
som følge heraf EF-traktatens artikel 175, stk. 1.
DA
5
DA
 kom (2007) 0051 - Ingen titel
•
Subsidiaritetsprincippet
Subsidiaritetsprincippet finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke hører ind
under Fællesskabets enekompetence.
Målene kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne af følgende årsager.
Hårdere sanktioner i de enkelte medlemsstater vil ikke løse problemet effektivt, fordi
lovovertræderne let vil kunne omgå disse medlemsstater og operere fra steder med en
mildere lovgivning.
Målene med forslaget kan opfyldes bedre gennem foranstaltninger på EU-plan af
følgende grunde:
Forslaget indeholder bestemmelser om en minimumsstandard på fællesskabsplan for de
elementer, der udgør grove strafbare handlinger på miljøområdet, et ensartet omfang af
juridiske personers ansvar og sanktionsniveauet for særlig grov miljøkriminalitet. Dette
vil sikre, at grov miljøkriminalitet behandles ens i alle medlemsstaterne, og at
lovovertræderne ikke kan udnytte de eksisterende forskelle i medlemsstaternes
lovgivning. Det vil også lette samarbejdet mellem medlemsstaterne i tilfælde med
grænseoverskridende konsekvenser.
Fællesskabets politik for beskyttelse af miljøet skal gennemføres i fuldt omfang i hele
Fællesskabet. Med henblik herpå skal der ske en indbyrdes tilnærmelse af
sanktionerne.
Miljøkriminalitet har normalt grænseoverskridende konsekvenser, fordi den ofte
indebærer grænseoverskridende aktiviteter og ofte har grænseoverskridende virkninger,
f.eks. den resulterende forurening af miljøet.
Direktivforslaget fastsætter kun et minimumsharmoniseringsniveau for aktiviteter, som
bør betragtes som strafbare handlinger, og sikrer en indbyrdes tilnærmelse af det
minimumssanktionsniveau, der bør gælde i de groveste tilfælde, hvor den strafbare
handling forårsager særlig alvorlige skader eller begås under skærpende
omstændigheder.
Forslaget er derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.
•
Proportionalitetsprincippet
Forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet af følgende grunde:
Den valgte retsaktstype er et direktiv, som giver medlemsstaterne en høj grad af
fleksibilitet ved gennemførelsen. I henhold til EF-traktatens artikel 176 står det de
enkelte medlemsstater frit for at opretholde eller indføre strengere foranstaltninger end
dem, der fastsættes i direktivet. F.eks. kan de tilføje andre strafbare handlinger, udvide
omfanget af det strafferetlige ansvar til at omfatte simpel uagtsomhed og/eller tilføje
andre former for sanktioner og et højere sanktionsniveau.
Gennemførelsen af direktivet indebærer ikke en større finansiel og administrativ byrde,
fordi den strafferetlige struktur og domstolsstrukturen allerede findes i
DA
6
DA
 kom (2007) 0051 - Ingen titel
medlemsstaterne. En vis ekstrabyrde vil kunne forekomme i medlemsstaterne som
følge af en potentiel forøgelse af antallet af retsforfølgninger og straffesager, men
samtidig skulle den afskrækkende effekt i de hårdere sanktioner føre til et fald i antallet
af overtrædelser og dermed på lang sigt nedbringe antallet af straffesager.
•
Reguleringsmiddel/reguleringsform
Foreslået reguleringsmiddel: direktiv.
Andre retlige instrumenter ville ikke være hensigtsmæssige af følgende grunde:
Et direktiv er det passende instrument til denne foranstaltning: det fastsætter en
bindende minimumsstandard for den strafferetlige beskyttelse af miljøet, men giver
medlemsstaterne fleksibilitet, når de skal omsætte direktivet til den nationale strafferet.
4) B
UDGETVIRKNINGER
Forslaget har ingen virkninger for Fællesskabets budget.
5) Y
DERLIGERE OPLYSNINGER
•
Sammenligningstabel
Medlemsstaterne skal tilsende Kommissionen de nationale bestemmelser, der sættes i
kraft til gennemførelse af direktivet, og en sammenligningstabel, som viser
sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.
•
Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde
Den foreslåede retsakt er af relevans for EØS og bør derfor omfatte hele EØS-området.
•
1.
Nærmere redegørelse for forslaget
Definition af strafbare handlinger
Definitionen af strafbare handlinger svarer stort set til definitionerne i rammeafgørelse
2003/80/RIA, men tager dog hensyn til visse ændringer, som Europa-Parlamentet
foretog i det oprindelige direktivforslag, og som blev accepteret af Kommissionen efter
førstebehandlingen.
De fleste af de strafbare handlinger er betinget af resultatet af de pågældende
aktiviteter, dvs. at de forårsager eller kan forårsage alvorlig skade på personer eller
miljøet.
Alle de strafbare handlinger undtagen én forudsætter, at de begås "ulovligt", idet
"ulovligt" defineres som en overtrædelse af fællesskabsretten eller medlemsstaternes
lovgivning, administrative bestemmelser eller afgørelser truffet af en kompetent
myndighed, der tager sigte på at beskytte miljøet. Ved den eneste autonome strafbare
handling, i artikel 3, litra a), er resultatet, nemlig dødsfald eller alvorlig personskade, så
alvorligt, at kravet om ulovlighed ikke er nødvendigt for at begrunde
kriminaliseringen.
DA
7
DA
 kom (2007) 0051 - Ingen titel
I modsætning til rammeafgørelsen henvises der i de strafbare handlinger til
"materialer" i stedet for til "stoffer" (artikel 3, litra a) og b)), da dette er et bredere
udtryk. Som følge heraf afviste Kommissionen allerede et ændringsforslag fra Europa-
Parlamentet til det oprindelige direktivforslag.
På linje med det oprindelige forslag er der blevet tilføjet en yderligere strafbar handling
bestående i ulovlig betydelig beskadigelse af beskyttede levesteder. Endvidere er der
blevet indsat en særlig strafbar handling bestående i ulovlig overførsel af affald under
hensyntagen til ny fællesskabslovgivning. Ulovlig overførsel af affald bør kun
betragtes som en strafbar handling i grove tilfælde, dvs. når den udføres i ikke-
ubetydelige mængder og i profitsøgende øjemed.
En række af de strafbare handlinger indeholder forholdsvis vage vendinger som
"betydelig skade" eller "alvorlig personskade". Udtrykkene er ikke defineret, og det
overlades til hver enkelt medlemsstat at fortolke dem i lyset af deres traditioner og
retssystem.
Den beskrevne adfærd skal betragtes som en strafbar handling, når den begås forsætligt
eller i det mindste ved grov uagtsomhed, herunder også i form af medvirken i eller
anstiftelse til den pågældende strafbare handling.
2.
Juridiske personers ansvar
Som det anføres i rammeafgørelsen, bør medlemsstaterne sikre, at juridiske personer
kan kendes ansvarlige for strafbare handlinger, der begås til deres fordel af personer,
der handler på deres vegne, eller når manglende overvågning eller kontrol gjorde det
muligt for disse personer at begå de pågældende handlinger.
Det er ikke anført, om juridiske personers ansvar bør være et strafferetligt ansvar.
Medlemsstater, der ikke anerkender strafferetligt ansvar for juridiske personer i deres
nationale ret, er altså ikke forpligtet til at ændre deres nationale system.
3.
Sanktioner
Sanktioner i tilfælde af miljøovertrædelser skal være effektive, proportionale og
afskrækkende, både for fysiske personer og juridiske personer.
Ud over dette krav gør de nuværende store forskelle i sanktionerne i medlemsstaternes
nationale lovgivning det nødvendigt, at der, i det mindste for særlig grove tilfælde, sker
en indbyrdes tilnærmelse af sanktionsniveauet i forhold til, hvor grov en strafbar
handling der er tale om. Uden en sådan indbyrdes tilnærmelse vil lovovertrædere
kunne udnytte smuthuller i medlemsstaternes nationale lovgivning.
De skærpende omstændigheder, hvor der gælder en indbyrdes tilnærmelse af
sanktionerne, er den særlig alvorlige følgevirkning af en strafbar handling, f.eks.
dødsfald eller alvorlig personskade eller betydelig skade på miljøet eller udførelse af
den strafbare handling inden for rammerne af en kriminel organisation. Disse
omstændigheder betragtes generelt allerede som særlig alvorlige i medlemsstaternes
egen strafferet og indgår allerede i bestemmelserne i andre EU-instrumenter.
Hvad frihedsberøvelse angår, svarer den foreslåede indbyrdes tilnærmelse efter en
DA
8
DA
 kom (2007) 0051 - Ingen titel
tretrinsskala til konklusionerne fra Rådets (retlige og indre anliggender) møde den 25.-
26. april 2002. Skalatrinnet afhænger af det mentale element (grov uagtsomhed eller
forsætlighed) og den implicerede skærpende omstændighed. Systemet med bøder til
juridiske personer følger ligeledes en tretrinsskala svarende til den, der er udviklet af
Rådet (retlige og indre anliggender) for fængselsstraffe. Bødestørrelserne til juridiske
personer svarer til dem, der er opnået enighed om i Rådet i rammeafgørelse
2005/667/RIA om forurening fra skibe.
Der foreslås alternative sanktioner for både fysiske personer og juridiske personer.
Disse sanktioner kan være mere effektive end frihedsberøvelse eller bøder i mange
tilfælde og omfatter forpligtelsen til at genoprette det beskadigede miljø, anbringelse
under retsligt tilsyn, forbud mod at udøve kommerciel virksomhed eller
offentliggørelse af retsafgørelser.
Selv om konfiskation af genstande fra strafbare handlinger i mange tilfælde vil være et
vigtigt redskab, blev det ikke betragtet som nødvendigt at indsætte en særlig
bestemmelse herom, fordi de fleste grove miljøovertrædelser vil være omfattet af
anvendelsesområdet for rammeafgørelse 2005/212/RIA om konfiskation af udbytte,
redskaber og formuegoder fra strafbart forhold.
4.
Gennemførelsesperiode
Gennemførelsesperioden for medlemsstaterne er [18] måneder under hensyntagen til,
at især artikel 3, 4 og 6 stort set afspejler indholdet i artikel 2-6 i den annullerede
rammeafgørelse 2003/80/RIA. Gennemførelsesperioden for denne rammeafgørelse
udløb den 27. januar 2005, så medlemsstaterne har allerede udført en væsentlig del af
det påkrævede gennemførelsesarbejde i forbindelse med nærværende direktiv.
DA
9
DA
 kom (2007) 0051 - Ingen titel
1447088_0010.png
2007/0022 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om strafferetlig beskyttelse af miljøet
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175,
stk. 1,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
2
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
3
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
4
,
efter proceduren i traktatens artikel 251
5
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
(2)
I henhold til EF-traktatens artikel 174, stk. 2, skal Fællesskabets politik på
miljøområdet tage sigte på et højt beskyttelsesniveau.
Fællesskabet ser med bekymring på den stigende miljøkriminalitet og virkningerne
heraf, som i stadigt højere grad rækker ud over grænserne i de lande, hvor de strafbare
handlinger begås. Sådanne strafbare handlinger udgør en trussel mod miljøet og bør
derfor imødegås med et passende svar.
Erfaringerne viser, at de eksisterende sanktionsordninger ikke har været tilstrækkelige
til at sikre fuldstændig overholdelse af miljøbeskyttelseslovgivningen. Overholdelsen
heraf kan og bør styrkes ved brug af strafferetlige sanktioner, som er udtryk for social
forkastelse af en kvalitativt helt anden karakter end administrative sanktioner eller
civilretlige erstatningsordninger.
Fælles regler om strafferetlige sanktioner giver mulighed for at bruge mere effektive
efterforskningsmetoder og samarbejdsformer i og mellem medlemsstaterne indbyrdes
end administrativt samarbejde.
(3)
(4)
2
3
4
5
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
DA
10
DA
 kom (2007) 0051 - Ingen titel
(5)
Når sanktioneringsansvaret lægges hos retslige myndigheder snarere end
administrative myndigheder, indebærer det, at ansvaret for efterforskningen af
strafbare handlinger og håndhævelsen af miljøforskrifter overgår til myndigheder, der
er uafhængige af de myndigheder, der udsteder driftslicenser eller
udledningstilladelser.
For at sikre en effektiv miljøbeskyttelse er der et særligt behov for mere afskrækkende
sanktioner for miljøskadelige aktiviteter, som typisk forårsager eller kan forårsage
alvorlig skade på luften, herunder stratosfæren, jorden og vandet samt på dyr eller
planter, herunder bevarelsen af arter.
Manglende efterlevelse af en retlig forpligtelse til at handle kan have den samme
virkning som aktiv handlen og bør derfor være underlagt tilsvarende sanktioner.
En sådan adfærd bør derfor betragtes som en strafbar handling i hele Fællesskabet,
hvis den begås forsætligt eller ved grov uagtsomhed.
For at sikre en effektiv miljøbeskyttelse bør medvirken i og anstiftelse til sådanne
aktiviteter også betragtes som en strafbar handling.
Miljøskadelige aktiviteter bør straffes med effektive, proportionale og afskrækkende
strafferetlige sanktioner, som også bør gælde for juridiske personer i hele
Fællesskabet, idet miljøkriminalitet i vid udstrækning begås i juridiske personers
interesse eller til deres fordel.
Endvidere gør de store forskelle i sanktionsniveauerne i medlemsstaterne det
nødvendigt under visse omstændigheder at tilstræbe en indbyrdes tilnærmelse af disse
sanktionsniveauer i forhold til, hvor grov en strafbar handling der er tale om.
En sådan indbyrdes tilnærmelse er særlig vigtig i tilfælde, hvor de strafbare handlinger
har alvorlige følgevirkninger, eller de strafbare handlinger begås inden for rammerne
af kriminelle organisationer, som spiller en væsentlig rolle i miljøkriminalitet.
Eftersom dette direktiv fastsætter minimumsregler, står det medlemsstaterne frit for at
vedtage eller opretholde strengere bestemmelser vedrørende en effektiv strafferetlig
beskyttelse af miljøet.
Medlemsstaterne bør indsende oplysninger til Kommissionen om gennemførelsen af
dette direktiv for at sætte Kommissionen i stand til at vurdere direktivets virkning.
Målene for den påtænkte handling, nemlig en mere effektiv miljøbeskyttelse, kan ikke
i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på
fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse
med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der
er nødvendigt for at nå disse mål.
I denne retsakt overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a.
anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder —
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
(13)
(14)
(15)
(16)
DA
11
DA
 kom (2007) 0051 - Ingen titel
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
Emne
Ved dette direktiv fastsættes strafferetlige foranstaltninger for at sikre en mere effektiv
miljøbeskyttelse.
Artikel 2
Definitions
I dette direktiv forstås ved:
a)
"ulovlig" overtrædelse af fællesskabsretlige bestemmelser eller love, administrative
bestemmelser eller afgørelser truffet af en kompetent myndighed i en medlemsstat,
som tager sigte på at beskytte miljøet
"juridisk person" enhver retlig enhed, der har denne status i henhold til gældende
national ret, dog ikke stater eller andre offentlige organer under udøvelsen af
suveræne rettigheder samt offentligretlige internationale organisationer.
Artikel 3
Strafbare handlinger
Medlemsstaterne sikrer, at nedenstående adfærd udgør en strafbar handling, hvis den begås
forsætligt eller i det mindste ved grov uagtsomhed:
a)
udledning, emission eller tilførsel af et kvantum materialer eller af ioniserende
stråling i luften, jorden eller vandet, der forårsager dødsfald eller alvorlig
personskade
ulovlig behandling, herunder bortskaffelse og oplagring, transport, eksport eller
import af affald, herunder farligt affald, der forårsager eller kan forårsage dødsfald
eller alvorlig personskade eller betydelig skade på luftens, jordens eller vandets
kvalitet samt på dyr eller planter
ulovlig behandling, herunder bortskaffelse og oplagring, transport, eksport eller
import af affald, herunder farligt affald, der forårsager eller kan forårsage dødsfald
eller alvorlig personskade eller betydelig skade på luftens, jordens eller vandets
kvalitet samt på dyr eller planter
ulovlig drift af et fabriksanlæg, hvor der udføres en farlig aktivitet, eller hvor der
oplagres eller benyttes farlige stoffer eller præparater, og som uden for dette
fabriksanlæg forårsager eller kan forårsage dødsfald eller alvorlig personskade eller
betydelig skade på luftens, jordens eller vandets kvalitet samt på dyr eller planter
b)
b)
c)
d)
DA
12
DA
 kom (2007) 0051 - Ingen titel
1447088_0013.png
e)
ulovlig overførsel af affald som defineret i artikel 2, nr. 35), i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006
6
i profitsøgende øjemed og i ikke-
ubetydelige mængder, uanset om overførslen sker i en enkelt operation eller i flere
operationer, der forekommer at være forbundne
ulovlig fremstilling, behandling, oplagring, anvendelse, transport, eksport eller
import af nukleart materiale eller andre farlige radioaktive stoffer, der forårsager eller
kan forårsage dødsfald eller alvorlig personskade eller betydelig skade på luftens,
jordens eller vandets kvalitet samt på dyr eller planter
ulovlig besiddelse, indfangning/-samling, beskadigelse, drab af eller handel med
beskyttede vilde dyr og plantearter eller dele heraf
ulovlig betydelig beskadigelse af beskyttede levesteder
ulovlig handel med eller brug af stoffer, der nedbryder ozonlaget.
Artikel 4
Medvirken og anstiftelse
f)
g)
h)
i)
Medlemsstaterne sikrer, at medvirken i og anstiftelse til den i artikel 3 omhandlede adfærd
udgør en strafbar handling.
Artikel 5
Sanktioner
1.
Medlemsstaterne sikrer, at de i artikel 3 og 4 omhandlede strafbare handlinger kan
straffes med strafferetlige sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til den
strafbare handling og har afskrækkende virkning.
Medlemsstaterne sikrer, at de i artikel 3, litra b) til h), omhandlede strafbare
handlinger kan straffes med maksimalt mindst fra et til tre års fængsel, hvis den
strafbare handling begås ved grov uagtsomhed og forårsager betydelig skade på
luften, jorden eller vandet samt på dyr eller planter.
Medlemsstaterne sikrer, at følgende strafbare handlinger kan straffes med maksimalt
mindst fra to til fem års fængsel:
a)
b)
den i artikel 3, litra a), omhandlede strafbare handling, hvis den strafbare
handling begås ved grov uagtsomhed
de i artikel 3, litra b) til f), omhandlede strafbare handlinger, hvis den strafbare
handling begås ved grov uagtsomhed og forårsager dødsfald eller alvorlig
personskade
2.
3.
6
EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1.
DA
13
DA
 kom (2007) 0051 - Ingen titel
1447088_0014.png
c)
de i artikel 3, litra b) til h), omhandlede strafbare handlinger, hvis den strafbare
handling begås forsætligt og forårsager betydelig skade på luften, jorden eller
vandet samt på dyr eller planter
de i artikel 3 omhandlede strafbare handlinger, hvis den strafbare handling
begås inden for rammerne af en kriminel organisation som defineret i
rammeafgørelse [… om bekæmpelse af organiseret kriminalitet]
7
.
d)
4.
Medlemsstaterne sikrer, at følgende strafbare handlinger kan straffes med maksimalt
mindst fra fem til ti års fængsel:
a)
b)
den i artikel 3, litra a), omhandlede strafbare handling, hvis den strafbare
handling begås forsætligt
de i artikel 3, litra b) til f), omhandlede strafbare handlinger, hvis den strafbare
handling begås forsætligt og forårsager dødsfald eller alvorlig personskade.
5.
De strafferetlige sanktioner, der er fastsat i denne artikel, kan ledsages af andre
sanktioner eller forholdsregler, bl.a.:
a)
frakendelse af en fysisk persons ret til at udøve virksomhed, som kræver
offentlig autorisation eller godkendelse, eller ret til at stifte, bestyre eller lede et
selskab eller en fond, hvis det forhold, der førte til domfældelse af den
pågældende, indebærer stor risiko for, at den samme form for kriminel
virksomhed kan blive begået på ny
offentliggørelse af retsafgørelsen vedrørende domfældelsen eller idømte
sanktioner eller forholdsregler
forpligtelse til at genoprette miljøet.
Artikel 6
Juridiske personers ansvar
b)
c)
1.
Medlemsstaterne sikrer, at juridiske personer kan drages til ansvar for de strafbare
handlinger, der er omhandlet i artikel 3, og som begås til deres fordel af en person,
der beklæder en ledende stilling hos den juridiske person, og som handler enten
individuelt eller som en del af den juridiske persons organisation, på grundlag af:
a)
b)
c)
en bemyndigelse til at repræsentere den juridiske person
en beføjelse til at træffe beslutninger på den juridiske persons vegne
en beføjelse til at udøve kontrol inden for den juridiske person.
Medlemsstaterne sikrer også, at juridiske personer kan drages til ansvar for deres
inddragelse i form af medvirken i eller anstiftelse til de i artikel 3 omhandlede
strafbare handlinger.
7
EUT C […] af […], s. […].
DA
14
DA
 kom (2007) 0051 - Ingen titel
2.
Medlemsstaterne sikrer også, at en juridisk person kan drages til ansvar, når
manglende tilsyn eller kontrol fra den i stk. 1 omhandlede persons side har gjort det
muligt for en person, der er underlagt den juridiske persons myndighed, at begå en af
de i artikel 3 omhandlede strafbare handlinger til fordel for den juridiske person.
Juridiske personers ansvar i henhold til stk. 1 og 2 udelukker ikke strafferetlig
forfølgning af fysiske personer, der begår, anstifter til eller medvirker i de i artikel 3
omhandlede strafbare handlinger.
Artikel 7
Sanktioner over for juridiske personer
3.
1.
Medlemsstaterne sikrer, at en juridisk person, der kendes ansvarlig for en strafbar
handling i henhold til artikel 6, kan straffes med sanktioner, der er effektive, står i et
rimeligt forhold til den strafbare handling og har afskrækkende virkning, herunder
bødestraf eller administrativt idømte bøder.
De i stk. 1 omhandlede bøder skal:
a)
maksimalt være på mindst fra 300 000 EUR til 500 000 EUR i tilfælde, hvor
der begås en strafbar handling som omhandlet i artikel 3, litra b) til h), ved
grov uagtsomhed, som forårsager betydelig skade på luften, jorden eller vandet
eller på dyr eller planter
maksimalt være på mindst fra 500 000 EUR til 750 000 EUR i tilfælde, hvor:
i)
ii)
den i artikel 3, litra a), omhandlede strafbare handling begås ved grov
uagtsomhed, eller hvor
en strafbar handling som omhandlet i artikel 3, litra b) til h):
-
-
iii)
begås ved grov uagtsomhed og forårsager dødsfald eller alvorlig
personskade eller
begås forsætligt og forårsager betydelig skade på luften, jorden
eller vandet eller på dyr eller planter, eller hvor
2.
b)
en strafbar handling som omhandlet i artikel 3 begås forsætligt inden for
rammerne af en kriminel organisation som defineret i rammeafgørelse
[… om bekæmpelse af organiseret kriminalitet]
c)
maksimalt være på mindst fra 750 000 EUR til 1 500 000 EUR i tilfælde, hvor:
i)
ii)
en strafbar handling som omhandlet i artikel 3, litra a), begås forsætligt,
eller
en strafbar handling som omhandlet i artikel 3, litra b) til f), begås
forsætligt og forårsager dødsfald eller alvorlig personskade.
En medlemsstat kan anvende en ordning, hvor bøden står i et rimeligt forhold til den
juridiske persons omsætning, til den finansielle fordel, som opnås eller forventes
DA
15
DA
 kom (2007) 0051 - Ingen titel
opnået ved at begå den strafbare handling, eller til enhver anden værdi, som angiver
den juridiske persons finansielle situation, forudsat at denne ordning gør det muligt at
idømme bøder, som mindst svarer til det fastsatte minimumsniveau for den
maksimale bøde. De medlemsstater, der gennemfører direktivet under anvendelse af
en sådan ordning, skal underrette Kommissionen om, at de agter at gøre dette.
3.
De medlemsstater, som ikke har indført euroen, anvender den omregningskurs
mellem euroen og deres valuta, som offentliggøres i
Den Europæiske Unions
Tidende
den […].
De sanktioner, der er fastsat i denne artikel, kan ledsages af andre sanktioner eller
forholdsregler, bl.a.:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
forpligtelse til at genoprette miljøet
fratagelse af retten til at modtage offentlige ydelser eller offentlig støtte
midlertidigt eller varigt forbud mod at udøve industriel eller kommerciel
virksomhed
anbringelse under rettens tilsyn
likvidation efter retskendelse
forpligtelse til at tage bestemte forholdsregler for at eliminere
følgevirkningerne af en adfærd som den, der medførte det strafferetlige ansvar
offentliggørelse af retsafgørelsen vedrørende domfældelsen eller idømte
sanktioner eller forholdsregler.
Artikel 8
Rapportering
Medlemsstaterne underretter senest den … og derefter hvert tredje år Kommissionen om
gennemførelsen af dette direktiv i form af en rapport.
På baggrund af disse rapporter forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet
og Rådet.
Artikel 9
Gennemførelse
1.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
for at efterkomme dette direktiv senest den […]. De tilsender straks Kommissionen
disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem
de pågældende bestemmelser og dette direktiv.
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller
skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for
henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
4.
DA
16
DA
 kom (2007) 0051 - Ingen titel
2.
Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som
de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 10
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 11
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
17
DA