Socialudvalget 2006-07
KOM (2007) 0063
Offentligt
1447100_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 26.2.2007
KOM(2007) 63 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
STATUS OVER DEN SOCIALE VIRKELIGHED
Midtvejsrapport til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2007
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
STATUS OVER DEN SOCIALE VIRKELIGHED
Midtvejsrapport til Det Europæiske Råds forårsmøde i 2007
(EØS-relevant tekst)
Der sker dramatiske ændringer i de europæiske samfund med hensyn til arbejdets karakter,
det moderne familieliv, kvindernes stilling i samfundet og social mobilitet. Værdier ændrer
sig. Samfundene bliver stadig mere multikulturelle. Massevelstanden har udvidet borgernes
horisont og givet dem flere valgmuligheder, og medlemsstaterne i Den Europæiske Union
hører til de rigeste lande i verden. Samtidigt opstår der nye former for fattigdom og ulighed.
Europæerne rammes nu af nye problemer som fedme og et stigende antal faktorer, der
indvirker på deres psykiske sundhed.
Globalisering og demografi er de to drivende kræfter i udformningen af de europæiske
samfund. Begge giver muligheder, men også udfordringer. Den demografiske udvikling går i
retning af, at folk lever længere og er sundere, og det giver nye udgifter til de aldrende
befolkninger, til en ligelig fordeling mellem generationerne, til mere børnepasning og bedre
balance mellem arbejde og familieliv for at sikre stabile familier, til forholdet mellem
generationerne og til imødegåelse af nye fattigdomsrisici. Globaliseringen giver sammen med
ny teknologi enorme vækstmuligheder. Men borgerne skal gennem uddannelse rustes til at
drage fordel af disse muligheder og tilpasse sig, samtidig med at traditionelle industrijob
forsvinder.
Disse ændringer er en udfordring for Den Europæiske Union. Et åbent Europa baseret på fri
bevægelighed og fri handel har været med til at skabe job og velstand, som i sidste ende er en
forudsætning for trivsel og højere livskvalitet. I de senere år det imidlertid blevet klart, at
mange europæere sætter spørgsmålstegn ved, om nettoeffekten af globalisering, liberalisering
og indsatsen for at forbedre konkurrenceevnen øger deres trivsel. For bedre at forstå, hvorfor
det er tilfældet, og undersøge dynamikken i den igangværende sociale udvikling foreslog
Kommissionen i 2006, at der gøres status over den sociale virkelighed med henblik på at
lancere en dagsorden om adgang og muligheder, en social dimension, der er nært forbundet
med evalueringen af det indre marked. Det initiativ fik opbakning fra Det Europæiske Råd,
der bad Kommissionen om at se nærmere på den sociale situation i EU.
Vedlagte midtvejsrapport om de resultater, der indtil nu er gjort med status over den sociale
situation, er efter Det Europæiske Råds anmodning udarbejdet med henblik på fremlæggelse
på Rådets forårsmøde.
F
ORMÅLET MED AT GØRE STATUS OVER DEN SOCIALE VIRKELIGHED
Formålet med denne undersøgelse af den sociale virkelighed i Europa er at skabe en
konsensus om de fælles sociale udfordringer, europæerne står over for. Spørgsmålet om,
hvilken rolle EU-politikkerne bør spille, eller hvordan EU-politikkerne bør tilpasses den
sociale udvikling, er på nuværende tidspunkt helt åbent.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
En ny konsensus skal naturligvis baseres på de tidligere erfaringer. EU har altid haft en
såkaldt social dimension. Rom-traktaten indeholdt en langsigtet forpligtelse til at sikre
ligestilling mellem kønnene, og artikel 13 i Amsterdam-traktaten giver Unionen
lovgivningskompetence til at bekæmpe alle former for diskriminering. EU's social- og
arbejdsmarkedspolitiske dagsorden, der blev fastlagt i 1980'erne som modvægt over for
oprettelsen af det indre marked, fokuserede på beskyttelse af beskæftigelsen og partnerskab på
arbejdsmarkedet. Den affødte lovgivning om minimumsstandarder for beskæftigelse, sundhed
og sikkerhed og sikrede grænseoverskridende socialsikringsrettigheder for mobile
arbejdstagere. EU har også gjort en stor indsats for at styrke den sociale samhørighed, for at
komme regionale skævheder til livs og for at lette tilpasningen til den økonomiske udvikling,
herunder gennem den samhørighedspolitiske indsats, og nylige initiativer som etableringen af
Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen.
Disse elementer går igen i den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse, som
ikke kun fokuserer på økonomiske resultater og konkurrenceevne, men også på at opnå øget
social samhørighed og på den sociale dimension af bæredygtighed. Inden for rammerne af den
fornyede Lissabon-strategi tilstræber EU sammen med medlemsstaterne – som fortsat i første
række selv fastlægger rammerne for deres politikker - i fællesskab dels at identificere de
politikker, der bedst sikrer den kombination af velstand og solidaritet, som udgør kernen i
Lissabon-strategien, dels at fremme deres gennemførelse. Der er således med Lissabon-
strategien iværksat kollektive overvejelser omkring sociale spørgsmål i en meget bred
betydning – overvejelser, der omfatter traditionelle problemer i forbindelse med
arbejdsmarkedsfleksibilitet og reform af velfærdsstaten og forskellige uddannelsesaspekter.
Mange af de tidligere socialpolitiske initiativer tog sigte på et industrisamfund, hvor
arbejdstagerne var beskæftiget med masseproduktion i store virksomheder, og hvor mange var
organiseret i fagforeninger med stor udbredelse. I dag er EU-landenes økonomier i stigende
grad baseret på viden og tjenesteydelser. Mens der har været opmærksomhed omkring den
dynamik, der ligger bag den "nye" økonomis opståen i en globaliseret verden, så har der været
gjort mindre ud af at forstå og analysere den sociale situation og de sociale udfordringer. Der
foreligger ingen entydig diagnose af disse sociale udfordringer og af, hvordan de skal tages
op.
Denne status over den sociale virkelighed har til formål at få stillet en sådan diagnose og
skabe en debat om den sociale situation i Europa, som også vil få indflydelse på
midtvejsrapporten over den socialpolitiske dagsorden. Det anerkendes, at der er store
forskelle, ofte lige så meget
inden for
som
mellem
medlemsstaterne. Der er imidlertid fælles
udfordringer som den demografiske udvikling, øget etnisk og kulturel pluralisme og
individualiserede værdier. Alle EU's medlemsstater er åbne samfund, der præges af den
moderne kapitalismes globale kræfter og af verdensomspændende kulturelle tendenser. Nogle
af deres borgere har haft fremgang på grund af globaliseringen og den økonomiske, sociale og
kulturelle udvikling. Andre er blevet ladt tilbage som følge af de økonomiske tendenser og
industriel omstrukturering og føler, at deres traditionelle samfund, værdier og levevis er truet.
E
N ÅBEN DEBAT
Kommissionen indleder en bred høring om de sociale spørgsmål og udfordringer, som Europa
står over for. Formålet er at få forskellige grupper til at diskutere, hvordan Europas sociale
virkelighed ser ud. Kommissionen ønsker i første omgang at lytte og ikke at teste forskellige
politikker.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447100_0004.png
Man ønsker at indsamle synspunkter om sociale tendenser, de vigtigste faktorer bag Europas
samfundsmæssige transformation, om trivsel og det, der bidrager hertil. Høringen er baseret
på et baggrundsdokument, der er udarbejdet af Kontoret for Europapolitisk Rådgivning, og
som ser nærmere på fælles mønstre og på, hvordan sociale forandringer kan vurderes i forhold
til nogle bestemte mål for velfærd. Derefter søger man at lægge op til en debat om nogle af de
centrale faktorer, som har indflydelse på velfærden – økonomiske muligheder, arbejdets art,
nye familiemønstre, fattigdom og ulighed, hindringer for godt helbred og social mobilitet,
livskvalitet, kulturel mangfoldighed og problemer med integration, kriminalitet og asocial
adfærd. Dokumentet tager disse spørgsmål op med henblik på at skabe en bred debat.
Høringen vil indebære tilrettelæggelse af forskellige foranstaltninger, en Eurobarometer-
undersøgelse, der fokuserer på velfærd, og forskellige former for høring, bl.a. en internet-
høring
http://ec.europa.eu/citizens_agenda/index_da.htm.
Der vil blive indsamlet synspunkter
fra en række aktører på nationalt og lokalt niveau. Europa-Kommissionens
repræsentationskontorer i medlemsstaterne deltager i projektet.
N
ÆSTE SKRIDT
Kommissionen vil fremlægge en rapport om resultaterne af høringen, som vil blive afsluttet i
slutningen af 2007. Rapporten bliver et øjebliksbillede af Europas sociale virkelighed, som er
under forandring, og den vil se nærmere på sociale tendenser og deres konsekvenser og
udlede centrale spørgsmål og udfordringer for Europa på alle forvaltningsniveauer. Rapporten
vil endelig indeholde forslag til, hvordan man bedst kan fremme lige adgang og muligheder i
Europa, og den vil også blive brugt ved midtvejsevalueringen af den socialpolitiske
dagsorden.
DA
4
DA