Europaudvalget 2007
KOM (2007) 0107
Offentligt
1447144_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 15.3.2007
KOM(2007) 107 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
i henhold til artikel 19, stk. 1, i Rådets direktiv 2003/96/EF
(sejlads med private fritidsfartøjer og ikke-erhvervsmæssig privatflyvning)
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447144_0002.png
1.
I
NDLEDNING
I henhold til artikel 19, stk. 1, i Rådets direktiv 2003/96/EF
1
om omstrukturering af EF-
bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (i det følgende benævnt
"energibeskatningsdirektivet" eller "direktivet") og direktivets øvrige bestemmelser, navnlig
artikel 5, 15 og 17, kan Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen give en
medlemsstat tilladelse til at indrømme yderligere fritagelser eller lempelser, hvis særlige
politiske hensyn taler herfor.
Kommissionen behandler sådanne anmodninger. Efterfølgende forelægger Kommissionen
enten et forslag for Rådet eller giver Rådet en begrundelse for, hvorfor den ikke har foreslået
at tillade en sådan foranstaltning.
I forbindelse med en større gennemgang af undtagelser fra energibeskatningsdirektivet, der
udløber med udgangen af 2006, indgav Finland, Danmark og Irland en anmodning om
tilladelse til med virkning fra 2007 at indrømme fritagelser fra bestemmelserne i
energibeskatningsdirektivet for brændstof, der anvendes til ikke-erhvervsmæssig
privatflyvning, dvs. luftfart, der ikke er omfattet af den obligatoriske fritagelse, der er fastsat i
artikel 14, stk. 1, litra b), i energibeskatningsdirektivet. Endvidere anmodede Finland og
Irland om tilladelse til at fritage brændstof, der benyttes til sejlads med private fritidsfartøjer,
for punktafgift. Disse breve blev registreret i Generaldirektoratet for Beskatning og
Toldunion
2
.
Denne meddelelse har til formål at underrette Rådet om, hvorfor Kommissionen ikke har
foreslået at tillade de foranstaltninger, ovennævnte medlemsstater har anmodet om at indføre.
2.
2.1.
A
NMODNINGERNE I HOVEDTRÆK
Finlands anmodning
a)
Finland ønsker at anvende en fritagelse for punktafgifter for brændstof, der anvendes
til ikke-erhvervsmæssig privatflyvning.
Foranstaltningen har til formål at bevare driftsbetingelserne for ikke-erhvervsmæssig
privatflyvning i Finland. Ifølge de finske myndigheder vil en nedgang i den ikke-
erhvervsmæssige privatflyvning have en negativ indvirkning på private piloters viden og
flyvekundskaber og deres vilje til at udføre civile missioner. Den vil også reducere de
erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse med luftfarten. Den vil derfor have negative
følgevirkninger for beskæftigelsen og konkurrencen i luftfartssektoren.
Finland hævder desuden, at beskatningen af flybrændstof vil reducere antallet af
påfyldningsstationer for flybrændstof med det resultat, at det vil blive svært at finde steder at
1
2
Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for
beskatning af energiprodukter og elektricitet (EUT L 283 af 31.10.2003, s. 51). Senest ændret ved
direktiv 2004/74/EF og 2004/75/EF (EUT L 157 af 30.4.2004, s. 87 og 100).
Breve registreret den 5. december 2006 (Finland), den 13. november 2006 (Danmark) og den
14. december 2006 (Irland).
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447144_0003.png
forsyne sig med sådant brændstof, hvilket øger sikkerhedsrisiciene i forbindelse med, at
motorbrændstof benyttes i fly som et alternativ.
Endvidere peger Finland på den ubetydelige provenuforhøjelse og den ringe fordel i
henseende til reducerede kulstofemissioner, der knytter sig til indførelsen af
standardbeskatningsordningen, hvilket skyldes den begrænsede mængde brændstof, der
forbruges til ikke-erhvervsmæssig privatflyvning i landet.
Ifølge Finland betyder dels det lave afgiftsprovenu og dels de ganske betydelige
administrationsudgifter, at omkostningseffektiviteten ved foranstaltningen vil være meget
ringe. Luftfartøjsregistre giver ikke mulighed for at sondre mellem, om et fly benyttes
erhvervsmæssigt eller ikke-erhvervsmæssigt, og foranstaltningen vil derfor føre til en stor
administrativ byrde, fordi det vil være nødvendigt at indføre et kompliceret kontrolsystem
som følge af overgangen til standardbeskatningsordningen.
b)
Finland ønsker også at anvende en reduceret afgiftssats (7,06 eurocent/liter) for
dieselolie, der benyttes som brændstof til private fritidsfartøjer.
Anmodningen har til formål at bevare driftsbetingelserne for fritidssejladstjenesterne og
bådbranchen på det nuværende niveau og sikre, at betingelserne for fritidssejlads forbliver
uændrede. Finland hævder endvidere, at en afvisning af anmodningen vil få uforholdsmæssigt
store negative virkninger for såvel bådbranchen som de mange små virksomheder, der knytter
sig til den.
Derudover hævder Finland, at anvendelsen af standardbeskatningsordningen indebærer få
fordele i forhold til de omkostninger og andre konsekvenser, der er forbundet med udløbet af
undtagelsen. Det fremhæver også skatteforanstaltningens manglende omkostningseffektivitet.
Endvidere peger Finland på den ubetydelige provenuforhøjelse og den ringe fordel i
henseende til reducerede emissioner, der knytter sig til indførelsen af
standardbeskatningsordningen, og på det forhold, at den generelle situation vedrørende
emissioner har forbedret sig markant i Finland siden 2004, efter at der blev indført national
lovgivning om kvaliteten af visse brændstoffer.
Endvidere fremhæver Finland overholdelsesomkostningerne for brændstofleverandørerne og
administrationsudgifterne og håndhævelsesvanskelighederne for myndighederne i forbindelse
med, at undtagelsen udløber. Desuden vil udløbet af undtagelsen ifølge Finland medføre
sikkerhedsproblemer, idet antallet af påfyldningsstationer langs kysterne vil blive mindsket.
Finland hævder også, at undtagelsen har et regionalpolitisk sigte, navnlig i tyndt befolkede
områder med et erhvervsliv i tilbagegang, som er vanskelige at nå. Finland ønsker at holde
hele landet befolket, og betydelige nationale midler og EU-midler er derfor blevet anvendt til
at udvikle afsidesliggende områder. Efter Finlands opfattelse vil udløbet af undtagelsen være i
strid med disse mål og de investeringer, der er foretaget.
I begge anmodninger er den 31. december 2012 fastsat som udløbsdato.
2.2.
Danmarks anmodning
Danmark ønsker at anvende en fritagelse for punktafgifter for brændstof, der anvendes til
ikke-erhvervsmæssig privatflyvning. Formålet med foranstaltningen er at undgå den
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447144_0004.png
administrative byrde, der er forbundet med, at det vil være nødvendigt at indføre et
kompliceret kontrolsystem i forbindelse med overgangen til standardbeskatningsordningen.
Der er ikke fastsat en slutdato i anmodningen.
2.3.
Irlands anmodninger
a)
Irland ønsker at anvende en reduceret punktafgiftssats for brændstof, der anvendes til
ikke-erhvervsmæssig privatflyvning (276,52 EUR/1 000 liter flybenzin og 16,00 EUR/1 000
liter jetbrændstof).
Der fremføres to argumenter til støtte for anmodningen.
Det første er, at udløbet af undtagelsen vil påføre leverandørerne af flybrændstof alt for store
overholdelsesomkostninger. Der kunne også blive tale om meget betydelige engangsudgifter
for flyvepladser/lufthavne.
Det andet argument fremhæver de uforholdsmæssigt store administrationsudgifter til
skatteforvaltningen, idet det vil være nødvendigt at trække på ressourcerne til andre aktiviteter
for at indføre et ordentligt kontrolsystem.
b)
Irland ønsker også at anvende en reduceret afgiftssats (47,36 EUR/1 000 liter) for
dieselolie, der benyttes som brændstof til private fritidsfartøjer.
De argumenter, Irland fremlægger, understreger, hvor stor betydning turistaktiviteter og hvor
store negative virkninger udløbet af undtagelsen har for såvel bådbranchen som de mange små
virksomheder, der knytter sig til den.
Derudover peger Irland på, at undtagelsen også har et regionalpolitisk sigte, og at dens udløb
ikke vil være i overensstemmelse med den hidtidige nationale politik og EU-politik. Dens
udløb vil også begrænse Irlands muligheder for at gennemføre dets regionalpolitik, hvilket
kan opfattes, som om Kommissionen blander sig i en sag, som i bund og grund er et nationalt
anliggende. Branchen har modtaget store investeringer fra såvel private som offentlige midler,
herunder også EU-midler.
Endvidere fremhæver Irland overholdelsesomkostningerne for branchen og lystbådehavnene
og administrationsudgifterne og håndhævelsesvanskelighederne for myndighederne i
forbindelse med, at undtagelsen udløber.
Der er ikke fastsat en slutdato i anmodningerne.
3.
B
AGGRUND FOR ANMODNINGERNE
Brændstof, der benyttes til ikke-erhvervsmæssig privatflyvning og sejlads med private
fritidsfartøjer, har været afgiftspligtigt i Fællesskabet siden 1993
3
, medmindre der blev
indrømmet en særlig undtagelse til visse medlemsstater.
3
Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for
mineralolier (EFT L 316 af 31.10.1992). Direktivet blev ophævet tillige med Rådets direktiv 92/82/EØF
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447144_0005.png
For at skabe bedre sammenhæng i Fællesskabets transport-, miljø- og afgiftspolitik foreslog
Kommissionen for første gang i 1996
4
at afskaffe disse undtagelser. Efterfølgende indledte
Kommissionen i 2000 en gradvis udfasning af undtagelserne og erklærede, at de skulle være
afviklet ved energibeskatningsdirektivets ikrafttræden og under alle omstændigheder senest
den 31. december 2002
5
. Det endte med, at undtagelserne blev forlænget indtil den
31. december 2006 og senere blev indarbejdet i energibeskatningsdirektivet (artikel 18 og
bilag II) med henblik på en glidende udfasning.
I sin meddelelse fra juni 2006 "Gennemgang
af de undtagelser i bilag I og II til Rådets
direktiv 2003/96/EF, som udløber med udgangen af 2006"
(i det følgende benævnt "2006-
meddelelsen")
6
anførte Kommissionen, at muligheden for lempeligere beskatning af
brændstof til denne aktivitet end af brændstof til tilsvarende aktiviteter (transport- eller
fritidsaktiviteter) ikke bør forlænges. Såfremt medlemsstaterne mente, at de fortsat med
begrundelse i særlige politiske hensyn havde behov for en undtagelse, opfordrede
Kommissionen samtidig de pågældende medlemsstater til at forelægge Kommissionen en
anmodning herom i medfør af direktivets artikel 19, og denne anmodning skulle ledsages af
en passende begrundelse af de politiske hensyn.
4.
K
OMMISSIONENS VURDERING
Inden for den bredere sammenhæng af en gennemgang af de undtagelser, der udløber i
energibeskatningsdirektivet, havde Kommissionen for nylig lejlighed til at vurdere lignende
anmodninger om undtagelse forelagt af en række andre medlemsstater. Den 30. november
2006 vedtog Kommissionen to meddelelser
7
, hvori den redegjorde for, hvorfor den på
grundlag af sin analyse ikke kunne efterkomme anmodningerne.
Kommissionen finder, at Finland, Danmark og Irland stort set har fremlagt de samme
argumenter som dem, der blev fremlagt i detaljer i de to meddelelser, der blev vedtaget den
30. november 2006. Argumentationen i disse meddelelser præsenteres kortfattet nedenfor og
suppleres om nødvendigt med bemærkninger vedrørende de mere specifikke argumenter, de
anmodende medlemsstater har rejst.
Kommissionen kan ikke acceptere de fremlagte argumenter, som tager udgangspunkt i
følgevirkninger, som blot er en naturlig del af overgangen fra undtagelsen til
standardbeskatningsordningen, nemlig de administrative byrder, overholdelses- og
håndhævelsesvanskelighederne eller –omkostningerne samt sikkerhedsspørgsmål
8
. Rådet har
således bevidst valgt at lægge ikke-erhvervsmæssig privatflyvning og sejlads med private
fritidsfartøjer ind under standardbeskatningsordningen og kun indrømme undtagelser for at
4
5
6
7
8
af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for mineralolier pr. 31. december
2003 ved Rådets direktiv 2003/96/EF.
KOM(1996) 549 af 14. november 1996.
KOM(2000) 678 af 15. november 2000.
KOM(2006) 342 af 30. juni 2006: "Gennemgang
af de undtagelser i bilag II og III til Rådets direktiv
2003/96/EF, som udløber med udgangen af 2006".
KOM(2006) 743 af 30. november 2006: "Meddelelse
fra Kommissionen til Rådet i henhold til artikel
19, stk. 1, i Rådets direktiv 2003/96/EF (sejlads med private fritidsfartøjer)"
og KOM(2006) 742 af
30. november 2006: "Meddelelse
fra Kommissionen til Rådet i henhold til artikel 19, stk. 1, i Rådets
direktiv 2003/96/EF (ikke-erhvervsmæssig privatflyvning)".
Sikkerhedsproblematikken er under alle omstændigheder reguleret i den relevante lovgivning. Disse
aspekter har ingen relation til bestemmelserne i energibeskatningsdirektivet.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447144_0006.png
overvinde vanskeligheder i begyndelsen. Sådanne argumenter kan derfor ikke anses for at
udgøre særlige politiske hensyn med henblik på artikel 19 i energibeskatningsdirektivet.
Endvidere taler de interesser og politiske hensyn, der omtales i denne bestemmelse, nemlig
det indre marked, en loyal konkurrence, miljøet samt energi- og transportpolitiske aspekter,
klart imod at indrømme de undtagelser, der anmodes om
9
.
Hvad angår aspektet med "konkurrencen", som rejses af Finland med hensyn til sejlads med
private fritidsfartøjer, udgør dette om noget en konkurrencefordrejning, som har eksisteret
tidligere, og som ikke bør videreføres
10
.
Finlands argumenter vedrørende viden og kundskaber af relevans for flyvning og viljen til at
udføre civile missioner kan heller ikke accepteres. Behovene i tilknytning hertil er meget
specifikke og kan tilgodeses ved målrettede foranstaltninger, som er bedre tilpasset i
henseende til art og omfang, uden at de ovenfor nævnte fællesskabsinteresser berøres af en
unormal fritagelse for harmoniserede afgifter. Dette gælder ligeledes Finlands argument om
de tyndt befolkede områder i erhvervsmæssig tilbagegang, som er vanskelige at nå
11
.
Igen ud fra det regionalpolitiske aspekt vil Kommissionen gerne påpege, at de undtagelser,
der tidligere blev indrømmet Finland og Irland, aldrig formelt har været betragtet som et
instrument i Fællesskabets regionalpolitik. Desuden har støtten fra EU's fonde aldrig hverken
specifikt været målrettet sejlads med private fritidsfartøjer eller været baseret på den
forudsætning,
at
Finland
og
Irland
fortsat
kunne
blive
undtaget
fra
energibeskatningsdirektivet.
Finland og Irland rejser endelig et mere generelt proportionalitetsargument, idet de hævder, at
emissionerne fra ikke-erhvervsmæssig privatflyvning og sejlads med private fritidsfartøjer er
lave set i forhold til de samlede emissioner inden for transportsektoren som helhed, og/eller at
overgangen til standardbeskatningsordningen er ineffektiv set ud fra et provenumæssigt
synspunkt. Disse argumenter tager fejlagtigt udgangspunkt i fritagelsen og ikke lovgiverens
bevidste valg om at lægge de pågældende aktiviteter ind under standardbeskatningsordningen.
Ud fra dette perspektiv forudsætter proportionalitet ikke en ulige behandling af stort set
ensartede transport- eller fritidsaktiviteter, og der kan heller ikke tillægges det forhold, at
gennemførelsesomkostningerne kan være forskellige fra dem, der gælder inden for andre dele
af punktafgiftsområdet, særlig betydning, idet forskelle af denne art er begrundet i
skatteforvaltningsmæssige forhold. Ingen af disse argumenter afspejler særlige politiske
hensyn med henblik på direktivets artikel 19
12
.
5.
K
ONKLUSION
Alt i alt mener Kommissionen, at Finland, Danmark og Irland ikke har fremført særlige
politiske betragtninger, som berettiger til en fortsat undtagelse fra den lovgivning, der allerede
ved to lejligheder er blevet enstemmigt vedtaget i EU, og som ville berettige til, at der
indførtes en skatteforanstaltning, der tydeligvis er i strid med adskillige fællesskabspolitikker.
De argumenter, som de pågældende medlemsstater har fremført, er snarere konsekvenserne
af, at undtagelsen har eksisteret igennem en lang periode.
9
10
11
12
For nærmere oplysninger, se dokumenterne KOM(2006) 742 og KOM(2006) 743, henholdsvis s. 5 og
6.
KOM(2006) 742, s. 6.
KOM(2006) 742, s. 6.
KOM(2006) 742, s. 6. KOM(2006) 743, s. 6 og 7.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447144_0007.png
Medlemsstaterne har indtil nu haft tilstrækkelig tid til at tilpasse sig den nye situation ud fra
den betragtning, at denne og tilsvarende undtagelser har været drøftet i Fællesskabet mindst
siden 1996, og at Kommissionen gentagne gange har fastholdt, at det er nødvendigt at udfase
dem.
Såfremt udløbet af undtagelsen medfører vanskeligheder i ganske særlige eller konkrete
tilfælde, og under forudsætning af at medlemsstaterne overholder alle aspekter af
fællesskabslovgivningen, hvad enten de har relation til energibeskatningen eller ej
13
, kan de
medlemsstater, der har indgivet anmodningerne, indføre foranstaltninger, der har til formål at
afbøde
eller
mindske
problemerne
i
forbindelse
med
overgangen
til
standardbeskatningsordningen.
Kommissionen konkluderer således, at betingelserne i artikel 19 ikke er opfyldt. På grundlag
heraf
fremlægger Kommissionen ikke forslag om tilladelse til de undtagelser, som der
anmodes om.
13
Disse aspekter omfatter navnlig traktatbestemmelserne om statsstøtte.
DA
7
DA