Skatteudvalget 2006-07
KOM (2007) 0131
Offentligt
1447168_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 23.3.2007
KOM(2007) 131 endelig
TREDJE BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
OG EUROPA-PARLAMENTET
om anvendelsen af Rådets forordning (EF) 797/2004
om foranstaltninger til forbedring af betingelserne for
produktion og afsætning af biavlsprodukter
{SEK(2007) 368}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
2.1.
2.2.
2.2.1.
2.2.2.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
4.
4.1.
4.2.
4.3.
4.3.1.
4.3.2.
5.
6.
Indledning .................................................................................................................... 3
Situationen i verden ..................................................................................................... 3
Produktion.................................................................................................................... 3
Samhandel .................................................................................................................... 4
Eksport ......................................................................................................................... 4
Import........................................................................................................................... 4
Situationen i Den Europæiske Union........................................................................... 4
Forsyningssituationen .................................................................................................. 4
Optælling (tabel 9) ....................................................................................................... 5
Forbrug og afsætningsfremme af biavlsprodukter ....................................................... 5
Anvendelsen af honningprogrammerne ....................................................................... 6
Udgiftsoverslag ............................................................................................................ 6
Afholdelse af udgifter (tabel 16 til 18 – figur 12)........................................................ 7
Mål ............................................................................................................................... 8
Specifikke mål.............................................................................................................. 8
Forslag fra medlemsstaterne ........................................................................................ 9
Forslag fra sektorens erhvervsaktive.......................................................................... 10
Konklusion ................................................................................................................. 11
Denne beretning ledsages af et arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene (i en
fransk udgave), der indeholder de tabeller og figurer, der henvises til i denne beretning.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447168_0003.png
1.
I
NDLEDNING
Det fastsættes i artikel 7 i Rådets forordning (EF) nr. 797/2004 om foranstaltninger til
forbedring af betingelserne for produktion og afsætning af biavlsprodukter
1
, at Kommissionen
hvert tredje år fremsender en beretning om anvendelsen af forordningen til Europa-
Parlamentet og Rådet. Denne forpligtelse opfyldes med nærværende beretning.
I januar 2004 blev den anden beretning fra Kommissionen om anvendelsen af Rådets
forordning (EF) nr. 1221/97
2
ledsaget af et forslag til rådsforordning om at gøre sidstnævnte
mere effektiv. I betragtning af at biavlsprogrammerne havde en stærk lighed med hinanden fra
år til år, vurderede man, at det ville være hensigtsmæssigt at udarbejde nationale programmer
for treårsperioder.
Forordning (EF) nr. 1221/97 blev derfor ophævet og erstattet af forordning (EF) nr. 797/2004.
Kommissionens forordning (EF) nr. 917/2004 om gennemførelsesbestemmelser
3
fastsætter
bl.a. de oplysninger, biavlsprogrammerne skal indeholde, fristen for deres fremsendelse,
fordelingsnøglen for EU-samfinansieringen og de data, der skal indgå i
strukturundersøgelserne af sektoren.
I overensstemmelse med bestemmelserne i forordningen har medlemsstaterne fremsendt deres
undersøgelse af strukturen i sektoren (herunder optælling af bistader).
Det er vigtigt at notere, at alle medlemsstater - hvilket afspejler deres interesse for sektoren -
har udarbejdet et biavlsprogram, der afdækker behovene i den europæiske biavlssektor.
2.
S
ITUATIONEN I VERDEN
Verdens største honningproducent er Asien, fulgt af Europa og Nordamerika (tabel 1).
Argentina er blevet verdens største eksportør efterfulgt af Kina, mens EU er den største
importør.
2.1.
Produktion
Verdensproduktionen af honning androg 1 381 000 t i 2005 (tabel 1). I perioden 2001-2005
voksede verdensproduktionen med 9,2 %. Siden 1996 er den steget med 25 % (figur 1).
Siden 2004 er EU som følge af udvidelsen med 10 nye medlemsstater blevet den anden største
producent i verden. I 2005 producerede EU 174 000 t honning (tabel 2), dvs. 13 % af
verdensproduktionen, mens Kina konsoliderede sin stilling som den største producent i verden
med en produktion på 305 000 t, hvilket repræsenterer en stigning på 20 % siden 2001. De
andre store producenter er USA og Argentina med en produktion på omkring 85 000 t for
hver.
De to nye EU-lande er ligeledes vigtige honningproducenter (ca. 19 000 t for Rumænien og
8 000 t for Bulgarien).
1
2
3
EUT L 125 af 28.4.2004, s. 1.
KOM(2004) 30 endelig.
EUT L 163 af 30.4.2004, s. 83.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2.
Samhandel
Samhandelen på verdensplan svarer til omkring 25 % af den samlede produktion af honning.
2.2.1.
Eksport
Verdenseksporten af honning udgjorde omkring 325 000 t i 2005 (tabel 3). Argentina ekspor-
terede 108 000 t i 2005 og blev den største eksportør (mere end 30 % af verdenshandelen).
Landets eksport voksede med mere end 40 % i forhold til de foregående år. Kina, der
traditionelt var den største eksportør, har haft et ret stærkt fald i eksporten siden 2001 (88 000 t
i 2005 mod 107 000 t i 2001).
Blandt de andre eksportlande har nye lande som Indien haft en relativ stærk vækst i eksporten
(fra 3 000 t i 2001 til 17 000 t i 2005). Modsat er Brasiliens eksport faldet voldsomt, først og
fremmest af hygiejnegrunde. Siden 2006 har Brasilien ikke haft tilladelse til at eksportere til
EU. Tyrkiet har også oplevet en stærk nedgang i sin eksport.
2.2.2.
Import
Det største importmarked er fortsat EU, der med 155 000 t aftog omkring 45 % af den
honning, der blev importeret i verden i 2005 (tabel 4). Nordamerika er den anden største
importregion (114 000 t). Tyskland og Det Forenede Kongerige repræsenterede næsten 70 %
af den samlede import i EU i 2005 (tabel 6).
Importen af honning på verdensplan er steget støt siden slutningen af 1970'erne på grund af det
stigende forbrug af naturprodukter og kosttilskud, visse producenters vellykkede tiltag for at
indføre specialhonning eller lavprishonning, som regel i form af blandingsprodukter, og
stigningen i industriens forbrug af honning.
3.
3.1.
S
ITUATIONEN I
D
EN
E
UROPÆISKE
U
NION
Forsyningssituationen
EU har underskud af honning og må normalt importere ca. halvdelen af sit forbrug med en
selvforsyningsgrad i 2004/05 på 54,2 % (tabel 5). Selvforsyningsgraden er imidlertid forbedret
siden udvidelsen til 25 medlemsstater, da den tidligere lå på ca. 45 %.
De tre største honningproducenter i EU er Spanien, Tyskland og Ungarn med henholdsvis
32 000, 26 000 og 19 500 t i 2004/05. Produktionen i de 10 medlemsstater, der tiltrådte
Fællesskabet i 2004, udgør omkring 43 000 t, dvs. 25 % af den samlede produktion i EU. De
største producenter blandt disse medlemsstater er Ungarn og Polen.
EU importerer ca. 150 000 t honning om året. Argentina er EU's største leverandør med
71 000 t (dvs. næsten 50 % af den samlede EU-import i 2005) efterfulgt af Mexico og
Brasilien (figur 5 – tabel 6). Importen fra Mexico har været faldende siden 2000 på trods af et
toldkontingent på 30 000 t med nedsat told.
Importen fra Rumænien og Bulgarien udgør lidt over 10 000 t.
Eksporten fra EU til tredjelande repræsenterer kun lidt over 6 000 t, dvs. 3,5 % af
produktionen i 2005 (tabel 7). Den største aftager af eksporten er Schweiz (ca. 1 500 t i 2005).
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Importpris
Den gennemsnitlige importpris i EU er faldet stærkt siden 2003, fra 2,31 €/kg til 1,29 €/kg
(tabel 8a). Dette prisniveau er lavt, men svarer til niveauet i de første år efter 2000 (inden
importforbuddet for kinesisk honning). I 2003 var priserne ekstraordinært høje, hvilket særlig
skyldtes, at den kinesiske lavprishonning til under 1 €/kg ikke var disponibel på EU-markedet,
der er det største importområde i verden.
Ifølge de foreliggende tal for 2006 er importprisniveauet svagt stigende (1,34 €/kg).
Eksportpris
Den gennemsnitlige eksportpris for EU-honning er også faldet siden 2004, men ligger fortsat
på et forholdsvist højt niveau. Gennemsnitsprisen på 3,63 €/kg (tabel 8b) er klart højere end
prisen på importeret honning. Dette skyldes, at den europæiske honning ofte er af høj kvalitet
med eftersøgte særlige organoleptiske kvaliteter (monoflorale honninger).
3.2.
Optælling (tabel 9)
I overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EF) nr. 797/2004 foretager medlemsstaterne en
undersøgelse af produktions- og afsætningsstrukturerne, som fremsendes sammen med biavls-
programmerne. Da programmerne har været treårige siden 2004, gives der kun meddelelse om
optællingerne hvert tredje år.
Ifølge de tal, som medlemsstaterne har fremsendt, er det samlede antal biavlere i Fællesskabet
593 000, hvoraf 17 986 anses for at være erhvervsbiavlere (mindst 150 bistader).
Det samlede antal bistader er 11 631 300, hvoraf 4 321 901 tilhører erhvervsbiavlere. 3 % af
biavlerne ejer med andre ord næsten 40 % af staderne. Antallet af stader er vokset med
2 754 091 siden 2003. Denne stigning skyldes udelukkende udvidelsen af EU, idet der er
optalt 2 870 872 bistader i de 10 nye medlemsstater. Stigningen i antallet af stader svarer stort
set til stigningen i produktionen (ca. +26 %).
De medlemsstater, der har flest stader, er Spanien, Grækenland, Frankrig og Italien. Blandt de
lande, der blev medlemmer af EU i 2004, har Polen og Ungarn flest stader.
Hvis man ser på, hvor der relativt er flest erhvervsbiavlere, kommer Spanien ind på en
førsteplads med en andel på 76 % efterfulgt af Grækenland.
I absolutte tal er erhvervsbiavlerne koncentreret i fem medlemsstater: Grækenland, Spanien,
Frankrig, Italien og Ungarn.
3.3.
Forbrug og afsætningsfremme af biavlsprodukter
Det årlige forbrug af honning pr. indbygger er 0,7 kg i 2005. Der er ikke konstateret nogen
mærkbar stigning i de seneste år.
Forbruget af honning i medlemsstaterne er størst i Grækenland (1,7 kg pr. år. pr. indbygger)
efterfulgt af Østrig, Tyskland og Spanien.
For at forbedre konkurrenceevnen for honning med oprindelse i Fællesskabet i lyset af
konkurrencen fra resten af verden kan biavlsprodukter for første gang komme i betragtning til
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447168_0006.png
oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked i medfør
af Kommissionens forordning (EF) nr. 422/2005
4
.
De vigtigste mål består bl.a. i at informere forbrugerne om diversitet, organoleptiske kvaliteter
og produktionsbetingelser for biavlsprodukter med oprindelse i Fællesskabet og hjælpe
forbrugerne med at få klarhed på produktbeskrivelsen.
4.
4.1.
A
NVENDELSEN AF HONNINGPROGRAMMERNE
Udgiftsoverslag
Udgifter pr. medlemsstat
I henhold til artikel 2 i forordning (EF) nr. 917/2004 skal medlemsstaterne indberette deres
programmer til Kommissionen hvert tredje år. De indberettede programmer skal bl.a. omfatte
anslåede omkostninger og finansieringsplaner.
Ud fra disse officielle beretninger tildeles de årligt disponible EU-midler på grundlag af EU-
bestanden, som fremgår af bilag I til forordning (EF) nr. 917/2004. Hver medlemsstats andel
af bistader i forhold til det samlede antal bistader udgør dermed den procentdel af det
teoretiske maksimale beløb, som hver medlemsstat har krav på, inden der foretages en
eventuel fordeling af de midler, der ikke er anmodet om i udgiftsoverslagene.
I perioden 2004–2006 (tabel 9) har Spanien det største teoretiske krav (21,2 %) blandt
medlemsstaterne, efterfulgt af Grækenland med (11,9 %), Frankrig (9,9 %), Italien (9,5 %),
Polen (8,2 %) osv. Takket være midler, som nogle medlemsstater ikke anmodede om, kunne
især to medlemsstater drage fordel af en forhøjelse af deres budgettildeling i forhold til deres
teoretiske andel. Det drejer sig om Italien (13,7 % af budgettet mod 9,4 % af bistaderne) og
Ungarn (8,2 % af budgettet mod 7,5 % af bistaderne).
Hvad angår programmerne for 2005, tegner tre medlemsstater (Spanien, Grækenland og
Italien) sig for næsten 47 % af de disponible EU-midler. Inddrages Frankrig og Ungarn, tegner
disse fem medlemsstater sig for 64 % af midlerne og 60 % af bistaderne. Det er dermed påvist,
at det er medlemsstaterne med de fleste bistader, som trækker mest på de samfinansierede
programmer.
Hverken ændringen af Rådets forordning i 2004 eller udvidelsen har medført ændringer af
betydning, hvad angår udnyttelsen af budgettet. Dog har nogle medlemsstater konstateret, at
deres teoretiske andel mindskes. Dette er tilfældet for Spanien, hvis andel er faldet fra 27 % i
2003 til 21 % for programmerne 2005–2007. Da det samlede budget er øget for at tage højde
for udvidelsen (fra 16,5 mio. € til 23 mio. €), har dette ikke påvirket Spaniens budgettildeling i
absolutte tal. Tværtimod er udgiftsoverslagene trods faldet i den teoretiske andel steget (fra
4 377 000 € i 2003 til 4 890 000 € i 2005).
Udgifter opdelt efter foranstaltningstype
Tabel 11, 12 og 13 viser udgiftsoverslagene opdelt efter foranstaltningstype for hver
medlemsstat for årene 2005-2007.
4
EUT L 68 af 15.3.2005, s. 5.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447168_0007.png
Det må dog bemærkes, at der i forbindelse med ændringen af Rådets forordning i 2005 er
indført en ny foranstaltningstype: genoprettelse af bibestande.
I 2005 og 2006 er bekæmpelse af varroatose fortsat den mest anvendte foranstaltning (mellem
33 og 35 %, eller mere end 8 mio. €), fulgt af faglig bistand (26 %, eller næsten 6 mio. €),
rationalisering af stadeflytning (19 %, eller næsten 4,5 mio. €), analyse af honning (8 %, eller
ca. 1,8 mio. €), genoprettelse af bibestande (6 - 7 %, eller 1,5 mio. €) og endelig anvendt
forskning (5 %, eller ca. 1 mio. €).
I forhold til de tidligere år konstateres der et relativt stort fald i de midler, der tildeles
bekæmpelsen af varroatose, selv om dette fortsat er den mest anvendte foranstaltning. Denne
foranstaltning lagde beslag på mere end 42 % af budgettet i årene 2001-2002. Dette skyldes
primært indførelsen af foranstaltningen vedrørende genoprettelse af bibestande og en let øget
udnyttelse af analyser af honning.
–
–
Foranstaltninger vedrørende bekæmpelse af varroatose indgår i alle programmer uden
undtagelse.
Næsten alle medlemsstater anmoder om foranstaltningerne vedrørende faglig bistand.
Af alle medlemsstater er udgiftsoverslagene størst i Italien (over 1 mio. €), medens
Spanien kun forventer at afsætte 10 % af sit budget til denne foranstaltning.
Foranstaltninger vedrørende rationalisering af stadeflytning indgår i 15 medlemssta-
ters ansøgninger herunder alle sydeuropæiske lande (hvor andelen af erhvervsbiavlere
er højst, og hvor man også finder en betydelig mangfoldighed af planter, der egner sig
til honningproduktion, med forskellige blomstringsperioder).
Det kan konstateres, at Spanien afsætter mere end 40 % af sit budget til
rationalisering af stadeflytning, hvilket repræsenterer næsten 50 % af alle EU-udgifter
til denne foranstaltning.
–
–
Analyser af honning indgår i 20 medlemsstaters programmer. Denne foranstaltning
anvendes mest i Østrig, Polen og Spanien.
Selv om foranstaltningen genoprettelse af bibestande er indført for nylig, har 15
medlemsstater udtrykt interesse for denne. Frankrig har ansøgt om det største beløb
(mere end 500 000 EUR), og dette kan tilskrives en særlig bevågenhed over for
spørgsmålet om bidød.
Endelig indgår foranstaltninger til fordel for anvendt forskning i 15 nationale
programmer. De franske og italienske ansøgninger står for 50 % af det samlede beløb,
der ansøges om.
Afholdelse af udgifter (tabel 16 til 18 – figur 12)
–
–
4.2.
Gennemførelsen af honningprogrammerne skal være afsluttet inden den 31. august hvert år, og
udbetalingerne for året skal være afsluttet senest den 15. oktober.
Ifølge foreløbige tal for 2006 blev 82,5 % af medlemsstaternes samlede udgiftsoverslag ført ud
i livet, dvs. ca. 19 mio. € er udbetalt ud af en samlet ramme på 23 mio. €. Da staterne kan
forelægge visse udgifter på et senere tidspunkt, forventes den endelige udnyttelsesgrad for
2006-programmerne at være højere. Udnyttelsesgraden var 84 % for 2004-programmerne, der
gik forud for udvidelsen af EU. Udnyttelsesgraden faldt en smule (78 %) for 2005-
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
programmerne, der som de første blev gennemført efter systemet med treårige programmer.
Dette kan forklares ved, at de nye medlemsstater ikke havde erfaring med disse programmer,
og det var undertiden tidskrævende at iværksætte de nationale administrative og lovgivnings-
mæssige procedurer. I øvrigt har hovedparten af disse medlemsstater forbedret deres
udnyttelsesgrad betydeligt i 2006. Dette er bl.a. tilfældet for Ungarn og Polen, og dette er tegn
på, at programmerne er brugeranvendelige. Vi kan håbe på en endnu højere udnyttelsesgrad
for 2007-programmerne.
I produktionsåret 2005 udnyttede 14 medlemsstater mere end 80 % af deres disponible budget
mod kun 13 medlemsstater i 2006 (dette tal forventes at stige).
Blandt de største bidragsmodtagere udnyttede Spanien 95 % af sit budget i 2005 og allerede
næsten 80 % i 2006, Grækenland har udnyttet mere end 80 % (trods nedgang i det nationale
budget), og Italien og Frankrig mere end 90 %. For de 10 nye medlemsstater konstateres der
overordnet set en klar forbedring i udnyttelsesgraden med hensyn til gennemførelsen af
programmerne fra 2005 til 2006. Eksempelvis steg udnyttelsesgraden for Ungarn fra 29 % til
88 %, og for Polen fra 51 % til over 72 %, hvilket giver håb om, at det er muligt at nå frem til
en optimal udnyttelse af programmerne i EU-27.
Én medlemsstat, Slovakiet, har ikke udnyttet sit disponible budget overhovedet.
4.3.
Mål
Alle foranstaltninger, som medlemsstaterne foreslår i deres nationale programmer, kan komme
i betragtning, så længe de udelukkende søger at opfylde målene i en af de støtteberettigede
foranstaltninger.
4.3.1.
Specifikke mål
Formålet med
faglig bistand
er effektivisering af produktionen og afsætningen, når bedre
teknikker tages i brug. Uddannelseskurser og andre uddannelsestiltag for biavlere og ledere af
sammenslutninger eller kooperativer omhandler navnlig områder som avl og sygdoms-
forebyggelse, indsamlings-, emballerings-, og transportmetoder og markedsføring.
Foranstaltningen
bekæmpelse af varroatose
har til formål at nedbringe udgifterne til behandling
af stader, idet en del af disse udgifter dækkes. Denne parasitlidelse medfører et stærkt fald i
produktionsudbyttet og tab af bikolonier, hvis de ikke behandles. Den svækkelse af kolonierne,
som varroatosen medfører, fører også til følgesygdomme. Varroatose kan ikke udryddes
fuldstændigt, og behandling af stader med autoriserede produkter er den eneste måde at undgå
følgevirkningerne af denne sygdom.
Rationalisering af stadeflytning
har til formål at sikre forvaltningen af stadeflytning inden for
EU og udnyttelsen af de tilgængelige områder med høj koncentration af biavlere i
blomstringssæsonen. Forvaltning af stadeflytning kan bl.a. omfatte, at der føres dagbog over
stadeflytningerne, at der investeres i udstyr, og at der foretages opgørelser af honningydelsen.
Støtteforanstaltninger til
analyse af honning
skal forbedre afsætningen af honning. Når der
finansieres analyser af honnings fysisk-kemiske kendetegn ud fra dens botaniske oprindelse, kan
biavleren få et præcist kendskab til honningens kvalitet og således en bedre markedsudnyttelse af
sit produkt.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Foranstaltningen
genoprettelse af bibestande
åbner mulighed for, takket være finansiering af
aktiviteter der fremmer avlen af dronninger eller erhvervelse af bikolonier, at kompensere for tab
af bier og deraf følgende produktionstab.
Foranstaltningen
anvendt forskning
vedrørende forbedring af honningkvalitet og formidling af
resultaterne heraf kan bidrage til at øge producenternes afkast i bestemte regioner.
4.3.2.
Forslag fra medlemsstaterne
Hovedparten af medlemsstaterne har besvaret Kommissionens rundspørge, der har til formål at
indhente deres kommentarer vedrørende gennemførelsen af programmerne.
Medlemsstaterne er overordnet set tilfredse med den måde, hvorpå programmerne forvaltes,
og der slås ikke til lyd for at ændre forordning (EF) nr. 797/2004. Det, at programmerne
planlægges for en treårig periode, anses for en forbedring, som gør det muligt at foregribe og
planlægge visse foranstaltninger. Medlemsstaternes oftest fremsatte anmodning går ud på at
opnå yderligere fleksibilitet med hensyn til tilpasningen af programmer.
Retten til at ændre programindholdet i løbet af perioden er fastlagt ved gennemførelses-
forordning (EF) nr. 917/2004. Af artikel 6 fremgår det, at budgettet for hver af de seks
støtteberettigede foranstaltninger kan forhøjes eller nedsættes med højst 20 %, uden at
forvaltningskomitéen skal udtale sig. Overskrider ændringen denne grænse, er det muligt at
"tilpasse" programmet i kraft af forvaltningskomitéens udtalelse (artikel 7).
De væsentligste af de øvrige forslag går ud på følgende:
–
der bør indføres foranstaltninger med henblik på at øge forbruget af honning, og at de
støtteberettigede foranstaltninger skal beskrives udførligt.
Da honning er optaget på fortegnelsen over produkter, som kan komme i betragtning
til oplysningskampagner og salgsfremstød, finder Kommissionen, at det ikke er
hensigtsmæssigt at tage denne anmodning op. En udførlig beskrivelse af indholdet af
hver støtteberettiget foranstaltning ville mindske fleksibiliteten for disse programmer,
hvorimod medlemsstaterne netop ønsker yderligere fleksibilitet. Kommissionen
analyserer hvert program, og dermed hver foreslået foranstaltning, og det væsentligste
kriterium for støtteberettigelse går ud på at tilse, at enhver godkendt foranstaltning
udelukkende tjener til at opfylde et af målene for de i forordningen fastsatte
foranstaltninger. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt med en udtømmende liste over
"acceptable" tiltag inden for hver foranstaltning.
–
nogle medlemsstater anmoder om, at støtteforanstaltningerne vedrørende analyser af
honnings fysisk-kemiske kendetegn udvides til at omfatte andre biavlsprodukter
(gelée royale, pollen m.v.).
I betragtning af de budgetmæssige begrænsninger forekommer dette ikke at være en
prioritet, bl.a. i lyset af de afsatte mængder. Produkter med høj merværdi har lettere
ved at bære omkostningerne ved disse analyser end honning.
–
andre bisygdomme end varroatose bør kunne bekæmpes. Denne ordning skal ikke
indføre en sundhedspolitik for sektoren. Det er netop for at undgå enhver
sammenblanding med veterinærpolitikken, at sygdommene i forbindelse med
varroatose blev udelukket fra biavlsprogrammerne ved ændringen af 2004.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
–
udgifter, der ikke er afholdt den 31. august i regnskabsåret, bør kunne fremføres til
det følgende år. Denne fremførsel er hverken ønskelig eller mulig i betragtning af
princippet om budgettets etårighed. En sådan fremførsel kunne resultere i en mindre
god udnyttelse af programmerne i det første og andet år.
bistader bør kunne erhverves. Hvis det kan fastslås, at denne foranstaltning kan
bidrage til at opfylde målet om genoprettelse af bibestande, kan den vurderes af
Kommissionens tjenestegrene, når programmerne er forelagt.
det statistiske instrument bør forbedres. Medlemsstaterne skal allerede forelægge en
strukturel undersøgelse af sektoren. En årlig revision af tallene er en administrativt
tung opgave, hvilket ikke er ønskeligt. Kommissionens tjenestegrene forelægger
jævnligt producenterne handelsstatistikker.
der bør være mulighed for at gennemføre projekter i europæisk sammenhæng mellem
flere medlemsstater. Kommissionen anerkender, at sådanne projekter kan have
interesse, og præciserer, at sådanne projekter kan godkendes, idet intet forhindrer
flere medlemsstater i at samarbejde om et og samme projekt. Med hensyn til
finansieringen af disse bør hver deltagende medlemsstat bidrage hertil med sit tildelte
budget. En fornyet tildeling af beløb, som ikke er udnyttet inden for disse specifikke
projekter, ville modvirke ønsket om en administrativ forenkling.
–
–
–
Endelig nævnes der af og til andre, mere specifikke foranstaltninger; disse berettiger imidlertid
ikke til at ændre forordningen. Enhver specifik foranstaltnings berettigelse vil blive undersøgt
i forbindelse med analysen af programmerne, inden de godkendes.
5.
F
ORSLAG FRA SEKTORENS ERHVERVSAKTIVE
Såvel industrien (FEEDEM) som producenterne (COPA-COGECA) anerkender, at
biavlerprogrammerne er relevante, og at de yder en reel støtte til sektoren. De insisterer på den
kendsgerning, at dette er det eneste instrument, som sektoren har gavn af.
Produktionssektoren fremsætter følgende forslag:
–
–
–
–
–
der bør skabes garanti for yderligere samarbejde mellem medlemsstaterne og
erhvervssektoren i forbindelse med udarbejdelse af programmerne
nyttige statistiske redskaber bør vedligeholdes
forskningsprogrammer bør opstilles, og resultaterne bør koordineres bedre
der bør skabes yderligere fleksibilitet, hvad angår muligheden for at ændre budgettets
opdeling efter foranstaltninger i programmets løbeperiode, og
der bør skabes mulighed for at gennemføre projekter i europæisk sammenhæng
mellem flere medlemsstater.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.
K
ONKLUSION
Forordning (EF) nr. 797/2004 giver tilsyneladende gode resultater i biavlssektoren såvel ud fra
medlemsstaternes som biavlernes synsvinkel. Sektoren præges af store forskelle i
produktionsvilkår, udbredelse og metoder, både hvad angår produktion og afsætning.
De prioriterede foranstaltninger, som fastlægges i forordningen, er ganske vist budgetmæssigt
begrænsede, men de har udvist en kvalitativ værdi. Det, at programmerne siden 2004 har været
treårige, har efter alt at dømme skabt yderligere fleksibilitet med hensyn til udarbejdelsen og
gennemførelsen af disse.
På grundlag af de enkeltheder, der er fremlagt i nærværende beretning, finder Kommissionen
det ikke nødvendigt at ændre forordning (EF) nr. 797/2004. Til gengæld kunne Kommissionen
inddrage de fleste medlemsstaters ønske om større fleksibilitet og erhvervssektorens
anmodning om mulighed for at ændre programmer i løbeperioden, uden at dette dog påvirker
det samlede disponible budget for hver medlemsstat, i udarbejdelsen af et udkast til ændring af
Kommissionen forordning (EF) nr. 917/2004.
DA
11
DA