Udvalget for Videnskab og Teknologi 2006-07
KOM (2007) 0146
Offentligt
1447182_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 30.3.2007
KOM(2007) 146 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
i2010 – Årsrapport om informationssamfundet, 2007
{SEK(2007) 395}
{Volumes 1, 2, 3}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
i2010 – Årsrapport om informationssamfundet, 2007
INDHOLD
1.
2.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
4.
5.
Indledning .................................................................................................................... 3
Udviklingen i informationssamfundet i 2006 .............................................................. 3
Gennemførelsen af i2010 i 2006 og planerne for 2007/2008 ...................................... 4
Et samarbejdsområde for information.......................................................................... 4
Innovation og F&U på ikt-området.............................................................................. 6
Inklusion, bedre offentlige serviceydelser og livskvalitet............................................ 7
Udviklingen fremover .................................................................................................. 9
Forberedelser til midtvejsevalueringen af i2010........................................................ 11
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447182_0003.png
1.
I
NDLEDNING
i2010 er Kommissionens initiativ inden for informationssamfunds- og mediepolitikken. Det
skal skabe sammenhæng mellem Kommissionens strategier for informationssamfundet og
medier og styrke informations- og kommunikationsteknologiens vigtige bidrag til den
europæiske økonomi og den fornyede Lissabon-strategi. i2010 har at gøre med et område,
hvor udviklingen går stærkt, og må derfor jævnligt ajourføres og justeres. Nærværende
rapport vedrører den anden ajourføring af i2010 og baner vej for en mere omfattende
midtvejsevaluering i 2008.
Generelt er resultaterne for 2006 positive
1
. De vigtigste indikatorer bevæger sig i den rigtige
retning, og informations- og kommunikationsteknologi (ikt) spiller fortsat en central rolle som
drivkraft for vækst og innovation. Den skepsis, der holdt ikt-investeringerne tilbage for en
fire-fem år siden, er blevet afløst af tillid til, at vi kan udvikle og anvende ikt-systemer på en
måde, der giver os økonomiske og sociale fordele. Hvad angår politiske tiltag, er de
forskellige initiativer på EU-plan, der blev varslet ved iværksættelsen af i2010 i juni 2005, nu
på rette spor. Medlemsstaternes nationale reformprogrammer for 2006 lægger alle øget vægt
på, at der indføres strategier for ikt overalt.
Kommissionen gennemfører i2010 i tæt samarbejde med medlemsstaterne via Gruppen på
Højt Niveau om i2010. I 2006, som del af sin industripolitik, lancerede den en ikt-taskforce
2
,
der repræsenterer erhvervslivet og civilsamfundet, med det formål at undersøge, om
Kommissionens nuværende strategier gavner ikt-sektorens konkurrenceevne, eller om de bør
justeres. På grundlag af dette arbejde og navnlig taskforcens rapport konkluderer
Kommissionen, at vi med de nuværende politiske rammer generelt er på rette vej.
Kommissionen vil følge op på taskforcens anbefalinger med forslag til specifikke tiltag i de
tilfælde, hvor de eksisterende strategier ikke allerede er dækkende.
2.
U
DVIKLINGEN I INFORMATIONSSAMFUNDET I
2006
Seks år efter, at internetboblen bristede, er informationssamfundet nu inde i en periode med
stabil vækst. Ti års investeringer i ikt bærer frugt, giver næring til innovation på ikt-området,
og er ved at omdanne EU til en videnbaseret økonomi. Siden 2005 har væksten i ikt-sektoren i
stigende grad været drevet af softwaremarkedet og i forholdsvis mindre grad af markedet for
elektronisk kommunikation. Dette afspejler en innovationstendens, der kræver mere
gennemgribende softwareprodukter. En stor omsætning inden for systemsoftware og e-
businessapplikationer viser, at virksomhederne indfører nye og mere modne e-
businessløsninger, om end disse nye investeringer nok stadig er begrænset til store
organisationer og pionerer i indførelsen af avancerede e-businessløsninger.
Brugerne tager hurtigt de nye tjenester til sig, der er resultatet af konvergensen. I mange
medlemsstater har udbredelsen af bredbånd været høj, og dette stimulerer udviklingen af
innovative, avancerede tjenester. Omdannelsen af indholdsmarkedet viser sig allerede tydeligt
i det stigende salg af musik på internettet og nyt digitalt udstyr. Filmdistribution og internet-tv
1
2
Denne vurdering gælder for EU25. Data for EU27 vil være til rådighed fra 2007.
http://ec.europa.eu/enterprise/ict/taskforce.htm
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447182_0004.png
er også med i udviklingen. Overgangen fra traditionel distribution af indhold til distribution
via internettet ledsages af en eksplosion af brugerskabt indhold.
Den offentlige sektor er godt med. De offentlige serviceydelser på internettet er ved at
modnes og giver synlige effektivitetsgevinster: der tilbydes flere serviceydelser via internet,
ydelserne er blevet mere avancerede, og flere europæere benytter sig af dem. De offentlige
administrationer fører an, og sundheds- og uddannelsessektoren er ved at hale ind på dem.
EU kan bygge videre på disse resultater i sin politik for vækst og innovation, og alle
medlemsstater anerkender informations- og kommunikationsteknologiens nøglerolle i
indsatsen for at nå Lissabon-målene. Sammenlignet med 2005 lægger medlemsstaternes
nationale reformprogrammer for 2006 større vægt på, at der indføres strategier for ikt overalt
3
.
Ikt ses som drivkraft for innovation, som et redskab til at reformere modellerne for offentlig
administration og privat virksomhed og som et middel til at forbedre livskvaliteten.
Områderne bredbånd, e-forvaltning og beherskelse af digital teknologi – de særlige
indsatsområder, der blev udpeget i 2005 – viser god, om end noget ujævn, fremgang i
medlemsstaterne. Ikt-forskning og -udvikling, tillids- og sikkerhedsspørgsmål og tiltag for at
nedbringe administrationsomkostningerne for virksomheder og offentlige administrationer
trænger frem som nye højt prioriterede emner i en række lande. Der er stadig skævheder
medlemsstaterne i mellem, men på visse områder, f.eks. udbredelsen af bredbånd, udvikling
af nye tjenester og e-forvaltning, er de førende EU-lande også i spidsen på verdensplan.
3.
3.1.
G
ENNEMFØRELSEN AF I
2010
I
2006
OG PLANERNE FOR
2007/2008
Et samarbejdsområde for information
Den digitale konvergens er endelig ved at modnes. Selv om processen bestemt ikke er nået til
vejs ende, er sammensmeltningen nu i høj grad virkelighed. De politiske beslutningstagere må
derfor sørge for, at lovgivningen for de berørte sektorer giver den retssikkerhed, som de
berørte parter behøver for at kunne skabe fornyelse. Målet er at reagere på de teknologiske
forandringer på en måde, der styrker konkurrenceevnen, konsoliderer det indre marked og
gavner brugerne. En gennemgang af de vigtigste politiske spørgsmål tyder på, at de
overordnede retlige og reguleringsmæssige rammer er befordrende for yderligere
konvergens
4
.
Hovedparten af de tiltag, der er planlagt i forbindelse med det første hovedmål for i2010,
nemlig at skabe et europæisk samarbejdsområde for information, er iværksat. I 2006 blev
regelsættet for elektronisk kommunikation
taget op til fornyet vurdering, og der vil blive
fremsat forslag om ændringer i midten af 2007. Drøftelserne vil blive ført videre i 2007 med
en grønbog om fremtiden for forsyningspligten inden for elektronisk kommunikation. I
forbindelse med revisionen af regelsættet er der blevet lagt stor vægt på at sikre en bedre og
mere effektiv udnyttelse af radiofrekvenser, bl.a. ved at indføre større fleksibilitet
5
. Der vil
derfor blive fremsat forslag om strategier for fælles brug af frekvensressourcerne og for
udnyttelse af de ressourcer, der frigøres ved overgangen til digital-tv. Kommissionen vil også
3
4
5
Gennemførelsen af den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse, KOM(2006) 816,
12.12.2006.
"The challenges of convergence", arbejdspapir for Gruppen på Højt Niveau om i2010, 12.12.2006.
Mere fleksibel regulering kan give hurtigere adgang til frekvensressourcer for trådløse elektroniske
kommunikationstjenester, KOM(2007) 50 af 8.2.2007.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447182_0005.png
se nærmere på de bekymringer over truslen mod privatlivets fred, som kom til udtryk under
den offentlige høring om
radiofrekvensbaseret identifikation (RFID)
i 2006.
Kommissionen vil føje yderligere væsentlige elementer til den europæiske
politik for
audiovisuelle medier
og dermed føre debatten om mediepluralisme og mediekompetence
videre. Det nye program, Media 2007, der dækker perioden 2007-2013, vil føre den
økonomiske støtte til den europæiske audiovisuelle sektor videre. Desuden vil Kommissionen
lave et udkast til foranstaltninger til støtte for indtroduktionen og udbredelsen af
mobil-tv
i
Europa.
Med de nye online-tjenester, der er på vej frem, går markedsdeltagerne ind i en læreproces,
der omfatter udvikling af
nyt, flersproget og innovativt indhold.
Det europæiske charter om
film på internettet ("Film Online Charter"), der blev vedtaget i 2006 af de ledende parter i
filmindustrien på initiativ af Kommissionen, er den første milepæl i denne henseende.
Kommissionen er nu i færd med at undersøge, hvordan charteret kan bane vej for en bredere
strategi for online-indhold, der kan stimulere udviklingen af innovativt online-indhold af høj
kvalitet.
Politisk set består den næste udfordring i at skabe tillid til de nye tjenester blandt
brugerne.
I
2006 fremsatte Kommissionen forslag om en forordning, der skal nedbringe taksterne for brug
af mobiltelefoner i udlandet ("international roaming"), og i februar 2007 er der indledt en
offentlig høring om gennemgangen af lovgivningen om forbrugerbeskyttelse på EU-plan
6
.
Endvidere har Kommissionen suppleret sin nye strategi for
et sikkert informationssamfund
med en meddelelse om bekæmpelse af spam, spyware og skadeligt software, og den vil tage
spørgsmålet om internetkriminalitet op i 2007. Kommissionen vil også vurdere, hvor godt Det
Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) fungerer, for at afgøre, om
dets mandat bør forlænges. Endelig vil Kommissionen overvåge gennemførelsen af
sikkerhedsforanstaltningerne for at kunne vurdere behovet for yderligere tiltag frem til 2008.
I 2007-2008 vil Kommissionen:
•
fremsætte forslag om en revision af regelsættet for elektronisk kommunikation, igangsætte
en debat om forsyningspligtens fremtid og arbejde videre på at udforme en koordineret
ramme for en fleksibel og effektiv frekvensforvaltning, navnlig med hensyn til fælles brug
af frekvenser og udnyttelse af de frekvenser, der frigøres ved overgangen til digital-tv.
•
vurdere behovet for politiske tiltag for at styrke mediekompetencen og foreslå omfattende
strategier for RFID og mobil-tv
•
fremme en helhedsstrategi for udvikling af innovativt indhold af høj kvalitet
•
følge op på sikkerhedsstrategien med en meddelelse om internetkriminalitet, vurdere
ENISA med henblik på at træffe afgørelse om en eventuel forlængelse af dets mandat og
vurdere behovet for yderligere tiltag på sikkerhedsområdet (2008).
6
Grønbog om gennemgang af forbrugerlovgivningen, KOM(2006)
http://ec.europa.eu/consumers/cons_int/safe_shop/acquis/index_da.htm
744
af
8.2.2007,
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447182_0006.png
3.2.
Innovation og F&U på ikt-området
At stimulere forskning og innovation er et centralt led i Kommissionens strategi for vækst og
beskæftigelse. Det er målet, at EU skal bruge 3 % af BNP på forskning og udvikling (F&U),
hvoraf 2 % bør komme fra den private sektor. Med det nuværende udgiftsniveau for F&U på
omkring 1,9 % af BNP er EU stadig langt fra målet. 2006-årsrapporten om Lissabon-målene
understreger, at alle medlemsstater har sat sig nationale mål for investering i F&U. Hvis alle
disse mål nås, vil EU nå op på at bruge 2,6 % af BNP på F&U i 2010.
Ikt-virksomhederne tegner sig for en stor andel af den private sektors samlede investering i
F&U (26 % i 2003
7
). Som ikt-taskforcen har understreget, er det af afgørende betydning, at
investeringerne i forskning og udvikling på ikt-området øges, hvis EU skal nå 3 %-målet.
Europæisk forskning og innovation får en væsentligt saltvandsindsprøjtning med
iværksættelsen af det
syvende rammeprogram for forskning (7RP),
der strækker sig over
perioden 2007-2013. EU vil investere over 9 mia. EUR i ikt, der er den største enkelte post i
rammeprogrammet. Kommissionen vil fortsætte samarbejdet med de ni europæiske ikt-
teknologifora, der er etableret for at styrke partnerskabet med industrien og skabe en kritisk
masse af forskning inden for strategiske områder. To af disse fora vil danne grundlag for
fælles teknologiinitiativer,
en ny slags initiativer, der går ud på at bringe midler fra EU,
medlemsstaterne og industrien i offentlig/private forskningspartnerskaber sammen for at give
europæisk banebrydende forskning et væsentligt skub fremad.
EU vil også forbedre rammebetingelserne for innovation
8
og har udpeget 10
nøgleforanstaltninger til dette formål
9
. Kommissionen er i færd med at afsløre og udfylde
hullerne i
EU's standardiseringspolitik
for ikt-sektoren for at sikre, at den kan løfte
udfordringerne på nutidens markeder, hvor udviklingen går stærkt. Kommissionen vil også
tilskynde de offentlige myndigheder til at samarbejde og styrke den offentlige sektors rolle
som første aftager af
innovative og/eller prækommercielle produkter og tjenesteydelser.
Dermed kan den offentlige sektor bane vej for nye "lead market"-muligheder for bl.a. ikt-
baserede produkter og tjenesteydelser.
Innovation er ikke kun et resultat af forskning, men kommer i stigende grad fra brugerne af
teknologien eller opstår i forbindelse med organisatoriske ændringer. Støtteprogrammet for
ikt-politik under
programmet for konkurrenceevne og innovation
stimulerer innovation og
konkurrenceevne ved at fremme udbredelsen af ikt og bedste praksis i brugen af ikt blandt
borgere, offentlige administrationer og virksomheder, særlig smv'er. I 2007 vil dette program
fokusere på den offentlige sektors rolle som bruger og behandle tre overordnede temaer:
effektive og interoperable e-forvaltningsydelser, ikt til støtte for handicappede og ældre og for
social integration, og ikt til støtte for bæredygtige og interoperable ydelser i
sundhedssektoren. I 2007 vil Kommissionen fortsætte med at undersøge behovet for politiske
tiltag for at fremme og lette
e-business
som led i initiativerne
eBusiness W@tch
og eBSN
10
).
Den vil også følge op på ikt-taskforcens opfordring om at formulere en langsigtet strategi for
e-færdigheder,
der passer ind i uddannelsespolitikken.
Medlemsstaterne og regionerne opfordres til at støtte udbredelsen af ikt i overensstemmelse
med deres behov for udvikling dels af ikt-produkter og –tjenesteydelser og dels af
7
8
9
10
Kommissions skøn baseret på en OECD/Eurostat-undersøgelse af F&U-udgifterne i 2003.
Et innovationsvenligt og moderne EU, KOM(2006) 589 af 12.10.2006.
Viden i praksis: en bredt funderet innovationsstrategi for EU, KOM(2006) 502 af 13.9.2006.
http://www.ebusiness-watch.org/ og http://ec.europa.eu/enterprise/e-bsn/index_en.html
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447182_0007.png
infrastruktur. Via strukturfondene har EU investeret ca. 7 mia. EUR i ikt-relaterede projekter i
perioden 2000-2006. Ikt er også et de højt prioriterede emner for Fællesskabets strategiske
retningslinjer for samhørighed for perioden 2007-2013
11
.
I 2007-2008 vil Kommissionen:
•
forelægge forslag for Rådet om fælles teknologiinitiativer om nanoelektronik (ENIAC) og
om indlejrede systemer (ARTEMIS)
•
gennemgå standardiseringssituationen på IKT-området
•
drøfte mulighederne for prækommercielle offentlige indkøb for at forbedre kvaliteten af de
offentlige serviceydelser og Europas resultater på innovationsfronten
•
fortsætte med at koordinere politikken for indførelse af ikt, gennemgå strategier og
tendenser inden for e-business og udforme eventuelle nødvendige politiske tiltag
•
drøfte behovet for handling på området e-færdigheder og beskæftigelsesevne som
opfølgning på ikt-taskforcens opfordring.
3.3.
Inklusion, bedre offentlige serviceydelser og livskvalitet
Inklusion
Efterhånden som innovation ændrer brugernes roller, er der et stigende behov for at sikre, at
alle er med om bord. Konferencen i Riga om e-inklusion indledte denne refleksionsproces,
med en ministererklæring, der udstak politiske retningslinjer for videre handling. Som det
næste skridt vil Kommissionen skitsere sin plan for
et initiativ i 2008 vedrørende e-
inklusion,
baseret på omfattende høringer. Den vil gennemgå, hvilke fremskridt der er sket på
området
e-tilgængelighed
og undersøge behovet for yderligere tiltag, herunder forslag til
lovforanstaltninger
12
.
Kommissionen vil fortsat støtte indsatsen for at give alle i Europa
bredbåndsadgang,
og
dette vil atter støtte Kommissionens ambitiøse initiativ om "regioner for økonomisk
forandring", som er iværksat under strukturfondene
13
. For yderligere at leve op til
forpligtelserne i Riga-erklæringen vil Kommissionen se nærmere på målingen af og
strategierne for
it-kompetence,
i nøje sammenhæng med uddannelsespolitikken.
I 2007-2008 vil Kommissionen:
•
give sit bud på en helhedstrategi for e-inklusion (2007) og forberede et europæisk initiativ
vedrørende e-inklusion, der skal iværksættes i 2008
•
gennemgå, hvilke fremskridt der er sket på området e-tilgængelighed og om nødvendigt
foreslå yderligere tiltag
11
12
13
KOM(2006) 386 endelig af 13.7.2006.
Kommissionen vil f.eks. i sit ændrede direktivforslag om audiovisuelle medier indsætte en
bestemmelse, der tager sigte på at gøre audiovisuelle medietjenester tilgængelige for syns- og
hørehæmmede.
Regioner for økonomisk forandring, KOM(2006) 675 af 8.11.2006.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447182_0008.png
•
støtte oplysningsforanstaltninger (herunder et større arrangement om bredbånd for
landdistrikterne i 2007) og udveksling af bedste praksis (websted) i bestræbelserne på at
give alle europæere bredbåndsadgang
•
lancere de regionale net, "Bedre ikt-forbindelser mellem regionerne" og "E-forvaltning ud
til regioner og virksomheder" som led i initiativet om regioner for økonomisk forandring
•
Tage målingen af og strategierne for it-kompetence op til nærmere overvejelse.
Bedre offentlige serviceydelser
I 2006 udviklede de offentlige serviceydelser på nettet sig mest mærkbart på områderne e-
forvaltning og e-sundhed. Medlemsstaterne gør fremskridt med deres nationale initiativer
inden for
e-forvaltning
og samarbejder om fælles aktiviteter på EU-plan for at nå de
ambitiøse mål i handlingsplanen for e-forvaltning inden 2010. I 2006 blev EU’s e-
sundhedsportal lanceret. Alle medlemsstater har afsluttet arbejdet med at lægge en strategi for
e-sundhed, og en samling af nationale eksempler på god praksis på området
e-sundhed
vil
blive gjort tilgængelig.
Medlemsstaterne er bevidste om de offentlige ikt-baserede serviceydelsers europæiske
dimension og har udpeget en række nøglefaktorer, der kan bidrage til at skabe
interoperabilitet på tværs af grænserne. Som led i IDABC-programmet vil Kommissionen
revidere den europæiske interoperabilitetsramme i 2007
14
. Kommissionen vil også udarbejde
en henstilling om interoperabilitet på e-sundhedsområdet og igangsætte foranstaltninger til
støtte for et innovationsvenligt e-sundhedsmarked for personlig helbredsovervågning og
-styring. Det er målet inden 2008 at etablere sundhedsinformationsnet baseret på faste og
trådløse bredbåndsforbindelser samt mobilnet og grid-teknologi.
I løbet af 2007-2008 vil
storstilede pilotforsøg under støtteprogrammet for ikt-politik
fortsat støtte udviklingen af bedre offentlige serviceydelser på områder som e-ID, sikker
dokumenttransmission mellem administrationer, elektroniske offentlige indkøb, e-deltagelse,
patientoplysninger i nødssituationer og elektronisk receptudstedelse. De storstilede pilotforsøg
vedrørende elektroniske offentlige indkøb og e-ID vil også blive støttet af det igangværende
arbejde under IDABC-programmet inden for disse områder.
I 2007-2008 vil Kommissionen:
•
fortsat yde støtte til gennemførelsen af handlingsplanen for e-forvaltning, bl.a. ved at
videreføre indsatsen for at integrere og omdanne sin egen administration, samt revidere
den europæiske interoperabilitetsramme
•
udarbejde en henstilling om interoperabilitet på e-sundhedsområdet, fremme et
innovationsvenligt
e-sundhedsmarked
og
etablere
et
interoperabelt
sundhedsinformationsnet (2008)
•
iværksætte storstilede pilotprojekter under programmet for konkurrenceevne og
innovation.
14
http://ec.europa.eu/idabc/en/document/6227
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447182_0009.png
Livskvalitet
Informations- og kommunikationsteknologi er ikke blot en vigtig drivkraft for innovation og
konkurrenceevne, men ændrer også den måde vi lever og kommunikerer med hinanden på.
i2010-initiativt lægger derfor særlig vægt på områder, hvor teknologisk innovation kan
forbedre livskvaliteten væsentligt: ældre befolkningsgrupper, kulturel mangfoldighed,
intelligente biler og klimaændringer.
I 2007 vil Kommissionen søsætte et flagskibsinitiativ om
en god alderdom i
informationssamfundet.
Initiativet vil omfatte forskning i intelligente omgivelser (Ambient
Assisted Living), baseret på artikel 169 i EF-traktaten, hvor teknologien indarbejdes i
produkter og tjenesteydelser for at sikre, at resultaterne af den avancerede forskning bliver
taget i brug. Dette vil blive suppleret af mere langsigtet forskning under sjette og syvende
rammeprogram og introduktionsaktiviteter under programmet for konkurrenceevne og
innovation, som f.eks. inden for hjemmeplejen for ældre.
Flagskibsinitiativerne vedrørende digitale biblioteker og intelligente biler
er ved at blive
gennemført. Kommissionen har udsendt retningslinjer for digitalisering, kulturelt materiales
online-tilgængelighed og digital bevaring samt om videnskabelige ressourcer.
Medlemsstaterne er blevet opfordret til at få eCall, det køretøjsmonterede nødopkaldssystem,
tilbage på rette spor. I 2007 vil Kommissionen vurdere, hvilke fremskridt der er sket på
området intelligente biler og i forhandlingerne om frivillig indførelse af eCall i køretøjer.
Nye ikt-baserede teknologier er af afgørende betydning, ikke kun for at opnå større
ressourceeffektivitet, men også for at tilvejebringe et kvalitativt skift til radikalt anderledes,
mere bæredygtige økonomiske og sociale forbrugsmønstre. I 2007 vil der blive udformet et
i2010-flagskibsinitiativ, der skal behandle højt prioriterede emner som
energieffektivitet og
milømæssigt bæredygtig udvikling.
I 2007-2008 vil Kommissionen:
•
iværksætte flagskibsinitiativet, "En god alderdom i informationssamfundet", foreslå
forskning i intelligente omgivelser baseret på artikel 169 og indlede pilotforsøg under
programmet for konkurrenceevne og innovation, med fokus på "en uafhængig tilværelse"
og overvågning af kroniske sygdomme
•
gennemgå gennemførelsen af henstillingen om digitalisering og kulturelt materiales online-
tilgængelighed samt digital bevaring (2008)
•
vurdere gennemførelsen af initiativerne vedrørende intelligente biler og eCall
•
udforme et flagskibsinitiativ vedrørende ikt til støtte for bæredygtig vækst.
4.
U
DVIKLINGEN FREMOVER
Lissabon-strategien har udpeget innovation som en topprioritet, og EU har opstillet en
omfattende politisk dagsorden for at nå målene i denne henseende. Det er alment anerkendt, at
informations- og kommunikationsteknologi er en nøglefaktor i innovationsprocessen. For at
bygge videre på resultaterne af i2010 fra 2005 og 2006 må EU indtage en mere fremsynet
holdning og skabe tættere sammenhæng mellem politikken på ikt-området og Lissabon-
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
målene. De politiske beslutningstagere må også gøre sig klart, hvordan nye økonomiske og
samfundsmæssige tendenser kan medvirke til, at informationssamfundets fordele når ud til
nye grupper, og at konkurrencen og det europæiske erhvervslivs førerstilling styrkes, samtidig
med at samfundet som helhed er med i denne udvikling. Derfor bør følgende tre temaer
drøftes i forbindelse med midtvejsevalueringen af i2010 i 2008.
En ny bølge af innovation inden for internettet og andre kommunikationsnet
Informationssamfundet er ved at være en realitet. Billige fastnet, kombineret med mobilnet og
andre trådløse net, giver gnidningsfri forbindelser og nem brug af applikationer og tjenester,
der er integreret i nettene, og som benyttes i stadig større grad i samfundet.
Denne udvikling støttes af nye teknologiske tendenser, såsom overgangen til meget hurtige
net, allestedsnærværende trådløse teknologier, web 2.0, ”tingenes internet”, ”grid”-net, nye
netarkitekturer, web-baserede tjenester, burgergrænseflader, brugerskabt indhold og sociale
netværksaktiviteter. Disse tendenser vil påvirke virksomheds- og arbejdsvilkårene, så der
opstår nye erhvervsmuligheder og nye e-businessløsninger og beskæftigelsesmodeller, der
kan give en bedre balance mellem arbejde og privatliv. De vil også give brugerne en større
rolle i innovationsprocessen. Dette ses allerede i eksplosionen af brugerskabt indhold.
Selv om mange aspekter af de fremtidige net og internettet ikke bliver virkelighed lige med
det samme, kan der allerede udpeges en række hindringer for informationssamfundets
udvikling. Disse har at gøre med alt fra investering i højere båndbredde, netneutralitet og
frekvensressourcer til sikkerhed. Der bør derfor i god tid indledes en debat med de berørte
parter om udviklingen på længere sigt, hvor behovet for tiltag på politisk plan undersøges.
Innovation set fra brugernes side
Med fremvæksten af nye tjenester er den næste udfordring brugerne. Brugerskabt indhold
åbner nye perspektiver for et mere kreativt og nyskabende informationssamfund. På samme
måde, som brugerne udnyttede open source-software til at udvikle nye samarbejdsprocesser,
bruger de nu ikt til at skabe og udveksle deres eget indhold på innovative måder. Dette
medfører nye udfordringer, navnlig med hensyn til det retlige ansvar for indholdsdistribution,
brug af ophavsretligt beskyttet materiale og beskyttelse af privatlivets fred.
Dette betyder, at den traditionelle opfattelse af brugerne vil ændre sig i
informationssamfundet. Ikke desto mindre vil i2010-initiativets tiltag for at rydde
hindringerne for udbredelsen af ikt af vejen stadig være relevante. Med initiativet vedrørende
e-inklusion, der vil blive lanceret i 2008, sætter i2010 fokus på brugerne, og forbrugernes
interesser spiller allerede en vigtig rolle i Kommissionens ikt-politik. Et nyligt eksempel herpå
er Kommissionens forslag om at afskaffe urimelige afgifter for brug af mobiltelefoner i
udlandet.
Nye befolkningsgrupper begynder at bruge ikt-tjenester og -produkter. Brugerne bekymrer sig
i stigende grad om spørgsmål som beskyttelse af privatlivets fred, manglende interoperabilitet,
uigennemskuelige kontraktbetingelser og priser, urimeligt komplekse applikationer og
manglende effektivitet i retstvister. De politiske beslutningstagere er nødt til at reagere på
disse bekymringer.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447182_0011.png
Forbedring af rammebetingelserne
Ifølge EU's innovationsstrategi er et fuldt fungerende indre marked midlet at sikre reel
konkurrence og skabe tilstrækkelige stordriftsfordele til, at både store og mange små og
mellemstore virksomheder kan konkurrere på verdensplan. Derfor har Kommissionen planlagt
en revision af strategien for det indre marked med det formål at styrke innovationen og
gennemføre en bedre regulering.
Et af i2010's vigtigste mål er at skabe et samarbejdsområde for information. Hidtil har vægten
ligget på net- og indholdsregulering. Selv om der er sket fremskridt, er EU med sine 27
særskilte markeder stadig lang vej fra at have et rigtigt samarbejdsområde for information.
Markederne for online-tjenester er allerede verdensomspændende, men mange forbrugere i
EU undgår at købe varer og tjenesteydelser fra en anden medlemsstat via internet. Juridiske
bekymringer afholder stadig virksomheder fra at kaste sig ud i e-business, og på nogle
områder er der lovgivningsmæssige barrierer, der kan virke hæmmende for
konkurrenceevnen
15
.
Vi har brug for et bredere perspektiv, der tager hensyn til nye tendenser. For eksempel gør
internettet det muligt for patienter at lede efter behandlingsmuligheder overalt i EU og den
øvrige verden, og tilsvarende for læger at tilbyde deres ydelser på afstand. Dette har
konsekvenser for tilrettelæggelsen af tjenesteydelserne og for de offentlige finanser.
Overvejelserne om det indre marked bør derfor række ud over den vurdering af de retlige
hindringer, der sker i forbindelse med gennemgangen af regelsættet for elektronisk
kommunikation og direktivet om audiovisuelle medietjenester. På grundlag af ikt-taskforcens
arbejde må overvejelserne omfatte hindringerne for udbud af fælleseuropæiske online-
tjenester. Man må udforske, hvordan ikt kan styrke det indre marked, og forsøge at vurdere
omkostningerne og risiciene ved en opsplitning af det europæiske informationssamfund.
5.
F
ORBEREDELSER TIL MIDTVEJSEVALUERINGEN AF I
2010
For at forberede drøftelserne om midtvejsevalueringen af i2010 i 2008 har Kommissionen
tænkt sig at inddrage Gruppen på Højt Niveau om i2010, erhvervslivet, civilsamfundet og
andre berørte parter nærmere i uddybningen af de forskellige temaer. Kommissionen vil:
•
uddybe de temaer, der er udpeget i kapitel 4 ovenfor, i samarbejde med Gruppen på Højt
Niveau om i2010.
•
iværksætte en offentlig høring af alle berørte parter for at sikre, at der er opbakning bag de
foreslåede strategier for de centrale temaer.
•
drøfte de vigtigste spørgsmål for midtvejsevalueringen på et møde på højt plan i 2008.
Resultatet af disse drøftelser vil blive forelagt for Det Europæiske Råd på forårstopmødet i
2008, hvor stats- og regeringscheferne skal drøfte spørgsmålene om den næste generation af
internettet og kommunikationsnet generelt. Midtvejsevalueringen af i2010 bør sikre, at i2010-
initiativet bliver ved med at være en gyldig referenceramme for Europas politik for
informationssamfundet og medier, der sætter Europa i stand til at høste det fulde udbytte af
gennemførelsen af Lissabon-dagsordenen for vækst og beskæftigelse.
15
http://ec.europa.eu/enterprise/ict/taskforce.htm
DA
11
DA