Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2006-07
KOM (2007) 0147
Offentligt
1447183_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 29.3.2007
KOM(2007) 147 endelig
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
om anvendelsen af krydsoverensstemmelsesordningen
(i henhold til artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles
regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af
visse støtteordninger for landbrugere)
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447183_0002.png
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
om anvendelsen af krydsoverensstemmelsesordningen
(i henhold til artikel 8 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles
regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af
visse støtteordninger for landbrugere)
1.
I
NDLEDNING
Krydsoverensstemmelse udgør en vigtig del af reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003.
Krydsoverensstemmelse
skaber en forbindelse
mellem den fuldstændige udbetaling af støtte
og overholdelse af visse regler om landbrugsjord og landbrugsproduktion og aktiviteter inden
for miljø, offentlig sundhed, dyre- og plantesundhed, dyrevelfærd og god landbrugs- og
miljømæssig stand. Denne forbindelse er udtrykt i konkrete bestemmelser, og hvis de ikke
overholdes, vil visse landbrugsbetalinger fra EU helt eller delvis blive trukket tilbage.
Nedsættelserne skal være baseret på misligholdelsens grovhed, omfang, vedvarende karakter,
gentagelse og forsæt.
Krydsoverensstemmelse tjener
to formål.
Det første er at bidrage til udviklingen af et
bæredygtigt landbrug. Det opnås ved, at landbrugerne overholder de regler, der vedrører de
pågældende aspekter af krydsoverensstemmelse. Det andet formål er at skabe større
overensstemmelse mellem den fælles landbrugspolitik og samfundets forventninger. Der er
stadig større enighed om, at der ikke mere bør ydes landbrugsbetalinger til landbrugere, som
ikke opfylder grundreglerne for vigtige områder af den offentlige politik. Kommissionen er
overbevist om, at opfyldelsen af disse to formål vil bidrage til at sikre den fælles
landbrugspolitiks fremtid.
Medlemsstaterne skal nu anvende denne ordning for alle direkte betalinger (både afkoblede og
koblede) under den første søjle af den fælles landbrugspolitik
1
. De skal også anvende den for
otte foranstaltninger under den anden søjle af den fælles landbrugspolitik
2
.
I startfasen var der drøftelser af en række emner, og hele spørgsmålets følsomhed er i sig selv
et bevis på, at krydsoverensstemmelse ikke kun er et spørgsmål om præsentation. Det bør
betragtes som en positiv udvikling, da krydsoverensstemmelse bør føre til en bæredygtig
fælles landbrugspolitik og offentlig støtte til denne politik. Der kan derfor ikke være tale om at
udvande dette koncept. I stedet bør man øge bestræbelserne på at få alle parter til at acceptere
ordningen, hvad der vil være til alles fordel.
1
2
Jf. bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003.
Jf. artikel 51 i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005.
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Da landbrugerne står i midtpunktet af ordningen og deres accept af krydsoverensstemmelse
spiller en central rolle for ordningens succes, er det meget vigtigt at undersøge forholdene fra
deres perspektiv. Krydsoverensstemmelse kan udgøre en udfordring, da ordningen ofte
medfører et omfattende regelsæt, der tidligere blev gennemført uafhængigt af hinanden, men
som nu er samlet i en enkelt liste, der omfatter så forskelligartede områder som miljø, offentlig
sundhed og dyrs sundhed og velfærd. Muligheden af nedsatte betalinger udgør også et vigtigt
spørgsmål, som volder bekymringer.
Indførelsen af krydsoverensstemmelse har også betydet en udfordring for de nationale
administrationer. De har skullet fastlægge de nærmere bestemmelser og på en forståelig måde
underrette landbrugerne om de krav og normer, der skal opfyldes, iværksætte forvaltnings-,
kontrol- og nedsættelsesordninger og tilrettelægge en smidig koordinering af alle berørte
organer.
Der bør skelnes mellem spørgsmål vedrørende EU's rammebestemmelser og spørgsmål
vedrørende medlemsstaternes gennemførelsesbestemmelser. Det bemærkes i den forbindelse,
at nærhedsprincippet udgør et af de grundlæggende principper for krydsoverensstemmelse. I
EU's rammebestemmelser er det fastsat, at kravene og normerne bør vedrøre lokale risici og
restriktioner, og det betyder, at der er forskelle mellem medlemsstaterne og mellem regioner. I
EU's rammebestemmelser tilskyndes der også til en bred anvendelse af allerede eksisterende
nationale forvaltningsordninger, og det betyder, at tilrettelæggelsen af kontrolsystemer også
varierer fra medlemsstat til medlemsstat. Samtidig er der et behov for at sikre ensartede vilkår
for anvendelse af krydsoverensstemmelse for alle landbrugere i hele EU. Det sikres ved at
anvende fælles obligatoriske rammebestemmelser for både fastlæggelse af de krav og normer,
som landbrugere skal overholde, og forvaltnings-, kontrol- og nedsættelsesordningerne. At
skabe en passende balance mellem de fælles EU-rammebestemmelser og lokale, særlige
situationer er en af de vigtigste udfordringer for ordningen.
Kommissionen er opmærksom på disse følsomme spørgsmål, og den vil i denne beretning
navnlig koncentrere sig om at foreslå øjeblikkelige løsninger af de problemer, der hidtil er
gjort opmærksom på. Kommissionen finansierer en række undersøgelser af medlemsstaternes
gennemførelse af krydsoverensstemmelse. Undersøgelserne er endnu ikke afsluttet, og der
foreligger endnu ikke endelige konklusioner. Det er derfor for tidligt at foreslå ændringer af
anvendelsesområdet for krydsoverensstemmelse, men disse spørgsmål vil blive behandlet i
forbindelse med "sundhedstjekket".
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
K
RYDSOVERENSSTEMMELSE PÅ
EU-
PLAN
Krydsoverensstemmelse
(dvs. de regler, som landbrugerne skal overholde) omfatter to dele:
"lovgivningsbestemte forvaltningskrav" (SMR) og "god landbrugs- og miljømæssig stand"
(GAEC). GAEC omfatter to slags regler: landbrugerne skal overholde en række normer på fire
områder, og medlemsstaterne har en forpligtelse til at opretholde permanente græsarealer på
en vis andel af de samlede landbrugsarealer.
Indførelsen af SMR i forbindelse med krydsoverensstemmelse skaber ikke nye forpligtelser
for landbrugerne, da den pågældende lovgivning og dens håndhævelsesbestemmelser
allerede har eksisteret selvstændigt i nogen tid, og da krydsoverensstemmelsesnedsættelser
anvendes uanset det selvstændige system af sanktioner, der blev oprettet ved den specifikke
lovgivning. Den kan dog bidrage betydeligt til en forbedret gennemførelse af denne
lovgivning og navnlig ved at øge landbrugernes kendskab til reglerne. 14 af de 18 EF-
retsakter, der er opført som SMR, er direktiver, som medlemsstaterne efter eget skøn kan
gennemføre med de midler, der er nødvendige for at nå de opstillede mål. Det påvirker til
en vis grad også direktivernes gennemførelse gennem krydsoverensstemmelse.
Da krydsoverensstemmelse trådte i kraft, var GAEC-normerne et nyt fænomen i hvert fald
for de landbrugere, der som modtagere af støtte til miljøvenligt landbrug eller betalinger for
ugunstigt stillede områder i forbindelse med landdistrikternes udvikling ikke tidligere
skulle anvende god landbrugspraksis. Medlemsstaterne skal fastlægge minimumskrav for
alle normer på grundlag af rammebestemmelserne i bilag IV til Rådets forordning (EF)
nr. 1782/2003 med undtagelse af dem, der ikke er relevante i den nationale kontekst. En
undersøgelse af medlemsstaternes erfaringer har vist Kommissionens tjenestegrene, at
medlemsstaterne har visse problemer med at fastlægge minimumskravene og deres omfang.
Disse problemer skal drøftes med medlemsstaterne, og der skal findes løsninger.
3.
3.1.
B
EMÆRKNINGER OM ANVENDELSEN AF KRYDSOVERENSSTEMMELSESORDNINGEN
Resumé af data om ordningens anvendelse
De livlige drøftelser om krydsoverensstemmelse er på trods af de ovenfor nævnte restriktioner
ikke det eneste bevis på, at ordningen faktisk er ved at blive gennemført "i marken".
Kommissionen har også fået dette bekræftet i form af de data om kontrol og nedsættelser, som
den har modtaget fra 23 medlemsstater. Disse data (for 2005) kan opsummeres som følger:
– kontroller på stedet (i alt 240 898) blev gennemført hos 4,92 % af de landbrugere, der er
omfattet af krydsoverensstemmelse. Satsen for de medlemsstater, der anvender fuldstændig
krydsoverensstemmelse (4,4 %), stammer fra den særlige kontrolsats for identifikation og
registrering af kvæg (5 eller 10 % af bedrifterne). Satsen for de medlemsstater, der er
omfattet af den generelle betalingsordning, SAPS (5,7 %), der kun gælder for GAEC,
stammer fra det forhold, at der i de fleste medlemsstater blev udført fælles kontrol af
krydsoverensstemmelse og støtteberettigelse;
– der blev anvendt nedsættelser for 11,9 % af de landbrugere, hos hvem der var foretaget
kontrol på stedet: satsen er højere for de medlemsstater, der anvender fuldstændig
krydsoverensstemmelse (16,4 %), end for de øvrige medlemsstater (6,1 %), da sidstnævnte
kun skulle kontrollere overholdelsen af GAEC. De samlede nedsættelser i hele EU beløb
sig til 9,84 mio. EUR;
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447183_0005.png
– i de medlemsstater, der anvender fuldstændig krydsoverensstemmelse
3
, vedrørte de fleste
(71 %) påviste misligholdelser identifikation og registrering af kvæg, mens de resterende
tilfælde navnlig vedrørte GAEC (13 %) og nitratdirektivet (10 %);
– de fleste nedsættelser (68 % i gennemsnit – op til 98 % i nogle medlemsstater) blev
gennemført med minimumssatsen på 1 % af de direkte betalinger. Omkring 14 % blev
gennemført med en sats på 3 % og 12 % med en sats på 5 %.
3.2.
De af medlemsstaterne rejste spørgsmål
I begyndelsen af 2006 udvekslede Kommissionens tjenestegrene og medlemsstaterne
synspunkter om krydsoverensstemmelse (på grundlag af et spørgeskema om emnet) inden for
rammerne af Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger. Medlemsstaterne redegjorde for en
række spørgsmål, der var opstået i løbet af det første år af ordningens anvendelse, og som kan
opsummeres som følger:
Generelt.
Der var almindelig enighed om, at forvaltningen af ordningen er en belastning.
Det var vanskeligt at fastslå, hvilke praktiske elementer landbrugerne skal overholde, og
som siden skal kontrolleres. Det var ikke altid nemt at kommunikere de nye regler til
landbrugerne. Der var også mangel på historiske oplysninger.
Modtagelse blandt landbrugerne.
Arbejdet med at øge landbrugernes kendskab til
ordningen blev besværliggjort af mængden og den tekniske karakter af oplysningerne om
krydsoverensstemmelse. Landbrugerne blev nogle gange stillet over for nye forpligtelser.
De havde også fået det indtryk, at de blev truet med en "dobbelt sanktion": én sanktion efter
krydsoverensstemmelse og én sanktion efter den specifikke lovgivning.
Ordningens tilrettelæggelse.
Det var nogle gange vanskeligt at forlige brugen af det
eksisterende forvaltnings- og kontrolsystem og EU's retsforskrifter. Specifikke restriktioner
og problemer opstod som følge af de beslutninger, som medlemsstaterne havde truffet med
hensyn til ordningens tilrettelæggelse, dvs. for mange eller for få kompetente
kontrolmyndigheder.
Stikprøver og kontrolsatser.
Den population, der skulle kontrolleres, blev kendt for sent
til, at det var muligt at efterprøve visse krav. Det blev foreslået, at reglerne for en mulig
tilfældig udvælgelse bør fastlægges nærmere. Kontrolsatsen kunne være højere under visse
omstændigheder (samme population er omfattet af flere kontrolmyndigheder med en
kontrolsats på 1 % hver, anvendelse af særlige kontrolsatser som f.eks. for kvæg osv.).
Navnlig kunne de særlige kontrolsatser under sektorlovgivningen volde organisatoriske
problemer.
Kontrol på stedet og indberetning.
Reglerne er ikke tilstrækkeligt klare med hensyn til
det rette tidspunkt for at gennemføre kontrol på stedet, hvad der skal kontrolleres under
besøget og det nødvendige antal kontrolbesøg. Man fandt, at kontrollisterne var lange,
navnlig hvis landbrugsbedriften var fordelt på flere gårde, og krævede landbrugerens
deltagelse. Nogle krav var vanskelige at kontrollere. Kontrolrapporter var lange og ikke
altid lette at forstå.
3
For ikke at fordreje tallene omfatter dette ikke de medlemsstater, kun anvender GAEC.
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Beregning af nedsættelser.
Kravenes antal og rækkevidde betød, at det var vanskeligt at
beregne nedsættelser, og det var ikke let for landbrugerne at forstå dem. Det var vanskeligt
at definere begreberne "grovhed", "omfang", "vedvarende karakter", "gentagelse" og
navnlig "forsæt". Man mente også, at anvendelsen af "gentagelsen" var for automatisk. Der
var risiko for forskelle mellem medlemsstaterne. Der var i praksis ikke mange muligheder
for at fritage mindre misligholdelser fra nedsættelser, hvorfor de berørte parter var mindre
lydhøre for ordningen.
3.3.
Første vurdering af de revisioner, som Kommissionen har gennemført
I 2005 og 2006 gennemførte Kommissionens tjenestegrene tretten revisioner af
krydsoverensstemmelsesordningens gennemførelse i ti medlemsstater. De vigtigste resultater
var følgende:
Oplysninger til landbrugerne.
Landbrugerne modtog oplysninger i form af brochurer,
internet-materiale og uddannelseskurser. De spørgsmål, der blev dækket, omfattede
krydsoverensstemmelsesforpligtelser, kontroller og beregning af nedsættelser
(oplysningerne om sidstnævnte spørgsmål var ofte meget generelle). Oplysningerne blev
nogle gange givet for sent.
Udpegning af kontrolmyndigheder.
Nogle få medlemsstater har udpeget betalingsorganet
som den eneste kompetente kontrolmyndighed (CCA) for krydsoverensstemmelse. I andre
tilfælde spiller betalingsorganet sædvanligvis en koordinerende rolle. Anvendelse af
specialiserede kontrolorganer sikrer et højt niveau af ekspertise, men skaber
koordineringsproblemer. Det blev også konstateret, at CCA nogle gange uddelegerer
kontroller på stedet til andre (offentlige eller private) organer.
Udvælgelse af kontrolprøver og risikoanalyse.
Der er opstået vanskeligheder, hvor den
population, der er omfattet af CCA, er for lille til, at det er muligt at gennemføre en korrekt
risikoanalyse, og hvor CCA er ansvarlige for at kontrollere krydsoverensstemmelse med
mange krav. I mange tilfælde blev der kun anvendt nogle få specifikke risikokriterier, selv
om oplysningerne forelå. Endelig har forekomsten af forskellige kontrolsatser i forbindelse
med krydsoverensstemmelse skabt visse problemer.
Elementer af kontroller på stedet og rapporter.
De største kontrolproblemer vedrørte
SMR 2 (grundvand), SMR 1 og 5 (vilde fugle og habitater), SMR 4 (nitrater), og SMR 6 og
8a (identifikation og registrering af husdyr) for får, geder og svin. Der blev konstateret
problemer med harmonisering af rapporter, beskrivelse af arten og omfanget af den
gennemførte kontrol og evaluering af de konstaterede misligholdelser.
Anvendelse af nedsættelser.
Nogle medlemsstater havde allerede fastlagt
nedsættelsessatser, der ikke levner plads for kontrollørens evaluering, mens andre
medlemsstater kun fastsætter retningslinjer for beregning af nedsættelser. Nogle matricer
vil næppe nogensinde føre til nedsættelser på mere end 1 %. I mange af de medlemsstater,
der blev besøgt, var mindre misligholdelser også fritaget for nedsættelser. Endelig bliver
påviste misligholdelser uden for kontrolprøven på 1 % ikke altid fulgt op.
Disse forhold vil blive vurderet i forbindelse med regnskabsafslutningsproceduren for EGFL's
udgifter.
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447183_0007.png
4.
4.1.
F
ORBEDRINGER AF ORDNINGEN
Udvikling og forenkling af ordningen for forvaltning, kontrol og nedsættelser
Spørgsmål vedrørende ordningen for forvaltning, kontrol og nedsættelser er blevet udpeget på
basis af ovennævnte oplysninger. Kommissionens tjenestegrene har allerede taget initiativer til
at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre krydsoverensstemmelse, og siden 2005 har den
fremlagt syv vejledende dokumenter. De har også tilrettelagt udvekslinger mellem
medlemsstaterne af erfaringer om "bedste praksis" for gennemførelse af
krydsoverensstemmelse. Kommissionen vil fortsat tilskynde til sådanne drøftelser, og navnlig
om:
den mulige anvendelse af flaskehalse for kontroller, som f.eks. at foretage kontroller i
mejerier eller slagterier, der vil kunne lette kontrollerne på bedrifterne
nedsættelsesordninger (f. eks. anvendelse af pointsystemer)
oplysninger til landbrugerne
det forhold, at nogle landbrugere har en større risiko for nedsættelser end andre.
Kommissionen er parat til straks at træffe nye foranstaltninger til at løse de resterende
problemer, der kan løses på EU-plan. Følgende spørgsmål vil i den sammenhæng blive drøftet
på råds- og kommissionsplan.
4.1.1.
Tolerance for mindre misligholdelser, ny
de minimis
regel
I nogle tilfælde berettiger de misligholdelser, der findes ved kontrol, ikke til en nedsættelse i
forbindelse med krydsoverensstemmelse
4
. I de gældende regler er der dog ikke udtrykkeligt
fastsat en bagatelgrænse for behandling af sådanne mindre overtrædelser. Efter
proportionalitetsprincippet bør medlemsstaterne kunne undlade at retsforfølge sager, der ikke
udløser den i forbindelse med forsømmelighed fastsatte nedsættelse på 3 %, der i nogle
tilfælde kan reduceres til en nedsættelse på mindst 1 %. I sådanne tilfælde bør landbrugeren
dog modtage advarselsbrev om, at det er nødvendigt at udbedre situationen. Sådanne tilfælde
vil blive fulgt op, og der vil blive taget hensyn til dem i tilfælde af gentagne misligholdelser.
Med henblik på at fastlægge en tolerancemargen for gennemførelse af sådanne undtagelser bør
man se nærmere på en generel anvendelse af det pointsystem, som nogle medlemsstater
allerede anvender.
Nedsættelser af meget små udgangsbeløb vil også kunne opfattes som værende uberettiget og
en belastning for administrationen. Der bør derfor opstilles en
de minimis-regel,
der fritager
for anvendelse af nedsættelser ifølge krydsoverensstemmelse, som ligger under en tærskel på
omkring 50 EUR. Landbrugere, der modtager mindre end 5 000 EUR, vil således blive fritaget
for de øjeblikkelige nedsættelser på 1 %. I sådanne tilfælde bør der dog sendes advarselsbreve
og ske opfølgning som beskrevet ovenfor.
I begge tilfælde skal de afhjælpende foranstaltninger følges op uden for den regelmæssige
kontrolprøve på 1 %. Det bør dog ikke indebære, at der indføres et nyt kontrollag.
4
De dyr, der holdes til landbrugsformål, skal f.eks. identificeres i overensstemmelse med EF's
dyresundhedsregler. Hvis et dyr mister et øremærke eller et dyrepas, medfører det ikke automatisk en
sanktion, hvis dyret fortsat kan identificeres på anden måde (et andet øremærke eller et bedriftsregister).
I så fald kan de nationale myndigheder ikke betragte forholdet som en misligholdelse, der kan
sanktioneres ifølge krydsoverensstemmelse.
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Anvendelse af disse regler foregriber ikke håndhævelse af de sanktioner, der pålægges efter
den specifikke lovgivning.
4.1.2.
Harmonisering af kontrolsatser
Hvis der i den sektorspecifikke lovgivning er fastsat en minimumskontrolsats, er det denne
sats, der bør anvendes, frem for minimumssatsen på 1 % for krydsoverensstemmelse. Som
nævnt af visse medlemsstater vil anvendelse af forskellige kontrolsatser kunne gøre det
vanskeligere at tilrettelægge kontrol for krydsoverensstemmelse. Kommissionen vil i den
relevante kommissionsforordning indføje en enkelt kontrolsats på mindst 1 % for kontrol på
stedet for krydsoverensstemmelse. Enhver misligholdelse, der konstateres under kontrol på
stedet ifølge sektorlovgivningen, skal dog indberettes og følges op i forbindelse med
krydsoverensstemmelse. Denne minimumskontrolsats på 1 % foregriber dog ikke den
opfølgende kontrol i forbindelse med tolerancen for mindre misligholdelser og
de minimis-
reglen.
Ifølge de gældende kommissionsbestemmelser forhøjes, hvis kontrol på stedet afslører en
betydelig grad af misligholdelse, antallet af sådanne kontroller, der skal gennemføres i den
følgende kontrolperiode. Sådanne opfølgende kontroller vedrører alle krav og normer, som
kontrolmyndigheden er ansvarlig for, og afhængigt af medlemsstatens administrative
strukturer kan den forhøjede kontrolsats vedrøre mange områder af krydsoverensstemmelse.
Man bør dog fokusere på en forøgelse af kontroller i risiko-området. Kommissionen vil derfor
ændre reglerne, så at forhøjelsen af kontrolsatsen begrænses til det særlige område, hvor der
blev konstateret en høj grad af misligholdelse.
4.1.3.
Forhåndsanmeldelse af kontrol på stedet
Den nuværende lovgivning rummer ingen bestemmelser om forhåndsmeddelelse af kontroller
på stedet i forbindelse med krydsoverensstemmelser. Når der gennemføres fælles kontroller
for støtteberettigelse og krydsoverensstemmelse, indebærer princippet om uanmeldte
kontroller for støtteberettigelse en
de facto
restriktion for kontrollen af
krydsoverensstemmelse. En lempelse af denne restriktion for kontrol af arealstøtteberettigelse
kunne forbedre koordineringen af kontroller uden at bringe deres effektivitet i fare.
Kommissionen vil derfor for SPS, SAPS og krydsoverensstemmelse (inkl. de otte
foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne) skabe mulighed for at forhåndsanmelde
kontrol op til fjorten dage før besøget, såfremt formålet med besøget ikke dermed bringes i
fare. Denne mulighed for at udvide reglerne til at omfatte andre ordninger vil blive undersøgt
nærmere. Kontrol af identifikation og registrering af husdyr (med henblik på støtteberettigelse
og krydsoverensstemmelse) og overholdelse af forskrifterne for foder og fødevarer og dyrs
sundhed og velfærd skal dog forblive uanmeldt på grund af EU-lovgivningens forskrifter.
4.1.4.
Tidspunkter for og elementer af kontrol på stedet og rapporter
Tidspunkter for kontroller på stedet er fastsat i den nuværende lovgivning, og det forhold har
givet anledning til en række spørgsmål fra medlemsstaterne. Kommissionen vil tydeliggøre
reglerne, så det bliver klart, at de nationale myndigheder skal udpege den periode af året, hvor
de fleste eller de mere repræsentative forpligtelser kontrolleres. De fleste kontroller skal
gennemføres i denne periode. De øvrige forpligtelser vil blive kontrolleret inden den
regelmæssige kontrolprøve på mindst 1 % på forskellige tidspunkter af året.
Kommissionen påtænker desuden at gennemføre de fornødne ændringer for at kunne
gennemføre kontroller på stedet (som for kontrol af støtteberettigelse) af kun halvdelen af
parcellerne i stedet for hele gården.
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endelig bør det tydeliggøres, at landbrugeren skal modtage kontrolrapporten senest tre
måneder efter kontroldatoen.
4.1.5.
Forbedret udvælgelse af kontrolprøven
Efter de gældende bestemmelser om kontrol på stedet er det ikke muligt at udvælge gårde på
et delvis tilfældigt grundlag. Da stikprøveudvælgelse har vist sin nytte i forbindelse med
kontrol af støtteberettigelse, vil Kommissionen ændre reglerne, så at de også omfatter et
stikprøveelement for krydsoverensstemmelse.
4.1.6.
Forbedrede oplysninger til landbrugerne
Det er meget vigtigt, at landbrugerne underrettes korrekt om de specifikke konkrete krav, de
skal overholde i forbindelse med krydsoverensstemmelse. Kommissionen vil tydeliggøre
gældende regler med hensyn til de oplysninger, som medlemsstaterne skal meddele
landbrugerne.
4.1.7.
Tidsplan for gennemførelse af nye eller ændrede krav under den nuværende
krydsoverensstemmelsesordning
Erfaringerne viser, at det ikke altid er let for landbrugerne at gennemføre de nye krav i
forbindelse med krydsoverensstemmelse. Det forhold er der taget hensyn til for de nuværende
krav med den treårige indfasningsperiode for SMR. Kommissionen påtænker at fastholde dette
indfasningsprincip ved at opstille en realistisk tidsplan for medtagelse af nye eller ændrede
krav i forbindelse med krydsoverensstemmelse.
4.2.
Landbrugsrådgivningstjenester
Medlemsstaterne skulle pr. 1. januar 2007 have oprettet en landbrugsrådgivningsordning, der i
det mindste omfatter krav og normer i forbindelse med krydsoverensstemmelse.
Kommissionens tjenestegrene betragter denne rådgivning som en fundamental forudsætning
for at kunne øge landbrugernes accept af krydsoverensstemmelse. En vis andel af de
problemer, der opstod i startperioden, var faktisk knyttet sammen med de vanskeligheder, som
landbrugerne havde med at forstå og gennemføre krydsoverensstemmelsesforpligtelserne.
Efterhånden som landbrugerne modtager rådgivning, vil de lettere kunne forstå og gennemføre
disse forpligtelser, og deres deltagelse i rådgivningsordningen vil kunne indgå som en faktor i
risikoanalysen. Kommissionen vil derfor tydeliggøre disse regler.
4.3.
Certificeringssystemer for forvaltning af krydsoverensstemmelse
En række landbrugere deltager for tiden i kvalitetscertificeringssystemer, der normalt omfatter
en række revisioner, som gennemføres af certificeringsorganet. I nogle tilfælde opfatter
landbrugerne kontrol på stedet i forbindelse med krydsoverensstemmelse som en unødvendig
ny administrative byrde, fordi de omfatter de samme spørgsmål som visse normer, der allerede
er dækket af private ordninger. Det forekommer hensigtsmæssigt at lede efter synergier
mellem certificeringsordninger og kontrol på stedet i forbindelse med krydsoverensstemmelse,
hvis certificeringsordningerne er officielt godkendte og relevante for krydsoverensstemmelse.
Kommissionen påtænker derfor at tilpasse reglerne, så at myndighederne kan anvende data om
certificerede landbrugere til risikoanalyseformål for udvælgelse af den stikprøve af
landbrugere, der skal kontrolleres.
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.4.
Forenkling af "timånedersreglen"
Det har vist sig, at medlemsstaterne har vanskeligt ved at forvalte "timånedersreglen" i artikel
44, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003, og at den har urimeligt stor indvirkning på
jordmarkedet. Reglen forpligter en landbruger til beholde parceller, der er anmeldt til at
aktivere rettigheder for enkeltbetalingsordningen (SPS), til sin rådighed i mindst ti måneder,
og den volder en række forvaltningsproblemer. Kommissionen vil fremlægge et forslag til at
afhjælpe dette spørgsmål for både SPS og SAPS. Overdragerens ansvar med hensyn til
krydsoverensstemmelsesforpligtelser i de tilfælde, hvor jord overdrages i årets løb, vil også
blive afklaret.
4.5.
Indfasning af SMR i de medlemsstater, der anvender SAPS
Ifølge Rådets forordning (EF) nr. 2012/2006 skal de medlemsstater, der anvender SAPS,
gennemføre SMR som en del af krydsoverensstemmelsen fra 2009. Erfaringerne i de øvrige
medlemsstater har vist, at iværksættelsen af dette element af krydsoverensstemmelsen blev
lettet ved at anvende en treårig indfasningsperiode. Kommissionen påtænker at fremsætte et
forslag om at anvende den samme treårige indfasningsperiode for de medlemsstater, der
anvender SAPS – denne periode skal starte i 2009 for alle medlemsstater undtagen Bulgarien
og Rumænien, for hvem den vil starte i 2012.
5.
K
ONKLUSIONER
På baggrund af evalueringen i denne beretning vil Kommissionen endnu i 2007:
a.
b.
fremlægge yderligere oplysninger
krydsoverensstemmelse
om
medlemsstaternes
til
gennemførelse
bestemmelser
af
for
forelægge et forslag for Rådet eller et udkast
Forvaltningskomitéen for Direkte Betalinger om at:
fastsætte en indfasningsperiode for gennemførelsen af SMR for de
medlemsstater, der anvender SAPS
indføre bestemmelser om forenkling af "timånedersreglen"
forbedre bestemmelserne om tolerancen for mindre misligholdelser og indføre
en ny
de minimis-regel
harmonisere kontrolsatser
indføre forhåndsanmeldelse af kontrol på stedet, hvor det er muligt
tydeliggøre tidspunkter for og elementer af kontroller på stedet og rapporter
forbedre udvælgelsen af kontrolprøven, herunder også rådgivning og
certificering
og forbedre oplysningerne til landbrugere.
DA
10
DA