Udvalget for Videnskab og Teknologi 2006-07
KOM (2007) 0155
Offentligt
1447190_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 29.3.2007
KOM(2007) 155 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
ELEKTRONISK KOMMUNIKATION I EUROPA - REGULERING OG MARKEDER
2006 (12. RAPPORT)
{SEK(2007) 403}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447190_0002.png
1.
I
NDLEDNING
Kommissionens overordnede initiativ for informationssamfunds- og mediepolitik,
i2010
1
, imødegår udfordringen i den stadig hastigere teknologiske konvergens og
omstilling med et regelsæt for elektronisk kommunikation, som fremmer
konkurrencen, investeringen, innovationen, det fælles marked og hensynet til
forbrugerne.
Men hvis det indre markeds potentiale skal udnyttes fuldt ud, er der brug for en mere
konsekvent anvendelse i hele EU og en styrkelse af regelsættet på områder såsom
administration af frekvensressourcer. Kommissionen er nu i gang med at revurdere
regelsættet og fremlægger forslag midt i 2007.
Denne meddelelse gennemgår markeds-, lovgivnings- og forbrugerudviklingen i
sektoren i 2006 og supplerer i2010-årsberetningen
2
og den kommende rapport om
markedsanalyser. Den er baseret på et arbejdsdokument for Kommissionens
tjenestegrene, som vedtages samtidig.
Lovgivningssituationen er den, der gælder pr. 31. december 2006. Medmindre andet
angives, omfatter markedsdata perioden frem til den 1. oktober 2006.
2.
M
ARKEDSUDVIKLING
Oversigt
Sektoren for elektroniske kommunikationstjenester udgør fortsat det største segment
af den samlede ikt-sektor og tegner sig for ca. 44,5%
3
, nogenlunde det samme som
sidste år. Sektorens samlede indtægter var i 2006 ca. 649 mia. EUR
3
, hvoraf 289 mia.
EUR
3
stammede fra fastnettelefoni, mobiltelefoni, fastnetdatatjenester og kabel.
Den samlede omsætningsvækst anslås til 2,3%
4
, hvilket er lavere end i 2005, hvor
den lå mellem 3,8% og 4,7%; trafikmængden steg i alle segmenter.
Der er fortsat stor dynamik i sektoren. Nye aktører såsom internetselskaber er på vej
ind på markedet for IP-telefoni og har der en konkurrencefordel via deres store
kundegrundlag. Dermed tilskynder de de traditionelle fastnet- og mobiludbydere til
at udvikle nye strategier, herunder at investere i bredbåndsnet og net baseret på ny
teknologi, for at skabe nye og større afkast på f.eks. indholdstjenester.
1
2
3
4
KOM(2005) 229.
i2010 – Årsberetning om informationssamfundet 2007.
EITO, 2006.
EITO, 2006 og IDATE, 2006.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447190_0003.png
Fastnettaletelefoni
er fortsat i tilbagegang, men er stadig den vigtigste indtægtskilde
på fastnetmarkedet. De primære faktorer er stigende konkurrence og substitution med
mobiltjenester (og i mindre omfang IP-telefoni). Indtægtsnedgangen på
fastnettjenester i 2006 anslås at ligge mellem 4,5%
5
og 5,1%
3
.
Bredbånd
er det hurtigst voksende segment, idet indtægtsstigningen anslås at være
mellem 7,8%
5
og 8,5%
3
, hvilket er med til at opveje indtægtsnedgangen på
taleområdet. Der blev installeret over 20 mio. bredbåndslinjer i 2006, svarende til en
stigning på 39% i forhold til 2005. Denne udvikling drives fortsat først og fremmest
af infrastrukturbaseret konkurrence og effektiv lovgivning.
Indtægten på
mobiltjenester
steg med 4,6%
3
, hvilket var langsommere end i 2005.
Antallet af nye kunder og anvendelsesgraden på mobiltelefoner steg fortsat, men
mobiltalemarkedet viser tegn på at modnes. Priserne er fortsat faldet som følge af
den øgede konkurrence: OECD's samlede pristal for indenlandske mobiltjenester ved
typiske forbrugsmønstre (den såkaldte kurvmetode) viser faldende tendens i hele EU
på helt op til 13,9% fra 2005 til 2006.
Sektorfinansiering, investering
I 2006 anslås investeringen i sektoren for elektronisk kommunikation, målt i
kapitaludgifter, at være steget til over 47 mia. EUR, en stigning på 5% siden 2005.
Det er fjerde år i træk, investeringsniveauet er steget i forhold til det foregående år
siden 2003
6
.
Den typiske etablerede fastnetudbyder investerede omkring 13,3% af sine indtægter,
mens den typiske førende mobilaktør investerede omkring 12,7% af sine. De fem
største markeder repræsenterede ca. 70% af den samlede investering i EU-25
7
.
Europa investerer i absolutte tal mere end USA og Japan taget for sig. Den
europæiske vækst var også mere solid i 2006
8
.
5
6
7
8
IDATE, 2006.
Kommissionens overslag, baseret på data fra Goldman Sachs, ETNO, Cable Europe og ECTA.
Investeringstallene henviser kun til kapitaludgifter (vedligeholdelse og udbygning).
Goldman Sachs.
EU-investeringen oversteg i absolutte tal både USA's og Japans investering i 2005; EU's forventede
vækst i 2006 var også højere (kilde: Infonetics Research, november 2006).
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447190_0004.png
Der foregik fortsat en del opkøb og sammenlægninger. I 2006 anslås de samlede
transaktioner i EU dog at have været en smule lavere end det foregående års 70 mia.
EUR
9
. De typiske faktorer, som drev sådanne handler, var behovet for at sikre sig et
tværeuropæisk dækningsområde, fokusskift fra tale til data og en fortsat tilstrømning
af spekulationskapital fra private investorgrupper som følge af det lave renteniveau.
Grænseoverskridende aktiviteter
I gennemsnit stammer en tredjedel af operatørernes indtægter fra aktiviteter i en
anden medlemsstat end den, de er hjemmehørende i. Denne udvikling ændrer
operatørernes forretningsfokus og principper.
Den største kilde til geografisk diversificering EU-landene imellem er mobilsektoren.
De europæiske etablerede fastnetoperatører havde i 2006 derimod som oftest tæt
tilknytning til hjemmemarkedet; de tidligere monopolselskaber i Sverige, Spanien og
Frankrig var i denne henseende de mest diversificerede (med mindst 41% aktiviteter
i andre EU-lande).
Selv om den europæiske telesektor står sig godt i sammenligning med andre, er der
således god plads til at styrke det indre marked på dette område.
Efter et vanskeligt år i 2005 begyndte de finansielle udsigter for det største aktører på
det europæiske marked for elektronisk kommunikation at lysne i 2006. Målt efter
Dow Jones Euro Stoxx Telecoms-indekset steg sektorens værdi i 2006 med 11,53%;
målt over tre år var stigningen 23,84%
10
.
9
10
Kommissionens overslag; Morgan Stanley; ING.
Dow Jones Euro Stoxx Telecoms-indekset (SXKE) steg fra 378,4 points (ultimo 2003) til 468,6 (ultimo
2006), mens Dow Jones Euro Stoxx 50-indekset i samme periode steg fra 2760,66 points til 4119,94.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447190_0005.png
Figur 1:
Relative sektorresultater siden 2003
60%
50%
Ændring i procent
40%
30%
20%
10%
0%
2003
2004
2005
2006
DJ Euro Stoxx 50
Dow Jones Euro Stoxx Telecoms (SXKE)
En af grundene til at sektoren har været så ustadig siden 2003 er muligvis usikkerhed
om fremtidige forretningsmodeller. De tidligere monopolselskaber i EU får stadig ca.
60% af deres EBITDA
11
fra deres traditionelle tale- og accessvirksomhed.
I mobilsektoren går det langsomt med at få mærkbare indtægter fra nye tjenester.
Men selv om de europæiske operatørers indtægter på andre områder end tale
(primært SMS) midt i 2006 blev anslået til 17,1%, var det dog betydelig højere end
det tilsvarende tal for USA
12
.
Konvergens
De fleste fast- og mobilnetoperatører opgraderer gradvist de eksisterende
infrastrukturer for at give mulighed for højere datahastigheder og
konvergenstjenester.
De nye net skal sikre en mere effektiv fremføring af mange forskellige tjenester via
den samme infrastruktur. Indhold bliver efterhånden en vigtigere faktor, idet der
udvikles tjenester som IP-tv og mobil-tv, som markedsaktørerne kan differentiere
deres udbud med.
Der er en klar tendens i retning af de såkaldte bundtede produkter, hvor operatørerne
udbyder flere forskellige tjenester til en samlet, fast pris. En EU-rundspørge
13
viser,
at 19% af EU's husstande abonnerer på mindst én bundtet tjeneste, og at den hyppigst
købte tjenestepakke er et 'dobbelttilbud' med fastnettaletelefoni og internet.
11
12
13
Indtjening før renter, skatter og afskrivning.
Merrill Lynch, den 24. juni 2006.
e-Communications Household Survey (marts 2007), Special Eurobarometer, Europa-Kommissionen.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447190_0006.png
Figur 2:
Dækningsgrad for bundtede udbud i EU-husstande
16%
14%
12%
10%
8%
6%
4%
2%
0%
2-pak
3-pak
4-pak
Internet+fastnettale+tv+mobil
Internet+fastnettale+mobil
Internet+fastnettale+TV
Andet
Internet+tv
Tv+fastnettale
Internet+fastnettale
Mobil
Den samlede værdi af EU-markedet for mobiltjenester anslås til 133 mia. EUR
14
.
Dækningsgraden har nu oversteget den teoretiske 100%-grænse og er oppe på 103%,
hvor den sidste år var 95%. Der er nu 478,4 mio. mobilbrugere i EU.
14
EITO, 2006.
DA
Dækningsgrad
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447190_0007.png
Figur 3:
Udbredelse af mobilabonnenter i EU
(2G og 3G)
600
103.2%
120%
95.0%
84.6%
500
400
100%
80%
478.39
300
200
100
0
Oct. 2004
Abonnenter i EU
Oct. 2005
386.61
436.68
60%
40%
20%
0%
Oct. 2006
Dækningsgrad i EU
Luxembourg ligger øverst på listen med 171% (herunder pendlere fra tilstødende
medlemsstater), efterfulgt af Italien med 134% og Litauen med 133%. Væksten har
dog været mindre end i 2005, hvilket tyder på, at markedet er ved at modnes.
Antallet af mobiltjenesteudbydere (operatører af virtuelle mobilnet, udbydere af
tillægstjenester, videresælgere) er fortsat steget, mest i Det Forenede Kongerige (70)
og Nederlandene (60). Det samlede tal er i løbet af året steget med 76 og ligger nu på
290.
Der er plads til endnu større fremgang, men den øgede konkurrence driver nu
priserne nedad. Gennemsnitsprisen pr. måned for en mellemstor forbrugspakke med
indlandstaleopkald/SMS
15
viser følgende tendens:
15
OECD-metoden, hver medlemsstats to største operatører, inklusive månedsabonnement.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447190_0008.png
Figur 4:
Middelforbrugspakke af mobiltjenester (EUR)
Gennemsnit af alle mobiloperatører - EU25
45
Euro pr. måned inkl. moms
40
36.64
35
30
25
20
2004
32.84
29.01
2005
2006
3G
Der er tegn på øget accept af 3G: i Italien anslår tilsynsmyndigheden f.eks., at der er
ca. 12 mio. 3G-abonnenter, sammenlignet med 2,6 mio. ved udgangen af 2004. 10-
15% af de europæiske mobilabonnenter har en 3G-telefon.
Roaming
De gennemsnitlige detailpriser for roaming-opkald er fortsat betydelig højere end de
tilsvarende priser for indlandsmobilopkald, selv om der er truffet foranstaltninger for
at gøre taksterne mere gennemskuelige, bl.a. ved at Europa-Kommissionen har startet
en forbrugerhjemmeside. Disse prisforskelle kan ikke skyldes, at operatørerne har
højere udgifter.
Kommisionen mener, som det fremgår af konklusionerne fra Det Europæiske Råds
møde i foråret 2006, at de fordele, som forbrugerne, smv'erne og erhvervskunderne
ville få ved lavere roamingpriser, også ville komme hele EU's økonomi til gavn, og
derfor foreslog Kommissionen i juli 2006 en enhedsmarkedsforanstaltning i form af
en forordning om roaming i EU. Forslaget behandles nu i Europa-Parlamentet og
Rådet og forventes vedtaget inden sommeren 2007.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447190_0009.png
Fastnettaletelefoni
Den samlede værdi af EU-markedet for fastnettaletelefoni anslås til 83 mia. EUR
16
.
Konkurrencen på fastnetmarkedet intensiveredes fortsat i løbet af året, og priserne
for ind- og udlandsopkald faldt yderligere. Fastnetnummerportabilitet bidrager fortsat
til konkurrenceorienteringen på markedet.
Figur 5:
Takster for lokal- og landsopkald, fastnet
3 minutters opkald, vægtet gennemsnit for EU25
70
60
Eurocent inkl. moms
46.80
41.50
38.50
37.70
33.90
29.40
28.30
50
40
30
20
10
0
2000
2001
2002
Lokalopkald
13.40
13.80
13.60
13.70
13.80
13.50
14.60
2003
2004
2005
2006
Landsopkald
De etablerede operatører må fortsat afgive markedsandele på deres hjemmemarkeder,
mens en række nye aktører er begyndt at udbyde tjenester. I en række tilfælde
kommer den væsentligste konkurrence dog fra store operatører, herunder BT,
Deutsche Telekom, France Telecom, Telefónica og Telecom Italia, som etablerer og
udbygger deres position i andre medlemsstater end deres hjemmemarkeder.
16
EITO, 2006 og IDATE, 2006.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447190_0010.png
Figur 6:
EU's tidligere monopolselskabers gennemsnitlige andel
af markedet for taletelefoni (indtægter)
80%
75.8%
75%
70.6%
73.2%
69.2%
71.8%
67.0%
70%
68.8%
65.1%
62.2%
65%
60%
55%
Dec. 2003
Lokalopkald
Dec. 2004
Langdistanceopkald
Opkald til mobil
62.9%
58.7%
56.7%
Dec. 2005
Udlandsopkald
Kilde: Kommissionens tjenestegrene på grundlag af data fra nationale tilsynsmyndigheder.
Bredbånd
Den samlede værdi af EU-markedet for fastnetdata er 58,5 mia. EUR
17
. Antallet af
bredbåndsforbindelser vokser fortsat kraftigt; fra oktober 2005 til oktober 2006 kom
der 20 mio. nye linjer til.
Udbredelsen har nu nået 15,7% af EU's befolkning (næsten 73 mio. linjer), hvor den
sidste år var 11,4%.
17
EITO, 2006.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447190_0011.png
Figur 7:
EU-dækningsgrad - bredbåndsforbindelser pr. 1. oktober 2006
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
3.3%
4.3%
4.5%
7.4%
8.6%
9.3%
9.3%
9.6%
12.3%
12.6%
13.5%
13.6%
13.9%
16.4%
17.2%
19.0%
21.8%
24.6%
29.4%
DK
EL
SK
PL
CY
HU
LT
LV
CZ
10.3%
IE
MT
SI
PT
IT
ES
EU25
15.7%
15.9%
AT
DE
EE
FR
19.7%
LU
20.4%
UK
BE
SE
26.0%
FI
Data for Østrig pr. juli 2006. Den østrigske tilsynsmyndighed anslår tallet for oktober 2006 til 16,42%.
Der bliver dog stadig større forskel mellem de førende medlemsstater og de øvrige,
idet væksten er hastigere i medlemsstater med stor dækningsgrad. Otte
medlemsstater har en dækningsgrad på under 10%.
International sammenligning
De førende EU-lande er også førende i verden: i seks medlemsstater er
dækningsgraden over 20% af befolkningen, og den stiger hurtigere end i andre lande
som f.eks. Japan og Sydkorea.
DA
29.8%
NL
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447190_0012.png
Figur 8:
Internationale dækningsgrader - bredbånd
(EU - 1. oktober 2006, andre lande - 30. juni 2006)
35%
30%
26.0%
26.2%
10%
5%
0%
NZ EU25 AT
11.7%
15.7%
15.8%
15%
DE
16.4%
EE
17.2%
AUS
17.4%
FR
19.0%
JAP
19.0%
US
19.2%
19.7%
LU
UK
20.4%
20%
BE
21.8%
CND
22.4%
SE
24.5%
NO
24.6%
25%
FI
CH
KOR ICE
26.4%
27.3%
DK
29.4%
Data for Østrig pr. juli 2006. Den østrigske tilsynsmyndighed anslår tallet for oktober 2006 til 16,42%.
Bredbåndstransmissionhastighederne er forskellige fra land til land i EU, men er i
gennemsnit stadig lavere end i USA, Japan og Korea
18
. Det kan i et vist omfang
forklares ved den høje befolkningstæthed i Sydkorea og Japan og adgangen til
kabelnet med højere kapacitet i USA sammenlignet med flere af de større EU-lande.
Denne forskel udlignes måske, efterhånden som den øgede konkurrence i EU fører til
større investeringer i højhastighedsnet.
Faktorer, der påvirker udbredelsen
De nye selskaber har i dag tilsammen en gennemsnitlig markedsandel på 52%, mens
den sidste år var 49,8% (hvis videresalgsprodukter ikke medregnes, er
markedsandelen 40,7%). Der er generel enighed om, at konkurrencen er en af de
vigtigste faktorer for udbredelsen af bredbånd. De bedste resultater opnås
tilsyneladende i medlemsstater, hvor der konkurreres på infrastruktur, f.eks.
Nederlandene og Danmark. En effektiv markedsregulering, som tillader adgang til
det etablerede selskabs infrastruktur, stimulerer også konkurrencen, hvilket tydeligt
fremgår af f.eks. de aktive reguleringstiltag, der er blevet truffet i Frankrig og Det
Forenede Kongerige.
18
Den mest almindelige hastighed i USA er 2,5 Mbps - 10 Mbps, mens den i EU er 512 kbps - 2 Mbps
(kilder: IDATE, FCC)
DA
29.8%
NL
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
God regulering forbedrer ikke blot markedsvilkårene, men giver også alternative
operatører mulighed for gradvist at gå fra tjenestebaseret over til infrastrukturbaseret
konkurrence. I modsætning hertil ses ringere resultater i de medlemsstater, som har
en mindre velfungerende reguleringspolitik og mangler konkurrence på
infrastrukturen.
Prisniveauet for både fuldt ubundtet og delt adgang falder fortsat i hele EU, om end
mindre udtalt for fuldt ubundtet adgang. Ganske vist var væksten i
bredbåndsvideresalgsordninger særlig udtalt i 2006 (en stigning på 124%), men
alternative udbydere kommer fortsat højere op på investeringsstigen, idet de med
over 4,1 mio. nye fuldt ubundtede abonnentledninger (en stigning på 79%) har sat
mange millioner euro i ny infrastruktur.
I en række medlemsstater holdt man i 2006 auktioner over WiMAX-, CDMA-,
UMTS-, HSDPA- og LMDS-licencer. Det vil styrke udbredelsen af bredbånd og
fremskynde udligningen af efterslæbet i fjerntliggende eller tyndtbefolkede egne og
nye medlemsstater.
3.
R
EGULERINGSMILJØET
National lovgivning
Omsætningen af EU-regelsættet til national lov i de 25 medlemsstater blev fuldført i
2006, da Grækenland vedtog primærlovningen. De to nye medlemsstater har også
indberettet deres primærlovgivning, som for Rumæniens vedkommende omfatter
hele regelsættet og for Bulgariens en del af det.
Der er også gennemført forbedringer af de nationale love, navnlig i Danmark
(klageadgang), Nederlandene (brugsrettigheder) og Frankrig og Spanien
(forbrugerbeskyttelse).
Kommissionen finder det derimod bekymringsværdigt, at ændringen af den tyske
telelov fritager nye markeder for regulering på vilkår, som er lempeligere end dem,
der fastsættes i EU-lovgivningen.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447190_0014.png
Liberalisering
I nogle lande har tilsynsmyndighederne godtaget frivillige ordninger med
dominerende markedsaktører som alternativ til fuld regulering (Det Forenede
Kongerige) eller indført lovgivning for at kunne håndhæve sådanne ordninger
(Italien). Fleksibilitet har også været sigtet med den funktionelle adskillelse af det
etablerede selskabs abonnentnet fra dennes detailvirksomhed og anden virksomhed,
som det er sket i Det Forenede Kongerige og overvejes i andre medlemsstater.
Analyserne af mange relevante markeder har, som man i første omgang kunne
forvente, medført, at de dominerende aktører er blevet underlagt en række
bestemmelser, men der kan også identificeres en kerne af markeder, hvor man har
kunnet gennemføre en liberalisering.
I flere medlemsstater har man ophævet sådanne bestemmelser, fordi det kunne
konstateres, at markedet for mobiladgang og udlandsopkald var fuldt
konkurrencebaseret. I nogle tilfælde er reguleringsomfanget blevet lempet på
baggrund af markedsvilkårene, f.eks. i Belgien, Spanien, Frankrig og Nederlandene,
hvad angår fastnettelefoni til privatkunder.
Nationale tilsynsmyndigheder
Uafhængighed
De nationale tilsynsmyndigheder har generelt konsolideret deres kompetence og
uafhængighed. Der er dog tvivl om, hvorvidt man i Slovakiet har formået at adskille
tilsynsfunktionen fra kontrollen med statens ejerskabsinteresser i markedets
virksomheder. I Polen er der for nylig også udtrykt betænkelighed ved den nye
tilsynsmyndigheds uafhængighed og uvildighed på baggrund af forgængerens
nedlæggelse og statens afskedigelsesret. Graden af politisk indflydelse på den
daglige drift af tilsynsfunktionen i visse medlemsstater er et spørgsmål, som må
efterforskes nærmere. Virksomhederne kan kun udnytte muligheden for at få adgang
til markedet og investere i andre lande fuldt ud, hvis der ikke er tvivl om
tilsynsmyndighedernes uafhængighed og uvildighed på markedet.
Markedsanalyser
Kommissionens og de øvrige tilsynsmyndigheders indberetnings- og samrådsproces i
henhold til rammedirektivets artikel 7 er et af de vigtigste redskaber til at sikre, at
alle europæiske brugere kommer til at nyde godt af fordelene ved konsekvente
lovgivningsprincipper for området.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447190_0015.png
De fleste af de nationale tilsynsmyndigheder har nu afsluttet første runde af deres
markedsanalyser og indberettet resultaterne til Kommissionen og de øvrige nationale
tilsynsmyndigheder. Der er dog visse forsinkelser i gennemførelsen af
afhjælpningsforanstaltninger i en række medlemsstater af forskellige årsager såsom
proceduremæssige
hensyn,
f.eks.
vedrørende
klageadgang,
eller
at
afhjælpningsforanstaltningerne først iværksættes en rum tid efter, at der konstateres
et tilfælde af markedsdominans (f.eks. i Tyskland), eller ikke er tilstrækkelig
detaljerede til at give en umiddelbar påvirkning af markedet.
Endvidere har der vist sig at være forskel på de afhjælpningsforanstaltninger, som
forskellige nationale tilsynsmyndigheder foreskriver i en given markedssituation. Der
udbydes f.eks. endnu ikke bitstrømsadgang konsekvent i hele EU, ligesom der fortsat
er stor forskel på opkaldstermineringstaksterne. Eftersom ca. en tredjedel af
selskabernes indtægter kommer fra andre medlemsstater end deres egne, ville en
mere konsekvent regeladministration også øge den grænseoverskridende vækst.
Kommissionen tager de her angivne punkter op for så vidt angår uafhængighed,
procedurer og reguleringskonsekvens, når det nuværende regelsæt skal revurderes.
Klageadgang
Retten til at klage over tilsynsmyndighedsafgørelser er et af regelsættets
grundprincipper. Der er dog problemer med klageprocessens varighed i en række
medlemsstater, f.eks. Italien og Portugal, hvor procedurerne kan trække ud i fire til
seks år, og Grækenland, hvor den højste administrative instans endnu ikke har truffet
en eneste afgørelse, selv om den har haft sager under behandling siden 2001.
I visse retsområder (Belgien, Cypern, Estland, Ungarn, Nederlandene, Slovakiet,
Sverige) klages der systematisk over markedsanalyseafgørelser, og der skal måske
træffes tiltag for at sikre mere rimelighed i virksomhedernes adfærd.
Frekvensadministration
Den samlede værdi af e-kommunikationstjenester, som er afhængige af
frekvensressourcer, anslås at være over 200 mia. EUR, og derfor er en effektiv
frekvensadministration af afgørende betydning for EU-økonomien. Den nyeste
forskning viser, at effektiv frekvensadministration i samtlige medlemsstater kunne
generere en vækst på op til 0,1% af BNP
19
.
19
Benchmarking Impacts of EU Policy - Options for Economically Efficient Management of Radio
Spectrum, SCF Associates, december 2006, endnu ikke offentliggjort.
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447190_0016.png
En række medlemsstater har gennemført en mere fleksibel og liberal
radiofrekvensforvaltning for teknologi- og tjenesteneutrale anvendelser, auktioner,
samhusning og gruppelicenser. I andre har man indført sekundær handel. Der er dog
stadig forskel på, hvordan medlemsstaterne gennemfører disse løsninger.
Mange af Kommissionens afgørelser om frekvensharmonisering, f.eks. for
kortrækkende bilradarudstyr og trådløse forbindelsessystemer, er heller ikke fuldt
gennemført.
Kommission analyserer disse mangler som led i revurderingen for at optimere det
indre markeds potentiale.
Radio/tv-transmission
Jordbaserede net er stadig det vigtigste middel til fremføring af tv-indhold (over 50%
af EU's husstande) i de fleste medlemsstater, efterfulgt af kabel og satellit. IP-tv, som
fortsat er et nichemarked, voksede i en række lande i 2006.
Omlægningen fra analog til digital jordbaseret transmission er nu gennemført i de
fleste medlemsstater inden for den af Kommissionen fastsatte frist (2012), om end
der fortsat er problemer med omlægningen i nogle lande.
De afhjælpningsforanstaltninger, som de nationale tilsynsmyndigheder foreskriver,
vedrører ofte jordbaseret transmission, dog ikke i lande med høj kabeldækning.
Analysen af markederne for radio/tv-transmission, som mange nationale
tilsynsmyndigheder ikke er vant til at lave, er stadig ikke gennemført.
Nummerering til IP-telefoni
Der er stor forskel på nummereringsordningerne til IP-telefonitjenester. I mange
medlemsstater (Tyskland, Grækenland, Spanien, Irland, Litauen, Portugal,
Slovenien, Sverige, Finland, Det Forenede Kongerige) må IP-telefoniudbyderne
udbyde både geografisk bundne og ubundne unumre. I andre må der kun udbydes
geografisk bundne numre på bestemte typer IP-telefonitjenester.
Sådanne begrænsninger betyder, at selskaberne ikke kan udbyde EU-dækkende
tjenester, og Kommissionen vil nu se på, hvordan man kan imødegå disse og andre
nummereringsrelaterede spørgsmål som led i revurderingen af lovpakken.
Tilsyn og håndhævning
I løbet af 2006 indledte Kommissionen procedurer først og fremmest om manglende
mulighed for visning af opkaldslokaliseringsdata ved opkald til 112 og om visse
nationale tilsynsmyndigheders ikke rettidigt afsluttede markedsanalyser.
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447190_0017.png
Samtidig kunne Kommissionen afslutte andre procedurer, efter at medlemsstaterne
havde truffet foranstaltninger vedrørende bl.a. tilsynsmyndighedernes uafhængighed,
gennemførelse af markedsanalyseprocedurerne, klagers udsættelsesvirkning, metoder
til udpegning af forsyningspligtudbydere og forbrugerspørgsmål såsom
nummeroplysning og -portabilitet samt i visse tilfælde opkaldslokalisering.
4.
F
ORBRUGERUDVIKLINGEN
Forsyningspligt
Flere medlemsstater udpegede i 2006 forsyningspligtudbydere. Tjekkiet, Estland og
Polen har brugt offentlige udbud, mens Irland og Slovakiet har valgt en offentlig
høringsproces. Begge metoder øger gennemskueligheden og forhindrer
forskelsbehandling.
Det er stadig som oftest de tidligere monopolselskaber, der udpeges, men i Estland er
der efter udbudsprocessen udpeget et nytilkommet selskab, og i Belgien og Tjekkiet
udbyder nye selskaber visse tjenesteelementer i samarbejde med de tidligere
monopolhavere.
Særlige sociale behov
Det gældende regelsæt overlader det i vidt omfang til medlemsstaterne at afgøre,
hvilke hensyn der tages til handicappede og lavindkomstgrupper, men nu har
Kommissionen tænkt sig at fokusere på at fremme optimal praksis i
medlemsstaterne.
I Irland har tilsynsmyndigheden oprettet et forum, som skal fremme hensynet til
handicappede. I Sverige opfordrer tilsynsmyndigheden ikke blot selskaberne til at
udbyde tjenester, der er tilpasset sådanne brugere, men tilbyder dem også selv otte
specifikke tjenester, bl.a. tegnsprogstolkning baseret på 3G-videoopkald.
Nødopkald - 112
Tre medlemsstater (Sverige, Danmark, Nederlandene) har nu indført 112 som det
eneste nationale alarmnummer.
Der er dog fortsat problemer med videresendelse af opkaldslokaliseringsdata, og
Kommissionen indledte procedurer mod 13 medlemsstater i løbet af 2006.
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447190_0018.png
Medlemsstaterne har brugt en række metoder til at gøre borgerne opmærksomme på
nummeret 112 og dets anvendelse, bl.a. henvisninger i telefonbokse, telefonbøger,
fakturaer, offentlige opslag og aviser, samt særkampagner, hjemmesider, reklamer og
tv-klip. I Sverige orienteres der om 112 på mælkekartoner, og i Letland og Tjekkiet
gøres der i tv-programmer med store seertal opmærksom på nummeret.
Der ser nu ud til i almindelighed at være adgang til grundtjenester af ordentlig
kvalitet, men Kommissionens beføjelser i denne henseende er begrænsede efter de
nugældende regler. Hvis situationen skal forbedres, forudsætter det kraftig opbakning
navnlig fra de lovgivningsmedansvarlige i revurderingsprocessen for regelsættet.
Takstgennemskuelighed
Flere medlemsstater er begyndt at anlægge en mere proaktiv tilgang til spørgsmålet
om takstgennemskuelighed. Der findes internetbaserede sammenligninger eller
oversigter i f.eks. Danmark, Estland, Portugal og Sverige, og den belgiske
tilsynsmyndighed er i gang med at lave en prissimulator. De irske, ungarske og
slovenske tilsynsmyndigheder har alle udvidet deres prissammenligninger til at
omfatte fastnet-, mobil- og bredbåndstjenester. Disse offentlige tjenester suppleres i
visse medlemsstater af gennemskuelighedstiltag fra selskaberne selv.
På den anden side er der i en række medlemsstater klager over manglende
prisgennemskuelighed, bl.a. Tyskland, Østrig og Litauen, og udbredt utilfredshed
blandt forbrugerne over roamingtaksterne.
Databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation
Direktivet om databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation er nu omsat til
national lov i samtlige medlemsstater. I 2006 blev der vedtaget et særskilt direktiv
om opbevaring af trafikoplysninger til retsforfølgelsesbrug, som medlemsstaterne
skal omsætte til national lov i 2007.
Net- og informationssikkerhed, herunder beskyttelse mod spyware og andre typer
skadelig software (malware) bliver vigtigere og vigtigere. Spam og malware bruges
stadig hyppigere i forening til at skaffe kriminelle indtægter, og derfor sammenkædes
retsforfølgelsen inden for disse to områder. Der er brug for en større indsats, bl.a. ved
at øge brugernes opmærksomhed
20
, eftersom ulovlige aktiviteter inden for dette
område kan have betydelige sociale og økonomiske konsekvenser.
20
Se meddelelsen fra Kommissionen om bekæmpelse af spam, spyware og skadeligt software,
KOM(2006) 688.
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447190_0019.png
Nummerportabilitet
Medlemsstaterne indberetter, at telekunderne i stigende grad gør brug af
nummerportabilitet, og i Danmark, Spanien, Sverige og Finland udgjorde de numre,
som kunderne havde taget med sig, over 20% af det samlede abonnentgrundlag. Der
er indberettet vækst i antallet af medflyttede mobilnumre i Estland, Grækenland,
Frankrig, Irland, Litauen og Luxembourg, og medflyttede fastnetnumre i Frankrig,
Sverige og Nederlandene. Nummerportabilitet er fortsat en af de vigtigste faktorer
for konkurrencen i samtlige medlemsstater.
5.
K
ONKLUSIONER
Gennemførelsen af EU-regelsættet har overordnet set bragt konkurrence til
markederne for e-kommunikation med deraf følgende fordele for forbrugerne i form
af prisfald og innovative konvergerede tjenester. Der findes eksempler på optimal
praksis i hver eneste medlemsstat, hvad angår alle lovgivnings- og
markedsspørgsmål.
Der er dog stadig en række områder, hvor det indre marked for e-
kommunikationstjenester ikke kan virkeliggøres fuldt ud med det gældende regelsæt.
Der er i dag ikke adgang til det fulde spektrum af redskaber til sikring af konsekvent
regulering af hele det indre marked, og Kommissionen har tænkt sig at se nærmere
på især institutionelle og nummer- og frekvensrelaterede aspekter som led i
forslagene til et revideret regelsæt. For så vidt angår roamingpriser i EU, har
Kommissionen allerede foreslået en ændring af regelsættet.
Der overvejes også mere detaljerede ændringer vedrørende udestående spørgsmål
f.eks. i forbindelse med håndhævelse af tilsynsmyndighedernes afgørelser,
klageadgang, databeskyttelse og -sikkerhed, det fælleseuropæiske alarmnummer 112
og udbud af tjenester til særlige socialgrupper.
DA
19
DA