Udenrigsudvalget 2006-07
KOM (2007) 0164
Offentligt
1447199_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 4.4.2007
KOM(2007) 164 endelig
ÅRSBERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Indfri EU's løfter vedrørende udviklingsfinansiering
{KOM(2007) 158 endelig}
{KOM(2007) 163 endelig}
{SEK(2007) 415}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
2.1.
2.2.
2.3.
2.4.
2.5.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
Indledning .................................................................................................................... 2
EU's bistand vil kunne nå op på rekordbeløb i tiden 2006-2010 ................................. 4
EU har som helhed betragtet mere end realiseret sit mål, medens nogle
medlemsstater endnu skal gøre en større indsats ......................................................... 4
God udsigt til at nå delmålene i 2010........................................................................... 6
På rette vej til at realisere FN-målene for de mindst udviklede lande (LDC) i 2010 .. 7
Effektivt fokus på Afrika ............................................................................................. 8
Men der ligger kritiske udfordringer forude. ............................................................... 8
Langsomt men støt fremskridt med tilvejebringelse af innoverende
finansieringskilder........................................................................................................ 9
Tilsyn med, at der sikres fortsat gældsbæredygtighed i udviklingslandene............... 10
EU's 'aid for trade'-strategi underbygger tilsagnene om handel og udvikling............ 10
Bistandens nyttevirkning – EU skal gøre bedre brug af de disponible redskaber ..... 10
Hurtigere skridt i retning af mere forudsigelige bistandsmekanismer ....................... 11
Afhjælpning af udefra kommende påvirkninger: større opbakning fra
medlemsstaternes side til støtte af nye koncepter ...................................................... 12
Afbinding af bistand: udviklingen på verdensplan halter bagud i forhold til EU...... 13
Styrkelse af EU's indflydelse i de internationale finansieringsinstitutioner (IFI) ...... 13
EU bekræfter sin støtte af globale offentlige goder (GPG) men vil ikke afstemme sin
indsat efter den internationale taskforces henstillinger.............................................. 14
Konklusioner .............................................................................................................. 15
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447199_0003.png
1.
I
NDLEDNING
EU er den største bistandsdonor i verden og dets andel af den samlede ODA er voksende. Det
kræver langsigtede, vidtgående forpligtelser vedrørende udviklingsfinansiering og rettidig
indfrielse af dem til at bidrage til realiseringen af Millenniumudviklingsmålene.
•
EU satte sig i 2002 et mål på 0,39 % af medlemsstaternes kombinerede
bruttonationalindkomst (BNI) til offentlig udviklingsbistand (ODA) inden 2006. I 2006
opfyldte EU ikke blot sit mål men overskred det med en forøgelse af ODA til 0,42 % af
BNI og udbetalinger i 2006 til et rekordbeløb på 48 mia. EUR
1
. I 2005 modtog Afrika
størstedelen af EU-bistanden. Som helhed betragtet blev en tredjedel af EU's ODA anvendt
til social og administrativ infrastruktur til fattigdomsbekæmpelse og 10 % til humanitær
bistand.
•
I 2005 satte EU sig et videre ODA-mål på samlet 0,56 % af BNI inden 2010 med henblik
på at udligne finansieringsunderskuddet for i sidste ende at nå ODA-målet på 0,7 % af BNI
inden 2015
2
. Disse historiske EU-forpligtelser tegner sig for næsten 80 % af den lovede
G8-bistandsforøgelse for Afrika. EU er på vej til at indfri begge.
•
En af medlemsstaterne afsatte i 2006 lidt over 1 % af sin BNI til ODA. Tre andre nåede
over 0,8 % ODA/BNI. Andre medlemsstater, som syntes at halte bagefter for blot et par år
siden, har øget deres bistand betydeligt. De ti medlemsstater, som tiltrådte EU i 2004, har
samlet fordoblet deres bistand siden deres tiltrædelse.
•
EU indtager desuden en førende stilling i den internationale udviklingsfinansieringsproces,
fordi det allerede leverer bistanden bedre og hurtigere. Foruden tiltrædelsen af Paris-
erklæringen om bistandseffektivitet har EU introduceret fælles analyser og flerårig
strategisk planlægning af landebistanden, som EF og medlemsstaterne leverer
3
, og det er i
færd med at fastlægge en EU-kodeks for arbejdsdeling i udviklingspolitikken
4
.
Intet må dog tages for givet og sløre visse anliggender såsom
•
store udsving i bistandsbudgetterne medlemsstaterne imellem
•
engangsforanstaltninger, som somme tider skjuler den generelle trend i bistandsmængden
1
2
3
4
For samlet i 2006 at kunne levere en ODA på mindst 0,39 % af EU's BNI forpligtede medlemsstaterne
sig til at øge deres ODA; medlemsstater med en ODA på 0,7 % forpligtede sig til at opretholde et højt
niveau; alle andre medlemsstater forpligtede sig til en ODA på mindst 0,33 % af BNI.
Det andet mellemliggende samlede mål for 2010 er baseret på individuelle basismål, dvs. at
medlemsstater, som endnu ikke hår nået en ODA på 0,51 % af BNI, forpligter sig til at nå dette niveau;
medlemsstaterne forpligter sig til at nå ODA-målet på 0,7% af BNI inden 2015, mens de, der har nået
målet, forpligter sig til at fastholde et niveau, der ligger over målet; medlemsstater, som tiltrådte EU
efter 2002, søger inden 2010 at nå eller opretholde en ODA på mindst 0,17 % af BNI og 0,33 % inden
2015. Dette tilsagn er kombineret med løftet om samlet at levere mindst 50 % af den aftalte ODA-
forhøjelse til Afrika.
Rådets konklusioner af april 2006. Udviklingsfinansiering og bistandseffektivitet – levere mere, bedre
og hurtigere.
Baseret på Kommissionens meddelelse KOM(2007) 72 af 28.2.2007.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447199_0004.png
•
behovet for en mere effektiv ubetaling af bistanden til at sikre, at den når ud til dem, der
har brug for den.
Kommissionen fremlægger hermed sin femte årsberetning om udviklingen med hensyn til
indfrielse af de historiske tilsagn, som blev afgivet i 2002 på Monterrey-konferencen og siden
afpudset på Det Europæiske Råds møde forud for FN's verdenstopmøde i 2005 til at
fremskynde realiseringen af Millenniumudviklingsmålene
5
. EU's tilsagn udgør desuden
centrale elementer i den europæiske konsensus om udvikling. FN-dialogen på højt niveau om
udviklingsfinansiering i slutningen af 2007, det tredje forum på højt niveau om
bistandseffektivitet i Accra og Monterrey-opfølgningskonferencen i Doha i 2008 vil igen
danne ramme for drøftelse af, hvordan bistanden kan øges og leveres med den største
gennemslagskraft og nyttevirkning.
Denne meddelelse bygger på kommentarer fra de 27 medlemsstater (EU-27), som er udledt af
deres besvarelse af overvågningsspørgeskemaet, som blev udsendt i slutningen af 2006. Der
findes en detaljeret analyse af undersøgelsesresultaterne i vedlagte arbejdspapir fra
Kommissionen
6
.
2.
2.1.
EU'
S BISTAND VIL KUNNE NÅ OP PÅ REKORDBELØB I TIDEN
2006-2010
EU har som helhed betragtet mere end realiseret sit mål, medens nogle
medlemsstater endnu skal gøre en større indsats
EU har nået sit første mellemliggende samlede ODA-mål et år før tiden, dvs. i 2005 og kan
bekræfte udmærkede resultater for 2006: den kombinerede EU-ODA på 48 mia. EUR
repræsenterer et ODA/BNI-forhold på 0,42 %, hvilket er over målet på 0,39 %. Det samlede
resultat for de 15 medlemsstater, som alene tilsluttede sig dette mål i 2002 (EU-15), var endnu
mere imponerende, nemlig en ODA på 0,43 % af BNI. Gældseftergivelsen for Irak, Nigeria
og tsunami-bistanden har sikkert bidraget til denne top i EU's ODA i 2005-2006.
5
6
Rådets konklusioner af maj 2005. 'Millenniumudviklingsmål: EU’s bidrag til den status over arbejdet
med Millenniumudviklingsmålene, som skal foretages på FN’s møde på højt plan i 2005’. EU's tilsagn
omfatter også ekstra forpligtelser vedrørende innoverende udviklingsfinansieringskilder, gældslempelse
og globale offentlige goder, en bedre koordineret og mere effektiv bistand, inkl. mere forudseelige
bistandsmekanismer, afhjælpning af udefra kommende chokvirkninger, afbinding af bistanden og
reform af de internationale finansieringsinstitutioner.
Financing for Development from Monterrey 2002 to Doha 2008 - Progress report 2007 - SEC(2007)
415.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447199_0005.png
Tabel 1: EU's ODA 2004-2006
2004
ODA in
million €
Official Targets
2005
2006
ODA in % of ODA in million ODA in % of
ODA in % of
GNI
€
GNI
ODA in million €
GNI
EU-15: 0.33
Austria
Belgium
Bulgaria
Cyprus
Czech Republic
Denmark
Estonia
Finland
France
Germany
Greece
Hungary
Ireland
Italy
Latvia
Lithuania
Luxembourg
Malta
The Netherlands
Poland
Portugal
Romania
Slovak Republic
Slovenia
Spain
Sweden
UK
EU 15 TOTAL
EU 10 TOTAL
EU 25 TOTAL
EU 27 TOTAL
1175
1178
NA
4
87
1639
4
547
6820
6064
258
56
489
1982
7
8
190
8
3384
95
830
NA
23
25
1962
2191
6339
35047
316
35364
0,50
0,40
NA
0,03
0,11
0,83
0,04
0,36
0,41
0,27
0,15
0,07
0,39
0,14
0,06
0,04
0,86
0,18
0,67
0,05
0,59
NA
0,07
0,10
0,24
0,78
0,36
0,35
0,07
0,34
1266
1580
NA
4
109
1696
5
726
8067
8112
309
80
578
4096
8
12
206
7
4116
165
303
NA
45
30
2428
2706
8662
44852
467
45318
0,52
0,52
NA
0,03
0,11
0,81
0,05
0,46
0,47
0,36
0,17
0,10
0,42
0,29
0,07
0,06
0,86
0,17
0,81
0,07
0,21
NA
0,12
0,11
0,27
0,94
0,47
0,44
0,09
0,42
1205
1568
2
16
124
1780
8
658
8324
8247
306
96
794
2926
9
15
232
7
4343
239
312
3
44
35
3028
3161
10049
46932
592
47524
47529
0,48
0,50
0,01
0,11
0,12
0,80
0,07
0,39
0,47
0,36
0,16
0,12
0,53
0,20
0,06
0,08
0,89
0,15
0,81
0,09
0,21
0,00
0,10
0,12
0,32
1,03
0,52
0,43
0,10
0,42
0,41
O
DA i mio. EUR i løbende priser. de farvede felter indeholder oplysninger fra medlemsstaterne, de andre felter er Kommissionens data eller
beregninger. EU-27 i alt og ODA-tallene i 2004 og 2005 inkluderer ikke Bulgariens og Rumæniens BNI.
De førende blandt medlemsstaterne, som sikrer dette gode resultat for EU, er de ni
medlemsstater, som enten har nået målet på 0,7 % eller har besluttet at nå det inden 2015.
Heriblandt skal særlig nævnes Sverige (SE), som nu afsætter 1 % af sin BNI til bistand, og
Luxembourg (LU), som forventes at følge trop inden 2012. Medlemsstater, som opviste meget
lavere ODA-niveauer for nogle år siden, f.eks. Tyskland (DE) og Spanien (ES), har bevist, at
bistanden kan øges, når den politiske vilje er til stede. Spanien ramte imidlertid under den
individuelle basislinje på 0,33 % med 142 mio. EUR. De 10 medlemsstater, som tiltrådte EU i
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2004 (EU-10), har fordoblet deres ODA siden tiltrædelsen og bevist der tilslutning til EU-
rettens bestemmelser på området.
EU's præstationer ville have været meget mere imponerende, hvis Grækenland (EL), Italien
(IT) og Portugal (PT) i tide havde levet op til det aftalte individuelle ODA-mål på 0,33 % af
BNI. De har givet tilsagn om at ville indhente resten inden 2007 (EF, PT) og 2008 (IT), men
deres problemer hidtil illustrerer den generelle risiko for et hop i enkelte år i ODA (PT:
gældseftergivelse for Angola i 2004, henregnet under ODA; IT: bidrag til multilaterale
organisationer i 2005, som ikke er underbygget med politiændringer, som kan sikre en gradvis
forhøjelse af bistandsbudgetterne. For at hindre, at kløften breder sig mellem
medlemsstaternes præstationer med hensyn til indfrielse af fælles tilsagn, kræves der en
yderligere indsats fra de medlemsstaters side, som endnu halter bagefter under
minimumsbasislinjen.
2.2.
God udsigt til at nå delmålene i 2010
I modsætning til de globale forventninger om lavere bistandsniveauer i 2007-2008, regner
man med, at EU's bistandsniveauer vil stige i perioden 2007-2010 på linje med EU's tilsagn
for 2010. Bedre udsigter for økonomisk vækst betyder, at EU vil kunne tilvejebringe ekstra
27-30 mia. EUR årligt sammenlignet med 2006, dvs. mere end de oprindeligt planlagte 20
mia. EUR. De beløb, som medlemsstaterne regner med, kan fortsat blive påvirket af
udviklingen i BNI, og målene vil eventuelt ikke kunne nås. Flere af medlemsstaternes
prognosetal er endnu ikke underbygget med klare budgetforhøjelser fra år til år men afhænger
af ad hoc-udviklinger. Gældseftergivelse har været medvirkende til de højere ODA-niveauer
på kort sigt og har siden 2005 udgjort størstedelen af bistanden fra Østrig (AT) med over 50
%, Frankrig (FR), DE, IT og UK (hver ca. en tredjedel af den samlede ODA), men det er på
længere sigt ikke tilstrækkeligt. For at holde udviklingen i gang til at nå målene for 2010 må
der sikres en hurtigere mobilisering af programmerbare midler, om nødvendigt også fra
innoverende finansieringskilder. PT er til trods for den planlagte imponerende stigning i ODA
for perioden 2006-2010 endnu ikke helt på rette vej til at opfylde det næste individuelle EU-
mål. Nogle af EU-12 (de medlemsstater, som er tiltrådt efter 2004) skal endnu vise, hvordan
de agter at øge deres bistand yderligere i optakten til 2010.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447199_0007.png
Tabel 2: Prognoser og antagelser vedrørende målene for 2007-2010
2007
ODA in
million €
Official Targets
2008
2009
ODA in
million €
2010
ODA in % of
GNI
EU-15: 0.51
EU-10: 0.17
Austria
Belgium
Bulgaria
Cyprus
Czech Republic
Denmark
Estonia
Finland
France
Germany
Greece
Hungary
Ireland
Italy
Latvia
Lithuania
Luxembourg
Malta
The Netherlands
Poland
Portugal
Romania
Slovak Republic
Slovenia
Spain
Sweden
UK
EU 15 TOTAL
EU 12 TOTAL
EU 27 TOTAL
870
1799
16
14
128
1863
9
746
9180
9426
683
98
813
4072
10
19
254
8
4532
305
517
59
57
40
4305
3328
9572
51960
765
52724
0,33
0,55
0,06
0,10
0,11
0,80
0,07
0,42
0,49
0,40
0,33
0,11
0,51
0,27
0,06
0,07
0,90
0,17
0,81
0,11
0,33
0,05
0,12
0,13
0,42
1,02
0,46
0,46
0,10
0,44
901
2030
31
16
147
1956
11
796
10581
10605
799
106
942
5218
13
23
274
9
4702
352
588
115
69
46
5464
3486
11156
59498
938
60436
0,33
0,59
0,11
0,10
0,12
0,80
0,07
0,43
0,54
0,43
0,36
0,11
0,55
0,33
0,06
0,08
0,91
0,17
0,80
0,12
0,37
0,10
0,14
0,14
0,50
1,02
0,52
0,51
0,11
0,48
939
2288
46
17
171
2054
13
870
11982
11784
1057
127
1018
6974
16
26
300
9
4916
439
660
171
82
52
6524
3655
12740
67759
1168
68927
0,33
0,64
0,14
0,10
0,13
0,80
0,07
0,46
0,59
0,47
0,45
0,13
0,55
0,42
0,07
0,08
0,92
0,17
0,80
0,14
0,39
0,14
0,16
0,15
0,56
1,02
0,56
0,55
0,13
0,52
1512
2561
60
19
230
2152
15
1395
13383
12963
1262
148
1199
8730
19
40
336
9
5136
574
768
228
95
64
7676
3730
14324
77126
1499
78626
0,51
0,68
0,17
0,10
0,17
0,80
0,07
0,70
0,63
0,51
0,51
0,14
0,60
0,51
0,07
0,11
0,95
0,17
0,80
0,17
0,44
0,17
0,17
0,17
0,62
1,00
0,60
0,60
0,16
0,57
ODA in % of ODA in million ODA in % of ODA in million ODA in % of
GNI
€
GNI
€
GNI
ODA i mio. EUR i løbende priser.
Kilde: de farvede felter indeholder oplysninger fra medlemsstaterne, de andre felter er Kommissionens data eller beregninger.
2.3.
På rette vej til at realisere FN-målene for de mindst udviklede lande (LDC) i
2010
I kølvandet af verdenstopmødet i 2005 og Monterrey-konsenssusen afsætter alle EU-15
allerede mindst 0,15 % af BNI i ODA til LDC eller agter at nå dette niveau i 2010. Seks andre
medlemsstater er rede til at acceptere en minimumsandel af ODA til LDC. Forbindelsen
mellem støtte til de lande, som har det største behov (LDC, glemte lande, svagt funderede
stater), fattigdomslempelse og realisering af Millenniumudviklingsmålene vil igen blive
hovedemnet på konferencer i Accra og Doha i 2008.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447199_0008.png
2.4.
Effektivt fokus på Afrika
Siden 2002 er EU's årlige bistand til Afrika fordoblet til næsten 14 mia. EUR i 2005. Næsten
halvdelen af EU's bistand går allerede til Afrika, og halvdelen af den lovede bistand oven i
den årlige ODA for 2006 skal gå til Afrika som en del af EU's Afrika-strategi. Når
OECD/DAC's endelige ODA-statistikker for 2006 foreligger senere på året, vil
Kommissionen udarbejde et referencekort, på basis af hvilket EU's fremtidige tildelinger til
Afrika kan vurderes. Se på baggrund af den generelle prognose for forøgelsen af EU-
bistanden, ser det ud til, at der kan tildeles Afrika ekstra 10 mia. EUR om året i kombineret
EU-bistand.
2.5.
Men der ligger kritiske udfordringer forude.
For at EU yderligere kan demonstrere, at det holder sine løfter med hensyn til
udviklingsfinansiering og indtager en førerstilling i en mere effektiv bistandslevering, skal
man være opmærksom på følgende spørgsmål:
•
Forudseelighed i bistandsstrømmene
på lang sigt er en forudsætning for at kunne
realisere Millenniumudviklingsmålene. Nogle medlemsstater arbejder på egne planer om
en gradvis forøgelse af deres bistand, medens ODA-strømmene fra andre medlemsstater er
mere ustabile, både i mængde og sammensætning. På denne baggrund er det yderst vigtigt,
at alle
medlemsstaterne opstiller nationale tidsplaner inden udgangen af 2007 for en
gradvis forøgelse af bistanden fra år til år.
•
Særlig de medlemsstater, som hverken har nået 2006-målene eller er forberedt på at
opfylde 2010-delmålene, vil skulle demonstrere, hvordan de vil udfylde det resterende
finansieringsunderskud for at sikre en
rimelig byrdefordeling mellem medlemsstaterne.
Deres tilsagn vil skulle underbygges med ekstra
udfarende aktiviteter for at vinde
forståelse hos offentligheden for en forøgelse af bistanden.
Kommissionen er rede til at
støtte dette projekt.
•
Yderligere gældssaneringsaktiviteter:
ODA i nettotermer (2005), ekskl.
gældseftergivelse ydet af de tre medlemsstater, som til sammen tegner sig for 55 % af EU's
samlede bistand, enten faldt (DE -5,5 %, FR -0,7 %) eller voksede men kun marginalt (UK
+0,9 %). Dette synes at være i strid med Monterrey-konsensussen og Rådets konklusioner
af april 2006
7
.
•
For at kunne sammenligne medlemsstaternes bistandsmængde
må deres ODA-
indberetningskapacitet og
–metode
styrkes.
De nuværende EU/DAC-medlemsstater
bør
opfordre DAC til at tilpasse sin opsøgningsstrategi i forholdet til nye donorer, nemlig
de 12 EU-lande, som ikke er medlemmer af DAC;
Kommissionen kan hjælpe hermed.
•
Parat til en effektiv udnyttelse af de hurtigt stigende bistandsmængder:
medlemsstaterne skal levere 90 % af den ekstra EU-bistand bilateralt. Da størstedelen af
bistanden efter planen skal være programmerbar, må EU-donorerne snarest revidere deres
strukturer og operative procedurer for at kunne levere mere bistand bedre og hurtigere. I
denne proces skal der indgå:
7
Rådets konklusioner af april 2006, fodnote 1 til punkt 24.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
nationale planer til at
styrke kapaciteten
til at håndtere en forøget ODA, ellers vil
der blot kunne disponeres over den med forsinkelser i udbetalingen
•
en
hurtig anvendelse i praksis
af den fremtidige
EU-kodeks for arbejdsdeling i
udviklingspolitikken
•
udvidet brug af alle andre udbetalingskanaler,
f.eks.
fælles europæiske
instrumenter,
som måtte blive til som resultat af den europæiske konsensus
–
til at
realisere fælles politikmål,
såsom EU-Afrika-strategien eller
vidtgående EU-partnerskabs-/associeringsaftaler,
f.eks. med frivillige
bidrag til EU's trust fund for infrastruktur i Afrika
til at
imødegå globale udfordringer,
f.eks. i forbindelse med udefra
kommende påvirkninger såsom klimaændringer, naturkatastrofer,
udsving i råvarepriser eller større trusler mod folke- eller
dyresundheden
til at lette
indfrielsen af fælles EU-tilsagn,
f.eks. 'aid for trade'
–
–
og som kan bidrage til at højne EU's profil og synlighed i verden.
3.
MEN STØT FREMSKRIDT MED TILVEJEBRINGELSE AF INNOVERENDE
FINANSIERINGSKILDER
L
ANGSOMT
De gode resultater i 2006 skyldes en betydelig indsats fra nogle EU-medlemsstaters side, som
affødte bidrag fra ikke-EU-lande. FR og UK besluttede sammen at afsætte de anslåede årlige
indtægter på over 200 mio. EUR fra en flybilletafgift til en international facilitet til
lægemiddelindkøb (UNITAID). UK, FR, IT, ES og SE (sammen med Norge) fremskaffede
den første 1 mia. USD på kapitalmarkederne til Den Internationale Finansieringsfacilitet for
Immunisering (IFFIm) til at vaccinere børn. For nylig lancerede UK og IT (sammen med
Canada, Norge, Rusland og Bill & Melinda Gates Foundation) det første
forudgående
markedsengagement for vacciner
(AMC) for at fremskynde udviklingen og
markedsføringen af en ny vaccine mod pneumokokinfektion i udviklingslande; et yderligere
pilotprojekt vedrørende en malariavaccine er under overvejelse.
De nye instrumenter udgør stabile og forudsigelige finansieringskilder. Den største fordel
ligger i, at der garanteres budgetforpligtelser på lang sigt. Dette kan dog afføde ekstra
transaktionsomkostninger og kræve en betydelig administrativ og politisk indsats.
Størstedelen af indtægterne fra de innoverende mekanismer vil blive formidlet gennem de
eksisterende kanaler og organisationer, som har erfaringer med arbejde i udviklingslandenes
sundhedssektor. Man undgår dermed at skulle oprette parallelle strukturer, men det bliver dog
en større opgave at skulle afpasse disse initiativer med partnerlandenes strategier på
sundhedsområdet.
Flertallet af EU-medlemsstaterne har ingen planer om at bidrage til de innoverende
finansieringskilder i nærmeste fremtid, hvad enten det drejer sig om udviklingsformål eller
globale offentlige goder.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447199_0010.png
Kommissionen opfordrer de medlemsstater, som endnu ikke deltager i initiativ til at fortsætte
med at vurdere deres effektivitet med henblik på eventuelt at udbrede deltagerkredsen og
tilvejebringe flere og mere stabile finansieringskilder. Den minder også om, at innoverende
finansieringskilder ikke må erstatte ODA, og den anbefaler medlemsstaterne at være
opmærksomme på, at implementeringen af innoverende finansiering ikke må ske på
bekostning af andre vigtige prioriteter inden for udviklingsfinansiering.
4.
MED
,
AT
UDVIKLINGSLANDENE
T
ILSYN
DER
SIKRES
FORTSAT
GÆLDSBÆREDYGTIGHED
I
Virkningerne af den ekstraordinære gældssanering til fordel for Nigeria og Irak gør sig stadig
gældende, og implementeringen af initiativet til fordel for stærkt gældstyngede fattige lande
(HICP) fortsatte. Det multilaterale gældslettelsesinitiativ (MDRI) underbygger indsatsen for
yderligere at reducere HICP-gæld gennem en fuldstændig afskrivning af gælden til Den
Internationale Udviklingssammenslutning (IDA, Verdensbanken),
Den Afrikanske
Udviklingsfond
og
IMF,
men ikke udestående lån fra Den Interamerikanske Udviklingsbank
og andre regionale udviklingsbanker. Kommissionen går ind for en større, internationalt
koordineret indsats for at støtte lavindkomstlande i deres bestræbelser på at undgå uholdbare
gældssituationer. Der skal her også være tale om bedre gældsstyring og inddragelse af nye
kreditorlande i debatten om, hvornår en gæld er bæredygtig, og angribe 'gratist'-problemet
(dvs. muligheden for, at gældssanering fører til krydssubsidiering af långivere, som tilbyder
lån på normale vilkår til lande, der har gennemgået HICP-processen).
Kommissionen
foreslår, at Rådet
opfordrer medlemsstaterne til i passende internationale fora yderligere at
overveje, hvordan man kan fremme ansvarlig långivning og lånoptagelse og samtidig forbedre
gældsstyringen i udviklingslandene og fremme en dialog med nye långivere.
5.
EU'
S
'
AID
UDVIKLING
FOR TRADE
'-
STRATEGI UNDERBYGGER TILSAGNENE OM HANDEL OG
Kommissionen henstiller, at Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslagene i
meddelelsen 'EU's 'aid for trade'-strategi – Kommissionens bidrag'
8
.
6.
B
ISTANDENS
REDSKABER
NYTTEVIRKNING
– EU
SKAL GØRE BEDRE BRUG AF DE DISPONIBLE
Bistandens nyttevirkning er et centralt punkt på EU's politiske dagsorden og omtales i alle
dets initiativer. Siden vedtagelsen i 2006 er de fleste af målene i handlingsplanen om
bistandseffektivitet "Levere mere, bedre og hurtigere", som var forbundet med en tidsplan,
enten under realisering eller allerede nået.
(1) Der skal i alle lande med tiden foretages en
fælles flerårig strategisk planlægning
som
middel til at forbedre komplementariteten. Der er i overensstemmelse med Rådets
konklusioner af april 2006 gjort en begyndelse i AVS-staterne, hvor programmeringen af 10.
EUF har været anledningen til at sætte gang i aktiviteter med henblik på en fælles
programmering med andre donorer i felten.
8
Kommissionens meddelelse KOM(2007) 163 af 4.4.207.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447199_0011.png
Erfaringerne er meget varierende, hvad angår donorernes fremskridt og deltagelse. Effektive
koordinationsmekanismer har lettet udarbejdelsen af
fælles analyser af situationen i de
forskellige lande.
I de fleste af de udvalgte lande er der også gradvis kommet gang i arbejdet
med at opstille
fælles reaktionsstrategier
9
, f.eks. Den Demokratiske Republik Congo, Den
Dominikanske Republik, Etiopien, Ghana, Haiti, Kenya, Mali, Sierra Leone, Somalia,
Sydafrika, Tanzania, Uganda og Zambia. Procedurerne afpasses på grundlag af en fleksibel og
gradvis fælles programmering den særlige situation i landet, og der følges, hvor det er
relevant, andre procedurer som f.eks. fælles bistandsstrategier.
Disse data ændrer sig i takt med udviklingen i processen. Oplysningerne viser imidlertid, at
der til trods for nogle væsentlige resultater er problemer, fordi medlemsstaternes
programmeringsmekanismer er meget forskellige, og fordi hovedkvarteret og personalet i
felten ikke altid har samme holdning til tingene. Kommissionen har med henblik på at løse
disse problemer, på at levere tekniske støtte og forbedre kontakten mellem hovedkvarteret og
felten arrangeret fælles missioner til f.eks. Haiti og Somalia og oprettet et særligt netværk af
EU-eksperter.
(2)
Adfærdskodeksen
til fremme af
arbejdsdelingen
mellem EU-donorer forventes at blive
vedtaget af Rådet i maj 2007.
(3) Det første arrangement under overskriften ”Europæiske
dage for
udviklingssamarbejde”
blev afholdt i november 2006 med positive resultater og vil nu blive
gentaget hvert år.
(4) Der er udarbejdet et revideret
EU-donoratlas,
inkl. første regionale (Vestafrika) og
landespecifikke (Mozambique) udgaver.
(5) Der er lagt rammer for de
fire ekstra forpligtelser
i tilslutning til Paris-erklæringen på
basis af en EU-køreplan for harmonisering, som beskriver lokale forholds indflydelse på
bistandseffektiviteten. Kommissionen gentager, at den agter at realisere målet med 50 %
bistand via landesystemerne ved hjælp af budgetstøtte.
(6) Alle
hindringer for samfinansiering
under EF-reglerne er blevet fjernet.
7.
H
URTIGERE SKRIDT I RETNING AF MERE FORUDSIGELIGE BISTANDSMEKANISMER
Budgetstøtte som det anerkendte grundlæggende redskab til at sikre en policy-
resultatorienteret bistand på mellemlang sigt til udviklingslandene er fortsat det foretrukne
instrument for 13 af medlemsstaterne. Nogle er efterhånden rede til at overveje generel
budgetstøtte oven i den sektorspecifikke budgetstøtte. Kommissionen arbejder med konceptet
generel budgetstøtte som en mulighed for at øge forudsigeligheden i bistanden sammen med
klare kriterier for støtteberettigelse og fokus på resultater. Budgetstøtten skal baseres på en
mekanisme, som sikrer efterfølgende oplysning og ansvarligholdelse. Man kunne forestille sig
budgetstøtte på længere sigt, som garanterer et vist mål af årlig støtte ledsaget af
beskyttelsesklausuler.
9
Ifølge Rådets kriterier (Rådets konklusion 51): "a) forekomst af en strategi for fattigdomsreduktion eller
lignende, b) forekomst af et tilstrækkeligt antal aktive EU-donorer, som reviderer deres programmering,
c) forekomst af lokale koordineringsprocesser, d) særlig hensyntagen til svagt funderede stater, og e) en
positiv vurdering på stedet".
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8.
AF UDEFRA KOMMENDE PÅVIRKNINGER
:
STØRRE OPBAKNING FRA
MEDLEMSSTATERNES SIDE TIL STØTTE AF NYE KONCEPTER
A
FHJÆLPNING
Det er et almindeligt mål i EU's udviklingspolitik at øge udviklingslandenes
modstandsdygtighed over for eksterne økonomiske rystelser (prissårbarhed) og
naturbetingede hændelser (katastrofer, klimaændring og pandemier). I 2006 blev der udviklet
og afprøvet redskaber hertil, men de var ikke omgæret med megen opmærksomhed, og
resultaterne var begrænsede.
•
Indtægtssårbarhed:
Nederlandene (NL) og
Fællesskabet
(EF) yder fortsat støtte til
Commodity Risk Management Group (CRMG) i Verdensbanken, som har vist, at
markedsbaserede redskaber til risikobegrænsning er mulige i forbindelse med eksterne
prisbevægelser. FR har truffet risikobegrænsningsinitiativer vedrørende bomuld og har
planer om at afprøve en ny integreret mekanisme i udvalgte lande inden for rammerne af
en fælles donortilgang under udvikling.
•
Katastroferisikobegrænsning:
I 2005-2006 brugte
EU
over 3,5 mia. EUR til
katastrofebistand, hvoraf kun ca.
3 %
gik til
forebyggende bistand.
Der er stigende
interesse for en bredere strategisk tilgang til katastrofeberedskab, men der er behov for en
meget større opbakning fra medlemsstaternes side. For at kunne tilbyde en fælles metode i
2008 vil Kommissionen stille forslag til en fælles EU-strategi for
katastroferisikobegrænsning med udgangspunkt i bestående erfaringer (f.eks. fra 9. EUF's
naturkatastrofefacilitet) og afstemt med internationale initiativer.
•
FLEX er EF-mekanismen for AVS-staterne, som sigter mod at beskytte reformer, som
kortfristede svingninger i eksportindtægterne ville kunne bringe i fare. For at styrke FLEX-
bistandens kontracykliske karakter vil der blive stillet forslag om, at bistanden stilles til
rådighed på et tidligere tidspunkt og på en lettere måde; sagen vil blive drøftet med
medlemsstaterne og AVS-gruppen.
Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne
•
rammer en bedre balance
mellem efterfølgende
reaktion på naturkatastrofer
og
forudgående
risikobegrænsningsstrategier, som skal bygge på en fælles EU-tilgang til
katastrofeforebyggelse/-beredskab
•
øger støtten til afprøvning/udvidelse af nye instrumenter og metoder til at begrænse de
negative følger af eksterne rystelser for udviklingslandene, idet der sondres mellem
markedsbaserede reaktioner på rystelser som følge af internationale prisudsving og
bestræbelser for at afhjælpe rystelser som følge af naturkatastrofer
•
deltager aktivt i International Task Force on Commodity Risk Management
for at
forbedre udvekslingen af information om nyskabende risikostyringsmetoder.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9.
A
FBINDING
AF BISTAND
:
UDVIKLINGEN PÅ VERDENSPLAN HALTER BAGUD I
FORHOLD TIL
EU
EU afbinder løbende mere bistand. Flertallet af medlemsstaterne, som er DAC-donorer, har
(næsten) fuldstændig afbundet deres ODA. Andre har truffet nye foranstaltninger til
yderligere at afbinde en del af deres bistand. Nogle af EU-10 er begyndt at gennemføre DAC-
henstillingen om afbinding af bistanden til LDC. Den stigende brug af budgetstøtte bidrager
også til at forbedre resultaterne af EU's kombinerede udviklingsbistand. Medlemsstaterne
opfordres til at arbejde frem mod en total afbinding af deres bistand.
Da
EF-reglerne vedrørende det indre marked gælder for medlemsstaternes ODA,
skal
Kommissionen igen nævne, at det er dens pligt at forfølge enhver overtrædelse i den
forbindelse. Medlemsstater, som er i færd med at opbygge deres systemer for
udviklingssamarbejde, navnlig deres indkøbsordninger, skal afbinde deres bistand i relation til
alle andre medlemsstater.
I 2006 omdannede EF sine afbindingsforordninger til nye instrumenter for finansielt
samarbejde via EF-budgettet; i denne forbindelse blev støtten til ikke-statslige aktører også
afbundet.
Kommissionen ser med tilfredshed på udvidelsen af anvendelsesområdet for DAC-
henstillingen (gennem en nedsættelse af tærsklen for dens anvendelse) efter mange års
dødvande og opfordrer til yderligere fremskridt, dvs. en omlægning fra en tilgang til handel,
som kun vedrører spørgsmålet om gensidig adgang mellem donorer, til en tilgang med fokus
på fattigdom i udviklingslandene. Det kræver en yderligere udvidelse af DAC-henstillingen
(med fokus på adgang for udviklingslandene, fremme af lokal præference). Kommissionen
skal henvise til EU-aftalen om i de relevante internationale fora at ville arbejde yderligere for
en
afbinding af fødevarehjælp og transport af fødevarehjælp.
10.
AF
EU'
S
INDFLYDELSE
FINANSIERINGSINSTITUTIONER
(IFI)
S
TYRKELSE
I
DE
INTERNATIONALE
EU's koordination inden for Verdensbanken og IMF er skredet frem om end i varierende
tempo. Administrerende direktører i Verdensbanken fra EU-lande har således til dato afgivet
40 fælleserklæringer inden for uformelle koordinationsrammer og dermed i væsentlig grad
bidraget til øge EU's synlighed og indflydelse. EU-medlemsstaternes fælles stillingtagen
synes at være en væsentlig forudsætning for yderligere at øge EU's synlighed og indflydelse i
de internationale finansieringsinstitutioner. Dialog og informationsudveksling er i høj grad en
forudsætning for en bedre EU-koordination. De administrerende direktører fra EU-lande i
Verdensbanken og IMF mødes en gang om ugen for at diskutere bestyrelsesspørgsmål og så
vidt muligt træffe beslutning om en fælles stillingtagen; Kommissionen bidrager til denne
koordination og sigter mod at udvide sin støtte. Der er plads til en forbedring af EU-
koordinationen i IMF, særlig i Washington.
Kommissionen indbød i 2007 også de europæiske administrerende direktører i de tre større
regionale udviklingsbanker (den afrikanske, den asiatiske og den interamerikanske) til at
komme til Bruxelles for at forbedre koordinationen med Kommissionen og deres indbyrdes
koordination. Det var et nyttigt møde, som vil blive gentaget med mellemrum.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen forslår også
•
så tit som muligt at afholde systematiske koordinationsmøder mellem europæiske
administrerende direktører med deltagelse af Kommissionen i Verdensbanken og IMF med
henblik på vedtagelse af europæiske fælleserklæringer om bestyrelsesspørgsmål
•
at forbedre EU-koordinationen forud for forårs-/årsmøderne; Kommissionen står til
rådighed med den nødvendige støtte
•
udveksling af information og dokumenter mellem europæiske administrerende direktører
og Kommissionen, herunder rettidig fremsendelse af bestyrelsesdokumentation fra de
internationale finansieringsinstitutioner (inkl. de regionale udviklingsbanker) til
Kommissionen
•
at agitere for europæiske såvel som udviklingslandenes synspunkter i Verdensbanken.
11.
EU
BEKRÆFTER SIN STØTTE AF GLOBALE OFFENTLIGE GODER
(GPG)
MEN VIL
IKKE AFSTEMME SIN INDSAT EFTER DEN INTERNATIONALE TASKFORCES
HENSTILLINGER
Rapporten fra International Task Force on GPG –
Meeting Global Challenges
– blev
offentliggjort i september 2006. EU-medlemsstaternes første reaktion synes i almindelighed at
være præget af, at rapporten var forsinket og blev tillagt lav betydning. Medlemsstaterne er
generelt klar over, at den foreligger, men de er ikke overbevist om, at den har bidraget
væsentligt til debatten om globale offentlige goder. Kommissionen kan tilslutte sig denne
opfattelse, idet den dog anerkender, at taskforcen har foretaget et betydeligt analysearbejde og
afholdt konsultationer med en lang række interessenter. Der er
almindelig enighed om de
prioriterede globale offentlige goder,
særlig dem, som relaterer til
sundhed
og
miljø,
men
denne principielle støtte bakkes ikke op med nogen holdning til finansieringsspørgsmålet.
De fleste medlemsstater er enige om behovet for et reformeret FN-system, som er i
overensstemmelse med henstillingerne fra High-Level Panel on UN System-wide Coherence,
til at styrke gennemsigtigheden og ansvarligheden i almindelighed, men der er ingen
opbakning af rapportens centrale forslag til bedre global forvaltning, dvs. Global 25 forum.
Taskforcens strategi for
finansiering
af globale offentlige goder får også en blandet
modtagelse: flertallet af medlemsstaterne kan tilslutte sig nogle forslag, som er ligefremme og
allerede har opbakning internationalt. Andre mere innoverende henstillinger, som sigter mod
at afkoble globale offentlige goder fra udviklingsbistand, fortjener større opmærksomhed,
men meget få medlemsstater tilslutter sig dem. Under henvisning til det ovenfor beskrevne og
Kommissionens egen analyse må man sige, at taskforcens forslag i øjeblikket ikke tiltrækker
sig særlig interesse i EU. Det ville derfor nok for nærværende være forhastet og
uhensigtsmæssigt at opstille en EU-handlingsplan for et bedre udbud og finansiering af
globale offentlige goder. EU har trods denne vurdering gjort væsentlige fremskridt med
hensyn til at forbedre udbuddet af prioriterede globale offentlige goder, f.eks. i sundheds- og
miljøsammenhæng, og fortsætter med at påtage sig en ansvarlig førerrolle, som stærkt
anbefales af taskforcen. Der vil i fremtiden kunne tages stilling til hensigtsmæssigheden af et
generelt initiativ vedrørende globale offentlige goder.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen vil i mellemtiden øge sin indsats på området miljømæssige globale offentlige
goder gennem et udvidet samarbejde og alliancer med udviklingslandene. Dette udvidede
samarbejde sigter mod anden fase af Kyoto-protokollen (efter 2012), som skal tjene
forskellige formål, idet det f.eks. skal være foreneligt med realiseringen af
Millenniumudviklingsmålene og med indsatsen til begrænsning af klimaopvarmningen.
12.
K
ONKLUSIONER
EU's ODA-resultater taget under ét i 2006 overstiger forventningerne, men nogle af
medlemsstaterne halter endnu bagefter med hensyn til at levere den aftalte minimumsbistand.
Der er i almindelighed god udsigt til, at EU opfylder de næste ODA-delmål for 2010, hvis
visse grundlæggende problemer løses med henblik på at understøtte EU's troværdighed som
verdens største bistandsdonor, og hvis tanken om en forøgelse af bistanden vinder tilslutning i
offentligheden. Det ville være et virkeligt gennembrud for EU-bistandens effektivitet, hvis
EU-adfærdskodeksen for arbejdsdeling i udviklingspolitikken kunne blive vedtaget snarest.
Sammenkoblingen af handel og udvikling skal behandles inden for rammerne af EU's 'aid for
trade'-strategi, som kræver en troværdig opfølgning fra alle interessenters side. Generelt set er
der sket fremskridt i varierende tempo med indfrielsen af flertallet af EU's tilsagn, men der
skal endnu gøres meget, og der er behov for en mere aktiv deltagelse fra medlemsstaternes
side på flere områder, f.eks. budgetstøtte og metoder til at afhjælpe udefra kommende
påvirkninger.
DA
15
DA