Sundhedsudvalget 2006-07
KOM (2007) 0199
Offentligt
1447229_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 18.4.2007
KOM(2007) 199 endelig
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelse af Rådets henstilling af 18. juni 2003 om forebyggelse og reduktion af
helbredsskader forbundet med narkotikamisbrug
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
3.
4.
5.
BAGGRUND ............................................................................................................... 3
METODOLOGI – DATAINDSAMLING................................................................... 3
DE VIGTIGSTE RESULTATER AF GENNEMFØRELSEN AF RÅDETS
HENSTILLING............................................................................................................ 4
KONKLUSIONER ...................................................................................................... 9
OPFØLGNING AF RÅDETS HENSTILLING FRA 2003....................................... 10
TECHNICAL ANNEXES........................................................................................................ 13
5.1.
5.2.
ANNEX I – Abbreviations and technical terms used ................................................ 13
ANNEX II – Figures .................................................................................................. 14
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447229_0003.png
1.
BAGGRUND
Den 18. juni 2003 vedtog Rådet en henstilling om forebyggelse og reduktion af
helbredsskader forbundet med narkotikamisbrug
1
. Henstillingen har til formål at reducere
antallet af narkotikarelaterede dødsfald og narkotikarelaterede helbredsskader ved at tilskynde
medlemsstaterne til at indføre og udvikle svar og strategier til forebyggelse og reduktion af
narkotikarelaterede skader. Bevidstheden om, at det haster, kom også til udtryk i EU's
narkotikastrategi 2005-2012 og EU's narkotikahandlingsplan 2005-2008.
I henstillingen opfordres medlemsstaterne til at fokusere på tre områder:
(1)
sætte sig som mål på folkesundhedsområdet at forebygge narkotikamisbrug og
reducere de dermed forbundne risici samt at udvikle og implementere dertil svarende
helhedsstrategier
opnå en betydelig reduktion af narkotikarelaterede helbredsskader (hiv, hepatitis B og
C, tuberkulose etc.) og af antallet af narkotikarelaterede dødsfald gennem en indsats på
13 underområder, som vedrører forskellige tjenester og faciliteter, der har til formål at
reducere skader (uddeling af injektionsmateriel, vaccination, behandling, oplysning og
uddannelse)
udvikle passende evalueringsmetoder, der skal øge virkningen og effektiviteten af
forebyggelsen af narkotikamisbrug og reduktionen af de dermed forbundne
helbredsrisici gennem en indsats på 9 underområder, som vedrører kvalitetssikring,
overvågning og evaluering af programmer.
(2)
(3)
Ifølge henstillingen aflægger medlemsstaterne rapport til Kommissionen om gennemførelsen
af ovenstående inden to år efter vedtagelsen, og Kommissionen anmodes om at udarbejde en
rapport.
Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN)
offentliggør hvert år en statusrapport om narkotikaproblematikken i EU med oplysninger om
narkotikarelaterede dødsfald og narkotikarelaterede smitsomme sygdomme som hiv/aids og
hepatitis.
Jf. figur 1.
2.
METODOLOGI – DATAINDSAMLING
Denne rapport bygger på to hovedkilder.
For det første bad Kommissionen i 2005 25 medlemsstater om at aflægge statusrapport om
gennemførelsen af Rådets henstilling.
Ovennævnte oplysninger blev derefter behandlet af Trimbos Institute, et uafhængigt
forskningscenter, som beskæftiger sig med mental sundhed og misbrug, og som fik i opdrag at
udarbejde baggrundsmateriale til brug for denne rapport. Baggrundsmaterialet indeholder
detaljerede oplysninger om eksisterende politikker og praksis i medlemsstaterne med hensyn
til forebyggelse og reduktion af helbredsskader i forbindelse med narkotikamisbrug og en
gennemgang af effektiviteten af interventioner til reduktion af skader
2
.
1
2
EUT L 165 af 3.7.2003, s. 31–33.
Jf. bilag 2.
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447229_0004.png
3.
3.1.
DE VIGTIGSTE RESULTATER AF GENNEMFØRELSEN AF RÅDETS
HENSTILLING
Henstilling 1 – Reduktion af skader som et mål på folkesundhedsområdet
Alle medlemsstater har defineret forebyggelse og reduktion af narkotikarelaterede skader som
et mål på folkesundhedsområdet på nationalt plan. Her har henstillingen spillet en væsentlig
rolle, navnlig i de fleste af de lande, som tiltrådte EU i 2004.
Medlemsstaterne har også indsat en henvisning til Rådets henstilling i EU's narkotikastrategi
2005-2012.
3.2.
Henstilling 2 – Tjenester og faciliteter i medlemsstaterne, som har til formål at
reducere skader
Alle medlemsstater har oprettet tjenester og faciliteter, som har til formål at reducere skader,
nogle i mindre omfang end andre.
De oplysninger, der er indsamlet til baggrundsmaterialet, giver et godt overblik over de
tjenester og faciliteter, der findes i medlemsstaterne.
Jf. figur 2, bilag II.
Tjenester og faciliteter i medlemsstaterne, som har til formål at reducere skader
Alle medlemsstater har gennemført foranstaltninger, som går ud på at informere og rådgive
stofmisbrugere. Andre
informations-, uddannelses- og kommunikationsforanstaltninger
omfatter telefonhjælpelinjer og en bred vifte af oplysningsbrochurer til stofmisbrugere i alle
lande. 22 lande anvender websteder, og nogle har endda internetbaserede
rådgivningsredskaber. I 21 lande findes der kurser i forebyggelse af risici og skader. På Malta
findes der f.eks. individuelle kurser for stofmisbrugere, som er i ambulant behandling.
Lokalsamfundene og
stofmisbrugeres
familier
deltager i vidt omfang i de aktiviteter, der
gennemføres i medlemsstaterne for at reducere skader, og i de fleste lande findes der særlige
informationspakker til dem. I Det Forenede Kongerige deltager familier f.eks. i kurser om
forebyggelse af overdoser for at reducere antallet af narkotikarelaterede dødsfald.
Opsøgende arbejde
er en almindelig strategi til forebyggelse af smitsomme sygdomme.
Opsøgende arbejde på gaden eller i forbindelse med rekreativ brug af stoffer, f.eks. ved fester,
hvor der danses/ravefester, er et udbredt fænomen i medlemsstaterne, dog med visse
geografiske forskelle i de enkelte lande. Der findes f.eks. projekter med opsøgende arbejde og
lavtærskeltjenester i hele Italien, og der er efterhånden blevet et større udvalg af faciliteter.
Endvidere er der for nylig blevet indført mobil metadonbehandling nogle steder i landet.
Ligestillede og frivillige
involveres systematisk
i opsøgende arbejde
i de fleste
medlemsstater (19). Der findes oplysninger om oplæring af ligestillede og frivillige, dog kun
få om deres konkrete opgaver i forbindelse med opsøgende arbejde. I Belgien undervises
(tidligere) stofmisbrugere f.eks. i at formidle budskaber om forebyggelse af hiv og overdoser.
Der findes
netværk og samarbejde mellem organer, der er involveret i opsøgende
arbejde,
i langt de fleste medlemsstater (20), selvom nogle af medlemsstaterne kun har ret få
organer. Det er meget opmuntrende at se, at Litauen og Letland netop står for at skulle
gennemføre denne politik.
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447229_0005.png
Der findes behandlingstilbud for stofmisbrugere
i alle medlemsstater, og medlemsstaterne
gennemfører substitutionsbehandling af opiatmisbrugere (Cypern er ved at forberede sådanne
behandlingsprogrammer). Der findes vedligeholdelses- og afgiftningsordninger, som skal
henholdsvis stabilisere og reducere stofmisbrug eller nedskære det til nul.
Substitutionsbehandling
af opiatmisbrugere er en af de strategier, der normalt anvendes til at
reducere antallet af narkotikarelaterede dødsfald, og i de fleste lande (24) findes der
substitutionsbehandling med metadon og/eller buprenorphin, suppleret med passende psyko-
social støtte. Sverige var f.eks. det første land til at tilbyde vedligeholdelsesbehandling med
metadon og gennemfører nu et stramt højtærskelprogram for vedligeholdelse med metadon.
Flere undersøgelser viser, at der er en forbindelse mellem vedligeholdelsesbehandling af
opiatmisbrugere og en reduktion af antallet af narkotikarelaterede dødsfald. Effektiviteten kan
muligvis øges med større doser, og når behandlingsprogrammerne suppleres med psyko-
social støtte.
Med hensyn til
forebyggelse af ulovlig anvendelse af substitutionsstoffer
oplyste næsten
alle medlemsstater (22), at de har indført foranstaltninger som f.eks. præcis registrering,
indtagelse under overvågning, urinprøver og daglig afhentning af doser for at forhindre
lækage til det sorte marked. Estland og Slovenien indberettede f.eks., at de netop som følge af
henstillingen har gennemført foranstaltninger, som skal forebygge ulovlig anvendelse.
I 19 medlemsstater har stofmisbrugere adgang til
testning/screening for smitsomme
sygdomme
på landsplan og i tre lande i visse geografiske områder. Femten lande har
forebyggelses- og undervisningsforanstaltninger og særlige behandlingsprogrammer for
stofmisbrugere til forebyggelse af smitsomme sygdomme på landsplan, og fem lande i særlige
geografiske områder. Femten lande gennemfører
vaccinationskampagner
for hepatitis B
med særlig fokus på stofmisbrugere på landsplan og yderligere fem lande i særlige områder. I
2005 iværksatte de nationale kontaktpunkter
3
i Luxembourg f.eks. et aktions- og
forskningsprogram for at gøre det muligt for specialiserede nationale ikke—statslige
organisationer (ngo'er) at foretage testning (hep. A, B, C og hiv) og vaccination (hep. A, B) på
stedet. Der findes
vaccinationsprogrammer
i hele EU, men de er ikke altid specielt målrettet
mod stofmisbrugere.
I 24 medlemsstater har stiknarkomaner adgang til
programmer, som vedrører bytning af
nåle og sprøjter,
og i 15 af dem er programmerne landsdækkende. Narkotikarelaterede
tjenester i hele EU har med få undtagelser (2) mulighed for at
uddele kondomer.
Programmer, som vedrører bytning af nåle og sprøjter, har sammen med informations- eller
uddannelsesstrategier, som er målrettet mod stofmisbrugere i deres daglige miljø, vist sig at
være både nyttige og omkostningseffektive med hensyn til at reducere risikobetonet adfærd
blandt stiknarkomaner og må derfor forventes at forebygge overførelse af smitsomme
sygdomme.
Alle lande har indført foranstaltninger, som skal sikre, at
alarmtjenester
er uddannet og
udstyret til at håndtere tilfælde af overdosis, og i de fleste af dem (20) medbringer ambulancer
normalt opiatmodgiften naloxon. Men kun i 10 lande får alarmtjenesternes sundhedspersonale
særlig undervisning i håndtering af tilfælde af overdosis.
Det sidste punkt under dette område i henstillingen indeholder en opfordring til at støtte
videreuddannelse, der giver fagfolk
med ansvar for forebyggelse og reduktion af
helbredsrisici i forbindelse med narkotikamisbrug
et anerkendt kvalifikationsbevis.
Sådan
3
http://www.emcdda.europa.eu/?nnodeid=403.
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447229_0006.png
en politik findes der i næsten alle medlemsstaterne (22). Personer, som beskæftiger sig med
opsøgende arbejde, og fagfolk har adgang til undervisning i vedligeholdelsesbehandling i
henholdsvis 21 og 20 lande. Fagfolk har adgang til undervisning i lavtærskeltjenester i 19
lande.
Tjenester i fængsler, som har til formål at reducere skader
I henhold til EONN er 7-38% af alle fængselsindsatte i Europa stiknarkomaner. Der er truffet
foranstaltninger til at give stofmisbrugere i fængsler adgang til tjenester, som svarer til dem,
der stilles til rådighed for stofmisbrugere uden for fængslerne i 20 medlemsstater, og fire
medlemsstater står netop for at træffe sådanne foranstaltninger.
Ifølge baggrundsmaterialet ser det ud til, at programmer, som vedrører bytning af nåle og
sprøjter i fængsler, er effektive med hensyn til at reducere antallet af stiknarkomaner, som
deler nåle, og overførsel af narkotikarelaterede smitsomme sygdomme. De kan også reducere
antallet af bylder.
Det er ikke almindeligt at uddele narkotikarelateret materiel
4
i fængsler (kun i 11 lande). Tre
lande tilbyder bytning af nåle og sprøjter i fængsler. I Spanien har 38 fængsler f.eks. et
program, som vedrører bytning af nåle og sprøjter.
Der findes substitutions- og afgiftningsbehandling i fængsler i henholdsvis 17 og 19 lande,
selvom der er stor forskel på dækningen. Der uddeles kondomer i fængsler i 16 lande.
Jf. figur 3, bilag II.
Koordinering mellem reduktion af skader og socialforsorg og psykisk
sundhedspleje
I henhold til medlemsstaterne anses reduktion af skader for at være en integrerende del af
(psykisk) sundhedspleje og socialforsorg, men ifølge baggrundsmaterialet afspejles det ikke
altid i praksis: “Medlemsstaterne bliver ved med at kæmpe med stofmisbrugere, som både er
afhængige af narkotika og har psykiske problemer (ledsagesygdomme eller dobbeltdiagnose),
og det er fortsat ofte vanskeligt at reintegrere tidligere stofmisbrugere i et almindeligt
arbejdsliv og under normale boligforhold”.
23 lande har truffet foranstaltninger til at fremme hensigtsmæssig koordinering mellem
sundhedstjenester (herunder psykiske sundhedstjenester) og socialforsorg på den ene side og
specialiserede tiltag i forbindelse med risikoreduktion på den anden. Det skulle være
almindelig praksis i 4/5 af landene. I Frankrig sørger RMS-programmet (Réseau Micro-
Structures) for, at patienter med misbrug behandles af et team af læger, socialrådgivere og
psykologer.
Men det ser ud som om, det er nødvendigt at arbejde videre med gennemførelsen af disse
foranstaltninger, for det er tilsyneladende fortsat noget af en udfordring at få etableret et fuldt
integreret system til behandling af stofmisbrugere.
4
Redskaber og udstyr til at forberede eller uddele stoffer.
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447229_0007.png
3.3.
Henstilling 3 – Kvalitetssikring, overvågning og evaluering
Ikke alle medlemsstater anser kvalitetssikring, overvågning og evaluering for at være en
opgave for den nationale regering. De fleste mener dog, at det er nødvendigt at gøre en større
indsats for at fokusere på og anvende videnskabelige beviser i forbindelse med reduktion af
skader. I lande med delstater eller decentralt styre er opgaverne fordelt mellem de forskellige
kompetenceniveauer. I andre anses kvalitetssikring, overvågning og evaluering for at være en
opgave for uafhængige videnskabelige organisationer.
Jf. figur 4, bilag II.
Analyser, overvågning og evaluering af medlemsstaternes tjenester og faciliteter, som har
til formål at reducere skader
Hovedparten af medlemsstaterne (19) anfører, at politiske beslutninger træffes på grundlag af
videnskabeligt dokumenteret effektivitet.
Flere har forsknings- og evalueringsprojekter til
at undersøge interventioner, som tager sigte på at reducere skader (f.eks.
substitutionsprogrammer, opsøgende arbejde, bytning af nåle). Tyskland rapporterer f.eks. om
en evaluering af substitutionsbehandling (metadon og heroin). Litauen rapporterer om sit "Blå
Bus"-projekt vedrørende bytning af nåle, som vurderes hver måned, også ved at foretage
brugerundersøgelser. I Ungarn har det nationale institut for forebyggelse af narkotikamisbrug
udviklet en database "SZIP" for at gøre videnskabeligt dokumenteret effektivitet almindelig
tilgængelig, dvs. ved at kombinere programinformationer og videnskabelig forskning.
Slovakiet oplyste, at der gøres systematisk brug af internationale forskningsresultater til at
udarbejde interventioner og politikker.
De fleste medlemsstater er enige i, at
det er nødvendigt at inddrage analyser
i den
indledende fase af programmerne, men gør det sjældent til et krav i forbindelse med
udvælgelse af programmer og interventioner. Men i Irland blev hepatitis B-vaccinationens
dækning blandt stofmisbrugere bestemt ved en grundlæggende vurdering med henblik på at
udforme et pilotprojekt til bedre forebyggelse af smitsomme sygdomme hos stiknarkomaner.
Udvikling af regler
for evaluering af interventioner anses ofte for at være en opgave for
videnskabelige institutioner, som beskæftiger sig med kvalitetsvurdering. Men nogle
medlemsstater som f.eks. Den Tjekkiske Republik og Danmark har udarbejdet regler og
retningslinjer som led i deres narkotikapolitik. På Cypern har det videnskabelig udvalg under
rådet for bekæmpelse af narkotikamisbrug opstillet særlige retningslinjer for
narkotikabehandlingscentre med det formål at sikre minimumskvalitetsstandarder. I
Grækenland er der indbygget evalueringer i alle programmer. Denne del af henstillingen
skulle være gennemført i 12 lande.
14 medlemsstater har truffet foranstaltninger, som sigter mod at
støtte udvikling af
kvalitetskriterier for evaluering.
Sådanne foranstaltninger er i mange tilfælde i deres
vorden. I Finland opfordres der f.eks. i handlingsprogrammet for bekæmpelse af
narkotikamisbrug 2004-2007 til at opstille kvalitetskrav til narkotikarelaterede
tjenesteydelsesleverandører. EONN har udarbejdet flere manualer og monografier om kvalitet
og evaluering
5
, men landene henviser ikke specifikt til brug heraf.
5
Findes på http://publications.eu.int/others/sales_agents_en.html.
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447229_0008.png
23 medlemsstater rapporterer om
overensstemmelse med de fem nøgleanbefalinger fra
EONN
6
. Men nogle af dem har endnu ikke gennemført dem alle fem. Hvert år giver EONN
de enkelte lande feedback vedrørende kvaliteten af deres input og eventuelle mangler ved
deres oplysninger. Nationale rapporter offentliggøres normalt på nationale websteder.
19 medlemsstater fremhæver, at
evalueringsresultaterne bidrager til at justere og udvikle
foranstaltninger til forebyggelse af narkotikamisbrug.
Landene rapporterer, at
evalueringen af nationale narkotikarelaterede strategier og handlingsplaner får større
betydning, men kun få af dem ser ud til at foretage evalueringer systematisk med henblik på at
analysere særlige interventioners effektivitet. Mange evalueringsordninger tager ikke specielt
sigte på interventioner, som har til formål at reducere skader, men vedrører snarere
begrænsning af narkotikaefterspørgslen i almindelighed. I Polen har en evaluering af
programmer vedrørende narkotikarelateret terapi for kvinder i fængsler, der har til formål at
forebygge tilbagefald, f.eks. ført til, at der er indføjet nye målsætninger i det nationale
program til forebyggelse af narkotikamisbrug. I Portugal er den nationale strategi til
forebyggelse af narkotikamisbrug ‘Horizonte 2004’ blevet evalueret både internt og eksternt,
og det har ført til nye henstillinger om f.eks. udbygning af eksisterende initiativer for at
forbedre ordninger, der har til formål at reducere risici og minimere skader (f.eks.
substitutionsprogrammer, bytning af sprøjter, kampagner, som skal fremme brug af
kondomer).
Der er indført
evalueringskurser
på forskellige niveauer og for forskellige målgrupper i 14
medlemsstater. De nationale kontaktpunkter nævnes ofte som (med)arrangører af sådanne
kurser, men disse evalueringskurser anføres ikke som en del af den almindelige
uddannelsesplan for fagfolk. I Den Tjekkiske Republik er der dog f.eks. udviklet
kvalitetsstandarder for tjenester, der behandler stofmisbrugere, og de indgår i et kursus for
fagfolk, og i Østrig indgår kvalitetssikring og evaluering som led i uddannelsesplaner for
narkotikarelateret videreuddannelse.
14 medlemsstater rapporterede, at de har truffet foranstaltninger med henblik på at gøre det
muligt at
inddrage alle aktører og interessenter i evalueringen,
men kun ganske få gav
konkrete eksempler på deltagelse og inddragelse. I Nederlandene er der f.eks. blevet oprettet
en ordning med "brugerråd" for patienter under behandling, herunder for narkotikamisbrug. I
Spanien prioriteres inddragelse af interessenter i evalueringen i den nationale
narkotikahandlingsplan.
Der er udarbejdet bi- og multilaterale programmer, som inddrager flere medlemsstater, og 21
rapporterede, at de har truffet foranstaltninger med henblik på at
tilskynde til udveksling af
programresultater med andre.
Det ser ud til, at der nu er mere samarbejde mellem dem,
men også med tredjelande. De samarbejder endvidere med Kommissionen, f.eks. gennem
Fællesskabets folkesundhedsprogram, med henblik på at udveksle færdigheder og erfaringer
internt i EU. EU's Phare-partnerskabsprogram
7
har været et vigtigt redskab til udvidelse af
samarbejdet mellem de oprindelige EU-lande og de nye, som tiltrådte i 2004. Syv lande
anfører, at henstillingen har været et vigtigt redskab i forbindelse med udvikling af denne
form for aktivitet.
Jf. figur 5, bilag II.
6
7
http://www.emcdda.europa.eu/?nnodeid=1365.
http://ec.europa.eu/enlargement/key_documents/phare_legislation_and_publications_en.htm.
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447229_0009.png
4.
(1)
KONKLUSIONER
Alle medlemsstater har politikker og aktioner, som i vidt omfang afspejler de
foranstaltninger, der anbefales i henstillingen, og de fleste af de nye lande betragter
dokumentet som en stor hjælp, når de skal tilrettelægge politikken på dette område.
Henstillingen har også tjent som benchmark for gennemførelsen af interventioner,
som har til formål at reducere skader. Da henstillingen ikke er gennemført i samme
omfang i de enkelte lande og landene imellem, er det vigtigt at blive ved med at
udvikle foranstaltninger, som har til formål at reducere skader, og indføre
tjenester/faciliteter, som har til formål at reducere skader, som led i et integreret
system med forebyggelse og behandling.
Næsten alle medlemsstater har truffet foranstaltninger til fremme af hensigtsmæssig
integration mellem sundhedstjenester (herunder psykiske sundhedstjenester og
socialforsorg) og tjenester, som er specialiseret i reduktion af skader. Det er
nødvendigt at udbygge og videreføre disse bestræbelser for at integrere programmer i
det almindelige sundhedssystem.
Der findes substitutionsbehandlinger med metadon og buprenorphin, suppleret med
psyko-social støtte, i alle medlemsstater, og der er blevet væsentligt flere
behandlingsmuligheder i de seneste ti år. Men der er forskel på, i hvor høj grad
udbuddet dækker det skønnede behov i de enkelte lande. Det er nødvendigt at sikre,
at der er adgang til disse tjenester, at tjenesterne har tilstrækkelig dækning, og at de
er bæredygtige.
De data, EONN har indsamlet om adgang til tjenester/faciliteter, som har til formål at
reducere skader, må betegnes som omfattende og af høj kvalitet. Men informationer
om adgang til og brug af sådanne faciliteter, navnlig for så vidt angår
risikopopulationer, bør forbedres yderligere for at få et overblik over situationen i de
enkelte lande og en tydelig angivelse af dækningen, som er det centrale led i en
evaluering af den førte politik. Endvidere er det nødvendigt at korrigere manglende
overensstemmelse med EONN's fem nøgleindikatorer.
Næsten alle medlemsstater har gennemført foranstaltninger til forebyggelse af
smitsomme sygdomme blandt stofmisbrugere i fængsler. Men interventioner i EU,
der har til formål at reducere skader i fængsler, er endnu ikke i overensstemmelse
med ækvivalensprincippet, som FN's generalforsamling
8
, UNAIDS/WHO
9
og
UNODC
10
har vedtaget, og som opfordrer til ækvivalens mellem sundhedstjenester
og pleje (herunder reduktion af skader) i fængsler og dem, der findes i samfundet
uden for fængslerne. Derfor er det vigtigt, at landene tilpasser fængselsbaserede
aktiviteter, som har til formål at reducere skader, således at de dækker indsatte
stofmisbrugeres og fængselspersonalets behov og forbedrer adgangen til tjenester.
Det bør sikres, at disse tjenester, herunder kvalitet og adgang, videreføres efter
løsladelsen fra fængslet.
I medlemsstaterne er der stigende forståelse for, at det er nødvendigt at udvikle
forsknings- og faktabaserede politikker og gennemføre videnbaserede aktiviteter,
http://www.pogar.org/publications/garesolutions/a45-111-90e.pdf.
http://data.unaids.org/Publications/IRC-pub01/JC277-WHO-Guidel-Prisons_en.pdf.
http://data.unaids.org/pub/Report/2006/20060701_hiv-aids_prisons_en.pdf.
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
8
9
10
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
herunder aktiviteter, der har til formål at forebygge og reducere helbredsskader.
Kritisk evaluering af sådanne foranstaltninger forudsætter, at bedre overvågning og
grundig forskning kommer til at indgå som en integrerende del af den overordnede
politik til forebyggelse og reduktion af narkotikarelaterede skader, således som det
kommer til udtryk i henstillingen, EU's narkotikastrategi 2005-2012 og EU's
narkotikahandlingsplan 2005-2008.
(7)
Medlemsstaterne anvender en række forskellige metodologier til at analysere,
overvåge og evaluere tjenester og faciliteter, der har til formål at reducere skader.
Det er derfor op til dem at drøfte og udveksle informationer om bedste praksis med
hensyn til sådanne metoder for at udvikle standardiserede tilgange og redskaber til
indsamling af objektive, troværdige og sammenlignelige informationer.
Endelig er det af allerstørste betydning at sikre synergier mellem strategier og
initiativer med sundhedsrelaterede aspekter og eventuelle forbindelser til
narkotikamisbrug (f.eks. mental sundhed, alkohol, forebyggelse af hiv/aids,
narkotikamisbrug på arbejdspladsen, narkotika/medicin og kørsel).
OPFØLGNING AF RÅDETS HENSTILLING FRA 2003
(8)
5.
Rapporteringen om henstillingens gennemførelse omfatter en periode på højst 1�½-2 år. Det er
en ret kort periode til at give et troværdigt billede af henstillingens konsekvenser for nationale
foranstaltninger til reduktion af skader, tjenester og faciliteter. Endvidere har nye lande tiltrådt
EU i rapporteringsperioden (2004).
Derfor kan denne rapport først og fremmest ses som et udgangsmål for gennemførelsen af
Rådets henstilling. Den kan også fungere som en grundlæggende oversigt over eksisterende
foranstaltninger til reduktion af skader i EU til evaluering af EU's narkotikahandlingsplan
2005-2008.
Kommissionen har til hensigt at gentage denne øvelse inden for rammerne af EU's næste
narkotikahandlingsplan 2009-2012 for at undersøge, om der er sket fremskridt med
gennemførelsen af foranstaltninger, tjenester og faciliteter, som har til formål at reducere
skader. På den måde vil Kommissionen blive i stand til sammen med medlemsstaterne at
overveje, om det er nødvendigt med yderligere henstillinger.
Ydermere vil Kommissionen blive ved med at udvikle initiativer på områder med tæt
tilknytning til Rådets henstilling, der aktivt inddrager foranstaltninger og praksis, som i høj
grad kan medvirke til at gennemføre de vigtigste aktiviteter. Der indgår to specifikke
sundhedsaktioner, som vedrører forebyggelse af narkotikamisbrug, i EU's handlingsplan
2005-2008 (aktion 12 og 13.2):
et forslag til Rådets henstilling om narkotika og fængsler; mange af de indsatte er
narkomaner, og fængselsforholdene er vigtige i forbindelse med narkotikamisbrug og
navnlig stiknarkomaner
en statusrapport om behandling af stofmisbrugere og udveksling af god praksis i hele EU; i
Europa er over en halv million mennesker under substitutionsbehandling.
DA
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447229_0011.png
Folkesundhedsprogrammet
Fællesskabets folkesundhedsprogram omfatter aktioner vedrørende forebyggelse af
narkotikamisbrug, som tager sigte på at tackle sundhedsdeterminanter, dvs. flerdimensionelle
spørgsmål i forbindelse med en række større sundhedsproblemer.
Programmet for forebyggelse af narkotikamisbrug og information 2007-2013
Aktiviteterne vil støtte gennemførelsen af EU's narkotikastrategi ved at finansiere projekter og
aktiviteter vedrørende begrænsning af efterspørgslen efter narkotika, herunder reduktion af
skader.
Arbejdet med begrænsning af efterspørgslen efter narkotika bør have forbindelse til
følgende områder:
Forebyggelse af hiv/aids
Indsprøjtning af
stoffer
er den mest almindelige kilde til hiv/aids-smitte. Meddelelsen fra
Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet
om bekæmpelse af hiv/aids i EU og EU's
nabolande i perioden 2006-2009
11
indeholder en handlingsplan for forebyggelse af hiv og
anerkender, at der er behov for synergier med vigtige forebyggelsesaktiviteter. Et af
nøglepunkterne er udvikling af skræddersyede undervisningsplaner for sundhedspersonale og
andre, der i deres arbejde (forebyggelse, behandling og pleje) har at gøre med hiv/aids-
smittede og med befolkningsgrupper, som er særligt udsatte for hiv/aids (deriblandt
stiknarkomaner og indvandrere/omrejsende personer). Endvidere er en hiv/aids-tænketank
blevet et givtigt forum for udveksling af erfaringer og informationer mellem partnere.
Forebyggelse af alkoholmisbrug
I forbindelse med blandingsmisbrug er det også nødvendigt at se på alkoholrelaterede og
narkotikarelaterede skader i sammenhæng. Kommissionens meddelelse om en EU-strategi til
støtte for medlemsstaterne i deres bestræbelser på at reducere alkoholrelaterede skader
12
vedrører fremme af effektiv ændring af børns og unges adfærd i skoler og familier og andre
relevante miljøer samt reduktion af trafikulykker i forbindelse med alkohol- og
blandingsmisbrug.
Fremme af mental sundhed
Narkotikamisbrug går ofte hånd i hånd med sindssygdom. Bedre adgang til medicinsk og
psykiatrisk behandling for stofmisbrugere er fortsat en stor udfordring for
folkesundhedspolitikken. Grønbogen om mental sundhed
13
, som Kommissionen
offentliggjorde i oktober 2005, foreslår udvikling af en strategi for mental sundhed i Den
Europæiske Union. Den er nu under forberedelse og skulle blive koordineret med andre
initiativer under forskellige fællesskabspolitikker, f.eks. EU's narkotikastrategi 2005-2012.
Inddragelse af civilsamfundet
Der skal også gøres bestræbelser for at reducere den skade, som stofmisbrugere kan påføre
andre indirekte. Det er nødvendigt at inddrage stofmisbrugerne aktivt i disse bestræbelser.
11
12
13
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/site/da/com/2005/com2005_0654da01.pdf.
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/site/da/com/2006/com2006_0625da01.pdf.
http://ec.europa.eu/health/ph_determinants/life_style/mental/green_paper/mental_gp_da.pdf.
DA
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447229_0012.png
Grønbogen om narkotikapolitik og civilsamfundet i Den Europæiske Union
14
, som
Kommissionen vedtog i juni 2006, undersøger mulighederne for at forbedre inddragelsen af
civilsamfundet.
Narkotika/medicin og kørsel
15
Spørgsmålet om blandingsmisbrug og færdselsulykker behandles i forbindelse med
transportpolitik. Kommissionen deltager også i samfinansiering af et projekt med betegnelsen
DRUID (DRiving Under the Influence of Drugs, alcohol and medicines) i forbindelse med det
sjette rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (FU6).
Narkotikamisbrug på arbejdspladsen
Kommissionen er ved at udarbejde sin strategi for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen
2007-2012. Der bør udvikles konkrete initiativer til støtte for bestemte folkesundhedsaktioner
vedrørende narkotikamisbrug på arbejdspladsen.
14
15
http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/site/da/com/2006/com2006_0316da01.pdf.
Rådets resolution af 27. november 2003 om forholdet mellem brug af ulovlig narkotika og af medicin
og færdselsulykker, EUT C 97 af 22.04.2004, s. 1-3.
DA
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447229_0013.png
TECHNICAL ANNEXES
5.1.
ANNEX I – Abbreviations and technical terms used
DRD
EMCDDA
IDU
IEC
NFPs
UNAIDS
WHO
UNODC
Drug-Related Death
European Monitoring Centre for Drugs and Drug
Addiction
Injecting Drug User
Information, Education, Communication
National Focal Points
Joint United Nations Programme on HIV/AIDS
World Health Organization
United Nations Office on Drugs and Crime
DA
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447229_0014.png
5.2.
ANNEX II – Figures
Figure 1
Indexed long term trend in acute drug-related deaths in the EU, 1985 to 2004
Indexed: 1985 = 100%
300
250
In d e x % (1 9 8 5 = 1 0 0 % )
200
150
100
50
INDEX
1985
100
1986
104,5
1987
118,7
1988
136,9
1989
153,7
1990
180,8
1991
215,7
1992
223,1
1993
201,4
1994
211,8
1995
224,6
1996
251,2
1997
230,1
1998
235,2
1999
241,3
2000
255,3
2001
239,5
2002
205,5
2003
188,2
2004*
190,4
EMCDDA annual report 2006
Notes:
The new Member States and Candidate Countries are not included in this graphic due to the
lack of retrospective data in most of them.
Index: 1985=100%.
A few countries did not provide data for some years (see Statistical Bulletin 2006 [Table
DRD-2]). To correct this situation, it has been used the computation method defined in the
report "European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction (2001). Co-ordination of
the implementation of the EMCDDA standard guidelines on the drug-related deaths in the EU
Member States, and the collection and analysis of information on drug-related deaths. Project
CT.99.RTX.04, Co-ordinated by the Trimbos Institute. Lisbon: EMCDDA.
Ten countries provided information for 2004 and six did not. Therefore, the figure for 2004 is
provisional, based in comparing 2003 and 2004 only for those countries with data for both
years. The trends for those countries that provided information can be seen in the figures with
DA
14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
trends by country. Number of cases per country per year are presented in Statistical Bulletin
2006 [Table DRD-2].
The EMCDDA estimates
the yearly number of acute DRDs (overdoses) in the EU since
1990 to be from 6500 to over 9000.
Recently published estimates show that a substantial proportion of mortality among young
adults in some EU urban areas can be attributed to opioid use. In addition, HIV transmission
is continuing to be a concern in specific injecting groups across Europe, although most
countries report low rates of newly diagnosed HIV infection attributable to drug injecting and
estimate the HIV infection rates among injectors to be below 5%. A far more negative picture
presents itself for rates of infection with the hepatitis C virus (HCV), which remain almost
universally high among drug injectors.
Since 2000, many EU countries have reported decreases in DRD numbers. In 2004, however,
there was an increase.
While the number of DRDs is still far too high from a longer-term
public health perspective, a better availability of drug treatments and increased coverage of
harm reduction services in recent years seem to have had an impact.
DA
15
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447229_0016.png
Figures from the background document on "prevention
and reduction of health-related
harm associated with drug dependence - an inventory of policies, evidence and practices
in the EU relevant to the implementation of the Council Recommendation of 18 June
2003".
The document is available in print (EN) and can be downloaded (EN, FR, DE) at the
following web address:
http://ec.europa.eu/health/ph_determinants/life_style/drug_en.htm
The Trimbos Institute extracted and analysed relevant data, in particular from the EMCDDA
sources (the NFPs coordinated by the EMCDDA confirmed and updated the information
provided for the Recommendation point 2), the projects funded under the ‘Programme of
Community action on the prevention of drug dependence’ and the ongoing Public Health
Programme, the projects funded under the 4
th
, 5
th
and 6
th
Framework Programmes for
Research and Technological Development as well as from some field organisations, the
World Health Organization (WHO), the Pompidou Group (PG), and the Joint United Nations
Programme on HIV/AIDS (UNAIDS). Finally, a literature review was conducted to identify,
assess and summarise scientific evidence on harm reduction interventions and approaches.
Figure 2
Figure 5.3 - Availability of harm reduction services and facilities (R 2.6)
Number MS with service or facility
30
25
20
15
10
5
0
4
4
24
23
25
21
18
25
23
DA
de
to
xi
fic
no
at
rp
io
hi
n
ne
tre
Dr
Na
at
ug
l tr
m
-fr
en
ex
ee
t
on
e
in
tre
&
at
ou
m
tp
en
at
t
ie
nt
tre
Re
at
ha
m
bi
en
li t
t
at
Dr
io
op
n
ce
-in
nt
ce
re
nt
s
re
s/
sh
He
el
te
ro
rs
in
Dr
pr
ug
es
cr
co
ip
ns
tio
um
n
pt
io
n
ro
om
s
Bu
pr
e
et
ha
do
ne
M
M
et
ha
do
ne
m
ai
nt
en
an
ce
Harm reduction service or facility
16
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447229_0017.png
DA
Number MS with service or facility
M
et
ha
do
n
e
Figure 3
Figure 4
Number subrecommendations
10
0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
15
20
25
0
5
Cyp
rus
Germ
any
Esto
nia
Gree
ce
M
et
ha
do
n
m
ai
nt
en
an
ce
e
17
Spai
n
Luxe
mbo
urg
Pola
nd
Slov
enia
19
10
Figure 5.4 - Harm reduction services available in prison (R2.8)
Figure 5.6 - 3rd CR - Recommendations adopted in policy by MS
17
Italy
Rep
ublic
Fran
ce
Neth
erlan
ds
Slov
aki
Aus
tria
a
King
dom
Belg
ium
Lithu
ania
Hun
gar y
Malt
a
Lat v
ia
Based on CR
Recommendation
is policy
5
Irela
nd
Port
ugal
Finla
nd
Swe
den
Den
mark
Czec
h
0
EU Member State
Harm reduction service or facility
11
Unit
ed
3
de
to
xi
Bu
fic
at
pr
io
en
n
or
ph
in
e
tre
at
m
Na
en
l tr
t
ex
on
e
tre
at
m
en
He
t
ro
in
pr
es
cr
ip
tio
Dr
n
ug
pa
ra
Ne
ph
ed
er
le
na
&
lia
sy
rin
ge
ex
(fr
ch
ee
an
)c
ge
on
do
m
di
st
ri b
ut
io
n
16
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447229_0018.png
DA
Number MS that implemented policy
3.
1
Figure 5
10
15
20
25
0
5
19
19
12
14
Figure 5.7 - Implementation 3rd Council Recommendation
18
Proposed policy sub-recommendation
23
19
14
13
21
Ef
fe
ct
iv
e
in
te
3.
rv
2
en
N
ee
tio
ds
ns
as
3.
se
3
Ev
ss
al
m
3.
ua
en
4
tio
t
Ev
n
3.
al
pr
5
ua
ot
D
tio
at
oc
a
n
ol
co
qu
s
l le
al
ity
ct
io
cr
n
i te
&
ria
di
ss
3.
em
6
in
Ev
at
id
io
en
n
ce
3.
fo
7
rp
Ev
3.
ol
8
al
ic
St
ua
y
ak
tio
eh
n
ol
tr
ai
de
3.
ni
rs
9
ng
In
&
te
ev
rn
al
at
ua
io
tio
na
n
lc
oo
pe
ra
tio
n
Policy exists
Other reason
Not task NatGov
Pending approval
Diverging answ er
No priority NatGov
DA