Trafikudvalget 2006-07
KOM (2007) 0212
Offentligt
1447242_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 26.4.2007
KOM(2007) 212 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-
PARLAMENTET
Europæisk rumpolitik
{SEK(2007) 504}
{SEK(2007) 505}
{SEK(2007) 506}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
3.4.
4.
4.1.
4.2.
4.3.
5.
5.1.
5.2.
6.
6.1.
6.2.
6.3.
Indledning .................................................................................................................... 3
Europæisk rumpolitiks strategiske opgave................................................................... 4
Applikationer................................................................................................................ 5
Satellitnavigation.......................................................................................................... 5
Jordobservation ............................................................................................................ 6
Satellitkommunikation ................................................................................................. 6
Sikkerhed og forsvar .................................................................................................... 7
Grundvilkår .................................................................................................................. 8
Videnskab og teknologi................................................................................................ 8
Den internationale rumstation (ISS) og udforskningen af solsystemet........................ 9
Adgang til rummet ....................................................................................................... 9
En konkurrencedygtig europæisk rumindustri ........................................................... 10
Den retlige ramme...................................................................................................... 10
Offentlige investeringer i rumsektoren ...................................................................... 11
Styring ........................................................................................................................ 12
Institutionelle rammer ................................................................................................ 12
Et koordineret europæisk rumprogram ...................................................................... 13
Internationale forbindelser ......................................................................................... 13
Annex 1: Key actions................................................................................................................14
Annex 2: Glossary.....................................................................................................................16
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447242_0003.png
1.
I
NDLEDNING
"I midten af det 20. århundrede så vi vores planet fra rummet for første gang. En gang i
fremtiden vil historikere måske slå fast, at dette syn fik større indflydelse på vores
tankeverden end det 16. århundredes kopernikanske revolution, der vendte fuldstændig op og
ned på menneskets selvopfattelse ved at afsløre, at Jorden ikke er universets centrum. Fra
rummet ser vi en lille sårbar kugle, der ikke er domineret af menneskets aktiviteter og
bygværker, men af et mønster af skyer, have, vegetation og landjord''
1
.
Rummet hjælper os med at forstå, hvor sårbare vores planetsystemer er, og hvor komplekst et
samspil de indgår i. Det giver os desuden de nødvendige værktøjer til at tackle mange af det
21. århundredes øvrige udfordringer. Det er meget vigtigt og presserende at anvende disse
værktøjer effektivt i forbindelse med gennemførelsen af en lang række politikker.
Rumbaserede systemer giver bedre vejrprognoser, satellittransmissioner og avancerede
navigationstjenester. De åbner for nye muligheder inden for fjernuddannelse og telemedicin.
De har afgørende betydning for nøgleområder i økonomien, idet kommunikationssystemer,
elnet og finansielle net alle er afhængige af satellit-timing med hensyn til synkronisering.
Satellitkommunikation vil komme alle borgere til gode, da den tilvejebringer
omkostningseffektive løsninger i forbindelse med tjenesteydelser såsom højopløsnings-tv,
bredbånd og mobil-tv, især i fjerntliggende områder og landdistrikter. Rumsektoren bidrager
også til det videnbaserede samfund, idet den leverer de værktøjer, der er nødvendige for at
forstå vores planet, dens oprindelse og omgivelser, solsystemet og universet. Rumsektoren
kan bidrage til europæisk samhørighed og identitet, da den berører borgerne på tværs af
landene. Den kan også give værdifuld støtte til europæiske eksterne politikker, især inden for
humanitær bistand og udviklingspolitik.
EU's rumstrategi er gennem 30 år blevet udviklet med succes inden for rammerne af ESA. I
en tid, hvor der opstår nye magter med store ambitioner og betydelig kapacitet i rumsektoren,
er det imidlertid altafgørende, at Europa sikrer, at de potentielle og strategiske fordele, der er
forbundet med rumsektoren, kommer de europæiske borgere til gode. Europa skal bestræbe
sig yderligere på at bevare og forbedre sin globale konkurrencestilling. Europa skal forblive
en af de førende magter inden for rumsystemer og dermed fortsat være en uomgængelig
international partner, der bidrager med førsteklassesinput til globale initiativer.
I begyndelsen af det nye årtusinde er behovet for at indføre en bred europæisk rumpolitik, der
kan tage disse udfordringer op, blevet almindeligt anerkendt i EU, ESA og disses
medlemsstater. Herudover er behovet blevet anerkendt af EU's stats- og regeringschefer, og
det er blevet bekræftet på det andet møde i "Rumrådet" i 2005. Europæisk rumpolitik skal
give Den Europæiske Union, Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og disses
medlemsstater mulighed for i højere grad at koordinere deres aktiviteter og programmer og
tilrettelægge deres respektive roller på rumområdet; med henblik herpå skal den tilvejebringe
en mere fleksibel ramme, der kan lette Fællesskabets investeringer i rumaktiviteter. Dette
gælder også for rumprogrammer på sikkerheds- og forsvarsområdet og for integration af
rumpolitikken i visse af EU's eksterne forbindelser.
1
"Our Common Future: Report of the World Commission on Environment and Development", FN 1987.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447242_0004.png
Der er taget vigtige skridt til styrkelse af forbindelserne mellem ESA og EU, herunder
indgåelsen af rammeaftalen mellem Fællesskabet og ESA
2
og lanceringen af de europæiske
prestigeprojekter Galileo og GMES
3
.
Kommissionen gjorde rede for de foreløbige elementer i rumpolitikken i sin meddelelse fra
maj 2005
4
. Rådet for Den Europæiske Union (konkurrenceevne) og ESA's Ministerråd, der
samledes i "Rumrådet" i juni 2005 som led i rammeaftalen, reagerede ved at fastsætte
retningslinjer for europæisk rumpolitiks form og karakter og de ledsagende foreløbige
elementer i et europæisk rumprogram.
Nærværende dokument er derfor blevet udarbejdet i samråd med begge organisationers
medlemsstater og andre berørte parter. Det er Europa-Kommissionens og ESA's
generaldirektørs fælles dokument om den første europæiske rumpolitik, der nogen sinde er
blevet udformet.
2.
E
UROPÆISK RUMPOLITIKS STRATEGISKE OPGAVE
Udviklingen af en reel europæisk rumpolitik er strategisk vigtig, hvis Europa ikke skal blive
irrelevant.
Rumsystemer er strategiske aktiver, der signalerer uafhængighed og vilje til
at påtage sig et ansvar på globalt plan. Oprindeligt blev rumsystemer udviklet som
militære eller videnskabelige forskningsprojekter, mens de nu også udgør kommercielle
infrastrukturer, som vigtige sektorer af økonomien er afhængige af, og som er relevante
i borgernes dagligdag. Rumsektoren er imidlertid forbundet med store teknologiske og
finansielle risici og kræver strategiske investeringsbeslutninger.
Europa har behov for en effektiv rumpolitik for at kunne spille en globalt førende rolle
på udvalgte politikområder i overensstemmelse med europæiske interesser og værdier.
Det betyder, at EU i stadig højere grad må træffe selvstændige beslutninger på grundlag af
rumbaserede oplysninger og kommunikationssystemer. Uafhængig adgang til rumkapacitet er
derfor et strategisk aktiv for Europa.
Rumsektoren er drivkraft og katalysator for partnerskabet for vækst og beskæftigelse.
Rummet udgør et globalt marked på 90 mia. EUR, der vokser med 7 % om året. Europæiske
virksomheder tegner sig for 40 % af de kommercielle markeder for fremstilling og opsendelse
af satellitter samt satellittjenester. Rumsektoren byder også på gode muligheder for
højteknologisk innovation på udvalgte områder og baner dermed vejen for udvikling af "lead
markets" (førende markeder).
For at tage ovennævnte udfordringer op skal
europæisk rumpolitiks strategiske opgave
være baseret på alle staters fredelige udnyttelse af rummet og bestå i:
•
at udvikle og udnytte rumapplikationer, der tjener EU's offentlig-politiske målsætninger og
europæiske virksomheders og borgeres behov, bl.a. inden for miljø, udvikling og globale
klimaændringer
2
3
4
Rådets afgørelse om indgåelse af rammeaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Den Europæiske
Rumorganisation (12858/03 RECH 152 - 7. oktober 2003).
GMES: Global miljø- og sikkerhedsovervågning.
Europæisk rumpolitik – foreløbige elementer (KOM(2005) 208 endelig af 23.5.2005).
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447242_0005.png
•
at opfylde Europas sikkerheds- og forsvarsbehov i relation til rummet
•
at sikre en stærk og konkurrencedygtig rumindustri, der fremmer innovation og vækst samt
udvikling og levering af bæredygtige og omkostningseffektive tjenesteydelser af høj
kvalitet
•
at bidrage til det videnbaserede samfund ved at investere kraftigt i rumbaseret forskning og
spille en betydelig rolle i den internationale indsats for udforskning af rummet
•
at sørge for uhindret adgang til nye, strategisk vigtige teknologier og systemer samt ny,
strategisk vigtig kapacitet for at sikre uafhængige europæiske rumapplikationer.
At fuldføre denne strategiske opgave forudsætter, at EU, ESA og disses medlemsstater
forbedrer effektiviteten af deres rumaktiviteter
ved at tage følgende vigtige nye skridt:
•
at indføre
et europæisk rumprogram og sørge for koordinering
af rumaktiviteterne på
nationalt og europæisk plan under særlig hensyntagen til brugernes behov
•
at
skabe større synergi mellem militære og civile rumprogrammer og -teknologier
under hensyntagen til de institutionelle kompetencer
•
at udvikle en
fælles strategi for internationale forbindelser
i rumsektoren.
3.
A
PPLIKATIONER
Nøglen til sikring af et maksimalt politisk, økonomisk og samfundsmæssigt afkast af
investeringer i rumteknologi ligger i udviklingen og udnyttelsen af rumapplikationer,
der lever op til EU's politikmål og opfylder europæiske virksomheders og borgeres
behov.
Ændringerne i de europæiske brugeres behov betyder, at der skal udvikles integrerede
rumsystemer, som kan skabe sømløse forbindelser mellem systemer til satellit- og jordbaseret
telekommunikation, geografisk positionsbestemmelse og overvågning på områder af
strategisk, økonomisk og samfundsmæssig værdi.
3.1.
Satellitnavigation
Europa har forpligtet sig til at oprette et globalt kommercielt bæredygtigt civilt
satellitnavigationssystem under EU's kontrol.
De globale markeder for
satellitnavigationsudstyr og -tjenester anslås at nå op på 400 mia. EUR i 2025. Efter
oprettelsen af Egnos
5
er Galileo blevet udviklet som EU's og ESA's fælles initiativ. Da
Galileo er en strategisk infrastruktur
6
, indeholder systemets forvaltningsstrukturer alle de
nødvendige instrumenter til varetagelse af dets sikkerhed.
Styringsstrukturerne skal tilpasses, så de sikrer valuta for pengene i forbindelse med Galileos
ibrugtagning og drift og den mest effektive deltagelse af både offentlige og private partnere.
Mange ikke-EU-lande ønsker at blive partnere i programmet. Samspillet vil blive baseret på
principperne om ikke-diskriminering og loyalt samarbejde.
5
6
Egnos: European Geostationary Navigation and Overlay Service.
Det Europæiske Råd i Laeken den 14. december 2001.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447242_0006.png
Der vil fortsat blive ydet teknologisk støtte til Galileo gennem applikationsforskning og et
sammenhængende program for systemets videre udvikling. For at der kan tilvejebringes sikre
og pålidelige applikationer, skal man opstille de nødvendige rammer i form af certificerede
tjenester og produkter, globale standarder og interferensovervågningskapacitet.
Det er meget vigtigt at sikre, at Galileo bliver bragt i anvendelse uden yderligere
forsinkelser, og at det med systemet tilstræbes at levere sikre og avancerede løsninger.
Der vil være retfærdig og ikke-diskriminerende adgang til Galileo, og tjenesten vil være
kontinuerlig og sikker.
3.2.
Jordobservation
Uafhængig adgang til oplysninger om miljø, klimaændringer og sikkerhed har
strategisk betydning for Europa.
Der er store økonomiske og samfundsmæssige fordele
forbundet med en bedre anvendelse af oplysninger hidrørende fra jordobservation. Disse
oplysninger kan anvendes til forvaltning af naturressourcer og til støtte for offentlige
myndigheders rettidige etablering af beredskab med henblik på at begrænse konsekvenserne
af dårlige vejrforhold og klimaændringer samt til krisestyring.
GMES vil forbedre Europas overvågnings- og vurderingskapacitet i forbindelse med
miljøpolitik og bidrage til løsningen af sikkerhedsproblemer.
Systemet vil lette
beslutningsprocessen for myndigheder på alle niveauer ved at forbedre evidensgrundlaget på
politikområder under alle tre søjler i traktaten om Den Europæiske Union. Overvågning er
også et nøgleelement til bekæmpelse af klimaændringer. Det globale system af
jordobservationssystemer (GEOSS) sigter mod en global synergi mellem jordobservationer,
hvortil GMES leverer det største europæiske bidrag. Det omfang, i hvilket GMES og GEOSS
kan supplere hinanden, vil blive fastlagt i den internationale GMES-strategi.
Kommissionen har opstillet en strategi for etablering af GMES
7
i henhold til Rådets
mandat
8
.
Strategien vil fremme den planlagte europæiske rum- og in-situ-infrastruktur og
afhjælpe konstaterede mangler, så tjenestens brugeres behov kan imødekommes. Ved
beslutninger, der allerede er truffet, er man gået i gang med at sikre, at rumkomponenten, der
skal finansieres i fællesskab af ESA og EU og koordineres og iværksættes af ESA, bliver en
realitet. Sideløbende hermed vil Europa styrke sine meteorologiske infrastrukturer og
tjenester.
For at GMES kan blive fuldt ud operationelt, vil EU og medlemsstaterne indføre
passende finansieringsordninger, politikker, operationelle infrastrukturer og
forvaltningsprocedurer, der sikrer bæredygtige tjenester, som opfylder kortlagte
brugerbehov.
3.3.
Satellitkommunikation
Satellitkommunikation, der anspores af den private sektors investeringer, især fra
radiosprednings- og telekommunikationssektoren, tegner sig for 40 % af den
europæiske rumsektors nuværende indtægter. Satellitkommunikation er en
integrerende del af informations- og kommunikationsteknologierne som f.eks. de
teknologier, der indgår i programmet til modernisering af det europæiske
7
8
"Global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES): Fra koncept til virkelighed" - KOM(2005) 565.
Rådets resolution af 13. november 2001 (EFT C 350 af 11.12.2001, s. 4).
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447242_0007.png
lufttrafikstyringssystem.
Omkostningseffektive kommunikationssystemer beror på en
blanding af satellit- og jordbaserede net, der supplerer hinanden. Operationelle applikationer
er markedsdrevne. Europæiske virksomheder har succes på de globale markeder for både faste
og mobile satellittjenester, der er kendetegnet ved stor merværdi, kraftig produktivitetsvækst
og store fortjenstmargener. I de kommende år vil der dukke mange nye applikationer op, som
vil være forbundet med stor risiko og langsigtede investeringer.
Europæiske politikker vil lette indførelsen af innovative tjenester, bl.a. ved at samle
efterspørgslen i fjerntliggende områder og landdistrikter, således at satellittjenester kan
blive lige så rentable som jordbaserede løsninger. Med hensyn til teknisk kapacitet skal
rumindustrien holde trit med de globale konkurrenter, som ofte får del i
forsvarsinvesteringer. EU vil investere i udviklingen af avanceret teknologi med henblik
på at opnå konvergens og interoperabilitet mellem jord- og satellitbaserede net.
3.4.
Sikkerhed og forsvar
I EU's sikkerhedsstrategi
9
fremhæves det, at Europa er konfronteret med trusler i
konstant udvikling, der er stadig mere forskelligartede, mindre synlige og mindre
forudsigelige.
Kommissionen har gjort EU-borgernes sikkerhed til et af de tre hovedmål i sit
arbejdsprogram. At tackle disse trusler, der udvikler sig konstant, kræver en blanding af civile
og militære løsninger. Rumaktiver medvirker i høj grad hertil.
I EU's tilgang til krisestyring lægges der vægt på synergi mellem civile og militære
aktører. De rumsystemer, som er nødvendige til planlægning og gennemførelse af
henholdsvis civil og militær krisestyring, er mere eller mindre de samme.
Mange civile
programmer kan anvendes til flere formål, og planlagte systemer såsom Galileo og GMES
kan anvendes af militæret. Medlemsstaterne har i Rådet
10
kortlagt Europas behov for
generelle rumsystemer til militære operationer og understreget nødvendigheden af, at civile
og militære brugere samarbejder
11
. Militær kapacitet forbliver medlemsstaternes
ansvarsområde, hvilket ikke bør afholde dem fra at tilstræbe den højeste kapacitet, som måtte
være acceptabel under hensyntagen til deres nationale suverænitet og væsentlige
sikkerhedsinteresser. Samling og fælles udnyttelse af ressourcerne i europæiske civile og
militære rumprogrammer, hvori indgår teknologi med flere anvendelsesformål og fælles
standarder, vil gøre det muligt at nå frem til mere omkostningseffektive løsninger.
Europa og europæiske borgernes økonomi og sikkerhed beror i stigende grad på
rumbaseret kapacitet, hvis kontinuitet skal sikres. Europa vil på grundlag af EU's
gældende principper og institutionelle beføjelser forbedre koordineringen mellem sine
militære og civile programmer væsentligt, mens ansvaret for finansieringen fortsat skal
ligge hos slutbrugerne.
9
10
11
"Et sikkert Europa i en bedre verden – Europæisk sikkerhedsstrategi".
"ESDP and Space".
Udvalget for de Civile Aspekter af Krisestyring (under Rådet).
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447242_0008.png
4.
4.1.
G
RUNDVILKÅR
Videnskab og teknologi
EU, ESA og disses medlemsstater skal fortsat investere kraftigt for at bevare deres
førende stilling inden for rumbaseret videnskab. Hermed vil man
hele tiden rykke
teknologiens grænser, bane vejen for nye applikationer og dermed bidrage direkte til
industriens konkurrenceevne.
Europæiske forskere har kortlagt deres nuværende
prioriteringer.
For så vidt angår rumvidenskab er disse prioriteringer opstillet i ESA's
"Cosmic Vision" og fokuserer på betingelserne for liv og planetdannelse samt universets
oprindelse og grundlæggende love. Prioriteringerne er grundforskning og anvendt forskning i
emner som f.eks. væske- og forbrændingsfysik, materialevidenskab og menneskets fysiologi.
For så vidt angår jordvidenskab er prioriteringerne fastlagt i ESA's program "Living Planet"
og i det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FP7).
Prioriteringerne omfatter bl.a. polarisen, cirkulationen i verdenshavene og de fysiske forhold i
jordens indre. Videnskab indebærer ofte internationalt samarbejde, der senere fører til mere
strategiske forbindelser. EU's syvende rammeprogram (FP7) indeholder også elementer til
styrkelse af grundvilkårene for rumvidenskab og -teknologi.
Europa vil være ambitiøs med hensyn til innovation, afdækning af strategisk vigtige
teknologier og sikring af disses finansiering.
Teknologioverførsel skal overvåges nøje både
af sikkerhedsmæssige og kommercielle grunde. Man vil optimere synergien med ikke-
rumrelaterede teknologier og yde passende støtte til nye teknologiers opfyldelse af
rumrelaterede krav. Udviklingen af ny teknologi kan åbne attraktive nichemuligheder for EU-
medlemsstaternes industrier, navnlig i Central- og Østeuropa. Den ESA-styrede proces med
harmonisering af teknologiudviklingsprogrammer sørger for gennemsigtighed i forskningen i
hele Europa og baner vejen for bedre koordinering. EU vil iværksætte supplerende aktiviteter
gennem FP7.
Det er meget vigtigt at opretholde og videreudvikle knowhow i hele den europæiske
rumindustri,
hvis der skal udvikles systemer baseret på europæiske politikkrav, og hvis
industrien skal klare sig i konkurrencen. Rumteknologi er institutionsstyret. Lande som Kina
og Indien er i fuld gang med at udvikle rumteknologi og vil hurtigt kunne udfordre deres
konkurrenter på det kommercielle marked. Målet med Europas teknologiudviklingsstrategi
skal være at sikre vedvarende og koordinerede investeringer og samtidig skabe bedre balance
mellem teknologisk uafhængighed, strategisk samarbejde og tillid til markedskræfterne.
Europa er konfronteret med unges mangelende interesse for at gøre karriere inden for
(ingeniør)videnskab og teknologi.
Hvis man ikke råder over de fornødne menneskelige
ressourcer (kvantitativt og kvalitativt) inden for områder, der relaterer til videnskab og
teknologi, vil det gå ud over Europas videnbaserede økonomi. Uddannelsesprogrammer og
kreative læringsmiljøer, der udvikles omkring særlig avancerede rumprojekter, inspirerer og
motiverer studerende til at gøre karriere inden for videnskab og teknologi
12
og fremmer
samtidig forståelsen af videnskab i befolkningen.
Rumbaserede aktiviteter forbindes med frontteknologi og har det nødvendige potentiale til at
tiltrække den yngre generation. Det er Kommissionens hensigt at fremme de unges interesse
for videnskab og teknologi. I den forbindelse drøftes en række henstillinger i gruppen på højt
12
"Pupils’ and Parents' Views of the School Science Curriculum", King's College London, januar 2000.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447242_0009.png
niveau om videnskab. ESA samarbejder allerede som led i projektet "European Space
Education Resource Office" (ESERO) med uddannelseseksperter i en række medlemsstater
for at opfylde de berørte regioners specifikke uddannelsesbehov og skaffe uhindret adgang til
de eksisterende nationale net. Europa vil bygge videre herpå og på andre forbindelser med
uddannelsessektoren.
Hvis der skal foretages forskning i verdensklasse, er det helt afgørende, at videnbasen
udvides, at der udvikles nye teknologier og applikationer, og at man tiltrækker unge til
de videnskabelige og teknologiske fag.
4.2.
Den internationale rumstation (ISS) og udforskningen af solsystemet
Den internationale indsats for udforskning af rummet har stor politisk appel, idet den
fremmer en vision for europæisk identitet
på grund af dens potentiale til at bidrage til
skabelse af ny viden, anspore til innovation og involvere nye virksomheder og
forskningsorganisationer i rumaktiviteter. USA, Kina og Rusland har præsenteret ambitiøse
planer for udforskning af rummet. Europa skal nu hurtigst muligt tage disse udfordringer op.
Bemandet rumflyvning og udforskning af rummet er emblematiske aspekter af
rumfartsaktiviteterne.
Den internationale rumstation giver enestående muligheder for
grundforskning og anvendt forskning under de forhold, der gør sig gældende i rummet.
Europæisk deltagelse med laboratoriemodulet Columbus og ATV (Automated Transfer
Vehicle) samt europæisk mandskab sikrer en synlig europæisk rolle i dette forehavende. Den
viden og de erfaringer, der opnås på den internationale rumstation, bliver til innovative
applikationer, der kommer jordboerne til gode, f.eks. i forbindelse med udviklingen af nye
materialer og nye behandlinger inden for lægevidenskaben samt forberedelsen af fremtidige
missioner til andre planeter.
Europa skal udnytte den internationale rumstation optimalt og udarbejde et synligt,
prismæssigt overkommeligt og bæredygtigt udforskningsprogram, der indebærer
udvikling og demonstration af innovativ teknologi og kapacitet samt robotassisteret
udforskning af Mars med henblik på at søge efter tegn på liv og øge vores viden om
planetens beboelighed.
4.3.
Adgang til rummet
Adgang til rummet kræver stabil politisk støtte til et bæredygtigt europæisk
opsendelsesprogram,
der også sikrer, at den tilsvarende jordbaserede infrastruktur er til
rådighed. Der vil blive investeret i forbedringen af de eksisterende løfteraketter og
udviklingen af nye opsendelsessystemer på grundlag af en evaluering af de langsigtede
muligheder for strategisk samarbejde. For at sikre prismæssig overkommelighed er det
afgørende, at den kommercielle succes på verdensmarkederne fortsætter. Men da det
institutionelle hjemmemarked er forholdsvist lille og åbent, udsættes den europæiske
løfteraketsektor for store op- og nedture på det kommercielle marked, hvilket skader
industrien.
Europa skal sørge for konsekvent at drage fordel af de opsendelsesaktiver, man råder
over.
Beslutningen vedrørende opsendelsestjenester for ESA-missioner, der blev truffet af
ESA's Ministerråd i 2005, var et vigtigt skridt i den retning. Europæisk rumpolitik vil fremme
efterspørgslen efter applikationssatellitter og opsendelsestjenester. Der vil gradvist blive stillet
en fleksibel række løfteraketter til rådighed gennem en enkelt operatør via Europas rumhavn i
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447242_0010.png
Kourou i Fransk Guyana, idet Ariane 5 får selskab af den af ESA udviklede løfteraket Vega
og den russiske løfteraket Soyuz.
Uafhængig og omkostningseffektiv adgang til rummet skal fortsat være et strategisk
mål for Europa, der vil prioritere sine egne opsendelsesressourcer i forbindelse med
udarbejdelsen og gennemførelsen af europæiske programmer, som skal baseres på
omkostningseffektivitet, pålidelighed og egnethed til den pågældende mission.
5.
E
N KONKURRENCEDYGTIG EUROPÆISK RUMINDUSTRI
En konkurrencedygtig europæisk rumindustri er af strategisk betydning. Europa har behov for
stærke og globalt konkurrencedygtige virksomheder til udvikling og fremstilling af
rumsystemer og til tilvejebringelse af satellitkapacitet og tjenester med merværdi. For at
opfylde dette behov er det meget vigtigt, at de politiske beslutningstagere i Europa fastlægger
klare politikmål for rumaktiviteterne og investerer de offentlige midler, der er nødvendige for
at nå disse mål. Disse offentlige investeringer vil kunne bidrage til at skabe en kritisk masse,
som kan anspore til yderligere offentlige og private investeringer. En målrettet erhvervspolitik
for rummet skal også tilskynde virksomhederne til at konkurrere i hele værdikæden og bistå
industrien med at forholde sig til de store konjunkturbestemte svingninger i efterspørgslen,
der præger rumsektoren, investere i teknologi og sikre vedligeholdelse af strategisk vigtig
kapacitet.
En effektiv erhvervspolitik skal dække en lang række faktorer, herunder regulering,
offentlige indkøb og FoU.
5.1.
Den retlige ramme
Flere vigtige faktorer er bestemmende for den retlige ramme, der gælder specifikt for
rumsektoren:
•
Standarder skaber klarhed om fremtidige markeder og udgør grundlaget for
investeringer.
I de tilfælde, hvor de offentlige myndigheder er de primære brugere af
rummet, skal de sørge for, at der udvikles standarder.
•
Der skal hurtigt skabes fuldstændig interoperabilitet mellem nationale og europæiske
rum- og jordbaserede systemer,
hvis Europa skal få det størst mulige udbytte af sine
forskellige rumaktiver. Interoperabilitet og standardisering er indbyrdes forbundne emner.
•
Der vil
i overensstemmelse med Inspire-direktivet
blive udviklet adgangspolitikker, især
politikker for dataadgang,
for at lette erhvervelse og anvendelse af data for
tjenesteudbydere og brugere, samtidig med at man vil sikre kontrol med formidlingen af
følsomme oplysninger ved hjælp af klare protokoller.
•
Kontrol med eksport og import er en selvfølge
i en følsom sektor, men bør ikke være en
utilsigtet hindring for teknologioverførsel.
•
Der er behov for fælleseuropæiske licensaftaler om tjenesteydelser, frekvenser og
indhold samt for en mere fleksibel, markedsbaseret ordning for tildeling af
radiofrekvenser.
Hvis medlemsstaterne gør en aktiv indsats for at nytildele
underudnyttede frekvenser, som i øjeblikket er tildelt offentlige tjenester og militæret, ville
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447242_0011.png
man kunne imødekomme efterspørgslen til rum- og jordbaserede infrastrukturer på en
mere afbalanceret måde og opretholde videnskabelige frekvensbånd
13
.
5.2.
Offentlige investeringer i rumsektoren
Rumsektoren er et "lead market", hvor offentlige myndigheder kan skabe betingelserne for
industristyret innovation
14
.
Det er både meget vigtigt og presserende at samle offentlig-
politiske behov på rumfartsområdet på en (omkostnings)effektiv måde,
således at man
kan sikre de potentielle økonomiske fordele og tiltrække flere offentlige og private
investeringsmidler. I den forbindelse vil finansieringen på mellemstatsligt plan og EU-
finansieringen samt de nationale og multilaterale programmer få afgørende betydning. Europa
må på grund af sine forholdsvist begrænsede investeringer i rumsektoren mere end nogen
sinde bestræbe sig på at undgå ikke-bæredygtig overlapning. Der skal også sikres ikke-
diskriminerende adgang til offentligt finansierede infrastrukturer.
Små og mellemstore virksomheder har afgørende betydning for innovation og
udforskning af nye markedsmuligheder.
De spiller en vigtig rolle i forbindelse med
udviklingen af nye applikationer og tjenesteydelser. Både EU's og ESA's programmer har
held med at tilskynde små og mellemstore virksomheder til at deltage.
Fællesskabet øger sine udgifter til rumsektoren. I perioden 2007-2013 vil der således blive
afsat over 2,8 mia. EUR til rumapplikationer og -aktiviteter. Fællesskabsmidlerne, herunder
de midler, der forvaltes gennem ESA-programmer, er underlagt EU's finansforordning og
åben konkurrence.
Medlemsstaterne investerer årligt lidt under 3 mia. EUR i rumsektoren via ESA og et lignende
beløb i nationale programmer. For ESA's programmer gælder de industripolitiske principper,
der er fastsat i ESA-konventionen, især i form af udbud, hvor kontrakterne tildeles
proportionelt med størrelsen af medlemsstaternes finansiering ("rimelig modydelse"). Denne
ordning giver de offentlige myndigheder et incitament til at investere i europæiske FoU-
rumprogrammer og kan medvirke til at opretholde konkurrencen mellem leverandørerne i
Europa, hvilket begrænser risikoen for monopoldannelse. Ordningen har haft løftestangseffekt
i forbindelse med rejsningen af midler, ligesom den har resulteret i konkurrencedygtige
industrier og fået de nationale prioriteringer til at konvergere. Den har imidlertid også
begrænset rationaliseringen af faciliteterne hos hovedkontrahenterne og specialiseringen hos
leverandørerne af delsystemer.
Med henblik på yderligere at forbedre den europæiske industris effektivitet, specialisering og
konkurrencedygtighed og efter en vurdering af den seneste reform bør processen med
indførelse af yderligere fleksibilitet i ESA's regler fortsætte, især under hensyntagen til den
forventede udvidelse af antallet af medlemmer af ESA.
13
14
Frekvenspolitikgruppens rapport og udtalelse af 25. oktober 2006.
"Viden i praksis: en bredt funderet innovationsstrategi for EU" (KOM(2006) 502).
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447242_0012.png
6.
6.1.
S
TYRING
Institutionelle rammer
EU vil anvende hele sit lederpotentiale til at kortlægge og samle brugerbehovene
og
samle politisk vilje til støtte for disse og andre, bredere politikmål. EU vil sørge for, at der
kontinuerligt er operationelle tjenester til rådighed til støtte for sine politikker. EU vil bidrage
til udvikling, ibrugtagning og drift af de nødvendige europæiske ruminfrastrukturer, og
samtidig hermed gøre størst mulig brug af eksisterende og planlagte aktiver, der er til
rådighed for Europa, herunder EUMETSAT-aktiverne
15
. Fællesskabets investeringer, der er
foretaget i medfør af dets eksisterende beføjelser, udgør et supplement til medlemsstaternes
investeringer, hvilket også bør være tilfældet fremover. De sidsttilkomne EU-medlemsstater
har et stærkt ønske om, at deres samfund og økonomier også må få udbytte af rumsektoren, og
flere af dem ansøger om fuldt medlemskab af ESA.
ESA og organisationens medlems- og samarbejdslande vil udvikle rumteknologier og
-systemer, der støtter innovation og global konkurrenceevne og baner vejen for
fremtiden.
Deres aktiviteter vil fokusere på udforskning af rummet og de basale værktøjer:
adgang til rummet, videnskabelig viden og teknologi. De vil tilstræbe topkvalitet på det
videnskabelige område og støtte den teknologiske udvikling og validering af rumsystemer,
der opfylder brugernes behov, herunder behovene i forbindelse med EU's politikker. Til
gennemførelse af de FoU-programmer for rumkomponenter, som EU finansierer, vil man
derfor benytte sig af ESA's ledelsesmæssige og tekniske ekspertise. ESA vil også sørge for
koordinering mellem andre relevante agenturer og organer i Europa.
Det forhold, at EU og ESA har forskellige strategier, ikke-sammenfaldende retlige
procedurer og forskelligt medlemskab, kan gøre beslutningsprocessen besværlig,
hvilket
de hidtidige erfaringer med Galileo har vist. Rammeaftalen har forbedret samarbejdet om
politikudformning mellem Fællesskabet og ESA og med medlemsstaterne betydeligt. Aftalen
vil blive vurderet og om nødvendigt forbedret.
En klar ramme til sikring af effektiv politikudformning og programforvaltning er meget
vigtig
for de involverede myndighedsorganer og for sektorens investorer og brugere. Denne
ramme bør fortsat omfatte aktiviteter, som medlemsstaterne kan deltage i på frivillig basis i
henhold til mellemstatslige aftaler, idet de kan trække på supplerende ressourcer fra
forskningsområdet og eventuelt fra operationelle fællesskabsbudgetter. Det er nødvendigt
med passende administrative ordninger, hvis der skal tages hensyn til alle EU- og ESA-
medlemsstater. EU-rammen bør undersøges med henblik på at finde frem til sådanne effektive
koordineringsordninger.
Rammeaftalen mellem Fællesskabet og ESA udgør et solidt grundlag for koordinering
mellem mellemstatslige foranstaltninger og foranstaltninger i Fællesskabets regi. Da
rumsektoren i stadig højere grad bliver et EU-anliggende, er målet for EU og ESA
fortsat at tilsigte et tættere og mere effektivt samarbejde, især med henblik på at
udvikle rumsystemer og opretholde de hertil knyttede tjenesteydelser, som modsvarer
relevante EU-sektorpolitikker.
15
Den Europæiske Organisation til Udnyttelse af Meteorologiske Satellitter.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447242_0013.png
6.2.
Et koordineret europæisk rumprogram
Det europæiske rumprogram skal udvikle sig til et fælles, bredtfavnende og fleksibelt
grundlag for gennemførelsen af alle rumrelaterede aktiviteter.
EUMETSAT og andre
relevante organer skal deltage i processen. Hvert enkelt projekt i programmet er underlagt de
retlige og finansielle begrænsninger, som det finansierende organ fastlægger. Den private
sektor vil blive tillagt så stor en rolle som muligt i udviklingen af produkter og
tjenesteydelser; man vil undersøge alle muligheder for at indgå offentlig-private partnerskaber
med risikodeling. De foreløbige elementer i programmet er indeholdt i et dokument, der er
knyttet til dette politikdokument.
Europa skal konsekvent sørge for at skabe størst mulig komplementaritet mellem og
gennemsigtighed i alle rumprogrammer og samtidig undgå både, at der dannes
monopoler, og at der skabes overkapacitet. Medlemsstaterne bør fortsat orientere deres
nationale programmer i retning af fælles europæiske mål. Brugerne bør være den
drivende kraft i processen.
6.3.
Internationale forbindelser
Europa skal forblive en uomgængelig international partner, der bidrager med
førsteklassesinput til globale initiativer og spiller en førende rolle
på udvalgte områder i
overensstemmelse med europæiske interesser og værdier. Europa skal have en åben holdning
til samarbejde, hvilket forudsætter vurderinger af, hvornår arbejdet kan udføres i partnerskab
med andre, og hvornår det skal udføres i uafhængighed. Europa vil vurdere
samarbejdsmulighederne alt efter: om de giver adgang til komplementær kapacitet eller til
markeder; om indsats, omkostninger og risici deles retfærdigt mellem partnerne; hvordan de
bidrager til EU's eksterne politikker, navnlig inden for bæredygtig udvikling, samarbejde med
udviklede lande, stabilitet og humanitær bistand, særlig med fokus på Afrika og EU's
nabolande; samt om de er relevante i forbindelse med programprioriteringerne. Europa
forpligter sig til at forfølge disse mål under overholdelse af FN-aftaler
og -konventioner.
EU vil generelt stille sig i spidsen for programmer til udvikling af applikationer, der er knyttet
til EU's politikker (især Galileo og GMES), mens ESA vil stille sig i spidsen for programmer
på områderne videnskab, løfteraketter, teknologi og bemandet rumflyvning. EU og ESA
rådfører sig i den forbindelse med hinanden og med medlemsstaterne samt i givet fald med
andre relevante partnere såsom EUMETSAT.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447242_0014.png
Annex 1: Key actions
The implementation of the European Space Policy during the short-term will involve a
number of specific actions. These have been identified and are listed below.
(1)
During 2007, the Commission will draw up an action plan on the basis of the public
response to its Green Paper on
GALILEO
applications; and will also propose the
appropriate legal and managerial framework to address the requirements of
international partners, while safeguarding European interests.
The first three operational
GMES
services covering land, marine and emergency
response will enter pilot phase by 2008, funded under FP7. The Commission will
make proposals by 2009 on the programmatic and institutional framework for a
sustainable GMES system, after close consultation with stakeholders. ESA will
continue to coordinate and implement the development of the GMES space
infrastructure in line with identified needs of service users and by 2008 will also
propose, in close cooperation with EUMETSAT, activities for
Meteosat Third
Generation.
On
integrated space applications,
ESA and Commission will propose new R&D
projects, including integration with terrestrial systems, before end-2008. SESAR, the
Single European Sky Air Traffic Management Research Programme will represent an
example of structured demand for integrated services.
The EU will invest through FP7 on development of integrated
satellite
communications
networks and services, to ensure interoperability with terrestrial
networks for new market opportunities. ESA will invest in new technologies, system
design capabilities and innovative services in the framework of its telecommunications
R&D programme.
The different actors concerned with
security and defence
will continue to implement
the 'ESDP and Space' Roadmap
16
and will set up a mechanism to exchange
information and identify opportunities for increasing coordination and synergy. Before
end-2007, the EU Council will identify the requirements within the ESDP framework
relevant to GMES services dedicated to security users. ESA will propose a programme
to develop common security technologies and infrastructures.
On
space science and technology,
ESA will prepare funding proposals in support of
the Cosmic Vision Programme by 2008 and propose new technology R&D activities,
in coordination with the EC through FP7, including to reduce dependence on critical
technologies from non-European suppliers.
(2)
(3)
(4)
(5)
(6)
16
'Initial roadmap for achieving the steps specified in the European Space Policy: ESDP and Space'
(9505/05)
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447242_0015.png
(7)
Europe will pursue the effective exploitation and utilisation of the
International
Space Station
from 2007 onwards based on the launch of Automated Transfer
Vehicle-based services and the Columbus module. By 2008, ESA will produce
proposals for the involvement of Europe in the
international exploration endeavour
presenting options in planetary exploration and in cooperative development of human
transport capabilities.
ESA will prepare scenarios and propose programmes to develop technologies for
next
generation launchers
through 2008, while supporting the exploitation of existing
systems. During 2007, the Commission will evaluate the benefits of negotiating
reciprocal opening of public sector markets in its dialogues with major space partners.
The Commission envisages to ask the European standards organisations to make a
systematic assessment of necessary future
standardisation
in support of the
regulatory framework; intends to evaluate the need to legislate at European level to
achieve the
control of satellite-derived data
dissemination or other harmonisation of
legislation; further encourage the move to a flexible, market based approach for
spectrum allocation and to encourage pan-EU approaches to
spectrum use;
and to
discuss with Member States and international partners how
export control
regulations
can be better streamlined.
The Commission and ESA will propose to the Member States by 2008 a
coordination
mechanism covering all programmes,
to operate in close coordination with
EUMETSAT and other relevant entities, with a view to reinforcing and regularly
updating the European Space Programme.
The EC-ESA
Framework Agreement
may be complemented as needed on the basis
of an evaluation of experience to date. In addition, the Commission and ESA are
conducting an
appraisal of the main possible cost-efficient scenarios
for optimising
the organisation of space activities in Europe and adapting the EU-ESA relationship
accordingly, in accordance with the request made by the 'Space Council' at its second
meeting in June 2005.
The EU, ESA and their Member States will establish a coordination mechanism
on
international relations
by end-2007, associating other relevant entities as appropriate,
and develop a joint strategy for international relations in space by the end of 2008.
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447242_0016.png
Annex 2: Glossary
Europe's heavy payload space launcher. There have been several
versions of the launcher from the first in 1979 to the present day
Ariane 5.
ATV
Automated Transfer Vehicle: multipurpose support spacecraft under
development by ESA to be launched on Ariane 5 in order to
transport supplies and fuel to the International Space Station
CFSP
Common Foreign and Security Policy, established and is governed
by Title V of the Treaty on European Union.
Columbus
The European Space Agency's multifunction laboratory and largest
contribution to the International Space Station.
Cosmic Vision
ESA’s long-term plan for space science.
CSG
Centre Spatial Guyanais, Europe’s spaceport operated by Centre
National d’Etudes Spatiales (CNES) under an agreement with the
European Space Agency. Strategic facility aimed at providing
Europe with access to space with the optimal geographical
conditions for geostationary launches.
EC-ESA Framework Framework Agreement between the European Community and the
European Space Agency: approved on the EC side by Council
Agreement
Decision (12858/03 RECH 152 7 October 2003); came into force
May 2004.
EGNOS
European Geostationary Navigation Overlay Service, an
augmentation signal to work in conjunction with the US Global
Positioning System (GPS) and the Russian Global Orbiting
Navigation Satellite System (GLONASS) military navigation
satellite systems.
ESDP
European Security and Defence Policy.
'ESDP and Space'
Council 11616/1/04 ESDP and Space Roadmap'
Initial roadmap
for achieving the steps specified in the European Space Policy:
ESDP and Space' (9505/05 dated 30 05 2005)
EUMETSAT
European Organisation for the Exploitation of Meteorological
Satellites, an intergovernmental organisation established by
Convention. It currently has 20 members and 10 cooperating states
European
Security 'A secure Europe in a better world – The European Security
Strategy
Strategy'; approved by the European Council on 12 December 2003.
FP7
The Seventh EU Framework Programme for Research and
Technological Development
GALILEO
Europe’s global radionavigation satellite system. Joint EU/ESA
development composed of a constellation of 30 satellites in medium
Earth orbit. GALILEO will provide users with highly accurate
timing and positioning services.
GEOSS
Global Earth Observation System of Systems. The purpose of
GEOSS is to achieve comprehensive, coordinated and sustained
observations of the Earth system, in order to improve monitoring of
the state of the Earth, increase understanding of Earth processes, and
Ariane
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
GMES
GNSS
GSA
INSPIRE
ISS
Living Planet
Meteosat
Partnership for
Growth and Jobs
RSPG
SESAR
Soyuz
Space Council
Vega
enhance prediction of the behaviour of the Earth system.
Global Monitoring for Environment and Security GMES is a joint
EU/ESA initiative combining space and in-situ observing systems to
support European goals regarding sustainable development and
global governance. (see GMES: From Concept to Reality’ –
COM(2005) 565 final (10.11.2006)).
Global Navigation Satellite System, a generic term for satellite
systems providing global positioning and timing services.
GNSS Supervisory Authority, created by an EU Council Regulation
to managing the public interest in the Galileo project.
'INfrastructure for SPatial InfoRmation in Europe', European
Commission Proposal for a Directive.
International Space Station: a research laboratory orbiting the Earth,
currently being built through an international partnership.
ESA’s long-term programme for Earth science.
METEOrological SATellite, Europe's geostationary weather
geostationary satellite system, developed by the European Space
Agency and now operated by EUMETSAT.
See Lisbon Action Programme for Growth and Employment,
“Working Together for Growth and Jobs: a New Start for the Lisbon
Strategy” COM(2005) 24, 2.2.2005.
Radio Spectrum Policy Group, see Commission Decision No
2002/622/EC of 26 July 2002 establishing a Radio Spectrum Policy
Group [Official Journal L 198 of 24.07.2002]
Single European Sky Air Traffic Management Research Programme
Russian space launcher being introduced to CSG under agreements
between CNES, the Russian space agency and ESA.
The concomitant meeting of the Competitiveness Council of the EU
and the Ministerial Council of the ESA, as established by the EC-
ESA Framework Agreement.
Small launcher currently under development by ESA, designed to
place 300 to 2000 kg satellites into low-Earth orbit.
DA
17
DA