Kulturudvalget 2006-07
KOM (2007) 0242
Offentligt
1447272_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 10.5.2007
KOM(2007) 242 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG
SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Meddelelse om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden
{SEK(2007) 570}
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG
SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Meddelelse om en europæisk kulturdagsorden i en stadig mere globaliseret verden
"Kultur er alle drømmene og bestræbelserne, der fører til menneskets fulde realisering.
Kultur forudsætter denne paradoksale pagt: Mangfoldighed skal være enhedens princip;
forskellene skal udbygges, ikke som en splittelse, men som en berigelse. Europa eksisterer kun
ved at være en kultur."
Denis de Rougemont
1.
I
NDLEDNING
Kultur har en central placering i den menneskelige udvikling og civilisation. Kultur er det, der
får mennesker til at håbe og drømme ved at stimulere vores sanser og opstille nye
anskuelsesmåder i forhold til virkeligheden. Kultur bringer mennesker sammen ved at anspore
til dialog og antænde lidenskaber på en måde, der forener snarere end splitter. Kultur bør
betragtes som en række distinktive åndelige og materielle særpræg, der karakteriserer et
samfund og en samfundsgruppe. Kultur omfatter kunst og litteratur, men også levemåder,
værdisystemer, traditioner og anskuelser.
Dario Fo havde ret, da han sagde, at
"selv før Europa blev forenet på det økonomiske plan
eller blev skabt på grundlag af økonomiske interesser og handel, var det kulturen, der
forenede alle landene i Europa. Kunst, litteratur og musik er det, der binder Europa
sammen".
Europæerne har nemlig en fælles kulturarv, der er resultatet af kreativitet,
folkevandringer og udveksling op gennem århundrederne. De kan samtidig nyde og værdsætte
en rig kulturel og sproglig mangfoldighed, der tjener og har tjent som inspiration for mange af
verdens lande.
Den Europæiske Unions originalitet og succes er dens evne til at respektere medlemsstaternes
varierede og sammenflettede historie, sprog og kultur, samtidig med at den skaber fælles
forståelse og forskrifter, der har sikret fred, stabilitet, velstand og solidaritet – og i tilgift en
stor skat af kulturarv og kreativitet, som de forskellige udvidelser hver gang har været med til
at udbygge. Ved således at være forenet i mangfoldighed har respekt for kulturel og sproglig
mangfoldighed og fremme af en fælles kulturarv en helt central placering i det europæiske
projekt. Dette er mere end nogensinde uundværligt i en stadig mere globaliseret verden.
I dagens Europa foregår kulturudvekslingen så levende og intenst som nogensinde. Den
bevægelsesfrihed, som EF-traktaten har sikret, har i høj grad været til gavn for
kulturudveksling og dialog på tværs af grænserne. Kulturaktiviteter og efterspørgslen efter
kulturgoder vokser, og adgangen er lettere end nogensinde takket være nye
kommunikationsværktøjer. Samtidig har globaliseringen medført en større åbning over for
flere, forskelligartede kulturer fra hele verden. Det har skærpet vores nysgerrighed og evne til
udveksling med andre kulturer og til at drage nytte af dem, og det har bidraget til en
mangfoldighed i vores samfund. Det har imidlertid også sat spørgsmålstegn ved Europas
identitet og evne til at opbygge tværkulturelle samfund og samtidig sikre deres
sammenhængskraft.
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447272_0003.png
En global kulturel mangfoldighed og en tværkulturel dialog er blevet nogle vigtige
udfordringer for en verdensorden baseret på fred, gensidig forståelse og respekt for fælles
værdier, f.eks. beskyttelse og fremme af menneskerettigheder og beskyttelse af sprog. I den
forbindelse skal ikrafttrædelsen den 18. marts 2007 af UNESCO's konvention om beskyttelse
og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed ses som et afgørende skridt, som
EU i høj grad har bidraget til.
Europa kulturelle rigdom og mangfoldighed hænger nøje sammen med Europas rolle og
indflydelse i verden. EU er ikke blot en økonomisk proces eller en handelsmagt, men opfattes
allerede i vide kredse – med rette – som et hidtil uset og vellykket socialt og kulturelt projekt.
EU er – og skal søge at blive det i endnu højere grad – et mønstereksempel på en "blød magt",
der bygger på normer og værdier som menneskelig værdighed, solidaritet, tolerance,
ytringsfrihed, respekt for mangfoldighed og tværkulturel dialog, dvs. værdier, som – hvis de
understøttes og fremmes – kan være til inspiration for verden fremover.
Europas kulturelle rigdom baseret på mangfoldigheden er også – og i stadig højere grad – en
betydningsfuld styrke i en verden baseret på viden og immaterielle goder. Europas
kultursektor er allerede en kraftig dynamo for økonomisk aktivitet og beskæftigelse i hele EU.
Kulturaktiviteter kan også være med til at fremme et samfund med plads til alle og bidrage til
at forebygge og mindske fattigdom og social udstødelse. Som det også fremgik af
konklusionerne fra Det Europæiske Råds forårsmøde 2007 er kreative iværksættere og en
levende kultursektor en enestående kilde til innovation med sigte på fremtiden. Dette
potentiale skal anerkendes endnu mere og udnyttes fuldt ud.
Meddelelsens formål
Der er en voksende erkendelse af, at EU skal indtage en unik stilling i indsatsen for at fremme
den kulturelle rigdom og mangfoldighed i såvel Europa som i den øvrige del af verden. Det
erkendes endvidere, at kultur er et uomgængeligt element i arbejdet for at nå EU's strategiske
mål vedrørende velstand, solidaritet og sikkerhed, samtidig med at man sikrer en mere
markant optræden på den internationale scene.
Denne meddelelse bygger på omfattende høringsrunder
1
og gør nærmere rede for forholdet
mellem kultur og Europa i en stadig mere globaliseret verden, og den indeholder forslag til
mål for en ny EU-kulturdagsorden. En sådan dagsorden skal være fælles for alle aktører
(Kommissionen, medlemsstaterne og med inddragelse af civilsamfundet og Europa-
Parlamentet). Kommissionen forsøger derfor samtidig at etablere nye partnerskaber og måder
for dem at samarbejde på.
1
Se http://ec.europa.eu/culture/eac/communication/consult_en.html og
http://ec.europa.eu/development/body/theme/human_social/pol_culture1_en.htm.
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447272_0004.png
2.
EU'
S BIDRAG TIL KULTUREN
2
Det er almindeligt anerkendt, at det er svært at definere, hvad "kultur" er. Definitionen kan
omfatte "de skønne kunster", herunder kunstværker, kulturgoder og tjenesteydelser af
forskellig slags. "Kultur" har også en antropologisk betydning. Den er grundlaget for en
symbolverden fyldt af betydninger, anskuelser, værdier, traditioner med sprogligt udtryk,
kunst, religion og myter. Kultur spiller i sig selv en grundlæggende rolle i den menneskelige
udvikling og i det komplekse kludetæppe, som enkeltpersoners og samfundsgruppers
identiteter og vaner udgør.
I denne meddelelse fokuseres der primært på de forskellige kulturfacetters betydning for
udformningen af strategier såvel internt i EU som i forhold til tredjelande.
Retsgrundlaget for EU's indsats på kulturområdet er traktatens artikel 151, hvor det hedder:
"Fællesskabet bidrager til, at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet det respekterer
den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig fremhæver den fælles kulturarv."
"Fællesskabet skal ved sin indsats fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne og om
nødvendigt støtte og udbygge medlemsstaternes indsats (…)".
"Fællesskabet og dets medlemsstater fremmer samarbejdet med tredjelande og med de
internationale organisationer, der beskæftiger sig med kulturelle forhold, herunder navnlig
Europarådet."
"Fællesskabet tager hensyn til de kulturelle aspekter i sin indsats i henhold til andre
bestemmelser i denne traktat, navnlig med henblik på at respektere og fremme sine kulturers
mangfoldighed."
Kultur er og vil derfor fortsat først og fremmest høre under medlemsstaternes ansvarsområde;
i nogle lande deles kompetencen i vid udstrækning med regioner og endda lokalområder.
Traktatens artikel 151 foreskriver f.eks. ikke, at der skal ske harmonisering af
medlemsstaternes love og bestemmelser. Indsatsen på EU-plan skal ske under fuld
hensyntagen til nærhedsprincippet, idet EU ikke skal erstatte, men supplere medlemsstaternes
indsats ved at respektere deres mangfoldighed og stimulere udveksling, dialog og gensidig
forståelse.
2.1. EU's interne politikker og programmer
EU bidrager allerede på mange måder til at fremme kulturaktiviteter i Europa via sine
programmer og politikker:
2
Nærmere detaljer findes i vedlagte arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene "Inventory of
Community actions in the field of culture" (foreligger ikke på dansk).
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447272_0005.png
Fællesskabets kulturprogrammer har været særdeles produktive. Det
igangværende kulturprogram (2007-2013)
3
vil yderligere anspore til gensidig
forståelse, stimulere kreativiteten og bidrage til gensidig berigelse af vores
kulturer. Det vil være en hjælp for tusinder af kulturorganisationer til at skabe og
gennemføre kultur- og kunstprojekter, der giver øget viden om og bedre
formidling af Europas kulturarv, og som fremmer kulturudveksling, skabelse af
kunst og litteratur samt oversættelse af litterære værker. Programmet vil desuden
yde støtte til organer, der er aktive på kulturområdet på europæisk plan, og
påskønne store europæiske, kulturelle resultater via europæiske priser for
arkitektur, kulturarv og musik samt europæiske kulturhovedstæder.
Mange andre programmer har omfattende, positive virkninger for kulturen via
særlige kulturprojekter, via anvendelse af fremmedsprog, som programmerne
fremmer, via den nære forbindelse mellem læring og kultur eller via
kulturudveksling på det personlige plan, som de ansporer til. Et af programmerne
er "Europa for Borgerne" (2007-2013)
4
, som ligeledes har traktatens kulturartikel
som retsgrundlag, og som fremmer aktivt medborgerskab. Der er desuden
programmer til støtte for livslang læring (f.eks. Erasmus og Erasmus Mundus),
flersprogethed og udveksling af unge mennesker.
I film- og av-sektoren er Media-programmet
5
, der har eksisteret siden 1991, med
til at fremme konkurrenceevnen i den europæiske av-sektor. Det er endvidere
udformet med henblik på at fremme tværkulturel dialog, øge det gensidige
kendskab til kulturerne i Europa samt udvikle sektorens kulturelle potentiale.
Ydermere blev der den 16. november 2005 vedtaget en henstilling om filmarv og
konkurrenceevnen for relaterede industrielle aktiviteter, som omhandler konkrete
aktioner vedrørende filmarven.
En række andre fællesskabsprogrammer yder betydelig økonomisk støtte til
kulturen. Støtte fra samhørighedspolitikken eller politikken for udvikling af
landdistrikterne kan bidrage til at fremme f.eks. restaurering af kulturarv og
fremme af kreative brancher med henblik på at gøre regioner mere attraktive eller
støtte uddannelse af kulturarbejdere. Dette gælder også for programmerne
vedrørende udvikling af informationssamfundet (f.eks. initiativet om digitale
biblioteker, der tager sigte på at give lettere online-adgang til Europas
forskelligartede kulturarv og videnskabelige arv) eller vedrørende forskning
(rammeprogrammet for forskning).
Også en række fællesskabspolitikker har stor betydning for udformningen af regelværket på
kulturområdet.
3
4
5
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1855/2006/EF af 12. december 2006 (EUT L 372 af
27.12.2006).
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1904/2006/EF af 12. december 2006 (EUT L 378 af
27.12.2006).
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1718/2006/EF af 15. november 2006 (EUT L 327 af
24.11.2006).
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447272_0006.png
Hvad angår Fællesskabets indsats i medfør af traktatens artikel 151, stk. 4, ligger
udfordringen ofte i at ramme den rette balance mellem forskellige legitime politiske mål, bl.a.
fremme af kulturel mangfoldighed.
Fremme af kultur og kreativitet hænger nøje sammen med EU's bestemmelser om
copyright og andre rettigheder. Disse bestemmelser beskytter forfatteres,
producenters og kunstneres ophavsret med henblik på at sikre, at de har en
passende indtægt fra deres værker, samtidig med at beskyttede værker eller
fonogrammer kan vinde stor udbredelse og dermed fremme borgernes adgang til
Europa rige og forskelligartede kulturarv.
Direktivet om fjernsyn uden grænser, der blev vedtaget i 1989, har ved at fastsætte
betingelser for udsendelse af tv-programmer på tværs af grænserne i EU's indre
marked skabt et regelsæt for fri bevægelighed for europæisk audiovisuelt indhold i
EU. Det har i betydelig grad bidraget til at styrke mediepluralisme og kulturel
mangfoldighed. I den forbindelse fremmes kulturel mangfoldighed endvidere via
fremstød for europæiske og uafhængige produktioner.
Hvad angår statsstøtte kan kulturelle forhold tages i betragtning i henhold til
traktatens artikel 87, stk. 3, litra d)
6
, der blev indført ved Maastricht-traktaten. I
medfør af denne bestemmelse har Kommissionen i årenes løb godkendt en lang
række forskellige nationale foranstaltninger til gavn for så forskellige områder
som museer, kulturarv, teater- og musikproduktioner, trykte kulturmedier samt
film- og av-sektoren.
EU har udnævnt 2008 til det europæiske år for interkulturel dialog
7
, så bedste
praksis og metoder til dialog på tværs af kulturerne kan komme til udtryk og
fremhæves med henblik på at udforme en bæredygtig strategi for tiden efter 2008.
Der vil blive lagt særlig vægt på dialogens flersproglige dimension.
Endelig agter Kommissionen på grundlag af de eksisterende fællesskabs-
programmer at gøre 2009 til det europæiske år for kreativitet og innovation via
uddannelse og kultur med henblik på at øge offentlighedens viden, fremme den
politiske debat i medlemsstaterne og bidrage til at fremme kreativitet, innovation
og tværkulturelle kompetencer.
I de seneste år har medlemsstaterne afprøvet nye former for smidigt samarbejde med henblik
på at arbejde tættere sammen om at nå fælles mål. Rådet har vedtaget en flerårig arbejdsplan
for perioden 2005-2007
8
, og der er blevet udviklet fleksible former for samarbejde om
specifikke emner, f.eks. mobilitet for museers samlinger. Endvidere har regelmæssige
ministerkonferencer bidraget til udveksling af bedste praksis og dialog om politikker.
6
7
8
"Som forenelige med Fællesskabet kan betragtes: støtte til fremme af kulturen og bevarelse af
kulturarven, når den ikke ændrer samhandels- og konkurrencevilkårene i Fællesskabet i et omfang, der
strider mod de fælles interesser".
Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1983/2006/EF af 18. december 2006 (EUT L 412 af
30.12.2006).
Konklusioner fra 2616. samling i Rådet (uddannelse, ungdom og kultur), den 15.-16. november 2004.
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447272_0007.png
Europa-Parlamentet har med jævne mellemrum opfordret til styrket samarbejde i sine
beslutninger og henstillinger
9
. Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget har ligeledes fremhævet det organiserede civilsamfunds og de lokale og
regionale myndigheders rolle.
Kombineret med resultaterne af de vidtfavnende høringsrunder, der er gennemført som led i
udarbejdelsen af denne meddelelse, har disse erfaringer fået Kommissionen til at konkludere,
at tiden nu er moden til at udvikle en fælles kulturdagsorden samt nye partnerskaber og
metoder til samarbejde med medlemsstaterne, civilsamfundet og tredjelande.
2.2. EU's eksterne forbindelser
Kultur anerkendes som en vigtig bestanddel af EU's største samarbejdsprogrammer og
-instrumenter
10
og af EU's bilaterale aftaler med tredjelande. Det er også et centralt element i
det samarbejde med Europarådet, der er vokset frem, og som har muliggjort en fælles
gennemførelse af europæiske kulturarvsdage og visse aktioner i den vestlige del af
Balkanområdet.
Igennem en lang årrække er der gennemført mange forskellige kulturprojekter og
-programmer som led i EU's økonomiske og tekniske bistand overalt i verdens
udviklingsregioner. Kulturaktionerne vedrører bevarelse og restaurering af kulturarv,
fremstilling og distribution af kunstværker, oprettelse eller restaurering af museer,
kapacitetsopbygning hos lokale kulturaktører og kunstnere samt tilrettelæggelse af større
kulturbegivenheder. Kommissionen bestyrer endvidere midler og foranstaltninger til støtte for
oprettelse og styrkelse af virksomheder i kultursektoren, navnlig i film- og av-sektoren, i
partnerlande og til fremme af lokal adgang til kultur og kulturel mangfoldighed i tredjelande.
I nær tilknytning hertil har EU i stadig højere grad fokuseret på at intensivere støtten til
menneskerettigheder, herunder beskyttelse og fremme af kulturelle rettigheder, indfødte
befolkningsgruppers rettigheder og rettighederne for mennesker, der tilhører minoriteter, og
socialt marginaliserede mennesker.
Den tværkulturelle dialog, der er et af de primære redskaber til støtte for fred og
konfliktforebyggelse, er selvsagt blandt de basale mål for sådanne aktioner. Der blev iværksat
prioriterede aktioner i det øjemed på foranledning af den rådgivende gruppe, Kommissionens
formand havde oprettet, og som bl.a. også førte til oprettelse af "The Anna Lindh Euro-
Mediterranean Foundation for Dialogue between Cultures" i Alexandria og etablering af en
særskilt kulturdrøftelse som led i de politiske dialoger med mange tredjelande.
Desuden er Kommissionen på det seneste begyndt at styrke sit offentlighedsdiplomati, bl.a.
kulturbegivenheder, som ofte omfatter samarbejde med og blandt medlemsstaternes
kulturinstitutioner, for at formidle vigtige budskaber i tredjelande om Europa, europæisk
identitet og europæiske erfaringer med at bygge bro mellem forskellige kulturer.
9
10
Jf. betænkning om det kulturelle samarbejde i EU – Giorgio Ruffolo - A5-0281/2001.
F.eks. Cotonou-aftalen med lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet, naboskabs- og
partnerskabsprogrammer med nabolande og Rusland og udviklings- og samarbejdsinstrumentet
vedrørende Asien og Mellem- og Latinamerika.
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447272_0008.png
På et mere overordnet plan har Kommissionen fremlagt flerårige, tematiske programmer
under de finansielle overslag for 2007-2013 med henblik på finansiering af dels Fællesskabets
indsats for at udvikle lande og regioner dels indsatsen på internationalt plan. De tematiske
programmer "investering i mennesker" og "ikke-statslige aktører og lokale myndigheder i
udviklingsprocessen" er iværksat for at supplere det geografiske samarbejde via
landestrategipapirerne på kulturområdet. Nyere opinionsmålinger viser klart, at hovedparten
af Europas borgere - i lighed med stats- og regeringscheferne i juni 2006
11
- under indtryk af
globaliseringen ønsker en mere fremtrædende rolle for Europa i verden med en ekstern
politik, der afspejler de europæiske værdier på en ordentlig måde. Kultur spiller naturligvis en
central rolle i denne multilaterale fremgangsmåde, der opbygger konsensus.
At UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers
mangfoldighed træder hurtigt i kraft, er et eksempel på den kulturelle mangfoldigheds nye
rolle på internationalt plan: Som parter i konventionen har Fællesskabet og medlemsstaterne
forpligtet sig til at styrke et nyt kulturelt indsatsområde vedrørende global styring
(governance) og bæredygtig udvikling, bl.a. ved at forbedre det internationale samarbejde.
3.
M
ÅL FOR EN EUROPÆISK KULTURDAGSORDEN
De omfattende høringer, der blev gennemført i 2006, har gjort det muligt for Kommissionen
at finde en stærk konsensus vedrørende en ny EU-kulturdagsorden, der bygger på hidtidige
resultater og forstærker igangværende aktiviteter. Dagsordenen tænkes baseret på tre grupper
af mål, der hænger sammen indbyrdes.
Fremme af den kulturelle mangfoldighed og den tværkulturelle dialog
Fremme af kulturen som katalysator for kreativitet som led i Lissabon-strategien
for vækst og beskæftigelse
Fremme af kulturen som et afgørende element i EU's eksterne forbindelser.
De skulle være mål for EU's indsats fremover. Alle aktører skulle opfordres til at bidrage
under fuld hensyntagen til nærhedsprincippet.
For medlemsstaterne og deres regioner ville det indebære en videreudvikling af
deres politikker på disse områder med henvisning til fælles mål og bestræbelser på
at styre fælles aktiviteter bl.a. via en åben koordinationsmetode og ved at se
nærmere på mulighederne i forbindelse med EU-støtte.
For aktørerne i kultursektoren, f.eks. erhvervsorganisationer, kulturinstitutioner,
ikke-statslige organisationer, europæiske netværk og stiftelser, ville det indebære
en tæt dialog med EU-institutionerne og støtte til udvikling af nye EU-politikker
og -aktioner og udvikling af en indbyrdes dialog.
11
I juni 2006 godkendte Det Europæiske Råd Kommissionens forslag "Europa i verden — Praktiske
forslag til større sammenhæng, effektivitet og synlighed" [KOM(2006) 278].
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447272_0009.png
For Kommissionen ville det indebære en mobilisering af dens interne og eksterne
politik, fællesskabsprogrammer samt en opdateret funktion vedrørende
igangsætning, udveksling af god praksis og dialog med samtlige aktører.
For alle aktører ville det indebære en fornyet fornemmelse af partnerskab og
ejerskab i forhold til EU-indsatsen for at nå målene.
I det følgende afsnit forklares hvert af de overordnede mål nærmere.
3.1. Kulturel mangfoldighed og tværkulturel dialog
"Det er kunsten, der kan forme unge menneskers personlighed, så de får et åbent sind med
respekt for andre og ønsket om fred."
Yehudi Menuhin
I henhold til EF-traktaten er det et vigtigt mål for EU, at medlemsstaternes kulturer kan
udfolde sig, idet den nationale og regionale forskelligartethed respekteres. For på samme tid at
rykke vores fælles kulturarv frem i forgrunden og anerkende bidraget fra alle kulturer i vores
samfund er det nødvendigt at fremme den kulturelle mangfoldighed, samtidig med at der
udvises åbenhed og sker udveksling mellem forskellige kulturer. Eftersom vi lever i stadig
mere multikulturelle samfund, er det derfor nødvendigt, at vi fremmer dialog og kompetencer
på tværs af kulturerne. Det er også afgørende elementer i en global økonomi, når det drejer sig
om at forbedre beskæftigelsesevnen, tilpasningsevnen og mobiliteten hos kunstnere og
kulturarbejdere og ligeledes kunstværkernes mobilitet. Da borgerne er blandt dem, der
primært har gavn af øget kulturel mangfoldighed, er vi nødt til at give dem lettere adgang til
kultur og kulturelle frembringelser.
Der bør fokuseres på følgende specifikke mål:
Fremme mobilitet for kunstnere og kulturarbejdere og formidling af alle
kunstneriske frembringelser på tværs af landegrænser:
mobilisering af offentlige og private midler til fordel for kunstneres og
kulturarbejderes mobilitet inden for EU
fremme af mobilitet for kunstværker og andre kunstneriske frembringelser
forbedring af koordineringen på europæisk plan af aspekter vedrørende
kulturarbejderes mobilitet inden for EU med henblik på at tage hensyn til de
behov, der opstår som følge af kortvarig og hyppig mobilitet mellem
medlemsstaterne
Fremme og styrkelse af tværkulturelle kompetencer og tværkulturel dialog,
navnlig ved udvikling af "kulturel bevidsthed og udtryksevne", "sociale
kompetencer og medborgerkompetencer" og "kommunikativ kompetence i
fremmedsprog", som er blandt de nøglekompetencer vedrørende livslang læring,
der blev opstillet af Europa-Parlamentet og Rådet i 2006
12
.
12
Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 18. december 2006 om nøglekompetencer for livslang
læring (2006/962/EF) (EUT L 394 af 30.12.2006, s. 10).
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447272_0010.png
3.2. Kulturen som katalysator for kreativitet som led i Lissabon-strategien for vækst og
beskæftigelse
"Intelligens er programmeret med henblik på skabelse af forskellighed".
Francesco Alberoni
Kulturindustrien og den kreative sektor bidrager i væsentligt omfang til Europas BNP, vækst
og beskæftigelse. I en nyere uafhængig undersøgelse gennemført af Kommissionen skønnes
det f.eks., at over 5 mio. mennesker i 2004 arbejdede i kultursektoren, hvilket svarer til 3,1 %
af den samlede arbejdsstyrke i EU25. Kultursektoren stod for ca. 2,6 % af EU's BNP i 2003
med en vækstrate, der i 1999-2003 lå betydeligt højere end økonomien generelt set
13
. Disse
erhvervsgrene og den kreativitet, de genererer, er et vigtigt plus for Europas økonomi og
konkurrenceevne i en tid præget af globaliseringen.
Kulturens rolle i forbindelse med støtte til og skabelse af kreativitet og innovation skal
udforskes og fremmes. Kreativitet er fundamentet for samfundsmæssig og teknologisk
innovation og er derfor en vigtig drivkraft for vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse i EU.
Der bør fokuseres på følgende specifikke mål:
Fremme af kreativitet inden for uddannelse ved at inddrage kultursektoren og
bygge på kulturens potentiale som et konkret input/redskab for livslang læring og
fremme af kultur og kunst inden for uformel og formel uddannelse (herunder
sprogundervisning).
Fremme af kapacitetsopbygning i kultursektoren ved at støtte uddannelse inden
for kultursektoren i ledelseskompetencer, iværksætterkultur, viden om den
europæiske dimension/markedsaktiviteter og udvikling af innovative
finansieringskilder, herunder sponsorater, og bedre adgang til dem.
Udvikling af kreative partnerskaber mellem kultursektoren og andre sektorer
(f.eks. IKT, forskning, turisme og arbejdsmarkedets parter) med henblik på at
styrke de sociale og økonomiske virkninger af investeringer i kultur og kreativitet,
navnlig med hensyn til fremme af vækst og beskæftigelse og indsatsen for at
udvikle regioner og byer og gøre dem mere attraktive.
3.3. Kulturen som et afgørende element i EU's eksterne forbindelser
"Al kultur opstår ved blanding, samspil og konfrontation. Og vice versa er det isolation, der
dræber civilisationen."
Octavio Paz
Som parter i UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle
udtryksformers mangfoldighed har Fællesskabet og medlemsstaterne stadfæstes, at de har
forpligtet sig til at udforme en ny og mere proaktiv rolle for EU, når det drejer sig om EU's
internationale forbindelser, og til at integrere den kulturelle dimension som et afgørende
element i EU's forhold til partnerlande og -regioner. Dette forventes at bidrage til at give
større viden om og forståelse for Europas kulturer i hele verden.
13
Se undersøgelsen af kulturøkonomien i Europa gennemført af KEA for Europa-Kommissionen, 2006,
på adressen http://ec.europa.eu/culture/eac/sources_info/studies/studies_en.html.
DA
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For at opnå en sådan integrering er det af afgørende betydning at udvikle en aktiv tværkulturel
dialog med alle lande og alle regioner, idet man f.eks. drager fordel af EU's sproglige
forbindelser til mange lande. I den sammenhæng er det endvidere vigtigt at fremme vores
partneres store kulturelle mangfoldighed, at gavne lokal identitet, at fremme lokale
befolkningsgruppers adgang til kultur og at udvikle en finansieringskilde, der kan have direkte
betydning for den socioøkonomiske udvikling.
Med dette for øje vil EU følge en toleddet fremgangsmåde:
systematisk integrering af den kulturelle dimension og forskellige
kulturkomponenter i alle politikker, projekter og programmer, der vedrører
tredjelande og udviklingssamarbejde, med henblik på at forbedre kvaliteten af
EU's diplomatiske indsats og alle EU-samarbejdsaktiviteters leve- og
bæredygtighed, og
støtte til specifikke kulturaktioner og -begivenheder. Kultur udgør en særskilt
ressource, og adgang til kultur bør betragtes som et prioriteret emne i
udviklingspolitikken.
Der bør fokuseres på følgende specifikke mål:
Yderligere udvikling af den politiske dialog på kulturområdet med alle lande og
regioner og fremme af kulturudveksling mellem EU og tredjelande og regioner.
Fremme af markedsadgang til såvel europæiske som andre markeder for
kulturgoder og -tjenester fra udviklingslande via målrettede aktioner og aftaler om
fortrinsbehandling eller handelsrelaterede bistandsforanstaltninger.
Udnyttelse af EU's politikker vedrørende eksterne forbindelser og
udviklingssamarbejde til at beskytte og fremme kulturel mangfoldighed via
økonomisk og teknisk støtte dels til bevarelse af og adgang til kulturarv dels til
aktiv ansporing til og fremme af kulturaktiviteter overalt i verden.
Sikring af, at alle EU's samarbejdsprogrammer og -projekter ved udformningen og
gennemførelsen fuldt ud tager hensyn til den lokale kultur og bidrager til at
forbedre befolkningens adgang til kultur og til kunstneriske udtryksmidler,
herunder mellemfolkelige kontakter Særligt fokus på uddannelse, herunder en
indsats for at indarbejde kultur i læseplaner på alle niveauer i udviklingslande.
Fremme af EU's aktive deltagelse i internationale organisationers arbejde på det
kulturelle område og i FN's "Alliance of Civilisations"-initiativ.
DA
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
N
YE PARTNERSKABER OG ARBEJDSMETODER
For at realisere kulturdagsordenen skal Europa tage afsæt i et solidt partnerskab mellem
aktører med fire essentielle dimensioner.
4.1. Yderligere udvikling af dialogen med kultursektoren
Kommissionen agter at videreføre en struktureret dialog med sektoren. Det skulle skabe
rammerne for regelmæssig udveksling af synspunkter og bedste praksis, input til
politikudformningen, opfølgning og evaluering.
For at sikre legitimitet bør kultursektoren fortsat så vidt muligt organisere sig selv, for at der
kan findes repræsentative dialogpartnere. Kommissionen ser positivt på den gradvise
strukturering, der allerede er i gang, idet der er opstået nogle repræsentative organisationer og
nogle samarbejdsstrukturer, f.eks. en civilsamfundsplatform for tværkulturel dialog.
Kommissionen er imidlertid bevidst om sektorens særegne karakter, bl.a. dens heterogenitet
(erhvervsorganisationer, kulturinstitutioner med forskellige grader af uafhængighed, ikke-
statslige organisationer, europæiske netværk, netværk uden for EU, stiftelser osv.) og den
mangel på kommunikation, der har været mellem kulturindustrien og andre kulturaktører,
samt de udfordringer, dette giver med hensyn til en mere omfattende strukturering af sektoren.
Konsekvensen heraf har været en mere udvisket kultursektor på europæisk plan.
For at udvikle en bedre dialog mellem Kommissionen og de forskellige aktører foreslår
Kommissionen følgende tiltag:
En kortlægning af sektoren med henblik på at identificere alle aktørerne og øge
kendskabet til dem.
Etablering af et "kulturforum", hvor aktørerne kan høres, og med henblik på at
fremme oprettelsen af en selvorganiserende platform eller en række platforme for
aktørerne.
Tilskyndelse til, at repræsentative synspunkter udtrykkes af individuelle kunstnere
og intellektuelle på europæisk plan ("kulturambassadører"), herunder udforskning
af muligheden for et online virtuelt europæisk forum, der tillader udveksling af
synspunkter og kunstneriske frembringelser, og som henvender sig til borgerne.
Ansporing af arbejdsmarkedets parter til inden for kultursektorerne yderligere at
udvikle deres selvstændige dialog i henhold til traktatens artikel 138 og 139. På
samme retsgrundlag eksisterer der i forvejen sektordialogudvalg for sektoren for
scenekunst og av-sektoren.
Bibringelse af en kulturel dimension til offentlige debatter i Europa ved
anvendelse af Kommissionens repræsentationer. Ved at give kulturen en central
placering styrkes dialogen, og man henvender sig til nye befolkningsgrupper.
DA
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.2. Etablering af en åben koordinationsmetode
Som nævnt vedtog medlemsstaterne i Rådet en fælles arbejdsplan for 2005-2007.
Arbejdsplanen skal nu fornyes, og efter Kommissionens opfattelse er tiden moden til, at med-
lemsstaterne intensiverer deres samarbejde ved at anvende den åbne koordinationsmetode i en
partnerskabsånd.
Den åbne koordinationsmetode udgør en passende ramme for samarbejde mellem
medlemsstaterne på kulturområdet. Der er tale om ikke-bindende, mellemstatslige rammer for
politikudveksling og samordnet indsats, som egner sig til et område som dette, hvor
kompetencen i høj grad fortsat hører hjemme på medlemsstatsplan. Det går ud på at aftale
fælles mål med regelmæssig opfølgning af, hvordan det går, og med udveksling af bedste
praksis og relevante data med henblik på at fremme gensidig læring.
Den åbne koordinationsmetode findes allerede inden for beskæftigelse, social beskyttelse,
uddannelse og ungdomspolitik. På disse områder har den åbne koordinationsmetode været
med til at styrke medlemsstaternes politikudformning, idet regelmæssig deltagelse i en proces
på EU-plan profilerer sådanne politikker på nationalt plan og skaber et ekstra incitament for
dem. Samtidig sætter den medlemsstaterne i stand til at lære af hinanden. Og den giver
aktørerne inden for disse politikområder mulighed for at blive hørt på EU-plan, hvilket de
ellers ikke ville have haft.
Det er imidlertid afgørende, at man ved udformningen af en åben koordinationsmetode for
kultursektoren fuldt ud tager sektorens særtræk i betragtning. Dette forudsætter, at man i en
partnerskabsånd sammen med medlemsstaterne anvender en fleksibel fremgangsmåde, idet
opstillingen af overordnede mål skal følges op med et simpelt system for regelmæssig
rapportering.
Kommissionen foreslår, at Ministerrådet på grundlag af denne meddelelse giver grønt lys for
ovenstående mål, opstiller prioritering og aftaler en opfølgning hvert andet år. Som led i
opfølgningen vil så Kommissionen hvert andet år sammen med højtstående repræsentanter for
medlemsstaterne udarbejde en fælles rapport, der sammenfatter de vigtigste emner og
tendenser og gør rede for, hvordan det går i medlemsstaterne med at nå de fælles mål.
Medlemsstaterne bør opfordres til i fuldt omfang at inddrage lokale og regionale myndigheder
og kulturaktører på nationalt plan i opfølgningsarbejdet og til i deres nationale rapporter at
beskrive, hvordan de er blevet inddraget. På EU-plan agter Kommissionen at inddrage aktører
i arbejdet via ovennævnte kulturforum. I året forud for offentliggørelsen af rapporten agter
Kommissionen at arrangere et møde for at få input fra civilsamfundet.
Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget bør
inddrages i arbejdet.
De relevante EU-instanser, der beskæftiger sig med de eksterne forbindelser, bl.a.
udenrigsministrene, bør efter behov inddrages i arbejdet for at nå målene vedrørende de
eksterne forbindelser. Kommissionen bør sammen med medlemsstaterne bestræbe sig på at
forstærke en EU-dækkende koordinering af aktiviteter vedrørende kultursamarbejde. Dette
omfatter identifikation og udveksling af bedste praksis. Ved udarbejdelsen af
landestrategipapirer og strategier for fælles bistand vil der fortsat blive lagt vægt på en mere
koordineret og harmoniseret indsats.
DA
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.3. Bistand til evidensbaseret politikudformning
Kommissionen vil efter behov fungere som hjælper og koordinator i forhold til hvert af
ovennævnte mål og den foreslåede åbne koordinationsmetode.
Arbejdet hen imod målene forudsætter bedre forståelse af kultursektorens bidrag til Lissabon-
dagsordenen med henblik på at bane vejen for en evidensbaseret politik. Det omfatter
udveksling af eksisterende data, case studies, samarbejde om evaluering og konsekvens-
analysemetodik. Det forudsætter imidlertid også udredning og, om nødvendigt, forbedring af
nationale statistiske oplysninger samt sikring af bedre sammenlignelighed mellem nationale
statistikker, idet koordineringen forestås af Eurostat.
I den forbindelse vil Kommissionen iværksætte en række undersøgelser og samarbejde på
tværs af tjenestegrenene med henblik på at støtte de foreslåede mål og evidensbaseret
politikudformning og aktioner. Den vil anspore til netværksarbejde blandt dem, der er
involveret i konsekvensanalyse og evaluering af kulturpolitik på europæisk, nationalt,
regionalt eller lokalt niveau.
4.4. Integrering af kultur i alle relevante politikker
I henhold til EF-traktatens artikel 151, stk. 4, skal Fællesskabet tage hensyn til de kulturelle
aspekter i sin indsats i henhold til de andre bestemmelser i traktaten, navnlig med henblik på
at respektere og fremme sine kulturers mangfoldighed.
For bedre at løse den opgave skal Kommissionen styrke sin interne koordinering på tværs af
tjenestegrenene og uddybe sin analyse af berøringsfladen mellem kulturel mangfoldighed og
andre fællesskabspolitikker med henblik på at ramme den rette balance mellem forskellige
legitime politiske mål, bl.a. fremme af kulturel mangfoldighed, når der træffes beslutning eller
fremsættes forslag vedrørende forskrifter eller finansiering. Med dette for øje har
Kommissionen f.eks. for nylig oprettet en ny tværgående gruppe.
Hvad angår den eksterne dimension lægges der især vægt på den multi- og tværkulturelle
dialog og dialogen på tværs af religioner, hvilket fremmer forståelse mellem EU og
internationale partnere og henvender sig til flere og flere i partnerlandene. I den forbindelse
spiller uddannelse, især uddannelse i menneskerettigheder, en betydelig rolle. Det nye
Erasmus Mundus-program vil bidrage til dette. Kommissionen støtter dialog og
kulturrelaterede aktiviteter som led i den europæiske naboskabspolitik (ENP), programmet
"investering i mennesker" og "The Anna Lindh Euro-Mediterranean Foundation" samt i
forbindelse med FN's "Alliance of Civilisations". Der er oprettet særlige programmer for
kultursamarbejde (f.eks. Culture Fund for India) sammen med visse partnerlande i ENP-
region, i Asien og andre steder. Der er tale om uafhængige aktiviteter.
For effektivt at støtte kulturspecifikke aktioner i AVS-lande foreslår Kommissionen, at der
oprettes en EU-AVS-kulturfond som et fælles europæisk bidrag til at støtte distribution og i
visse tilfælde fremstilling af AVS-kulturgoder. Fonden vil anspore til, at der opstår lokale
markeder og industrier, og dermed lette og fremme lokalbefolkningens adgang til kultur og til
diverse kunstneriske udtryksmidler, og den vil også forøge AVS-kulturgoders adgang til
europæiske markeder via bedre adgang til distributionsnet og -platforme i EU.
Den 10. Europæiske Udviklingsfond vil tilvejebringe startkapital til den nye fond, som vil
blive suppleret af EU-medlemsstaternes bidrag.
DA
14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
K
ONKLUSION
"Kultur er ikke en luksus, men en nødvendighed."
Gao Xingjian
Efter Kommissionens opfattelse er tiden moden til en ny europæisk kulturdagsorden, som
tager højde for realiteterne i dagens stadig mere globaliserede verden.
I denne meddelelse fremsættes konkrete forslag vedrørende såvel nogle fælles mål som nye
metoder til intensivering af kultursamarbejdet i EU.
Europa-Parlamentet, Rådet, Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale
Udvalg opfordres til at reagere på meddelelsen.
Rådet opfordres til at tage de fornødne skridt til at træffe beslutning om fælles mål og om en
passende rapporteringsmåde inden for den foreslåede åbne koordinationsmetode, og Det
Europæiske Råd opfordres til at godkende dette i sine konklusioner.
DA
15
DA