Europaudvalget 2006-07
KOM (2007) 0298
Offentligt
1447321_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 6.6.2007
KOM(2007) 298 endelig
2007/0112 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2003/109/EF for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte
personer under international beskyttelse
(forelagt af Kommissionen)
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447321_0002.png
BEGRUNDELSE
1) B
AGGRUNDEN FOR FORSLAGET
110
•
Begrundelse og formål
Flygtninge og personer under subsidiær beskyttelse (herefter også benævnt "personer
under international beskyttelse") har på nuværende tidspunkt ikke ret til status som
fastboende udlænding i medfør af Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003
om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding. Rådet og
Kommissionen, der anerkender dette hul i reglerne, opfordrede i en fælleserklæring af
8. maj 2003 til, at Rådets direktiv 2003/109/EF udvides til at omfatte personer under
international beskyttelse. Dette forslag har til formål at give denne erklæring virkning
ved at lade personer under international beskyttelse være omfattet af
anvendelsesområdet for Rådets direktiv 2003/109/EF.
120
•
Generel baggrund
I Kommissionens forslag af 2001 til Rådets direktiv 2003/109/EF
1
kunne flygtninge
efter fem års lovligt og kontinuerligt ophold i en medlemsstat få status som fastboende
udlænding og samtidig være fritaget for at have faste, regelmæssige og tilstrækkelige
ressourcer og egen sygeforsikring.
Under forhandlingerne blev det imidlertid besluttet at udelukke flygtninge fra
direktivets anvendelsesområde, og i en fælleserklæring fra Rådet og Kommissionen på
Rådets møde (retlige og indre anliggender) den 8. maj 2003 enedes man om, at
Kommissionen skulle fremlægge et forslag til direktiv om udvidelse af statussen som
fastboende udlænding til også at omfatte flygtninge og personer under subsidiær
beskyttelse, idet der skulle tages hensyn til undersøgelsen vedrørende overførslen af
beskyttelsesstatussen.
130
•
Gældende bestemmelser på det område, forslaget vedrører
Statussen som fastboende udlænding og de rettigheder og fordele, der følger heraf, er
fastsat i Rådets direktiv 2003/109/EF, der efter vedtagelsen af dette forslag også finder
anvendelse på personer under international beskyttelse. I henhold til Rådets direktiv
2004/83/EF af 29. april 2004 er personer under international beskyttelse
tredjelandsstatsborgere eller statsløse, der er blevet anerkendt som flygtninge eller
personer, der behøver subsidiær beskyttelse i den betydning, der anvendes i direktivet.
140
•
Overensstemmelse med andre EU-politikker
Dette forslag er fuldt og helt i overensstemmelse med konklusionerne af Det
Europæiske Råds møde i Tammerfors i 1999 og Haag-programmet af 2004 om
retfærdig behandling af tredjelandsstatsborgere.
2) H
ØRING AF DE BERØRTE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE
1
KOM(2001) 127 endelig.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
211
Høring af de berørte parter
I 2004 drøftede Kommissionens tjenestegrene uformelt de brede linjer i dette forslag
med medlemsstaterne i udvalget for indvandring og asyl (CIA) og på to uformelle
ekspertmøder.
FN's Højkommissær for Flygtninge, Det Europæiske Råd for Flygtninge og Personer i
Eksil samt Churches' Commission for Migrants in Europe (CCME) blev også uformelt
hørt i 2004.
Flygtningerådet i Danmark, Migration Policy Institute og Institute for Migration and
Ethnic Studies gennemførte på Kommissionens vegne en undersøgelse vedrørende
overførslen af beskyttelsesstatus i EU i lyset af det fælles europæiske asylsystem og
målsætningen om en ensartet status, der er gyldig i hele EU, for personer, der opnår
asyl. Rapporten om undersøgelsen består af tre dele, der beskriver de nuværende
retsregler, praksis i 11 medlemsstater og en ikke-medlemsstat samt den fremtidige
situation for så vidt angår en fællesskabsmekanisme til overførsel af
beskyttelsesstatus. De ansvarlige for undersøgelsen hørte 11 medlemsstater, FN's
Højkommissær for Flygtninge og Europarådet (om den europæiske aftale om
ansvarsoverførsel). Der var bred konsensus om den endelige rapport, som
medlemsstaternes eksperter drøftede.
212
De hørte parter hilste udvidelsen af direktivet til også at omfatte flygtninge
velkommen. Nogle medlemsstater udtrykte dog tvivl om medtagelsen af personer
under subsidiær beskyttelse. Kommissionen besluttede alligevel at medtage denne
gruppe i forslaget, fordi den finder, at alle tredjelandsstatsborgere, der har haft ophold
i fem år i værtsmedlemsstaten, bør være omfattet (i fælleserklæringen af maj 2003
blev der også henvist til begge kategorier).
De fleste af de hørte parter var enige i analysen i undersøgelsen om, at overførslen af
beskyttelsen kan ske, selv før en person får status som fastboende udlænding, hvilket
indebærer, at overførslen af beskyttelsen fortjener at blive behandlet i et særskilt
forslag. De fleste af de hørte parter var også enige i, at en fællesskabsmekanisme
vedrørende overførsel af beskyttelse indebærer en gensidig anerkendelse af
beslutninger om at give asyl, hvilket til gengæld kræver en tilstrækkelig grad af
harmonisering af medlemsstaternes asylprocedurer. Kommissionen besluttede følgelig
ikke at medtage en fællesskabsmekanisme for overførsel af beskyttelse i dette forslag.
3) F
ORSLAGETS RETLIGE ASPEKTER
305
ÆNDRING AF RÅDETS DIREKTIV 2003/109/EF
Hovedformålet med forslaget er at tilbyde personer under international beskyttelse
retssikkerhed for så vidt angår deres bopæl i en medlemsstat og rettigheder, der er
sammenlignelige med dem, EU-borgere har efter fem års lovligt ophold, og derved
lukke det hul, direktiv 2004/83/EF skabte. Det sker ved at fjerne alle undtagelser fra
anvendelsesområdet for direktiv 2003/109/EF vedrørende personer under international
beskyttelse og samtidig tage hensyn til deres særlige stilling sammenlignet med andre
tredjelandsstatsborgere, når det er nødvendigt.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
STATUS SOM FASTBOENDE UDLÆNDING I DEN FØRSTE MEDLEMSSTAT
Personer under international beskyttelse bør derfor kunne få status som fastboende
udlænding i den medlemsstat, der gav dem beskyttelse, på samme vilkår som dem, der
gælder for andre tredjelandsstatsborgere. Personer under international beskyttelse, der
opnår status som fastboende udlænding, bør desuden fuldt og helt nyde godt af de
rettigheder og fordele, der er knyttet til denne status, og bør derfor være omfattet af de
restriktioner og begrænsninger i disse rettigheder og ydelser, der er fastsat i direktiv
2003/109/EF. Så længe en fastboende udlænding fortsat er under international
beskyttelse i medfør af direktiv 2004/83/EF, kan den pågældendes rettigheder i medfør
af direktiv 2004/83/EF imidlertid ikke indskrænkes af begrænsningerne i direktiv
2003/109/EF. Spørgsmålet om, hvorvidt personer under international beskyttelse, der
får status som fastboende udlænding, stadig har brug for international beskyttelse, eller
om de stadig har ret til international beskyttelsesstatus i medfør af direktiv
2004/83/EF, ligger uden for anvendelsesområdet for dette direktiv.
Ikke desto mindre kræver det forhold, at en person opnår beskyttelse, at "non-
refoulement"-princippet respekteres i tilfælde af tilbagetrækning eller tab af statussen
som fastboende udlænding i den første medlemsstat.
STATUS SOM FASTBOENDE UDLÆNDING I DEN ANDEN MEDLEMSSTAT
I kapitel III i Rådets direktiv 2003/109/EF fastsættes de betingelser, hvorunder
fastboende udlændinge kan udøve deres bopælsrettigheder i en anden medlemsstat.
Disse betingelser bør fuldt ud finde anvendelse på personer under international
beskyttelse, der har opnået status som fastboende udlænding.
Personer under international beskyttelse, der i medfør af artikel 23 i
direktiv 2003/109/EF ansøger om status som fastboende udlænding i en anden
medlemsstat end den, der gav dem international beskyttelse, er forpligtet til at
overholde alle relevante betingelser i direktiv 2003/109/EF.
INGEN FÆLLESSKABSMEKANISME VEDRØRENDE OVERFØRSEL AF
BESKYTTELSESANSVARET SOM FØLGE AF ÆNDRINGEN AF DIREKTIV
2003/109/EF
Dette direktiv giver kun på bestemte betingelser fastboende udlændinge, ikke personer
under international beskyttelse som sådan, ret til at tage ophold i en anden
medlemsstat (direktiv 2004/83/EF giver dem heller ikke denne rettighed). Selv om det
at tage ophold i en anden medlemsstat i visse tilfælde kan medføre en overførsel af
beskyttelsesansvaret på et bestemt tidspunkt, ligger dette spørgsmål uden for
anvendelsesområdet for dette direktiv.
Selv om der ikke foreligger pålidelige statistiske oplysninger, viser ovennævnte
undersøgelse af overførslen af beskyttelsesansvaret, at der sjældent anmodes om en
overførsel heraf. I praksis skaber forskellene i medlemsstaternes fortolkning af de
eksisterende retsbestemmelser vedrørende overførsel af beskyttelsesansvaret ikke
uløselige problemer. Undersøgelsen tydeliggør også, at overførslen af
beskyttelsesansvaret ikke i sig selv er knyttet til den status som fastboende udlænding,
som personer under international beskyttelse kan få, da en flygtning kan få lov til at
tage ophold i en anden medlemsstat (af arbejds- eller familiemæssige årsager), selv
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
inden den pågældende har fået status som fastboende udlænding i den første
medlemsstat. Overførsel af beskyttelsesansvaret indebærer desuden en gensidig
anerkendelse af beslutninger om at give asyl mellem medlemsstaterne, hvilket til
gengæld kræver en grad af harmonisering af medlemsstaternes asylprocedurer, der
ikke eksisterer på nuværende tidspunkt.
Som følge heraf indeholder forslaget om at ændre direktiv 2003/109/EF ikke en
mekanisme om overførsel af beskyttelsesansvaret i medfør af fællesskabsretten. Det
indebærer, at anmodninger om overførsel af beskyttelsesansvaret fortsat er omfattet af
Genève-konventionen af 1951 og den europæiske aftale om overførsel af ansvaret for
flygtninge inden for rammerne af Europarådet, når det er relevant.
SIKRING AF DEN ANDEN MEDLEMSSTATS RESPEKT FOR "NON-
REFOULEMENT"-PRINCIPPET
Da forslaget ikke vedrører overførslen af ansvaret for international beskyttelse, er det
vigtigt at sikre respekten for "non-refoulement"-princippet i den anden medlemsstat.
Dette spørgsmål får endnu større betydning, når en person under international
beskyttelse, der allerede har fået status som fastboende udlænding i en medlemsstat
(den første medlemsstat), også får status som fastboende udlænding i en anden
medlemsstat (den anden medlemsstat) efter at have haft ophold der i fem år.
Det skal følgelig sikres, at myndighederne i den anden medlemsstat fuldt ud er
opmærksom på, at en fastboende udlænding, der anmoder om ophold på den
medlemsstats område, har fået international beskyttelse i en anden medlemsstat. Det
bør sikres både i tilfælde af, at fastboende udlændinge under international beskyttelse,
endnu ikke har fået status som fastboende udlændinge i den anden medlemsstat, og i
tilfælde af, at de allerede har fået denne status i den anden medlemsstat. Med henblik
herpå foreslås det i artikel 8, at disse oplysninger nævnes i opholdstilladelsen for
fastboende udlændinge under "bemærkninger". Selv om dette ikke i sig selv er bevis
for, at en person på nuværende tidspunkt er under international beskyttelse, vil det
garantere, at myndighederne i den anden medlemsstat er opmærksom på den
pågældende fastboende udlændings eventuelle fortsatte behov for international
beskyttelse (baggrunden for den internationale beskyttelse). Når en fastboende
udlænding får status som fastboende udlænding også i den anden medlemsstat, bør
disse oplysninger anføres på den opholdstilladelse, sidstnævnte medlemsstat udsteder,
medmindre denne efter konsultation af den medlemsstat, der gav beskyttelsesstatus,
kan fastslå, at denne status i mellemtiden er blevet ophævet.
Med henblik på de tilfælde, hvor en tredjelandsstatsborger endnu ikke har fået status
som fastboende udlænding i den anden medlemsstat, bør artikel 22 i
direktiv 2003/109/EF også ændres, således at det kun er muligt for den anden
medlemsstat at udsende fastboende udlændinge, hvis opholdstilladelse indeholder en
bemærkning om, at de er under international beskyttelse i en anden medlemsstat – og
som derfor stadig kan have brug for beskyttelse – til den første medlemsstat.
Med henblik på de tilfælde, hvor en tredjelandsstatsborger får status som fastboende
udlænding i den anden medlemsstat, bør artikel 12 ændres, således at der fastsættes
bestemmelser om, at hvis myndighederne i den anden medlemsstat overvejer at træffe
beslutning om udvisning, skal de konsultere myndighederne i den medlemsstat, der
gav den pågældende person beskyttelse. Hvis den medlemsstat bekræfter, at personen
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
stadig er under international beskyttelse, er det kun muligt for den anden medlemsstat
at udvise den pågældende til den medlemsstat, der oprindeligt gav den pågældende
beskyttelse.
Begge tilfælde af tilbagetagelse bør imidlertid ikke påvirke bestemmelserne i
artikel 21, stk. 2, i direktiv 2004/83/EF for så vidt angår undtagelser fra beskyttelse
mod "refoulement".
4) R
ETSGRUNDLAG
310
Dette forslag ændrer direktiv 2003/109/EF og har samme hjemmel som dette, nemlig
EF-traktatens artikel 63, stk. 3, litra a), og artikel 63, stk. 4. Det retsgrundlag er
hensigtsmæssigt, da det at give personer under international beskyttelse status som
fastboende udlænding udgør et redskab for deres integration som
tredjelandsstatsborgere i værtsmedlemsstaten, og det vedrører derfor
indvandringspolitikken.
Det Forenede Kongerige og Irland er ikke bundet af direktiv 2003/109/EF som følge
af protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som
bilag til traktaterne. På samme måde er Danmark ikke bundet i medfør af protokollen
om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaterne.
5) S
UBSIDIARITETSPRINCIPPET
321
Personer under international beskyttelse falder uden for anvendelsesområdet for
direktiv 2003/109/EF, hvilket betyder, at medlemsstaterne på nationalt plan beslutter,
hvorvidt og i givet fald på hvilke betingelser personer under international beskyttelse
kan få en mere permanent status, og hvilket omfang en sådan status skal have. På
nuværende tidspunkt kan de opnå denne status i nogle medlemsstater, men ikke i alle.
Omfanget af denne status varierer desuden fra medlemsstat til medlemsstat. Rådet og
Kommissionen er imidlertid enedes om, at personer under international beskyttelse bør
have ret til status som fastboende udlænding, jf. direktiv 2003/109/EF, i alle
medlemsstater på sammenlignelige vilkår. Det kræver, at der vedtages fælles regler på
fællesskabsplan.
En ændring af direktiv 2003/109/EF er derfor den bedste måde at sikre samme
behandling af alle tredjelandsstatsborgere, der har haft lovligt ophold i en medlemsstat
i et vist tidsrum.
325
6) P
ROPORTIONALITETSPRINCIPPET
331
En fællesskabsindsats må derfor være den enkleste måde at virkeliggøre forslagets
formål på og sikre en effektiv gennemførelse heraf. Det er på den baggrund, at der er
valgt et direktiv som retsinstrument til at ændre et eksisterende direktiv. Der fastsættes
generelle principper heri, men det overlades til de medlemsstater, det er rettet til, at
vælge den meste hensigtsmæssige form og metode til at gennemføre disse principper i
deres nationale retssystem og generelt. I forslaget til direktiv fastsættes kun
betingelserne for, at tredjelandsstatsborgere under international beskyttelse, kan opnå
status som fastboende udlænding. Medlemsstaterne kan, hvis de ønsker det, fastsætte
gunstigere betingelser for at opnå status som fastboende udlænding, der udelukkende
finder anvendelse nationalt.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7) N
ÆRMERE REDEGØRELSE FOR FORSLAGET
570
Ændring af artikel 2
I lyset af den nødvendige forbindelse mellem direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004
om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere
eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver
international beskyttelse, og direktiv 2003/109/EF, er det, når der er tale om at
definere den gruppe tredjelandsstatsborgere, der også bør kunne opnå status som
fastboende udlænding, hensigtsmæssigt i artikel 2 i direktiv 2003/109/EF at tilføje en
henvisning til nøgledefinitionen af "international beskyttelse" i direktiv 2004/83/EF.
Ændring af artikel 3
Det foreslås at slette de bestemmelser, der udelukker personer under international
beskyttelse fra anvendelsesområdet for Rådets direktiv 2003/109/EF.
Ændring af artikel 4
Det foreslås at ændre artikel 4 i direktiv 2003/109/EF for ved beregningen af de "fem
års lovligt ophold" i en medlemsstat at tage hensyn til varigheden af asylproceduren.
Dette sikrer en retfærdig behandling, hvis tredjelandsstatsborgere får international
beskyttelsesstatus som følge af en fornyet behandling af eller en klage over en
tidligere negativ afgørelse i forbindelse med den pågældende asylansøgning.
Ændring af artikel 8
Artikel 8-11 i direktiv 2003/109/EF finder fuldt og helt anvendelse på personer under
international beskyttelse, der indgiver en ansøgning om status som fastboende
udlænding i en medlemsstat.
Det er imidlertid nødvendigt at tage fat på medlemsstaternes bekymring for så vidt
angår respekten for "non-refoulement"-princippet, når statussen som fastboende
udlænding kan ophæves på grundlag af direktiv 2003/109/EF. Bekymringen går på det
forhold, at det er muligt at overse baggrunden for beskyttelsen af en
tredjelandsstatsborger, hvis de nationale myndigheder, der giver og ophæver den
internationale beskyttelsesstatus, ikke er de samme som dem, der giver og ophæver
statussen som fastboende udlænding. Dette spørgsmål er også vigtigt, når en person
under international beskyttelse, der har fået status som fastboende udlænding, flytter
til en anden medlemsstat og efter at have haft ophold der i fem år får status som
fastboende udlænding i denne medlemsstat.
For derfor at sikre, at de kompetente myndigheder kender til baggrunden for
beskyttelsen, forpligter den foreslåede ændring af artikel 8 medlemsstaterne til, når de
udsteder EF-opholdstilladelser for fastboende udlændinge til personer under
international beskyttelse, at anføre en særlig bemærkning om, at
tredjelandsstatsborgeren har fået beskyttelsesstatus.
Den anden medlemsstat, der giver en tredjelandsstatsborger status som fastboende
udlænding, bør, når nævnte bemærkning er anført i tredjelandsstatsborgerens EF-
opholdstilladelse for fastboende udlændinge, der er udstedt af den første medlemsstat,
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447321_0008.png
anføre de samme oplysninger. Den anden medlemsstat skal dog ikke anføre disse
oplysninger på opholdstilladelsen, hvis den efter at have konsulteret den medlemsstat,
der i henhold til bemærkningen gav international beskyttelse, finder ud af, at den
internationale beskyttelsesstatus er ophævet.
Ændring af artikel 11
Spørgsmålet om, hvorvidt personer under international beskyttelse, der får status som
fastboende udlændinge, stadig har brug for international beskyttelse, eller om de
bevarer deres internationale beskyttelsesstatus i medfør af direktiv 2004/83/EF, ligger
uden for anvendelsesområdet for dette direktiv. Hvis de bevarer deres internationale
beskyttelsesstatus i medfør af direktiv 2004/83/EF, og de har ophold i den
medlemsstat, der gav dem denne status, har de fortsat ret til at få de rettigheder og
fordele, der er knyttet til denne status.
Det er derfor nødvendigt at ændre artikel 11 for at præcisere, at mulighederne for at
begrænse princippet om lige behandling, der er omhandlet i denne artikel, kun finder
anvendelse i deres tilfælde, for så vidt som de er forenelige med bestemmelserne i
direktiv 2004/83/EF.
Ændring af artikel 12 og 22
Selv om overførslen af beskyttelsesansvaret ligger uden for dette direktivs
anvendelsesområde, er medlemsstaterne stadig bundet af "non-refoulement"-
princippet i Genève-konventionen af 1951 - og afspejlet i artikel 21 i
direktiv 2004/83/EF - og den europæiske menneskerettighedskonvention, særlig
artikel 3, når de anvender dette direktivs bestemmelser vedrørende udsendelse fra EU's
område.
De foreslåede ændringer af artikel 12 (nyt stk. 3a og 6) og artikel 22 (nyt stk. 3a) har
til formål så vidt muligt at sikre, at "non-refoulement"-princippet er sikret i alle
situationer, der kan opstå, når en person under international beskyttelse udøver sine
rettigheder i henhold til direktiv 2003/109/EF. I praksis skal medlemsstaterne først
vurdere, om direktiv 2004/83/EF (stadig) finder anvendelse på tredjelandsstats-
borgeren, og i givet fald hvorvidt udsendelsen af tredjelandsstatsborgeren fra EU's
område vil være i overensstemmelse med "non-refoulement"-princippet.
A) Udvisning fra den medlemsstat, der gav status som fastboende udlænding –
artikel 12
Med henblik på de tilfælde, hvor både status som fastboende udlænding og den
internationale beskyttelse i henhold til den bemærkning, der anføres i medfør af
artikel 8, stk. 4, blev givet af samme medlemsstat, sikrer det nye stk. 6, at artikel 21 i
direktiv 2004/83/EF overholdes. Det vil give en medlemsstat, der overvejer at træffe
beslutning om udvisning, pligt til at kontrollere, om tredjelandsstatsborgeren stadig er
under international beskyttelse. Hvis det er tilfældet, er udvisning kun muligt i de
tilfælde, der er omhandlet i denne bestemmelse.
Med henblik på de tilfælde, hvor den internationale beskyttelse i henhold til den
bemærkning, der anføres i medfør af artikel 8, stk. 4, blev givet af en anden
medlemsstat end den, der gav tredjelandsstatsborgeren status som fastboende
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447321_0009.png
udlænding, tilføjes der et nyt stk. 3b til artikel 12. Denne bestemmelse forpligter den
anden medlemsstat, der overvejer at træffe beslutning om udvisning, til at konsultere
den medlemsstat, der i henhold til bemærkningen har givet international beskyttelse til
den pågældende tredjelandsstatsborger. Hvis det efter konsultationen fastslås, at
tredjelandsstatsborgeren stadig er under international beskyttelse i den konsulterede
medlemsstat, er det kun muligt at udvise den pågældende til denne medlemsstat. I så
tilfælde er sidstnævnte medlemsstat forpligtet til at tage den pågældende
tredjelandsstatsborger tilbage uden formaliteter. Det nye stk. 6 garanterer imidlertid, at
det stadig er muligt at udvise tredjelandsstatsborgeren fra EU's område, hvis
betingelserne i artikel 21, stk. 2, i direktiv 2004/83/EF er opfyldt.
I begge ovennævnte tilfælde kan tilbagetagelsesmekanismen selvfølgelig ikke
anvendes, hvis der er sket en overførsel af beskyttelsesansvaret for den pågældende
person mellem den første og den anden medlemsstat i overensstemmelse med deres
forpligtelser i henhold til internationale instrumenter.
B) Udvisning fra en medlemsstat, hvor den fastboende udlænding har udøvet sin ret til
mobilitet i henhold til direktivets kapitel III - artikel 22
For at sikre respekten for "non-refoulement"-princippet i tilfælde, hvor en fastboende
udlænding, der er under international beskyttelse, har ophold i en anden medlemsstat,
men endnu ikke har opnået status som fastboende udlænding i den medlemsstat, bør
muligheden for udsendelse på grundlag af artikel 22 begrænses til udsendelse til den
første medlemsstat. I henhold til den nye artikel 22, stk. 3a, er det imidlertid stadig
muligt at udvise tredjelandsstatsborgeren fra EU's område, hvis betingelserne i
artikel 21, stk. 2, i direktiv 2004/83/EF er opfyldt.
11
Ændring af artikel 25
For at lette den nødvendige udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne som
krævet i artikel 12, stk. 3a, bør artikel 25 følgelig ændres, således at det bliver muligt
også at anvende netværket af nationale kontaktpunkter til det formål.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447321_0010.png
2007/0112 (CNS)
Forslag til
RÅDETS DIREKTIV
om ændring af direktiv 2003/109/EF for at udvide dets anvendelsesområde til at omfatte
personer under international beskyttelse
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63,
nr. 3) og 4),
under henvisning til forslag fra Kommissionen
2
,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet
3
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
4
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
5
, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status
som fastboende udlænding
6
finder ikke anvendelse på flygtninge og personer under
subsidiær beskyttelse, der er omfattet af Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004
om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere
eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver
international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse
7
.
Udsigterne til at få status som fastboende udlænding udgør et vigtigt element for at
sikre fuld integration af personer under international beskyttelse i den medlemsstat,
hvor de har ophold.
Det er også vigtigt at give personer under international beskyttelse status som
fastboende udlænding for at fremme den økonomiske og sociale samhørighed, der som
anført i traktaten er et af Fællesskabets grundlæggende mål.
Personer under international beskyttelse bør derfor kunne få status som fastboende
udlænding efter fem års kontinuerligt og lovligt ophold i den medlemsstat, der gav
(2)
(3)
(4)
2
3
4
5
6
7
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
EUT C […] af […], s. […].
EUT L 16 af 23.1.2004, s. 44.
EUT L 304 af 30.9.2004, s. 12.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
dem international beskyttelse, på samme vilkår som dem, der gælder for andre
tredjelandsstatsborgere. Der bør ved beregningen af dette femårige tidsrum med
kontinuerligt og lovligt ophold tages hensyn til, hvor lang tid proceduren for
behandlingen af deres ansøgning om international beskyttelse varer.
(5)
I lyset af at personer under international beskyttelse har ret til at opholde sig i andre
medlemsstater end den, der gav dem international beskyttelse, er det nødvendigt at
sikre, at disse medlemsstater er informeret om baggrunden for beskyttelsen af de
pågældende personer, således at de kan opfylde deres forpligtelser til at respektere
"non-refoulement"-princippet. Med henblik herpå bør en EF-opholdstilladelse for
fastboende udlændinge, der gives til personer under international beskyttelse,
indeholde en bemærkning om, at en medlemsstat har givet indehaveren heraf
international beskyttelse. Forudsat at den internationale beskyttelsesstatus ikke er
blevet ophævet, bør denne bemærkning anføres i EF-opholdstilladelsen for fastboende
udlændinge, der udstedes af en anden medlemsstat.
Det bør sikres, at personer under international beskyttelse, der har status som
fastboende udlænding, behandles på lige fod med medlemsstatens egne borgere på en
lang række økonomiske og sociale områder på visse betingelser, således at denne
status kommer til at udgøre et virkeligt integrationsredskab i det samfund, hvor de
fastboende udlændinge har slået sig ned.
Det forhold, at personer under international beskyttelse behandles på lige fod med
borgerne i den medlemsstat, der har givet dem international beskyttelse, bør ikke
påvirke de rettigheder og fordele, som direktiv 2004/83/EF garanterer.
Betingelserne i direktiv 2003/109/EF vedrørende fastboende udlændinges ret til
ophold i en anden medlemsstat og til at få status som fastboende udlænding dér bør
finde anvendelse på samme måde for alle tredjelandsstatsborgere, der har opnået status
som fastboende udlænding.
Anvendelsesområdet for dette direktiv omfatter ikke overførsel af ansvaret for
beskyttelse af personer under international beskyttelse.
Når en medlemsstat af de årsager, der er omhandlet i direktiv 2003/109/EF, har til
hensigt at udvise en person under international beskyttelse, der har opnået status som
fastboende udlænding i denne medlemsstat, bør den pågældende person nyde godt af
den beskyttelse mod "refoulement", som direktiv 2004/83/EF garanterer. For at sikre
fuld respekt for "non-refoulement"-princippet, hvis den pågældende person får
beskyttelsesstatus i en anden medlemsstat, og denne status ikke er blevet ophævet i
mellemtiden, er det nødvendigt at fastsætte bestemmelse, om, at den pågældende kun
kan udvises til den medlemsstat, der gav vedkommende beskyttelsesstatus, og at denne
medlemsstat har tilbagetagelsespligt, medmindre udvisning er tilladt i henhold til
bestemmelserne i direktiv 2004/83/EF for så vidt angår respekten for "non-
refoulement"-princippet.
Af samme grund bør den anden medlemsstats mulighed for i henhold til direktiv
2003/109/EF at udsende en tredjelandsstatsborger fra EU's område, når vedkommende
har taget ophold her, men endnu ikke fået status som fastboende udlænding i denne
medlemsstat, ikke finde anvendelse, hvis den pågældende person har fået
beskyttelsesstatus i en anden medlemsstat, medmindre udsendelsen er tilladt i henhold
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447321_0012.png
til bestemmelserne i direktiv 2004/83/EF for så vidt angår respekten for "non-
refoulement"-princippet.
(12)
Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og friheder samt de
principper, som anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder. I overensstemmelse med forbuddet mod forskelsbehandling i chartret bør
medlemsstaterne gennemføre dette direktiv uden forskelsbehandling på grund af køn,
race, hudfarve, etnisk eller social oprindelse, genetiske egenskaber, sprog, religion
eller tro, politisk eller anden anskuelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal,
formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering.
I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og
Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og
traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager disse stater ikke i
vedtagelsen af dette direktiv og er ikke bundet af det og skal ikke anvende det,
medmindre andet følger af protokollens artikel 4.
I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag
til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det
Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som
ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark -
(13)
(14)
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
Artikel 1
I direktiv 2003/109/EF foretages følgende ændringer:
1.
Artikel 2, litra f), affattes således:
"f) "international beskyttelse": international beskyttelse som defineret i artikel 2,
litra a), i Rådets direktiv 2004/83/EF
8
".
2.
Artikel 3, stk. 2, ændres således:
a)
"c)
Litra c) affattes således:
har ansøgt om tilladelse til ophold i en medlemsstat i medfør af subsidiære
former for beskyttelse i henhold til medlemsstaternes internationale
forpligtelser, nationale lovgivning eller nationale praksis, og afventer, at der
træffes afgørelse om deres status"
Litra d) affattes således:
har ansøgt om anerkendelse som flygtning, og hvis anmodning der endnu ikke
er truffet endelig afgørelse om".
b)
"d)
3.
I artikel 4, stk. 2, indsættes følgende afsnit:
8
EUT L 304 af 30.9.2004, s. 12.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
"For så vidt angår personer under international beskyttelse tages der ved beregningen
af det i stk. 1 omhandlede tidsrum hensyn til tidsrummet mellem datoen for
indgivelsen af ansøgningen om international beskyttelse og datoen for udstedelsen af
den opholdstilladelse, der er omhandlet i artikel 24 i direktiv 2004/83/EF."
4.
I artikel 8 indsættes som stk. 4 og 5:
"4. Når en medlemsstat udsteder en EF-opholdstilladelse for fastboende
udlændinge til en tredjelandsstatsborger, der har fået international beskyttelse,
indsætter den følgende i EF-opholdstilladelsen under "bemærkninger": "Indehaveren
af denne opholdstilladelse har den [dato] fået international beskyttelse af
[medlemsstatens navn]".
5. Hvis EF-opholdstilladelsen for fastboende udlændinge udstedes af en anden
medlemsstat til en tredjelandsstatsborger, hvis EF-opholdstilladelse indeholder den i
stk. 4 omhandlede bemærkning, anfører den anden medlemsstat samme bemærkning
i den fastboende udlændings EF-opholdstilladelse.
Inden den anden medlemsstat anfører den i stk. 4 omhandlede bemærkning, kan den
konsultere den medlemsstat, der er nævnt i bemærkningen, for at høre, om den
fastboende udlænding stadig nyder godt af international beskyttelse. Hvis den
internationale beskyttelsesstatus er blevet ophævet ved en endelig afgørelse, anfører
den anden medlemsstat ikke den i stk. 4 omhandlede bemærkning."
5.
I artikel 11 indsættes som stk. 4a:
"4a. For så vidt angår den medlemsstat, der gav international beskyttelse, påvirker
stk. 3 og 4 ikke bestemmelserne i direktiv 2004/83/EF."
6.
Artikel 12 ændres således:
a)
Følgende indsættes som stk. 3a:
"3a. Når en medlemsstat beslutter at udvise en fastboende udlænding, hvis EF-
opholdstilladelse for fastboende udlændinge indeholder den bemærkning, der er
omhandlet i artikel 8, stk. 4, konsulterer den den medlemsstat, der er nævnt i
bemærkningen.
Medmindre den internationale beskyttelsesstatus er blevet ophævet, udvises den
fastboende udlænding til denne medlemsstat, som straks og uden formaliteter tager
den fastboende udlænding og dennes familiemedlemmer tilbage."
b)
"6.
7.
Der indsættes følgende som stk. 6:
Denne artikel anfægter ikke artikel 21 i direktiv 2004/83/EF".
I artikel 22 indsættes følgende som stk. 3a:
"3a. Stk. 3 finder ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgere, hvis EF-
opholdstilladelse for fastboende udlændinge, der er udstedt af den første
medlemsstat, indeholder den bemærkning, der er omhandlet i artikel 8, stk. 4.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Dette stykke anfægter ikke artikel 21 i direktiv 2004/83/EF".
8.
Artikel 25, første afsnit, affattes således:
"Medlemsstaterne udpeger kontaktpunkter, der skal være ansvarlige for at modtage
og videresende de oplysninger, som er omhandlet i artikel 12, stk. 3a, artikel 19,
stk. 2, artikel 22, stk. 2, og artikel 23, stk. 1."
Artikel 2
1.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
for at efterkomme dette direktiv senest den . De tilsender straks Kommissionen disse
bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de
pågældende bestemmelser og dette direktiv.
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller
skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for
henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2.
Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som
de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på […]dagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den
På Rådets vegne
Formand
DA
14
DA