Erhvervsudvalget 2006-07
KOM (2007) 0328
Offentligt
1447348_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 18.6.2007
KOM(2007) 328 endelig
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
på grundlag af Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003 om bekæmpelse af
bestikkelse i den private sektor
{SEK(2007) 808}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447348_0002.png
BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET
på grundlag af Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003 om bekæmpelse af
bestikkelse i den private sektor
1. INDLEDNING
Rådet
1
vedtog Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA af 22. juli 2003 om bekæmpelse af
bestikkelse i den private sektor
2
i henhold til afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union.
Som anført i betragtning 10 i præamblen er formålet:
"… at sikre, at såvel aktiv som passiv bestikkelse i den private sektor er strafbart i alle
medlemsstater, at også juridiske personer kan holdes ansvarlige for disse lovovertrædelser, og
at sanktionerne herfor er effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen og har
afskrækkende virkning".
Det centrale krav er, at medlemsstaterne
3
skal kriminalisere to former for adfærd, der kan
opsummeres som følger (artikel 2 i rammeafgørelsen):
–
–
love, tilbyde eller yde en person i den private sektor bestikkelse for at få
vedkommende til at begå pligtforsømmelse ved at gøre eller undlade at gøre noget
anmode om eller modtage eller tage imod et løfte om bestikkelse for at begå
pligtforsømmelse ved at gøre eller undlade at gøre noget, hvis man arbejder i den
private sektor.
Kommissionen mener, at det er yderst vigtigt at bekæmpe bestikkelse, uanset hvor den
forekommer. Bestikkelse i den private sektor har en direkte indvirkning på konkurrenceevnen
og den økonomiske udvikling. Ved at bekæmpe bestikkelse i den private sektor vil
medlemsstaterne styrke det indre marked og gøre deres økonomier stærkere. Desuden vil
disse foranstaltninger have en positiv indvirkning på forbindelserne med Det Europæiske
Fællesskabs eksterne handelspartnere.
Udvikling af instrumenter
Fællesskabet har længe prioriteret forebyggelse og bekæmpelse af bestikkelse højt. Fra 1995
og frem vedtog Fællesskabet en række retlige instrumenter vedrørende betikkelse, inden den
fælles aktion om bestikkelse i den private sektor blev vedtaget. Der var tale om følgende
instrumenter:
- konventionen om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser fra 1995
og de dertil knyttede protokoller
4
1
2
3
4
2524. samling i Rådet for Den Europæiske Union (landbrug og fiskeri), afholdt i Bruxelles den 22. juli
2003.
EUT L 192 af 31.7.2003, s. 54.
I denne rapport bruges "medlemsstaterne" om EU-25; Rumænien og Bulgarien vil blive opfordret til at
bidrage til en senere rapport, som måtte blive udarbejdet.
EFT C 316 af 27.11.1995, s. 3.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447348_0003.png
- konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som involverer tjenestemænd ved De
Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske Unions medlemsstater, fra 1997
5
.
Opmærksomheden blev derefter rettet mod den private sektor, og den fælles aktion om
bestikkelse i den private sektor (fælles aktion af 22. december 1998 (98/742/RIA))
6
blev
udarbejdet. Denne fælles aktion blev betragtet som et første skridt hen imod at gøre noget ved
den virkning, som bestikkelse har på det indre marked og den internationale handel. Den
opfordrede medlemsstaterne til at:
- gøre både passiv og aktiv bestikkelse i den private sektor strafbar, i det mindste når denne
adfærd medfører konkurrencefordrejning i forbindelse med tildeling af kontrakter
- fastlægge juridiske personers ansvar i forbindelse med aktiv bestikkelse.
Instrumenter vedrørende bestikkelse i den private sektor udarbejdet af andre organer
Det skal bemærkes, at Europarådet i slutningen af 1990'erne også udviklede en række
foranstaltninger og instrumenter med henblik på at bekæmpe de forskellige aspekter af
bestikkelse, herunder strafferetskonventionen om korruption
7
. Konventionen indeholder en
række bestemmelser om bestikkelse i den private sektor (aktiv bestikkelse – artikel 7, og
passiv bestikkelse – artikel 8). Disse bestemmelser er bredere end de tilsvarende
bestemmelser i den fælles aktion og senere i rammeafgørelsen, fordi de ikke omfatter nogen
begrænsninger med hensyn til den adfærd, som medfører en konkurrencefordrejning.
Konventionen omfatter også en bestemmelse om juridiske personers ansvar (artikel 18), som
er snævrere end den tilsvarende bestemmelse i rammeafgørelsen, da den ikke omfatter passiv
bestikkelse. Mens det i både rammeafgørelsen og konventionen fastsættes, at begrebet
"juridisk person" er baseret på definitionen af begrebet i den gældende nationale lovgivning,
kan der være tale om en bredere kontekst i rammeafgørelsen, fordi den udtrykkeligt udvider
anvendelsesområdet for lovovertrædelserne passiv og aktiv bestikkelse til forretningsmæssige
aktiviteter både i profitorienterede og ikke-profitorienterede virksomheder.
På nuværende tidspunkt er Europarådets strafferetskonvention blevet undertegnet af alle
medlemsstaterne, men den er kun blevet ratificeret af 19
8
. Visse medlemsstater har, sådan
som ratifikationsprocessen giver mulighed for, taget forbehold vedrørende en eller flere af de
ovennævnte artikler
9
. Selv om den anden evalueringsrunde (2003-2005), som blev
gennemført af Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (GRECO), omfattede
artikel 18 om juridiske personers ansvar, beskæftigede den sig ikke med artikel 7 og 8 om
bestikkelse i den private sektor. Denne rapport indeholder derfor ikke krydshenvisninger til
Europarådets evalueringer.
FN har også taget spørgsmålet om bestikkelse i den private sektor op. Artikel 12 i FN's
konvention om bekæmpelse af korruption (UNCAC) fra 2003 kræver ikke, at de
kontraherende stater skal gøre bestikkelse i den private sektor strafbar. Dens
5
6
7
8
9
EFT C 195 af 25.6.1997, s. 1.
ælles aktion af 22. december 1998 vedtaget af Rådet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den
Europæiske Union, om bestikkelse i den private sektor (98/742/RIA), EFT L 358 af 31.12.1998, s. 2-4.
Strafferetskonventionen
om
korruption
(ETS
nr.
173,
Strasbourg
27.1.1999),
http://conventions.coe.int/Treaty.
Undtagelserne er Østrig, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien og Spanien.
Belgien, Tjekkiet og Polen – artikel 7 og 8; Det Forenede Kongerige – artikel 7; Ungarn – artikel 8.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447348_0004.png
anvendelsesområde er hovedsagelig begrænset til at tilskynde de kontraherende stater til at
træffe foranstaltninger til at forebygge bestikkelse i den private sektor, forbedre regnskabs- og
revisionsstandarderne og fremme gennemsigtigheden og til at indføre civilretlige,
administrative eller strafferetlige sanktioner for manglende overholdelse heraf.
Det danske initiativ
I juli 2002 fremlagde Danmark et initiativ med henblik på vedtagelse af en rammeafgørelse
10
;
efter vedtagelsen af denne rammeafgørelse ville den fælles aktion blive ophævet.
I initiativet fastsættes der en bredere kontekst end før, idet man har medtaget en specifik
henvisning til, at bestikkelse udgør en trussel mod "retssamfundet", forvrider "konkurrencen"
og hindrer en "sund økonomisk udvikling" (betragtning 7 i præamblen). I initiativet fastslås
det, at målet med rammeafgørelsen:
"… navnlig er at sikre, at såvel aktiv som passiv bestikkelse i den private sektor er strafbart i
alle medlemsstater, at også juridiske personer kan holdes ansvarlige for disse
lovovertrædelser, og at straffene herfor er effektive, står i rimeligt forhold til lovovertrædelsen
og har afskrækkende virkning" (betragtning 8 i præamblen).
Vedtagelsen af rammeafgørelsen
Som anført i protokollen fra det møde i Rådet, hvor rammeafgørelsen blev vedtaget
1
, var der
tre medlemsstater (Tyskland, Irland og Italien), der fik optaget erklæringer i protokollen.
Irland erklærede, at definitionen af "pligtforsømmelse" (artikel 1), der henviser til "illoyal
adfærd", ikke omfattede såkaldt "whistle-blowing". Tyskland erklærede, at der med udtrykket
"som led i forretningsmæssige aktiviteter" (artikel 2, stk. 1) mentes aktiviteter vedrørende
erhvervelse af varer og kommercielle tjenesteydelser. Både Tyskland og Italien erklærede, at
de ville begrænse anvendelsesområdet for artikel 2, stk. 1, til adfærd, der indebærer eller kan
indebære konkurrenceforvridning i forbindelse med erhvervelse af varer og kommercielle
tjenesteydelser (artikel 2, stk. 3).
2. FORMÅLET MED RAPPORTEN OG EVALUERINGSMETODE
Rådets rammeafgørelser er bindende for medlemsstaterne med hensyn til det tilsigtede mål,
men overlader det til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for
gennemførelsen. De indebærer ikke umiddelbar anvendelighed.
Da Kommissionen ikke har nogen beføjelser til at indlede en overtrædelsesprocedure mod en
medlemsstat under søjle 3, begrænser denne rapports art og formål sig til en faktuel
evaluering af de gennemførelsesforanstaltninger, som er truffet.
Rapporten koncentrerer sig om artikel 1-7 (med en kort henvisning til artikel 10, når det er
relevant) og omtaler de erklæringer, som medlemsstaterne har fremsat i henhold til artikel 2
og 7. Artikel 8, 9 og 11 drøftes ikke, da disse bestemmelser ikke skal gennemføres.
De evalueringskriterier, som Kommissionen har anvendt i denne rapport, er de generelle
kriterier, som i 2001
11
blev valgt til evaluering af gennemførelsen af rammeafgørelser
10
Initiativ fra Kongeriget Danmark med henblik på Rådets vedtagelse af et udkast til rammeafgørelse om
bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor (EFT C 184 af 2.8.2002, s. 5).
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447348_0005.png
(effektiv gennemførelse, klarhed og sikkerhed med hensyn til retsstillingen, gennemførelse af
rammeafgørelsen i sin helhed og overholdelse af gennemførelsesfristen). Derudover anvendes
der også en række kriterier, som specielt vedrører denne rammeafgørelse; der gives yderligere
oplysninger i forbindelse med nedenstående analyse af de enkelte artikler.
Ifølge rammeafgørelsens artikel 9, stk. 1, skulle medlemsstaterne træffe de nødvendige
foranstaltninger for at efterkomme denne rammeafgørelse inden den 22. juli 2005. Ifølge
artikel 9, stk. 2, skulle de meddele Generalsekretariatet for Rådet og Kommissionen teksten til
de retsforskrifter, som de udstedte for at gennemføre de forpligtelser, der følger af denne
rammeafgørelse, i national ret.
To medlemsstater (NL, FI) fremsendte deres svar og meddelte Kommissionen deres
lovgivning inden fristens udløb. Yderligere 21 har efterfølgende svaret; Tjekkiet indsendte sit
udkast til lovgivning (som ikke omfatter artikel 5 og 6), mens Grækenland og Spanien
anførte, at de var i gang med at udarbejde lovgivning; de har dog endnu ikke indsendt nogen
tekst. Cypern og Malta har stadig ikke svaret.
Mange medlemsstater indsendte en form for følgeskrivelse, hvori de henledte
opmærksomheden på de erklæringer, de ønskede at fremsætte, mens andre benyttede
lejligheden til at fremsende en følgeskrivelse og en sammenligningstabel, hvori de forklarede
den generelle og specifikke fremgangsmåde, der var anvendt i deres lovgivning, understøttet
af relevante henvisninger til lovgivningen. Med hensyn til forpligtelsen til at meddele teksten
til gennemførelsesbestemmelserne indsendte Danmark ikke nogen tekst til støtte for, hvad der
ikke desto mindre var meget detaljerede bemærkninger, mens en række andre medlemsstater
havde udeladt visse punkter. Disse udeladelser omtales nærmere, når de relevante
foranstaltninger gennemgås.
Rapporten omfatter derfor en analyse af de bemærkninger om gennemførelsen og den
lovgivning, som er indsendt af 20 medlemsstater, og en række bemærkninger om det udkast
til lovgivning, som Tjekkiet har indsendt.
Artikel 1 - Definitioner
Der var kun nogle få medlemsstater, som gav et bare delvis dækkende svar vedrørende denne
artikel. En række andre medlemsstater gav udtryk for, at det ikke var nødvendigt at svare på
den. Kommissionen mener imidlertid, at det ville være yderst nyttigt at have oplysninger om
anvendelsen af disse definitioner i den nationale lovgivning, så man kan få klarhed over,
hvordan disse begreber håndteres i den nationale lovgivning. Uden disse oplysninger kan
Kommissionen ikke være sikker på, at rammeafgørelsen er blevet gennemført korrekt – for
eksempel er det afgørende at have oplysninger om definitionen af en "juridisk person", når
man skal analysere gennemførelsen af artikel 5.
Artikel 2 – Aktiv og passiv bestikkelse i den private sektor
Artikel 2 er den vigtigste artikel i rammeafgørelsen fra 2003. Den kombinerer ikke blot
definitionerne og lovovertrædelserne vedrørende henholdsvis aktiv og passiv bestikkelse, men
udvider anvendelsesområdet for lovovertrædelserne, så det ikke kun dækker det indre marked,
medmindre en medlemsstat udtrykkeligt erklærer, at den fastholder denne grænse.
11
KOM(2001) 771 af 13.12.2001, punkt 1.2.2.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 2 har vist sig at være yderst problematisk for de fleste af de 20 medlemsstater. Kun to
(BE og UK) har gennemført alle dens elementer korrekt. PT og IE har dog også gennemført
alle elementerne korrekt med undtagelse af ét krav i artikel 2, stk. 1. Mens man kan
konstatere, at medlemsstaterne i et vist omfang har gjort aktiv og passiv bestikkelse i den
private sektor strafbar, er der en række spørgsmål, som staterne ikke har behandlet
tilfredsstillende. Det er et alvorligt problem, da udeladelsen af visse elementer betyder, at
lovgivningen let kan omgås. Medlemsstaterne anmodes om at gøre noget ved disse huller
omgående.
Kravet om, at medlemsstaterne skal
gøre aktiv og passiv bestikkelse i forbindelse med
forretningsmæssige aktiviteter i den private sektor strafbar,
er fastsat i artikel 2, stk. 1.
For at lette analysen er lovgivningen blevet vurderet i forhold til de syv elementer i
beskrivelsen i henholdsvis artikel 2, stk. 1, litra a) (aktiv bestikkelse), og artikel 2, stk. 1,
litra b) (passiv bestikkelse). Da de fleste medlemsstaters lovgivning stort set er ens for de to
områder, fokuserer de følgende bemærkninger kun på lovovertrædelsen aktiv bestikkelse
(artikel 2, stk. 1, litra a)).
- "at love, tilbyde eller yde"
11 medlemsstater opfylder dette krav, men syv (EE, HU, IT, NL, PL, PT, SK) har udeladt
"tilbyde", LU har udeladt "yde", og LV har udeladt "love".
- "direkte eller gennem tredjemand"
Alle 20 medlemsstater har medtaget direkte bestikkelse. Men otte medlemsstater har enten
udeladt mellemmænd (AT, DE, FI, IT, NL, PL, SE, SI) eller ændret lovovertrædelsens fokus,
så ansvaret vedrører mellemmanden (EE) i stedet for den person, som benytter sig af
mellemmanden.
- "en person, der i en hvilken som helst egenskab leder eller arbejder for"
Visse medlemsstater har ikke medtaget hele anvendelsesområdet for "leder" (AT, DE, LV,
SE) eller "arbejder for" (IT, LU, LV, PL), mens EE ikke har givet oplysninger om dette punkt.
- "virksomhed i den private sektor"
18 medlemsstater har medtaget dette, men EE har ikke givet nogen oplysninger, og LU har
ikke givet en definition af termen "juridisk enhed".
- "en uberettiget fordel, uanset dennes art"
14 medlemsstater opfylder dette krav. Men fem (DE, EE, FI, LT, NL) kommer ikke ind på
immaterielle fordele. IE anfører, at man er i gang med at udarbejde lovgivning om dette
spørgsmål.
- "for vedkommende selv eller for tredjemand"
FR og EE har ikke givet oplysninger om dette punkt, mens 16 medlemsstater kriminaliserer
det at yde osv. en fordel til en person eller tredjemand, men IT og NL har ikke medtaget
elementet tredjemand i deres lovgivning.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- "begå pligtforsømmelse ved at udføre eller undlade at udføre en handling"
13 medlemsstater opfylder dette krav. Fire medlemsstater (HU, PL, SE, SI) har ikke medtaget
"undlade", mens DE og LT ikke har medtaget elementet "begå embedsforsømmelse". EE har
ikke givet oplysninger om dette punkt.
Med hensyn til bestikkelse, der involverer
ikke-profitorienterede virksomheder
(artikel 2,
stk. 2), mangler der ofte oplysninger, som kan bruges som grundlag for en analyse. Når det
har været muligt at finde relevant materiale andre steder, f.eks. i forbindelse med artikel 5 om
juridiske personers ansvar, er dette materiale blevet anvendt. Situationen i 10 medlemsstater
(AT, FI, HU, IT, LT, LU, LV, PL, SE, SK) er dog stadig uklar.
Ifølge rammeafgørelsen kan en medlemsstat begrænse anvendelsesområdet for
lovovertrædelserne aktiv og passiv bestikkelse til adfærd, der indebærer konkurrence-
forvridning (artikel 2, stk. 3), men i så fald skal den afgive en erklæring herom. I
rammeafgørelsens artikel 2, stk. 4, fastsættes det ikke kun, at sådanne erklæringer skal
meddeles Rådet på tidspunktet for vedtagelsen, men også, at deres varighed er begrænset til
fem år fra den 22. juli 2005. Ifølge artikel 2, stk. 5, skal Rådet, inden denne frist udløber,
overveje, om det skal være muligt at forny sådanne erklæringer. Når medlemsstaterne har
afgivet erklæringer (artikel 2, stk. 3), enten formelt i Rådet eller pr. brev sammen med deres
gennemførelsesmateriale, er der blevet taget hensyn til disse. DE, IT og PL har afgivet
sådanne erklæringer. Rådet skal inden den 22. juli 2010 overveje, som disse erklæringer kan
fornys (artikel 2, stk. 5). AT har også afgivet en erklæring om, at man ønskede at anvende
undtagelsesklausulen i artikel 2, stk. 3, vedrørende de aspekter af artikel 2, som man ikke
havde gennemført. Efter Kommissionens mening er AT's tilgang mere vidtgående, end
artikel 2, stk. 3, giver mulighed for, og AT anmodes om at tage sin holdning op til fornyet
overvejelse.
Artikel 3 – Anstiftelse, medvirken og tilskyndelse
Denne artikel fokuserer på sekundær deltagelse i bestikkelse gennem anstiftelse, medvirken
og tilskyndelse. Den omfatter ikke forsøg på at begå lovovertrædelser.
Det samlede gennemførelsesniveau er meget højt – 18 medlemsstater (AT, BE, DK, EE, FI,
DE, HU, IE, IT, LT, LU, LV, NL, PL, PT, SE, SK, SL) opfylder kravene i artikel 3, og det
samme gør UK (undtagen Skotland).
Artikel 4 – Sanktioner
Ud over, at det i artikel 4, stk. 1, kræves, at lovovertrædelserne kan straffes med sanktioner,
der er "effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen og har afskrækkende virkning",
kræves det i artikel 4, stk. 2, at medlemsstaterne skal have en maksimumsstraf på mindst et og
højst tre års fængsel for lovovertrædelserne aktiv og passiv bestikkelse, men der er ingen
henvisninger til andre former for sanktioner for mindre alvorlige tilfælde af aktiv eller passiv
bestikkelse. Artikel 4, stk. 3, er nyskabende i den forstand, at der indføres et krav om, at
medlemsstaterne i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler og principper
under visse omstændigheder skal gøre det muligt midlertidigt at forbyde fysiske personer at
udøve den specifikke forretningsmæssige aktivitet eller en sammenlignelig aktivitet i en
tilsvarende stilling eller funktion.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det skal bemærkes, at en række medlemsstater i de oplysninger, de har givet vedrørende
artikel 4, stk. 1, overser de sanktioner, som er omhandlet i artikel 3. Når det har været muligt,
er disse blevet indsat på grundlag af de indsendte oplysninger vedrørende selve artikel 3.
11 medlemsstater (DK, EE, FI, DE, IE, IT, LT, LU, NL, PL, SE) har gennemført artikel 4
fuldt ud.
Det skal bemærkes, at AT har fastsat en maksimal fængselsstraf, som ligger under den
minimumsgrænse, der er fastsat i rammeafgørelsens artikel 4, stk. 2.
De fleste af medlemsstaterne opfylder kravene i artikel 4, stk. 3.
Artikel 5 - Juridiske personers ansvar
Spørgsmålet om juridiske personers ansvar er stadig vanskeligt for visse medlemsstater. Tre
medlemsstater (AT, IT, SK) mangler at færdiggøre lovgivningen om dette spørgsmål, og for
Slovakiets vedkommende er den pågældende lovgivning blevet afvist af parlamentet, så disse
medlemsstater har derfor hverken gennemført rammeafgørelsens artikel 5 eller 6. Desuden er
Irland i gang med at udarbejde lovgivning, som specifikt vedrører artikel 5, stk. 2.
Kun fem medlemsstater (LT, LU, NL, PL, SI) har gennemført artikel 5 fuldt ud. Hele
13 medlemsstater har gennemført artikel 5, stk. 1, mens resultaterne er noget lavere med
hensyn til artikel 5, stk. 2 (6 medlemsstater), og artikel 5, stk. 3 (10 medlemsstater). Det
særlige problem i forbindelse med analysen af dette spørgsmål er, at der mangler oplysninger
fra medlemsstaterne, hvilket er særlig tydeligt med hensyn til artikel 5, stk. 2, og artikel 5,
stk. 3. Da der som nævnt stadig er tre medlemsstater, som mangler at indføre lovgivning
vedrørende artikel 5, anses det for nødvendigt at se nærmere på artikel 5 i senere rapporter.
Artikel 6 – Sanktioner for juridiske personer
Som nævnt i forbindelse med artikel 5 er der tre medlemsstater (AT, IT, SK), som hverken
har indført lovgivning til gennemførelse af artikel 5 eller artikel 6. Luxembourg har anført, at
man er i gang med at udarbejde lovgivning, som vil give mulighed for at idømme juridiske
personer bøder.
Fordi både artikel 5 og 6 vedrører juridiske personer, har vanskelighederne og hullerne i
medlemsstaternes lovgivning eller i de indsendte oplysninger vedrørende artikel 5 indvirkning
på gennemførelsesprocenten for artikel 6. Fem medlemsstater (DK, LT, NL, PL, SI) har
gennemført artiklen fuldt ud. Der er behov for yderligere oplysninger fra en række
medlemsstater, for at deres stilling kan vurderes.
I de tilfælde, hvor medlemsstaterne (BE, FI) kun har angivet sanktionernes størrelse i den
valuta, der blev anvendt inden indførelsen af euroen, opfordres de til at oplyse sanktionernes
størrelse i euro, så de kan vurderes.
Artikel 7 – Straffemyndighed
Kommissionen anerkender, at foranstaltninger vedrørende straffemyndighed er et
standardtræk i rammeafgørelser, men den opfordrer alligevel medlemsstaterne til at give det
samme niveau af oplysninger i deres svar vedrørende sådanne artikler som vedrørende de
artikler, der drejer sig om et specifikt emne. Fordi medlemsstaternes svar vedrørende denne
artikel er meget uensartede, har Kommissionen på dette stadium kun kunnet give et
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ufuldstændigt billede af gennemførelsen. Medlemsstaterne opfordres til at indsende de
manglende oplysninger med henblik på udarbejdelsen af en senere rapport.
Denne mangel på oplysninger medvirkede til det lave gennemførelsesniveau – på grundlag af
de indsendte oplysninger er der kun tre medlemsstater (DK, DE, UK), som kan siges at have
gennemført denne artikel. Den anden vigtige faktor, som har spillet ind, er manglen på
oplysninger, der specifikt vedrører lovovertrædelser, der
delvis
er begået på en medlemsstats
område (artikel 7, stk. 1, litra a)). Det er selvfølgelig muligt, at medlemsstaternes lovgivning
går ud fra, at en henvisning til straffemyndighed med hensyn til lovovertrædelser, som begås
på deres område, omfatter dette element, men uden en udtrykkelig henvisning, enten i selve
lovteksten eller i de ledsagende bemærkninger, har analysen ikke kunnet baseres på en sådan
antagelse. Endelig står det klart, at mange medlemsstater i deres lovgivning ikke har medtaget
muligheden i artikel 7, stk. 1, litra c), for at fastlægge deres straffemyndighed med hensyn til
lovovertrædelser, der er begået til fordel for en juridisk person, som har sit hjemsted på den
pågældende medlemsstats område, og de har enten afgivet en erklæring om, at de ikke ønsker
at anvende denne bestemmelse, eller har slet ikke givet nogen oplysninger herom i deres svar.
Artikel 10 – Territorial anvendelse
UK anførte med henvisning til artikel 10, at Gibraltar har til hensigt at gennemføre denne
foranstaltning, så snart lovgivningsmyndigheden har tid til det, men har indtil nu ikke
indsendt teksten til den gennemførte lovgivning.
Lovgivning under udarbejdelse - Tjekkiet
Tjekkiet har indsendt en følgeskrivelse og en sammenligningstabel, der omfatter teksten til de
relevante artikler i udkastet til straffelov. De tjekkiske myndigheder har meddelt
Kommissionen, at deres udkast til lovgivning, som dog ikke omfatter artikel 5 og 6, er
foreneligt med rammeafgørelsens bestemmelser. Tjekkiet har dog ikke efterfølgende oplyst
Kommissionen om, hvordan arbejdet med dette udkast til lovgivning skrider frem, og da man
derfor må formode, at teksten stadig vil kunne blive ændret under de parlamentariske
procedurer, fremsætter Kommissionen kun sine generelle bemærkninger i bilaget til denne
rapport.
3. DE NÆSTE SKRIDT VEDRØRENDE RAMMEAFGØRELSEN
Kommissionen vil gerne benytte lejligheden til at henlede opmærksomheden på to spørgsmål,
som må tages op i de kommende år:
-
"Omformatering"
Som Kommissionen anførte i sin meddelelse om konsekvenserne af Domstolens dom af
13. september 2005 (sag C-176/03 - Kommissionen mod Rådet) (KOM(2005) 583 endelig/2,
Bruxelles, den 24.11.2005), er Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af bestikkelse i den
private sektor et af de instrumenter, der berøres af denne dom. Dommen tyder på, at
retsgrundlaget for Rådets rammeafgørelse vil skulle ændres. Hvad dette betyder for Rådets
rammeafgørelse og den fremgangsmåde, som skal anvendes, vil blive drøftet på et senere
tidspunkt.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447348_0010.png
-
Rådets revision af artikel 2 i henhold til artikel 2, stk. 5
I henhold til artikel 2, stk. 4, udløber de erklæringer, som medlemsstaterne har afgivet i
henhold til artikel 2, stk. 3, den 21. juli 2010. Inden da skal Rådet ifølge artikel 2, stk. 5, tage
artikel 2 op til revision "med henblik på at overveje, om det skal være muligt at forny
erklæringer afgivet i medfør af stk. 3". Fire medlemsstater (AT, DE, IT, PL) har afgivet
erklæringer.
4. KONKLUSIONER
Det skal bemærkes, at rammeafgørelser
12
pr. definition er bindende for medlemsstaterne med
hensyn til det tilsigtede mål, mens det overlades til de nationale myndigheder at bestemme
form og midler for gennemførelsen. Rammeafgørelser medfører ikke direkte virkning. Da
Kommissionen ikke har nogen beføjelser til at indlede en overtrædelsesprocedure mod en
medlemsstat under søjle 3, begrænser denne rapports art og formål sig til en faktuel
evaluering af de gennemførelsesforanstaltninger, som 23 medlemsstater har truffet (i praksis
20 af ovennævnte grunde).
Oversigt over gennemførelsen i 20 medlemsstater
IO = ingen/utilstrækkelige oplysninger, IG = ikke gennemført, DG = delvis gennemført, FG =
fuldt gennemført
Medlemsstat
AT
Artikel 1
IO (JP)
IO (PF)
BE
T (JP)
T (PF)
DE
1 (JP)
IO (PF)
DK
T (JP)
IO (PF)
EE
T (JP)
T (PF)
FI
T (JP)
IO (PF)
DG
FG
FG
DG
DG
IO
DG
FG
FG
DG
DG
IO
DG
FG
FG
DG
FG
FG
DG
FG
FG
DG
DG
FG
FG
FG
IO
DG
IO
DG
Artikel 2
DG
Artikel 3
FG
Artikel 4
DG
Artikel 5
IG
Artikel 6
IG
Artikel 7,
stk. 1
IO
12
Artikel 34, stk. 2, litra b), i traktaten om Den Europæiske Union.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447348_0011.png
FR
IO (JP)
T (PF)
DG
IO
DG
DG
IO
IO
HU
T (JP)
IO (PF)
DG
FG
DG
IO
DG
DG
IE
T (JP)
T (PF)
DG
FG
FG
DG
DG
DG
IT
IO (JP)
IO (PF)
DG
FG
FG
IG
IG
DG
LT
T (JP)
T (PF)
DG
FG
FG
FG
FG
IO
LU
IO (JP)
IO (PF)
DG
FG
FG
FG
DG
DG
LV
IO (JP)
IO (PF)
DG
FG
DG
DG
DG
DG
NL
IO (JP)
T (PF)
DG
FG
FG
FG
FG
DG
PL
T (JP)
T (PF)
DG
FG
FG
FG
FG
DG
PT
T (JP)
T (PF)
DG
FG
DG
DG
DG
DG
SE
IO (JP)
IO (PF)
DG
FG
FG
DG
DG
DG
SK
IO (JP)
IO (PF)
DG
FG
DG
IG
IG
DG
SI
T (JP)
IO (PF)
DG
FG
DG
FG
FG
DG
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447348_0012.png
UK
T (JP)
IO (PF)
FG
DG
FG
(England,
Wales og
NI)
IO
(Skotland)
DG
DG
FG
Gennem-
førelser i alt
10 (JP)
8 (PF)
2
18
11
5
5
3
(JP) = juridisk person, PF = pligtforsømmelse
Afsluttende bemærkninger
Kommissionen er bekymret over, at medlemsstaterne stadig ikke er nået særlig langt med
gennemførelsen af denne rammeafgørelse. Den skal minde medlemsstaterne om den
betydning, de har tillagt bekæmpelsen af bestikkelse i den private sektor
13
. Desuden skal
Kommissionen bemærke, at den store betydning, som bekæmpelsen af bestikkelse tillægges,
også afspejles i Europarådets strafferetskonvention om korruption fra 1999 og i FN's
konvention om bekæmpelse af korruption fra 2003. En stærk, fyldestgørende lovgivning på
nationalt plan er grundlaget for en effektiv beskyttelse af den private sektor mod denne
økonomiske trussel.
Kommissionen opfordrer alle medlemsstaterne til at overveje denne rapport og benytte
lejligheden til at sende Kommissionen og Generalsekretariatet for Rådet yderligere
oplysninger for at sikre, at de fuldt ud opfylder de forpligtelser, som rammeafgørelsens
artikel 9 pålægger dem. Desuden opfordrer Kommissionen de medlemsstater, som har
meddelt, at de er i gang med at udarbejde relevant lovgivning, til at gennemføre disse
nationale foranstaltninger hurtigst muligt og sende teksterne til Generalsekretariatet for Rådet
og Kommissionen med henblik på analyse. Denne opfordring er især rettet til Grækenland og
Spanien, som i 2005 oplyste, at de var i gang med at udarbejde udkast til lovgivning, men
ikke har indsendt yderligere oplysninger. Endelig bekymrer det Kommissionen, at to af
medlemsstaterne i strid med artikel 9 endnu ikke har svaret (CY, MT), og den opfordrer dem
til straks at indsende detaljerede oplysninger om deres gennemførelse af rammeafgørelsen.
Vedlagte arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene giver en mere detaljeret analyse
af medlemsstaternes nationale foranstaltninger, som Kommissionens analyse er baseret på.
13
Betragtning 9 i rammeafgørelsens præambel.
DA
12
DA