Erhvervsudvalget 2007-08 (1. samling)
KOM (2007) 0358
Offentligt
1447377_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 25.6.2007
KOM(2007) 358 endelig
BERETNING FRA KOMMISSIONEN
Beretning om konkurrencepolitikken 2006
{SEK(2007)860}
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447377_0002.png
1.
Også i 2006 gik konkurrencepolitikken ud på at skabe og sikre forudsætningerne for
en effektiv konkurrence på markederne til gavn for forbrugerne og erhvervslivet i
EU. Det betød, at der måtte gribes ind i de tilfælde, hvor markedet svigtede på grund
af konkurrenceskadelig adfærd eller markedsstrukturer, og banes vej for overordnede
økonomiske rammer, der kan fremme en effektiv konkurrence i alle sektorer.
I den første del af denne beretning gives der et overblik over, hvordan de
konkurrencepolitiske redskaber - nemlig kartel- og monopolreglerne, fusionsreglerne
og statsstøttereglerne – generelt er blevet videreudviklet og håndhævet. I anden del
diskuteres det, hvordan disse og andre virkemidler er blevet sat ind for at
virkeliggøre de konkurrencepolitiske mål i udvalgte prioriterede sektorer. Tredje del
indeholder en gennemgang af samarbejdet inden for Det Europæiske
Konkurrencenetværk (ECN) og med nationale domstole. Den fjerde del behandler de
internationale aktiviteter. Og endelig gives der i femte del en kort beskrivelse af det
interinstitutionelle samarbejde. Yderligere information findes i et detaljeret
arbejdsdokument fra Kommissionen
1
og på konkurrencegeneraldirektoratets netsted
2
.
R
EDSKABERNE
Karteller og misbrug af dominerende stilling - EF-traktatens artikel 81 og 82
Videreudvikling af regler og politikker
Ud over de rette sanktioner til at straffe og forebygge karteldannelser kræver en
effektiv kartelbekæmpelse også, at karteldeltagere har et incitament til at afsløre
kartellerne. Med vedtagelsen af en
revideret meddelelse om bødefritagelse og
bødenedsættelse i kartelsager
3
har Kommissionen taget et vigtigt skridt i
bestræbelserne på at afsløre karteller og bringe dem til ophør. Reglerne er blevet
forbedret på flere områder med det formål at give karteldeltagere, der anmoder om
bøderabat, en bedre vejledning og gøre hele proceduren mere gennemsigtig. Disse
ændringer afspejler mere end fire års erfaringer med anvendelsen af samarbejds-
meddelelsen fra 2002
4
og falder helt i tråd med ECN's model for samarbejds-
programmer, der også blev vedtaget i 2006. Blandt de andre forbedringer, der er
foretaget, kan nævnes, at de tærskler, der gælder for bøderabat, og de betingelser, der
skal være opfyldt herfor, er blevet bedre afklaret, ligesom der er foretaget ændringer i
selve proceduren, bl.a. med indførelse af muligheden for registrering af indkomne
anmodninger om bøderabat.
Bøder spiller en helt central rolle, når det drejer sig om at afskrække virksomhederne
fra at overtræde konkurrencereglerne. For at give sanktionerne en mere afskræk-
kende virkning har Kommissionen vedtaget
nye retningslinjer for bødeudmåling
2.
1.
1.1.
1.1.1.
3.
4.
1
2
3
4
SEK(2007)0860.
http://ec.europa.eu/comm/competition/index_da.html
Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager (EUT C 298 af
8.12.2006).
Kommissionens meddelelse om bødefritagelse eller bødenedsættelse i kartelsager (EFT C 45 af
19.2.2002).
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447377_0003.png
ved overtrædelser af EF-traktatens artikel 81 eller 82
5
. Ifølge de nye retningslinjer vil
grundbøden for hver deltager i overtrædelsen blive beregnet på basis af en procentdel
af virksomhedens årlige omsætning inden for det produkt, overtrædelsen vedrører, på
det relevante geografiske område, og kan udgøre op til 30 % af den relevante
omsætning. For at sikre en fuld afspejling af overtrædelsens varighed multipliceres
dette beløb derefter med varigheden af virksomhedens deltagelse målt i antal år. Er
der tale om gentagne overtrædelser, kan Kommissionen desuden forhøje bøden med
op til 100 % – idet hver tidligere overtrædelse kan give anledning til en bøde-
forhøjelse – og den vil ikke alene tage hensyn til sine egne tidligere beslutninger men
også til afgørelser truffet af de nationale konkurrencemyndigheder i relation til EF-
traktatens artikel 81 og 82.
5.
Som et supplement til den offentlige retshåndhævelse kan privat retshåndhævelse
gennem en bedre søgsmålsadgang være med til at sikre, at de, der har lidt skade ved
overtrædelser af EU's konkurrenceregler, kan opnå skadeserstatning.
Grønbogen om
erstatningssøgsmål efter overtrædelser af EU's konkurrenceregler
i EF-
traktatens artikel 81 og 82
6
blev mødt med stor interesse blandt fagfolk og blev
indgående diskuteret i Europa og andre lande. Under en offentlig høring modtog
Kommissionen tæt ved 150 indlæg fra regeringer, konkurrencemyndigheder,
erhvervsliv, forbrugerorganisationer, advokater og universitetsfolk. Langt største-
parten af dem var enige i, at alle, der bliver ofre for overtrædelser af konkurrence-
reglerne, bør have ret til skadeserstatning, og at de nationale retsplejeregler bør åbne
mulighed for en effektiv udøvelse af denne ret. Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg stillede sig også positivt over for Kommissionens initiativ i sin
udtalelse om grønbogen
7
. Som en opfølgning af grønbogen har Kommissionen i sit
lovgivnings- og arbejdsprogram for 2007 inkluderet udarbejdelsen af en hvidbog om
erstatningssøgsmål i konkurrencesager
8
.
Både i og uden for Kommissionen er den indsats, der gøres for at sikre, at
konkurrenceprincipperne tilgodeses i alle sammenhænge ("advocacy"), blevet
videreført med det formål at undgå, at lovgivning - det være sig på EU- eller på
nationalt plan - der i øvrigt forfølger legitime politiske mål, kommer til at virke til
unødig skade for konkurrencen. Denne indsats spillede bl.a. en betydelig rolle i den
lovgivningsproces, der mundede ud i vedtagelsen af REACH-forordningen
9
. På
samme måde har Kommissionen også fortsat lagt pres på medlemsstaterne for at få
dem til at tage fat på konkurrencebegrænsninger inden for nøgleområdet liberale
erhverv som et vigtigt bidrag til opfyldelsen af Lissabon-målene.
6.
5
6
7
8
9
Retningslinjer for beregning af bøder efter artikel 23, stk. 2, litra a) i forordning nr. 1/2003 (EUT C 210
af 1.9.2006).
Denne grønbog blev vedtaget af Kommissionen i december 2005 og findes på netstedet
http://ec.europa.eu/comm/competition/antitrust/actionsdamages/documents.html
EØSU's
udtalelse
findes
netstedet
http://eescopinions.eesc.europa.eu/EESCopinionDocument.aspx?identifier=ces\int\int306\ces1349-
2006_ac.doc&language=DA
Kommissionens
lovgivnings-
og
arbejdsprogram
for
2007
findes
netstedet
http://ec.europa.eu/atwork/programmes/index_da.htm
Kommissionens forslag til forordning om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger
for kemikalier (Reach), KOM(2003) 644 endelig.
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447377_0004.png
1.1.2.
7.
Håndhævelse af reglerne
Kommissionen har fortsat prioriteret afsløring og bekæmpelse af
karteller
meget
højt. Den har især koncentreret sig om hardcore-karteller med global eller europæisk
rækkevidde og deltagelse af adskillige virksomheder. Kommissionen vedtog i årets
løb
syv endelige beslutninger
10
,
hvori i alt 41 virksomheder fik pålagt bøder
11
på i
alt 1,846 mia. EUR (sammenholdt med 33 virksomheder og bøder på i alt 683 mio.
EUR i 2005). Som det fremgår af disse beslutninger, var der tale om vigtige
økonomiske sektorer og langvarige karteller, og det var grunden til, at det
gennemsnitlige bødepålæg for hver virksomhed er steget betydeligt.
Ved udgangen af 2006 havde Kommissionen modtaget i alt 104 anmodninger om
bødefritagelse og 99 anmodninger om bødenedsættelse efter samarbejdsmeddelelsen
fra 2002. Fire af de kartelbeslutninger, der blev vedtaget i 2006, var baseret på
samarbejdsmeddelelsen fra 2002, og en var baseret på 1996-meddelelsen. I disse
sager indrømmede Kommissionen desuden i alt 10 virksomheder betydelige
bødenedsættelser, fordi de havde forsynet Kommissionen med bevismateriale.
Der blev også skredet ind over for
misbrug af dominerende stilling.
Kommissionen
fokuserede på netværksindustrier, som er vigtige for europæisk konkurrenceevne, og
på udviklingen af vidensøkonomien i Europa. Kommissionen indledte sager mod
Telefónica,
som blev mistænkt for at presse avancerne på det spanske marked for
bredbåndsinternetadgang
12
, og mod
Distrigaz,
der havde lagt hindringer i vejen for
nye udbyderes adgang til det belgiske gasmarked
13
. Kommissionen vedtog også en
endelig beslutning, hvor den fastslog, at
Tomra,
en producent af automater til
indsamling af brugte drikkevareemballager, havde overtrådt EF-traktatens artikel 82
ved at anvende et system med eksklusivaftaler, individuelle mængdeforpligtelser og
individuelle rabatordninger med tilbagevirkende kraft, der forhindrede andre
producenter af automater til indsamling af brugte drikkevareemballager i at komme
ind på markedet eller i hvert fald forsinkede deres markedsindtrængning
14
.
Konkurrencepolitikken kan bringes til at fungere mere effektivt, når den baseres på
en sund økonomisk vurdering og fokuserer på adfærd, der kan skade konkurrencen
og dermed også forbrugerne. Overvejelserne på dette område fortsatte efter den
offentlige høring angående Kommissionens
Oplæg om anvendelse af EF-trak-
tatens artikel 82 på ekskluderende misbrug.
De vigtigste punkter, der blev
fremdraget i de indkomne indlæg, blev drøftet under en offentlig høring i Bruxelles,
som tiltrak omkring 350 deltagere fra Europa, USA, Japan og Korea.
Artikel 9 i forordning 1/2003 giver Kommissionen mulighed for at gøre tilsagn
afgivet af virksomheder bindende for dem, når disse tilsagn løser de problemer,
8.
9.
10.
11.
10
11
12
13
14
Kommissionens beslutning af 3.5.2006 i sag COMP/38.620,
Hydrogenperoxid og perborat,
beslutning
af 31.5.2006 i sag COMP/38.645,
Methacrylater,
beslutning af 13.9.2006 i sag COMP/38.456,
Bitumen
Netherlands,
beslutning af 20.9.2006 i sag COMP/38.121,
Fittings,
beslutning af 8.11.2006 i sag
COMP/38.907,
Stålbjælker (ny beslutning),
beslutning af 29.11.2006 i sag COMP/38.638,
Syntetisk
gummi (BR/ESBR),
og beslutning af 20.12.2006 i sag COMP/39.234,
Legeringstillæg (ny beslutning).
Heri ikke medregnet de virksomheder, der fik indrømmet bødefritagelse efter samarbejdsmeddelelsen.
Sag COMP/38.784,
Telefónica.
Sag COMP/37.966,
Distrigaz,
se Kommissionens pressemeddelelse MEMO/06/197 af 16.5.2006.
Sag COMP/38.113,
Prokent/Tomra.
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447377_0005.png
Kommissionen har påpeget i konkurrencesager. Sådanne
tilsagn
har fortsat spillet en
vigtig rolle i Kommissionens behandling af konkurrencesager, og den vedtog i 2006
fire beslutninger, hvortil der var knyttet tilsagn
15
.
12.
2006 var det første år, hvor Kommissionen måtte gøre brug af sine beføjelser til at
pålægge en
tvangsbøde
efter artikel 24, stk. 2, i forordning 1/2003 for at tvinge en
virksomhed til at efterkomme en beslutning, der påbød den at bringe en overtrædelse
af EF-traktatens artikel 81 eller 82 til ophør. Den pålagde Microsoft en endelig
tvangsbøde på 280,5 mio. EUR, fordi Microsoft havde tilsidesat nogle af sine
forpligtelser i henhold til den beslutning fra 2004, hvor der blev skredet ind over for
virksomheden for overtrædelse af EF-traktatens artikel 82.
I henhold til forordning 773/2004 skal fristen for at svare på en
klagepunktsmeddelelse fastsættes under hensyn til, hvor megen tid der er nødvendig
for at udarbejde indlægget, og hvor meget sagen haster og være på mindst fire uger
fra det tidspunkt, hvor der gives aktindsigt
16
. For bedre at afspejle disse regler og
sikre en hurtigere håndhævelse af konkurrencereglerne agter Kommissionen at ændre
sin nuværende praksis med fastsættelse af frister for svar på
klagepunktsmeddelelser
17
. En længere frist end minimumfristen fastsat i forordning
773/2004 kan indrømmes i særligt komplicerede sager, i sager med et stort antal
sagsakter eller når ferieperioder har indvirkning på virksomhedens muligheder for at
svare. Dette berører ikke virksomheders mulighed for at anmode høringskonsulenten
om en fristforlængelse.
Fusionskontrol
Videreudvikling af regler og politikker
For at give en bedre vejledning i jurisdiktionsspørgsmål på fusionsområdet har
Kommissionen udarbejdet et nyt
udkast til konsolideret meddelelse om
jurisdiktion
efter fusionsforordningen
18
, som er sendt til offentlig høring.
Meddelelsen skal træde i stedet for de eksisterende fire jurisdiktionsmeddelelser, som
Kommissionen vedtog i 1998 efter den tidligere fusionsforordning 4064/89
19
. Der er
tale om (i) meddelelsen om fusionsbegrebet
20
, (ii) meddelelsen om selvstændigt
fungerende joint ventures
21
, (iii) meddelelsen om deltagende virksomheder
22
og (iv)
meddelelsen om beregning af omsætningen
23
. Den nye meddelelse samler således i ét
dokument alle de retningslinjer, der er relevante for afgørelsen af, om Kommissionen
13.
1.2.
1.2.1.
14.
15
16
17
18
19
20
21
22
23
Kommissionens beslutning af 22.2.2006 i sag COMP/38.381,
De Beers,
beslutning af 22.3.2006 i sag
COMP/38.173,
FA Premier League,
beslutning af 12.4.2006 i sag COMP/38.348,
Repsol CPP,
og
beslutning af 4.10.2006 i sag COMP/38.681,
Cannes Extension Agreement.
Se Sag T-44/00
Mannesmannröhren-Werken AG
Sml. 2004, s. II-2223, præmis. 65.
Se XXIII Beretning om Konkurrencepolitikken 1993 punkt 207.
Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og
virksomhedsovertagelser (EU-fusionsforordningen) (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1).
Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol med fusioner og
virksomhedsovertagelser (EFT L 395 af 30.12.1989, s. 1), senest ændret ved forordning (EF) nr.
1310/97 (EUT L 180 af 9.7.1997, s. 1).
EFT C 66 af 2.3.1998, s. 5.
EFT C 66 af 2.3.1998, s. 1.
EFT C 66 af 2.3.1998, s. 14.
EFT C 66 af 2.3.1998, s. 25.
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447377_0006.png
har jurisdiktion efter fusionsforordningen (undtagen i tilfælde af henvisning). Den
ventes vedtaget i 2007.
1.2.2.
15.
Håndhævelse af reglerne
Antallet af fusionsanmeldelser
slog i 2006 alle rekorder, idet Kommissionen
modtog i alt
356 anmeldelser,
hvilket er mere end den hidtidige rekord fra den sidste
fusionsbølge i 2000. Kommissionen vedtog i årets løb i alt 352 endelige beslutninger,
hvoraf de 207 blev truffet efter den forenklede procedure. 323 transaktioner blev
godkendt uden betingelser efter førstefasebehandlingen, mens 13 blev godkendt på
visse betingelser. Der sås en svag stigning i antallet af andenfasesager, idet der blev
indledt tilbundsgående undersøgelse i 13 sager i 2006, sammenlignet med 10 i 2005.
Der blev vedtaget 10 beslutninger efter artikel 8, og to transaktioner blev opgivet af
de anmeldende parter under anden fase. Der blev ikke nedlagt forbud mod nogen
transaktion.
Kommissionen har høstet flere erfaringer med anvendelsen af de
nye materielle
kriterier,
der blev indført i fusionsforordningen i 2004. To bemærkelsesværdige
eksempler på sager med "ikke-samordning" var
Linde/BOC
24
, der – blandt andet –
drejede sig om verdensmarkedet for engroshandel med helium, og
T-Mobile
Austria/tele.ring
25
, der drejede sig om det østrigske detailmarked for
mobiltelefontjenester til slutbrugere. I begge sager fandt Kommissionen, at fusionen
ville hæmme konkurrencen betydeligt, selv om den fusionerede enhed ikke ville
blive markedsførende på det relevante marked. Begge transaktioner blev godkendt
efter tilsagn fra parterne.
I tre sager, nemlig
Korsnas/AD Cartonboard
26
,
Inco/Falconbridge
27
og
Metso/Aker
Kvaerner
28
måtte Kommissionen tage stilling til parternes dokumenterede påstande
om, at fusionerne ville resultere i
effektivitetsgevinster.
Kommissionen undersøgte,
i hvilket omfang disse effektivitetsgevinster kunne påvirke den overordnede
vurdering af fusionens konkurrencevirkninger, efter den fremgangsmåde, der er
fastlagt i retningslinjerne for horisontale fusioner
29
.
Statsstøtte
Videreudvikling af regler og politikker
Man er kommet et godt stykke videre med
moderniseringen af de nugældende
statsstøtteregler
i overensstemmelse med den handlingsplan på statsstøtteområdet,
som Kommissionen lancerede i 2005. Denne modernisering ledes af fire overordnede
principper: mindre og mere målrettet statsstøtte, større vægt på økonomiske analyser,
mere effektive procedurer og ansvarsdeling mellem Kommissionen og medlems-
staterne. Høringsprocessen viste, at der var bred opbakning bag disse principper, og
16.
17.
1.3.
1.3.1.
18.
24
25
26
27
28
29
Kommissionens beslutning af 6.6.2006 i sag COMP/M.4141,
Linde/BOC.
Kommissionens beslutning af 26.4.2006 i sag COMP/M.3916,
T-Mobile Austria/tele.ring.
Kommissionens beslutning af 12.5.2006 i sag COMP/M.4057,
Korsnäs/Assidomän Cartonboard.
Kommissionens beslutning af 4.7.2006 i sag COMP/M.4000,
Inco/Falconbridge.
Kommissionens beslutning af 12.12.2006 i sag COMP/M.4187,
Metso/Aker Kvaerner.
Retningslinjer for vurdering af horisontale fusioner efter Rådets forordning om kontrol med fusioner og
virksomhedsovertagelser, punkt 76-88 (EUT C 31 af 5.2.2004, s. 5).
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447377_0007.png
det var også dem, der var kernen i den udvikling, der er sket i statsstøttereglerne i
2006.
19.
Kommissionen har forenklet godkendelsen af regionalstøtte med vedtagelsen af en
gruppefritagelsesforordning for investeringsstøtte med regionalt sigte
30
.
Medlemsstaterne
behøver
ikke
længere
at
anmelde
regionale
investeringsstøtteordninger til Kommissionen, hvis de stemmer overens med de nye
retningslinjer for regionalstøtte
31
og det godkendte regionalstøttekort for 2007-2013.
I 2006 blev der for 18 medlemsstater godkendt regionalstøttekort, der angiver de
ugunstigt stillede områder, der er regionalstøtteberettigede, og den tilladte maksimale
støtteintensitet i disse områder.
Kommissionen har også vedtaget nye
rammebestemmelser for statsstøtte til
forskning, udvikling og innovation
32
. Rammebestemmelserne har til formål at gøre
det lettere for medlemsstaterne at få en større del af deres samlede statsstøttemidler
kanaliseret over i støtte til forskning, udvikling og innovation og hjælpe dem med at
målrette støtten, så den kommer til at gå til de projekter, der ud fra en økonomisk
analyse er de bedste. Det skulle kunne mindske konkurrence- og
handelsfordrejninger og resultere i en mere effektiv anvendelse af offentlige midler.
Det fremgår klart af de nye regler, at den avancerede økonomiske tilgang, der blev
udviklet inden for rammerne af handlingsplanen, nu er blevet en realitet og herefter
vil være et vigtigt fundament i Kommissionens statsstøttepolitik.
Der er desuden vedtaget
nye retningslinjer for risikokapitalinvesteringer
33
,
som
giver medlemsstaterne mulighed for at gøre det lettere for små og mellemstore
virksomheder (SMV) at skaffe kapital. De omhandler risikokapitalinvesteringer i
SMV i de tidlige udviklings- (iværksætterfasen, opstartfasen) og ekspansionsfaser. I
betragtning af den vigtige rolle, SMV spiller for skabelse af vækst og varig
beskæftigelse indgår disse retningslinjer som et vigtigt led i Kommissionens strategi
for forbedring af konkurrenceevnen
34
.
Endelig har Kommissionen vedtaget en ny
de minimis-forordning
35
,
der indeholder
bestemmelse om, at bagatelstøtte ikke skal forhåndsgodkendes af Kommissionen.
Efter den nye forordning vil støtte på op til 200 000 EUR ydet over tre finansår ikke
blive betragtet som statsstøtte.
I 2007 har Kommissionen til hensigt at arbejde videre med at føre handlingsplanen
på statsstøtteområdet ud i livet med vedtagelse af nye retningslinjer for miljøstøtte,
nye regler for støtte i form af garantier, en ny meddelelse om Kommissionens
referencerentesatser og en meddelelse om tilbagesøgning af ulovlig og uforenelig
støtte.
Kommissionens forordning (EF) nr. 1628/2006 af 24. oktober 2006 om anvendelse af traktatens artikel
87 og 88 på medlemsstaternes regionale investeringsstøtte (EUT L 302 af 1.11.2006, s. 29).
Kommissionen vedtog i december 2005 nye retningslinjer for regionalstøtte for perioden 2007-2013
(EUT C 54 af 4.3.2006, s. 13).
EUT C 323 af 30.12.2006, s. 1.
EUT C 194 af 18.8.2006, s. 2.
Se meddelelsen "Vækst og beskæftigelse: en fælles opgave Et nyt afsæt for Lissabon-strategien",
Kom(2005) 24 endelig af 2.2.2005.
Kommissionens forordning (EF) nr. 1998/2006 af 15. december 2006 om anvendelse af traktatens
artikel 87 og 88 på
de minimis-støtte
(EUT L 379 af 28.12.2006).
20.
21.
22.
23.
30
31
32
33
34
35
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447377_0008.png
1.3.2.
24.
Håndhævelse af reglerne
Inden for
statsstøttekontrol
var 2006 præget af en
betydelig stigning i
arbejdsbyrden med 921 nye sager
(36 % mere end året før). Kommissionen vedtog
710 endelige beslutninger
36
, hvilket var en stigning på 12 % i forhold til 2005. I
langt størsteparten af sagerne godkendte Kommissionen foranstaltningerne, hvor den
fandt, at støtten var forenelig (i 91 % af tilfældene) med statsstøttereglerne, eller at
der ikke forelå statsstøtte (4 % af alle beslutninger). I de tilfælde, hvor
Kommissionen nærede tvivl om, hvorvidt en foranstaltning stemte overens med
statsstøttereglerne, iværksatte den en formel undersøgelse. Efter disse undersøgelser
vedtog Kommissionen enten en beslutning, hvori den godkendte støtten, stillede
betingelser for ydelse af støtte eller fastslog, at der ikke forelå statsstøtte (3 % af alle
tilfældene), eller den fastslog, at støtten ikke stemte overens med statsstøttereglerne
(2 % af alle beslutninger).
De vigtigste
regionalstøttesager
drejede sig om store investeringsprojekter, der faldt
ind under de multisektorale rammebestemmelser for regionalstøtte til store
investeringsprojekter fra 2002
37
. Kommissionen godkendte i 9 tilfælde polsk
statsstøtte til investeringer i
LG Philips LCD Poland Sp. z o.o's
produktion af
moduler til fladskærmsfjernsyn
38
. Desuden godkendte Kommissionen støtte til to
tyske investeringsprojekter inden for solvarmeenergi (fotoceller), nemlig
First Solar
GmbH
39
og
HighSi GmbH
40
, samt til en koreansk virksomheds investering i en ny
dækfabrik i Ungarn
41
.
Inden for statsstøtte til
forskning, udvikling og innovation
godkendte
Kommissionen en betydelig støtteordning, der drejede sig om det franske
innovationsagentur
42
, hvortil staten havde afsat et budget på 2 mia. EUR. I en række
sager i luftfartssektoren – der drejede sig om støtte til
Rolls-Royce
43
og til
Eurocopter
44
- og i det første store projekt anmeldt af det franske agentur,
BioHub-
projektet
45
, blev der foretaget en grundig analyse efter de nye rammebestemmelser.
25.
26.
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
Heri ikke medregnet beslutninger om indledning af formel undersøgelsesprocedure, corrigenda, påbud
og forslag til egnede foranstaltninger.
EUT C 70 af 19.3.2002, s. 8.
Sag N 245/2006,
LG Philips LCD Poland Sp. z o.o.
(endnu ikke offentliggjort), sag N 246/2006,
Ohsung [Dong Seo] Display Poland Sp. z o.o.
(endnu ikke offentliggjort), sag N 247/2006,
Lucky SMT
Sp. z o.o.
(endnu ikke offentliggjort), sag N 248/2006,
Dong Yang Electronics Sp. z o.o.
(endnu ikke
offentliggjort), sag N 249/2006,
Heesung Electronics Poland Sp. z o.o.
(endnu ikke offentliggjort), sag
N 250/2006,
LG Chem Poland Sp. z o.o.
(endnu ikke offentliggjort), sag N 251/2006,
LG Innotek
Poland Sp. z o.o.
(endnu ikke offentliggjort), sag N 256/2006,
LG Electronics Wroclaw Sp. z o.o.-
House appliances
(endnu ikke offentliggjort), sag N 257/2006,
LG Electronics Wroclaw Sp. z o.o.-TV
sets
(endnu ikke offentliggjort).
Sag N 17/2006,
First Solar GmbH
(EUT C 259 af 27.10.2006, s. 13).
Sag N 409/2006,
HighSi GmbH
(endnu ikke offentliggjort).
Sag N 34/2006,
Hankook Tire Hungary Ltd
(EUT C 232 af 27.9.2006, s. 2).
N 121/2006,
Støtte fra Agence de l'innovation til innovationsskabende industriprojekter
(endnu ikke
offentliggjort).
N 193/2006,
Betydelig F&U-støtte til Rolls Royce m.fl. – Miljøvenlige motorer (EFE)
(endnu ikke
offentliggjort).
N 186/2006,
Støtte til Eurocopter til udvikling af en mellemstor transporthelikopter EC175
(endnu ikke
offentliggjort).
N 708/2006,
Støtte fra Agence de l'innovation industrielle til F&U-projektet BioHub
(endnu ikke
offentliggjort).
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447377_0009.png
27.
Inden for
risikokapitalforanstaltninger
godkendte Kommissionen investerings-
fonden
Investbx
46
,
som har til formål at skaffe egenkapital til SMV i den britiske
West Midlands-region. I en italiensk sag godkendte Kommissionen også støtte til
dækning af risikokapitalfondes omkostninger ved udvælgelse af innovative
virksomheder (omkostninger til bl.a. screening, rådgivning angående driftsplanerne
osv.)
47
.
Princippet om, at det er forureneren, der skal betale, indebærer, at forurenende
virksomheder ikke bør slippe for at betale for deres eget affald, men Kommissionen
har ikke desto mindre godkendt
miljøstøtte
i flere tilfælde. Ved brug af forskellige
støtteredskaber herunder oftest investeringsstøtte og operationel støtte i form af
skattelettelser eller leveringstariffer
48
, fremmer en stor del af de godkendte ordninger
produktionen af vedvarende energi. Hvad angår affaldshåndtering har Kommissionen
på basis af artikel 87(3)(c) fortsat sin praksis og vurderet ordninger for
genanvendelsessystemer i Tjekkiet
49
og Storbritannien
50
.
Uddannelsesstøtte
kan bidrage til at fremme fælles interesser i EU ved at øge den
faglærte arbejdsstyrke og forbedre industriens konkurrenceevne. I 2006 anmeldte
medlemsstaterne
57
foranstaltninger
inden
for
rammerne
af
51
gruppefritagelsesforordningen for uddannelsesstøtte . Kommissionen modtog tillige
en række anmeldelser, der specielt vedrørte uddannelsesstøtte i bilindustrien
52
.
Kommissionen efterprøvede, at støtten rent faktisk kom til at gå til uddannelses-
aktiviteter, der ikke ville være blevet gennemført uden statsstøtte.
Rednings- og omstruktureringsstøtte
til kriseramte virksomheder kan kun
godkendes på meget strenge betingelser. I 2006 har Kommissionen anvendt de
ændrede regler i retningslinjerne for rednings- om omstruktureringsstøtte fra 2004 i
en række beslutninger. På grundlag af disse retningslinjer traf den i tre sager
beslutning om redningsstøtte
53
, i to sager undlod den at rejse indsigelse mod
omstruktureringsstøtte
54
, og i én sag godkendte den støtten
55
- der blev ikke truffet
28.
29.
30.
46
47
48
49
50
51
52
53
54
55
C 36/2005,
Investbx
(endnu ikke offentliggjort).
N 9/2006,
Risikokapitalfonde til investering i innovative SMV i Mezzogiorno
(EUT C 218 af 9.9.2006,
s. 9).
Se for eksempel: NN 162/A/2003 og N 317/A/2006,
Østrig, støtte til produktion af elektricitet på basis
af vedvarende energikilder inden for rammerne af loven om grøn elektricitet (leveringstariffer)
(EUT C
221 af 14.9.2006, s. 9), NN 162/B/2003 og N 317/B/2006,
Østrig, Støtte til kraftvarmeproduktion i
henhold til lov om grøn el (støttetakst)
(EUT C 221 af 14.9.2006, s. 9).
EUT C 202 af 25.8.2006, s. 9.
EUT C 209 af 31.8.2006, s. 8.
Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2001 af 12. januar 2001, som ændret ved Kommissionens
forordning (EF) nr. 363/2004 af 25. februar 2004 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1976/2006 af
20. december 2006, om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på uddannelsesstøtte.
Der blev truffet to beslutninger herom i 2006, nemlig i sag C 40/05,
Ford Genk (Belgien)
og sag N
653/05
Webasto (Portugal).
I tre andre sager havde Kommissionen ved udgangen af 2006 endnu ikke
truffet beslutning.
Kommissionens beslutning af 12.12.2006 i sag NN 14/06,
Ottana Energia
(endnu ikke offentliggjort),
beslutning af 7.7.2006 i sag NN 16/06,
CIT
(EUT C 244 af 11.10.2006, s. 14), beslutning af 20.2.2006 i
sag N 28/06, Techmatrans (EUT C 87 af 11.4.2006, s. 2).
Kommissionens beslutning af 22.2.2006 i sag N 464/05,
AB Kauno
(EUT C 270 af 7.11.2006, s. 2) og
beslutning af 19.7.2006 i sag N 632/05,
Energetyka Wislosan
(EUT C 232 af 27.9.2006, s. 2).
Kommissionens beslutning af 20.12.2006 i sag C 44/2005,
Huta Stalowa Wola
(endnu ikke
offentliggjort).
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447377_0010.png
nogen negative beslutninger. Desuden blev der truffet flere beslutninger, der
stadigvæk var baseret på retningslinjerne fra 1999
56
.
31.
Inden for statsstøtte i form af
skatte- og afgiftsforanstaltninger
fandt
Kommissionen, at en præferenceordning i Spanien til fordel for direkte investeringer
i udlandet udgjorde statsstøtte, fordi ordningen forbedrede støttemodtagernes
muligheder for at eksportere varer og tjenester til udenlandske markeder
57
. Den
konkluderede, at støtten var uforenelig med fællesmarkedet, fordi den i strid med EF-
traktatens artikel 92 indebar lempelser af indenlandske eksportafgifter.
Endelig har man fortsat bestræbt sig på at fremme en mere effektiv og øjeblikkelig
implementering af
beslutninger om tilbagesøgning af ulovlig statsstøtte.
Antallet
af endnu ikke implementerede tilbagesøgningsbeslutninger fortsætter med af falde.
Ved udgangen af 2006 var der 60 tilbagesøgningsbeslutninger, der endnu ikke var
blevet efterkommet, mod 75 ved udgangen af 2005. I løbet af 2006 blev 21
udestående tilbagesøgningssager afsluttet, mens der blev truffet seks nye
beslutninger. Af de 8,7 mia. EUR i støtte, der skal tilbagesøges i henhold til
beslutninger vedtaget siden 2000, var de 7,2 mia. EUR (svarende til 83 % af det
samlede beløb) reelt blevet tilbagesøgt ved udgangen af 2006. Kommissionen skred
med hjemmel i enten EF-traktatens artikel 88, stk. 2, eller artikel 228, stk. 2, ind over
for tre medlemsstater, der i fem tilfælde ikke havde implementeret
tilbagesøgningsbeslutninger
58
.
U
DVIKLINGEN I DE ENKELTE SEKTORER
Energisektoren
Til trods for to liberaliseringsrunder har energisektoren fortsat været præget af
betydelige stigninger i engrospriserne på gas og elektricitet, vedvarende klager over
adgangsbarrierer og begrænsede valgmuligheder for forbrugerne, hvilket i juni 2005
fik Kommissionen til at iværksætte en undersøgelse af, hvordan de europæiske gas-
og elmarkeder fungerer. Den
endelige rapport om sektorundersøgelsen,
som
Kommissionen vedtog den 10. januar 2007
59
, gav et godt indblik i, hvordan gas- og
elmarkederne fungerer i alle forsyningsleddene. Sektorundersøgelsen identificerede
flere centrale konkurrenceproblemer, bl.a. stærkt koncentrerede engrosmarkeder, for
stærk sammenkobling mellem netværks- og forsyningsaktiviteter, utilstrækkelig eller
ingen grænseoverskridende kapacitet, mangel på pålidelig, rettidig information om
netværksadgang, begrænset konkurrence i detailleddet og balanceringszonernes
begrænsede omfang. Kommissionen har i sin konkurrencepolitik trukket på
sektorundersøgelsens resultater i flere forskellige sager, og de har også bidraget til at
få defineret de næste skridt i liberaliseringen af de europæiske el- og gasmarkeder.
Kommissionens beslutning af 20.12.2006 i sag C 3/2005,
FSO
(endnu ikke offentliggjort), beslutning af
7.6.2006 i sag C 25/2005,
Frucona Košice
(endnu ikke offentliggjort), beslutning af 26.9.2006 i sag C
42/2005,
Konas
(endnu ikke offentliggjort) og beslutning af 26.4.2006 i sag C 1/2005,
Euromoteurs
(EUT L 307 af 7.11.2006, s. 213).
Sag E22/2004,
Skattelettelser til eksportrelaterede investeringer.
CR 57/03,
Tremonti Bis,
CR 36/01,
Beaulieu Ter Lembeek,
CR 8/04,
Skattefordele til nye
børsintroducerede virksomheder,
CR 13/B/03,
Erhvervsbeskatning af France Telecom
og CR 57/02,
Artikel 44 g CGI.
KOM(2006) 851 endelig.
32.
2.
2.1.
33.
56
57
58
59
DA
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447377_0011.png
34.
Kommissionen har på eget initiativ gennemført en række
undersøgelser af
konkurrenceforholdene,
ud over de mange klager, den også har behandlet.
Undersøgelserne har især drejet sig om hamstring af netværks- og oplagrings-
kapacitet, langfristet kapacitetsreservering, undladelser af at investere i netværkerne
med det formål at beskytte sine interesser i efterfølgende forsyningsled, blokering af
samkørselsnet for at begunstige det indenlandske forbrug, markedsdeling og
langfristede kontrakter mellem grossister/detailleverandører og kunderne. Også i
medlemsstaterne er der iværksat omfattende undersøgelse, bl.a. af
konkurrencemyndighederne i Danmark, Tyskland og Italien
60
.
Der er også fundet problemer med langfristede kontrakter med kunder på andre
energimarkeder end gas- og elmarkedet. Kommissionen er således i en
beslutning
med tilsagn
efter artikel 9 i forordning 1/2003 skredet ind over for det spanske
olieselskab
Repsols
tankstationnet
61
. De tilsagn, der blev afgivet af
Repsol,
vil
indebære, at hundredvis af benzinstationer vil blive frigjort fra deres langfristede,
eksklusive forsyningskontrakter, hvilket vil medføre flere valgmuligheder og øget
mulighed for lavere priser til gavn for forbrugerne.
Kommissionen har desuden truffet et stort antal beslutninger på
fusionsområdet.
De
konkurrencemæssigt set mest komplicerede sager var
DONG/Elsam/Energi E2
62
og
Gaz de France/Suez
63
. Begge fusioner ville i den oprindeligt anmeldte version have
hæmmet den effektive konkurrence betydeligt, og de blev først godkendt, efter at
parterne havde afgivet en række omfattende strukturelle tilsagn. I
E.ON/Endesa-
sagen vedtog Kommissionen to beslutninger efter fusionsforordningens artikel 21,
hvor Spanien fik påbud om at ophæve visse ulovlige betingelser for transaktionen,
der allerede var blevet godkendt af Kommissionen.
statsstøtteområdet
har man fortsat arbejdet med at få løst problemerne med de
langfristede kontrakter mellem offentlige netværksoperatører og producenter i
Ungarn
64
og Polen
65
, der lukkede for adgangen til betydelige dele af
engrosmarkederne. Kommissionen analyserede også flere regulerede eltakst-
ordninger i Italien
66
, hvor nogle industrivirksomheder nyder godt af favorable
eltakster, der ligger under markedsprisen. I en britisk sag blev der taget fat på
statsstøtteaspekterne i forbindelse med omlægning af den offentlige sektors nukleare
forpligtelser
67
. I de statsstøttebeslutninger, der er truffet i relation til vedvarende
energikilder, har Kommissionen især fokuseret på at efterprøve nødvendigheden af
statsstøtten og sikre, at den offentlige finansiering kun dækker meromkostningerne
ved produktion og levering i forhold til konventionelle energikilder. Inden for
rammerne af EU's system med handel med emissionskvoter (EU ETS) har
Den danske konkurrencestyrelse er skredet ind over for overpriser og manipulation med markedet i
Vestdanmark, den tyske konkurrencemyndighed er skredet ind over for langfristede
gasforsyningsaftaler mellem grossister og Stadtwerke, og den italienske konkurrencemyndighed er
skredet ind over for nægtelse af at udvide kapaciteten for at beskytte en dominans på
forsyningsmarkedet i de efterfølgende led.
Kommissionens beslutning af 12.4.2006 i sag COMP/38.348,
Repsol CPP.
Kommissionens beslutning af 14.3.2006 i sag COMP/M.3868,
DONG/Elsam/Energi E2.
Kommissionens beslutning af 14.11.2006 i sag COMP/M.4180,
Gaz de France/Suez.
EUT C 324 af 21.12.2005, s. 12.
EUT C 52 af 2.3.2006, s. 8.
EUT C 145 af 21.6.2006, s. 8, og EUT C 214 af 6.9.2006, s. 5.
EUT L 268 af 27.9.2006, s. 37.
35.
36.
37.
60
61
62
63
64
65
66
67
DA
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447377_0012.png
Kommissionen vurderet de nationale tildelingsplaner (NAP) for den anden periode
(2008-2012) under kriterierne i bilag III i ETS direktivet
68
inklusiv det 5 kriterium,
der fastslår, at tildelingen ikke må diskriminere mellem selskaber eller sektorer på en
sådan måde, at visse virksomheder eller aktiviteter begunstiges ubehørigt, jf. kravene
i traktaten, navnlig artikel 87 og 88. Kommissionen har med hjemmel i EU ETS
direktivet truffet beslutninger angående NAP for den anden periode for 10
medlemsstater.
2.2.
38.
Finansielle tjenesteydelser
Der er mange indikatorer, der tyder på, at konkurrencen i EU's detailbanksektor ikke
fungerer effektivt – bl.a. de fragmenterede markeder, de lidet fleksible priser og den
manglende mobilitet blandt kunderne. I juni 2005
69
besluttede Kommissionen derfor
at iværksætte en
undersøgelse af detailbanksektoren,
specielt i relation til
konkurrence på tværs af grænserne. To foreløbige rapporter, den ene om
betalingskort og den anden om anfordringskonti og dertil knyttede tjenester, blev
sendt til høring og præsenteret på en offentlig høring i 2006. Den endelige rapport
om detailbanksektoren blev offentliggjort den 31. januar 2007. De potentielle
konkurrenceproblemer, der blev peget på, drejede sig om adgangsbarrierer,
fragmenterede, nationale markeder og stærk koncentration blandt betalingskort-
udstedere og –indløsere.
Kommissionen har desuden videreført sin omfattende
sektorundersøgelse i
forsikringsbranchen,
som den også indledte i 2005. Den foreløbige rapport om
erhvervsforsikring blev offentliggjort den 24. januar 2007, og den endelige rapport
ventes klar i september 2007.
Kommissionen har vurderet og godkendt et stort antal
fusioner
i finanssektoren. I en
sag, der drejede sig om
Talanx Aktiengesellschafts
overtagelse af
Gerling
Versicherungsgruppe
70
, viste Kommissionens indgående markedsundersøgelse, at
den planlagte overtagelse måtte antages at begrænse konkurrencen mærkbart inden
for ansvarsforsikringer for medicinalvirksomheder i Tyskland. Disse problemer blev
løst gennem tilsagn fra Talanx om at afhænde datterselskabet HDI's interesser inden
for ansvarsforsikringer for medicinalvirksomheder i det omfang de omhandlede
andre ansvarsforsikringer til tyske virksomheder end de obligatoriske produkt-
ansvarsforsikringer.
statsstøtteområdet
måtte Kommissionen også gribe ind for at sikre ens
spilleregler i finanssektoren for især nye virksomheder på markedet og udenlandske
banker. Kommissionen har fortsat undersøgelserne af, om
Crédit Mutuel
71
har
modtaget en overkompensation i forbindelse med "livret bleu"-ordningen, og
desuden indledte den sag mod de særlige rettigheder, La Poste, de franske
sparekasser og Crédit Mutuel havde fået tildelt i forbindelse med distributionen af de
såkaldte "livret A" og "livret bleu". Endvidere vedtog Kommissionen en endelig
39.
40.
41.
68
69
70
71
Direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for
drivhusgasemissioner EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32, som ændret ved Direktiv 2004/101/EC, EUT L
338 af 13.11.2004, s. 18.
Kommissionens beslutning af 13.6.2005 (EUT C 144 af 14.6.2005, s. 13).
Kommissionens beslutning af 5.4.2006 i sag COMP/M.4055,
Talanx/Gerling.
EUT C 210 af 1.9.2006, s. 12.
DA
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447377_0013.png
negativbeslutning om ophævelse af den luxembourgske ordning med skattelettelser
til "1929-holdingselskaber og milliardær-holdingselskaber"
72
. Den fandt, at
ordningen indebar skjulte subsidier til holdingselskaber, der leverede visse
finansielle tjenesteydelser til associerede og ikke-associerede virksomheder i en
multinational koncern.
2.3.
42.
Telesektoren
Langt størsteparten af de virksomheder, der udbyder teletjenester, opererer inden for
rammerne af EU-reglerne om elektroniske kommunikationsnet og –tjenester
73
. Disse
rammebestemmelser tager sigte på at lette adgangen til de etablerede infrastrukturer,
fremme investeringer i alternative infrastrukturer og give forbrugerne større
valgmuligheder og lavere priser. De indeholder en henstilling angående 18 konkrete
produkt- og tjenestemarkeder på såvel engros- som detailniveau, som de nationale
tilsynsmyndigheder bør underkaste et ex ante-tilsyn. I juni offentliggjorde
Kommissionen et
udkast til revision af listen over de markeder, der egner sig til
ex ante-tilsyn
74
,
og hvori den anbefaler, at antallet af markeder på listen reduceres
betydeligt. Kommissionen finder generelt, at når tilsynet på engrosniveauet er
effektivt, bør forholdene på detailniveauet åbne mulighed for en effektiv
konkurrence.
Efter
artikel 7-proceduren
75
har Kommissionen fortsat arbejdet med at sikre, at
tilsynet er sammenhængende overalt i EU og baseret på konkurrenceretlige
principper, kun omfatter markeder, hvor der er konstateret et vedvarende
markedssvigt, og først ophører, når den effektive konkurrence ikke længere afhænger
af ex ante-tilsynet. Kommissionen har vurderet 244 notifikationer fra nationale
tilsynsmyndigheder og vedtaget 156 beslutninger. Kommissionen krævede ikke, at
en national myndighed skulle trække et udkast til en foranstaltning tilbage. I et
tilfælde blev et udkast til en foranstaltning trukket tilbage af den nationale
myndighed.
43.
72
73
74
75
EUT L 366 af 21.12.2006, s. 47.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om rammebestemmelser for
elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (rammedirektivet) (EUT L 108 af 24.4.2002, s. 33),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/19/EF af 7. marts 2002 om adgang til og samtrafik
mellem elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter (adgangsdirektivet) (EFT L 108 af
24.4.2002, s. 7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladelser til
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (tilladelsesdirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 21),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og
brugerrettigheder
i
forbindelse
med
elektroniske
kommunikationsnet
og
-tjenester
(forsyningspligtdirektivet) (EFT L 108 af 24.4.2002, s. 51), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i
den elektroniske kommunikationssektor (Direktiv om databeskyttelse inden for elektronisk
kommunikation) (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
"Kommissionens arbejdsdokument – oplæg til offentlig høring om et udkast til kommissionshenstilling
om relevante produkt- og tjenestemarkeder i telesektoren, der egner sig til ex ante-regulering efter
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om rammebestemmelser for
elektroniske
kommunikationsnet
og
–tjenester
",
findes
netstedet
http://europa.eu.int/information_society/policy/ecomm/doc/info_centre/public_consult/review/recomme
ndation_final.pdf
I henhold til rammedirektivets artikel 7 skal de nationale tilsynsmyndigheder meddele Kommissionen
resultaterne af den analyse, de foretager af de 18 markeder på basis af konkurrencereglerne.
DA
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447377_0014.png
44.
Markederne for bredbåndsadgang
giver et interessant eksempel på samtidig
anvendelse af specifikt ex ante-tilsyn og ex post-konkurrencelovgivning.
Kommissionen fremsendte klagepunktsmeddelelse til en etableret spansk operatør,
hvori den gav udtryk for den foreløbige opfattelse, at
Telefónica
havde misbrugt sin
dominerende stilling på markederne for adgang til bredbåndsnet i Spanien ved at
presse avancerne i strid med EF-traktatens artikel 82. Efter artikel 7-proceduren
sikrede Kommissionen, at de nationale tilsynsmyndigheder også inkluderer meget
hurtige digitale abonnentlinjer på det relevante marked for engros-bredbåndsadgang,
når disse er substituerbare uafhængigt af, hvilken infrastruktur de leveres over.
Endelig har Kommissionen efter statsstøttereglerne godkendt adskillige projekter
med statslig finansiering af bredbåndsinfrastrukturer og –tjenester, især i
landdistrikter eller fjernt beliggende områder med ingen eller kun begrænset
bredbåndsdækning
76
. Derimod besluttede Kommissionen at nedlægge forbud mod
offentlig finansiering af den planlagte etablering af fibernet i den nederlandske by
Appingedam
77
, da der var tale om et område, hvor der i forvejen var adgang til
bredbåndsnet til priser svarende til priserne i andre regioner.
Inden for
mobiltelefoni
har Kommissionen hidtil ikke rejst indsigelser efter artikel 7-
proceduren mod nogle nationale tilsynsmyndigheders opfattelse af, at det kan være
nødvendigt at skride ind på engrosmarkedet for opkaldsetablering for at tilgodese
forbrugernes interesser
78
. På fusionsområdet har den også sikret, at fusioner mellem
mobiloperatører ikke kom til at hæmme den effektive konkurrence
79
.
IT-sektoren
Kommissionen har fortsat bestræbt sig på at sikre, at konkurrencen ikke fordrejes i it-
sektoren, hvor digital konvergens, interoperabilitet og standardiseringsorganisationer
spiller en stadigt større rolle.
Der er taget yderligere skridt til at få
Microsoft
til at opfylde sine forpligtelser efter
den beslutning, Kommissionen vedtog i 2004
80
, hvori den fastslog, at Microsoft
havde overtrådt EF-traktatens artikel 82, og påbød virksomheden at (i) levere
fuldstændig og korrekt interoperabilitetsinformation og (ii) gøre denne information
tilgængelig på rimelige vilkår. Da
Microsoft
ikke stillede de krævede fuldstændige
og korrekte interoperabilitetsoplysninger til rådighed, pålagde Kommissionen ved en
beslutning
Microsoft
en bøde på 280,5 mio. EUR for manglende opfyldelse af sine
forpligtelser.
fusionsområdet
tog Kommissionen stilling til, om fusioner mellem
netværksudstyrsfabrikanter ville hæmme den effektive konkurrence betydeligt. I den
forbindelse godkendte Kommissionen den planlagte fusion mellem
Nokia
og
Siemens
Se f.eks. Kommissionens beslutning af 16.5.2006 i sag N 398/2005,
Skattelempelse til udvikling af
bredbånd i Ungarn,
beslutning af 7.6.2006 i sag N 118/2006,
Udvikling af bredbåndsnet i landdistrikter
i Letland,
beslutning af 13.9.2006 i sag N 264/05,
Bredbånd i landdistrikter i Toscana,
og beslutning af
22.11.2006 i sag N 222/2005,
Støtte til fremme af digitalnet på Sardinien.
Kommissionens beslutning af 19.7.2006 i sag C 35/2006,
Bredbåndsudvikling i Appingedam.
Se notifikationer fra Cypern, Irland, Malta, Spanien og Slovenien. Det irske NRA har imidlertid trukket
sin SMP-designering tilbage under en irsk retssag.
Kommissionens beslutning af 26.4.2006 i sag COMP/M.3916,
T-Mobile Austria/tele.ring.
Se nr. 16
ovenfor.
Se også nr. 12 ovenfor.
45.
2.4.
46.
47.
48.
76
77
78
79
80
DA
14
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447377_0015.png
AG's
netværksudstyrsdivision ud fra den betragtning, at transaktionen ikke ville
hæmme den effektive konkurrence betydeligt inden for udstyr til mobiltelefoner
81
.
Kommissionen godkendte ligeledes fusionen mellem
Alcatel
og
Lucent
Technologies,
fordi den fandt, at der fortsat ville være konkurrence på markedet for
optisk netværksudstyr og bredbåndsadgangsløsninger også efter den anmeldte
transaktion
82
.
49.
statsstøtteområdet
har Kommissionen foretaget en gennemgang af en anmeldt
franske skattelempelse til støtte for udvikling af videospil. Den besluttede at indlede
formel undersøgelse af, om disse skattefordele havde et ægte kulturelt sigte i
betragtning af den bredere sammenhæng, de indgik i, specielt i lyset af den hårde
konkurrence fra amerikanske, canadiske og japanske videospilproducenter samt den
teknologiske og økonomiske udvikling i relation til den nye generation af
spilkonsoller.
Mediesektoren
Udviklingen på mediemarkederne er gået i retning af et øget antal distributions-
kanaler, flere valgmuligheder for forbrugerne og øget efterspørgsel efter program-
indhold samt den overgang fra analogt til digitalt tv, som allerede har givet
forbrugerne bedre billedkvalitet og større programudbud. Konkurrencepolitikkens
hovedmål i mediesektoren er at sikre ens spilleregler for alle, både mellem
forskellige kommercielle operatører og mellem kommercielle og offentligt
finansierede operatører.
Inden for
digital-tv
indledte Kommissionen efter en klage fra den italienske
forbrugerorganisation
Altroconsumo
en undersøgelse af, om den italienske
lovgivning om overgangen til digital-tv pålægger tv-selskaberne restriktioner og
giver analoge operatører konkurrencemæssige fordele i strid med
konkurrencedirektivet
83
og andre relevante regler i rammebestemmelserne for
telekommunikation. Den indledte formel statsstøtteundersøgelse af foranstaltninger,
der skulle lette overgangen til digital-tv i to tyske delstater, Bayern
84
og Nordrhein-
Westfalen
85
, for at afklare, om støtten var begrænset til det strengt nødvendige
minimum og ikke resulterede i en urimelig forvridning af konkurrencen. I sine
beslutninger angående Frankrig
86
og Italien
87
har Kommissionen redegjort mere
indgående for, hvornår der må gives tilskud til forbrugerne til køb af digitaldekodere,
og slået fast, at man bl.a. skal overholde princippet om teknologineutralitet.
2.5.
50.
51.
81
82
83
84
85
86
87
Kommissionens beslutning af 13.11.2006 i sag COMP/M.4297,
Nokia/Siemens.
Kommissionens beslutning af 24.7.2006 i sag COMP/M.4214,
Alcatel/Lucent.
Kommissionens direktiv 2002/77/EF af 16. september 2002 om konkurrencen på markederne for
elektroniske kommunikationsnet og tjenester (EUT L 249 af 17.9.2002, s. 21).
Sag
C33/2006,
Indførelse
af
jordbaseret
digital-tv
(DVB-T)
i
Bayern,
se
http://ec.europa.eu/comm/competition/state_aid/register/ii/doc/C-33-2006-WLWL-en-19.07.2006.pdf
Sag C34/2006,
Indførelse af jordbaseret digital-tv (DVB-T) i Nordrhein-Westfalen,
se
http://ec.europa.eu/comm/competition/state_aid/register/ii/doc/C-34-2006-WLWL-en-19.07.2006.pdf
Sag
N111/2006,
Støtte
til
TNT
i
områder
uden
simulcast,
se
http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/comp-2006/n111-06.pdf;
sag
N546/2006,
Indkomstbetinget støtte til private husstande ved den endelige overgang til digital-tv,
se
http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/comp-2006/n546-06.pdf
Sag
N270/2006,
Tilskud
til
digitaldekodere
med
åben
API,
se
http://ec.europa.eu/comm/competition/state_aid/register/ii/doc/N-270-2006-en-WLWL-24.01.2007.pdf
DA
15
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447377_0016.png
52.
Helt i tråd med sin radio- og tv-meddelelse
88
har Kommissionen fortsat godkendt
statslig finansiering af
public service-radio- og tv-selskaber,
hvor denne finan-
siering ikke overstiger omkostningerne ved at udføre public service-opgaven
89
. I de
seneste sager har Kommissionen også anmodet medlemsstaterne om at indføre
ordninger, der kan forhindre overkompensation
90
, og den har krævet støtten tilbages-
øgt, hvis et public service-selskab har modtaget flere penge end nødvendigt.
Kommissionen har imidlertid accepteret, at det kan være på sin plads, at et public
service-selskab får lov til at beholde et overskud, der kan virke som stødpude mod
mulige udsving i omkostninger og indtægter
91
.
Kommissionen har fortsat lagt stor vægt på at sikre adgang til særligt populært
programindhold (premium
content)
på åbne og gennemsigtige vilkår, således at
flest mulige operatører kan byde på rettighederne til at transmittere disse
programmer. I en beslutning med tilsagn angående den engelske
Premier League
(FAPL)
92
fastholdt Kommissionen de grundlæggende principper, den havde opstillet
i sine beslutninger i
UEFA Champions League-
og
Bundesliga-sagerne
i relation til
fælles salg af medierettigheder til sportsarrangementer
93
. På fusionsområdet blev det
private kapitalselskab
CVC's
overtagelse af
SLEC,
der ejer Formula One Group og
alle tv-rettighederne til Formel 1-løbene
94
, godkendt på betingelse af en afhændelse,
der sikrede, at konkurrencen ikke blev hæmmet betydeligt på markedet for salg af tv-
rettighederne i Italien og Spanien til de to mest populære motorsportsbegivenheder i
EU.
Kommissionen har taget stilling til statsstøtte til
film og andre audiovisuelle
værker
på basis af sin meddelelse om biograffilm
95
, der opstiller kriterier for
godkendelse af støtte hertil på grundlag af statsstøttereglernes undtagelses-
bestemmelser om kulturstøtte. De tre vigtigste beslutninger i 2006 drejede sig om de
franske filmstøtteordninger
96
, den britiske ordning med skattelempelser til
filmproduktion
97
og den nye tyske filmfond
98
. Alle disse foranstaltninger blev
Kommissionens meddelelse om anvendelse af statsstøttereglerne på public service-radio- og tv-
virksomhed (EFT C 320 af 15.11.2001, s. 5).
Se Kommissionens beslutning om godkendelse af den økonomiske saneringsplan for Portugals public
service-selskab i juli 2006 (statsstøttesag NN 31/2006 – Portugal).
Se Kommissionens beslutning om indstilling af en igangværende statsstøtteundersøgelse angående den
generelle finansieringsordning af det portugisiske public service-selskab RTP (statsstøttesag E 14/2005
– Portugal).
Se Kommissionens beslutning om ad hoc-finansieringen af public service-selskaber i Nederlandene fra
2006 (statsstøttesag C 2/2004 –Nederlandene).
Sag COMP/38.173,
Fælles salg af medierettighederne til Premier League-kampene,
se
http://ec.europa.eu/comm/competition/antitrust/cases/index/by_nr_76.html#i38_173
Sag COMP/37.398,
Fælles salg af tv-rettighederne til UEFA Champions League
(EUT L 291 af
8.11.2003, s. 25), og sag COMP/37.214,
Fælles salg af medierettighederne til den tyske Bundesliga
(EUT L 134 af 27.5.2005, s. 46).
Sag COMP/M.4066,
CVC/SLEC,
se
http://ec.europa.eu/comm/competition/mergers/cases/index/
m81.html#m_4066
Kommissionens meddelelse til Rådet Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget om visse juridiske aspekter vedrørende biograffilm og andre audiovisuelle værker
(KOM(2001) 534 endelig af 26.9.2001, EUT C 43, 16.2.2002).
Sag NN 84/05: http://ec.europa.eu/comm/competition/state_aid/register/ii/doc/NN-84-2004-WLWL-fr-
22.03.2006.pdf
Sag N 461/05: http://ec.europa.eu/community_law/state_aids/comp-2005/n461-05.pdf
Sag N 695/06:
http://ec.europa.eu/comm/competition/state_aid/register/ii/by_case_nr_n2006_690.html#695
53.
54.
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
DA
16
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447377_0017.png
godkendt af Kommissionen efter tilsagn om, at de nationale myndigheder ville
tilpasse dem efter de ændringer i statsstøttereglerne, der måtte ske, mens ordningerne
er gældende.
55.
I forbindelse med
rettighedsforvaltning
traf Kommissionen i sagen om
videreførelse af Cannes-aftalen
en beslutning med tilsagn
99
, der sikrede, at
pladeselskaberne fortsat kan opnå rabatter fra ophavsretsselskaberne på copyright-
licensafgifter, og at der ikke lægges hindringer i vejen for ophavsretsselskabernes
adgang til markedet for musikudgivelser og –produktion. Kommissionen fremsendte
også en klagepunktsmeddelelse til
CISAC
("International Confederation of Societies
of Authors and Composers") og de individuelle ophavsretsselskaber i de EØS-lande,
der er medlemmer af
CISAC
100
. Den var betænkelig ved visse bestemmelser i
CISAC's
modelaftale og i bilaterale aftaler mellem
CISAC
og organisationens
medlemmer, der udstrakte ophavsretsselskabernes traditionelle nationale monopol på
offline-fremføring til også at omfatte online-fremføring.
Transportsektoren
Efter de lovgivningsinitiativer, Kommissionen har taget inden for transportsektoren
med henblik på at skabe integrerede transportmarkeder i EU præget af effektiv
konkurrence, er målet for konkurrencepolitikken på dette område nu at sikre, at disse
markeder ikke forstyrres af konkurrenceskadelige aftaler eller konkurrence-
fordrejninger. Konkurrenceproblemer kan forekommesærligt i form af beskyttede
nationale transportmarkeder inden for vejtransport, ringe interoperabilitet og
koordination af jernbanenettene og uigennemsigtighed i relation til adgangen til
konkurrencedygtige havnetjenester inden for søtransport.
Inden for
vejtransport
har Kommissionen fortsat sin praksis med at godkende
statsstøtte til fremme af mere miljøvenlig teknologi, navnlig i relation til gamle
køretøjer
101
og public service-forpligtelser
102
.
Kommissionen har vedtaget adskillige beslutninger om statsstøtte i
jernbane-
sektoren.
Den godkendte en tjekkisk foranstaltning gående ud på ydelse af et lån til
de tjekkiske jernbaner til køb af nyt rullende materiel til passagertransport
103
og tillod
nederlandsk støtte til indsætning af et European Train Control System
104
. På
infrastrukturområdet fastslog Kommissionen i en enkelt sag, at finansiering af og
tilsyn med anlæg af nye jernbaneinfrastrukturer ikke udgjorde økonomisk
virksomhed, men derimod skulle betragtes som en offentlig opgave
105
.
2.6.
56.
57.
58.
99
100
101
102
103
104
105
Sag COMP/38681,
Cannes Agreement,
se tilsagnene på netstedet
http://ec.europa.eu/comm/competition/antitrust/cases/decisions/38681/commitments.pdf.
Se tillige
pressemeddelelse IP/06/1311 af 4.10.2006.
Pressemeddelelse MEMO/06/63, 7.2.2006.
Kommissionens beslutning af 6.12.2006 i sag N 400/2006, Italien, og sag N 573/2005, Danmark, hvor
der endnu ikke er truffet beslutning.
Se Kommissionens beslutning af 16.5.2006 i sag N 604/2005 (EUT C 209 af 31.8.2006) og beslutning
af 19.7.2006 i sag N 556/2005 (EUT C 207 af 30.8.2006).
Kommissionens beslutning af 22.2.2006 i sag N 565/2005, 22.2.2006, K(2006) 457 endelig.
Kommissionens beslutning af 7.6.2006 i sag N 622/2005, 7.6.2006, K(2006) 2077 endelig.
Kommissionens beslutning af 7.6.2006 i sag N 478/2004 (EUT C 209 af 31.8.2006).
DA
17
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447377_0018.png
59.
I
søtransportsektoren
blev gruppefritagelsen for linjekonferencer indeholdt i Rådets
forordning 4056/86 ophævet ved Rådets forordning 1419/2006
106
. Dette blev gjort
fordi de fire kumulative betingelser for fritagelse af prisfastsættelse og
kapacitetsregulering efter EF-traktatens artikel 81, stk. 3, ikke længere var opfyldt.
Med denne rådsforordning blev cabotage og trampfart desuden bragt ind under
forordning 1/2003's anvendelsesområde. Efter en anmodning fra Europa-Parlamentet
og i betragtning af, at forordning 1/2003 ikke fuldt ud fandt anvendelse på
linjeskibsfart, er Kommissionen gået i gang med at udarbejde retningslinjer for
anvendelsen af konkurrencereglerne i søtransport-sektoren for at lette overgangen til
fuld konkurrenceretlig regulering. Med hensyn til statsstøtte i søtransportsektoren
mener Kommissionen, at støtteordningerne bør være så konvergente som muligt,
således at spillereglerne inden for Europa bliver så ens som muligt, også inden for
bugsering og opmudring. Den har insisteret på ophævelse af enhver
nationalitetsklausul i ordninger, der fritager rederier for socialsikringsbidrag for
deres søfolk.
I
luftfartssektoren
har Kommissionen vedtaget forordning 1459/2006, hvorved den
fritagelse fra forbuddet i EF-traktatens artikel 81, stk. 1, der hidtil var gældende for
IATA-passagertakstkonferencer på ruter inden for EU, blev ophævet pr. 1. januar
2007. Den nye forordning ophævede også den hidtil gældende fritagelse for aftaler
om slots og fartplaner på ruter inden for EU. I to af de beslutninger
107
,
Kommissionen vedtog efter Rådets forordning 847/2004
108
, fandt Kommissionen, at
bilaterale luftfartsaftaler mellem medlemsstater og tredjelande kan være i strid med
EF-traktatens artikel 81, sammenholdt med artikel 10, fordi de krævede eller
tilskyndede til, at de i aftalerne omhandlede flyselskaber aftalte eller samordnede
takster eller kapacitet. På kartelområdet fremsendte Kommissionen en
klagepunktsmeddelelse til medlemmer af
SkyTeam-alliancen
angående en række
ruter, hvor den fandt, at samarbejdet inden for SkyTeam kunne have
konkurrenceskadelige virkninger. Kommissionen fortsatte også sin gennemgang af
statsstøtte til kriseramte flyselskaber
109
, vedtog en række beslutninger om
startstøtte
110
og tilskud til lufthavne
111
og behandlede flere sager angående statsstøtte
til såvel flyselskaber som lufthavne
112
. Endelig besluttede Kommissionen at
indbringe Grækenland for EF-Domstolen for manglende tilbagesøgning af et anslået
beløb på i alt 160 mio. EUR i ulovlig statsstøtte til Olympic Airways i årene mellem
1998 og 2002.
Postsektoren
Postsektoren undergår for øjeblikket en række omvæltninger i form af ændrede
behov hos kunderne, organisatoriske ændringer, gradvis mere åbne markeder,
60.
2.7.
61.
106
107
108
109
110
111
112
EUT L 269 af 28.9.2006, s. 1.
Kommissionens beslutning af 31.5.2006, K2006) 2009 og beslutning af 20.6.2006, K(2006) 2010.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 847/2004 af 29. april 2004 om forhandling og
gennemførelse af luftfartsaftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande (EUT L 157 af 30.4.2004, s.
7).
Cyprus Airways
(EUT C 113 af 13.5.2006, s. 2).
Bl.a. i forbindelse med Malta ( beslutning af 22.11.2006 i sag N640/06).
Bl.a. en sag, hvor der var tale om kapitalstøtte til seks små lufthavne i Irland (beslutning af 26. 9.2006 i
sag N353/06).
DHL Leipzig – Halle Airport,
beslutning af 22.11.2006.
DA
18
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447377_0019.png
automatisering/ny teknologi og elektronisk substitution. I denne situation har
Kommissionen baseret sin politik på en udfasning af de befordringspligtige
selskabers monopolområder på den ene side og opretholdelse af konkurrencen på de
liberaliserede dele af postmarkedet på den anden side for at undgå en de facto-
genetablering af monopolerne.
62.
statsstøtteområdet
har Kommissionen i lyset af
Chronopost-
113
og
Altmark-
114
dommene foretaget en mere indgående analyse af de befordringspligtige selskabers
regnskaber for at sikre, at der ikke forekommer overkompensering og
krydssubsidiering. Særligt har Kommissionen undersøgt de metoder,
postoperatørerne anvender til allokering af omkostninger mellem de
befordringspligtige tjenester og andre tjenester og beregning af omkostningerne ved
befordringspligten.
I tråd med EU-rammebestemmelserne fra 2005
115
har Kommissionen kun godkendt
kompensationer til tjenester af almindelig økonomisk interesse i de tilfælde, hvor
kompensationen ikke oversteg omkostningerne ved befordringspligten (og forudsat
at de andre betingelser i 2005-rammebestemmelserne også var opfyldt)
116
.
Kommissionen har ikke blot taget stilling til kompensationer til postoperatører for
deres befordringspligtige tjenester, men også set på, om postoperatørerne nød godt af
andre fordele. I en fransk sag om
statsgarantier til La Poste
117
henstillede
Kommissionen til, at Frankrig inden udgangen af 2008 trak den ubegrænsede
statsgaranti tilbage, som det franske postvæsen nød godt af i sin egenskab af offentlig
virksomhed.
Og endelig har Kommissionen ud over sin kontrol med, at der ikke foregår
krydssubsidiering af postoperatørernes datterselskaber, der er aktive på
konkurrenceudsatte markeder, også forsat holdt øje med, at disse datterselskaber ikke
modtog statsstøtte. I
DHL Leipzig – Halle Airport
118
-sagen besluttede Kommissionen
f.eks. at indlede procedure for at afgøre, om Sachsen og den offentligt ejede Leipzig
lufthavn havde handlet på samme måde som private investorer, da de stillede
infrastrukturer til rådighed for DHL og desuden stillede en garanti i tilfælde af forbud
mod flyvninger om natten.
D
ET
E
UROPÆISKE
K
ONKURRENCENETVÆRK
OVERBLIK OVER SAMARBEJDET
OG DE NATIONALE DOMSTOLE
63.
64.
65.
3.
66.
2006 var det andet hele år med det håndhævelsessystem, der blev etableret med
forordning 1/2003. Året var præget af en yderligere uddybning af samarbejdet
113
114
115
116
117
118
Forenede sager C-83/01 P, C-93/01 P og C-94/01 P,
Chronopost SA,
Sml. 2003, s. I-6993.
Sag C-280/00,
Altmark Trans GmbH,
Sml. 2003, s. I-7747.
Rammebestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste (EUT C 297 af
29.11.2005, s. 4).
Se f.eks. sag N 165/2005,
Støtte til Post Office Limited til finansiering af netværker i landdistrikter i
2006-2008
(EUT C 141 af 16.6.2006, s. 2) og sag N 642/05,
Statens kompensation til Posten AB for
tilvejebringelse af grundlæggende betalingstjenester.
Sag E 15/2005,
Forslag til egnede foranstaltninger angående statens ubegrænsede garanti til La Poste
(endnu ikke offentliggjort).
Sag N 227/2006;
DHL – Leipzig Halle Airport
(EUT C 48, 2.3.2007, p. 7).
DA
19
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447377_0020.png
mellem medlemmerne af ECN, dvs. EU-medlemsstaternes nationale
konkurrencemyndigheder og Kommissionen, samt mellem de nationale domstole og
Kommissionen.
3.1.
67.
Generelt overblik
Samarbejdet mellem ECN-medlemmerne i individuelle sager er baseret på to centrale
forpligtelser, der påhviler de nationale konkurrencemyndigheder – nemlig pligten til
at underrette Kommissionen, både når de tager nye sager til behandling, og før de
træffer en endelig afgørelse. Kommissionen blev underrettet om ca. 150 nye sager,
som de nationale konkurrencemyndigheder havde taget til behandling. Et mindre
antal klager blev omfordelt fra Kommissionen til nationale konkurrence-
myndigheder, der accepterede at følge sagerne op, mens de nationale konkurrence-
myndigheder i et begrænset antal tilfælde henledte Kommissionens opmærksomhed
på mulige konkurrenceproblemer med virkninger i flere medlemsstater.
Kommissionen har - på grundlag af de formelle samarbejdsbestemmelser – eller dens
tjenester - på uformelt grundlag – kontrolleret eller rådgivet i ca. 125 sager i
nationale konkurrencemyndigheder. Kommissionen har ikke hidtil gjort brug af den
mulighed, som artikel 11, stk. 6, i forordning 1/2003 giver den for at overtage
behandlingen af en sag fra en national konkurrencemyndighed for at sikre en ensartet
anvendelse af konkurrencereglerne.
ECN-samarbejdets styrke og potentiale rækker længere end de juridiske forpligtelser,
der er fastsat i forordning 1/2003. Dette samarbejde giver også EU's
konkurrencemyndigheder et meget nyttigt forum til at samordne deres indsats, sikre
konsekvens i deres håndhævelse og drøfte generelle konkurrencepolitiske spørgsmål.
I løbet af 2006 blev samarbejdet udmøntet i fire forskellige konstellationer. For det
første på ECN-årsmødet mellem Kommissionens generaldirektør for konkurrence og
direktørerne for alle de nationale konkurrencemyndigheder, hvor man godkendte
ECN's modelprogram for bødefritagelse og bødenedsættelse i kartelsager. For det
andet mødtes de nationale konkurrencemyndigheder og Kommissionen regelmæssigt
på "plenarmøder", hvor man drøftede generelle konkurrencepolitiske spørgsmål. For
det tredje har der været seks arbejdsgrupper, der har behandlet en række særlige
spørgsmål, bl.a. i forbindelse med sektorundersøgelser og misbrug af dominerende
stilling. Og endelig har ECN's 15 sektorundergrupper behandlet konkurrence-
spørgsmål i bestemte sektorer
119
.
Nationale retters anvendelse af EU's konkurrenceregler
Artikel 15, stk. 1, i forordning 1/2003 giver de nationale retter mulighed for at
anmode Kommissionen om oplysninger i dens besiddelse eller om en udtalelse om
anvendelsen af EU's konkurrenceregler. I 2006 afgav Kommissionen to udtalelser,
henholdsvis til en nederlandsk og en belgisk ret. Ved årets udgang havde den endnu
ikke færdigbehandlet en anmodning fra en svensk dommer.
I henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning 1/2003 skal medlemsstaterne sende
Kommissionen en genpart af enhver dom, som deres nationale retter har afsagt i
Banker, forsikring, fødevarer, lægemidler, liberale erhverv, sundhed, miljø, energi, jernbaner,
søtransport, motorkøretøjer, telekommunikation, medier og sport.
68.
69.
3.2.
70.
71.
119
DA
20
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447377_0021.png
relation til EF-traktatens artikel 81 eller 82. Kommissionen modtog genparter af ca.
30 domme afsagt i 2006, der blev sat på GD COMP's netsted i det omfang, hvor den
fremsendende myndighed ikke havde klassificeret dem som værende fortrolige.
72.
Artikel 15, stk. 3, i forordning 1/2003 fastsætter, at såfremt den ensartede anvendelse
af traktatens artikel 81 eller 82 kræver det, kan Kommissionen på eget initiativ afgive
skriftlige indlæg for medlemsstaternes domstole og også med den pågældende
domstols tilladelse afgive mundtlige indlæg. I 2006 gjorde Kommissionen for første
gang siden ikrafttrædelsen af forordning 1/2003 brug af denne "amicus curiae"
mulighed og afgav et indlæg til Cour d'appel i Paris angående fortolkningen af
gruppefritagelses-forordningen for motorkøretøjer
120
.
Videreuddannelse af nationale dommere inden for EU's konkurrenceret har meget
væsentlig betydning, når det drejer sig om at sikre en både effektiv og
sammenhængende håndhævelse af konkurrencereglerne. Siden 2002 har
Kommissionen hvert år medfinansieret adskillige uddannelsesprojekter, og det gjorde
den også i 2006, hvor den medfinansierede 15 uddannelsesprojekter for nationale
dommere fra alle EU's 25 medlemsstater.
I
NTERNATIONALE AKTIVITETER
Forud for Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse i januar 2007 har Kommissionen
meget nøje fulgt de to landes forberedelser til optagelsen i EU og bistået dem med at
håndhæve konkurrencereglerne. Den har gennemgået de statsstøtteforanstaltninger,
som Bulgarien og Rumænien anmeldte i overensstemmelse med statsstøtteordningen
i tiltrædelsestraktaten. Desuden har Kommissionen fortsat bistået Kroatien og
Tyrkiet såvel som landene på Vestbalkan med tilpasningen af deres konkurrence-
regler til EU-retten.
Kommissionen fortsatte sit intensive samarbejde på
bilateralt
grundlag med mange
konkurrencemyndigheder, navnlig med EU's vigtigste handelspartnerlande.
Samarbejdet med USA, Canada og Japan, der er baseret på særlige
samarbejdsaftaler, omfattede kontakter i individuelle sager, koordinerede indgreb og
drøftelser af, hvordan påviste konkurrenceproblemer kunne løses. Desuden tilbød
konkurrencegeneraldirektoratet også at bistå Kina og Rusland med udarbejdelsen af
konkurrencelovgivning.
Som led i det
multilaterale
samarbejde har GD COMP fortsat spillet en ledende
rolle inden for Det Internationale Konkurrencenet, hvor det er med i styringsgruppen,
er en af formændene i kartel-arbejdsgruppen og aktivt medlem af arbejdsgrupperne
om fusioner, implementering af konkurrencepolitik og misbrug af dominerende
stilling. Desuden har konkurrencegeneraldirektoratet fortsat deltaget aktivt i og
bidraget til arbejdet i OECD's konkurrencekomité.
73.
4.
74.
75.
76.
120
Kommissionens forordning (EF) nr. 1400/2002 af 31. juli 2002 om anvendelsen af traktatens artikel 81,
stk. 3, på kategorier af vertikale aftaler og samordnet praksis i motorkøretøjssektoren (EFT L 203 af
1.8.2002, s. 30).
DA
21
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447377_0022.png
5.
77.
78.
I
NTERINSTITUTIONELT SAMARBEJDE
Kommissionen har fortsat samarbejdet med de andre EU-institutioner og organer.
Hvert år udsender Europa-Parlamentet en initiativbetænkning om Kommissionens
årlige konkurrenceberetning
121
. Kommissionen har også deltaget i drøftelser i
Europa-Parlamentet om Kommissionens politikinitiativer, bl.a. angående statsstøtte-
reformen og grønbogen om erstatningssøgsmål ved overtrædelser af EU's
konkurrenceregler. Konkurrencekommissæren afholder regelmæssige menings-
udvekslinger med de relevante parlamentsudvalg, hvor man drøfter konkurrence-
politiske emner. Parlamentets udvalg om økonomiske og monetære spørgsmål mod-
tager løbende lister over verserende sager i det offentlige domæne, samt oplysninger
om de vigtigste konkurrencepolitiske initiativer. Endelig har Kommissionen også et
nært samarbejde med medlemmer af Europa-Parlamentet i forbindelse med
besvarelsen af parlamentsforespørgsler (både mundtlige og skriftlige)
122
og
andragender samt med den europæiske ombudsmand.
Kommissionen har også et nært samarbejde med Rådet, som den orienterer om
vigtige politiske initiativer på konkurrenceområdet, bl.a. statsstøttereformen og
sektorundersøgelserne i energi- og finanssektoren, ligesom den deltager i Rådets
arbejdsgrupper.
Desuden holder Kommissionen Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og
Regionsudvalget underrettet om større konkurrencepolitiske initiativer og deltager i
deres debatter, f.eks. i forbindelse med vedtagelsen af Det Europæiske Økonomiske
og Sociale Udvalgs årsrapport om Kommissionens årlige konkurrenceberetning.
79.
80.
121
122
I 2006 drejede betænkningen fra ordføreren Lipietz sig om Kommissionens konkurrenceberetning for
2004.
I 2006 modtog Kommissionen ca. 551 skriftlige og 66 mundtlige forespørgsler om (aspekter ved)
konkurrencepolitikken.
DA
22
DA