Erhvervsudvalget 2006-07
KOM (2007) 0361
Offentligt
1447380_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 10.7.2007
KOM(2007) 361 endelig
2007/0143 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
om livsforsikring om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed
Solvens II
(forelagt af Kommissionen)
{SEK(2007 870}
{SEK(2007) 871}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
G
ENERELLE BEMÆRKNINGER
(Gen)forsikring har så stor en økonomisk og social betydning, at offentlige myndigheders
indgreb i form af forsigtighedstilsyn normalt accepteres som nødvendigt. Forsikringsselskaber
sørger ikke blot for beskyttelse mod fremtidige begivenheder, der kan forårsage et tab, de
kanaliserer også husholdningernes opsparinger ud på de finansielle markeder og ud i
realøkonomien.
Forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber skal opfylde visse solvenskrav for at sikre, at
de kan holde deres løfter til forsikringstagerne. De nuværende solvensregler er forældede. De
er ikke risikofølsomme, de overlader for meget spillerum til medlemsstaterne til nationale
variationer, de takler ikke koncerntilsyn hensigtsmæssigt, og de er i mellemtiden blevet
overhalet af udviklingen i branchen, internationalt og på tværs af sektorerne. Det er grunden
til, at en ny solvensordning er nødvendig, den såkaldte Solvens II, der fuldt ud afspejler den
seneste udvikling inden for forsigtighedstilsyn, aktuarvidenskab og risikostyring, og som
giver mulighed for opdateringer i fremtiden.
Solvens II-projektet er et af de vigtigste udestående punkter fra handlingsplanen for
finansielle tjenesteydelser (1999-2005). Solvens I hævede minimumsgarantifonden i 2002,
men var blot en nødforanstaltning, som var nødvendig for at forbedre
forsikringstagerbeskyttelsen, mens der blev iværksat et mere grundlæggende reformprojekt.
Solvens II er resultatet af denne proces med forslag om en bredere revision af
(gen)forsikringsselskabernes finansielle position.
Efter Kommissionens dagsordener for bedre regulering og forenkling har revisionen af den
nuværende solvensordning givet anledning til at omarbejde 14 (gen)forsikringsdirektiver til ét
enhedsdokument, hvori de nye solvensregler er blevet indarbejdet.
2.
a)
H
ØRING AF INTERESSENTER OG BERØRTE PARTER
Høring af interessenter og berørte parter
Igennem hele projektet har Kommissionens tjenestegrene haft tæt kontakt til de berørte parter.
Kommissionens solvensekspertkoncern bestående af eksperter fra medlemsstaterne har siden
projektets start i 2004 afholdt møder 3-5 gange om året for at drøfte Solvens II.
Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger
(CEIOPS) har været en vigtig kilde til teknisk ekspertise for Solvens II-projektet. De har
rådgivet Kommissionen om udformning af den nye solvensordning og foretaget en række
kvantitative konsekvensundersøgelser. Før rådene blev sendt til Kommissionen, har CEIOPS
holdt offentlig høring om sit udkast til råd. Udvalgets bidrag til projektet har været betydeligt,
og det vil også være nødvendigt at inddrage det senere i processen.
I juni 2006 afholdt GD MARKT en offentlig høring med 191 deltagere. Endvidere foretog
Kommissionens tjenestegrene en offentlig spørgeskemaundersøgelse online på ”Kom til orde
i Europa”, hvor der indkom 147 svar. GD MARKT sendte også et detaljeret spørgeskema til
58 selskaber fra hele Europa, og det blev fulgt op med personlige interview med en række af
disse selskaber (især små og mellemstore).
En række organisationer blev bedt om at hjælpe Kommissionen med at vurdere den nye
solvensordnings potentielle virkninger: Den Europæiske Centralbank (finansiel stabilitet),
(gen)forsikringsbranchen (CEA/AISAM/ACME), forsikringsprodukter og -markeder, FIN-
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
USE (forbrugere) og CEIOPS (tilsynsmyndigheder). Derudover udarbejdede GD ECFIN en
rapport om den makroøkonomiske virkning af Solvens II.
b)
Konsekvensanalyse
Den gennemførte analyse og tilbagemeldingerne fra interessenter og berørte parter bekræfter,
at indførelsen af en ny solvensordning baseret på økonomisk risiko, der i fuldt omfang
udnytter Lamfalussy-arkitekturen, er det mest effektive middel til at opfylde de generelle mål
for Solvens II-projektet. Nemlig at uddybe integrationen af EU’s (gen)forsikringsmarked,
styrke beskyttelsen af forsikringstagere og begunstigede, forbedre EU’s forsikringsselskabers
og genforsikringsselskabers internationale konkurrenceevne og fremme bedre regulering.
En ordning baseret på forsvarlige økonomiske værdiansættelsesprincipper vil afsløre
forsikringsselskabernes sande finansielle position og således øge gennemsigtigheden i og
tilliden til hele sektoren. Hvis der indføres risikobaserede forskriftsmæssige krav, vil der
sikres en rimelig balance mellem stærk forsikringstagerbeskyttelse på den ene side og
rimelige omkostninger for forsikringsselskaberne på den anden.
Navnlig vil kapitalkravene afspejle hvert (gen)forsikringsselskabs specifikke risikoprofil.
Forsikringsselskaber, der forvalter deres risici godt – fordi de har strenge politikker, bruger
egnede risikoreducerende teknikker eller diversificerer deres aktiviteter – vil blive belønnet og
få lov til at have mindre kapital end under den nuværende EU-ordning. På den anden side vil
dårligt forvaltede forsikringsselskaber eller forsikringsselskaber med en større risikovillighed
blive bedt om at have mere kapital med henblik på at sikre, at forsikringstagerkrav bliver
opfyldt, når de bliver fremsat.
Solvens II vil resultere i, at der lægges langt større vægt på forsvarlig risikostyring og
håndfast intern kontrol. Ansvaret for et forsikringsselskabs finansielle soliditet vil blive lagt
effektivt tilbage til selskabets ledelse, hvor det hører hjemme. Forsikringsselskaber vil få
større frihed – dvs. de får stillet krav om at opfylde forsvarlige principper frem for tilfældige
regler. Forskriftsmæssige krav og praksis i branchen vil blive tilpasset, og
forsikringsselskaberne vil blive belønnet for at indføre de risiko- og kapitalstyringssystemer,
der passer bedst til deres behov og overordnede risikoprofil. Til gengæld vil de blive
underkastet skærpet tilsynsmæssig kontrol. Den nye ordning vil også styrke gennemsigtighed
og offentliggørelse. Forsikringsselskaber, der anvender god praksis, vil blive yderligere
belønnet af investorer, markedsdeltagere og forbrugere.
Imidlertid kan indførelsen af en ny økonomisk risikobaseret tilgang være ledsaget af visse
bivirkninger på kort sigt. Solvens II kan føre til nedsat dækning for nogle forsikringstyper, når
risici forskriftsmæssigt bliver behandlet i overensstemmelse med deres faktiske økonomiske
omkostninger (f.eks. traditionelle finansielle garantier indarbejdet i langfristede
opsparingsprodukter). På samme måde kan øget gennemsigtighed føre til et fald i
krydsfinansieringen mellem forretningsområder (f.eks. fra motorkøretøjsforsikring til sundhed
og ulykke) og øge forsikringspræmier på visse områder eller til bestemte kategorier af
forsikringstagere med højere risiko. Dette er optimalt ud fra ønsket om at oprette en effektiv
og gennemsigtig forsikringssektor, men de potentielle sociale konsekvenser af eventuelle
ændringer i forsikringsselskabernes adfærd som følge heraf vil skulle overvåges nøje og
debatteres med henblik på at sikre, at der findes langsigtede bæredygtige løsninger på de
problemer, der måtte opstå som følge af indførelsen af den nye solvensordning.
Forsikringsselskaberne og de nationale myndigheder bør tilskyndes til at overveje, om
sådanne ændringer efter al sandsynlighed vil indtræffe, og, hvis dette er tilfældet, hvordan
eventuelle resulterende negative konsekvenser kan afbødes. Det forventes ikke, at Solvens II
vil påvirke livsforsikringsselskabernes investeringsadfærd væsentligt, men det kan ikke
udelukkes, at skadesforsikringsselskaberne vil øge deres investering i obligationer på
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0004.png
bekostning af aktier. Skadesforsikringsselskabernes aktiebeholdninger tegner sig dog kun for
en begrænset andel af EU25’s kapitalisering af værdipapirer (4 %), og der forventes en
gnidningsløs overgang til den nye aktivallokering.
3.
a)
L
OVGIVNINGSMETODE OG RETSGRUNDLAG
Lovgivningsmetode
Følgende 13 direktiver på områderne livs- og skadesforsikring, genforsikring,
forsikringskoncern og likvidation blev omarbejdet til én tekst i anledning af de nye Solvens
II-ændringer, der skulle foretages:
•
Rådets direktiv 64/225/EØF af 25. februar 1964 om ophævelse af begrænsningerne i
etableringsfriheden og den fri udveksling af tjenesteydelser inden for genforsikring og
retrocession
1
•
Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt
eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte
forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring
2
•
Rådets direktiv 73/240/EØF af 24. juli 1973 om ophævelse af begrænsninger i
etableringsfriheden inden for direkte forsikring bortset fra livsforsikring
3
•
Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 om ændring af direktiv 73/239/EØF om
samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til
udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring
4
•
Rådets direktiv 78/473/EØF af 30. maj 1978 om samordning af administrativt eller ved lov
fastsatte bestemmelser vedrørende coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet
5
•
Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 om ændring, navnlig for så vidt angår
turistassistance, af første direktiv 73/239/EØF om samordning af de administrativt eller
ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed
bortset fra livsforsikring
6
•
Rådets direktiv 87/344/EØF af 22. juni 1987 om samordning af de ved lov eller
administrativt fastsatte bestemmelser om retshjælpsforsikring
7
•
Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 om samordning af love og
administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra
livsforsikring, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemførelse af
den frie udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af direktiv 73/239/EØF
8
1
2
3
4
5
6
7
8
EFT 56 af 4.4.1964, s. 878. Senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1972.
EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1).
EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20.
EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13.
EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25.
EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21.
EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77.
EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF
(EUT L 149 af 11.6.2005, s. 14).
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0005.png
•
Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative
bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (tredje
skadesforsikringsdirektiv)
9
•
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende
tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringskoncern
10
•
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 om sanering og
likvidation af forsikringsselskaber
11
•
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om
livsforsikring
12
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om
genforsikringsvirksomhed
13
.
Da en fuldstændig omskrivning af de eksisterende direktiver ville være gået videre end en
omarbejdning, følger omarbejdningen de eksisterende (gen)forsikringsdirektivers opbygning.
De nye bestemmelser for Solvens II er derfor indført i de forskellige kapitler og afsnit af
direktivudkastet og vises med grå typer. Der er ikke foretaget nogen væsentlige ændringer i
de eksisterende direktiver, som er blevet omarbejdet, med undtagelse af de ændringer, der er
nødvendige for at indføre en ny solvensordning.
Der er i forslaget anvendt “omarbejdningsteknikker” (interinstitutionel aftale 2002/C 77/01),
der åbner mulighed for betydelige ændringer i eksisterende lovgivning uden et selvstændigt
ændringsdirektiv. Omarbejdningen mindsker kompleksiteten og gør EU-lovgivningen mere
tilgængelig og forståelig. Der er foretaget ændringer af ikke væsentlig karakter i en lang
række bestemmelser i de eksisterende direktiver med henblik på at forbedre udformning og
læsbarhed. Artikler eller dele af artikler, der er forældede, er blevet slettet. Alle ændringer er
klart angivet i teksten.
De nye solvensbestemmelser er principbaserede og følger strukturen med fire niveauer i
Lamfalussys arkitektur for finansielle tjenesteydelser. Principperne vil blive videreudviklet
via gennemførelsesforanstaltningerne. I kraft af den nye Lamfalussy-arkitektur vil den nye
solvensordning holde trit med den fremtidige udvikling på markedet og de teknologiske
fremskridt samt den internationale udvikling i regnskabs- og (gen)forsikringsreguleringen.
b)
Retsgrundlag
Forslaget bygger på traktatens artikel 47, stk. 2, og artikel 55, som er retsgrundlaget for
vedtagelse af fællesskabsforanstaltninger med det formål at realisere et indre marked for
finansielle tjenesteydelser. Det valgte instrument er et direktiv, da det er den mest egnede
retsakt til at nå målene. De foreslåede nye bestemmelser går ikke ud over, hvad der er
nødvendigt for at nå de ønskede mål.
9
10
11
12
13
EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/68/EF (EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1).
EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/68/EF (EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1).
EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28.
EFT L 345 af 19.12.2002. Senest ændret ved Rådets direktiv 2006/101/EF (EUT L 363 af 20.12.2006,
s. 238).
EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0006.png
4.
A
NVENDELSESOMRÅDE
Anvendelsesområdet for nærværende direktiver er ikke ændret. Forslaget gælder derfor alle
livs- og skadesforsikringsselskaber samt genforsikringsselskaber. Imidlertid er den nuværende
udelukkelse af små gensidige selskaber blevet udvidet til alle små forsikringsselskaber som
defineret i artikel 4 uanset deres retlige form. Direktivet gælder ikke for pensionskasser, der er
dækket af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003
14
om
arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed. Dette direktiv vil
blive revideret i 2008. Til den tid vil Kommissionen se på, om og hvordan der kan eller bør
udvikles passende solvenskrav til pensionskasser. Tilsvarende ændrer direktivet ikke den
ordning, der gælder for finansielle konglomerater. Skulle der imidlertid fremkomme
spørgsmål i relation hertil, vil de blive taget op i forbindelse med revisionen af direktivet om
finansielle konglomerater (2002/87/EF), som vil finde sted i 2008.
5.
B
EMÆRKNINGER TIL ARTIKLERNE
Bemærkningerne vedrører kun de artikler, der er nye eller er blevet ændret som følge af
indførelsen af de nye solvensregler.
a)
Kvalitative krav og tilsyn
De kvalitative krav og tilsynsregler, der gælder for (gen)forsikringsselskaber (“søjle II" i
Solvens II-rammerne), er anført i to afsnit, tilsynsmyndigheder og ledelsessystem.
Tilsynsmyndigheder og generelle regler – artikel 27-38
Hovedformålet med tilsyn – artikel 27
Hovedformålet med (gen)forsikringsregulering og -tilsyn er at sikre en passende beskyttelse
af forsikringstagerne. Der bør også tages hensyn til andre mål, såsom finansiel stabilitet og
retfærdige og stabile markeder, men de bør ikke underminere hovedformålet.
Generelle tilsynsprincipper – artikel 28
Tilsyn skal være baseret på en fremtids- og risikoorienteret strategi. Med Solvens II indføres
der derfor en økonomisk risikobaseret strategi, så der kan etableres et system, som afspejler
(gen)forsikringsselskabernes reelle risikoprofil. Det system bør bygge på forsvarlige
økonomiske principper og udnytte den information, finansmarkederne leverer, optimalt.
Der er taget særligt hensyn til at sikre, at den nye solvensordning ikke er for byrdefuld for
små og mellemstore (gen)forsikringsselskaber. Der er derfor lagt vægt på
proportionalitetsprincippet, som gælder alle krav i dette direktiv, men som er særligt relevant
for anvendelsen af de kvantitative og kvalitative krav i solvensordningen og tilsynsreglerne.
Det vil blive yderligere præciseret i gennemførelsesforanstaltningerne.
Gennemsigtighed og ansvarlighed – artikel 30
Gennemsigtighed og ansvarlighed bidrager til at sikre tilsynsmyndighedernes legitimitet og
integritet samt tilsynssystemets troværdighed. Denne artikel fastsætter derfor, at
tilsynsmyndighederne skal løse deres opgaver på en gennemsigtig og ansvarlig måde.
Offentlighed skaber gennemsigtighed og giver mulighed for en meningsfuld sammenligning
af de strategier, medlemsstaterne har indført. Et vigtigt aspekt ved gennemsigtighed og
ansvarlighed er at sørge for gennemsigtige procedurer for ansættelse og afskedigelse af
medlemmer af tilsynsmyndighedernes bestyrelse eller ledelsesorgan.
14
EUT L 235 af 23.9.2003, s. 10.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Tilsynsbeføjelser – artikel 34
Med henblik på at sikre et effektivt tilsyn skal tilsynsmyndighederne være fuldt beføjede til at
udføre deres opgaver. Det fastlægges derfor i artikel 34, at medlemsstaterne skal sørge for, at
tilsynsmyndighederne har beføjelser til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre,
at selskaberne opfylder de forskriftsmæssige krav i dette direktiv samt forebygger og
afhjælper eventuelle uregelmæssigheder. I den forbindelse er det særdeles vigtigt, at
tilsynsbeføjelserne også dækker outsourcede og ”under-outsourcede” aktiviteter. Alle
tilsynsbeføjelser skal udøves rettidigt og forholdsmæssigt afpasset.
Hvis et tilsyn skal være effektivt, er det væsentligt, at tilsynet gennemføres både på stedet og
eksternt; tilsynsmyndighederne får derfor beføjelse til at foretage tilsyn på forsikrings- eller
genforsikringsselskabets kontorer.
Tilsynsprocessen – artikel 36
Det kan have alvorlige følger for et forsikrings- eller genforsikringsselskabs finansielle
soliditet at undlade at opfylde de kvalitative og kvantitative krav. Tilsynet sigter derfor mod at
identificere institutioner med finansielle, organisatoriske eller andre træk, der kan give en
højere risikoprofil.
I henhold til tilsynsprocessen gennemgår og vurderer tilsynsmyndighederne de strategier,
processer og indberetningsprocedurer, forsikrings- og genforsikringsselskaberne har indført
for at leve op til dette direktiv samt selskabernes nuværende og eventuelt kommende risici og
deres evne til at vurdere disse risici. Tilsynet omfatter også en vurdering af, om
virksomhedens metoder og praksis er tilstrækkelige til at afdække mulige begivenheder eller
fremtidige ændringer i de økonomiske betingelser, der kunne påvirke dens samlede
økonomiske situation negativt. Med henblik på at sikre tilsynsprocessens effektivitet er det
vigtigt, at tilsynsmyndighederne får beføjelser til at afhjælpe de svagheder og mangler, der
afdækkes under tilsynet, herunder en opfølgning på deres resultater.
Det er endvidere væsentligt, at tilsynsmyndighederne har passende overvågningsværktøjer, så
de kan afdække og afhjælpe en forværring af de finansielle betingelser. Resultaterne af
tilsynsprocessen er meget nyttige for tilsynsmyndighederne, når de skal prioritere det
fremtidige arbejde for at sikre en passende grad af ensartethed i tilsynsmetoderne mellem
tilsynsmyndighederne og give feedback til virksomheden.
Kapitalkrav – artikel 37
Udgangspunktet for, at de kvantitative krav i (gen)forsikringsbranchen er tilstrækkelige, er
kravet til solvenskapital. Tilsynsmyndighederne kan derfor kun under strengt definerede
særlige omstændigheder kræve, at et (gen)forsikringsselskab har mere kapital efter
tilsynsprocessen. Selv om standardformlen sigter mod at tage højde for risikoprofilen for de
fleste (gen)forsikringsselskaber i Fællesskabet, kan der være nogle tilfælde, hvor den
standardiserede fremgangsmåde måske ikke fuldstændigt afspejler en virksomheds meget
specifikke risikoprofil.
I tilfælde af materielle mangler i hele eller dele af den interne model (jf. pkt. e) nedenfor) eller
materielle ledelsesfejl er det væsentligt, at tilsynsmyndighederne sikrer, at den berørte
virksomhed gør alle bestræbelser på at afhjælpe de mangler, der førte til, at kapitalkravet blev
stillet af hensyn til beskyttelsen af forsikringstagerne. Tilsynsmyndigheden er forpligtet til
mindst én gang om året at undersøge virksomhedens fremskridt med at afhjælpe manglerne.
Kun hvis en sådan virksomheds risikoprofil afviger væsentligt, og udviklingen af en hel eller
delvis intern model er ineffektiv, kan kapitalkravet blive permanent.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Den mere harmoniserede og økonomiske tilgang, der er valgt for (gen)forsikringssektoren
sammenholdt med kapitalkravsdirektivet, berettiger den mere harmoniserede tilgang til
kapitalforhøjelser.
Administrations- eller ledelsesorganets ansvar – artikel 40
(Gen)forsikringsselskaberne vil skulle følge principper frem for at opfylde regler, hvilket
lægger mere ansvar over på ledelsen, end det er tilfældet nu.
Det hedder klart i direktivet, at (gen)forsikringsselskabets administrations- eller ledelsesorgan
har det endelige ansvar for, at selskabet overholder dette direktiv.
Forvaltningsordning – artikel 41-49
Forvaltningsordning og generelle krav – artikel 41
Ensartede forvaltningskrav i bank-, værdipapir- og (gen)forsikringssektorerne er væsentlige
for at sikre ensartethed på tværs af sektorerne. Forvaltningskravene i dette direktiv sigter mod
at nå dette mål.
Håndfaste forvaltningskrav er en forudsætning for et effektivt solvenssystem. Visse risici kan
måske kun takles gennem forvaltningskrav i stedet for kvantitative krav. En håndfast
forvaltningsordning er derfor af central betydning for en hensigtsmæssig forvaltning af
forsikringsselskabet og er afgørende for tilsynssystemets effektivitet.
Forvaltningsordningen omfatter opfyldelse af kravene til egnethed, risikoforvaltning,
vurdering af egenrisiko og solvens, intern kontrol, intern revision, aktuarfunktion og
outsourcing.
Proportionalitetsprincippet
vil
blive
specificeret
nærmere
i
gennemførelsesforanstaltningerne vedrørende forvaltningskravene.
Identificeringen af forvaltningsmæssige funktioner i direktivet skal hjælpe selskaberne til at
beslutte, hvordan forvaltningsordningen skal gennemføres. En funktion er en administrativ
kapacitet til at varetage særlige opgaver. Identificeringen af en særlig funktion forhindrer ikke
selskabet i frit at beslutte, hvordan denne funktion skal organiseres i praksis, medmindre
andet er anført i dette direktiv. Dette bør ikke føre til unødigt byrdefulde krav, fordi der skal
tages hensyn til art, omfang og kompleksitet af selskabets aktiviteter.
Forvaltningsfunktionerne kan derfor bemandes med eget personale eller kan bero på
rådgivning fra eksterne eksperter eller kan udliciteres til eksperter inden for de grænser,
direktivet sætter. I mindre, og mindre komplekse, selskaber kan én person eller organisatorisk
enhed endvidere udføre mere end én funktion.
For at få forvaltningsordningen til at fungere godt skal selskaberne have indført skriftlige
politikker, hvori de klart gør rede for, hvordan de håndterer intern kontrol, intern revision,
risikostyring og, hvor det er relevant, outsourcing. Det er væsentligt, at administrations- eller
ledelsesorganet er aktivt engageret i forvaltningsordningen. De skriftlige politikker bør derfor
godkendes af administrations- eller ledelsesorganet og revideres mindst én gang om året, eller
før der eventuelt foretages betydelige ændringer i ordningen. Det er væsentligt at ændre
politikkerne, før ordningen ændres, fordi selskabet ellers allerede ville overtræde sine interne
strategier og processer. Det er tilsynsmyndighedens rolle i tilsynsprocessen at revidere og
evaluere forvaltningsordningen.
Vurdering af egenrisiko og solvens (Own Risk and Solvency Assessment, ORSA) – artikel
44
Som led i alle (gen)forsikringsselskabers risikostyringssystem og som en integreret del af
deres forretningsstrategi skal det være normal praksis, at selskaberne vurderer deres samlede
solvensbehov med henblik på deres særlige risikoprofil.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Egenrisiko- og solvensvurderingen (ORSA) er tosidig. Den er en intern vurderingsproces i
selskabet og er som sådan indarbejdet i selskabets strategiske beslutninger. Den er også et
tilsynsværktøj for tilsynsmyndighederne, der skal informeres om resultaterne af selskabets
egenrisiko- og solvensvurdering.
ORSA kræver ikke, at et selskab udvikler eller anvender en helt eller delvist intern model.
Såfremt en virksomhed allerede anvender en godkendt helt eller delvist intern model til
beregning af solvenskapitalkravet (SCR), skal resultatet af modellen bruges i ORSA. ORSA
skaber ikke et tredje solvenskapitalkrav. ORSA skal ikke være unødigt byrdefuld for små eller
mindre komplekse selskaber. Tilsynsmyndigheden gennemgår egenrisiko- og
solvensvurderingen som led i tilsynet med selskabet. Resultaterne af hver gennemført ORSA
skal indberettes til tilsynsmyndigheden som en del af de informationer, der ifølge artikel 35
skal indsendes af hensyn til tilsynet.
Outsourcing – artikel 38 og 48
Da outsourcing bliver stadig mere relevant, er det vigtigt at indføre en mere ensartet strategi
på dette område. Med henblik på at få et effektivt tilsyn med outsourcede aktiviteter er det
væsentligt, at tilsynsmyndighederne for det outsourcende selskab har adgangsret til alle
relevante data, den outsourcende serviceudbyder ligger inde med, samt ret til at udføre kontrol
af den outsourcede aktivitet på stedet hos den outsourcende serviceudbyder, uanset om
sidstnævnte er en reguleret eller ureguleret enhed. Såfremt aktiviteten outsources til en
serviceudbyder i et tredjeland, er det nødvendigt, at tilsynsmyndigheden for den outsourcende
virksomhed har adgangsret til alle relevante data, som den outsourcende serviceudbyder
ligger inde med, uanset om sidstnævnte er en reguleret eller ureguleret enhed. Outsourcing
omfatter også ”under-outsourcing”.
En måde, hvorpå det kan gøres, især hvis serviceudbyderen er en ureguleret enhed, er ved at
være særdeles opmærksom på kontrakten mellem det outsourcende selskab og den
outsourcende serviceudbyder. Tilsynsmyndighederne skal underrettes på passende vis og i
god tid inden outsourcingen af vigtige aktiviteter eller andre efterfølgende væsentlige
ændringer heri.
Kravene i dette direktiv tager hensyn til arbejdet i det fælles forum og er i overensstemmelse
med de nuværende regler og metoder i banksektoren og med direktivet om markeder for
finansielle instrumenter (2004/39/EF) og anvendelsen heraf på kreditinstitutter.
b)
Tilsynsindberetning og offentliggørelse
Tilsynsindberetning og offentliggørelse udgør søjle III i bestemmelserne om Solvens II.
Oplysninger, der skal indsendes til tilsynet – artikel 35
Forslaget bevarer i al væsentlighed den aktuelle filosofi i Fællesskabets regelværk og
pålægger selskaberne et generelt krav om at indsende alle de oplysninger, der er nødvendige
for tilsynet. I overensstemmelse med Lamfalussy-strategien indføres der med forslaget
imidlertid en række centrale principper, som tilsynsindberetningen skal overholde, og
forslaget åbner mulighed for at indføre gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at
sikre konvergens, hvor det er relevant.
Offentliggørelse – artikel 50-55
I henhold til forslaget skal selskaberne årligt offentliggøre en rapport med væsentlige og
præcise oplysninger om deres solvens og økonomiske situation. En undtagelse er mulig for
individuelle kapitalkrav i en overgangsperiode. Selskaberne skal opdatere de offentliggjorte
oplysninger, hvor det er relevant (særlige bestemmelser vedrører tilfælde af manglende
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
opfyldelse af minimumskapitalkravet eller solvenskapitalkravet), og de har mulighed for at
offentliggøre
yderligere
oplysninger
frivilligt.
Selskaberne
skal
have
en
offentliggørelsespolitik, og deres administrations- eller ledelsesorgan skal have godkendt
rapporten om solvens og økonomisk situation, før den offentliggøres. Endelig giver forslaget
mulighed for at vedtage gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at sikre konvergens,
hvor det er relevant.
c)
Fremme af tilsynsmæssig konvergens – artikel 69
Udvalget for finansielle tjenesteydelser udpegede samordning af tilsynsmetoder som en af de
store udfordringer i de kommende år. Selv om grundlaget er fælles lovgivningsmæssige
bestemmelser, kan der kun opnås reelle lige vilkår, hvis de tilsynsførende har mere ensartede
og fælles beslutningstagnings- og håndhævelsesmetoder. En samordning af tilsynsmetoder
indebærer især en fælles og ensartet daglig anvendelse af Fællesskabets lovgivning og en
styrkelse af et ensartet dagligt tilsyn med og håndhævelse af det indre marked. Peer-
evalueringer og forligsmekanismer kan bidrage væsentligt til at skabe tilsynsmæssig
konvergens.
CEIOPS kan i særlig grad bidrage til en ensartet anvendelse af direktivet og til samordningen
af tilsynspraksis i hele Fællesskabet. Det bestemmes derfor i denne artikel, at
medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at
tilsynsmyndighederne går aktivt ind i CEIOPS’ aktiviteter.
d)
Kvantitative krav
De kvantitative krav for (gen)forsikringsselskaber (”søjle I” i bestemmelserne for Solvens II)
står i seks afsnit: værdiansættelse af aktiver og passiver, forsikringsmæssige hensættelser,
egenkapital, solvenskapitalkrav, minimumskapitalkrav samt investeringer. Søjle I-kravene
bygger på en økonomisk samlet balancemodel. Denne model er baseret på en værdiberegning
af hele forsikrings- og genforsikringsselskabernes balance på et integreret grundlag, hvor
aktiver og passiver værdisættes ensartet. En sådan model indebærer, at summen af
forsikrings- og genforsikringsselskabernes disponible finansielle ressourcer skal dække deres
samlede finansielle krav, dvs. summen af ikke efterstillet gæld og kapitalkrav. Som følge af
denne model skal den anerkendte egenkapital (jf. nedenfor) være højere end
solvenskapitalkravet.
Værdiansættelse af aktiver og passiver – artikel 73
Med artikel 73 indføres værdiansættelsesstandarder for alle aktiver og passiver baseret på den
aktuelle IFRS-definition af dagsværdi (”fair value”). Der vil blive udarbejdet
gennemførelsesbestemmelser for, hvordan dagsværdien af specifikke balanceposter skal
beregnes, således at disse poster værdiansættes ensartet i alle medlemsstater. For passiver
tager værdiansættelsesstandarderne ikke hensyn til egen kreditsituation, mens standarderne
for aktiver tager hensyn til aktuelle kredit- og likviditetsforhold.
Forsikringsmæssige hensættelser – artikel 74-84
Der skal foretages forsikringsmæssige hensættelser, således at selskabet kan opfylde sine
(gen)forsikringsforpligtelser over for forsikringstagere og begunstigede. Beregningen heraf
vil blive baseret på de generelle hensættelser i artikel 74:
–
Især skal beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser være baseret på deres
aktuelle realisationsværdi. Den aktuelle realisationsværdi afspejler det beløb, et
forsikrings- eller genforsikringsselskab måtte forvente at skulle betale i dag, hvis det
omgående overførte sine kontraktlige rettigheder og forpligtelser til et andet selskab.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Anvendelsen af den aktuelle realisationsværdi betyder ikke, at et
(gen)forsikringsselskab kunne, ville eller faktisk burde overføre disse forpligtelser.
–
Beregningen af forsikringsmæssige hensættelser skal være i overensstemmelse med
markedet, og selskabsspecifikke oplysninger vil kun blive brugt i beregningen af de
forsikringsmæssige hensættelser, for så vidt de pågældende oplysninger gør
(gen)forsikringsselskaberne bedre i stand til at tage hensyn til de karakteristiske træk
ved den underliggende forsikringsportefølje.
I artikel 75-78 og 80-84 beskrives beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser. De vil
blive beregnet som summen af et bedste skøn og en risikomargin undtagen i tilfælde af risici,
der kan kurssikres, som følge af (gen)forsikringsforpligtelser (jf. nedenfor):
–
Det bedste skøn svarer til den forventede nuværende værdi af fremtidige
likviditetsstrømme under hensyntagen til alle ind- og udgående likviditetsstrømme
(justeret
for
inflation),
der
er
nødvendige
for
at
opfylde
(gen)forsikringsforpligtelserne i løbet af deres levetid, inklusive alle udgifter,
fremtidige skønsmæssige bonusser, indbyggede finansielle garantier og kontraktlige
optioner. Beregningen af det bedste skøn skal bygge på forsvarlige aktuarteknikker
og data af god kvalitet og skal jævnligt kontrolleres i forhold til faktiske erfaringer.
Risikomarginen sikrer, at den samlede værdi af de forsikringsmæssige hensættelser
svarer til det beløb, (gen)forsikringsselskaberne måtte forvente at skulle betale i dag,
hvis de omgående overførte deres kontraktlige rettigheder og forpligtelser til et andet
selskab, eller alternativt de supplerende omkostninger over det bedste skøn ved at
skaffe kapital til at støtte (gen)forsikringsforpligtelserne i hele porteføljens levetid.
–
For risici, der kan kurssikres – dvs. en risiko, der kan neutraliseres effektivt ved at købe eller
sælge finansielle instrumenter – beregnes værdien af de forsikringsmæssige hensættelser
direkte som et hele og udledes under anvendelse af værdierne af de pågældende finansielle
instrumenter (jf. artikel 75, stk. 4).
For risici, der ikke kan kurssikres, beregnes risikomarginen efter den
kapitalomkostningsmetode (jf. artikel 75, stk. 5). I det tilfælde er den
kapitalomkostningssats den samme for alle selskaber (f.eks. fast procentdel) og
spredningen over den risikofrie rentesats, som et (gen)forsikringsselskab
kreditværdighed på BBB ville skulle betale for at forhøje en anerkendt egenkapital.
Egenkapital – artikel 85-98
Egenkapitalen svarer til et (gen)forsikringsselskabs disponible finansielle ressourcer, der kan
tjene som en stødpude mod risici og absorbere finansielle tab, hvor det måtte være
nødvendigt. Det er en tretrinsproces at fastslå, hvor stor en egenkapital, der skal til for at
dække de to kapitalkrav. Hvert trin svarer til et underafsnit: fastlæggelse af egenkapital,
klassificering af egenkapital, anerkendelse af egenkapital.
I det første trin
skal der sættes beløb på den disponible egenkapital. Egenkapital er summen
af:
–
–
poster på balancen eller ”kerneegenkapitalposter” (jf. artikel 86)
poster, der ikke figurerer på balancen, eller ”supplerende egenkapitalposter” (jf.
artikel 87).
såkaldte
anvendte
svarer til
med en
Kerneegenkapitalen omfatter økonomisk kapital (dvs. overskydende aktiver i forhold til
passiver værdiansat i overensstemmelse med afsnit 1 og 2) og efterstillede forpligtelser (da
disse forpligtelser kan fungere som kapital, f.eks. i tilfælde af likvidation).
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0012.png
Supplerende egenkapital omfatter forpligtelser, som selskaberne kan trække på for at øge
deres finansielle ressourcer såsom medlemmernes indkaldelser og akkreditiver. Da denne
supplerende egenkapital ikke falder ind under værdiansættelsesstandarderne i afsnit 1 og 2,
skal tilsynet på forhånd godkende beløbet.
I andet trin
vil egenkapitalposterne, da de har forskellige kvaliteter og har forskellige
tabsabsorberingsniveauer, blive klassificeret i tre såkaldte ”tiers” efter art og afhængigt af, i
hvor høj grad de opfylder fem nøglekriterier (nemlig tilbagetrædelse, tabsabsorberingsevne,
permanent varighed, uopsigelighed og manglende rente- og afdragsudgifter) i henhold til
artikel 92.
–
Klassificeringen af egenkapital i tre tiers forudsætter, at de kvalitative kriterier bliver
specificeret yderligere i gennemførelsesforanstaltningerne (jf. artikel 96); for at lette
klassificeringen vil de pågældende gennemførelsesforanstaltninger imidlertid også
indeholde en liste over forud klassificerede poster.
Art
Kvalitet
Høj
Middel
Lav
På balancen
(kerneegenkapital)
Uden for balancen
(supplerende egenkapital)
Tier 1
Tier 2
Tier 3
Tier 2
Tier 3
−
I tredje trin
forekommer det nødvendigt at begrænse anerkendelsen af tier 2- og tier 3-poster
af hensyn til tilsynet, da disse poster ikke under alle omstændigheder sikrer fuld absorbering
af eventuelle tab. I henhold til artikel 97 gælder der to sæt grænser for disponibel egenkapital
med henblik på at fastslå, hvilke beløb der kan anerkendes til tilsynsformål.
–
–
For solvenskapitalkravet skal andelen af tier 1 i den anerkendte egenkapital være på
mindst 1/3, og andelen af tier 3 må højst være 1/3.
For minimumskapitalkravet anerkendes supplerende egenkapitalposter ikke, og
andelen af tier 2-poster, der kan anerkendes, bør begrænses til �½.
Solvenskapitalkrav – artikel 99-124
Afsnit 4 om solvenskapitalkravet falder i tre dele: den generelle præsentation af kapitalkravet,
standardformlen for solvenskapitalkravet samt brugen af interne modeller til solvensformål.
Generelle bestemmelser for solvenskapitalkravet under anvendelse af standardformlen eller
en intern model
Solvenskapitalkravet svarer til den økonomiske kapital, et (gen)forsikringsselskab har brug
for at have med henblik på at begrænse ruinsandsynligheden til 0,5 %, dvs. at der ville opstå
ruin hvert 200. år (jf. artikel 100). Solvenskapitalkravet beregnes ved hjælp af value-at-risk-
teknikker enten i overensstemmelse med standardformlen eller under anvendelse af en intern
model: alle potentielle tab, inklusive utilsigtet opskrivning af aktiver og passiver over de
næste 12 måneder, skal vurderes. Solvenskapitalkravet afspejler selskabets sande risikoprofil
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
under hensyntagen til alle kvantificerbare risici samt nettovirkningen af risikoreducerende
teknikker.
Solvenskapitalkravet skal beregnes mindst én gang om året, skal overvåges kontinuerligt og
skal beregnes på ny, så snart selskabets risikoprofil afviger betydeligt; solvenskapitalkravet
skal dækkes af et tilsvarende beløb i anerkendt egenkapital (jf. artikel 99).
Standardformel for solvenskapitalkravet
I artikel 102-108 beskrives formål med samt opbygning og overordnet kalibrering af
standardformlen for solvenskapitalkravet. Modulopbygningen, der er baseret på lineære
aggregeringsteknikker, er yderligere forklaret i bilag IV til direktivet. De risici, der tages
højde for i standardformlens forskellige moduler og delmoduler, defineres i artikel 13, 103 og
104. De detaljerede specifikationer for disse moduler og delmoduler vil blive indført via
gennemførelsesforanstaltninger, da de sandsynligvis vil udvikle sig over tid.
Standardformlen for solvenskapitalkravet sigter mod at opnå den rette balance mellem
risikofølsomhed og praktisk gennemførlighed. Den giver både mulighed for at bruge
selskabsspecifikke parametre, hvor det er relevant (jf. artikel 103, stk. 7), og standardiserede
forenklinger for smv’er (jf. artikel 107).
Da de nye værdiansættelsesstandarder tager behørigt hensyn til aktivernes kredit- og
likviditetsforhold, da solvenskapitalkravet tager højde for alle kvantificerbare risici, og da alle
investeringer skal følge ”bonus-pater-princippet”, vil der ikke blive opretholdt kvantitative
investeringsgrænser og kriterier for godkendelse af aktiver. I lyset af markedsudviklingen, og
såfremt der opstår nye risici, der ikke er dækket af standardformlen for solvenskapitalkrav,
giver artikel 108, stk. 2, imidlertid Kommissionen mulighed for at indføre midlertidige
gennemførelsesforanstaltninger om investeringsgrænser og kriterier for godkendelse af
aktiver, mens formlen bliver opdateret.
Interne modeller
I artikel 109-124 beskrives kravene til (gen)forsikringsselskaber, der bruger eller ønsker at
bruge en helt eller delvis intern model i beregningen af solvenskapitalkravet. Før
tilsynsmyndighederne godkender brug af en intern model, skal (gen)forsikringsselskaberne
indsende en ansøgning (jf. artikel 109), der er godkendt af selskabets administrations- eller
ledelsesorgan (jf. artikel 113), og som beviser, at de opfylder brugstesten, de statistiske
kvalitetsstandarder,
kalibreringsstandarder,
valideringsstandarder
og
dokumentationsstandarder (jf. artikel 117-122). Tilsynsmyndighederne skal beslutte, hvorvidt
de vil godkende eller afvise ansøgningen senest seks måneder efter modtagelse af en
fuldstændig ansøgning fra et (gen)forsikringsselskab.
Der opstilles supplerende krav for brug af delvis interne modeller med det formål at forhindre,
at (gen)forsikringsselskaberne udvælger enkelte elementer (jf. artikel 110). Endvidere kan
Kommissionen i henhold til artikel 111 vedtage gennemførelsesforanstaltninger, der tilpasser
de i artikel 117-122 fastsatte standarder til delvis interne modeller for at tage hensyn til disse
modellers begrænsede anvendelsesområde.
Artikel 116 giver tilsynsmyndighederne beføjelse til at forlange, at et (gen)forsikringsselskab,
der beregner solvenskapitalkravet ved hjælp af standardformlen, udvikler en hel eller delvist
intern model, i tilfælde af at standardformlen for solvenskapitalkravet ikke præcist afspejler
det pågældende selskabs risikoprofil.
Minimumskapitalkrav – artikel 125-128
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Minimumskapitalkravet repræsenterer et kapitalniveau, hvorunder forsikringstagernes
interesser ville komme alvorligt i fare, hvis selskabet fik lov til at fortsætte sit virke. Såfremt
minimumskapitalkravet misligholdes, udløses der maksimale tilsynsforanstaltninger, dvs. at
tilladelsen inddrages (jf. artikel 126 og 136). Det kræves derfor, at selskaberne har en
godkendt kerneegenkapital, der kan dække minimumskapitalkravet (jf. artikel 125). Da
maksimale tilsynsforanstaltninger kan kræve tilladelse fra nationale domstole, skal
minimumskapitalkravet beregnes kvartalsvis efter en enkel og håndfast formel på grundlag af
reviderbare data.
Artikel 126 om den specifikke udformning og kalibrering af minimumskapitalkravet omfatter
en kort liste over de generelle principper. Indtil der foreligger resultater af QIS3, er der indført
en åben strategi, da der ikke er truffet endelig beslutning om minimumskapitalkravet.
Navnlig giver teksten mulighed for at afprøve følgende to strategier:
–
minimumskapitalkravet beregnet under anvendelse af en forenklet udgave af
standardformlen (modulstrategi), idet der tages hensyn til garantirisiko i forbindelse
med livsforsikring, garantirisiko i forbindelse med skadesforsikring samt
markedsrisiko, og kalibreret til en etårig 90 % value-at-risk
minimumskapitalkravet beregnet som en procentdel af solvenskapitalkravet
(kompakt strategi) kalibreret til 1/3 af solvenskapitalkravet.
–
For eksempel kan minimumskapitalkravet i henhold til artikel 126, stk. 1, litra c), kalibreres
til et sikkerhedsniveau mellem 80 % (da 1/3 af et solvenskapitalkrav kalibreret til en 99,5 %
value-at-risk (VaR) svarer til en 80 % VaR under forudsætning af normal fordeling) og 90 %
(det anvendte niveau i den modulstrategi, der afprøves).
For at lette overgangen til den nye ordning (jf. artikel 128) har (gen)forsikringsselskaber, der
overholder Solvens I på dette direktivs ikrafttrædelsesdato, men ikke opfylder
minimumskapitalkravet, ét år til at leve op til den nye ordning.
Investeringer – artikel 129-132
Alle investeringsaktiver, der ejes af (gen)forsikringsselskaber (dvs. aktiver, som dækker
forsikringsmæssige hensættelser plus aktiver, der dækker solvenskapitalkravet, og frie
aktiver), skal investeres, forvaltes og overvåges i overensstemmelse med ”bonus-pater-
princippet” i henhold til artikel 129. Ifølge ”bonus-pater-princippet” skal
(gen)forsikringsselskaber investere aktiver i forsikringstagernes bedste interesse, på passende
vis skabe balance mellem investeringer og forpligtelser og være behørigt opmærksomme på
finansielle risici som likviditets- og koncentrationsrisici.
e)
Koncerntilsyn – artikel 219-277
Indledning
Den måde, hvorpå der vil blive ført tilsyn med (gen)forsikringskoncerner, er en afgørende
faktor for det indre marked og Solvens II-ordningens succes. Forslaget søger derfor at finde
passende måder til at strømline tilsynet med (gen)forsikringskoncerner i EU.
Vigtigste forbedringer, der gælder for alle (gen)forsikringskoncerner
•
Koncerntilsyn – identificering og udpegning:
forslaget indfører begrebet
”koncerntilsyn”. For hver koncern vil der blive udpeget en enkelt myndighed med konkrete
koordinerings- og beslutningsbeføjelser. De opstillede kriterier er inspireret af direktivet
om finansielle konglomerater, men forslaget indeholder mere fleksibilitet, hvor det er
relevant.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
Koncerntilsyn – rettigheder og pligter:
den tilsynsførende for koncernen får primært
ansvar for alle centrale aspekter af koncerntilsynet (koncernsolvens, transaktioner inden for
koncernen, risikokoncentration, risikostyring og intern kontrol). Et sådant ansvar skal
udøves i samarbejde og samråd med lokale tilsynsmyndigheder. Endvidere skal der for
hver koncern oprettes samordningsaftaler mellem alle de berørte tilsynsmyndigheder.
•
Andre centrale foranstaltninger for at sikre effektivt koncerntilsyn:
forslaget indfører
på linje med direktivet om finansielle konglomerater et fuldstændigt sæt bestemmelser, der
forpligter alle involverede tilsynsmyndigheder til at udveksle information automatisk
(væsentlig information) eller på anmodning (relevant information), at rådføre sig med
hinanden forud for vigtige beslutninger og at håndtere anmodninger om kontrol af
information korrekt.
•
Koncernsolvens – valg af metode:
med henblik på så vidt muligt at sikre, at koncernerne
får gavn af diversificeringsvirkningerne, er forslaget udtryk for en stærk præference for
konsolideringsmetoden.
•
Koncernsolvens – koncernintern model:
forslaget åbner mulighed for, at en koncern
søger om tilladelse til at bruge en intern model til beregning af koncernens
solvenskapitalkrav og solo-solvenskapitalkravet for tilknyttede enheder. Proceduren er
stærkt inspireret af kapitalkravsdirektivet (2006/48/EF, artikel 129). CEIOPS kan
konsulteres på anmodning af moderselskabet eller af en af de involverede
tilsynsmyndigheder.
•
Tilsyn med underkoncerner:
med henblik på at begrænse byrden for koncerner hedder
det i al væsentlighed i forslaget, a) at koncerntilsyn normalt kun skal udføres på topniveau i
EU, og b) at medlemsstaterne må give deres tilsynsmyndigheder lov til at gennemføre
koncerntilsyn på topniveau i en medlemsstat. I praksis bør dette reducere antallet af
tilsynsniveauer til højst 3 (EU-koncern, nationale underkoncerner, soloenheder), hvilket er
i overensstemmelse med kapitalkravsdirektivet.
•
Gennemførelsesforanstaltninger:
med henblik på at sikre en så høj grad af konvergens
som muligt i koncerntilsynenes beslutninger og metoder indeholder forslaget for flere
centrale
bestemmelsers
vedkommende
en
henvisning
til
yderligere
gennemførelsesforanstaltninger.
Supplerende forbedringer for koncerner, der bruger koncernstøtte
Forslaget indfører en nyskabende ordning, der søger at lette koncernernes kapitalforvaltning,
især ved a) under visse betingelser at give et moderselskab mulighed for at bruge erklæringer
om koncernstøtte til at opfylde dele af sine datterselskabers solvenskapitalkrav og b) at
indføre undtagelser til visse artikler om solotilsyn, hvor det er relevant. Forslaget giver
mulighed for at indføre gennemførelsesforanstaltninger og sikrer revision af hele ordningen
fem år efter direktivets gennemførelse.
Generel bemærkning: Koncerntilsyn er ikke kun et supplement
I henhold til EU’s gældende regelværk betragtes koncerntilsyn blot som et supplement til
solotilsyn (solotilsyn gennemføres på samme måde for alle enheder, uanset om de er en del af
en koncern eller ej, og koncerntilsyn bliver blot lagt oven i solotilsynet). Forslaget ændrer
denne filosofi radikalt. Koncernteksten indeholder mange bestemmelser, som direkte vil
påvirke den måde, hvorpå solotilsyn udføres i forbindelse med enheder, der tilhører en
koncern. For eksplicit at afspejle den grundlæggende udvikling er ordet ”supplerende” blevet
slettet alle steder (også i titlen).
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6.
G
ENNEMFØRELSESFORANSTALTNINGER
I direktivet tillægges Kommissionen gennemførelsesbeføjelser. De tilfælde, hvor der er tillagt
gennemførelsesbeføjelser, er specifikt anført i hver relevant artikel. I udøvelsen af disse
gennemførelsesbeføjelser bistås Kommissionen af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og
Arbejdsmarkedsorienterede Pensioner, som Kommissionen oprettede ved afgørelse
2004/9/EF.
De
foranstaltninger,
Kommissionen
skal
vedtage,
skal
følge
rådgivningsproceduren eller forskriftsproceduren med kontrol i artikel 3 og 5a, stk. 1-4, og
artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF.
Gennemførelsesforanstaltningerne vil blive brugt til yderligere at definere de principper, der
er fastlagt i dette direktiv for således at styrke harmonisering og tilsynskonvergens. De vil
blive udarbejdet på grundlag af kommissorier fra Kommissionen til CEIOPS og underlagt
høring af interessenter og en konsekvensanalyse.
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0017.png
2002/83/EF (tilpasset)
2007/0143 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV .../.../EF
af […]
om livsforsikring om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed
⌫
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47,
stk. 2, og artikel 55,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
15
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
16
,
efter høring af Regionsudvalget
17
,
i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 251
18
, og
ud fra følgende betragtninger:
nyt
(1)
Der skal foretages en række væsentlige ændringer i Rådets første direktiv 73/239/EØF
af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt og ved lov fastsatte bestemmelser
om adgang til og udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed, bortset fra
livsforsikring
19
, Rådets direktiv 78/473/EØF af 30. maj 1978 om samordning af
administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser vedrørende coassurancevirksomhed
inden for Fællesskabet
20
, Rådets direktiv 78/473/EØF af 30. maj 1978 om samordning
af de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser om retshjælpsforsikring
21
,
Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 om samordning af love og
administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra
livsforsikring, om fastsættelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske
15
16
17
18
19
20
21
EUT C […].
EUT C […].
EUT C […].
EUT C […].
EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1).
EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25.
EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77.
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0018.png
gennemførelse af den frie udveksling af tjenesteydelser, og om ændring af direktiv
73/239/EØF
22
, Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og
administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra
livsforsikring og om ændring af direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje
skadesforsikringsdirektiv)
23
, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27.
oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe
24
,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 om sanering og
likvidation af forsikringsselskaber
25
, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikringsvirksomhed
26
og Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om
genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og
92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF
27
. Af klarhedshensyn bør disse
direktiver omarbejdes.
(2)
For at lette adgangen til og udøvelsen af disse former for livsforsikrings- og
genforsikringsvirksomhed er det nødvendigt at fjerne de alvorligste forskelle i
medlemsstaternes lovgivning for så vidt angår de regler, som forsikrings- og
genforsikringsselskaber er underlagt. Der bør derfor opstilles retlige rammer for
forsikrings- og genforsikringsselskabers udøvelse af forsikringsvirksomhed i hele det
indre marked for dermed at gøre det lettere for forsikrings- og genforsikringsselskaber
med hovedsæde i Fællesskabet at påtage sig forpligtelser og risici i hele Fællesskabet.
Af hensyn til et velfungerende indre marked bør der fastlægges samordnede regler for
tilsyn med forsikringskoncerner og for foranstaltninger til sanering og likvidation af
forsikringsselskaber med henblik på kreditorbeskyttelse.
Visse selskaber, som præsterer forsikringstjenesteydelser, bør ikke være omfattet af
det system, der oprettes i kraft af dette direktiv, det være sig på grund af deres
størrelse, retlige status eller art – f.eks. en tæt tilknytning til offentlige
forsikringsordninger – eller de specifikke tjenesteydelser, de præsterer. Det vil
endvidere være hensigtsmæssigt i flere medlemsstater at udelukke bestemte organer,
hvis virksomhed kun omfatter en meget begrænset sektor, og som lovgivningsmæssigt
er begrænset til et bestemt geografisk område eller til bestemte personer.
Rådets direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdes tilnærmelse af medlems-
staternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen med
forsikringspligtens overholdelse
28
, Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13.6.1983
på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber
29
,
Rådets andet direktiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer
30
, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for
EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF
(EUT L 149 af 11.6.2005, s. 14).
EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/68/EF (EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1).
EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/68/EF (EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1).
EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28.
EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1. Ændret ved Rådets direktiv 2006/101/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s.
238).
EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1.
EFT L 103 af 2.5.1972, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/14/EF (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 14).
EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/99/EF (EUT L 363 af 20.12.2006, s.
137).
EFT L 8 af 11.1.1984, s. 17. Senest ændret ved direktiv 2005/14/EF (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 14)..
(3)
(4)
(5)
22
23
24
25
26
27
28
29
30
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0019.png
finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF
samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets
direktiv 93/22/EØF
31
samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14.
juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut
32
indeholder
generelle regler på områderne bogholderi, ansvarsforsikring for motorkøretøjer,
finansielle instrumenter og kreditinstitutter og definitioner inden for disse områder.
Visse af disse definitioner bør finde anvendelse i forbindelse med dette direktiv.
(6)
Adgang til udøvelse af forsikrings- eller genforsikringsvirksomhed bør være betinget
af en forudgående tilladelse. Der bør derfor fastsættes betingelser og procedurer for
meddelelse af denne tilladelse og for et eventuelt afslag.
Da dette direktiv udgør et centralt element i virkeliggørelsen af det indre marked, bør
forsikrings- og genforsikringsselskaber, der har opnået tilladelse i deres hjemlande,
have ret til at udøve en del af eller alle deres aktiviteter i hele Fællesskabet ved at
etablere filialer eller præstere tjenesteydelser. Der bør derfor tages skridt til at
tilvejebringe den harmonisering, der er nødvendig og tilstrækkelig til at opnå gensidig
anerkendelse af tilladelser og tilsynsordninger, og dermed en fælles tilladelse, som
gælder i hele Fællesskabet, og som åbner mulighed for, at tilsynet med et selskab
udføres af hjemlandet.
I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 om indbyrdes
tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer
og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF (fjerde motorkøretøjs-
forsikringsdirektiv)
33
er der fastsat regler for udnævnelse af skadesbehandlings-
repræsentanter. Disse regler bør finde anvendelse i forbindelse med dette direktiv.
Genforsikringsselskaber bør begrænse deres målsætninger til udøvelse af genforsik-
ringsvirksomhed og hermed forbundne aktiviteter. Et sådant krav bør ikke hindre et
genforsikringsselskab i at udøve aktiviteter som f.eks. statistisk eller aktuarmæssig
rådgivning, risikoanalyse eller forskning på sine kunders vegne. Det kan også omfatte
udøvelse af funktionen som holdingselskab og virksomhed i relation til de aktiviteter i
den finansielle sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kredit-
institutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og
om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF,
93/6/EØF og 93/22/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og
2000/12/EF
34
. Under alle omstændigheder tillader dette krav ikke, at der udøves
bankvirksomhed eller finansielle aktiviteter, der ikke er relaterede hertil.
Beskyttelse af forsikringstagerne forudsætter, at forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber er underlagt effektive solvenskrav. Det nuværende system er ikke
længere tilstrækkeligt i lyset af udviklingen på markedet. Det er derfor nødvendigt at
indføre en ny lovramme.
I tråd med den seneste udvikling inden for risikostyring i International Association of
Insurance Supervisors, International Accounting Standards Board og International
Actuarial Association og på baggrund af den seneste udvikling inden for andre
EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/31/EF (EUT L 114 af 27.4.2006, s. 60).
EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1. Ændret ved Kommissionens direktiv 2007/18/EF (EUT L 87 af
28.3.2007, s. 9).
EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65. Senest ændret ved direktiv 2005/14/EF (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 14).
EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF (EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9).
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
31
32
33
34
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0020.png
finanssektorer bør der vedtages en metode, som bygger på den økonomiske risiko, og
som tilskynder forsikrings- og genforsikringsselskaber til at måle og forvalte deres
risici korrekt. Harmoniseringen bør øges med specifikke regler for værdiansættelse af
aktiver og passiver, herunder forsikringsmæssige hensættelser.
(12)
(13)
Den nye solvensordning bør ikke være for belastende for små og mellemstore
forsikringsselskaber.
Hovedformålet med regulering af og tilsyn med forsikrings- og genforsik-
ringsselskaber er at sikre en hensigtsmæssig beskyttelse af forsikringstagere. Finansiel
stabilitet samt redelige og stabile markeder er andre mål for regulering af og tilsyn
med forsikrings- og genforsikringsselskaber, og disse bør også tages i betragtning, dog
uden at hovedformålet af den grund undermineres.
Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder bør derfor have alle nødvendige beføjelser til at
sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber udøver deres virksomhed på
betryggende vis i hele Fællesskabet, hvad enten det sker i henhold til reglerne om fri
etableringsret eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser. For at
sikre et effektivt tilsyn skal alle tilsynsmyndighedernes tiltag være proportionale med
arten og kompleksitetsgraden af de risici, der er forbundet med et forsikringsselskabs
eller et genforsikringsselskabs virksomhed, uanset hvilken betydning det omhandlede
selskabs overordnede finansielle stabilitet har for markedet.
Tilsynsmyndighederne bør kunne indhente de oplysninger fra forsikrings- og
genforsikringsselskaber, der er nødvendige med henblik på tilsynet.
Ansvaret for overvågningen af forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers
økonomiske soliditet bør pålægges tilsynsmyndighederne i hjemlandet. De skal til
dette formål regelmæssigt udføre undersøgelser og evalueringer.
Solvenskapitalkravet danner udgangspunkt for, hvorvidt de kvantitative krav i
forsikringsbranchen er tilstrækkelige. Tilsynsmyndighederne bør derfor alene i nøje
afgrænsede og exceptionelle tilfælde stille krav om et kapitaltillæg til solvenskapital-
kravet i forlængelse af tilsynsprocessen. Hensigten med standardformlen for solvens-
kapitalkravet er at afspejle de fleste forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers
risikoprofil. Denne standardmetode vil i nogle tilfælde ikke i tilstrækkelig grad
afspejle et selskabs meget specifikke risikoprofil. Når afvigelsen af et sådant selskabs
risikoprofil er betydelig, og opstillingen af en partiel eller komplet intern model ikke
virker efter hensigten, kan kapitaltillægget have permanent karakter. Når den
komplette eller partielle interne model rummer betydelige mangler, eller der
forekommer betydelige ledelsesmæssige svigt, bør tilsynsmyndighederne sikre, at det
pågældende selskab gør sit yderste for at rette op de mangler, der førte til kravet om et
kapitaltillæg.
Nogle risici kan kun imødegås i tilstrækkelig grad med ledelseskrav snarere end med
de kvantitative krav, der afspejles i solvenskapitalkravet. Et effektivt ledelsessystem er
derfor afgørende for en hensigtsmæssig ledelse af forsikringsselskabet og for
reguleringssystemet.
Alle forsikrings- og genforsikringsselskaber bør som en integrerende del af deres
forretningsstrategi regelmæssigt vurdere deres samlede solvensbehov med deres
specifikke risikoprofil for øje. Resultaterne af hver vurdering bør indberettes til
tilsynsmyndighederne som en del af de oplysninger, der skal udleveres i
tilsynsøjemed.
(14)
(15)
(16)
(17)
(18)
(19)
DA
20
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0021.png
(20)
For at sikre et effektivt tilsyn med outsourcede aktiviteter er det afgørende, at de
myndigheder, der fører tilsyn med det outsourcende forsikrings- eller
genforsikringsselskabet, har adgang til alle relevante data, der opbevares af den
outsourcende tjenesteyder, uanset om sidstnævnte er en tilsynspligtig enhed eller ej, og
at tilsynsmyndighederne har ret til at udføre inspektioner på stedet. For at tage hensyn
til udviklingen på markederne og sikre, at outsourcing-betingelserne til stadighed er
opfyldt, bør tilsynsmyndigheden på forhånd informeres om outsourcing af vigtige
aktiviteter. Disse krav tager hensyn til arbejdet i Det Fælles Forum, og de stemmer
overens med gældende regler og praksis i banksektoren og direktivet om markeder for
finansielle instrumenter og dettes anvendelse på kreditinstitutter.
Af hensyn til gennemsigtigheden bør forsikrings- og genforsikringsselskaber mindst
én gang om året videregive væsentlige oplysninger om deres solvens og finansielle
situation. Selskaber bør have mulighed for at offentliggøre yderligere oplysninger på
et frivilligt grundlag.
Der bør tillades udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndighederne og de
myndigheder eller organer, der i kraft af deres funktion bidrager til at styrke
stabiliteten i det finansielle system. Det er derfor nødvendigt at fastsætte, på hvilke
betingelser denne udveksling af oplysninger bør være mulig. Når det derudover er
fastsat, at oplysninger kun kan offentliggøres med tilsynsmyndighedernes udtrykkelige
tilladelse, bør disse myndigheder i givet fald kunne betinge deres samtykke af, at visse
strenge krav overholdes.
Det er nødvendigt at fremme tilsynsmæssig konvergens, ikke blot hvad angår tilsyns-
værktøjer, men også hvad angår tilsynspraksis. Det Europæiske Tilsynsudvalg for
Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, der er nedsat ved Kommissionens
afgørelse 2004/6/EF
35
, bør spille en væsentlig rolle i den henseende og regelmæssigt
aflægge rapport om fremskridt på området.
For at lette den administrative byrde og undgå dobbeltarbejde bør tilsynsmyndig-
hederne og de nationale statistiske kontorer samarbejde og udveksle oplysninger.
Med henblik på at styrke tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber og
beskytte forsikringstagerne bør revisorer, i den betydning der er fastsat i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af
årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv
78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF
36
, have
pligt til omgående at indberette oplysninger, som kan få alvorlig indflydelse på et
forsikringsselskabs eller et genforsikringsselskabs finansielle situation eller admini-
strative organisation.
Forsikringsselskaber, der udøver både livs- og skadesforsikringsvirksomhed, bør
adskille forvaltningen af disse aktiviteter for at beskytte de livsforsikredes interesser.
Disse selskaber bør bl.a. pålægges samme kapitalkrav, som gælder for en tilsvarende
forsikringskoncern bestående af et livsforsikringsselskab og et skadesforsikringssel-
skab, under hensyntagen til kapitalens øgede overførbarhed hos kombinerede
forsikringsselskaber.
Vurderingen af forsikringsselskabers og genforsikringsselskabers finansielle stilling
bør bero på fornuftige økonomiske principper og gøre optimal brug af de oplysninger,
EUT L 3 af 7.1.2004, s. 30.
EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87.
(21)
(22)
(23)
(24)
(25)
(26)
(27)
35
36
DA
21
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0022.png
som leveres af de finansielle markeder, og på de almindeligt tilgængelige data om
forsikringstekniske risici.
(28)
Værdiansættelsesnormer med henblik på tilsynet bør så vidt muligt være forenelige
med udviklingen i internationale regnskabsstandarder for at lette den administrative
byrde for forsikrings- eller genforsikringsselskaber.
I overensstemmelse med denne fremgangsmåde bør kapitalkravene dækkes ved hjælp
af egenkapital, det være sig balanceførte eller ikke-balanceførte poster. Eftersom ikke
alle finansielle ressourcer yder fuld dækning i tilfælde af likvidation og på going
concern-basis, bør egenkapitalelementer klassificeres i overensstemmelse med
kvalitetskriterier, og den anerkendte egenkapital til dækning af kapitalkravene bør
afgrænses tilsvarende. De gældende grænser for egenkapitalelementer bør alene
anvendes med henblik på at fastslå forsikrings- og genforsikringsselskabers solvens,
og de bør ikke yderligere begrænse disse selskabers frihed med hensyn til deres
interne kapitalforvaltning.
For at gøre det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at opfylde deres
forpligtelser over for forsikringstagerne og de begunstigede bør medlemsstaterne
pålægge disse selskaber at oprette tilstrækkelige forsikringsmæssige hensættelser.
Beregningen af disse forsikringsmæssige hensættelser bør harmoniseres i hele
Fællesskabet for at forbedre sammenligneligheden og gennemsigtigheden.
Beregningen af disse forsikringsmæssige hensættelser bør stemme overens med
værdiansættelsen af aktiver og andre forpligtelser samt være markedskonform og i tråd
med den internationale udvikling på regnskabs- og tilsynsområdet.
Størrelsen af de forsikringsmæssige hensættelser bør afspejle forsikringsporteføljens
grundlæggende karakteristika. Der bør derfor kun anvendes selskabsspecifikke
oplysninger til beregningen af disse, for så vidt disse oplysninger sætter forsikrings-
og genforsikringsselskaber i stand til bedre at afspejle den underliggende forsikrings-
porteføljes karakteristika.
Det er nødvendigt at beregne den forventede nutidsværdi af forsikringsforpligtelser på
grundlag af aktuelle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser under hensyn
til finansielle garantier og optioner indeholdt i forsikrings- og genforsikringsaftaler,
for at afgive en økonomisk værdiansættelse af forsikrings- eller genforsikrings-
forpligtelser. Der bør stilles krav om anvendelse af effektive og harmoniserede
aktuarmæssige teknikker.
For at afspejle små og mellemstore virksomheders særlige situation bør der fastlægges
forenklede fremgangsmåder for beregning af de forsikringsmæssige hensættelser.
Der bør i tilsynsordningen fastlægges dels et risikofølsomhedskrav, der bygger på en
prospektiv beregning for at sikre, at tilsynsmyndighederne kan foretage et præcist og
rettidigt indgreb (solvenskapitalkravet), dels et sikkerhedsmæssigt minimumsniveau,
som de finansielle ressourcer mindst bør overholde (minimumskapitalkravet). Begge
kapitalkrav bør harmoniseres i Fællesskabet for at opnå et ensartet beskyttelsesniveau
for forsikringstagere.
Solvenskapitalkravet bør afspejle et niveau for anerkendt egenkapital, som sætter
forsikrings- og genforsikringsselskaber i stand til at dække betydelige tab, og som
giver forsikringstagerne og de begunstigede en rimelig sikkerhed for, at forfaldne
betalinger vil blive effektueret.
(29)
(30)
(31)
(32)
(33)
(34)
(35)
(36)
DA
22
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0023.png
(37)
For at fremme god risikostyring og bringe de lovregulerede kapitalkrav i
overensstemmelse med erhvervslivets praksis bør solvenskapitalkravet fastlægges som
den økonomiske kapital, som forsikrings- og genforsikringsselskaber skal råde over
for at sikre, at der højst forekommer en konkurssituation hver 200 år. Denne
økonomiske kapital bør beregnes på grundlag af disse selskabers sande risikoprofil
under hensyntagen til virkningerne af eventuelle risikobegrænsende teknikker såvel
som virkningerne af diversificering.
Der bør fastlægges en standardformel til beregning af solvenskapitalkravet, så alle
forsikrings- og genforsikringsselskaber har mulighed for at vurdere deres økonomiske
kapital. Ved struktureringen af standardformlen bør der benyttes en modulær metode,
hvilket indebærer, at hvert enkelt engagement inden for hver risikokategori bør
vurderes i et første trin og derefter aggregeres i et andet trin. Hvis selskabets sande
risikoprofil afspejles bedre med anvendelsen af virksomhedsspecifikke parametre, bør
dette tillades på den forudsætning, at sådanne parametre er beregnet ud fra en
standardmetode.
For at afspejle små og mellemstore virksomheders særlige situation bør der fastlægges
forenklede fremgangsmåder for beregning af solvenskapitalkravet i henhold til
standardformlen.
I overensstemmelse med den risikoorienterede tilgang til solvenskapitalkravet bør det
være muligt under specifikke omstændigheder at benytte partielle eller komplette
interne modeller i stedet for standardformlen til at beregne dette krav. For at yde
forsikringstagerne og de begunstigede et ækvivalent beskyttelsesniveau bør sådanne
modeller være underlagt et krav om forudgående tilsynsmæssig godkendelse på
grundlag af harmoniserede processer og standarder.
Den nye risikobaserede indfaldsvinkel omfatter principielt ikke begrebet kvantitative
begrænsninger for investeringer og kriterier for anerkendelse af aktiver. Det bør dog
være muligt at indføre begrænsninger for investeringer og kriterier for anerkendelse af
aktiver for at modvirke risici, som ikke er tilstrækkeligt dækket af et delmodul til
standardformlen.
Når den anerkendte basiskapital ikke lever op til minimumskapitalkravet, bør
forsikrings- og genforsikringsselskabers tilladelse tilbagekaldes, hvis de ikke inden for
et kort tidsrum er i stand til at genskabe den anerkendte basiskapital og dermed
overholde minimumskapitalkravet.
Det er nødvendigt at beregne minimumskapitalkravet efter en enkel formel på
grundlag af data, som kan revideres.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber bør råde over aktiver af en tilstrækkelig
kvalitet til at dække deres samlede økonomiske behov. Forsikringsselskabers og
genforsikringsselskabers samlede investeringsbeholdning bør administreres efter
forsigtighedsprincippet.
Medlemsstaterne bør ikke kræve, at forsikrings- og genforsikringsselskaber investerer
deres aktiver i bestemte kategorier af aktiver, da et sådant krav er uforeneligt med den
liberalisering af kapitalbevægelser, der er fastsat i traktatens artikel 56.
Det er nødvendigt at forbyde bestemmelser, hvorved medlemsstaterne kan kræve, at
forsikringsselskaber eller genforsikringsselskaber skal stille aktiver som sikkerhed for
de forsikringsmæssige hensættelser, uanset hvilken form dette krav måtte antage, når
forsikringsselskabet er genforsikret hos et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der
(38)
(39)
(40)
(41)
(42)
(43)
(44)
(45)
(46)
DA
23
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0024.png
har opnået tilladelse i henhold til dette direktiv, eller hos et
tredjelandsforsikringsselskab, når tilsynsordningen i dette tredjeland anses for at være
ækvivalent.
(47)
Grundet de europæiske borgeres øgede mobilitet udbydes ansvarsforsikringer for
motorkøretøjer i stigende omfang på tværs af landegrænser. For at sikre, at ordningen
med grønne kort og aftalerne mellem de nationale foreninger af udbydere af
motorkøretøjsforsikringer fortsat fungerer efter hensigten, bør medlemsstaterne kunne
pålægge forsikringsselskaber, som på medlemsstaternes område udbyder
ansvarsforsikringer for motorkøretøjer i henhold til reglerne om fri udveksling af
tjenesteydelser, at være medlemmer af og deltage i finansieringen af den nationale
forening og garantifonden, der er etableret i denne medlemsstat. Medlemsstaten, hvor
tjenesteydelserne
præsteres,
bør
pålægge
selskaber,
der
udbyder
motorkøretøjsforsikringer, at udnævne en repræsentant på medlemsstatens område for
at indsamle alle nødvendige oplysninger i relation til erstatningskrav og repræsentere
det pågældende selskab.
Inden for rammerne af det indre marked er det i forsikringstagerens interesse at have
adgang til det bredest mulige udvalg af forsikringsprodukter, der tilbydes i
Fællesskabet. Den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, eller den medlemsstat, hvor
risikoen består, bør derfor sikre, at intet hindrer markedsføringen på dens område af
forsikringsprodukter, der udbydes i Fællesskabet, forudsat at de ikke er i strid med
gældende retsregler begrundet i almene hensyn i denne medlemsstat, og såfremt de
almene hensyn ikke er beskyttet af hjemlandets retsregler.
Der bør indføres en sanktionsordning, som kan bringes i anvendelse, når et
forsikringsselskab i den medlemsstat, hvor forpligtelsen eller risikoen består, ikke
overholder eventuelle gældende bestemmelser begrundet i almene hensyn.
I et indre marked for forsikring har forbrugeren et større og mere varieret udvalg af
forsikringer end tidligere. Hvis de skal kunne drage fuldt udbytte af denne diversitet
og den øgede konkurrence, bør de forsynes med alle nødvendige oplysninger, inden
aftalen indgås og i hele aftalens løbetid, således at de kan vælge den aftale, som bedst
opfylder deres behov.
Et forsikringsselskab, der tilbyder aftaler om assistance, bør råde over de nødvendige
midler til inden for en passende frist at præstere de naturalydelser, som det tilbyder.
Der bør fastlægges særlige bestemmelser for beregningen af solvenskapitalkravet og
det absolutte minimum for minimumskapitalkravene, som et sådant selskab skal være i
besiddelse af.
Den faktiske udøvelse af coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, som på
grund af dens art eller betydning sandsynligvis vil blive dækket gennem international
coassurance, bør lettes ved et minimum af harmonisering for at undgå konkurren-
ceforvridning og forskelsbehandling. Det ledende forsikringsselskab bør i den
forbindelse opgøre skaderne og fastsætte mindstebeløbet for de forsikringsmæssige
hensættelser. Det er desuden vigtigt, at der for coassurancevirksomhed inden for
Fællesskabet skabes et særligt samarbejde mellem medlemsstaternes tilsyns-
myndigheder såvel som mellem disse myndigheder og Kommissionen.
Af hensyn til beskyttelsen af de forsikrede bør den nationale lovgivning om
retshjælpsforsikring harmoniseres. Eventuelle interessekonflikter, der bl.a. kan
skyldes, at forsikringsselskabet dækker en anden person eller dækker en person med
hensyn til både retshjælp og en anden forsikringsklasse, bør så vidt muligt undgås eller
(48)
(49)
(50)
(51)
(52)
(53)
DA
24
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0025.png
afhjælpes. Der findes til dette formål forskellige muligheder for at opnå en passende
beskyttelse af forsikringstagernes rettigheder. Uanset hvilken mulighed der vælges,
bør alle, der har tegnet en retshjælpsforsikring, være omfattet af ækvivalente garantier.
(54)
Konflikter mellem forsikringsselskaber, der dækker retshjælp, og de forsikrede, bør
løses på den mest rimelige og hurtigst mulige måde. Medlemsstaterne bør derfor
indføre en voldgiftsprocedure eller en anden procedure, som giver tilsvarende
sikkerhed.
I visse medlemsstater træder privat eller frivilligt indgået sygeforsikring delvis eller
fuldstændig i stedet for den sygesikring, der er indbygget i de sociale
sikringsordninger. Sygeforsikring adskiller sig på grund af sit særpræg fra anden
skadesforsikring og fra livsforsikring, eftersom det er nødvendigt at sikre, at
forsikringstagerne reelt har adgang til en privat eller frivilligt indgået sygeforsikring
uanset alder eller risikoprofil. Derfor og på grund af de sociale konsekvenser af
sygeforsikringsaftalerne bør tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor risikoen
består, kunne kræve systematisk anmeldelse af de almindelige og specielle
aftalebetingelser for private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer med henblik på
kontrol af, at disse aftaler delvist eller fuldstændigt træder i stedet for den sygesikring,
der er indbygget i den sociale sikringsordning. En sådan kontrol bør ikke være en
betingelse for afsætning af forsikringsprodukterne.
Nogle medlemsstater har indført specifikke retsforskrifter til dette formål. Af almene
hensyn bør det være muligt at vedtage eller bibeholde sådanne retsforskrifter, såfremt
de ikke uforholdsmæssigt begrænser den frie etableringsret eller retten til fri
udveksling af tjenesteydelser, idet forskrifterne dog bør anvendes på identisk vis. De
pågældende retsforskrifter kan variere alt efter forholdene i den enkelte medlemsstat.
Målet om at beskytte almene hensyn kan også nås, hvis det kræves, at
forsikringsselskaber, som tegner private eller frivilligt indgåede sygeforsikringer, skal
tilbyde standardpolicer, der svarer til dækningen under den lovpligtige sociale
sikringsordning, til en præmie, som ikke overstiger et bestemt maksimum, og at de
skal deltage i tabsudligningsordninger. Det kan også kræves, at privat eller frivilligt
indgået sygeforsikring teknisk skal fungere på samme måde som livsforsikring.
Værtslandene bør kunne kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for
egen risiko tegner lovpligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke
nationale bestemmelser vedrørende denne form for forsikring. Et sådant krav kan dog
ikke omfatte bestemmelserne om finansielt tilsyn, som udelukkende bør henhøre under
hjemlandets kompetence.
Der bør fastsættes regler for special purpose vehicles, som overtager risici fra
forsikrings- og genforsikringsselskaber uden at være et forsikringsselskab eller et
genforsikringsselskab. Inddrivelige beløb fra en special purpose vehicle bør betragtes
som beløb, der kan fratrækkes i medfør af genforsikrings- eller retrocessionsaftaler.
I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende for finite reinsurance-
aktiviteter, bør medlemsstaterne sikre, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der
indgår finite reinsurance-aftaler eller udøver finite reinsurance-aktiviteter, på korrekt
vis kan identificere, måle og holde kontrol med de risici, der opstår som følge af disse
aftaler eller aktiviteter.
For at tage hensyn til de internationale aspekter af genforsikring bør det være muligt at
indgå internationale aftaler med et tredjeland, som tager sigte på at definere
tilsynsmidlerne over for genforsikringsselskaber, som driver virksomhed på hver
(55)
(56)
(57)
(58)
(59)
(60)
DA
25
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0026.png
kontraherende parts område. Der bør endvidere fastsættes en smidig procedure, der gør
det muligt at vurdere den tilsynsmæssige ækvivalens med tredjelande på et
fællesskabsgrundlag, således at liberaliseringen af genforsikringstjenesteydelser i
tredjelande øges, hvad enten det sker i kraft af reglerne om etableringsret eller reglerne
om fri udveksling af tjenesteydelser.
(61)
Foranstaltninger vedrørende tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber i en
koncern skal gøre det muligt for de myndigheder, der fører tilsyn med et forsikrings-
eller genforsikringsselskab, at danne sig et mere pålideligt billede af selskabets
finansielle situation.
Et sådant tilsyn på koncernniveau bør i det fornødne omfang tage hensyn til
forsikringsholdingselskaber og blandede forsikringsholdingselskaber. Dette direktiv
bør dog på ingen måde indebære, at medlemsstaterne har pligt til at føre tilsyn med de
enkelte selskaber.
Selv om tilsynet med de enkelte forsikrings- og genforsikringsselskaber forbliver det
grundlæggende princip for tilsynet med forsikringsselskaber, er det nødvendigt at
fastslå, hvilke selskaber der er omfattet af tilsyn på koncernniveau.
Tilsyn med koncerner bør i alle tilfælde gælde for det endelige deltagende selskab,
som har sit hovedsæde i Fællesskabet. Medlemsstaterne bør dog kunne tillade, at deres
tilsynsmyndigheder fører tilsyn på koncernniveau for et begrænset antal lavere
niveauer, når de skønner dette nødvendigt.
Det er nødvendigt at beregne solvensen på koncernniveau for forsikrings- og
genforsikringsselskaber, der udgør en del af en koncern.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der tilhører en koncern, bør kunne ansøge om
godkendelse af en intern model, der anvendes til solvensberegningen på både
koncernniveau og individuelle niveauer.
Det er nødvendigt at sikre, at egenkapitalen er hensigtsmæssigt fordelt inden for
koncernen og disponibel til om fornødent at beskytte forsikringstagerne og de
begunstigede. Forsikrings- og genforsikringsselskaber inden for en koncern bør til
dette formål have en tilstrækkelig egenkapital til at dække deres solvenskapitalkrav,
medmindre målet om beskyttelse af forsikringstagerne og de begunstigede effektivt
kan opfyldes på anden vis. Forsikrings- og genforsikringsselskaber inden for en
koncern bør derfor i nærmere bestemte tilfælde have tilladelse til at dække deres
solvenskapitalkrav med støtte fra koncernen ifølge en erklæring fra moderselskabet.
Med henblik på at vurdere behovet for og forberede en eventuel kommende revision af
ordningen for koncernstøtte bør Kommissionen aflægge beretning om
medlemsstaternes regler og tilsynsmyndighedernes praksis på dette område.
Solvenssituationen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er et
datterselskab under et forsikringsholdingselskab, et tredjelandsforsikringsselskab eller
et tredjelandsgenforsikringsselskab, kan påvirkes af de finansielle ressourcer i den
forsikringskoncern, selskabet er en del af, og af fordelingen af disse ressourcer inden
for koncernen. Tilsynsmyndighederne bør derfor have mulighed for på koncernniveau
at føre tilsyn med og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet
eller genforsikringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at
blive det.
Risikokoncentrationer og koncerninterne transaktioner kan påvirke forsikringsselska-
bers eller genforsikringsselskabers finansielle stilling. Tilsynsmyndighederne bør
(62)
(63)
(64)
(65)
(66)
(67)
(68)
(69)
DA
26
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0027.png
derfor kunne føre generelt tilsyn med visse typer af risikokoncentrationer og koncern-
interne transaktioner og træffe passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet
eller genforsikringsselskabet, hvis dets solvenssituation er kritisk eller i fare for at
blive det.
(70)
(71)
Forsikrings- og genforsikringsselskaber i en koncern bør have et egnet ledelsessystem,
der kan underkastes tilsynsmæssig kontrol.
Alle forsikrings- eller genforsikringskoncerner, der underkastes tilsyn på koncern-
niveau, bør have en koncerntilsynsførende udnævnt blandt de involverede tilsynsmyn-
digheder. Den koncerntilsynsførendes rettigheder og pligter bør omfatte hensigtsmæs-
sige koordinerings- og beslutningsbeføjelser. De myndigheder, der er involveret i
tilsynet med forsikrings- og genforsikringsselskaber, som tilhører samme koncern, bør
fastlægge koordineringsarrangementer.
Tilsynsmyndighederne bør have adgang til alle de oplysninger, der er relevante for
tilsynet på koncernniveau. Der bør etableres et samarbejde mellem de myndigheder,
som er ansvarlige for tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, samt mellem
disse myndigheder og de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med selskaber
inden for de øvrige finansielle sektorer.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber, der er en del af en koncern med hovedsæde
uden for Fællesskabet, bør være underkastet ækvivalente og passende tilsynsordninger
på koncernniveau. Det er derfor nødvendigt at indføre gennemsigtige regler og
informationsudveksling med myndigheder i tredjelande om alle relevante
omstændigheder.
Da den nationale lovgivning om saneringsforanstaltninger og likvidation ikke er
harmoniseret, er det hensigtsmæssigt inden for rammerne af det indre marked at sikre
en gensidig anerkendelse af medlemsstaternes saneringsforanstaltninger og likvida-
tionsprocedurer for så vidt angår forsikringsselskaber og af det nødvendige samarbejde
under hensyntagen til behovet for ensartethed, universalitet, samordning og
offentlighed i henseende til sådanne foranstaltninger samt ensartet behandling og
beskyttelse af forsikringskreditorer.
Det bør sikres, at de saneringsforanstaltninger, som den kompetente myndighed i en
medlemsstat har truffet med henblik på at bevare eller genoprette et forsikrings-
selskabs finansielle soliditet og for i så høj grad som muligt at forebygge en likvida-
tion, får fuld virkning inden for Fællesskabet. Virkningerne af sådanne sanerings-
foranstaltninger og likvidationsprocedurer i forhold til tredjelande bør dog ikke
berøres heraf.
Der bør skelnes mellem kompetente myndigheder med hensyn til saneringsforanstalt-
ninger og likvidationsprocedurer og tilsynsmyndigheder for forsikringsselskaber.
Definitionen af "filial" i henseende til insolvens bør i overensstemmelse med de
eksisterende principper for insolvens tage hensyn til forsikringsselskabets status som
én juridisk person. Hjemlandets lovgivning bør imidlertid bestemme, hvorledes de
aktiver og passiver, som indehaves af uafhængige personer, der har fast bemyndigelse
til at handle som befuldmægtigede for forsikringsselskabet, skal behandles i
forbindelse med et forsikringsselskabs likvidation.
Der bør fastlægges betingelser således, at likvidation, som uden at være baseret på
insolvens indebærer, at der opstilles en rangorden for fyldestgørelse af forsikringskrav,
også er omfattet af dette direktiv. Når de ansatte i et forsikringsselskab fremsætter
(72)
(73)
(74)
(75)
(76)
(77)
(78)
DA
27
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0028.png
fordringer i relation til arbejdsaftaler eller arbejdsforhold, bør en national løngaranti-
fond kunne indtræde i deres rettigheder. En sådan indtræden bør være omfattet af
behandlingen i henhold til hjemlandets lovgivning (lex
concursus).
(79)
Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes en likvidation. Likvidation
bør derfor kunne indledes, uden at der er truffet saneringsforanstaltninger, eller efter at
sådanne foranstaltninger er vedtaget, og den kan afsluttes med en tvangsakkord eller
andre tilsvarende foranstaltninger, herunder saneringsforanstaltninger.
Afgørelser om likvidation af forsikringsselskaber bør alene kunne træffes af de kom-
petente myndigheder i hjemlandet. Afgørelserne bør have virkning i hele Fællesskabet
og bør anerkendes af alle medlemsstaterne. Afgørelserne bør offentliggøres i
overensstemmelse med procedurerne i hjemlandet og i Den Europæiske Unions
Tidende. Oplysningerne bør også stilles til rådighed for kendte kreditorer med bopæl i
Fællesskabet, som bør have ret til at anmelde fordringer eller indgive bemærkninger.
Alle forsikringsselskabets aktiver og passiver bør inddrages i likvidationen.
Alle betingelser for indledning, afvikling og afslutning af likvidationen bør være
underlagt hjemlandets lovgivning.
For at sikre en samordnet indsats blandt medlemsstaterne, bør tilsynsmyndighederne i
hjemlandet og i alle andre medlemsstater straks underrettes om indledningen af en
likvidation.
Det er yderst vigtigt, at forsikrede personer, forsikringstagere, begunstigede og enhver
skadelidt, som har ret til at rejse krav direkte mod forsikringsselskabet som følge af
forsikringstransaktioner, er beskyttet i forbindelse med likvidationen, men denne
beskyttelse bør dog ikke omfatte fordringer, som ikke følger af forpligtelser i henhold
til forsikringsaftaler eller forsikringstransaktioner, men af et civilretligt ansvar, som en
befuldmægtiget har udløst under forhandlinger, og som denne i henhold til den
lovgivning, som gælder for forsikringsaftalen eller forsikringstransaktionen, ikke selv
hæfter for i forbindelse med den pågældende aftale eller transaktion. Med henblik
herpå bør medlemsstaterne kunne vælge mellem ækvivalente metoder for at sikre
forsikringskreditorer særbehandling, idet ingen af disse metoder dog må forhindre en
medlemsstat i at indføre en rangorden mellem forskellige kategorier af forsikringskrav.
Der bør derudover sikres en passende balance mellem beskyttelsen af forsikrings-
kreditorer og andre privilegerede kreditorer, som er beskyttet i henhold til den
pågældende medlemsstats lovgivning.
Indledningen af en likvidation bør medføre, at forsikringsselskabets tilladelse til at
drive virksomhed inddrages, medmindre dette allerede er sket.
Kreditorerne bør i en likvidation have ret til at anmelde fordringer eller skriftligt
indgive bemærkninger til fordringerne. Fordringer fra kreditorer, som har bopæl i en
anden medlemsstat end hjemlandet, bør behandles på samme måde som tilsvarende
fordringer i hjemlandet uden nogen forskel på grundlag af nationalitet eller bopæl.
For at beskytte berettigede forventninger og sikkerheden i forbindelse med bestemte
transaktioner i andre medlemsstater end hjemlandet er det nødvendigt at afgøre,
hvilken lovgivning der gælder for konsekvenserne af saneringsforanstaltninger og
likvidationsprocedurer for verserende retssager og individuel tvangsfuldbyrdelse som
følge af retssager.
De foranstaltninger, der er nødvendige for gennemførelsen af dette direktiv, bør
vedtages i henhold til Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastlæggelse
(80)
(81)
(82)
(83)
(84)
(85)
(86)
(87)
(88)
DA
28
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0029.png
af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbestemmelser, der tillægges
Kommissionen
37
. Kommissionen bør bl.a. have beføjelse til at vedtage de nødvendige
foranstaltninger angående tilpasning af bilag og foranstaltninger, som bl.a. specificerer
de tilsynsmæssige beføjelser og tiltag, der skal iværksættes, og som nærmere
fastlægger krav til f.eks. ledelsessystem, oplysningspligt, beregning af
forsikringsmæssige hensættelser og kapitalkrav, investeringsregler og tilsyn med
koncerner. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre
ikke-væsentlige bestemmelser i direktivet og at supplere det med nye ikke-væsentlige
bestemmelser, bør de vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i
afgørelse 1999/468/EF.
(89)
Eftersom målet for foranstaltningen ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af den eller
de pågældende medlemsstater og derfor på grund af omfang og virkninger bedre kan
gennemføres på fællesskabsplan, kan Fællesskabet træffe foranstaltninger i
overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette
direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
Bestemmelserne i Rådets direktiv 64/225/EØF af 25. februar 1964 om ophævelse af
begrænsningerne i etableringsfriheden og den fri udveksling af tjenesteydelser inden
for genforsikring og retrocession
38
, Rådets direktiv 73/240/EØF af 24. juli 1973 om
ophævelse af begrænsninger i etableringsfriheden inden for direkte forsikring bortset
fra livsforsikring
39
, Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 om ændring af
direktiv 73/239/EØF om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte
bestemmelser om adgang til og udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra
livsforsikring
40
og Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 om ændring,
navnlig for så vidt angår turistassistance, af første direktiv 73/239/EØF om
samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til og
udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring
41
bør ophæves, da
de nu er forældede.
Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national ret bør kun omfatte de
bestemmelser, hvori der er foretaget væsentlige ændringer i forhold til de tidligere
direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre bestemmelser, der er uændrede, er fastsat i
de tidligere direktiver.
Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de frister
for gennemførelse af direktiverne i national ret, der er fastsat i bilag VI, del B -
(90)
(91)
(92)
37
38
39
40
41
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).
EFT 56 af 4.4.1964, s. 878. Ændret ved tiltrædelsesakten af 1972.
EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20.
EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13.
EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21.
DA
29
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0030.png
2002/83/EF (tilpasset)
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
AFSNIT I
⌦ALMINDELIGE
BESTEMMELSER OM ADGANG TIL OG
UDØVELSE AF DIREKTE FORSIKRINGSVIRKSOMHED OG
GENFORSIKRINGSVIRKSOMHED
⌫
KAPITEL I
⌦GENSTAND,
ANVENDELSESOMRÅDE OG
⌫
DEFINITIONER OG ANVENDELSESOMRÅDE
A
FDELING
1 – G
ENSTAND OG ANVENDELSESOMRÅDE
2002/83/EF art. 2 (tilpasset)
Artikel 1
⌦
Genstand
⌫
Dette direktiv vedrører
⌦
fastsætter bestemmelser om følgende:
⌫
(1).
adgang til og udøvelse af selvstændig direkte forsikringsvirksomhed
⌦
og
genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet
⌫
udøvet gennem selskaber, der er
etableret i en medlemsstat, eller som ønsker at etablere sig i en medlemsstat, og
udøvelse af de nedenfor anførte former for virksomhed:
af
selskaber,
der
udøver
direkte
⌦
(2) tilsynet med forsikrings- og genforsikringskoncerner⌫
⌦
(3) reorganisering
og
likvidation
forsikringsvirksomhed.⌫
84/641/EØF art. 1 og
2002/83/EF art. 2 (tilpasset)
Artikel 2
⌦
Anvendelsesområde
⌫
1.
Dette direktiv vedrører adgang til og udøvelse af selvstændig
⌦
finder anvendelse
⌦
livsforsikrings-
og
skades
⌫
på
⌫
direkte
tegnende
forsikringsselskabervirksomhed, herunder den i stk. 2 nævnte assistancevirksomhed,
udøvet gennem virksomheder, der er etableret på en medlemsstats område, eller som
ønsker at etablere sig der.
DA
30
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0031.png
2005/68/EF art. 1 (tilpasset)
1. Dette direktiv fastsætter regler for adgang til og udøvelse af selvstændig
⌦
Det
finder
også
anvendelse
på
⌫
genforsikringsvirksomhed
gennem
genforsikringsselskaber, der alene udøver genforsikringsvirksomhed, og som er
etableret i på en medlemsstats
⌦
område,
⌫
eller
⌦
som
⌫
ønsker at etablere sig
⌦
der, dog med undtagelse af afsnit IV
⌫
i en medlemsstat.
84/641/EØF art. 1 (tilpasset)
2.
⌦Med
henblik på stk. 1, første afsnit, inkluderer skadesforsikringsvirksomhed
⌫
Assistancevirksomhed vedrører
⌦
bestående i at yde
⌫
assistance til personer, der
kommer i vanskeligheder under befordring eller under fravær fra bopælen eller det
faste
⌦
sædvanlige
⌫
opholdssted. Den består i mod forudgående præmiebetaling
at forpligte sig til omgående at yde den sikrede i henhold til en aftalekontrakt om
assistance bistand i de tilfælde og på de betingelser, der er fastsat i aftalenkontrakten,
når vedkommende kommer i vanskeligheder som følge af en hændelig begivenhed.
Bistanden kan bestå i kontantydelser eller naturalydelser. Naturalydelserne kan også
præsteres ved benyttelse af tjenesteyderens eget personale eller materiel.
Assistancevirksomhed omfatter ikke pasning, vedligeholdelse, eftersalgsservice eller
blot henvisning til eller tilvejebringelse af bistand ved formidling.
3.
Klassifikationen i forsikringsklasser af den i nærværende artikel omhandlede
virksomhed er anført i bilaget.
2002/83/EF (tilpasset)
nyt
⌦
3.
For så vidt angår livsforsikring finder dette direktiv anvendelse på følgende:
⌫
a)
1. følgende former for
⌦
livsforsikringsvirksomhed
⌫
forsikring, såfremt
den er baseret på en aftale kontrakt:
ai)
livsforsikring, dvs. navnlig
⌦
der omfatter
⌫
livsbetinget
kapitalforsikring, ophørende eller livsvarig livsforsikring, livsforsikring
med udbetaling i levende live, livsforsikring med tilbagebetaling af
præmier, forsikring, der kommer til udbetaling ved ægteskab, forsikring,
der kommer til udbetaling ved fødsel
bii) renteforsikring
ciii) livsforsikringsselskabernes accessoriske forsikringer,
⌦
der tegnes i
tilknytning til livsforsikringer,
⌫
dvs. navnlig forsikring mod
legemsbeskadigelse herunder erhvervsudygtighed, forsikring mod
dødsfald som følge af ulykkestilfælde, forsikring mod invaliditet som
følge af ulykkestilfælde eller sygdom, såfremt disse forskellige
forsikringer tegnes i tilknytning til livsforsikring
div) den forsikringsform, der praktiseres i Irland og Det Forenede Kongerige
under betegnelsen "permanent health insurance" (sygeforsikring, som
indgås for en lang periode og er uopsigelig)
DA
31
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0032.png
b)
2. følgende former for virksomhed, såfremt de er baseret på en aftalekontrakt
og er undergivet tilsyn fra de administrative myndigheder, der er kompetente til
at udøve tilsyn med privatforsikring:
ai)
tontinevirksomhed,
der
indebærer
oprettelse
af
medlemssammenslutninger med henblik på fælles kapitalisering af
bidragene og udbetaling af den herved opståede formue enten til de
overlevende eller til de afdødes arvinger eller begunstigede
⌦(tontiner) ⌫
bii) kapitaliseringsvirksomhed baseret på aktuarberegninger, og som omfatter
forpligtelser af en nærmere fastsat varighed og beløbsstørrelse, mod
erlæggelse af et engangsbeløb eller forud fastsatte regelmæssige
indbetalinger
ciii) virksomhed, der omfatter forvaltning af kollektive pensionsmidler, dvs.
virksomhed, der for det pågældende selskab består i at anbringe midlerne
herunder
 ⌦
forvaltning af investeringer
⌫
og især de aktiver, der
dækker reserverne hensættelserne i de organer, som betaler ydelserne ved
dødsfald, i levende live eller ved bortfald eller nedsættelse af
erhvervsevnen
div) virksomhed som omhandlet i nr. iii) litra c), når der hertil er knyttet en
forsikringsgaranti med sigte på enten bevarelse af kapitalen eller sikring
af en minimumsrente
ev)
virksomhed, som udøves af den slags
⌦
livs
⌫
forsikringsselskaber,
der er omhandlet i den franske "Code des assurances", bog IV, afsnit 4,
kapitel 1.
3. c) Vvirksomhed, der er afhængig af levetiden, og som er nærmere bestemt eller
fastsat i lovgivningen om socialforsikring, såfremt en sådan virksomhed
udøves eller forvaltes af
⌦
livs
⌫
forsikringsselskaber for disses egen risiko,
i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning.
73/239/EØF art. 2, stk. 1, litra
d), og 2002/83/EF art. 3, stk. 4
(tilpasset)
nyt
⌦A
FDELING
2 – U
DELUKKELSE FRA ANVENDELSESOMRÅDET
⌫
⌦U
NDERAFDELING
1 -
GENERELT
⌫
Artikel 3
⌦
Lovbestemte ordninger
⌫
⌦
Dette direktiv finder ikke anvendelse på direkte
⌫
med forbehold af artikel 2, nr. 3,
forsikring, der omfattes af en lovbestemt social sikringsordning,
⌦
jf. dog artikel 2, stk. 3,
litra c).
⌫
DA
32
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0033.png
nyt
Artikel 4
Udelukkelse fra anvendelsesområdet som følge af størrelse
1.
2.
Dette direktiv finder ikke anvendelse på forsikringsselskaber, hvis årlige
præmieindtægter ikke overstiger 5 mio. EUR, jf. dog artikel 5-10.
Hvis det i stk. 1 anførte beløb overskrides i tre på hinanden følgende år, finder dette
direktiv anvendelse fra det fjerde år.
73/239/EØF art. 2 (tilpasset)
⌦U
NDERAFDELING
2 -
SKADESFORSIKRING
⌫
Artikel 5
⌦
Virksomhedsformer
⌫
⌦For
så vidt angår skadesforsikringsselskaber⌫ vedrører dette direktiv ikke
1.
Følgende forsikringer:
a) livsforsikring, d.v.s. navnlig livsbetinget kapitalforsikring, ophørende eller
livsvarig livsforsikring, livsforsikring med udbetaling i levende live,
livsforsikring med tilbagebetaling af præmier, tontiner, forsikring betalbar ved
ægteskab og forsikring betalbar ved fødsel;
b) livrente
c) livsforsikringsselskabernes accessoriske forsikringer, d.v.s. forsikring mod
legemsbeskadigelse herunder uarbejdsdygtighed, forsikring mod dødsfald som
følge af ulykkestilfælde forsikring mod invaliditet som følge af ulykkestilfælde
eller sygdom, såfremt disse forskellige forsikringer tegnes accessorisk til
livsforsikring; d) forsikringer, der er omfattet af en lovbestemt social
sikringsordning;
e) den forsikringsform, der praktiseres i Irland og Det Forenede Kongerige
under betegnelsen »permanent health insurance« (sygeforsikring, som indgås
for en lang periode og er uopsigelig).
2. Ffølgende former for virksomhed:
a1)
b2)
c3)
kapitalisationsvirksomhed, således som denne er nærmere fastlagt i de enkelte
medlemsstaters lovgivning;
virksomhed, der udøves af forsørgelses- og understøttelsesorganer, hvis ydelsen
varierer efter de disponible midler, medens medlemsbidraget udgør et fast beløb;
virksomhed, der udøves af en organisation, der ikke har status som juridisk person,
og hvis formål er gensidig sikring af dens medlemmer uden betaling af præmier og
uden oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser tekniske reserver;
DA
33
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0034.png
87/343/EØF art. 1, stk. 1
(tilpasset)
d4)
indtil en senere samordning, eksportkreditvirksomhed for statens regning eller med
statsgaranti eller de tilfælde, hvor staten står som forsikrer.
84/641/EØF art. 2 (tilpasset)
nyt
Artikel 6
⌦
Assistance
⌫
⌦
1.
Dette direktiv vedrører ikke
⌫
assistancevirksomhed,
⌦
der opfylder alle følgende
betingelser:
⌫
a)
Assistancevirksomhed ved hvilken forpligtelsen er begrænset til de nedenfor
anførte former for virksomhed, når disse udøves i forbindelse med
⌦
assistancen ydes i tilfælde af
⌫
en ulykke eller en skade, der rammer et
vejkøretøj,
⌦
når ulykken eller skaden er sket
⌫
og som normalt er sket på
området inden for den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er
hjemmehørende:
i)
ii)
reparation på stedet, hvor yderen af sikkerheden i de fleste tilfælde
anvender sit eget personale og materiel
transport af køretøjet til det nærmeste eller mest hensigtsmæssige sted,
hvor reparation kan foretages, samt eventuel befordring, i almindelighed
med samme hjælpekøretøj, af føreren og passagererne til det nærmeste
sted, hvorfra de kan fortsætte deres rejse på anden måde
såfremt den medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende,
bestemmer det: transport af det pågældende køretøj, eventuelt ledsaget af
føreren og passagererne, til disses bopæl, udgangspunkt eller oprindelige
bestemmelsessted inden for den pågældende medlemsstat,
⌦b)
assistanceforpligtelsen er begrænset til følgende opgaver:
⌫
iii)
c)
2.
⌦
assistancen ydes ikke
⌫
medmindre disse former for virksomhed udøves
af en virksomhed, der er omfattet af dette direktiv.
I de tilfælde, der er omhandlet i de to første led stk. 1, litra b), nr. i) og ii), skal
betingelsen om, at ulykken eller skaden skal være sket på området inden for den
medlemsstat, hvor yderen af sikkerheden er hjemmehørende, a) ikke være opfyldt,
når denne er en organisation, som den sikrede er medlem af
⌦
den organisation, der
yder sikkerheden
⌫,
og såfremt reparationen eller transporten af køretøjet blot ved
forevisning af medlemskortet og uden betaling af tillægspræmie foretages af en
tilsvarende organisation i det pågældende land i henhold til en aftale om gensidighed,
b) ikke være til hinder for ydelse af en sådan assistance i
⌦
eller, i Irlands og Det
Forenede Kongeriges tilfælde, når assistancen ydes af
⌫
en og samme organisation
med virksomhed i begge disse stater.
DA
34
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0035.png
⌦
3.
Direktivet finder ikke anvendelse på de former for virksomhed,
⌫
I det tilfælde, der
er omhandlet i tredje led stk. 1, litra b), nr. iii), og såfremt ulykken eller skaden er
sket på Irlands område eller, for Det forenede Kongeriges vedkommende, på
Nordirlands område,
⌦
og
⌫
kan køretøjet, eventuelt ledsaget af føreren og
passagererne, transporteres til disses bopæl, udgangspunkt eller oprindelige
bestemmelsessted inden for det ene eller det andet af disse områder.
Endvidere vedrører dDette direktiv
⌦
finder
⌫
ikke
⌦
anvendelse på
⌫
assistancevirksomhed, som udøves
⌦
af Automobile Club du Grand Duché de
Luxembourg, når den
⌫
i forbindelse med en ulykke eller skade, der har ramt et
vejkøretøj,
⌦
er sket uden for Storhertugdømmet Luxembourg,
⌫
og
⌦
assistancen
⌫
som består i at transportere det pågældende køretøj, der har været
udsat for en
⌦
denne
⌫
ulykke eller en skade, uden for storhertugdømmet
Luxembourg, eventuelt ledsaget af føreren og passagererne, til disses bopæl, såfremt
denne form for virksomhed udøves af Automobile Club du Grand Duché de
Luxembourg.
Virksomheder, der er omfattet af dette direktiv, må kun udøve den i dette nummer
omhandlede virksomhed, hvis de er godkendt for klasse 18 under litra A i bilaget,
dog med forbehold af litra C i nævnte bilag. I dette tilfælde finder nærværende
direktiv anvendelse på denne form for virksomhed.
2002/13/EF art. 1, stk. 1
(tilpasset)
Dette direktiv vedrører ikke virksomheder, der opfylder følgende betingelser:
virksomheden udøver ingen anden virksomhed, der er omfattet af dette direktiv, end
den, der er omhandlet i klasse 18 under punkt A i bilaget
denne virksomhed udøves udelukkende på lokalt plan og består kun i naturalydelser,
og
de årlige indtægter fra udøvelse af assistancevirksomhed til personer i
vanskeligheder overstiger ikke 200 000 EUR.
Artikel 7
4.
⌦
Gensidige selskaber
⌫
1.
Dette direktiv vedrører ikke de gensidige forsikringsselskaber, der opfylder følgende
betingelser:
a)
b)
vedtægterne giver mulighed for opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af
ydelserne
virksomheden omfatter ikke ansvarsforsikring, medmindre der er tale om en
accessorisk sikring i henhold til punkt C i bilaget, eller kreditforsikring og
kaution
den årlige præmieindtægt, der opkræves i forbindelse med virksomhed, som
omfattes af dette direktiv, overstiger ikke 5 000 000 EUR, og
c)
DA
35
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0036.png
d)
mindst halvdelen af de præmier, der opkræves i forbindelse med virksomhed,
som omfattes af dette direktiv, stammer fra fysiske personer, der er deltagere i
det gensidige forsikringsselskab.
73/239/EØF art. 3 (tilpasset)
2. Endvidere vedrører dDette direktiv finder ikke anvendelse på gensidige
forsikringsselskaber,
⌦
der udøver skadesforsikringsvirksomhed, og
⌫
som med
⌦
andre
gensidige forsikringsselskaber
⌫
en anden virksomhed af samme art har indgået en aftale,
der omfatter fuld genforsikring af de forsikringsaftalerkontrakter, som de indgår, eller
indebærer det overtagende selskabs indtræden i det overdragende selskabs sted ved
opfyldelsen af forpligtelser i henhold til de nævnte aftalerkontrakter. I så fald er det
overtagende forsikringsselskab dog omfattet af dette direktiv.
73/239/EØF art. 4 (tilpasset)
Artikel 8
⌦
Organer
⌫
Såfremt deres vedtægts- eller lovmæssige kompetence ikke ændres, vedrører dette direktiv
ikke
⌦
følgende organer
⌫:
84/641/EØF art. 4 (tilpasset)
f1)
i Danmark:
Falcks Redningskorps A/S, København
⌦
Danmark
⌫
73/239/EØF art. 4
a2)
i Tyskland:
= følgende offentligretlige organer med monopol (Monopolanstalten):
1. Badische Gebäudeversicherungsanstalt, Karlsruhe
2. Bayerische Landesbrandversicherungsanstalt, München
3. Bayerische
München
Landestierversicherungsanstalt,
Schlachtviehversicherung,
4. Braunschweigische Landesbrandversicherungsanstalt, Braunschweig
5. Hamburger Feuerkasse, Hamburg
6.
Hessische
Brandversicherungsanstalt
Brandversicherungskammer), Darmstadt
7. Hessische Brandversicherungsanstalt, Kassel
8. Hohenzollernsche Feuerversicherungsanstalt, Sigmaringen
9. Lippische Landesbrandversicherungsanstalt, Detmold
10. Nassauische Brandversicherungsanstalt, Wiesbaden
11. Oldenburgische Landesbrandkasse, Oldenburg
(Hessische
DA
36
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0037.png
12. Ostfriesische Landschaftliche Brandkasse, Aurich
13. Feuersozietät Berlin, Berlin
14. Württembergische Gebäudebrandversicherungsanstalt, Stuttgart.
Den territoriale kompetence anses dog ikke som ændret i tilfælde af en
sammenslutning af disse organer, når det nye organ bevarer de sammensluttede
organers territoriale kompetence; ligeledes anses kompetencen med hensyn til
klasserne ikke som ændret, såfremt et af disse organer for det samme område
overtager en eller flere klasser fra et af de omhandlede organer.
Følgende halvstatslige organer:
1.a) Postbeamtenkrankenkasse
2. b) Krankenversorgung der Bundesbahnbeamten
b)
i Frankrig
følgende offentlige organer:
1. Caisse départementale des incendiés des Ardennes
2. Caisse départementale des incendiés de la Côte-d'Or
3. Caisse départementale des incendiés de la Marne
4. Caisse départementale des incendiés de la Meuse
5. Caisse départementale des incendiés de la Somme
6. Caisse départementale grêle du Gers
7. Caisse départementale grêle de l'Hérault.
c3)
i Irland:
Voluntary Health Insurance Board
Akten vedrørende Spaniens og
Portugals tiltrædelse art. 26 og
bilag I, s. 156 (tilpasset)
nyt
g4)
i Spanien:
følgende offentlige organer:
1. Comisaría de Seguro Obligatorio de Viajeros
2. Consorcio de Compensación de Seguros
3. Fondo Nacional de Garantía de Riesgos de la Circulación.
73/239/EØF art. 4
d5)
e)
i Italien:
i Det Forenede Kongerige:
the Crown Agents.
la Cassa di Previdenza per l'assicurazione degli sportivi (Sportass).
DA
37
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0038.png
2002/83/EF art. 3 (tilpasset)
nyt
⌦U
NDERAFDELING
3 -
LIVSFORSIKRING
⌫
Artikel 9
Virksomhedsformer og organer, som ikke er omfattet
⌦Med
hensyn til livsforsikringsselskaber
⌫
vedrører Ddette direktiv vedrører ikke
⌦
følgende former for virksomhed
⌫:
1. med forbehold af artikel 2, nr. 1, litra c), de forsikringsklasser, der er fastlagt i
bilaget til direktiv 73/239/EØF
1)
2. virksomhed, der udøves af forsorgs- og understøttelsesorganer, som tildeler
ydelser, der varierer efter de disponible midler, og som på forhånd fastsætter
medlemsbidraget til et bestemt beløb
3. virksomhed, der udøves af andre organer end de i artikel 2 nævnte selskaber, og
som har til formål at tildele lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der er
sammensluttet enten inden for et selskab eller en koncern af selskaber eller inden for
en faglig eller tværfaglig sektor, ydelser ved dødsfald, i levende live eller ved
bortfald eller nedsættelse af erhvervsevnen, uanset om de forpligtelser, der følger af
nævnte virksomhed, til enhver tid dækkes fuldt ud af præmiereserven
8. pensionsforsikringsselskaber som omhandlet i den finske lov om ansattes pension
(TEL) eller anden finsk lovgivning på området, forudsat at:
a)
pensionsforsikringsselskaber, der allerede efter finsk lov skal have adskilt
bogholderi
og
forvaltning
for
deres
pensionsvirksomhed,
fra
tiltrædelsestidspunktet
⌦
den 1. januar 1995
⌫
opretter separate juridiske
enheder til at udøve disse aktiviteter
de finske myndigheder uden forskelsbehandling tillader statsborgere og
selskaber fra medlemsstaterne i henhold til finsk lovgivning at udøve de i
artikel 2 omhandlede former for virksomhed, som er forbundet med denne
undtagelse, ved at kunne: eje eller deltage i et/en eksisterende
forsikringsselskab eller en eksisterende koncern
⌦
eller ved at kunne
⌫
oprette eller deltage i nye forsikringsselskaber eller -koncerner, herunder
pensionsforsikringsselskaber.
c) de finske myndigheder inden for tre måneder efter tiltrædelsen forelægger
Kommissionen en rapport til godkendelse, hvori der redegøres for, hvilke
foranstaltninger der er truffet for at udskille TEL-virksomhed fra normal
forsikringsvirksomhed som udøves af finske forsikringsselskaber, for at
efterkomme alle betingelserne i dette direktiv.
Artikel 10
2)
3)
b)
⌦
Organer, virksomheder og institutter
⌫
⌦Med
hensyn til livsforsikring vedrører dette direktiv ikke følgende organer, virksomheder
og institutter:
⌫
DA
38
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0039.png
1)
5) organer, som udelukkende sikrer ydelser ved dødsfald, dersom størrelsen af disse
ydelser ikke overstiger de gennemsnitlige begravelsesomkostninger, eller såfremt
disse ydelser tager form af naturalydelser
-
vedtægterne giver mulighed for enten opkrævning af ekstrabidrag eller
nedsættelse af ydelserne eller indkaldelse af bidrag fra andre personer,
der har påtaget sig en forpligtelse hertil, og
den årlige præmieindtægt, der opkræves i forbindelse med virksomhed,
som omfattes af dette direktiv, må ikke overstige 5 mio. EUR i tre på
hinanden følgende år.; Hvis dette beløb overskrides i tre på hinanden
følgende år, gælder dette direktiv fra det fjerde år.
6. gensidige forsikringsselskaber, der samtidig opfylder følgende betingelser:
-
Bestemmelserne i dette nummer hindrer dog ikke gensidige forsikringsselskaber i at
ansøge om eller bevare godkendelse i henhold til dette direktiv.
2)
7. "Versorgungsverband deutscher Wirtschaftsorganisationen"
medmindre dens vedtægtsmæssige kompetence ændres. ;
i
Tyskland,
2005/68/EF art. 1 (tilpasset)
⌦U
NDERAFDELING
4 -
GENFORSIKRING
⌫
Artikel 11
⌦
Genforsikring
⌫
2.
⌦Med
hensyn til livsforsikring
⌫
gælder dette direktiv ikke for:
a) forsikringsselskaber, som direktiv 73/239/EØF eller 2002/83/EF finder anvendelse
på
b) de former for virksomhed og organer, der er nævnt i artikel 2 og 3 i direktiv
73/239/EØF
b) de former for virksomhed og organer, der er nævnt i artikel 3 i direktiv
2002/83/EØF
d) genforsikringsvirksomhed, der udøves af eller dækkes af en fuldstændig garanti stillet af en
medlemsstats regering, når denne af grunde, der vedrører væsentlige offentlige interesser,
handler som genforsikrer i sidste instans, herunder under omstændigheder, hvor denne rolle er
nødvendig som følge af en markedssituation, hvor det er umuligt at opnå tilstrækkelig
genforsikringsdækning på markedsvilkår.
2005/68/EF art. 62
Artikel 12
Genforsikringsselskaber, som indstiller deres virksomhed
1.
Genforsikringsselskaber, som den 10. december 2007 er ophørt med at indgå nye
genforsikringsaftalerkontrakter og udelukkende forvalter deres eksisterende
DA
39
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0040.png
portefølje med henblik på at indstille deres virksomhed, er ikke underlagt dette
direktiv.
2.
Medlemsstaterne udarbejder en liste over de heraf berørte genforsikringsselskaber og
videregiver denne liste til alle de øvrige medlemsstater.
98/78/EF art. 1 og 2001/17/EF
art. 2 (tilpasset)
⌦A
FDELING
3 - D
EFINITIONER
⌫
Artikel 13
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
a1)
forsikringsselskab:
et
⌦
direkte
tegnende
livsforsikrings-
eller
skadesforsikrings
⌫selskab,
som har opnået administrativ tilladelse i
overensstemmelse med artikel 14 6 i direktiv 73/239/EØF eller artikel 6 i direktiv
79/267/EØF
98/78/EF art. 1, litra b)
(tilpasset)
b2)
tredjelandsforsikringsselskab:
et
⌦
forsikrings
⌫selskab,
som, hvis det havde sit
vedtægtsmæssige hjemsted hovedsæde i Fællesskabet, skulle have en tilladelse i
overensstemmelse med artikel 14 6 i direktiv 73/239/EØF eller artikel 6 i direktiv
79/267/EØF.
2005/68/EF art. 2, stk. 1, litra
c), og art. 59, stk. 2, litra a),
(tilpasset)
c3)
genforsikringsselskab:
et selskab, som har opnået administrativ tilladelse
⌦
til
udøvelse af genforsikringsvirksomhed
⌫
i henhold til artikel 14 3 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om
genforsikringsvirksomhed.
2005/68/EF art. 59, stk. 2, litra
b) (tilpasset)
l4)
tredjelandsgenforsikringsselskab:
et
⌦
genforsikrings
⌫selskab,
som, hvis det
havde sit vedtægtsmæssige hjemsted hovedsæde i Fællesskabet, skulle have en
tilladelse i henhold til artikel 14 3 i direktiv 2005/68/EF
2005/68/EF art. 2, stk. 1
(tilpasset)
a5)
genforsikring:
DA
40
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0041.png
a)
b)
den form for virksomhed, der består i overtagelse af risici cederet af et
forsikringsselskab eller af et andet genforsikringsselskab, eller
Hhvad angår assurandørsammenslutningen Lloyd's, forstås ved genforsikring
også, at et andet forsikrings- eller genforsikringsselskab end Lloyd's overtager
risici cederet af et medlem af Lloyd's
e) "etableret forretningssted": et genforsikringsselskabs vedtægtsmæssige hjemsted
eller en filial, jf. litra d)
92/49/EØF art. 1, litra c)
(tilpasset)
c6)
hjemland:
⌦a)
i forbindelse med skadesforsikring
⌫
den medlemsstat, hvor hjemstedet for
det forsikringsselskab, der dækker risikoen, er beliggende har hovedsæde
2002/83/EF art. 1, stk. 1, litra e)
(tilpasset)
eb)
⌦
i forbindelse med livsforsikring
⌫
den medlemsstat, hvor hjemstedet for
det forsikringsselskab, der påtager sig en forpligtelse, har hovedsæde er
beliggende
2005/68/EF art. 2, stk. 1, litra f)
(tilpasset)
fc)
⌦
i forbindelse med genforsikring
⌫
den medlemsstat, hvor
genforsikringsselskabets vedtægtsmæssige hjemsted hovedsæde er beliggende
92/49/EØF art. 1, litra d) og e)
(tilpasset)
d)
filialmedlemsstat:
den medlemsstat, hvor den filial, der dækker risikoen, er
beliggende;
e)
den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser:
den medlemsstat, hvor
risikoen består i henhold til artikel 2, litra d), i direktiv 88/357/EØF, når den dækkes
af et forsikringsselskab eller en filial, der er beliggende i en anden medlemsstat;
2005/68/EF art. 2, stk. 1
(tilpasset)
g) "filialmedlemsstat": den medlemsstat, hvor genforsikringsselskabets filial er
beliggende
h7)
værtsland:
den
⌦
en anden
⌫
medlemsstat
⌦
end hjemlandet
⌫,
hvor et
forsikrings- eller genforsikringsselskab har en filial eller præsterer tjenesteydelser
DA
41
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0042.png
2005/68/EF art. 59, stk. 2, litra
a) (tilpasset)
k8)
kompetente
⌦
tilsyns
⌫myndigheder:
de nationale myndigheder, der ved lov eller
anden forskrift er bemyndiget til at føre tilsyn med forsikrings-selskaber eller
genforsikringsselskaber
2002/83/EF art. 1, stk. 1
(tilpasset)
b)»filial«: et forsikringsselskabs agenturer eller filialer.
Et selskabs permanente tilstedeværelse på en medlemsstats område sidestilles med et
agentur eller en filial, også selv om denne tilstedeværelse ikke har form af en filial
eller et agentur, men blot af et kontor, der ledes af selskabets eget personale, eller af
en uafhængig person, som har en fast bemyndigelse til at handle på selskabets vegne
i lighed med et agentur c)»etableret forretningssted«:
2005/68/EF art. 2, stk. 1
(tilpasset)
d9)
filial:
et
⌦
forsikrings- eller
⌫
genforsikringsselskabs agentur eller filial
⌦,
der er
beliggende på en anden medlemsstats område end hjemlandets
⌫
92/49/EØF art. 1 (tilpasset)
b)
filial:
et forsikringsselskabs agenturer eller filialer, under hensyn til artikel 3 i
direktiv 88/357/EØF;
2001/17/EF art. 2 (tilpasset)
b) "filial": den permanente tilstedeværelse på en anden medlemsstats område end hjemlandets
af et forsikringsselskab, som driver forsikringsvirksomhed
88/357/EØF art. 2 (tilpasset)
nyt
a) første direktiv:
direktiv 73/239/EØF
b) virksomhed:
–
i afsnit I og II:
enhver virksomhed, som har opnået administrativ tilladelse i overensstemmelse
med artikel 6 eller artikel 23 i første direktiv
–
i afsnit III og V:
enhver virksomhed, som har opnået administrativ tilladelse i overensstemmelse
med artikel 6 i første direktiv
DA
42
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0043.png
c) etableret forretningssted:
en virksomheds vedtægtsmæssige hjemsted, agentur eller filial, jf. artikel 3
d10)
den medlemsstat, hvor risikoen består:
⌦
en af følgende
⌫
indgåelse af skadesforsikringsaftalen:
a)
på dagen for
den medlemsstat, hvor genstanden befinder sig, såfremt forsikringen dækker
enten fast ejendom eller fast ejendom og indbo, i det omfang indboet er dækket
af samme forsikringspolice
den medlemsstat, hvor registreringen er sket, såfremt forsikringen dækker
transportmidler af enhver art
den medlemsstat, hvor forsikringstageren har indgået aftalen, hvor der er tale
om en aftale med en varighed på højst fire måneder vedrørende risici i
forbindelse med rejser eller ferie, uanset hvilken forsikringsklasse der er tale
om
⌦i
alle de tilfælde, der ikke eksplicit er dækket af litra a), b) eller c),
⌫
den
medlemsstat,
⌦
hvor en af følgende er beliggende:
⌫
⌦i)
forsikringstagerens sædvanlige bopæl
⌫
har sin sædvanlige bopæl eller
ii)
hvis forsikringstageren er en juridisk person, den medlemsstat, hvor den i
aftalen omhandlede virksomhed er beliggende, i alle de tilfælde, som
ikke udtrykkeligt er omhandlet i de foregående led
b)
c)
d)
e)
etableringsmedlemsstaten:
den medlemsstat, i hvilken det etablerede forretningssted, der dækker risikoen, er
beliggende
f) den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser:
den medlemsstat, hvor risikoen består, når denne dækkes af et etableret
forretningssted, der er beliggende i en anden medlemsstat.
2002/83/EF art. 1, stk. 1
(tilpasset)
nyt
c) "etableret forretningssted": et selskabs hjemsted, agentur eller filial
d)»forpligtelse«: en forpligtelse udtrykt i en af de former for forsikring eller
virksomhed, der er omhandlet i artikel 2
f)»filialmedlemsstat«: den medlemsstat, hvor den filial, der påtager sig forpligtelsen,
er beliggende
g11)
den medlemsstat, hvor forpligtelsen består:
den medlemsstat, hvor
⌦
en af
følgende er beliggende
⌫
på dagen for indgåelse af livsforsikringsaftalen:
a)
b)
hvor forsikringstagerens har sin sædvanlige bopæl eller
hvis forsikringstageren er en juridisk person, den medlemsstat, hvor denne
juridiske persons virksomhed, som forsikringsaftalen vedrører, er beliggende
DA
43
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0044.png
h)»den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser«: den medlemsstat, hvor
forpligtelsen består, når et forsikringsselskab eller en filial, der er beliggende i en
anden medlemsstat, har påtaget sig forpligtelsen i)»kontrol«:
98/78/EF art. 1, litra d)
d12)
moderselskab:
en modervirksomhed som beskrevet defineret i artikel 1 i Rådets
direktiv 83/349/EØF
42
samt enhver virksomhed, der efter de kompetente
myndigheders opfattelse faktisk udøver en bestemmende indflydelse på en anden
virksomhed.
98/78/EF art. 1, litra e (tilpasset)
e13)
datterselskab:
en dattervirksomhed som beskrevet defineret i artikel 1 i direktiv
83/349/EØF
⌦
, inkl. datterselskaber heraf
⌫
samt enhver virksomhed, på hvilken
et moderselskab efter de kompetente myndigheders opfattelse faktisk udøver en
bestemmende indflydelse. Ethvert datterselskab af et datterselskab betragtes ligeledes
som et datterselskab af det moderselskab, som er det øverste af disse selskaber.
95/26/EF art. 2, stk. 1, og
2002/83/EF art. 1, stk. 1, litra r)
(tilpasset)
r14)
snævre forbindelser:
en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er
knyttet til hinanden gennem:
⌦kontrol
eller
⌫
i) kapitalinteresser: herved forstås besiddelse af mindst 20 % af
stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksomhed, enten direkte eller
gennem kontrol eller
ii) kontrol, hvorved forstås den forbindelse, der består mellem et moderselskab
og et datterselskab i alle de i artikel 1, stk. 1 og 2, i direktiv 83/349/EØF
nævnte tilfælde, eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller
juridisk person og en virksomhed; ethvert datterselskab af et datterselskab
betragtes ligeledes som datterselskab af det moderselskab, der står i spidsen for
disse foretagender.
Een situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er varigt knyttet til
den samme person gennem kontrol, betragtes ligeledes som en snæver forbindelse
92/49/EØF art. 1, litra f),
2002/83/EF art. 1, stk. 1, litra i), og
2005/68/EF art. 2 ,stk. 1, litra i)
i15)
kontrol:
den forbindelse, der består mellem et moderselskab og et datterselskab, jf.
artikel 1 i direktiv 83/349/EØF, eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk
eller juridisk person og et selskab
42
EFT L 193 af 18.7.1993, s. 1.
DA
44
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0045.png
2005/68/EF art. 2, stk. 1, litra
n), nr. i) (tilpasset)
n) "snævre forbindelser": en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske
personer er knyttet til hinanden gennem:
i16)
kapitalinteresser:
herved forstås besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne
eller af kapitalen i en virksomhed, enten direkte eller gennem kontrol, eller
(ii) kontrol i alle de i artikel 1, stk. 1 og 2, i direktiv 83/349/EØF nævnte
tilfælde eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person
og en virksomhed
92/49/EØF art. 1, litra g),
2002/83/EF art. 1, stk. 1, litra j), og
2005/68/EF art. 2, stk. 1, litra j)
(tilpasset)
j17)
kvalificeret deltagelse:
direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen
eller stemmerettighederne eller enhver anden mulighed for at udøve en betydelig
indflydelse på driften at det
⌦
pågældende
⌫
selskab, hvori der besiddes en
kapitalinteresse.
92/49/EØF art. 1, litra g
Ved anvendelsen af denne definition i forbindelse med artikel 8 og 15 i nærværende
direktiv samt de andre niveauer for deltagelse, der er omhandlet i artikel 15,
medregnes de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 7 i direktiv 88/627/EØF
43
2002/83/EF art. 1, stk. 1, litra
m) (tilpasset)
m18)
reguleret marked:
a)
i tilfælde af et marked, der ligger beliggende i en medlemsstat: et reguleret
marked som defineret i artikel 1, stk. 13, 4, stk. 1, nr. 14, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/39/EF
44
93/22/EØF
i tilfælde af et marked der ligger beliggende i et tredjeland: et finansielt
marked, der
⌦
opfylder følgende betingelser:
⌫
i)
ii)
⌦det
er
⌫
anerkendt af forsikringsselskabets hjemland
⌦
og
⌫
opfylder tilsvarende krav;
⌦svarende
til dem i direktiv 2004/39/EF
⌫
de finansielle instrumenter, der omsættes dér, skal være
⌦
er
⌫
af en
kvalitet, der svarer til kvaliteten af de instrumenter, der omsættes på det
eller de regulerede markeder i
⌦
hjemlandet
⌫
den pågældende
medlemsstat;
b)
43
44
EFT nr. L 348 af 17. 12. 1988, s. 62.
EFT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
DA
45
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0046.png
76/580/EØF art. 1, stk. 1, og art.
1, stk. 2) (tilpasset)
a) regningsenhed: den europæiske regningsenhed (ERE) som fastsat i
Kommissionens beslutning nr. 3289/75/EKSF
45
. Hver gang der i nærværende
direktiv henvises til regningsenheden, er den modværdi i national valuta, som skal
gælde fra den 31. december hvert år at regne, værdien på den sidste dag i den
forudgående oktober måned, for hvilken ERE's modværdier i alle Fællesskabets
valutaer foreligger;
73/239/EØF art.5, litra b)
b)
kongruens: dækning af forpligtelser, der kan kræves opfyldt i en bestemt valuta ved
aktiver, der lyder på, eller som kan realiseres i denne samme valuta;
90/618/EØF art. 1 (tilpasset)
a) køretøj: et køretøj som defineret i artikel 1, stk. 1, i direktiv 72/166/EØF
b19)
c20)
"
⌦nationalt ⌫
bureau:
et nationalt forsikringsbureau som defineret i henhold til
artikel 1, stk. 3, i Rådets direktiv 72/166/EØF
46
"⌦national
⌫
garantifond:
det organ, der er omhandlet i artikel 1, stk. 4, i Rådets
direktiv 84/5/EØF
47
2002/83/EF art. 1, stk. 1, litra q)
q)
"risikosummen": det beløb, der skal udbetales ved dødsfald, minus præmiereserven
for hovedrisikoen
2005/68/EF art. 2, stk. 1
o21)
finansiel virksomhed:
et af følgende selskaber:
ia)
et
kreditinstitut,
et
finansieringsinstitut
eller
en
accessorisk
bankservicevirksomhed, jf. artikel 14, nr. stk. 5) og stk. 21), i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF
48
2006/48/EF
49
iib) et
forsikringsselskab,
et
genforsikringsselskab
eller
et
forsikringsholdingselskab, jf. artikel 1, litra i), i direktiv 98/78/EF219, stk. 1,
litra e)
45
46
47
48
49
EFT L 327 af 19. 12. 1975, s. 4.
EFT L 103 af 2.5.1972, s. 1.
EFT L 8 af 11.1.1984, s. 17.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og
udøve virksomhed som kreditinstitut (EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1). Senest ændret ved direktiv
2005/1/EF.
EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1.
DA
46
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0047.png
iiic) et investeringsselskab eller finansieringsinstitut, jf. artikel 4, stk. 1, afsnit nr.
1), i direktiv 2004/39/EF
ivd) et blandet finansielt holdingselskab, jf. artikel 2, nr. 15), i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2002/87/EF
50
2005/68/EF art. 59, stk. 2, litra
b) (tilpasset)
l) "tredjelandsgenforsikringsselskab": et selskab, som, hvis det havde sit
vedtægtsmæssige hjemsted i Fællesskabet, skulle have en tilladelse i henhold til
artikel 3 i direktiv 2005/68/EF.
2005/68/EF art. 2, stk. 1, litra p)
(tilpasset)
p22)
special purpose vehicle:
ethvert selskabenhver virksomhed, uanset om der er tale om
et aktieselskab eller ej, bortset fra et eksisterende forsikrings- eller
genforsikringsselskab,
som
overtager
risici
fra
forsikrings-
eller
genforsikringsselskaber, og som finansierer sin dækning af sådanne risici
udelukkende ved hjælp af udbyttet fra udstedelse af obligationer eller andre
finansieringsordninger, hvor tilbagebetalingsrettighederne for dem, der har stillet
lånet eller de andre finansieringsordninger til rådighed, er omfattet af de
genforsikringsforpligtelser, der gælder for eten sådant selskabvirksomhed
2005/68/EF art. 2, stk. 1, litra b)
b)
"captive-genforsikringsselskab": et genforsikringsselskab, der enten er ejet af en
anden finansiel virksomhed end et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller af en
forsikrings- eller genforsikringskoncern, som direktiv 98/78/EF finder anvendelse på,
eller af en ikke-finansiel virksomhed, som har til formål udelukkende at yde
genforsikringsdækning for risiciene i den eller de virksomheder, som den tilhører,
eller af den eller de virksomheder i den koncern, som captive-genforsikringsselskabet
er en del af
nyt
(23)
outsourcing:
et arrangement af en hvilken som helst art mellem et forsikrings- eller
genforsikringsselskab og en tjenesteyder, der kan være en tilsynspligtig enhed eller
ej, i kraft af hvilket tjenesteyderen enten direkte eller gennem videreoutsourcing
udfører en proces, en tjeneste eller aktivitet, som forsikrings- eller
genforsikringsselskabet ellers selv ville have udført
forsikringsrisiko:
den risiko for tab eller en ugunstig udvikling i værdien af
forsikringsforpligtelser som følge af uhensigtsmæssige antagelser i forbindelse med
prissætning og hensættelser
(24)
50
EFT L 35 af 11.2.2002, s. 1.
DA
47
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0048.png
(25)
markedsrisiko:
risikoen for tab eller for negativ forandring i den finansielle situation
som direkte eller indirekte følge af bevægelser i niveauet og volatiliteten for
markedspriserne på aktiver, passiver og finansielle instrumenter
kreditrisiko:
risikoen for tab eller for en ugunstig forandring i den finansielle
situation som følge af bevægelser i kreditværdigheden hos emittenter af
værdipapirer,
modparter
og
debitorer,
som
forsikringsselskaber
og
genforsikringsselskaber er udsatte for i form af koncentrationer af modpartsrisici,
spredningsrisici eller markedsrisici
operationel risiko:
risikoen for tab som følge af utilstrækkelige eller fejlbehæftede
interne processer, medarbejderfejl eller systemfejl eller som følge af udefra
kommende begivenheder
likviditetsrisiko:
risikoen for, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan
afhænde investeringer og andre aktiver med henblik på at imødekomme deres
finansielle forpligtelser rettidigt
koncentrationsrisiko:
alle risikobehæftede engagementer med et potentielt tab, der er
stort nok til at kunne true forsikrings- eller genforsikringsselskabets solvens eller
finansielle stilling
risikoreduktionsteknikker:
alle
teknikker, der
sætter
forsikrings-
og
genforsikringsselskaber i stand til at overføre alle eller en del af deres risici til en
anden part
diversifikationsvirkninger:
mindskelsen af forsikrings- og genforsikringsselskabers
samt forsikrings- og genforsikringskoncerners risikoeksponering i forbindelse med
diversifikationen af deres virksomhed, der er forårsaget af det ugunstige resultat af en
risiko, kan opvejes af et mere fordelagtigt resultat af en anden risiko, forudsat at der
ikke er fuldstændig korrelation mellem risiciene
forventet sandsynlighedsfordeling:
en matematisk funktion, der til et udtømmende
sæt af indbyrdes udelukkende fremtidige begivenheder tildeler en sandsynlighed for,
at de rent faktisk vil indtræffe
risikomåling:
en matematisk funktion, der tildeler en given forventet
sandsynlighedsfordeling et monetært beløb, og som stiger monotont med den
risikoeksponering, der knytter sig til denne forventede sandsynlighedsfordeling.
2005/68/EF art. 2
(26)
(27)
(28)
(29)
(30)
(31)
(32)
(33)
2. Med henblik på stk. 1, litra a), i denne artikel anses et genforsikringsselskabs
tilvejebringelse af dækning for en arbejdsmarkedspensionskasse, der falder ind under
anvendelsesområdet for direktiv 2003/41/EF
51
, når disse institutioners hjemlande har tilladt
det, også for en aktivitet, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde.
Med henblik på stk. 1, litra d), sidestilles et genforsikringsselskabs permanente tilstedeværelse
på en medlemsstats område med et agentur eller en filial, også selv om denne tilstedeværelse
ikke har form af en filial eller et agentur, men blot af et kontor, der ledes af selskabets eget
personale, eller af en uafhængig person, som har en fast bemyndigelse til at handle på
selskabets vegne i lighed med et agentur.
51
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/41/EF af 3.6.2003 om arbejdsmarkedsrelaterede
pensionskassers aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 235 af 23.9.2003 s. 10).
DA
48
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0049.png
Med henblik på stk. 1, litra j), i denne artikel og i forbindelse med artikel 12 og 19-23 samt de
andre niveauer af deltagelse, der er omhandlet i artikel 19-23, tages de stemmerettigheder, der
er nævnt i artikel 92 i direktiv 2001/34/EF
52
, i betragtning.
Med henblik på stk. 1, litra l), anses ethvert datterselskab af et datterselskab også for at være
datterselskab af det selskab, der er det endelige moderselskab for disse selskaber.
Med henblik på stk. 1, litra n):
anses et datterselskab af et datterselskab også for at være et datterselskab af det
moderselskab, der står i spidsen for disse selskaber.
anses en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er varigt knyttet
til den samme person gennem kontrol, også for at være en snæver forbindelse
2002/83/EF art. 1, stk. 2, og
2005/68/EF art. 2
2. Hver gang der i dette direktiv henvises til euroen, er modværdien i national valuta, som skal
anvendes pr. 31. december hvert år, lig med værdien på den sidste dag i den forudgående
oktober måned, på hvilken euroens modværdier i alle relevante fællesskabsvalutaer foreligger.
2002/83/EF (tilpasset)
AFSNIT KAPITEL II - ADGANG TIL UDØVELSE AF
LIVSFORSIKRINGSVIRKSOMHED
Artikel 14
Tilladelse
92/49/EØF art. 4 (tilpasset)
1.
Adgang
til
udøvelse
af
direkte
forsikringsvirksomhed
⌦
eller
genforsikringsvirksomhed, der er omfattet af dette direktiv,
⌫
er betinget af en
forudgående administrative tilladelse.
Ansøgning om denne
⌦
i stk. 1 nævnte
⌫
tilladelse skal indgives til hjemlandets
⌦
tilsyns
⌫
myndigheder af
⌦
følgende
⌫
:
a)
b)
selskaber, der etablerer hjemsted deres hovedsæde på denne medlemsstats
område;
⌦
forsikrings
⌫
selskaber, der efter at have modtaget den i første afsnit
omhandlede tilladelse
⌦
i overensstemmelse med stk. 1 ønsker at
⌫
udvider
deres virksomhed til en hel forsikringsklasse eller til andre forsikringsklasser
⌦
end dem, som tilladelsen allerede dækker
⌫
2.
52
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28.5.2001 vedrørende betingelserne for
værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres
om disse værdipapirer (EFT L 184 af 6.7.2001, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF.
DA
49
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0050.png
nyt
c)
genforsikringsselskaber, der efter at have modtaget tilladelse i
overensstemmelse med stk. 1 ønsker at udvide deres virksomhed til anden
genforsikringsvirksomhed end den, som tilladelsen allerede dækker.
2002/13/EF art. 1, stk. 1
(tilpasset)
nyt
3.
Denne Aartikel
4
hindrer dog ikke gensidige forsikringsselskaber
⌦
et
selskab
⌫
i at ansøge om tilladelse eller bevare sin tilladelse godkendelse i henhold
til dette direktiv.
2002/83/EF art. 5 (tilpasset)
Artikel 15
Omfanget af tilladelsen
1.
⌦En ⌫
Ttilladelsen,
⌦
der gives i henhold til artikel 14,
⌫
gælder for hele
Fællesskabet.
Den
giver
forsikringsselskabet
⌦
forsikrings-
og
genforsikringsselskaber
⌫
ret til at udøve virksomhed i henhold til reglerne om fri
etableringsret eller og reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
Tilladelsen gives særskilt for hver
⌦
direkte
⌫
forsikringsklasse som defineret i
punkt A i bilag I eller i bilag II,
⌦
jf. dog artikel 14
⌫.
Den omfatter hele den
pågældende forsikringsklasse, medmindre ansøgeren kun ønsker at dække en del af
de risici, der hører under denne forsikringsklasse.
73/239/EØF bilag, pkt. A
Risici, der er omfattet af en forsikringsklasse, kan ikke klassificeres i en anden
forsikringsklasse bortset fra de tilfælde, der er anført under artikel 16, stk. 1 punkt C.
2002/83/EF art. 5, stk. 2
(tilpasset)
En medlemsstat kan give
⌦
Der kan gives tilladelse
⌫
for flere forsikringsklasser,
såfremt den
⌦
medlemsstatens
⌫
nationale lovgivning tillader, at disse
forsikringsklasser udøves samtidigt.
92/49/EØF art. 5, stk. 2
(tilpasset)
Imidlertid:
2.
DA
50
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0051.png
3.
⌦For
så vidt angår skadesforsikring har
⌫
Hhver medlemsstat har dog mulighed
for at meddele tilladelse for de grupper af forsikringsklasser, der er anført i punkt B i
bilag I. bilaget, idet tilladelsen får den deri fastsatte tilsvarende benævnelse.
b) En tilladelse, der gives for en klasse eller for en gruppe af klasser, omfatter ligeledes
dækning af accessoriske risici, der henhører under en anden klasse, såfremt de i punkt C i
bilaget fastsatte betingelser er opfyldt.
2002/83/EF art. 5, stk. 2
(tilpasset)
De kompetente
⌦
Tilsyns
⌫
myndighederne kan begrænse den tilladelse, der
ansøges om for en af disse forsikringsklasser, til de former for virksomhed, der er
anført i den i artikel 237 nævnte driftsplan.
84/641/EØF art. 2 (tilpasset)
4.
Virksomheder, der er omfattet af dette direktiv, må kun udøve den i dette nummer
⌦
artikel 6
⌫
omhandlede virksomhed, hvis de er godkendt for forsikringsklasse
18 under punkt A i bilaget I, dog med forbehold af litra C i nævnte bilag
⌦
artikel
16, stk. 1
⌫
. I dette tilfælde finder nærværende direktiv anvendelse på denne form
for virksomhed.
2005/68/EF art. 4 (tilpasset)
25.
⌦For
så vidt angår genforsikring gives
⌫
tTilladelsen gives til udøvelse af
skadesgenforsikringsvirksomhed, livsgenforsikringsvirksomhed og alle former for
genforsikringsvirksomhed. i henhold til ansøgerens ansøgning
Den
⌦
Ansøgningen
⌫
skal vurderes på baggrund af den driftsplan, der skal
forelægges i henhold til artikel 6, litra b), og artikel 11 18, stk. 1, litra c), og
opfyldelsen af de betingelser, der er fastsat for tilladelsen af den medlemsstat, i
hvilken der ansøges om tilladelse
73/239/EØF bilag, pkt. C
(tilpasset)
Artikel 16
⌦
Accessoriske risici
⌫
1.
Den virksomhed
⌦
Et forsikringsselskab
⌫
, der
⌦
har opnået
⌫
opnår tilladelse
til en principal risiko, som falder under en forsikringsklasse eller en gruppe af
forsikringsklasser
⌦
som beskrevet i bilag I
⌫
, kan ligeledes dække de risici, der
er omfattet af en anden forsikringsklasse, uden at der kræves
⌦
skal indhentes
⌫
tilladelse
⌦
til dækning af sådanne risici, forudsat at risiciene opfylder følgende
betingelser:
⌫
a)
b)
⌦de ⌫
indgår i den principale risiko,
⌦de ⌫
angår det objekt, der er dækket mod den principale risiko, og og
DA
51
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0052.png
c)
⌦de ⌫
er dækket af den aftalekontrakt, der dækker den principale risiko.
87/344/EØF art. 9 (tilpasset)
2.
⌦
Uanset stk. 1 kan
⌫
Dde risici, der er omfattet af de under punkt A i bilag 1
nævnte forsikringsklasser 14, 15 og 17, kan dog ikke betragtes som accessoriske
risici til andre forsikringsklasser.
Den risiko, der er omfattet af klasse 17 (Rretshjælpsforsikring),
⌦
som angivet
under forsikringsklasse 17
⌫
kan dog betragtes som en accessorisk risiko til
forsikringsklasse 18, når betingelserne i første afsnit
⌦
stk. 1 og en af følgende
betingelser
⌫
er opfyldt:
a)
når hovedrisikoen vedrører kun assistance til personer, der kommer i
vanskeligheder under rejser eller fravær fra bopælen eller det faste
⌦
sædvanlige
⌫
opholdssted
Retshjælpsforsikring
⌦
forsikringen vedrører
⌫
kan ligeledes betragtes som
accessorisk risiko på de i første afsnit omhandlede betingelser, når den er
knyttet til tvister eller risici, som skyldes brug af søfartøjer, eller som kan
henføres til sådan brug.
2005/68/EF art. 5 (tilpasset)
Artikel 17
b)
⌦
Forsikrings- eller
⌫
genforsikringsselskabets form
1.
2.
Hjemlandet skal kræver, at genforsikringsselskaber, der ansøger om tilladelse
⌦
i
henhold til artikel 14
⌫
, antager en af de i bilag III anførte former.
Medlemsstaterne kan i givet fald oprette selskaber i en offentligretlig form, når disse
virksomheders
formål
er
udøvelse
af
⌦
forsikrings-
eller
⌫
genforsikringsvirksomhed på samme vilkår som dem, der gælder for privatretlige
selskaber.
2002/83/EF art. 64 (tilpasset)
⌦
3.
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesforanstaltninger vedrørende udvidelsen
af de former, der er beskrevet i bilag III.
⌫
nyt
Gennemførelsesforanstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige
elementer af direktivet, herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel
313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.
DA
52
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0053.png
2005/68/EF art. 6 (tilpasset)
Artikel 18
Betingelser
⌦
for tilladelse
⌫
1.
Hjemlandet kræver, at ethvert forsikringsselskab, for hvilket der ansøges om
tilladelse:
92/49/EØF art. 6 (tilpasset)
ba)
⌦hvad
angår forsikringsselskaber,
⌫
begrænser deres formål til
forsikringsvirksomhed og dermed direkte forbundne forretninger med
udelukkelse af enhver anden erhvervsmæssig virksomhed
2005/68/EF art. 6 (tilpasset)
ab)
⌦hvad
angår genforsikringsselskaber,
⌫
begrænser sine målsætninger
⌦
deres formål
⌫
til udøvelse af genforsikringsvirksomhed og relaterede
hermed forbundne aktiviteter; dette krav kan omfatte at udøve funktionen som
holdingselskab og virksomhed i relation til de aktiviteter i den finansielle
sektor, der er omhandlet i artikel 2, stk. 8, i direktiv 2002/87/EF
2002/83/EF art. 6, stk. 1
nyt
c)
d)
fremlægger en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 7 23
råder over den anerkendte basiskapital til dækning af det absolutte minimum
for minimumskapitalkravet
råder over den i artikel 29, stk. 2, fastsatte
minimumsgarantifond, jf. artikel 126, stk. 1, litra d)
nyt
e)
f)
kan godtgøre, at de fremover vil råde over anerkendt egenkapital til dækning af
solvenskapitalkravet, jf. artikel 99
kan godtgøre, at de fremover vil råde over anerkendt egenkapital til dækning af
minimumskapitalkravet, jf. artikel 125
2002/83/EF art. 6, stk. 1,
92/49/EØF art. 6, litra e), og
2005/68/EF art. 6, litra d)
(tilpasset)
nyt
eg)
fremlægger oplysninger om ledelsessystemet, jf. kapitel IV, afdeling 2
faktisk ledes af personer med et godt omdømme og passende kvalifikationer
eller erhvervserfaring.
DA
53
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0054.png
fh)
2000/26/EF art. 8, litra a)
(tilpasset)
⌦hvad
angår skadesforsikringsselskaber,
⌫
oplyser navn og adresse på den
⌦
alle
⌫
skadebehandlingsrepræsentanter, som er udpeget
⌦
i henhold til
artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF
53
⌫
i enhver
anden medlemsstat end den, hvor tilladelsen søges, hvis de dækkede risici
henhører under forsikringsklasse 10 i punkt A i bilaget I, bortset fra
fragtførerens ansvar.
92/49/EØF art. 6 (tilpasset)
nyt
2.
Et
⌦
forsikrings
⌫
selskab, der ansøger om tilladelse til udvidelse af
virksomheden til andre forsikringsklasser eller til udvidelse af en tilladelse, der kun
dækker omfatter en del af de risici, der er omfattet af en forsikringsklasse, skal
fremlægge en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 923.
Det skal endvidere godtgøre, at det råder over den i artikel 99, stk. 1, og artikel
125 16 fastsatte
anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet og
minimumskapitalkravet solvensmargen, og, hvis der i henhold til artikel 17, stk. 2,
for disse andre klasser kræves en større minimumsgarantifond end tidligere, at det er
i besiddelse dette minimum.
nyt
3.
Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver
livsforsikringsvirksomhed, og som ansøger om tilladelse til udvidelse af
virksomheden til også at omfatte dækning af risiciene under forsikringsklasse 1 og 2
under punkt A i bilag I, jf. artikel 71, godtgøre følgende:
a)
at det råder over den anerkendte basiskapital til dækning af det absolutte
minimum for minimumskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og det
absolutte minimum for minimumskapitalkravet for skadesforsikringsselskaber
som omhandlet i artikel 126, stk. 1, litra d)
at det også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i
artikel 72, stk. 3.
b)
4.
Uden at dette i øvrigt berører stk. 2, skal et forsikringsselskab, der udøver
skadesforsikringsvirksomhed inden for forsikringsklasse 1 og 2 i punkt A i bilag I,
og som ansøger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til dækning af
livsforsikringsrisici, jf. artikel 71, godtgøre følgende:
a)
at det råder over den anerkendte basiskapital til dækning af det absolutte
minimum for minimumskapitalkravet for livsforsikringsselskaber og det
absolutte minimum for minimumskapitalkravet for skadesforsikringsselskaber
som omhandlet i artikel 126, stk. 1, litra d)
at det også fremover vil opfylde de finansielle mindstekrav, der er omhandlet i
artikel 72, stk. 3.
b)
53
EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65.
DA
54
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0055.png
2005/68/EF art. 7 (tilpasset)
Artikel 19
Snævre forbindelser
1. Foreligger der snævre forbindelser mellem
⌦
forsikringsselskabet eller
⌫
et
genforsikringsselskabet og andre fysiske eller juridiske personer, meddeler de kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne kun deres tilladelse, hvis disse forbindelser ikke hæmmer dem i
varetagelsen af deres tilsynsopgaver.
2. De kompetente
⌦
Tilsyns
⌫
myndighederne afslår ligeledes at meddele tilladelse, hvis
de hæmmes i varetagelsen af deres tilsynsopgaver på grund af love eller administrative
bestemmelser i et tredjeland, der gælder for en eller flere fysiske eller juridiske personer, som
forsikrings- eller
⌦
genforsikrings
⌫
selskabet har snævre forbindelser med, eller på grund
af problemer i forbindelse med anvendelsen heraf
⌦
af denne lovgivning
⌫
.
3. 3. De kompetente
⌦
Tilsyns
⌫
myndighederne skal kræver, at genforsikringsselskaberne
meddeler dem de oplysninger, de har behov for, for at myndighederne til enhver tid kan sikre
sig, at de i stk. 1 omhandlede betingelser er opfyldt.
2005/68/EF art. 8 (tilpasset)
Artikel 20
⌦
Forsikrings- eller
⌫
genforsikringsselskabets hovedsædekontor
Medlemsstaterne skal kræver, at
⌦
forsikrings- eller
⌫
genforsikringsselskaber har
hovedsædekontor og vedtægtsmæssigt hjemsted i samme medlemsstat.
2005/68/EF art. 9
Artikel 21
Policebetingelser og tariffer
2002/83/EF art. 6, stk. 5
(tilpasset)
51.
Medlemsstaterne må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves
⌦
stille krav
om
⌫
forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de almindelige og
specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer, af det tekniske grundlag for
beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og
andre trykte dokumenter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for
forsikringstagerne
⌦
eller cederende eller retroceredende selskaber
⌫
.
⌦
Inden for livsforsikring
⌫
Uanset første afsnit kan hjemlandet dog med det ene
formål at kontrollere, at nationale bestemmelser vedrørende de aktuarmæssige
principper overholdes, kræve løbende anmeldelse af det tekniske grundlag for
DA
55
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0056.png
beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser,. uden at dDette dog må
dog ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at et
⌦
livs
⌫
forsikringsselskab kan
⌦
opnå tilladelse
⌫
udøve sin virksomhed.
92/49/EØF art. 6 (tilpasset)
2.
Medlemsstaterne må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående
meddelelse om eller godkendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er
et led i en almindelig priskontrolordning.
Dette direktiv er ikke til hinder for, at Mmedlemsstaterne
⌦
kan
⌫
underkaste
selskaber, der ansøger om eller har fået tilladelse for forsikringsklasse 18 i punkt A i
bilaget I, tilsyn med de direkte eller indirekte midler i form af personale og materiel,
herunder lægeholdenes kvalifikationer og kvaliteten af det udstyr, de råder over med
henblik på at opfylde deres forpligtelser i forbindelse med denne forsikringsklasse.
Dette direktiv er ikke til hinder for, at Mmedlemsstaterne
⌦
kan
⌫
opretholder
eller indfører love eller administrative bestemmelser, der foreskriver godkendelse af
vedtægterne og fremlæggelse af alt materiale, der er nødvendigt for den normale
gennemførelse af tilsynet.
2005/68/EF art. 10
Artikel 22
Markedets økonomiske behov
Medlemsstaterne må ikke kræve, at ansøgninger om tilladelse behandles under hensyntagen
til markedets økonomiske behov.
2005/68/EF art. 11 (tilpasset)
nyt
Artikel 23
Driftsplan
1.
Den i artikel 6, litra b), 18, stk. 1, litra c), nævnte driftsplan skal indeholde
oplysninger eller dokumentation vedrørende:
a)
b)
c)
d)
hvilke former for risici
⌦
eller forpligtelser det pågældende forsikrings- eller
genforsikringsselskab
⌫
selskabet har til hensigt at dække
hvilke typer genforsikringsarrangementer genforsikringsselskabet agter at
indgå med cederende selskaber
grundprincipperne for
⌦
genforsikring og
⌫
og retrocession
de basiskapitalelementer, der repræsenterer det absolutte minimum for
minimumskapitalkravet
sammensætningen af minimumsgarantifonden
3.
34.
DA
56
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0057.png
92/49/EØF art. 7 (tilpasset)
de)
de anslåede omkostninger i forbindelse med opbygningen af administrationen
og distributionsnettet samt de dertil bestemte finansielle midler og, hvis de
risici, der skal dækkes, henhører under forsikringsklasse 18 i punkt A i bilaget
I, de midler, som
⌦
forsikrings
⌫
selskabet råder over med henblik på at yde
den lovede assistance.
2005/68/EF art. 11 (tilpasset)
2.
Ud over kravene i stk. 1 skal driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde:
a) de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i forbindelse
med administrationens opbygning, navnlig de løbende almindelige
omkostninger og provisioner
b) de anslåede præmier eller bidrag og erstatninger
ca)
en prognosticeret balance
nyt
b)
skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4,
underafdeling 1, på basis af den i litra a) nævnte prognosticerede balance samt
oplysninger om den metode, der anvendes til beregning af disse skøn
skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. artikel 125 og 126, på basis
af den i litra a) nævnte prognosticerede balance samt oplysninger om den
metode, der anvendes til beregning af disse skøn
2005/68/EF art. 11 (tilpasset)
nyt
d)
skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af
forsikringsmæssige
hensættelser,
minimumskapitalkravet
solvenskapitalkravet
forpligtelser og den obligatoriske solvensmargen
92/49/EØF art. 7 (tilpasset)
e)
⌦
for skadesforsikring og genforsikring desuden følgende
⌫
endvidere for de
første tre regnskabsår:
ei)
de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i
forbindelse med administrationens opbygning, navnlig de løbende
almindelige omkostninger og provisioner
de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter
2002/83/EF art. 7 (tilpasset)
f)
endvidere
⌦
for livsforsikring endvidere
⌫
for de første tre regnskabsår:
e) en oversigt, der giver detaljerede oplysninger om de forventede indtægter og
de
og
c)
fii)
DA
57
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0058.png
udgifter hidrørende fra direkte forsikringsvirksomhed og fra overtagelse af
genforsikring samt afgivelse i genforsikring
f) en prognosticeret balance
g) de anslåede finansielle midler til dækning af de indgåede forpligtelser og
solvensmargenen.
2005/68/EF art. 12 (tilpasset)
Artikel 24
Aktionærer og selskabsdeltagere, der besidder en kvalificeret deltagelse
1.
Hjemlandets kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndigheder meddeler ikke et selskab
tilladelse til at påbegynde
⌦
forsikrings- eller
⌫
genforsikringsvirksomhed, før de
har fået meddelelse om navnene på alle aktionærer eller selskabsdeltagere, det være
sig fysiske eller juridiske personer, der direkte eller indirekte besidder en kvalificeret
deltagelse i selskabet, og om størrelsen af deres kapitalandel.
Samme
⌦
Disse
⌫
myndigheder nægter at meddele tilladelse, hvis de under
hensyn til nødvendigheden af at sikre en sund og forsigtig forvaltning af
⌦
et
forsikrings- eller
⌫
genforsikringsselskabet ikke er overbevist om aktionærernes
eller selskabsdeltagernes egnethed.
2002/83/EF art 1, stk. 1, litra j)
(tilpasset)
2.
Ved anvendelse af stk. 1 denne definition i forbindelse med artikel 8 og 15 samt de
andre niveauer af deltagelse, der er omhandlet i artikel 15, medregnes de
stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 92 10 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv
⌦
2004/109/EF.
⌫
2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betingelserne
for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der
skal offentliggøres om disse værdipapirer
54
73/239/EØF art. 12, 2002/83/EF
art. 9 og 2005/68/EF art. 13
Artikel 25
Afslag på tilladelse
Enhver beslutning om afslag skal klart begrundes og meddeles det pågældende selskab.
54
EFT L 184 af 6.7.2001, s. 1.
DA
58
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0059.png
73/239/EØF art. 12, 2002/83/EF
art. 9 og 2005/68/EF art. 13
(tilpasset)
Hver medlemsstat indfører sikrer, at der er adgang til domstolsprøvelse af enhver beslutning
om afslag
⌦
på tilladelse
⌫
.
73/239/EØF art. 12, 2002/83/EF
art. 9 og 2005/68/EF art. 13
(tilpasset)
Samme adgang til domstolsprøvelse indføres for det tilfælde, at de kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne endnu ikke har afgivet svar på ansøgningen om tilladelse inden udløbet af en
frist på
⌦
senest
⌫
seks måneder fra modtagelsesdatoen.
2005/68/EF art. 60, stk. 2
(tilpasset)
Artikel 26
Forudgående høring af de kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i de andre
medlemsstater
1.
Der skal finde forudgående høring sted af de kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i den anden medlemsstat om meddelelse af tilladelse til et
livsforsikringsselskab, der
⌦
er et af følgende
⌫
:
2005/68/EF art. 14, art. 57, stk.
1, og art. 60, stk. 2 (tilpasset)
a)
b)
enten er et datterselskab af et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er
meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat, eller
et
datterselskab
af
moderselskabet
for
et
forsikrings-
eller
genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat,
eller
⌦et
selskab
⌫
kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som
kontrollerer et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse
i en anden medlemsstat.
2005/68/EF art. 60, stk. 2
(tilpasset)
2.
Der skal finde forudgående høring sted af den kompetente myndigheder, der i den
berørte medlemsstat, der fører tilsyn med kreditinstitutter eller investeringsselskaber,
før der meddeles om meddelelse af tilladelse til et livsforsikringsselskab, der
⌦
er et
af følgende
⌫
:
c)
DA
59
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0060.png
2005/68/EF art. 14, art. 57, stk.
1, og art. 60, stk. 2 (tilpasset)
a)
b)
c)
et datterselskab af et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der har fået er
meddelt tilladelse i Fællesskabet eller
et datterselskab af et moderselskab for et kreditinstitut eller
investeringsselskab, der har fået er meddelt tilladelse i Fællesskabet eller
et
⌦et
selskab
⌫
kontrolleret af samme fysiske eller juridiske person, som
kontrollerer et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt
tilladelse i Fællesskabet.
2002/87/EF art. 22, stk. 1, og
2005/68/EF art. 14 og art. 60, stk.
2 (tilpasset)
nyt
3.
Der skal især finde høring sted af dDe i stk. 1 og 2 omhandlede relevante kompetente
myndigheder skal især konsultere hinanden ved vurderingen af aktionærernes
egnethed samt
egnetheds- og hæderlighedskravene til alle personer, der reelt
driver selskabet eller indtager andre nøgleposter i
af omdømmet og erfaringerne
hos direktørerne for et andet selskabforetagende i samme koncern.
Myndighederne udveksler alle oplysninger om aktionærers egnethed samt om
egnetheds- og hæderlighedskravene til alle personer, der reelt driver selskabet
eller indtager andre nøgleposter
direktørers omdømme og erfaringer, som har
betydning for de øvrige involverede kompetente myndigheder, for meddelelsen af
tilladelse og for den løbende vurdering af, om driftsbetingelserne er opfyldt.
DA
60
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0061.png
2002/83/EF (tilpasset)
AFSNIT III
BETINGELSER FOR UDØVELSE AF FORSIKRINGSVIRKSOMHED
KAPITEL 1 III
⌦
T
ILSYNSMYNDIGHEDER OG ALMINDELIGE BESTEMMELSER
⌫
nyt
Artikel 27
Hovedformål med tilsynet
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne råder over de nødvendige redskaber til at
kunne opfylde hovedformålet med tilsynet, nemlig beskyttelse af forsikringstagerne og de
begunstigede.
Artikel 28
Generelle principper for tilsynet
1.
Tilsynet bygger på en prospektiv og risikoorienteret tilgang. Det omfatter en
kontinuerlig kontrol af, om forsikrings- eller genforsikringsselskabet drives på
korrekt vis og af, om de overholder tilsynsreglerne.
Tilsynet gennemføres både i og uden for selskabets forretningslokaler.
Medlemsstaterne sikrer, at de i dette direktiv fastsatte krav håndhæves på en måde,
der står i et rimeligt forhold til arten, kompleksiteten og omfanget af de risici, der
knytter sig til et forsikrings- eller genforsikringsselskabs virksomhed.
2005/68/EF art. 15 (tilpasset) og
2002/83/EF art. 10 (tilpasset)
nyt
Artikel 29
Kompetente
⌦
Tilsyns
⌫
myndigheder og genstand for
⌦
omfanget af
⌫
tilsynet
1.
Ansvaret for det finansielle tilsyn med et
⌦
forsikrings- og
⌫
genforsikringsselskaber, herunder tilsyn med den virksomhed, det udøver gennem
filialer og i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, henhører
udelukkende under hjemlandets kompetence.
2.
3.
DA
61
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0062.png
Hvis de kompetente myndigheder i værtslandet har grund til at tro, at et
genforsikringsselskabs virksomhed vil kunne skade dets finansielle soliditet,
underretter de de kompetente myndigheder i genforsikringsselskabets hjemland
herom. Hjemlandets kompetente myndigheder vurderer, om genforsikringsselskabet
overholder de i dette direktiv fastsatte forsigtighedsregler.
2.
Det finansielle tilsyn, jf. stk. 1, dækker
⌦
forsikrings- og
⌫
genforsikringsselskabets samlede virksomhed og omfatter navnlig kontrol med
selskabets solvens og afsættelsen af forsikringsmæssige hensættelser og
den
anerkendte egenkapital
de aktiver, der medgår til dækning heraf i
overensstemmelse med de regler og den praksis, der gælder i
hjemlandetmedlemsstaten, i henhold til bestemmelser, der er vedtaget på
fællesskabsplan.
92/49/EØF art. 9 (tilpasset)
Har det pågældende
⌦
forsikrings
⌫
selskaber tilladelse til at dække de risici, der
er klassificeret i under forsikringsklasse 18 i punkt A i bilaget I, omfatter tilsynet
også kontrol med de tekniske midler, som
⌦
forsikrings
⌫
selskabet råder over for
at kunne udføre de assistanceopgaver, det har påtaget sig, dersom hjemlandets
lovgivning foreskriver kontrol med disse midler.
3.
Hjemlandets kompetente myndigheder kræver, at der i alle forsikringsselskaber
findes en tilfredsstillende administrativ og regnskabsmæssig praksis og
fyldestgørende interne kontrolprocedurer.
2002/83/EF art. 10(1) (tilpasset)
13.
Hvis de kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i den medlemsstat, hvor
⌦
risikoen eller
⌫
forpligtelsen består, har en begrundet formodning om, at et
⌦
forsikrings- eller genforsikringsselskabs
⌫
virksomhed vil kunne skade
selskabets finansielle soliditet, underretter de de kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i forsikringsselskabets hjemland herom.
Hjemlandets kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndigheder kontrollerer, at selskabet
overholder de i dette direktiv fastsatte forsigtighedsprincipper.
nyt
Artikel 30
Gennemsigtighed og ansvarlighed
1.
2.
Tilsynsmyndighederne udfører deres hverv på gennemsigtig og ansvarlig vis og
respekterer hensynet til beskyttelse af fortrolige oplysninger.
Medlemsstaterne sikrer, at følgende offentliggøres:
a)
b)
love, administrative bestemmelser og generel vejledning på forsikringsområdet
de generelle kriterier og metoder, der benyttes som led i tilsynsprocessen som
beskrevet i artikel 36
DA
62
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0063.png
c)
d)
e)
aggregerede statistiske data vedrørende centrale aspekter af anvendelsen af
tilsynsreglerne
den måde, hvorpå der gøres brug af de valgmuligheder og diskretionære
beføjelser, som dette direktiv tillader
målsætningerne for tilsynet og de vigtigste funktioner og aktiviteter i
forbindelse med tilsynet.
De oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med første afsnit, skal være
tilstrækkelige til, at der kan foretages en sammenligning af de tilsynsmetoder, som
vælges af tilsynsmyndighederne i de forskellige medlemsstater.
Oplysningerne stilles til rådighed i et fælles format, og de ajourføres regelmæssigt.
Der skal være adgang til oplysningerne via en enkelt elektronisk adresse i hver
medlemsstat.
3.
4.
Medlemsstaterne kan indføre gennemsigtige procedurer for udpegning og afsættelse
af medlemmer af tilsynsmyndighedernes styrende organer og ledelse.
Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser til stk. 2, hvori specificeres de
centrale aspekter, for hvilke der skal offentliggøres aggregerede statistiske data, og
oplysningernes format, struktur, indhold og offentliggørelsesdato.
Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af dette
direktiv, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med
kontrol.
2005/68/EF art. 60, stk. 3
(tilpasset)
nyt
⌦
Artikel 31
Forbud mod afvisning af genforsikringsaftaler eller retrocessionsaftaler
⌫
1.
Et forsikringsselskabs hjemland må ikke afvise en genforsikringsaftalekontrakt
indgået af forsikringsselskabet med et genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse
i henhold til direktiv 2005/68/EF, eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse
i henhold til direktiv 73/239/EØF eller nærværende direktivartikel 14, af grunde, der
direkte vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs
finansielle soliditet.
2005/68/EF art. 15 (tilpasset)
32.
Et genforsikringsselskabs hjemland kan må ikke afvise en retrocessionsaftalekontrakt
indgået af
⌦
et
⌫
genforsikringsselskabet med et genforsikringsselskab, der har
opnået tilladelse i henhold til dette direktiv, eller et forsikringsselskab, der har opnået
tilladelse i henhold til direktiv 73/239/EØF eller 2002/83/EFartikel 14, af grunde, der
direkte vedrører det pågældende genforsikringsselskabs eller forsikringsselskabs
finansielle soliditet.
DA
63
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0064.png
4.
Hjemlandets kompetente myndigheder skal kræve, at der i alle
genforsikringsforsikringsselskaber findes en sund administrativ og regnskabsmæssig
praksis og tilstrækkelige interne kontrolprocedurer.
2005/68/EF art. 16 (tilpasset)
Artikel 32
Tilsyn med filialer i andre medlemsstater
Når et
⌦
forsikrings- eller
⌫
genforsikringsselskab, der har fået opnået tilladelse i en anden
medlemsstat, udøver sin virksomhed gennem en filial i en anden medlemsstat, skal
⌦
medlemsstaterne
⌫
filialmedlemsstaten sørge for, at hjemlandets kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndigheder efter
⌦
at have givet værtslandets tilsynsmyndigheder
⌫
forudgående meddelelse herom til filialmedlemsstatens kompetente myndigheder selv eller
ved personer, der er bemyndigert hertil, på stedet kan kontrollere de oplysninger, der er
nødvendige for det finansielle tilsyn med selskabet.
⌦
Det pågældende værtslands
⌫
Filialmedlemsstatens kompetente myndigheder kan
deltage i denne kontrol.
2002/83/EF art. 13 (tilpasset)
Artikel 33
Beretning, tilsynsmæssigt og statistisk materiale:
Tilsynsbeføjelser
84/641/EØF art. 11 (tilpasset)
1.
Hver Mmedlemsstaterne pålægger de virksomheder
⌦
alle forsikrings- og
genforsikringsselskaber
⌫,
der har hovedsæde deres vedtægtsmæssige hjemsted på
dens deres område, hvert år at aflægge beretning om deres samlede virksomhed,
deres finansielle situation, deres solvens og, hvad angår dækning af de risici, der er
klassificeret under litra forsikringsklasse 18 under punkt A, nr. 18, i bilaget I, om de
øvrige midler, de råder over til opfyldelse af deres forpligtelser, for så vidt
medlemsstatens
⌦
deres
⌫
lovgivning foreskriver tilsyn med disse midler.
87/343/EØF art. 1, stk. 7
(tilpasset)
12.
For
så
vidt
angår
kreditforsikring
skal
virksomheden
⌦
skadesforsikringsselskabet
⌫
give
tilsynsmyndighederne
adgang
til
regnskabsmateriale, hvori både de tekniske resultater og de tekniske reserver
⌦
forsikringsmæssige hensættelser
⌫
i forbindelse med denne virksomhed er
opført.
DA
64
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0065.png
2005/68/EF art. 17 (tilpasset)
23.
Medlemsstaterne kræver af de
⌦
forsikrings- og
⌫
genforsikringsselskaber, der
har deres hjemsted hovedsæde på deres område, at de regelmæssigt fremlægger det
materiale, inklusive statistisk materiale, der er nødvendigt for udøvelsen af tilsynet.
De kompetente
⌦
Tilsyns
⌫
myndighederne sender hinanden alt materiale og al
information, der har relevans for udøvelsen af tilsynet.
2002/83/EF art. 13 (tilpasset)
nyt
⌦Artikel
34
Generelle tilsynsbeføjelser
⌫
nyt
1.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at træffe
forebyggende og korrigerende foranstaltninger med henblik på at sikre, at
forsikrings- og genforsikringsselskaber overholder de love og administrative
bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv.
Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at træffe alle foranstaltninger,
herunder, hvor det er relevant, administrative eller finansielle foranstaltninger, over
for forsikrings- og genforsikringsselskaber og medlemmerne af deres
administrations- eller ledelsesorgan eller de personer, der leder disse organer.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til at forlange at få
udleveret alle de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet, jf. artikel 35.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har beføjelse til, foruden
beregningen af solvenskapitalkravet og i det omfang, det er relevant, at udvikle
kvantitative værktøjer som led i tilsynsprocessen til vurdering af forsikrings- eller
genforsikringsselskabers evne til at håndtere eventuelle begivenheder eller fremtidige
forandringer i de økonomiske vilkår, der kunne få ugunstige konsekvenser for deres
samlede økonomiske stilling. Tilsynsmyndighederne skal forlange, at selskaberne
gennemfører sådanne test.
2002/83/EF art. 13 (tilpasset)
⌦
5.
Tilsynsmyndighederne skal have beføjelse til at gennemføre kontrol på stedet i
forsikrings- og genforsikringsselskabers forretningslokaler.
⌫
nyt
6.
Tilsynsbeføjelser skal håndhæves rettidigt og på en måde, der står i et rimeligt
forhold til formålet.
2.
3.
4.
DA
65
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0066.png
nyt
7.
De i stk. 1-5 nævnte beføjelser i forhold til forsikrings- og genforsikringsselskaber
skal også gælde i forhold til forsikrings- og genforsikringsselskabers outsourcede
aktiviteter.
2002/83/EF art. 13 (tilpasset)
8.c)
at sikre gennemførelsen af disse fForanstaltningerne
⌦
i stk. 1-5 og stk. 7
gennemføres
⌫
, om nødvendigt gennem tvangsforanstaltninger og i givet fald
eventuelt ved rettens hjælp.
2002/83/EF art. 13 (tilpasset)
3. Hver medlemsstat træffer alle passende foranstaltninger med henblik på, at de
kompetente myndigheder har de nødvendige beføjelser og midler til at føre tilsyn
med virksomheden i forsikringsselskaber, der har hjemsted på deres område,
herunder virksomhed, der udøves uden for dette område, i overensstemmelse med
Rådets direktiver vedrørende denne virksomhed, samt med henblik på disses
gennemførelse.
Disse beføjelser og midler skal bl. a. give de kompetente myndigheder mulighed for:
a)
at skaffe sig indgående viden om forsikringsselskabets situation og samlede
virksomhed, navnlig:
-
-
b)
ved indhentning af oplysninger eller rekvirering af dokumentation
vedrørende forsikringsvirksomheden
eller ved kontrol på stedet i det pågældende forsikringsselskabs
forretningslokaler
at træffe tilstrækkelige og nødvendige foranstaltninger over for
forsikringsselskabet, dets ledelse eller de personer, som kontrollerer selskabet,
for at sikre, at selskabets virksomhed er i overensstemmelse med de love og
administrative bestemmelser, som selskabet skal overholde i de forskellige
medlemsstater, og især i overensstemmelse med driftsplanen, dersom denne er
obligatorisk, samt for at undgå eller fjerne uregelmæssigheder, der vil kunne
bringe de sikredes interesser i fare
nyt
Artikel 35
Oplysninger, der skal udleveres i tilsynsøjemed
1.
Medlemsstaterne kræver, at forsikrings- og genforsikringsselskaber forelægger
tilsynsmyndighederne de oplysninger, der er nødvendige for tilsynet. Disse
oplysninger omfatter mindst de oplysninger, der er nødvendige for at kunne udføre
følgende i forbindelse med den i artikel 36 omhandlede proces:
DA
66
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0067.png
a)
til at vurdere selskabernes ledelsessystem, den virksomhed, de udøver, de
værdiansættelsesprincipper, de benytter til solvensformål, deres risici og
risikostyringssystemer samt deres kapitalsammensætning, kapitalbehov og
kapitalforvaltning
til at træffe de nødvendige afgørelser i forlængelse af udøvelsen af deres
tilsynsmæssige rettigheder og pligter.
beføjelse til at bestemme arten, omfanget og formatet af de i stk. 1 nævnte
oplysninger, som de forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal
udlevere
i)
ii)
iii)
med bestemte mellemrum
ved bestemte begivenheder
i forbindelse med undersøgelser
genforsikringsselskabs situation
af
et
forsikrings-
eller
b)
2.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne tillægges følgende beføjelser:
a)
b)
c)
3.
beføjelse til at indhente alle oplysninger om aftaler, som mæglere er i
besiddelse af, eller om aftaler indgået med tredjeparter
beføjelse til at forlange oplysninger fra eksterne eksperter såsom revisorer og
aktuarer.
a)
b)
c)
kvalitative eller kvantitative elementer eller en passende kombination
heraf
historiske, aktuelle eller prospektive elementer eller en passende
kombination heraf
data fra interne eller eksterne kilder eller en passende kombination heraf.
De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal omfatte følgende:
4.
De i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger skal overholde følgende principper:
a)
b)
c)
de skal afspejle arten, omfanget og kompleksiteten af det pågældende selskabs
virksomhed
de skal være tilgængelige, komplette i alle væsentlige henseender,
sammenlignelige og konsekvente over tid
de skal være relevante, troværdige og forståelige.
5.
Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører
passende systemer og strukturer til overholdelse af kravene i stk. 1-4 og skriftligt
fastlægger en af forsikrings- eller genforsikringsselskabets administrations- eller
ledelsesorgan godkendt politik, der kan sikre, at de afgivne oplysninger altid er
fyldestgørende.
Kommissionen vedtager gennemførelsesforanstaltninger til præcisering af de i stk. 1-
5 nævnte oplysninger med det formål at sikre en passende grad af konvergens i
tilsynspraksis.
Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet,
herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte
forskriftsprocedure med kontrol.
6.
DA
67
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0068.png
2002/83/EF art. 13 og
2005/68/EF art. 17, stk. 4
(tilpasset)
Medlemsstaterne kan ligeledes fastsætte, at de kompetente myndigheder skal have mulighed
for at indhente alle oplysninger vedrørende genforsikringsaftaler, som mæglere er i besiddelse
af.
nyt
Artikel 36
Tilsynsproces
1.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne undersøger og evaluerer de
strategier, processer og rapporteringsprocedurer, som forsikrings- og
genforsikringsselskaber indfører med henblik på at overholde de love og
administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv.
Denne undersøgelse og evaluering skal omfatte en vurdering af de kvalitative krav til
ledelsessystemet, en vurdering af de risici, som de pågældende selskaber står overfor
eller kan komme til at stå overfor, samt en vurdering af selskabernes evne til at måle
disse risici under hensyn til den kontekst, som de opererer inden for.
2.
Tilsynsmyndighederne undersøger især, om forsikrings- og genforsikringsselskaber:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
3.
overholder reglerne vedrørende ledelsessystemet som fastsat i kapitel IV,
afdeling 2
overholder reglerne vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som fastsat i
kapitel VI, afdeling 2
overholder kapitalkravene som fastsat i kapitel VI, afdeling 4 og 5
overholder investeringsreglerne som fastsat i kapitel VI, afdeling 6
overholder reglerne vedrørende egenkapitalens kvalitet og størrelse som fastsat
i kapitel VI, afdeling 3
til stadighed overholder kravene til komplette eller partielle interne modeller,
jf. kapitel IV, afdeling 4, underafdeling 3, når de benytter sådanne modeller.
Tilsynsmyndighederne indfører passende overvågningsredskaber, der sætter dem i
stand til at afsløre en forværring af de finansielle vilkår inden for et forsikrings- eller
genforsikringsselskab og til at overvåge, hvordan der rettes op denne forværring.
Tilsynsmyndighederne vurderer, om de metoder og den praksis, som forsikrings- og
genforsikringsselskaber indfører til afsløring af mulige begivenheder eller fremtidige
ændringer i de økonomiske vilkår, der kunne få negativ indflydelse på selskabets
generelle økonomiske situation, er tilstrækkelige.
Tilsynsmyndighederne vurderer, om selskaberne vil være i stand til at modstå
sådanne begivenheder eller fremtidige ændringer i de økonomiske vilkår.
4.
DA
68
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0069.png
5.
Tilsynsmyndighederne skal have de fornødne beføjelser til at kunne forlange, at
forsikrings- og genforsikringsselskaber retter op de svagheder eller mangler, der
afsløres som led i tilsynsprocessen.
Denne undersøgelse og evaluering foretages med regelmæssige mellemrum.
Tilsynsmyndighederne fastsætter, med hvilket interval de i stk. 1, 2 og 4 nævnte
undersøgelser, evalueringer og vurderinger skal finde sted og rækkevidden heraf
under hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af forsikrings- eller
genforsikringsselskabets virksomhed.
Artikel 37
Kapitaltillæg
6.
1.
I forlængelse af tilsynsprocessen kan tilsynsmyndighederne i exceptionelle tilfælde
og ved begrundet afgørelse stille krav om et kapitaltillæg for et forsikrings- eller
genforsikringsselskab. Denne mulighed må kun benyttes i følgende tilfælde:
a)
når tilsynsmyndighederne finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets
risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for
solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af standardformlen i
overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2, og
anmodningen efter artikel 116 har været resultatløs, eller en partiel eller
komplet intern model er under udvikling i overensstemmelse med nævnte
artikel
når tilsynsmyndighederne finder, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets
risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for
solvenskapitalkravet som beregnet ved hjælp af en intern model eller en partiel
intern model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3,
fordi visse kvantificerbare risici ikke fanges i tilstrækkelig grad, og det ikke
inden for en passende tidsramme er lykkedes at tilpasse modellen, så den bedre
afspejler den givne risikoprofil
når tilsynsmyndighederne finder, at ledelsessystemet i et forsikrings- eller
genforsikringsselskab afviger væsentligt fra standarderne i kapitel IV, afdeling
2, at disse afvigelser forhindrer selskabet i at sikre en korrekt vurdering og
styring af de risici, som det er eller kunne blive udsat for, og at gennemførelsen
af andre foranstaltninger i sig selv næppe vil kunne udbedre manglerne i
tilstrækkelig grad inden for en passende tidshorisont.
b)
c)
2.
3.
I de i stk. 1, litra a) og b), nævnte tilfælde beregnes kapitaltillægget på en måde, der
sikrer, at selskabet overholder artikel 100, stk. 3.
I de i stk. 1, litra b), nævnte tilfælde sikrer tilsynsmyndighederne, at forsikrings- eller
genforsikringsselskabet gør enhver anstrengelse for at rette op de mangler, der har
ført til kravet om et kapitaltillæg.
Tilsynsmyndighederne tager det i stk. 1 nævnte kapitaltillæg op til revision mindst en
gang om året, og kravet ophæves, når selskabet her rettet op på de mangler, der har
foranlediget det.
Kapitaltillægget må kun være af permanent karakter, når betingelserne i stk. 1, litra
a), fortsætter med at gøre sig gældende, fordi selskabets risikoprofil vedbliver med at
4.
DA
69
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0070.png
afvige væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som
beregnet i henhold til kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 2.
5.
Solvenskapitalkravet inklusive kapitaltillægget i henhold til stk. 1, litra a) og b),
erstatter det utilstrækkelige solvenskapitalkrav.
Solvenskapitalkravet inklusive kapitaltillægget erstatter under alle omstændigheder
det utilstrækkelige solvenskapitalkrav med henblik på bestemmelse af, om
solvenskapitalkravet som omhandlet i artikel 135 er overholdt eller ej.
6.
Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser, der nærmere præciserer,
under hvilke omstændigheder der kan stilles krav om et kapitaltillæg, og hvordan det
skal beregnes.
Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet,
herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte
forskriftsprocedure med kontrol.
Artikel 38
Tilsyn med outsourcede aktiviteter
1.
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der outsourcer en
aktivitet i overensstemmelse med artikel 48, stiller krav om følgende:
a)
at tjenesteyderen samarbejder med de myndigheder, der fører tilsyn med
forsikrings- og genforsikringsselskaber, i forbindelse med den outsourcede
aktivitet
at forsikrings- og genforsikringsselskaber, deres revisorer og de relevante
tilsynsmyndigheder skal have effektiv adgang til data angående de outsourcede
aktiviteter samt til tjenesteyderens forretningslokaler, når disse lokaler er
beliggende i Fællesskabet, og tilsynsmyndighederne skal være i stand til at
udøve disse adgangsrettigheder.
b)
2.
Den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er hjemmehørende, giver de myndigheder, der
fører tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskabet, ret til enten selv eller
gennem personer, de udpeger til dette formål, at gennemføre kontrolundersøgelser i
tjenesteyderens lokaler, når først medlemsstatens egne relevante myndigheder er
blevet underrettet herom. Såfremt der er tale om en ikke-tilsynspligtig enhed, er
tilsynsmyndigheden den relevante myndighed.
Tilsynsmyndighederne
i
den
medlemsstat,
hvor
forsikrings-
eller
genforsikringsselskabet er hjemmehørende, kan overlade kontrolundersøgelserne til
tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor tjenesteyderen er hjemmehørende.
DA
70
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0071.png
2002/83/EF art. 14 (tilpasset)
nyt
Artikel 39
Overdragelse af porteføljeforsikringsbestand
1.
Hver mMedlemsstaterne tillader på de i den nationale lovgivning fastsatte
betingelser, at forsikrings-
⌦
og genforsikrings
⌫
selskaber, der har hovedsæde på
dens
⌦
deres
⌫
område, overdrager hele eller en del af deres
porteføljeforsikringsbestand, hvad enten den består af aftaler indgået i henhold til
reglerne om fri etableringsret eller
⌦
aftaler indgået
⌫
i henhold til reglerne om fri
udveksling af tjenesteydelser, til et overtagende selskab, der er etableret i
Fællesskabet. ,
⌦Der
må kun gives tilladelse til denne overdragelse
⌫,
hvis de kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i det overtagende selskabs hjemland godtgør, at
⌦
det overtagende
⌫
selskabet, overdragelsen taget i betragtning, har
⌦
den
fornødne anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet som omhandlet
i artikel 99, stk. 1
⌫
den fornødne solvensmargen.
⌦
2.
23.
Når der er tale om forsikringsselskaber, finder stk. 3-6 anvendelse.
⌫
Når en filial påtænker at overdrage hele eller en del af sin
porteføljeforsikringsbestand, hvad enten aftalerne er indgået i henhold til reglerne om
fri etableringsret eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal
⌦
den medlemsstat, hvor den pågældende filial er beliggende,
⌫
filialmedlemsstaten høres.
I de i stk. 1 og 23 omhandlede tilfælde meddeler de kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i det afgivende forsikringsselskabs hjemland tilladelse til
overdragelsen efter at have indhentet samtykke fra de kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i de medlemsstater, hvor
⌦
risiciene eller
⌫
forpligtelsen består.
De kompetente
⌦
Tilsyns
⌫
myndighederne i de hørte medlemsstater meddeler de
kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i det overdragende forsikringsselskabs
hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter modtagelsen
af
⌦
hørings
⌫
anmodningen.;
hHar de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist, betragtes dette
som en positiv udtalelse eller et stiltiende samtykke.
56.
En overdragelse, der tillades i henhold til denne artikelstk. 1-5, skal i den
medlemsstat, hvor
⌦
risikoen eller
⌫
forpligtelsen består, offentliggøres som
foreskrevet i den nationale lovgivning.
Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere,
de forsikrede og enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af
de overdragne aftaler.
34.
45.
DA
71
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0072.png
92/49/EØF art. 12 og
2002/83/EF art. 14 (tilpasset)
Denne bestemmelse Første og andet afsnit berører ikke medlemsstaternes ret til at
fastsætte, at forsikringstagerne skal have mulighed for at opsige aftalen inden for en
bestemt frist fra overdragelsestidspunktet.
AFSNIT III KAPITEL IV – BETINGELSERNE FOR
UDØVELSE AF FORSIKRINGSVIRKSOMHED
nyt
A
FDELING
1 – A
DMINISTRATIONS
-
ELLER LEDELSESORGANETS ANSVAR
nyt
Artikel 40
Administrations- eller ledelsesorganets ansvar
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets administrations- eller
ledelsesorgan har det ultimative ansvar for selskabets overholdelse af de love og
administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til dette direktiv.
nyt
AFDELING 2 - LEDELSESSYSTEM
Artikel 41
Generelle ledelseskrav
1.
Medlemsstaterne kræver, at alle forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et
effektivt ledelsessystem, der sikrer en sund og forsigtig ledelse af selskabets
virksomhed.
Systemet skal mindst omfatte en hensigtsmæssig og gennemsigtig
organisationsstruktur med en klar fordeling og passende adskillelse af
ansvarsområder samt et effektivt informationsformidlingssystem. Det skal sikre
overholdelse af kravene i artikel 42-48.
Ledelsessystemet tages regelmæssigt op til intern revision.
2.
Ledelsessystemet skal stå i et rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten
af forsikrings- eller genforsikringsselskabets virksomhed.
DA
72
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0073.png
3.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber fastlægger skriftlige politikker vedrørende
mindst risikostyring, intern kontrol, intern revision og eventuelt outsourcing. De
sikrer, at disse politikker gennemføres.
Disse skriftlige politikker tages op til revision mindst en gang om året. De skal
forhåndsgodkendes af administrations- eller ledelsesorganet og justeres i lyset af
eventuelle større ændringer af det pågældende system eller inden for det pågældende
område.
4.
Tilsynsmyndighederne skal råde over de nødvendige midler, metoder og beføjelser
til at kunne verificere forsikrings- og genforsikringsselskabernes ledelsessystem og
til at kunne evaluere de nye risici, som selskaberne identificerer, og som vil kunne
påvirke selskabernes finansielle soliditet.
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne har de nødvendige beføjelser til at
kunne forlange, at ledelsessystemet forbedres og styrkes med henblik på at sikre
overholdelse af kravene i artikel 42-48.
Artikel 42
Egnetheds- og hæderlighedskravene til personer, der reelt driver selskabet eller indtager
andre nøgleposter
1.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber sikrer, at alle personer, der reelt driver
selskabet eller indtager andre nøgleposter, til enhver tid opfylder følgende
betingelser:
a)
b)
deres faglige kvalifikationer, viden og erfaring skal være tilstrækkelig til at
muliggøre en sund og forsigtig ledelse
deres omdømme og integritet skal være af den højeste standard.
2.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om enhver
ændring med hensyn til de personer, der reelt driver selskabet eller indtager andre
nøgleposter, og fremlægger alle sådanne oplysninger, der er nødvendige for vurdere,
om de nyudnævnte ledere opfylder egnetheds- og hæderlighedskravet.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, hvis en af
de i stk. 1 og 2 nævnte personer er blevet udskiftet, fordi vedkommende ikke længere
opfylder kravet i stk. 1, litra b).
Artikel 43
Risikostyring
3.
1.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører effektive risikostyringssystemer, der
omfatter de strategier, processer og rapporteringsprocedurer, der er nødvendige for til
stadighed at overvåge, styre og, på såvel individuel som aggregeret basis, indberette
de risici, som de er eller kan blive udsat for, og deres indbyrdes sammenhæng.
Dette risikostyringssystem skal være velintegreret i forsikrings- eller
genforsikringsselskabets organisationsstruktur. Det skal omfatte beredskabsplaner.
2.
Risikostyringssystemet skal dække de risici, der skal indgå i beregningen af
solvenskapitalkravet, jf. artikel 100, stk. 4, samt se risici, som ikke eller ikke til fulde
indgår i beregningen heraf.
DA
73
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0074.png
Det skal dække mindst følgende områder:
a)
b)
c)
d)
e)
forsikringstegning og hensættelser
asset–liability management
investeringer, navnlig afledte instrumenter og lignende forpligtelser
styring af likviditets- og koncentrationsrisici
genforsikring og andre risikoreduktionsteknikker.
Den i artikel 41, stk. 3, nævnte skriftlige risikostyringspolitik skal omfatte politikker
vedrørende andet afsnit, litra a)-e).
3.
4.
5.
Hvad angår deres investeringsrisiko skal forsikrings- og genforsikringsselskaber
påvise, at de overholder bestemmelserne i kapitel VI, afdeling 6.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal indrette en risikostyringsfunktion med
en struktur, der kan lette gennemførelsen af risikostyringssystemet.
For forsikrings- og genforsikringsselskaber, der benytter en partiel eller komplet
intern model, der er godkendt i overensstemmelse med artikel 109 og 110, skal
risikostyringsfunktionen dække følgende supplerende opgaver:
a)
b)
c)
d)
design og implementering af interne modeller
afprøvning og validering af interne modeller
dokumentering af den interne model og efterfølgende ændringer heraf
underretning af administrations- eller ledelsesorganet om resultaterne af den
interne model med forslag til eventuelle forbedringer samt løbende
underretning af dette organ om bestræbelserne på at udbedre tidligere påviste
svagheder
analyse af resultaterne af den interne model og udarbejdelse af kortfattede
rapporter herom.
Artikel 44
Vurdering af egen risiko og solvens
1.
Som led i deres risikostyringssystem gennemfører alle forsikrings-
genforsikringsselskaber vurderinger af deres egen risiko og solvens.
Denne vurdering skal mindst omfatte følgende:
a)
b)
selskabets samlede solvensbehov under hensyntagen til dets specifikke
risikoprofil, godkendte risikotolerancegrænser og forretningsstrategi
selskabets løbende overholdelse af kapitalkravene som fastsat i kapitel VI,
afdeling 4 og 5, og af kravene vedrørende forsikringsmæssige hensættelser som
fastsat i kapitel VI, afdeling 2
det omfang, i hvilket det pågældende selskabs risikoprofil afviger væsentligt
fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet som omhandlet i
artikel 100, stk. 3, og beregnet ved hjælp af standardformlen i kapitel VI,
afdeling 4, underafdeling 2, eller ved hjælp af selskabets partielle eller
komplette interne model i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 4,
underafdeling 3.
og
e)
c)
DA
74
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0075.png
2.
Med henblik på stk. 1, litra a), skal selskabet råde over processer, der sætter det i
stand til på korrekt vis at identificere og måle de risici, det står overfor på kort og
lang sigt, og ligeledes til at identificere begivenheder eller fremtidige ændringer i de
økonomiske vilkår, der kunne få negativ indflydelse på selskabets generelle
økonomiske stilling. Selskabet skal demonstrere de metoder, det benytter til
beregning af sit samlede solvensbehov.
I det i stk. 1, litra c), nævnte tilfælde skal vurderingen, når der benyttes en intern
model, udføres sammen med den rekalibrering, der transformerer de interne
risikocifre til sådanne risikomål og kalibrerede værdier, der benyttes ved beregning
af solvenskapitalkravet.
Vurderingen af egen risiko og solvens skal udgøre en integrerende del af
forretningsstrategien, og der skal til stadighed tages hensyn hertil i selskabets
strategiske beslutninger.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber gennemfører den i stk. 1 nævnte vurdering
med regelmæssige mellemrum og straks efter enhver væsentlig ændring i deres
risikoprofil.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne om
resultatet af hver vurdering af egen risiko og solvens som led i indberetningen efter
artikel 35.
Artikel 45
Intern kontrol
3.
4.
5.
6.
1.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører et effektivt internt kontrolsystem.
Systemet skal mindst omfatte administrative procedurer og regnskabsprocedurer, en
intern kontrolstruktur, passende rapporteringsrutiner på alle niveauer i selskabet og
en permanent compliance-funktion.
2.
Compliance-funktionen skal bl.a. rådgive administrations- eller ledelsesorganet om
overholdelsen af de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til
dette direktiv. Den skal også foretage vurderinger af de potentielle konsekvenser af
lovændringer for det pågældende selskabs virksomhed samt identificere og vurdere
compliance-risici.
Artikel 46
Intern revision
1.
2.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv og permanent intern
revisionsfunktion.
Den interne revisionsfunktion skal bl.a. undersøge, om forsikrings- eller
genforsikringsselskabets virksomhed er i overensstemmelse med dets interne
strategier, processer og rapporteringsprocedurer.
Den interne revisionsfunktion skal også foretage vurderinger af, om selskabets
interne kontrolsystem altid er tilstrækkeligt og velegnet til den form for virksomhed,
det udøver.
DA
75
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0076.png
3.
4.
Den interne revisionsfunktion skal være objektiv og være uafhængig af selskabets
operationelle funktioner.
Den interne revisionsfunktion skal indberette alle sine undersøgelsesresultater og
henstillinger til administrations- eller ledelsesorganet, der skal sikre, at der følges op
på disse resultater og henstillinger.
Artikel 47
Aktuarfunktion
1.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører en effektiv aktuarfunktion til
varetagelse af følgende opgaver:
a)
b)
til at koordinere beregningen af forsikringsmæssige hensættelser
til at sikre, at de metodologier, underliggende modeller og antagelser, der
anvendes og lægges til grund ved beregningen af forsikringsmæssige
hensættelser, er fyldestgørende
til at vurdere, om de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige
hensættelser, er tilstrækkelige og af den påkrævede kvalitet
til at sammenligne bedste skøn med de hidtidige erfaringer
til at informere administrations- eller ledelsesorganet om, hvorvidt beregningen
af de forsikringsmæssige hensættelser er troværdig og fyldestgørende
til at overse beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser i de i artikel 80
nævnte tilfælde
til at afgive udtalelse om den overordnede tegningspolitik
til at afgive udtalelse om, hvorvidt genforsikringsarrangementerne er
fyldestgørende
til at bidrage til den effektive gennemførelse af det i artikel 43 omhandlede
risikostyringssystem, navnlig med hensyn til de risikomodeller, der ligger til
grund for beregningen af kapitalkravene i kapitel VI, afdeling 4 og 5, og den i
artikel 44 omhandlede vurdering.
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
2.
Aktuarfunktionen skal varetages af personer, der har tilstrækkeligt kendskab til
aktuarmatematik og finansmatematik, og som i givet fald kan påvise, at de har
relevant erfaring med og ekspertise inden for gældende faglige standarder og andre
standarder.
Artikel 48
Outsourcing
1.
Medlemsstaterne sikrer, at når forsikrings- og genforsikringsselskaber outsourcer
kritiske og operationelle funktioner eller en hvilken som helst forsikrings- eller
genforsikringsaktivitet, forbliver selskaberne fuldt ud ansvarlige for opfyldelsen af
de forpligtelser, der påhviler dem i henhold til dette direktiv.
Outsourcing af vigtige operationelle aktiviteter må ikke foregå på en måde, der kan:
2.
DA
76
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0077.png
a)
b)
c)
d)
3.
medføre en væsentlig forringelse af kvaliteten af ledelsessystemet i det
pågældende selskab
medføre en uretmæssig forøgelse af den operationelle risiko
forringe tilsynsmyndighedernes mulighed for at kontrollere, at selskabet
overholder sine forpligtelser
være til hinder for, at selskabet til stadighed kan tilbyde forsikringstagerne en
tilfredsstillende service.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal i god tid underrette
tilsynsmyndighederne om en forestående outsourcing af vigtige aktiviteter og om
efterfølgende væsentlige forandringer for så vidt angår disse aktiviteter.
Artikel 49
Gennemførelsesforanstaltninger
Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser for nærmere at præcisere følgende:
(1)
elementerne i de systemer, der er omhandlet i artikel 41, 43, 45 og 46, særlig de
områder, der skal være dækket af forsikrings- og genforsikringsselskabers asset-
liability management og investeringspolitik som omhandlet i artikel 43, stk. 2
de funktioner, der er nævnt i artikel 43, 45, 46 og 47
betingelserne i artikel 42 og de funktioner, der er berørt heraf
betingelserne for outsourcing.
(2)
(3)
(4)
Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet,
herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte
forskriftsprocedure med kontrol.
A
FDELING
3 – O
PLYSNINGSPLIGT
Artikel 50
Rapport om solvens og finansiel situation: indhold
1.
Medlemsstaterne kræver under hensyn til principperne i artikel 35, stk. 3 og 4, at
forsikrings- og genforsikringsselskaber årligt offentliggør en rapport om deres
solvens og finansielle situation.
Rapporten skal indeholde følgende oplysninger, enten i komplet form eller i form af
henvisninger til tilsvarende oplysninger, der er offentliggjort i henhold til andre love
eller administrative forskrifter:
a)
b)
c)
en beskrivelse af den virksomhed, der udøves, og en gennemgang af selskabets
resultater
en beskrivelse af ledelsessystemet og en vurdering af, om det lever op til
selskabets risikoprofil
en for hver risikokategori særskilt beskrivelse af risikoeksponeringen,
risikokoncentrationen, risikoreduktionen og risikofølsomheden
DA
77
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0078.png
d)
særskilte beskrivelser af det grundlag og de metoder, der benyttes til
værdiansættelse af aktiver, forsikringsmæssige hensættelser og andre
forpligtelser, sammen med en forklaring på større forskelle mellem disse og det
grundlag og de metoder, der benyttes til deres værdiansættelse i regnskaber
en beskrivelse af kapitalforvaltningen med nærmere oplysninger om mindst
følgende:
i)
ii)
iii)
egenkapitalens sammensætning, størrelse og kvalitet
minimumskapitalkrav og solvenskapitalkrav
oplysninger, der gør det muligt at forstå hovedforskellene mellem
standardformlen og den interne model, som selskabet benytter til
beregning af sit solvenskapitalkrav
omfanget af alle afvigelser fra minimumskapitalkravet eller væsentlige
afvigelser fra solvenskapitalkravet i den periode, som rapporten dækker,
selv hvis der i mellemtiden er blevet rettet op herpå, med en redegørelse
for årsagen til og konsekvenserne af afvigelserne samt en beskrivelse af
eventuelle korrigerende foranstaltninger.
e)
iv)
2.
Den i stk. 1, litra e), nr. i), nævnte beskrivelse skal inkludere en analyse af eventuelle
betydelige ændringer i forhold til den forudgående rapporteringsperiode og en
forklaring på eventuelle større forskelle i forhold til værdien af sådanne elementer i
regnskaberne samt en kort beskrivelse af kapitalens overførbarhed.
De i stk. 1, litra e), nr. ii), nævnte oplysninger om solvenskapitalkravet skal
indeholde særskilte angivelser af dels det i henhold til kapitel VI, afdeling 4,
underafdeling 2 og 3, beregnede beløb, dels alle krav om kapitaltillæg i henhold til
artikel 37, sammen med kortfattede oplysninger om de pågældende
tilsynsmyndigheders begrundelse herfor.
Uden at dette berører den oplysningspligt, der gælder i henhold til anden lovgivning,
kan medlemsstaterne bestemme, at der ikke skal offentliggøres særskilte oplysninger
om kapitaltillægget i en overgangsperiode på maksimalt fem år regnet fra den i
artikel 318 nævnte dato.
Offentliggørelsen af solvenskapitalkravet skal i givet fald ledsages af en angivelse af,
at tilsynsmyndighederne endnu ikke har fastsat dets endelige størrelse.
Artikel 51
Oplysninger til og rapporter fra Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger
1.
Medlemsstaterne kræver, at tilsynsmyndighederne hvert år forelægger Det
Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger
følgende oplysninger:
a)
det gennemsnitlige kapitaltillæg pr. selskab og fordelingen af de kapitaltillæg,
som tilsynsmyndigheden har stillet krav om i det foregående år, målt som en
procentdel af solvenskapitalkravet og angivet særskilt på følgende vis:
i)
ii)
for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber som helhed
for livsforsikringsselskaber
DA
78
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0079.png
iii)
b)
2.
for skadesforsikringsselskaber og genforsikringsselskaber
for de forskellige oplysninger, der er angivet i litra a): andelen af kapitaltillæg,
der er stillet krav om i henhold til artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c).
og
Det
Europæiske
Tilsynsudvalg
for
Forsikrings-
Arbejdsmarkedspensionsordninger offentliggør hvert år følgende oplysninger:
a)
den samlede fordeling af kapitaltillæg i hele Fællesskabet, målt som en
procentdel af solvenskapitalkravet, for hver af følgende:
i)
ii)
iii)
alle forsikrings- og genforsikringsselskaber
livsforsikringsselskaber
skadesforsikringsselskaber og genforsikringsselskaber
b)
for de forskellige oplysninger, der er angivet i litra a): andelen af kapitaltillæg,
der er stillet krav om i henhold til artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c).
for
Forsikrings-
og
desuden hvert år følgende
Det
Europæiske
Tilsynsudvalg
Arbejdsmarkedspensionsordninger offentliggør
oplysninger:
a)
b)
3.
fordelingen af kapitaltillæg, målt som en procentdel af solvenskapitalkravet og
for samtlige forsikrings- og genforsikringsselskaber i hver medlemsstat
ved afgivelsen af de i litra a) nævnte oplysninger, andelen af kapitaltillæg, der
er stillet krav om i henhold til henholdsvis artikel 37, stk. 1, litra a), b) og c).
Det
Europæiske
Tilsynsudvalg
for
Forsikrings-
og
Arbejdsmarkedspensionsordninger forelægger Kommissionen de i stk. 2 omhandlede
oplysninger sammen med en rapport, der viser graden af konvergens mellem de
nationale tilsynsmyndigheders anvendelse af kapitaltillægskrav.
Artikel 52
Rapport om solvens og finansiel situation: gældende principper
1.
Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke
offentliggør oplysninger i følgende tilfælde:
a)
b)
hvis selskabernes konkurrenter opnår en stor og urimelig fordel, hvis
oplysningerne udleveres
hvis selskaberne er bundet af tavsheds- eller fortrolighedspligt som følge af
forpligtelser over for forsikringstagerne eller enhver forbindelse med en
modpart.
2.
Når tilsynsmyndighederne tillader, at bestemte oplysninger ikke udleveres, anfører
selskaberne dette i rapporten om deres solvens og finansielle situation sammen med
en begrundelse herfor.
Tilsynsmyndighederne tillader, at forsikrings- og genforsikringsselskaber gør brug
af – eller henviser til – oplysninger, der offentliggøres i henhold til andre love eller
administrative bestemmelser, forudsat at disse oplysninger er af samme art og har
samme rækkevidde som de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 50.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på de oplysninger, der er omhandlet i artikel 50,
stk. 1, litra e).
3.
4.
DA
79
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0080.png
Artikel 53
Rapport om solvens og finansiel situation: ajourføringer og frivillig udlevering af
supplerende oplysninger
1.
Forsikrings- og genforsikringsselskaberne offentliggør passende oplysninger om
karakteren og virkningerne af større begivenheder, der har væsentlig indflydelse på
relevansen af de i henhold til artikel 50 og 52 offentliggjorte oplysninger.
Med henblik på første afsnit anses mindst følgende at udgøre en større begivenhed:
a)
når der konstateres en afvigelse fra minimumskapitalkravet, og
tilsynsmyndighederne enten finder, at selskabet ikke vil være i stand til at
fremlægge en holdbar genopretningsplan, eller ikke modtager en sådan plan
inden for en frist på en måned
når der konstateres en væsentlig afvigelse fra solvenskapitalkravet, og
tilsynsmyndighederne ikke inden for en frist på to måneder modtager en
genopretningsplan, som de finder holdbar.
b)
I de i andet afsnit, litra a), nævnte tilfælde forlanger tilsynsmyndighederne, at det
pågældende selskab øjeblikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen
med en forklaring på årsagen til og konsekvenserne af afvigelsen og om de
korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. Hvis det trods gennemførelsen
af en genopretningsplan, der oprindeligt blev betragtet som holdbar, ikke er lykkedes
at korrigere afvigelsen fra minimumskapitalkravet senest to måneder efter
konstateringen heraf, offentliggøres dette ved udløbet af den pågældende frist
sammen med en forklaring på årsagen til og konsekvenserne af afvigelsen og
oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte have truffet.
I de i andet afsnit, litra b), nævnte tilfælde forlanger tilsynsmyndighederne, at det
pågældende selskab øjeblikkeligt giver meddelelse om afvigelsens omfang sammen
med en forklaring på årsagen til og konsekvenserne af afvigelsen og om de
korrigerende foranstaltninger, det måtte have truffet. Hvis det trods gennemførelsen
af en genopretningsplan, der oprindeligt blev betragtet som holdbar, ikke er lykkedes
at korrigere afvigelsen fra solvenskapitalkravet senest fire måneder efter
konstateringen heraf, offentliggøres dette ved udløbet af den pågældende frist
sammen med en forklaring på årsagen til og konsekvenserne af afvigelsen og
oplysninger om de korrigerende foranstaltninger, selskabet måtte have truffet.
2.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan frivilligt offentliggøre alle sådanne
oplysninger og forklaringer om deres solvens og finansielle situation, som ikke
allerede kræves offentliggjort i henhold til artikel 50 og 52 og stk. 1 i denne artikel.
Artikel 54
Rapport om solvens og finansiel situation: politik og godkendelse
1.
Medlemsstaterne forlanger, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører
systemer og strukturer, der sikrer, at de opfylder kravene i artikel 50 og 52 og i
artikel 53, stk. 1, og fastlægger en skriftlig politik, der sikrer, at de oplysninger, der
offentliggøres i henhold til artikel 50 og 52 og artikel 53, altid er fyldestgørende.
DA
80
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0081.png
2.
Rapporten om solvens og finansiel situation forelægges forsikrings- eller
genforsikringsselskabets administrations- eller ledelsesorgan til godkendelse og
offentliggøres først, når godkendelsen er givet.
Artikel 55
Rapport om solvens og finansiel situation: gennemførelsesforanstaltninger
Kommissionen vedtager gennemførelsesforanstaltninger til nærmere præcisering af, hvilke
oplysninger der skal offentliggøres, og hvordan de skal offentliggøres.
Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet,
herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte
forskriftsprocedure med kontrol.
2002/83/EF art. 15 (tilpasset)
A
FDELING
4 - K
VALIFICERET DELTAGELSE
Artikel 56
⌦
Erhvervelser
⌫
Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller
indirekte at besidde en kvalificeret deltagelse i et forsikrings-
⌦
eller genforsikrings
⌫
selskab, forinden skal underrette de kompetente myndigheder
⌦
tilsynsmyndighederne
⌫
i
hjemlandet herom med angivelse af størrelsen af den kapitalandel, der påtænkes erhvervet.
Enhver fysisk eller juridisk person skal ligeledes underrette hjemlandets kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndigheder, hvis vedkommende påtænker at forøge sin kvalificerede
deltagelse så meget, at vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved
når op på eller overstiger en tærskel på 20 %, 33 % eller 50 %, eller at forsikringsselskabet
derved bliver vedkommendes datterselskab.
Hjemlandets kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndigheder skal inden for har en frist på højst tre
måneder fra datoen for den i første og andet afsnit nævnte underretning til at gøre indsigelse
mod den påtænkte erhvervelse eller forøgelse, hvis de under hensyn til nødvendigheden af at
sikre en sund og forsigtig forvaltning af
⌦
det pågældende
⌫
forsikrings-
⌦
eller
genforsikrings
⌫
selskabet ikke er overbevist om den i første afsnit nævnte fysiske eller
juridiske persons egnethed. Hvis myndighederne ikke gør indsigelse, kan de fastsætte en frist
for gennemførelsen af den pågældende erhvervelse eller forøgelse.
2005/68/EF art. 20
Artikel 57
Finansielle selskabers erhvervelser
Hvis erhververen af de i artikel 1956 omhandlede kapitalandele er et forsikringsselskab, et
genforsikringsselskab, et kreditinstitut eller et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i
en anden medlemsstat, eller et moderselskab for et sådant selskab eller en fysisk eller juridisk
person, der kontrollerer et sådant selskab, og hvis det selskab, som erhververen agter at
DA
81
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0082.png
deltage i, som følge af denne erhvervelse bliver et datterselskab af erhververen eller bliver
omfattet af dennes kontrol, skal der foretages en vurdering af erhvervelsen i form af den i
artikel 1426 nævnte forudgående høring.
2005/68/EF art. 21 (tilpasset)
Artikel 58
Afhændelser
Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysiske eller juridiske personer, der påtænker direkte
eller indirekte at opgive afhænde sin deres besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et
genforsikringsselskab, forinden skal underretter hjemlandets kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndigheder herom med angivelse af størrelsen af den kapitalandel, der
⌦
påtænkes
afhændet
⌫
derefter besiddes.
Denne Sådanne personer skal ligeledes underrette de kompetente myndigheder
⌦
tilsynsmyndighederne
⌫
, hvis vedkommende
⌦
de
⌫
har til hensigt at formindske sin
⌦
deres
⌫
kvalificerede deltagelse så meget, at vedkommendes
⌦
deres
⌫
andele af
stemmerettigheder eller kapitalandele derved når ned under en tærskel på 20 %, 33 % eller 50
%, eller at
⌦
forsikrings- eller
⌫
genforsikringsselskabet derved ophører med at være
vedkommendes
⌦
deres
⌫
datterselskab.
2005/68/EF art. 22 (tilpasset)
Artikel 59
Genforsikringsselskabets
⌦
Forsikrings- og genforsikringsselskabers
⌫
underretning af
den kompetente myndighed
⌦
tilsynsmyndighederne
⌫
Så snart
⌦
forsikrings- og
⌫
genforsikringsselskaber har fået kendskab dertil, giver de
hjemlandets kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndigheder meddelelse om de erhvervelser eller
afhændelser af andele i deres kapital, som bevirker, at deltagelsen
⌦
disse andele
⌫
stiger
over
⌦
overskrider
⌫
eller falder under en af de tærskler, som er nævnt i
⌦
henholdsvis
⌫
artikel 1956 og
⌦
eller
⌫
2158.
2002/83/EF, 92/49/EØF art. 15
og 2005/68/EF art. 22 (tilpasset)
Endvidere meddeler giver de mindst en gang om året
⌦
tilsynsmyndighederne meddelelse
om
⌫
identiteten på aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret
deltagelse, samt størrelsen af denne deltagelse andel, således som den bl.a. fremgår af de
registrerede data på den årlige generalforsamling eller af de oplysninger, som modtages i
henhold til de bestemmelser, der gælder for børsnoterede selskaber.
DA
82
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0083.png
2005/68/EF art. 23 (tilpasset)
Artikel 60
Kvalificeret deltagelse:, den kompetente myndigheds
⌦
tilsynsmyndighedernes
⌫
beføjelser
Medlemsstaterne skal kræver, at hjemlandets kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne
⌦
i
hjemlandet for det selskab, hvori der søges en kvalificeret deltagelse, eller hvori en
kvalificeret deltagelse forøges,
⌫
i tilfælde af, at de i artikel 1956 omhandlede personers
indflydelse vil kunne være til skade for en forsigtig og sund forvaltning af et
⌦
forsikrings-
eller
⌫
genforsikringsselskabet, kan træffer de fornødne foranstaltninger til at bringe denne
situation til ophør. Sådanne foranstaltninger kan f.eks. bestå i påbud, sanktioner over for
ledelsen eller suspension af de stemmerettigheder, der er knyttet til de pågældende
aktionærers eller selskabsdeltageres aktier eller andele.
Lignende foranstaltninger skal kunne bringes i anvendelse over for fysiske eller juridiske
personer, som ikke overholder den i artikel 1956
⌦
omhandlede anmeldelsespligt
⌫
foreskrevne pligt til forudgående underretning.
Hvis
en
kapitalandel
erhverves
mod
de
kompetente
myndigheders
⌦
tilsynsmyndighedernes
⌫
vilje, skal træffer medlemsstaterne uafhængigt af andre
sanktioner
⌦
en af følgende foranstaltninger:
⌫
1)
2)
⌦
de suspenderer
⌫
de tilhørende stemmerettigheder,
de erklærer de afgivne stemmer ugyldige eller annullerer dem.
2002/83/EF art. 1, stk. 1, litra j)
(tilpasset)
Artikel 61
Stemmerettigheder
Ved anvendelse af denne definition dette afsnit i forbindelse med artikel 8 og 15 samt de
andre niveauer af deltagelse, der er omhandlet i artikel 15, medregnes de stemmerettigheder,
der er nævnt i artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj
2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en
fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer.
DA
83
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0084.png
2005/68/EF art. 24 (tilpasset)
nyt
A
FDELING
35 – T
AVSHEDSPLIGT
,
OG INFORMATIONSUDVEKSLING
FREMME AF TILSYNSMÆSSIG KONVERGENS
OG
2005/68/EF art. 24 (tilpasset)
Artikel 62
Tavshedspligt
1. Medlemsstaterne fastsætter, at alle, der arbejder for eller har arbejdet for de kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne, samt revisorer og eksperter, der har handlet på de kompetente
⌦
disse
⌫
myndigheders vegne, har tavshedspligt.
Når bortses fra tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen, I medfør af denne
tavshedspligt må fortrolige oplysninger, de modtager
⌦
der modtages af sådanne
personer
⌫
i forbindelse med
⌦
udøvelsen af
⌫
deres hverv, bortset fra tilfælde, der er
omfattet af straffelovgivningen, ikke videregives til andre personer eller myndigheder,
undtagen i summarisk eller sammenfattet form, således at de enkelte
⌦
forsikrings- og
⌫
genforsikringsselskaber ikke kan identificeres.
2. Når et
⌦
forsikrings- eller
⌫
genforsikringsselskab er erklæret konkurs eller er genstand
for tvangslikvidation, kan fortrolige oplysninger, som ikke vedrører tredjepartmand, der er
involveret i forsøg på at redde genforsikringsselskabet, dog videregives under civile retssager
eller handelssager.
2005/68/EF art. 25 (tilpasset)
Artikel 63
Informationsudveksling mellem medlemsstaternes kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndigheder
Artikel 2462 er ikke til hinder for, at de kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i de
forskellige medlemsstater udveksler oplysninger i henhold til de direktiver, der gælder for
genforsikringsselskaber. Disse oplysninger er undergivet den i artikel 2462 omhandlede
tavshedspligt.
2005/68/EF art. 26 (tilpasset)
Artikel 64
Samarbejdsaftaler med tredjelande
Medlemsstaterne kan indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tredjelandes
kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndigheder samt med de i artikel 2866, stk. 1 og 2, omhandlede
myndigheder eller organer i tredjelande, forudsat at de således meddelte oplysninger
⌦
, der
DA
84
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0085.png
meddeles,
⌫
er sikret ved en tavshedspligt, som mindst svarer til den, der er foreskrevet i
denne afdeling. Denne udveksling af oplysninger skal være beregnet til at bruges ved
udførelsen af de pågældende myndigheders eller organers tilsynsopgaver.
2002/83/EF, 2000/64/EF art. 2
og 2005/68/EF art. 26 (tilpasset)
Stammer de oplysningerne
⌦
, som en medlemsstat agter at meddele et tredjeland,
⌫
fra en
anden medlemsstat, kanmå de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente
⌦
denne medlemsstats tilsyns
⌫
myndigheder, som har afgivet dem, og i givet fald
udelukkende til det formål, med henblik på hvilket de nævnte myndigheder gav deres
tilladelse.
2005/68/EF art. 27 (tilpasset)
nyt
Artikel 65
Brug af fortrolige oplysninger
De kompetente
⌦
Tilsyns
⌫
myndigheder, der i henhold til artikel 2462 og
⌦
eller
⌫
2563 modtager fortrolige oplysninger, må kun anvende disse i forbindelse med udøvelsen af
deres hverv
⌦
og til følgende formål
⌫
:
a1)
til undersøgelse af, om betingelserne for adgang til at udøve forsikrings-
⌦
eller
genforsikrings
⌫
virksomhed er opfyldt, og for at lette tilsynet med selskabernes
virksomhed, særlig med hensyn til de forsikringsmæssige hensættelser,
minimumskapitalkravet,
solvenskapitalkravet
og
ledelsessystemet
solvensmargen, administrativ og regnskabsmæssig praksis samt interne
kontrolmekanismer, eller
til pålæggelse af sanktioner
hvis de kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighedernes afgørelser påklages til en højere
administrativ myndighed, eller
i forbindelse med domstolsprøvelse i henhold til artikel 53 eller særbestemmelser i
dette direktiv og andre direktiver, der er vedtaget vedrørende forsikrings- og
genforsikringsselskaber.
2005/68/EF art. 28 (tilpasset)
Artikel 66
Informationsudveksling med andre myndigheder
1.
Artikel 2462 og 2765 er ikke til hinder for
⌦
følgende:
⌫
a)
udveksling af oplysninger inden for samme samme medlemsstat, hvis der
findes to eller flere kompetente
⌦
mellem flere tilsyns
⌫
myndigheder i den
samme medlemsstat,
⌦
med henblik på varetagelsen af deres
tilsynsopgaver
⌫
b2)
c3)
d4)
DA
85
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0086.png
b)
eller medlemsstaterne imellem,
⌦
udveksling af oplysninger, med henblik på
varetagelsen af deres tilsynsopgaver,
⌫
mellem de kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndigheder og
⌦
en eller flere af følgende, der er hjemmehørende i samme
medlemsstat
⌫:
ai)
de myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter og
andre finansieringsinstitutter, samt de myndigheder, der fører tilsyn med
kapitalmarkederne
bii) de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af
forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber og i andre lignende
procedurer, og og
ciii) personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af
forsikringsselskabers,
genforsikringsselskabers
og
andre
finansieringsinstitutters regnskaber,
c)
med henblik på varetagelsen af deres tilsynsopgaver eller med henblik på at
give
de
⌦
udlevering
til
⌫
organer,
der
forvalter
tvangslikvidationsprocedurer eller garantiordninger
⌦
fonde
⌫
, af de
oplysninger, som er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.
⌦Den
i første afsnit, litra b), omhandlede informationsudveksling kan også finde
sted mellem forskellige medlemsstater.
⌫
Oplysninger, som de pågældende myndigheder, organer og personer modtager, er
omfattet af den i artikel 2462 omhandlede tavshedspligt.
2005/68/EF art. 28 (tilpasset)
2.
Uanset bBestemmelserne i artikel 2462-2765
⌦
er ikke til hinder for, at
medlemsstaterne
⌫
kan medlemsstaterne tillade udveksling af oplysninger mellem
de kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne og
⌦
en eller flere af følgende:
⌫
a)
de myndigheder, der fører tilsyn med de organer, der medvirker ved likvidation
og konkursbehandling af forsikrings- eller genforsikringsselskaber og lignende
procedurer eller
de myndigheder, der er ansvarlige for tilsyn med de personer, der står for den
lovpligtige revision af forsikringsselskabers, genforsikringsselskabers,
kreditinstitutters, investeringsselskabers og andre finansieringsinstitutters
regnskaber eller
uafhængige aktuarer, der fører lovpligtigt tilsyn med forsikrings- eller
genforsikringsselskaber, samt de organer, der er ansvarlige for at føre tilsyn
med disse aktuarer.
b)
c)
Medlemsstater, der udnytter muligheden i
⌦
som anvender bestemmelserne i
⌫
første afsnit, kræver mindst, at følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
a) Informationsudvekslingen
⌦
oplysningerne
⌫
skal bruges til udførelse af
de tilsynsopgaver, som er beskrevet i første afsnit.
⌦de ⌫
Ooplysninger, der modtages i denne forbindelse, er underlagt
⌦
skal
underlægges
⌫
den i artikel 2462 omhandlede
⌦
fastsatte
⌫
tavshedspligt.
DA
86
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0087.png
c)
stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden
udtrykkelig tilladelse fra de kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndigheder, som har
videregivet nævnte oplysningerne
⌦
stammer fra
⌫
, og de må kun
videregives til det formål, som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse
til.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke
myndigheder, personer eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til dette
stykke første og andet afsnit.
3.
Uanset Bestemmelserne i artikel 2462-2765
⌦
er ikke til hinder for,
⌫
kan at
medlemsstaterne, med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og
integritet, kan tillade udveksling af oplysninger mellem de kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne og de myndigheder eller organer, der ifølge loven er ansvarlige for at
opspore og efterforske overtrædelser af selskabsretten.
2002/83/EF art. 16, stk. 5,
92/49/EØF art. 16, stk. 5, litra b),
og 2005/68/EF art. 28, stk. 3
(tilpasset)
nyt
Medlemsstater, der udnytter muligheden i
⌦
som anvender bestemmelserne i
⌫
første afsnit, kræver mindst, at følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
oplysningerne skal bruges til
⌦
opsporing og efterforskning som omhandlet
⌫
udførelse af de opgaver, som er beskrevet i første afsnit
⌦
de
⌫
Ooplysninger, der modtages i denne forbindelse, er underlagt
⌦
skal underlægges
⌫
den i artikel 2462 omhandlede fastsatte
tavshedspligt.
stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, må de ikke videregives uden
udtrykkelig tilladelse fra de kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndigheder, som har
videregivet nævnte oplysningerne
⌦
stammer fra
⌫
, og de må kun
videregives til det formål, som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse
til.
c)
Hvis de i første afsnit omhandlede myndigheder eller organer i en medlemsstat
udfører deres opsporings- eller efterforskningsopgaver med bistand fra dertil
bemyndigede, ikke offentligt ansatte, personer, fordi disse er i besiddelse af særlig
sagkundskab, kan den i første afsnit nævnte mulighed for udveksling af oplysninger
udvides til også at gælde sådanne personer på de i andet afsnit fastsatte særlige
betingelser.
Ved anvendelsen af andet afsnit, litra c), meddeler de i første afsnit omhandlede
myndigheder eller organer de kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndigheder, som har
afgivet oplysningerne
⌦
stammer fra
⌫
, hvilke personer oplysningerne vil blive
videregivet til med nøjagtig angivelse af disse personers beføjelser.
4.
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke
myndigheder, personer
eller organer der kan modtage oplysninger i henhold til
stk. 3dette stykke .
DA
87
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0088.png
2002/83/EF art. 16, stk. 7
(tilpasset)
Inden den 31. december 2000 aflægger Kommissionen beretning om anvendelsen af dette
stykke.
2005/68/EF art. 60, stk. 5, litra
b)
8. Stk. 1-7 er ikke til hinder for, at en kompetent myndighed giver:
a)
b)
centralbanker og andre organer med tilsvarende opgaver i deres egenskab af
pengepolitiske myndigheder
eventuelt andre offentlige myndigheder med ansvar for at føre tilsyn med
betalingssystemerne
oplysninger med henblik på udførelsen af deres opgaver eller til hinder for, at de pågældende
myndigheder eller organer sender de kompetente myndigheder de oplysninger, som er
nødvendige for dem i henhold til stk. 4. Oplysninger, der modtages i denne forbindelse, er
underlagt den i denne artikel omhandlede tavshedspligt.
2005/68/EF art. 30 (tilpasset)
Artikel 67
Videregivelse af oplysninger til statslige forvaltninger med ansvar for den finansielle
lovgivning
Uanset Bestemmelserne i artikel 2462 og 6265
⌦
er ikke til hinder for,
⌫
kan at
medlemsstaterne i henhold til lovbestemmelser kan give tilladelse til, at visse oplysninger
meddeles andre enheder i deres centraladministration, som er ansvarlige for lovgivningen
vedrørende tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, investeringsservice og
forsikrings- og genforsikringsselskaber, samt inspektører, som handler på de pågældende
enheders vegne.
Oplysningerne må imidlertid kun gives, såfremt det er nødvendigt af hensyn til
forsigtighedstilsynet. Medlemsstaterne fastsætter dog, at oplysninger, der modtages i henhold
til artikel 2563 og artikel 2866, stk. 1, samt oplysninger, der stammer fra kontrol på stedet, jf.
artikel 1632, aldrig
⌦
kun
⌫
må videregives, i de tilfælde, der er omhandlet i denne artikel,
medmindre
⌦
hvis
⌫
den kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndigheder, der har givet som
oplysningerne
⌦
stammer fra
⌫
, eller den kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i den
medlemsstat, hvor kontrollen på stedet er foretaget, har givet sit deres udtrykkelige samtykke.
DA
88
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0089.png
2005/68/EF art. 29 (tilpasset)
Artikel 68
Videregivelse af oplysninger til centralbanker og pengepolitiske myndigheder
⌦Uden
at dette berører
⌫
Bbestemmelserne i denne afdeling, er ikke til hinder for, at kan
en kompetent myndighed
⌦
tilsynsmyndighederne
⌫
videregiver
⌦
oplysninger til
følgende med henblik på udførelsen af deres opgaver:
⌫
(1)
(2)
centralbanker og andre organer med tilsvarende opgaver i deres egenskab af
pengepolitiske myndigheder og
i givet fald andre offentlige myndigheder med ansvar for at føre tilsyn med
betalingssystemerne oplysninger med henblik på udførelsen af deres opgaver.
De er heller ikke til hinder for, at de pågældende myndigheder eller organer
⌦
kan også
meddele tilsyns
⌫
sender de kompetente myndighederne de oplysninger, som er nødvendige
for dem i henhold til artikel 2765. De oplysninger, som modtages i denne forbindelse, er
underlagt den i denne afdeling omhandlede tavshedspligt.
nyt
Artikel 69
Tilsynsmæssig konvergens
Medlemsstaterne sikrer, at tilsynsmyndighederne deltager i arbejdet i Det Europæiske Udvalg
for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner i overensstemmelse med artikel 2, stk.
2, i Kommissionens afgørelse 2004/6/EF
55
.
2005/68/EF art. 31 (tilpasset)
A
FDELING
46 - R
EVISORERNES OPGAVER
Artikel 70
Revisorernes opgaver
1.
Medlemsstaterne fastsætter som et minimum, at enhver personer, der er autoriseret i
henhold til direktiv 84/253/EØF
56
, og som i et
⌦
forsikrings- eller
⌫
genforsikringsselskab udfører
⌦
foretager den lovpligtige revision
⌫
det hverv,
der er beskrevet omhandlet i artikel 51 i Rådets direktiv 78/660/EØF
57
, artikel 37 i
Rådets direktiv 83/349/EØF eller artikel 31 i direktiv 85/611/EØF
58
, eller udfører
ethvert andet lovpligtigt hverv, har pligt til straks at foretage indberetning til de
EUT L 3 af 7.1.2004, s. 30.
EFT L 126 af 12.5.1984, s. 20.
EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.
EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3.
55
56
57
58
DA
89
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0090.png
kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne om ethvert forhold eller enhver beslutning
vedrørende dette selskab, som vedkommende de har fået kendskab til under
udførelsen af sit hverv, og som kan:
a)
udgøre en materiel overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser,
der omhandler betingelserne for meddelelse af tilladelse, eller som specielt
omhandler forsikrings- eller og genforsikringsselskabers udøvelse af
virksomhed, eller
skade
⌦
forsikrings- eller
⌫
genforsikringsselskabets fortsatte drift, eller
eller
medføre nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold.
nyt
d)
e)
resultere i manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet
resultere i manglende opfyldelse af minimumskapitalkravet.
2005/68/EF art. 31 (tilpasset)
Samme pligt gælder også for en sådan person for så vidt angår
⌦
De i første afsnit
nævnte personer har ligeledes pligt til at indberette
⌫
forhold eller beslutninger,
som vedkommende de måtte få kendskab til som led i udførelsen af et hverv som
beskrevet i første afsnit, der udføres i en virksomhed, som gennem kontrol har
snævre forbindelser med det
⌦
forsikrings- eller
⌫
genforsikringsselskab, i
hvilketn vedkommende de udfører ovennævnte
⌦
det pågældende
⌫
hverv.
95/26/EF art. 5 (tilpasset)
2.
Det forhold, at de personer, der er autoriseret i henhold til direktiv 84/253/EØF, i god
tro videregiver oplysninger til de kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne om
forhold eller beslutninger som omhandlet i stk. 1, betragtes ikke som brud på den
tavshedspligt, som gælder i henhold til aftale kontrakt eller love eller administrative
bestemmelser, og påfører ikke de pågældende personer nogen form for ansvar.
2002/83/EF art. 18 (tilpasset)
b)
c)
⌦KAPITEL
V - UDØVELSE AF LIVSFORSIKRINGS- OG
SKADESFORSIKRINGSVIRKSOMHED
⌫
Artikel 71
Udøvelse af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
1.
Med forbehold af stk. 3 og stk. 7 kan intet selskab få tilladelse i henhold til både
nærværende direktiv og direktiv 73/239/EØF.
⌦Forsikringsselskaber
kan ikke
meddeles
tilladelse
til
udøvelse
af
livsforsikringsvirksomhed
og
skadesforsikringsvirksomhed samtidig.
⌫
DA
90
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0091.png
2.
Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne fastsætte:
a)
at
selskaber,
der
har
fået
tilladelse
⌦
til
udøvelse
af
livsforsikringsvirksomhed
⌫
i henhold til nærværende direktiv, ligeledes kan
få en tilladelse i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 73/239/EØF
⌦
til
udøvelse af skadesforsikringsvirksomhed
⌫
for de risici, der er nævnt i nr. 1
og 2 under punkt A i bilaget I til samme direktiv
at selskaber, der udelukkende har fået tilladelse i henhold til artikel 6 i direktiv
73/239/EØF, udelukkende for de risici, der er nævnt i nr. 1 og 2 under punkt A
i bilaget I til samme direktiv, kan få en tilladelse i henhold til nærværende
direktiv
⌦
til udøvelse af livsforsikringsvirksomhed
⌫
.
b)
⌦De
to former for virksomhed skal dog forvaltes særskilt i overensstemmelse med
artikel 72.
⌫
43.
Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i stk. 2 omhandlede selskaber skal følge de
regnskabsregler, der gælder for
⌦
livs
⌫
forsikringsselskaber med tilladelse i
medfør af dette direktiv, for så vidt angår deres virksomhed som helhed. Indtil der er
sket en samordning på området, kan medlemsstaterne endvidere fastsætte, at for så
vidt angår reglerne for likvidation skal den virksomhed, der vedrører de risici, der er
omhandlet i nr. 1 og 2 under punkt A i bilag I i bilaget til direktiv 73/239/EØF, og
som udøves af
⌦
disse
⌫
de i stk. 2 nævnte selskaber, ligeledes være underlagt de
regler, der gælder for livsforsikringsvirksomhed.
Når et
⌦
skadesforsikrings
⌫
selskab, der udøver de i bilaget til direktiv
73/239/EØF nævnte former for virksomhed, har økonomisk, forretningsmæssig eller
administrativ tilknytning til et
⌦
livs
⌫
forsikringsselskab, der udøver de i
nærværende direktiv omhandlede former for virksomhed, skal de kompetente
myndigheder
⌦
hjemlandenes tilsynsmyndigheder
⌫
i de medlemsstater, på hvis
område de nævnte selskaber har deres hjemsted, påse, at de pågældende selskabers
regnskaber ikke forvanskes ved aftaler, der indgås mellem dem, eller ved nogen
anden ordning, der kan influere på fordelingen af udgifter og indtægter.
Med forbehold af stk. 6 kan de i stk. 2 omhandlede selskaber og sSelskaber, som den
⌦
på
følgende
datoer
udøvede
såvel
livsforsikrings-
som
skadesforsikringsvirksomhed som omhandlet i dette direktiv, kan fortsætte hermed
på betingelse af, at disse former for virksomhed forvaltes særskilt i
overensstemmelse med artikel 72
⌫
:
a)
b)
1. januar 1981, for selskaber, der er meddelt tilladelse godkendt i Grækenland
1. januar 1986, for selskaber, der er meddelt tilladelse godkendt i Spanien og
Portugal
2004/66/EF art. 1 og bilag
c)
1. januar 1995, for selskaber, der er meddelt tilladelse godkendt i Østrig,
Finland og Sverige
54.
35.
DA
91
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0092.png
2006/101/EF art. 1 og bilag pkt.
3, litra b)
d)
1. maj 2004, for selskaber, der er meddelt tilladelse godkendt i Den Tjekkiske
Republik Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen,
Slovenien og Slovakiet, og
2006/101/EF art. 1 og bilag pkt.
3, litra c) (tilpasset)
e)
1. januar 2007, for selskaber, der er meddelt tilladelse godkendt i Bulgarien og
Rumænien og
2002/83/EF (tilpasset)
f)
15. marts 1979 for alle andre selskaber.
udøvede de i dette direktiv og i direktiv 73/239/EØF omhandlede to former for virksomhed
samtidig, fortsætte hermed på betingelse af, at disse former for virksomhed forvaltes særskilt i
overensstemmelse med artikel 19 i nærværende direktiv.
6. En medlemsstat
⌦
Hjemlandet
⌫
kan kræve af forsikringsselskaber, hvis
hjemsted befinder sig på dens område, at de inden for en af
⌦
denne
⌫
medlemsstaten fastsat frist ophører med samtidig udøvelse af
⌦
den livsforsikrings-
og skadesforsikringsvirksomhed
⌫
disse former for virksomhed, som de udøvede
på de i stk. 3 første afsnit nævnte datoer.
7. Bestemmelserne i denne artikel skal tages op til fornyet behandling på grundlag af en
rapport fra Kommissionen til Rådet i lyset af den fremtidige harmonisering af
likvidationsreglerne og under alle omstændigheder senest den 31. december 1999.
2002/83/EF art. 19 (tilpasset)
Artikel 72
Særskilt forvaltning af livsforsikrings- og skadesforsikringsvirksomhed
1.
Den i artikel 18, stk. 3, 71 nævnte særskilte forvaltning skal gennemføres således, at
der sker en adskillelse af den
⌦
livsforsikrings
⌫
virksomhed, der dækkes af dette
direktiv, og den
⌦
skadesforsikrings
⌫
virksomhed., der dækkes af direktiv
73/239/EØF for at:
der ikke sker tilsidesættelse af dDe livs- og skadesforsikredes respektive interesser
⌦
må ikke tilsidesættes
⌫
, og navnlig for at overskuddet hidrørende fra
livsforsikring
⌦
må kun
⌫
kommer de livsforsikrede til gode på samme måde,
som hvis forsikringsselskabet kun udøvede livsforsikringsvirksomhed.
nyt
2.
Uden at dette berører artikel 99 og 125, beregner de i artikel 71, stk. 2 og 5, nævnte
forsikringsselskaber begge følgende størrelser:
DA
92
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0093.png
a)
et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller
genforsikringsvirksomhed på livsforsikringsområdet, der beregnes som om det
pågældende selskab kun udøver denne form for virksomhed, på basis af de i
stk. 6 nævnte særskilte regnskaber
et teoretisk minimumskapitalkrav i relation til deres forsikrings- eller
genforsikringsvirksomhed på skadesforsikringsområdet, der beregnes som om
det pågældende selskab kun udøver denne form for virksomhed, på basis af de i
stk. 6 nævnte særskilte regnskaber.
b)
3.
Som et minimum dækker de i artikel 71, stk. 2 og 5, nævnte forsikringsselskaber
følgende ved hjælp af et tilsvarende beløb i anerkendte basiskapitalelementer:
a)
b)
det teoretiske minimumskapitalkrav inden for livsforsikring
det teoretiske minimumskapitalkrav inden for skadesforsikring.
2002/83/EF art. 19 (tilpasset)
nyt
dDe
⌦
i første afsnit nævnte
⌫
finansielle minimumsforpligtelser, navnlig den
solvensmargin, der
⌦
kræves opfyldt i relation til livsforsikringsvirksomhed eller
skadesforsikringsvirksomhed, må
⌫
påhviler en af virksomhedsformerne enten i
henhold til dette direktiv eller i henhold til direktiv 73/239/EØF, ikke bæres af den
anden form for virksomhed.
4.
Når de
⌦
de i stk. 3 omhandlede
⌫
finansielle minimumsforpligtelser er opfyldt på
de i første afsnit, andet led, fastsatte betingelser, og forudsat at den kompetente
myndighed
⌦
tilsynsmyndighederne
⌫
underrettes herom, kan selskabet
til
dækning af det i artikel 99 omhandlede solvenskapitalkrav
dog anvende de
eksplicitte, endnu disponible
anerkendte egenkapitalelementer,
der fortsat står
til rådighed for bestanddele af solvensmargenen til den ene eller anden form for
virksomhed.
De kompetente myndigheder
⌦
Tilsynsmyndighederne
⌫
skal ved gennemgang af
de to virksomhedsformers resultaterne
⌦
af både livsforsikrings- og
skadesforsikringsvirksomheden
⌫
påse, at bestemmelserne i
⌦
stk. 1
⌫
dette
stykke overholdes.
a) Regnskabet skal føres således, at det
⌦
særskilt
⌫
fremgår, hvorledes resultatet
for hver af de to former for virksomhed,
⌦
henholdsvis
⌫
livsforsikring og
skadesforsikring, er opnået. Med henblik herpå opdeles sSamtlige indtægter, (bl.a.
præmier, indbetalinger fra reassurandørergenforsikringsselskaber, finansielt udbytte),
og udgifter, (bl.a. forsikringsydelser, supplerende forsikringsmæssige hensættelser
hensættelser til tekniske reserver, reassurancegenforsikringspræmier, og
driftsudgifter til forsikringsvirksomheden), opdeles på forskellige konti alt efter deres
oprindelse. Poster, der er fælles for de to virksomhedsformer, opføres
⌦
i
regnskabet
⌫
efter
en
fordelingsnøgle,
der
skal
godkendes
af
⌦
tilsynsmyndighederne
⌫
den kompetente tilsynsmyndighed.
b) Forsikringsselskaberne skal udarbejder på grundlag af regnskabet udarbejde et
dokument,
⌦
hvori
⌫
de basiskapitalelementer, der medgår til dækning af hvert
af de teoretiske minimumskapitalkrav som omhandlet i stk. 2,
 ⌦
er klart
identificeret
⌫
hvoraf det klart fremgår, hvilke bestanddele hver af
5.
56.
DA
93
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0094.png
solvensmargenerne består af i overensstemmelse med artikel 27
⌦
97, stk. 5
⌫
i
nærværende direktiv og med artikel 16, stk. 1, i direktiv 73/239/EØF.
37.
Såfremt solvensmargenen for den ene af virksomhedsformerne
de
basiskapitalelementer, der henføres til en af virksomhedsformerne,
ikke er
tilstrækkelige, skal de kompetente myndigheder træffer
⌦
tilsynsmyndighederne
⌫
over for denne virksomhedsform træffe de
⌦
i dette direktiv fastsatte
⌫
foranstaltninger, som er fastlagt i det for denne gældende direktiv, uanset hvilke
resultater der er opnået af den anden virksomhedsform.
Som en undtagelse fra stk. 1
⌦
3
⌫
, første andet afsnit, andet led, kan disse
foranstaltninger gå ud på at tillade overførsel
af eksplicitte anerkendte
basiskapitalelementer
fra den ene virksomhedsform til den anden.
nyt
KAPITEL VI – REGLER VEDRØRENDE
VÆRDIANSÆTTELSE AF AKTIVER OG PASSIVER,
FORSIKRINGSMÆSSIGE HENSÆTTELSER,
EGENKAPITAL, SOLVENSKAPITALKRAVET,
MINIMUMSKAPITALKRAVET OG INVESTERINGER
A
FDELING
1 –
VÆRDIANSÆTTELSE AF AKTIVER OG PASSIVER
Artikel 73
Værdiansættelse af aktiver og passiver
1.
Medlemsstaterne sikrer, at medmindre andet gælder, værdiansætter forsikrings- og
genforsikringsselskaber deres aktiver og passiver som følger:
a)
b)
aktiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne handles mellem
vidende og samtykkende parter på markedsvilkår
passiver værdiansættes til det beløb, for hvilket de kunne overføres eller
afvikles mellem vidende og samtykkende parter på markedsvilkår.
Ved værdiansættelsen af passiver foretages ingen justering for at tage hensyn til
forsikrings- eller genforsikringsselskabets kreditværdighed.
2.
Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser, hvori den fastlægger de
metoder og antagelser, der skal benyttes i forbindelse med den i stk. 1 nævnte
værdiansættelse af aktiver og passiver.
DA
94
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0095.png
F
ORANSTALTNINGER
,
SOM HAR TIL FORMÅL AT ÆNDRE IKKE
-
VÆSENTLIGE
ELEMENTER AF DIREKTIVET
,
HERUNDER VED SUPPLERING AF DET
,
VEDTAGES
EFTER DEN I ARTIKEL
313,
STK
. 3,
NÆVNTE FORSKRIFTSPROCEDURE MED
KONTROL
.A
FDELING
2 - R
EGLER VEDRØRENDE FORSIKRINGSMÆSSIGE
HENSÆTTELSER
Artikel 74
Almindelige bestemmelser
1.
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber afsætter
forsikringsmæssige hensættelser til dækning af alle deres forsikrings- og
genforsikringsforpligtelser over for forsikringstagere og andre begunstigede af
forsikrings- eller genforsikringsaftaler.
Forsikringsmæssige hensættelser beregnes på basis af deres aktuelle afståelsesværdi.
Beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser skal tage udgangspunkt i og være
i overensstemmelse med oplysninger fra de finansielle markeder og almindeligt
tilgængelige oplysninger om forsikringstekniske risici (markedskonformitet).
Forsikringsmæssige hensættelser beregnes på forsigtig, troværdig og objektiv vis.
Artikel 75
Beregning af forsikringsmæssige hensættelser
1.
2.
Værdien af forsikringsmæssige hensættelser svarer til summen af et bedste skøn og
en risikomargen, jf. artikel 2 og 3.
Det bedste skøn svarer til det sandsynlighedsvægtede gennemsnit af fremtidige
cash flows, hvor der tages hensyn til tidsværdien (forventet nutidsværdi af fremtidige
cash flows) beregnet ved hjælp af den relevante risikofri rentekurve.
Beregningen af det bedste skøn baseres på løbende og troværdige oplysninger og
realistiske antagelser og foretages ved hjælp af adækvate aktuarmæssige metoder og
statistiske teknikker.
Den cash flow-fremskrivning, der benyttes ved beregningen af det bedste skøn, skal
tage hensyn til den likviditetstilførsel og det likviditetsforbrug, der er nødvendigt for
at honorere forsikrings- og genforsikringsforpligtelser frem til afløb.
Det bedste skøn beregnes brutto, dvs. uden fradrag af beløb, der kan tilbagekræves i
henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles. Disse beløb beregnes
særskilt i overensstemmelse med artikel 79.
3.
Risikomargenen beregnes på en måde, der gør det muligt at sikre, at værdien af de
forsikringsmæssige hensættelser svarer til det beløb, som forsikrings- og
genforsikringsselskaber kan forventes at få behov for for at overtage og honorere
forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager særskilte værdiansættelser af det
bedste skøn og risikomargenen.
2.
3.
4.
4.
DA
95
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0096.png
Når
de
fremtidige
cash flows
forbundet
med
forsikrings-
eller
genforsikringsforpligtelser også kan beregnes ved hjælp af finansielle instrumenter,
for hvilke der findes en direkte observerbar markedsværdi, bestemmes værdien af
forsikringsmæssige hensættelser på basis af markedsværdien af disse finansielle
instrumenter. I det tilfælde stilles der ikke krav om særskilte beregninger af det
bedste skøn og risikomargenen.
5.
Når forsikrings- og genforsikringsselskaber værdiansætter det bedste skøn og
risikomargenen særskilt, beregner de risikomargenen med udgangspunkt i
omkostningerne forbundet med at stille anerkendt egenkapital svarende til
solvenskapitalkravet
til
rådighed
til
støtte
for
forsikrings-
og
genforsikringsforpligtelserne frem til afløb.
Den sats, der benyttes til at bestemme omkostningerne forbundet med at stille den
pågældende anerkendte egenkapital til rådighed (kapitalomkostningssats), er den
samme for alle forsikrings- og genforsikringsselskaber.
Den kapitalomkostningssats, der benyttes, svarer til den supplerende sats i forhold til
den relevante risikofri rente, som et forsikrings- eller genforsikringsselskab med et
beløb i anerkendt egenkapital som fastsat i afdeling 3 svarende til
solvenskapitalkravet, vil pådrage sig for at være i besiddelse af denne egenkapital.
Artikel 76
Andre elementer, der skal tages med i betragtning ved beregning af forsikringsmæssige
hensættelser
Foruden bestemmelserne i artikel 75 tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til
følgende elementer ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser:
(1)
(2)
(3)
alle
udgifter
forbundet
genforsikringsforpligtelser
med
honoreringen
af
forsikrings-
og
inflation, inkl. inflationseffekten for udgifter og erstatningskrav
alle betalinger til forsikringstagere og begunstigede, inkl. de fremtidige diskretionære
bonusbeløb, som forsikrings- og genforsikringsselskaber forventes at tilbyde, hvad
enten disse betalinger skyldes en aftalegaranti eller ej, medmindre de falder ind under
artikel 89.
Artikel 77
Værdiansættelse af finansielle garantier og aftalebestemte optioner indeholdt i forsikrings- og
genforsikringsaftaler
Ved beregningen af deres forsikringsmæssige hensættelser tager forsikrings- og
genforsikringsselskaber hensyn til værdien af finansielle garantier og eventuelle optioner
indeholdt i deres forsikrings- og genforsikringsaftaler.
Alle antagelser, der formuleres af forsikrings- og genforsikringsselskaber med hensyn til
sandsynligheden for, at forsikringstagerne vil udnytte deres aftalebestemte optioner, herunder
betalingsafbrydelser og tilbagekøb, skal være realistiske og baseret på løbende og troværdige
oplysninger. Antagelserne skal enten eksplicit eller implicit tage hensyn til de potentielle
følger af fremtidige ændringer i de finansielle og ikke-finansielle vilkår for udnyttelsen af
disse optioner.
DA
96
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0097.png
Artikel 78
Segmentering
Forsikrings-
og
genforsikringsselskaber
segmenterer
deres
forsikrings-
og
genforsikringsforpligtelser i homogene risikogrupper og mindst efter branche, når de beregner
deres forsikringsmæssige hensættelser.
Artikel 79
Beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles
Ved beregningen af beløb, der kan tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special
purpose vehicles, overholder forsikrings- og genforsikringsselskaber bestemmelserne i artikel
74-78.
Ved beregningen af beløb, der kan kræves tilbagebetalt i henhold til genforsikringsaftaler og
special purpose vehicles, tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til
tidsforskellen mellem tilbagebetalinger og direkte betalinger.
Resultatet af denne beregning justeres for at tage hensyn til forventede tab som følge af
misligholdelse fra modpartens side. Denne justering bygger på en vurdering af
sandsynligheden for misligholdelse og det gennemsnitlige tab som følge deraf ("loss-given-
default").
Artikel 80
Datakvalitet og anvendelse af en individuel tilgang til beregning af forsikringsmæssige
hensættelser
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører interne processer
og procedurer til sikring af, at de data, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige
hensættelser er hensigtsmæssige, komplette og nøjagtige.
Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke råder over en tilstrækkelig mængde data af
tilfredsstillende kvalitet til at kunne anvende en pålidelig aktuarmæssig metode på en
delmængde af deres forsikrings- og genforsikringsforpligtelser eller de beløb, der kan
tilbagekræves i henhold til genforsikringsaftaler og special purpose vehicles, kan de fra sag til
sag vælge, hvordan de vil beregne det bedste skøn.
Artikel 81
Sammenligning med hidtidige erfaringer
Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører processer og procedurer til at sikre, at de
bedste skøn og de antagelser, der ligger til grund for beregningen af de bedste skøn,
regelmæssigt sammenlignes med deres hidtidige erfaringer.
Når sammenligningen afslører systematiske forskelle mellem de hidtidige erfaringer og
forsikrings- og genforsikringsselskabets beregninger af bedste skøn, foretager selskabet de
nødvendige justeringer af de aktuarmæssige metoder eller antagelser, der benyttes.
DA
97
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0098.png
Artikel 82
Forsikringsmæssige hensættelser af en passende størrelse
Efter anmodning fra tilsynsmyndighederne påviser forsikrings- og genforsikringsselskaber, at
deres forsikringsmæssige hensættelser er af passende størrelse, at de benytter anvendelige og
relevante metoder, og at de underliggende statistiske data er tilstrækkelige.
Artikel 83
Forøgelse af de forsikringsmæssige hensættelser
Såfremt beregningen af forsikrings- og genforsikringsselskabers forsikringsmæssige
hensættelser ikke er i overensstemmelse med artikel 74-81, kan tilsynsmyndighederne
forlange, at forsikrings- og genforsikringsselskaberne afsætter større forsikringsmæssige
hensættelser, således at de svarer til det i henhold til disse artikler fastsatte niveau.
Artikel 84
Gennemførelsesforanstaltninger
Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser for at præcisere følgende:
a)
b)
c)
de aktuarmæssige metoder og statistiske teknikker til beregning af det bedste skøn
som omhandlet i artikel 75, stk. 2
den relevante risikofri rentekurve, der skal anvendes ved beregning af det bedste
skøn som omhandlet i artikel 75, stk. 2
de tilfælde, hvor de forsikringsmæssige hensættelser skal beregnes som en helhed
eller som summen af et bedste skøn og en risikomargen, og de metoder, der skal
anvendes, når de forsikringsmæssige hensættelser beregnes som en helhed
de metoder og antagelser, der skal benyttes ved beregning af risikomargenen,
herunder bestemmelse af den anerkendte egenkapital, der er nødvendig for at kunne
dække forsikrings- og genforsikringsforpligtelser, og kalibrering af
kapitalomkostningssatsen
de brancher, som forsikrings- og genforsikringsforpligtelser skal fordeles på med
henblik på beregning af de forsikringsmæssige hensættelser
de standarder, der skal overholdes for at sikre, at de data, der benyttes ved
beregningen af forsikringsmæssige hensættelser, er hensigtsmæssige, komplette og
nøjagtige, og de tilfælde, hvor en individuel tilgang til beregningen af de
forsikringsmæssige hensættelser vil være hensigtsmæssig
de metoder, der skal anvendes ved beregning af den i artikel 79 nævnte justering, der
tjener til at indregne det forventede tab som følge af modpartens misligholdelse
eventuelt de forenklede metoder og teknikker, der kan benyttes ved beregning af
forsikringsmæssige hensættelser for at sikre, at de i litra a) nævnte aktuarmæssige
metoder og statistiske teknikker står i et rimeligt forhold til arten, kompleksiteten og
omfanget af de risici, som forsikrings- og genforsikringsselskaber påtager sig.
d)
e)
f)
g)
h)
DA
98
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0099.png
Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet,
herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte
forskriftsprocedure med kontrol.
A
FDELING
3 -
EGENKAPITAL
U
NDERAFDELING
1 – B
ESTEMMELSE AF EGENKAPITAL
Artikel 85
Egenkapital
Egenkapitalen består af summen af basiskapitalen som omhandlet i artikel 86 og den
supplerende kapital som omhandlet i artikel 87.
Artikel 86
Basiskapital
Basiskapitalen består af følgende:
1)
2)
det beløb, hvormed værdien af aktiver overstiger værdien af passiver som værdiansat
i henhold til artikel 73 og afdeling 2
ansvarlig lånekapital.
Beløbet i nr. 1) reduceres med værdien af egne aktier, der ejes direkte af forsikrings- eller
genforsikringsselskabet.
Artikel 87
Supplerende kapital
1.
Den supplerende kapital består af andre kapitalelementer end basiskapitalen, som kan
benyttes til dækning af tab.
Den supplerende kapital kan omfatte følgende elemter, forudsat at de ikke er en del
basiskapitalen.
a)
b)
c)
ikke-indbetalt aktiekapital eller garantikapital, jf. artikel 90.
remburser
andre tilsagn modtaget af forsikrings- og genforsikringsselskaber.
Ved gensidige og gensidiglignende foreninger med variable bidrag kan den
supplerende kapital også omfatte fremtidige fordringer, som selskabet kan have på
sine medlemmer i form af krav om ekstrabidrag i det pågældende regnskabsår.
2.
Når der er blevet indbetalt eller indkaldt supplerende kapital, behandles denne som et
aktiv og ophører med at udgøre en del den supplerende kapital.
DA
99
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0100.png
Artikel 88
Tilsynsmyndighedernes godkendelse af den supplerende kapital
1.
2.
De supplerede kapitalelementer, der tages med i betragtning ved beregning af
egenkapitalen, skal først godkendes af tilsynsmyndighederne.
For hvert supplerende kapitalelement
godkendelse på en vurdering af følgende:
a)
b)
baserer
tilsynsmyndighederne
deres
de berørte modparters status for så vidt angår deres evne og villighed til at
betale
muligheden for at inddrive midlerne i betragtning af det pågældende elements
juridiske form samt de forhold, der kunne lægge hindringer i vejen for
indkrævningen af kapitalelementet
eventuelle oplysninger om udfaldet af forsikrings- og genforsikringsselskabers
tidligere indkaldelser af supplerende kapital.
c)
3.
Det beløb, som hvert supplerende kapitalelement udgør, svarer til kapitalelementets
nominelle værdi, medmindre en af følgende betingelser er opfyldt:
a)
b)
kapitalelementet har ikke en nominel værdi eller har en maksimal nominel
værdi
den nominelle værdi afspejler ikke kapitalelementets tabsabsorbernde evne.
I disse tilfælde baseres beregningen af det beløb, der skal tages med i betragtning ved
bestemmelsen af den supplerende kapital, på forsigtige og realistiske antagelser.
4.
Tilsynsmyndighederne skal godkende følgende:
a)
b)
enten et monetært beløb for hvert supplerende kapitalelement
eller en metode til beregning af størrelsen af hvert supplerende kapitalelement,
i hvilket tilfælde tilsynsmyndighedernes godkendelse af det ved hjælp af denne
metode fastsatte beløb gives for et bestemt tidsrum.
Artikel 89
Overskudskapital
For så vidt den nationale lovgivning tillader det, betragtes realiseret fortjeneste, der optræder
som overskudskapital i de lovpligtige årsregnskaber, ikke som forsikrings- eller
genforsikringspassiver, så længe denne overskudskapital kan benyttes til dækning af
eventuelle tab og ikke er afsat til udlodning til forsikringstagerne og de begunstigede.
Artikel 90
Ikke indbetalt aktiekapital eller garantikapital
Så snart den er blevet indkaldt, behandles ikke indbetalt aktiekapital og garantikapitalkapital
som et aktiv.
Så længe ikke indbetalt aktiekapital og garantikapital ikke er blevet indkaldt, behandles den
som et tilsagn og falder ind under artikel 87.
DA
100
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0101.png
Artikel 91
Gennemførelsesforanstaltninger
1.
Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser for at præcisere følgende:
a)
b)
kriterierne for tilsynsmyndighedernes godkendelse som omhandlet i artikel 88
behandlingen af kapitalinteresser som omhandlet i artikel 219, stk. 2, tredje
afsnit, i finansierings- og kreditinstitutter med henblik på beregningen af
egenkapitalen.
Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet,
herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte
forskriftsprocedure med kontrol.
2.
De i stk. 1, litra b), nævnte kapitalinteresser i finansierings- og kreditinstitutter
omfatter følgende:
a)
kapitalinteresser, som forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder i:
i)
ii)
b)
kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4, nr. 1)
og 5), i direktiv 2006/48/EF
investeringsselskaber eller finansieringsinstitutter som defineret i artikel
4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2004/39/EF
efterstillede fordringer og de i artikel 63 og artikel 64, stk. 3, i direktiv
2006/48/EF
omhandlede
instrumenter,
som
forsikrings-
og
genforsikringsselskaber besidder i de i litra a) definerede institutter og
selskaber, i hvilke de har kapitalinteresser.
U
NDERAFDELING
2 – K
LASSIFICERING AF EGENKAPITAL
Artikel 92
Karakteristika, der benyttes til opdeling af egenkapital i tiers
Egenkapitalelementer opdeles i tre tiers efter følgende kriterier:
1)
i tilfælde af likvidation tilbagebetales elementet ikke til ejeren, før alle andre
forpligtelser er opfyldt, herunder forsikrings- og genforsikringsforpligtelser over for
forsikringstagere og de af forsikrings- og genforsikringsaftaler begunstigede personer
(efterstillelse)
elementets samlede beløb, og ikke kun en del heraf, kan benyttes til at absorbere tab i
tilfælde af likvidation (tabsabsorbering)
elementet er tilgængeligt, eller kan kræves indkaldt, til at absorbere tab, såvel på
going concern-basis som i tilfælde af likvidation (permanent tilgængeligt)
elementet har ingen løbetid eller har en løbetid, der er tilstrækkelig i forhold til
varigheden af selskabets forsikrings- og genforsikringsforpligtelser (varighed)
elementet er ikke behæftet med obligatoriske faste gebyrer og krav om eller
tilskyndelser til indløsning af det nominelle beløb og ej heller behæftet med andre
byrder (gebyrfrihed).
2)
3)
4)
5)
DA
101
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0102.png
Artikel 93
Hovedkriterier for opdelingen i tiers
1.
2.
Basiskapitalelementer klassificeres som tier 1-kapital, når de bærer kendetegnene i
artikel 92, nr. 1)-3), og i vidt omfang kendetegnene i nr. 4) og 5) i samme artikel.
Basiskapitalelementer klassificeres under tier 2, når de bærer kendetegnene i artikel
92, nr. 1) og 2), og i vidt omfang kendetegnene i nr. 4) og 5) i samme artikel.
Supplerende kapitalelementer klassificeres som tier 2-kapital, når de bærer
kendetegnene i artikel 92, nr. 1)-3), og i vidt omfang kendetegnene i nr. 4) og 5) i
samme artikel.
3.
Basiskapitalelementer og supplerende kapitalelementer, der ikke falder ind under stk.
1 og 2, klassificeres som tier 3-kapital.
Artikel 94
Opdeling af egenkapital i tiers
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og
egenkapitalelementer efter kriterierne i artikel 93.
genforsikringsselskaber
opdeler
deres
Med henblik herpå henviser forsikrings- og genforsikringsselskaber i givet fald til listen over
egenkapitalelementer i artikel 96, stk. 1, litra c).
Når et egenkapitalelement ikke optræder på denne liste, vurderes og klassificeres det af
forsikrings- og genforsikringsselskaberne i overensstemmelse med stk. 1. Denne vurdering
skal godkendes af tilsynsmyndighederne.
Artikel 95
Klassificering af specifikke egenkapitalelementer
Med henblik på dette direktiv gælder følgende klassificeringer, jf. dog artikel 94 og artikel 96,
stk. 1, litra c):
1)
2)
overskudskapital, der falder ind under artikel 89, klassificeres som tier 1-kapital
remburser udstedt af og garantier stillet af kreditinstitutter, der har modtaget
tilladelse i henhold til direktiv 2006/48/EF, som forvaltes af et uafhængigt
forvaltningsselskab til fordel for forsikringskreditorer, klassificeres som tier 2-kapital
fordringer, som P&I-klubber (Protection and Indemnity Associations) kan gøre
gældende over for deres medlemmer i form af indkaldelse af supplerende bidrag
inden for de pågældende regnskabsår, klassificeres som tier 2-kapital.
Artikel 96
Gennemførelsesforanstaltninger
1.
Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser for at præcisere følgende:
a)
opdelingen af tiers i sub-tiers, når dette er nødvendigt for at sikre
egenkapitalens overordnede kvalitet og konsistensen på tværs af sektorer
3)
DA
102
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0103.png
b)
de kriterier, der skal benyttes til klassificering af egenkapitalelementer i de i
litra a) nævnte sub-tiers på basis af de karakteristika, der er beskrevet i artikel
92
en liste over de egenkapitalelementer, der anses at opfylde kriterierne i artikel
93 og i litra b) i dette stykke, og som samtidig for hvert enkelt
egenkapitalelement indeholder en præcis beskrivelse af de karakteristika, der
har begrundet den pågældende klassificering
de metoder, som tilsynsmyndighederne skal benytte, når de godkender
vurderingen og klassificeringen af egenkapitalelementer, der ikke optræder på
den i litra c) nævnte liste.
c)
d)
Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet,
herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte
forskriftsprocedure med kontrol.
2.
Kommissionen tager regelmæssigt den i stk. 1, litra c), nævnte liste op til revision og
opdaterer den i givet fald i lyset af markedsudviklingen.
U
NDERAFDELING
3 – A
NERKENDELSE AF EGENKAPITAL
Artikel 97
Krav og grænseværdier gældende for tier 1, tier 2 og tier 3
1.
For så vidt angår solvenskapitalkravet gælder følgende beløbsmæssige grænser for
tier 2-kapitalelementer og tier 3-kapitalelementer:
a)
for at sikre, at andelen af tier 1-kapitalelementer, der indgår i den anerkendte
egenkapital, beløbsmæssigt udgør mere end en tredjedel af den samlede
anerkendte egenkapital, må de anerkendte tier 2-kapitalelementer plus de
anerkendte tier 3-elementer beløbsmæssigt højst udgøre det dobbelte af tier 1-
elementerne
for at sikre, at andelen af tier 3-kapitalelementer, der indgår i den anerkendte
egenkapital, beløbsmæssigt udgør mindre end en tredjedel af den samlede
anerkendte egenkapital, må de anerkendte tier 3-kapitalelementer højst udgøre
halvdelen af tier 1-elementerne og de anerkendte tier 2-kapitalelementer.
b)
2.
For så vidt angår minimumskapitalkravet gælder det, at for at sikre, at andelen af
tier 1-kapitalelementer, der indgår i den anerkendte basiskapital, udgør mere end
halvdelen af den samlede anerkendte basiskapital, begrænses de
basiskapitalelementer, der kan medgå til dækning af minimumskapitalkravet, og som
er klassificeret under tier 2, til summen af alle tier 1-kapitalelementer.
Når der er indført sub-tiers i overensstemmelse med artikel 96, stk. 1, litra a), gælder
der særlige beløbsmæssige grænser for de egenkapitalelementer, der klassificeres
under disse sub-tiers.
Den anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet som fastsat i artikel
99 svarer til summen af tier 1-kapitalelementer, de anerkendte tier 2-kapitalelementer
og de anerkendte tier 3-kapitalelementer.
3.
4.
DA
103
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0104.png
5.
Den anerkendte egenkapital til dækning af minimumskapitalkravet som fastsat i
artikel 125 svarer til summen af tier 1-kapitalelementer og de anerkendte
basiskapitalelementer, der er klassificeret under tier 2.
Artikel 98
Gennemførelsesforanstaltninger
Kommissionen vedtager gennemførelsesforanstaltninger for at præcisere de specifikke
grænser for sub-tiers, når der er blevet indført sådanne.
Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet,
herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte
forskriftsprocedure med kontrol.
A
FDELING
4 - S
OLVENSKAPITALKRAV
U
NDERAFDELING
1 – A
LMINDELIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE
SOLVENSKAPITALKRAVET VED ANVENDELSE AF STANDARDFORMLEN ELLER EN
INTERN MODEL
Artikel 99
Almindelige bestemmelser
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder anerkendt
egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet.
Solvenskapitalkravet beregnes enten i overensstemmelse med
underafdeling 2 eller ved hjælp af en intern model, jf. underafdeling 3.
Artikel 100
Beregning af solvenskapitalkravet
1.
2
3.
Solvenskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med stk. 2-5.
Solvenskapitalkravet beregnes ud fra den antagelse, at selskabet vil udøve sin
virksomhed som en going concern.
Solvenskapitalkravet kalibreres på en sådan måde, at der tages hensyn til de
kvantificerbare risici, som et forsikrings- eller genforsikringsselskab udsættes for.
Med hensyn til den eksisterende virksomhed skal det dække uforudsete tab.
Det skal svare til den Value-at-Risk, der knytter sig til et forsikrings- eller
genforsikringsselskabs basiskapital ved et konfidensniveau på 99,5 % over en
periode på et år.
4.
Solvenskapitalkravet dækker mindst følgende risici:
a)
b)
c)
d)
forsikringsrisiko inden for skadesforsikring
forsikringsrisiko inden for livsforsikring
forsikringsrisiko inden for sygeforsikring
markedsrisiko
standardformlen
i
DA
104
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0105.png
e)
f)
kreditrisiko
operationel risiko
Den i første afsnit, litra f), nævnte operationelle risiko omfatter juridisk risiko, men
ikke risici, der følge af strategiske beslutninger, eller omdømmerisiko.
5
Ved beregning af solvenskapitalkravet tager forsikrings- og genforsikringsselskaber
hensyn til virkningen af risikoreduktionsteknikker, forudsat at kreditrisikoen og
andre risici forbundet med anvendelsen af sådanne teknikker er korrekt afspejlet i
solvenskapitalkravet.
Artikel 101
Beregningshyppighed
1.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner solvenskapitalkravet mindst en
gang om året og indberetter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber sikrer, at de besidder anerkendt egenkapital,
der dækker det senest indberettede solvenskapitalkrav.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kontrollerer til stadighed deres anerkendte
egenkapital og solvenskapitalkravet.
Hvis et forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil afviger væsentligt fra de
antagelser, der lå til grund for det senest indberettede solvenskapitalkrav,
genberegner selskabet øjeblikkeligt sit solvenskapitalkrav og indberetter det til
tilsynsmyndighederne.
2.
Når der er tegn på, at forsikrings- eller genforsikringsselskabets risikoprofil har
ændret sig væsentligt siden den dato, hvor solvenskapitalkravet sidst blev indberettet,
kan tilsynsmyndighederne forlange, at selskabet genberegner solvenskapitalkravet.
U
NDERAFDELING
2 – S
OLVENSKAPITALKRAV
-
STANDARDFORMEL
Artikel 102
Standardformlens sammensætning
1.
a)
b)
c)
2.
Solvenskapitalkravet udgør summen af følgende:
det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 103
kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 105
den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers
og de udskudte skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 106.
Med henblik på beregning af solvenskapitalkravet vedtager Kommissionen
gennemførelsesforanstaltninger, hvori der fastlægges en standardformel i
overensstemmelse med principperne i artikel 103-107.
Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet,
herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte
forskriftsprocedure med kontrol.
DA
105
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0106.png
Artikel 103
Det primære solvenskapitalkrav
1.
Det primære solvenskapitalkrav består af risikomoduler, der aggregeres i
overensstemmelse med punkt 1 i bilag IV.
Det består mindst af følgende risikomoduler:
a)
b)
c)
d)
e)
2.
forsikringsrisiko inden for skadesforsikring
forsikringsrisiko inden for livsforsikring
forsikringsrisiko inden for særlig sygeforsikring
markedsrisiko
modpartsrisiko.
Med henblik på stk. 1, litra a)-c), henføres forsikrings- og genforsikringsforretninger
til det forsikringsrisikomodul, der bedst afspejler de underliggende risicis tekniske
karakter.
De korrelationskoefficienter, der benyttes til den i stk. 1 nævnte aggregering af
risikomoduler, samt kalibreringen af kapitalkravet for hvert risikomodul skal
resultere i et samlet solvenskapitalkrav, der overholder principperne i artikel 100.
Hvert af de i stk. 1 nævnte risikomoduler kalibreres ved hjælp af en Value-at-Risk-
værdi med et konfidensniveau på 99,5 % over en periode på et år.
Der tages i givet fald hensyn til virkningerne af diversificeringen i hvert
risikomoduls arkitektur.
3.
4.
5.
Der benyttes samme arkitektur og specifikationer for alle forsikrings- og
genforsikringsselskabers risikomoduler, både med hensyn til det primære
solvenskapitalkrav og eventuelle forenklede beregninger som omhandlet i artikel
107.
For så vidt angår katastroferisici kan der i givet fald benyttes geografiske
specifikationer ved beregning af risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og
særlig sygeforsikring.
Inden for rammerne af standardformlens arkitektur kan forsikrings- og
genforsikringsselskaber, med tilsynsmyndighedernes godkendelse, erstatte en
delmængde af parametrene med parametre, der er specifikke for det pågældende
selskab, ved beregning af risikomodulerne livsforsikring, skadesforsikring og særlig
sygeforsikring.
Disse parametre kalibreres på basis af det pågældende selskabs interne data eller
data, der er direkte relevante for et pågældende selskabs virksomhed, ved hjælp af
standardmetoder.
Før de giver deres godkendelse, verificerer tilsynsmyndighederne, at de anvendte
data er præcise og relevante.
6.
7.
DA
106
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0107.png
Artikel 104
Beregning af det primære solvenskapitalkrav
1.
2.
Det primære solvenskapitalkrav beregnes i overensstemmelse med stk. 2-6.
Forsikringsrisikomodulet for skadesforsikring afspejler den risiko, der følger af
tegningen af skadesforsikringer, i relation til de risici, der er dækket, og de processer,
der anvendes i forbindelse med udøvelsen af denne virksomhed.
Det skal tage hensyn til usikkerheden omkring forsikrings- og
genforsikringsselskabers resultater i betragtning af deres eksisterende forsikrings- og
genforsikringsforpligtelser.
Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 2 i bilag IV, som en kombination af
kapitalkravene for mindst følgende undermoduler:
a)
tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af
forsikringsforpligtelser som følge af ændringer i timingen, frekvensen og
alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen og størrelsen af
skadeserstatninger (non-life
premium and reserve risk)
tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af
forsikringsforpligtelser som følge af betydelig usikkerhed omkring
antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til ekstreme eller
usædvanlige begivenheder (non-life
catastrophe risk).
b)
3.
Forsikringsrisikomodulet for livsforsikring afspejler den risiko, der følger af
tegningen af livsforsikringer, i relation til de risici, der er dækket, og de processer,
der anvendes i forbindelse med udøvelsen af denne virksomhed.
Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 3 i bilag IV, som en kombination af
kapitalkravene for mindst følgende undermoduler:
a)
tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af
forsikringsforpligtelser som følge af ændringer i niveauet for eller tendensen
eller volatiliteten i dødelighedsintensiteten, hvor en stigning i
dødelighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af
forsikringsforpligtelser (mortality
risk)
tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af
forsikringsforpligtelser som følge af ændringer i niveauet for eller tendensen
eller
volatiliteten
i
dødelighedsintensiteten,
hvor
et
fald
i
dødelighedsintensiteten resulterer i en stigning i værdien af
forsikringsforpligtelser (longevity
risk)
tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af
forsikringsforpligtelser som følge af ændringer i niveauet for eller tendensen
eller volatiliteten i invaliditets-, sygdoms- og morbiditetsintensiteten (disability
– morbidity risk)
tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af
forsikringsforpligtelser som følge af ændringer i niveauet for eller tendensen
eller volatiliteten i udgifterne til honorering af forsikrings- og
genforsikringsaftaler (life
expense risk)
b)
c)
d)
DA
107
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0108.png
e)
tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af
forsikringsforpligtelser som følge af ændringer i niveauet for eller tendensen
eller volatiliteten i de revisionssatser, der anvendes på annuiteter, der skyldes
lovændringer eller en forandring i den forsikredes sundhedstilstand (revision
risk)
tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af
forsikringsforpligtelser som følge af ændringer i niveauet for eller volatiliteten
i antallet af betalingsafbrydelser og tilbagekøb (lapse
risk)
tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af
forsikringsforpligtelser som følge af betydelig usikkerhed omkring
antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til ekstreme eller
usædvanlige begivenheder (life
catastrophe risk).
f)
g)
4.
Når der udøves sygeforsikringsvirksomhed på samme tekniske grundlag som
livsforsikringsvirksomhed, jf. artikel 213, skal risikomodulet "særlig sygeforsikring"
afspejle den risiko, der følger af tegningen af sygeforsikringsaftaler grundet de risici,
der er dækket, og de processer, der anvendes i forbindelse med udøvelsen af denne
virksomhed.
Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 4 i bilag IV, som en kombination af
kapitalkravene for mindst følgende undermoduler:
a)
tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af
forsikringsforpligtelser som følge af ændringer i niveauet for eller tendensen
eller volatiliteten i udgifterne til honorering af forsikrings- og
genforsikringsaftaler (health
expense risk)
tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af
forsikringsforpligtelser som følge af ændringer i timingen, frekvensen og
alvoren af forsikrede begivenheder og i timingen af og størrelsen af
skadeserstatninger på hensættelsestidspunktet (health
premium and reserve
risk)
tabsrisiko eller risiko for en negativ udvikling i værdien af
forsikringsforpligtelser som følge af betydelig usikkerhed omkring
antagelserne vedrørende præmier og hensættelser relateret til udbrud af større
epidemier og den usædvanlige akkumulering af risici under sådanne ekstreme
omstændigheder (health
epidemic risk).
b)
c)
5.
Markedsrisikomodulet skal afspejle den risiko, der følger af volatiliteten i
markedsprisen på finansielle instrumenter, der har indflydelse på værdien af
selskabets aktiver og passiver. Det skal på korrekt vis afspejle det strukturelle
misforhold mellem aktiver og passiver, navnlig med hensyn til deres løbetid.
Det beregnes, i overensstemmelse med punkt 5 i bilag IV, som en kombination af
kapitalkravene for mindst følgende undermoduler:
a)
den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har
over for ændringer i rentekurven eller over for volatiliteten i rentesatser
(interest
rate risk)
den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har
over for ændringer i niveauet for eller volatiliteten i markedskursen på aktier
(equity
risk)
b)
DA
108
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0109.png
c)
den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har
over for ændringer i niveauet for eller volatiliteten i markedsprisen på fast
ejendom (property
risk)
den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har
over for ændringer i niveauet for eller volatiliteten i kreditspreads i forhold til
den risikofri rentekurve (spread
risk)
den følsomhed, som værdien af aktiver, passiver og finansielle instrumenter har
over for ændringer i niveauet for eller volatiliteten i valutakurser (currency
risk)
andre risici for et forsikrings- eller genforsikringsselskab hidrørende fra enten
manglende diversificering af selskabets aktiver eller en betydelig risiko for, at
en enkelt værdipapiremittent eller en gruppe af indbyrdes forbundne emittenter
misligholder forpligtelser (market
risk concentrations).
d)
e)
f)
6.
Modpartsrisikomodulet skal afspejle potentielle tab som følge af, at forsikrings- og
genforsikringsselskabers modparter og debitorer uventet misligholder deres
forpligtelser eller mister kreditværdighed over de efterfølgende tolv måneder.
Modpartsrisikomodulet
skal
omfatte
risikoreducerende
aftaler
såsom
genforsikringsaftaler, securitisationer og derivater, tilgodehavender hos mæglere
samt ethvert andet engagement, der ikke falder ind under risikomodulet
"spread risk".
For hver modpart skal modpartsrisikomodulet tage hensyn til den samlede
modpartsrisiko, som forsikrings- eller genforsikringsselskabet løber i forhold til den
pågældende modpart, uanset hvilken juridisk form selskabets forpligtelser over for
modparten antager.
Artikel 105
Kapitalkrav til dækning af operationel risiko
1.
Kapitalkravet til dækning af operationel risiko skal stå i forhold til de operationelle
risici, der ikke allerede er taget hensyn til i de risikomoduler, der er nævnt i artikel
103. Dette krav kalibreres i overensstemmelse med artikel 100, stk. 3.
I forbindelse med livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af
forsikringstagerne, skal beregningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko
tage hensyn til de årlige udgifter, der følger af disse forsikringsforpligtelser.
I forbindelse med andre forsikrings- og genforsikringstransaktioner end de i stk. 2
nævnte skal beregningen af kapitalkravet til dækning af operationel risiko tage
hensyn til mængden af sådanne transaktioner udtrykt i præmieindtægter og de
forsikringsmæssige hensættelser, der rådes over til opfyldelse af disse forsikrings- og
genforsikringsforpligtelser. I dette tilfælde må kapitalkravet til dækning af
operationel risiko ikke overstige 30 % af det primære solvenskapitalkrav forbundet
med disse forsikrings- og genforsikringsforpligtelser.
2.
3.
DA
109
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0110.png
Artikel 106
Justering for de forsikringsmæssige hensættelsers og de udskudte skatters tabsabsorberende
evne
Den justering, der foretages for at tage hensyn til de forsikringsmæssige hensættelsers og de
udskudte skatters tabsabsorberende evne, jf. artikel 102, stk. 1, litra c), skal afspejle den
potentielle kompensation for uforudsete tab via en samtidig reduktion i de forsikringsmæssige
hensættelser og udskudte skatter.
Justeringen skal tage hensyn til den risikoreducerende virkning af fremtidige diskretionære
ydelser fra livsforsikringsaftaler, i det omfang forsikrings- og genforsikringsselskaber kan
påvise, at en reduktion af sådanne ydelser kan benyttes til at dække eventuelle uforudsete tab,
når de opstår. Den risikoreducerende virkning af fremtidige diskretionære ydelser kan ikke
være større end summen af forsikringsmæssige hensættelser og udskudte skatter forbundet
med disse fremtidige diskretionære ydelser.
Med henblik på stk. 2 sammenlignes værdien af fremtidige diskretionære ydelser under
ugunstige omstændigheder med værdien af sådanne ydelser i henhold til de antagelser, der
danner grundlag for beregningen af bedste skøn.
Artikel 107
Forenklinger af standardformlen
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan foretage en forenklet beregning for et bestemt
undermodul eller risikomodul, når arten, omfanget og kompleksiteten af de risici, de står
overfor, berettiger det, og når det vil være uforholdsmæssigt strengt at forlange, at alle
forsikrings- og genforsikringsselskaber skal anvende standardformlen.
Forenklede beregninger kalibreres i overensstemmelse med artikel 100, stk. 3.
Artikel 108
Gennemførelsesforanstaltninger
1.
Med det formål at sikre en identisk behandling af alle forsikrings- og
genforsikringsselskaber, der beregner solvenskapitalkravet ved hjælp af
standardformlen, eller for at tage højde for markedsudviklingen vedtager
Kommissionen gennemførelsesforanstaltninger, hvori præciseres følgende:
a)
de undermoduler, der er nødvendige for mere præcist at dække de risici, der
falder ind under de forskellige risikomoduler, der er nævnt i artikel 103, og
efterfølgende opdateringer
de metoder, antagelser og standardparametre, der skal benyttes ved
beregningen af de forskellige risikomoduler og undermoduler i det primære
solvenskapitalkrav, jf. artikel 103 og 104
korrelationsparametrene
de metoder og antagelser, der, når forsikrings- og genforsikringsselskaber
benytter risikoreduktionsmetoder, skal benyttes til at vurdere ændringer i det
pågældende selskabs risikoprofil og til at tilpasse beregningen af
solvenskapitalkravet hertil
b)
c)
d)
DA
110
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0111.png
e)
f)
g)
de kvalitative kriterier, som de i litra d) nævnte risikoreduktionsteknikker skal
opfylde for at sikre, at risikoen reelt er blevet overført til en tredjepart
de metoder og parametre, der skal benyttes til vurdering af kapitalkravet til
dækning af operationel risiko som omhandlet i artikel 105
den metode, der skal benyttes til beregning af justeringen for de
forsikringsmæssige hensættelsers tabsabsorberende evne som omhandlet i
artikel 106
den delmængde af standardparametre inden for risikomodulerne livsforsikring,
skadesforsikring og særlig sygeforsikring, som kan erstattes af
selskabsspecifikke parametre som omhandlet i artikel 103, stk. 7
de
standardmetoder,
som
skal
anvendes
af
forsikrings-
og
genforsikringsselskaber til beregning af de litra h) nævnte selskabsspecifikke
parametre, og alle de kriterier, der skal være opfyldt for at sikre, at de anvendte
data er komplette, nøjagtige og hensigtsmæssige, inden tilsynsmyndighederne
kan give deres godkendelse
de forenklede beregninger, der kan benyttes i forbindelse med bestemte
undermoduler og risikomoduler, og de kriterier, som forsikrings- og
genforsikringsselskaber skal opfylde for at være berettiget til at benytte hver af
disse forenklede beregninger, jf. artikel 107.
h)
i)
j)
Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet,
herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte
forskriftsprocedure med kontrol.
2.
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesforanstaltninger for at fastlægge
kvantitative begrænsninger og kriterier for anerkendelse af aktiver med det formål at
dække risici, der ikke i tilstrækkelig grad er dækket af et undermodul. Disse
gennemførelsesforanstaltninger finder anvendelse på de aktiver, der medgår til
dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, dog ikke aktiver med relation til
livsforsikringsaftaler, hvor investeringsrisikoen bæres af forsikringstagerne.
Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet,
herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte
forskriftsprocedure med kontrol.
U
NDERAFDELING
3 –
SOLVENSKAPITALKRAV
–
KOMPLETTE OG PARTIELLE
INTERNE MODELLER
Artikel 109
Almindelige bestemmelser vedrørende godkendelse af komplette og partielle interne modeller
1.
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kan beregne
solvenskapitalkravet ved hjælp af en af tilsynsmyndighederne godkendt komplet eller
partiel intern model.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan benytte partielle interne modeller til
beregning af et eller flere af følgende elementer:
a)
et eller flere risikomoduler eller undermoduler, der indgår i det primære
solvenskapitalkrav som fastsat i artikel 103 og 104
2.
DA
111
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0112.png
b)
c)
kapitalkravet til dækning af operationel risiko, jf. artikel 105
den i artikel 106 omhandlede justering.
Der kan endvidere benyttes partielle modeller på enten hele forsikrings- og
genforsikringsselskabets virksomhed eller blot på et eller flere større
forretningsområder.
3.
Når de ansøger om godkendelse, vedlægger forsikrings- og genforsikringsselskaber
som et minimum bevis for, at den interne model opfylder kravene i artikel 117-122.
Når ansøgningen om godkendelse vedrører en partiel intern model, tilpasses kravene
i artikel 117-122 for at tage hensyn til modellens begrænsede anvendelsesområde.
4.
5.
Tilsynsmyndighederne tager stilling til ansøgningen senest seks måneder fra
modtagelsen af den fuldstændige ansøgning.
Tilsynsmyndighederne godkender kun ansøgningen, hvis de har sikkerhed for, at det
pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs systemer til overvågning og
styring af risici er tilfredsstillende, og navnlig at den interne model lever op til
kravene i stk. 3.
Hvis tilsynsmyndighederne beslutter at afvise ansøgningen om tilladelse til at benytte
en intern model, skal denne beslutning ledsages af en begrundelse.
I en periode på to år efter modtagelsen af tilsynsmyndighedernes tilladelse til at
benytte en intern model forelægger forsikrings- og genforsikringsselskaber
tilsynsmyndighederne et skøn over solvenskapitalkravet beregnet ved hjælp af
standardformlen som omhandlet i underafdeling 2.
Artikel 110
Særlige bestemmelser vedrørende godkendelse af partielle interne modeller
1.
En partiel intern model godkendes kun af tilsynsmyndighederne, hvis den opfylder
betingelserne i artikel 109 og følgende supplerende betingelser:
a)
b)
modellens begrænsede anvendelsesområde er behørigt begrundet af det
pågældende selskab
det solvenskapitalkrav, der følger af modellen, afspejler bedre selskabets
risikoprofil og er navnlig i overensstemmelse med principperne i underafdeling
1
modellens arkitektur er i overensstemmelse med principperne i underafdeling
1, således at den kan integreres fuldstændigt i standardformlen til beregning af
solvenskapitalkravet.
6.
7.
c)
2.
Når de vurderer en ansøgning om tilladelse til at benytte en partiel intern model, der
kun dækker visse undermoduler af et givet risikomodul eller nogle af forsikrings-
eller genforsikringsselskabets forretningsområder inden for et bestemt risikomodul
eller dele af begge to, kan tilsynsmyndighederne forlange, at de pågældende
forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger en realistisk overgangsplan med
henblik på udvidelse af modellens anvendelsesområde.
Overgangsplanen skal indeholde en beskrivelse af, hvordan forsikrings- eller
genforsikringsselskaber agter at udvide modellens anvendelsesområde til andre
undermoduler eller forretningsområder, med det formål at sikre, at modellen dækker
DA
112
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0113.png
hovedparten af deres forsikringsvirksomhed med relation til dette specifikke
risikomodul.
Artikel 111
Gennemførelsesforanstaltninger
Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser for at præcisere følgende:
1)
2)
proceduren for godkendelse af en intern model
de justeringer, der skal foretages af de i artikel 117-122 fastsatte normer for at tage
hensyn til den partielle interne models begrænsede anvendelsesområde.
Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet,
herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte
forskriftsprocedure med kontrol.
Artikel 112
Politik for ændring af komplette og partielle interne modeller
Som led i den indledende proces med henblik på godkendelse af deres interne modeller aftaler
forsikrings- og genforsikringsselskaber sammen med tilsynsmyndighederne, hvilken politik
der skal følges ved ændring af modellen. Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan ændre
deres interne model i overensstemmelse med denne politik.
Den fastlagte politik skal indeholde en specifikation af mindre og større ændringer af den
interne model.
Større ændringer af den interne model samt ændringer af den valgte politik kræver altid en
forhåndsgodkendelse fra tilsynsmyndighedernes side, jf. artikel 109.
Mindre ændringer af den interne model kræver ikke forhåndsgodkendelse, så længe de er i
overensstemmelse med den fastlagte politik.
Artikel 113
Administrations- og ledelsesorganets ansvarsområde
Et forsikrings- eller genforsikringsselskabs administrations- eller ledelsesorgan skal godkende
den ansøgning, der indgives til tilsynsmyndighederne om godkendelse af den interne model
som omhandlet i artikel 109, samt alle ansøgninger om godkendelse af efterfølgende større
ændringer af modellen.
Administrations- eller ledelsesorganet er ansvarlig for indførelsen af systemer, der sikrer, at
den interne model til stadighed fungerer korrekt.
Artikel 114
Returnering til standardformlen
Efter at have modtaget godkendelse i overensstemmelse med artikel 109 vender forsikrings-
og genforsikringsselskaber kun tilbage til beregning af solvenskapitalkravet ved hjælp af
DA
113
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0114.png
standardformlen som omhandlet i underafdeling 2 i behørigt begrundede tilfælde og efter
godkendelse fra tilsynsmyndighederne.
Artikel 115
Den interne models manglende overholdelse af de gældende bestemmelser
1.
Hvis forsikrings- og genforsikringsselskaber, efter at have modtaget
tilsynsmyndighedernes tilladelse til at benytte en intern model, ophører med at
overholde betingelserne i artikel 117-122, forelægger de enten tilsynsmyndighederne
en plan for, hvordan de agter at sikre overholdelse af disse betingelser inden for en
rimelig frist, eller de påviser, at konsekvenserne af den manglende overholdelse af
betingelserne er uvæsentlige.
Hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet undlader at gennemføre den i stk. 1
nævnte plan, kan tilsynsmyndighederne kræve, at selskabet igen begynder at beregne
solvenskapitalkravet i overensstemmelse med standardformlen som omhandlet i
underafdeling 2.
Artikel 116
Betydelige afvigelser fra de antagelser, der ligger til grund for solvenskapitalkravet
Såfremt det er uhensigtsmæssigt at beregne solvenskapitalkravet i overensstemmelse med
standardformlen som omhandlet i underafdeling 2, fordi de pågældende forsikrings- og
genforsikringsselskabers risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund
for solvenskapitalkravet, kan tilsynsmyndighederne ved begrundet afgørelse forlange, at de
pågældende selskaber benytter en intern model til beregning af solvenskapitalkravet eller de
relevante risikomoduler, der indgår heri.
Artikel 117
Brugstest
Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser, at deres interne model er almindeligt anvendt
og spiller en vigtig rolle som led i:
1)
deres ledelsessystem som omhandlet i artikel 41-49, særlig:
a)
b)
deres risikostyringssystem
beslutningsprocesser
som
omhandlet
i
artikel
43
og
deres
2.
deres processer til vurdering og allokering af økonomisk kapital og
solvenskapital, inkl. den i artikel 44 nævnte vurdering
Forsikrings- og genforsikringsselskaber påviser endvidere, at den hyppighed, hvormed
solvenskapitalkravet beregnes ved hjælp af den interne model, stemmer overens med den
hyppighed, hvormed de benytter deres interne model til de andre formål, der er nævnt i stk. 1.
Administrations- eller ledelsesorganet er ansvarligt for at sikre, at den interne models
arkitektur og funktionsmåde til stadighed er hensigtsmæssig, og at den interne model på
passende vis afspejler det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs risikoprofil.
DA
114
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0115.png
Artikel 118
Statistiske kvalitetsstandarder
1.
2.
Den interne metode og navnlig beregningen af
sandsynlighedsfordeling skal overholde kriterierne i stk. 2-9.
den
forventede
De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling,
baseres på passende aktuarmæssige og statistiske teknikker og skal stemme overens
med de metoder, der benyttes til beregning af forsikringsmæssige hensættelser.
De metoder, der benyttes til beregning af den forventede sandsynlighedsfordeling,
baseres på aktuelle og troværdige oplysninger og realistiske antagelser.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber skal være i stand til over for
tilsynsmyndighederne at begrunde de antagelser, der danner grundlag for deres
interne model.
3.
Til den interne model benyttes nøjagtige, komplette og hensigtsmæssige data.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber ajourfører de data, der benyttes ved
beregningen af den forventede sandsynlighedsfordeling mindst en gang om året.
4.
Der foreskrives ingen bestemt metode til beregning af den forventede
sandsynlighedsfordeling.
Uanset hvilken beregningsmetode der vælges, skal den interne metodes evne til at
rangere risici være tilstrækkelig til at sikre, at den er almindeligt anvendt og spiller
en vigtig rolle som led i forsikrings- og genforsikringsselskabers ledelsessystem,
særlig deres risikostyringssystemer, beslutningsprocesser og kapitalallokering i
overensstemmelse med artikel 117.
Den interne metode dækker alle væsentlige risici, som forsikrings- og
genforsikringsselskaber er udsat for. Som et minimum dækker komplette interne
modeller de risici, der er nævnt i artikel 100, stk. 4.
5.
Med hensyn til diversifikationseffekter kan forsikrings- og genforsikringsselskaber i
deres interne model tage højde for indbyrdes afhængigheder inden for
risikokategorier og på tværs af risikokategorier, forudsat at tilsynsmyndighederne er
overbevist om, at det system, der benyttes til måling af disse diversifikationseffekter,
er fyldestgørende.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til fulde tage hensyn til effekten af
risikoreduktionsteknikker i deres interne model, så længe der i den interne model
tages passende højde for kreditrisikoen og andre risici forbundet med brugen af
risikoreduktionsteknikker.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber foretager i deres interne model en præcis
vurdering af de særlige risici forbundet med finansielle garantier og eventuelle
aftaleklausuler, når disse er af væsentlig karakter. De vurderer også risiciene
forbundet med både de klausuler, som forsikringstageren kan gøre brug af, og de
aftaleklausuler, som forsikrings- og genforsikringsselskaberne kan gøre brug af. Med
henblik herpå tager de hensyn til de potentielle følger af fremtidige ændringer i de
finansielle og ikke-finansielle vilkår for udnyttelsen af disse klausuler.
6.
7.
DA
115
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0116.png
8.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan i deres interne model tage hensyn til de
foranstaltninger, som ledelsen med rimelighed kan forventes at træffe under bestemte
omstændigheder.
I det i første afsnit nævnte tilfælde tager det pågældende selskab højde for den tid,
der er nødvendig for gennemførelsen af sådanne foranstaltninger.
9.
I deres interne model tager forsikrings- og genforsikringsselskaber hensyn til alle
forventede udbetalinger til forsikringstagere og begunstigede, hvad enten
forsikringsaftalen indeholder er garanti for disse udbetalinger eller ej.
Artikel 119
Kalibreringsstandarder
1.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber kan til brug for deres interne model benytte
en anden tidshorisont og et andet risikomål end det, der er fastsat i artikel 100, stk. 3,
forudsat at de resultater, der fremkommer ved brug af den interne model, kan
benyttes af de pågældende selskaber til beregning af solvenskapitalkravet på en
måde, der sikrer forsikringstagerne og de begunstigede et beskyttelsesniveau
svarende til det, der er fastsat i artikel 100.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber udleder om muligt og på basis af den i
artikel 100, stk. 3, nævnte Value-at-Risk-værdi solvenskapitalkravet direkte af den
forventede sandsynlighedsfordeling, der fremkommer ved hjælp af selskabernes
interne modeller.
Når forsikrings- og genforsikringsselskaber ikke kan udlede solvenskapitalkravet
direkte af den forventede sandsynlighedsfordeling, der fremkommer ved hjælp af den
interne model, kan tilsynsmyndighederne tillade, at der benyttes approksimative
størrelser til beregning af solvenskapitalkravet, så længe de pågældende selskaber
kan godtgøre over for tilsynsmyndighederne, at forsikringstagerne er sikret et
beskyttelsesniveau svarende til det, der er angivet i artikel 100.
Tilsynsmyndighederne kan kræve, at forsikrings- og genforsikringsselskaber kører
deres interne modeller på relevante referenceporteføljer og benytter antagelser, der
bygger på eksterne snarere end interne data, med det formål at verificere
kalibreringen af den interne model og kontrollere, at dens specifikationer er i
overensstemmelse med den almindeligt accepterede praksis på markedet.
Artikel 120
Fordeling af overskud og tab
2.
3.
4.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber undersøger mindst en gang om året årsagerne og
kilderne til overskud og tab inden for hvert større forretningsområde.
De påviser, hvordan den kategorisering af risici, der benyttes i den interne model, forklarer
årsagerne og kilderne til overskud og tab. Kategoriseringen af risici og fordelingen af
overskud og tab skal afspejle forsikrings- og genforsikringsselskabernes risikoprofil.
DA
116
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0117.png
Artikel 121
Valideringsstandarder
Forsikrings- og genforsikringsselskaber validerer regelmæssigt deres interne modeller og
kontrollerer i den forbindelse, hvordan den interne model fungerer, og om
modelspecifikationerne fortsat er hensigtsmæssige, og de sammenligner modellens resultater
med de hidtidige erfaringer.
Modelvalideringsprocessen omfatter en effektiv statistisk proces til validering af den interne
model, som gør det muligt for forsikrings- og genforsikringsselskaber at påvise over for
tilsynsmyndighederne, at de beregnede kapitalkrav er tilstrækkelige.
De statistiske metoder, der benyttes, tjener ikke blot til at kontrollere, om den forventede
sandsynlighedsfordeling er i overensstemmelse med de hidtil registrerede tab, men også til at
kontrollere, om den er i overensstemmelse med alle nye data og oplysninger med relation
hertil.
Modelvalideringsprocessen omfatter en analyse af den interne models stabilitet og især en
afprøvning af modelresultaternes følsomhed over for ændringer i de centrale underliggende
antagelser. Den omfatter også en vurdering af, om de data, der benyttes i den interne model,
er præcise, komplette og hensigtsmæssige.
Artikel 122
Dokumentationsstandarder
Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for den interne models
arkitektur og operationelle detaljer.
Dokumentation skal vise, at modellen overholder bestemmelserne i artikel 117-121.
Dokumentationen skal indeholde en detaljeret beskrivelse af den teori, de antagelser og det
matematiske og empiriske grundlag, den interne model bygger på.
Dokumentationen skal indeholde oplysninger om tilfælde, hvor modellen ikke fungerer
effektivt.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber fremlægger dokumentation for alle større ændringer
af deres interne model, jf. artikel 112.
Artikel 123
Eksterne modeller og data
Anvendelse af en model eller data hentet hos en tredjepart kan ikke begrunde en fritagelse fra
en hvilken som helst af de betingelser, som en intern model skal opfylde i henhold til artikel
117-122.
DA
117
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0118.png
Artikel 124
Gennemførelsesforanstaltninger
Kommissionen vedtager gennemførelsesforanstaltninger til artikel 117-123 med henblik på at
sikre en harmoniseret tilgang til brugen af interne modeller i hele Fællesskabet og fremme en
bedre vurdering af forsikrings- og genforsikringsselskabers risikoprofil og ledelse.
Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet,
herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte
forskriftsprocedure med kontrol.
A
FDELING
5 - M
INIMUMSKAPITALKRAV
Artikel 125
Almindelige bestemmelser
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber besidder anerkendt
basiskapital til dækning af minimumskapitalkravet.
Artikel 126
Beregning af minimumskapitalkravet
1.
Minimumskapitalkravet beregnes i overensstemmelse med følgende principper:
a)
b)
det beregnes på en klar og simpel måde og på en sådan måde, at beregningen
kan gøres til genstand for en revision.
minimumskapitalkravet svarer til et beløb i anerkendt basiskapital, under
hvilket forsikringstagere og begunstigede ville blive udsat for et uacceptabelt
højt risikoniveau, hvis forsikrings- eller genforsikringsselskabet fik tilladelse til
at fortsætte sin virksomhed
minimumskapitalkravet kalibreres til den Value-at-Risk, der knytter sig til et
forsikrings- eller genforsikringsselskabs basiskapital ved et konfidensniveau på
80-90 % over en periode på et år
den absolutte nedre grænse for minimumskapitalkravet er 1 000 000 EUR for
skadesforsikrings- og genforsikringsselskaber og 2 000 000 EUR for
livsforsikringsselskaber.
c)
d)
2.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber beregner minimumskapitalkravet mindst
hvert kvartal og indberetter resultatet af denne beregning til tilsynsmyndighederne.
Artikel 127
Gennemførelsesforanstaltninger
Kommissionen vedtager gennemførelsesforanstaltninger, hvori præciseres, hvordan det i
artikel 125 og 126 nævnte minimumskapitalkrav beregnes.
DA
118
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0119.png
Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet,
herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte
forskriftsprocedure med kontrol.
Artikel 128
Overgangsbestemmelser vedrørende overholdelse af minimumskapitalkravet
Uanset artikel 136 gælder det, at når et forsikrings- og genforsikringsselskab overholder den
obligatoriske solvensmargen, der er nævnt i artikel 28 i direktiv 2002/83/EF, artikel 16a i
direktiv 73/239/EØF og artikel 37-39 i direktiv 2005/68/EF, på den i artikel 318 fastsatte dato,
men ikke er i besiddelse af tilstrækkelig anerkendt basiskapital til dækning af
minimumskapitalkravet, skal det pågældende selskab overholde artikel 125 inden for et år fra
den i artikel 318 fastsatte dato.
Hvis det pågældende selskab ikke overholder artikel 125 inden for den i stk. 1 fastsatte frist,
tilbagekaldes selskabets tilladelse i overensstemmelse med de procedurer, der gælder i
henhold til national ret.
A
FDELING
6 - I
NVESTERINGER
Artikel 129
Forsigtighedsprincip
1.
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber investerer alle
deres aktiver i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet som beskrevet i stk. 2,
3 og 4.
Med hensyn til den samlede aktivportefølje investerer forsikrings- og
genforsikringsselskaber kun i aktiver og instrumenter, hvortil der knytter sig risici,
som det pågældende selskab kan overvåge, forvalte og kontrollere på korrekt vis.
Alle aktiver, og navnlig dem, der medgår til dækning af minimumskapitalkravet og
solvenskapitalkravet, investeres på en måde, der garanterer den samlede porteføljes
sikkerhed, kvalitet, likviditet og rentabilitet.
De aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, investeres
også på en måde, der passer til arten og varigheden af forsikrings- og
genforsikringsforpligtelserne. Disse aktiver investeres på en måde, der tjener
forsikringstagernes og de begunstigedes interesser bedst.
I tilfælde af en interessekonflikt sikrer forsikringsselskaberne eller den enhed, der
forvalter deres aktivportefølje, at investeringen foretages på en måde, der tjener
forsikringstagernes og de begunstigedes interesser bedst.
3.
Uden at dette berører stk. 2, finder andet, tredje og fjerde afsnit i dette stykke
anvendelse i forbindelse med aktiver med relation til livsforsikringsaftaler, hvor
investeringsrisikoen bæres af forsikringstagerne.
Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til værdien af andele i et
investeringsinstitut som defineret i direktiv 85/611/EØF eller til værdien af aktiver,
der indgår i en intern fond, der indehaves af forsikringsselskaber, og som
sædvanligvis er opdelt i andele, dækkes de forsikringsmæssige hensættelser
2.
DA
119
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0120.png
vedrørende disse ydelser så tæt som muligt af disse andele eller, hvor der ikke
foreligger andele, af disse aktiver.
Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale er direkte knyttet til et aktieindeks eller en
anden referenceværdi end de i andet afsnit nævnte, dækkes de forsikringsmæssige
hensættelser vedrørende disse ydelser så tæt som muligt enten af de andele, som
anses for at repræsentere referenceværdien, eller, hvor der ikke foreligger andele, af
aktiver med passende sikkerhed og omsættelighed, som så tæt som muligt svarer til
de aktiver, som den pågældende referenceværdi er baseret på.
Når de i andet og tredje afsnit nævnte ydelser omfatter en garanti for et
investeringsafkast eller et andet garanteret udbytte, er de aktiver, der medgår til
dækning af de tilsvarende supplerende forsikringsmæssige hensættelser, omfattet af
bestemmelserne i stk. 4.
4.
Uden at dette berører stk. 2, finder andet til femte afsnit i dette stykke anvendelse i
forbindelse med andre aktiver end dem, der er omfattet af stk. 3.
Brug af derivater er mulig i det omfang, de bidrager til at mindske
investeringsrisiciene eller bidrager til en mere effektiv forvaltning af porteføljen.
Investering i aktiver, der ikke kan omsættes på et reguleret finansielt marked, holdes
på et forsigtigt niveau.
Aktiverne diversificeres således, at der undgås dels en excessiv satsning på et
bestemt aktiv, en bestemt emittent, en bestemt koncern eller et bestemt geografisk
område, dels en excessiv akkumulering af risici i porteføljen som helhed.
Investeringer i aktiver, der er udstedt af den samme emittent eller af emittenter, der
tilhører den samme koncern, må ikke udsætte forsikringsselskabet for en excessiv
risikokoncentration.
Artikel 130
Investeringsfrihed
1.
2.
Medlemsstaterne kræver ikke, at forsikrings- og genforsikringsselskaber skal
investere i bestemte kategorier af aktiver.
Medlemsstaterne stiller ikke krav om forudgående godkendelse eller systematisk
anmeldelse af investeringsbeslutninger truffet af et forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller dets investeringsforvalter.
Artikel 131
Lokalisering af aktiver og forbud mod pantsætning af aktiver
1.
Med hensyn til forsikringsrisici, der består i Fællesskabet, sikrer medlemsstaterne, at
de aktiver, der medgår til dækning af forsikringsmæssige hensættelser med relation
til disse risici, er lokaliseret i Fællesskabet. Medlemsstaterne kræver ikke, at
forsikringsselskaber lokaliserer disse aktiver i en bestemt medlemsstat.
Med hensyn til fordringer i henhold til genforsikringsaftaler mod selskaber, der har
opnået tilladelse i henhold til dette direktiv, eller som har hovedsæde i et tredjeland,
hvis solvensregler betragtes som ækvivalente i overensstemmelse med artikel 169,
DA
120
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0121.png
stiller medlemsstaterne ikke krav om, at de aktiver, der medgår til dækning af disse
fordringer, skal være lokaliseret i Fællesskabet.
2002/83/EF art. 1, stk. 1
(tilpasset)
⌦Kravet
vedrørende lokaliseringen af aktiver som omhandlet i første afsnit skal
ikke forstås som et
⌫
aktivernes lokalisering:
tilstedeværelse i en medlemsstat af
aktiver, i fast ejendom eller andet end fast ejendom uden at der stilles krav om, at
aktiver i andet end fast ejendom deponeres, eller om, at aktiver i fast ejendom
undergives sådanne rådighedsbegrænsende foranstaltninger som tinglysning;.
aAktiver, der består i fordringer, anses som lokaliseret i den medlemsstat, hvor de
kan indfries.
2005/68/EF art. 32, stk. 2
(tilpasset)
2.
Medlemsstaterne må ikke
⌦
, med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige
hensættelser,
⌫
bevare eller indføre en ordning med bruttohensættelserreserver,
som indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke optjente præmier og
udestående
erstatningshensættelser,
hvis
genforsikreren
⌦
genforsikringsselskabet
⌫
er et
⌦
forsikrings- eller
⌫
genforsikringsselskab,
der har opnået tilladelse i overensstemmelse med dette direktiv, eller et
forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i overensstemmelse med direktiv
73/239/EØF eller 2002/83/EF.
nyt
Artikel 132
Gennemførelsesforanstaltninger
For at sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv kan Kommissionen vedtage
gennemførelsesforanstaltninger til præcisering af følgende:
a)
b)
identifikation, måling og kontrol af risici i forbindelse med investeringer i relation til
artikel 129, stk. 2, første afsnit
identifikation, måling og kontrol af risici i forbindelse med investeringer i de
derivater og aktiver, der er omhandlet i artikel 129, stk. 4, andet afsnit.
Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet,
herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte
forskriftsprocedure med kontrol.
DA
121
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0122.png
2002/83/EF
KAPITEL 2
BESTEMMELSER ANGÅENDE FORSIKRINGSMÆSSIGE
HENSÆTTELSER OG DERES OPFØRELSE
92/49/EØF art. 17
Artikel 15
1. Hjemlandet pålægger ethvert forsikringsselskab at afsætte
forsikringsmæssige hensættelser i forhold til dets samlede virksomhed.
tilstrækkelige
Størrelsen af disse forsikringsmæssige hensættelser opgøres efter de regler, der er fastsat i
direktiv 91/674/EØF.
2005/68/EF art. 57, nr. 3
2. Hjemlandet skal kræve, at alle forsikringsselskaber dækker de forsikringsmæssige
hensættelser og udjævningshensættelser, der er nævnt i artikel 15a i dette direktiv, gennem
kongruens, jf. artikel 6 i direktiv 88/357/EØF. Med hensyn til risici, der befinder sig inden for
Fællesskabet, skal disse aktiver placeres inden for Fællesskabet. Medlemsstater kan ikke
kræve, at forsikringsselskaber placerer deres aktiver i en bestemt medlemsstat. Hjemlandet
kan dog tillade en lempelse af bestemmelserne om placering af aktiver.
3. Medlemsstaterne må ikke med henblik på afsættelse af forsikringsmæssige hensættelser
bevare eller indføre en ordning med bruttoreserver, som indebærer, at genforsikreren skal
stille aktiver som sikkerhed for ikke optjente præmier og udestående erstatningshensættelser,
hvis genforsikreren er et genforsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse
med direktiv 2005/68/EF, eller et forsikringsselskab, der er meddelt tilladelse i
overensstemmelse med nærværende direktiv eller direktiv 2002/83/EF.
Tillader hjemlandet, at forsikringsmæssige hensættelser dækkes af erstatningskrav over for en
genforsikrer, som hverken er et genforsikringsselskab, som er meddelt tilladelse i
overensstemmelse med direktiv 2005/68/EF, eller et forsikringsselskab, som er meddelt
tilladelse i overensstemmelse med nærværende direktiv eller direktiv 2002/83/EF, skal det
fastsætte betingelserne for tilladelsen af sådanne erstatningskrav.
DA
122
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0123.png
2002/83/EF
KAPITEL 2
BESTEMMELSER ANGÅENDE FORSIKRINGSMÆSSIGE
HENSÆTTELSER OG DERES OPFØRELSE
Artikel 20
Afsættelse af forsikringsmæssige hensættelser
1. Hjemlandet pålægger ethvert forsikringsselskab at afsætte tilstrækkelige
forsikringsmæssige hensættelser, herunder livsforsikringshensættelser, i forhold til dets
samlede virksomhed.
2002/83/EF
Størrelsen af disse forsikringsmæssige hensættelser opgøres efter følgende principper:
A.
i) livsforsikringshensættelserne beregnes efter en tilstrækkelig forsigtig
prospektiv aktuarmæssig metode under hensyn til alle fremtidige forpligtelser i
henhold til de betingelser, der er fastsat for hver enkelt løbende
forsikringsaftale, herunder navnlig:
–
–
–
–
alle garanterede ydelser, herunder garanterede tilbagekøbsværdier
den bonustildeling, som de sikrede kollektivt eller individuelt har ret til,
uanset hvordan de pågældende former for bonus benævnes
alle optioner, som den sikrede har ret til i henhold til forsikringsaftalen
selskabets udgifter, herunder provisioner
under hensyntagen til fremtidige præmieindtægter
ii) en retrospektiv metode kan anvendes, hvis det kan godtgøres, at de
forsikringsmæssige hensættelser, som bliver resultatet af denne
beregningsmetode, ikke bliver lavere end de hensættelser, som fremkommer
ved en tilstrækkelig forsigtig prospektiv metode, eller hvis anvendelsen af den
prospektive metode ikke er mulig for den pågældende forsikringstype
iii) en forsigtig beregning er ikke ensbetydende med en beregning, der
foretages på grundlag af de mest sandsynlige hypoteser, idet der i rimeligt
omfang skal tages højde for negative afvigelser i de forskellige faktorer
iv) den metode, der anvendes ved beregningen af de forsikringsmæssige
hensættelser, skal være forsigtig ikke blot i sig selv, men også når man
betragter den metode, der anvendes ved værdiansættelsen af de aktiver, som
medgår til dækning af hensættelserne
v) de forsikringsmæssige hensættelser skal beregnes særskilt for hver
forsikringsaftale. Approksimative eller gennemsnitsbaserede beregninger er
dog tilladt, når der er grund til at formode, at resultatet vil blive tilnærmelsesvis
DA
123
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0124.png
det samme som ved individuelle beregninger. Princippet om individuel
beregning er ikke til hinder for, at der foretages supplerende hensættelser til
dækning af generelle risici, der ikke er individualiserede
vi) når en forsikringsaftales tilbagekøbsværdi er garanteret, skal der for en
sådan aftale foretages livsforsikringshensættelser, hvis størrelse til enhver tid
mindst svarer til denne garanterede tilbagekøbsværdi på samme tidspunkt.
B. Den rentesats, der lægges til grund, skal vælges med forsigtighed. Den fastsættes i
henhold til de bestemmelser, som den kompetente myndighed i hjemlandet har
fastsat, under anvendelse af følgende principper:
a) for alle aftaler fastsætter den kompetente myndighed i forsikringsselskabets
hjemland en eller flere maksimumsrentesatser specielt efter følgende regler:
i) Når aftalerne indeholder en rentegaranti, fastsætter den kompetente
myndighed i selskabets hjemland en fælles maksimumsrentesats. Denne
sats kan variere efter, hvilken valuta forsikringsaftalen er fastsat i,
forudsat at den ikke overstiger 60 % af rentesatsen for statsobligationslån
i den valuta, forsikringsaftalen er fastsat i.
Hvis medlemsstaten i medfør af andet punktum i første afsnit beslutter at
fastsætte en maksimumsrentesats for aftaler, der er fastsat i en bestemt
medlemsstats valuta, rådfører den sig forinden med den kompetente
myndighed i den medlemsstat, hvis valuta aftalen er fastsat i
ii) når forsikringsselskabets aktiver ikke er værdiansat til deres
anskaffelsesværdi, kan en medlemsstat fastsætte, at der kan beregnes en
eller flere maksimumsrentesatser under hensyntagen til afkastet af de
tilsvarende aktiver, der indgår i forsikringsselskabets beholdning med
fradrag af en forsigtighedsmargen og, specielt for aftaler med løbende
præmiebetaling, desuden under hensyntagen til det forventede afkast af
de fremtidige aktiver. Forsigtighedsmargenen og den eller de
maksimumsrentesatser, der anvendes på det forventede afkast af de
fremtidige aktiver, fastsættes af den kompetente myndighed i hjemlandet
b) fastlæggelse af en maksimumsrentesats betyder ikke, at forsikringsselskabet
skal anvende en rentesats
c) hjemlandet kan beslutte, at litra a) ikke skal anvendes på følgende
aftaletyper:
–
–
–
aftaler tilknyttet investeringsfonde
aftaler med engangspræmie med en løbetid på indtil otte år
aftaler uden ret til bonus og livrenteaftaler uden tilbagekøbsværdi.
I de tilfælde, der er nævnt i andet og tredje led i første afsnit, kan der, når der
vælges en forsigtig rentesats, tages hensyn til den valuta, som
forsikringsaftalen er fastsat i, og til de tilsvarende aktiver, der indgår i
beholdningen, samt til det forventede afkast af de fremtidige aktiver, når
selskabets aktiver værdiansættes til deres markedsværdi.
Den rentesats, der lægges til grund, må under ingen omstændigheder være
højere end afkastet af aktiverne, beregnet i henhold til hjemlandets
regnskabsregler efter fradrag af et passende beløb
DA
124
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0125.png
d) medlemsstaten kræver, at forsikringsselskabet foretager en regnskabsmæssig
hensættelse med det formål at sikre de rentemæssige forpligtelser, det har
indgået over for de forsikrede, dersom det nuværende eller forventede afkast af
selskabets aktiver ikke er tilstrækkeligt til at opfylde disse forpligtelser
e) de maksimumsrentesatser, som fastsættes i henhold til litra a), meddeles
Kommissionen samt de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der
anmoder om det.
C. De statistiske beregningselementer samt omkostningselementerne skal vælges
med forsigtighed under hensyntagen til, i hvilken stat forpligtelsen består, hvilken
forsikringstype der er tale om, samt til de administrative omkostninger og forudsatte
provisioner.
D. Hvad angår forsikringsaftaler med ret til bonus, kan der i den metode, der lægges
til grund for beregning af de forsikringsmæssige hensættelser, implicit eller eksplicit
og i overensstemmelse med de øvrige antagelser om den fremtidige udvikling og den
nuværende metode for beregning af bonus, tages hensyn til fremtidige bonusbeløb af
enhver art.
E. Hensættelser til dækning af fremtidige omkostninger kan være implicitte ved
f.eks. kun at tage højde for de fremtidig nettopræmier, dvs. uden
administrationstillæg. De samlede hensættelser, implicitte eller eksplicitte, må dog
ikke være lavere end det beløb, som en forsigtig beregning ville resultere i.
F. Metoden for beregning af de forsikringsmæssige hensættelser må ikke forandres
fra år til år som følge af vilkårlige ændringer i metoden eller beregningsgrundlaget
og skal være udformet således, at bonusbeløbene frigives på rimelig vis under
forsikringsaftalens løbetid.
2. Forsikringsselskaber skal fremlægge for offentligheden, på hvilket beregningsgrundlag og
efter hvilke metoder de forsikringsmæssige hensættelser, herunder hensættelser til bonus,
beregnes.
3. Hjemlandet forlanger af ethvert forsikringsselskab, at dets forsikringsmæssige hensættelser
vedrørende den samlede virksomhed er dækket af kongruente aktiver i overensstemmelser
med artikel 26. For så vidt angår virksomhed, der udøves i Fællesskabet, skal disse aktiver
befinde sig dér. Medlemsstaterne kræver ikke af forsikringsselskaberne, at deres aktiver skal
befinde sig i en bestemt medlemsstat. Hjemlandet kan dog lempe reglerne for aktivernes
lokalisering.
2005/68/EF art. 60, nr. 6)
4. Medlemsstaterne må ikke med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige hensættelser
bevare eller indføre en ordning med bruttoreserver, som indebærer, at genforsikreren, som har
opnået tilladelse i overensstemmelse med direktiv 2005/68/EF, skal stille aktiver som
sikkerhed for ikke optjente præmier og udestående erstatningshensættelser, hvis
genforsikreren er et genforsikringsselskab eller et forsikringsselskab, der er meddelt tilladelse
i overensstemmelse med direktiv 73/239/EØF eller nærværende direktiv.
2005/68/EF art. 60, nr. 6)
Tillader hjemlandet, at forsikringsmæssige hensættelser dækkes af erstatningskrav over for en
genforsikrer, som hverken er et genforsikringsselskab, som har opnået tilladelse i
DA
125
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0126.png
overensstemmelse med direktiv 2005/68/EF, eller et forsikringsselskab, som har opnået
tilladelse i overensstemmelse med direktiv 73/239/EØF eller nærværende direktiv, skal det
fastsætte betingelserne for at acceptere sådanne erstatningskrav.
92/49/EØF art. 18
Artikel 15a
1. Medlemsstaterne kræver, at forsikringsselskaber, der har hjemsted på deres område, og som
dækker risici, der er klassificeret i klasse 14 i punkt A i bilaget, i det følgende benævnt
»kreditforsikring«, skal oprette udjævningshensættelser (en udligningsreserve), som skal
dække et eventuelt teknisk tab eller en skadesprocent, der er højere end gennemsnittet inden
for denne forsikringsklasse ved afslutningen af regnskabsåret.
2. Udjævningshensættelserne skal beregnes efter de regler, som hjemlandet fastsætter, ifølge
en af de fire metoder, der er anført i punkt D i bilaget, og som betragtes som ækvivalente.
3. Op til de beløb, der er beregnet ifølge metoderne i punkt D i bilaget, medregnes
udjævningshensættelserne ikke i solvensmargenen.
4. Medlemsstaterne kan fritage forsikringselskaber, der har hjemsted på deres område, fra
kravet om oprettelse af udjævningshensættelser for kreditforsikringsklassen, hvis deres
indtægt fra præmier og bidrag i denne klasse udgør mindre end 4 % af den samlede præmie og
bidragsindtægt og mindre end 2 500 000 ECU.
2002/83/EF
Artikel 22
Aktiver til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser
Ved valget af de aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, skal
der tages hensyn til arten af de forretninger, som forsikringsselskabet udfører, for at sikre
sikkerheden, afkastet og likviditeten af forsikringsselskabets investeringer, idet selskabet skal
sørge for en passende diversificering og spredning af sine anbringelser.
92/49/EØF art. 20
Ved valget af de aktiver, der medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, skal
der tages hensyn til arten af de forretninger, som selskabet udfører, for at sikre sikkerheden,
afkastet og likviditeten af selskabets investeringer, idet selskabet skal sørge for en passende
diversificering og spredning af sine anbringelser.
2002/83/EF
Artikel 23
Kategorier af tilladte aktiver
1. Hjemlandet kan kun tillade, at forsikringsselskaber tilvejebringer dækning for deres
forsikringsmæssige hensættelser ved hjælp af følgende kategorier af aktiver:
DA
126
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0127.png
2005/68/EF art. 58, nr. 3), litra
a)
1. Hjemlandet må ikke udstede tilladelse til forsikringsselskaber til at dække deres
forsikringsmæssige hensættelser og udjævningshensættelser med andre aktiver end dem, der
hører under følgende kategorier:
2002/83/EF og 92/49/EØF art.
21
A. Investeringsaktiver
a) obligationer og andre penge- og kapitalmarkedsinstrumenter
b) udlån
c) aktier og andre kapitalandele med variabelt afkast
d) andele i institutter for kollektiv investering i værdipapirer og andre
investeringsfonde
e) grunde og bygninger samt tinglige rettigheder i forbindelse med fast
ejendom.
B. Tilgodehavender
2005/68/EF art. 58, nr. 3), litra
b), og art. 60, nr. 7), litra a)
f)
gæld,
der
skyldes
af
genforsikringsselskaber,
herunder
genforsikringsselskabers andele af forsikringsmæssige hensættelser, og af
special purpose vehicles, der er omtalt i artikel 46 i direktiv 2005/68/EF
2002/83/EF og 92/49/EØF art.
21
g)
genforsikringsdepoter
forsikringsselskaber
og
tilgodehavender
hos
afgivende
2002/83/EF
h) tilgodehavender hos forsikringstagere og mæglere i forbindelse med direkte
forsikringsforretninger og genforsikringsforretninger
92/49/EØF art. 21
h) tilgodehavender hos forsikringstagere og mæglere i forbindelse med direkte
forsikringsforretninger og genforsikringsforretninger
i) tilgodehavender som følge af restværdier eller subrogation
DA
127
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0128.png
2002/83/EF
i) policelån
2002/83/EF og 92/49/EØF art.
21
j) krav på skattetilbagebetalinger
k) tilgodehavender hos garantifonde.
2002/83/EF og 92/49/EØF art.
21
C. Andre aktiver
l) materielle anlægsaktiver bortset fra grunde og bygninger, værdiansat på
grundlag af en forsigtig afskrivning
m) anfordringstilgodehavender i banker og kassebeholdning; indlån i
kreditinstitutter og alle andre virksomheder, der er beføjet til at modtage indlån
n) forudbetalte erhvervelsesomkostninger
o) påløbne renter og optjent leje samt andre periodeafgrænsningsposter
2002/83/EF
p) tinglige rettigheder i forbindelse med fast ejendom (»reversionary
interests«).
2. For sammenslutningen af forsikringsgivere kaldet Lloyd's omfatter kategorierne af aktiver
ligeledes garantier og remburser, der er udstedt af kreditinstitutter som defineret i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF
59
eller af forsikringsselskaber, samt verificerbare
beløb, der stammer fra livsforsikringspolicer, når de repræsenterer midler, der ejes af
medlemmerne.
92/49/EØF
For sammenslutningen af forsikringsgivere kaldet Lloyd's omfatter kategorierne af aktiver
ligeledes garantier og remburser, der er udstedt af kreditinstitutter som defineret i direktiv
77/780/EØF
60
eller af forsikringsselskaber, samt verificerbare beløb, der stammer fra
livsforsikringspolicer, når de repræsenterer midler, der ejes af medlemmerne.
59
60
EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2000/28/EF (EFT L 275 af 27.10.2000, s. 37).
EFT L 322 af 17. 12. 1977, s. 30. Senest ændret ved direktiv 89/646/EØF (EFT L 386 af 30.12.1989, s.
1).
DA
128
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0129.png
2005/68/EF art. 58, nr. 3), litra
c), og art. 60, nr. 7), litra b)
3. Medtagelse af aktiver eller kategorier af aktiver i stk. 1 betyder ikke, at alle disse aktiver
automatisk skal accepteres som dækning for forsikringsmæssige hensættelser. Hjemlandet
skal fastsætte mere detaljerede regler for betingelserne for anvendelse af godkendte aktiver.
2002/83/EF og 92/49/EØF art.
21
Ved fastlæggelse og anvendelse af reglerne skal hjemlandet navnlig sørge for, at følgende
principper overholdes:
i) aktiver, som dækker de forsikringsmæssige hensættelser, værdiansættes eksklusive
gæld, der er stiftet med henblik på erhvervelse af disse aktiver
ii) samtlige aktiver værdiansættes på et forsigtigt grundlag, idet der tages hensyn til
risikoen for, at de ikke kan realiseres. Især tillades materielle anlægsaktiver bortset
fra grunde og bygninger kun som dækning for forsikringsmæssige hensættelser,
såfremt de værdiansættes på grundlag af en forsigtig afskrivning
2002/83/EF
iii) udlån, uanset om de ydes til virksomheder, en stat, en international institution, en
lokal eller regional myndighed eller fysiske personer, tillades kun som dækning for
forsikringsmæssige hensættelser, hvis de frembyder tilstrækkelige garantier med
hensyn til deres sikkerhed, uanset om disse garantier bygger på låntagers
betalingsevne, på pantebreve, bankgarantier, garantier fra forsikringsselskaber eller
andre former for sikkerhed
92/49/EØF art. 21
iii) udlån, uanset om de ydes til virksomheder, en stat, en international institution, en
lokal eller regional myndighed eller fysiske personer, tillades kun som dækning for
forsikringsmæssige hensættelser, hvis de frembyder tilstrækkelige garantier med
hensyn til deres sikkerhed, uanset om disse garantier bygger på låntagers
betalingsevne, på pantebreve, bankgarantier, garantier fra forsikringsselskaber eller
andre former for sikkerhed
2002/83/EF og 92/49/EØF art.
21
iv) afledte instrumenter såsom optioner, futures og swaps i forbindelse med aktiver,
som dækker de forsikringsmæssige hensættelser, kan anvendes, når de bidrager til at
mindske investeringsrisikoen eller muliggør en effektiv porteføljepleje. Sådanne
instrumenter værdiansættes på et forsigtigt grundlag og kan tages i betragtning ved
værdiansættelsen af de underliggende aktiver
DA
129
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0130.png
2002/83/EF
v) værdipapirer, der ikke omsættes på et reguleret marked, tillades kun som dækning
for forsikringsmæssige hensættelser, såfremt de kan realiseres på kort sigt, eller hvis
der er tale om kapitalandele i kreditinstitutter, i forsikringsselskaber, i det omfang det
er tilladt i henhold til artikel 6, og i investeringsselskaber, der er etableret i en
medlemsstat
92/49/EØF art. 21
v) værdipapirer, der ikke omsættes på et reguleret marked, tillades kun som dækning
for forsikringsmæssige hensættelser, såfremt de kan realiseres på kort sigt
2002/83/EF og 92/49/EØF art.
21
vi) tilgodehavender hos tredjemand tillades kun som dækning for forsikringsmæssige
hensættelser, efter at de tilsvarende gældsposter over for samme tredjemand er
trukket fra
2002/83/EF
vii) værdien af de tilgodehavender, der tillades som dækning for forsikringsmæssige
hensættelser, skal beregnes på et forsigtigt grundlag, idet der tages hensyn til risikoen
for, at de ikke kan realiseres. Især tillades tilgodehavender hos forsikringstagere og
mæglere
i
forbindelse
med
direkte
forsikringsforretninger
og
genforsikringsforretninger kun, såfremt det ikke er mere end tre måneder siden, de
forfaldt til betaling
92/49/EØF art. 21
vii) værdien af de tilgodehavender, der tillades som dækning for forsikringsmæssige
hensættelser, skal beregnes på et forsigtigt grundlag, idet der tages hensyn til risikoen
for, at de ikke kan realiseres. Især tillades tilgodehavender hos forsikringstagere og
mæglere
i
forbindelse
med
direkte
forsikringsforretninger
og
genforsikringsforretninger kun, såfremt det ikke er mere end tre måneder siden, de
forfaldt til betaling
2002/83/EF
viii) når der er tale om aktiver i form af en investering i et datterselskab, som på
forsikringsselskabets vegne forvalter samtlige eller en del af dettes investeringer,
tager hjemlandet med henblik på anvendelsen af de i denne artikel omhandlede regler
og principper hensyn til de underliggende aktiver, der indehaves af datterselskabet;
hjemlandet kan behandle andre datterselskabers aktiver på samme måde
DA
130
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0131.png
92/49/EØF art. 21
viii) når der er tale om aktiver i form af en investering i et datterselskab, som på
forsikringsselskabets vegne forvalter samtlige eller en del af dettes investeringer,
tager hjemlandet med henblik på anvendelsen af de i denne artikel omhandlede regler
og principper hensyn til de underliggende aktiver, der indehaves af datterselskabet;
hjemlandet kan behandle andre datterselskabers aktiver på samme måde
ix) forudbetalte erhvervelsesomkostninger tillades kun som dækning for
forsikringsmæssige hensættelser, såfremt dette er foreneligt med metoderne for
beregning af præmiehensættelserne.
2002/83/EF
ix) forudbetalte erhvervelsesomkostninger tillades kun som dækning for
forsikringsmæssige hensættelser, såfremt dette er foreneligt med metoderne for
beregning af livsforsikringshensættelserne.
4. Uanset stk. 1, 2 og 3 kan hjemlandet undtagelsesvis og på anmodning af
forsikringsselskabet for en tidsbegrænset periode træffe behørigt begrundet afgørelse om, at
andre kategorier af aktiver kan medgå til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, jf.
dog artikel 22.
92/49/EØF art. 21
2. Uanset stk. 1 kan hjemlandet undtagelsesvis og på anmodning af forsikringsselskabet for en
tidsbegrænset periode træffe behørigt begrundet afgørelse om, at andre kategorier af aktiver
kan medgå til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. dog artikel 20.
2002/83/EF
Artikel 24
Bestemmelser for spredning af investeringer
1. For så vidt angår de aktiver, der dækker de forsikringsmæssige hensættelser, stiller
hjemlandet krav om, at hvert forsikringsselskab ikke investerer mere end:
2005/68/EF art. 58, nr. 4)
1. For så vidt gælder de aktiver, der dækker forsikringsmæssige foranstaltninger, skal
hjemlandet kræve, at hvert forsikringsselskab maximalt investerer:
2002/83/EF og 92/49/EØF art.
22
a) 10 % af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i en grund eller en
bygning eller i flere grunde eller bygninger, der ligger så tæt sammen, at de reelt kan
betragtes som en enkelt investering
DA
131
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0132.png
b) 5 % af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i aktier og andre
omsættelige værdipapirer, der kan sidestilles med aktier, i obligationer og andre
instrumenter på penge- og kapitalmarkedet fra samme selskab eller i lån til samme
låntager, taget under ét, idet der ses bort fra lån til en statslig, regional eller lokal
myndighed eller en international organisation, hvoraf en eller flere medlemsstater er
medlem. Denne grænse kan forhøjes til 10 %, hvis selskabet ikke investerer mere end
40 % af sine forsikringsmæssige bruttohensættelser i lån til låntagere eller i
tilsvarende værdipapirer hos udstedere, hos hvilke selskabet investerer mere end 5 %
af sine aktiver
2002/83/EF
c) 5 % af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i ikke-sikrede lån,
hvoraf 1 % i et enkelt ikke-sikret lån, bortset fra lån til kreditinstitutter, til
forsikringsselskaber, i det omfang det er tilladt i henhold til artikel 6, og til
investeringsselskaber, der er etableret i en medlemsstat. Disse grænser kan forhøjes
til henholdsvis 8 % og 2 % efter afgørelse truffet i hvert enkelt tilfælde af
hjemlandets kompetente myndighed
92/49/EØF art. 22
c) 5 % af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i ikke-sikrede lån,
hvoraf 1 % i et enkelt ikke-sikret lån, bortset fra lån til kreditinstitutter, til
forsikringsselskaber, i det omfang der er tilladt i henhold til artikel 8 i direktiv
73/239/EØF, og til investeringsinstitutter, der er etableret i en medlemsstat
2002/83/EF og 92/49/EØF art.
22
d) 3 % af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i kontanter
e) 10 % af de samlede forsikringsmæssige bruttohensættelser i aktier, andre
værdipapirer, der kan sidestilles med aktier, og obligationer, der ikke omsættes på et
reguleret marked.
2. Det forhold, at stk. 1 ikke fastlægger begrænsninger for investering i en bestemt kategori af
aktiver, er ikke ensbetydende med, at aktiverne inden for denne kategori uden begrænsning
bør tillades til dækning for de forsikringsmæssige hensættelser. Hjemlandet fastsætter mere
detaljerede regler for anvendelsen af de aktiver, der kan tillades. Ved fastlæggelsen og
anvendelsen af disse regler skal hjemlandet navnlig sørge for, at følgende principper
overholdes:
i) de aktiver, der dækker de forsikringsmæssige hensættelser, skal være så
diversificerede og skal være investeret så spredt, at det sikres, at der ikke foreligger
nogen uforholdsmæssig stor afhængighed af en bestemt kategori af aktiver, et
specielt investeringsmarked eller en speciel investering
ii) investeringer i aktiver, der som følge af enten deres art eller udstederens soliditet
indebærer et højt risikoniveau, skal begrænses til et forsigtigt omfang
DA
132
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0133.png
2002/83/EF
iii) ved begrænsningerne for særlige kategorier af aktiver tages der hensyn til,
hvorledes genforsikringsandelen er behandlet ved beregningen af de
forsikringsmæssige hensættelser
92/49/EØF art. 22
iii) ved begrænsningerne for særlige kategorier af aktiver tages der hensyn til,
hvorledes genforsikringsandelen er behandlet ved beregningen af de
forsikringsmæssige hensættelser
2002/83/EF
iv) når der er tale om aktiver i form af en investering i et datterselskab, som på
forsikringsselskabets vegne forvalter samtlige eller en del af dettes investeringer,
tager hjemlandet med henblik på anvendelsen af de i denne artikel omhandlede regler
og principper hensyn til de underliggende aktiver, der indehaves af datterselskabet;
hjemlandet kan behandle andre datterselskabers aktiver på samme måde
92/49/EØF art. 22
iv) når der er tale om aktiver i form af en investering i et datterselskab, som på
forsikringsselskabets vegne forvalter samtlige eller en del af dettes investeringer,
tager hjemlandet med henblik på anvendelsen af de i denne artikel omhandlede regler
og principper hensyn til de underliggende aktiver, der indehaves af datterselskabet;
hjemlandet kan behandle andre datterselskabers aktiver på samme måde
2002/83/EF og 92/49/EØF art.
22
v) den procentvise andel af de aktiver, der dækker de forsikringsmæssige
hensættelser, som udgøres af ikke likvide investeringer, skal begrænses til et
forsigtigt niveau
vi) når aktiverne omfatter lån til visse kreditinstitutter eller obligationer udstedt af
sådanne institutter, kan hjemlandet ved anvendelsen af reglerne og principperne i
denne artikel tage hensyn til de underliggende aktiver, der indehaves af disse
kreditinstitutter. Der må kun forholdes således, hvis kreditinstituttet har sit hjemsted i
en medlemsstat, udelukkende tilhører denne medlemsstat og/eller dennes lokale
myndigheder, og dets virksomhed i henhold til vedtægterne består i at formidle lån til
staten eller lokale myndigheder eller lån, som sikres af disse, eller lån til organer, der
har en tæt tilknytning til staten eller de lokale myndigheder.
3. Med hensyn til de detaljerede regler for, hvorledes de tilladte aktiver må anvendes,
behandler medlemsstaten:
DA
133
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0134.png
2002/83/EF
–
lån, der ikke er sikret af banker, forsikringsselskaber, ved pant eller på anden måde,
mere restriktivt end lån, der er sikret således
92/49/EØF art. 22
–
lån, der ikke er sikret af banker, forsikringsselskaber, ved pant eller på anden måde,
mere restriktivt end lån, der er sikret således
2002/83/EF og 92/49/EØF art.
22
–
investeringsinstitutter, der ikke er samordnet i henhold til direktiv 85/611/EØF, og
øvrige investeringsfonde mere restriktivt end de investeringsinstitutter, der er
samordnet i henhold til samme direktiv
værdipapirer, der ikke omsættes på et reguleret marked, mere restriktivt end dem, der
omsættes på et sådant marked
2002/83/EF
–
værdipapirer, obligationer og andre penge- og kapitalmarkedsinstrumenter, der ikke
er udstedt af stater, af en af disses lokale eller regionale myndigheder eller af
selskaber, der henhører under zone A, som omhandlet i direktiv 2000/12/EF, eller
som er udstedt af internationale organisationer, som ingen af Fællesskabets
medlemsstater er medlem af, mere restriktivt end samme finansielle instrumenter,
som er udstedt af ovennævnte.
92/49/EØF art. 22
–
værdipapirer, obligationer og andre instrumenter på penge- og kapitalmarkedet, der
ikke er udstedt af stater, af en af disses lokale eller regionale myndigheder eller af
selskaber, der henhører under zone A, som omhandlet i direktiv 89/647/EØF
61
, eller
som er udstedt af internationale organisationer, som ingen af Fællesskabets
medlemsstater er medlem af, mere restriktivt end samme finansielle instrumenter,
som er udstedt af ovennævnte.
2002/83/EF og 92/49/EØF art.
22
4. Member States may raise the limit laid down in paragraph 1(b) to 40 % in the case of
certain debt securities when these are issued by a credit institution which has its head office in
a Member State and is subject by law to special official supervision designed to protect the
holders of those debt securities. Specielt skal provenuet fra udstedelsen af disse obligationer i
henhold til loven investeres i aktiver, der i tilstrækkelig grad i obligationernes samlede løbetid
–
61
EFT L 386 af 30. 12. 1989, s. 14.
DA
134
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0135.png
dækker de forpligtelser, der følger heraf, og som ifølge fortrinsret anvendes til tilbagebetaling
af hovedstol og betaling af de påløbne renter i tilfælde af misligholdelse fra emittentens side.
92/49/EØF art. 1
5. Medlemsstaterne kan ikke kræve, at forsikringsselskaberne skal investere i bestemte
kategorier af aktiver.
92/49/EØF art. 22
5. Medlemsstaterne kræver ikke, at forsikringsselskaberne skal investere i bestemte kategorier
af aktiver.
6. Uanset stk. 1 kan hjemlandet undtagelsesvis på anmodning fra forsikringsselskabet for en
tidsbegrænset periode træffe behørigt begrundet afgørelse om, at de regler, der er fastsat i stk.
1, litra a) til e), kan fraviges, jf. dog artikel 20.
2002/83/EF
6. Uanset stk. 1 kan hjemlandet undtagelsesvis og efter anmodning fra forsikringsselskabet for
en tidsbegrænset periode træffe behørigt begrundet afgørelse om, at de regler, der er fastsat i
stk. 1, litra a) til e), kan fraviges, jf. dog artikel 22.
KAPITEL 3
BESTEMMELSER VEDRØRENDE SOLVENSMARGEN OG
GARANTIFOND
Artikel 27
Faktisk solvensmargen
1. Hver medlemsstat pålægger hvert forsikringsselskab, hvis vedtægtsmæssige hjemsted er
beliggende på dens område, til enhver tid at råde over en i forhold til dets samlede
virksomhed tilstrækkelig faktisk solvensmargen, der mindst svarer til kravene i dette direktiv.
2002/13/EF art. 1, stk. 2
1. Hver medlemsstat pålægger hvert forsikringsselskab, hvis vedtægtsmæssige hjemsted er
beliggende på dens område, til enhver tid at råde over en i forhold til dets samlede
virksomhed tilstrækkelig faktisk solvensmargen, der mindst svarer til kravene i dette direktiv.
2002/83/EF
2. Den faktiske solvensmargen består af forsikringsselskabets formue fri for enhver
påregnelig forpligtelse og med fradrag af immaterielle værdier, herunder:
DA
135
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0136.png
2002/13/EF art. 1, stk. 2
2. Den faktiske solvensmargen består af forsikringsselskabets formue fri for enhver
påregnelig forpligtelse og med fradrag af immaterielle værdier, herunder:
a) den indbetalte aktiekapital eller, for gensidige forsikringsselskaber, den faktiske
grundfond plus eventuelle medlemskonti, forudsat at disse konti opfylder alle
følgende kriterier:
2002/83/EF
a) den indbetalte aktiekapital eller, for gensidige forsikringsselskaber, den faktiske
grundfond plus eventuelle medlemskonti, forudsat at disse konti opfylder alle
følgende kriterier:
2002/83/EF og 2002/13/EF art.
1, stk. 2
i) vedtægterne fastsætter, at betalinger fra disse konti til medlemmerne kun kan
foretages, hvis den faktiske solvensmargen ikke herved falder under det
krævede niveau eller, efter selskabets opløsning, hvis hele selskabets øvrige
gæld er afviklet.
ii) vedtægterne fastsætter, for så vidt angår de i nr. i) omhandlede betalinger,
når disse sker af andre årsager end individuelle medlemsophør, at de
kompetente myndigheder underrettes herom mindst en måned i forvejen, og at
de inden for denne frist kan forbyde betalingen.
iii) de relevante bestemmelser i vedtægterne kan kun ændres, efter at de
kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen indvending mod
ændringen, jf. dog kriterierne i nr. i) og ii)
2002/83/EF
b) lovmæssige og frie reserver, der ikke modsvarer forpligtelser
2005/68/EF art. 57, nr. 4), litra
a)
b) reserver (lovmæssige og frie), der hverken modsvarer forpligtelser eller er
klassificeret som udligningsreserver
2002/83/EF og 2002/13/EF art.
1, stk. 2
c) det udbytte eller tab efter fradrag af dividende, der skal betales
DA
136
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0137.png
2002/83/EF
d) i det omfang national lovgivning tillader det: de bonusreserver, der er opført på
balancen, for så vidt de kan anvendes til dækning af eventuelle tab og ikke er afsat til
udlodning til forsikringstagere.
Den faktiske solvensmargen reduceres med forsikringsselskabets direkte besiddelse af egne
aktier.
2002/13/EF art. 1, stk. 2
Den faktiske solvensmargen reduceres med forsikringsselskabets direkte besiddelse af egne
aktier.
For de forsikringsselskaber, der diskonterer eller reducerer deres forsikringsmæssige
hensættelser til endnu ikke afviklede skader for at tage hensyn til investeringsafkast som
tilladt ved artikel 60, stk. 1, litra g), i Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 om
forsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
62
, reduceres den faktiske
solvensmargen med forskellen mellem de udiskonterede forsikringsmæssige hensættelser eller
forsikringsmæssige hensættelser før reduktion som oplyst i noterne til regnskabet og de
diskonterede eller forsikringsmæssige hensættelser efter reduktion. Denne tilpasning foretages
for alle risici i punkt A i bilaget, bortset fra de risici, der er anført under klasse 1 og 2. For
andre klasser end 1 og 2 er der ikke behov for justering for diskontering af annuiteter, der
indgår i de forsikringsmæssige hensættelser.
2005/68/EF art. 60, nr. 8)
Den faktiske solvensmargen skal også reduceres med følgende elementer:
a) kapitalinteresser, som forsikringsselskabet besidder i:
–
forsikringsselskaber som defineret i artikel 4 i dette direktiv, artikel 6 i direktiv
73/239/EF eller artikel 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i
en forsikringsgruppe
63
genforsikringsselskaber som defineret i artikel 3 i direktiv 2005/68/EF, og
tredjelandsgenforsikringsselskaber som defineret i artikel 1, stk. 1, i direktiv
98/78/EF
forsikringsholdingselskaber som defineret i artikel 1, litra i), i direktiv
98/78/EF
kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som defineret i artikel 1, stk. 1 og 5,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om
adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut
64
investeringsselskaber og finansieringsinstitutter som defineret i artikel 1, stk. 2,
i Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i
–
–
–
–
62
63
64
EFT L 374 af 31.12.1991. s. 7.
EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF (EFT L 79 af 24.3.2005, s. 9).
EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF.
DA
137
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0138.png
forbindelse med værdipapirer
65
og i artikel 2, stk. 4 og 7, i Rådets direktiv
93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og
kreditinstitutters kapitalgrundlag
66
b) hvert af følgende elementer, som genforsikringsselskabet besidder i forhold til de i
litra a) definerede virksomheder, hvori det besidder en kapitalandel:
–
–
–
instrumenter som nævnt i stk. 3
instrumenter som nævnt i artikel 16, stk. 3, i direktiv 73/239/EØF
efterstillede fordringer og instrumenter som nævnt i artikel 35 og artikel 36,
stk. 3, i direktiv 2000/12/EF.
Såfremt der midlertidigt besiddes kapitalandele i et andet kreditinstitut, investeringsselskab,
finansieringsinstitut, forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskab
med henblik på at yde finansiel bistand til omorganisering og redning af det pågældende
selskab, kan den kompetente myndighed frafalde bestemmelserne om fratrækning, der er
omhandlet i litra a) og b) i tredje afsnit.
Som et alternativ til fratrækning af elementerne i litra a) og b) i tredje afsnit, som et
forsikringsselskab
måtte
besidde
i
kreditinstitutter,
investeringsselskaber
og
finansieringsinstitutter, kan medlemsstaterne tillade deres forsikringsselskaber med de
fornødne tilpasninger at anvende metode 1, 2 eller 3 i bilag I til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter,
forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat
67
. Metode 1
("regnskabskonsolidering") anvendes kun, hvis den kompetente myndighed er overbevist om
niveauet for integreret ledelse og interne kontrol for så vidt angår de enheder, der vil være
omfattet af konsolideringen. Den metode, der vælges, skal anvendes ensartet over tid.
Medlemsstaterne kan fastsætte, at med henblik på beregningen af solvensmargenen efter dette
direktiv skal forsikringsselskaber, der er underlagt supplerende tilsyn i henhold til direktiv
98/78/EF eller supplerende tilsyn i henhold til direktiv 2002/87/EF, ikke nødvendigvis
fratrække elementerne i litra a) og b) i tredje afsnit i nærværende artikel, som besiddes i
kreditinstitutter,
investeringsselskaber,
finansieringsinstitutter,
forsikrings-
eller
genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber, som er omfattet af det supplerende
tilsyn. Med henblik på fratrækning af kapitalandele i henhold til dette afsnit skal der ved
deltagelse forstås en deltagelse i den betydning, der er fastsat i artikel 1, litra f), i direktiv
98/78/EF.
2005/68/EF art. 57, nr. 4), litra
b)
Den faktiske solvensmargen skal også reduceres med følgende elementer:
a) kapitalinteresser, som forsikringsselskabet har i:
–
forsikringsselskaber som defineret i artikel 6 i dette direktiv, artikel 4 i direktiv
2002/83/EF eller artikel 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
98/78/EF
65
66
67
EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27. Senest ændret ved direktiv 2002/87/EF (EFT L 35 af 11.2.2005, s. 1).
EFT L 141 af 11.6.1993, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF.
EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF.
DA
138
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0139.png
–
genforsikringsselskaber som defineret i artikel 3 i direktiv 2005/68/EF, og
tredjelandsgenforsikringsselskaber som defineret i artikel 1, stk. 1, i direktiv
98/78/EF
forsikringsholdingselskaber som defineret i artikel 1, litra i), i direktiv
98/78/EF
kreditinstitutter og finansieringsinstitutter som defineret i artikel 1, stk. 1 og 5,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF
investeringsselskaber og finansieringsinstitutter som defineret i artikel 1, stk. 2,
i Rådets direktiv 93/22/EØF og i artikel 2, stk. 4 og 7, i Rådets direktiv
93/6/EØF.
2002/87/EF art. 22, stk. 2
–
–
–
b) hver af følgende komponenter, som forsikringsselskabet besidder i enheder som
defineret i litra a), hvori det har en kapitalinteresse:
–
–
–
instrumenter som nævnt i stk. 3
instrumenter som nævnt i artikel 18, stk. 3, i direktiv 79/267/EØF
efterstillede fordringer og instrumenter som nævnt i artikel 35 og artikel 36,
stk. 3, i direktiv 2000/12/EF.
Besiddes der midlertidigt aktier i et andet kreditinstitut, investeringsselskaber,
finansieringsinstitut, forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskab
som led i en finansiel bistandstransaktion med henblik på at rekonstruere og redde denne
enhed, kan den kompetente myndighed fravige bestemmelserne om fradrag i fjerde afsnit,
litra a) og b).
Som et alternativ til fratrækning af de komponter i fjerde afsnit, litra a) og b), som
forsikringsselskaberne
besidder
i
kreditinstitutter,
investeringsselskaber
og
finansieringsinstitutter, kan medlemsstaterne tillade deres forsikringsselskaber mutatis
mutandis at anvende metode 1, 2 eller 3 i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter,
forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat
68
. Metode 1
("regnskabskonsolidering") anvendes kun, hvis den kompetente myndighed er overbevist om
niveauet for integreret ledelse og interne kontrol for så vidt angår de enheder, der vil være
omfattet af konsolideringen. Den valgte metode skal anvendes konsekvent over tid.
Med hensyn til beregning af solvensmargenen som omhandlet i dette direktiv kan
medlemsstaterne dog fastsætte, at forsikringsselskaber, der er underlagt supplerende tilsyn i
overensstemmelse med direktiv 98/78/EF eller supplerende tilsyn i overensstemmelse med
direktiv 2002/87/EF, kan undlade at fradrage de komponenter i fjerde afsnit, litra a) og b),
som de besidder i kreditinstitutter, investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, forsikrings-
eller genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber, der er omfattet af det
supplerende tilsyn.
Med henblik på fratrækning af kapitalandele i henhold til dette afsnit skal der ved deltagelse
forstås en deltagelse i den betydning, der er fastsat i artikel 1, litra f), i direktiv 98/78/EF.
68
EUT L 35 af 11.2.2003.
DA
139
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0140.png
2002/83/EF
3. Den faktiske solvensmargen kan også bestå af følgende:
a) Kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital op til 50 % af det
mindste af beløbene for den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske
solvensmargen, hvoraf ansvarlig indskudskapital med fast løbetid eller kumulative
præferenceaktier med fast løbetid højst må udgøre 25 %, forudsat at der i tilfælde af
forsikringsselskabets konkurs eller likvidation findes bindende aftaler om, at
ansvarlig indskudskapital eller præferenceaktier efterstilles alle andre fordringer og
først fyldestgøres, når al anden udestående gæld er betalt.
For ansvarlig indskudskapital skal følgende betingelser ligeledes være opfyldt:
i) Kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning.
ii) For indskudskapital med fast løbetid skal den oprindelige løbetid være
mindst fem år. Senest et år inden tilbagebetalingsdatoen forelægger
forsikringsselskabet med henblik på godkendelse de kompetente myndigheder
en plan over, hvorledes den faktiske solvensmargen vil blive fastholdt på eller
bragt op på det krævede niveau ved løbetidens udløb, medmindre den andel,
den ansvarlige indskudskapital kan udgøre af den faktiske solvensmargen,
nedsættes gradvis i løbet af mindst de sidste fem år inden den aftalte
tilbagebetalingsdag. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til
anticiperet tilbagebetaling af sådanne midler, når anmodning herom indgives af
det emitterende forsikringsselskab, og dets faktiske solvensmargen ikke derved
falder under det krævede niveau
iii) For indskudskapital, for hvilken der ikke er fastsat nogen løbetid, skal der
gælde et opsigelsesvarsel på fem år, medmindre indskudskapitalen ikke
længere medregnes som en komponent af den faktiske solvensmargen, eller
medmindre de kompetente myndigheders forudgående samtykke specielt
kræves for tilbagebetaling før tiden. I sidstnævnte tilfælde underretter
forsikringsselskabet mindst seks måneder inden datoen for den foreslåede
tilbagebetaling de kompetente myndigheder med angivelse af den faktiske
solvensmargen og den obligatoriske solvensmargen før og efter denne
tilbagebetaling. De kompetente myndigheder giver kun tilladelse til
tilbagebetalingen, hvis forsikringsselskabets faktiske solvensmargen ikke
derved falder under det krævede niveau
iv) låneaftalen må ikke indeholde nogen klausul om, at gælden under nærmere
angivne omstændigheder, bortset fra likvidation af forsikringsselskabet, skal
tilbagebetales inden de aftalte forfaldsdatoer
v) låneaftalen kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har
erklæret, at de ikke har nogen indvendinger mod ændringen
b) værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter - herunder andre
kumulative præferenceaktier end de i litra a) omhandlede - op til 50 % af det mindste
af beløbene for den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske solvensmargen
for alle værdipapirer og al den ansvarlige indskudskapital, der er omhandlet i litra a),
forudsat at de opfylder følgende betingelser:
i) de må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden den
kompetente myndigheds forhåndsgodkendelse
DA
140
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0141.png
ii) aftaler i forbindelse med gældsstiftelsen skal give forsikringsselskabet
mulighed for at udskyde betaling af renter af gælden.
iii) långiverens krav mod forsikringsselskabet skal efterstilles al anden ikke
efterstillet gæld.
iv) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde
bestemmelse om, at gæld og ikke betalte renter skal kunne medgå til dækning
af tabene, samtidig med at forsikringsselskabet skal kunne fortsætte sin
virksomhed.
v) kun faktisk indbetalte beløb må tages i betragtning.
2002/13/EF art. 1, stk. 2
3. Den faktiske solvensmargen kan også bestå af følgende:
a) kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital op til 50 % af det
mindste af beløbene for den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske
solvensmargen, hvoraf ansvarlig indskudskapital med fast løbetid eller kumulative
præferenceaktier med fast løbetid højst må udgøre 25 %, forudsat at der i tilfælde af
forsikringsselskabets konkurs eller likvidation findes bindende aftaler om, at
ansvarlig indskudskapital eller præferenceaktier efterstilles alle andre fordringer og
først fyldestgøres, når al anden udestående gæld er betalt.
For ansvarlig indskudskapital skal følgende betingelser ligeledes være opfyldt:
i) Kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning.
ii) For indskudskapital med fast løbetid skal den oprindelige løbetid være
mindst fem år. Senest et år inden tilbagebetalingsdatoen forelægger
forsikringsselskabet med henblik på godkendelse de kompetente myndigheder
en plan over, hvorledes den faktiske solvensmargen vil blive fastholdt på eller
bragt op på det krævede niveau ved løbetidens udløb, medmindre den andel,
den ansvarlige indskudskapital kan udgøre af den faktiske solvensmargen,
nedsættes gradvis i løbet af mindst de sidste fem år inden den aftalte
tilbagebetalingsdag. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til
anticiperet tilbagebetaling af sådanne midler, når anmodning herom indgives af
det emitterende forsikringsselskab, og dets faktiske solvensmargen ikke derved
falder under det krævede niveau.
iii) For indskudskapital, for hvilken der ikke er fastsat nogen løbetid, skal der
gælde et opsigelsesvarsel på fem år, medmindre indskudskapitalen ikke
længere medregnes som en komponent af den faktiske solvensmargen, eller
medmindre de kompetente myndigheders forudgående samtykke specielt
kræves for tilbagebetaling før tiden. I sidstnævnte tilfælde underretter
forsikringsselskabet mindst seks måneder inden datoen for den foreslåede
tilbagebetaling de kompetente myndigheder med angivelse af den faktiske
solvensmargen og den obligatoriske solvensmargen før og efter denne
tilbagebetaling. De kompetente myndigheder giver kun tilladelse til
tilbagebetaling, hvis forsikringsselskabets faktiske solvensmargen ikke derved
falder under det krævede niveau.
DA
141
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0142.png
iv) Låneaftalen må ikke indeholde nogen klausul om, at gælden under nærmere
angivne omstændigheder, bortset fra likvidation af forsikringsselskabet, skal
tilbagebetales inden de aftalte forfaldsdatoer.
v) låneaftalen kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har
erklæret, at de ikke har nogen indvendinger mod ændringen
b) værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter - herunder andre
kumulative præferenceaktier end de i litra a) omhandlede - op til 50 % af det mindste
af beløbene for den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske solvensmargen
for alle værdipapirer og al den ansvarlige indskudskapital, der er omhandlet i litra a),
forudsat at de opfylder følgende betingelser:
i) de må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden den
kompetente myndigheds forhåndsgodkendelse
ii) Aftaler i forbindelse med gældsstiftelsen skal give forsikringsselskabet
mulighed for at udskyde betaling af renter af gælden.
iii) Långiverens krav mod forsikringsselskabet skal efterstilles al anden ikke
efterstillet gæld.
iv) De for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde
bestemmelse om, at gæld og ikke betalte renter skal kunne medgå til dækning
af tabene, samtidig med at forsikringsselskabet skal kunne fortsætte sin
virksomhed.
v) kun faktisk indbetalte beløb må tages i betragtning.
4. Efter ansøgning og dokumentation herfor fra selskabet rettet til den kompetente myndighed
i hjemlandet og med denne kompetente myndigheds indforståelse kan den faktiske
solvensmargen også bestå af følgende:
a) halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den indbetalte
del udgør 25 % af denne kapital eller fond, højst med et beløb svarende til 50 % af
det mindste af beløbene for den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske
solvensmargen
b) ekstrabidrag, som gensidige og gensidiglignende forsikringsselskaber med
variable bidrag kan kræve af deltagerne i løbet af et regnskabsår, med et beløb på
indtil halvdelen af forskellen mellem de maksimale bidrag og de faktisk opkrævede
bidrag; disse mulige ekstrabidrag kan dog ikke dække mere end 50 % af det mindste
af beløbene for den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske solvensmargen.
De kompetente nationale myndigheder udarbejder retningslinjer, der fastsætter, på
hvilke betingelser ekstrabidrag kan accepteres
c) de skjulte nettoreserver, der er opstået som følge af ansættelsen af aktiver, i det
omfang sådanne skjulte nettoreserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde.
5. De ændringer af stk. 2, 3 og 4, som foretages for at tage hensyn til en udvikling, der
begrunder en teknisk tilpasning af de elementer, der kan indgå i den faktiske
solvensmargen, vedtages efter proceduren i artikel 2 i Rådets direktiv 91/675/EØF
69
.
69
L 374 af 31.12.1991, s. 32.
DA
142
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0143.png
2002/83/EF
4. Efter ansøgning og dokumentation herfor fra selskabet rettet til den kompetente myndighed
i hjemlandet og med denne kompetente myndigheds indforståelse kan den faktiske
solvensmargen også bestå af følgende:
a) Indtil den 31. december 2009 et beløb, der svarer til 50 % af selskabets fremtidige
overskud, men som hverken overstiger 25 % af det mindste af beløbene for den
faktiske solvensmargen og for den obligatoriske solvensmargen. Størrelsen af det
fremtidige overskud bestemmes ved at multiplicere det skønnede årlige overskud
med en faktor, der er udtryk for kontrakternes gennemsnitlige restvarighed. Denne
faktor kan ikke overstige 6. Det skønnede årlige overskud kan ikke overstige det
aritmetiske gennemsnit af det i løbet af de seneste fem år opnåede overskud inden for
de i artikel 2, nr. 1, opregnede former for virksomhed.
De kompetente myndigheder kan kun godkende medregning af et sådant beløb i
forbindelse med den faktiske solvensmargen:
i) hvis de kompetente myndigheder får forelagt en aktuarrapport, der
underbygger sandsynligheden for sådanne overskud i fremtiden, og
ii) for så vidt den del af det fremtidige overskud, der følger af de i litra c)
omhandlede skjulte nettoreserver, ikke allerede er medregnet.
b) Såfremt der ikke anvendes zillmering, eller såfremt der anvendes zillmering, som
ikke når op på de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien: forskellen mellem den
præmiehensættelse, der ikke er zillmeret eller delvis zillmeret, og en
præmiehensættelse, der er zillmeret med en zillmeringssats, der er lig med de
akkvisitionstillæg, som indgår i præmien. Dette beløb må dog ikke overstige 3,5 % af
summen af forskellen mellem livsforsikringskapitalerne og præmiehensættelserne for
alle de kontrakter, hvor zillmering er mulig. Denne forskel nedsættes med et beløb,
som svarer til eventuelle ikke afskrevne akkvisitionstillæg, der er opført som et aktiv.
c) De skjulte nettoreserver, der er opstået som følge af ansættelsen af aktiver, i det
omfang sådanne skjulte nettoreserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde.
d) Halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den indbetalte
del udgør 25 % af denne kapital eller fond, højst med et beløb svarende til 50 % af
det mindste af beløbene for den faktiske solvensmargen og for den obligatoriske
solvensmargen.
5. De ændringer af stk. 2, 3 og 4, som foretages for at tage hensyn til en udvikling, der
begrunder en teknisk tilpasning af de elementer, der kan indgå i den faktiske solvensmargen,
vedtages efter proceduren i artikel 65, stk. 2.
2002/13/EF art. 1, stk. 3
Artikel 16a
1. Den obligatoriske solvensmargen bestemmes i forhold til enten det årlige præmie- eller
bidragsbeløb eller til gennemsnittet af skader i de sidste tre regnskabsår.
DA
143
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0144.png
Såfremt forsikringsselskaber hovedsagelig kun dækker en eller flere af følgende risici: kredit-,
storm-, hagl- og frostrisici, tages der dog hensyn til de sidste syv regnskabsår som
referenceperiode for gennemsnittet af skader.
2. Med forbehold af artikel 17 skal den obligatoriske solvensmargens størrelse være lig med
det højeste af de to resultater, der er anført i stk. 3 og 4.
3. De præmier eller bidrag, der benyttes, skal være den største af følgende størrelser:
bruttoværdien af de tegnede præmier eller bidrag som beregnet nedenfor eller bruttoværdien
af de optjente præmier eller bidrag.
Præmier eller bidrag for klasserne 11, 12 og 13 i punkt A i bilaget forøges med 50 %.
De præmier eller bidrag, inklusive accessoriske tillæg, der
forsikringsforretning i løbet af det sidste regnskabsår, lægges sammen.
indgår
i
direkte
Hertil lægges beløbet for de præmier, der er overtaget for al genforsikring i løbet af det sidste
regnskabsår.
Herfra fradrages det samlede beløb for de i løbet af det sidste regnskabsår annullerede
præmier eller bidrag samt det samlede beløb for skatter og afgifter på de præmier og bidrag,
der indgår i den samlede indtægt.
Det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 50 mio. EUR, og den
anden omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 18 % og 16 % af
disse rater, som lægges sammen.
2005/68/EF art. 57, nr. 5), litra
a)
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre
regnskabsår består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler virksomheden efter
fradrag af inddrivelige beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes
bruttobeløb; dette forhold må i intet tilfælde være lavere end 50 %. Efter ansøgning bilagt
dokumentation fra forsikringsselskabet til den kompetente myndighed i hjemlandet og med
denne kompetente myndigheds indvilligelse kan inddrivelige beløb fra special purpose
vehicles, som der henvises til i artikel 46 i direktiv 2005/68/EF, trækkes fra som retrocession.
2002/13/EF art. 1, stk. 3
Med de kompetente myndigheders godkendelse kan der benyttes statistiske metoder til at
fordele præmierne eller bidragene med hensyn til klasserne 11, 12 og 13.
4. Skadesgrundlaget beregnes på følgende måde, idet skadeserstatninger, hensættelser og
regresbeløb forhøjes med 50 % for så vidt angår klasserne 11, 12 og 13 i punkt A i bilaget.
De beløb for skader, der er udbetalt i direkte forsikring (uden fradrag af skader, som påhviler
cessionarer og retrocessionarer) i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder, lægges sammen.
Hertil lægges det beløb for skader, der er udbetalt i løbet af de samme perioder for
forpligtelser, der er overtaget i genforsikring eller retrocession, og beløbet for de hensættelser
til endnu ikke afviklede skader, der er fastlagt ved slutningen af det sidste regnskabsår for
såvel direkte forretninger som for de ved genforsikring overtagne forpligtelser.
Herfra fradrages de regresbeløb, der er indgået i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder.
DA
144
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0145.png
Herfra fradrages beløbet for hensættelser til endnu ikke afviklede skader, som er fastlagt ved
begyndelsen af det andet regnskabsår, der går forud for det sidst afsluttede regnskabsår, for
såvel direkte forretninger som for de ved genforsikring overtagne forpligtelser. Hvis
referenceperioden efter stk. 1 er syv år, fradrages beløbet for hensættelser til endnu ikke
afviklede skader, som er fastlagt ved begyndelsen af det sjette regnskabsår, der går forud for
det sidst afsluttede regnskabsår.
En tredjedel eller en syvendedel af det således beregnede beløb alt efter, hvilken
referenceperiode der fastsættes i stk. 1, deles i to rater, hvoraf den første går op til 35 mio.
EUR, og den anden omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 26 %
og 23 % af disse rater, som lægges sammen.
2005/68/EF art. 57, nr. 5), litra
b)
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre
regnskabsår består mellem størrelsen af de forsikringsydelser, der påhviler virksomheden efter
fradrag af inddrivelige beløb i forbindelse med genforsikring, og forsikringsydelsernes
bruttobeløb; dette forhold må i intet tilfælde være lavere end 50 %. Efter ansøgning bilagt
dokumentation fra forsikringsselskabet til den kompetente myndighed i hjemlandet og med
denne kompetente myndigheds indvilligelse kan inddrivelige beløb fra special purpose
vehicles, som der henvises til i artikel 46 i direktiv 2005/68/EF, trækkes fra som retrocession.
2002/13/EF art. 1, stk. 3
Med de kompetente myndigheders godkendelse kan der benyttes statistiske metoder til at
fordele skadeserstatninger, hensættelser og regresbeløb med hensyn til klasserne 11, 12 og 13.
For de risici, der er anført under klasse 18 i punkt A i bilaget, er beløbet for udbetalte skader,
som anvendes til beregningen af skadesgrundlaget, forsikringsselskabets omkostninger for
ydet bistand. Disse omkostninger beregnes i overensstemmelse med hjemlandets
bestemmelser.
5. Hvis den obligatoriske solvensmargen som beregnet i stk. 2, 3 og 4 er lavere end den
obligatoriske solvensmargen for det foregående år, er den obligatoriske solvensmargen mindst
lig med den obligatoriske solvensmargen for det foregående år multipliceret med forholdet
mellem de forsikringsmæssige hensættelser til endnu ikke afviklede skader ved slutningen af
det sidste regnskabsår og de forsikringsmæssige hensættelser til endnu ikke afviklede skader
ved begyndelsen af det sidste regnskabsår. Som led i disse beregninger beregnes de
forsikringsmæssige hensættelser som et nettobeløb af genforsikring, men forholdet må aldrig
være højere end én.
6. De brøkdele, der anvendes på de i stk. 3, sjette afsnit, og stk. 4, sjette afsnit, nævnte rater,
nedsættes til en tredjedel for sygeforsikring, der teknisk fungerer på lignende måde som
livsforsikring, såfremt:
a) de opkrævede præmier beregnes på grundlag af sygelighedstavler efter de
matematiske metoder, der anvendes inden for forsikring
b) der oprettes en hensættelse for stigende alder
c) der opkræves et præmietillæg for at skabe en sikkerhedsmargin af en passende
størrelse
DA
145
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0146.png
d) forsikringsselskabet senest kan opsige kontrakten før udløbet af det tredje
forsikringsår
e) kontrakten åbner mulighed for at hæve præmierne eller nedsætte ydelserne for
løbende kontrakter.
2002/83/EF
Artikel 28
Obligatorisk solvensmargen
1. Med forbehold af artikel 29 bestemmes den obligatoriske solvensmargen som anført i stk.
2-7, alt efter hvilke forsikringsklasser der udøves.
2. For den forsikringsvirksomhed, der er omhandlet i artikel 2, nr. 1, litra a) og b), bortset fra
forsikringsvirksomhed knyttet til investeringsfonds, og for den i artikel 2, nr. 3, omhandlede
virksomhed er den obligatoriske solvensmargen lig med summen af følgende to resultater:
2005/68/EF art. 60, nr. 9), litra
a)
a) Første resultat:
Det tal, der svarer til 4 % af præmiehensættelserne, vedrørende direkte
forsikringsvirksomhed og overtagelser af genforsikring uden fradrag af afgivelse i
genforsikring, multipliceres med det forhold, der i det seneste regnskabsår bestod
mellem præmiehensættelsernes samlede beløb, med fradrag af afgivelserne i
genforsikring, og præmiehensættelsernes bruttobeløb. Dette forhold må under ingen
omstændigheder være mindre end 85 %. Efter ansøgning bilagt dokumentation fra
forsikringsselskabet til den kompetente myndighed i hjemlandet og med denne
kompetente myndigheds samtykke kan inddrivelige beløb fra de special purpose
vehicles, som der henvises til i artikel 46 i direktiv 2005/68/EF, trækkes fra som
genforsikring.
2005/68/EF art. 60, nr. 9), litra
b)
b) Andet resultat:
For de kontakter, hvor risikosummen ikke er negativ, multipliceres det tal, der udgør
0,3 % af risikosummen, som forsikringsselskabet har påtaget sig ansvaret for, med
det forhold, der i det seneste regnskabsår bestod mellem størrelsen af den samlede
risikosum, for hvilken selskabet forbliver ansvarligt efter afgivelse og retrocession i
genforsikring, og den samlede risikosum uden fradrag af afgivelse i genforsikring.
dette forhold må i intet tilfælde være lavere end 50 %. Efter ansøgning bilagt
dokumentation fra forsikringsselskabet til den kompetente myndighed i hjemlandet
og med denne kompetente myndigheds samtykke kan inddrivelige beløb fra de
special purpose vehicles, som der henvises til i artikel 46 i direktiv 2005/68/EF,
trækkes fra som genforsikring.
DA
146
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0147.png
2002/83/EF
For ophørende dødsfaldsforsikringer med en løbetid på højst tre år udgør
procentsatsen 0,1 %. For dødsfaldsforsikringer med en løbetid på over tre år, men
ikke over fem år, udgør procentsatsen 0,15 %.
3. For de accessoriske forsikringer, der er omhandlet i artikel 2, nr. 1, litra c), er den
obligatoriske solvensmargen lig med den obligatoriske solvensmargen for
forsikringsselskaber som fastsat i artikel 16a i direktiv 73/239/EØF eksklusive hensættelserne
i nævnte direktivs artikel 17.
4. For de i artikel 2, nr. 1, litra d), omhandlede sygeforsikringer, som indgås for en lang
periode og er uopsigelige, er den obligatoriske solvensmargen lig med:
a) 4 % af præmiehensættelserne, beregnet som angivet i stk. 2, litra a), i nærværende
artikel, plus
den obligatoriske solvensmargen for forsikringsselskaber som fastsat i artikel 16a i
direktiv 73/239/EØF eksklusive hensættelserne i nævnte direktivs artikel 17.
Betingelsen i nævnte direktivs artikel 16a, stk. 6, litra b), om oprettelse af en
alderdomsreserve kan dog erstattes med et krav om, at policerne tegnes på
gruppebasis.
5. For den i artikel 2, nr. 2, litra b), omhandlede kapitaliseringsvirksomhed er den
obligatoriske solvensmargen lig med 4 % af præmiehensættelserne, beregnet som angivet i
stk. 2, litra a), i nærværende artikel.
6. For tontinevirksomhed som omhandlet i artikel 2, nr. 2, litra a), er den obligatoriske
solvensmargen lig med 1 % af sammenslutningernes formue.
7. For forsikringsvirksomhed som omhandlet i artikel 2, nr. 1, litra a) og b), som er knyttet til
investeringsfonds, samt for den i artikel 2, nr. 2, litra c), d) og e), nævnte virksomhed, er den
obligatoriske solvensmargen lig med summen af følgende:
a) i det omfang forsikringsselskabet påtager sig en investeringsrisiko, 4 % af de
forsikringsmæssige hensættelser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a), i nærværende
artikel
b) i det omfang selskabet ikke påtager sig en investeringsrisiko, men det beløb, der
skal dække driftsomkostningerne, fastsættes for en periode på over fem år, 1 % af de
forsikringsmæssige hensættelser, beregnet som angivet i stk. 2, litra a), i nærværende
artikel
c) i det omfang selskabet ikke påtager sig en investeringsrisiko, og det beløb, der skal
dække driftsomkostningerne, ikke fastsættes for en periode på over fem år, et beløb
svarende til 25 % af det sidste regnskabsårs administrative nettoomkostninger i
forbindelse med dets virksomhed
d) i det omfang forsikringsselskabet påtager sig en dødsrisiko, 0,3 % af
risikosummen, beregnet som angivet i stk. 2, litra b), i nærværende artikel.
DA
147
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0148.png
2005/68/EF art. 60, nr. 10)
Artikel 28a
Solvensmargen for forsikringsselskaber, der udøver genforsikringsvirksomhed
1. Medlemsstaterne skal på forsikringsselskaber, der har hjemsted på deres område, anvende
bestemmelserne i artikel 35-39 i direktiv 2005/68/EF på deres overtagelser af genforsikring,
når en af følgende betingelser er opfyldt:
a) De opkrævede genforsikringspræmier udgør mindst 10 % af deres samlede
præmier.
b) de opkrævede genforsikringspræmier overstiger 50 000 000 EUR.
c) De forsikringsmæssige hensættelser som følge af deres genforsikringsvirksomhed
udgør mindst 10 % af deres samlede forsikringsmæssige hensættelser.
2. Medlemsstaterne kan for de forsikringsselskaber, der henvises til i stk. 1 i denne artikel, og
som har hjemsted på deres område, vælge at gøre bestemmelserne i artikel 34 i direktiv
2005/68/EF om deres overtagelse af genforsikringer gældende, når en af betingelserne i
nævnte stk. 1 er opfyldt.
I så fald skal den pågældende medlemsstat kræve, at alle aktiver, der benyttes af
forsikringsselskabet til at dække de forsikringsmæssige hensættelser, der svarer til dets
overtagelser af genforsikring, skal øremærkes og administreres adskilt fra
forsikringsselskabets direkte forsikringsaktiviteter uden mulighed for overførsel. I dette
tilfælde, og kun hvad angår deres overtagelser af genforsikring, vil forsikringsselskaber ikke
være underlagt artikel 22-26.
Medlemsstaterne skal sikre, at deres kompetente myndigheder kontrollerer adskillelsen i andet
afsnit.
2002/83/EF
Article 29
Garantifond
1. En tredjedel af den obligatoriske solvensmargen som fastsat i artikel 28 udgør
garantifonden. Den består af de bestanddele, der er nævnt i artikel 27, stk. 2 og 3 og - med
samtykke fra hjemlandets kompetente myndighed - stk. 4, litra c).
2002/13/EF art. 1, stk. 4
1. En tredjedel af den obligatoriske solvensmargen som fastsat i artikel 16a udgør
garantifonden. Den består af de bestanddele, der er nævnt i artikel 16, stk. 2 og 3 og - med
samtykke fra hjemlandets kompetente myndighed - stk. 4, litra c).
2002/83/EF
2. Garantifonden skal være på mindst 3 000 000 EUR.
DA
148
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0149.png
2002/13/EF art. 1, stk. 4
2. Garantifonden skal være på mindst 2 000 000 EUR. Hvis alle eller nogle af de risici, der er
angivet i en af klasserne 10-15 i punkt A i bilaget, er forsikrede, skal den dog være på mindst
3 000 000 EUR.
Hver medlemsstat kan træffe bestemmelse om, at minimumsgarantifonden reduceres med en
fjerdedel for gensidige selskaber og selskaber af gensidiglignende karakter.
2002/83/EF
Hver medlemsstat kan træffe bestemmelse om, at minimumsgarantifonden reduceres med en
fjerdedel for gensidige selskaber og selskaber af gensidiglignende karakter og
tontineselskaber.
2005/68/EF art. 57, nr. 6)
Artikel 17b
1. Medlemsstaterne skal kræve, at forsikringsselskaber, der har hjemsted på deres område, og
som driver genforsikringsaktiviteter, opretter en minimumsgarantifond for alle selskabets
aktiviteter i overensstemmelse med artikel 40 i direktiv 2005/68/EF, når en af følgende
betingelser er opfyldt:
a) de opkrævede genforsikringspræmier udgør mindst 10 % af dets samlede
præmieindtægt
b) de opkrævede genforsikringspræmier overstiger 50 000 000 EUR.
c) de forsikringsmæssige hensættelser som følge af dets genforsikringsvirksomhed
udgør mindst 10 % af dets samlede forsikringsmæssige hensættelser.
2. Medlemsstaterne kan for de forsikringsselskaber, der henvises til i stk. 1 i denne artikel, og
som har hjemsted på deres område, vælge at gøre bestemmelserne i artikel 34 i direktiv
2005/68/EF om deres overtagelse af genforsikringer gældende, når en af betingelserne i
nævnte stk. 1 er opfyldt.
I så fald skal den pågældende medlemsstat kræve, at alle aktiver, der benyttes af
forsikringsselskabet til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, der svarer til dets
overtagelser af genforsikring, øremærkes og administreres adskilt fra forsikringsselskabets
direkte forsikringsaktiviteter uden mulighed for overførsel. I dette tilfælde, og kun hvad angår
deres overtagelser af genforsikring, vil forsikringsselskaber ikke være underlagt artikel 20, 21
og 22 i direktiv 92/49/EØF
70
og bilag I til direktiv 88/357/EØF.
Medlemsstaterne skal sikre, at deres kompetente myndigheder kontrollerer adskillelsen i andet
afsnit.
3. Såfremt Kommissionen i henhold til artikel 56, litra c), i direktiv 2005/68/EF beslutter at
hæve de beløb, der anvendes til at beregne den krævede solvensmargen i henhold til
70
Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser
vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring og om ændring af direktiv
73/239/EØF og 88/357/EØF (tredje skadesforsikringsdirektiv).
DA
149
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0150.png
artikel 37, stk. 3 og 4, i dette direktiv, skal medlemsstaterne, som der henvises til i stk. 1 i
nærværende artikel, gøre bestemmelserne i nævnte direktivs artikel 35-39 om deres
overtagelse af genforsikringsaktiviteter gældende for disse forsikringsselskaber.
2002/83/EF
Artikel 30
Revision af garantifondens størrelse
1. Det beløb i euro, der er fastsat i artikel 29, stk. 2, tages årligt og første gang 20. september
2003 op til revision for at tage hensyn til ændringerne i det europæiske forbrugerprisindeks,
der omfatter alle medlemsstater og offentliggøres af Eurostat.
2002/13/EF art. 1, stk. 5
1. De beløb i euro, der er fastsat i artikel 16a, stk. 3 og 4, og i artikel 17, stk. 2, justeres årligt
og første gang den 20. september 2003 for at tage hensyn til ændringerne i det europæiske
forbrugerprisindeks, der omfatter alle medlemsstater og offentliggøres af Eurostat.
2002/83/EF
Beløbet tilpasses automatisk ved at forhøje grundbeløbet i euro med den procentændring i
nævnte indeks, der er sket i perioden mellem 20. marts 2002 og undersøgelsestidspunktet, og
afrundes opad til et multiplum af 100 000 EUR.
2002/13/EF art. 1, stk. 5
Beløbene tilpasses automatisk ved at forhøje grundbeløbet i euromed den procentændring i
nævnte indeks, der er sket i perioden mellem dette direktivs ikrafttræden og
undersøgelsestidspunktet, og afrundes opad til et multiplum af 100 000 EUR.
2002/83/EF
Hvis ændringen siden sidste tilpasning er mindre end 5 %, foretages ingen tilpasning.
2002/13/EF art. 1, stk. 5
Hvis ændringen siden sidste tilpasning er mindre end 5 %, foretages ingen tilpasning.
2. Kommissionen underretter hvert år Europa-Parlamentet og Rådet om undersøgelsen og de
tilpassede beløb, der er nævnt i stk. 1.
2002/83/EF
2. Kommissionen underretter hvert år Europa-Parlamentet og Rådet om undersøgelsen og det
tilpassede beløb, der er nævnt i stk. 1.
DA
150
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0151.png
2002/83/EF
Artikel 31
Aktiver, der ikke medgår til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser
1. Medlemsstaterne fastsætter ingen regler for valget af de aktiver, der ikke medgår til
dækningen af de forsikringsmæssige hensættelser i henhold til artikel 20.
92/49/EØF art. 26
1. Medlemsstaterne fastsætter ingen regler for valget af de aktiver, der ikke medgår til
dækningen af de forsikringsmæssige hensættelser i henhold til artikel 15.
2002/83/EF
2. Med forbehold af artikel 20, stk. 3, artikel 37, stk. 1, 2, 3 og 5, og artikel 39, stk. 1, andet
afsnit, afstår medlemsstaterne fra at begrænse den frie rådighed over rørlige og faste aktiver,
der indgår i de tilladte forsikringsselskabers formue.
92/49/EØF art. 26
2. Med forbehold af artikel 15, stk. 2, artikel 20, stk. 1, 2, 3 og 5, og artikel 22, stk. 1, sidste
afsnit, afstår medlemsstaterne fra at begrænse den frie rådighed over de rørlige og faste
aktiver, der indgår i de tilladte forsikringsselskabers formue.
3. Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for de foranstaltninger, som medlemsstaterne er berettigede til
at træffe i deres egenskab af ejere af eller deltagere i de pågældende selskaber, under
beskyttelse af de sikredes interesser.
2002/83/EF
3. Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for de foranstaltninger, som medlemsstaterne kan træffe i deres
egenskab af ejere eller deltagere i de pågældende forsikringsselskaber, under beskyttelse af de
sikredes interesser.
2002/83/EF (tilpasset)
KAPITEL 5 VII - FORSIKRINGS-SELSKABER
⌦
OG
GENFORSIKRINGSSELSKABER
⌫
I VANSKELIGHEDER
ELLER MED UREGELMÆSSIGE FORHOLD
2002/83/EF art. 37 (tilpasset)
Forsikringsselskaber i vanskeligheder
DA
151
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0152.png
nyt
Artikel 133
Forsikrings- og genforsikringsselskabets afsløring og anmeldelse af forværringer af de
finansielle vilkår
Forsikrings- og genforsikringsselskaber indfører procedurer, der sætter dem i stand til at
afsløre en forværring af de finansielle vilkår, og de anmelder sådanne forværringer til
tilsynsmyndighederne.
2002/83/EF art. 37 (tilpasset)
nyt
⌦
Artikel 134
Manglende opfyldelse af kravet til forsikringsmæssige hensættelser
⌫
Hvis et forsikrings- eller
⌦
genforsikrings
⌫
selskab ikke efterkommer bestemmelserne i
artikel
20
kapitel
IV,
afdeling
2,
kan
den
kompetente
myndighed
⌦
tilsynsmyndighederne
⌫
i selskabets hjemland forbyde den frie rådighed over aktiverne
efter at have underrettet
⌦
værtslandenes tilsynsmyndigheder herom
⌫
de kompetente
myndigheder i de medlemsstater, hvor forpligtelsen består.
Hjemlandets
tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse foranstaltninger.
nyt
Artikel 135
Manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet
1.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, så snart
de konstaterer, at de ikke længere opfylder solvenskapitalkravet, eller at der er risiko
for, at de i løbet af de efterfølgende tre måneder ikke vil være i stand til at opfylde
kravet.
Senest to måneder efter at have konstateret, at det ikke opfylder solvenskapitalkravet,
forelægger det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab en realistisk
genopretningsplan til godkendelse hos tilsynsmyndighederne.
Tilsynsmyndighederne kræver, at det pågældende forsikrings- eller
genforsikringsselskab tager de nødvendige skridt til senest seks måneder efter
konstateringen af den manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet på ny at afsætte
den nødvendige anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet eller
forbedre risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder solvenskapitalkravet.
Tilsynsmyndighederne kan om nødvendigt forlænge denne frist med tre måneder.
2.
3.
DA
152
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0153.png
2005/68/EF art. 42 (tilpasset)
nyt
2. Med henblik på genoprettelse af den finansielle situation i et genforsikringsselskab, hvis
solvensmargen ikke længere udgør det minimum, der er foreskrevet i artikel 37, 38 og 39,
kræver den kompetente myndighed i hjemlandet en finansiel genopretningsplan, der skal
forelægges den til godkendelse.
4.
Den kompetente myndighed
⌦
Tilsynsmyndighederne
⌫
kan undtagelsesvis, hvis
den er af den opfattelse, at
⌦
det pågældende
⌫
selskabets finansielle situation vil
forværres yderligere, desuden begrænse eller forbyde den frie rådighed over
genforsikringsselskabets aktiver. Den
⌦
Tilsynsmyndighederne
⌫
underretter i så
fald
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i de andre medlemsstater, på hvis område
genforsikringsselskabet udøver sin virksomhed,
⌦
værtslandene
⌫
om alle trufne
foranstaltninger,. og dDisse myndigheder træffer på den første myndigheds efter
anmodning
⌦
fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet
⌫
de samme foranstaltninger
som dissedenne. Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal
være omfattet af disse foranstaltninger.
3. Hvis solvensmargenen ikke længere når den i artikel 40 definerede garantifond, kræver den
kompetente myndighed i hjemlandet af selskabet en kortfristet finansieringsplan, der skal
forelægges den til godkendelse.
nyt
Artikel 136
Manglende opfyldelse af solvenskapitalkravet
1.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber underretter tilsynsmyndighederne, så snart
de konstaterer, at de ikke længere opfylder minimumskapitalkravet, eller at der er
risiko for, at de i løbet af de efterfølgende tre måneder ikke vil være i stand til at
opfylde kravet.
Senest en måned efter at have konstateret, at det ikke opfylder
minimumskapitalkravet,
forelægger
det
pågældende
forsikrings-
eller
genforsikringsselskab, til godkendelse hos tilsynsmyndighederne, en kortfristet
realistisk finansieringsplan med henblik på, senest tre måneder efter konstateringen,
at forøge den anerkendte basiskapital til et niveau svarende til
minimumskapitalkravet eller forbedre risikoprofilen for at sikre, at selskabet opfylder
minimumskapitalkravet.
2002/83/EF art. 37 (tilpasset)
nyt
3.
Den
⌦
Hjemlandets tilsynsmyndigheder
⌫
kan endvidere begrænse eller forbyde
den frie rådighed over forsikrings-
⌦
eller genforsikrings
⌫
selskabets aktiver.
Den underretter da
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i
⌦
værtslandene
⌫
de
medlemsstater, på hvis område forsikringsselskabet udøver virksomhed, herom,. og
Ddisse
⌦
myndigheder
⌫
træffer på dens efter anmodning fra
2.
DA
153
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0154.png
⌦
tilsynsmyndighederne i hjemlandet
⌫
de samme foranstaltninger.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af
disse foranstaltninger.
2002/83/EF art. 37 (tilpasset)
ny
⌦
Artikel 137
Forbud mod den frie rådighed over aktiver, der befinder sig på en medlemsstats område
⌫
5. Hver mMedlemsstaterne vedtager træffer de bestemmelserforanstaltninger, der er
nødvendige for, at den i de tilfælde, der er nævnt i artikel 134-136 og artikel 249, stk. 1
stk. 1, 2 og 3, på anmodning af forsikringsselskabets hjemland og i overensstemmelse med sin
deres nationale lovgivning kan forbyde den frie rådighed over de aktiver, der befinder sig på
dens deres område; hjemlandet skal angiver, hvilke aktiver der skal være omfattet af disse
foranstaltninger.
2002/83/EF art. 37 (tilpasset)
⌦
Artikel 138
Tilsynsbeføjelser i tilfælde af en forværring af de finansielle vilkår
⌫
2002/83/EF art. 37
4.
I de i stk. 1, 2 og 3 omhandlede tilfælde kan de kompetente myndigheder desuden
træffe alle egnede foranstaltninger til beskyttelse af de sikredes interesser.
new
Hvis forværringen af selskabets solvens fortsætter, kan tilsynsmyndighederne
fortsætte med at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at beskytte
forsikringstagernes interesser som led i forsikringsaftaler eller sikre overholdelsen af
forpligtelser, der følger af genforsikringsaftaler, jf. dog artikel 135 og 136.
Disse foranstaltninger skal afspejle graden og varigheden af forværringen af det
pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskabs solvens.
DA
154
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0155.png
2002/83/EF art. 38 og
2005/68/EF art. 43
nyt
Artikel 139
Genopretningsplan
og finansieringsplan
1. Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har beføjelse til at stille krav om en
finansiel genopretningsplan for de forsikringsselskaber, hvor de kompetente myndigheder
finder, at forsikringstagernes rettigheder er i fare.
Den finansielle genopretningsplan skal for de følgende tre regnskabsår mindst indeholde
oplysninger eller dokumentation vedrørende:
nyt
1.
Den i artikel 135, stk. 2, nævnte genopretningsplan og den i artikel 136, stk. 2,
nævnte finansieringsplan skal mindst indeholde oplysninger eller dokumentation
vedrørende:
2002/83/EF art. 38, 2002/13/EF
art. 1, stk. 7, og 2005/68/EF art. 43
a)
anslåede administrationsomkostninger, navnlig de løbende almindelige
omkostninger og provisioner
2002/83/EF art. 38
b)
en oversigt, der giver detaljerede oplysninger om de forventede indtægter og
udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overtagelse af
genforsikring og afgivelse i genforsikring
2002/83/EF art. 38, 2002/13/EF
art. 1, stk. 7, og 2005/68/EF art. 43
nyt
c)
d)
en prognosticeret balance
skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af
de
forsikringsmæssige hensættelser
forpligtelser og
solvenskapitalkravet og
minimumskapitalkravet.
den obligatoriske solvensmargen
2002/83/EF art. 38, 2002/13/EF
art. 1, stk. 7, og 2005/68/EF art.
43, stk. 2, litra e)
e)
den generelle genforsikringspolitik.
DA
155
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0156.png
2005/68/EF art. 60, stk. 11
4. Medlemsstaterne skal sikre, at de kompetente myndigheder har beføjelse til at mindske
reduktionen på basis af genforsikring til solvensmargenen som fastsat i henhold til artikel 28,
hvor:
a)
b)
arten og kvaliteten af genforsikringskontrakter er væsentligt ændret siden foregående
regnskabsår
der er begrænset eller ingen risikooverførsel i genforsikringskontrakterne.
2002/83/EF art. 38 og
2005/68/EF art. 43
2.
Når forsikringstagernes rettigheder er i fare, fordi forsikringsselskabets finansielle
situation forværres, sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder har
beføjelse til at pålægge et forsikringsselskab at have en højere obligatorisk
solvensmargen for at sikre, at selskabet er i stand til at opfylde solvenskravene i den
nærmeste fremtid. Niveauet for denne højere obligatoriske solvensmargen baseres på
en finansiel genopretningsplan som omhandlet i stk. 1.
2002/83/EF art. 38, 2002/13/EF
art. 1, stk. 7, og 2005/68/EF art. 43
(tilpasset)
nyt
32.
Medlemsstaterne
sikrer,
at
de
kompetente
myndigheder
⌦
tilsynsmyndighederne
⌫
har beføjelse til at nedjustere alle de
egenkapitalelementer
elementer, der kan indgå i
benyttes til dækning af
solvenskapitalkravet
den faktiske solvensmargen, særlig når der har været en
betydelig ændring i disse elementers markedsværdi siden udgangen af det foregående
regnskabsår.
2002/83/EF art. 38
4.
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har beføjelse til at mindske
reduktionen på basis af genforsikring af solvensmargenen som bestemt i artikel 28,
når:
2002/83/EF art. 38 og
2005/68/EF art. 57, nr. 7)
(a)
arten og kvaliteten af genforsikringskontrakter er væsentligt ændret siden
foregående regnskabsår
2005/68/EF art. 57, nr. 7)
(b)
der er begrænset eller ingen risikooverførsel i genforsikringskontrakterne.
DA
156
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0157.png
2005/68/EF art. 43 (tilpasset)
nyt
63.
Hvis de kompetente myndigheder
⌦
tilsynsmyndighederne
⌫
har krævet en
genopretningsplan som omhandlet i artikel 135, stk. 2, eller en finansieringsplan
som omhandlet i artikel 136, stk. 2,
finansiel genopretningsplan for
genforsikringsselskabet i henhold til stk. 1 i denne artikel, undlader de at udstede
godkendelsescertifikat i henhold til artikel 1839, så længe de er af den opfattelse, at
⌦
forsikringstagernes rettigheder eller genforsikringsselskabets aftalebestemte
⌫
dets forpligtelser som følge af genforsikringskontrakter er i fare, jf. omtalte stk. 1.
nyt
Artikel 140
Gennemførelsesforanstaltninger
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesforanstaltninger for nærmere at præcisere
indholdet af den i artikel 135, stk. 2, nævnte genopretningsplan og den i artikel 136, stk. 2,
nævnte finansieringsplan.
Foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af direktivet,
herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte
forskriftsprocedure med kontrol.
73/239/EØF
Artikel 21
1. Hver medlemsstat tillader, at de tilladte virksomheder helt eller delvis overdrager deres
forsikringsbestand, såfremt den overtagende virksomhed under hensyntagen til overførslen er
i besiddelse af den nødvendige solvensmargin.
De pågældende tilsynsmyndigheder rådfører sig indbyrdes før en sådan overdragelse tillades.
2. Når tilladelse er givet af den kompetente tilsynsmyndighed, har denne overdragelse fuld
gyldighed over for de pågældende forsikringstagere.
2002/83/EF art. 39 (tilpasset)
nyt
Artikel 141
Tilbagekaldelse af tilladelse
1.
En tilladelse, der er meddelt forsikringsselskabet af den kompetente myndighed
⌦
Tilsynsmyndighederne
⌫
i hjemlandet tilbagekalder
, kan tilbagekaldes af
denne myndighed
⌦
en tilladelse, der er meddelt et forsikrings- eller
genforsikringsselskab
⌫
, hvis selskabet:
DA
157
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0158.png
2002/83/EF art. 39, 92/49/EØF
art. 14 og 2005/68/EF art. 44
(tilpasset)
a)
ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist på 12 måneder, udtrykkeligt giver
afkald herpå eller ikke har udøvet sin virksomhed i en periode på over seks
måneder, medmindre der i den pågældende medlemsstat findes bestemmelser
om, at tilladelsen i sådanne tilfælde uden videre bortfalder
ikke længere opfylder adgangsbetingelserne
⌦
for at opnå tilladelse
⌫
new
c)
ikke opfylder minimumskapitalkravet, og tilsynsmyndighederne finder, at den
forelagte finansieringsplan tydeligvis er utilstrækkelig, eller det pågældende
selskab ikke efterlever den godkendte plan inden for en frist på tre måneder
regnet fra det tidspunkt, hvor der blev konstateret, at minimumskapitalkravet
ikke var opfyldt.
2002/83/EF art. 39
c)
ikke inden for de indrømmede frister har kunnet gennemføre de
foranstaltninger, der er fastsat i en krævet genoprettelsesplan eller finansieringsplan
som omhandlet i artikel 37
2002/83/EF art. 39, 92/49/EØF
art. 14 og 2005/68/EF art. 44
d)
groft tilsidesætter de forpligtelser, der påhviler det i medfør af de
bestemmelser, som gælder for det.
92/49/EØF art. 14 (tilpasset)
2.
I tilfælde af tilbagekaldelse eller bortfald af tilladelsen underretter den kompetente
myndighed
⌦
tilsynsmyndighederne
⌫
i hjemlandet de kompetente myndigheder
⌦
tilsynsmyndighederne
⌫
i de øvrige medlemsstater herom, og disse
⌦
myndigheder
⌫
skal træffer alle nødvendige foranstaltninger for at forhindre
⌦
forsikrings- eller genforsikringsselskabet
⌫
det pågældende selskab i at
påbegynde nye forretninger på deres område i henhold til reglerne om fri
etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
Herudover træffer førstnævnte myndighed
⌦
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet
træffer
⌫
sammen med sidstnævnte myndigheder alle egnede foranstaltninger til
beskyttelse af de sikredes interesser og begrænser navnlig den frie rådighed over
⌦
forsikrings
⌫
selskabets aktiver i medfør af artikel 13720, stk. 1, stk. 2, andet
afsnit, eller stk. 3, andet afsnit.
23.
Enhver beslutning om tilbagekaldelse af en tilladelse skal
⌦
indeholde en udførlig
begrundelse
⌫
udførligt begrundes og meddeles det pågældende
⌦
forsikrings-
eller genforsikrings
⌫
selskab.
b)
DA
158
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0159.png
2002/83/EF art. 40 (tilpasset)
AFSNIT IV KAPITEL VIII - BESTEMMELSER
VEDRØRENDE FRI ETABLERINGSRET OG FRI
UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER
⌦A
FDELING
1 -
FORSIKRINGSSELSKABERS ETABLERINGSRET
⌫
Artikel 142
Betingelser for etablering af filial
1.
⌦Medlemsstaterne
sikrer, at
⌫
Eet forsikringsselskab, der ønsker at etablere en
filial på en anden medlemsstats område, meddeler
⌦
hjemlandets
tilsynsmyndigheder
⌫
den kompetente myndighed i hjemlandet dette.
88/357/EØF art. 3 (tilpasset)
I første direktiv såvel som i dette direktiv sidestilles en virksomheds et selskabs
permanente tilstedeværelse på en medlemsstats område sidestilles med et agentur
eller en filial, også selv om denne tilstedeværelse ikke har form af en filial eller et
agentur, men blot af et kontor, der ledes af virksomhedens selskabets eget personale,
eller af en uafhængig person, som har en fast bemyndigelse til at handle på
virksomhedens selskabets vegne i lighed med et agentur.
92/49/EØF art. 32
2.
Medlemsstaterne kræver, at et forsikringsselskab, som ønsker at etablere en filial i en
anden medlemsstat, indgiver følgende oplysninger sammen med den i stk. 1 nævnte
meddelelse:
2002/83/EF art. 40 og
92/49/EØF art. 32
nyt
a)
b)
i hvilken medlemsstat, det har til hensigt at etablere en filial
en driftsplan, hvori bl.a.
mindst
angives arten af den påtænkte
virksomhed og filialens organisatoriske struktur
2002/83/EF art. 40 (tilpasset)
dc)
navnet på filialens generalbefuldmægtigede
⌦
en person
⌫
, som skal have
⌦
har
⌫
tilstrækkelige beføjelser til at forpligte forsikringsselskabet over for
tredjepartmand samt til at repræsentere det
⌦
forsikringsselskabet eller, i
Lloyd's tilfælde,
⌫
de pågældende forsikringsgivere
⌦
og til at repræsentere
selskabet eller forsikringsgiverne
⌫
over for filialmedlemsstatens
myndigheder og domstole, herefter benævnt "generalbefuldmægtiget" . Med
DA
159
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0160.png
hensyn til Lloyd's må dette, i tilfælde af eventuelle tvister i filialmedlemsstaten,
der hidrører fra indgåede forpligtelser, ikke medføre større vanskeligheder for
de sikrede, end hvis tvisterne vedrørte selskaber af sædvanlig type. Med
henblik herpå skal den generalbefuldmægtigedes kompetence især omfatte
beføjelse til i denne egenskab at give møde i retten som sagsøgt med beføjelse
til at forpligte de pågældende forsikringsgivere i Lloyd's.
2002/83/EF art. 40 og
92/49/EØF art. 32 (tilpasset)
nyt
cd)
en adresse i
⌦
værtslandet
⌫
filialmedlemsstaten, hvorfra der kan indhentes,
eller hvortil der kan sendes dokumenter, idet den pågældende adresse er den
samme adresse som den, hvortil
herunder
alle meddelelser til den
generalbefuldmægtigede. sendes
92/49/EØF art. 32 (tilpasset)
navn på filialens generalbefuldmægtigede, som skal have tilstrækkelige beføjelser til
at forpligte selskabet over for tredjemand samt til at repræsentere det over for
filialmedlemsstatens myndigheder og domstole. Med hensyn til Lloyd's må dette, i
tilfælde af eventuelle tvister i
⌦
værtslandet
⌫
filialmedlemsstaten, der hidrører
fra indgåede forpligtelser, ikke medføre større vanskeligheder for de sikrede, end
hvis tvisterne vedrørte selskaber af sædvanlig type. Med henblik herpå skal den
generalbefuldmægtigedes kompetence især omfatte beføjelse til i denne egenskab at
give møde i retten som sagsøgt med beføjelse til at forpligte de pågældende
forsikringsgivere i Lloyd's.
3.
Hvis
⌦
et skadesforsikringsselskab
⌫
forsikringsselskabet agter at lade sin filial
dække risiciene i forsikringsklasse 10 i punkt A i bilaget I, bortset fra fragtførernes
ansvar, skal det fremlægge en erklæring om, at det er blevet medlem af det nationale
bureau og den nationale garantifond i
⌦
værtslandet
⌫
filialmedlemsstaten.
92/49/EØF art. 32 (tilpasset)
64.
I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, litra b), c),
eller d), skal underretter forsikringsselskabet skriftligt meddele de kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i hjemlandet og i
⌦
den medlemsstat, hvor den
pågældende filial er beliggende
⌫
filialmedlemsstaten om den pågældende ændring
, mindst senest en måned før gennemførelsen af ændringen foretages, således at den
kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i hjemlandet og i
⌦
den medlemsstat,
hvor filialen er beliggende,
⌫
filialmedlemsstaten kan handle i henhold til
henholdsvis stk. 3 og stk. 4
⌦
artikel 143, stk. 1, stk. 2 og stk. 3, første afsnit
⌫
.
DA
160
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0161.png
2002/83/EF art. 40
Artikel 143
Meddelelse af oplysninger
92/49/EØF art. 32 og
2002/83/EF art. 40 (tilpasset)
nyt
31.
Medmindre den kompetente myndighed
⌦
tilsynsmyndighederne
⌫
i hjemlandet
henset til den påtænkte etablering har grund til at nære mistillid til den administrative
strukturs
egnethed,
forsikringsselskabets
eller
den
generalbefuldmægtigedes
⌦
ledelsessystem
⌫
eller finansielle situation eller de
ansvarlige lederes og den generalbefuldmægtigedes hæderlighed og kvalifikationer
eller erhvervserfaring, videresender den senest tre måneder efter modtagelsen af alle
de i stk. 2 artikel 142, stk. 2, nævnte oplysninger disse til
⌦
tilsynsmyndighederne
⌫
den kompetente myndighed i
⌦
værtslandet
⌫
filialmedlemsstaten og underretter det berørte forsikringsselskab herom.
Hjemlandets
⌦
tilsynsmyndigheder
⌫
kompetente myndighed attesterer ligeledes,
at forsikringsselskabet råder over minimumssolvensmargenen, opfylder
solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet
beregnet i overensstemmelse med
artikel 16 99
og 17 126
.
2.
Nægter den kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i hjemlandet at videresende
de i stk. 2 artikel 142, stk. 2, nævnte oplysninger til den kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i
⌦
værtslandet
⌫
filialmedlemsstaten, skal dette afslag begrundes
over for det berørte forsikringsselskab inden tre måneder efter modtagelsen af
samtlige omhandlede oplysninger.
Et sådant afslag eller manglende svar kan gøres til genstand for domstolsprøvelse i
hjemlandet.
43.
Inden forsikringsselskabets filial påbegynder sin virksomhed, har den kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i
⌦
værtslandet
⌫
filialmedlemsstaten en frist på to
måneder fra modtagelsen af de i stk. 31 nævnte oplysninger til i givet fald at meddele
hjemlandets kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndigheder de vilkår, som begrundet i
almene hensyn skal gælde for udøvelse af denne virksomhed i
⌦
værtslandet
⌫
filialmedlemsstaten.
Hjemlandets tilsynsmyndigheder meddeler det pågældende
forsikringsselskab disse oplysninger.
2002/83/EF art. 40 og
92/49/EØF art. 32 (tilpasset)
5. Så snart der foreligger en meddelelse fra den kompetente
⌦
Forsikringsselskabet
kan etablere filialen og påbegynde sin virksomhed fra den dato, hvor tilsyns
⌫
myndigheden i filialmedlemsstaten
⌦
hjemlandet har modtaget en sådan
meddelelse,
⌫
eller, hvis
⌦
der ikke modtages
⌫
denne ikke sender nogen
DA
161
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0162.png
meddelelse, så snart den i første afsnit stk. 4 nævnte frist er udløbet, kan filialen
etableres, og den kan påbegynde sin virksomhed.
2002/83/EF art. 41 og
92/49/EØF art. 34 (tilpasset)
A
FDELING
2 - F
RI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER
:
⌦
F
ORSIKRINGSSELSKABER
⌫
⌦U
NDERAFDELING
1 –
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
⌫
Artikel 144
Forudgående meddelelse til hjemlandet
Ethvert forsikringsselskab, der for første gang i en eller flere medlemsstater agter at udøve sin
virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal forinden give de
kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i hjemlandet meddelelse herom med angivelse af
arten af de
⌦
risici eller
⌫
forpligtelser, det har til hensigt at dække.
2002/83/EF art. 42 og
92/49/EØF art. 35 (tilpasset)
nyt
Artikel 145
Fri udveksling af tjenesteydelser:
Meddelelse fra hjemlandet
1.
De kompetente
⌦
Tilsyns
⌫
myndighederne i hjemlandet meddeler inden for en
frist på en måned efter den i artikel 41144 nævnte meddelelse den eller de
medlemsstater, på hvis område et forsikringsselskabet agter at udøve sin virksomhed
i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, følgende:
a)
et certifikat, hvori det godtgøres, at forsikringsselskabet
opfylder
solvenskapitalkravet
og
minimumskapitalkravet
råder
over
minimumssolvensmargenen beregnet i overensstemmelse med artikel 99 og
126
28 og 29
de
⌦
forsikrings
⌫
klasser, inden for hvilke forsikringsselskabet har ret til at
virke
arten af de
⌦
risici eller
⌫
forpligtelser, som forsikringsselskabet har til
hensigt at dække i
⌦
værtslandet
⌫
den medlemsstat, hvor der præsteres
tjenesteydelser.
b)
c)
Samtidig underretter
⌦
hjemlandets tilsynsmyndigheder
⌫
de det berørte
forsikringsselskab herom
⌦
om denne meddelelse
⌫
.
DA
162
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0163.png
92/49/EØF art. 35 (tilpasset)
2.
Medlemsstater, på hvis område et
⌦
skadesforsikrings
⌫
selskab agter at præstere
tjenesteydelser og i forbindelse hermed dække risiciene i forsikringsklasse 10 i punkt
A i bilaget I til direktiv 73/239/EØF bortset fra fragtførerens ansvar, kan kræve, at
selskabet:
a)
b)
meddeler navn og adresse på den i artikel 12a, stk. 4, 18, stk. 1, litra h), i
nærværende direktiv nævnte repræsentant
fremlægger en erklæring om, at selskabet
⌦
det
⌫
er blevet medlem af det
nationale bureau og den nationale garantifond i
⌦
værtslandet
⌫
den
medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser.
23.
Hvis de kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i hjemlandet ikke fremsender de i
stk. 1 nævnte oplysninger inden for den
⌦
deri
⌫
fastsatte frist, skal de inden for
samme frist underrette forsikringsselskabet om årsagerne hertil.
Nægtelsen Afslaget
⌦
eller det manglende svar
⌫
kan gøres til genstand for
domstolsprøvelse i hjemlandet.
34.
⌦
Forsikrings
⌫
Sselskabet kan påbegynde sin virksomhed på den attesterede
dato, hvor det er blevet underrettet om den i stk. 1, første afsnit, omhandlede
meddelelse.
2002/83/EF art. 43 og
92/49/EØF art. 36 (tilpasset)
Artikel 146
Fri udveksling af tjenesteydelser:
Ændring i
⌦
risiciene eller
⌫
forpligtelsernen
Enhver ændring, som forsikringsselskabet agter at foretage i de i artikel 41 144 omhandlede
oplysninger, underkastes fremgangsmåden i artikel 41 144 og 42 145.
90/618/EØF art. 6 (tilpasset)
⌦U
NDERAFDELING
2 – A
NSVARSFORSIKRING FOR MOTORKØRETØJER
⌫
Artikel 147
⌦Lovpligtig
ansvarsforsikring for motorkøretøjer
⌫
1.
Denne artikel finder anvendelse, Nnår
⌦
et skadesforsikringsselskab beliggende i
en
⌫
en virksomhed fra et etableret forretningssted i en medlemsstat dækker en
risiko, som henhører under forsikringsklasse 10 i punkt A i bilaget I til direktiv
73/239/EØF, bortset fra fragtførerens ansvar, og som består i en anden medlemsstat.,
2. pålægger
⌦
værtslandet
⌫
den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser,
pålægger virksomheden
⌦
selskabet
⌫
at blive medlem af forsikringsbureauet og
garantifonden i den pågældende medlemsstat og at medvirke ved finansieringen
deraf.
DA
163
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0164.png
2.
⌦
Det i dette stk. 1 omhandlede finansielle bidrag ydes kun i relation til
⌫
Virksomheden kan dog ikke forpligtes til at betale eller bidrage til bureauet og
fonden i den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser, med andet end et
beløb, der beregnes på samme grundlag som for virksomheder, der fra et etableret
forretningssted i den pågældende medlemsstat dækker
⌦
risici, bortset fra
fragtførerens ansvar, under forsikringsklasse 10 i punkt A i bilag I, der dækkes
gennem præstering af tjenesteydelser. Bidraget beregnes på samme grundlag som for
skadesforsikringsselskaber, der dækker sådanne risici
⌫
fra et etableret
forretningssted i den pågældende medlemsstat.
⌦Beregningen
foretages med udgangspunkt i forsikringsselskabets
⌫
præmieindtægter inden for denne forsikringsklasse i
⌦
værtslandet
⌫
den
pågældende medlemsstat eller til det antal risici inden for denne forsikringsklasse,
der dækkes i nævnte medlemsstat.
3.
Nærværende direktiv er ikke til hinder for
⌦
Værtslandet kan stille krav om
⌫
, at
en et forsikrings
⌦
selskab
⌫
virksomhed, der tilbyder tjenesteydelser, skal
overholde
⌦
den pågældende medlemsstats
⌫
bestemmelserne om dækning af
forøgede risici i den medlemsstat, hvor tjenesteydelsen præsteres, i det omfang de
finder anvendelse på
⌦
skadesforsikringsselskaber, der er etableret i denne
medlemsstat
⌫
.
Artikel 148
⌦Ligebehandling
af personer, der gør krav gældende
⌫
4. Den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser,
⌦
Værtslandet
⌫
pålægger
virksomheden
⌦
skadesforsikringsselskabet
⌫
at sikre, at personer, der gør krav gældende
som følge af begivenheder på dens område, ikke stilles ringere, fordi virksomheden dækker en
risiko, bortset fra fragtførerens ansvar, under forsikringsklasse 10 i punkt A i bilag I i henhold
til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser og ikke ud fra et etableret forretningssted
⌦
en filial
⌫
i den pågældende medlemsstat.
Artikel 149
⌦Repræsentant ⌫
1.
Med henblik herpå
⌦
artikel 148
⌫
skal pålægger den medlemsstat, hvor der
præsteres
tjenesteydelser,
⌦
værtslandet
⌫
pålægge
virksomheden
⌦
skadesforsikringsselskabet
⌫
at udpege en repræsentant, der er bosat eller
etableret på dens område, som skal indsamle alle nødvendige oplysninger i
forbindelse med krav, og som skal have tilstrækkelige beføjelser til at repræsentere
virksomheden over for skadelidte personer, der kunne gøre krav gældende, herunder
med hensyn til betaling af sådanne krav, og til at repræsentere den eller, om
nødvendigt, lade den repræsentere over for den pågældende medlemsstats domstole
og myndigheder i forbindelse med disse krav.
Ligeledes kan det pålægges repræsentanten at repræsentere virksomheden over for de
kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i den medlemsstat, hvor der præsteres
tjenesteydelser,
⌦
værtslandet
⌫
ved kontrollen af, om der foreligger en
forsikringsaftalepolice, der dækker ansvarsforsikring for motorkøretøjer, samt om
gyldigheden af denne aftalepolice.
DA
164
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0165.png
2.
Den medlemsstat, hvor der præsteres tjenesteydelser,
⌦
Værtslandet
⌫
kan ikke
pålægge den udpegede person
⌦
repræsentanten
⌫
at udføre andre aktiviteter for
den virksomhed
⌦
det skadesforsikringsselskab
⌫
, der har udpeget ham, end dem,
der er fastsat i stk. 1 andet og tredje afsnit.
Udpegelsen af en repræsentant kan betragtes ikke i sig selv betragtes som oprettelse
af en filial afdeling eller et agentur i henhold til artikel 6, stk. 2, litra b), i direktiv
73/239/EØF, 142 og repræsentanten betragtes ikke som et etableret forretningssted i
henhold til artikel 2, litra c), i nærværende direktiv.
2000/26/EF art. 9 (tilpasset)
3.
4.
Hvis Fforsikringsselskabet ikke har udpeget en repræsentant, kan
⌦
efter
forudgående godkendelse fra hjemlandet
⌫
medlemsstaterne godkende, at
⌦
udpege
⌫
den skadebehandlingsrepræsentant, der er udpeget
⌦
omhandlet
i
⌫
i henhold til artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF
71
,
⌦
til varetagelse af
⌫
varetager hvervet som den i stk. 1 i nærværende artikel
nævnte repræsentant udpeget i henhold til dette stykke.
2002/83/EF art. 44 (tilpasset)
⌦
A
FDELING
3 – B
EFØJELSER TILLAGT VÆRTSLANDETS
TILSYNSMYNDIGHEDER
⌫
⌦U
NDERAFDELING
1 –
FORSIKRING
⌫
Artikel 150
Sprog
De kompetente
⌦
Tilsyns
⌫
myndighederne i filialmedlemsstaten eller i den medlemsstat,
hvor tjenesteydelserne præsteres,
⌦
værtslandet
⌫
kan kræve, at de oplysninger, som de i
henhold til dette direktiv har lov til at anmode om vedrørende den virksomhed, der udøves af
de forsikringsselskabers virksomhed, som opererer på deres område, gives på den pågældende
medlemsstats officielle sprog.
92/49/EØF art. 39 (tilpasset)
Artikel 151
⌦Forudgående
anmeldelse og forudgående godkendelse
⌫
2.1
Filialmedlemsstaten eller den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne præsteres,
⌦
Værtslandet
⌫
må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves forudgående
godkendelse eller løbende anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i
forsikringsaftalerpolicer, af tariffer
⌦
eller, i forbindelse med livsforsikring, af det
tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmæssige
EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65.
71
DA
165
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0166.png
hensættelser
⌫
og af
⌦
de
⌫
formularer og andre trykte dokumenter, som et
forsikringsselskabet agter at anvende over for forsikringstagerne.
2.
Med henblik på at kontrollere, at deres nationale bestemmelser om forsikringsaftaler
overholdes, kan de
⌦
værtslandet
⌫
alene kræve, at ethvert
⌦
forsikrings
⌫
selskab, der ønsker at udøve forsikringsvirksomhed på deres dets område i henhold
til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser,
på opfordring skal kunne forelægge de betingelser og andre dokumenter, som det
agter at anvende, uden at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at
⌦
forsikrings
⌫
selskabet kan udøve sin virksomhed.
Filialmedlemsstaten eller den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne præsteres,
⌦
Værtslandet
⌫
må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående
meddelelse om anmeldelse eller godkendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav
herom alene er et led i en almindelig priskontrolordning.
2002/83/EF art. 46 (tilpasset)
1
2005/1/EF art. 8, nr. 1)
nyt
Artikel 152
Forsikringsselskaber, der overtræder ikke efterkommer retsregler
21.
Hvis de kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i en medlemsstat konstaterer, at et
forsikringsselskab, der på denne medlemsstats område har en filial eller driver
virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, overtræder
ikke efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, anmoder de
det pågældende forsikringsselskab om at bringe disse ulovlige forhold til ophør.
Foretager vedkommende
⌦
det pågældende
⌫
forsikringsselskab sig ikke det
nødvendige, giver de kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i den pågældende
medlemsstat de kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i hjemlandet meddelelse
herom.
Disse
⌦
Hjemlandets tilsynsmyndigheder
⌫
træffer snarest muligt alle nødvendige
foranstaltninger med henblik på, at det pågældende forsikringsselskab bringer de
ulovlige forhold til ophør.
De kompetente
⌦
Tilsyns
⌫
myndighederne i den pågældende medlemsstat
⌦
hjemlandet underretter tilsynsmyndighederne i værtslandet om de trufne
⌫
underrettes om arten af disse foranstaltninger.
43.
Hvis forsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, eller
fordi disse foranstaltninger viser sig at være utilstrækkelige, eller den pågældende
medlemsstat ikke træffer nogen foranstaltninger, fortsat overtræder de retsregler, der
gælder i
⌦
værtslandet, eller fordi disse foranstaltninger viser sig at være
utilstrækkelige,
⌫
den pågældende medlemsstat, kan denne
⌦
værtslandets
tilsynsmyndigheder
⌫
, efter at have givet de kompetente myndigheder i
hjemlandets
⌦
tilsynsmyndigheder
⌫
meddelelse herom, træffe egnede
foranstaltninger for at forhindre eller standse yderligere overtrædelser og, såfremt det
er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå flere nye forsikringsaftaler på dens
⌦
værtslandets
⌫
område.
3.
32.
DA
166
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0167.png
Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de
retsdokumenter, der er nødvendige for sådanne foranstaltninger, for
forsikringsselskaberne Medlemsstaterne drager omsorg for, at det på deres område er
muligt at give forsikringsselskaberne de nødvendige meddelelser.
54.
Stk. 21, 32 og 43 berører ikke medlemsstaternes ret til i nødstilfælde at træffe egnede
forholdsregler
⌦
nødforanstaltninger
⌫
for at forhindre lovovertrædelser på deres
område. Dette
⌦
Denne ret
⌫
indebærer også mulighed for at forhindre et
forsikringsselskaber i at fortsætte med at indgå nye forsikringsaftaler på deres
område.
Stk. 21, 32 og 43 berører ikke medlemsstaternes ret til at pålægge sanktioner ved
overtrædelser på deres område.
Hvis det forsikringsselskab, der har gjort sig skyldig i overtrædelsen, har et etableret
forretningssted
⌦
en filial
⌫
eller besidder ejendom i den pågældende
medlemsstat, kan dennes kompetente myndigheder
⌦
denne medlemsstats
tilsynsmyndigheder
⌫
i overensstemmelse med den nationale lovgivning iværksætte
de for sådanne overtrædelser fastsatte
⌦
nationale
⌫
administrative sanktioner
over for dette etablerede forretningssted
⌦
denne filial
⌫
eller denne ejendom.
Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 2-6 3 til 7, og som omfatter
sanktioner eller begrænsninger i udøvelsen af forsikringsvirksomhed, skal behørigt
begrundes og meddeles det pågældende forsikringsselskab.
Ethvert forsikringsselskab, der udøver virksomhed i henhold til reglerne om fri
etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser,
⌦
Forsikringsselskaber
⌫
skal forelægger
på opfordring
de kompetente
myndigheder i filialmedlemsstaten
⌦
tilsynsmyndighederne i værtslandet
⌫
og/eller i den medlemsstat, hvor tjenesteydelser præsteres, alle de dokumenter, der
forlanges af demt med henblik på gennemførelsen af denne artikelstk. 1-7, for så vidt
som forsikringsselskaber, der har hjemsted i disse medlemsstater, også er forpligtet
dertil.
⌦Medlemsstaterne
underretter Kommissionen om antallet og arten af sager, der har
ført til afslag i henhold til artikel 143 og 145, eller hvor der er truffet foranstaltninger
i henhold til stk. 4 i denne artikel.
⌫
⌦
På basis af disse oplysninger
⌫
1
underretter Kommissionen hvert andet år
Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner
herom. antallet og arten af tilfælde, hvor der i den enkelte medlemsstat er givet afslag
som omhandlet i artikel 40 eller i artikel 42, eller truffet foranstaltninger i henhold til
stk. 4 i nærværende artikel. Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen ved at
give den de oplysninger, der er nødvendige for udarbejdelsen af rapporten.
2002/83/EF art. 47 (tilpasset)
Artikel 153
Reklame
Dette direktiv er ikke til hinder for, at fForsikringsselskaber med hjemsted i en medlemsstat
kan ved anvendelse af ethvert foreliggende kommunikationsmiddel kan reklamere for deres
ydelser i
⌦
værtslandet
⌫
filialmedlemsstaten eller i den medlemsstat, hvor
65.
76.
87.
18.
9.
DA
167
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0168.png
tjenesteydelserne præsteres, så længe de ikke tilsidesætter eventuelle
⌦
de
⌫
regler om
sådanne reklamers form og indhold, der er begrundet i almene hensyn.
2002/83/EF art. 50 (tilpasset)
Artikel 154
Skatter på præmier
1.
Uden at det foregriber en senere harmonisering, er alle forsikringsaftaler
udelukkende pålagt de indirekte skatter og parafiskale afgifter, hvormed
forsikringspræmierne er belastet i den medlemsstat, hvor
⌦
risikoen består eller
⌫
forpligtelsen
⌦
er dækket
⌫
består,.
92/49/EØF art. 46
Uanset artikel 2, litra d), første led, i direktiv 88/357/EØF, Ved anvendelsen af første
afsnit betragtes indbo i en ejendom, der er beliggende på en medlemsstats område,
med undtagelse af goder i erhvervsmæssig transit, ved anvendelsen af nærværende
stykke som en risiko, der består i denne medlemsstat, selv om ejendommen og dens
indbo ikke er dækket af samme forsikringsaftalepolice.
2002/83/EF art. 50 (tilpasset)
samt for
⌦
I
⌫
Spaniens vedkommende
⌦
pålægges forsikringsaftaler også
⌫
de ekstragebyrer, der ved lov er fastsat til fordel for det spanske "Consorcio de
Compensación de Seguros" til udførelse af dets opgaver i forbindelse med
godtgørelse af tab på grund af usædvanlige begivenheder i denne medlemsstat.
2.
3.
Den lovgivning, der finder anvendelse på aftalen efter artikel 32175-181 og 183-186,
har ingen indflydelse på den gældende skattemæssige ordning.
Med forbehold af senere harmonisering anvender hHver medlemsstat anvender på de
forsikringsselskaber, som
⌦
dækker risici eller
⌫
indgår forpligtelser på dens
område, de nationale bestemmelser vedrørende de foranstaltninger, der skal sikre
opkrævning af de indirekte skatter og parafiskale afgifter i henhold til stk. 1.
2005/68/EF art. 47 (tilpasset)
⌦U
NDERAFDELING
2 -
GENFORSIKRING
⌫
Artikel 155
Genforsikringsselskaber, der ikke efterkommer retsregler
1.
Hvis
⌦
tilsyns
⌫
de kompetente myndighederne i en medlemsstat konstaterer, at et
genforsikringsselskab, der på denne medlemsstats område har en filial eller driver
virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, ikke
efterkommer de retsregler i nævnte medlemsstat, der gælder for det, kræver de, at det
pågældende genforsikringsselskab bringer disse uregelmæssige forhold til ophør.
DA
168
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0169.png
Samtidig skal de forelægger de disse forhold for
⌦
tilsynsmyndighederne
⌫
den
kompetente myndighed i hjemlandet.
2.
Hvis genforsikringsselskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af den
kompetente myndighed i hjemlandet, eller fordi disse foranstaltninger viser sig at
være utilstrækkelige, fortsat overtræder de retsregler, der gælder for det i
værtslandet,
⌦
eller fordi disse retsregler viser sig at være utilstrækkelige,
⌫
kan
denne
⌦
værtslandets tilsynsmyndigheder
⌫
, efter at have givet de kompetente
myndigheder i hjemlandets
⌦
tilsynsmyndigheder
⌫
meddelelse herom, træffe
egnede foranstaltninger for at forhindre eller straffe sanktionere yderligere
overtrædelser og, såfremt det er strengt nødvendigt, forbyde selskabet at indgå nye
genforsikringsaftaler på sit
⌦
værtslandets
⌫
område.
Medlemsstaterne sikrer, at det på deres område er muligt at forkynde de
retsdokumenter, der er nødvendige for sådanne foranstaltninger, for
genforsikringsselskaberne.
23.
Enhver foranstaltning, der træffes i henhold til stk. 1, og som omfatter sanktioner
eller begrænsninger i udøvelsen af genforsikringsvirksomhed, skal behørigt
begrundes og meddeles det pågældende genforsikringsselskab.
2002/83/EF art. 49 (tilpasset)
⌦
A
FDELING
4 - S
TATISTISKE OPLYSNINGER
⌫
Artikel 156
Statistiske oplysninger om grænseoverskridende virksomhed, der udøves hen over grænserne
92/49/EØF art. 44 (tilpasset)
2. Forsikringsselskaber skal meddeler særskilt for henholdsvis forsikringsvirksomhed, der
udøves i henhold til reglerne om fri etableringsret, og for forsikringsvirksomhed, der udøves i
henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, meddele den kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i hjemlandet beløbet for præmier, skadesudgifter og
provisioner, uden fradrag af genforsikringsandelen, for hver medlemsstat
⌦
således:
⌫
⌦a)
⌦b)
for skadesforsikring:
⌫
for hver gruppe af forsikringsklasser
⌦
som anført i punkt
B bilag I
⌫
for livsforsikring: for hver af forsikringsklasserne I til X som anført i bilag II.
⌫
samt, Ffor så vidt angår forsikringsklasse 10 i punkt A i bilaget I til direktiv 78/239/EØF,
bortset fra fragtførerens ansvar,
⌦
underretter det pågældende selskab også
tilsynsmyndighederne om
⌫
skadesfrekvensen og de gennemsnitlige skadesudgifter.
Hjemlandets kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndigheder videregiver inden for en rimelig frist og
i samlet form disse
⌦
de i stk. 1 nævnte
⌫
oplysninger til de kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i de berørte medlemsstater
⌦
efter anmodning fra disse
⌫
, der anmoder
derom.
DA
169
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0170.png
2002/83/EF art. 48 (tilpasset)
⌦
A
FDELING
5 – B
EHANDLING AF AFTALER INDGÅET AF FILIALER I
FORBINDELSE MED LIKVIDATION
⌫
Artikel 157
Likvidation
⌦
af forsikringsselskaber
⌫
Såfremt
⌦
Træder
⌫
et forsikringsselskab træder i likvidation, opfyldes skal forpligtelserne
i forbindelse med forsikringsaftaler, der er indgået gennem en filial eller i henhold til reglerne
om fri udveksling af tjenesteydelser, opfyldes på samme måde som forpligtelserne i
forbindelse med dette selskabs andre forsikringsaftaler, uanset de sikredes eller begunstigedes
nationalitet.
2005/68/EF art. 48 (tilpasset)
Artikel 158
Likvidation
⌦
af genforsikringsselskaber
⌫
Træder et genforsikringsselskab i likvidation, skal forpligtelserne i forbindelse med
aftalerkontrakter, der er indgået gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling
af tjenesteydelser, opfyldes på samme måde som forpligtelserne i forbindelse med dette
selskabs andre genforsikringsaftalerkontrakter.
2002/83/EF art. 51 (tilpasset)
AFSNIT V KAPITEL IX
REGLER FOR AGENTURER ELLER FILIALER, DER ER
ETABLERET INDEN FOR FÆLLESSKABET, OG SOM
HØRER UNDER
⌦
FORSIKRINGS- ELLER
GENFORSIKRINGS
⌫
SELSKABER MED HJEMSTED
HOVEDSÆDE UDEN FOR FÆLLESSKABET
⌦A
FDELING
1 – A
DGANG TIL UDØVELSE AF VIRKSOMHED
⌫
Artikel 159
Principper og betingelser for at opnå tilladelse
⌦
og betingelser
⌫
1.
Hver medlemsstat
⌦
Medlemsstaterne
⌫
gør adgangen til den i artikel 2, stk. 1,
første afsnit, omhandlede form for virksomhed på dens deres område betinget af en
administrativ tilladelse for alle selskaber med hovedsæde vedtægtsmæssigt hjemsted
uden for Fællesskabet.
DA
170
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0171.png
2002/83/EF art. 51 og
73/239/EØF art. 23
2.
Medlemsstaten kan give denne tilladelse, såfremt selskabet mindst opfylder følgende
betingelser:
73/239/EØF art. 23
a)
det er beføjet til at udøve forsikringsvirksomhed i medfør af den nationale
lovgivning, detn er undergivet;
2002/83/EF art. 51 og
73/239/EØF art. 23 (tilpasset)
b)
det opretter et agentur eller en filial på denne medlemsstats område
73/239/EØF art. 23 (tilpasset)
c)
det forpligter sig til på agenturets eller filialens hjemsted at føre særskilt
regnskab for den virksomhed, der udøves der, samt opbevare alle
forretningsdokumenter sammesteds;
det udpeger en generalbefuldmægtiget
⌦
generalagent
⌫
, som skal
godkendes af den kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne
2002/83/EF art. 51 (tilpasset)
nyt
d)
e)
udpeger en generalagent, som skal godkendes af den kompetente myndighed
det råder i den medlemsstat, hvor
⌦
det udøver sin virksomhed
⌫
virksomheden udøves, råder over aktiver af en størrelse, der mindst er lig med
halvdelen af det i artikel 126, stk. 1, litra d), 29, stk. 2, første afsnit,
foreskrevne
absolutte
minimum for
minimumskapitalkravet
garantifonden og deponerer en fjerdedel af dette absolutte
minimum som
sikkerhed
73/239/EØF art. 23 (tilpasset)
nyt
f)
det forpligter sig til at
overholde solvenskapitalkravet og
minimumskapitalkravet
være besiddelse af en solvensmargin i
overensstemmelse med artikel 25 99 og 126
;
2000/26/EF art. 8, litra b)
hg)
det oplyser navn og adresse på den skadebehandlingsrepræsentant, som er
udpeget i enhver anden medlemsstat end den, hvor tilladelsen søges, hvis de
d)
DA
171
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0172.png
dækkede risici henhører under forsikringsklasse 10 i punkt A i bilaget I, bortset
fra fragtførerens ansvar.
73/239/EØF art. 23
gh)
det fremlægger en driftsplan i henhold til artikel 16011, stk. 1 og 2;
nyt
i)
det overholder de ledelseskrav, der er fastsat i kapitel IV, afdeling 2.
2002/83/EF art. 51, stk. 1, og
73/239/EØF art. 23 (tilpasset)
13.
Hver
⌦
Med henblik på dette kapitel forstås ved "filial" den permanente
tilstedeværelse på en
⌫
medlemsstats
⌦
område af et forsikringsselskab som
omhandlet i stk. 1, der opnår tilladelse i denne medlemsstat og udøver
forsikringsvirksomhed
⌫
. gør adgangen til den i artikel 1 omhandlede form for
virksomhed på dens område betinget af en administrativ tilladelse af alle
virksomheder med vedtægtsmæssigt hjemsted uden for Fællesskabet.
2002/83/EF (tilpasset)
Artikel 160
⌦
Driftsplan for filialen
⌫
31.
Den i stk. 2, litra g), artikel 159, stk. 2, litra h), nævnte driftsplan for agenturet eller
filialen skal indeholde følgende angivelser eller dokumentation:
a)
b)
oplysninger om arten af de
⌦
risici eller
⌫
forpligtelser, som selskabet har til
hensigt at påtage sig
oplysninger om grundprincipperne for genforsikring
nyt
c)
skøn over det fremtidige solvenskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 4, på basis
af den forventede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes til
beregning af disse skøn
skøn over det fremtidige minimumskapitalkrav, jf. kapitel VI, afdeling 5, på
basis af den forventede balance samt oplysninger om den metode, der anvendes
til beregning af disse skøn
2002/83/EF (tilpasset)
nyt
ce)
oversigt over selskabets anerkendte egenkapital og basiskapital til dækning
af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet
foretagendets
d)
DA
172
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0173.png
solvensmargen og garantifond som omhandlet i artikel 55 kapitel VI, afdeling 4
og 5
df)
anslåede omkostninger ved opbygningen af administrationen og
akvisitionsnettet, samt de dertil bestemte finansielle midler
⌦
og, hvis de
risici, der skal dækkes, henhører under forsikringsklasse 18 i punkt A i bilag I,
de midler, der står til rådighed til levering af assistancen
⌫
nyt
(g)
oplysninger om strukturen i ledelsessystemet.
2002/83/EF (tilpasset)
nyt
og skal endvidere for de første tre regnskabsår angive:
⌦
2. Ud over kravene i stk. 1 skal
driftsplanen for de første tre regnskabsår indeholde følgende:
⌫
b) en oversigt, der giver detaljerede oplysninger om de forventede indtægter og
udgifter i forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overtagelse af
genforsikring såvel som afgivelse i genforsikring
fa)
gb)
en prognosticeret balance
skøn over de finansielle midler, der er bestemt til dækning af
de
forsikringsmæssige hensættelser, minimumskapitalkravet
forpligtelser og
solvenskapitalkravet
den obligatoriske solvensmargen
⌦for
skadesforsikringsvirksomhed
følgende:
⌫
skal
driftsplanen
også
indeholde
c)
⌦i)
de anslåede administrationsomkostninger bortset fra omkostninger i
forbindelse med administrationens opbygning, navnlig de løbende
almindelige omkostninger og provisioner
⌫
⌦ii)
de anslåede præmier eller bidrag og skadesudgifter
⌫
d)
⌦for
livsforsikringsvirksomhed skal driftsplanen også indeholde en oversigt,
der giver detaljerede oplysninger om de forventede indtægter og udgifter i
forbindelse med direkte forsikringsvirksomhed, overtagelse af genforsikring og
afgivelse i genforsikring.
⌫
43.
En mMedlemsstaterne kan kræve
⌦
, at livsforsikringsselskaber foretager
⌫
løbende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af tariffer og
forsikringsmæssige hensættelser, uden at dette dog må gøres til en
forhåndsbetingelse for, at et
⌦
de pågældende
⌫
forsikringsselskaber kan udøve
sin deres virksomhed.
DA
173
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0174.png
2002/83/EF art. 53 (tilpasset)
nyt
Artikel 161
Overdragelse af porteføljeforsikringsbestand
1.
Hver medlemsstat
⌦
Medlemsstaterne
⌫
tillader på de i den nationale lovgivning
fastsatte betingelser, at agenturer og filialer, der er etableret på dens
⌦
deres
⌫
område og omhandlet i dette afsnitkapitel, overdrager hele eller en del af deres
forsikringsporteføljebestand til et overtagende selskab, der er etableret i samme
medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder
⌦
tilsynsmyndighederne
⌫
i denne
medlemsstat eller i givet fald i den i artikel 56 39 omhandlede medlemsstat
bekræfter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har den
fornødne
anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet
solvensmargen.
92/49/EØF art. 53 (tilpasset)
nyt
2.
Hver medlemsstat
⌦
Medlemsstaterne
⌫
tillader på de i den nationale lovgivning
fastsatte betingelser, at agenturer og filialer, der er etableret på dens
⌦
deres
⌫
område og omhandlet i dette afsnitkapitel, overdrager hele eller en del af deres
forsikringsporteføljebestand til et forsikringsselskab med hjemsted hovedsæde i en
anden medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder
⌦
tilsynsmyndighederne
⌫
i
denne medlemsstat bekræfter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i
betragtning, har den fornødne
anerkendte egenkapital til dækning af
solvenskapitalkravet
solvensmargen.
Såfremt en medlemsstat på de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser tillader,
at agenturer og filialer, der er etableret på dens områder og omhandlet i dette
afsnitkapitel, overdrager hele eller en del af deres forsikringsporteføljebestand til et
agentur eller en filial, som er omhandlet i dette afsnit kapitel og etableret på en anden
medlemsstats område, skal den sikre sig, at de kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i det overtagne overtagende selskabs hjemland eller i givet fald i den
i artikel 26 164 omhandlede medlemsstat bekræfter
⌦
følgende:
⌫
a)
at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har den fornødne
anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet
solvensmargen,
at en sådan overdragelse er mulig efter loven i det overtagende selskabs
hjemland
og at sidstnævnte er indforstået med overdragelsen.
3.
b)
c)
4.
Den medlemsstat, hvor det overdragende agentur eller den overdragende filial er
beliggende, giver i de i stk. 1, 2 og 3 nævnte tilfælde tilladelse til overdragelsen, efter
at have modtaget godkendelse fra de kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i den
medlemsstat, hvor risikoen
⌦
eller forpligtelsen
⌫
består, såfremt denne ikke er
den medlemsstat, hvor det overdragende agentur eller den overdragende filial er
beliggende.
DA
174
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0175.png
5.
De kompetente
⌦
Tilsyns
⌫
myndighederne i de hørte medlemsstater meddeler de
kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i det overdragende forsikringsselskabs
hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre måneder efter anmodningens
modtagelse.; hHar de hørte myndigheder ikke svaret ved udløbet af denne frist,
betragtes dette som en positiv udtalelse eller et stiltiende samtykke.
En overdragelse, der tillades i henhold til denne artikelstk. 1-5, skal i den
medlemsstat, hvor risikoen
⌦
eller forpligtelsen
⌫
består, offentliggøres som
foreskrevet i den nationale lovgivning.
Overdragelsen kan uden videre gøres gældende over for de berørte forsikringstagere,
de forsikrede og enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af
de overdragne aftaler.
2002/83/EF og 92/49/EØF art.
53
Denne bestemmelse Første og andet afsnit berører ikke medlemsstaternes ret til at
fastsætte, at forsikringstagerne skal have mulighed for at opsige aftalen inden for en
bestemt frist fra overdragelsestidspunktet.
2002/83/EF art. 54 (tilpasset)
nyt
Artikel 162
Forsikringsmæssige hensættelser
6.
Medlemsstaterne pålægger selskaberne at oprette de i artikel 20 omhandlede
⌦
tilstrækkelige
forsikringsmæssige
⌫
hensættelser, der svarer til til dækning af de på deres område indgåede
forsikrings- og genforsikringsforpligtelser
 ⌦
beregnet i overensstemmelse med kapitel
VI, afdeling 2.
⌫
forpligtelser.
⌦
Medlemsstaterne pålægger selskaberne at værdiansætte
aktiver og passiver i overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 1, og beregne egenkapitalen i
overensstemmelse med kapitel VI, afdeling 3.
⌫
De sørger for, at agenturet eller filialen
dækker disse hensættelser ved hjælp af ækvivalente og kongruente aktiver i overensstemmelse
med bilag II.
Medlemsstaternes lovgivning finder anvendelse ved beregningen af disse hensættelser, ved
fastsættelsen af de måder, hvorpå midlerne kan anbringes, ved vurderingen af aktiverne, og i
givet fald ved bestemmelsen af, i hvilket omfang det kan tillades, at aktiverne dækker disse
hensættelser.
Den pågældende medlemsstat kræver, at de aktiver, der dækker disse hensættelser, er
lokaliseret på dens område. Dog finder artikel 20, stk. 4, anvendelse.
DA
175
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0176.png
2002/83/EF art. 55 (tilpasset)
nyt
Artikel 163
Solvensmargen
1.
Solvenskapitalkrav
og
minimumskapitalkrav
garantifond
Hver medlemsstat pålægger de agenturer eller filialer, der er oprettet på dens område,
at råde over en
anerkendt egenkapital
solvensmargen, der er sammensat som
beskrevet i artikel 27 97, stk. 4
.
Margenens minimum
Solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet
beregnes i overensstemmelse med
⌦
bestemmelserne i
⌫
kapitel VI, afdeling 4
og 5
artikel 28.
Ved denne beregning af solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet
tages
⌦
følgende
⌫
kun de af agenturet eller filialen foretagne forretninger i
betragtning:.
⌦a)
i forbindelse med skadesforsikring kun filialens virksomhed
⌫
b)
⌦i
forbindelse med livsforsikring
⌫
kun de af agenturet eller filialen
foretagne forretninger.
2.
En tredjedel af solvensmargenens minimum udgør garantifonden.
Denne garantifond kan dog ikke være mindre end halvdelen af det i artikel 29, stk. 2,
første afsnit, fastsatte minimum. Initialdepotet stillet i overensstemmelse med artikel
51, stk. 2, litra e), er medregnet heri.
Den anerkendte basiskapital, der kræves til dækning af minimumskapitalkravet
Garantifonden og
det absolutte minimum for minimumskapitalkravet denne
fonds minimum sammensættes i overensstemmelse med
artikel 97, stk. 5
artikel 29.
73/239/EØF art. 25 (tilpasset)
nyt
2.3.
En tredjedel af solvensmarginen udgør garantifonden. Denne garantifond
Den
anerkendte basiskapital
kan ikke være mindre end halvdelen af det i artikel 126,
stk. 1, litra d), 17, stk. 2, fastsatte absolutte
minimum.
Initialdepotet stillet Den sikkerhed, der stilles i overensstemmelse med artikel 23159,
stk. 2, litra e),
medregnes i den anerkendte basiskapital til dækning af
minimumskapitalkravet
er medregnet heri.
2002/83/EF art. 55 (tilpasset)
nyt
3.4.
De aktiver, der dækker solvenskapitalkravet
solvensmargenens minimum, skal
op til et beløb på størrelse med garantifonden
minimumskapitalkravet
være
lokaliseret i den medlemsstat, hvor virksomheden udøves og, for så vidt angår det
resterende beløb, inden for Fællesskabet.
DA
176
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0177.png
2002/83/EF art. 56 og
84/641/EØF art. 12
Artikel 164
Fordele for selskaber, der har opnået med tilladelse fra i flere medlemsstater
1.
Selskaber, der har anmodet om eller opnået tilladelse fra flere medlemsstater, kan
anmode om følgende fordele, som kun kan ydes samlet:
2002/83/EF art. 56 (tilpasset)
nyt
a)
dent i artikel 55 163 omhandlede solvensmargen
solvenskapitalkrav
beregnes på grundlag af den samlede virksomhed, som de udøver inden for
Fællesskabet; i så fald tages kun den virksomhed , som udøves af samtlige
agenturer eller filialer, der er etableret inden for Fællesskabet , i betragtning
ved denne beregning
den i artikel 51 159, stk. 2, litra e), omhandlede sikkerhed skal kun stilles kun i
én af disse stater
de aktiver, der dækker garantifonden
minimumskapitalkravet
, kan
⌦
i
overensstemmelse med artikel 131
⌫
lokaliseres i hvilken som helst af de
medlemsstater, hvor de udøver deres virksomhed.
b)
c)
⌦I
de i første afsnit, litra a), nævnte tilfælde tages kun den virksomhed, som udøves
af samtlige filialer, der er etableret inden for Fællesskabet, i betragtning ved denne
beregning.
⌫
2.
Anmodning om opnåelse af de i stk. 1 nævnte fordele fremsættes over for de
kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i de pågældende medlemsstater. I
anmodningen anføres den myndighed, der fremovertidig skal efterprøve de i
Fællesskabet etablerede agenturers eller filialers solvens for så vidt angår deres
samlede virksomhed. Selskabets valg af myndighed skal begrundes.
Den sikkerhedsstillelsen
⌦
, der er omhandlet i artikel 159, stk. 2, litra e),
⌫
skal
deponeres stilles i den pågældende medlemsstat.
84/641/EØF art. 12 (tilpasset)
3.
De i stk. 1 nævnte fordele må kun ydes med samtykke fra de kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i samtlige de medlemsstater, hvor anmodningen er
fremsat.
De får virkning fra det tidspunkt, på hvilket den valgte tilsynsmyndighed over for de
øvrige tilsynsmyndigheder har erklæret sig rede til at efterprøve de i Fællesskabet
etablerede agenturers eller filialers solvens for så vidt angår deres samlede
virksomhed.
Den valgte tilsynsmyndighed modtager fra de øvrige medlemsstater de oplysninger,
der er nødvendige for at efterprøve den samlede solvens for agenturer og filialer, der
er etableret på deres område.
DA
177
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0178.png
4.
Tilladelsen til at anvende de i medfør af denne artikel stk. 1, 2 og 3 ydede fordele
tilbagekaldes af samtlige berørte medlemsstater samtidig på foranledning af en eller
flere af de berørte medlemsstater.
2002/83/EF art. 52 (tilpasset)
Artikel 165
Betingelser for tredjelandes filialer
⌦
Beretning, tilsynsmæssigt og statistisk materiale og
kriseramte selskaber
⌫
2.
⌦Med
henblik på denne afdeling
⌫
finder aArtikel 13 og 37 33, artikel 34, stk. 5, artikel
136, stk. 3, samt artikel 137 og 138 finder tilsvarende anvendelse på de i dette afsnit
omhandlede agenturer og filialer.
Ved anvendelsen af artikel 37 ligestilles den kompetente myndighed, der gennemfører
efterprøvningen af disse agenturers eller filialers samlede solvens, med den kompetente
myndighed i den medlemsstat, hvor hjemstedet er beliggende.
84/641/EØF art. 13 (tilpasset)
Ved anvendelsen af artikel 20 134, 135 og 136 i tilfælde af en virksomhed, der har opnået de i
artikel 26, stk. 1, 164, stk. 1-3, omhandlede fordele, ligestilles den
⌦
tilsyns
⌫
myndighed,
der har til opgave at efterprøve solvensen i de agenturer og filialer, der er etableret inden for
Fællesskabet, for så vidt angår deres samlede virksomhed, med
⌦
tilsyns
⌫
myndigheden i
den medlemsstat, på hvis område virksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted.
2002/83/EF art. 52 (tilpasset)
Artikel 166
⌦
Adskillelse af skades- og livsforsikringsvirksomhed
⌫
1.
Med forbehold af litra b) kan dDe i dette afsnit denne afdeling omhandlede agenturer
og
filialer
må
ikke
samtidig
udøve
⌦
livsforsikrings-
og
skadesforsikringsvirksomhed i samme medlemsstat⌫ på en medlemsstats område
samtidig drive virksomhed som omhandlet i bilaget til direktiv 73/239/EØF og
virksomhed omfattet af dette direktiv.
Med forbehold af litra c)
⌦
Uanset stk. 1
⌫
kan medlemsstaterne fastsætte, at de i
dette afsnit denne afdeling omhandlede agenturer og filialer, som på den i artikel 18,
stk. 3, 71, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato udøvede de to former for
virksomhed på en medlemsstats område, kan fortsætte deres virksomhed dér på
betingelse af, at der i overensstemmelse med artikel 1972 oprettes særskilt
forvaltning for hver af disse former for virksomhed.
Enhver medlemsstat, som i medfør af artikel 18, stk. 6, 71, stk. 5, andet afsnit, har
krævet kræver af de selskaber, der er etableret på dens område, at de ophører med
samtidig at udøve de former for virksomhed, som de udøvede på den i artikel 18, stk.
3, 71, stk. 5, første afsnit, nævnte relevante dato, skal kræve, at denne afgørelse
ligeledes finder anvendelse på de i dette afsnit denne afdeling omhandlede agenturer
b) 2.
c) 3.
DA
178
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0179.png
og filialer, som er etableret på dens område, og som dér udøver begge former for
virksomhed samtidig.
d) Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i dette afsnit denne afdeling omhandlede
agenturer og filialer, hvis hovedkontorsæde udøver begge former for virksomhed
samtidig, og som på de i artikel 18, stk. 3, 71, stk. 5, første afsnit, nævnte datoer på
en medlemsstats område udelukkende udøvede de af dette direktiv omfattede former
for skadesforsikrings virksomhed, kan fortsætte deres virksomhed dér. Hvis
selskabet ønsker at udøve de i direktiv 73/239/EØF nævnte former for
⌦
skadesforsikrings
⌫
virksomhed på dette område, kan må det kun udøve de i
dette direktiv omhandlede former for
⌦
livsforsikrings
⌫
virksomhed gennem et
datterselskab.
Artikel 167
⌦
Tilbagekaldelse af tilladelse for selskaber med tilladelse i flere medlemsstater
⌫
73/239/EØF art. 28
Såfremt den i artikel 26, stk. 2, 164, stk. 2, nævnte myndighed tilbagekalder tilladelsen,
underretter den tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater, hvor foretagendet selskabet
udøver sin virksomhed, herom, og disse træffer hensigtsmæssige foranstaltninger.
Såfremt beslutningen om tilbagekaldelse begrundes med utilstrækkelig samlet solvens,
således som den er fastsat ved det i artikel 164 omhandlede samtykke foranstalter de
medlemsstater, der deltager i dette samtykke, ligeledes tilbagekaldelse af deres tilladelse.
2002/83/EF art. 57
Artikel 168
Aftaler med tredjelande
73/239/EØF art. 29 og
2002/83/EF art. 57 (tilpasset)
Fællesskabet kan i de aftaler, det i overensstemmelse med traktaten indgår med et eller flere
tredjelande, blive enige om anvendelse af bestemmelser, der afviger fra de i dette afsnit denne
afdeling fastsatte, med det formål på betingelse af gensidighed at garantere en tilstrækkelig
beskyttelse af
⌦
forsikringstagerne og
⌫
de forsikrede i medlemsstaterne.
DA
179
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0180.png
nyt
A
FDELING
2 - G
ENFORSIKRING
Artikel 169
Ækvivalens
1.
Kommissionen træffer i overensstemmelse med den i artikel 313, stk. 2, nævnte
procedure afgørelse om, hvorvidt de solvensregler, som et tredjeland anvender på
den genforsikringsvirksomhed, der udøves af selskaber med hovedsæde i det
pågældende tredjeland, er ækvivalente med reglerne i dette direktiv.
Disse afgørelser tages op til regelmæssig revision.
2.
Når det i overensstemmelse med stk. 1 er blevet fastslået, at et tredjelands
solvensregler er ækvivalente med reglerne i dette direktiv, behandles
genforsikringsaftaler indgået med selskaber med hovedsæde i disse tredjelande på
samme måde som genforsikringsaftaler indgået med et selskab, der har opnået
tilladelse i henhold til dette direktiv.
2005/68/EF art. 32 (tilpasset)
nyt
Artikel 170
⌦
Forbud mod at stille aktiver som sikkerhed
⌫
2. Medlemsstaterne må ikke
⌦
med henblik på oprettelse af forsikringsmæssige
hensættelser
⌫
bevare eller indføre en ordning med bruttohensætttelserreserver, som
indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke optjente præmier og udestående
erstatningshensættelser, hvis
⌦
det genforsikrende selskab
⌫
genforsikreren er et
⌦
forsikrings- eller
⌫
genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i overensstemmelse
med dette direktiv, eller et forsikringsselskab, der har opnået tilladelse i overensstemmelse
med direktiv 73/239/EØF eller 2002/83/EF. hovedsæde i et tredjeland, hvis solvensregler
betragtes som ækvivalente med reglerne i dette direktiv, jf. artikel 169.
2005/68/EF art. 49 (tilpasset)
Artikel 171
Principper og betingelser for udøvelse af genforsikringsvirksomhed
En medlemsstat må ikke på
⌦
tredjelands
⌫
genforsikringsselskaber med vedtægtsmæssigt
hjemsted uden for Fællesskabet, som påbegynder eller udøver genforsikringsvirksomhed på
dens område, anvende bestemmelser, som indebærer en gunstigere behandling end den, der
gives
⌦
indrømmes
⌫
genforsikringsselskaber, som har deres vedtægtsmæssige hjemsted
med hovedsæde i den pågældende medlemsstat.
DA
180
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0181.png
2005/68/EF art. 50 (tilpasset)
Artikel 172
Aftaler med tredjelande
1.
Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et
eller flere tredjelande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet
skal anvendes på:
a)
b)
2.
⌦
tredjelands
⌫genforsikringsselskaber,
som har deres hjemsted i et
tredjeland og udøver genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet
⌦
EF-
⌫genforsikringsselskaber,
som har deres hjemsted i Fællesskabet og
udøver genforsikringsvirksomhed i et tredjeland.
De i stk. 1 omhandlede aftaler skal bl.a. bestræbe sig på at sikre en effektiv
markedsadgang på basis af ækvivalens i den forsigtighedsbaserede regulering for
genforsikringsselskaber på hver kontraherende parts område og gensidig
anerkendelse af tilsynsregler og tilsynspraksis i forbindelse med genforsikring. De
skal også bestræbe sig på at sikre, at:
a)
⌦at ⌫
medlemsstaternes kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndigheder kan
indhente de nødvendige oplysninger for tilsynet med genforsikringsselskaber,
som har hjemsted hovedsæde i Fællesskabet og udøver virksomhed på de
pågældende tredjelandes område
⌦at ⌫
tredjelandes kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndigheder kan indhente de
nødvendige oplysninger for tilsynet med genforsikringsselskaber, som har
hjemsted hovedsæde på deres område og udøver virksomhed i Fællesskabet.
b)
3.
Med forbehold af traktatens artikel 300, stk. 1 og 2, i traktaten undersøger
Kommissionen bistået af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og
Arbejdsmarkedsrelateredeorienterede Pensioner resultatet af de i stk. 1 omhandlede
forhandlinger og den deraf opståede situation.
DA
181
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0182.png
2002/83/EF (tilpasset)
AFSNIT VI KAPITEL X
REGLER FOR DATTERSELSKABER AF ET
MODERSELSKAB
⌦
FORSIKRINGS- OG
GENFORSIKRINGSSELSKABER
⌫
, DER HENHØRER
UNDER ET TREDJELANDS RETLOVGIVNING, OG FOR ET
SÅDANT SÅDANNE MODERSELSKABERS ERHVERVELSE
AF KAPITALINTERESSER
⌦
A
FDELING
1 - F
ORSIKRING
⌫
2005/1/EF art. 8, nr. 2)
(tilpasset)
Artikel 173
Medlemsstaternes underretning af Kommissionen
Medlemsstaternes kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndigheder underretter Kommissionen og de
øvrige medlemsstaters kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndigheder om: a) enhver meddelelse af
tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis moderselskab eller moderselskaber
henhører under et tredjelands lovgivning.
⌦Der
gives i den forbindelse også oplysninger om den pågældende koncerns opbygning.
⌫
b)
⌦
Når
⌫
et sådant moderselskabs erhvervelse af
⌦
selskab henhørende under et
tredjelands lovgivning erhverver
⌫
kapitalinteresser i et forsikrings-
⌦
eller
genforsikrings
⌫
selskab
⌦
, der er meddelt tilladelse
⌫
i Fællesskabet, som bevirker, at
dette
⌦
forsikrings- eller genforsikringsselskabet
⌫
bliver et datterselskab af førstnævnte
selskab
⌦
dette tredjelandsselskab, underretter hjemlandets tilsynsmyndigheder
Kommissionen og de øvrige medlemsstaters tilsynsmyndigheder herom
⌫
.
Når der som omhandlet i litra a) er meddelt tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab
under et eller flere moderselskaber, som henhører under et tredjelands lovgivning, skal
koncernens opbygning angives i den anmeldelse, som de kompetente myndigheder indgiver
til Kommissionen og til de øvrige kompetente myndigheder.
DA
182
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0183.png
2005/68/EF art. 52 (tilpasset)
Artikel 174
Tredjelandes behandling af genforsikringsselskaber fra Fællesskabet
1.
Medlemsstaterne underretter Kommissionen om alle generelle vanskeligheder, som
deres
⌦
forsikrings- eller
⌫
genforsikringsselskaber har mødt i forbindelse med
etablering eller udøvelse af virksomhed i et tredjeland.
Kommissionen udarbejder
⌦
forelægger
⌫
med jævne mellemrum
⌦
Rådet
⌫
en rapport, hvori den ud fra de i stk. 3 omhandlede kriterier gennemgår behandlingen
af
EF-genforsikringsselskaber
i
tredjelande
⌦
af
forsikrings-
eller
genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet,
⌫
med hensyn til
⌦
følgende:
⌫
a)
b)
c)
d)
EF-genforsikringsselskabers etableringen i tredjelande
⌦
af forsikrings- eller
genforsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet,
⌫
deres erhvervelse af kapitalinteresserandele i
⌦
forsikrings- eller
⌫
genforsikringsselskaber i tredjelande
deres udøvelse af
⌦
forsikrings- eller
⌫
genforsikringsvirksomhed
og deres grænseoverskridende levering af
⌦
forsikrings-
genforsikringsydelser fra Fællesskabet til tredjelande.
eller
⌫
2.
Kommissionen forelægger Rådet disse rapporter, om nødvendigt ledsaget af
passende forslag eller henstillinger.
90/618/EØF art. 4
3. Hvis Kommissionen enten på grundlag af de i stk. 2 omhandlede rapporter eller på
grundlag af andre oplysninger konstaterer, at et tredjeland ikke indrømmer EF-
forsikringsvirksomheder en faktisk adgang til markedet svarende til den,
Fællesskabet indrømmer forsikringsvirksomheder fra dette tredjeland, kan
Kommissionen forelægge Rådet forslag til et forhandlingsmandat for denne med
henblik på at opnå tilsvarende konkurrencevilkår for EF-forsikringsvirksomheder.
Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.
2002/83/EF
3. Hvis Kommissionen enten på grundlag af de i stk. 2 omhandlede rapporter eller på
grundlag af andre oplysninger konstaterer, at et tredjeland ikke indrømmer EF-
forsikringsselskaber en faktisk adgang til markedet svarende til den, Fællesskabet
indrømmer forsikringsselskaber fra dette tredjeland, kan Kommissionen forelægge
Rådet forslag til et passende forhandlingsmandat med henblik på at opnå tilsvarende
konkurrencevilkår for EF-forsikringsselskaber. Rådet træffer afgørelse med
kvalificeret flertal.
DA
183
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0184.png
2005/68/EF art. 52
3. Hvis Kommissionen enten på grundlag af de i stk. 2 omhandlede rapporter eller på
grundlag af andre oplysninger konstaterer, at et tredjeland ikke indrømmer EF-
genforsikringsselskaber en effektiv markedsadgang, kan Kommissionen forelægge
Rådet henstillinger til et passende forhandlingsmandat med henblik på at opnå
forbedret markedsadgang for EF-genforsikringsselskaber.
2002/83/EF
4. Hvis Kommissionen enten på grundlag af de i stk. 2 omhandlede rapporter eller på
grundlag af andre oplysninger konstaterer, at EF-forsikringsselskaber i et tredjeland
ikke bliver behandlet på lige fod med de indenlandske forsikringsselskaber og derfor
ikke får samme konkurrencevilkår som disse, og at betingelserne for faktisk adgang
til markedet ikke er opfyldt, kan den indlede forhandlinger med henblik på at rette op
på situationen.
90/618/EØF art. 4
4. Hvis Kommissionen enten på grundlag af de i stk. 2 omhandlede rapporter eller på
grundlag af andre oplysninger konstaterer, at EF-forsikringsvirksomheder i et
tredjeland ikke bliver behandlet på lige fod med de indenlandske
forsikringsvirksomheder og derfor ikke får samme konkurrencevilkår som disse, og
at betingelserne for faktisk adgang til markedet ikke er opfyldt, kan den indlede
forhandlinger med henblik på at rette op på situationen.
2005/1/EF art. 4, nr. 2)
Under de i første afsnit nævnte omstændigheder kan det ligeledes på et hvilket som helst
tidspunkt samtidig med, at der indledes forhandlinger, efter proceduren i artikel 5 i Rådets
afgørelse 1999/468/EF
72
og i overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, og artikel 8 heri,
bestemmes, at medlemsstaternes kompetente myndigheder skal begrænse eller suspendere
deres afgørelser om:
2002/83/EF
Under de i første afsnit nævnte omstændigheder kan det også på et hvilket som helst
tidspunkt, samtidig med at der indledes forhandlinger, efter proceduren i artikel 65, stk. 2,
bestemmes, at medlemsstaternes kompetente myndigheder skal indskrænke eller suspendere
deres afgørelse:
–
om ansøgninger om tilladelse, som er indgivet på tidspunktet for afgørelsen eller
senere, og
72
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
DA
184
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0185.png
2005/1/EF art. 4, nr. 2)
a) anmodninger om tilladelse, uanset om de endnu ikke er færdigbehandlede på
tidspunktet for afgørelsen eller indgives derefter
b) erhververe af kapitalinteresser for så vidt angår direkte eller indirekte
modervirksomheder, som henhører under det pågældende tredjelands lovgivning.
2002/83/EF
–
om hvorvidt moderselskaber, som hører under det pågældende tredjelands ret, direkte
eller indirekte kan erhverve kapitalinteresser.
2002/83/EF og 90/618/EØF art.
4
Varigheden af de nævnte foranstaltninger må ikke overstige tre måneder.
2002/83/EF
Inden udløbet af denne frist på tre måneder kan Rådet på baggrund af forhandlingsresultaterne
med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen beslutte, af de trufne foranstaltninger skal
opretholdes.
90/618/EØF art. 4
Inden udløbet af denne frist på tre måneder og på baggrund af forhandlingsresultaterne kan
Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen træffe afgørelse om, hvorvidt de
trufne foranstaltninger skal opretholdes.
En sådan begrænsning eller suspension kan ikke finde anvendelse, når
forsikringsvirksomheder eller dattervirksomheder af disse, som behørigt er meddelt tilladelse i
Fællesskabet, opretter dattervirksomheder, eller når sådanne forsikringsvirksomheder eller
dattervirksomheder erhverver kapitalinteresser i en forsikringsvirksomhed i Fællesskabet.
2002/83/EF
En sådan indskrænkning eller suspension kan ikke finde anvendelse, når forsikringsselskaber
eller datterselskaber, som behørigt er meddelt tilladelse i Fællesskabet, opretter
datterselskaber, eller når sådanne selskaber eller datterselskaber erhverver kapitalinteresser i
et forsikringsselskab i Fællesskabet.
2002/83/EF og 90/618/EØF art.
4
5. Hvis Kommissionen konstaterer et af de i stk. 3 og 4 nævnte forhold, skal medlemsstaterne
efter anmodning fra Kommissionen underrette den om:
DA
185
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0186.png
a) enhver ansøgning om meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte
datterselskab, hvis moderselskab eller moderselskaber henhører under det
pågældende tredjelands ret
2002/83/EF
b) enhver plan om et sådant selskabs erhvervelse af kapitalinteresser i et EF-
forsikringsselskab, som bevirker, at dette bliver et datterselskab af førstnævnte
selskab.
90/618/EØF art. 4
b) enhver plan om en sådant virksomheds erhvervelse af kapitalinteresser i en EF-
forsikringsvirksomhed, som bevirker, at denne bliver en dattervirksomhed af
førstnævnte virksomhed.
Denne oplysningspligt ophører, så snart der er indgået en aftale med det i stk. 3 eller 4
omhandlede tredjeland, eller når de i stk. 4, andet og tredje afsnit, nævnte foranstaltninger
ikke længere finder anvendelse.
6. Foranstaltninger, der træffes i medfør af denne artikel, skal være i overensstemmelse med
Fællesskabets forpligtelser i henhold til internationale — såvel bilaterale som multilaterale —
aftaler om adgang til at optage og udøve forsikringsvirksomhed.
2002/83/EF
Disse oplysninger vil ikke længere blive meddelt, når der indgås en aftale med det tredjeland,
der er nævnt i stk. 3 eller 4, når de i stk. 4, andet og tredje afsnit, nævnte foranstaltninger ikke
længere gælder.
2005/68/EF art. 51
Medlemsstaternes kompetente myndigheder underretter Kommissionen og de kompetente
myndigheder i de andre medlemsstater om
a) enhver meddelelse af tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab, hvis
moderselskab eller moderselskaber henhører under et tredjelands ret
b) et sådant moderselskabs erhvervelse af kapitalandele i et genforsikringsselsskab i
Fællesskabet, som bevirker, at dette bliver dets datterselskab.
Når der, som nævnt i litra a), er meddelt tilladelse til et direkte eller indirekte datterselskab
under et eller flere moderselskaber, som hører under et tredjelands ret, skal koncernens
opbygning angives i den anmeldelse, de kompetente myndigheder indgiver til Kommissionen.
2002/83/EF
6. Foranstaltninger, der træffes i medfør af denne artikel, skal være i overensstemmelse med
Fællesskabets forpligtelser i henhold til internationale — såvel bilaterale som multilaterale —
aftaler om adgang til at optage og udøve forsikringsvirksomhed.
DA
186
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0187.png
2005/68/EF art. 52
4. Foranstaltninger, der træffes i medfør af denne artikel, skal være i overensstemmelse med
Fællesskabets forpligtelser i henhold til enhver international aftale, navnlig i
Verdenshandelsorganisationen.
90/618/EØF art. 4 (tilpasset)
6. Foranstaltninger, der træffes i medfør af denne artikel, skal være i overensstemmelse med
Fællesskabets forpligtelser i henhold til internationale — såvel bilaterale som multilaterale —
aftaler om adgang til at optage og udøve forsikringsvirksomhed.
AFSNIT II -
⌦
SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE
FORSIKRING OG GENFORSIKRING
⌫
⌦KAPITEL
I - GÆLDENDE LOVGIVNING OG
BETINGELSER I DIREKTE FORSIKRINGSAFTALER
⌫
⌦A
FDELING
1 – G
ÆLDENDE LOVGIVNING
⌫
⌦U
NDERAFDELING
1 - S
KADESFORSIKRING
⌫
88/357/EØF art. 7 (tilpasset)
Artikel 175
⌦
Gældende lovgivning
⌫
1.
Det bestemmes i overensstemmelse med følgende bestemmelser
⌦
stk. 2-6
⌫,
hvilken lovgivning der skal gælde for de af dette direktiv omfattede
⌦
skades
⌫
forsikringsaftaler, der dækker risici, som består i medlemsstaterne.:
Nnår forsikringstageren har sin sædvanlige bopæl eller sit hovedsæde på den
medlemsstats område, hvor risikoen består, gælder denne medlemsstats lovgivning
for forsikringsaftalen.;
Pparterne kan dog, dersom denne medlemsstats lovgivning retsregler giver mulighed
herfor, vælge lovgivningen i et andet land.
b) 3.
Nnår forsikringstageren ikke har sin sædvanlige bopæl eller sit hovedsæde i den
medlemsstat, hvor risikoen består, kan parterne i forsikringsaftalen vælge at anvende
enten lovgivningen i den medlemsstat, hvor risikoen består, eller lovgivningen i det
land, hvor forsikringstageren har sin sædvanlige bopæl eller sit hovedsæde.
Ssåfremt forsikringstageren udøver handels-, industri- eller liberal virksomhed, og
⌦
forsikrings
⌫
aftalenr dækker to eller flere risici, der vedrører disse former for
virksomhed, og som består i forskellige medlemsstater, omfatter adgangen til at
⌦
kan parterne i forsikringsaftalen
⌫
vælge, hvilken lovgivningen
⌦
i en hvilken
a) 2.
c) 4.
DA
187
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0188.png
som helst af de pågældende medlemsstater eller
⌫
der skal gælde for aftalen, disse
medlemsstaters lovgivning samt lovgivningen i det land, hvor forsikringstageren har
sin sædvanlige bopæl eller sit hovedsæde.
d) 5.
⌦
Såfremt, i de tilfælde, der er beskrevet i stk. 3 og 4, de deri
⌫
indrømmer de i
litra b) og c) omhandlede medlemsstater indrømmer større frihed med hensyn til valg
af den lovgivning, der skal gælde for
⌦
forsikrings
⌫
aftalen, kan parterne uanset
disse litra påberåbe sig denne frihed.
Nnår den af
⌦
forsikrings
⌫
aftalen dækkede risiko er begrænset til skader, der
kan opstå i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor risikoen består, som
defineret i artikel 2, litra d), kan parterne uanset stk. 2, 3 og 4litra a), b) og c) til
enhver tid vælge førstnævnte stats lovgivningen
⌦
i den medlemsstat, hvor
skaderne opstår.
⌫
92/49/EØF art. 27 (tilpasset)
e) 6.
⌦
Artikel 176
Store risici
⌫
f) 1.
fFor så vidt angår de
⌦
store
⌫
risici, der er omhandlet i artikel 5, litra d), i
direktiv 73/239/EØF, kan parterne frit vælge, hvilken lovgivning der skal finde
anvendelse
88/357/EØF art. 5 (tilpasset)
1
90/618/EØF art. 2
d)
⌦
2. Med henblik på stk. 1 omfatter
⌫
store risici:
ia)
risici under forsikringsklasse 4, 5, 6, 7, 11 og 12 i punkt A i bilaget I
iib) risici under forsikringsklasse 14 og 15 i punkt A i bilaget I, når
forsikringstageren i erhvervsmæssigt øjemed udøver industri-, handels- eller
liberal virksomhed, og risikoen risiciene vedrører denne virksomhed
iiic)
risici under forsikringsklasse 3, 8, 9, 10, 13 og 16 i punkt A i bilaget I ,
for så vidt forsikringstageren ligger over den talmæssige grænse for mindst to
af nedenstående tre kriterier:
1
første etape:
indtil 31. december 1992:
balancesum: 12,4 mio ECU
nettoomsætning: 24 mio ECU
gennemsnitligt antal ansatte i løbet af regnskabsåret: 500.
anden etape:
fra 1. januar 1993:
i)
ii)
iii)
balancesum: 6,2 million ECU 6 200 000 EUR
nettoomsætning: 12,8 million ECU 12 800 000 EUR
gennemsnitligt antal ansatte i løbet af regnskabsåret: 250.
DA
188
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0189.png
Såfremt forsikringstageren indgår i en gruppe koncern af virksomheder, for hvilke der
udarbejdes konsoliderede regnskaber i overensstemmelse med direktiv 83/349/EØF, gælder
ovenstående kriterierne i første afsnit, litra c), for de konsoliderede regnskaber.
Hver mMedlemsstaterne har mulighed for til den i nr. iii) første afsnit, litra c), omhandlede
kategori at tilføje risici, som forsikres af faglige sammenslutninger, joint ventures og ad hoc-
sammenslutninger.
88/357/EØF art. 7 (tilpasset)
⌦
Artikel 177
Ufravigelige regler
⌫
g) Pparternes valg af en bestemt lovgivning i de i litra a) eller f) artikel 175, stk. 2, og artikel
176, stk. 1, omhandlede tilfælde kan, hvis alle andre relevante omstændigheder på tidspunktet
for dette valg kun har tilknytning til en enkelt medlemsstat, ikke medføre tilsidesættelse af de
ufravigelige regler i denne stat, dvs. de regler, som efter denne stats lovgivning ikke kan
fraviges ved aftale.
⌦
Artikel 178
Manglende lovvalg
⌫
h) dDet i de foregående litra omhandlede valg
⌦
, der træffes i henhold til artikel 175, 176
og 177,
⌫
skal enten være udtrykkeligt eller klart kunne udledes af aftalens bestemmelser
eller af sagens omstændigheder;.
sSåfremt dette ikke er tilfældet
⌦
valget ikke er udtrykt klart
⌫
, eller der ikke er truffet
noget valg, gælder for aftalen lovgivningen i det af de lande, der kan komme i betragtning i
henhold til artikel 175, stk. 2-4, de foregående litra, som den er nærmest knyttet til;. dersom
en bestemt del kan udskilles fra resten af aftalen, og denne del har nærmere tilknytning til et
andet af de lande, der kan komme i betragtning i henhold til de foregående litra, kan dog
undtagelsesvis lovgivningen i dette andet land finde anvendelse på denne del af aftalen; Dder
er formodning omfor, at aftalen har nærmest tilknytning til den medlemsstat, hvor risikoen
består.
⌦Hvis
en del af aftalen kan udskilles fra resten af aftalen, og denne del har nærmere
tilknytning til et andet land end det land, der er omhandlet i stk. 2, og dette andet land kan
komme i betragtning i henhold til artikel 175, stk. 2-4, kan lovgivningen i dette andet land dog
undtagelsesvis finde anvendelse på denne del af aftalen.
⌫
⌦
Artikel 179
Stater bestående af flere territoriale enheder
⌫
i) Nnår en stat består af flere territoriale enheder, som hver har sine egne retsregler med
hensyn til aftalemæssige forpligtelser, betragtes hver enhed som et land med henblik på at
fastlægge den lovgivning, der skal gælde i henhold til dette direktiv
⌦
finder anvendelse på
den pågældende forsikringsaftale.
⌫
DA
189
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0190.png
En medlemsstat, hvor forskellige territoriale enheder har deres egne retsregler med hensyn til
aftalemæssige forpligtelser, er ikke forpligtet til at lade bestemmelserne i dette direktiv gælde
for konflikter, som måtte opstå mellem disse enheders retsregler.
⌦
Artikel 180
Ufravigelig lovgivning i domstolslandet
⌫
2. Denne Aartikel 175-179 berører ikke anvendelsen af de ufravigelige regler i den gældende
lovgivning i domstolslandet, uanset hvilken lovgivning der i øvrigt finder anvendelse på
⌦
forsikrings
⌫
aftalen.
Hvis en medlemsstats nationale lovgivning tillader det, kan de ufravigelige regler i
lovgivningen i den medlemsstat,
⌦
hvor domstolen er beliggende, og
⌫
hvor risikoen
består, eller i en medlemsstat, som kræver lovpligtig forsikring, anvendes, såfremt og i det
omfang disse regler ifølge disse landes lovgivning ret skal anvendes uden hensyn til, hvilken
stats lovgivning der i øvrigt gælder for aftalen.
⌦Med
henblik på anvendelsen af stk. 1 og 2 gælder det, at
⌫
Nnår aftalen dækker risici i
mere end en medlemsstat, anses aftalen for så vidt angår anvendelsen af dette stykke for at
repræsentere flere aftaler, som hver især kun gælder for en medlemsstat.
⌦
Artikel 181
Almindelige internationale privatretlige regler
⌫
3. Med forbehold af stk. 1 og 2 artikel 175-180 finder medlemsstaternes almindelige
internationale privatretlige regler med hensyn til aftalemæssige forpligtelser anvendelse på de
af dette direktiv omfattede forsikringsaftaler.
88/357/EØF art. 8 (tilpasset)
Artikel 182
⌦
Lovpligtig forsikring
⌫
1.
På betingelserne i denne artikel kan
⌦
Skadesforsikringsselskaber kan
⌫
forsikringsvirksomhederne tilbyde og indgå aftaler om lovpligtig forsikring i henhold
til reglerne i dette direktiv samt i første direktiv
⌦
på de i stk. 2-5 fastsatte
betingelser
⌫
.
Såfremt en medlemsstat påbyder forsikringspligt, opfylder
⌦
forsikrings
⌫
aftalen
kun dette påbud, hvis den er i overensstemmelse med
⌦
overholder
⌫
de særlige
bestemmelser, der gælder for forsikringen i den pågældende medlemsstat.
Såfremt der i tilfælde af lovpligtig forsikring er modstrid mellem lovgivningen i den
medlemsstat, hvor risikoen består, og lovgivningen i den medlemsstat, der kræver
lovpligtig forsikring, har sidstnævnte lovgivning forrang.
2.
3.
DA
190
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0191.png
92/49/EØF art. 30, stk. 1
4.
a) Med forbehold af dette stykkes andet og tredje afsnit i litra c) gælder artikel 180,
stk. 3 tredje afsnit, 7, stk. 2, når forsikringsaftalen giver dækning i flere
medlemsstater, hvoraf mindst en kræver lovpligtig forsikring.
88/357/EØF art. 8 (tilpasset)
c) En Mmedlemsstaterne kan uanset artikel 175-180 7 påbyde, at det er lovgivningen
i den stat, som pålægger forsikringspligten, der gælder for en lovpligtig
forsikringsaftale.
Dersom forsikringsgiveren i
⌦
Hvis
⌫
en medlemsstat, der kræver lovpligtig
forsikring,
⌦
og forsikringsselskabet
⌫
skal meddele de kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne, at dækningen er bortfaldet, kan dette bortfald kun gøres gældende
over for skadelidte tredjepartermand på de i denne
⌦
medlems
⌫
stats lovgivning
fastsatte betingelser.
5.
a) Hver medlemsstat underretter Kommissionen om de risici, for hvilke der kræves
lovpligtig forsikring, med angivelse af
⌦
følgende
⌫
:
a)
b)
de særlige bestemmelser vedrørende denne forsikring
de oplysninger, som skal indeholdes i den attest, som forsikringsgiveren
⌦
skadesforsikringsselskabet
⌫
skal udstede til den forsikrede, når den
pågældende
⌦
medlems
⌫
stat kræver bevis for, at forsikringspligten er
opfyldt., Hver
⌦
herunder, hvis
⌫
medlemsstaten kan bl.a. kræve, at det af
forsikringsgiverens attest fremgår,
⌦
stiller krav herom, en erklæring fra
forsikringsselskabet om,
⌫
at forsikringsaftalen er i overensstemmelse med de
særlige bestemmelser, der gælder for denne forsikring.
b) Kommissionen offentliggør de i første afsnit litra a) omhandlede oplysninger i
Den Europæiske Fællesskabers Unions Tidende.
6. c)
Hver medlemsstat
⌦
Medlemsstaterne
⌫
accepterer den i stk. 5, litra b),
nævnte attest som bevis for, at forsikringspligten er opfyldt., en attest, som er i
overensstemmelse med litra a), andet led.
2002/83/EF art. 32 (tilpasset)
KAPITEL 4
⌦
U
NDERAFDELING
2 – L
IVSFORSIKRING
⌫
AFTALELOV OG FORSIKRINGSBETINGELSER
Artikel 183
Anvendelig
⌦
Gældende
⌫
lovgivning
1.
Aftaler om tegning af
⌦
livs
⌫
forsikringer af den i dette direktiv omhandlede art
underkastes lovgivningen i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
Parterne kan dog, dersom denne stats retsregler giver mulighed herfor, vælge et andet
lands lovgivning.
DA
191
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0192.png
2.
Dersom forsikringstageren er en fysisk person, og han har sin sædvanlige bopæl i en
anden medlemsstat end den, hvori han
⌦
vedkommende
⌫
er statsborger, kan
parterne vælge lovgivningen i den medlemsstat, hvori han
⌦
forsikringstageren
⌫
er statsborger.
⌦
Artikel 184
Stater bestående af flere territoriale enheder
⌫
3. Når en stat består af flere territoriale enheder, som hver har sine egne retsregler med hensyn
til aftalemæssige forpligtelser, betragtes hver enhed som et land med henblik på at fastlægge
den lovgivning, der skal anvendes i henhold til dette direktiv
⌦
finder anvendelse på den
pågældende forsikringsaftale.
⌫
En medlemsstat, hvor forskellige territoriale enheder har deres egne retsregler med hensyn til
aftalemæssige forpligtelser, er ikke forpligtet til at lade bestemmelserne i dette direktiv gælde
for konflikter, som måtte opstå mellem disse enheders retsregler.
⌦
Artikel 185
Ufravigelig lovgivning i domstolslandet
⌫
4. Denne Aartikel 183 og 184 berører ikke anvendelsen af de ufravigelige regler i den
gældende lovgivning i domstolslandet, uanset hvilken lovgivning der i øvrigt finder
anvendelse på aftalen.
Hvis en medlemsstats lovgivning tillader det, kan de ufravigelige regler i lovgivningen i den
medlemsstat,
⌦
hvor domstolen er beliggende, og
⌫
hvor forpligtelsen består, anvendes,
såfremt og i det omfang disse regler ifølge dette lands lovgivning ret skal anvendes uden
hensyn til, hvilken stats lovgivning der i øvrigt finder anvendelse på aftalen.
⌦
Artikel 186
Almindelige internationale privatretlige regler
⌫
5. Med forbehold af stk. 1 til 4 artikel 183-185 finder medlemsstaternes almindelige
internationale privatretlige regler med hensyn til aftalemæssige forpligtelser anvendelse på de
af dette direktiv omfattede
⌦
livs
⌫
forsikringsaftaler.
2002/83/EF art. 33 (tilpasset)
⌦
A
FDELING
2 – A
LMENE HENSYN
⌫
Artikel 187
Almene hensyn
Den medlemsstat, hvor
⌦
riskoen eller
⌫
forpligtelsen består, kan ikke forhindre
forsikringstageren i at indgå en aftale med et forsikringsselskab, der har fået tilladelse i
henhold til artikel 14 4, når
⌦
indgåelsen af
⌫
aftalen ikke er i strid med gældende
retsregler begrundet i almene hensyn i den medlemsstat, hvor
⌦
risikoen eller
⌫
forpligtelsen består.
DA
192
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0193.png
92/49/EØF art. 29 (tilpasset)
⌦
A
FDELING
3 – B
ETINGELSER I FORSIKRINGSAFTALER OG BEREGNING AF
TARIFFER
⌫
⌦
Artikel 188
Skadesforsikring
⌫
1.
Medlemsstaterne må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves
⌦
stille krav
om
⌫
forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de almindelige og
specielle betingelser i forsikringsaftalerpolicer, af tariffer og af formularer og andre
trykte dokumenter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for
forsikringstagerne.
Med henblik på at kontrollere, at nationale bestemmelser om forsikringsaftaler
overholdes, kan de
⌦
medlemsstaterne
⌫
alene kræve, at de pågældende
betingelser og de øvrige dokumenter på opfordring skal kunne forelægges,. uden at
dDette
⌦
krav
⌫
må dog ikke må gøres til en forhåndsbetingelse for, at et
⌦
forsikrings
⌫
selskab kan udøve sin virksomhed.
92/49/EØF art. 30 (tilpasset)
2.
Uanset om andet måtte være fastsat, kan Een medlemsstat, der pålægger forpligtelse
til at tegne en forsikring, kan kræve, at
⌦
forsikringsselskaber meddeler
tilsynsmyndighederne
⌫
dens kompetente myndighed får meddelelse om de
almindelige og specielle betingelser i de lovpligtige
⌦
sådanne
⌫
forsikringer, før
de anvendes.
92/49/EØF art. 29
3.
Medlemsstaterne må hverken opretholde eller indføre krav om forudgående
meddelelse om eller godkendelse af tarifforhøjelser, medmindre krav herom alene er
et led i en almindelig priskontrolordning.
2002/83/EF art. 34 (tilpasset)
Artikel 189
Bestemmelser om aftalemæssige betingelser og beregning af tariffer
⌦
Livsforsikring
⌫
Medlemsstaterne må ikke fastsætte bestemmelser om, at der kræves
⌦
stille krav om
⌫
forudgående godkendelse eller løbende anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i
forsikringsaftalerpolicer, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer
og forsikringsmæssige hensættelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som et
⌦
livs
⌫
forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.
Uanset stk. 1 kan Hhjemlandet kan dog med det ene formål at kontrollere, at de nationale
bestemmelser vedrørende de aktuarmæssige principper overholdes, kræve løbende anmeldelse
af det tekniske grundlag for beregningen af tariffer og forsikringsmæssige hensættelser., uden
DA
193
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0194.png
at dette dog må gøres til en forhåndsbetingelse for, at et forsikringsselskab kan udøve sin
virksomhed.
⌦Dette
krav må ikke gøres til en forhåndsbetingelse for, at et forsikringsselskab
kan udøve sin virksomhed.
⌫
Senest den 1. juli 1999 forelægger Kommissionen Rådet en rapport om anvendelsen af disse
bestemmelser.
92/49/EØF art. 31 (tilpasset)
⌦
A
FDELING
4 – O
PLYSNINGER TIL FORSIKRINGSTAGERE
⌫
⌦U
NDERAFDELING
1 - S
KADESFORSIKRING
⌫
⌦
Artikel 190
Generelle oplysninger til forsikringstagere
⌫
1.
Inden en
⌦
skades
⌫
forsikringsaftale indgås,
forsikringsselskabet oplyse forsikringstageren om følgende:
a)
b)
skal
⌦
skades
⌫
hvilken lovgivning der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit,
når at parterne frit kan vælge lovgivning, og hvilken lovgivning
forsikringsselskabet foreslår.
⌦Forsikringsselskabet
skal også underrette forsikringstageren om
⌫
bestemmelserne vedrørende behandling af klager fra forsikringstagere vedrørende
aftalen, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette berører
forsikringstagerens adgang til at anlægge retssag.
2.
3.
Den i stk. 1 omhandlede pligt gælder kun, hvis forsikringstageren er en fysisk
person.
Gennemførelsesbestemmelserne til stk. 1 og 2 denne artikel fastsætteslægges i
overensstemmelse med lovgivningen i af den medlemsstat, hvor risikoen består.
92/49/EØF art. 43 (tilpasset)
⌦Artikel
191
Supplerende oplysninger i forbindelse med skadesforsikringer, der tilbydes i henhold til
reglerne om fri etableringsret eller fri udveksling af tjenesteydelser
⌫
21.
Når en
⌦
skades
⌫
forsikring tilbydes i henhold til reglerne om fri etableringsret
eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal forsikringstageren, inden
forpligtelsen indgås, gøres bekendt med, i hvilken medlemsstat hjemstedet
hovedsædet eller i givet fald den filial, hvormed aftalen skal indgås, er beliggende.
Hvis der udleveres dokumenter til forsikringstageren, skal de indeholde de i
foregående afsnit nævnte oplysninger.
De i første og andet afsnit omhandlede forpligtelser vedrører ikke de i artikel 176,
stk. 2, 5, litra d), i direktiv 73/239/EØF omhandlede store risici.
DA
194
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0195.png
32.
Aftalen eller alle andre dokumenter, der yder dækning, samt forsikringsbegæringen,
dersom den er bindende for forsikringstageren, skal angive adressen på hjemstedet
hovedsædet for og i givet fald på filialen af det
⌦
skades
⌫
forsikringsselskab, der
yder dækningen.
Hver medlemsstat
⌦
Medlemsstaterne
⌫
kan kræve, at navn og adresse på den
repræsentant for
⌦
skades
⌫
forsikringsselskabet, der er nævnt i artikel 145, stk. 2,
litra a) 12 a, stk. 4, i direktiv 88/357/EØF, også anføres i de dokumenter, der er
nævnt i dette stykkes første afsnit.
2002/83/EF art. 36 (tilpasset)
nyt
⌦U
NDERAFDELING
2 - L
IVSFORSIKRING
⌫
Artikel 192
Oplysninger til forsikringstageren
1.
Inden en
⌦
livs
⌫
forsikringsaftale indgås, skal der mindst forelægges
forsikringstageren mindst de i bilag III, punkt A, stk. 2 og 3 nævnte oplysninger.
2002/83/EF bilag III (tilpasset)
A. I
NDEN FORSIKRINGSAFTALEN INDGÅS
2.
⌦Der
meddeles følgende
⌫
Ooplysninger om
⌦
livs
⌫
forsikringsselskabet:
a)
ab)
sSelskabets navn og juridiske form
aAngivelse af, i hvilken medlemsstat selskabets hjemsted hovedsæde er
beliggende, og i givet fald i hvilken medlemsstat det agentur eller den filial,
med hvilket eller hvilken som aftalen indgås med, er beliggende
Hhovedsædets adresse samt i givet fald adressen på det agentur eller den filial,
som aftalen indgås med.
Ddefinition af de enkelte garantier og optioner
Forsikringsaftalens løbetid
Bbetingelser for opsigelse af forsikringsaftalen
Bbetingelser for indbetaling af præmier, herunder over hvilken årrække
Nnærmere vilkår for beregning og tildeling af bonus
Aangivelse af tilbagekøbsværdi og fripoliceværdi og arten af de hertil knyttede
garantier
Ooplysninger om præmier for de enkelte garantier, herunder for
hovedforsikringen og supplerende garantier, når sådanne oplysninger viser sig
hensigtsmæssige
ac)
3.
⌦Der
meddeles følgende
⌫
oplysninger om forsikringsforpligtelsen:
aa)
ab)
ac)
ad)
ae)
af)
ag)
DA
195
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0196.png
ah)
ai)
aj)
ak)
al)
Aangivelse af anvendte referenceværdier i forsikringsaftaler tilknyttet
investeringsfonde
Aangivelse af arten af de underliggende aktiver i forbindelse med unit-linked
aftaler, forsikringsaftaler tilknyttet investeringsfonde er baseret på
Bbetingelser for udøvelse af opsigelsesretten
Ggenerelle angivelser vedrørende den skatteordning, der gælder for den
pågældende type aftale art police
Bbestemmelser vedrørende behandling af klager vedrørende aftalen fra
forsikringstagerne, de forsikrede eller de af aftalen begunstigede, herunder om
der findes en klageinstans, uden at dette berører retten forsikringstagerens
adgang til at anlægge retssag
am) 16 Den lovgivning, der skal gælde for aftalen, hvis parterne ikke kan vælge frit,
eller, når parterne frit kan vælge lovgivning, den lovgivning
forsikringsselskabet foreslår.
2002/83/EF art. 36 (tilpasset)
24.
Forsikringstageren skal under hele forsikringsaftalens løbetid informeres om enhver
ændring af de i bilag III, punkt B, nævnte
⌦
følgende
⌫
oplysninger.:
2002/83/EF bilag III (tilpasset)
BILAG III
Oplysninger til forsikringstageren
B. U
NDER FORSIKRINGSAFTALENS LØBETID
a)
Ud over de almindelige og særlige betingelser, der skal meddeles
forsikringstageren, skal han også modtage følgende oplysninger under
forsikringsaftalens løbetid:
Oplysninger om forsikringsselskabet
b).1 Enhver ændring af
⌦
livsforsikrings
⌫
selskabets navn eller betegnelse, og
juridiske form eller af samt hovedsædets adresse og i givet fald af adressen på
det agentur eller den filial, som aftalen er indgået med
Oplysninger om forsikringsforpligtelsen
bc)2 Aalle oplysninger vedrørende stk. 3, litra d)-j), punkt a.4 til a.12 i A i tilfælde
af tillæg til aftalen eller i tilfælde af ændring af den lovgivning, der finder
anvendelse på den
bd)3 Hhvert år oplysninger om bonussituationen.
5.
Inden der indgås en forsikringsaftale (A) eller under aftalens løbetid (B), skal der
forelægges forsikringstageren følgende skriftlige oOplysningerne
⌦
i stk. 2-4
⌫,
som skal forelægges skriftligt og være klart og præcist formuleret og affattet på et
officielt sprog i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
DA
196
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0197.png
Oplysningerne kan dog affattes på et andet sprog, hvis forsikringstageren anmoder
derom, og det er tilladt i henhold til medlemsstatens lovgivning, eller
forsikringstageren frit kan vælge, hvilken lovgivning der skal anvendes.
2002/83/EF art. 36 (tilpasset)
6.
Den medlemsstat, hvor forpligtelsen består, må kun kræve, at kan ikke af
⌦
livs
⌫
forsikringsselskaberne kræve, at de giver yderligere andre oplysninger end ud over
dem, der er anført i stk. 2-4 bilag III, medmindre hvis sådanne oplysninger er
nødvendige for, at forsikringstageren virkelig kan forstå de væsentligste elementer i
den af forpligtelsen ham tegnede forsikring.
Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel og til bilag III stk. 1-6 fastsættes af
den medlemsstat, hvor forpligtelsen består.
2002/83/EF art. 35 (tilpasset)
Artikel 193
Opsigelsesperiode
1.
Hver Mmedlemsstaterne bestemmer, at en forsikringstagere, der tegner en
individuelle livsforsikringer, har en frist på mellem 14 og 30 dage fra det tidspunkt,
hvor han de fik meddelelse om, at forsikringsaftalen er indgået, til at opsige aftalen.
Forsikringstagernesens meddelelse om, at aftalen opsiges, medfører, at han de
fremover frigøres for alle forpligtelser i henhold til den pågældende aftale.
Betingelserne for opsigelse og de heraf affødte øvrige retsvirkninger bestemmes efter
den lovgivning, der finder anvendelse på forsikringsaftalen, jf. artikel 32, navnlig
hvad angår retningslinjerne for, hvorledes forsikringstageren underrettes om, at
forsikringsaftalen er indgået.
2.
Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk. 1
⌦
i følgende tilfælde:
⌫
⌦a)
på når aftalenr, der indgås for har en løbetid på
⌫
seks måneder eller
derunder,
b)
og på tilfælde, hvor når forsikringstageren på grund af sin særlige situation
eller de omstændigheder, hvorunder aftalen er indgået, ikke har brug for denne
særlige beskyttelse.
47..
⌦
Når
⌫
Mmedlemsstaterne
⌦
gør brug af muligheden i første afsnit,
⌫
angiver
⌦
de dette
⌫
i deres
⌦
lovgivning
⌫
regler, hvornår stk. 1 ikke finder
anvendelse.
DA
197
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0198.png
88/357/EØF art. 4 (tilpasset)
⌦KAPITEL
II - SÆRLIGE BESTEMMELSER
VEDRØRENDE SKADESFORSIKRING
⌫
⌦AFDELING
1 – A
LMINDELIGE BESTEMMELSER
⌫
Artikel 194
⌦Policebetingelser ⌫
I henhold til dette direktiv og første direktiv omfatter dDe almindelige og særlige
policebetingelser omfatter ikke specifikke
⌦
de
⌫
betingelser, der er beregnet på i de
enkelte tilfælde at tage hensyn til de særlige omstændigheder ved den risiko, der skal dækkes.
92/49/EØF art. 3 (tilpasset)
Artikel 195
⌦Ophævelse
af monopolstillinger
⌫
Uanset artikel 2, stk. 2, træffer mMedlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger for sørger
for senest den 1. juli 1994 at ophæve den monopolstilling med hensyn til adgang til udøvelse
af virksomhed inden for bestemte forsikringsklasser, der er indrømmet organer, der er
etableret på deres område, og som er nævnt i artikel 8 4 i direktiv 73/239/EØF.
92/49/EØF art. 45 (tilpasset)
Artikel 196
⌦Deltagelse
i nationale garantiordninger
⌫
2. Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes ret til at
⌦
Værtslande kan
⌫
kræve, at
⌦
skadesforsikrings
⌫
selskaber, der udøver virksomhed på deres område i henhold til
reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, på samme
vilkår som de
⌦
skadesforsikrings
⌫
selskaber, der er meddelt har fået en tilladelse der
⌦
på deres område
⌫
, skal være medlemmer af og deltage i enhver ordning, der skal
garantere de forsikrede eller de skadelidte tredjepartermænd betaling af erstatningsydelser.
DA
198
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0199.png
78/473/EØF art. 1 (tilpasset)
⌦
A
FDELING
2 – C
OASSURANCE INDEN FOR
F
ÆLLESKABET
⌫
Artikel 197
⌦Coassurancevirksomhed
inden for Fællesskabet
⌫
1.
Bestemmelserne i denne afdeling Dette direktiv finder anvendelse på sådan
coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, som omhandles i artikel 2 , og som
omfatter de risici , der er opført under nr. 4-9 , 11-13 og 16 i punkt A i bilaget til
Rådets første direktiv af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved
lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed
bortset fra livsforsikring
73
, i det følgende benævnt " første samordningsdirektiv ".
2. 2. Dette direktiv vedrører de i stk. 1 , første afsnit , nævnte risici , som på grund af
deres art eller betydning kun kan dækkes ved deltagelse af flere assurandører.
De vanskeligheder , der kan opstå ved anvendelsen af dette princip , behandles i
henhold til bestemmelserne i artikel 8.
78/473/EØF art. 2 (tilpasset)
1. Dette direktiv omfatter kun coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet
⌦
der angår en
eller flere af de risici, der er opført under forsikringsklasse 3-16 i punkt A i bilag I,
og
⌫
som opfylder følgende betingelser:
⌦a)
risikoen er en stor risiko som omhandlet i artikel 176, stk. 2
⌫
ab)
risikoen ifølge artikel 1 , stk. 1 , skal er ved en enkelt kontrakt aftale med en
samlet
præmie
og
for
samme
tidsrum
dækkets
af
flere
forsikringsselskabervirksomheder,
⌦
der som "coassurandører"
⌫
i det
følgende benævnt coassurandører, som ikke hæfter solidarisk, og hvoraf hvilke
ent er dent ledende assurandør;
⌦
forsikringsselskab
⌫
denne risikoen skal består inden for Fællesskabet;
for at kunne dække denne risikoen skal den ledende assurandør have tilladelse
på de i første samordningsdirektiv fastsatte betingelser , dvs. at han skal
behandles
⌦
det ledende forsikringsselskab
⌫
som den assurandør
⌦
et
forsikringsselskab
⌫
, der selv ville kunne dække hele risikoen:
mindst en af coassurandørerne, som
⌦
deltager i aftalen
⌫
gennem sit
hovedsæde, et agentur eller en filial, deltager i aftalen, skal være
⌦
der er
⌫
etableret i en anden medlemsstat end den, hvor dent ledende assurandør
forsikringsselskab er etableret;
detn ledende assurandør
⌦
forsikringsselskab varetager
⌫
skal fuldt ud
varetage den rolle, som tilkommer ham det ifølge praksis inden for
fastsætter
navnlig
fastsætte
coassurancevirksomhed
og
skal
forsikringsbetingelser og tariffer.
bc)
cd)
de)
ef)
73
EFT nr. L 228 af 16. 8. 1973, s. 3.
DA
199
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0200.png
78/473/EØF art. 1, stk. 1
(tilpasset)
⌦
2.
Bestemmelserne i denne afdeling
⌫
Det finder dog ikke anvendelse på sådan
coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet, som angår de risici, der er opført
under forsikringsklasse nr. 13 i punkt A i bilag I, og som vedrører skader af nuklear
oprindelse, eller som skyldes brug af medicin. Udelukkelsen af forsikring af skader,
som skyldes brug af medicin, tages op til fornyet behandling af Rådet inden for 5 år
efter meddelelsen af dette direktiv.
nyt
3.
Artikel 144-149 finder kun anvendelse på det ledende forsikringsselskab.
78/473/EØF art. 2 (tilpasset)
2 4.
Den cCoassurancevirksomhed, som ikke opfylder de i stk. 1 nævnte betingelser, eller
som vedrører andre risici end dem, der er opregnet i artikel 1, henhører fortsat under
den nationale lovgivning, som er gældende ved
⌦
bestemmelserne i
⌫
dette
direktiv
⌦
, dog med undtagelse af bestemmelserne i denne afdeling
⌫
s
ikrafttræden.
78/473/EØF art. 3 (tilpasset)
Artikel 198
⌦Deltagelse
i coassurancevirksomhed i Fællesskabet
⌫
⌦
Forsikringsselskabers ret
⌫
Adgangen til at deltage i coassurancevirksomhed inden for
Fællesskabet for selskaber , som har deres hovedsæde i en medlemsstat , og som er undergivet
og opfylder bestemmelserne i første samordningsdirektiv , kan
⌦
må
⌫
ikke gøres betinget
af andre bestemmelser end dem , der er fastsat i denne afdelingdette direktiv.
78/473/EØF art. 4 (tilpasset)
nyt
Artikel 199
⌦Forsikringsmæssige
hensættelser
⌫
Størrelsen af de tekniske reserver forsikringsmæssige hensættelser fastsættes af de forskellige
coassurandører i henhold til de regler, der er fastsat af
⌦
deres hjemlande
⌫
den
medlemsstat, hvor de er etableret, eller i mangel af sådanne i henhold til den i denne stat
gældende praksis.
Dog skal
de forsikringsmæssige hensættelser
erstatningsreserven være mindst lige så
store som
⌦
de hensættelser
⌫
den reserve, som er fastsat af detn ledende
forsikringsselskab assurandør i henhold til reglerne eller praksis i
⌦
selskabets hjemland
⌫
den stat, hvor han er etableret.
DA
200
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0201.png
2.
De tekniske reserver , der er tilvejebragt af de forskellige coassurandører , skal være
dækket af kongruente aktiver.
Kongruensreglen kan dog lempes af de medlemsstater, hvor coassurandørerne er
etableret, af hensyn til kravet om god administration af forsikringsvirksomheder.
Aktiverne anbringes efter assurandørens valg enten i de medlemsstater, hvor
coassurandørerne er etableret, eller i den medlemsstat, hvor den ledende assurandør
er etableret.
78/473/EØF art. 5 (tilpasset)
Artikel 200
⌦Statistiske
oplysninger
⌫
⌦
Hjemlandene
⌫
Medlemsstaterne sørger for, at de coassurandører, der er etableret på
deres område, råder over statistiske oplysninger, der viser omfanget af den
coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet,
⌦
de deltager i,
⌫
samt hvilke lande
⌦
medlemsstater
⌫
der er tale om.
78/473/EØF art. 7 (tilpasset)
Artikel 201
⌦Behandling
af coassuranceaftaler i forbindelse med likvidation
⌫
I tilfælde af et forsikringsselskabs likvidation opfyldes forpligtelser i forbindelse med
deltagelse i en coassuranceaftale inden for Fællesskabet på samme måde som forpligtelser i
forbindelse med dette selskabs andre forsikringsaftaler, uanset den forsikredes eller
berettigede tredjemands de begunstigedes nationalitet.
78/473/EØF art. 6 (tilpasset)
Artikel 202
⌦Udveksling
af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder
⌫
⌦Med
henblik på gennemførelsen af bestemmelserne i denne afdeling meddeler
⌫
Mmedlemsstaternes tilsynsmyndigheder samarbejder snævert ved gennemførelsen af dette
direktiv og meddeler hinanden alle nødvendige oplysninger
⌦
som led i det samarbejde, der
er omhandlet i afsnit I, kapitel IV, afdeling 5
⌫
med henblik herpå.
DA
201
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0202.png
78/473/EØF art. 8 (tilpasset)
Artikel 203
⌦Samarbejde
om anvendelsen af bestemmelserne i denne afdeling
⌫
Kommissionen og medlemsstaternes kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndigheder samarbejder
snævert med henblik på at undersøge de vanskeligheder, der eventuelt kan opstå ved
anvendelsen af bestemmelserne i denne afdeling dette direktiv.
Som led i dette samarbejde undersøges navnlig mulige fremgangsmåder, som viser, at dette
direktiv, særlig artikel 1, stk. 2, og artikel 2, ikke anvendes efter deres formål, enten fordi den
det ledende assurandør
⌦
forsikringsselskab
⌫
ikke opfylder den rolle, som tilkommer ham
det ifølge praksis inden for coassurancevirksomhed, eller fordi dækningen af de pågældende
risici åbenbart tydeligvis ikke kræver deltagelse af flere
⌦
forsikringsselskaber⌫
assurandører.
84/641/EØF art. 15 (tilpasset)
⌦A
FDELING
3 - A
SSISTANCE
⌫
Artikel 204
⌦Virksomhed
svarende til turistassistance
⌫
Enhver mMedlemsstaterne kan på sit område lade virksomhed i form af assistance til
personer, der kommer i vanskeligheder under andre omstændigheder end de i artikel 1 2, stk.
2, omhandlede, være underlagt den ved første dette direktiv indførte ordning.
Hvis en medlemsstat gør brug af denne mulighed, skal den med henblik på denne anvendelse
sidestille de nævnte former for virksomhed med dem, der er klassificeret i under
forsikringsklasse 18 i under litra punkt A i bilaget I til første direktiv, dog med forbehold af
litra C i nævnte bilag.
Stk. 12 berører på ingen måde de i bilaget I til første direktiv fastsatte
klassificeringsmuligheder for de former for virksomhed, der klart henhører under andre
forsikringsklasser.
Et agentur eller en filial må ikke nægtes godkendelse alene med den begrundelse, at de i
denne artikel omhandlede former for virksomhed er klassificeret anderledes i den
medlemsstat, på hvis område virksomheden har sit vedtægtsmæssige hjemsted.
87/344/EØF (tilpasset)
⌦A
FDELING
4 - R
ETSHJÆLPSFORSIKRING
⌫
Artikel 1
Formålet med dette direktiv er at samordne de ved lov eller administrativt fastsatte
bestemmelser om retshjælpsforsikring som omhandlet under punkt A, nr. 17, i bilaget til
direktiv 73/239/EØF, for herved at lette den faktiske udøvelse af etableringsfriheden og i
DA
202
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0203.png
videst muligt omfang undgå enhver interessekonflikt blandt andet som følge af, at
forsikringsgiveren dækker en anden sikret eller dækker sikrede både med hensyn til resthjælp
og med hensyn til en anden af de klasser, der er omhandlet i dette bilag, og såfremt en sådan
konflikt måtte opstå, mulliggøre en løsning heraf.
87/344/EØF art. 2 (tilpasset)
Artikel 205
⌦Anvendelsesområdet
for bestemmelserne i denne afdeling
⌫
1.
Dette direktiv Bestemmelserne i denne afdeling gælder for den retshjælpsforsikring.,
som
⌦
er omhandlet under forsikringsklasse 17 i punkt A i bilag I, hvorved et
forsikringsselskab
⌫
mod præmiebetaling at forpligter sig til at dække
omkostninger ved retssager og at præstere andre tjenesteydelser, der følger af
forsikringsdækningen, blandt andet med henblik på:
a)
b)
at opnå erstatning for den skade, som den sikrede har lidt, enten ved forlig eller
under en civilretlig sag eller en straffesag,
at forsvare eller repræsentere den forsikrede under en civilsag, en straffesag
eller en sag behandlet administrativt eller på lignende måde, eller i anledning af
en klage, som er indgivet mod ham
⌦
vedkommende
⌫
.
på retshjælpsforsikring, der er knyttet til tvister eller risici hidrørende fra
brugen af søgående fartøjer, eller som har forbindelse med sådan brug,
på den virksomhed, der udøves af en ansvarsforsikrer
⌦
et
ansvarsforsikringsselskab
⌫
i forbindelse med den forsikredes forsvar eller
repræsentation i en hvilken som helst sag behandlet retsligt eller administrativt,
for så vidt denne virksomhed udøves samtidig med varetagelsen af forsikrerens
⌦
det pågældende forsikringsselskabs
⌫
egne interesser i henhold til denne
dækning,
såfremt en medlemsstat ønsker det, på den retshjælpsvirksomhed, der udøves
ydes af
⌦
et forsikringsselskab, der tilbyder assistance, og som opfylder
følgende betingelser:
⌫
en assistanceforsikrer, når
i)
ii)
denne virksomheden udøves i en anden medlemsstat end den, hvor den
forsikrede har sit sædvanlige
⌦
faste
⌫
opholdssted, og
den
⌦
virksomheden
⌫
indgår i en aftale, der kun vedrører assistance
til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser eller fravær fra
bopælen eller det faste opholdssted.
2.
Dette direktiv
⌦
Bestemmelserne i denne afdeling
⌫
finder dog ikke anvendelse:
a)
b)
c)
I dette tilfælde
⌦
der er omhandlet i første afsnit, litra c),
⌫
skal det af aftalen klart
fremgå, at den pågældende dækning er begrænset til de i første punktum
⌦
nævnte
litra
⌫
omhandlede forhold og er accessorisk i forhold til assistancen.
DA
203
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0204.png
87/344/EØF art. 3 (tilpasset)
Artikel 206
⌦Særskilte
aftaler
⌫
Retshjælpsgarantien skal være omfattet af en i forhold til de øvrige forsikringsklasser særskilt
aftale eller af et særskilt kapitel i en enhedsaftalepolice med angivelse af omfanget af
retshjælpsgarantien, og, hvis medlemsstaten kræver det, af den dertil svarende præmie.
Artikel 207
⌦Behandling
af krav
⌫
21.
Hver medlemsstat
⌦
Hjemlandet
⌫
træffer de nødvendige foranstaltninger for at
sikrer, at de virksomheder, der er etableret på deres område
⌦
forsikringsselskaber
⌫
, efter den mulighed, som medlemsstaten pålægger
⌦
har valgt
⌫
, eller efter eget valg, hvis medlemsstaten giver sit samtykke hertil,
vedtager mindst en af følgende alternative løsninger:
⌦
de metoder til behandling af
krav, der er beskrevet i stk. 2-4.
⌫
Uanset hvilken mulighed de vælges, anses de retshjælpssikredes interesser for at
være omfattet af ækvivalente garantier i henhold til dette direktiv bestemmelserne i
denne afdeling.
virksomheden
⌦
Forsikringsselskaber
⌫
skal drager omsorg for, at ingen
medarbejder, der beskæftiger sig med behandlingen af skader under
retshjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne
behandling, samtidig udøver en lignende aktivitet: - hvis virksomheden omfatter flere
forsikringsklasser: inden for en anden klasse omfattet af samme virksomhed, - hvad
enten virksomheden omfatter flere klasser eller er specialiseret: i en anden
virksomhed et andet selskab, som har finansiel, forretningsmæssig eller administrativ
tilkytning til førstnævnte
⌦
forsikringsselskab
⌫
, og som omfatter en eller flere
andre forsikringsklasser henhørende under bilag I. direktiv73/239/EØF;
⌦Forsikringsselskaber,
der omfatter flere forsikringsklasser, drager omsorg for, at
ingen
medarbejder,
der
beskæftiger
sig
med
behandlingen
af
retshjælpsforsikringskrav eller med juridisk rådgivning i forbindelse med denne
behandling, samtidig udøver en lignende aktivitet inden for en anden
forsikringsklasse omfattet af samme selskaber.
⌫
b)3. virksomheden
⌦
Forsikringsselskabet
⌫
skal overlader behandlingen af skadessager
under klassen for retshjælpsforsikring til en et i juridisk henseende selvstændigt
selskabvirksomhed. Denne virksomhed Dette selskab skal angives i den særskilte
aftale eller det særskilte kapitel, der er nævnt i stk. 1
⌦
artikel 206
⌫
.
Hvis denne dette i juridisk henseende selvstændige virksomhed selskab er knyttet til
en anden et andet virksomhed
⌦
forsikringsselskab
⌫
, som driver forsikring i en
eller flere af de andre forsikringsklasser, der er anført under punkt A i bilaget I til
direktiv 73/329/EØF, må de medarbejdere i sidstnævnte virksomhedselskab, der
beskæftiger sig med behandling af skadessager eller med juridisk rådgivning i
forbindelse med denne behandling, ikke samtidig udøve den samme eller en lignede
.
a) 2.
DA
204
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0205.png
aktivitet i den anden virksomhed
⌦
det andet forsikringsselskab
⌫
.
Medlemsstaterne kan endvidere bestemme, at dette krav også skal gælde for
medlemmerne af
⌦
administrationsorganer eller
⌫
ledelsesorganet;.
c)4. virksomheden
⌦
Forsikringsselskabet
⌫
skal giver i aftalen give den forsikrede ret til,
så snart forsikringsselskabetsgiverens intervention kan påberåbes, at overdrage
forsvaret af sine deres interesser til en advokat efter eget valg, eller, for så vidt den
nationale lovgivning tillader dette, til enhver anden behørigt kvalificeret person.
87/344/EØF art. 4 (tilpasset)
Artikel 208
⌦Frit
advokatvalg
⌫
1.
Af eEnhver forsikringsaftale om retshjælp skal det udtrykkeligt fremgå
⌦
indeholde
udtrykkelig bestemmelse om
⌫
:
a)
at den forsikrede frit kan vælge sin advokat eller enhver anden person, som er
behørigt kvalificeret i henhold til den nationale lovgivning, når det er påkrævet
for at forsvare, repræsentere eller varetage hans interesser i en sag behandlet
retsligt eller administrativt;
at den forsikrede selv kan vælge sin deres advokat eller, hvis han de
foretrækker det og for så vidt den nationale lovgivning tillader dette, enhver
anden behørigt kvalificeret person til at varetage sine deres interesser, når der
foreligger en interessekonflikt.
b)
2.
⌦Med
henblik på denne afdeling
⌫
forstås ved Ved "advokat" forstås enhver
person, der har ret til at udøve virksomhed under en af de betegnelser, der er anført i
direktiv 77/249/EØF
74
af 22. marts 1977 om lettelser med henblik paa den faktiske
gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser.
87/344/EØF art. 5 (tilpasset)
Artikel 209
⌦Undtagelse
fra reglen om frit advokatvalg
⌫
1.
De enkelte mMedlemsstaterne kan undtage retshjælpsforsikring fra anvendelsen af
artikel 4, stk. 1, 208, stk. 1, hvis samtlige nedenstående betingelser er opfyldt:
a)
b)
c)
forsikringen vedrører udelukkende sager, der skyldes brug af vejkøretøjer på
den pågældende medlemsstats område,
forsikringen er knyttet til en aftale om ydelse af assistance i tilfælde af ulykke
eller uheld, hvor et vejkøretøj er impliceret,
hverken
retshjælpsforsikreren
ansvarsklasser,
eller
assistanceforsikreren
dækker
74
EFT L 78 af 26.3.1977, s. 17.
DA
205
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0206.png
d)
der er truffet forholdsregler, for at den juridiske rådgivning og hver parts
repræsentation i en tvist varetages af helt uafhængige advokater, når disse
parter er retshjælpsforsikrede hos detn samme forsikringsgiver
⌦
forsikringsselskab
⌫
.
2.
Den
⌦
En
⌫
undtagelse, som en medlemsstat indrømmer en virksomhed
indrømmes i medfør af stk. 1, berører ikke anvendelsen af artikel 3, stk. 2 207.
87/344/EØF art. 6 (tilpasset)
Artikel 210
⌦Voldgift ⌫
Medlemsstaterne
⌦
skal med henblik på bilæggelse af en tvist mellem retshjælpsforsikreren
og den forsikrede og
⌫
træffer de nødvendige foranstaltninger til, at der, med forbehold af
enhver ret til at indbringe en sag for en retsinstans i henhold til den nationale lovgivning,
fastsættes bestemmelser om voldgift eller en anden procedure, som giver tilsvarende
sikkerhed for objektivitet, og som gør det muligt, i tilfælde af uoverensstemmelse mellem
retshjælpsforsikreren og den sikrede, at træffe afgørelse om, hvorledes tvisten kan bilægges.
Det skal i fForsikringsaftalen
⌦
skal indeholde bestemmelse om
⌫
anføres, at den
forsikrede har ret til at bringe en sådan procedure i anvendelse.
87/344/EØF art. 7 (tilpasset)
Artikel 211
⌦Interessekonflikt ⌫
Når der opstår en interessekonflikt, eller hvis der er uenighed med hensyn til tvistens
bilæggelse, skal retshjælpsforsikreren eller i givet fald det organ, der behandler
skadessagerne, underrette den sikrede om: - den i artikel 4 208 omhandlede ret, - muligheden
for at anvende den i artikel 6 nævnte procedure.
87/344/EØF art. 8 (tilpasset)
Artikel 212
⌦Ophævelse
af krav om specialisering i retshjælpsforsikring
⌫
Medlemsstaterne ophæver enhver bestemmelse
⌦
, der forbyder forsikringsselskaber
⌫
om
forbud mod på deres område samtidig at udøve retshjælpsforsikring og forsikring i andre
forsikringsklasser samtidig på deres område.
DA
206
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0207.png
92/49/EØF art. 54 (tilpasset)
⌦
A
FDELING
5 – S
YGEFORSIKRING
⌫
Artikel 213
⌦Sygeforsikring
som alternativ til socialsikring
⌫
1.
Uanset om andet måtte være fastsat, kan en medlemsstat
⌦
Medlemsstater
⌫
,
hvor aftaler til dækning af de risici, der er nævnt i under forsikringsklasse 2 i punkt A
i bilaget I til direktiv 73/239/EØF, delvist eller fuldstændigt kan erstatte den
sygesikring, der er indbygget i den lovpligtige sociale sikringsordning, kan kræve:
a)
at aftalen er i overensstemmelse med de specifikke retsforskrifter til beskyttelse
af almene hensyn i forbindelse med den pågældende type forsikring, som
medlemsstaten har fastsat,
og at de almindelige og specielle betingelser, der er forbundet med denne
forsikring, meddeles medlemsstatens kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndigheder,
før de anvendes.
b)
2.
Medlemsstaterne kan kræve, at sygeforsikring i henhold til stk. 1 teknisk set skal
fungere på lignende måde som livsforsikring, når
⌦alle
følgende betingelser er
opfyldt:
⌫
a)
de betalte præmier beregnes på grundlag af sygelighedstavler og andre
relevante statistiske oplysninger, som gælder for den medlemsstat, hvor
risikoen består, efter de matematiske metoder, der anvendes i forsikring
der afsættes hensættelser for stigende alder oprettes en alderdomsreserve
forsikringsselskabet kun kan opsige aftalen inden for et bestemt tidsrum, som
fastsættes af den medlemsstat, hvor risikoen består
aftalen åbner mulighed for at hæve præmierne eller nedsætte ydelserne selv for
bestående aftaler
aftalen åbner mulighed for, at forsikringstagerneen kan ændre sin deres
bestående aftale til en ny aftale i henhold til stk. 1, der tilbydes af det samme
forsikringsselskab eller den samme filial, idet der tages hensyn til hans deres
erhvervede rettigheder.
b)
c)
d)
e)
⌦
I det i første afsnit, litra c), nævnte tilfælde
⌫
Der skal især skal der tages
hensyn til hensættelserne for stigende alder alderdomsreserven, og der kan kun
kræves ny lægeundersøgelse ved øget dækning.
I så fald skal medlemsstatens
⌦
tilsyns
⌫
myndigheder offentliggøre de i første
afsnit, litra a), omhandlede sygelighedstavler og andre relevante statistiske
oplysninger og sende dem til hjemlandets
⌦
tilsyns
⌫
myndigheder.
Præmierne skal ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser være tilstrækkelige til, at
⌦
forsikrings
⌫
selskaberne kan opfylde alle deres forpligtelser vedrørende alle
aspekter af deres finansielle situation. Hjemlandet kræver, at det tekniske grundlag
for beregningen af præmierne meddeles dens kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndigheder, inden produktet tages i brug.
DA
207
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0208.png
Dette stykke Tredje og fjerde afsnit gælder også, når bestående aftaler ændres.
92/49/EØF art. 55 (tilpasset)
⌦
A
FDELING
6 – A
RBEJDSSKADEFORSIKRING
⌫
Artikel 214
⌦Lovpligtig
arbejdsskadeforsikring
⌫
Medlemsstaterne kan kræve af alle forsikringsselskaber, der på deres område for egen risiko
tegner lovpligtige arbejdsskadeforsikringer, at de overholder de specifikke bestemmelser for
denne form for forsikring i de nationale lovgivninger, bortset fra bestemmelserne om
finansielt tilsyn, som udelukkende henhører under hjemlandets kompetence.
2002/83/EF art. 12 (tilpasset)
⌦KAPITEL
III - SÆRLIGE BESTEMMELSER
VEDRØRENDE LIVSFORSIKRING
⌫
Artikel 215
Forbud mod obligatorisk afgivelse af en del af de tegnede forsikringer
Medlemsstaterne kan ikke pålægger ikke
⌦
livs
⌫
forsikringsselskaber, at de skal afgive en
del af deres tegnede forsikringer vedrørende de i artikel 2 omhandlede forsikringsformer til et
eller flere organer, som er fastsat ved de nationale
⌦
lov
⌫
bestemmelser.
2002/83/EF art. 21 (tilpasset)
Artikel 216
Præmier for nye forretninger
Præmierne for nye forretninger skal, vurderet ud fra rimelige aktuarmæssige antagelser, være
tilstrækkelige til, at
⌦
livs
⌫
forsikringsselskabet kan opfylde alle sine forpligtelser,
herunder navnlig afsætte forsikringsmæssige hensættelser i overensstemmelse hermed.
I den forbindelse kan der tages hensyn til alle aspekter af
⌦
livs
⌫
forsikringsselskabets
økonomiske situation, idet det skal undgås, at tilførslen af andre midler udefra til end præmier
og deres afkastet heraf bliver systematisk og permanent, hvilket på længere sigt kunne bringe
⌦
det pågældende
⌫
selskabets solvens i fare.
DA
208
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0209.png
2002/83/EF
Artikel 25
Forsikringsaftaler knyttet til investeringsinstitutter eller aktieindeks
1.
Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale direkte er knyttet til værdien af andele i et
investeringsinstitut eller til værdien af aktiver, der indgår i intern kapital, der
indehaves af forsikringsselskabet, og som sædvanligvis repræsenteres af andele, skal
de forsikringsmæssige hensættelser vedrørende disse ydelser dækkes så snævert som
muligt af disse andele eller, hvor der ikke foreligger andele, af disse aktiver.
Når ydelserne ifølge en forsikringsaftale direkte er knyttet til et aktieindeks eller en
anden referenceværdi end de i stk. 1 nævnte, skal de forsikringsmæssige hensættelser
vedrørende disse ydelser dækkes så snævert som muligt enten af de andele, som
anses for at repræsentere referenceværdien, eller, hvor der ikke foreligger andele, af
aktiver med passende sikkerhed og omsættelighed, som så snævert som muligt svarer
til de aktiver, som den pågældende referenceværdi er baseret på.
Artikel 22 og 24 finder ikke anvendelse på aktiver til dækning af forpligtelser, som er
direkte knyttet til de i stk. 1 og 2 nævnte ydelser. Henvisninger til de
forsikringsmæssige hensættelser i artikel 24 skal forstås som henvisninger til de
forsikringsmæssige hensættelser med undtagelse af dem, der vedrører sådanne
forpligtelser.
4. Når de i stk. 1 og 2 nævnte ydelser omfatter en garanti for investeringsudbytte
eller et andet garanteret udbytte, er de tilsvarende yderligere forsikringsmæssige
hensættelser omfattet af bestemmelserne i artikel 22, 23 og 24.
Artikel 26
Kongruensregler
1. Ved anvendelsen af artikel 20, stk. 3, og artikel 54 overholder medlemsstaterne
bestemmelserne i bilag II for så vidt angår kongruensreglerne.
2. Denne artikel gælder ikke for de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 25.
2005/68/EF (tilpasset)
nyt
2.
3.
⌦
Særlige
⌫
bestemmelser vedrørende forsikringsmæssige
hensættelser
⌦
genforsikring
⌫
Artikel 32
Afsættelse af forsikringsmæssige hensættelser
1. Hjemlandet pålægger ethvert genforsikringsselskab at afsætte
forsikringsmæssige hensættelser i forhold til dets samlede virksomhed.
tilstrækkelige
DA
209
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0210.png
Størrelsen af disse forsikringsmæssige hensættelser opgøres efter de regler, der er fastsat i
direktiv 91/674/EØF. Om nødvendigt kan hjemlandet fastsætte mere specifikke regler i
overensstemmelse med artikel 20 i direktiv 2002/83/EF.
2. Medlemsstaterne må ikke bevare eller indføre en ordning med bruttoreserver, som
indebærer, at aktiver stilles som sikkerhed for ikke optjente præmier og udestående
erstatningshensættelser, hvis genforsikreren er et genforsikringsselskab, der har opnået
tilladelse i overensstemmelse med dette direktiv, eller et forsikringsselskab, der har opnået
tilladelse i overensstemmelse med direktiv 73/239/EØF eller 2002/83/EF.
3. Tillader hjemlandet, at forsikringsmæssige hensættelser dækkes af erstatningskrav over for
genforsikrere, som ikke har opnået tilladelse i overensstemmelse med dette direktiv, eller
forsikringsselskaber, som ikke har opnået tilladelse i overensstemmelse med direktiv
73/239/EØF eller 2002/83/EF, skal det fastsætte betingelserne for tilladelsen af sådanne
erstatningskrav.
Artikel 33
Udjævningshensættelser
1. Hjemlandet skal kræve, at genforsikringsselskaber, som genforsikrer risici, der er
klassificeret i klasse 14 i punkt A i bilaget til direktiv 73/239/EØF, afsætter
udjævningshensættelser, som skal dække et eventuelt teknisk tab eller en skadesprocent, der
er højere end gennemsnittet inden for denne forsikringsklasse i et hvilket som helst
regnskabsår.
2. Udjævningshensættelserne til kreditgenforsikring skal beregnes efter de regler, som
hjemlandet fastsætter, ved brug af en af de fire metoder, der er anført i punkt D i bilaget til
direktiv 73/239/EØF, og som betragtes som ækvivalente.
3. Hjemlandet kan fritage genforsikringsselskaber fra kravet om oprettelse af
udjævningshensættelser for genforsikring inden for kreditforsikringsklassen, hvis deres
indtægter fra præmier og bidrag fra genforsikring af kreditforsikringsvirksomhed udgør
mindre end 4 % af de samlede præmie- og bidragsindtægter og er mindre end 2 500 000 EUR.
4. Hjemlandet kan kræve, at genforsikringsselskaber afsætter udjævningshensættelser for
andre klasser af risici end kreditgenforsikring. Udjævningshensættelserne beregnes efter
regler, der fastsættes af hjemlandet.
Artikel 34
Aktiver til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser
1. Hjemlandet skal kræve, at alle genforsikringsselskaber investerer aktiver til dækning af de
forsikringsmæssige hensættelser og udjævningshensættelser, der er nævnt i artikel 33, i
overensstemmelse med følgende bestemmelser:
a) Anbringelserne skal tage hensyn til arten af de forretninger, som
genforsikringsselskabet udfører, bl.a. arten, størrelsen og varigheden af de forventede
erstatningsbetalinger, med henblik på at sikre tilstrækkelighed, likviditet, sikkerhed,
kvalitet, rentabilitet og matching i dets investeringer.
b) Genforsikringsselskabet skal sikre en passende diversificering og spredning af
sine anbringelser, så selskabet har mulighed for at reagere hensigtsmæssigt på
skiftende økonomiske omstændigheder, især udviklingen på kapitalmarkederne og
ejendomsmarkedet eller større katastrofer. Selskabet skal vurdere de konsekvenser,
DA
210
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0211.png
som uregelmæssige markedsforhold har for dets aktiver og sprede aktiverne således,
at disse konsekvenser mindskes.
c) Investering i aktiver, der ikke kan omsættes på et reguleret finansielt marked, skal
under alle omstændigheder holdes på et forsigtigt niveau.
d) Investering i derivater skal være mulig i det omfang, de bidrager til en reduktion
af investeringsrisici eller bidrager til en mere effektiv forvaltning af
forsikringsbestande. De skal vurderes med forsigtighed, idet der tages højde for de
underliggende aktiver, og de skal medregnes i selskabets aktiver. Selskabet skal
endvidere undgå overdreven dækning af risici fra et enkelt selskab og fra andre
derivatoperationer.
e) Der skal ske en passende diversificering af aktiverne for at undgå en overdreven
satsning på et enkelt aktiv, en enkelt emittent eller et enkelt genforsikringsselskab og
for at undgå en akkumulering af risici i forsikringsbestanden som helhed.
Investeringer i aktiver, der er udstedt af den samme emittent eller af emittenter, der
tilhører den samme koncern, må ikke udsætte selskabet for en overdreven
risikokoncentration.
Medlemsstater kan beslutte ikke at lade de bestemmelser, der er nævnt i litra e), finde
anvendelse på investeringer i statsobligationer.
2. Medlemsstaterne kan ikke kræve, at genforsikringsselskaber, der er beliggende på deres
område, skal investere i særlige typer af aktiver.
3. Medlemsstaterne kan ikke gøre investeringsbeslutninger fra et genforsikringsselskab, der er
beliggende på deres område, eller dets investeringsforvalter til genstand for krav om nogen
form for forudgående godkendelse eller systematisk anmeldelse.
4. Uanset stk. 1, 2 og 3 kan hjemlandet for hvert genforsikringsselskab, der har hjemsted på
dets område, fastsætte følgende kvantitative regler, forudsat at de er tilsynsmæssigt
begrundede:
a) Investering af bruttoværdien af de forsikringsmæssige hensættelser i andre
valutaer end dem, som de forsikringsmæssige hensættelser er foretaget i, bør
begrænses til 30 %.
b) Investering af bruttoværdien af de forsikringsmæssige hensættelser i aktier og
andre omsættelige værdipapirer, der omsættes som aktier, obligationer og
gældsbeviser, der ikke kan omsættes på et reguleret finansielt marked, bør begrænses
til 30 %.
c) Hjemlandet kan kræve, at alle genforsikringsselskaber ikke investerer mere end 5
% af bruttoværdien af sine forsikringsmæssige hensættelser i aktier og andre
værdipapirer, der omsættes som aktier, obligationer, gældsbeviser og andre penge-
og kapitalmarkedsinstrumenter fra det samme selskab, og ikke mere end 10 % af den
samlede bruttoværdi af selskabets forsikringsmæssige hensættelser i aktier og andre
værdipapirer, der omsættes som aktier, obligationer, gældsbeviser og andre penge-
og kapitalmarkedsinstrumenter fra selskaber, der tilhører samme koncern.
5. Endvidere skal hjemlandet fastsætte mere detaljerede regler for betingelserne for
anvendelse af de udestående beløb fra en special purpose vehicle, der anvendes som aktiver til
dækning af forsikringsmæssige hensættelser i henhold til denne artikel.
DA
211
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0212.png
KAPITEL 3
R
EGLER VEDRØRENDE SOLVENSMARGEN OG GARANTIFOND
A
FDELING
1
F
AKTISK SOLVENSMARGEN
Artikel 35
Generel regel
Hver medlemsstat pålægger genforsikringsselskaber, hvis vedtægtsmæssige hjemsted er
beliggende på dens område, til enhver tid at råde over en i forhold til dets samlede
virksomhed tilstrækkelig faktisk solvensmargen, der mindst svarer til kravene i dette direktiv.
Artikel 36
Elementer, der kan indgå i solvensmargenen
1. Den faktiske solvensmargen består af genforsikringsselskabets formue fri for enhver
påregnelig forpligtelse og med fradrag af immaterielle værdier, herunder bl.a.:
a) den indbetalte aktiekapital eller, for gensidige genforsikringsselskaber, den
faktiske grundfond plus eventuelle medlemskonti, forudsat at disse konti opfylder
alle følgende kriterier:
i) vedtægterne fastsætter, at betalinger fra disse konti til medlemmerne kun kan
foretages, hvis den faktiske solvensmargen ikke herved falder under det
krævede niveau, eller hvis hele selskabets øvrige gæld efter selskabets
opløsning er afviklet
ii) vedtægterne fastsætter for så vidt angår de i nr. i) omhandlede betalinger,
når disse sker af andre årsager end individuelle medlemsophør, at de
kompetente myndigheder underrettes herom mindst en måned i forvejen, og at
de inden for denne frist kan forbyde betalingen
iii) de relevante bestemmelser i vedtægterne kan kun ændres, efter at de
kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen indvending mod
ændringen, jf. dog kriterierne i nr. i) og ii)
b) lovmæssige og frie reserver, der hverken modsvarer forpligtelser eller er
klassificeret som udjævningshensættelser
c) overførsel fra tidligere år efter fradrag af dividende, der skal betales.
2. Den faktiske solvensmargen reduceres med genforsikringsselskabets direkte besiddelse af
egne aktier.
For
genforsikringsselskaber,
der
diskonterer
eller
reducerer
deres
skadesforsikringshensættelser til udestående erstatningskrav for at tage hensyn til
investeringsafkast som tilladt ved artikel 60, stk. 1, litra g), i direktiv 91/674/EØF, reduceres
den faktiske solvensmargen med forskellen mellem de udiskonterede forsikringsmæssige
hensættelser eller forsikringsmæssige hensættelser før reduktion som oplyst i noterne til
regnskabet og de diskonterede eller forsikringsmæssige hensættelser efter reduktion. Denne
DA
212
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0213.png
justering skal ske for alle risici, der er opført i punkt A i bilaget til direktiv 73/239/EØF, med
undtagelse af risici, der er opført under klasse 1 og 2 i punkt A i nævnte bilag. For andre
klasser end 1 og 2 i punkt A i nævnte bilag er der ikke behov for justering for diskontering af
annuiteter, der indgår i de forsikringsmæssige hensættelser.
Ud over fratrækningerne i stk. 1 og 2 skal den faktiske solvensmargen også reduceres med
følgende elementer:
a) kapitalinteresser, som genforsikringsselskabet besidder i:
i) forsikringsselskaber, som defineret i artikel 6 i direktiv 73/239/EØF, artikel 4
i direktiv 2002/83/EF og artikel 1, litra b), i direktiv 98/78/EF
ii) genforsikringsselskaber, som defineret i artikel 3 i dette direktiv, og
genforsikringsselskaber fra tredjelande som defineret i artikel 1, litra l), i
direktiv 98/78/EF
iii) forsikringsholdingselskaber, som defineret i artikel 1, litra i), i direktiv
98/78/EF
iv) kreditinstitutter og finansieringsinstitutter, som defineret i artikel 1, nr. 1 og
5, i direktiv 2000/12/EF
v) investeringsselskaber og finansieringsinstitutter, som defineret i artikel 1, nr.
2, i direktiv 93/22/EØF
75
og i artikel 2, nr. 4 og 7, i direktiv 93/6/EØF
76
b) hvert af følgende elementer, som genforsikringsselskabet besidder i forhold til de i
a) definerede virksomheder, hvori det besidder en kapitalinteresse:
i) de i stk. 4 nævnte instrumenter
ii) de i artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF nævnte instrumenter
iii) de i artikel 35 og artikel 36, stk. 3, i direktiv 2000/12/EF nævnte
efterstillede fordringer og instrumenter.
Såfremt der midlertidigt besiddes kapitalandele i et andet kreditinstitut, investeringsselskab,
finansieringsinstitut, forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskab
med henblik på at yde finansiel bistand til omorganisering og redning af det pågældende
selskab, kan den kompetente myndighed frafalde bestemmelserne om reduktion, der er
omhandlet i tredje afsnit, litra a) og b).
Som et alternativ til fratrækning af elementerne i tredje afsnit, litra a) og b), som et
genforsikringsselskab måtte besidde i kreditinstitutter, investeringsselskaber og
finansieringsinstitutter, kan medlemsstaterne tillade deres genforsikringsselskaber med de
fornødne tilpasninger at anvende metode 1, 2 eller 3 i bilag I til direktiv 2002/87/EF. Metode
1 ("regnskabskonsolidering") anvendes kun, hvis den kompetente myndighed er overbevist
om niveauet for integreret ledelse og interne kontrol for så vidt angår de enheder, der vil være
omfattet af konsolideringen. Den metode, der vælges, skal anvendes ensartet over tid.
Medlemsstaterne kan fastsætte, at med henblik på beregningen af solvensmargenen efter dette
direktiv skal genforsikringsselskaber, der er underlagt supplerende tilsyn i henhold til direktiv
75
76
Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer (EFT
L 141 af 11.6.1993, s. 27). Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1).
Rådets direktiv 93/6/EØF af 15.3.1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters
kapitalgrundlag (EFT L 141 af 11.6.1993, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF.
DA
213
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0214.png
98/78/EF eller supplerende tilsyn i henhold til direktiv 2002/87/EF, ikke nødvendigvis
fratrække elementerne i tredje afsnit, litra a) og b), som besiddes i kreditinstitutter,
investeringsselskaber, finansieringsinstitutter, forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller
forsikringsholdingselskaber, som er omfattet af det supplerende tilsyn.
Med henblik på fratrækning af kapitalandele i henhold til dette afsnit skal der ved deltagelse
forstås en deltagelse i den betydning, der er fastsat i artikel 1, litra f), i direktiv 98/78/EF.
3. Den faktiske solvensmargen kan også bestå af følgende:
a) kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital op til 50 % af det
mindste af beløbene for enten den faktiske solvensmargen eller den obligatoriske
solvensmargen, hvoraf ansvarlig indskudskapital med fast løbetid eller kumulative
præferenceaktier med fast løbetid højst må udgøre 25 %, forudsat at der i tilfælde af
et genforsikringsselskabs konkurs eller likvidation findes bindende aftaler om, at
ansvarlig indskudskapital eller præferenceaktier efterstilles alle andre fordringer og
først fyldestgøres, når al anden udestående gæld er betalt.
For ansvarlig indskudskapital skal følgende betingelser ligeledes være opfyldt:
i) Kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning.
ii) for indskudskapital med fast løbetid skal den oprindelige løbetid være
mindst fem år. Senest et år inden tilbagebetalingsdatoen forelægger
genforsikringsselskabet med henblik på godkendelse de kompetente
myndigheder en plan over, hvorledes den faktiske solvensmargen vil blive
fastholdt på eller bragt op på det krævede niveau ved løbetidens udløb,
medmindre den andel, den ansvarlige indskudskapital kan udgøre af den
faktiske solvensmargen, nedsættes gradvis i løbet af mindst de sidste fem år
inden den aftalte tilbagebetalingsdag. De kompetente myndigheder kan give
tilladelse til anticiperet tilbagebetaling af sådanne midler, når anmodning
herom indgives af det emitterende genforsikringsselskab, og dets faktiske
solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau
iii) for indskudskapital, for hvilken der ikke er fastsat nogen løbetid, skal der
gælde et opsigelsesvarsel på fem år, medmindre indskudskapitalen ikke
længere medregnes som et element i den faktiske solvensmargen, eller
medmindre de kompetente myndigheders forudgående samtykke specielt
kræves for tilbagebetaling før tiden. I sidstnævnte tilfælde underretter
genforsikringsselskabet mindst seks måneder inden datoen for den foreslåede
tilbagebetaling de kompetente myndigheder med angivelse af den faktiske
solvensmargen og den obligatoriske solvensmargen før og efter denne
tilbagebetaling. De kompetente myndigheder kan kun give tilladelse til
tilbagebetaling af sådanne midler, hvis genforsikringsselskabets faktiske
solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau
iv) låneaftalen må ikke indeholde nogen klausul om, at gælden under nærmere
angivne omstændigheder, bortset fra likvidation af genforsikringsselskabet,
skal tilbagebetales inden de aftalte forfaldsdatoer
v) låneaftalen kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har
erklæret, at de ikke har nogen indvendinger mod ændringen
b) værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter — herunder andre
kumulative præferenceaktier end de i litra a) omhandlede — op til 50 % af det
mindste af beløbene for enten den faktiske solvensmargen eller den obligatoriske
DA
214
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0215.png
solvensmargen for alle de værdipapirer og al den ansvarlige indskudskapital, der er
omhandlet i litra a), forudsat at de opfylder følgende betingelser:
i) de må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden den
kompetente myndigheds forhåndsgodkendelse
ii) aftaler i forbindelse med gældsstiftelsen skal give genforsikringsselskabet
mulighed for at udskyde betaling af renter af gælden
iii) långiverens krav mod genforsikringsselskabet skal efterstilles al anden ikke
efterstillet gæld
iv) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde
bestemmelse om, at gæld og ikke betalte renter skal kunne anvendes til
dækning af tabene, samtidig med at genforsikringsselskabet skal kunne
fortsætte sin virksomhed
v) kun faktisk indbetalte beløb må tages i betragtning.
4. Efter ansøgning og dokumentation herfor fra genforsikringsselskabet rettet til den
kompetente myndighed i hjemlandet og med denne kompetente myndigheds indvilligelse kan
den faktiske solvensmargen også bestå af følgende:
a) halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den indbetalte
del udgør 25 % af denne kapital eller fond, op til 50 % af det mindste af beløbene for
enten den faktiske solvensmargen eller den obligatoriske solvensmargen
b) ekstrabidrag, som gensidige og gensidiglignende skadesforsikringsselskaber med
variable bidrag kan kræve af deltagerne i hvert regnskabsår, med et beløb på op til
halvdelen af forskellen mellem de maksimale bidrag og de faktisk opkrævede bidrag;
disse mulige ekstrabidrag kan dog ikke dække mere end 50 % af det mindste af
beløbene for enten den faktiske solvensmargen eller den obligatoriske
solvensmargen. De kompetente nationale myndigheder udarbejder retningslinjer, der
fastsætter, på hvilke betingelser ekstrabidrag kan accepteres
c) de skjulte nettoreserver, der er opstået som følge af ansættelsen af aktiver, i det
omfang sådanne skjulte nettoreserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde.
5. Derudover kan den faktiske solvensmargen for livsgenforsikring efter ansøgning og
dokumentation herfor fra genforsikringsselskabet rettet til den kompetente myndighed i
hjemlandet og med denne kompetente myndigheds indvilligelse bestå af følgende:
a) indtil den 31. december 2009, et beløb, der svarer til 50 % af selskabets fremtidige
overskud, men som ikke overstiger 25 % af det mindste af beløbene for enten den
faktiske solvensmargen eller den obligatoriske solvensmargen; størrelsen af det
fremtidige overskud bestemmes ved at multiplicere det skønnede årlige overskud
med en faktor, der er udtryk for kontrakternes gennemsnitlige restvarighed; denne
faktor kan ikke overstige 6; det skønnede årlige overskud kan ikke overstige det
aritmetiske gennemsnit af det i løbet af de seneste fem år opnåede overskud inden for
de i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2002/83/EF opregnede former for virksomhed.
De kompetente myndigheder kan kun godkende medregning af et sådant beløb i
forbindelse med den faktiske solvensmargen:
i) hvis de kompetente myndigheder får forelagt en aktuarrapport, der
underbygger sandsynligheden for sådanne overskud i fremtiden, og
DA
215
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0216.png
ii) for så vidt den del af det fremtidige overskud, der følger af de i stk. 4, litra
c), omhandlede skjulte nettoreserver, ikke allerede er medregnet
b) såfremt der ikke anvendes zillmering, eller såfremt der anvendes zillmering, som
ikke når op på de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien: forskellen mellem den
præmiehensættelse, der ikke er zillmeret eller delvis zillmeret, og en
præmiehensættelse, der er zillmeret med en zillmeringssats, der er lig med de
akkvisitionstillæg, som indgår i præmien; dette beløb må dog ikke overstige 3,5 % af
summen af forskellen mellem livsgenforsikringskapitalerne og præmiehensættelserne
for alle de kontrakter, hvor zillmering er mulig; denne forskel nedsættes med et
beløb, som svarer til eventuelle ikke afskrevne akkvisitionstillæg, der er opført som
et aktiv.
6. Ændringer af denne artikels stk. 1-5, som foretages for at tage hensyn til en udvikling, der
begrunder en teknisk tilpasning af de elementer, der kan indgå i den faktiske solvensmargen,
vedtages efter proceduren i artikel 55, stk. 2.
A
FDELING
2
O
BLIGATORISK SOLVENSMARGEN
Artikel 37
Obligatorisk solvensmargen for skadesgenforsikringsvirksomhed
1. Den obligatoriske solvensmargen bestemmes i forhold til enten det årlige præmie- eller
bidragsbeløb eller til gennemsnittet af skader i de sidste tre regnskabsår.
Såfremt genforsikringsselskaber hovedsagelig kun dækker en eller flere af følgende risici:
kredit-, storm-, hagl- og frostrisici, tages der dog hensyn til de sidste syv regnskabsår som
referenceperiode for gennemsnittet af skader.
2. Med forbehold af artikel 40 skal størrelsen af den obligatoriske solvensmargen svare til den
højeste af de to resultater i stk. 3 og 4 i denne artikel.
3. De præmier eller bidrag, der benyttes, skal være den største af følgende størrelser:
bruttoværdien af de tegnede præmier eller bidrag som beregnet nedenfor eller bruttoværdien
af de optjente præmier eller bidrag.
Præmier eller bidrag for klasserne 11, 12 og 13 i punkt A i bilaget til direktiv 73/239/EØF
forhøjes med 50 %.
Præmier eller bidrag for andre klasser end klasserne 11, 12, og 13 i punkt A i bilaget til
direktiv 73/239/EØF kan forhøjes med op til 50 % for specifikke genforsikringsaktiviteter
eller kontrakttyper for at tage højde for disse aktiviteters eller kontrakters særlige karakter i
overensstemmelse med proceduren i artikel 55, stk. 2, i dette direktiv. De præmier eller
bidrag, inklusive accessoriske tillæg, der er modtaget for genforsikringsvirksomhed i løbet af
det sidste regnskabsår, lægges sammen.
Herfra fradrages det samlede beløb for de i løbet af det sidste regnskabsår annullerede
præmier eller bidrag samt det samlede beløb for skatter og afgifter af de præmier og bidrag,
der indgår i den samlede indtægt.
Det således fremkomne beløb deles i to rater, hvoraf den første går op til 50 000 000 EUR, og
den anden omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 18 % og 16 %
af disse rater, som lægges sammen.
DA
216
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0217.png
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre
regnskabsår består mellem størrelsen af de erstatningsudgifter, der påhviler
genforsikringsselskabet efter fradrag af inddrivelige beløb i forbindelse med retrocession, og
bruttoerstatningsudgifterne; dette forhold må i intet tilfælde være lavere end 50 %. Efter
ansøgning bilagt dokumentation fra genforsikringsselskabet til den kompetente myndighed i
hjemlandet og med denne kompetente myndigheds tilladelse kan inddrivelige beløb fra de
special purpose vehicles, der henvises til i artikel 46, trækkes fra som retrocession.
Der kan med de kompetente myndigheders godkendelse benyttes statistiske metoder til at
fordele præmier eller bidrag.
4. Skadesgrundlaget beregnes på følgende måde, idet erstatningsudgifter, hensættelser og
regresbeløb forhøjes med 50 % for klasserne 11, 12 og 13 i punkt A i bilaget til direktiv
73/239/EØF.
Erstatningsudgifter, hensættelser og regresbeløb for andre klasser end klasserne 11, 12 og 13 i
punkt A i bilaget til direktiv 73/239/EØF kan forhøjes med op til 50 % for specifikke
genforsikringsaktiviteter eller kontrakttyper for at tage højde for disse aktiviteters eller
kontrakters særlige karakter i overensstemmelse med proceduren i artikel 55, stk. 2, i dette
direktiv.
Erstatningsudgifterne uden fradrag af erstatningsudgifter, der bæres af retrocessionærer i de
perioder, der er anført i stk. 1, lægges sammen.
Hertil lægges beløbet for udestående erstatningshensættelser opgjort ved det seneste
regnskabsårs afslutning.
Herfra fradrages de regresbeløb, der er modtaget i løbet af de i stk. 1 omhandlede perioder.
Fra det derefter resterende beløb fradrages beløbet for udestående erstatningshensættelser
opgjort ved begyndelsen af det andet regnskabsår, der går forud for det sidst afsluttede
regnskabsår. Hvis referenceperioden efter stk. 1 er syv år, fradrages beløbet for udestående
erstatningshensættelser opgjort ved begyndelsen af det sjette regnskabsår, der går forud for
det sidst afsluttede regnskabsår.
En tredjedel eller en syvendedel af det således beregnede beløb alt efter, hvilken
referenceperiode der fastsættes i stk. 1, deles i to rater, hvoraf den første går op til 35 000 000
EUR, og den anden omfatter det resterende beløb; der beregnes brøkdele på henholdsvis 26 %
og 23 % af disse rater, som lægges sammen.
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der for summen af de sidste tre
regnskabsår består mellem størrelsen af de erstatningsbetalinger, der påhviler
genforsikringsselskabet efter fradrag af inddrivelige beløb i forbindelse med retrocession, og
bruttoerstatningsbetalingerne; dette forhold må i intet tilfælde være lavere end 50 %. Efter
ansøgning bilagt dokumentation fra genforsikringsselskabet til den kompetente myndighed i
hjemlandet og med denne kompetente myndigheds tilladelse kan inddrivelige beløb fra de
special purpose vehicles, der henvises til i artikel 46, trækkes fra som retrocession.
Der kan med de kompetente myndigheders godkendelse benyttes statistiske metoder til at
fordele erstatningsbetalinger, erstatningshensættelser og regresbeløb.
5. Hvis den obligatoriske solvensmargen som beregnet i stk. 2, 3 og 4 er lavere end den
obligatoriske solvensmargen for det foregående år, er den obligatoriske solvensmargen mindst
lig med den obligatoriske solvensmargen for det foregående år multipliceret med forholdet
mellem de forsikringsmæssige hensættelser til udestående erstatningsbetalinger ved det sidste
regnskabsårs afslutning og de forsikringsmæssige hensættelser til udestående
DA
217
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0218.png
erstatningsbetalinger ved det sidste regnskabsårs begyndelse. Ved disse beregninger beregnes
de forsikringsmæssige hensættelser uden at medregne retrocession, men forholdet må i intet
tilfælde være højere end 1.
6. De brøkdele, der gælder for de dele, der er omhandlet i femte afsnit i stk. 3 og syvende
afsnit i stk. 4, reduceres hver til en tredjedel, når der er tale om genforsikring af
sundhedsforsikring baseret på et tilsvarende teknisk grundlag som livsforsikring, hvis
a) de opkrævede præmier beregnes på grundlag af sygelighedstavler efter de
matematiske metoder, der anvendes inden for forsikring
b) der oprettes en hensættelse for stigende alder
c) der opkræves et præmietillæg for at skabe en sikkerhedsmargin af en passende
størrelse
d) forsikringsselskabet senest kan opsige kontrakten før udløbet af det tredje
forsikringsår
e) kontrakten åbner mulighed for at hæve præmierne eller nedsætte ydelserne for
løbende kontrakter.
Artikel 38
Obligatorisk solvensmargen for livsgenforsikringsvirksomhed
1. Den obligatoriske solvensmargen for livsgenforsikringsvirksomhed fastsættes i henhold til
artikel 37.
2. Uanset stk. 1 i denne artikel kan hjemlandet beslutte, at den obligatoriske solvensmargen
for genforsikringsklasser inden for forsikringsvirksomhed, som er omfattet af artikel 2, stk. 1,
litra a), i direktiv 2002/83/EF, som er knyttet til investeringsfonde eller forsikring med ret til
bonus for de operationer, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, litra b) og artikel 2, stk. 2, litra b), c),
d) og e), i direktiv 2002/83/EF, skal fastsættes i henhold til artikel 28 i direktiv 2002/83/EF.
Artikel 39
Obligatorisk solvensmargen for genforsikringsselskaber, som udøver skades- og
livsgenforsikringsvirksomhed samtidig
1. Hjemlandet skal kræve, at genforsikringsselskaber, som både udøver
skadesgenforsikringsvirksomhed og livsgenforsikringsvirksomhed, har en faktisk
solvensmargen, som dækker den samlede sum af den obligatoriske solvensmargen for både
skades- og livsgenforsikringsvirksomheden, som denne er fastsat i henhold til henholdsvis
artikel 37 og 38.
2. Når den faktiske solvensmargen ikke op på det i stk. 1 i denne artikel krævede niveau,
anvender de kompetente myndigheder de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 42 og 43.
A
FDELING
3
G
ARANTIFOND
Artikel 40
Garantifondens størrelse
DA
218
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0219.png
1. En tredjedel af den obligatoriske solvensmargen, som denne er fastsat i artikel 37, 38 og 39,
udgør garantifonden. Den består af de elementer, der er nævnt i artikel 36, stk. 1, 2 og 3, og
— med samtykke fra hjemlandets kompetente myndighed — artikel 36, stk. 4, litra c).
2. Garantifonden skal være på mindst 3 000 000 EUR.
Medlemsstaterne
kan
fastsætte,
at
for
captive-genforsikringsselskaber
minimumsgarantifonden ikke være mindre end 1 000 000 EUR.
Artikel 41
Revision af garantifondens størrelse
1. Det beløb i euro, der er fastsat i artikel 40, stk. 2, tages årligt og første gang 10 december
2007 op til revision for at tage hensyn til ændringerne i det europæiske forbrugerprisindeks,
der omfatter alle medlemsstater og offentliggøres af Eurostat.
Beløbene tilpasses automatisk ved at forhøje grundbeløbet i euromed den procentændring i
nævnte indeks, der er sket i perioden mellem dette direktivs ikrafttræden og
undersøgelsestidspunktet, og afrundes opad til et multiplum af 100 000 EUR.
Hvis ændringen siden sidste tilpasning er mindre end 5 %, foretages ingen tilpasning.
2. Kommissionen underretter hvert år Europa-Parlamentet og Rådet om revisionen og det
tilpassede beløb, der er nævnt i stk. 1.
2005/68/EF art. 45
Article 217
Finite reinsurance
nyt
1.
Medlemsstaterne sikrer, at forsikrings- og genforsikringsselskaber, der indgår
finite reinsurance-aftaler eller udøver finite reinsurance-virksomhed, kan overvåge,
styre, kontrollere og indberette de risici, der følger af disse aftaler eller denne
virksomhed.
For at sikre, at der fastlægges en harmoniseret tilgang til finite reinsurance-
virksomhed, vedtager Kommissionen gennemførelsesbestemmelser, hvori præciseres
bestemmelserne i stk. 1 med hensyn til overvågning, styring og kontrol af risici, der
følger af finite reinsurance-virksomhed.
Gennemførelsesforanstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige
elementer af direktivet, herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel
313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.
2005/68/EF art. 45
1.
Hjemlandet kan fastsætte specifikke bestemmelser om finite reinsurance, hvad angår:
- obligatoriske bestemmelser for medtagelse i alle udstedte kontrakter
må
2.
DA
219
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0220.png
sunde administrative procedurer og regnskabsprocedurer, tilstrækkelige interne
kontrolmekanismer og krav til risikostyring
krav til regnskabsføring, forsigtigheds- og statistiske oplysninger
- afsættelse af forsikringsmæssige hensættelser for at sikre, at de er tilstrækkelige,
pålidelige og objektive
- investering af aktiver til at dække over forsikringsmæssige hensættelser med
henblik på at sikre, at der tages hensyn til den type aktiviteter, som
forsikringsselskabet udfører, især arten, størrelsen og varigheden af de forventede
erstatningsbetalinger, med henblik på at sikre tilstrækkelighed, likviditet, sikkerhed,
rentabilitet og matching i dets aktiver
- bestemmelser, der vedrører den faktiske solvensmargen, den obligatoriske
solvensmargen og den minimumsgarantifond, som genforsikringsselskabet skal
bevare af hensyn til finite reinsurance-aktiviteter.
2005/68/EF art. 2, stk. 1, litra q)
(tilpasset)
q) 3.
⌦Med
henblik på stk. 1 og 2
⌫
forstås ved "finite reinsurance": genforsikring,
hvor den eksplicitte maksimale tabsrisiko udtrykt som den maksimale overførte
økonomiske risiko, der opstår som følge af en høj garantirisiko og overført tidsrisiko,
overstiger præmien i hele kontraktens aftalens løbetid, for et begrænset, men
betydeligt beløb, når mindst et af de følgende to kendetegn er til stede:
ia)
eksplicit og omfattende hensyntagen til tidsværdien
iib) kontraktaftalebestemmelser til langfristet udligning af forholdet mellem
parterne med hensyn til økonomisk erfaring med henblik på den tilsigtede
risikooverførsel.
2005/68/EF art. 45
2.
2. Af gennemsigtighedshensyn skal medlemsstaterne straks sende teksten med
enhver foranstaltning, der er indført i deres nationale lovgivning med henblik på stk.
1, til Kommissionen.
2005/68/EF art. 46 (tilpasset)
nyt
Artikel 218
Special purpose vehicles
1.
Hvis en mMedlemsstaterne beslutter at tillader, at der i landet
⌦
på deres
område
⌫
stiftes special purpose vehicles inden for rammerne af dette direktiv, skal
der kræves
efter
forudgående
tilsynsmæssig godkendelse heraf
administrativ tilladelse hertil.
DA
220
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0221.png
2.
Den medlemsstat, som en special purpose vehicle er stiftet i, skal fastsætte
bestemmelserne for udførelsen af aktiviteterne i en sådan virksomhed.
Medlemsstaten skal især fastsætte bestemmeslerne for:
2.
For at sikre, at der fastlægges en harmoniseret tilgang til special purpose vehicles,
kan Kommissionen vedtage gennemførelsesbestemmelser, der fastsætter følgende:
a)
b)
c)
tilladelsens omfang
obligatoriske bestemmelser for medtagelse
⌦
til indsættelse
⌫
i alle udstedte
aftalerkontrakter
det
i artikel 42 omhandlede krav til egnethed og hæderlighed
gode
omdømme og tilstrækkelige faglige kvalifikationer hos
⌦
, der stilles til
⌫
lederne af en special purpose vehicle
krav til egnethed og hæderlighed blandt aktionærer og medlemmer med
kvalificeret deltagelse i en special purpose vehicle
sunde administrative procedurer og regnskabsprocedurer, tilstrækkelige interne
kontrolmekanismer og krav til risikostyring
krav til regnskabsføring, forsigtigheds- og statistiske oplysninger
solvenskrav til special purpose vehicles.
d)
e)
f)
g)
Gennemførelsesforanstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige
elementer af direktivet, herunder ved supplering af det, vedtages efter den i artikel
313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.
2005/68/EF art. 46
3.
Af gennemsigtighedshensyn skal medlemsstaterne straks sende teksten med enhver
foranstaltning, der er indført i deres nationale lovgivning med henblik på stk. 2, til
Kommissionen.
98/78/EF
Artikel 1
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
a) »Forsikringsselskab«: et selskab, som har opnået administrativ tilladelse i
overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 73/239/EØF eller artikel 6 i direktiv
79/267/EØF.
b) »Tredjelandsforsikringsselskab«: et selskab, som, hvis det havde sit
vedtægtsmæssige hjemsted i Fællesskabet, skulle have en tilladelse i
overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 73/239/EØF eller artikel 6 i direktiv
79/267/EØF.
DA
221
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0222.png
2005/68/EF art. 59, nr. 2), litra
a)
c) »genforsikringsselskab«: et selskab, som har opnået administrativ tilladelse i
henhold til artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af
16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed
77
.
98/78/EF
d) »Moderselskab«: en modervirksomhed som beskrevet i artikel 1 i direktiv
83/349/EØF
78
samt enhver virksomhed, der efter de kompetente myndigheders
opfattelse faktisk udøver en bestemmende indflydelse på en anden virksomhed.
e) »Datterselskab«: en dattervirksomhed som beskrevet i artikel 1 i direktiv
83/349/EØF samt enhver virksomhed, på hvilken et moderselskab efter de
kompetente myndigheders opfattelse faktisk udøver en bestemmende indflydelse.
Ethvert datterselskab af et datterselskab betragtes ligeledes som et datterselskab af
det moderselskab, som er det øverste af disse selskaber.
f) »Kapitalinteresse«: en kapitalinteresse som beskrevet i artikel 17, første punktum, i
direktiv 78/660/EØF
79
eller direkte eller indirekte besiddelse af 20 % eller mere af
stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed.
2002/87/EF art. 28, stk. 1
g) »Deltagende selskab«: en virksomhed, som enten er et moderselskab eller en
anden virksomhed, der besidder en kapitalinteresse, eller en virksomhed, der er
knyttet til en anden virksomhed som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv
83/349/EØF.
h) »Tilknyttet selskab«: en virksomhed, som enten er et datterselskab eller en anden
virksomhed, hvori der besiddes en kapitalinteresse, eller en virksomhed, der er
knyttet til en anden virksomhed som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv
83/349/EØF.
2005/68/EF art. 59, nr. 2), litra
a)
i) »forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, hvis hovedvirksomhed er at
erhverve og besidde kapitalandele i datterselskaber, når disse datterselskaber
udelukkende eller hovedsagelig er forsikringsselskaber, genforsikringsselskaber,
tredjelandsforsikringsselskaber eller tredjelandsgenforsikringsselskaber, og mindst ét
af disse datterselskaber er et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab, og som
77
78
79
EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1.
Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g),
om konsoliderede regnskaber (EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1). Senest ændret ved tiltrædelsesakten fra
1994.
Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g),
om årsregnskaberne for visse selskabsformer (EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11). Senest ændret ved
tiltrædelsesakten fra 1994.
DA
222
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0223.png
ikke er et blandet finansielt holdingselskab i den betydning, der er fastsat i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende
tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et
finansielt konglomerat
80
j) »blandet forsikringsholdingselskab«: et moderselskab, som ikke er et
forsikringsselskab, et tredjelandsforsikringsselskab, et genforsikringsselskab, et
tredjelandsgenforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller et blandet
finansielt holdingselskab i den betydning, der er fastsat i direktiv 2002/87/EF, og
som har mindst ét datterselskab, der er et forsikringsselskab eller et
genforsikringsselskab
k) »kompetente myndigheder«: de nationale myndigheder, der ved lov eller anden
forskrift er bemyndiget til at føre tilsyn med forsikringsselskaber eller
genforsikringsselskaber.
2005/68/EF art. 59, nr. 2), litra
b)
l) "tredjelandsgenforsikringsselskab": et selskab, som, hvis det havde sit
vedtægtsmæssige hjemsted i Fællesskabet, skulle have en tilladelse i henhold til
artikel 3 i direktiv 2005/68/EF.
2005/68/EF art. 59, nr. 3)
Artikel 2
Anvendelse af supplerende tilsyn med forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber
1. Ud over bestemmelserne i direktiv 73/239/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikringsvirksomhed
81
og direktiv 2005/68/EF,
som fastsætter reglerne for tilsynet med forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber,
fastsætter medlemsstaterne, at der skal føres supplerende tilsyn med ethvert forsikringsselskab
eller genforsikringsselskab, som er et deltagende selskab i mindst ét forsikringsselskab,
genforsikringsselskab eller tredjelandsforsikringsselskab, som foreskrevet i artikel 5, 6, 8 og 9
i nærværende direktiv.
2. Ethvert forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, hvis moderselskab er et
forsikringsholdingselskab,
tredjelandsforsikringsselskab
eller
tredjelandsgenforsikringsselskab, skal underkastes supplerende tilsyn som foreskrevet i
artikel 5, stk. 2, samt i artikel 6, 8 og 10.
3. Ethvert forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, hvis moderselskab er et blandet
forsikringsholdingselskab, skal underkastes supplerende tilsyn som foreskrevet i artikel 5,
stk. 2, samt i artikel 6 og 8.
Artikel 3
Omfanget af det supplerende tilsyn
80
81
EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF (EUT L 79 af 24.3.2000, s. 9).
EFT L 345 af 19.12.2005, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF.
DA
223
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0224.png
1. Udøvelse af supplerende tilsyn i overensstemmelse med artikel 2 indebærer på ingen måde,
at de kompetente myndigheder har pligt til at udøve en tilsynsfunktion over for det enkelte
tredjelandsforsikringsselskab, tredjelandsgenforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab
eller blandede forsikringsholdingselskab.
2. Det supplerende tilsyn omfatter følgende selskaber omhandlet i artikel 5, 6, 8, 9 og 10:
–
–
–
tilknyttede selskaber under forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet
deltagende selskaber i forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet
tilknyttede selskaber under et deltagende selskab i forsikringsselskabet eller
genforsikringsselskabet.
3. Medlemsstaterne kan beslutte, at det i artikel 2 omhandlede supplerende tilsyn ikke skal
omfatte selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i et tredjeland, hvor der er retlige hindringer
for fremskaffelse af de nødvendige oplysninger, jf. dog bilag I, punkt 2.5, og bilag II, punkt 4.
Desuden kan de kompetente myndigheder, der skal føre supplerende tilsyn, i hvert enkelt
tilfælde beslutte, at et selskab ikke skal være omfattet af det i artikel 2 omhandlede
supplerende tilsyn i følgende tilfælde:
–
–
når det pågældende selskab kun er af ringe betydning set ud fra formålene med det
supplerende tilsyn med forsikringsselskaber eller genforsikringsselskaber
når det under hensyntagen til formålene med det supplerende tilsyn med
forsikringsselskaber eller genforsikringsselskaber ville være uhensigtsmæssigt eller
vildledende at medtage det pågældende selskabs finansielle situation.
Artikel 4
Kompetente myndigheder, som skal føre supplerende tilsyn
1. Supplerende tilsyn føres af den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har givet
forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet den i artikel 6 i direktiv 73/239/EØF,
artikel 4 i direktiv 2002/83/EF eller artikel 3 i direktiv 2005/68/EF omhandlede administrative
tilladelse.
2. Hvis forsikringsselskaber eller genforsikringsselskaber, der har opnået tilladelse i to eller
flere medlemsstater, har det samme forsikringsholdingselskab, tredjelandsforsikringsselskab,
tredjelandsgenforsikringsselskab eller blandede forsikringsholdingselskab som moderselskab,
kan de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater aftale, hvem af dem der skal
udøve det supplerende tilsyn.
3. Hvis der i en medlemsstat er mere end én myndighed, der er bemyndiget til at føre tilsyn
med forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber, træffer denne medlemsstat de fornødne
foranstaltninger til etablering af en samordning mellem disse myndigheder.
98/78/EF
Artikel 5
Oplysningernes tilgængelighed og kvalitet
DA
224
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0225.png
2005/68/EF art. 59, nr. 4)
1. Medlemsstaterne pålægger de kompetente myndigheder at kræve, at ethvert
forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, som er underkastet supplerende tilsyn, har
passende interne kontrolprocedurer for fremlæggelse af de data og oplysninger, der er
relevante for at føre supplerende tilsyn.
98/78/EF
2. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger for at sikre, at der ikke inden for deres
ansvarsområde er retlige hindringer for, at de selskaber, der er underkastet supplerende tilsyn,
og deres tilknyttede selskaber og deltagende selskaber indbyrdes udveksler oplysninger, der er
relevante for udøvelsen af det supplerende tilsyn.
2005/68/EF art. 59, nr. 5)
Artikel 6
Adgang til oplysninger
1. Medlemsstaterne fastsætter, at deres kompetente myndigheder, der skal føre supplerende
tilsyn, skal have adgang til alle oplysninger, som er relevante for at føre tilsyn med et
forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab, der er underkastet supplerende tilsyn. De
kompetente myndigheder må kun henvende sig direkte til de berørte selskaber, som er
omhandlet i artikel 3, stk. 2, for at få de nødvendige oplysninger, hvis forsikringsselskabet
eller genforsikringsselskabet er blevet anmodet om disse oplysninger og ikke har udleveret
dem.
2. Medlemsstaterne sørger inden for deres område for, at deres kompetente myndigheder selv
eller ved personer, de bemyndiger dertil, på stedet kan kontrollere de oplysninger, der er
omhandlet i stk. 1, hos:
–
–
–
–
–
–
–
–
det forsikringsselskab, der er underkastet supplerende tilsyn
det genforsikringsselskab, der er underkastet supplerende tilsyn
dette forsikringsselskabs datterselskaber
dette genforsikringsselskabs datterselskaber
dette forsikringsselskabs moderselskaber
dette genforsikringsselskabs moderselskaber
datterselskaber af et af dette forsikringsselskabs moderselskaber
datterselskaber af et af dette genforsikringsselskabs moderselskaber.
3. Ønsker de kompetente myndigheder i en medlemsstat i forbindelse med anvendelsen af
denne artikel i bestemte tilfælde at kontrollere vigtige oplysninger om et selskab, der er
beliggende i en anden medlemsstat, og som er et tilknyttet forsikringsselskab under, et
tilknyttet genforsikringsselskab under, et datterselskab af, et moderselskab for eller et
datterselskab af et moderselskab for det forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, der er
underkastet supplerende tilsyn, anmoder de de kompetente myndigheder i den anden
medlemsstat om, at denne kontrol foretages. De myndigheder, som modtager anmodningen,
DA
225
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0226.png
skal inden for rammerne af deres beføjelser efterkomme denne, enten ved selv at foretage
kontrollen, eller ved at tillade, at de myndigheder, der har fremsat anmodningen, foretager
kontrollen, eller ved at lade en revisor eller en anden sagkyndig foretage den.
Den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, kan, hvis den ønsker det, deltage i
kontrollen, hvis den ikke selv foretager kontrollen.
Artikel 7
Samarbejde mellem de kompetente myndigheder
1. Når forsikringsselskaber eller genforsikringsselskaber, der direkte eller indirekte er
tilknyttet hinanden eller har et fælles deltagende selskab, er etableret i forskellige
medlemsstater, skal de kompetente myndigheder i disse medlemsstater på anmodning
udveksle alle de oplysninger, der er relevante for at muliggøre eller for at gøre det lettere at
føre tilsyn i henhold til dette direktiv, og skal på eget initiativ meddele eventuelle oplysninger,
der forekommer dem at være af betydning for de øvrige kompetente myndigheder.
2. Såfremt et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab og enten et kreditinstitut som
defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang
til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut
82
, eller et investeringsselskab som
defineret i Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse
med værdipapirer
83
, eller både et kreditinstitut og et investeringsselskab direkte eller indirekte
er tilknyttet hinanden eller har et fælles deltagende selskab, skal de kompetente myndigheder
og de myndigheder, der varetager det offentlige tilsyn med disse andre selskaber arbejde
snævert sammen. Uden at det i øvrigt berører disse myndigheders respektive beføjelser,
udveksler de alle oplysninger, der kan lette udøvelsen af deres hverv, især i forbindelse med
nærværende direktiv.
3. Oplysninger, der indhentes i henhold til dette direktiv, navnlig enhver udveksling af
oplysninger mellem kompetente myndigheder i henhold til dette direktiv, er undergivet
tavshedspligt, jf. artikel 16 i Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af
love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra
livsforsikring (tredje skadesforsikringsdirektiv)
84
, artikel 16 i direktiv 2002/83/EF og
artikel 24-30 i direktiv 2005/68/EF.
Artikel 8
Transaktioner inden for en gruppe
1. Medlemsstaterne pålægger de kompetente myndigheder at føre generelt tilsyn med
transaktioner mellem:
a) et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab og:
i) et tilknyttet selskab under forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet
ii) et deltagende selskab i forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet
iii) et tilknyttet selskab under et deltagende selskab i forsikringsselskabet eller
genforsikringsselskabet
82
83
84
EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF.
EFT L 141 af 11.6.1993, s. 27. Senest ændret ved direktiv 2002/87/EF.
EFTL 228 af 11.8.1992, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF.
DA
226
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0227.png
b) et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab og en fysisk person, der har en
kapitalinteresse i:
i) forsikringsselskabet, genforsikringsselskabet eller et tilknyttet selskab under
forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet
ii) et deltagende selskab i forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet
iii) et tilknyttet selskab under et deltagende selskab i forsikringsselskabet eller
genforsikringsselskabet.
Disse transaktioner omfatter navnlig:
–
–
–
–
–
–
lån
garantier og anden ikke-balanceført virksomhed
elementer, som kan indgå i solvensmargenen
investeringer
genforsikrings- og retrocessionsforretninger
aftaler om omkostningsdeling.
2. Medlemsstaterne skal kræve, at forsikringsselskaberne og genforsikringsselskaberne har
passende risikostyringsprocedurer og interne kontrolprocedurer, herunder sunde
rapporterings- og regnskabsprocedurer, som sætter dem i stand til på passende vis at
identificere, måle, overvåge og kontrollere de i stk. 1 omhandlede transaktioner.
Medlemsstaterne skal med henblik herpå kræve, at forsikringsselskaberne og
genforsikringsselskaberne mindst en gang om året indberetter væsentlige transaktioner til de
kompetente myndigheder. Disse procedurer underkastes de kompetente myndigheders
kontrol.
Hvis det på grundlag af disse oplysninger viser sig, at et forsikringsselskabs eller
genforsikringsselskabs solvenssituation er kritisk eller i fare for at blive det, træffer den
kompetente myndighed passende foranstaltninger over for forsikringsselskabet eller
genforsikringsselskabet.
98/78/EF
Artikel 9
Korrigeret solvenskrav
1. I det i artikel 2, stk. 1, nævnte tilfælde kræver medlemsstaterne, at der foretages en
beregning af den korrigerede solvens i overensstemmelse med bilag I.
2. Tilknyttede selskaber, deltagende selskaber i og tilknyttede selskaber under et deltagende
selskab medtages i den i stk. 1 omhandlede beregning.
2005/68/EF art. 59, nr. 6)
3. Hvis den i stk. 1 omhandlede beregning viser, at den korrigerede solvens er negativ, træffer
de kompetente myndigheder passende foranstaltninger over for det pågældende
forsikringsselskab eller genforsikringsselskab.
DA
227
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0228.png
98/78/EF
Artikel 10
2005/68/EF art. 59, nr. 7), litra
a)
Forsikringsholdingselskaber, tredjelandsforsikringsselskaber og
tredjelandsgenforsikringsselskaber
98/78/EF
1. I det i artikel 2, stk. 2, omhandlede tilfælde kræver medlemsstaterne anvendelse af den
supplerende tilsynsmetode i overensstemmelse med bilag II.
2005/68/EF art. 59, nr. 7), litra
b)
2. I det i artikel 2, stk. 2, omhandlede tilfælde skal alle tilknyttede selskaber under
forsikringsholdingselskabet,
tredjelandsforsikringsselskabet
eller
tredjelandsgenforsikringsselskabet medtages i beregningen som foreskrevet i bilag II.
3. Hvis de kompetente myndigheder på grundlag af denne beregning skønner, at
solvenssituationen for et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab, der er et
datterselskab under forsikringsholdingselskabet, tredjelandsforsikringsselskabet eller
tredjelandsgenforsikringsselskabet, er kritisk eller i fare for at blive det, træffer de passende
foranstaltninger over for dette forsikringsselskab eller genforsikringsselskab.
2002/87/EF art. 28, stk. 4
Artikel 10a
Samarbejde med tredjelandes kompetente myndigheder
1. Kommissionen kan enten på anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ fremsætte
forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredjelande om aftaler
vedrørende metoderne i forbindelse med det supplerende tilsyn med:
a) forsikringsselskaber, der som deltagende virksomheder har virksomheder som
omhandlet i artikel 2 med hovedkontor i et tredjeland, og
2005/68/EF art. 59, nr. 8), litra
a)
b) genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har selskaber som
omhandlet i artikel 2 med hovedkontor i et tredjeland
c) tredjelandsforsikringsselskaber eller tredjelandsgenforsikringsselskaber, der som
deltagende selskaber har selskaber som omhandlet i artikel 2 med hovedkontor i
Fællesskabet.
DA
228
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0229.png
2005/68/EF art. 59, nr. 8), litra
b)
2. De i stk. 1 omhandlede aftaler skal navnlig sikre både:
a) at medlemsstaternes kompetente myndigheder er i stand til at indhente de
oplysninger, der er nødvendige for det supplerende tilsyn med forsikringsselskaber
og genforsikringsselskaber, der har hovedkontor i Fællesskabet, og som har
datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber uden for Fællesskabet, og
b) at tredjelandes kompetente myndigheder er i stand til at indhente de oplysninger,
der er nødvendige for det supplerende tilsyn med forsikringsselskaber og
genforsikringsselskaber, der har hovedkontor på deres område, og som har
datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber i en eller flere
medlemsstater.
2005/1/EF art. 7, nr. 1)
3. Med forbehold af artikel 300, stk. 1 og 2, i traktaten undersøger Kommissionen bistået af
Det Europæiske Udvalg for Forsikring og Arbejdsmarkedsorienterede Pensioner resultatet af
de i stk. 1 omhandlede forhandlinger og den deraf opståede situation.
2002/87/EF art. 28 stk. 4
Artikel 10b
Medlemsstaterne kræver, at de personer, der faktisk leder forsikringsholdingselskabets
virksomhed, har et tilstrækkeligt godt omdømme og fyldestgørende erfaring til at varetage
denne opgave.
nyt
AFSNIT III
TILSYN MED FORSIKRINGS- OG GENFORSIKRINGSSELSKABER I
EN KONCERN
KAPITEL I – KONCERNTILSYN: DEFINITIONER,
ANVENDELSESTILFÆLDE, -OMRÅDE OG -NIVEAUER
A
FDELING
1 - D
EFINITIONER
Artikel 219
Definitioner
1.
I dette direktiv forstås ved:
DA
229
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0230.png
a)
"deltagende selskab": et selskab, som enten er et moderselskab eller et andet
selskab, der besidder en kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til et
andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF
"tilknyttet selskab": et selskab, som enten er et datterselskab eller et andet
selskab, hvori der besiddes en kapitalinteresse, eller et selskab, der er knyttet til
et andet selskab som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF
"koncern": en gruppe af selskaber, der består af et deltagende selskab, dets
datterselskaber og de enheder, i hvilke det deltagende selskab eller dets
datterselskaber besidder en kapitalinteresse, og virksomheder, der er tilknyttet
hinanden som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF
"koncerntilsynsførende": den tilsynsmyndighed, der er
koncerntilsyn som fastsat i overensstemmelse med artikel 260
ansvarlig
for
b)
c)
d)
e)
"forsikringsholdingselskab": et moderselskab, hvis hovedvirksomhed er at
erhverve og besidde kapitalinteresser i datterselskaber, når disse
datterselskaber udelukkende eller hovedsagelig er forsikrings- eller
genforsikringsselskaber
eller
tredjelandsforsikrings-
eller
genforsikringsselskaber, men hvor dog mindst ét af disse datterselskaber er et
forsikrings- eller genforsikringsselskab, og som ikke et blandet finansielt
holdingselskab som omhandlet i direktiv 2002/87/EF
"blandet forsikringsholdingselskab: et moderselskab, som ikke er et
forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller
genforsikringsselskab, et forsikringsholdingselskab eller et blandet finansielt
holdingselskab i den i direktiv 2002/87/EF anvendte betydning, og som
omfatter mindst ét datterselskab, der er et forsikrings- eller
genforsikringsselskab.
f)
2.
I dette afsnit betragter tilsynsmyndighederne som moderselskab også ethvert selskab,
der efter tilsynsmyndighedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende
indflydelse på et andet selskab.
De betragter ligeledes som datterselskab ethvert selskab, på hvilket et moderselskab
efter tilsynsmyndighedernes opfattelse udøver en faktisk bestemmende indflydelse.
De betragter desuden som kapitalinteresse enhver direkte eller indirekte besiddelse af
stemmerettigheder eller kapital i et selskab, på hvilket der efter
tilsynsmyndighedernes opfattelse udøves en faktisk bestemmende indflydelse.
A
FDELING
2 –
ANVENDELSESTILFÆLDE OG
-
OMRÅDE
Artikel 220
Anvendelsestilfælde for koncerntilsyn
1.
Medlemsstaterne påser, at der på koncernniveau udøves tilsyn med forsikrings- og
genforsikringsselskaber, der i henhold til dette afsnit er del af en koncern.
Bestemmelserne i dette direktiv, der fastsætter reglerne om tilsyn med de enkelte
forsikrings- og genforsikringsselskaber, finder fortsat anvendelse på sådanne
selskaber, medmindre andet er fastsat i dette afsnit.
2.
Medlemsstaterne påser, at der udøves koncerntilsyn med:
DA
230
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0231.png
a)
forsikrings- eller genforsikringsselskaber, som er deltagende selskaber i mindst
et forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller
genforsikringsselskab som omhandlet i artikel 225-271
forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et
forsikringsholdingselskab, der har sit hovedsæde i Fællesskabet, som
omhandlet i artikel 225-271
forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et
forsikringsholdingselskab, der har sit hovedsæde uden for Fællesskabet, eller et
tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab som omhandlet i artikel 272-
274
forsikrings- eller genforsikringsselskaber, hvis moderselskab er et blandet
forsikringsholdingselskab som omhandlet i artikel 276.
b)
c)
d)
3.
I de anvendelsestilfælde, der er anført i stk. 2, litra a) og b), hvor det deltagende
forsikrings- eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskabet, der har sit
hovedsæde i Fællesskabet, er et tilknyttet selskab under en tilsynspligtig enhed eller
et blandet finansielt holdingselskab, der er underlagt supplerende tilsyn i
overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i direktiv 2002/87/EF, kan den
koncerntilsynsførende, efter at have konsulteret de øvrige kompetente
tilsynsmyndigheder, beslutte ikke at lade det deltagende forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskabet være omfattet af tilsyn med
koncentrationsrisiko som omhandlet i artikel 257 eller af tilsyn med koncerninterne
transaktioner som omhandlet i artikel 258 eller beslutte ikke at udøve nogen af disse
former for tilsyn.
Artikel 221
Anvendelsesområde for koncerntilsyn
1.
Udøvelse af koncerntilsyn i overensstemmelse med artikel 220 indebærer på ingen
måde, at tilsynsmyndighederne har pligt til at udøve en tilsynsfunktion over for det
enkelte tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, forsikringsholdingselskab
eller blandede forsikringsholdingselskab, jf. dog artikel 270 med hensyn til
forsikringsholdingselskaber.
Den koncerntilsynsførende kan beslutte fra sag til sag ikke at medtage et selskab i
koncerntilsynet som omhandlet i artikel 220:
a)
b)
c)
når selskabet er beliggende i et tredjeland, hvor der er retlige hindringer for
videregivelsen af de nødvendige oplysninger, jf. dog artikel 236
når selskabet, der påtænkes medtaget, kun er af ringe betydning set ud fra
formålene med koncerntilsynet
når det under hensyntagen til formålene med koncerntilsynet ville være
uhensigtsmæssigt eller vildledende at medtage det pågældende selskab.
2.
Når flere selskaber i samme koncern, enkeltvist betragtet, kan udelukkes i henhold til
første afsnit, litra b), kan de dog medtages, dersom de som helhed er af ikke
uvæsentlig betydning.
Den koncerntilsynsførende konsulterer i det i første afsnit, litra c), anførte tilfælde de
øvrige kompetente myndigheder, inden der træffes en afgørelse, medmindre der er
tale om et hastetilfælde.
DA
231
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0232.png
Når den koncerntilsynsførende ikke medtager et forsikrings- eller
genforsikringsselskab i koncerntilsynet i overensstemmelse med de i første afsnit,
litra b) eller c), anførte tilfælde, kan tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor
det pågældende selskab er beliggende, anmode selskabet, der er moderselskab i
koncernen, om enhver oplysning, der kan fremme tilsynet med det pågældende
forsikrings- eller genforsikringsselskab.
A
FDELING
3 - A
NVENDELSESNIVEAUER
Artikel 222
Det endelige deltagende selskab på fællesskabsniveau
1.
Når
det
deltagende
forsikrings-
eller
genforsikringselskab
eller
forsikringsholdingselskabet som omhandlet i artikel 220, stk. 2, litra a) og b), selv er
et tilknyttet selskab under et andet deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab
eller et andet moderforsikringsholdingselskab, der har sit hovedsæde i Fællesskabet,
finder artikel 225-271 kun anvendelse på det endelige deltagende forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskab, der har sit hovedsæde i
Fællesskabet.
Når det i stk. 1 omhandlede endelige deltagende forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskab, der har sit hovedsæde i
Fællesskabet, er et tilknyttet selskab under et selskab, der er underlagt supplerende
tilsyn i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i direktiv 2002/87/EF, kan den
koncerntilsynsførende, efter at have konsulteret de øvrige kompetente
tilsynsmyndigheder, beslutte ikke at lade det endelige deltagende selskab være
omfattet af tilsyn med koncentrationsrisiko som omhandlet i artikel 257 eller af tilsyn
med koncerninterne transaktioner som omhandlet i artikel 258 eller ikke at udøve
nogen af disse former for tilsyn.
Artikel 223
Det endelige deltagende selskab på nationalt niveau
1.
Når
det
deltagende
forsikrings-
eller
genforsikringsselskab
eller
forsikringsholdingselskabet, der har sit hovedsæde i Fællesskabet, som omhandlet i
artikel 220, stk. 2, litra a) og b), ikke har sit hovedsæde i samme medlemsstat som
det endelige deltagende selskab på fællesskabsniveau som omhandlet i artikel 222,
kan medlemsstaterne tillade deres tilsynsmyndigheder at beslutte, efter at have
konsulteret den koncerntilsynsførende og det endelige deltagende selskab på
fællesskabsniveau, at udøve koncerntilsyn med det endelige deltagende forsikrings-
eller genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskab på nationalt niveau.
I så fald begrunder tilsynsmyndigheden sin afgørelse over for både den
koncerntilsynsførende og det endelige deltagende selskab på fællesskabsniveau.
Artikel 225-271 finder tilsvarende anvendelse, jf. dog denne artikels stk. 2-6.
2.
3.
Tilsynsmyndigheden kan begrænse koncerntilsynet med det endelige deltagende
selskab på nationalt niveau til et eller flere afsnit i kapitel II.
Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige deltagende selskab på nationalt
niveau være omfattet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, betragtes valget af
2.
DA
232
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0233.png
metode, der træffes af den koncerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 227
med hensyn til det endelige deltagende selskab på fællesskabsniveau som omhandlet
i artikel 222, som endeligt, og den anvendes af tilsynsmyndigheden i den berørte
medlemsstat.
4.
Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige deltagende selskab på nationalt
niveau være omfattet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, og når det endelige
deltagende selskab på fællesskabsniveau som omhandlet i artikel 222 i
overensstemmelse med artikel 238 eller 240, stk. 5, har fået tilladelse til at beregne
solvenskapitalkravet for koncernen og solvenskapitalkravet for koncernens
forsikrings- og genforsikringsselskaber på basis af en intern model, betragtes denne
afgørelse som endelig, og den anvendes af tilsynsmyndigheden i den berørte
medlemsstat.
I en sådan situation, hvor tilsynsmyndigheden finder, at risikoprofilen for det
endelige deltagende selskab på nationalt niveau afviger væsentligt fra den interne
model, der er godkendt på fællesskabsniveau, og så længe det pågældende selskab
ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som tilsynsmyndigheden har
påpeget, kan tilsynsmyndigheden beslutte at lægge et kapitaltillæg til koncernens
solvenskapitalkrav for det pågældende selskab, der er beregnet på basis af den
pågældende model, eller den tilsynsførende kan i særlige tilfælde, hvor et sådan
kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, pålægge selskabet at beregne koncernens
solvenskapitalkrav på basis af en standardformel.
Tilsynsmyndigheden redegør for sådanne afgørelser over for både selskabet og den
koncerntilsynsførende.
5.
Når tilsynsmyndigheden beslutter at lade det endelige deltagende selskab på nationalt
niveau være omfattet af bestemmelserne i kapitel II, afdeling 1, kan dette selskab
ikke i overensstemmelse med artikel 243 eller 256 indgive en ansøgning om
tilladelse til at lade sine datterselskaber være omfattet af bestemmelserne i artikel
245-250.
Når medlemsstaterne tillader deres tilsynsmyndigheder at træffe en afgørelse som
omhandlet i stk. 1, fastsætter de bestemmelser om, at sådanne afgørelser ikke kan
træffes eller opretholdes, når det endelige deltagende selskab på nationalt niveau er et
datterselskab under det endelige deltagende selskab på fællesskabsniveau som
omhandlet i artikel 222 og sidstnævnte i overensstemmelse med artikel 244 eller 256
har opnået en tilladelse til at lade dette selskab være omfattet af bestemmelserne i
artikel 245-250.
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesbestemmelser, der præciserer, under
hvilke omstændigheder afgørelser som omhandlet i stk. 1 kan træffes.
Sådanne bestemmelser, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af
dette direktiv, herunder ved supplering heraf, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3,
nævnte forskriftsprocedure med kontrol.
Artikel 224
Deltagende selskab beliggende i flere medlemsstater
1.
Når medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder tilladelse til at træffe en
afgørelse som omhandlet i artikel 223, giver de dem samtidig tilladelse til at beslutte
6.
7.
DA
233
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0234.png
at indgå en aftale med tilsynsmyndigheder i andre medlemsstater, hvor et andet
tilknyttet endeligt deltagende selskab på nationalt niveau er beliggende, med henblik
på at udøve koncerntilsyn med den koncerndel, der omfatter flere medlemsstater.
Når de kompetente tilsynsmyndigheder har indgået en aftale som omhandlet i første
afsnit i dette stykke, udøves der ikke koncerntilsyn med noget andet endeligt
deltagende selskab som omhandlet i artikel 223, der er beliggende i andre
medlemsstater end i den medlemsstat, hvor koncerndelen som omhandlet i første
afsnit i dette stykke er beliggende.
2.
3.
Bestemmelserne i artikel 223, stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse.
Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser, der præciserer, under hvilke
omstændigheder afgørelser som omhandlet i stk. 1 kan træffes.
Sådanne bestemmelser, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af
dette direktiv, herunder ved supplering heraf, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3,
nævnte forskriftsprocedure med kontrol.
KAPITEL II – FINANSIEL SITUATION
A
FDELING
1 - K
ONCERNSOLVENS
U
NDERAFDELING
1 –
GENERELLE BESTEMMELSER
Artikel 225
Tilsyn med koncernsolvens
1.
2.
Tilsynet med koncernsolvensen udøves i overensstemmelse med denne artikels stk. 2
og 3 samt artikel 259 og kapitel III.
Medlemsstaterne påser i det i artikel 220, stk. 2, litra a), omhandlede tilfælde, at de
deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskaber sørger for, at koncernen er i
besiddelse af en anerkendt egenkapital, der hele tiden mindst svarer til koncernens
solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstemmelse med underafdeling 2-4.
Medlemsstaterne påser i det i artikel 220, stk. 2, litra b), omhandlede tilfælde, at
forsikrings- eller genforsikringsselskaber i en koncern sørger for, at koncernen er i
besiddelse af en anerkendt egenkapital, der hele tiden mindst svarer til koncernens
solvenskapitalkrav, der beregnes i overensstemmelse med underafdeling 5.
Kravene i stk. 2 og 3 er underlagt tilsynsmæssig kontrol af den koncerntilsynsførende
i overensstemmelse med kapitel III. Bestemmelserne i artikel 133 og artikel 135, stk.
1-3, finder anvendelse analogt.
Artikel 226
Beregningshyppighed
1.
Den koncerntilsynsførende sikrer, at beregningerne som omhandlet i artikel 225, stk.
2 og 3, foretages mindst én gang om året, enten af forsikrings- eller
genforsikringsselskaberne eller forsikringsholdingselskabet.
3.
4.
DA
234
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0235.png
Det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab eller, når koncernens
moderselskab
ikke
er
et
forsikrings-
eller
genforsikringsselskab,
forsikringsholdingselskabet eller det selskab i koncernen, der udpeges af den
koncerntilsynsførende efter konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
og koncernen selv, fremlægger de relevante oplysninger for og resultaterne af
beregningen for den koncerntilsynsførende.
2.
Forsikrings- og genforsikringsselskaber og forsikringsholdingselskaber udøver
løbende tilsyn med koncernens solvenskapitelkrav. Såfremt koncernens risikoprofil
afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for det senest rapporterede
solvenskapitalkrav, genberegnes koncernens solvenskapitalkrav omgående, hvorefter
det rapporteres til den koncerntilsynsførende.
Når der er tegn på, at koncernens risikoprofil har ændret sig væsentligt siden den
dato, hvor solvenskapitalkravet sidst blev rapporteret, kan den koncerntilsynsførende
kræve en ny beregning af solvenskapitalkravet.
Underafdeling 2 – Valg af beregningsmetode og generelle principper
Artikel 227
Valg af metode
1.
Solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og genforsikringsselskaber som
omhandlet i artikel 220, stk. 2, litra a), beregnes i overensstemmelse med de tekniske
principper og en af metoderne i artikel 228-240.
Medlemsstaterne påser, at solvenssituationen for koncernen af forsikrings- og
genforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 220, stk. 2, litra a), beregnes i
overensstemmelse med metode 1 som beskrevet i underafdeling 4.
Medlemsstaterne giver imidlertid de tilsynsmyndigheder, der fungerer som
koncerntilsynsførende med hensyn til en bestemt koncern, mulighed for efter
konsultation af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen selv at
beslutte at anvende metode 2 som beskrevet i underafdeling 4 eller en kombination af
metode 1 og 2, når det ikke er hensigtsmæssigt udelukkende at anvende metode 1.
Artikel 228
Proportionalitet
1.
Ved beregningen af koncernsolvensen medtages den forholdsmæssige andel, som det
deltagende selskab besidder i sine tilknyttede selskaber.
Den forholdsmæssige andel i forbindelse med første afsnit omfatter et af følgende
elementer:
a)
b)
hvis metode 1 anvendes: de procentdele, der anvendes ved opstillingen af de
konsoliderede regnskaber
hvis metode 2 anvendes: den del af den tegnede kapital, som direkte eller
indirekte besiddes af det deltagende selskab.
2.
Når det tilknyttede selskab er et datterselskab, og det ikke er i besiddelse af
tilstrækkelig anerkendt egenkapital til dækning af sit solvenskapitalkrav, tages
DA
235
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0236.png
datterselskabets samlede solvensunderskud i betragtning, uanset den anvendte
metode.
Når tilsynsmyndighederne er af den opfattelse, at et moderselskab, der besidder en
kapitalandel, helt klart udelukkende hæfter for denne kapitalandel, kan den
koncerntilsynsførende imidlertid tillade, at datterselskabets solvensunderskud
medregnes forholdsmæssigt.
2.
Den koncerntilsynsførende fastsætter, efter at have konsulteret de øvrige kompetente
tilsynsmyndigheder og koncernen selv, den forholdsmæssige andel, der tages i
betragtning tilfælde:
a)
b)
når der ikke er nogen kapitaltilknytning mellem nogle af selskaberne i en
koncern
når en tilsynsmyndighed har fastslået, at enhver direkte eller indirekte
besiddelse af stemmerettigheder eller kapital i et datterselskab betragtes som en
deltagelse, fordi der efter denne myndigheds opfattelse udøves en faktisk
bestemmende indflydelse på dette selskab.
Artikel 229
Eliminering af dobbelt anvendelse af anerkendt egenkapital
1.
Dobbelt anvendelse af anerkendt egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet
blandt de forskellige forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der tages i
betragtning ved beregningen, er ikke tilladt.
Med henblik herpå elimineres følgende beløb ved beregningen af koncernsolvensen,
såfremt anvendelsen af metoderne i underafdeling 4 ikke resulterer heri:
a)
værdien af ethvert aktiv tilhørende det deltagende forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af den anerkendte
egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet for et af de tilknyttede
forsikrings- eller genforsikringsselskaber
værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller
genforsikringsselskab
under
det
deltagende
forsikrings-
eller
genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af den anerkendte
egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet for det pågældende forsikrings-
eller genforsikringsselskab
værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikrings- eller
genforsikringsselskab
under
det
deltagende
forsikrings-
eller
genforsikringsselskab, der udgør finansierede elementer af den anerkendte
egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet for ethvert andet tilknyttet
forsikrings- eller genforsikringsselskab under det pågældende deltagende
forsikrings- eller genforsikringsselskab.
b)
c)
2.
Følgende elementer kan kun indgå i beregningen, hvis de er anerkendt til dækning af
solvenskapitalkravet for det pågældende tilknyttede selskab, jf. dog stk. 1:
a)
hensættelser til bonus og fremtidige overskud i et tilknyttet livsforsikrings-
eller livsgenforsikringsselskab under det deltagende forsikrings- eller
genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen
DA
236
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0237.png
b)
tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller
genforsikringsselskab
under
det
deltagende
forsikrings-
eller
genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen.
tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele, der udgør en potentiel forpligtelse
for det deltagende selskab
tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i det deltagende forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der udgør en potentiel forpligtelse for et tilknyttet
forsikrings- eller genforsikringsselskab
tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der udgør en potentiel forpligtelse for et andet tilknyttet
forsikrings- eller genforsikringsselskab under det samme deltagende
forsikrings- eller genforsikringsselskab.
Dog holdes følgende elementer under alle omstændigheder uden for beregningen:
a)
b)
c)
3.
Hvis tilsynsmyndighederne finder, at visse andre end de i stk. 2 nævnte elementer,
der kan indgå i den anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet for et
tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab, faktisk ikke er til rådighed til
dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller
genforsikringsselskab, for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen, kan
disse elementer kun medtages i beregningen, hvis de kan anvendes til dækning af
solvenskapitalkravet for det tilknyttede selskab.
Summen af egenkapitalelementer som omhandlet i stk. 2 og 3 må ikke overstige
solvenskapitalkravet for det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab.
Enhver anerkendt egenkapital i et tilknyttet forsikrings- eller genforsikringsselskab
under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab, for hvilket der
foretages beregning af koncernsolvensen, og som er underlagt forudgående tilladelse
fra tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 88, kan kun medtages i
beregningen, såfremt de er blevet behørigt godkendt af tilsynsmyndigheden, der er
ansvarlig for tilsynet med det pågældende tilknyttede selskab.
Artikel 230
Eliminering af kapital, der er skabt inden for en koncern
4.
5.
1.
Ved beregningen af koncernsolvensen tages der ikke hensyn til anerkendt
egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet, som hidrører fra indbyrdes
finansiering mellem det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab og:
a)
b)
c)
et tilknyttet selskab
et deltagende selskab
et andet tilknyttet selskab under et af dets deltagende selskaber.
2.
Der tages ved beregningen af koncernsolvensen ikke hensyn til anerkendt
egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet for et tilknyttet forsikrings- eller
genforsikringsselskab under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab,
for hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen, når den pågældende
egenkapital hidrører fra indbyrdes finansiering med ethvert andet tilknyttet selskab
under det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab.
DA
237
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0238.png
3.
Det betragtes som indbyrdes finansiering, når et forsikrings- eller
genforsikringsselskab eller et tilknyttet selskab herunder besidder andele i eller yder
lån til et andet selskab, som direkte eller indirekte besidder anerkendt egenkapital til
dækning af førstnævnte selskabs solvenskapitalkrav.
Artikel 231
Værdiansættelse
Aktiver og passiver værdiansættes i overensstemmelse med artikel 73.
U
NDERAFDELING
3 – A
NVENDELSE AF BEREGNINGSMETODER
Artikel 232
Tilknyttede forsikrings- og genforsikringsselskaber
Når det pågældende forsikrings- eller genforsikringsselskab har mere end ét tilknyttet
forsikrings- eller genforsikringsselskab, medregnes hvert af disse tilknyttede forsikrings- eller
genforsikringsselskaber ved beregningen af koncernsolvensen.
Medlemsstaterne fastsætter, at der, når det tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskab
har sit hovedsæde i en anden medlemsstat end det forsikrings- eller genforsikringsselskab, for
hvilket der foretages beregning af koncernsolvensen, ved beregningen skal tages hensyn til
det tilknyttede forsikringsselskabs solvenskapitalkrav og den anerkendte egenkapital til
dækning af solvenskapitalkravet som fastsat i denne anden medlemsstat.
Artikel 233
Mellemliggende forsikringsholdingselskaber
1.
Ved beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringsselskab,
som gennem et forsikringsholdingselskab har en kapitalinteresse i et tilknyttet
forsikrings- eller genforsikringsselskab eller et tredjelandsforsikrings- eller
genforsikringsselskab, tages der hensyn til dette forsikringsholdingselskabs situation.
Udelukkende med henblik på denne beregning behandles det mellemliggende
forsikringsholdingselskab som et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er
omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1-3, for så vidt
angår solvenskapitalkrav og som værende underlagt samme krav som fastsat i afsnit
I, kapitel VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, for så vidt angår egenkapital til dækning
af solvenskapitalkravet.
2.
Når et mellemliggende forsikringsholdingselskab besidder efterstillet gæld eller
anden anerkendt egenkapital, der er begrænset i overensstemmelse med artikel 97,
godkendes det som anerkendt egenkapital op til de i artikel 97 fastsatte
grænseværdier, for koncernens samlede anerkendte egenkapital i forhold til
koncernens solvenskapitalkrav.
Enhver anerkendt egenkapital, som besiddes af et mellemliggende
forsikringsholdingselskab, og som kræver forudgående tilladelse fra
tilsynsmyndigheden i overensstemmelse med artikel 88, hvis den besiddes af et
forsikrings- eller genforsikringsselskab, kan kun medtages i beregningen af
DA
238
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0239.png
koncernsolvensen, hvis
koncerntilsynsførende.
den
er
blevet
behørigt
godkendt
af
den
Artikel 234
Tilknyttede tredjelandsforsikrings- og genforsikringsselskaber
1.
Udelukkende ved beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, der er et deltagende selskab i et tredjelandsforsikrings- eller
genforsikringsselskab, behandles sidstnævnte som et tilknyttet forsikrings- eller
genforsikringsselskab.
Når det tredjeland, hvor selskabet har sit hovedsæde, stiller krav om tilladelse og
anvender solvensregler, der mindst svarer til dem, der er fastsat i afsnit I, kapitel VI,
kan medlemsstaterne dog fastsætte bestemmelser om, at beregningen for så vidt
angår dette selskab tager hensyn til solvenskapitalkravet og egenkapitalen til
dækning af solvenskapitalkravet i henhold til reglerne i det pågældende tredjeland.
2.
Kontrollen af, hvorvidt reglerne i tredjelandet mindst er ækvivalente, foretages af den
koncerntilsynsførende efter anmodning fra det deltagende selskab eller på eget
initiativ.
Den koncerntilsynsførende konsulterer de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og
Det
Europæiske
Tilsynsudvalg
for
Forsikrings-
og
Arbejdsmarkedspensionsordninger, inden der træffes afgørelse om ækvivalens.
3.
Kommissionen træffer, efter at have konsulteret Det Europæiske Udvalg for
Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner og i overensstemmelse med
proceduren i artikel 313, stk. 2, afgørelse om, hvorvidt reglerne om solvens i et
tredjeland betragtes som ækvivalente i forhold til reglerne i afsnit I, kapitel VI.
Disse afgørelser tages regelmæssigt op til fornyet overvejelse for at tage hensyn til
eventuelle ændringer i reglerne om solvens i afsnit I, kapitel VI, og i tredjelandet.
4.
Stk. 2 finder ikke anvendelse, når det i en afgørelse truffet af Kommissionen i
overensstemmelse med stk. 3 konkluderes, at et tredjelands regler om solvens
betragtes som ækvivalente.
Når det i en afgørelse truffet af Kommissionen i overensstemmelse med stk. 3
konkluderes, at et tredjelands regler om solvens ikke kan betragtes som ækvivalente,
finder muligheden i stk. 1, andet afsnit, for at tage hensyn til solvenskapitalkravet og
egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet i henhold til reglerne i det
pågældende tredjeland, ikke anvendelse, og tredjelandsforsikrings- eller
genforsikringsselskabet behandles i så fald udelukkende i overensstemmelse med stk.
1, første afsnit.
Artikel 235
Tilknyttede kreditinstitutter, investeringsselskaber og finansieringsinstitutter
Ved beregning af koncernsolvensen for et forsikrings- eller genforsikringselskab, som er et
deltagende selskab i et kreditinstitut, investeringsselskab eller finansieringsinstitut, giver
medlemsstaterne deres deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab mulighed for en
tilsvarende anvendelse af metode 1 eller 2 som fastsat i bilag I til direktiv 2002/87/EF.
Metode 1 som fastsat i dette bilag anvendes dog kun, hvis den koncerntilsynsførende er
DA
239
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0240.png
overbevist om niveauet for integreret ledelse og intern kontrol for så vidt angår de enheder,
der vil være omfattet af konsolideringen. Den metode, der vælges, anvendes ensartet over tid.
Medlemsstaterne tillader dog deres tilsynsmyndigheder, når de fungerer som
koncerntilsynsførende for en bestemt koncern, efter anmodning fra det deltagende selskab
eller på eget initiativ at beslutte at trække enhver deltagelse som omhandlet i første afsnit fra
egenkapitalen, der kan indgå i koncernsolvensen for det deltagende selskab.
Artikel 236
Manglende nødvendige informationer
Når de kompetente tilsynsmyndigheder ikke kan få adgang til de oplysninger, som er
nødvendige for beregningen af koncernsolvensen for et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, og som vedrører et tilknyttet selskab med hovedsæde i en medlemsstat
eller et tredjeland, trækkes dette selskabs bogførte værdi i det deltagende forsikrings- eller
genforsikringsselskab fra den egenkapital, der kan indgå i koncernsolvensen.
Overskud ved deltagelsen kan i så fald heller ikke anerkendes som egenkapital, der kan indgå
i koncernsolvensen.
U
NDERAFDELING
4 – B
EREGNINGSMETODER
Artikel 237
Metode 1 (standardmetode): Metode baseret på regnskabskonsolidering
1.
Beregningen af koncernsolvensen for det deltagende forsikrings-
genforsikringsselskab sker på basis af de konsoliderede regnskaber.
eller
Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er
forskellen mellem:
a)
b)
den anerkendte egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet, der beregnes
på basis af konsoliderede regnskabsoplysninger
solvenskapitalkravet for koncernen beregnet på basis af konsoliderede
regnskabsoplysninger.
Reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, og i afsnit I, kapitel VI,
afdeling 4, underafdeling 1-3, finder anvendelse ved beregningen af egenkapitalen til
dækning af solvenskapitalkravet, og af koncernens solvenskapitalkrav, der beregnes
på basis på konsoliderede regnskabsoplysninger.
2.
Koncernens
solvenskapitalkrav,
der
er
baseret
på
konsoliderede
regnskabsoplysninger (koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav), beregnes på
basis af enten standardformlen eller en godkendt intern model på en måde, der er i
overensstemmelse med de generelle principper i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4,
underafdeling 1 og 2, og afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 1 og 3.
Koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav indeholder mindst følgende elementer:
a)
b)
det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs minimumskapitalkrav
som omhandlet i artikel 126
den forholdsvise andel af minimumskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings-
eller genforsikringsselskaber.
DA
240
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0241.png
Dette minimum dækkes af anerkendt egenkapital som fastsat i artikel 97, stk. 5.
Principperne i artikel 228-236 finder tilsvarende anvendelse med henblik på at
fastslå, om sådan anerkendt egenkapital er egnet til at dække koncernens
konsoliderede minimumsolvenskapitalkrav. Bestemmelserne i artikel 136, stk. 1 og
2, finder anvendelse analogt.
Artikel 238
Koncernintern model
1.
Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab og dets tilknyttede selskaber eller de
tilknyttede selskaber under et forsikringsholdingselskab i fællesskab ansøger om
tilladelse til at beregne koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav og
solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- og genforsikringsselskaber på basis
af en intern model, samarbejder de kompetente tilsynsmyndigheder med henblik på
at beslutte, hvorvidt der kan gives tilladelse, og fastsætte eventuelle betingelser og
vilkår for en sådan tilladelse.
En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den
koncerntilsynsførende.
Den
koncerntilsynsførende
giver
tilsynsmyndigheder meddelelse herom.
2.
omgående
de
øvrige
kompetente
De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles
afgørelse om ansøgningen senest seks måneder efter datoen for den
koncerntilsynsførendes modtagelse af den fuldstændige ansøgning.
Den koncerntilsynsførende videregiver omgående den fuldstændige ansøgning til de
øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
3.
Den koncerntilsynsførende konsulterer i løbet af perioden som omhandlet i stk. 2
efter anmodning fra det deltagende selskab eller enhver af de øvrige kompetente
tilsynsmyndigheder Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger. Den koncerntilsynsførende kan konsultere
udvalget på eget initiativ.
Når udvalget konsulteres, forlænges perioden som omhandlet i stk. 2 med to
måneder.
4.
De kompetente tilsynsmyndigheder tager, når de træffer fælles afgørelse, behørigt
hensyn til en eventuel udtalelse fra Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings-
og Arbejdsmarkedspensionsordninger.
Den koncerntilsynsførende underretter ansøgeren om den fælles afgørelse som
omhandlet i stk. 2 i et dokument, hvoraf fremgår den fuldt begrundede afgørelse og
en redegørelse for enhver væsentlig afvigelse fra udtalelsen fra Det Europæiske
Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger.
Den fælles afgørelse betragtes som endelig og anvendes af de kompetente
tilsynsmyndigheder.
5.
Træffes der ingen fælles afgørelse inden for de perioder, der er fastsat i henholdsvis
stk. 2 og 3, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse om ansøgningen.
Den koncerntilsynsførende træffer afgørelse under behørigt hensyntagen til følgende:
DA
241
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0242.png
a)
b)
eventuelle synspunkter og forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder
har givet udtryk for i løbet af den gældende periode
en eventuel udtalelse fra Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger.
Afgørelsen fremlægges i et dokument, hvoraf fremgår den fuldt begrundede
afgørelse og en redegørelse for enhver væsentlig afvigelse fra udtalelsen fra Det
Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger.
Den koncerntilsynsførende fremsender afgørelsen til ansøgeren og de øvrige
kompetente tilsynsmyndigheder.
Afgørelsen betragtes som endelig og anvendes af de kompetente tilsynsmyndigheder.
6.
Når en af de kompetente tilsynsmyndigheder finder, at risikoprofilen for et
forsikrings- eller genforsikringsselskab, som den har tilsynet for, afviger væsentligt
fra den interne model, der er godkendt på koncernniveau, kan denne
tilsynsmyndighed, så længe det pågældende selskab ikke har fundet en passende
løsning på de mangler, som tilsynsmyndigheden har påpeget, beslutte i
overensstemmelse med artikel 37 at lægge et kapitaltillæg til det pågældende
forsikrings- eller genforsikringsselskabs solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis
af en sådan intern model.
Når et sådant kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, kan tilsynsmyndigheden
undtagelsesvis kræve, at det pågældende selskab beregner sit solvenskapitalkrav på
basis af standardformlen som omhandlet i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4,
underafdeling 1 og 2.
Tilsynsmyndigheden redegør for enhver afgørelse som omhandlet i første og andet
afsnit over for både forsikrings- eller genforsikringsselskabet og den
koncerntilsynsførende.
Artikel 239
Kapitaltillæg på koncernniveau
Den koncerntilsynsførende tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens
konsoliderede solvenskapitalkrav på passende vis afspejler koncernens risikoprofil, særlig
hensyn til følgende:
a)
b)
enhver specifik risiko på koncernniveau, der ikke på tilstrækkelig vis er dækket er
standardformlen eller den interne model, fordi den er vanskelig at værdiansætte
ethvert kapitaltillæg til solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller
genforsikringsselskaber, som pålægges af de kompetente tilsynsmyndigheder i
overensstemmelse med artikel 37 og 238, stk. 6.
Hvis der ikke i tilstrækkeligt omfang er taget højde for koncernens risikoprofil, kan der
lægges et kapitaltillæg til koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav.
Koncernens konsoliderede solvenskapitalkrav inklusive kapitaltillæg erstatter koncernens
utilstrækkelige konsoliderede solvenskapitalkrav med henblik på at fastslå, om koncernens
solvenskapitalkrav er opfyldt.
DA
242
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0243.png
Artikel 240
Metode 2 (alternativ metode): Metode med fradrag og aggregering
1.
Koncernsolvensen for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab er
forskellen mellem:
a)
b)
koncernens aggregerede anerkendte egenkapital som omhandlet i stk. 2
værdien af de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber under det
deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab og koncernens aggregerede
solvenskapitalkrav som omhandlet i stk. 3.
egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings-
eller genforsikringsselskab
det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskabs forholdsvise andel i
egenkapitalen til dækning af solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings-
eller genforsikringsselskaber.
solvenskapitalkravet for det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab
den forholdsvise andel af solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings-
eller genforsikringsselskaber.
2.
Koncernens aggregerede anerkendte egenkapital er summen af følgende:
a)
b)
3.
Koncernens aggregerede solvenskapitalkrav er summen af følgende:
a)
b)
4.
Når kapitalinteresserne i de tilknyttede forsikrings- eller genforsikringsselskaber helt
eller delvis indebærer et indirekte ejerskab, omfatter værdien af de tilknyttede
forsikrings- eller genforsikringsselskaber i det deltagende forsikrings- eller
genforsikringsselskab værdien af et sådanne indirekte ejerskab, idet der tages hensyn
til de relevante successive interesser, og de elementer, der er anført i stk. 2, litra b),
og stk. 3, litra b), omfatter de tilsvarende forholdsmæssige andele i egenkapitalen til
dækning af henholdsvis solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller
genforsikringsselskaber og solvenskapitalkravet for de tilknyttede forsikrings- eller
genforsikringsselskaber.
Artikel 238 finder tilsvarende anvendelse, når et forsikrings- eller
genforsikringsselskab og dets tilknyttede selskaber, eller når de tilknyttede selskaber
under et forsikringsholdingselskab ansøger om tilladelse til at beregne
solvenskapitalkravet for koncernens forsikrings- eller genforsikringsselskaber på
basis af en intern model.
Tilsynsmyndighederne tager i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt koncernens
aggregerede solvenskapitalkrav, der beregnes som fastsat i stk. 3, på passende vis
afspejler koncernens risikoprofil, særlig hensyn til enhver specifik risiko, der
forefindes på koncernniveau, og som ikke er tilstrækkelig dækket ind, fordi den er
vanskelig at værdiansætte.
Når koncernens risikoprofil afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund
for koncernens aggregerede solvenskapitalkrav, kan der lægges et kapitaltillæg til
koncernens aggregerede solvenskapitalkrav.
Koncernens aggregerede solvenskapitalkrav inklusive kapitaltillæg erstatter
koncernens utilstrækkelige aggregerede solvenskapitalkrav med henblik på at fastslå,
om koncernens solvenskapitalkrav er opfyldt.
5.
6.
DA
243
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0244.png
Artikel 241
Gennemførelsesforanstaltninger
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesforanstaltninger, der præciserer de tekniske
principper og metoder som omhandlet i artikel 227-236 og gennemførelsen af artikel 237-240
for at sikre en ensartet anvendelse i hele Fællesskabet.
Sådanne foranstaltninger, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af dette
direktiv, herunder ved supplering heraf, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte
forskriftsprocedure med kontrol.
U
NDERAFDELING
5 – T
ILSYN MED KONCERNSOLVENSEN FOR FORSIKRINGS
-
OG
GENFORSIKRINGSSELSKABER
,
DER ER DATTERSELSKABER AF ET
FORSIKRINGSHOLDINGSELSKAB
Artikel 242
Koncernsolvens for et forsikringsholdingselskab
Når
forsikrings-
eller
genforsikringsselskaber
er
datterselskaber
af
et
forsikringsholdingselskab, sikrer den koncerntilsynsførende, at koncernsolvensen beregnes for
forsikringsholdingselskabet i overensstemmelse med artikel 227, stk. 2, til artikel 240.
Udelukkende med henblik på denne beregning behandles moderselskabet som et forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er omfattet af reglerne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 4,
underafdeling 1-3, for så vidt angår solvenskapitalkravet og som værende underlagt samme
krav som fastsat i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafdeling 1-3, for så vidt angår
egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet.
U
NDERAFDELING
6 – K
ONCERNSTØTTE
Artikel 243
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: betingelser
Medlemsstaterne fastsætter, at reglerne i artikel 245-250 finder anvendelse på ethvert
forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er datterselskab af et forsikrings- eller
genforsikringsselskab, når sidstnævnte anmoder herom, og når følgende betingelser er
opfyldt:
a)
datterselskabet, for hvilket den koncerntilsynsførende ikke har truffet nogen
afgørelse som omhandlet i artikel 221, stk. 2, er omfattet af koncerntilsynet, der
udøves af den koncerntilsynsførende på moderselskabsniveau i overensstemmelse
med dette afsnit
moderselskabets risikostyringsprocedurer og interne kontrolmekanismer omfatter
datterselskabet, og tilsynsmyndighederne anser moderselskabets ledelse af
datterselskabet for at være sund og forsigtig
moderselskabet har skriftligt erklæret i et juridisk bindende dokument, som er
godkendt af den koncerntilsynsførende i overensstemmelse med artikel 246, at det
garanterer, at anerkendt egenkapital i henhold til artikel 97, stk. 5, vil blive overført,
såfremt det er nødvendigt og op til den grænse, der er fastsat i overensstemmelse
med artikel 246
b)
c)
DA
244
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0245.png
d)
moderselskabet har indgivet en ansøgning om tilladelse til at blive omfattet af artikel
245-250, og der er truffet en positiv afgørelse herom i overensstemmelse med
proceduren i artikel 244.
Artikel 244
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: afgørelse om ansøgningen
1.
I forbindelse med ansøgninger om tilladelse til at blive omfattet af reglerne i artikel
245-250 arbejder de kompetente tilsynsmyndighederne sammen i fuldt samråd med
henblik på at afgøre, om der skal gives tilladelse, og fastsætte eventuelle vilkår og
betingelser for en sådan tilladelse.
En ansøgning som omhandlet i første afsnit kan kun indgives til den
koncerntilsynsførende. Den koncerntilsynsførende underretter omgående de øvrige
kompetente tilsynsmyndigheder herom.
2.
De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles
afgørelse om ansøgningen senest seks måneder efter datoen for den
koncerntilsynsførendes modtagelse af den fuldstændige ansøgning.
Den koncerntilsynsførende videregiver omgående den fuldstændige ansøgning til de
øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
Den fælles afgørelse foreligger i et dokument, som indeholder den fuldt begrundede
afgørelse og fremsendes til ansøgeren af den koncerntilsynsførende. Ovennævnte
fælles afgørelse betragtes som endelig og anvendes af tilsynsmyndighederne i de
berørte medlemsstater.
3.
Træffer de kompetente tilsynsmyndigheder ikke nogen fælles afgørelse senest efter
seks måneder, træffer den koncerntilsynsførende selv afgørelse om ansøgningen.
Afgørelsen foreligger i et dokument, hvoraf fremgår den fuldt begrundede afgørelse,
og den skal tage hensyn til de synspunkter og forbehold, som de øvrige kompetente
myndigheder har givet udtryk for i løbet af perioden på seks måneder. Den
koncerntilsynsførende fremsender afgørelsen til ansøgeren og de øvrige kompetente
tilsynsmyndigheder. Afgørelsen betragtes som endelig og anvendes af de kompetente
tilsynsmyndigheder.
Artikel 245
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: fastsættelse af
solvenskapitalkravet
1.
2.
Uanset bestemmelserne i artikel 37 og 238
solvenskapitalkrav i henhold til denne artikels stk. 2-4.
beregnes
datterselskabets
Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af en intern model, der er
godkendt på koncernniveau i overensstemmelse med artikel 238, og når den
tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, finder, at selskabets risikoprofil
afviger væsentligt fra denne interne model, kan den pågældende myndighed, så
længe selskabet ikke har fundet en passende løsning på de mangler, som
tilsynsmyndigheden har påpeget, i de tilfælde, der er anført i artikel 37, foreslå den
koncerntilsynsførende at lægge et kapitaltillæg til dette datterselskabs
solvenskapitalkrav, der er beregnet på basis af den pågældende model, eller i særlige
DA
245
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0246.png
tilfælde, hvor et sådan kapitaltillæg ikke vil være hensigtsmæssigt, at pålægge
selskabet at beregne sit solvenskapitalkrav på basis af en standardformel.
Tilsynsmyndigheden meddeler begrundelsen for sådanne forslag til både
datterselskabet og den koncerntilsynsførende.
3.
Når datterselskabets solvenskapitalkrav beregnes på basis af standardformlen og den
tilsynsmyndighed, der har godkendt datterselskabet, finder, at selskabets risikoprofil
afviger væsentligt fra de antagelser, der ligger til grund for standardformlen, kan den
pågældende myndighed, så længe selskabet ikke har fundet en passende løsning på
de mangler, som tilsynsmyndigheden har påpeget, i de tilfælde, der er anført i artikel
37, foreslå den koncerntilsynsførende at lægge et kapitaltillæg til dette datterselskabs
solvenskapitalkrav.
Tilsynsmyndigheden meddeler begrundelsen for sådanne forslag til både
datterselskabet og den koncerntilsynsførende.
4.
Når der ikke er enighed mellem tilsynsmyndigheden og den koncerntilsynsførende,
eller når den koncerntilsynsførende ikke har truffet afgørelse senest en måned efter
modtagelsen af forslaget fra tilsynsmyndigheden, sendes sagen til høring hos Det
Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger,
der afgiver udtalelse senest inden for to måneder.
Den koncerntilsynsførende tager behørigt hensyn til en sådan udtalelse, inden den
endelige afgørelse træffes. Den koncerntilsynsførende fremsender afgørelsen til
datterselskabet og tilsynsmyndigheden.
Tilsynsmyndighedens
forslag
betragtes
som
accepteret,
hvis
den
koncerntilsynsførende ikke har truffet afgørelse senest en måned efter at have
modtaget udtalelse fra Det Europæiske Tilsynsudvalg for Forsikrings- og
Arbejdsmarkedspensionsordninger.
Artikel 246
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: dækning af
solvenskapitalkravet
1.
Uanset bestemmelserne i artikel 97, stk. 4, dækkes enhver forskel mellem
datterselskabets solvenskapitalkrav og minimumskapitalkrav enten med anerkendt
egenkapital som omhandlet i artikel 97, stk. 4, med koncernstøtte eller med enhver
kombination heraf.
Koncernstøtten betragtes i forbindelse med klassificeringen af egenkapitalelementer i
tiers i overensstemmelse med artikel 92-95 som supplerende egenkapital.
2.
Koncernstøtten består af en erklæring til den koncerntilsynsførende i et juridisk
bindende dokument, hvormed man forpligter sig til at overføre anerkendt egenkapital
som omhandlet i artikel 97, stk. 5.
Inden erklæringen som omhandlet i stk. 2 accepteres, kontrollerer den
koncernfuldmægtige:
a)
b)
at koncernen har tilstrækkelig anerkendt egenkapital til at dække koncernens
konsoliderede solvenskapitalkrav
at der ikke er nogen aktuel eller forventet materiel praktisk eller retlig hindring
for øjeblikkelig overførsel af egenkapital som omhandlet i stk. 2
3.
DA
246
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0247.png
c)
at dokumentet indeholdende erklæringen om koncernstøtte opfylder alle krav i
den for moderselskabet gældende lovgivning for at blive anerkendt som en
retlig forpligtelse, og at ethvert søgsmål ved en retlig eller administrativ instans
ikke har opsættende virkning.
Artikel 247
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: kontrol af solvenskapitalkravet
1.
Uanset bestemmelserne i artikel 135 er tilsynsmyndigheden, der har godkendt
datterselskabet, ikke ansvarlig for håndhævelsen af dets solvenskapitalkrav ved at
træffe foranstaltninger over for datterselskabet.
Tilsynsmyndigheden kontrollerer dog fortsat datterselskabets solvenskapitalkrav som
fastsat i stk. 2 og 3.
2.
Når der ikke længere er fuld dækning for solvenskapitalkravet ved en kombination af
anerkendt egenkapital i henhold til artikel 97, stk. 4, og det beløb, som fremgår af
erklæringen om koncernstøtte i henhold til artikel 246, men den anerkendte
egenkapital i henhold til artikel 97, stk. 5, er tilstrækkelig til at dække
minimumskapitalkravet, kan tilsynsmyndigheden anmode moderselskabet om at
afgive en ny erklæring med henblik på at forhøje koncernstøtten, således at der igen
er fuldstændig dækning for solvenskapitalkravet.
Når der ikke længere er fuld dækning for solvenskapitalkravet ved en kombination af
anerkendt egenkapital i henhold til artikel 97, stk. 4, og det beløb, som fremgår af
erklæringen om koncernstøtte i henhold til artikel 246, og den anerkendte
egenkapital i henhold til artikel 97, stk. 5, ikke er tilstrækkelig til at dække
minimumskapitalkravat, kan tilsynsmyndigheden anmode moderselskabet om at
overføre anerkendt egenkapital i henhold til artikel 97, stk. 5, således at der igen er
fuldstændig dækning for minimumskapitalkravet, og om at afgive en ny erklæring
med henblik på at forhøje koncernstøtten, således at der igen er fuldstændig dækning
for solvenskapitalkravet.
Inden den nye erklæring som omhandlet i stk. 2 eller 3 accepteres, kontrollerer den
koncerntilsynsførende, at betingelserne i artikel 246 er opfyldt.
Når moderselskabet ikke afgiver den ønskede nye erklæring, eller når den nye
erklæring ikke accepteres, finder undtagelserne i artikel 245 og 246 og i denne
artikels stk. 1 ikke længere anvendelse.
Tilsynsmyndigheden, der har godkendt datterselskabet, overtager det fulde ansvar for
at fastsætte solvenskapitalkravet for datterselskabet og for at træffe passende
foranstaltninger for at sikre, at der er tilstrækkelig dækning herfor i form af
anerkendt egenkapital i henhold til artikel 97, stk. 4. Moderselskabet frigøres dog
ikke fra sin forpligtelse i henhold til den senest accepterede erklæring.
Artikel 248
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: likvidation
Når datterselskabet likvideres og er insolvent, anmoder tilsynsmyndigheden, der har godkendt
datterselskabet, på eget initiativ eller efter anmodning fra enhver anden kompetent myndighed
i forbindelse med likvidationsproceduren i henhold til afsnit IV moderselskabet om at
3.
4.
DA
247
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0248.png
overføre tilstrækkelig anerkendt egenkapital til datterselskabet til at opfylde forpligtelser over
for forsikringstagerne op til koncernstøttebeløbet, som fremgår af den senest accepterede
erklæring.
Artikel 249
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: overførsel af egenkapital
1.
I de i artikel 247 og 248 anførte tilfælde retter tilsynsmyndigheden henvendelse til
moderselskabet og underretter omgående den koncerntilsynsførende herom.
Når moderselskabet ikke hurtigt overfører anerkendt egenkapital til datterselskabet,
anvender den koncerntilsynsførende alle sine beføjelser, herunder sine beføjelser i
henhold til artikel 141, til at sikre, at koncernen foretager den ønskede overførsel så
hurtigt som praktisk muligt.
2.
Der kan ydes koncernstøtte på grundlag af anerkendt egenkapital, der er til rådighed i
moderselskabet eller i et datterselskab, dog kun såfremt den anerkendte egenkapital i
det pågældende datterselskab, hvis det er et forsikrings- eller genforsikringsselskab,
overstiger dets minimumskapitalkrav. Tilsynsmyndigheden, der har godkendt dette
datterselskab, forhindrer ikke overførslen af sådan overskydende anerkendt
egenkapital.
Når en sådan overførsel medfører, at solvenskapitalkravet for datterselskabet ikke
længere opfyldes, må den dog kun finde sted, såfremt moderselskabet afgiver en
erklæring om tilstrækkelig koncernstøtte, og såfremt denne erklæring accepteres af
den koncerntilsynsførende.
3.
Inden en ny erklæring, der afgives i overensstemmelse med stk. 2, accepteres,
kontrollerer den koncerntilsynsførende, at betingelserne i artikel 246 er opfyldt. Når
en overførsel foretages i overensstemmelse med stk. 1, kontrollerer den
koncerntilsynsførende imidlertid, om koncernen fortsat har tilstrækkelig anerkendt
egenkapital til at dække koncernens solvenskapitalkrav. Når dette krav ikke længere
er opfyldt, træffer den koncerntilsynsførende passende foranstaltninger til at sikre, at
koncernen foretager sig det nødvendige inden for en acceptabel tidsfrist.
Artikel 250
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: oplysningspligt
Eventuelle erklæringer om koncernstøtte og enhver anvendelse heraf offentliggøres af både
det pågældende moderselskab og datterselskab.
Artikel 251
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: ophør af undtagelser for et
datterselskab
1.
Undtagelserne i artikel 245-247 finder ikke længere anvendelse:
a)
når betingelsen i artikel 243, litra a) ikke længere er opfyldt
DA
248
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0249.png
b)
når betingelsen i artikel 243, litra b), ikke længere er opfyldt, og koncernen
ikke inden for en passende periode træffer foranstaltninger til igen at opfylde
betingelsen.
Den koncerntilsynsførende underretter omgående den kompetente tilsynsmyndighed,
når det som omhandlet i første afsnit, litra a), besluttes ikke længere at lade
datterselskabet være omfattet af koncerntilsynet.
Moderselskabet er i forbindelse med første afsnit, litra b), ansvarlig for at sikre, at
betingelsen løbende er opfyldt. Moderselskabet underretter omgående den
koncerntilsynsførende og datterselskabets tilsynsførende, når betingelsen ikke
længere er opfyldt. Moderselskabet fremlægger en plan for, hvordan det agter at
sikre overholdelse af disse betingelser inden for en rimelig frist.
Den koncerntilsynsførende kontrollerer mindst én gang om året på eget initiativ, at
betingelsen i artikel 243, litra b), fortsat er opfyldt, jf. dog tredje afsnit. Den
koncerntilsynsførende foretager ligeledes denne kontrol efter anmodning fra den
kompetente tilsynsmyndighed, når sidstnævnte har betydelige betænkninger med
hensyn til, hvorvidt denne betingelse fortsat er opfyldt. Når der ved kontrollen
påvises eventuelle mangler, pålægger den koncerntilsynsførende moderselskabet at
fremlægge en plan for, hvordan det agter at sikre overholdelse af disse bestemmelser
inden for en rimelig frist.
Når den koncerntilsynsførende finder, at planen som omhandlet i tredje eller fjerde
afsnit er utilstrækkelig, eller efterfølgende finder, at den ikke gennemføres inden for
den aftalte tidsfrist, konkluderer den koncerntilsynsførende, at betingelsen i artikel
243, litra b), ikke længere er opfyldt, og den koncerntilsynsførende underretter
omgående den kompetente tilsynsmyndighed herom.
2.
Når undtagelserne i artikel 245-247 ikke længere finder anvendelse, overtager
tilsynsmyndigheden, der har godkendt datterselskabet, det fulde ansvar for at
fastsætte solvenskapitalkravet for datterselskabet og for at træffe passende
foranstaltninger for at sikre, at der er tilstrækkelig dækning herfor i form af
anerkendt egenkapital i henhold til artikel 97, stk. 4. Moderselskabet frigøres dog
ikke fra sine forpligtelser i henhold til de erklæringer, der senest er accepteret i
overensstemmelse med artikel 246, 247 og 249.
Artikel 252
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: ophør af undtagelser for alle
datterselskaber
1.
Ud over i de tilfælde, der er anført i artikel 251, finder undtagelserne i artikel 245-
247 ikke længere anvendelse:
a)
når betingelserne i artikel 246, stk. 3, ikke længere opfyldes, og når der ikke
træffes foranstaltninger med henblik på igen at opfylde disse inden for en
passende tidsfrist som omhandlet i stk. 2
når koncernen ikke længere har tilstrækkelig anerkendt egenkapital til at dække
koncernens konsoliderede minimumsolvenskapitalkrav som omhandlet i artikel
237, stk. 2.
b)
2.
Moderselskabet er i det i stk. 1, litra a), anførte tilfælde ansvarlig for at sikre, at alle
betingelser løbende er opfyldt. Moderselskabet underretter omgående den
DA
249
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0250.png
koncerntilsynsførende og det pågældende datterselskabs tilsynsførende, når en af
disse betingelser ikke længere er opfyldt. Moderselskabet fremlægger en plan for,
hvordan det agter at sikre overholdelse af disse betingelser inden for en rimelig frist.
Den koncerntilsynsførende kontrollerer mindst én gang om året på eget initiativ, at
betingelserne i artikel 246, stk. 3, fortsat er opfyldt, jf. dog første afsnit. Når der ved
kontrollen påvises eventuelle mangler, pålægger den koncerntilsynsførende
moderselskabet at fremlægge en plan for, hvordan det agter at sikre overholdelse af
disse bestemmelser inden for en rimelig frist.
Når den koncerntilsynsførende finder, at planen som omhandlet i første eller andet
afsnit er utilstrækkelig, eller efterfølgende finder, at den ikke gennemføres inden for
den aftalte tidsfrist, konkluderer den koncerntilsynsførende, at betingelserne i artikel
246, stk. 3, ikke længere er opfyldt, og den koncerntilsynsførende underretter
omgående de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder herom.
Den koncerntilsynsførende underretter i det i stk. 1, litra b) anførte tilfælde
omgående de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
3.
Når undtagelserne i artikel 245-247 ikke længere finder anvendelse, overtager de
tilsynsmyndigheder, der har godkendt disse datterselskaber, som er omfattet af
bestemmelserne i artikel 245-250, det fulde ansvar for at fastsætte
solvenskapitalkravet for disse datterselskaber og for at træffe passende
foranstaltninger for at sikre, at der er tilstrækkelig dækning herfor i form af
anerkendt egenkapital i henhold til artikel 97, stk. 4. Moderselskabet frigøres dog
ikke fra sine forpligtelser i henhold til de erklæringer, der senest er accepteret i
overensstemmelse med artikel 246, 247 og 249.
Når koncernen har genetableret tilstrækkelig egenkapital til at dække koncernens
konsoliderede minimumsolvenskapitalkrav som omhandlet i artikel 237, stk. 2,
finder undtagelserne i artikel 245-247 kun anvendelse, såfremt moderselskabet
indgiver en ny ansøgning og der træffes positiv afgørelse herom i overensstemmelse
med proceduren i artikel 244.
Artikel 253
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: reduktion af koncernstøtten
1.
Når moderselskabet og den koncerntilsynsførende modtager flere anmodninger om
overførsel af anerkendt egenkapital i overensstemmelse med artikel 247 eller 248 og
koncernen ikke har tilstrækkelig anerkendt egenkapital til at imødekomme samtlige
anmodninger, reduceres de beløb, der er fastsat i de senest accepterede erklæringer, i
det nødvendige omfang.
Reduktionen beregnes for hvert datterselskab med henblik på at sikre, at der for hvert
af disse anvendes samme forhold mellem summen af dets tilgængelige aktiver og
enhver overførsel fra koncernen på den ene side og mellem summen af dets
forsikringsmæssige hensættelser og dets minimumskapitalkrav på den anden side.
2.
Medlemsstaterne påser, at forpligtelser som følge af forsikringsaftaler, som
moderselskabet har indgået, ikke favoriseres i forhold til forpligtelser som følge af
forsikringsaftaler, der er indgået et datterselskab, der er underlagt reglerne i artikel
245-250.
4.
DA
250
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0251.png
Artikel 254
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: gennemførelsesforanstaltninger
For at sikre en ensartet anvendelse af artikel 243-253 vedtager Kommissionen
gennemførelsesbestemmelser:
a)
b)
c)
d)
der præciserer det kriterium, der finder anvendelse ved vurderingen af, hvorvidt
betingelserne i artikel 243 er opfyldt
der præciserer det kriterium, der finder anvendelse ved kontrollen af, hvorvidt
betingelserne i artikel 246 er opfyldt
der præciserer de midler, der anvendes ved offentliggørelse af oplysningerne som
omhandlet i artikel 250
der præciserer de procedurer, som tilsynsmyndighederne anvender ved udveksling af
oplysninger, udøvelsen af deres beføjelser og gennemførelsen af deres opgaver i
overensstemmelse med artikel 244-249, 251, 252 og 253.
Sådanne bestemmelser, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af dette
direktiv, herunder ved supplering heraf, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte
forskriftsprocedure med kontrol.
Artikel 255
Datterselskaber af et forsikrings- eller genforsikringsselskab: evaluering
Kommissionen fremlægger senest fem år efter datoen i artikel 318 Det Europæiske Udvalg for
Forsikring og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner en rapport om medlemsstaternes regler og
tilsynsmyndighedernes praksis i henhold til denne underafdeling.
Denne rapport tager især sigte på den tilstrækkelige egenkapital, som et datterselskab skal
være i besiddelse af, når det tilhører en koncern, der opfylder betingelserne i denne
underafdeling, den form, som koncernstøtten skal have, det tilladte koncernstøttebeløb, og ved
hvilken egenkapitalstørrelse undtagelserne i artikel 245-247 ikke længere finder anvendelse.
Artikel 256
Datterselskaber af et forsikringsholdingselskab
Artikel 243-255 finder tilsvarende anvendelse på forsikrings- eller genforsikringsselskaber,
som er datterselskaber af et forsikringsholdingselskab.
A
FDELING
2 -
RISIKOKONCENTRATION OG KONCERNINTERNE TRANSAKTIONER
Artikel 257
Tilsyn med risikokoncentration
1.
2.
Tilsynet med risikokoncentrationen på koncernniveau udøves i overensstemmelse
med denne artikels stk. 2 og 3 samt artikel 259 og kapitel III.
Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber eller
forsikringsholdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang om året at aflægge
DA
251
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0252.png
rapport til den koncerntilsynsførende om enhver væsentlig risikokoncentration på
koncernniveau.
De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det
forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når
moderselskabet ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, af
forsikringsholdingselskabet eller det forsikrings- eller genforsikringsselskab i
koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at have konsulteret de
øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen.
Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med risikokoncentrationer.
3.
Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente
tilsynsmyndigheder og koncernen den type risici, som forsikrings- eller
genforsikringsselskaber i en bestemt koncern under alle omstændigheder skal
rapportere om.
Når den koncerntilsynsførende og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder
definerer eller udtaler sig om typen af risici, tager de hensyn til den specifikke
koncern og dens risikostyringsstruktur.
For at identificere en væsentlig risikokoncentration, der skal rapporteres om,
fastsætter den koncerntilsynsførende, efter at have konsulteret de øvrige kompetente
tilsynsmyndigheder og koncernen, passende tærskelværdier baseret på solvenskapital
eller forsikringsmæssige hensættelser eller begge.
I forbindelse med tilsynet med risikokoncentrationer kontrollerer den
koncerntilsynsførende især den eventuelle smittefare i koncernen, risikoen for
interessekonflikt og risikoniveauet eller –volumen.
4.
Kommissionen
kan
i
forbindelse
med
stk.
2
og
3
vedtage
gennemførelsesbestemmelser med hensyn til definitionen og identificeringen af en
væsentlig risikokoncentration samt rapporteringen af en sådan risikokoncentration.
Sådanne bestemmelser, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af
dette direktiv, herunder ved supplering heraf, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3,
nævnte forskriftsprocedure med kontrol.
Artikel 258
Tilsyn med koncerninterne transaktioner
1.
2.
Tilsynet med koncerninterne transaktioner udøves i overensstemmelse med denne
artikels stk. 2 og 3 samt artikel 259 og kapitel III.
Medlemsstaterne pålægger forsikrings- og genforsikringsselskaber eller
forsikringsholdingselskaber regelmæssigt og mindst én gang om året at aflægge
rapport til den koncerntilsynsførende om enhver væsentlig koncernintern transaktion
mellem forsikrings- og genforsikringsselskaber i koncernen.
Medlemsstaterne stiller desuden krav om, at meget væsentlige koncerninterne
transaktioner rapporteres så hurtigt som praktisk muligt.
De nødvendige oplysninger skal indgives til den koncerntilsynsførende af det
forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er moderselskab i koncernen, eller, når
moderselskabet ikke er et forsikrings- eller genforsikringsselskab, af
forsikringsholdingselskabet eller det forsikrings- eller genforsikringsselskab i
DA
252
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0253.png
koncernen, som den koncerntilsynsførende har udpeget efter at have konsulteret de
øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og koncernen.
Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med koncerninterne transaktioner.
3.
Den koncerntilsynsførende fastsætter efter konsultation af de øvrige kompetente
tilsynsmyndigheder og koncernen den type koncerninterne transaktioner, som
forsikrings- og genforsikringsselskaber i en bestemt koncern under alle
omstændigheder skal rapportere om. Artikel 257, stk. 3, finder anvendelse analogt.
Kommissionen
kan
i
forbindelse
med
stk.
2
og
3
vedtage
gennemførelsesbestemmelser med hensyn til definitionen og identificeringen af en
væsentlig koncernintern transaktion og rapporteringen af en sådan koncernintern
transaktion.
Sådanne bestemmelser, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af
dette direktiv, herunder ved supplering heraf, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3,
nævnte forskriftsprocedure med kontrol.
4.
A
FDELING
3 –
RISIKOSTYRING OG INTERN KONTROL
Artikel 259
Tilsyn med ledelsessystemet
1.
Kravene i afsnit I, kapitel IV, afdeling 2, finder tilsvarende anvendelse på
koncernniveau.
Risikoforvaltningen og de interne kontrolsystemer gennemføres på samme måde i
alle datterselskaber, der er omfattet af koncerntilsynet som omhandlet artikel 220,
stk. 2, litra a) og b), jf. dog første afsnit, således at disse systemer og
rapporteringsprocedurer kan kontrolleres på koncernniveau.
2.
De koncerninterne kontrolmekanismer omfatter mindst følgende, jf. dog stk. 1:
a)
passende mekanismer med hensyn til koncernsolvens med henblik på at
identificere og måle alle væsentlige risici samt opnå et passende forhold
mellem den anerkendte egenkapital og de pågældende risici
gode rapporterings- og regnskabsmæssige procedurer til overvågning og
forvaltning af de koncerninterne transaktioner og risikokoncentration.
b)
3.
4.
Den koncerntilsynsførende udøver tilsyn med de i stk. 1 og 2 omhandlede systemer
og rapporteringsprocedurer i overensstemmelse med reglerne i kapitel III.
Medlemsstaterne pålægger det deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskab
eller forsikringsholdingselskabet at foretage vurderingen som omhandlet i artikel 44
på koncernniveau. Den koncerntilsynsførende udøver tilsynsmæssig kontrol med
vurderingen af egen risiko og solvens på koncernniveau i overensstemmelse med
kapitel III.
Det
deltagende
forsikrings-
eller
genforsikringsselskab
eller
forsikringsholdingselskabet kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin
godkendelse, beslutte at foretage enhver vurdering som omhandlet i artikel 44 på
koncernniveau og for ethvert datterselskab i koncernen på samme tid samt udarbejde
et enkelt dokument indeholdende alle vurderinger.
DA
253
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0254.png
Når koncernen vælger at anvende muligheden i andet afsnit, fremlægger den det
pågældende dokument for alle kompetente tilsynsmyndigheder samtidig.
Anvendelsen af denne valgmulighed fritager ikke de pågældende datterselskaber fra
forpligtelsen til at sikre, at kravene i artikel 44 er opfyldt.
KAPITEL III – FORANSTALTNINGER TIL FREMME AF
KONCERNTILSYN
Artikel 260
Den koncerntilsynsførende
1.
En enkelt tilsynsførende med ansvar for samordning og udøvelse af koncerntilsyn
udpeges blandt de berørte medlemsstaters tilsynsmyndigheder (i det følgende
benævnt "den koncerntilsynsførende").
Når den samme tilsynsmyndighed er kompetent for alle forsikrings- og
genforsikringsselskaber i en koncern, udøves den koncerntilsynsførendes opgaver af
denne tilsynsmyndighed.
I alle andre tilfælde udøves den koncerntilsynsførendes opgaver af følgende, jf. dog
stk. 3:
a)
b)
når moderselskabet i koncernen er et forsikrings- eller genforsikringsselskab:
den tilsynsmyndighed, der har godkendt det pågældende selskab
når moderselskabet i koncernen ikke er et forsikrings- eller
genforsikringsselskab: den tilsynsmyndighed, der opfylder følgende kriterier:
i)
når moderselskabet for et forsikrings- eller genforsikringsselskab er et
forsikringsholdingselskab: af den tilsynsmyndighed, der har godkendt
dette forsikrings- eller genforsikringsselskab
når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit
hovedsæde i Fællesskabet, har samme forsikringsholdingselskab som
moderselskab, og når et af disse selskaber er blevet godkendt i
medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet har sit hovedsæde: den
tilsynsmyndighed for det forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er
godkendt i denne medlemsstat
når koncernens moderselskab er mere end ét forsikringsholdingselskab,
der har sit hovedsæde i forskellige medlemsstater, og når der forefindes
et forsikrings- eller genforsikringsselskab i hver af disse medlemsstater:
den tilsynsmyndighed for forsikrings- eller genforsikringsselskabet med
den største samlede balancesum
når mere end ét forsikrings- eller genforsikringsselskab, der har sit
hovedsæde i Fællesskabet, har samme forsikringsholdingselskab som
moderselskab, og når ingen af disse selskaber er blevet godkendt i
medlemsstaten, hvor forsikringsholdingselskabet har sit hovedsæde: den
tilsynsmyndighed,
der
har
godkendt
forsikrings-
eller
genforsikringsselskabet med den største samlede balancesum
2.
ii)
iii)
iv)
DA
254
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0255.png
v)
når koncernen ikke har noget moderselskab og i alle andre tilfælde: den
tilsynsmyndighed,
der
har
godkendt
forsikrings-
eller
genforsikringsselskabet med den største samlede balancesum.
3.
De kompetente tilsynsmyndigheder kan i særlige tilfælde fravige kriterierne i stk. 2,
hvis anvendelsen heraf ville være uhensigtsmæssig under hensyntagen til koncernens
struktur og den relative størrelse af forsikrings- og genforsikringsselskabernes
aktiviteter i forskellige lande, og udpege en anden tilsynsmyndighed som
koncerntilsynsførende.
Til dette formål kan enhver af de kompetente tilsynsmyndigheder anmode om, at der
indledes drøftelser om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at anvende kriterierne som
omhandlet i stk. 2. Sådanne drøftelser finder højst sted én gang om året.
De kompetente tilsynsmyndigheder bestræber sig så vidt muligt på at træffe en fælles
afgørelse om valget af koncerntilsynsførende senest tre måneder efter, at der er
indgivet anmodning om drøftelse. Tilsynsmyndighederne indhenter udtalelse fra
koncernen, inden de træffer afgørelse.
4.
Træffes der ingen fælles afgørelse inden fristen på tre måneder, varetages den
koncerntilsynsførendes opgaver af tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor
koncernen har størstedelen af sine forsikrings- og genforsikringsaktiviteter.
Når et flertal af de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder ikke er enige i dette
resultat, kan denne udpegelse af koncerntilsynsførende, der foretages i mangel af
fælles afgørelse, dog senest en måned efter indbringes for Det Europæiske
Tilsynsudvalg for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger, der træffer
afgørelse senest en måned efter indbringelsen.
5.
Det
Europæiske
Tilsynsudvalg
for
Forsikrings-
og
Arbejdsmarkedspensionsordninger underretter mindst én gang om året
Kommissionen om væsentlige problemer i forbindelse med anvendelsen af stk. 2-4.
Når der i en medlemsstat er mere end én tilsynsmyndighed, der er bemyndiget til at
udøve tilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber, træffer denne medlemsstat
de fornødne foranstaltninger til etablering af en samordning mellem disse
myndigheder.
Artikel 261
Den koncerntilsynsførendes rettigheder og pligter - Samordning
6.
1.
Den koncerntilsynsførendes rettigheder og forpligtelser med hensyn til koncerntilsyn
omfatter:
a)
samordning af indsamlingen og formidlingen af relevante eller væsentlige
oplysninger i "going concern"-situationer og nødsituationer, herunder
formidling af oplysninger af betydning for en tilsynsmyndigheds tilsynsopgave
tilsyn med og vurdering af koncernens finansielle situation
vurdering af, hvorvidt koncernens opfylder reglerne om solvens,
risikokoncentration og koncerninterne transaktioner som omhandlet i artikel
225-258
b)
c)
DA
255
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0256.png
d)
vurdering af koncernens ledelsessystem som omhandlet i artikel 259 og af,
hvorvidt medlemmerne af det deltagende selskabs administrations- eller
ledelsesorgan opfylder kravene i artikel 42 og 270
planlægning og samordning gennem regelmæssige møder eller lignende af
tilsynsaktiviteterne i "going concern"-situationer og nødsituationer i
samarbejde med de kompetente tilsynsmyndigheder
andre opgaver, foranstaltninger og afgørelser, som pålægges den
koncerntilsynsførende i henhold til dette direktiv eller som følge af
anvendelsen af dette direktiv, særlig styring af proceduren for validering af
enhver intern model på koncernniveau som omhandlet i artikel 238 og 240 og
styring af proceduren for tilladelse til koncernstøtte som omhandlet i artikel
244.
e)
f)
2.
Den koncerntilsynsførende og de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder etablerer
samordningsordninger med henblik på at fremme koncerntilsynet.
Der kan i henhold til disse samordningsordninger gives yderligere opgaver til den
koncerntilsynsførende, og de kan med forbehold af enhver bestemmelse, der
vedtages i henhold til dette direktiv, præcisere beslutningsprocedurerne blandt
kompetente tilsynsmyndigheder som omhandlet i artikel 220, stk. 3, artikel 221, stk.
2, artikel 222, stk. 2, artikel 223, 224, 226, 227, stk. 2, artikel 228, stk. 2, artikel 234,
stk. 2, artikel 245, 257, 258, 260, stk. 3 og 4, artikel 263, 272 og 273 og for
samordning med andre tilsynsmyndigheder.
3.
Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser
koncerntilsynet med henblik på anvendelsen af stk. 1 og 2.
for
samordningen
af
Sådanne bestemmelser, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af
dette direktiv, herunder ved supplering heraf, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3,
nævnte forskriftsprocedure med kontrol.
Artikel 262
Samarbejde og udveksling af oplysninger mellem tilsynsmyndigheder
1.
Myndighederne med ansvar med tilsyn med de enkelte forsikrings- og
genforsikringsselskaber i en koncern og den koncerntilsynsførende indgår i et tæt
samarbejde, herunder når et forsikrings- eller genforsikringsselskab har finansielle
vanskeligheder.
Uden at det i øvrigt berører deres respektive beføjelser og uanset, om de er etableret i
samme medlemsstat, udveksler disse myndigheder væsentlige eller relevante
oplysninger for at muliggøre eller gøre det lettere for de øvrige myndigheder at
udøve tilsyn i henhold til dette direktiv. Med henblik herpå videregiver de
kompetente tilsynsmyndigheder og den koncerntilsynsførende på anmodning alle
relevante oplysninger, og de videregiver på eget initiativ alle væsentlige oplysninger.
Oplysninger som omhandlet i andet afsnit anses for væsentlige, hvis de i et
væsentligt omfang vil kunne påvirke vurderingen af den finansielle soliditet i et
forsikrings- eller genforsikringsselskab.
2.
Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser, hvori fastsættes de
oplysninger, der på systematisk vis skal indsamles af den koncerntilsynsførende og
DA
256
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0257.png
formidles til andre kompetente tilsynsmyndigheder eller videregives til den
koncerntilsynsførende af andre kompetente tilsynsmyndigheder.
Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelser, hvori præciseres de
oplysninger, der er væsentlige eller relevante for koncerntilsynet, for at fremme en
passende grad af konvergens i tilsynspraksis.
Sådanne foranstaltninger som omhandlet i første og andet afsnit, som har til formål at
ændre ikke-væsentlige elementer af dette direktiv, herunder ved supplering heraf,
vedtages efter den i artikel 313, stk. 3, nævnte forskriftsprocedure med kontrol.
Artikel 263
Konsultation mellem tilsynsmyndigheder
1.
Inden de træffer en afgørelse, der kan have betydning for de øvrige
tilsynsmyndigheders tilsynsopgaver, konsulterer de kompetente tilsynsmyndigheder
hinanden på følgende punkter:
a)
ændringer i aktionær-, organisations- eller ledelsesstrukturen i forsikrings- og
genforsikringsselskaber i en koncern, som kræver tilsynsmyndighedernes
godkendelse eller tilladelse
større
sanktioner
eller
ekstraordinære
foranstaltninger,
som
tilsynsmyndighederne har iværksat, herunder pålæg af kapitaltillæg til
solvenskapitalkravet i henhold til artikel 37 og pålæg af begrænsninger i
brugen af en intern metode til beregning af solvenskapitalkravet i henhold til
afsnit I, kapitel VI, afdeling 4, underafdeling 3.
b)
Den koncerntilsynsførende konsulteres altid i forbindelse med anvendelsen af litra
b).
De kompetente tilsynsmyndigheder konsulterer desuden hinanden, inden de træffer
en afgørelse på grundlag af oplysninger fra andre tilsynsmyndigheder.
2.
En kompetent myndighed kan beslutte at undlade at konsultere, når der er tale om
nødsituationer, eller hvis en sådan konsultation kan forringe det resultat, der tilsigtes
med afgørelserne. I så fald underretter tilsynsmyndigheden omgående de øvrige
kompetente myndigheder herom.
Artikel 264
Anmodninger fra den koncerntilsynsførende til andre tilsynsmyndigheder
Den koncerntilsynsførende kan opfordre tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor et
moderselskab har sit hovedsæde, og som ikke selv udøver koncerntilsyn i henhold til artikel
260, til at anmode det pågældende moderselskab om oplysninger, der kan være relevante for
gennemførelsen af sine samordningsrettigheder og -forpligtelser som omhandlet i artikel 261,
og til at fremsende disse oplysninger.
Når den koncerntilsynsførende har brug for oplysninger som omhandlet i artikel 267, stk. 2,
som allerede er videregivet til en anden tilsynsmyndighed, kontakter den
koncerntilsynsførende så vidt muligt den pågældende myndighed med henblik på at forhindre
dobbelt rapportering til de forskellige myndigheder, der er involveret i tilsynet.
DA
257
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0258.png
Artikel 265
Samarbejde med myndigheder med ansvar for kreditinstitutter og investeringsselskaber
Er et forsikrings- eller genforsikringsselskab og enten et kreditinstitut som defineret i direktiv
2006/48/EØF eller et investeringsselskab som defineret i Rådets direktiv 2004/39/EF eller
begge direkte eller indirekte tilknyttet hinanden, eller har de et fælles deltagende selskab,
etableres der et nært samarbejde mellem de kompetente tilsynsmyndigheder og de
myndigheder, der udøver tilsyn med disse andre selskaber.
Uden at det i øvrigt berører disse myndigheders respektive beføjelser, udveksler disse
myndigheder alle de oplysninger, der kan lette udøvelsen af deres hverv, især i forbindelse
med dette afsnit.
Artikel 266
Tavshedspligt og fortrolighed
Medlemsstaterne tillader udvekslingen af oplysninger mellem deres tilsynsmyndigheder
indbyrdes og mellem deres tilsynsmyndigheder og andre myndigheder som omhandlet i
artikel 262-265.
Oplysninger, der modtages inden for rammerne af koncerntilsynet, især enhver udveksling af
oplysninger mellem tilsynsmyndigheder indbyrdes og mellem tilsynsmyndigheder og andre
myndigheder i henhold til dette afsnit, er underlagt bestemmelserne om tavshedspligt og
videregivelse af fortrolige oplysninger i artikel 306.
Artikel 267
Adgang til oplysninger
1.
Medlemsstaterne påser, at de fysiske og juridiske personer, der er omfattet af
koncerntilsynet, og deres tilknyttede og deltagende selskaber, er i stand til at
udveksle oplysninger, der kan være relevante for gennemførelsen af koncerntilsyn.
Medlemsstaterne foreskriver, at deres myndigheder med ansvar for koncerntilsyn
skal have adgang til enhver oplysning, der er relevant for dette tilsyn, uanset arten af
det pågældende selskab. Artikel 35 finder tilsvarende anvendelse.
De kompetente tilsynsmyndigheder kan kun henvende sig direkte til et selskab i en
koncern for at opnå de nødvendige oplysninger, hvis det pågældende forsikrings-
eller genforsikringsselskab, der er omfattet af koncerntilsyn, allerede er blevet
anmodet om disse oplysninger, men ikke har leveret dem inden for en passende
tidsfrist.
Artikel 268
Kontrol af oplysninger
1.
Medlemsstaterne påser inden for deres område, at deres tilsynsmyndigheder enten
selv eller ved personer, de bemyndiger dertil, på stedet kan kontrollere de i artikel
267 omhandlede oplysninger hos:
a)
forsikrings- eller genforsikringsselskabet, der er omfattet af koncerntilsyn
2.
DA
258
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0259.png
b)
c)
d)
2.
tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskab
moderselskaber til dette forsikrings- eller genforsikringsselskab
tilknyttede selskaber under dette forsikrings- eller genforsikringsselskabs
moderselskab.
Når tilsynsmyndigheder i særlige tilfælde ønsker at verificere oplysningerne
vedrørende et selskab, som er del af en koncern og er beliggende i en anden
medlemsstat, anmoder de tilsynsmyndighederne i denne anden medlemsstat om at få
verificeret oplysningerne, uanset om det pågældende selskab er tilsynspligtig eller ej.
De myndigheder, som modtager en sådan anmodning, behandler denne inden for
rammerne af deres beføjelser enten ved selv at foretage verifikation, ved at lade en
auditor eller anden sagkyndig foretage denne eller ved at tillade den myndighed, der
har anmodet herom, selv at foretage denne. Den koncerntilsynsførende informeres
herom.
Tilsynsmyndigheden, der har fremsat anmodningen, kan, hvis den ønsker det, deltage
i verifikationen, hvis den ikke selv foretager den.
Artikel 269
Rapport om koncernens solvens og finansielle situation
1.
Medlemsstaterne pålægger deltagende forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller
forsikringsholdingselskaber årligt at offentliggøre en rapport om solvensen og den
finansielle situation på koncernniveau. Artikel 50 og 52-54 finder tilsvarende
anvendelse.
Et
deltagende
forsikrings-
eller
genforsikringsselskab
eller
et
forsikringsholdingselskab kan, såfremt den koncerntilsynsførende giver sin
godkendelse, beslutte at fremlægge en enkelt rapport om solvens og finansiel
situation, der omfatter følgende:
a)
b)
oplysninger på koncernniveau, der skal oplyses i henhold til stk. 1
oplysninger om ethvert datterselskab i koncernen, der skal oplyses i henhold til
artikel 50 og artikel 52-54.
2.
3.
Når rapporten som omhandlet i stk. 2 ikke indeholder oplysninger, som
tilsynsmyndigheden, der har godkendt et datterselskab inden for koncernen, har
pålagt lignende selskaber at videregive, og når denne udeladelse har væsentlig
betydning, har den kompetente tilsynsmyndighed beføjelse til at pålægge det
pågældende datterselskab at videregive de nødvendige supplerende oplysninger.
Artikel 270
Forsikringsholdingselskabers administrations- eller ledelsesorgan
Medlemsstaterne foreskriver, at alle personer, der faktisk driver forsikringsholdingselskabet,
skal opfylde de krav til egnethed og hæderlighed, der kræves for at udøve deres hverv.
Bestemmelserne i artikel 42 finder anvendelse analogt.
DA
259
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0260.png
Artikel 271
Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger
1.
Når et forsikrings- eller genforsikringsselskab i en koncern ikke opfylder kravene
som omhandlet i artikel 255-259, eller når kravene opfyldes, men solvenssituationen
imidlertid er i fare for at blive kritisk, eller når de koncerninterne transaktioner eller
risikokoncentrationerne
udgør
en
fare
for
forsikrings-
eller
genforsikringsselskabernes finansielle situation, kræves det af nedenstående, at der
træffes passende foranstaltninger for at genoprette situationen hurtigst muligt:
a)
b)
den koncerntilsynsførende for så vidt angår forsikringsholdingselskabet
tilsynsmyndighederne
for
genforsikringsselskaberne.
så
vidt
angår
forsikrings-
eller
Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra a), ikke er en af
tilsynsmyndighederne i den medlemsstat, hvor forsikringsholdingselskabet har sit
hovedsæde, underretter den koncerntilsynsførende disse tilsynsmyndigheder om sine
undersøgelsesresultater for at give dem mulighed for at træffe de nødvendige
foranstaltninger.
Når den koncerntilsynsførende som anført i første afsnit, litra b), ikke er en af
tilsynsmyndighederne
i
den
medlemsstat,
hvor
forsikrings-
eller
genforsikringsselskabet har sit hovedsæde, underretter den koncerntilsynsførende
disse tilsynsmyndigheder om sine undersøgelsesresultater for at give dem mulighed
for at træffe de nødvendige foranstaltninger.
Medlemsstaterne fastsætter de foranstaltninger, som deres tilsynsmyndigheder kan
træffe for så vidt angår forsikringsholdingselskaber, jf. dog stk. 2.
De kompetente tilsynsmyndigheder, herunder den koncerntilsynsførende, samordner
om nødvendigt deres tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger.
2.
Medlemsstaterne fastsætter, uden at dette i øvrigt tilsidesætter deres strafferetlige
bestemmelser, at der kan iværksættes sanktioner eller andre foranstaltninger mod
forsikringsholdingselskaber for overtrædelse af love og administrative bestemmelser,
som er vedtaget til gennemførelse af dette afsnit, eller mod de personer, som faktisk
driver disse selskaber. Tilsynsmyndighederne arbejder tæt sammen for at sikre, at
disse sanktioner eller foranstaltninger fører til det tilsigtede resultat, navnlig når et
forsikringsholdingselskabs hovedsæde ikke befinder sig samme sted som dets
centrale administration eller hovedforretningssted.
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesbestemmelser for samordningen af
tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger som omhandlet i stk. 1 og 2.
Sådanne bestemmelser, som har til formål at ændre ikke-væsentlige elementer af
dette direktiv, herunder ved supplering heraf, vedtages efter den i artikel 313, stk. 3,
nævnte forskriftsprocedure med kontrol.
3.
DA
260
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0261.png
KAPITEL IV - TREDJELANDE
Artikel 272
Moderselskaber uden for Fællesskabet: kontrol af ækvivalens
1.
De kompetente tilsynsmyndigheder kontrollerer i det i artikel 220, stk. 2, litra c),
anførte tilfælde, om de forsikrings- og genforsikringsselskaber, hvis moderselskab
har sit hovedsæde uden for Fællesskabet, er underlagt et tilsyn, som udøves af et
tredjelands tilsynsmyndighed, og som er ækvivalent i forhold til det, der foreskrives i
dette afsnit om koncerntilsyn med forsikrings- og genforsikringsselskaber som
omhandlet i artikel 220, stk. 2, litra a) og b).
Denne kontrol foretages af den tilsynsmyndighed, som ville være
koncerntilsynsførende, hvis kriterierne i artikel 260, stk. 2, fandt anvendelse, efter
anmodning fra moderselskabet eller et af de forsikrings- eller
genforsikringsselskaber, der har fået tilladelse i Fællesskabet, eller på eget initiativ.
Denne tilsynsmyndighed konsulterer de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder og
Det
Europæiske
Tilsynsudvalg
for
Forsikrings-
og
Arbejdsmarkedspensionsordninger, inden der træffes afgørelse om ækvivalens.
2.
Kommissionen kan efter at have konsulteret Det Europæiske Udvalg for Forsikring
og Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner og i overensstemmelse med proceduren i
artikel 313, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt reglerne om koncerntilsyn i et
tredjeland er ækvivalente i forhold til reglerne i dette afsnit. Disse afgørelser skal
regelmæssigt tages op til fornyet overvejelse for at tage hensyn til eventuelle
ændringer i reglerne om koncerntilsyn i dette afsnit og i tredjelande.
Når Kommissionen træffer en afgørelse i overensstemmelse med første afsnit for så
vidt angår et tredjeland, betragtes denne afgørelse som endelig i forbindelse med
kontrollen i stk. 1.
Artikel 273
Moderselskaber uden for Fællesskabet: manglende ækvivalens
1.
Når der ikke forefindes ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 272, anvender
medlemsstaterne enten artikel 225-271 analogt over for forsikrings- og
genforsikringsselskaberne, dog undtagen artikel 243-256, eller en af metoderne i
denne artikels stk. 2.
De generelle principper og metoder i artikel 225-271 finder anvendelse på
forsikringsholdingselskaber og tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber.
Udelukkende med henblik på beregning af koncernsolvensen behandles
moderselskabet som et forsikrings- eller genforsikringsselskab, der er omfattet af
samme regler som i afsnit I, kapitel VI, afdeling 3, underafdeling 1, 2 og 3, for så
vidt angår anerkendt egenkapital til dækning af solvenskapitalkravet og et af
følgende:
a)
et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i
artikel 233, når det drejer sig et forsikringsholdingselskab
DA
261
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0262.png
b)
et solvenskapitalkrav, der fastsættes i overensstemmelse med principperne i
artikel 234, når det drejer sig et tredjelandsforsikrings- eller
genforsikringsselskab.
2.
Medlemsstaterne giver deres tilsynsmyndigheder mulighed for at anvende andre
metoder, der sikrer passende tilsyn med forsikrings- eller genforsikringsselskab i en
koncern. Disse metoder skal godkendes af den koncerntilsynsførende efter høring af
de øvrige kompetente tilsynsmyndigheder.
Tilsynsmyndighederne kan især kræve, at der etableres et forsikringsholdingselskab,
der har sit hovedsæde i Fællesskabet, og anvende dette afsnit på forsikrings- og
genforsikringsselskaber i den koncern, som har dette forsikringsholdingselskab som
moderselskab.
De valgte metoder skal gøre det muligt at nå målsætningerne med hensyn til
koncerntilsyn som defineret i dette afsnit og skal meddeles til de øvrige kompetente
tilsynsmyndigheder og Kommissionen.
Artikel 274
Moderselskaber uden for Fællesskabet: niveauer
Når moderselskabet som omhandlet i artikel 272 selv er et datterselskab under et
forsikringsholdingselskab, der har sit hovedsæde uden for Fællesskabet, eller under et
tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab, anvender medlemsstaterne udelukkende
kontrollen som omhandlet i artikel 272 over for det endelige moderselskab, der er et
tredjelandsforsikringsholdingselskab
eller
et
tredjelandsforsikrings-
eller
genforsikringsselskab.
Medlemsstaterne giver imidlertid deres tilsynsmyndigheder mulighed for i mangel af
ækvivalent tilsyn som omhandlet i artikel 272 at beslutte at foretage en ny kontrol på et lavere
niveau, når der forefindes et moderselskab for forsikrings- eller genforsikringsselskaber,
uanset om det drejer sig om et tredjelandsforsikringsholdingselskab eller et
tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskab.
I så fald begrunder tilsynsmyndigheden som omhandlet i artikel 272, stk. 1, andet afsnit, sin
afgørelse over for koncernen.
Artikel 273 finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 275
Samarbejde med tredjelandes tilsynsmyndigheder
1.
Kommissionen kan fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et
eller flere tredjelande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan tilsynet
skal udøves på:
a)
b)
forsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende selskaber har
selskaber som omhandlet i artikel 220 med hovedsæde i et tredjeland, og
tredjelandsforsikrings- eller genforsikringsselskaber, der som deltagende
selskaber har selskaber som omhandlet i artikel 220 med hovedsæde i
Fællesskabet.
2.
De i stk. 1 omhandlede aftaler skal navnlig sikre både:
DA
262
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0263.png
a)
at medlemsstaternes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente
oplysninger, der er nødvendige for koncerntilsyn med forsikrings-
genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde i Fællesskabet, og som
datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber uden
Fællesskabet, og
de
og
har
for
b)
at tredjelandes tilsynsmyndigheder er i stand til at indhente de oplysninger, der
er nødvendige for koncerntilsyn med tredjelandsforsikrings- og
genforsikringsselskaber, der har deres hovedsæde på deres område, og som har
datterselskaber eller besidder kapitalinteresser i selskaber i en eller flere
medlemsstater.
3.
Kommissionen undersøger, bistået af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og
Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner, resultatet af de i stk. 1 omhandlede
forhandlinger, jf. dog artikel 300, stk. 1 og 2, i traktaten.
KAPITEL V – BLANDEDE
FORSIKRINGSHOLDINGSELSKABER
Artikel 276
Koncerninterne transaktioner
1.
Medlemsstaterne påser, når moderselskabet for et eller flere forsikrings- eller
genforsikringsselskaber
er
et
blandet
forsikringsholdingselskab,
at
tilsynsmyndighederne med ansvar for tilsynet med disse forsikrings- eller
genforsikringsselskab udøver generelt tilsyn med transaktioner mellem disse
forsikrings- eller genforsikringsselskab og det blandede forsikringsholdingselskab og
dets tilknyttede selskaber.
Artikel 258, 262-268 og 271 finder tilsvarende anvendelse.
Artikel 277
Samarbejde med tredjelande
Hvad angår samarbejdet med tredjelande finder artikel 275 tilsvarende anvendelse.
2001/17/EF art. 1 (tilpasset)
2.
AFSNIT IV -
⌦
LIKVIDATION AF
FORSIKRINGSSELSKABER
⌫
KAPITEL I – ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 278
Anvendelsesområde
⌦
for dette afsnit
⌫
Dette direktiv
⌦
afsnit
⌫
finder anvendelse på saneringsforanstaltninger for og likvidation
af:
DA
263
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0264.png
(1)
(2.)
forsikringsselskaber.
Dette direktiv finder, i det omfang, der er fastsat i artikel 30, også anvendelse på
saneringsforanstaltninger for og likvidation af de på Fællesskabets område
beliggende filialer af et forsikringsselskab, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted
⌦
hovedsæde
⌫
uden for Fællesskabet.
2001/17/EF art. 2 (tilpasset)
Artikel 279
Definitioner
1.
I dette direktiv
⌦
afsnit
⌫
forstås ved:
ga)
"kompetente myndigheder": de administrative eller retslige myndigheder i
medlemsstaterne, som er kompetente med hensyn til saneringsforanstaltninger
eller likvidation
"forsikringsselskab": et selskab, som har fået administrativ tilladelse i
overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 73/239/EØF eller artikel 6 i direktiv
79/267/EØF
"filial": den permanente tilstedeværelse på en anden medlemsstats område end
hjemlandets af et forsikringsselskab, som driver forsikringsvirksomhed
"saneringsforanstaltninger": foranstaltninger, som indebærer indgriben fra
administrative organers eller retslige
⌦
de kompetente
⌫
myndigheders side,
som har til formål at bevare eller genoprette et forsikringsselskabs finansielle
situation, og som berører andre parters end selve forsikringsselskabets
bestående rettigheder, herunder, men ikke begrænset til, foranstaltninger, som
indebærer
mulighed
for
betalingsstandsning,
udsættelse
af
tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger eller nedbringelse af fordringerne
"likvidation": en kollektiv procedure, som medfører, at et forsikringsselskabs
aktiver realiseres, og at provenuet heraf i givet fald udloddes blandt
kreditorerne, selskabsdeltagerne eller medlemmerne, og som nødvendigvis
indebærer en eller anden form for indgriben fra en medlemsstats retslige eller
administrative
⌦
de kompetente
⌫
myndigheder, herunder afslutning af den
kollektive procedure med en tvangsakkord eller en anden tilsvarende
foranstaltning, uanset om den er baseret på insolvens, og uanset om den er
frivillig eller tvungen
"hjemland": den medlemsstat, hvor et forsikringsselskab har fået sin tilladelse i
overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 73/239/EØF eller artikel 6 i direktiv
79/267/EØF
"værtsland": den anden medlemsstat end hjemlandet, hvor et forsikringsselskab
har en filial
"tilsynsmyndigheder": de myndigheder, som er kompetente i henhold til artikel
1, litra k), i direktiv 92/49/EØF og artikel 1, litra l), i direktiv 92/96/EØF
a)
b)
c)
d)
e)
f)
h)
DA
264
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0265.png
ie)
"administrator": enhver person eller ethvert organ, som er udpeget af de
kompetente
myndigheder
med
henblik
på
at
administrere
saneringsforanstaltninger
"likvidator": enhver person eller ethvert organ, som er udpeget af de
kompetente myndigheder eller i givet fald af et forsikringsselskabs
vedtægtsmæssige organer med henblik på at administrere likvidationer
"forsikringskrav": ethvert beløb, som et forsikringsselskab skylder forsikrede,
forsikringstagere, begunstigede eller enhver skadelidt, der har mulighed for at
rejse krav direkte mod forsikringsselskabet, og som følger af en
forsikringsaftale eller en transaktion som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b)
og c), 1, stk. 2 og 3, i direktiv 79/267/EØF i forbindelse med direkte
forsikringsvirksomhed, herunder de beløb, som er hensat til førnævnte
⌦
disse
⌫
personer, når det skyldige beløb ikke kan opgøres på grund af
ukendte faktorer. De præmier, som et forsikringsselskab skylder som følge af,
at disse
⌦
de i første afsnit, litra g), nævnte
⌫
forsikringsaftaler og
transaktioner ikke er blevet indgået eller er blevet annulleret i
overensstemmelse med den lov, der finder anvendelse på sådanne aftaler eller
transaktioner, inden indledningen af likvidationen, betragtes også som
forsikringskrav.
2001/17/EF art. 30 (tilpasset)
jf)
kg)
12.
Uanset definitionerne i artikel 2, litra e), f) og g), og mMed henblik på anvendelsen
af dette direktivs bestemmelser afsnit på saneringsforanstaltninger og likvidationer i
forbindelse med de i medlemsstaterne beliggende filialer af forsikringsselskaber, som
har vedtægtsmæssigt hjemsted
⌦
deres hovedsæde
⌫
uden for Fællesskabet,
forstås ved:
a)
"hjemland": den medlemsstat, hvor filialen har fået sin tilladelse i
overensstemmelse med artikel 142-146 23 i direktiv 73/239/EØF og artikel 27 i
direktiv 79/267/EØF og
"tilsynsmyndigheder" og "kompetente myndigheder": de kompetente
myndigheder
⌦
tilsynsmyndighederne
⌫
i den medlemsstat, hvor filialen har
fået sin tilladelse.
b)
⌦c)
"kompetente myndigheder": de kompetente myndigheder i den medlemsstat,
hvor filialen har fået sin tilladelse.
⌫
KAPITEL II - SANERINGSFORANSTALTNINGER
Artikel 3
Anvendelsesområde
Bestemmelserne i dette afsnit finder anvendelse på de saneringsforanstaltninger, som er
defineret i artikel 2, litra c).
DA
265
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0266.png
2001/17/EF art. 4 (tilpasset)
Artikel 280
Vedtagelse af saneringsforanstaltninger — Lovgivning, der finder anvendelse
1.
Kun hjemlandets kompetente myndigheder kan træffe afgørelse om
saneringsforanstaltninger for et forsikringsselskab, herunder for dets filialer i andre
medlemsstater.
Saneringsforanstaltninger udelukker ikke, at der indledes likvidation i hjemlandet.
Saneringsforanstaltninger er underlagt hjemlandets love og administrative
bestemmelser og procedurer, medmindre andet er fastsat i artikel 19-26 296-303.
Saneringsforanstaltninger
⌦
truffet i overensstemmelse med hjemlandets
lovgivning
⌫
har uden videre fuld retsvirkning i hele Fællesskabet efter den
pågældende medlemsstats lovgivning, også over for tredjepartmand i andre
medlemsstater, uanset om de andre medlemsstaters lovgivning ikke indeholder
bestemmelser om sådanne saneringsforanstaltninger eller, alternativt, at betingelserne
for at anvende dem ikke er opfyldt.
Saneringsforanstaltninger har retsvirkning i hele Fællesskabet, så snart de har
retsvirkning i
⌦
hjemlandet
⌫
den medlemsstat, hvor de er truffet.
2001/17/EF art. 5
Artikel 281
Underretning af tilsynsmyndighederne
De kompetente myndigheder i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i
hjemlandet om enhver beslutning afgørelse om saneringsforanstaltninger, om muligt inden de
vedtager sådanne foranstaltninger og ellers umiddelbart derefter.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de øvrige
medlemsstater om beslutningen afgørelsen om at vedtage saneringsforanstaltninger, herunder
om de mulige konkrete følger af de pågældende foranstaltninger.
2001/17/EF art. 6 (tilpasset)
Artikel 282
Offentliggørelse
⌦
af afgørelser om saneringsforanstaltninger
⌫
1.
Såfremt det i hjemlandet er muligt at anke afgørelsen om saneringsforanstaltninger,
skal hjemlandets kompetente myndigheder, administrator eller enhver anden person,
som i hjemlandet er bemyndiget dertil, offentliggøre afgørelsen om indledning af en
saneringsforanstaltning i overensstemmelse med de procedurer for offentliggørelse,
som gælder i hjemlandet, og desuden snarest muligt offentliggøre et uddrag af det
2.
23.
34.
45.
DA
266
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0267.png
dokument, hvori saneringsforanstaltningen er hjemlet, i
Den Europæiske
Fællesskabers Unions Tidende.
Tilsynsmyndighederne i de øvrige medlemsstater, som er blevet underrettet om
afgørelsen om indledning af en saneringsforanstaltning, jf. artikel 5 281, kan sikre, at
en sådan afgørelse offentliggøres på deres område på en måde, de finder passende.
2.
Offentliggørelsen i henhold til stk. 1 skal også indeholde oplysninger om
hjemlandets kompetente myndighed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, jf.
artikel 4 280, stk. 2, og i givet fald den udpegede likvidator. Offentliggørelsen skal
finde sted på det eller et af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplysningerne
offentliggøres.
Saneringsforanstaltningerne træder i kraft uden hensyn til bestemmelserne om
offentliggørelse i stk. 1 og 2 og har fuld retsvirkning over for kreditorerne,
medmindre de kompetente myndigheder i hjemlandet eller den dér gældende lov
fastsætter andet.
Denne artikel Stk. 1-3 finder ikke anvendelse, når saneringsforanstaltningerne
udelukkende berører rettigheder, som tilhører et forsikringsselskabs aktionærer,
medlemmer eller ansatte i deres egenskab heraf, medmindre andet er fastsat i den
lovgivning, som finder anvendelse på disse saneringsforanstaltningerne.
De kompetente myndigheder fastsætter, hvorledes de
⌦
i første afsnit nævnte
⌫
parter, der er berørt af sådanne saneringsforanstaltninger, skal underrettes i
overensstemmelse med den relevante lovgivning
⌦,
der finder anvendelse
⌫.
2001/17/EF art. 7 (tilpasset)
Artikel 283
Underretning af kendte kreditorer - Ret til at anmelde fordringer
1.
Hvis hjemlandets lovgivning kræver, at en fordring skal anmeldes for at blive
anerkendt, eller foreskriver, at kreditorer med sædvanlig bopæl, hjemsted eller
vedtægtsmæssigt hjemsted
⌦
hovedsæde
⌫
i denne medlemsstat skal underrettes
om en saneringsforanstaltning, underretter hjemlandets kompetente myndigheder
eller administratoren ligeledes de kendte kreditorer med sædvanlig bopæl, hjemsted
eller vedtægtsmæssigt hjemsted
⌦
hovedsæde
⌫
i en anden medlemsstat
⌦
i
overensstemmelse med artikel 292 og 294, stk. 1
⌫
, efter de nærmere
bestemmelser i artikel 15 og artikel 17, stk. 1.
Hvis hjemlandets lovgivning giver kreditorer med sædvanlig bopæl, hjemsted eller
vedtægtsmæssigt hjemsted
⌦
hovedsæde
⌫
i denne medlemsstat ret til at anmelde
deres fordringer eller indgive bemærkninger til fordringerne, har nyder kreditorer
med sædvanlig bopæl, hjemsted eller vedtægtsmæssigt hjemsted
⌦
hovedsæde
⌫
i
en anden medlemsstat den samme rettighed til at anmelde fordringer eller indgive
bemærkninger efter de nærmere bestemmelser i
⌦
overensstemmelse med artikel
293 og 294, stk. 2
⌫16
og artikel 17, stk. 2.
3.
4.
2.
DA
267
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0268.png
2001/17/EF art. 8 (tilpasset)
AFSNIT KAPITEL III - LIKVIDATION
Artikel 284
Indledning af likvidation - Underretning af tilsynsmyndighederne
1.
Kun de kompetente myndigheder i hjemlandet kan træffe afgørelse om indledning af
likvidation af et forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre medlemsstater. En
sådan afgørelse kan træffes, uden at der eller efter at der er vedtaget
saneringsforanstaltninger.
En afgørelse vedtaget i henhold til hjemlandets lov om indledning af likvidation af et
forsikringsselskab, herunder dets filialer i andre medlemsstater,
⌦
vedtaget i
overensstemmelse med hjemlandets lovgivning
⌫
anerkendes uden videre på alle de
øvrige medlemsstaters område
⌦
i hele Fællesskabet
⌫
og får retsvirkning dér, så
snart den får retsvirkning i den medlemsstat, hvor likvidationen indledes.
Tilsynsmyndighederne
⌦
De kompetente myndigheder
⌫
i hjemlandet
underrettesr straks
⌦
hjemlandets tilsynsmyndigheder
⌫
om afgørelsen om at
indlede likvidation, om muligt inden den indledes og ellers umiddelbart derefter.
Tilsynsmyndighederne i hjemlandet underretter straks tilsynsmyndighederne i de
øvrige medlemsstater om afgørelsen om at indlede likvidation, herunder de mulige
konkrete følger af den pågældende likvidation.
2001/17/EF art. 9 (tilpasset)
Artikel 285
Den lovgivning, der finder anvendelse
1.
Afgørelsen
om
at
indlede
likvidation
af
et
forsikringsselskab,
likvidationsbehandlingen og dennes retsvirkninger er underlagt hjemlandets
lovgivninge og administrative bestemmelser og procedurer, medmindre andet er
fastsat i artikel 19-26 296-303.
Hjemlandets lovgivning fastlægger navnlig
⌦
mindst følgende
⌫
:
a)
hvilke aktiver der indgår i boet, og hvordan der skal forholdes med hensyn til
aktiver, som er erhvervet af forsikringsselskabet efter indledningen af
likvidationen
forsikringsselskabets og likvidators respektive beføjelser
på hvilke betingelser der kan foretages gyldig modregning
likvidationens følger for løbende aftaler, som forsikringsselskabet er part i
likvidationens følger for søgsmål, som enkeltstående kreditorer har indledt,
bortset fra verserende retssager, jf.
⌦
som omhandlet i
⌫
artikel 26 303
2.
3.
2.
b)
c)
d)
e)
DA
268
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0269.png
f)
de fordringer, der skal anmeldes i forsikringsselskabets bo, og hvordan der skal
forholdes med hensyn til fordringer, som er opstået efter indledningen af
likvidationen
reglerne for anmeldelse, prøvelse og anerkendelse af fordringer
reglerne for udlodning af provenuet ved realisation af aktiverne, rangordenen,
samt hvilke rettigheder de kreditorer har, som har opnået delvis fyldestgørelse
efter indledningen af likvidationen på grundlag af en tinglig rettighed eller ved
modregning
betingelserne for og virkningerne af afslutningen af likvidationen, navnlig ved
tvangsakkord
kreditorers rettigheder efter afslutningen af likvidationen
hvem
⌦
hvilken part
⌫
der skal betale omkostninger og udgifter i
forbindelse med likvidationen
reglerne for nullitet, omstødelse eller anfægtelse af retshandler, som er til skade
for samtlige kreditorer.
2001/17/EF art. 10 (tilpasset)
Artikel 286
Behandling af forsikringskrav
g)
h)
i)
j)
k)
l)
1.
Medlemsstaterne påser sikrer, at forsikringskrav har forrang for andre fordringer mod
forsikringsselskabet efter
⌦
på
⌫
en af eller begge følgende metoder
⌦
måder
⌫
:
a)
forsikringskrav skal med hensyn til aktiver, som udgør medgår til dækning af
forsikringsmæssige hensættelser,
⌦
skal forsikringskrav
⌫
have absolut
forrang for alle andre fordringer mod forsikringsselskabet
forsikringskrav skal med hensyn til alle forsikringsselskabets aktiver
⌦
skal
forsikringskrav
⌫
have forrang for alle andre fordringer mod
forsikringsselskabet, idet de eneste mulige undtagelser herfra er:
i)
ii)
iii)
iv)
fordringer fra
arbejdsforhold
arbejdstagere,
som
følger
af
arbejdsaftaler
og
b)
skattekrav fra offentlige organer
fordringer fra sociale sikringsordninger
fordringer vedrørende aktiver, som er omfattet af en tinglig rettighed.
2.
Medlemsstaterne kan foreskrive, at alle eller en del af de udgifter, der er opstået i
forbindelse med likvidationsproceduren som fastsat i deres nationale lovgivning, får
forrang for forsikringskrav, jf. dog stk. 1.
Medlemsstater, som har valgt metoden i stk. 1, litra a), skal kræver, at
forsikringsselskaberne udarbejder og ajourfører et særligt register i
overensstemmelse med artikel 287 bestemmelserne i bilaget.
3.
DA
269
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0270.png
2001/17/EF bilag (tilpasset)
Artikel 287
Særligt register, jf. artikel 10, stk. 3
1.
Et forsikringsselskab skal på sit vedtægtsmæssige hjemsted
⌦
hovedsæde
⌫
føre
et særligt register over de aktiver, som modsvarer de forsikringsmæssige
hensættelser, der er beregnet og placeret i overensstemmelse med hjemlandets
⌦
lovgivning
⌫
forskrifter.
Hvis et forsikringsselskab driver både skadesforsikringsvirksomhed og
livsforsikringsvirksomhed, skal selskabet på hjemstedet
⌦
sit hovedsæde
⌫
føre et
særskilt register for hver af de pågældende forsikringskategorier.
Når en medlemsstat tillader forsikringsselskaber at drive livsforsikringsvirksomhed
og dække de risici, som er nævnt i punkt
⌦
opført under forsikringsklasse
⌫
1 og 2
i punkt A i bilag I A til direktiv 73/239/EØF, kan den dog fastsætte, at disse
selskaber kun skal føre ét register, som er fælles for alle deres aktiviteter.
3.
De samlede opførte aktiver - værdiansat i overensstemmelse med den nationale
lovgivningen i hjemlandet - skal til enhver tid mindst svare til størrelsen af de
forsikringsmæssige hensættelser.
Dersom et aktiv, som er opført i registret, behæftes med en tinglig rettighed til fordel
for en kreditor eller en tredjepartmand, således at en del af dette aktiv ikke er
disponibelt til dækning af forpligtelserne, anføres dette i registeret, og det ikke-
disponible beløb medregnes ikke i det i nrstk. 3 nævnte samlede beløb.
⌦I
følgende tilfælde afgøres behandlingen af et aktiv i tilfælde af likvidation af
forsikringsselskabet for så vidt angår metoden i artikel 156, stk. 1, litra a), i henhold
til hjemlandets lovgivning, undtagen i de tilfælde, hvor artikel 165, 166 eller 167
finder anvendelse på dette aktiv:
⌫
a)
Ddersom det aktiv, der anvendes til at dække forsikringsmæssige hensættelser,
er behæftet med en tinglig rettighed til fordel for en kreditor eller en
tredjepartmand uden at opfylde betingelserne i punktstk. 4,
eller dersom et sådant aktiv er behæftet med et ejendomsforbehold til fordel for
en kreditor eller en tredjepartmand,
eller dersom en kreditor har ret til at kræve sin fordring modregnet i
forsikringsselskabets fordring, afgøres behandlingen af et sådant aktiv i tilfælde
af sanering eller likvidation af forsikringsselskabet for så vidt angår metoden i
direktivets artikel 10, stk. 1, litra a), i henhold til hjemlandets lov, undtagen i
tilfælde, hvor direktivets artikel 20, 21 eller 22 finder anvendelse på dette
aktiv.
2.
4.
5.
b)
c)
6.
⌦Når
først der er indledt en likvidation,
⌫
kan Ssammensætningen af de aktiver,
der er opført i registeret i overensstemmelse med nrstk. 1-5, er opført i registeret på
det tidspunkt, hvor der indledes en likvidation, kan herefter ikke ændres, og der kan
heller ikke foretages ændringer i registrene, bortset fra rettelser af rene skrivefejl
eller lignende, undtagen med den kompetente myndigheds godkendelse.
DA
270
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0271.png
7. Uanset bestemmelsen i nr. 6
⌦
Dog
⌫
skal likvidatorerne til de
nævnte
⌦
pågældende
⌫
aktiver medregne provenuet heraf og værdien af rene
præmieindtægter, der er blevet opkrævet inden for den pågældende forsikringsklasse
mellem indledningen af likvidationen og tidspunktet for betalingen af
forsikringskravet,
eller
indtil
en
eventuel
overdragelse
af
forsikringsporteføljenbestanden har fundet sted.
87.
Hvis provenuet af de realiserede aktiver er mindre end den værdi, hvortil de er opført
i registrene, skal likvidatorerne begrunde dette over for hjemlandenes kompetente
myndigheder
⌦
tilsynsmyndigheder
⌫.
Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder skal træffe passende foranstaltninger for at
sikre, at forsikringsselskaberne anvender bestemmelserne i dette bilag fuldt ud.
2001/17/EF art. 11
Artikel 288
Subrogation til en garantifond
Hjemlandet kan bestemme, at når en garantifond, som er oprettet i hjemlandet, er indtrådt i
forsikringskreditorers rettigheder, kan denne fonds fordringer ikke være omfattet af
bestemmelserne i artikel 10, stk. 1 286, stk. 1.
2001/17/EF art. 12 (tilpasset)
Artikel 289
Privilegerede krav knyttet til aktiver
Uanset artikel 18 i direktiv 73/239/EØF og artikel 21 i direktiv 79/267/EØF skal dDe
medlemsstater,
⌦
som vælger metoden i artikel 286, stk. 1, litra b)
⌫
som anvender
metoden i artikel 10, stk. 1, litra b), i nærværende direktiv, forlanger af ethvert
forsikringsselskab, at de
⌦
sikrer, at
⌫
fordringer, som kan have forrang for forsikringskrav
i henhold til artikel 10, stk. 1, litra b), 286, stk. 1, litra b), og som er registreret i
forsikringsselskabets regnskaber, til enhver tid og uafhængigt af en eventuel likvidation skal
modsvares af aktiver som omhandlet i artikel 21 i direktiv 92/49/EØF og artikel 21 i direktiv
92/96/EØF.
2001/17/EF art. 13 (tilpasset)
Artikel 290
Inddragelse af tilladelsen
1.
Når der er truffet afgørelse om at indlede likvidation af et forsikringsselskab,
inddrages forsikringsselskabets tilladelse
⌦
efter proceduren i artikel 141
⌫
,
undtagen i det omfang, det er nødvendigt for udøvelsen af de i denne artikels stk. 2
omhandlede aktiviteter, efter proceduren i artikel 22 i direktiv 73/239/EØF og artikel
26 i direktiv 79/267/EØF, hvis tilladelsen ikke allerede er inddraget.
9.
DA
271
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0272.png
2.
Likvidator eller enhver anden person, som er udpeget af de kompetente
myndigheder, kan uanset inddragelsen af tilladelsen, jf. stk. 1, fortsætte med at udøve
visse af forsikringsselskabets aktiviteter, såfremt dette er nødvendigt eller
hensigtsmæssigt af hensyn til likvidationen.
Hjemlandet kan bestemme, at udførelsen af disse aktiviteter kræver samtykke fra og
skal foregå under kontrol af tilsynsmyndighederne i hjemlandet.
2001/17/EF art. 14 (tilpasset)
Artikel 291
Offentliggørelse
⌦
af afgørelser om likvidation
⌫
1.
Den kompetente myndighed, likvidator eller enhver person, som er udpeget hertil af
den kompetente myndighed, skal offentliggøre afgørelsen om indledning af
likvidationen i overensstemmelse med de procedurer for offentliggørelse, som
gælder i hjemlandet, og også offentliggøre et uddrag af likvidationsafgørelsen i
Den
Europæiske Fællesskabers Unions Tidende.
Tilsynsmyndighederne i alle andre medlemsstater, som er blevet underrettet om
afgørelsen om indledning af likvidationen, jf. artikel 8 284, stk. 3, kan sikre, at en
sådan afgørelse offentliggøres på deres område på en måde, de finder passende.
2.
Offentliggørelsen af afgørelsen om indledning af likvidationen i henhold til
⌦
Den
i
⌫
stk. 1 nævnte offentliggørelse skal også indeholde oplysninger om hjemlandets
kompetente myndighed, hvilken lovgivning der finder anvendelse, og hvilken
likvidator der er udpeget. Offentliggørelsen skal finde sted på det eller et af de
officielle sprog i den medlemsstat, hvor oplysningerne offentliggøres.
2001/17/EF art. 15 (tilpasset)
Artikel 292
Underretning af kendte kreditorer
1.
Når en likvidation er indledt, underretter hjemlandets kompetente myndigheder,
likvidator eller enhver person, som er udpeget hertil af de kompetente myndigheder,
straks og individuelt ved en skriftlig meddelelse alle kendte kreditorer med
sædvanlig bopæl, hjemsted eller vedtægtsmæssigt hjemsted
⌦
hovedsæde
⌫
i en
anden medlemsstat herom.
Den i stk. 1 omhandlede underretning skal navnlig indeholde oplysninger om
⌦
omfatte
⌫
frister, der skal overholdes, sanktionerne i tilknytning til disse frister,
hvilket organ eller hvilken myndighed der har beføjelse til at modtage anmeldelse af
fordringer eller bemærkninger vedrørende fordringerne og
⌦
andre
⌫
de øvrige
foranstaltninger.
Det skal ligeledes fremgå af meddelelsen, om kreditorer med privilegerede fordringer
eller tinglig sikkerhed skal anmelde deres fordring.
Når det drejer sig om forsikringskrav, skal meddelelsen endvidere oplyse om
likvidationens generelle følger for forsikringsaftalerne, herunder især, på hvilken
2.
DA
272
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0273.png
dato forsikringsaftalerne eller transaktionerne ophører med at have virkning, og de
forsikredes rettigheder og pligter med hensyn til forsikringsaftalen eller
transaktionen.
2001/17/EF art. 16 (tilpasset)
Artikel 293
Ret til at anmelde fordringer
1.
Kreditorer
⌦
, herunder medlemsstaternes offentlige myndigheder,
⌫
med
sædvanlig bopæl, hjemsted eller vedtægtsmæssigt hjemsted
⌦
hovedsæde
⌫
i en
anden medlemsstat end hjemlandet, herunder medlemsstaternes offentlige
myndigheder, har ret til at anmelde deres fordringer eller indgive skriftlige
bemærkninger til fordringerne.
Fordringer fra alle
⌦
de i stk. 1 nævnte
⌫
kreditorer med sædvanlig bopæl,
hjemsted eller vedtægtsmæssigt hjemsted i en anden medlemsstat end hjemlandet,
herunder ovennævnte myndigheder, behandles på samme måde og med samme
rangorden som tilsvarende fordringer, som kan anmeldes af kreditorer med
sædvanlig bopæl, hjemsted eller vedtægtsmæssig hjemsted
⌦
hovedsæde
⌫
i
hjemlandet.
Bortset fra de tilfælde, hvor hjemlandets lov tillader andet, skal kreditor indsende en
genpart af eventuel dokumentation,
⌦
til den kompetente myndighed
⌫
og anføre
⌦
følgende:
⌫
a)
b)
c)
d)
fordringens art
⌦
og størrelse
⌫
,
hvornår den
⌦
fordringen
⌫
er opstået, dens størrelse
om det påberåbes, at der er tale om en privilegeret fordring, en tinglig
sikkerhed eller et ejendomsforbehold,
og
⌦
eventuelt
⌫
hvilke formuegenstande denne sikkerhed omfatter.
2.
3.
Det er ikke nødvendigt at anføre den forrang, som er indrømmet forsikringskrav i
henhold til artikel 10 286.
2001/17/EF art. 17 (tilpasset)
Artikel 294
Sprog og form
1.
Underretningen i den i artikel 15 292, stk. 1, omhandlede meddelelse skal finde sted
på det eller et af de officielle sprog i hjemlandet.
Til dette formål benyttes en formular
⌦
med en af følgende overskrifter
⌫
på alle
Den Europæiske Unions officielle sprog: med overskriften
a)
"Opfordring til anmeldelse af fordringer. Angivne frister skal overholdes"
DA
273
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0274.png
b)
eller, når der efter hjemlandets lovgivning skal indgives bemærkninger til
fordringerne, "Opfordring til at indgive bemærkninger til en fordring. Angivne
frister skal overholdes".
Hvis en kendt kreditor har et forsikringskrav, skal underretningen i den i artikel 15
292, stk. 1, omhandlede meddelelse dog gives på det eller et af de officielle sprog i
den medlemsstat, hvor kreditor har sin sædvanlige bopæl, sit hjemsted eller sit
vedtægtsmæssige hjemsted
⌦
hovedsæde
⌫
.
2.
Kreditorer med sædvanlig bopæl, hjemsted eller vedtægtsmæssigt hjemsted
⌦
hovedsæde
⌫
i en anden medlemsstat end hjemlandet, kan anmelde deres
fordringer eller indgive deres bemærkninger til fordringerne på det eller et af de
officielle sprog i denne medlemsstat.
I så fald skal dog henholdsvis anmeldelsen af fordringen eller indgivelsen af
bemærkninger til fordringen være forsynet med overskriften "Anmeldelse af
fordring" eller "Indgivelse af bemærkninger til en fordring" på det eller et af de
officielle sprog i hjemlandet.
2001/17/EF art. 18 (tilpasset)
Artikel 295
Regelmæssig underretning af kreditorer
1.
2.
Likvidatorerne underretter regelmæssigt og i en passende form kreditorerne om
navnlig likvidationens forløb.
Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder kan anmode hjemlandets tilsynsmyndigheder
om at blive underrettet om likvidationens forløb.
2001/17/EF art. 19 (tilpasset)
AFSNIT KAPITEL IV - FÆLLES BESTEMMELSER FOR
SANERINGSFORANSTALTNINGER OG LIKVIDATIONER
Artikel 296
Virkninger for visse aftaler og rettigheder
Uanset bestemmelserne i
⌦
Med forbehold af
⌫
artikel 4 280 og 9 285 er afgøres
virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af indledning af en likvidation som følger for
nedenstående aftaler og rettigheder omfattet af følgende regler:
1a)
⌦ved ⌫
arbejdsaftaler og arbejdsforhold afgøres udelukkende efter lovgivningen i
den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse på arbejdsaftalen eller
arbejdsforholdet
⌦
ved
⌫
aftaler, som giver brugs- eller købsret til fast ejendom, afgøres
udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er
beliggende
2b)
DA
274
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0275.png
3c)
⌦ved ⌫
forsikringsselskabets rettigheder til fast ejendom, et skib eller et luftfartøj,
som kræves noteret i et offentligt register, afgøres efter lovgivningen i den
medlemsstat, under hvis myndighed registeret føres.
2001/17/EF art. 20 (tilpasset)
Artikel 297
Tredjepartsmands tinglige rettigheder
1.
Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en
kreditors eller en tredjepartsmands tinglige ret til fysiske eller immaterielle
formuegenstande, løsøre eller fast ejendom - såvel specifikke aktiver som en række
uspecificerede aktiver under ét med varierende sammensætning - som tilhører
forsikringsselskabet, og som på tidspunktet for likvidationens indledning befinder sig
på en anden medlemsstats område.
Rettigheder efter stk. 1 er
⌦
omfatter mindst
⌫
navnlig:
a)
retten til at realisere aktivet eller lade det realisere og til at lade sig fyldestgøre
af provenuet eller udbyttet heraf, navnlig ved pant, herunder pant i fast
ejendom
eneretten til at inddrive en fordring, navnlig en ret sikret ved pant i fordringen
eller ved overdragelse til sikkerhed
retten til at forlange aktivet udleveret og/eller kræve erstatning af enhver, som
besidder eller anvender det mod rettighedshaverens vilje
den tinglige retten til at oppebære afkastet af et aktiv.
2.
b)
c)
d)
3.
⌦
En
⌫
Rretten til at opnå en tinglig rettighed som nævnt i stk. 1
⌦
sidestilles
med en tinglig rettighed, hvis den
⌫
, som er noteret i et offentligt register, og som
kan gøres gældende over for tredjepartmand, er sidestillet med en tinglig rettighed.
Stk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som
omhandlet i artikel 285, stk. 2, litra l) 9, stk. 2, litra l).
2001/17/EF art. 21 (tilpasset)
Artikel 298
Ejendomsforbehold
4.
1.
Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab,
som køber et aktiv, berører ikke en sælgerens rettigheder
⌦
, som bygger
⌫
på
grundlag af et ejendomsforbehold, når genstanden på tidspunktet for behandlingens
indledning befinder sig i en anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er
indledt.
Indledning af saneringsforanstaltninger for eller likvidation af et forsikringsselskab,
som sælger et aktiv, efter levering af aktivet berettiger ikke til ophævelse eller
annullering af salget og forhindrer ikke køberen i at erhverve ejendomsretten til det
2.
DA
275
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0276.png
solgte aktiv, når dette på tidspunktet for behandlingens indledning befinder sig i en
anden medlemsstat end den, hvor behandlingen er indledt.
3.
Denne artikels Sstk. 1 og 2 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller
anfægtelighed som omhandlet i artikel
⌦
285, stk. 2, litra l)
⌫
9, stk. 2, litra l).
2001/17/EF art. 22
Artikel 299
Modregning
1.
Indledning af saneringsforanstaltninger eller af en likvidation berører ikke en
kreditors ret til at kræve sin fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring, når
den lovgivning, der gælder for forsikringsselskabets fordring, tillader en sådan
modregning.
Denne artikels Sstk. 1 udelukker ikke søgsmål om nullitet, omstødelse eller
anfægtelighed som omhandlet i artikel 285, stk. 2, litra l) 9, stk. 2, litra l).
2001/17/EF art. 23 (tilpasset)
Artikel 300
Regulerede markeder
1.
Uanset artikel 20 afgøres v Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller af
indledning af en likvidation for de rettigheder og forpligtelser, som henholdsvis
tilkommer og påhviler deltagerne i et reguleret marked, afgøres udelukkende efter
lovgivningen i den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse på det
pågældende marked
⌦
, jf. dog artikel 297
⌫
.
Denne artikels Sstk. 1 er
⌦
udelukker ikke
⌫
til hinder for et søgsmål vedrørende
om nullitet, omstødelse eller anfægtelighed som omhandlet i artikel 9, stk. 2, litra l),
285, stk. 2, litra l), af betalinger eller transaktioner i henhold til den lovgivning, der
finder anvendelse på det pågældende marked.
2001/17/EF art. 24 (tilpasset)
Artikel 301
Handlinger, som kan skade kreditorerne
Artikel 9, stk. 2, litra l), 285, stk. 2, litra l), finder ikke anvendelse, når den, der har nydt godt
af en handling, som er til skade for alle kreditorerne, kan godtgøre,: a) at denne handling er
undergivet lovgivningen i en anden medlemsstat end hjemlandet, og b) at denne lovgivning i
det pågældende tilfælde ikke åbner nogen mulighed for at anfægte denne handling.
2.
2.
DA
276
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0277.png
2001/17/EF art. 25 (tilpasset)
Artikel 302
Beskyttelse af erhvervende tredjepartmand
⌦Følgende
lovgivning finder anvendelse,
⌫
når Hvis et forsikringsselskab ved en
retshandel indgået efter vedtagelsen af en saneringsforanstaltning eller indledningen af en
likvidation mod modydelse afhænder:
1a)
2b)
3c)
fast ejendom
⌦
: lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den faste
ejendom er beliggende
⌫
et skib eller et luftfartøj, som kræves noteret i et offentligt register, eller
⌦
:
lovgivningen i den medlemsstat, under hvis myndighed registret føres
⌫
værdipapirer eller andre papirer, hvis eksistens eller overførsel forudsætter notering i
et register eller på en konto, der er reguleret ved lov, eller som er placeret i en
værdipapircentral, der er reguleret af en medlemsstats lovgivning
⌦
: lovgivningen i
den medlemsstat, under hvis myndighed registret, kontoen eller værdipapircentralen
føres eller administreres
⌫
.
afgøres retshandelens gyldighed efter lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område den
faste ejendom er beliggende, eller under hvis myndighed registeret, kontoen eller
værdipapircentralen føres eller administreres.
2001/17/EF art. 26
Artikel 303
Verserende retssager
Virkningerne af en saneringsforanstaltning eller en likvidation for en verserende retssag om et
aktiv eller en rettighed i massen, afgøres udelukkende efter lovgivningen i den medlemsstat,
hvor retssagen verserer.
2001/17/EF art. 27 (tilpasset)
Artikel 304
Administratorer og likvidatorer
1.
Udpegelsen af en administrator eller likvidator godtgøres ved en bekræftet genpart af
den afgørelse, hvorved den pågældende er udpeget, eller ved enhver anden attest
udstedt af hjemlandets kompetente myndigheder.
⌦Den
medlemsstat, på hvis område administratoren eller likvidatoren ønsker at
handle, kan forlange
⌫
Der kan kræves en oversættelse til det eller et af de officielle
sprog i den
⌦
pågældende
⌫
medlemsstat, på hvis område administrator eller
likvidator ønsker at handle. Der kræves ingen legalisering
⌦
stilles ikke krav om en
formel bekræftelse af denne oversættelse
⌫
eller andreen lignende formaliteter.
DA
277
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0278.png
2.
Administratorer og likvidatorer kan på samtlige medlemsstaters område udøve alle
de beføjelser, de kan udøve på hjemlandets område.
Desuden kan der efter hjemlandetsnes lovgivning udpeges personer til at bistå eller
eventuelt
repræsentere
administratorerne
og
likvidatorerne
under
saneringsforanstaltningen eller likvidationen, især i værtslandene og specielt med
henblik på at afhjælpe de vanskeligheder, som kreditorer måtte støde på i
⌦
disse
⌫
værtslandene.
3.
Ved udøvelsen af sine deres beføjelser i henhold til hjemlandets lovgivning skal
administratorer eller likvidatorer overholde lovgivningen i de medlemsstater, på hvis
område han de ønsker at handle, især for så vidt angår bestemmelserne om
realiseringation af formuegenstande og underretning af ansatte.
Disse beføjelser omfatter ikke anvendelse af tvangsmidler eller retten til at afgøre
voldgiftsspørgsmål eller bilægge tvister.
2001/17/EF art. 28 (tilpasset)
Artikel 305
Notering i offentligt register
1.
Administrator, likvidator eller enhver anden myndighed eller person med den
behørige bemyndigelse i hjemlandet kan anmode om at få en saneringsforanstaltning
eller afgørelsen om indledning af en likvidation noteret i tingbogen, handelsregisteret
og ethvert andet
⌦
relevant
⌫
offentligt register, som føres i de øvrige
medlemsstater.
Hvis en medlemsstat foreskriver obligatorisk notering, træffer den i første afsnit
omhandlede myndighed eller person de nødvendige foranstaltninger til, at
tinglysningen eller registreringen kan finder sted.
2.
Omkostningerne i forbindelse med notering betragtes som procedureomkostninger.
2001/17/EF art. 29 (tilpasset)
Artikel 306
Tavshedspligt
Alle, som modtager eller giver oplysninger som led i de i underretnings- eller
høringsproceduren efter artikel 5 281, 8 284 og 30 307 fastlagte procedurer, er underlagt
tavshedspligt på samme måde, som fastlagt i artikel 62-67 16 i direktiv 92/49/EØF og artikel
15 i direktiv 92/96/EØF, dog med undtagelse af de retslige myndigheder, som er omfattet af
de gældende nationale bestemmelser.
DA
278
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0279.png
2001/17/EF art. 30 (tilpasset)
Artikel 307
⌦
Behandling af
⌫
Ffilialer af tredjelandsforsikringsselskaber i tredjelande
2. Når et forsikringsselskab med vedtægtsmæssigt hjemsted
⌦
hovedsæde
⌫
uden for
Fællesskabet har filialer i mere end én medlemsstat, skal behandles hver filial behandles
uafhængigt individuelt med hensyn til anvendelsen af dette direktiv afsnit.
De kompetente myndigheder og tilsynsmyndighederne i disse medlemsstater bestræber sig på
at samordne deres aktioner.
Alle administratorer og likvidatorer bestræber sig ligeledes på at samordne deres aktioner.
88/357/EØF
Artikel 6
For så vidt angår anvendelsen af artikel 15, stk. 2, første afsnit, og artikel 24 i første direktiv
skal medlemsstaterne overholde kongruensreglerne i bilag 1 til nærværende direktiv.
92/49/EØF
Artikel 36
Enhver ændring, som selskabet agter at foretage i de i artikel 14 omhandlede oplysninger,
underkastes fremgangsmåden i artikel 14 og 16.
88/357/EØF
Artikel 26
1. De risici, der vil kunne dækkes gennem coassurancevirksomhed inden for Fællesskabet
efter direktiv 78/473/EØF, er de i første direktivs artikel 5, litra d), definerede.
2. Nærværende direktivs bestemmelser vedrørende de i første direktivs artikel 5, litra d),
definerede risici finder anvendelse på den ledende assurandør.
DA
279
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0280.png
2002/83/EF art. 61 (tilpasset)
nyt
AFSNIT V -
⌦
ANDRE BESTEMMELSER
⌫
Artikel 308
Bevis for
⌦
egnethed og
⌫
hæderlighed
1.
Såfremt en medlemsstat af sine statsborgere kræver bevis for
, at de opfylder
kravene i artikel 42,
hæderlighed og bevis for, at de ikke tidligere har været
erklæret konkurs, eller blot et af disse to beviser, skal denne
⌦
medlems
⌫
stat
som tilstrækkeligt bevis for angående statsborgere fra de øvrige medlemsstater
godkende fremlæggelse af en udskrift af strafferegistret, eller i mangel heraf, et
tilsvarende dokument, udstedt af en kompetent retslig eller administrativ myndighed
i den medlemsstat, der er hjemland eller seneste opholdsland, og hvoraf det fremgår,
at disse krav er opfyldt.
Såfremt det i stk. 1 omhandlede dokument ikke udstedes i den medlemsstat, der er
hjemland eller seneste opholdsland, kan det erstattes af en erklæring under ed —
eller i
⌦
medlems
⌫
stater, hvor en sådan edsaflæggelse ikke finder sted, af en
højtidelig erklæring — der afgives af den pågældende
⌦
udenlandske
statsborger
⌫
for en kompetent retslig eller administrativ myndighed, eller i givet
fald for en notar i den medlemsstat, der er hjemlandet eller
⌦
den medlemsstat, som
den udenlandske statsborger kommer fra
⌫seneste
opholdsland,.
og som Denne myndighed afgiver en attestation til bekræftelse af denne
edsaflæggelse eller højtidelige erklæring.
⌦
Den i første afsnit nævnte
⌫
Eerklæringen om, at der ikke foreligger eller har
foreligget konkurs, kan ligeledes afgives for en kompetent erhvervsorganisation i
⌦
den pågældende medlemsstat
⌫
samme land.
3.
4.
De i henhold til stk. 1 og 2 udstedte
⌦
omhandlede
⌫
dokumenter må ved deres
forelæggelse ikke være ældre end tre måneder.
Medlemsstaterne udpeger de myndigheder og organer, der er kompetente med
hensyn til udstedelse af de i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter, og underretter
straks de øvrige medlemsstater og Kommissionen herom.
Ligeledes underretter hver medlemsstat de øvrige medlemsstater og Kommissionen
om de myndigheder og organer, for hvilke de i denne artikel stk. 1 og 2 nævnte
dokumenter skal forelægges til støtte for ansøgningen om tilladelse til på denne
medlemsstats område at måtte udøve de i artikel 2 nævnte former for virksomhed.
2.
DA
280
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0281.png
2005/68/EF art. 53 (tilpasset)
Artikel 309
Ret til domstolsprøvelse
Medlemsstaterne påser, at alle afgørelser, der træffes over for et
⌦
forsikrings- eller
⌫
genforsikringsselskab i henhold til de love og administrative bestemmelser, der vedtages til
gennemførelse af dette direktiv, kan gøres til genstand for domstolsprøvelse.
2002/83/EF art. 62
Artikel 310
Samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen
2005/68/EF art. 54 (tilpasset)
1.
Medlemsstaterne samarbejder med hinanden med henblik på at lette tilsynet med
⌦
forsikrings- og
⌫
genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet og anvendelsen af
dette direktiv.
Kommissionen og medlemsstaternes kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndigheder
arbejder snævert sammen med henblik på at lette tilsynet med
⌦
forsikrings- og
⌫
genforsikringsvirksomhed i Fællesskabet og undersøge de vanskeligheder, der måtte
opstå ved anvendelsen af dette direktiv.
2002/83/EF art. 62 (tilpasset)
3.
Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om væsentlige problemer i
forbindelse med anvendelsen af dette direktiv, især de problemer, der opstår, dersom
en medlemsstat konstaterer en usædvanlig overførsel af de af dette direktiv omfattede
forsikringsaktiviteter fra selskaber, der er etableret på dens område, til filialer og
agenturer, der er beliggende lige på den anden side af dens grænser.
Kommissionen og de kompetente
⌦
tilsyns
⌫
myndighederne i de pågældende
medlemsstater gennemgår disse problemer så hurtigt som muligt for at finde en
hensigtsmæssig løsning.
I givet fald forelægger Kommissionen Rådet passende forslag.
88/357/EF art. 30 (tilpasset)
Artikel 311
2.
⌦
Euro
⌫
Hver gang der i dette direktiv henvises til euroen ECU'en, er den modværdi i national valuta,
som skal tages i betragtning fra den 31. december hvert år, modværdien på den sidste dag i
DA
281
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0282.png
oktober samme år, på hvilken der foreligger modværdier af euro ECU i alle Fællesskabets
valutaer.
Artikel 2 i direktiv 76/580/EØF
85
gælder kun for artikel 3, 16 og 17 i første direktiv.
2002/83/EF art. 68 (tilpasset)
Artikel 312
Revision af beløb udtrykt i euro
1. Inden den 15. marts 1985 forelægger Kommissionen Rådet en beretning omhandlende den
indflydelse, som de i dette direktiv fastsatte finansielle krav har haft på situationen på
forsikringsmarkedet i medlemsstaterne.
21.
Rådet foretager på forslag fra Kommissionen
⌦
For så vidt angår livsforsikring
forelægger Kommissionen hvert andet år efter dette direktivs ikrafttræden Europa-
Parlamentet og Rådet
⌫
hvert andet år en gennemgang og i givet fald en revision af
de beløb, der i dette direktiv er anført i euro, idet det tager
⌦
som tager
⌫
hensyn
til udviklingen i den økonomiske og monetære situation inden for Fællesskabet
⌦
,
om nødvendigt ledsaget af de nødvendige forslag
⌫
.
88/357/EF art. 31 (tilpasset)
2.
⌦For
så vidt angår skadesforsikring forelægger Kommissionen hvert femte år efter
dette direktivs ikrafttræden Europa-Parlamentet og Rådet
⌫
Rådet foretager på
forslag af Kommissionen hvert femte år en undersøgelse og i givet fald en revision af
samtlige
⌦
de
⌫
beløb, der i dette direktiv er udtrykt i euro ECU, under
hensyntagen som tager hensyn til udviklingen i den økonomiske og monetære
situation i Fællesskabet
⌦
, om nødvendigt ledsaget af de nødvendige forslag
⌫
.
2002/83/EF (tilpasset)
Artikel 63
Rapport om udviklingen af markedet for fri udveksling af tjenesteydelser
Kommissionen forelægger med regelmæssige mellemrum og første gang den 20. november
1995 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om udviklingen på markedet for
forsikringsvirksomhed, der udøves i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
88/357/EF (tilpasset)
Artikel 29
Kommissionen forelægger med regelmæssige mellemrum og første gang den 1. juli 1993
Rådet en rapport om udviklingen på forsikringsmarkedet i henhold til reglerne om fri
udveksling af tjenesteydelser.
85
EFT L 189 af 13.9.1976, s. 13.
DA
282
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0283.png
2005/1/EF art. 7, stk. 2
(tilpasset)
5. Senest den 1. januar 2006 fremlægger Kommissionen en rapport om anvendelsen af dette
direktiv og i givet fald om behovet for yderligere harmonisering.
2002/83/EF art. 65
Artikel 313
Udvalgsprocedure
2005/1/EF art. 8, stk. 3, og
2005/68/EF art. 55
1.
Kommissionen bistås af Det Europæiske Udvalg for Forsikring og
Arbejdsmarkedsrelaterede Pensioner, som er nedsat ved Kommissionens afgørelse
2004/9/EF
86
.
nyt
2.
Når der henvises til dette stykke, finder den i artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF
omhandlede forskriftsprocedure anvendelse, jf. afgørelsens artikel 8.
2002/83/EF art. 65 og
2005/68/EF art. 55 (tilpasset)
nyt
3.
Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7
afgørelse 1999/468/EF, jf. afgørelsens artikel 8.
5a, stk. 1-4,
i
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
3. Komitéen vedtager sin egen forretningsorden.
2002/83/EF (tilpasset)
Artikel 64
Tekniske tilpasninger
Følgende tekniske tilpasninger, der skal foretages i dette direktiv, vedtages efter proceduren i
artikel 65, stk. 2:
– udvidelse af artikel 6, stk. 1, litra a), til også at omfatte andre retlige former
86
EUT L 3 af 7.1.2004, s. 34.
DA
283
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0284.png
– ændringer af listen i bilag I; tilpasning af listens terminologi for derved at tage hensyn til
udviklingen på forsikringsmarkederne
– præcisering af de i artikel 27 opregnede komponenter, der indgår i solvensmargenen, for
derved at tage hensyn til udviklingen af nye finansielle instrumenter
– ændring af størrelsen af den i artikel 29, stk. 2, omhandlede minimumsgarantifond for
derved at tage hensyn til den økonomiske og finansielle udvikling
– ændring af den liste over aktiver, der kan medgå til dækning af forsikringsmæssige
hensættelser, som er fastlagt i artikel 23, og af de regler for risikospredning, som er fastsat
i artikel 24, for derved at tage hensyn til udviklingen af nye finansielle instrumenter
– ændring af lempelserne i kongruensreglerne i bilag II for derved at tage hensyn til
udviklingen af nye instrumenter til dækning af valutakursrisici eller til fremskridtene hen
imod Den Økonomiske og Monetære Union
– præcisering af definitionerne med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af nærværende
direktiv i hele Fællesskabet
– de nødvendige tekniske tilpasninger af reglerne for fastsættelse af maksimumsrentesatserne
i henhold til artikel 20, navnlig for derved at tage hensyn til fremskridtene hen imod Den
Økonomiske og Monetære Union.
2005/68/EF art. 56 (tilpasset)
Følgende foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv vedtages efter proceduren i
artikel 55, stk. 2:
a) udvidelse af de i bilag I anførte retlige former
b) præcisering af de i artikel 36 opregnede elementer, der indgår i solvensmargenen,
for at tage hensyn til udviklingen af nye finansielle instrumenter
c) forhøjelse med op til 50 % af de præmier og erstatningsudgifter, der ligger til
grund for beregningen af den obligatoriske solvensmargen, jf. artikel 37, stk. 3 og 4,
inden for andre forsikringsklasser end forsikringsklasserne 11, 12 og 13, der er anført
i punkt A i bilaget til direktiv 73/239/EØF, for specifikke genforsikringsaktiviteter
eller kontrakttyper for at tage højde for disse aktiviteters eller kontrakters særlige
karakter
d) ændring af størrelsen af den i artikel 40, stk. 2, omhandlede minimumsgarantifond
for at tage hensyn til den økonomiske og finansielle udvikling
e) præcisering af definitionerne i artikel 2 for at sikre ensartet gennemførelse af
direktivet i hele Fællesskabet.
DA
284
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0285.png
2002/83/EF art. 60 (tilpasset)
AFSNIT VII - - OVERGANGSBESTEMMELSER OG ANDRE
⌦
AFSLUTTENDE
⌫
BESTEMMELSER
⌦
KAPITEL I – OVERGANGSBESTEMMELSER
⌫
⌦
A
FDELING
1 - F
ORSIKRING
⌫
Artikel 314
Undtagelser og ophævelse af restriktive foranstaltninger
73/239/EF art. 30 (tilpasset)
1. Medlemsstaterne indrømmer de i afsnit II omhandlede virksomheder, som ved
ikrafttrædelsen af foranstaltningerne til gennemførelse af dette direktiv omfatter en eller flere
af de i artikel 1 omhandlede klasser på deres område, en frist på fem år fra meddelelsen af
dette direktiv til af efterkomme betingelserne i artiklerne 16 og 17.
21.
Desuden kan mMedlemsstaterne kan:
a) indrømme de i stk. 1 omhandlede virksomheder, som ved udløbet af fristen på fem
år endnu ikke har tilvejebragt solvensmarginen fuldtud, en yderligere frist på højst to
år, på betingelse af, at disse virksomheder i overensstemmelse med artikel 20 har
forelagt de foranstaltninger, som de har til hensigt at træffe for at nå denne margin, til
tilsynsmyndighedernes godkendelse;
b) fritage
⌦
skadesforsikringsselskaber, som den 31. januar 1975 ikke opfyldte
kravene i artikel 16 og 17 i direktiv 73/239/EØF, og
⌫
de i stk. 1 omhandlede
virksomheder, som
⌦
den 31. juli 1978
⌫
ved udløbet af fristen på fem år endnu
ikke har
⌦
havde
⌫
nået en årlig indbetaling af præmier eller bidrag på det
seksdobbelte af den i artikel 17, stk. 2,
⌦
i direktiv 73/239/EØF
⌫
nævnte
minimumsgarantifond, for forpligtelsen til at oprette denne fond før udgangen af det
regnskabsår, i hvilket præmierne eller bidragene udgør det seksdobbelte af denne
garantifond. På grundlag af resultaterne af den i artikel 33 310, stk. 2, nævnte
undersøgelse beslutter Rådet med enstemmighed på forslag af Kommissionen,
hvornår medlemsstaterne skal ophæve denne fritagelse.
3.
De virksomheder, der ønsker at udvide deres virksomhed i henhold til artikel 8, stk.
2, eller artikel 10, kan kun gøre dette, såfremt de omgående efterkommer reglerne i
dette direktiv. De i stk. 2, litra b), omhandlede virksomheder, som inden for det
nationale område udvider deres virksomhed til andre klasser eller til andre dele af
dette område, kan dog inden for en frist på ti år fra meddelelsen af dette direktiv
fritages for forpligtelsen til at oprette den i artikel 17, stk. 2, nævnte
minimumsgarantifond.
De virksomheder, der har en anden form end de i artikel 8 anførte, kan endnu i tre år
efter meddelelsen af dette direktiv fortsætte udøvelsen af deres nuværende
virksomhed under den juridiske form, de havde ved meddelelsen af dette direktiv.
42.
DA
285
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0286.png
⌦Skadesforsikringsselskaber ⌫
De virksomheder, der er oprettet i Det Forenede
Kongerige "by Royal Charter" eller "by private Act" eller "by special Public Act",
kan fortsætte deres virksomhed i denres nuværende form
⌦
, hvori de var oprettet
den 31. juli 1973
⌫
uden tidsbegrænsning.
De virksomheder, der i Belgien i overensstemmelse med deres formål yder
prioritetslån ved intervention eller udfører opsparingsdispositioner i
overensstemmelse med de i artikel 15, nr. 4, i bestemmelserne vedrørende tilsyn med
private sparekasser, samordnet ved arrêté royal af 23. juni 1967, kan fortsætte disse
former for virksomhed i tre år fra meddelelsen af dette direktiv.
De pågældende medlemsstater opstiller listen over disse virksomheder og meddeler
den til de øvrige medlemsstater og til Kommissionen.
2002/83/EF art. 60 (tilpasset)
1.
⌦Livsforsikrings ⌫
Sselskaber, der er oprettet i Det Forenede Kongerige "by
Royal Charter" eller "by private Act" eller "by special Public Act", kan fortsætte
deres virksomhed i den juridiske form, hvori de var oprettet den 15. marts 1979 uden
tidsbegrænsning.
Det Forenede Kongerige opstiller en liste over disse
⌦
de i første og andet afsnit
omhandlede
⌫
selskaber og meddeler den til de øvrige medlemsstater og til
Kommissionen.
23.
Selskaber, der er registreret i Det Forende Kongerige under "the Friendly Societies
Acts", kan fortsætte med at drive livsforsikrings- og opsparingsvirksomhed, som de i
overensstemmelse med deres formål udøvede den 15. marts 1979.
73/239/EØF art. 30, stk. 5
(tilpasset)
54.
Efter anmodning fra de
⌦
skadesforsikringsselskaber
⌫
virksomheder, der
opfylder forpligtelserne i afsnit I, kapitel VI, afdeling 2, 4 og 5 artiklerne 15, 16 og
17, ophæver medlemsstaterne de restriktive foranstaltninger såsom pantehæftelser,
deponering eller sikkerhedsstillelse, der er gennemført i medfør af nugældende
bestemmelser.
2002/83/EF art. 66 (tilpasset)
Artikel 315
Rettigheder erhvervet af eksisterende filialer og forsikringsselskaber
1.
Filialer, der inden den 1. juli 1994 har påbegyndt deres virksomhed efter de i
filialmedlemsstaten gældende bestemmelser, anses for at have fulgt fremgangsmåden
i artikel 142 og 143 40, stk. 1 til 5.
Fra denne dato er de omfattet af artikel 13, 20, 37, 39 og 46.
2.
Artikel 41 144 og 42 145 berører ikke de velerhvervede rettigheder, som tilkommer
et forsikringsselskab, der inden den 1. juli 1994 har udøvet virksomhed i henhold til
reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.
DA
286
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0287.png
73/239/EF (tilpasset)
Artikel 31
Medlemsstaterne indrømmer de i afsnit III omhandlede agenturer eller filialer, som ved
ikrafttrædelsen af foranstaltningerne til gennemførelse af dette direktiv omfatter én eller flere
af de i artikel 1 omhandlede klasser og ikke udvider deres virksomhed i henhold til artikel 10,
stk. 2, en frist på højst fem år fra meddelelsen af dette direktiv til at efterkomme betingelserne
i artikel 25.
Artikel 32
I en periode, der udløber ved iværksættelsen af en aftale, som i overensstemmelse med artikel
29 er indgået med et tredjeland, og senest ved udløbet af en frist på fire år efter meddelsen af
dette direktiv, kan hver medlemsstat til fordel for dette lands virksomheder, der er etableret på
dets område, opretholde den ordning, som fandt anvendelse den 1. januar 1973, hvad angår de
tekniske reservers kongruens og lokalisering på betingelse af, at de øvrige medlemsstater og
Kommissionen underrettes herom, og at de grænser for lempelser, der gælder i medfør af
artikel 15, stk. 2, til fordel for de af medlemsstaternes virksomheder, som er etableret på dens
område, ikke overskrides.
73/239/EF (tilpasset)
Artikel 34
1. Kommissionen forelægger for Rådet inden for en frist af seks år efter meddelelsen af dette
direktiv en beretning om den indflydelse, som de i dette direktiv fastsatte finansielle krav har
haft på situationen inden for forsikringsmarkedet i medlemsstaterne.
2. Om fornødent forelægger Kommissionen for Rådet foreløbige beretninger inden udgangen
af den i artikel 30 stk. 1, fastsatte overgangsperiode.
92/49/EF (tilpasset)
Artikel 51
Følgende tekniske tilpasninger, der skal foretages i direktiv 73/239/EØF og 88/357/EØF samt
i nærværende direktiv, vedtages efter fremgangsmåden i direktiv 91/675/EØF:
– udvidelse af artikel 8, stk. 1, litra a), i direktiv 73/239/EØF til også at omfatte andre retlige
former
– ændringer af listen i bilaget til direktiv 73/239/EØF; tilpasning af listens terminologi, for
derved at tage hensyn til udviklingen på forsikringsmarkederne
– præcisering af de i artikel 16, stk. 1, i direktiv 73/239/EØF opregnede komponenter, der
indgår i solvensmargenen, for derved at tage hensyn til udviklingen af nye finansielle
instrumenter
DA
287
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0288.png
– ændring af størrelsen af den i artikel 17, stk. 2, i direktiv 73/239/EØF omhandlede
minimumsgarantifond for derved at tage hensyn til den økonomiske og finansielle
udvikling
– ændring af den liste over aktiver, der kan medgå til dækning af forsikringsmæssige
hensættelser, som er fastlagt i artikel 21 i nærværende direktiv, og af de regler for
risikospredning, som er fastsat i artikel 22 i nærværende direktiv, for derved at tage hensyn
til udviklingen af nye finansielle instrumenter
– ændring af lempelserne i kongruensreglerne i bilag 1 til direktiv 88/357/EØF, for derved at
tage hensyn til udviklingen af nye instrumenter til dækning af valutakursrisici eller til
fremskridtene hen imod Den Økonomiske og Monetære Union
– præcisering af definitionerne med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af direktiv
73/239/EØF og 88/357/EØF samt nærværende direktiv i hele Fællesskabet.
Artikel 52
1. Filialer, der inden ikrafttrædelsen af gennemførelsesbestemmelserne til nærværende
direktiv har påbegyndt deres virksomhed efter de i værtslandet gældende bestemmelser, anses
for at have fulgt fremgangsmåden i artikel 10, stk. 1 til 5, i direktiv 73/239/EØF. Fra nævnte
ikrafttrædelsesdato er de omfattet af artikel 15, 19, 20 og 22 i direktiv 73/239/EØF samt
artikel 40 i nærværende direktiv.
2. Artikel 34 og 35 berører ikke de velerhvervede rettigheder, som tilkommer et
forsikringsselskab, der inden ikrafttrædelsen af gennemførelsesbestemmelserne til
nærværende direktiv har udøvet virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af
tjenesteydelser.
2002/83/EF art. 71
Artikel 71
Overgangsperioder for artikel 3, stk. 6, artikel 27, 28, 29, 30 og 38
1. Medlemsstaterne kan indrømme de forsikringsselskaber, som den 20. marts 2002 udøver
virksomhed på deres område inden for en eller flere af de klasser, der er nævnt i bilag I, en
frist på fem år fra 20. marts 2002 til at efterkomme kravene i artikel 3, stk. 6, artikel 27, 28,
29, 30 og 38.
2. Medlemsstaterne kan indrømme de i stk. 1 omhandlede selskaber, som ved udløbet af
fristen på fem år endnu ikke har tilvejebragt den obligatoriske solvensmargen fuldt ud, en
yderligere frist på højst to år på betingelse af, at disse selskaber i overensstemmelse med
artikel 37 har forelagt de foranstaltninger, som de har til hensigt at træffe for at nå denne
margen, for tilsynsmyndighederne til godkendelse.
DA
288
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0289.png
2005/68/EF art. 63 (tilpasset)
⌦
A
FDELING
2 - G
ENFORSIKRING
⌫
Artikel 316
Overgangsperiode for artikel 57, stk. 3, og artikel 60, nr. 6, i direktiv 2005/68/EF
En medlemsstat kan udsætte gennemførelsen af bestemmelserne i artikel 57, nr. 3, i dette
direktiv 2005/68/EF om ændring af artikel 15, stk. 3, i direktiv 73/239/EØF og af
bestemmelsen i artikel 60, nr. 6, i dette direktiv 2005/68/EF indtil den 10. december 2008.
2005/68/EF art. 61 (tilpasset)
nyt
Artikel 317
Rettigheder erhvervet af eksisterende genforsikringsselskaber
1.
Genforsikringsselskaber, som er omfattet af dette direktiv, og som i
overensstemmelse med bestemmelserne i den medlemsstat, hvor de har hjemsted, har
opnået tilladelse til at udøve genforsikringsvirksomhed inden 10. december 2005,
anses for at have opnået tilladelse i overensstemmelse med artikel 3 14.
De er dog underlagt bestemmelserne i dette direktiv vedrørende udøvelse af
genforsikringsvirksomhed og kravene i artikel 6, litra a), c) og d) 18, stk. 1, litra b)
og d) til g), artikel 7, 8 og 12 19, 20 og 24 og samt afsnit I, kapitel VI, afdeling 2, 3
og 4, artikel 32 til 41 fra den 10. december 2007.
2.
Medlemsstaterne kan dog indrømme de i denne artikels stk. 1 omhandlede
genforsikringsselskaber, jf. stk. 1, pr. der den 10. december 2005 ikke opfylder
opfyldte bestemmelserne i artikel 6, litra a), artikel 7 og 8 18, stk. 1, litra b), artikel
19 og 20 samt afsnit I, kapitel VI, afdeling 2, 3 og 4 artikel 32-40, en periode indtil
den 10. december 2008 til at opfylde sådanne krav.
nyt
KAPITEL II – AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 318
Gennemførelse
1.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft
for at efterkomme artikel 1, 2, 4, 6-10, 13-15, 17, 18, 23, 26-31, 34-55, 65, 66, 69,
70, 72, 73-136, 138-143, 145, 149, 152, 159-164, 169, 170, 183, 197, 199, 204, 217-
277, 289, 308, 313, 318-321 samt bilag III og IV senest den 31. oktober 2012. De
tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel,
som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.
DA
289
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0290.png
Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller
skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også omfatte en
erklæring om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til de
direktiver, der ophæves ved dette direktiv, skal anses som henvisninger til dette
direktiv. De nærmere regler for henvisningen og formuleringen af erklæringen
fastsættes af medlemsstaterne.
2.
Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som
de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 319
Ophævelse
1.
Direktiv 73/239/EØF, 78/473/EØF, 88/357/EØF, 92/49/EØF, 98/78/EF, 2001/17/EF,
2002/83/EF og 2005/68/EF, som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag VI,
del A, ophæves med virkning fra dagen efter datoen i artikel 318, stk. 1, dog uden at
medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag VI, del B, anførte frister for
gennemførelse og anvendelse af direktiverne berøres heraf.
Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til dette direktiv
og læses i overensstemmelse med den i bilag VI anførte sammenligningstabel.
2.
Direktiv 64/225/EØF, 73/240/EØF, 76/580/EØF, 84/641/EØF og 87/344/EØF, som
ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag VI, del A, ophæves med virkning fra
dagen efter datoen i artikel 318, stk. 1, dog uden at medlemsstaternes forpligtelser
med hensyn til de i bilag VI, del B, anførte frister for gennemførelse og anvendelse
af direktiverne berøres heraf.
Artikel 320
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
Artikel 3, 5, 11, 12, 16, 19-22, 24, 25, 32, 33, 56-64, 67, 68, 71, 137, 144, 146-148, 150, 151,
153-158, 165-168, 171-182, 184-196, 198, 200-203, 205-216, 278-288, 290-307, 309-312 og
314-317 samt bilag I-III og V finder anvendelse fra 1. november 2012.
Artikel 321
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
DA
290
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0291.png
73/239/EØF (tilpasset)
BILAG I
⌦
S
KADESFORSIKRINGSKLASSER
⌫
A.
1.
–
–
–
–
2.
–
–
–
3.
–
–
4.
5.
6.
–
–
–
7.
8.
K
LASSIFIKATION AF RISICI VED HJÆLP AF FORSIKRINGSKLASSER
Ulykker (herunder arbejdsulykker og erhvervssygdomme):
fastsatte ydelser
skadeserstatninger
kombinationer
passagerers tilskadekomst.
Sygdom:
fastsatte ydelser
skadeserstatninger
kombinationer.
Kaskoforsikring for landkøretøjer (bortset fra jernbaners rullende materiel)
motordrevne landkøretøjer
ikke-motordrevne landkøretøjer.
Kaskoforsikring for jernbanekøretøjer
Kaskoforsikring for luftfartøjer
Kaskoforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder
flodfartøjer
indsøfartøjer
havfartøjer.
Godstransport (herunder varer, bagage og alt andet gods)
Brand og naturkræfter
Alle skader på:
Alle skader på jernbanekøretøjer.
Alle skader på luftfartøjer.
Alle skader på:
Alle skader på transporterede varer eller bagage, uanset arten af transportmidlet.
Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når de er
forårsaget af:
–
–
–
brand
eksplosion
storm
DA
291
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0292.png
–
–
–
9.
naturkræfter bortset fra storm
kerneenergi
jordskred.
Andre skader på ejendom
Alle skader på ejendom (bortset fra ejendom omfattet af klasserne 3, 4, 5, 6 og 7), når disse
skader skyldes hagl eller frost samt årsager af enhver art, f.eks. tyveri, undtagen dem, der er
anført under nr. 8.
10.
Ansvarsforsikring for motordrevne landkøretøjer
Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af motordrevne landkøretøjer (herunder førerens
ansvar).
11.
12.
Ansvarsforsikring for luftfartøjer
Ansvarsforsikring for fartøjer til sejlads på have, indsøer og floder
Ethvert ansvar hidrørende fra brugen af luftfartøjer (herunder førerens ansvar).
Ethvert ansvar hidrørende fra anvendelsen af flod-, indsø- og havfartøjer (herunder førerens
ansvar).
13.
14.
–
–
–
–
–
15.
–
–
16.
–
–
–
–
–
–
–
–
–
Almindelig ansvarsforsikring
Kredit:
almindelig insolvens
eksportkredit
slag salg på afbetaling
hypotekforsikring
landbrugsforsikring.
Kaution:
direkte kaution
indirekte kaution.
Diverse økonomiske tab:
arbejdsløshedsrisici
incassotab (almindeligt)
dårligt vejr
tab af fortjeneste
vedblivende almindelige omkostninger
uforudsete handelsudgifter
tab af salgsværdi
husleje- eller indtægtstab
indirekte handelstab bortset fra de ovenfor nævnte
Ethvert ansvar, der ikke er anført under numrene 10, 11 og 12.
DA
292
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0293.png
–
–
17.
ikke forretningsmæssige økonomiske tab
andre økonomiske tab.
Retshjælpsforsikring
retshjælpsforsikring.
84/641/EØF art. 14
18.
Assistance
Assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under befordring eller under fravær fra
bopælen eller det faste opholdssted.
73/239/EØF (tilpasset)
Risici, der er omfattet af en klasse, kan ikke klassificeres i en anden klasse bortset fra de
tilfælde, der er anført under punkt C.
B.
B
ENÆVNELSE AF DEN TILLADELSE
,
DER GIVES SAMTIDIG FOR FLERE KLASSER
Når tilladelsen
⌦
Følgende navne benyttes om tilladelser, som
⌫
samtidig omfatter
⌦
nedenstående klasser
⌫:
a)
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
klasserne 1 og 2,: gives den under benævnelsen "ulykke og sygdom";
klasserne 1 (fjerde led), 3, 7 og 10,: gives den under benævnelsen
"automobilmotorkøretøjsforsikring";
klasserne 1 (fjerde led), 4, 6, 7 og 12,: gives den under benævnelsen "sø- og
transportforsikring";
klasserne 1 (fjerde led), 5, 7 og 11,: gives den under benævnelsen
"luftfartsforsikring";
klasserne 8 og 9,: gives den under benævnelsen "brand og andre skader på ejendom";
klasserne 10, 11, 12 og 13,: gives den under benævnelsen "ansvarsforsikring";
klasserne 14 og 15,: gives den under benævnelsen "kredit og kaution";
alle klasser,: gives den under den af den pågældende medlemsstat
⌦
medlemsstaterne
⌫valgte
benævnelse, der meddeles de øvrige medlemsstater og
Kommissionen.
C. A
CCESSORISKE RISICI
Den virksomhed, der opnår tilladelse til en principal risiko, som falder under en klasse eller
en gruppe af klasser, kan ligeledes dække de risici, der er omfattet af en anden klasse, uden at
der kræves tilladelse for disse risici, såfremt disse
–
–
–
indgår i den principale risiko,
angår det objekt, der er dækket mod den principale risiko, og
er dækket af den kontrakt, der dækker den principale risiko.
DA
293
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0294.png
87/344/EØF art. 9
De risici, der er omfattet af de under punkt A nævnte klasser 14, 15 og 17, kan dog ikke
betragtes som accessoriske risici til andre klasser.
Den risiko, der er omfattet af klasse 17 (retshjælpsforsikring), kan dog betragtes som
accessorisk risiko til klasse 18, når betingelserne i første afsnit er opfyldt, og når
hovedrisikoen kun vedrører assistance til personer, der kommer i vanskeligheder under rejser
eller fravær fra bopælen eller det faste opholdssted.
Retshjælpsforsikring kan ligeledes betragtes som accessorisk risiko på de i første afsnit
omhandlede betingelser, når den er knyttet til tvister eller risici, som skyldes brug af
søfartøjer, eller som kan henføres til sådan brug.
DA
294
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0295.png
2002/83/EF (tilpasset)
BILAG II
F
ORSIKRINGSKLASSER
⌦
L
IVSFORSIKRINGSKLASSER
⌫
I.
II.
III.
IV.
V.
VI.
VII.
VIII.
IX.
Forsikringsformer
⌦
Livsforsikringsformer
⌫
som omhandlet i artikel 2, stk. 3,
litra a), nr. i), ii) og iii) 1, litra a), b) og c), undtagen de i punkt II og III omhandlede
Forsikring, som kommer til udbetaling ved ægteskab; forsikring, som kommer til
udbetaling ved fødsel
Forsikring, der er tilknyttet investeringsfonds, og som er omhandlet i artikel 2, stk. 3,
litra a), nr. i) og ii), 1, litra a) og b)
"Permanent health insurance" som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra a), nr. iv) 1, litra
d)
Tontinevirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. i) 2, litra a)
Kapitaliseringsvirksomhed som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii) 2, litra b)
Forvaltning af kollektive pensionsmidler som omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr.
iii) og iv) 2, litra c) og d)
De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. iii) 2, litra
e)
De former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3, litra c).
87/343/EØF art. 1, stk. 8, og
bilag
D. M
ETODER TIL BEREGNING AF UDLIGNINGSRESERVEN FOR KREDITFORSIKRINGSKLASSEN
Metode nr. 1
1. Under hensyn til de risici, der er anført i forsikringsklassen under punkt A nr. 14 (i det
følgende benævnt »kreditforsikring«), skal der oprettes en udligningsreserve til dækning af et
eventuelt teknisk tab, som forekommer inden for denne forsikringsklasse ved afslutningen af
regnskabsåret.
2. Indtil reserven udgør 150 % af det højeste årlige beløb i de senere fem regnskabsår for
nettopræmier eller -bidrag, skal der i hvert regnskabsår til reserven overføres et beløb på 75 %
af det eventuelle tekniske overskud fra kreditforsikringsvirksomheder, idet denne overførsel
dog ikke kan overstige 12 % af nettopræmier eller -bidrag.
Metode nr. 2
1. Under hensyn til de risici, der er anført i forsikringsklassen under punkt A, nr. 14, i bilaget
(i det følgende benævnt »kreditforsikring«), skal der oprettes en udligningsreserve til dækning
af et eventuelt teknisk tab, som forekommer inden for denne forsikringsklasse ved
afslutningen af regnskabsåret.
DA
295
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0296.png
2. Udligningsreservens minimumsbeløb skal udgøre 134 % af gennemsnittet af den årlige
indtægt fra præmier eller bidrag i de fem foregående regnskabsår efter fradrag af
overdragelser og tillæg af godkendte genforsikringer.
3. Denne reserve skal i hvert af de efterfølgende regnskabsår tilføres en overførsel på 75 % af
det eventuelle tekniske overskud i denne klasse, indtil reserven er lig med eller højere end det
minimum, der er beregnet i overensstemmelse med stk. 2.
4. Medlemsstaterne kan for beregning af reservens størrelse og/eller størrelsen af den årlige
overførsel fastsætte særlige regler, der resulterer i større beløb end de i dette direktiv fastsatte
minimumsbeløb.
Metode nr. 3
1. For den under punkt A, nr. 14, anførte forsikringsklasse (i det følgende benævnt
»kreditforsikring«) skal der oprettes en udligningsreserve til dækning af en i regnskabsåret
forekommende skadesprocent, der er højere end gennemsnittet i denne forsikringsklasse.
2. Denne udligningsreserve beregnes efter følgende metode:
Alle beregninger vedrører indtægter og udgifter for egen regning.
For hvert regnskabsår skal det beløb, der følger af et skadesforløb under normalen, overføres
til udligningsreserven, indtil reserven når eller igen når op på det beregnede beløb.
Der foreligger et skadesforløb under normalen, såfremt regnskabsårets skadesprocent er
lavere end den gennemsnitlige skadesprocent i referenceperioden. Beløb, der følger af et
skadesforløb under normalen, svarer til differencen mellem disse to procenter multipliceret
med præmieindtægterne i regnskabsåret.
Det beregnede beløb for reserven er lig med det seksdobbelte af standardforskellen mellem
skadesprocenterne i referenceperioden og den gennemsnitlige skadesprocent multipliceret
med præmieindtægterne i regnskabsåret.
Er der i et regnskabsår opstået en skadesexcedent, skal beløbet udredes over
udligningsreserven. Der foreligger en skadesexcedent, såfremt regnskabsårets skadesprocent
er højere end den gennemsnitlige skadesprocent. Størrelsen af skadesexcedenten svarer til
differencen mellem disse to procenter multipliceret med præmieindtægterne i regnskabsåret.
Uanset skadesforløbet skal der i hvert regnskabsår straks tilføres udligningsreserven 3,5 % af
det beregnede beløb, indtil reserven når eller ingen når op på dette beløb.
Referenceperioden skal have en varighed af mindst 15 og højst 30 år. Forsikringsgiveren kan
undlade at oprette en udligningsreserve, såfremt der ikke er konstateret noget
forsikringsteknisk tab i referenceperioden.
Udligningsreservens beregnede beløb og overførsler herfra kan nedsættes, såfremt det af den
gennemsnitlige skadesprocent i referenceperioden tillige med omkostningsprocenten fremgår,
at præmierne omfatter et sikkerhedstillæg.
Metode nr. 4
1. For den under punkt A, nr. 14, anførte forsikringsklasse (i det følgende benævnt
»kreditforsikring«) skal der oprettes en udligningsreserve til dækning af en i regnskabsåret
forekommende skadesprocent, der er højere end gennemsnittet i denne forsikringsklasse.
2. Denne udligningsreserve beregnes efter følgende metode:
Alle beregninger vedrører indtægter og udgifter for egen regning.
DA
296
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0297.png
For hvert regnskabsår skal det beløb, der følger af et skadesforløb under normalen, overføres
til udligningsreserven, indtil reserven når eller igen når op på det maksimale beregnede beløb.
Der foreligger et skadesforløb under normalen, såfremt regnskabsårets skadesprocent er
lavere end den gennemsnitlige skadesprocent i referenceperioden. Beløb, der følger af et
skadesforløb under normalen, svarer til differencen mellem disse to procenter multipliceret
med præmieindtægterne i regnskabsåret.
Det maksimale beregnede beløb for reserven er lig med det seksdobbelte af standardforskellen
mellem skadesprocenten i referenceperioden og den gennemsnitlige skadesprocent
multipliceret med præmieindtægterne i regnskabsåret.
Er der i et regnskabsår opstået en skadesexcedent, skal beløbet udredes over
udligningsreserven, indtil reserven når det minimale beregnede beløb. Der foreligger en
skadesexcedent, såfremt regnskabsårets skadesprocent er højere end den gennemsnitlige
skadesprocent. Størrelsen af skadesexcedenten svarer til differencen mellem disse to procenter
multipliceret med præmieindtægterne i regnskabsåret.
Det minimale beregnede beløb for reserven er lig med det tredobbelte af standardforskellen
mellem skadesprocenten i referenceperioden og den gennemsnitlige skadesprocent
multipliceret med præmieindtægterne i regnskabsåret.
Referenceperioden skal have en varighed af mindst 15 og højst 30 år. Forsikringsgiveren kan
undlade at oprette en udligningsreserve, såfremt der ikke er konstateret noget
forsikringsteknisk tab i referenceperioden.
Begge de beregnede beløb, der indgår i udlingsreserven, og overførsler hertil eller herfra kan
nedsættes, såfremt det af den gennemsnitlige skadesprocent i referenceperioden tillige med
omkostningsprocenten fremgår, at præmierne omfatter et sikkerhedstillæg, og dette
sikkerhedstillæg er over 1 1/2 gang større end skadesprocentens standardafgivelse i
referenceperioden. I så fald multipliceres de nævnte beløb med en kvotient, der svarer til 1 1/2
gang standardafgivelsen divideret med sikkerhedstillægget.
88/357/EØF bilag 1
BILAG 1
KONGRUENSREGLER
Det bestemmes efter følgende regler, i hvilken valuta forsikringsselskabet skal indfri sine
forpligtelser:
1. Hvis forsikringssummen er udtrykt i en bestemt valuta, skal forsikringsselskabet indfri sine
forpligtelser i denne valuta.
2. Hvis forsikringssummen ikke er udtrykt i nogen valuta, skal forsikringsselskabet indfri sine
forpligtelser i valutaen i det land, hvor risikoen består. Forsikringsselskabet kan imidlertid
vælge den valuta, som præmien er udtrykt i, hvis der er en rimelig begrundelse for et sådant
valg.
Dette kan være tilfældet, hvis det allerede ved aftalens indgåelse, forekommer sandsynligt, at
en skade vil blive betalt i præmievalutaen i stedet for i valutaen i det land, hvor risikoen
består.
3. Medlemsstaterne kan give forsikringsselskabet tilladelse til at gå ud fra, at den valuta, hvori
erstatningen skal betales, er den valuta, som selskabet på baggrund af skadesstatistikker vil
anvende, eller, i mangel af sådanne statistikker, valutaen i det land, hvor det er etableret:
DA
297
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0298.png
–
–
for aftaler, der dækker risici i klasse 4, 5, 6, 7, 11, 12 og 13 (kun produktansvar), og
for aftaler, der dækker risici i andre klasser, såfremt erstatningen efter risikoens art
skal betales i en anden valuta end den, som følger af anvendelsen af ovennævnte
fremgangsmåder.
4. Såfremt en skade anmeldes til et forsikringsselskab, og erstatningen skal udbetales i en
bestemt valuta, som ikke er den, som følger af anvendelsen af ovennævnte regler, skal
forsikringsselskabet indfri sine forpligtelser i denne valuta, især når den erstatning, som skal
betales af forsikringsselskabet, er fastsat ved dom eller efter aftale mellem
forsikringsselskabet, og forsikringstageren.
5. Såfremt en skade vurderes i en valuta, som er forsikringsselskabet bekendt på forhånd, men
som ikke er den valuta, der følger af anvendelsen af ovennævnte regler, kan
forsikringsselskabet indfri sine forpligtelser i denne valuta.
6. Medlemsstaterne kan give virksomhederne tilladelse til ikke at dække deres tekniske
reserver med kongruente aktiver, hvis anvendelsen af ovennævnte bestemmelser medfører, at
virksomheden, hvad enten der er tale om hovedsæde eller filial, for at overholde
kongruensprincippet vil være nødt til at have aktiver i en valuta, der højst andrager 7 % af
aktiverne i andre valutaer.
Imidlertid:
a) må dette beløb for så vidt angår kongruens i drakmer, irske pund eller portugisiske
escudos ikke overstige:
–
–
1 mio ECU i en overgangsperiode, der udløber 31. december 1992
2 mio ECU i perioden 1. januar 1993 til 31. december 1998
b) må dette beløb for så vidt angår kongruens i belgiske francs, luxembourgske
francs og pesetas ikke overstige 2 mio ECU i en periode, der udløber 31. december
1996.
Fra udløbet af de i litra a) og b) nævnte overgangsperioder finder den almindelige ordning
anvendelse på disse valutaer, medmindre Rådet træffer anden beslutning.
2002/83/EF bilag II
3.
Medlemsstaterne
kan
fritage
forsikringsselskaber
for
at
anvende
kongruensprincippet, når forpligtelserne skal indfries i et tredjelands valuta, hvis
investeringer i denne valuta er undergivet regulering, hvis valutaen er underkastet
overførselsrestriktioner, eller hvis den af lignende grunde er uhensigtsmæssig til
dækning af forsikringsmæssige hensættelser.
92/49/EØF art. 23
8.
Forsikringsselskaberne kan have ikke-kongruente aktiver til dækning af et beløb på
højst 20 % af deres forpligtelser i en bestemt valuta.
2002/83/EF bilag II
Samtlige aktiver — uanset valuta — skal dog mindst modsvare samtlige
forpligtelser, uanset i hvilken valuta disse er angivet.
DA
298
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0299.png
92/49/EØF art. 23
9.
Hver medlemsstat kan bestemme, at kravet i de foregående bestemmelser om, at
forpligtelser skal dækkes af aktiver udtrykt i en medlemsstats valuta, ligeledes anses
for opfyldt, hvis disse aktiver er udtrykt i ecu.
88/357/EØF
BILAG 2A
TEKNISK DRIFTSREGNSKAB
1. Samlede oppebårne bruttopræmier.
2. Samlede skader.
3. Provision.
4. Teknisk bruttoresultat.
BILAG 2 B
TEKNISK DRIFTSREGNSKAB
1. Samlede bruttopræmier i det forløbne tegningsår.
2. Samlede skader i det forløbne tegningsår (inklusive reserver efter tegningsårets afslutning).
3. Provision.
4. Teknisk bruttoresultat.
2002/83/EF (tilpasset)
BILAG III
Oplysninger til forsikringstageren
Inden der indgås en forsikringsaftale (A) eller under aftalens løbetid (B), skal der forelægges
forsikringstageren følgende skriftlige oplysninger, som skal være klart og præcist formuleret
og affattet på et officielt sprog i den medlemsstat, hvor forpligtelsen består. Oplysningerne
kan dog affattes på et andet sprog, hvis forsikringstageren anmoder derom, og det er tilladt i
henhold til medlemsstatens lovgivning, eller forsikringstageren frit kan vælge, hvilken lov der
skal anvendes.
A. I
NDEN FORSIKRINGSAFTALEN INDGÅS
Oplysninger om
forsikringsselskabet
a.1. Selskabets navn og
juridiske form
a.2. Angivelse af, i
hvilken medlemsstat
selskabets hjemsted er
beliggende, og i givet
Oplysninger om forsikringsforpligtelsen
a.4. Definition af de enkelte garantier og optioner
a.5. Forsikringsaftalens løbetid
a.6. Betingelser for opsigelse af forsikringsaftalen
a.7. Betingelser for indbetaling af præmier, herunder over hvilken
årrække
DA
299
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0300.png
fald i hvilken
medlemsstat det agentur
eller den filial, med
hvilket eller hvilken
aftalen indgås, er
beliggende
a.3. Hovedsædets adresse
samt i givet fald adressen
på det agentur eller den
filial, som aftalen indgås
med
a.8. Nærmere vilkår for beregning og tildeling af bonus
a.9. Angivelse af tilbagekøbsværdi og fripoliceværdi og arten af
de hertil knyttede garantier
a.10. Oplysninger om præmier for de enkelte garantier, herunder
for hovedforsikringen og supplerende garantier, når sådanne
oplysninger viser sig hensigtsmæssige
a.11. Angivelse af anvendte referenceværdier i forsikringsaftaler
tilknyttet investeringsfonde
a.12. Angivelse af arten af de aktiver, forsikringsaftaler tilknyttet
investeringsfonde er baseret på
a.13. Betingelser for udøvelse af opsigelsesretten
a.14. Generelle angivelser vedrørende den skatteordning, der
gælder for den pågældende art police
a.15. Bestemmelser vedrørende behandling af klager vedrørende
aftalen fra forsikringstagerne, de sikrede eller de af aftalen
begunstigede, herunder om der findes en klageinstans, uden at
dette berører forsikringstagerens adgang til at anlægge retssag
a.16. Den lovgivning, der skal gælde for aftalen, hvis parterne
ikke kan vælge frit, eller, når parterne frit kan vælge lovgivning,
den lovgivning forsikringsselskabet foreslår
B. U
NDER FORSIKRINGSAFTALENS LØBETID
Ud over de almindelige og særlige betingelser, der skal meddeles forsikringstageren, skal han
også modtage følgende oplysninger under forsikringsaftalens løbetid:
Oplysninger om forsikringsselskabet
b.1. Enhver ændring af selskabets navn
eller betegnelse, juridiske form eller af
hovedsædets adresse og i givet fald af
adressen på det agentur eller den filial,
som aftalen er indgået med
Oplysninger om forsikringsforpligtelsen
b.2. Alle oplysninger vedrørende punkt a.4 til
a.12 i A i tilfælde af tillæg til aftalen eller i
tilfælde af ændring af den lovgivning, der finder
anvendelse på den
b.3. Hvert år oplysninger om bonussituationen
BILAG IV
1. T
AVSHEDSPLIGT
Indtil 17. november 2002 kan medlemsstaterne kun indgå samarbejdsaftaler, der indebærer
udveksling af oplysninger, med de kompetente myndigheder i tredjelande, hvis de
oplysninger, der således meddeles, er beskyttet af en tavshedspligt, som mindst svarer til den,
der er fastsat i denne artikel.
2. V
IRKSOMHED OG ORGANER
,
SOM IKKE ER OMFATTET AF DETTE DIREKTIV
Indtil 1. januar 2004 omfatter dette direktiv ikke gensidige forsikringsselskaber, såfremt:
DA
300
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0301.png
–
vedtægterne giver mulighed for enten opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af
ydelserne eller indkaldelse af bidrag fra andre personer, der har påtaget sig en
forpligtelse hertil, og
den årlige præmieindtægt, der opkræves i forbindelse med virksomhed, som omfattes
af dette direktiv, ikke overstiger 500000 EUR i tre på hinanden følgende år. Hvis
dette beløb overskrides i tre på hinanden følgende år, gælder dette direktiv fra det
fjerde år.
–
3. I
NDTIL
1.
JANUAR
2004
ANVENDER MEDLEMSSTATERNE FØLGENDE BESTEMMELSER
:
A. Solvensmargen
Hver medlemsstat pålægger hvert forsikringsselskab, hvis vedtægtsmæssige hjemsted er
beliggende på dens område, at råde over en i forhold til dets samlede virksomhed tilstrækkelig
faktisk solvensmargen.
Solvensmargenen består af:
1. Forsikringsselskabets formue fri for enhver påregnelig forpligtelse og med fradrag
af immaterielle værdier. Denne formue omfatter navnlig:
–
den indbetalte aktiekapital eller, for gensidige forsikringsselskaber, den
faktiske grundfond plus eventuelle medlemskonti, forudsat at disse konti
opfylder alle følgende kriterier:
a) vedtægterne fastsætter, at betalinger fra disse konti til medlemmerne
kun kan foretages, hvis solvensmargenen ikke herved falder under det
krævede niveau, eller efter selskabets opløsning, hvis hele selskabets
øvrige gæld er afviklet
b) vedtægterne fastsætter, for så vidt angår betalinger af andre årsager
end individuelle medlemsophør, at de ansvarlige myndigheder
underrettes herom mindst én måned i forvejen, og at de inden for denne
frist kan forbyde betalingen
c) de relevante bestemmelser i vedtægterne kan kun ændres, efter at de
kompetente myndigheder har erklæret, at de ikke har nogen indvending
mod ændringen, jf. dog kriterierne i litra a) og b)
–
–
–
–
halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, når den indbetalte
del udgør 25 % af denne kapital eller fond
lovmæssige og frie reserver, der ikke modsvarer forpligtelserne
overført overskud
kumulative præferenceaktier og ansvarlig indskudskapital kan medtages, men i
så fald højst med et beløb svarende til 50 % af margenen, hvoraf ansvarlig
indskudskapital med fast løbetid eller kumulative præferenceaktier med fast
løbetid højst må udgøre 25 %, forudsat at mindst følgende betingelser er
opfyldt:
a) i tilfælde af et forsikringsselskabs konkurs eller likvidation findes der
bindende aftaler om, at ansvarlig indskudskapital eller præferenceaktier
efterstilles alle andre fordringer og først fyldestgøres, når al anden
udestående gæld er betalt
DA
301
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0302.png
For ansvarlig indskudskapital skal følgende betingelser ligeledes være opfyldt:
b) kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning
c) for indskudskapital med fast løbetid skal den oprindelige løbetid være
mindst fem år. Senest et år inden tilbagebetalingsdatoen forelægger
forsikringsselskabet med henblik på godkendelse de kompetente
myndigheder en plan over, hvorledes solvensmargenen vil blive fastholdt
på eller bragt op på det krævede niveau ved løbetidens udløb, medmindre
den andel, den ansvarlige indskudskapital kan udgøre af
solvensmargenen, nedsættes gradvis i løbet af mindst de sidste fem år
inden den aftalte tilbagebetalingsdag. De kompetente myndigheder kan
give tilladelse til anticiperet tilbagebetaling af sådanne midler, når
anmodning herom indgives af det emitterende forsikringsselskab, og dets
solvensmargen ikke derved falder under det krævede niveau
d) for indskudskapital, for hvilken der ikke er fastsat nogen løbetid, skal
der gælde et opsigelsesvarsel på fem år, medmindre indskudskapitalen
ikke længere medregnes som en komponent af solvensmargenen, eller
medmindre de kompetente myndigheders forudgående samtykke specielt
kræves for tilbagebetaling før tiden. I sidstnævnte tilfælde underretter
forsikringsselskabet mindst seks måneder inden datoen for den foreslåede
tilbagebetaling de kompetente myndigheder med angivelse af den
faktiske og den krævede solvensmargen før og efter denne
tilbagebetaling. De kompetente myndigheder giver kun tilladelse til
tilbagebetalingen, hvis der ikke er risiko for, at forsikringsselskabets
solvensmargen falder under det krævede niveau
e) låneaftalen må ikke indeholde nogen klausul om, at gælden under
nærmere angivne omstændigheder, bortset fra likvidation af
forsikringsselskabet, skal tilbagebetales inden den aftalte forfaldsdato
f) låneaftalen kan kun ændres, efter at de kompetente myndigheder har
erklæret, at de ikke har nogen indvendinger mod ændringen
–
værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter — herunder andre
kumulative præferenceaktier end de i foregående led omhandlede — der
opfylder følgende betingelser, op til 50 % af margenen for de i forrige led
nævnte værdipapirer og ansvarlig indskudskapital:
a) de må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden
den kompetente myndigheds forhåndsgodkendelse
b) aftaler i forbindelse med gældsstiftelsen skal give forsikringsselskabet
mulighed for at udskyde betaling af renter af gælden.
c) långiverens krav mod forsikringsselskabet skal efterstilles al anden
ikke efterstillet gæld
d) de for udstedelsen af værdipapirer gældende dokumenter skal
indeholde bestemmelse om, at gæld og ikke betalte renter skal kunne
medgå til dækning af tabene, samtidig med at forsikringsselskabet skal
kunne fortsætte sin virksomhed
e) kun faktisk indbetalte beløb tages i betragtning.
DA
302
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0303.png
2. i det omfang den nationale lovgivning tillader det: de bonusreserver, der er opført
på status, for så vidt de kan anvendes til dækning af eventuelle tab og ikke er
udloddet til de enkelte forsikrede.
3. efter ansøgning og begrundelse fra selskabet rettet til tilsynsmyndigheden i den
medlemsstat, på hvis område dets vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende, og med
denne myndigheds indforståelse:
a) et beløb, der svarer til 50 % af selskabets fremtidige overskud; størrelsen af
det fremtidige overskud bestemmes ved at multiplicere det skønnede årlige
overskud med en faktor, der er udtryk for kontrakternes gennemsnitlige
restvarighed; denne faktor kan ikke overstige 10; det skønnede årlige overskud
sættes til det aritmetiske gennemsnit af det i løbet af de seneste fem år opnåede
overskud inden for de i dette direktivs artikel 2 opregnede former for
virksomhed.
Beregningsgrundlaget for multiplikationsfaktoren for det skønnede årlige
overskud samt de elementer, der indgår i beregningen af det opnåede overskud,
fastsættes efter fælles aftale af medlemsstaternes kompetente myndigheder i
samarbejde med Kommissionen. Indtil denne aftale er kommet i stand,
fastlægges disse elementer i overensstemmelse med lovgivningen i hjemlandet.
Efter at de kompetente myndigheder har defineret begrebet »det opnåede
overskud«, skal Kommissionen fremsætte forslag til harmonisering af dette
begreb inden for rammerne af et direktiv om harmonisering af
forsikringsselskabers årsregnskaber og om gennemførelse af den samordning,
der er fastsat i artikel 1, stk. 2, i direktiv 78/660/EØF b) såfremt der ikke
anvendes zillmering, eller såfremt der anvendes zillmering, som ikke når op på
de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien:
b) såfremt der ikke anvendes zillmering, eller såfremt der anvendes zillmering,
som ikke når op på de akkvisitionstillæg, som indgår i præmien: forskellen
mellem den præmiehensættelse, der ikke er zillmeret eller delvis zillmeret, og
en præmiehensættelse, der er zillmeret med en zillmeringssats, der er lig de
akkvisitionstillæg, som indgår i præmien; dette beløb må dog ikke overstige
3,5 % af summen af forskellen mellem livsforsikringskapitalerne og
præmiehensættelserne for alle de kontrakter, hvor zillmering er mulig; men
denne forskel nedsættes eventuelt med et beløb, som svarer til de ikke
afskrevne akkvisitionsomkostninger, der er opført som et aktiv
c) såfremt der gives godkendelse fra de kompetente myndigheder i de
pågældende medlemsstater, hvor forsikringsselskabet udøver sin virksomhed:
de skjulte reserver, der er opstået som følge af en for lav ansættelse af aktiver
og en for høj ansættelse af passiverne bortset fra præmiehensættelserne, i det
omfang sådanne skjulte reserver ikke har karakter af et undtagelsestilfælde.
B . Ob l i g a t o r i s k s o l v e n s m a r g e n
Med forbehold af del C skal den obligatoriske solvensmargen fastsættes som anført nedenfor,
alt efter hvilke forsikringsklasser der udøves:
a) For den forsikringsvirksomhed, som omhandles i artikel 2, nr. 1, litra a) og b),
bortset fra forsikringsvirksomhed knyttet til investeringsfonds, og for den i dette
direktivs artikel 2, nr. 3, omhandlede virksomhed skal dette minimum være summen
af følgende to resultater:
DA
303
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0304.png
–
første resultat:
det tal, der svarer til 4 % af præmiehensættelsen, vedrørende direkte
forsikringsvirksomhed uden fradrag af afgivelse i genforsikring og vedrørende
overtagelser af genforsikring skal multipliceres med det forhold, der i det
seneste regnskabsår bestod mellem præmiehensættelsernes beløb, med fradrag
af afgivelserne i genforsikring, og præmiehensættelsernes bruttobeløb som
nævnt ovenfor; dette forhold må under ingen omstændigheder være mindre end
85 %
–
andet resultat:
for de kontrakter, hvor risikosummen ikke er negativ, multipliceres det tal, der
udgør 0,3 % af risikosummen, som selskabet har påtaget sig ansvaret for, med
det forhold, der i det seneste regnskabsår bestod mellem størrelsen af
risikosummen, for hvilken selskabet forbliver ansvarligt efter afgivelse og
retrocession i genforsikring, og størrelsen af risikosummen uden fradrag af
afgivelse i genforsikring; dette forhold må under ingen omstændigheder være
under 50 %.
For ophørende dødsfaldsforsikringer med en løbetid på højst tre år udgør
ovennævnte procentsats 0,1 %; for dødsfaldsforsikringer med en løbetid på
over tre år men ikke over fem år udgør procentsatsen 0,15 %.
b) For accessoriske forsikringer, der omhandles i dette direktivs artikel 2, nr. 1, litra
c), skal solvensmargenen være lig resultatet af følgende beregning:
–
de tilgodehavende præmier eller bidrag i direkte forsikringsforretninger af
enhver art i løbet af det seneste regnskabsår, inklusive accessoriske, lægges
sammen
hertil lægges beløbet for de præmier, der er overtaget i genforsikring i løbet af
det seneste regnskabsår
herfra fradrages det samlede beløb for de i løbet af det seneste regnskabsår
annullerede præmier eller bidrag samt det samlede beløb for skatter og afgifter
på de præmier og bidrag, der indgår i den samlede indtægt.
–
–
Efter at have delt det således fremkomne beløb i to rater, af hvilke den første går op
til 10 mio. EUR, og den anden omfatter det resterende beløb, beregnes brøkdele på
henholdsvis 18 % og 16 % af disse rater og lægges sammen.
Den således beregnede sum multipliceres med det forhold, der i det seneste
regnskabsår bestod mellem størrelsen af selskabets forsikringsydelser efter afgivelse
og retrocession i genforsikring, og forsikringsydelsernes bruttobeløb; dette forhold
må under ingen omstændigheder være under 50 %.
For så vidt angår sammenslutningen af forsikringsgivere kaldet Lloyd's, sker
beregningen af solvensmargenen på grundlag af nettopræmierne; disse multipliceres
med en fast procentsats, der fastsættes årligt af den kompetente myndighed i den
medlemsstat, hvor det vedtægtsmæssige hjemsted er beliggende. Denne faste
procentsats skal beregnes på grundlag af de seneste statistiske oplysninger, særlig
vedrørende de udbetalte provisioner. Disse oplysninger samt de foretagne
beregninger meddeles de kompetente myndigheder i de lande, på hvis område
Lloyd's er etableret.
DA
304
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0305.png
c) For de i artikel 2, nr. 1, litra d), omhandlede sygeforsikringer, som indgås for en
lang periode og er uopsigelige, og for den i artikel 2, nr. 2, litra b), omhandlede
kapitaliseringsvirksomhed
skal
solvensmargenen
være
lig
4%
af
præmiehensættelserne, beregnet som angivet i denne del under litra a), første resultat.
d) For tontinevirksomhed, som omhandlet i dette direktivs artikel 2, nr. 2, litra a),
skal solvensmargenen være lig 1 % af sammenslutningernes formue.
e) For forsikringsvirksomhed, som omhandlet i dette direktivs artikel 2, nr. 1, litra a)
og b), og som er knyttet til investeringsfonds, samt for den i dette direktivs artikel 2,
nr. 2, litra c), d) og e), nævnte virksomhed, skal solvensmargenen være lig med:
–
4 % af præmiehensættelserne, beregnet som angivet i denne artikel under litra
a), første resultat, i det omfang forsikringsselskabet påtager sig en
investeringsrisiko, og 1 % af den således beregnede reserve, i det omfang
foretagendet ikke påtager sig nogen investeringsrisiko og under forudsætning
af, at kontraktens løbetid overstiger fem år, og det beløb, der skal dække de i
kontrakten fastsatte driftsomkostninger, fastsættes for en periode på over fem
år, plus
0,3 % af risikosummen, beregnet som angivet i denne del under litra a), andet
resultat, første afsnit, i det omfang foretagendet påtager sig en dødsrisiko.
–
C . Ga r a n t i f o n d
1. En tredjedel af den obligatoriske solvensmargen, således som fastsat i artikel 28, udgør
garantifonden. Den består med forbehold af stk. 2 i denne del for op til mindst 50 %'s
vedkommende af de bestanddele, der er nævnt i artikel 27, nr. 1 og 2.
2.
a) a) Garantifonden skal dog være mindst 800 000 EUR.
b) Hver medlemsstat kan træffe bestemmelse om, at minimumsgarantifonden
nedsættes til 600 000 EUR for gensidige selskaber og tontineselskaber.
c) For tontineselskaber samt for de i dette direktivs artikel 3, nr. 6, andet led, andet
punktum, nævnte gensidige forsikringsselskaber kan hver medlemsstat, så snart disse
falder ind under direktivets anvendelsesområde, tillade, at der oprettes en
minimumsgarantifond på 100 000 EUR, som efterhånden bringes op på det i litra b)
fastsatte beløb ved indbetalinger af på hinanden følgende rater på 100 000 EUR, hver
gang præmieindtægten stiger med 500 000 EUR.
d) Den i litra a), b) og c) omhandlede minimumsgarantifond skal være sammensat af
de bestanddele, der er nævnt i artikel 27, nr. 1 og 2.
3. Gensidige forsikringsselskaber, der ønsker at udvide deres virksomhed i henhold til dette
direktivs artikel 6, stk. 4, eller artikel 40, kan kun gøre dette, såfremt de omgående
efterkommer reglerne i stk. 2, litra a) og b), i denne del.
DA
305
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0306.png
2005/68/EF (tilpasset)
BILAG I III
⌦
SELSKABSFORMER
⌫
92/49/EØF art. 6 (tilpasset)
1. Hjemlandet kræver, at forsikringsselskaber, der ansøger om tilladelse:
⌦
A.
Skadesforsikringsselskaber antager en af følgende former:
⌫
a) antager en af følgende former:
(1)
for i Kongeriget Belgien: "société anonyme — naamloze vennootschap", "société en
commandite par actions commanditaire — vennootschap op aandelen", "association
d'assurance mutuelle — onderlinge verzekeringsvereniging", "société coopérative —
cooperatieve vennootschap"
2006/101/EF art. 1 og bilag pkt.
1
(2)
for i Republikken Bulgarien: "акцио�½ер�½о
дружество"
Art. 20 og bilag II, s. 335
(3)
for i Den Tjekkiske Republik: "kciová
společnost",
"ružstvo"
92/49/EØF art. 6
(4)
(5)
for i Kongeriget Danmark: "aktieselskaber", "gensidige selskaber";
for i Forbundsrepublikken Tyskland: "Aktiengesellschaft", "Versicherungsverein auf
Gegenseitigkeit", "Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen"
Art. 20 og bilag II, s. 335
(6)
for i Republikken Estland: "aktsiaselts"
92/49/EØF art. 6
(7)
(8)
(9)
(10)
for i Irland: "incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited"
for i Den Hellenske
συ�½εταιρισμός"
Republik:
"α�½ώ�½υμη
εταιρία",
"αλληλασφαλιστικός
for i Kongeriget Spanien: "sociedad anónima", "sociedad mutua", "sociedad
cooperativa"
for i Den Franske Republik: "société anonyme", "société d'assurance mutuelle",
"institution de prévoyance régie par le code de la Sécurité Sociale", "institution de
prévoyance régie par le Code rural", "mutuelle regie par le Code de la Mutualité"
DA
306
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0307.png
(11)
for i Den Italienske Republik: "società per azioni", "società cooperativa", "mutua di
assicurazione"
Art. 20 og bilag II, s. 335
(tilpasset)
(12)
(13)
(14)
for i Republikken Cypern: "ταιρεία
περιορισμέ�½ης ευθύ�½ης με μετοχές ή εταιρεία
περιορισμέ�½ης ευθύ�½ης χωρίς μετοχικό κεφάλαιο"
for i Republikken Letland: "apdrošināšanas
akciju sabiedrība",
"savstarpējās
apdrošināšanas kooperatīvā biedrība"
for i Republikken Litauen: "akcinės
bendrovės",
"uždarosios
⌦
uždaroji
⌫
akcinės
bendrovės"
92/49/EØF art. 6
(15)
for i Storhertugdømmet Luxembourg: "société anonyme", "société en commandite
par actions", "association d'assurances mutuelles", "société coopérative"
Art. 20 og bilag II, s. 335
(16)
(17)
for i Republikken Ungarn: "biztosító
részvénytársaság",
"biztosító
szövetkezet",
"biztosító
egyesület",
"külföldi
székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe"
for i Republikken Malta: "kumpanija
pubblika",
"kumpanija
privata",
"fergħa",
"Korp
ta' l- Assikurazzjoni Rikonnoxxut"
92/49/EØF art. 6
(18)
for i Kongeriget Nederlandene:
waarborgmaatschappij"
"naamloze
vennootschap",
"onderlinge
Act of Accession of Austria,
Sweden og Finland art. 29 og bilag
I, s. 197
(19)
for i Republikken
Gegenseitigkeit"
Østrig:
"Aktiengesellschaft",
"Versicherungsverein
auf
Art. 20 og bilag II, s. 335
(20)
for i Republikken Polen: "spółka akcyjna", "towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych"
92/49/EØF art. 6
(21)
for i den Portugisiske Republik: "sociedade anónima", "mútua de seguros"
DA
307
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0308.png
2006/101/EF art. 1 og bilag pkt.
1
(22)
for i Rumænien: "societăţi pe acţiuni", "societăţi mutuale"
Art. 20 og bilag II, s. 335
(23)
(24)
for i Republikken Slovenien: "delniška
družba",
"družba
za vzajemno zavarovanje"
for i Republikken Slovakiet: "akciová spoločnost"
Akten vedrørende Østrigs,
Sveriges og Finlands tiltrædelse,
art. 29 og bilag I, s. 197
(25)
for i Republikken Finland: "keskinäinen
försäkringsbolag",
"vakuutusosakeyhtiö
"vakuutusyhdistys — försäkringsförening"
vakuutusyhtiö — ömsesidigt
—
försäkringsaktiebolag",
(26)
for i Kongeriget Sverige: "försäkringsaktiebolag", "ömsesidiga försäkringsbolag",
"understödsföreningar"
92/49/EØF art. 6
(27)
for i Det Forenede Kongerige: "Incorporated companies limited by shares or by
guarantee or unlimited", "societies registered under the Industrial and Provident
Societies Acts", "societies registered under the Friendly Societies Acts", "the
association of underwriters known as Lloyd's".
92/49/EØF art. 6 (tilpasset)
(28)
Et forsikringsselskab kan ligeledes tage
⌦
under alle omstændigheder og som
alternativ til de selskabsformer, der er angivet i punkt (…) til (…), kan et selskab
tage
⌫
form af et europæisk selskab, når dette bliver indført
⌦
jf. Rådets
forordning (EF) nr. 2157/2001
⌫
87
.
2002/83/EF art. 6 (tilpasset)
1. Hjemlandet kræver, at forsikringsselskaber, der ansøger om tilladelse:
B.
⌦
Livsforsikringsselskaber antager en af følgende former:
⌫a)
antager en af følgende
former:
(1)
for i Kongeriget Belgien: "société anonyme/naamloze vennootschap", "société en
commandite par actions/commanditaire vennootschap op aandelen", "association
d'assurance
mutuelle/onderlinge
verzekeringsvereniging",
"société
coopérative/cooperatieve vennootschap"
87
EFT L 294 af 10.11.2001, s. 1.
DA
308
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0309.png
2006/101/EF art. 1 og bilag,
pkt. 3
(2)
for i Republikken Bulgarien: "акцио�½ер�½о
дружество",
"взаимозастраховател�½а
кооперация"
2004/66/EF art. 1 og bilag
(3)
for i Den Tjekkiske Republik: "akciová společnost", "družstvo"
2002/83/EF
(4)
(5)
for i Kongeriget Danmark: "aktieselskaber", "gensidige selskaber", "pensionskasser
omfattet af lov om forsikringsvirksomhed (tværgående pensionskasser)"
for i Forbundsrepublikken Tyskland: "Aktiengesellschaft", "Versicherungsverein auf
Gegenseitigkeit", "öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen"
2004/66/EF art. 1 og bilag
(6)
for i Republikken Estland: "aktsiaselts"
2002/83/EF
(7)
for i Irland: "incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited",
"societies registered under the Industrial and Provident Societies Acts", "societies
registered under the Friendly Societies Acts"
for i Den Hellenske Republik: "α�½ώ�½υμη
εταιρία"
for i Kongeriget Spanien: "sociedad anónima", "sociedad mutua", "sociedad
cooperativa"
for i Den Franske Republik: "société anonyme", "société d'assurance mutuelle",
"institution de prévoyance régie par le code de la Sécurité Sociale", "institution de
prévoyance régie par le Code rural", "mutuelle regie par le Code de la Mutualité"
for i Den Italienske Republik: "societá per azioni", "societá cooperativa", "mutua di
assicurazione"
2004/66/EF art. 1 og bilag
(12)
(13)
(14)
for i Republikken Cypern: "Εταιρεία
περιορισμέ�½ης ευθύ�½ης με μετοχές ή εταιρεία
περιορισμέ�½ης ευθύ�½ης με εγγύηση"
for i Republikken Letland: "apdrošināšanas
akciju sabiedrība",
"savstarpējās
apdrošināšanas kooperatīvā biedrība"
for i Republikken Litauen: "akcinės bendrovės", "uždarosios akcinės bendrovės"
(8)
(9)
(10)
(11)
DA
309
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0310.png
2002/83/EF
(15)
for i Storhertugdømmet Luxembourg: "société anonyme", "société en commandite
par actions", "association d'assurances mutuelles", "société coopérative"
2004/66/EF art. 1 og bilag
(16)
(17)
for i Republikken Ungarn: "biztosító részvénytársaság", "biztosító szövetkezet",
"biztosító egyesület", "külföldi székhelyű biztosító magyarországi fióktelepe"
for i Republikken Malta: "kumpanija
pubblika",
"kumpanija
privata",
"fergħa",
"Korp
ta' l- Assikurazzjoni Rikonnoxxut"
2002/83/EF
(18)
for i Kongeriget Nederlandene:
waarborgmaatschappij"
"naamloze
vennootschap",
"onderlinge
2002/83/EF
(19)
for i Republikken
Gegenseitigkeit"
Østrig:
"Aktiengesellschaft",
"Versicherungsverein
auf
2004/66/EF art. 1 og bilag
(20)
for i Republikken Polen: "spółka akcyjna", "towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych"
2002/83/EF
(21)
for i den Portugisiske Republik: "sociedade anónima", "mútua de seguros"
2006/101/EF art. 1 og bilag,
pkt. 3
(22)
for i Rumænien: "societăţi pe acţiuni", "societăţi mutuale"
2004/66/EF art. 1 og bilag
(23)
(24)
for i Republikken Slovenien: "delniška družba", "družba za vzajemno zavarovanje"
for i Republikken Slovakiet: "akciová spoločnost"
2002/83/EF (tilpasset)
(25)
i Republikken Finland: "keskinäinen vakuutusyhtiö"/"ömsesidigt försäkringsbolag",
"vakuutusosakeyhtiö"/"försäkringsaktiebolag",
"vakuutusyhdistys"/"försäkringsförening"
for i Kongeriget Sverige: "försäkringsaktiebolag", "ömsesidiga försäkringsbolag",
"understödsföreningar"
(26)
DA
310
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0311.png
(27)
for i Det Forenede Kongerige: "Incorporated companies limited by shares or by
guarantee or unlimited", "societies registered under the Industrial and Provident
Societies Acts", "societies registered under the Friendly Societies Acts", "the
association of underwriters known as Lloyd's".
Et forsikringsselskab kan ligeledes tage
⌦
under alle omstændigheder og som
alternativ til de selskabsformer, der er angivet i punkt (…) til (…), kan et selskab
tage
⌫
form af et europæisk selskab, når dette bliver indført
⌦
jf. forordning (EF)
nr. 2157/2001
⌫.
2005/68/EF
BILAG I
(28)
C. Genforsikringsselskabers antager en af følgende former:
(1)
for i Kongeriget Belgien: "société anonyme/naamloze vennootschap", "société en
commandite par actions/commanditaire vennootschap op aandelen", "association
d'assurance
mutuelle/onderlinge
verzekeringsvereniging",
"société
coopérative/cooperatieve vennootschap"
nyt
(2)
i Republikken Bulgarien: "акцио�½ер�½о
дружество"
2005/68/EF
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
for i Den Tjekkiske Republik: "akciová společnost"
for i Kongeriget Danmark: "aktieselskaber", "gensidige selskaber"
for i Forbundsrepublikken Tyskland: "Aktiengesellschaft", "Versicherungsverein auf
Gegenseitigkeit", "Öffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen"
for i Republikken Estland: "aktsiaselts"
for i Irland: "incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited"
for i Den Hellenske
συ�½εταιρισμός"
Republik:
"α�½ώ�½υμη
εταιρία",
"αλληλασφαλιστικός
for i Kongeriget Spanien: "sociedad anónima"
for i Den Franske Republik: "société anonyme", "société d'assurance mutuelle",
"institution de prévoyance régie par le code de la Sécurité Sociale", "institution de
prévoyance régie par le Code rural", "mutuelle regie par le Code de la Mutualité"
for i Den Italienske Republik: "società per azioni"
for i Republikken Cypern: "Εταιρεία
Περιορισμέ�½ης Ευθύ�½ης με μετοχές" ή
"Εταιρεία
Περιορισμέ�½ης Ευθύ�½ης με εγγύηση"
for i Republikken Letland: "akciju sabiedrība", "sabiedrība ar ierobežotu atbildību"
for i Republikken Litauen: "akcinė bendrovė", "uždaroji akcinė bendrovė"
for i Storhertugdømmet Luxembourg: "société anonyme", "société en commandite
par actions", "association d'assurances mutuelles", "société coopérative"
(11)
(12)
(13)
(14)
(15)
DA
311
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0312.png
(16)
(17)
(18)
(19)
(20)
(21)
for i Republikken Ungarn: "biztosító részvénytársaság", "biztosító szövetkezet",
"harmadik országbeli biztosító magyarországi fióktelepe"
for i Republikken Malta: "limited liability company/kumpannija tà responsabbiltà
limitata"
for i Kongeriget Nederlandene:
waarborgmaatschappij"
for i Republikken
Gegenseitigkeit"
Østrig:
"naamloze
vennootschap",
"onderlinge
auf
"Aktiengesellschaft",
"Versicherungsverein
for i Republikken Polen: "spółka akcyjna", "towarzystwo ubezpieczeń wzajemnych"
for i den Portugisiske Republik: "sociedade anónima", "mútua de seguros"
nyt
(22)
i Rumænien:
“
societate pe actiuni
”
2005/68/EF (tilpasset)
(23)
(24)
(25)
for i Republikken Slovenien: "delniška družba"
for i Republikken Slovakiet: "akciová spoločnost"
for
i
Republikken
Finland:
"keskinäinen
vakuutusyhtiö"/"ömsesidigt
försäkringsbolag",
"vakuutusosakeyhtiö"/"försäkringsaktiebolag",
"vakuutusyhdistys"/"försäkringsförening"
for i Kongeriget Sverige: "försäkringsaktiebolag", "ömsesidigt försäkringsbolag"
for i Det Forenede Kongerige: "Incorporated companies limited by shares or by
guarantee or unlimited", "societies registered under the Industrial and Provident
Societies Acts", "societies registered under the Friendly Societies Acts", "the
association of underwriters known as Lloyd's".
(26)
(27)
⌦
(28) under alle omstændigheder og som alternativ til de selskabsformer, der er angivet i
punkt a) til y), kan et selskab tage form af et europæisk selskab som defineret i
Rådets forordning (EF) nr. 2157/2001.
⌫
DA
312
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0313.png
2001/17/EF
BILAG
SÆRLIGT REGISTER, JF. ARTIKEL 10, STK. 3
1. Et forsikringsselskab skal på sit vedtægtsmæssige hjemsted føre et særligt register over de
aktiver, som modsvarer de forsikringsmæssige hensættelser, der er beregnet og placeret i
overensstemmelse med hjemlandets forskrifter.
2. Hvis et forsikringsselskab driver både skadesforsikringsvirksomhed og
livsforsikringsvirksomhed, skal selskabet på hjemstedet føre et særskilt register for hver af de
pågældende forsikringskategorier. Når en medlemsstat tillader forsikringsselskaber at drive
livsforsikringsvirksomhed og dække de risici, som er nævnt i punkt 1 og 2 i bilag A til
direktiv 73/239/EØF, kan den dog fastsætte, at disse selskaber kun skal føre ét register, som er
fælles for alle deres aktiviteter.
3. De samlede opførte aktiver - værdiansat i overensstemmelse med den nationale lovgivning
i hjemlandet - skal til enhver tid mindst svare til størrelsen af de forsikringsmæssige
hensættelser.
4. Dersom et aktiv, som er opført i registret, behæftes med en tinglig rettighed til fordel for en
kreditor eller en tredjemand, således at en del af dette aktiv ikke er disponibelt til dækning af
forpligtelserne, anføres dette i registeret, og det ikke-disponible beløb medregnes ikke i det i
nr. 3 nævnte samlede beløb.
5. Dersom et aktiv, der anvendes til at dække forsikringsmæssige hensættelser, er behæftet
med en tinglig rettighed til fordel for en kreditor eller en tredjemand uden at opfylde
betingelserne i punkt 4, eller dersom et sådant aktiv er behæftet med et ejendomsforbehold til
fordel for en kreditor eller en tredjemand, eller dersom en kreditor har ret til at kræve sin
fordring modregnet i forsikringsselskabets fordring, afgøres behandlingen af et sådant aktiv i
tilfælde af sanering eller likvidation af forsikringsselskabet for så vidt angår metoden i
direktivets artikel 10, stk. 1, litra a), i henhold til hjemlandets lov, undtagen i tilfælde, hvor
direktivets artikel 20, 21 eller 22 finder anvendelse på dette aktiv.
6. Sammensætningen af de aktiver, der i overensstemmelse med nr. 1-5 er opført i registeret
på det tidspunkt, hvor der indledes en likvidation, kan herefter ikke ændres, og der kan heller
ikke foretages ændringer i registrene, bortset fra rettelser af rene skrivefejl eller lignende,
undtagen med den kompetente myndigheds godkendelse.
7. Uanset bestemmelsen i nr. 6 skal likvidatorerne til de nævnte aktiver medregne provenuet
heraf og værdien af rene præmieindtægter, der er blevet opkrævet inden for den pågældende
forsikringsklasse mellem indledningen af likvidationen og tidspunktet for betalingen af
forsikringskravet, eller indtil en eventuel overdragelse af forsikringsbestanden har fundet sted.
8. Hvis provenuet af de realiserede aktiver er mindre end den værdi, hvortil de er opført i
registrene, skal likvidatorerne begrunde dette over for hjemlandenes kompetente
myndigheder.
9. Medlemsstaternes tilsynsmyndigheder skal træffe passende foranstaltninger for at sikre, at
forsikringsselskaberne anvender bestemmelserne i dette bilag fuldt ud.
DA
313
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0314.png
2005/68/EF art. 59, stk. 9, og
bilag II
BILAG I
Beregning af den korrigerede solvens for forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber
1. VALG AF BEREGNINGSMETODE OG GENERELLE PRINCIPPER
A. Medlemsstaterne fastsætter, at beregningen af den korrigerede solvens for de
forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber, der er omhandlet i artikel 2, stk. 1,
sker efter en af de i punkt 3 beskrevne metoder. En medlemsstat kan dog fastsætte, at
de kompetente myndigheder kan tillade eller kræve, at der anvendes en anden af de i
punkt 3 beskrevne metoder end den metode, medlemsstaten har valgt.
B. Proportionalitet
Ved beregningen af den korrigerede solvens for et forsikringsselskab eller et
genforsikringsselskab medtages den forholdsmæssige andel, som det deltagende
selskab besidder i sine tilknyttede selskaber.
Ved "forholdsmæssig andel" forstås enten, hvis metode 1 eller 2 i punkt 3 anvendes,
den del af den tegnede kapital, som direkte eller indirekte besiddes af det deltagende
selskab, eller, hvis metode 3 i punkt 3 anvendes, de procentdele, der anvendes ved
opstillingen af de konsoliderede regnskaber.
Er det tilknyttede selskab et datterselskab, som har et solvensunderskud, skal dog,
uanset hvilken metode der anvendes, datterselskabets samlede solvensunderskud
medregnes.
Hvis de kompetente myndigheder imidlertid mener, at et moderselskab, der besidder
en kapitalandel, helt klart udelukkende hæfter for denne kapitalandel, kan disse
kompetente myndigheder tillade, at datterselskabets solvensunderskud medregnes
forholdsmæssigt.
Hvis der ikke er kapitaltilknytning mellem nogle af selskaberne i en
forsikringsgruppe, fastsætter de kompetente myndigheder, hvilken forholdsmæssig
andel der skal tages i betragtning.
C. Eliminering af dobbelt anvendelse af solvensmargenelementer
C.1.Generel behandling af solvensmargenelementer
Uanset hvilken metode, der anvendes ved beregningen af den korrigerede
solvenssituation for et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab, skal
dobbelt anvendelse af elementer, der kan indgå i solvensmargenen for de
forskellige forsikringsselskaber eller genforsikringsselskaber, som medtages i
denne beregning, elimineres.
Med henblik herpå skal ved beregningen af den korrigerede solvens for et
forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab, såfremt anvendelsen af
metoderne i punkt 3 ikke resulterer heri, følgende beløb elimineres:
–
værdien af ethvert aktiv tilhørende forsikringsselskabet eller
genforsikringsselskabet, der udgør finansierede elementer, som kan indgå
i solvensmargenen for et tilknyttet forsikringsselskab eller
DA
314
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0315.png
genforsikringsselskab
genforsikringsselskabet
–
under
forsikringsselskabet
eller
værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikringsselskab eller et
tilknyttet genforsikringsselskab under forsikringsselskabet eller
genforsikringsselskabet, der udgør finansierede elementer, som kan indgå
i solvensmargenen for forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet
værdien af ethvert aktiv tilhørende et tilknyttet forsikringsselskab eller et
tilknyttet genforsikringsselskab under forsikringsselskabet eller
genforsikringsselskabet, der udgør finansierede elementer, som kan indgå
i solvensmargenen for ethvert andet tilknyttet forsikringsselskab eller
tilknyttet genforsikringsselskab under forsikringsselskabet eller
genforsikringsselskabet.
–
C.2. Behandling af visse elementer
Med forbehold af bestemmelserne i punkt C.1 må:
–
hensættelser til bonus og fremtidige overskud i et tilknyttet
livsforsikringsselskab eller et tilknyttet livsgenforsikringsselskab under
det forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, for hvilket den
korrigerede solvens beregnes, og
tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet
forsikringsselskab eller et tilknyttet genforsikringsselskab under det
forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, for hvilket den korrigerede
solvens beregnes,
–
kun indgå i beregningen, hvis de kan anvendes til dækning af
solvensmargenkravet for det tilknyttede selskab. Dog skal alle tegnede, men
ikke indbetalte kapitalandele, der udgør en potentiel forpligtelse for det
deltagende selskab, holdes uden for beregningen.
Alle tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i det deltagende
forsikringsselskab eller det deltagende genforsikringsselskab, der udgør en
potentiel forpligtelse for et tilknyttet forsikringsselskab eller et tilknyttet
genforsikringsselskab, holdes ligeledes uden for beregningen.
Alle tegnede, men ikke indbetalte kapitalandele i et tilknyttet
forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab, der udgør en potentiel
forpligtelse for et andet tilknyttet forsikringsselskab under det samme
deltagende forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, holdes uden for
beregningen.
C.3. Overførsel
Hvis de kompetente myndigheder finder, at visse andre elementer end de i
punkt C.2 nævnte, der kan indgå i solvensmargenen for et tilknyttet
forsikringsselskab eller et tilknyttet genforsikringsselskab, i virkeligheden ikke
er til rådighed til dækning af solvensmargenkravet for det deltagende
forsikringsselskab eller det deltagende genforsikringsselskab, som den
korrigerede solvens beregnes for, kan disse elementer kun medtages i
beregningen, hvis de kan anvendes til dækning af solvensmargenkravet for det
tilknyttede selskab.
DA
315
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0316.png
C.4. Summen af de i punkt C.2 og C.3 nævnte elementer må ikke overstige
solvensmargenkravet for det tilknyttede forsikringsselskab eller det tilknyttede
genforsikringsselskab.
D.Eliminering af kapital, der er skabt inden for en gruppe
Ved beregningen af den korrigerede solvens tages der ikke hensyn til elementer, der
kan indgå i solvensmargenen, og som hidrører fra indbyrdes finansiering mellem
forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet og:
–
–
–
et tilknyttet selskab
et deltagende selskab
et andet tilknyttet selskab under et af
genforsikringsselskabets deltagende selskaber.
forsikringsselskabets
eller
Endvidere tages der ikke hensyn til elementer, som kan indgå i solvensmargenen for
et tilknyttet forsikringsselskab eller et tilknyttet genforsikringsselskab under det
forsikringsselskab eller genforsikringsselskab, for hvilket den korrigerede solvens
beregnes, når de hidrører fra indbyrdes finansiering med ethvert andet tilknyttet
selskab under dette forsikringsselskab eller genforsikringsselskab.
Der er navnlig tale om indbyrdes finansiering, når et forsikringsselskab eller et
genforsikringsselskab eller et af dets tilknyttede selskaber besidder andele i eller yder
lån til et andet selskab, som direkte eller indirekte besidder et element, der kan indgå
i det førstnævnte selskabs solvensmargen.
E. De kompetente myndigheder sørger for, at den korrigerede solvens beregnes med
samme hyppighed som solvensmargenen for forsikringsselskaber eller
genforsikringsselskaber i henhold til direktiv 73/239/EØF, 91/674/EØF, 2002/83/EF
og 2005/68/EF. Værdien af aktiverne og passiverne opgøres i overensstemmelse med
bestemmelserne i direktiv 73/239/EØF, 91/674/EØF, 2002/83/EF og 2005/68/EF.
2. BEREGNINGSMETODERNES ANVENDELSE
2.1. Tilknyttede forsikringsselskaber og tilknyttede genforsikringsselskaber
Den korrigerede solvens beregnes i overensstemmelse med de generelle principper
og metoder, der er fastlagt i dette bilag.
Har forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet mere end ét tilknyttet
forsikringsselskab eller ét tilknyttet genforsikringsselskab, skal beregningen af den
korrigerede solvens i forbindelse med alle metoderne foretages ved medtagelse af
hvert
af
disse
tilknyttede
forsikringsselskaber
eller
tilknyttede
genforsikringsselskaber.
I tilfælde af successive kapitalinteresser (f.eks. hvis et forsikringsselskab eller et
genforsikringsselskab er deltagende selskab i et andet forsikringsselskab eller
genforsikringsselskab, som selv er deltagende selskab i et forsikringsselskab eller et
genforsikringsselskab) skal beregningen af den korrigerede solvens foretages for
hvert deltagende forsikringsselskab eller deltagende genforsikringsselskab, som har
mindst ét tilknyttet forsikringsselskab eller ét tilknyttet genforsikringsselskab.
Medlemsstaterne kan undlade at beregne den korrigerede solvens for et
forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab:
DA
316
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0317.png
–
når selskabet er et tilknyttet selskab under et andet forsikringsselskab eller
genforsikringsselskab, der har opnået tilladelse i samme medlemsstat, og der
ved beregningen af den korrigerede solvens for det deltagende
forsikringsselskab eller genforsikringsselskab tages hensyn til dette tilknyttede
selskab, eller
når selskabet er et tilknyttet selskab under et forsikringsholdingselskab med
vedtægtsmæssigt hjemsted i samme medlemsstat som forsikringsselskabet eller
genforsikringsselskabet, og der ved beregningen tages hensyn til dette
forsikringsholdingselskab og dette tilknyttede forsikringsselskab eller
tilknyttede genforsikringsselskab.
–
Medlemsstaterne kan ligeledes undlade at beregne den korrigerende solvens for et
forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab, når selskabet er et tilknyttet
forsikringsselskab eller et tilknyttet genforsikringsselskab under et andet
forsikringsselskab,
under
et
genforsikringsselskab
eller
under
et
forsikringsholdingselskab med vedtægtsmæssigt hjemsted i en anden medlemsstat,
og de pågældende medlemsstaters kompetente myndigheder er blevet enige om at
overlade det til den kompetente myndighed i denne anden medlemsstat at føre
supplerende tilsyn.
I alle tilfælde kan der kun gives dispensation, hvis de elementer, som kan indgå i
solvensmargenen for de forsikringsselskaber eller genforsikringsselskaber, der tages
hensyn til ved beregningen, er fordelt på passende vis mellem disse selskaber i
overensstemmelse med de kompetente myndigheders krav.
Når et tilknyttet forsikringsselskab eller et tilknyttet genforsikringsselskab har sit
vedtægtsmæssige hjemsted i en anden medlemsstat end det forsikringsselskab eller
det genforsikringsselskab, den korrigerede solvens beregnes for, kan
medlemsstaterne fastsætte, at der ved beregningen tages hensyn til det tilknyttede
selskabs solvenssituation, således som den vurderes af denne anden medlemsstats
kompetente myndigheder.
2.2. Mellemliggende forsikringsholdingselskaber
Ved beregningen af den korrigerede solvens for et forsikringsselskab eller et
genforsikringsselskab, som gennem et forsikringsholdingselskab har en
kapitalinteresse i et tilknyttet forsikringsselskab, i et tilknyttet genforsikringsselskab,
i et tredjelandsforsikringsselskab eller i et tredjelandsgenforsikringsselskab, tages der
hensyn til det mellemliggende forsikringsholdingselskabs situation. Udelukkende
med henblik på denne beregning, som udføres i overensstemmelse med de generelle
principper og metoder, der er beskrevet i dette bilag, behandles dette
forsikringsholdingselskab som et forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab,
for hvilket der gælder et solvenskrav på nul og de samme betingelser som dem, der
er fastsat i artikel 16 i direktiv 73/239/EØF, i artikel 27 i direktiv 2002/83/EF eller i
artikel 36 i direktiv 2005/68/EF for så vidt angår de elementer, som kan indgå i
solvensmargenen.
2.3.
Tilknyttede
tredjelandsforsikringsselskaber
tredjelandsgenforsikringsselskaber
og
tilknyttede
Ved beregningen af den korrigerede solvens for et forsikringsselskab eller et
genforsikringsselskab, som er et deltagende selskab i et tredjelandsforsikringsselskab
eller i et tredjelandsgenforsikringsselskab, sidestilles sidstnævnte selskab,
udelukkende med henblik på denne beregning, med et tilknyttet forsikringsselskab
DA
317
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0318.png
eller et tilknyttet genforsikringsselskab, og der anvendes de generelle principper og
metoder, der er beskrevet i dette bilag.
Når det tredjeland, hvor dette tilknyttede selskab har sit vedtægtsmæssige hjemsted,
kræver, at selskabet opnår tilladelse, og pålægger det et krav om solvens mindst
svarende til kravet i direktiv 73/239/EØF, 2002/83/EF eller 2005/68/EF på grund af
elementerne til dækning af dette krav, kan medlemsstaterne imidlertid fastsætte, at
der ved beregningen skal tages hensyn til det solvenskrav, det tilknyttede selskab
skal opfylde, og til de elementer, der kan medtages, når det pågældende tredjelands
krav i så henseende skal opfyldes.
2.4. Tilknyttede kreditinstitutter, investeringsselskaber og finansieringsinstitutter
Ved beregningen af den korrigerede solvens for et forsikringsselskab eller et
genforsikringsselskab, der er deltagende selskab i et kreditinstitut,
investeringsselskab eller finansieringsinstitut, anvendes reglerne i artikel 16 i direktiv
73/239/EØF, artikel 27 i direktiv 2002/83/EF og artikel 36 i direktiv 2005/68/EF om
fratrækning af sådanne kapitalinteresser med de fornødne tilpasninger samt
bestemmelserne om medlemsstaternes mulighed for under visse betingelser at tillade
alternative metoder og at tillade, at sådanne kapitalinteresser ikke fratrækkes.
2,5. Manglende nødvendige informationer
Når de kompetente myndigheder, uanset årsagen, ikke kan få adgang til de
oplysninger, som er nødvendige for beregningen af den korrigerede solvens for et
forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab, og som vedrører et tilknyttet
selskab med vedtægtsmæssigt hjemsted i en medlemsstat eller et tredjeland, trækkes
dette selskabs bogførte værdi i det deltagende forsikringsselskab eller
genforsikringsselskab fra de elementer, som kan indgå i den korrigerede
solvensmargen. Overskud ved deltagelsen kan i så fald heller ikke komme i
betragtning blandt de elementer, som kan indgå i den korrigerede solvensmargen.
3. BEREGNINGSMETODER
Metode 1:Metode med fradrag og sammenlægning
Den korrigerede solvens for det deltagende forsikringsselskab eller det deltagende
genforsikringsselskab er forskellen mellem:
i) summen af:
a) de elementer, som kan indgå i solvensmargenen for det deltagende
forsikringsselskab eller det deltagende genforsikringsselskab, og
b)
det
deltagende
forsikringsselskabs
eller
det
deltagende
genforsikringsselskabs forholdsmæssige andel i de elementer, som kan indgå i
det tilknyttede forsikringsselskabs eller det tilknyttede genforsikringsselskabs
solvensmargen
og
- summen af:
a)
det
tilknyttede
forsikringsselskabs
eller
det
tilknyttede
genforsikringsselskabs bogførte værdi i det deltagende forsikringsselskab eller
det deltagende genforsikringsselskab
DA
318
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0319.png
b) solvenskravet for det deltagende forsikringsselskab eller det deltagende
genforsikringsselskab og
c) den forholdsmæssige andel af solvenskravet for det tilknyttede
forsikringsselskab eller det tilknyttede genforsikringsselskab.
Når kapitalinteresserne i det tilknyttede forsikringsselskab eller det tilknyttede
genforsikringsselskab helt eller delvis indebærer et indirekte ejerskab, medregnes værdien af
et sådant indirekte ejerskab under nr. ii), litra a), idet der tages hensyn til de relevante
successive interesser, og under nr. i), litra b), og nr. ii), litra c), medregnes de tilsvarende
forholdsmæssige andele i de elementer, som kan indgå i det tilknyttede forsikringsselskabs
eller det tilknyttede genforsikringsselskabs solvensmargen.
Metode 2:Metode med fradrag af krav
Den korrigerede solvens for det deltagende forsikringsselskab eller det deltagende
genforsikringsselskab er forskellen mellem:
i) summen af de elementer, som kan indgå i solvensmargenen for det deltagende
forsikringsselskab eller det deltagende genforsikringsselskab
og
- summen af:
a) solvenskravet for det deltagende forsikringsselskab eller det deltagende
genforsikringsselskab og
b) den forholdsmæssige andel af solvenskravet for det tilknyttede
forsikringsselskab eller det tilknyttede genforsikringsselskab.
Ved værdiansættelsen af de elementer, som kan indgå i solvensmargenen, opgøres
kapitalinteresserne som beskrevet i dette direktiv efter den indre værdis metode i
overensstemmelse med den fastsatte mulighed i artikel 59, stk. 2, litra b), i direktiv
78/660/EØF.
Metode 3:Metode baseret på regnskabskonsolidering
Beregningen af den korrigerede solvens for det deltagende forsikringsselskab eller det
deltagende genforsikringsselskab tager udgangspunkt i de konsoliderede regnskaber. Den
korrigerede solvens for det deltagende forsikringsselskab eller det deltagende
genforsikringsselskab er forskellen mellem de elementer, som kan indgå i solvensmargenen,
beregnet på grundlag af de konsoliderede regnskabsoplysninger, og
a) enten summen af solvenskravet for det deltagende forsikringsselskab eller det
deltagende genforsikringsselskab og den forholdsmæssige andel af solvenskravene
for de tilknyttede forsikringsselskaber eller de tilknyttede genforsikringsselskaber,
som svarer til de fastsatte procentdele ved opstillingen af de konsoliderede
regnskaber
b) solvenskravet beregnet på grundlag af de konsoliderede regnskabsoplysninger.
Bestemmelserne i direktiv 73/239/EØF, 91/674/EØF, 2002/83/EF og 2005/68/EF anvendes
ved beregningen af de elementer, som kan indgå i solvensmargenen, og af solvenskravet på
grundlag af de konsoliderede regnskabsoplysninger.
DA
319
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0320.png
BILAG II
SUPPLERENDE TILSYN MED FORSIKRINGSSELSKABER OG
GENFORSIKRINGSSELSKABER, DER ER DATTERSELSKABER AF ET
FORSIKRINGSHOLDINGSELSKAB, TREDJELANDSFORSIKRINGSSELSKAB ELLER
TREDJELANDSGENFORSIKRINGSSELSKAB
1. Er der tale om to eller flere af de i artikel 2, stk. 2, omhandlede forsikringsselskaber eller
genforsikringsselskaber, som er datterselskaber af et forsikringsholdingselskab,
tredjelandsforsikringsselskab eller tredjelandsgenforsikringsselskab, og som har deres
vedtægtsmæssige hjemsted i forskellige medlemsstater, sørger de kompetente myndigheder
for, at den i dette bilag beskrevne metode anvendes på en sammenhængende måde.
De kompetente myndigheder fører supplerende tilsyn med samme hyppighed, som de
foretager beregningen af solvensmargenen for forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber
i henhold til direktiv 73/239/EØF, 91/674/EØF, 2002/83/EF og 2005/68/EF.
2. Medlemsstaterne kan give afkald på den i dette bilag omhandlede beregning for et
forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab:
–
hvis forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet er et tilknyttet selskab under et
andet forsikringsselskab eller genforsikringsselskab og er medtaget i beregningen i
henhold til dette bilag for dette andet selskab
hvis forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet og et eller flere andre
forsikringsselskaber eller genforsikringsselskaber, der har opnået tilladelse i samme
medlemsstat, har samme forsikringsholdingselskab, tredjelandsforsikringsselskab
eller tredjelandsgenforsikringsselskab som moderselskab, og forsikringsselskabet
eller genforsikringsselskabet er medtaget i beregningen i henhold til dette bilag for et
af disse andre selskaber
hvis forsikringsselskabet eller genforsikringsselskabet og et eller flere andre
forsikringsselskaber eller genforsikringsselskaber, der har opnået tilladelse i andre
medlemsstater, har samme forsikringsholdingselskab, tredjelandsforsikringsselskab
eller tredjelandsgenforsikringsselskab som moderselskab, og der er indgået en aftale i
henhold til artikel 4, stk. 2, om, at en anden medlemsstats tilsynsmyndighed skal føre
supplerende tilsyn i henhold til dette bilag.
Er der tale om successive kapitalinteresser (f.eks. et forsikringsholdingselskab, et
tredjelandsforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsikringsselskab, der selv
besiddes af et andet forsikringsholdingselskab, et tredjelandsforsikringsselskab eller
et tredjelandsgenforsikringsselskab), kan medlemsstaterne nøjes med at foretage
beregningerne i henhold til dette bilag for forsikringsselskabets eller
genforsikringsselskabets øverste moderselskab, der er et forsikringsholdingselskab,
tredjelandsforsikringsselskab eller tredjelandsgenforsikringsselskab.
3. De kompetente myndigheder sørger for, at der for forsikringsholdingselskabet,
tredjelandsforsikringsselskabet eller tredjelandsgenforsikringsselskabet foretages tilsvarende
beregninger som dem, der er beskrevet i bilag I.
Det vil sige, at de generelle principper og metoder, der er beskrevet i bilag I, anvendes i
forbindelse
med
forsikringsholdingselskabet,
tredjelandsforsikringsselskabet
eller
tredjelandsgenforsikringsselskabet.
Udelukkende med henblik på denne beregning behandles moderselskabet som et
forsikringsselskab eller et genforsikringsselskab, for hvilket der gælder:
–
–
DA
320
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0321.png
–
–
et solvenskrav på nul, når der er tale om et forsikringsholdingselskab
et solvenskrav, der fastsættes efter principperne i punkt 2.3 i bilag I, når der er tale
om et tredjelandsforsikringsselskab eller et tredjelandsgenforsikringsselskab
og de samme betingelser som dem, der er fastsat i artikel 16 i direktiv 73/239/EØF, artikel 27
i direktiv 2002/83/EF og artikel 36 i direktiv 2005/68/EF, med hensyn til de elementer, som
kan indgå i solvensmargenen.
4. Manglende nødvendige informationer
Når de kompetente myndigheder, uanset årsagen, ikke kan få adgang til de oplysninger, der er
nødvendige for den i dette bilag omhandlede beregning for et tilknyttet selskab med
vedtægtsmæssigt hjemsted i en medlemsstat eller et tredjeland, trækkes dette selskabs
bogførte værdi i det deltagende selskab fra de elementer, som kan indgå i denne beregning.
Overskud ved deltagelsen kan i så fald heller ikke komme i betragtning blandt de elementer,
som kan indgå i denne beregning.
DA
321
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0322.png
nyt
BILAG IV
S
TANDARDFORMEL FOR SOLVENSKAPITALKRAVET
(SCR)
1.
Beregning af det primære solvenskapitalkrav
Basic SCR
=
Det primære solvenskapitalkrav, jf. artikel 103, stk. 1, beregnes på følgende måde:
∑
Corr
i
,
j
i
,
j
×
SCR
i
×
SCR
j
hvor
SCR
i
betegner risikomodul
i, SCR
j
betegner risikomodul
j,
og hvor "i,j" betyder, at
summen af de forskellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af
i
og
j.
I beregningen
erstattes
SCR
i
og
SCR
j
af følgende:
–
–
–
–
–
SCR
non-life
betegner risikomodulet for skadesforsikringer
SCR
life
betegner risikomodulet for livsforsikringer
SCR
special health
betegner risikomodulet for særlige sygeforsikringer
SCR
market
betegner markedsrisikomodulet
SCR
default
betegner risikomodulet for "modparts misligholdelse".
DA
322
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0323.png
Faktoren
Corr
i,j
betegner den post, der er fastlagt i række
i
og i kolonne
j
i den følgende
korrelationsmatrix:
j
i
Marked
Misligholde
lse
Liv
"Special
health"
Skade
1
0,25
0,25
0,25
0,25
Marked
Misligholdels
e
0,25
1
0,25
0,25
0,5
Liv
"Special
health"
0,25
0,25
0,25
1
0
Skade
0,25
0,25
1
0,25
0
0,25
0,5
0
0
1
2.
Beregning af risikomodulet for skadesforsikringer
SCR
non
−
life
=
Risikomodulet for skadesforsikring, jf. artikel 104, stk. 2, beregnes på følgende måde:
∑
Corr
i
,
j
i
,
j
×
SCR
i
×
SCR
j
hvor
SCR
i
betegner delmodul
i, SCR
j
betegner delmodul
j,
og hvor "i,j" betyder, at summen af
de forskellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af
i
og
j.
I beregningen erstattes
SCR
i
og
SCR
j
af følgende:
–
–
3.
SCR
nl premium and reserve
betegner delmodulet "non-life premium and reserve risk"
SCR
nl catastrophe
betegner delmodulet "non-life catastrophe risk".
Beregning af tegningsrisikomodulet for livsforsikringer
SCR
life
=
Risikomodulet for livsforsikring, jf. artikel 104, stk. 3, beregnes på følgende måde:
∑
Corr
i
,
j
i
,
j
×
SCR
i
×
SCR
j
hvor
SCR
i
betegner delmodul
i, SCR
j
betegner delmodul
j,
og hvor "i,j" betyder, at summen af
de forskellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af
i
og
j.
I beregningen erstattes
SCR
i
og
SCR
j
af følgende:
–
–
–
–
–
–
–
SCR
mortality
betegner delmodulet "mortality risk"
SCR
longevity
betegner delmodulet "longevity risk"
SCR
disability
betegner delmodulet "disability - morbidity risk"
SCR
life expense
betegner delmodulet "life expense risk"
SCR
revision
betegner delmodulet "revision risk"
SCR
lapse
betegner delmodulet "lapse risk"
SCR
life catastrophe
betegner delmodulet "life catastrophe risk".
DA
323
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0324.png
4.
Beregning af tegningsrisikomodulet for særlige sygeforsikringer
SCR
special health
=
Risikomodulet for særlige sygeforsikringer, jf. artikel 104, stk. 4, beregnes på følgende måde:
∑
Corr
i
,
j
i
,
j
×
SCR
i
×
SCR
j
hvor
SCR
i
betegner delmodul
i, SCR
j
betegner delmodul
j,
og hvor "i,j" betyder, at summen af
de forskellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af
i
og
j.
I beregningen erstattes
SCR
i
og
SCR
j
af følgende:
–
–
–
5.
SCR
health premium and reserve
betegner delmodulet "health premium and reserve risk"
SCR
health expense
betegner delmodulet "health expense risk"
SCR
health epidemic
betegner delmodulet "health epidemic risk".
Beregning af markedsrisikomodulet
SCR
market
=
Markedsrisikomodulet, jf. artikel 104, stk. 5, beregnes på følgende måde:
∑
Corr
i
,
j
i
,
j
×
SCR
i
×
SCR
j
hvor
SCR
i
betegner delmodul
i, SCR
j
betegner delmodul
j,
og hvor "i,j" betyder, at summen af
de forskellige led bør omfatte alle mulige kombinationer af
i
og
j.
I beregningen erstattes
SCR
i
og
SCR
j
af følgende:
–
–
–
–
–
–
SCR
interest rate
betegner delmodulet "interest rate risk"
SCR
equity
betegner delmodulet "equity risk"
SCR
property
betegner delmodulet "property risk"
SCR
spread
betegner delmodulet "spread risk"
SCR
concentration
betegner delmodulet "market risk concentrations"
SCR
currency
betegner delmodulet "currency risk".
DA
324
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0325.png
92/49/EØF art. 44, stk. 2
(tilpasset)
BILAG V
⌦G
RUPPER AF SKADESFORSIKRINGSKLASSER
,
JF
.
ARTIKEL
156
⌫
Grupperne af klasser defineres således:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
ulykker og sygdom (1 og 2 i bilag I)
bilforsikring (3, 7 og 10 i bilag I; tallene vedrørende klasse 10, bortset fra
fragtførerens ansvar, præciseres senere)
brand og andre skader på ejendom (8 og 9 i bilag I)
luftfarts-, sø- og transportforsikring (4, 5, 6, 7, 11 og 12 i bilag I)
almindelig ansvarsforsikring (13 i bilag I)
kredit og kaution (14 og 15 i bilag I)
øvrige klasser (16, 17 og 18 i bilag I).
DA
325
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0326.png
nyt
BILAG VI
Del A
Ophævede direktiver med en liste over deres successive ændringer
(jf. artikel 319)
Rådets direktiv 64/225/EØF
(EFT 56 af 4.4.1964, s. 878)
bilag I, punkt III, nr. G, nr. 1, i tiltrædelsesakten af
1973
(EUT L 236 af 23.9.2003, s. 342)
Rådets første direktiv 73/239/EØF
(EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3)
Rådets direktiv 76/580/EØF
(EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13)
Rådets direktiv 84/641/EØF
(EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21)
Rådets direktiv 87/343/EØF
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 72)
Rådets direktiv 87/344/EØF
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77)
Rådets andet direktiv 88/357/EØF
(EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1)
Rådets direktiv 90/618/EØF
(EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44)
Rådets direktiv 92/49/EØF
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EØF
(EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7)
Europa-Parlamentets
2000/26/EØF
og
Rådets
kun artikel 4, 5, 6, 7, 9, 10,
11, 13, 14, 17, 18, 24, 32, 33
og 53
kun artikel 2, stk. 2, tredje
led, og artikel 3, stk. 1
kun artikel 2, 3 og 4
kun artikel 9, 10 og 11
kun artikel 9
kun artikel 1 til 14
kun artikel 1
direktiv kun artikel 8
(EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65)
DA
326
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0327.png
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF
(EFT L 77 af 20.3.2002, s. 17)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/101/EF
(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238)
Rådets direktiv 73/240/EØF
(EFT L 228 af 16.8.1973, s. 20)
Rådets direktiv 76/580/EØF
(EFT L 189 af 13.7.1976, s. 13)
Rådets direktiv 78/473/EØF
(EFT L 151 af 7.6.1978, s. 25)
Rådets direktiv 84/641/EØF
(EFT L 339 af 27.12.1984, s. 21)
Rådets direktiv 87/344/EØF
(EFT L 185 af 4.7.1987, s. 77)
Rådets andet direktiv 88/357/EØF
(EFT L 172 af 4.7.1988, s. 1)
Rådets direktiv 90/618/EØF
(EFT L 330 af 29.11.1990, s. 44)
Rådets direktiv 92/49/EØF
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
kun artikel 12, stk. 1, og
artikel 19, 23, 27, 30, 34, 35,
36, 37, 39, 40, 42, 43, 44, 45
og 46
Rådets
direktiv kun artikel 9
kun artikel 5 til 10
kun bilagets punkt I
kun artikel 57
kun artikel 4
kun artikel 22
Europa-Parlamentets
2000/26/EØF
og
(EFT L 181 af 20.7.2000, s. 65)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF
kun artikel 3
DA
327
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0328.png
(EUT L 149 af 11.6.2005, s. 14)
Rådets direktiv 92/49/EØF
(EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EØF
(EFT L 168 af 18.7.1995, s. 7)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF
(EFT L 290 af 17.11.2000, s. 27)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF
(EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF
(EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF
(EFT L 110 af 20.4.2001, s. 28)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF
(EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1)
Rådets direktiv 2004/66/EF
(EUT L 168 af 1.5.2004, s. 35)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF
(EUT L 79 af 24.3.2005, s. 9)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF
kun artikel 60
kun artikel 8
kun bilagets punkt II
kun artikel 59
kun artikel 7
kun artikel 28
kun artikel 58
kun artikel 6
kun artikel 24
kun artikel 2, stk. 1, første
led, artikel 4, stk. 1, 3 og 5,
og artikel 5, andet led
kun artikel 2
DA
328
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0329.png
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/101/EF
(EUT L 363 af 20.12.2006, s. 238)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF
(EUT L 323 af 9.12.2005, s. 1)
kun bilagets punkt III
DA
329
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0330.png
DEL B
Liste over frister for gennemførelse i national ret
(jf. artikel 319)
Direktiv
64/225/EØF
73/239/EØF
73/240/EØF
76/580/EØF
78/473/EØF
84/641/EØF
87/343/EØF
87/344/EØF
88/357/EØF
90/618/EØF
92/49/EØF
95/26/EØF
98/78/EF
2000/26/EØF
2000/64/EF
2001/17/EF
2002/13/EF
2002/83/EF
2004/66/EF
2002/87/EF
2005/1/EF
Gennemførelsesfrist
17. november 2002
31. januar 1975
31. december 1976
31. december 1976
3. december 1979
30. juni 1987
1. januar 1990
1. januar 1990
30. december 1989
20. maj 1992
31. december 1993
18. juli 1996
5. juni 2000
17. november 2002
17. november 2002
20. april 2003
20. september 2003
20. september 2003
1. maj 2004
10. august 2004
13. maj 2005
Anvendelsesfrist
3. juni 1980
1. januar 1988
1. juli 1990
1. juli 1990
30. juni 1990
20. november 1992
1. juli 1994
18. juli 1996
17. november 2002
17. november 2002
DA
330
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0331.png
2005/14/EF
2005/68/EF
2006/101/EF
11. maj 2005
10. december 2007
1. januar 2007
DA
331
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0332.png
BILAG VII
SAMMENLIGNINGSTABEL
Direktiv
73/239/EØF
Direktiv
78/473/EØF
Direktiv
84/641/EØF
Direktiv
87/344/EØF
Direktiv
88/357/EØF
Direktiv
90/618/EØF
Direktiv
92/49/EØF
Direktiv
98/78/EF
Direktiv
2001/17/EF
Direktiv
2002/83/EF
Artikel 2,
første
punktum
Direktiv
2005/68/EF
Artikel 1, stk.
1
Artikel 1, nr. 1
Nærværende direktiv
Artikel 1,
stk. 1
Artikel 2, nr.
1, litra a)-c)
Artikel 2, nr.
1, litra d)
Artikel 2, nr.
2, litra a)-c)
Artikel 2, nr.
2, litra d)
Artikel 3,
stk. 1
Artikel 3,
stk. 2
Artikel 4,
første
punktum
Artikel 4,
Artikel 1, stk.
1
---
Artikel 3,
stk. 4
Artikel 3
Artikel 5, nr. 1-3
Artikel 5, nr. 4
---
Artikel 7
Artikel 8, første punktum
Artikel 8, nr. 2) og 3)
DA
332
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0333.png
litra a) og c)
Artikel 4,
litra d)
Artikel 4,
litra b) og (e)
Artikel 5
Artikel 6
Artikel 7
Artikel 8
Artikel 9
Artikel 10
Artikel 11
Artikel 12
Artikel 13
Artikel 14
Artikel 15
Artikel 16
Artikel 16a
Artikel 17,
stk. 1
Artikel 17,
Artikel 9
Artikel 13
Artikel 8, nr. 5)
---
---
---
---
---
---
---
---
Artikel 25
---
---
Artikel 74-84
Artikel 85-98
Artikel 99-124
Artikel 125 og artikel 126,
stk. 1, litra a)-c)
Artikel 126, stk. 1, litra d)
DA
333
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0334.png
stk. 2
Artikel 18
Artikel 19
Artikel 20
Artikel 21
Artikel 22
Artikel 23,
stk. 1
Artikel 23,
stk. 2
Artikel 24
Artikel 25,
stk. 1
Artikel 25,
stk. 2
Artikel 25,
stk. 3
Artikel 26
Artikel 27
Artikel 28
Artikel 29
Artikel 30,
Artikel 57
---
---
---
---
---
Artikel 159, stk. 1
Artikel 159, stk. 2, litra a)-
d), f) og h), og stk. 3
---
---
Artikel 163, stk. 3
---
---
---
Artikel 167
Artikel 168
---
DA
334
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0335.png
stk. 1-4
Artikel 30,
stk. 5
Artikel 31
Artikel 5, stk.
2
Artikel 314, stk. 4
---
Artikel 15, stk. 3, første
afsnit
---
---
Artikel 10
Artikel 19,
stk. 1
Artikel 19,
stk. 2
Artikel 10
Artikel 32
Artikel 12,
andet afsnit
Artikel 12,
første afsnit
Artikel 57,
stk. 1
Artikel 57,
stk. 2
Artikel 11,
stk. 1 og 3
Artikel 11,
stk. 4
Artikel 31,
stk. 1
Artikel 31,
stk. 3
Artikel 69,
stk. 1-4
Artikel 70
Artikel 64, stk.
1
Artikel 64, stk.
2
Artikel 32
Artikel 33
Artikel 34
Artikel 35
Artikel 318, stk. 1
Artikel 318, stk. 2 Artikel
318, stk. 2
---
Artikel 36
Artikel 11
Artikel 11
Artikel 33
Artikel 37
Artikel 38
Bilag, del A
Artikel 12
Artikel 21
Artikel 12
Artikel 35
Artikel 13
Artikel 58
Artikel 13
Artikel 33
Artikel 73
Artikel 66
Artikel 321
Artikel 15, stk. 2, andet
afsnit
---
Artikel 16, stk. 1
Bilag, del B
Bilag, del C
Artikel 1
Artikel 1, stk.
1
Artikel 1, stk.
2
Artikel 197, stk. 1
Artikel 197, stk. 2
---
DA
335
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0336.png
Artikel 2, stk.
1
Artikel 2, stk.
2
Artikel 3
Artikel 4, stk.
1
Artikel 4, stk.
2
Artikel 5
Artikel 6
Artikel 7
Artikel 8
Artikel 9
Artikel 1, stk.
1
Artikel 2,
første
punktum
Artikel 197, litra a)-f)
Artikel 197, stk. 4
Artikel 198
Artikel 199, stk. 1
Artikel 199, stk. 2
Artikel 200
Artikel 202
Artikel 201
Artikel 203
---
Artikel 2, stk. 1, første
afsnit
Artikel 1, stk.
2
Artikel 1, stk.
3
Artikel 2,
undtagen
sidste afsnit
Artikel 2, stk. 2
----
Artikel 6
DA
336
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0337.png
Artikel 2, litra
b), sidste
afsnit
Artikel 3
Artikel 4
Artikel 5
Artikel 6
Artikel 7
Artikel 8
Artikel 9
Artikel 10
Artikel 11,
stk. 1
Artikel 11,
stk. 2
Artikel 12,
stk. 1
Artikel 12,
stk. 2
Artikel 12,
stk. 3
Artikel 12,
stk. 4
Artikel 15, stk. 4
Artikel 8, nr. 1)
Artikel 33, stk. 1
---
Artikel 164, stk. 1, litra b)
og c), og stk. 4
Artikel 164, stk. 2
Artikel 164, stk. 3
Artikel 164, stk. 4
DA
337
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0338.png
Artikel 13
Artikel 165, stk. 2, andet
afsnit
Artikel 204
---
---
---
---
---
Artikel 1
Artikel 2
Artikel 3, stk.
1
Artikel 3, stk.
2
Artikel 3, stk.
3
Artikel 4
Artikel 5
Artikel 6
Artikel 7
Artikel 8
---
Artikel 205
Artikel 14
Artikel 15
Artikel 16
Artikel 17
Artikel 18
Artikel 20
Artikel 206
Artikel 207, stk. 1, første
afsnit, og stk. 2, 3 og 4
Artikel 207, stk. 1, andet
afsnit
Artikel 208
Artikel 209
Artikel 210
Artikel 211
Artikel 212
DA
338
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0339.png
Artikel 9
Artikel 2, litra
a)-c) og e)-f)
Artikel 2, litra
d)
Artikel 16, stk. 2
---
Artikel 13, nr. 10
Artikel 142, stk. 1, andet
afsnit
Artikel 194
Artikel 176, stk. 2
Artikel 3
Artikel 4
Artikel 5
Artikel 6
Artikel 7, stk.
1), litra a)-e)
Artikel 7, litra
f)
Artikel 7, litra
g)
Artikel 7, litra
h)
Artikel 7, litra
i)
Artikel 7, stk.
2
Artikel 7, stk.
3
Artikel 175
Artikel 176, stk. 1
Artikel 177
Artikel 178
Artikel 179
Artikel 180
Artikel 181
DA
339
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0340.png
Artikel 8, stk.
1-3
Artikel 8, stk.
4, litra a)
Artikel 8, stk.
4, litra b)
Artikel 8, stk.
4, litra c) og
d)
Artikel 8, stk.
5), litra a) og
b)
Artikel 8, stk.
5, litra c)
Artikel 9
Artikel 20
Artikel 11
Artikel 12
Artikel 13
Artikel 14
Artikel 15
Artikel 16
Artikel 17
Artikel 30,
stk. 1
Artikel 182, stk. 1-3
Artikel 182, stk. 4, første
afsnit
---
Artikel 182, stk. 4, andet
og tredje afsnit
Artikel 182, stk. 5
Artikel 182, stk. 6
---
---
---
---
---
---
---
---
---
DA
340
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0341.png
Artikel 18
Artikel 19
Artikel 20
Artikel 21
Artikel 22
Artikel 23
Artikel 24
Artikel 25
Artikel 26
Artikel 27
Artikel 28
Artikel 29
Artikel 30
Artikel 31
Artikel 34
Bilag 1
Bilag 2 A
Bilag 2 B
Artikel 1, litra
---
---
---
---
---
---
---
---
---
---
---
Artikel 311
Artikel 312, stk. 2
---
---
---
---
---
DA
341
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0342.png
a)
Artikel 1, litra
b)
Artikel 13, nr. 19)
Artikel 1c and
d
Artikel 1, litra
e)
Artikel 2
Artikel 3
Artikel 4
Artikel 5
Artikel 6, stk.
1-3
Artikel 6, stk.
4, første afsnit
Artikel 6, stk.
4, andet til
femte afsnit
Artikel 7
Artikel 8
Artikel 9
Artikel 10
---
Artikel 13, nr. 20)
---
---
---
---
Artikel 147
Artikel 148
Artikel 149
---
---
---
---
DA
342
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0343.png
Artikel 11
Artikel 1, litra
a)
Artikel 1, litra
b)
Artikel 1, litra
c)
Artikel 1, litra
d)
Artikel 1, litra
e)
Artikel 1, litra
f)
Artikel 1, litra
g)
Artikel 1, litra
h), i), j) og k)
Artikel 2
Artikel 3
Artikel 4
Artikel 5, stk.
1
Artikel 5, stk.
2
---
---
Artikel 13, nr. 2)
Artikel 13, nr. 6)
---
---
----
Artikel 13, nr. 17)
---
---
Artikel 195
Artikel 14, stk. 1 og 2
---
---
DA
343
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0344.png
Artikel 5, stk.
2, litra a)
Artikel 5, stk.
2, litra b)
Artikel 6, stk.
1
Artikel 6, stk.
1, litra a)
Artikel 6, stk.
1, litra b)
Artikel 6, stk.
1, litra c) og
d)
Artikel 6, stk.
1, litra e)
Artikel 6, stk.
2
Artikel 6, stk.
3, første afsnit
Artikel 6, stk.
3, andet afsnit
Artikel 6, stk.
3, tredje afsnit
Artikel 6, stk.
3, fjerde
afsnit
Artikel 6, stk.
Artikel 15, stk. 3, første
afsnit
---
Artikel 18, stk. 1
Bilag IIIA
Artikel 18, stk. 1, litra a)
---
Artikel 18, stk. 1, litra g)
Artikel 18, stk. 2
Artikel 21, stk. 4
---
Artikel 21, stk. 2
Artikel 21, stk. 2
Artikel 21, stk. 3
DA
344
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0345.png
3, fjerde
afsnit
Artikel 6, stk.
4
Artikel 7, litra
a)-c)
Artikel 7, litra
d)
Artikel 7, litra
e)
Artikel 7, litra
f)
Artikel 7, litra
g) og h)
Artikel 8
Artikel 9, stk.
1
Artikel 9, stk.
2
Artikel 9, stk.
3
Artikel 10
Artikel 11
Artikel 12,
stk. 1-5 og
stk. 6, første
----
-----
Artikel 23, stk. 1, litra e)
Artikel 23, stk. 2, litra e),
nr. i)
Artikel 23, stk. 2, litra e),
nr. ii)
---
---
---
Artikel 29, stk. 2
---
---
---
---
DA
345
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0346.png
afsnit
Artikel 12,
stk. 6, andet
afsnit
Artikel 13
Artikel 14
Artikel 15,
stk. 1 og 2
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 16,
stk. 1-5, andet
afsnit, første
punktum
Artikel 16,
stk. 5, andet
afsnit, sidste
punktum
Artikel 17
Artikel 18
Artikel 19
Artikel 20
Artikel 21
Artikel 39, stk. 6, tredje
afsnit
---
---
---
Artikel 59, stk. 1
---
---
Artikel 66, stk. 3
---
---
---
---
---
DA
346
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0347.png
Artikel 22
Artikel 23
Artikel 24
Artikel 25
Artikel 26
Artikel 27
Artikel 28
Artikel 29,
stk. 1
Artikel 29,
stk. 2
Artikel 30,
stk. 1
Artikel 30,
stk. 2
Artikel 31
Artikel 32,
stk. 1
Artikel 32,
stk. 2, litra a)
og b)
Artikel 32,
stk. 2, litra c)
Artikel 1, litra
e)
---
---
---
---
---
Artikel 176, stk. 1
---
Artikel 188, stk. 1
Artikel 188, stk. 3
Artikel 182, stk. 4, første
afsnit
Artikel 188, stk. 2
Artikel 190
---
Artikel 142, stk. 2, litra a)
og b)
Artikel 142, stk. 2, litra d),
første afsnit
DA
347
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0348.png
Artikel 32,
stk. 2, litra d)
Artikel 32,
stk. 2, sidste
afsnit
Artikel 32,
stk. 3, første
og andet
afsnit
Artikel 32,
stk. 3, tredje
afsnit
Artikel 32,
stk. 4
Artikel 32,
stk. 5
Artikel 32,
stk. 6
Artikel 33
Artikel 34
Artikel 35
Artikel 36
Artikel 37
Artikel 38
Artikel 39
Artikel 6
Artikel 32, stk. 2, litra d),
sidste afsnit
Artikel 142, stk. 3
Artikel 143, stk. 1
Artikel 143, stk. 2
Artikel 143, stk. 3, første
afsnit
Artikel 143, stk. 4, andet
afsnit
Artikel 142, stk. 4
---
Artikel 144
Artikel 195
Artikel 146
---
---
Artikel 151
DA
348
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0349.png
Artikel 40
Artikel 41
Artikel 42
Artikel 43,
stk. 1
Artikel 43,
stk. 2
Artikel 43,
stk. 3
Artikel 44,
stk. 1
Artikel 44,
stk. 2, første
afsnit
Artikel 44,
stk. 2, andet
afsnit
Artikel 44,
stk. 2, tredje
afsnit
Artikel 45,
stk. 1
Artikel 45,
stk. 2
Artikel 46,
stk. 1
Artikel 9
---
---
---
---
Artikel 191, stk. 1
Artikel 191, stk. 2
---
Artikel 156, første og
andet afsnit
Bilag V
Artikel 156, tredje afsnit
---
Artikel 196
---
DA
349
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0350.png
Artikel 46,
stk. 2
Artikel 47
Artikel 48
Artikel 49
Artikel 50
Artikel 51
Artikel 52
Artikel 53,
stk. 1-6
Artikel 54,
stk. 1 og 2
Artikel 55
Artikel 56
Artikel 1, litra
a)
Artikel 1, litra
b)
Artikel 1, litra
c)
Artikel 1, litra
d)
Artikel 1, litra
Artikel 2, litra
a)
Artikel 154, stk. 1, andet
afsnit
---
---
Artikel 300
---
---
---
Artikel 161, stk. 1-6
Artikel 213, stk. 1 og 2
Artikel 214
---
Artikel 13, nr. 1)
Artikel 13, nr. 2)
Artikel 13, nr. 3)
Artikel 13, nr. 12)
Artikel 13, nr. 13)
DA
350
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0351.png
e)
Artikel 1, litra
f)-k)
Artikel 2
Artikel 3
Artikel 4
Artikel 5
Artikel 6
Artikel 7
Artikel 8
Artikel 9
Artikel 10
Artikel 11,
stk. 2
Artikel 11,
stk. 5
Artikel 12
Bilag I
Bilag II
Artikel 1, stk.
1
Artikel 32
---
---
---
---
---
---
---
---
---
---
---
---
Artikel 320
---
---
Artikel 1, nr. 3), Artikel
278, stk. 1
DA
351
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0352.png
Artikel 1, stk.
2
Artikel 2, litra
b)
Artikel 2, litra
c)
Artikel 2, litra
d)
Artikel 2, litra
e) og f)
Artikel 2, litra
g)
Artikel 2, litra
h)
Artikel 2, litra
i)
Artikel 2, litra
j)
Artikel 2, litra
k)
Artikel 2,
sidste afsnit
Artikel 3
Artikel 4, stk.
1
Artikel 278, stk. 2
Artikel 279, stk. 1, litra b)
Artikel 279, stk. 1, litra c)
Artikel 279, stk. 1, litra d)
---
Artikel 279, stk. 1, litra a)
---
Artikel 279, stk. 1, litra e)
Artikel 279, stk. 1, litra f)
Artikel 279, stk. 1, litra g)
Artikel 279, stk. 1, sidste
afsnit
---
Artikel 280, stk. 1 og 2
DA
352
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0353.png
Artikel 4, stk.
2-4
Artikel 5
Artikel 6, stk.
1-4
Artikel 7, stk.
1 og 2
Artikel 8, stk.
1-3
Artikel 9, stk.
1 og stk. 2,
litra a)-l)
Artikel 10,
stk. 1-3
Artikel 11
Artikel 12
Artikel 13, nr.
1 og 2
Artikel 14,
stk. 1 og 2
Artikel 15,
stk. 1 og 2
Artikel 16,
stk. 1-3
Artikel 17,
Artikel 280, stk. 3-5
Artikel 281
Artikel 282, stk. 1-4
Artikel283, stk. 1 og 2
Artikel 284, stk. 1-3
Artikel 285, stk. 1, og stk.
2, litra a)-l)
Artikel 286, stk. 1-3
Artikel 288
Artikel 289
Artikel 290, stk. 1 og 2
Artikel 291, stk. 1 og 2
Artikel 292, stk. 1 og 2
Artikel 293, stk. 1-3
Artikel 294, stk. 1 og 2
DA
353
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0354.png
stk. 1 og 2
Artikel 18,
stk. 1 og 2
Artikel 19,
første
punktum
Artikel 19,
litra a)-c)
Artikel 20,
stk. 1-4
Artikel 21,
stk. 1-3
Artikel 22,
stk. 1 og 2
Artikel 23,
stk. 1 og 2
Artikel 24
Artikel 25,
første
punktum
Artikel 25,
litra a)-c)
Artikel 26
Artikel 27,
stk. 1-3
Artikel 28,
Artikel 42
Artikel 295, stk. 1 og 2
Artikel 296, første
punktum
Artikel 296, stk. 1-3
Artikel 297, stk. 1-4
Artikel 298, stk. 1-3
Artikel 299, stk. 1 og 2
Artikel 300, stk. 1 og 2
Artikel 302
Artikel 302, første
punktum
Artikel 302, stk. 1-3
Artikel 303
Artikel 304, stk. 1-3
Artikel 305, stk. 1 og 2
DA
354
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0355.png
stk. 1 og 2
Artikel 29
Artikel 30,
stk. 1
Artikel 30,
stk. 2
Bilag
Artikel 1,
stk. 1, litra a)
Artikel 1,
stk. 1, litra b)
Artikel 1,
stk. 1, litra c)
Artikel 1,
stk. 1, litra d)
Artikel 1,
stk. 1, litra e)
Artikel 1,
stk. 1, litra f)
Artikel 1,
stk. 1, litra g)
Artikel 1,
stk. 1, litra h)
Artikel 1,
stk. 1, litra i)
Artikel 306
Artikel 279, stk. 2
Artikel 307
Artikel 287
Artikel 13, nr. 1)
Artikel 13, nr. 9)
---
---
Artikel 13, nr. 6), litra b)
---
Artikel 13, stk. 11)
---
Artikel 13, nr. 15)
DA
355
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0356.png
Artikel 1,
stk. 1, litra j)
Artikel 1,
stk. 1, litra k)
Artikel 1,
stk. 1, litra l)
Artikel 1,
stk. 1, litra
m)
Artikel 1,
stk. 1, litra n)
Artikel 1,
stk. 1, litra o)
Artikel 1,
stk. 1, litra p)
Artikel 1,
stk. 1, litra q)
Artikel 1,
stk. 1, litra r)
Artikel 1,
stk. 2
Artikel 2, nr.
1)
Artikel 2, nr.
2)
Artikel 2, nr.
3)
Artikel 13, nr. 17)
Artikel 13, nr. 12)
Artikel 13, nr. 13)
Artikel 13, nr. 18)
Artikel 13, nr. 8)
---
---
Artikel 13, nr. 14)
---
Artikel 2, stk. 3, litra a)
Artikel 2, stk. 3, litra b)
Artikel 2, stk. 3, litra c)
DA
356
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0357.png
Artikel 3
Artikel 3, nr.
1)
Artikel 3, nr.
2)
Artikel 3, nr.
3)
Artikel 3, nr.
4)
Artikel 3, nr.
5)
Artikel 3, nr.
6)
Artikel 3, nr.
7)
Artikel 3, nr.
8), litra a) og
b)
Artikel 4
Artikel 5,
stk. 1
Artikel 5,
stk. 2
---
---
Artikel 9, nr. 1)
Artikel 9, nr. 2)
---
Artikel 10, nr. 1)
---
Artikel 10, nr. 2)
Artikel 9, nr. 3)
Artikel 14, stk. 1 og 2
Artikel 15, stk. 1 og stk. 2,
andet afsnit
Artikel 15, stk. 2, tredje
afsnit og stk. 3, andet
afsnit
DA
357
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0358.png
Artikel 6,
stk. 1
Artikel 6,
stk. 2-5
Artikel 7,
litra a)-d)
Artikel 7,
litra e)
Artikel 7,
litra f) og g)
Artikel 8
Artikel 9
Artikel 10,
stk. 1
Artikel 10,
stk. 2
Artikel 11
Artikel 12
Artikel 13,
nr. 1
Artikel 13,
nr. 2
Artikel 13,
nr. 3, første
afsnit
Artikel 2, stk.
1, litra c)
Bilag IIB
---
---
Artikel 23, stk. 2, litra f)
--
---
Artikel 25
Artikel 29, stk. 1 og 3
Artikel 29, stk. 2, første
afsnit
---
Artikel 215
Artikel 33, stk. 1
Artikel 33, stk. 3
Artikel 34, stk. 2
DA
358
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0359.png
---
Artikel 13,
nr. 3, andet
afsnit, litra
a), første led
Artikel 13,
nr. 3, andet
afsnit, litra
a), andet led
Artikel 13,
nr. 3, andet
afsnit, litra b)
Artikel 13,
nr. 3, andet
afsnit, litra c)
Artikel 13,
nr. 3, tredje
afsnit
Artikel 14,
stk. 1
Artikel 14,
stk. 2-5
Artikel 15,
stk. 1
Artikel 15,
stk. 2
Artikel 15,
stk. 3
Artikel 34, stk. 3
Artikel 34, stk. 5
Artikel 34, stk. 2
Artikel 34, stk. 8
Artikel 35, stk. 2, litra b)
Artikel 15
Artikel 39, stk. 1
Artikel 16
Artikel 39, stk. 3-6
Artikel 56, stk. 1
---
Artikel 59
DA
359
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0360.png
Artikel 15,
stk. 4
Artikel 16,
stk. 1-4
Artikel 16,
stk. 5
Artikel 16,
stk. 6-9
Artikel 17
Artikel 18,
stk. 1-6
Artikel 18,
stk. 7
Artikel 19,
stk. 1, første
afsnit, første
led
Artikel 19,
stk. 1, første
afsnit, andet
led
Artikel 19,
stk. 1, andet
afsnit
Artikel 19,
stk. 1, tredje
afsnit
Artikel 19,
Artikel 60
---
Artikel 66, stk. 3, andet til
fjerde afsnit, og stk. 4
---
---
Artikel 71, stk. 1-6
----
Artikel 72, stk. 1
Artikel 72, stk. 3, andet
afsnit
Artikel 72, stk. 4
Artikel 72, stk. 5
Artikel 72, stk. 6
DA
360
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0361.png
stk. 2
Artikel 19,
stk. 3
Artikel 20
Artikel 21
Artikel 22
Artikel 23
Artikel 24
Artikel 25
Artikel 26
Artikel 27
Artikel 28
Artikel 29,
stk. 1
Artikel 29,
stk. 2
Artikel 30
Artikel 31
Artikel 32,
stk. 1 og 2
Artikel 32,
stk. 3
Artikel 72, stk. 7
Artikel 74-84
Artikel 216
---
--
---
---
---
Artikel 85-98
Artikel 99-124
Artikel 125 og artikel 126,
stk. 1, litra a)-c)
Artikel 126, stk. 1, litra d)
---
---
Artikel 183, stk. 1 og 2
Artikel 184
DA
361
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0362.png
Artikel 32,
stk. 4
Artikel 32,
stk. 5
Artikel 33
Artikel 34,
stk. 1 og 2
Artikel 34,
stk. 3
Artikel 35,
stk. 1 og 2
Artikel 36,
stk. 1
Artikel 36,
stk. 2
Artikel 36,
stk. 3
Artikel 36,
stk. 4
Artikel 37,
stk. 1
Artikel 37,
stk. 2, første
afsnit
Artikel 37,
stk. 2, andet
afsnit
Artikel 185
Artikel 186
Artikel 187
Artikel 189
---
Artikel 193, stk. 1 og 2
Artricle 192, stk. 1
Artikel 192, stk. 4, første
punktum
Artikel 192, stk. 6
Artikel 192, stk. 7
Artikel 134
---
Artikel 136, stk. 3---
DA
362
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0363.png
Artikel 37,
stk. 3, første
afsnit
Artikel 37,
stk. 3, andet
afsnit
Artikel 37,
stk. 4
Artikel 38,
stk. 1
Artikel 38,
stk. 2
Artikel 38,
stk. 3
Artikel 38,
stk. 4 og 5
Artikel 39,
stk. 1
Artikel 39,
stk. 2
Artikel 40,
stk. 1
Artikel 40,
stk. 2
Artikel 40,
stk. 3, første
og andet
afsnit
---
Artikel 137
----
Artikel 139, stk. 1
---
Artikel 139, stk. 2
---
Artikel 141, stk. 1
Artikel 141, stk. 3
Artikel 142, stk. 1, første
afsnit
Artikel 142, stk. 2
Artikel 143, stk. 1
DA
363
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0364.png
Artikel 40,
stk. 3, tredje
afsnit
Artikel 40,
stk. 4
Artikel 40,
stk. 5
Artikel 40,
stk. 6
Artikel 41
Artikel 42,
stk. 1
Artikel 42,
stk. 2
Artikel 42,
stk. 3
Artikel 43
Artikel 44
Artikel 45
Artikel 46,
stk. 1
Artikel 46,
stk. 2
Artikel 46,
stk. 3
Artikel 143, stk. 2
Artikel 143, stk. 3, første
afsnit
Artikel 143, stk. 3, andet
afsnit
---
Artikel 144
Artikel 145, stk. 1
Artikel 145, stk. 3
Artikel 145, stk. 4
Artikel 146
Artikel 150
---
Artikel 152, stk. 8
Artikel 152, stk. 1
Artikel 152, stk. 2
DA
364
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0365.png
Artikel 46,
stk. 4
Artikel 46,
stk. 5
Artikel 46,
stk. 6
Artikel 46,
stk. 7
Artikel 46,
stk. 8
Artikel 46,
stk. 9
Artikel 47
Artikel 48
Artikel 49
Artikel 50,
stk. 1
Artikel 50,
stk. 2
Artikel 50,
stk. 3
Artikel 51,
stk. 1
Artikel 51,
stk. 2, litra
Artikel 152, stk. 3
Artikel 152, stk. 4
Artikel 152, stk. 5
Artikel 152, stk. 6
Artikel 152, stk. 7
-----
Artikel 153
Artikel 157
Artikel 156
Artikel 154, stk. 1, første
og tredje afsnit
Artikel 154, stk. 2
Artikel 154, stk. 3
Artikel 159, stk. 1
Artikel 159, stk. 2, litra a)-
e)
DA
365
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0366.png
a)-e)
Artikel 51,
stk. 2, litra f)
og g)
Artikel 51,
stk. 3, litra
a)-d)
Artikel 51,
stk. 3, litra e)
Artikel 51,
stk. 3, litra f)
Artikel 51,
stk. 3, litra g)
Artikel 51,
stk. 4
Artikel 52,
stk. 1
Artikel 52,
stk. 2
Artikel 52,
stk. 3
Artikel 53,
stk. 1-6
Artikel 54
Artikel 55,
stk. 1
Artikel 159, stk. 2, litra g)
og h)
Artikel 160, stk. 1, litra a),
b), e) og f)
Artikel 160, stk. 2, litra d)
Artikel 160, stk. 2, litra a)
Artikel 160, stk. 2, litra b)
og c)
Artikel 160, stk. 3
Artikel 166
Artikel 165, første afsnit
---
Artikel 161, stk. 1-6
Artikel 162
Artikel 163, stk. 1
DA
366
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0367.png
Artikel 55,
stk. 2
Artikel 55,
stk. 3
Artikel 56,
stk. 1-4
Artikel 58
Artikel 59
Artikel 60,
stk. 1
Artikel 60,
stk. 2
Artikel 61,
stk. 1-4
Artikel 62,
stk. 1-3
Artikel 62,
stk. 4
Artikel 63
Artikel 64
Artikel 163, stk. 2
Artikel 163, stk. 4
Artikel 164, stk. 1-4
---
---
Artikel 314, stk. 2, andet
afsnit
Artikel 314, stk. 3
Artikel 308, stk. 1-4
Artikel 310, stk. 2 og 3
---
---
Artikel 17, stk. 3, første
afsnit
Artikel 55
Artikel 313
Artikel 65
Artikel 66,
stk. 1 og 2
Artikel 315, stk. 1 og 2
DA
367
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0368.png
Artikel 67
Artikel 68
Artikel 69
Artikel 70
Artikel 71
Artikel 72
Bilag I
Bilag II
Bilag III
Bilag IV
Bilag V
Bilag VI
Artikel 1, stk.
1
Artikel 1, stk.
2, litra a) til c)
Artikel 1, stk.
2, litra d)
Artikel 2, stk.
1, litra a)
Artikel 2, stk.
1, litra b)
---
Artikel 312, stk. 1
Artikel 318
---
----
Artikel 319
Bilag II
---
Artikel 192, stk. 2, 3 og 5
---
Bilag VI
Bilag VII
Artikel 2, stk. 1, andet
afsnit
---
Artikel 11
Artikel 13, nr. 5)
---
DA
368
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0369.png
Artikel 2, stk.
1, litra c)
Artikel 2, stk.
1, litra d)
Artikel 2, stk.
1, litra f)
Artikel 2, stk.
1, litra g)
Artikel 2, stk.
1, litra h)
Artikel 2, stk.
1, litra i)
Artikel 2, stk.
1, litra j)
Artikel 2, stk.
1, litra k)
Artikel 2, stk.
1, litra l)
Artikel 2, stk.
1, litra m)
Artikel 2, stk.
1, litra n), nr.
i)
Artikel 2, stk.
1, litra n), nr.
ii)
Artikel 2, stk.
Artikel 13, nr. 3)
Artikel 13, nr. 9)
Artikel 13, nr. 6), listra c)
---
Artikel 13, nr. 7)
Artikel 13, nr. 15)
Artikel 13, nr. 17)
----
---
---
Artikel 13, nr. 16)
---
Artikel 13, nr. 21)
DA
369
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0370.png
1, litra o)
Artikel 2, stk.
1, litra p)
Artikel 2, stk.
1, litra q)
Artikel 2, stk.
2
Artikel 2, stk.
3
Artikel 3
Artikel 4
Artikel 5, stk.
1 og 2
Artikel 6, litra
a)
Artikel 6, litra
b)
Artikel 6, litra
c) og d)
Artikel 7
Artikel 8
Artikel 9, nr. 1
Artikel 9, nr. 2
Artikel 10
Artikel 13, nr. 22)
Artikel 217, stk. 2
---
Artikel 311
---
Artikel 15, stk. 5
Artikel 17, stk. 1 og 2
Artikel 18, stk. 1, litra b)
Artikel 18, stk. 1, litra c)
---
Artikel 19
Artikel 20
Artikel 21, stk. 4
---
Artikel 22
DA
370
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0371.png
Artikel 11, stk.
1, litra a)-e)
Artikel 11, stk.
2, litra a) og b)
Artikel 11, stk.
2, litra c)
Artikel 11, stk.
2, litra d)
Artikel 12
Artikel 13
Artikel 14, stk.
1-3
Artikel 15, stk.
1, første afsnit
Artikel 15, stk.
1, andet afsnit
Artikel 15, stk.
2
Artikel 15, stk.
3
Artikel 15, stk.
4
Artikel 16
Artikel 17, stk.
1 og 2
Artikel 23, stk. 1, litra a)-
e)
---
Artikel 23, stk. 2, litra a)
Artikel 23, stk. 2, litra d)
Artikel 24, stk. 1
---
Artikel 26, stk. 1-3
Artikel 29, stk. 1
---
Artikel 29, stk. 2
Artikel 31, stk. 2
---
Artikel 32
---
DA
371
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0372.png
Artikel 17, stk.
3
Artikel 17, stk.
4
Artikel 18
Artikel 19
Artikel 20
Artikel 21
Artikel 22
Artikel 23
Artikel 24
Artikel 25
Artikel 26
Artikel 27,
litra a)-d)
Artikel 28, stk.
1-3, første til
fjerde afsnit
Artikel 28, stk.
3, femte afsnit
Artikel 29
Artikel 30
Artikel 33, stk. 3
---
---
---
Artikel 57
Artikel 58
Artikel 59
Artikel 60
Artikel 62
Artikel 63
Artikel 64
Artikel 65, stk. 1-4
Artikel 66, stk. 1-3
Artikel 66, stk. 4
Artikel 68
Artikel 67
DA
372
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0373.png
Artikel 31, stk.
1, første afsnit
Artikel 31, stk.
1, andet afsnit
Artikel 31, stk.
2
Artikel 32, stk.
1
Artikel 32, stk.
2
Artikel 32, stk.
3
Artikel 33
Artikel 34
Artikel 35
Artikel 36
Artikel 37
Artikel 38
Artikel 39
Artikel 40
Artikel 41
Artikel 42, stk.
1
Artikel 70, stk. 1, første
afsnit, litra a)-c)
Artikel 70, stk. 1, første
afsnit
Artikel 70, stk. 2
---
Artikel 131, stk. 2, og
artikel 170
---
---
---
---
---
---
---
---
---
---
---
DA
373
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0374.png
Artikel 42, stk.
2, første afsnit
Artikel 42, stk.
2, andet afsnit
Artikel 42, stk.
3 og 4
Artikel 43, stk.
1
Artikel 43, stk.
2, litra a)
Artikel 43, stk.
2, litra b)
Artikel 43, stk.
2, litra c)
Artikel 43, stk.
2, litra d)
Artikel 43, stk.
2, litra e)
Artikel 43, stk.
3
Artikel 43, stk.
4
Artikel 43, stk.
5
Artikel 43, stk.
6
---
Artikel 135, stk. 4
---
---
Artikel 139, stk. 1, litra a)
Artikel 139, stk. 1, litra b)
Artikel 139, stk. 1, litra c)
Artikel 139, stk. 1, litra d)
---
---
Artikel 139, stk. 2
---
Artikel 139, stk. 3
DA
374
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0375.png
Artikel 44, stk.
1, litra a) og b)
Artikel 44, stk.
1, litra c)
Artikel 44, stk.
1, litra d)
Artikel 44, stk.
1, sidste afsnit
Artikel 45
overskrift
Artikel 45
Artikel 141, stk. 1, litra a)
og b)
---
Artikel 141, stk. 1, litra d)
Artikel 141, stk. 2
Artikel 217 overskrift
----
Artikel 46, stk.
1
Artikel 46, stk.
2
Artikel 47
Artikel 48
Artikel 49
Artikel 50
Artikel 51
Artikel 52
Artikel 53
Artikel 218, stk. 1
Artikel 218, stk. 2
Artikel 155
Artikel 158
Artikel 171
Artikel 172
---
Artikel 174
Artikel 309
DA
375
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447380_0376.png
Artikel 54, stk.
1 og 2
Artikel 55, stk.
1
Artikel 55, stk.
2
Artikel 56
Artikel 57
Artikel 58
Artikel 59
Artikel 60
Artikel 61, stk.
1
Artikel 61, stk.
2
Artikel 62, stk.
1
Artikel 62, stk.
2
Artikel 63
Bilag I
Bilag II
Artikel 310, stk. 1 og 2
Artikel 313, stk. 1
Artikel 313, stk. 3
---
---
---
---
----
Artikel 317, stk. 1
Artikel 317, stk. 2
Artikel 12, stk. 1
Artikel 12, stk. 2
Artikel 316
Bilag IIIC
---
DA
376
DA