Retsudvalget 2006-07
KOM (2007) 0407
Offentligt
1447426_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 11.7.2007
KOM(2007) 407 endelig
KOMMISSIONENS RAPPORT
om gennemførelsen siden 2005 af Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den
europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne
[SEK(2007) 979]
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447426_0002.png
1.
METODE
I henhold til artikel 34 i Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den europæiske
arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne
1
har Kommissionen
forelagt en revideret rapport om anvendelsen af denne retsakt (i det følgende benævnt
"rammeafgørelsen") i alle medlemsstater
2
.
Nærværende anden rapport er et svar på en opfordring fra Rådet (retlige og indre anlig-
gender), fremsat den 2. juni 2005
3
, til at ajourføre denne evaluering pr. 1. juni 2007, efter
Rumæniens og Bulgariens tiltrædelse af EU den 1. januar 2007. De evalueringskriterier, som
Kommissionen har anvendt i forbindelse med nærværende rapport, er dels de generelle
kriterier, der nu sædvanligvis anvendes ved evaluering af gennemførelsen af rammeafgørelser
(nyttevirkning, klarhed og retssikkerhed, fuld gennemførelse, overholdelse af gennemførelses-
fristen)
4
, dels særlige kriterier for arrestordren, navnlig dens retlige karakter, dens effektivitet
og dens hurtighed.
Ved udarbejdelsen af nærværende rapport har Kommissionen hovedsageligt baseret sig på de
nye nationale bestemmelser om gennemførelsen af arrestordren som meddelt af medlems-
staterne, på disses bemærkninger vedrørende den første offentliggjorte rapport
5
og på sup-
plerende oplysninger modtaget fra Rådets generalsekretariat, herunder de foreliggende svar på
det statistiske spørgeskema, som Rådets formandskab sendte til medlemsstaterne
6
, samt de
udarbejdede og nedklassificerede evalueringsrapporter for Belgien
7
, Danmark
8
og Estland
9
.
Desuden har Kommissionen ført en bilateral dialog med de nationale kontaktpunkter, der er
udpeget i denne sammenhæng, og deltaget i Europa-Parlamentets dialog med de nationale
parlamenter om dette emne
10
.
2.
2.1.
EVALUERING
En generel praksis til trods for visse indledende gennemførelsesproblemer
Arrestordren er et vellykket tiltag. Denne rapport viser den større og større
betydning, som arrestordren har år for år, idet brugen heraf i praksis giver dommerne
en nem mulighed for udlevering inden for bindende frister, som er kortere end den
tid, der medgik til de klassiske udleveringsprocedurer (se punkt 2.1.1). Kommis-
sionen vil dog gerne i rapporten minde om de gennemførelsesproblemer, som det var
nødvendigt at overvinde i 2005, og som til dels skyldtes forfatningsmæssige forhold
(2.1.2).
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1.
KOM(2005) 63 og SEK(2005) 267 af 23.2.2005, revideret ved KOM(2006) 8 og SEK(2006) 79
Rådets pressemeddelelse nr. 8849/05 af 3.6.2005, s. 10 og dokument nr. 8842/1/05 af 19.5.2005.
KOM(2001) 771 af 13.12.2001, punkt 1.2.2.
COPEN 118 af 2.9.2005.
COPEN 75 af 15.4.2005.
16454/1/06 REV1 COPEN 128 pr. 3. januar 2007.
13801/1/06 REV1 COPEN 106 pr. 6. december 2006.
5301/1/06 REV1 COPEN 6 pr. 20. februar 2007.
Europa-Parlamentets henstilling til Rådet om evaluering af den europæiske arrestordre, 2005/2175(INI),
15.3.2006.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447426_0003.png
2.1.1.
Anvendelsen af den europæiske arrestordre er nu et helt normalt led i den
almindelige praksis
Det samlede antal anmodninger, der udveksles mellem medlemsstaterne, er steget
stærkt. Den europæiske arrestordre har således ikke blot i praksis erstattet
udleveringsproceduren i EU, men brugen af den er på grund af de dermed forbundne
fordele også endnu mere udbredt. De resterende tilfælde, hvor den ikke anvendes,
skyldes hovedsageligt visse begrænsninger med hensyn til:
•
anvendelsen af den europæiske arrestordre i overgangsperioden (artikel 32 / FR,
IT og AT har afgivet de fornødne erklæringer herom; det er ikke tilfældet for CZ,
LU, SI). Artikel 30, stk. 1, i den italienske lov fastsætter imidlertid, at bestem-
melserne i den pågældende lov kun finder anvendelse på anmodninger om
fuldbyrdelse af europæiske arrestordrer, der er udstedt og modtaget efter lovens
ikrafttrædelsesdato, dvs. den 14. maj 2005, hvilket ikke er foreneligt med ramme-
afgørelsen. CZ og LU har i øvrigt afgivet erklæringer, der ikke er i
overensstemmelse med rammeafgørelsens artikel 32, idet de omfatter såvel de
europæiske arrestordrer, hvor CZ og LU er anmodende medlemsstater, som dem,
hvor de er fuldbyrdende medlemsstater. For så vidt angår CZ, er dette problem
blevet løst efter vedtagelsen af en ændring til gennemførelsesloven, som trådte i
kraft den 1. juli 2006. Desuden accepterer og udsteder CZ nu arrestordrer for
handlinger, der er begået før den 1. november 2004, undtagen for sine egne stats-
borgere. For lovovertrædelser begået af tjekkiske statsborgere inden den
1. november 2004, er udlevering således kun mulig ved anvendelse af den
europæiske udleveringskonvention og dennes to protokoller af 15. oktober 1975
og 17. marts 1978. For lovovertrædelser begået af tjekkiske statsborgere efter den
1. november 2004 er udlevering stadig undergivet gensidighedsbetingelsen.
•
udlevering af egne statsborgere (artikel 33 / AT har afgivet en erklæring herom til
Rådet; men også DE i en del af året 2005-2006 og CY og CZ, to lande, som kun
tillader udlevering af deres statsborgere for lovovertrædelser begået efter den 1.
november 2004 for CZ og den 1. maj 2004 for CY). For PL er udlevering af egne
statsborgere mulig, efter at loven er blevet ændret den 7. november 2006, men det
verificeres systematisk, at lovovertrædelsen er strafbar i begge lande.
Til trods for, at der ikke er noget fælles statistisk redskab til rådighed for
medlemsstaterne, synes de af disse fremsendte oplysninger at bekræfte, at ud-
stedelsen af europæiske arrestordrer bliver mere og mere almindeligt, og at vise
tendenser, der vidner om denne procedures effektivitet.
I året 2005 har de 23 medlemsstater, der har meddelt oplysninger
11
, i alt udstedt
6 900 arrestordrer, hvilket er en fordobling i forhold til 2004. I mere end 1 770
tilfælde har arrestordrerne ført til, at de eftersøgte personer er blevet fundet og
arresteret. Tallene for 2006, som endnu ikke er officielle, bekræfter denne klare
tendens med en stigning fra år til år.
11
BE og DE har ikke kunnet meddele tal for 2005 (COPEN 52 9005/4/06 REV 4 af 30.6.2006, suppleret
ved REV 5 af 18 januar 2007).
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447426_0004.png
Fremsendelsen af arrestordrerne er hovedsageligt blevet foretaget af Interpol (58 %
af det samlede antal udstedte ordrer) og/eller via Schengen-informationssystemet, i
de 13 medlemsstater, der har adgang hertil (52 % af det samlede antal). I de
resterende tilfælde er de europæiske arrestordrer som oftest blevet fremsendt direkte
mellem de berørte medlemsstater
12
. Det samlede antal modtagne arrestordrer, som de
23 medlemsstater har givet oplysninger om, er på over 8 500; dette tal er større end
det samlede antal udstedte ordrer, da en og samme europæiske arrestordre kan være
fremsendt til flere medlemsstater.
I 2005 blev der i de ovenfor nævnte 23 medlemsstater arresteret mere end 1 770
eftersøgte personer på grundlag af en europæisk arrestordre. Af dette samlede antal
arrestationer førte mere end 86 % til udlevering til den anmodende medlemsstat (dvs.
1 532 udleverede personer) (60 % i 2004). Halvdelen af de i 2005 udleverede
personer var indforståede hermed (i 2004 var det en tredjedel). Mere end en femtedel
af de personer, der blev udleveret i EU i 2005, var statsborgere (eller havde fast
bopæl) i den medlemsstat, der indvilgede i at udlevere dem, og i halvdelen af disse
tilfælde blev der krævet en garanti som omhandlet i rammeafgørelsens artikel 5,
stk. 3.
De øvrige former for garantier, der kan kræves i tilfælde af en udeblivelsesdom eller
en livsvarig straf, kræves kun sjældent, undtagen af bestemte medlemsstater såsom
NL, der systematisk kræver sådanne garantier, hvilket kan medføre problemer for de
fuldbyrdende medlemsstater.
De foreliggende oplysninger for 2005 bekræfter alt i alt, at det efter indførelsen af
den europæiske arrestordre går betydeligt hurtigere end tidligere at opnå en
udlevering. Den gennemsnitlige tid, der medgår til fuldbyrdelsen af en anmodning, er
således mindsket fra ca. et år ved den tidligere udleveringsprocedure til mindre end
5 uger (helt bestemt 43 dage), og endog til 11 dage i de – ofte forekommende –
tilfælde
13
, hvor den pågældende person er indforstået med udleveringen (henholdsvis
45 og 15 dage i 2004). Disse gennemsnitstal ændrer imidlertid intet ved det forhold,
at Kommissionen med beklagelse må konstatere, at den tid, en udlevering tager, for
visse landes vedkommende (IE og UK) er meget længere end disse gennemsnitstider
og langt overskrider de i rammeafgørelsen fastsatte maksimumsfrister. I 2005
konstaterede Kommissionen ca. 80 tilfælde (dvs. knap 5 % af udleveringerne), hvor
den frist på 90 dage, der er fastsat i rammeafgørelsens artikel 17, nr. 4, ikke kunne
overholdes. Kommissionen vil gerne understrege, at selv om nogle lande systematisk
underretter Eurojust om grunden til enhver forsinkelse, så er det ikke alle lande, der
gør det, og den skal derfor opfordre medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser på
dette punkt.
På det praktiske plan er næsten alle medlemsstater tilfredse med den formular til den
europæiske arrestordre, som findes i bilaget til rammeafgørelsen (artikel 8), men
erfaringen har vist, at der må udvises stor omhu ved udfyldelsen af felterne
vedrørende den eftersøgtes identitet og beskrivelsen af lovovertrædelserne
14
. Der
12
13
14
Tallene 58 % og 52 % giver tilsammen over 100 %, da en og samme arrestordre kan være fremsendt ad
flere kanaler..
Statistikkerne for IE (svaret på spørgsmål 7.2 "mellem en uge og et år") er ikke medtaget (COPEN 52
REV 4 af 30.6.2006).
EJN 6 af 31.3.2006.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447426_0005.png
skal desuden gøres opmærksom på, at det europæiske retlige netværk på internettet
har stillet oplysninger til rådighed, som gør det lettere at finde frem til den
kompetente nationale domstol (artikel 10, stk. 1)
15
, og at Eurojust har offentliggjort
retningslinjer for, hvilken anmodning der skal imødekommes i tilfælde af konkur-
rerende anmodninger (artikel 16, stk. 2)
16
.
2.1.2.
De forfatningsbetingede gennemførelsesproblemer i visse medlemsstater er nu løst
Regelkonflikter forhindrede midlertidigt i 2005 og 2006 en fuld anvendelse af
rammeafgørelsen i EU. De nationale gennemførelsesbestemmelser ansås nemlig i
2005 i visse medlemsstater (PL, DE, CY) for helt eller delvis at være i strid med
forfatningen Kommissionen glæder sig over at kunne konstatere, at disse problemer
nu er løst og ikke længere hæmmer anvendelsen af den europæiske arrestordre.
I det første tilfælde (PL) var det kun den bestemmelse i loven, der tillod udlevering
af egne statsborgere (artikel 55, stk. 1), der ansås for at være forfatningsstridig.
Bestemmelsen blev dog fortsat anvendt indtil den 6.11.2006, den af forfatnings-
domstolen fastsatte frist, inden for hvilken regeringen havde tid til at bringe
forfatningen i overensstemmelse med de europæiske forpligtelser
17
. I denne periode
fortsatte Polen således med at udlevere egne statsborgere. Den polske lov om
strafferetspleje er blevet ændret efter forfatningsændringen den 7. november 2006.
Selv om disse ændringer først trådte i kraft den 26. december 2006
18
, har for-
fatningens nye artikel 55 i overensstemmelse med en afgørelse truffet af forfatnings-
domstolen fundet direkte anvendelse i polsk ret siden den 7. november 2006.
I det andet tilfælde (DE) fandt forfatningsdomstolen det derimod nødvendigt at
ophæve hele den vedtagne lov om fuldbyrdelse af den europæiske arrestordre, fordi
visse bestemmelser var grundlovsstridige. DE ophørte således i perioden fra den
18.7.2005 til den 2.8.2006, datoen for ikrafttrædelsen af den nye tyske gennem-
førelseslov, med at overgive eller udlevere egne statsborgere. Landet accepterede kun
at overgive andre eftersøgte personer efter udleveringsproceduren. Til gengæld
fortsatte landet med at udstede europæiske arrestordrer til de øvrige medlemsstater
19
.
Derved indledtes en periode med en usædvanlig retsusikkerhed. To medlemsstater
(ES og HU), som påberåbte sig gensidighedsprincippet, nægtede i denne periode at
anerkende de europæiske arrestordrer, som DE fortsat udstedte. ES og HU var
nemlig af den opfattelse, at DE ikke respekterede den gensidige tillid og derfor heller
ikke kunne kræve, at de øvrige medlemsstater skulle acceptere de tyske anmodninger
om overgivelse af statsborgere fra andre lande. Denne situation ophørte den 2.8.2006
med ikrafttrædelsen af den nye gennemførelseslov, som blev vedtaget den 20. juli
2006.
15
16
17
18
19
http://www.ejn-crimjust.eu.int
Bilag II til Eurojusts årsberetning for 2004.
Forfatningsdomstolens afgørelse (PL) P 1/05 af 27,4,2005, offentliggjort i samlingen af
forfatningsdomstolens afgørelser (Orzecznictwie Trybunalu Konstytucyjnego. Zbiór urzendowy) 2005
ser. A nr. 4, punkt 42.
Artikel 607p, 607t, 607w i den polske lov om strafferetspleje.
Den tyske forfatningsdomstols afgørelse af 18.7.2005, BvR 2236/04, ligeledes offentliggjort i 58 NJW
(Neue Juristische Wochenschrift) 2289 (2005).
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447426_0006.png
I det tredje tilfælde (CY) bekræftede højesteret, at en overgivelse af cyprioter ville
være forfatningsstridig, og den forpligtede ligesom PL regeringen til at foretage en
forfatningsændring, som trådte i kraft den 28. juli 2006
20
. Den således ændrede nye
artikel 11 fastlægger imidlertid en tidsmæssig begrænsning af muligheden for
overgivelse af egne statsborgere, idet dette kun er muligt for lovovertrædelser begået
efter datoen for Cyperns tiltrædelse af EU, dvs. den 1. maj 2004. Den således
ændrede forfatning åbner desuden mulighed for udlevering af cyprioter for
lovovertrædelser begået efter ændringen, når dette sker på grundlag af internationale
konventioner, som CY har ratificeret.
Det er i øvrigt interessant at bemærke, at højesteretterne i flere andre medlemsstater
(CZ
21
, EL, PT m.fl.) i modsætning hertil har bekræftet gyldigheden af de nationale
bestemmelser, der tillader overgivelse af egne statsborgere. Den tjekkiske
forfatningsdomstol har i den forbindelse afgivet en udtalelse om, at gennemførelsen
af rammeafgørelsen er foretaget korrekt. I sin afgørelse af 3. maj 2006 afslog
forfatningsdomstolen at annullere loven om gennemførelse af den europæiske
arrestordre, idet den mindede om, at EU's medlemsstater i deres retssystemer må
have gensidig tillid til hinanden, også på det strafferetlige område, og at de tjekkiske
borgere, der nu er unionsborgere, ikke kun kan nyde de dermed forbundne fordele,
men også må acceptere de forpligtelser, som er forbundet med denne status. En
midlertidig overgivelse af en tjekkisk borger med henblik på en retssag eller for at
afsone en straf er derfor ikke i strid med den tjekkiske forfatning, som ikke kan anses
at være til hinder for en korrekt gennemførelse af en europæisk retsnorm.
Helt generelt anskueliggør dette, hvor vigtigt det er, at medlemsstaterne med henblik
på gennemførelsen af rammeafgørelser gør en indsats for at opnå indbyrdes
overensstemmelse mellem deres nationale retssystemer. Endelig må det med
opmærksomhed følges, hvilke udtalelser Domstolen fremsætter angående et præ-
judicielt spørgsmål, som den belgiske Cour d'Arbitrage har forelagt vedrørende
grundlaget for EU-traktatens artikel 35.
I denne sag har en almennyttig forening, Advocaten voor de Wereld, anlagt en sag
ved den belgiske Cour d'Arbitrage med påstand om, at loven af 19. december 2003
22
,
der gennemfører rammeafgørelsen i BE, er uforenelig med artikel 10 og 11 i den
belgiske forfatning. Forfatningsdomstolen har suspenderet sagens behandling og
stillet Domstolen to præjudicielle spørgsmål, dels om rammeafgørelsen er forenelig
med EU-traktatens artikel 34, stk. 2, litra b), ifølge hvilken rammeafgørelser kun kan
vedtages med henblik indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og
administrative bestemmelser, dels om afskaffelsen af prøvelsen af den dobbelte
strafbarhed er forenelig med EU-traktatens artikel 6, stk. 2, og nærmere bestemt med
legalitetsprincippet inden for strafferetten og med det ved denne bestemmelse
garanterede princip om ligebehandling og ikke-diskriminering. Generaladvokat
Colomer konkluderede i sit forslag, at rammeafgørelsen ikke er i strid med artikel 34,
stk. 2, litra b), og at artikel 2, stk. 2, ikke krænker hverken legalitetsprincippet inden
for strafferetten eller princippet om ligebehandling og ikke-diskriminering.
20
21
22
Højesterets afgørelse (CY) af 7.11.2005, Ap. nr. 294/2005 (der foreligger også et engelsk resumé:
Rådets dokument nr. 14285/05 af 11.11.2005).
Forfatningsdomstolens afgørelse af 3. maj 2006, 434/2006 Sb.
Moniteur belge
af 22. december 2003, anden udgave, s. 60075.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447426_0007.png
Domstolen fulgte i sin dom
23
generaladvokatens forslag og forkastede alle de
anbringender, som anførtes af foreningen Advocaten voor de Wereld.
Vurderingen af den ordning med overgivelse, som indførtes ved rammeafgørelsen, er
således i det store og hele positiv.
2.2.
2.2.1.
En overvejende positiv status over gennemførelsen
Nye gennemførelsesforanstaltninger meddelt siden 2005
De nye lovgivningsforanstaltninger, som medlemsstaterne har truffet, har navnlig
medvirket til at præcisere det retsgrundlag, der på nationalt plan åbner mulighed for:
•
at overtage fuldbyrdelsen af den straf, den eftersøgte person idømmes (artikel 4,
stk. 6/BE)
24
•
foreløbigt at anholde en person, som en medlemsstat, der endnu ikke er med i
Schengen-informationssystemet, har eftersøgt gennem Interpol (artikel 9, stk.
3/NL, SE, PL)
25
•
at tillade en accessorisk overgivelse (for overtrædelser, som ikke alle falder inden
for rammeafgørelsens anvendelsesområde) (HU)
26
.
Disse foranstaltninger opfylder et behov, som allerede konstateredes i den første
rapport, og som er blevet bekræftet i praksis. De bør tjene som forbillede for de
medlemsstater, hvor disse muligheder endnu ikke består.
Desuden skal det bemærkes:
•
at CZ har ændret sin gennemførelseslov for derved med tilbagevirkende kraft at
give den europæiske arrestordre fuld virkning
27
. Denne ændring trådte i kraft den
1. juli 2006. Som ovenfor anført består der dog stadig en begrænsning med hensyn
til egne statsborgere. For lovovertrædelser begået af tjekkiske borgere inden den
1. november 2004 kan arrestordren således stadig ikke anvendes
•
at DE den 20. juli 2006 vedtog en ny gennemførelseslov, som trådte i kraft den
2. august 2006, og som gør det muligt at efterkomme forfatningsdomstolens
ovenfor nævnte afgørelse. I artikel 80 i den nye tyske lov, som anses at være i
overensstemmelse med forfatningsdomstolens afgørelse, er det ikke desto mindre
fastsat, at der i "blandede" tilfælde, hvor der ikke er en klar tilknytning til landet
selv eller et andet land, skal foretages kontrol af dobbelt strafbarhed, ligesom der
skal foretages en afvejning af forfølgningens effektivitet og den påståede
lovovertrædelse, hvilket synes at være i strid med rammeafgørelsen.
23
24
25
26
27
Domstolens dom af 3. maj 2007, C-303/05, endnu ikke offentliggjort i samlingen af afgørelser.
Punkt 2.2.1 i den første rapport.
Punkt 2.2.2 i den første rapport.
Artikel 2 i Europarådets europæiske udleveringskonvention af 13.12.1957.
Punkt 2.1.1 i den første rapport.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447426_0008.png
•
at MT har vedtaget en ny lov om ændring af den maltesiske gennemførelseslov
vedrørende den europæiske arrestordre, og at denne ændring trådte i kraft den
19. september 2006.
På baggrund af Kommissionens første rapport gav SI udtryk for, at man i lighed med
CZ havde til hensigt at ændre lovgivningen med henblik på at give den europæiske
arrestordre fuld virkning. Den 1. juni 2007 var der endnu ikke foretaget en sådan
ændring.
2.2.2.
Bemærkninger og nye oplysninger meddelt efter den første evaluering
De fleste medlemsstater har sendt en skriftlig reaktion på Kommissionens første
rapport. Deres bemærkninger, som Rådet har offentliggjort,
28
har ført til, at Kommis-
sionen har foretaget punktuelle ændringer af det dokument, der er knyttet som bilag
til nærværende rapport. Mere end halvdelen af bemærkningerne vedrører oplys-
ninger, som medlemsstaterne oprindeligt skulle have meddelt Kommissionen i hen-
hold til rammeafgørelsens artikel 34, en fjerdedel skyldes faktiske fejl eller
fortolkningsfejl i den første rapport, og de resterende giver udtryk for vurderinger,
som Kommissionen ikke kan tilslutte sig, eller består i simple bemærkninger.
Selv om de generelle konklusioner i den reviderede første rapport fra Kommissionen
fortsat er gyldige, synes det på baggrund af nævnte bemærkninger at kunne
konstateres, at den samlede status over gennemførelsen er bedre, men bestræbelserne
på at opnå overensstemmelse med rammeafgørelsen bør fortsættes.
2.2.3.
Yderligere bestræbelser er nødvendige
Selv om de forbedringer, som medlemsstaterne siden 2005 har foretaget med hensyn
til rammeafgørelsens gennemførelse, generelt synes at være tilfredsstillende, består
de væsentligste af de mangler, som Kommissionen gjorde opmærksom på i sin
foregående rapport, dog stadig.
Ud over ovennævnte problemer vedrørende den europæiske arrestordres tidsmæssige
anvendelsesområde (CZ og PL for egne statsborgere, LU, SI) og overgivelsen af
egne statsborgere (CY) er det således beklageligt stadig at måtte konstatere følgende
mangler ved gennemførelsen:
•
Ændring af minimumstærsklerne for straf (artikel 2 / NL, AT, PL; artikel 4 - 7b /
UK).
•
Genindførelse af en kontrol af dobbelt strafbarhed, for så vidt angår hele listen
med de 32 kategorier af overtrædelser (artikel 2 / IT) eller blot en enkelt kategori
(BE, SI
29
, UK – når en del af lovovertrædelsen er begået på det nationale område,
PL systematisk for egne statsborgere).
•
Udpegning af et særligt organ som kompetent judiciel myndighed for alle aspekter
(Art. 6 / DK) eller nogle aspekter (DE, EE, LV, LT).
28
29
http://ue.eu.int/cms3_Applications/applications/PolJu/details.asp?lang=FR&cmsid=545&id=66
SI forventer et lovforslag i 2007.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
•
Beslutningsmæssige beføjelser, der er overdraget de centrale myndigheder, er
mere vidtrækkende end den blotte beføjelse til at yde bistand, som de kan
tillægges i henhold til rammeafgørelsen (artikel 7 / EE, IE, CY).
•
Ændring af de obligatoriske grunde til at afslå fuldbyrdelse (artikel 3, nr. 1 / DK,
IE) ; artikel 3, nr.2 / IE) eller endog indførelse af grunde til afslag, som er mere
vidtgående end rammeafgørelsen tillader (artikel 1, stk. 3 / EL, IE, IT, CY, PL),
eller som ikke er forudset heri, såsom grunde der følger af anvendelsen af traktater
eller konventioner, som ikke udtrykkeligt er udelukket ifølge rammeafgørelsen
(artikel 3 / NL, UK). Med den nye maltesiske lov om gennemførelse af den
europæiske arrestordre er nogle grunde til afslag dog blevet afskaffet såsom dem,
der var begrundet i uretfærdige og repressive forhold, jf. artikel 16, stk. 2, i den
nationale lov.
•
Krav om supplerende betingelser (artikel 5, nr. 1 / MT, UK ; artikel 5, nr. 3 / NL ;
IT) eller om angivelser eller dokumentation, der ikke er forudset i formularen
(artikel 8, stk. 1 / CZ, IT, MT). For så vidt angår CZ, er Kommissionen blevet
underrettet om, at det i et cirkulære af 19. maj 2006 fra justitsministeren er fastsat,
at den formular, der skal benyttes ved udstedelse af en europæisk arrestordre, er
den, der er fastlagt i rammeafgørelsen, og et cirkulære indgår ifølge tjekkisk ret
som en del af lovgivningen. De tjekkiske retsmyndigheder er desuden kun
forpligtede til at anmode om supplerende oplysninger, når de optræder som
udstedende myndighed. I praksis synes nogle lande (UK, IE) næsten systematisk
at anmode om supplerende oplysninger eller endog at forlange en ny udstedelse af
arrestordren, hvilket skaber problemer for visse lande, hvis lovgivning ikke giver
mulighed herfor, og forsinker proceduren betydeligt.
•
Med hensyn til overgivelse af egne statsborgere, indførelse af en tidsmæssig
begrænsning (artikel 4, nr. 6 / CZ og PL for egne statsborgere) eller genindførelse
af kontrol med dobbelt strafbarhed (artikel 5, nr. 3 / NL, PL), samt forvandling af
den straf, der er idømt i en anden medlemsstat (CZ, NL, PL).
•
Proceduremæssige unøjagtigheder i forbindelse med indhentning af samtykke fra
den anholdte (artikel 13 / DK; artikel 14 / DK).
•
Forskellige former for praksis med hensyn til "accessorisk overgivelse" (i tilfælde,
hvor den europæiske arrestordre ikke kun vedrører en lovovertrædelse, der er
omfattet af rammeafgørelsen, men tillige andre overtrædelser, som ikke falder ind
under rammeafgørelsens anvendelsesområde) som følge af mangelen på en
udtrykkelig bestemmelse herom i rammeafgørelsen (artikel 16). En sådan
overgivelse er mulig i mindst 9 medlemsstater (DK, DE, EE, ES, FI, LV, LT, AT,
SE). I Frankrig tilkommer det dommeren at beslutte, om en sådan overgivelse er
mulig, da loven ikke indeholder nogen bestemmelse herom.
•
Manglende maksimumsfrist for afgørelsen ved en højere domstol (artikel 17 / CZ,
MT, PT, SK, UK) eller en samlet maksimumsfrist, der overstiger normen på
60 dage (BE) eller loftet på 90 dage, hvis sagen behandles ved en appeldomstol
(FR, IT).
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
KONKLUSION
Denne rapport bekræfter de generelle konklusioner, der blev draget for 2004. Til
trods for en indledningsvis forsinkelse, der kunne være på helt op til 16 måneder
(IT), og de forstyrrelser, som forfatningsmæssige problemer har medført i mindst to
medlemsstater (DE i en del af 2005 og 2006, CY), må gennemførelsen af ramme-
afgørelsen siges at have været en succes. Den europæiske arrestordre kan anvendes i
alle medlemsstater, herunder også i BU og RO siden den 1. januar 2007. Dens
positive virkninger med hensyn til retslig kontrol, effektivitet og hurtighed viser sig
dagligt, og dette samtidig med at de grundlæggende rettigheder respekteres.
Selv om der tydeligvis i 2005 er foretaget visse forbedringer af gennemførelsen, så er
disse korrektioner stadig utilstrækkelige. Listen over de medlemsstater, som må gøre
en indsats for at bringe sig i fuldstændig overensstemmelse med rammeafgørelsen, er
stadig lang (navnlig CZ, DK, EE, IE, IT, CY, LU, MT, NL, PL, SI, UK).
I betragtning af nærværende evaluerings formål foregriber den ikke en senere og
mere dybtgående analyse af praksis. Derfor vil Kommissionen også tillige tage fuld
del i den gensidige evaluering (peer review) af anvendelsen af den europæiske
arrestordre. I nærværende rapport og i det tilknyttede bilag har den søgt at fremhæve
de praktiske aspekter i forbindelse med rammeafgørelsens gennemførelse i de 27
medlemsstater.
DA
10
DA