Det Energipolitiske Udvalg 2006-07
KOM (2007) 0507
Offentligt
1447521_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 12.9.2007
KOM(2007) 507 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG
SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Strategien for regionerne i den yderste periferi: resultater og fremtidsudsigter
{SEK(2007) 1112}
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
3.
3.1.
3.2.
3.3.
3.4.
4.
4.1.
4.2.
4.3.
4.4.
5.
Indledning .................................................................................................................... 3
Hidtidige fremskridt ..................................................................................................... 4
Næste skridt: udnyttelse af mulighederne i strategien fra 2004................................... 5
Reducere transportproblemerne og virkningerne af andre problemer på regionerne i
den yderste periferi
...................................................................................................... 5
Øge konkurrenceevnen for regionerne i den yderste periferi
...................................... 5
Styrkelse af naboskabsaktionen....................................................................................
7
Støtteinstrument til kompensation for virkningerne af ulemper...................................
9
Fremtidsudsigter......................................................................................................... 10
Klimaændringen.........................................................................................................
10
Virkningerne af den demografiske udvikling og migrationsstrømmene
.................... 11
Landbrug i regionerne i den yderste periferi.............................................................
12
Regionerne i den yderste periferi og deres rolle i EU's havpolitik............................
12
Konklusioner .............................................................................................................. 13
DA
2
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447521_0003.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG
SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
Strategien for regionerne i den yderste periferi: resultater og fremtidsudsigter
1.
I
NDLEDNING
EF-traktatens artikel 299, stk. 2, og de to meddelelser, som Kommissionen vedtog i 2004
1
,
understreger behovet for at anerkende de særlige forhold, som gør sig gældende for
regionerne i den yderste periferi
2
, og gennemføre en reel europæisk strategi til støtte for disse
regioner.
Denne strategi har tre hovedlinjer: reducere transportproblemerne og virkningerne af andre
problemer på regionerne i den yderste periferi, øge deres konkurrenceevne og styrke deres
regionale integration. Strategien bygger på et aktivt partnerskab mellem de europæiske
institutioner, medlemsstaterne og regionerne i den yderste periferi.
Den første evaluering tre år efter gennemførelsen er meget opmuntrende. Der er vedtaget en
lang række foranstaltninger inden for forskellige EF-politikker, og den økonomiske og sociale
situation for regionerne i den yderste periferi er forbedret.
Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget
godkendte strategien og opfordrede Kommissionen til at omsætte den i praksis
3
. I den
henseende foreslår Kommissionen at styrke strategien fra 2004 gennem nye foranstaltninger,
der kan gennemføres på kort sigt.
Desuden ønsker Kommissionen at indlede en debat om fremtiden på længere sigt for strate-
gien, som det er nødvendigt at ajourføre og forbedre, så den kan løse de store udfordringer,
som regionerne i den yderste periferi vil blive konfronteret med i de kommende år. Der vil i
den forbindelse blive afholdt en høring, som skal munde ud i en meddelelse, hvorved
Kommissionen indleder en ny etape i udviklingen af strategien for regionerne i den yderste
periferi.
Nærværende meddelelse:
– indeholder en evaluering af gennemførelsen af strategien siden 2004 og en nøje beskrivelse
i det vedlagte arbejdsdokument
4
1
2
3
4
KOM(2004) 343; KOM(2004) 543.
Regionerne i den yderste periferi (Azorerne, Madeira, De Kanariske Øer og de fire franske oversøiske
departementer) står over for særlige problemer, som er nævnt i traktaten: den fjerne beliggenhed, deres
status som øsamfund, deres lille areal, deres vanskelige topografiske og klimatiske forhold og deres
økonomiske afhængighed af nogle få produkter.
Europa-Parlamentets beslutning af 28. september 2005 om et styrket partnerskab for regionerne i den
yderste periferi - A60246/2005. EUT C 227 E af 21.9.2006, s. 110.
SEK(2007)1112.
DA
3
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447521_0004.png
– indeholder foranstaltninger, der på kort sigt skal sikre gennemførelsen af strategien fra
2004
– er med til at lancere en debat om de langsigtede virkninger, især de vigtige emner af stor
betydning for regionerne i den yderste periferi, så som klimaændringen, den demografiske
udvikling og forvaltningen af migrationsstrømmene, landbrug og EU's havpolitik.
2.
H
IDTIDIGE FREMSKRIDT
De seneste tre år har været afgørende for gennemførelsen af den europæiske strategi for
regionerne i den yderste periferi. Alle nøgleinstrumenter i forbindelse med den økonomiske
og sociale udvikling af disse regioner er blevet omdefineret og gennemarbejdet. Som
eksempel kan nævnes:
– reformen af samhørighedspolitikken, som omfatter en særlige tildelingsordning, der skal
kompensere for meromkostninger i forbindelse med de ulemper, der er defineret i
traktatens artikel 299, stk. 2
– særlige bestemmelser for regionerne i den yderste periferi i forbindelse med reformen af
markedsordningerne for sukker og bananer
– præferenceordning for regionerne i den yderste periferi vedrørende de nye retningslinjer
for statsstøtte med regionalt sigte
– et særligt initiativ under det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk
udvikling, der skal frigøre forskningspotentiale i regionerne i den yderste periferi og
forbedre regionernes integration i det europæiske forskningsrum.
De fleste af de øvrige aktioner, der blev anbefalet i meddelelserne fra 2004, er også blevet
gennemført
5
.
De mange fællesskabsforanstaltninger for regionerne i den yderste periferi afspejler Kommis-
sionens vilje til at tage hensyn til de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi, når der
gennemføres EU-politikker. Desuden er Fællesskabets intervention i og for disse regioner et
udtryk for en tværgående og komplementerende fremgangsmåde først og fremmest takket
være den koordinerede indsats fra alle Kommissionens tjenestegrene. Forbedrede transport-
muligheder, øget konkurrenceevne og en bedre regional integration er fortsat relevante emner
og et passende svar på de prioriterede udviklingsområder i disse regioner. Endelig kan det
anføres, at selv om strategien vil bidrage til at forbedre den sociale og økonomiske situation i
regionerne i den yderste periferi
6
, kan fællesskabspolitikkerne for regionerne forbedres, især
med hensyn til gøre Fællesskabets indsats mere sammenhængende.
Nogle af de initiativer, som blev lanceret i 2004, befinder sig imidlertid stadig i
udviklingsfasen, hvor det mest markante er bestræbelserne på at integrere regionerne i den
yderste periferi i det europæiske forskningsrum og tilpasse tjenesteydelser af almen
økonomisk interesse til de lokale markeders behov. Dertil kommer, at det er vigtigt at sikre, at
5
6
Arbejdsdokumentet, der er vedlagt denne meddelelse, indeholder en udførlig vurdering af strategien fra
2004 – og omfatter både retsakter af lovgivende og ikke-lovgivende karakter.
Jf. s. 20 i ovennævnte arbejdsdokument.
DA
4
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447521_0005.png
de nye muligheder, der skal forbedre koordineringen mellem EFRU og EUF, udnyttes fuldt ud
i praksis. Deraf følger, at strategien fremover bør gennemgå en modningsproces, i løbet af
hvilken alle muligheder i strategien fra 2004 udnyttes.
3.
N
ÆSTE SKRIDT
:
UDNYTTELSE AF MULIGHEDERNE I STRATEGIEN FRA
2004
Ud over de foranstaltninger, der er blevet vedtaget siden 2004, ønsker Kommissionen at
forstærke det enkelte aspekt i strategien ved at gennemføre yderligere aktioner.
3.1.
Reducere transportproblemerne og virkningerne af andre problemer på
regionerne i den yderste periferi
Følgende foranstaltninger kan bidrage til gennemførelsen af denne målsætning:
– udnytte de muligheder, der opstår ved indførelsen af den særlige tildelingsordning, der skal
kompensere for meromkostningerne til transport og nye informations- og kommunikations-
teknologier
– fortsætte den indsats, der skal udjævne kløften på bredbåndsområdet, især gennem EFRU's
driftsprogrammer
– udnytte de muligheder, der opstår ved gennemførelsen af programmerne for de
transeuropæiske transportnet, de transeuropæiske energinet og Marco Polo II
– evaluere de særlige behov, som regionerne i den yderste periferi har, i forbindelse med
udarbejdelsen af rapporten om gennemførelsen af Posei-programmet.
3.2.
Øge konkurrenceevnen for regionerne i den yderste periferi
En lang række instrumenter kan forbedre konkurrenceevnen for regionerne i den yderste
periferi:
Samhørighedspolitik
Den ringe konkurrenceevne, som gør sig gældende hos regionerne i den yderste periferi,
kræver en særlig indsats inden for samhørighedspolitikken. Driftsprogrammerne for perioden
2007-2013 både for EFRU og ESF, initiativet "Regioner for økonomisk forandring"
7
og den
tekniske bistand på Kommissionens initiativ
8
bør medvirke til at gøre regionerne i den yderste
periferi mere konkurrencedygtige i tråd med Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse
og Fællesskabets strategiske retningslinjer. Der bør tages skridt til at:
– definere en reel partnerskabsstrategi for regional innovation
9
, især gennem centre for
ekspertise og konkurrenceevne og styrke infrastrukturerne for forskning, teknologisk
udvikling og telekommunikation
7
8
9
http://ec.europa.eu/regional_policy/cooperation/interregional/ecochange/index_en.cfm.
Artikel 45 i forordning (EF) nr. 1083/2006.
Man bør tage hensyn til erfaringerne fra de regionale innovationsstrategier og de regionale initiativer
om informationssamfundet (1994-1999) samt de regionale programmer om innovative aktioner (PRAI
2000-2006), som blev medfinansieret af EFRU. Disse programmer har gjort det muligt for seks regioner
DA
5
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447521_0006.png
– medvirke til at styrke den menneskelige kapital gennem reformer af uddannelses-
systemerne og udvikling af det menneskelige potentiale inden for forskning og innovation;
det bør sikres, at den form for erhvervsuddannelse, der udbydes, er i overensstemmelse
med de aktioner, der er planlagt inden for hovedområderne i Kommissionens strategi for
regionerne i den yderste periferi, nemlig inden for landbrug og miljø, vedvarende energi,
transport, telekommunikation og turisme
– styrke anvendelsen af vedvarende energikilder (biomasse, herunder byaffald, geotermisk
energi, bølgeenergi, sol- og vindenergi) og forbedre energisituationen for regionerne i den
yderste periferi for at begrænse deres afhængighed af omverdenen
– indarbejde biodiversiteten i forbindelse med udformningen af udviklingsprojekter, især
gennem foranstaltninger til bevarelse af dyr og planter samt deres levesteder
– tilskynde til bæredygtig økonomisk udvikling ved at fremme foranstaltninger, der skal
beskytte den biodiversitet, der ofte er omfattende og har stor økonomisk betydning for
regionerne i den yderste periferi; det vil også medvirke til EU's erklærede mål om at
bremse tilbagegangen inden for biodiversiteten inden 2010
– fremme modernisering af og styrke den lokale produktionsstruktur, bl.a. ved at etablere
systemer til kvalitets- og miljøstyring for de små og mellemstore virksomheder (økoinno-
vation), tilpasse arbejdstagernes og iværksætternes kvalifikationer, udvikle iværksætter-
kultur og støtte virksomhedsoprettelse
– fremme turistindustriens konkurrenceevne og bæredygtighed, især ved at støtte bæredygtig
styring af destinationer
– styrke finansieringstekniske mekanismer og forbedre adgangen til finansiering for de små
og mellemstore virksomheder og mikrovirksomhederne i disse regioner, navnlig som led i
initiativerne Jeremie og Jessica
– styrke byernes rolle med henblik på at fremme en fleksibel lokal økonomi, som kombinerer
industrier, tjenester, fritid og turisme gennem integrerede byprogrammer og -aktioner i
regionerne i den yderste periferi, f.eks. Urbact-projektets "Support for Cities"
– lette adgangen til beskæftigelse og sikre en bæredygtig rummelighed på arbejdsmarkedet
for arbejdsløse og ikke-erhvervsaktive og styrke den sociale inddragelse af de svagt
stillede.
Rammeprogrammer
De følgende EF-rammeprogrammer kan anvendes til at gøre samfundsøkonomierne i
regionerne i den yderste periferi mere konkurrencedygtige:
– Anerkendelsen af de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi i forbindelse med
det syvende rammeprogram for forskning og udvikling, bl.a. programmet "kapaciteter",
bør fuldt ud komme til udtryk og styrkes ved at inkludere disse regioners potentiale inden
i den yderste periferi at eksperimentere med nye idéer og tilgange, som er tilpasset den enkelte regions
situation og udformet og gennemført i samarbejde med de regionale nøgleaktører.
DA
6
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447521_0007.png
for en række områder i samarbejdsprogrammet, f.eks. energi, naturlige risici i forbindelse
med klimaændringen, landbrug og fiskeri i subtropiske områder og akvakultur.
– Rammeprogrammet for innovation og konkurrenceevne indeholder nogle meget relevante
finansieringsmuligheder for disse regioner og bør udnyttes (økoinnovation, anvendelse af
informationsteknologi, udbredelse af vedvarende energikilder og forbedring af energi-
effektiviteten).
– Programmet for livslang læring
10
bør fremme udveksling, samarbejde og mobilitet mellem
uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Fællesskabet
11
, under hensyntagen til de
områder, der er prioriteret for regionerne i den yderste periferi.
Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse
I relation til forvaltningen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse i disse regioner vil
Kommissionen fortsat tage hensyn til de regionale karakteristika og til en detaljeret analyse af
det relevante marked. Når omkostningerne ved at sikre disse tjenesteydelser er højere end
omkostningerne i andre regioner, skal finansieringen sikres i tråd med bestemmelserne i de
gældende statsstøttebestemmelser, som tillader fuld kompensation for sådanne omkostninger.
Når der udfærdiges specifikationer for adgang til forsyningspligtydelser, opfordres de
pågældende medlemsstater til at tage hensyn til disse regioners særlige forhold, herunder
navnlig de isolerede systemer og områdernes fjerne beliggenhed og opsplitning.
3.3.
Styrkelse af naboskabsaktionen
Styrkelsen af den regionale integration af regionerne i den yderste periferi i deres nære
geografiske rum er en innovation i strategien fra 2004, som har betydet klare forbedringer,
men som bør styrkes ved at inddrage de lokale offentlige og private aktører og de berørte
medlemsstater. Dialogen mellem disse regioner og de tilstødende lande, bl.a. landene i Afrika,
Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) samt de oversøiske lande og territorier
12
, der er
tilknyttet EU, er det rigtige værktøj for at fremme denne proces.
En del foranstaltninger kan allerede nu bidrage til at uddybe dette prioriterede område:
Anerkendelsen af de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi indarbejdes i de
økonomiske partnerskabsaftaler
For bedre at kunne udnytte handelsmulighederne og styrke den regionale handel mellem
AVS-landene og regionerne i den yderste periferi påtænker Kommissionen at indføre særlige
ordninger for at sikre, at de problemer i regionerne i den yderste periferi, som medlems-
staterne har indberettet om, indarbejdes i de økonomiske partnerskabsaftaler. Disse ordninger
vil være i tråd med forhandlingsprocedurerne for de økonomiske partnerskabsaftaler og
WTO-reglerne og vil være afpasset de specifikke forhold i den enkelte region.
10
11
12
Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1720/2006/EF af 15. november 2006 om et handlings-
program for livslang læring, EUT L 327 af 24.11.2006, s. 45.
For så vidt angår deltagelse af regionerne i den yderste periferi, er anvendelsen af minimumskrav til
mobilitet med hensyn til adgang til de sektorspecifikke enkeltprogrammer, f.eks. Comenius eller
Grundtvig, mere fleksibel end for andre regioner i EU.
Se listen over oversøiske lande og territorier i bilag II til EF-traktaten.
DA
7
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447521_0008.png
De kan omfatte enhver foranstaltning, der kan tænkes at fremskynde integrationen af
regionerne i den yderste periferi i den regionale handel, og enhver foranstaltning, der måtte
være nødvendig for at tage hensyn til sårbarheden på markederne i regionerne i den yderste
periferi og nogle af deres varetyper. Kommissionen vil også gerne fremhæve, at handels-
forbindelserne mellem AVS-landene og regionerne i den yderste periferi ikke bare er
begrænset til varehandel, men bør medvirke til at styrke forbindelserne mellem AVS-landene
og regionerne i den yderste periferi på alle de områder, der er omfattet af de økonomiske
partnerskabsaftaler.
Koordinering af de finansielle instrumenter
På baggrund af dialogen med AVS-landene og de oversøiske lande og territorier under det 10.
EUF-program blev parterne opfordret til at indføre særlige muligheder og praktiske ordninger
for et fælles EUF- og EFRU-program med en sideløbende medfinansieringsordning med
henblik på at gennemføre samarbejdsordninger på nationalt og regionalt plan.
Kommissionen vil undersøge det konkrete potentiale for at koordinere de territoriale samar-
bejdsprogrammer (EFRU) for Fransk Guyana og det geografiske program "Brasilien", som
finansieres gennem instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde
13
.
Styrke de maritime forbindelser mellem regionerne i den yderste periferi og de
tilstødende tredjelande
Da retningslinjerne for lufttransport blev indført, blev det i den fælles transportpolitik for
nylig godkendt, at der var behov for at medtage kravene til mobilitet og transport mellem
regioner i den yderste periferi, tredjelande og oversøiske lande og territorier med henblik på at
reducere disse regioners isolation. Denne åbning bør suppleres med en lignende tilgang til
søtransporten ved at tillade statsstøtte til etablering af transporttjenester mellem disse regioner
og de tilstødende tredjelande.
Fælles deltagelse i forskningsnet og Fællesskabets rammeprogrammer for regionerne i
den yderste periferi og tredjelandene
Styrkelsen af forskningsnetværket redCLARA gennem programmet @Lis II
14
og den
potentielle og gradvise inddragelse af de caribiske lande i dette netværk udgør en mulighed
for regioner i den yderste periferi, som f.eks. Guadeloupe, Fransk Guyana og Martinique.
Deltagelsen vil styrke forbindelserne mellem disse regioner og de videnskabelige samfund i
de tilstødende oversøiske lande og territorier og knytte dem til det kontinentale Europa
gennem Alice-projektet og således drage fordel af en billigere højhastighedsforbindelse.
Når de økonomiske partnerskabsaftaler forhandles, vil Kommissionen tilskynde AVS-landene
og regionerne i den yderste periferi til at engagere sig i samarbejdsordningerne og deltage i
det syvende rammeprogram for forskning og udvikling, rammeprogrammet for innovation og
konkurrenceevne og programmet for livslang læring.
Det strategiske støtteprogram inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT)
under rammeprogrammet for innovation og konkurrenceevne sigter mod at fremme
13
14
Artikel 18, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1905/2006 af 18. december
2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde, EUT L 378 af 27.12.2006,
s. 41.
redCLARAs websted: www.redclara.net
DA
8
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447521_0009.png
innovation og konkurrenceevne ved at støtte en mere omfattende og effektiv anvendelse af
IKT hos borgerne, de offentlige myndigheder, den private sektor, herunder især de små og
mellemstore virksomheder. Regionerne i den yderste periferi opfordres til at anvende
finansieringsmuligheder for at udvikle eller udvide de nationale, regionale eller lokale
initiativer inden for IKT.
Anerkendelse af de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi indarbejdes i
migrationspolitikken
Man kan overveje at indføre en række foranstaltninger:
– koordinering af EFRU-programmer for territorialt samarbejde med den 10. EUF, der
udpeger migration som ét af de nye prioriterede områder inden for AVS-EU-samarbejdet
– medtagelsen af de særlige behov, som regionerne i den yderste periferi har, i det tematiske
program om migration og asyl under instrumentet til finansiering af samarbejde og
udvikling
15
, især for at bidrage til en effektiv forvaltning af migrationsstrømmene til disse
regioner både ved at bekæmpe de illegale strømme og lette arbejdskraftens mobilitet og for
at gøre det lettere for migranterne til regionerne i den yderste periferi at bidrage til den
bæredygtige udvikling af deres oprindelseslande
– støtte til de foranstaltninger, der er iværksat af medlemsstaterne for at styre de lovlige
migrationsstrømme og integrere indvandrere, bl.a. gennem integrationsfonden
16
; lette
udstedelsen af visa i regionerne i den yderste periferi, især for gennemrejse for iværk-
sættere eller personer under uddannelse
– støtte til ordninger for tilbagesendelse og i et vist omfang reintegration af de personer, der
opholder sig ulovligt i regionerne i den yderste periferi, gennem den kommende euro-
pæiske tilbagesendelsesfond
– støtte til anvendelse af moderne overvågningsteknologi, uddannelse af grænsevagter
og/eller opbygning af infrastruktur ved grænseovergangene som et hurtigt svar på de mest
presserende problemer med grænsekontrol og –overvågning gennem fonden for de ydre
grænser og ved at udvide Frontex-agenturet
– konsolidering af grundlaget for indsatsen på dette område ved at undersøge migrations-
strømmenes indvirkning på den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed i
regionerne i den yderste periferi; de generelle foranstaltninger, der anvendes i de regioner,
der hyppigst berøres af indvandring, skal undersøges, og eventuelle ændringer foreslås.
3.4.
Støtteinstrument til kompensation for virkningerne af ulemper
Gennem reformen af de væsentligste fællesskabspolitikker får regionerne i den yderste
periferi i perioden 2007-2013 store finansielle tilskud som kompensation for virkningerne af
de faktorer, der permanent hæmmer udviklingen i disse regioner, og som er anerkendt af
traktaten, idet der anvendes en tilgang, som er bedre tilpasset regionernes særlige forhold.
15
16
Artikel 18, stk. 3, i forordningen om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde.
Kun regioner i den yderste periferi, der hører til Schengen-området (Azorerne, Madeira og De Kana-
riske Øer), kan drage fordel af Frontex-agenturets midler til forvaltning af de ydre grænser,
tilbagesendelse, integration og teknisk assistance.
DA
9
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447521_0010.png
Selv om udviklingen i regionerne i den yderste periferi ikke kun kan begrænses til proble-
matikken om "meromkostninger", er én af mulighederne for at forbedre foranstaltningernes
effektivitet de retningslinjer for evaluering af kvantificerbare virkninger af de særlige
ulemper, som stadig er under udarbejdelse. Partnerskabsarbejdet beskæftiger sig fortsat med
at udarbejde disse retningslinjer, der skal systematisere faktorerne bag de særlige ulemper, der
gør sig gældende for regionerne i den yderste periferi, og deres virkninger, hvilket vil føre til
en forbedring af evalueringen af disse faktorer. Kommissionen påtænker at formalisere disse
resultater som retningslinjer, der skal godkendes af kommisærkollegiet. Retningslinjerne vil
imidlertid ikke være det eneste grundlag, som fællesskabsforanstaltningerne kan vurderes på,
idet medlemsstaterne også kan forelægge alternative eller supplerende værktøjer for
Kommissionen.
Gennemførelsen af disse retningslinjer og værktøjer, som medlemsstaterne har udarbejdet, vil
være afhængig af, om man har adgang til de nødvendige oplysninger for at kunne evaluere
meromkostningerne. Disse oplysninger er allerede stort set tilgængelige, men det er stadig
nødvendigt, at medlemsstaterne er med til at indsamle dem. Der skal fastsættes en
overgangsperiode for gennemførelsen af retningslinjerne og de nationale værktøjer for at opnå
den nødvendige statistiske kapacitet.
4.
F
REMTIDSUDSIGTER
Regionerne i den yderste periferi hører ikke længere til de fattigste regioner i det udvidede
EU, men de lider stadig under de vedvarende og kumulative virkninger af de faktorer, der
hindrer deres udvikling. Bestræbelserne på at tilpasse de særlige fællesskabs- og støtte-
politikker, hvor det er nødvendigt, skal derfor fortsættes, men de skal ledsages af egnede
instrumenter, f.eks. en forbedret evaluering af fællesskabspolitikkerne.
Kommissionen ønsker snarest at indlede en debat med sine partnere for at tage den fremtidige
europæiske strategi for regionerne i den yderste periferi op til overvejelse
17
. I den forbindelse
har den udpeget mindst fire emner, der har alvorlige konsekvenser for regionerne i den
yderste periferi ikke bare på nuværende tidspunkt, men også i de kommende år. Emnerne, der
bevæger sig på tværs af de tre hovedpunkter i strategien fra 2004 og er prioriterede områder
på den europæiske dagsorden
18
, har fået afgørende betydning for disse regioner.
4.1.
Klimaændringen
Kampen mod klimaændringen og tilpasningen til dens virkninger hører til de store priorite-
rede områder for regionerne i den yderste periferi i betragtning af deres geografiske
beliggenhed og sårbarhed. Virkningerne af klimaændringen, herunder især den stigende vand-
stand i havene, vil udgøre en trussel for disse regioners landbrug, turisme, vandressourcer,
økosystemer og biodiversitet. De ekstreme metrologiske vejrfænomener (orkaner, cykloner,
tørke, oversvømmelser) risikerer at blive mangedoblet og påvirke de tre hovedpunkter i
strategien fra 2004.
– Transport: Regionerne i den yderste periferi er helt afhængige af lufttransport til person-
transport. Det påvirker direkte mobiliteten for indbyggerne i regionerne i den yderste
17
18
Uden at foregribe resultatet af revisionen af EU's budget.
Det Europæiske Råds konklusioner af 8. og 9. marts 2007, og meddelelse fra Kommissionen om den
årlige politikstrategi for 2008 (KOM(2007) 65).
DA
10
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447521_0011.png
periferi i forhold til resten af EU, men også mobiliteten til og fra regionerne i den yderste
periferi for turister og personer involveret i regionernes socioøkonomiske udvikling.
– Konkurrenceevne: Regionerne i den yderste periferi råder over særlige vedvarende energi-
kilder. Azorerne
19
og det igangværende projekt på øen El Hierro, som er én af De Kana-
riske Øer
20
, er eksempler på udnyttelsen af endogene ressourcer, som begrænser CO2-
udslippet.
– Regional integration: En række regioner i den yderste periferi har udviklet samarbejds-
mekanismer i deres geografiske zoner for at holde øje med naturlige risici og begrænse
virkningerne heraf.
Kommissionen opfordrer sine partnere til at drøfte følgende spørgsmål:
Hvilke foranstaltninger er nødvendige, for at målsætningen om at reducere udslippet ikke får
en negativ indvirkning på transport, økonomi og borgere i regionerne i den yderste periferi?
Hvilke kriterier bør der anvendes for at sikre, at denne problemstilling indgår i en
forhåndsevaluering?
Hvordan kan man bedst udnytte de nye muligheder, som kampen mod klimaændringen giver
regionerne i den yderste periferi i kraft af deres naturressourcer (geotermisk energi, biomasse,
biodiversitet osv.), for at kunne forbedre deres energibalance og styrke deres konkurrence-
evne, f.eks. gennem vedvarende energikilder og forskning?
Hvordan opnås fremskridt i retning af energimæssig selvforsyning, samtidig med at man
udnytter energibesparelsespotentialet bedst muligt? Hvilke andre sektorer end bygge og anlæg
og transport er fortrinsvis berørt?
Hvilke andre midler kan udvikles gennem samarbejde med de tilstødende tredjelande og
oversøiske lande og territorier for at forbedre systemerne til forebyggelse af naturkatastrofer?
4.2.
Virkningerne af den demografiske udvikling og migrationsstrømmene
Befolkningerne i de fleste regioner i den yderste periferi har oplevet store ændringer både
med hensyn til den naturlige demografiske udvikling og migrationsstrømmene, som både
indebærer muligheder og trusler for regionernes økonomiske og sociale vækst. Denne proces
har konsekvenser for arealplanlægningen, arbejdsmarkedet, behovene i forbindelse med
uddannelse og erhvervsuddannelse og den offentlige sektor.
Den demografiske vækst i de franske oversøiske departementer er den højeste i EU.
På De Kanariske Øer ser man ud over stigningen i antallet af ulovlige indvandrere ad
søvejen
21
også problemet med ulovlig indvandring af uledsagede mindreårige.
Regionerne i den yderste periferi udgør ikke en homogen kategori, for så vidt angår migra-
tionspolitik: de har forskellig juridisk status i forhold til Schengen-området og berøres
19
20
21
På Azorerne dækkes 35 % af det lokale energiforbrug af vedvarende energikilder.
Formålet med projektet om vedvarende energi på El Hierro er at opnå en energimæssig selvforsyning på
øen gennem vedvarende energikilder.
Den spanske regering registrerede i 2005 4 751 ulovlige indvandrere til De Kanariske Øer ad søvejen og
31 245 i 2006.
DA
11
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447521_0012.png
forskelligt af migrationsfænomenet. Endvidere hører migrationspolitikken fortsat delvist ind
under medlemsstaternes kompetenceområde, især med hensyn til adgang, hvor EU spiller en
rolle som koordinator og fører tilsyn med de nationale aktioner.
Ikke desto mindre ønsker Kommissionen i betragtning af de alvorlige konsekvenser, som
migrationsstrømmene har for regionerne i den yderste periferi, at drøfte dette emne indgående
med sine partnere og fokusere på følgende spørgsmål:
Hvordan kan man bedst tage hensyn til de store udfordringer, som skyldes det kraftige
demografiske pres og den tiltagende udvandring til moderlandet?
Hvordan styrker man de foranstaltninger, der fremmer integrationen af lovlige indvandrere i
disse områder både på fællesskabsplan og på nationalt plan?
Hvilke foranstaltninger skal der iværksættes for at afhjælpe årsagerne til indvandringen til
regionerne i den yderste periferi som følge af deres geografiske beliggenhed i et regionalt
underudviklet miljø?
Er fremme af lovlig/cirkulær migration den bedste måde at sikre, at foranstaltninger, der skal
kontrollere strømmene, kombineres med den økonomiske og sociale udvikling i oprindelses-
landene?
4.3.
Landbrug i regionerne i den yderste periferi
Landbruget er en nøglefaktor i økonomien for regionerne i den yderste periferi, som vanske-
liggøres gennem geografiske og klimatiske ulemper. Landbrugsproduktion og fødevarefor-
syning er fortsat af afgørende betydning for den økonomiske bæredygtighed i disse regioner,
der yderligere kan styrkes gennem EU's politik for udvikling af landdistrikterne.
Fællesskabsstøtte til de forskellige landbrugssektorer, især efter at støtten til banansektoren i
2006 er medtaget, er nu indarbejdet i Posei-ordningen. Medtagelsen af denne støtte tillader en
mere sammenhængende tilgang til den fremtidige udvikling af landbrugssektoren i disse
regioner. Senest i 2009 vil der blive foretaget en konsekvensanalyse af disse reformer, for så
vidt angår Posei.
4.4.
Regionerne i den yderste periferi og deres rolle i EU's havpolitik
Den særlige geografiske beliggenhed, der gør sig gældende for regionerne i den yderste
periferi, i Atlanterhavet, Det Indiske Ocean og Det Caribiske Hav giver Europa en global
maritim dimension og regionerne i den yderste periferi en vigtig rolle i EU's fremtidige
havpolitik. Regionerne i den yderste periferi har deltaget aktivt i høringsprocessen om EU's
fremtidige havpolitik, som blev iværksat i juni 2006 af Kommissionen
22
, og har fremlagt et
fælles bidrag til grønbogen "Mod en fremtidig havpolitik for EU" i forbindelse med
samarbejdsprojektet Rupmer under Interreg IIIC-programmet. Denne høringsproces vil
resultere i en ny havpolitik for EU og en handlingsplan, der bl.a. vil beskæftige sig med de
særlige forhold i regionerne i den yderste periferi.
Regionerne i den yderste periferi spiller en vigtig rolle i forbindelse med EU's havområder og
giver EU en global dimension. Deres eksistens er betinget af deres forhold til havet: mange
22
Grønbogen "Mod en fremtidig havpolitik for EU: en europæisk vision for havene", KOM(2006) 275.
DA
12
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447521_0013.png
forskellige økonomiske aktiviteter med relation til havet, deres enestående rigdom i form af
havenes naturressourcer, men også deres sårbarhed over for klimaændringer og ekstreme
fænomener i havområderne. Størrelsen på deres eksklusive økonomiske zoner svarer til det
samlede areal af Middelhavet og Østersøen og betyder, at de kan levere væsentlige øko-
systemfunktioner, og deres medlemsstater indtager førstepladsen, for så vidt angår havom-
råder. Det øger også EU's ansvar for at beskytte havenes ressourcer.
I nogle regioner i den yderste periferi vil den bæredygtige anvendelse af havenes ressourcer
afhænge af et tættere samarbejde med nabolandene. Både strategien for regionerne i den
yderste periferi og EU's nye havpolitik bør fremme udviklingen af samarbejdsmekanismer
med disse lande. Net-Biome, som er et projekt til etablering af regionale forskningspolitikker
for regionerne i den yderste periferi og de oversøiske lande og territorier inden for tropisk
biodiversitet, især den maritime, viser, at regionerne i den yderste periferi har evnen til at
skabe et forskningsnet inden for deres eget emneområde, som indeholder muligheder for en
bedre udnyttelse af deres aktiver. Samarbejde inden for videnskab og marineforskning er af
stor betydning for regionerne i den yderste periferi og er med til at sikre, at disse regioner kan
løse udfordringerne i forbindelse med klimaændringen og havenes bæredygtighed.
Kommissionen opfordrer sine partnere til at drøfte følgende spørgsmål:
Hvordan kan man fremme styringsværktøjer i de forskellige havområder (Caribien, det
sydøstlige Indiske Ocean, Makaronesien)? Vil en konference pr. havområde med deltagelse af
de berørte parter med det formål at udvikle en koordineret tilgang til problemstillingen være
et skridt i den rigtige retning?
Hvordan støtter man specialiseringen i regionerne i den yderste periferi inden for visse
segmenter af forskning og teknologisk udvikling, herunder de "blå" teknologier, bl.a. ved at
forbedre information og kommunikation på dette område?
Hvordan udnytter man de økonomiske aktiviteter bedre, som er knyttet til havmiljøet,
herunder fiskeri, akvakultur, transport, bæredygtig turisme og vedvarende energi?
Hvordan støtter man kampen mod ulovligt fiskeri, fremmer havovervågning og risiko-
forvaltning, styrker den maritime sikkerhed og bevarer havmiljøet?
Hvordan kan regionerne i den yderste periferi ud fra deres maritime potentiale gennem en ny
havpolitik bidrage til Europas bæredygtige udvikling som helhed?
Hvordan kan vi sikre bæredygtig kystzoneplanlægning i regionerne i den yderste periferi?
23
.
5.
K
ONKLUSIONER
Gennem sin indsats for at opretholde og udvikle strategien for regionerne i den yderste peri-
feri har Kommissionen opfyldt sine forpligtelser inden for alle Fællesskabets interventions-
områder ved at kombinere finansiel støtte med særforanstaltninger. Denne strategi hidrører
23
Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om gennemførelse af integreret kystzoneplanlægning i
Europa af 30.5.2002, EUT L 148/24; ii) Meddelelse fra Kommissionen - Rapport til Europa-Parlamen-
tet og Rådet: En vurdering af integreret kystzoneplanlægning, KOM(2007) 308, af 7.6.2007.
DA
13
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ikke kun fra partnerskabet med de tre medlemsstater og syv regioner i den yderste periferi,
men også fra de øvrige EU-institutioners retningslinjer.
I denne meddelelse, hvor den første gennemførelsesfase af strategien for regionerne i den
yderste periferi bedømmes positivt, understreges nødvendigheden af at forstærke
hovedpunkterne i strategien fra 2004 gennem vedtagelsen af yderligere foranstaltninger for
perioden 2007-2013. Meddelelsen danner også det rette grundlag for overvejelser om den
fremtidige strategi for regionerne i den yderste periferi og fokuserer på emner som
klimaændring, forvaltning af migrationsstrømme, landbrug og EU's havpolitik, som har
vidtrækkende konsekvenser for disse regioners socioøkonomiske udvikling.
Denne meddelelse medfører, at der indledes en debat med EU-institutionerne og medlems-
staterne og i regionerne i den yderste periferi, og med de regionale og lokale myndigheder, de
socioøkonomiske aktører, forskningsverdenen og det akademiske miljø. Det foreslås, at
høringsfasen strækker sig til marts 2008. I den periode vil Kommissionen afholde seminarer
og workshopper for at drøfte følgende spørgsmål i samarbejde med regionerne og de berørte
medlemsstater:
I hvilket omfang kan strategien fra 2004 tilpasses de nye udfordringer, som regionerne i
den yderste periferi står over for?
Hvilke tiltag er de mest hensigtsmæssige for at løse problemerne med store demografiske
forskelle og migrationsstrømme mellem regionerne i den yderste periferi og de tilstødende
regioner eller lande?
Er klimaændringen en særlig udfordring for regionerne i den yderste periferi?
Hvilke aktioner kan regionerne i den yderste periferi iværksætte i forbindelse med EU's
havpolitik for både at kunne drage fordel af og bidrage til Europas bæredygtige udvikling?
Efter afslutningen af den offentlige høring udarbejder Kommissionen et forslag til det
fremtidige partnerskab med regionerne i den yderste periferi. Dermed indledes en ny etape i
udviklingen af den europæiske strategi for regionerne i den yderste periferi.
DA
14
DA