Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (1. samling)
KOM (2007) 0530
Offentligt
1447544_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 19.9.2007
KOM(2007) 530 endelig
2007/0197 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energimyndigheder
(forelagt af Kommissionen)
{SEK(2007) 1179}
{SEK(2007) 1180}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447544_0002.png
BEGRUNDELSE
El og gas har afgørende betydning for velfærden i Europa. Uden et effektivt europæisk el- og
gasmarked med konkurrence må borgerne i Europa betale alt for høje priser for at få dækket
nogle af deres mest grundlæggende daglige behov. El- og gasmarkedet er også afgørende for
Europas konkurrenceevne, eftersom energi er en vigtig faktor i europæisk erhvervsliv.
Et effektivt el- og gasmarked er også en forudsætning for at løse klimaproblemerne. Kun med
et velfungerende marked kan der udvikles effektivt fungerende emissionshandelsmekanismer
og en vedvarende energibranche, der kan realisere Det Europæiske Råds ambitiøse
målsætning om, at 20 % af EU's energiforsyninger skal komme fra vedvarende energikilder i
2020.
Endelig er et el- og gasmarked med selskaber, der konkurrerer på EU-plan, afgørende for
sikkerheden i EU's energiforsyninger, eftersom kun et marked, der omfatter hele EU og er
præget af konkurrence, afgiver de rette investeringssignaler, tilbyder alle potentielle
investorer rimelige adgangsforhold til nettet og giver både netoperatører og energiproducenter
virkningsfulde incitamenter til at investere de milliarder af euro, som der bliver behov for i
EU over de kommende to tiår.
Liberaliseringen af el- og gasmarkedet blev sat i gang for omkring ti år siden. Gennem disse ti
år har mange borgere i EU fået gavn af friere valgmuligheder og mere konkurrence, samtidig
med at servicen og forsyningssikkerheden er blevet bedre. Imidlertid viser en vurdering, som
Kommissionen og energimyndighederne i Europa har foretaget, at udviklingen af markeder
med virkelig konkurrence endnu langt fra er fuldført. I praksis har alt for få af borgerne og
virksomhederne i EU forskellige leverandører at vælge imellem. Fraværet af et ægte indre
marked skyldes fragmentering langs nationale grænser, en høj grad er vertikal integration og
en stærk koncentration på markedet.
Siden de nuværende direktiver for el og gas trådte i kraft i juli 2003, har Kommissionen
løbende overvåget, hvordan de er blevet gennemført, og hvilke virkninger de har haft på
markedet, og den har jævnlig været i kontakt med alle berørte parter. Kommissionen har bl.a.
offentliggjort og årlig benchmarking-rapport om gennemførelsen af det indre marked for el og
gas. Den har tilrettelagt reguleringsfora for elektricitet i Firenze og for gas i Madrid, hvor
ministerier,
nationale
regulerende
myndigheder,
Kommissionen,
transmissionssystemoperatører, leverandører, forhandlere, forbrugere, fagforeninger,
netbrugere og elbørser har kunnet mødes jævnligt.
Ved udgangen af en af 2005 opfordrede Det Europæiske Råd på mødet i Hampton Court til, at
der blev udformet en ægte europæisk energipolitik. Kommissionen reagerede på denne
opfordring ved den 8. marts 2006 at udsende en grønbog om tilrettelæggelse af en
sammenhængende fælles europæisk energipolitik. Den offentlige høring indbragte 1 680 svar.
Allerede i 2005 iværksatte Kommissionen en undersøgelse af konkurrencen på gas- og
elmarkederne. Den blev sat i gang som reaktion på henvendelser fra forbrugerside og fra nye
markedsdeltagere i sektoren, som udtrykte utilfredshed med udviklingen på
engrosmarkederne for gas og elektricitet og med forbrugernes begrænsede valgmuligheder.
Den afsluttende rapport om undersøgelsen godkendte Kommissionen den 10. januar 2007
sammen med en omfattende buket af foranstaltninger, som skulle indgå i en ny energipolitik
for Europa.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447544_0003.png
Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 med titlen "En energipolitik for Europa"
1
belyste, hvor vigtigt det er at færdigudvikle det indre marked for elektricitet og naturgas.
Meddelelsen byggede på en omfattende rapport om det indre marked, på de endelige
resultater af konkurrenceundersøgelsen af sektoren og på grundige gennemgange af
situationen på de nationale el- og gasmarkeder. Sideløbende hermed har Kommissionen
foretaget en konsekvensvurdering for at undersøge de strategiske muligheder for at
færdigudvikle det indre gas- og elmarked. Konsekvensvurderingen omfattede også en høring
af de berørte parter. Organisationer med rødder i 19 lande indsendte i alt 339 udfyldte
spørgeskemaer. Dertil kom 73 spørgeskemaer fra organisationer, der ikke har tilknytning til
noget bestemt land. Der blev holdt samtaler med yderligere 56 berørte parter, hovedsagelig
selskaber, der kunne blive berørt af kravet om adskillelse af deres aktiver eller om øget
gennemsigtighed.
Det Europæiske Råd opfordrede på mødet i foråret 2007 Kommissionen til yderligere
foranstaltninger som f.eks.:
•
effektiv udskillelse af forsynings- og produktionsvirksomhed fra driften af net
•
yderligere harmonisering af de nationale energimyndigheders beføjelser og
styrkelse af deres selvstændighed
•
oprettelse af en uafhængig mekanisme for samarbejde mellem nationale
regulerende myndigheder
•
oprettelse af en mekanisme, som gør det muligt for transmissionssystemoperatører
at samordne nettenes drift og sikkerhed bedre og at drive grænseoverskridende
handel og grænseoverskridende net, og
•
øget gennemsigtighed i forretningerne på energimarkedet.
Det Europæiske Råd understregede også behovet for at styrke forsyningssikkerheden og
solidariteten mellem medlemsstaterne.
I sin beslutning om udsigterne for det indre gas- og elmarked, der blev vedtaget den 10. juli
2007, gav Europa-Parlamentet stærk politisk støtte til en fælles energipolitik og mente, at
adskillelse på transmissionsniveauet var det mest effektive middel til at sikre
infrastrukturinvesteringer på en ikke-diskriminerende måde, fair netadgang for nytilkomne
virksomheder og markedsgennemsigtighed. Parlamentet understregede imidlertid, at der også
var behov for andre foranstaltninger, og at forskellene mellem el- og gasmarkederne kunne
kræve forskellige gennemførelsesordninger. Parlamentet opfordrede desuden til, at der blev
etableret et bedre samarbejde i EU mellem de nationale regulerende myndigheder i en instans
på EU-niveau som en måde, hvorpå man kunne fremme en mere europæisk metode til
regulering af forholdene på tværs af grænserne.
1
KOM(2007) 1.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Rådet af Europæiske Energiregulatorer (CEER) hilste Kommissionens meddelelse af 10.
januar velkommen og bakkede kraftigt op om opfordringen til ny EU-lovgivning, som skal
sætte projektet for et enhedsmarked for energi tilbage på sporet. Den 6. juni 2007 udsendte de
europæiske energimyndigheder seks dokumenter, hvori de tager stilling til
hovedspørgsmålene i den nye energilovgivning. De tilsluttede sig især Kommissionens
forslag om et styrket reguleringstilsyn på nationalt plan og i EU og om effektiv udskillelse af
transmissionsnettene. De regulerende myndigheder anbefalede tydeligt, at ejendomsretlig
udskillelse af transmissionen principielt bør være den model, der stilles krav om i den nye
EU-lovgivning, og at dette bør være tilfældet både inden for elektricitet og gas.
Alle disse bidrag blev taget i betragtning under udarbejdelsen af de foreliggende forslag, der
resumeres herunder.
1.
1.1.
UDSKILLELSE AF FORSYNINGS
-
OG PRODUKTIONSVIRKSOMHED FRA
DRIFTEN AF NET
E
FFEKTIV
De nuværende bestemmelser om adskillelse er ikke nok til at sikre et
velfungerende marked
Gældende lovgivning kræver, at netdriften er selskabsretligt og funktionelt adskilt fra
forsynings- og produktionsvirksomhed. Medlemsstaterne har opfyldt dette krav ved at
anvende forskellige organisationsstrukturer. Flere medlemsstater har oprettet et helt særskilt
selskab til drift af nettet, mens andre har udskilt en juridisk enhed inden for et integreret
selskab. Kravene om selskabsretlig og funktionel adskillelse har bidraget positivt til
fremkomsten af konkurrence på elektricitets- og gasmarkederne i flere medlemsstater.
Erfaringerne har dog vist, at der opstår tre typer problemer,
transmissionssystemoperatøren er en juridisk enhed inden for et integreret selskab.
hvor
For det første kan transmissionssystemoperatøren give de tilknyttede selskaber en bedre
behandling end konkurrerende tredjeparter. Ja, integrerede selskaber kan udnytte deres
netanlæg til at gøre det vanskeligere for konkurrenter at komme til. Grunden hertil er, at
selskabsretlig og funktionel adskillelse ikke løser den grundlæggende interessekonflikt i
integrerede selskaber, som betyder, at forsynings- og produktionsinteresserne søger at
maksimere deres salg og deres markedsandele, hvorimod netoperatøren har pligt til at tilbyde
konkurrenter adgang uden forskelsbehandling. Denne iboende interessekonflikt er det næsten
umuligt at kontrollere ved hjælp af reguleringstiltag, fordi transmissionssystemoperatørens
uafhængighed inden for det integrerede selskab umuligt kan overvåges uden alt for byrdefuld
og indgribende regulering.
For det andet giver de nuværende adskillelsesregler ingen sikkerhed for ikke-diskriminerende
adgang til oplysninger, da der ikke findes noget effektivt middel til at forhindre
transmissionssystemoperatører i at overlade markedsfølsomme oplysninger til den del af det
integrerede selskab, der arbejder med produktion eller forsyning.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For det tredje forvrides incitamenterne til investeringer i et integreret selskab. Vertikalt
integrerede netoperatører har ikke noget incitament til at udvikle nettet i markedets almene
interesse, hvad der ville give bedre betingelser for nye investorer på produktions- eller
forsyningssiden; de har tværtimod en naturlig interesse i at begrænse nye investeringer, der vil
gavne konkurrenterne og føre til ny konkurrence på det gamle monopolselskabs
"hjemmemarked". Investeringsbeslutninger, der træffes af vertikalt integrerede selskaber, vil
snarere tage hensyn til de tilknyttede forsyningsfirmaer behov. Sådanne selskaber synes i
særlig grad at være utilbøjelige til at udvide sammenkoblingerne eller kapaciteten for
gasimport og dermed styrke konkurrencen på det gamle monopolselskabs hjemmemarked, og
det skader det indre marked.
Kort sagt: et selskab, der forbliver vertikalt integreret, har en naturlig tilskyndelse til både at
underinvestere i nye net (af frygt for, at sådanne investeringer kunne hjælpe konkurrenterne til
at trives på "dets" hjemmemarked) og - overalt hvor det muligt - at give sine egne
salgsvirksomheder en fortrinsstilling, hvor det gælder adgang til nettet. Det skader EU's
konkurrenceevne og forsyningssikkerhed og lægger hindringer i vejen for realiseringen af
EU's mål på områderne klimaændringer og miljø.
Dette fremgår af investeringstal fra de senere år: Vertikalt integrerede selskaber har f.eks.
geninvesteret langt mindre af deres provenu fra overbelastningsafgifter ved
grænseoverskridende kapacitetsproblemer i nye sammenkoblingslinjer end fuldt udskilte
operatører. En effektiv adskillelse vil gøre op med denne form for forvredne
investeringsincitamenter,
som
er
typiske
for
vertikalt
integrerede
transmissionssystemoperatører. Dermed vil også forsyningssikkerheden blive forbedret.
Kommissionen har bemærket, at en effektiv udskillelse af transmissionssystemoperatører
fremmer disses investeringsaktivitet. De pågældende medlemsstater har efterfølgende
tiltrukket nye infrastrukturinvestorer, som f.eks. bygger terminaler til flydende naturgas
(LNG).
Også prisen på elektricitet på forskellige markeder har i de senere år vist, hvilket udbytte
ejendomsretlig adskillelse giver: I de seneste ti år har vertikalt integrerede selskaber hævet
priserne mere og opretholdt højere priser end fuldt udskilte selskaber.
1.2.
Det viser tydeligt, at udskillelsen af transmissionssystemoperatører må gøres
mere effektiv
På dette punkt viser det foreliggende forslag klart, at Kommissionen foretrækker
ejendomsretlig adskillelse. I praksis betyder det, at medlemsstaterne må sørge for, at den
samme person eller de samme personer ikke kan kontrollere en forsyningsvirksomhed og
samtidig besidde nogen interesse i eller udøve nogen rettigheder over en
transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem. Denne bestemmelse gælder også
omvendt: kontrol over en transmissionssystemoperatør udelukker muligheden for at besidde
interesser i eller udøve rettigheder over for et forsyningsselskab.
Med denne formulering giver reglen mulighed for, at den samme investor, eksempelvis en
pensionsfond,
har
ikke-kontrollerende
mindretalsinteresser
i
både
en
transmissionssystemoperatør og et forsyningsselskab. En sådan minoritetsaktionær må dog
ikke have blokerende rettigheder i begge virksomheder og må heller ikke udpege medlemmer
af deres ledelser; ingen kan heller være medlem af ledende organer i begge virksomheder. En
sådan tydelig ejendomsretlig adskillelse mellem transmissionssystemoperatører og
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447544_0006.png
forsyningsvirksomheder er den mest effektive og stabile måde at sikre udskillelsen af
transmissionsnettet på, og dermed løse den iboende interessekonflikt.
Til gennemførelse af denne mulighed kan medlemsstaterne vælge følgende ordning, som kan
være med til at beskytte interesserne hos aktionærer i vertikalt integrerede selskaber. Det
vertikalt integrerede selskabs aktier kan deles op mellem på den ene side aktier i det selskab,
der ejer transmissionssystemet, og på den anden aktier i forsyningsvirksomhederne. Derefter
kan disse aktier tildeles aktionærerne i det tidligere vertikalt integrerede selskab.
Selvom Kommissionen mener, at ejendomsretlig adskillelse må være at foretrække, stiller den
dog et alternativ til rådighed for de medlemsstater, der måtte vælge det. Denne mulighed må
imidlertid yde den samme sikkerhed for, at den pågældende netorganisation handler
uafhængigt, og de samme incitamenter for den til at investere i ny infrastruktur, der kan gavne
konkurrenter. I denne mulighed, der er en afvigelse fra grundprincippet om ejendomsretlig
adskillelse, kaldes netorganisationen "uafhængig systemoperatør". På den måde får vertikalt
integrerede selskaber mulighed for at bevare ejendomsretten til deres netanlæg, men det er en
forudsætning, at selve transmissionsnettet ledes af en uafhængig systemoperatør - en
virksomhed eller enhed, der er helt adskilt fra det vertikalt integrerede selskab; den
uafhængige systemoperatør varetager alle en netoperatørs opgaver. For at sikre, at operatøren
vedvarende vil handle i fuld uafhængighed af det vertikalt integrerede selskab, må der
opstilles regler og indføres løbende myndighedstilsyn.
I nogle tilfælde kan vertikalt integrerede selskaber blive tvunget til at afhænde nogle af deres
aktiver, særlig deres transmissionsnet, eller overdrage driften af sådanne aktiver til en
tredjepart for at kunne efterleve de foreslåede krav til effektiv adskillelse. Der synes dog ikke
at findes noget tredje alternativ til de foreslåede muligheder, hvis vi skal sikre, at
transmissionssystemoperatørerne bliver helt uafhængige.
De to muligheder finder anvendelse på samme måde i el- og gassektoren. Selv om
Kommissionen er klar over, at udviklingen hen imod ejendomsretlig adskillelse i
almindelighed er kommet længere i elsektoren i EU, har den ikke fundet overbevisende
argumenter for, at de to sektorer bør behandles forskelligt. Den grundlæggende
interessekonflikt mellem forsynings- og produktionsaktiviteter på den ene side og drift og
udvikling af nettet på den anden findes i lige grad i begge sektorer. Desuden er det ikke
ejerskab til nettet, der er nøglen til langsigtede forsyningsaftaler med gasproducenter højere
oppe i forsyningskæden, men derimod det, at der er et stærkt kundegrundlag. EU vil
utvivlsomt fortsat være et yderst attraktivt marked for gasforsyning uanset ejerstrukturen i
køberselskaberne, som kan konkurrere på lige fod om gassen, når først de er effektivt udskilt.
Kommissionen er også klar over, at gastransport i modsætning til eltransmission indebærer, at
gasmolekylerne bevæger sig fysisk gennem rørledningerne. Transmissionssystemoperatøren
har derfor større kontrol over strømmenes retning og kapacitetsudnyttelsen i systemet. Det
betyder, at det er mindst ligeså vigtigt at udskille gasnettene effektivt som at udskille
elnettene.
Men for at tilskynde forsynings- og produktionsselskaber til at investere i ny
energiinfrastruktur har vi i dette forslag medtaget en mulighed for at fritage opførelse af nye
infrastrukturanlæg midlertidigt for kravet om ejendomsretlig adskillelse. Undtagelsen vil blive
gjort i enkelttilfælde under hensyntagen til økonomien i den nye investering, målene for det
indre marked og målene for forsyningssikkerheden.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
I overensstemmelse med EF-traktatens artikel 295 skal reglerne anvendes på samme måde
over for offentligt og privat ejede selskaber. Det betyder, at ingen person eller gruppe af
personer, uanset om de henhører under den offentlige eller den private sektor, hverken alene
eller i fællesskab må påvirke sammensætningen af bestyrelser, stemmeafgivningen eller
beslutningsprocesserne, hverken hos transmissionssystemoperatører eller hos forsynings- eller
produktionsselskaber. På den måde sikres en offentligt ejet transmissionssystemoperatørs
uafhængighed, selvom forsynings- og produktionsvirksomheden foregår i offentligt regi. Det
foreslås således ikke, at statsejede selskaber skal sælge deres net til et privatejet selskab. For
eksempel kan en offentlig organisation eller staten opfylde dette krav ved at overføre
rettighederne (som er det, der giver "indflydelse") til en anden offentligt eller privat ejet
juridisk person. Det vigtige er, at den berørte medlemsstat i alle tilfælde, hvor der
gennemføres adskillelse, må påvise, at resultaterne af effektive i praksis, og at selskaberne
drives helt uafhængigt af hinanden, således at der bliver lige arbejdsvilkår over hele EU.
Til slut skal det bemærkes, at bestemmelserne om ejendomsretlig udskillelse af
transmissionsnet ikke finder anvendelse i medlemsstater, der ingen transmissionsnet har for
gas eller elektricitet, men kun distributionsnet.
1.3.
Forhold vedrørende tredjelande
Det foreliggende forslag kræver, at transmissionssystemoperatører adskilles effektivt fra
forsynings- og produktionsvirksomhed, ikke kun på nationalt plan, men i hele EU. Det
betyder specifikt, at forsynings- eller produktionsselskaber, der arbejder et sted i EU, i ikke
må eje eller drive et transmissionssystem i nogen medlemsstat. Det krav gælder i lige grad for
EU- og ikke-EU-selskaber.
Lovpakken indeholder beskyttelsesklausuler, der skal sikre, at selskaber fra tredjelande, som
ønsker at erhverve en betydelig interesse i eller ligefrem kontrol over et energinet i EU,
påviseligt og utvetydigt skal opfylde de samme krav om adskillelse, som EU-selskaber.
Kommissionen kan gribe ind, hvis en køber ikke kan påvise sin både direkte og indirekte
uafhængighed af forsynings- og produktionsvirksomhed.
Velfungerende markeder og energinet er afgørende for økonomiens konkurrenceevne og for
borgernes velstand. Målet for det foreliggende forslag er at fremme konkurrencen på de
europæiske energimarkeder og deres evne til at fungere efter hensigten. På denne baggrund er
det - uden at det må gå ud over Fællesskabets internationale forpligtelser - uomgængeligt
nødvendigt at sikre, at alle økonomiske operatører på de europæiske energimarkeder følger og
handler i overensstemmelse med markedsinvestorprincippet. Kommissionen foreslår derfor en
bestemmelse om, at personer og selskaber fra tredjelande ikke må erhverve kontrollen med et
transmissionssystem eller en transmissionssystemoperatør i Fællesskabet, medmindre det
tillades i en aftale mellem EU og det pågældende tredjeland. Formålet hermed er at sikre, at
selskaber fra tredjelande følger både ånden og bogstaven i de regler, der også gælder for EU-
baserede virksomheder - ikke at diskriminere mod dem. Endelig vil Kommissionen også
hurtigt foretage en grundig gennemgang af de bredere aspekter af EU's eksterne energipolitik,
og resultaterne af denne gennemgang vil blive lagt frem for offentligheden.
Sammenfattende om det vigtige spørgsmål om adskillelse skal det noteres, at de her
foreliggende forslag til effektiv adskillelse er et nødvendigt og afgørende skridt frem mod
integrationen i et marked, der omfatter hele EU. De kan i sidste ende bidrage til, at der opstår
overnationale transmissionssystemoperatører, fordi operatørerne ikke længere holdes tilbage
af gensidig mistro. På den anden side er det sandsynligt, at hvis der skulle opstå overnationale
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
transmissionssystemoperatører, uden at der var sikkerhed for deres fulde uafhængighed, ville
konkurrencen mellem tilknyttede forsynings- og produktionsselskaber blive svækket på grund
af risikoen for hemmelige forståelser. Uden effektiv adskillelse ville den form for samarbejde
derfor give anledning til bekymring for konkurrencen. Det skal bemærkes, at de foreliggende
forslag indeholder flere yderligere foranstaltninger, hvis formål er at fremme
markedsintegrationen i EU, herunder blandt andet forslag til forbedret samarbejde mellem
transmissionssystemoperatører.
2.
2.1.
S
TØRRE BEFØJELSER OG UAFHÆNGIGHED TIL DE NATIONALE MYNDIGHEDER
Stærkere nationalt myndighedstilsyn med el- og gasmarkedet
De eksisterende direktiver for elektricitet og gas foreskriver, at medlemsstaterne skal oprette
regulerende myndigheder. Disse myndigheder er i flere medlemsstater veletablerede organer
med omfattende beføjelser og ressourcer, der giver dem mulighed for at regulere markedet på
ordentlig vis. I andre er de først blevet oprettet for nylig, og deres beføjelser er svagere eller
spredt over forskellige organer. Denne mangel på ensartethed fremgår af omfattende
landeundersøgelser, som Kommissionen har udført, og som også viser, at den regulerende
myndighed i mange tilfælde er svagt stillet.
Erfaringerne fra medlemsstater, hvis markeder har været åbne i flere år, og fra andre
offentlige forsyningssektorer, som er åbne for konkurrence, viser tydeligt, at stærke
regulerende myndigheder er nødvendige for, at markedet kan fungere fornuftigt, især når der
er tale om brug af netinfrastruktur.
Derfor sigter det foreliggende forslag mod at styrke de regulerende myndigheders beføjelser.
For det første får de et klart mandat til i tæt samspil med Kommissionen og Agenturet for
Samarbejde mellem Energimyndigheder at samarbejde på europæisk plan om at tilvejebringe
sikre og miljømæssigt bæredygtige indre markeder for elektricitet og gas i EU, hvor
konkurrencen kan udfolde sig, og om at åbne markedet effektivt for alle forbrugere og
leverandører.
For at andet foreslås det, at deres beføjelser til at regulere markedet udvides, navnlig på
følgende områder:
– overvågning af, om transmissions- og distributionssystemoperatører følger reglerne for
tredjepartsadgang, forpligtelserne til adskillelse, mekanismerne for balancering og reglerne
for håndtering af situationer med overbelastning af nettet og forvaltning af
sammenkoblinger
– undersøgelse af transmissionssystemoperatørernes investeringsplaner og bedømmelse, i
myndighedens årsberetning, af, i hvilket omfang transmissionssystemoperatørernes
investeringsplaner stemmer overens med den tiårige europæiske netudviklingsplan;
overvågning af nettets sikkerhed og pålidelighed og granskning af reglerne for
netsikkerhed og -pålidelighed
– overvågning af forpligtelserne til gennemsigtighed
– overvågning af graden af markedsåbning og konkurrence samt fremme af effektiv
konkurrence i samarbejde med konkurrencemyndighederne og
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
– sikring af, at forbrugerbeskyttelsesreglerne fungerer effektivt.
Elektricitet og gas er grundlæggende forskellige fra andre varer i handlen, fordi de er
netbaserede produkter, som det er umuligt eller meget dyrt at oplagre. Det gør dem følsomme
for markedsmisbrug, og derfor må myndighedstilsynet med virksomheder inden for el- og
gasmarkedet intensiveres. De regulerende myndigheder må have adgang til oplysninger om
selskabernes driftsbeslutninger. Det foreslås, at selskaberne får pligt til at opbevare data om
deres driftsbeslutninger i fem år og lade de nationale regulerende myndigheder, de nationale
konkurrencemyndigheder og Kommissionen få indsigt i dem, så disse myndigheder kan føre
effektiv kontrol, når der fremsættes påstande om markedsmisbrug. Det vil begrænse
markedsmisbruget omfang, øge tilliden til markedet og dermed stimulere handel og
konkurrence.
Nogle typer af handlende (f.eks. banker) er allerede underlagt sådanne forpligtelser i henhold
til direktivet om markeder for finansielle instrumenter, og de bør ikke være underlagt dobbelte
forpligtelser. Journalføringspligten bør derfor ikke indskrænke, men være forenelig med
gældende fællesskabslovgivning om finansmarkeder. Energimyndighederne og
finansmarkedsmyndighederne bør samarbejde, så de kan bistå hinanden med at få overblik
over de pågældende markeder. Inden Kommissionen vedtager retningslinjer for
journalføringskravene, vil der tilgå Agenturet for Samarbejde mellem Energimyndigheder og
Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR) en opfordring til at samarbejde og rådgive
Kommissionen om, hvad sådanne retningslinjer bør indeholde.
For at give de regulerende myndigheder mulighed for at varetage deres opgaver, vil de få
beføjelser til at foretage efterforskning, til at udbede sig alle nødvendige oplysninger og til at
pålægge afskrækkende sanktioner. De skal også i fuldt omfang tage hensyn til målene for
energieffektivitet, når de udfører deres markedsregulerende opgaver.
2.2.
Markedet får tillid til påviseligt uafhængige regulerende myndigheder
De regulerende myndigheders uafhængighed er et nøgleprincip i god regeringsførelse og en
grundlæggende forudsætning for markedets tillid. Den nugældende lovgivning foreskriver, at
de regulerende myndigheder skal være helt uafhængige af gas- og elektricitetsindustriens
interesser. Men den fortæller ikke noget om, hvordan det kan sikres, at denne uafhængighed
kan eftervises, og den garanterer ikke uafhængighed af kortsigtede politiske interesser.
Derfor er det en hovedopgave at styrke de nationale energimyndigheders uafhængighed,
sådan som det understreges i konklusionerne fra Det Europæiske Råds forårsmøde i 2007 og i
Europa-Parlamentets udtalelse.
Det foreslås, at den regulerende myndighed skal være en selskabsretligt særskilt enhed og
funktionelt uafhængig af enhver anden offentlig eller privat enhed, og at dets personale og alle
medlemmer af dets besluttende organ skal handle uafhængigt af alle markedsinteresser og
hverken søge eller modtage instrukser fra nogen regering eller anden offentlig eller privat
organisation. Med dette for øje foreslås det, at de regulerende myndigheder skal have status
som juridiske personer, budgetmæssig autonomi, passende menneskelige og økonomiske
ressourcer og en uafhængig ledelse.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
E
T UAFHÆNGIGT ORGAN
,
HVOR DE NATIONALE REGULERENDE MYNDIGHEDER KAN
SAMARBEJDE OG TRÆFFE AFGØRELSER
: A
GENTURET FOR
S
AMARBEJDE MELLEM
E
NERGIMYNDIGHEDER
De positive erfaringer med ERGEG bør føre til, at der oprettes en formel
samarbejdsstruktur
3.1.
Selvom der er sket en kraftig udvikling af det indre energimarked, mangler der stadig en
mulighed for at regulere spørgsmål af grænseoverskridende karakter. For at tage fat på dette
spørgsmål har Kommissionen taget initiativ til selvregulerende organer som Firenze-
forummet (elektricitet) og Madrid-forummet (gas). I disse fora samles de berørte parter om at
styrke samarbejdet.
Dertil kommer, at Kommissionen i 2003 nedsatte en uafhængig rådgivende gruppe for
elektricitet og gas under betegnelsen "Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for
Elektricitet og Gas (ERGEG)" for at fremme rådslagning, samordning og samarbejde mellem
de regulerende myndigheder i medlemsstaterne og mellem disse myndigheder og
Kommissionen med det formål at konsolidere det indre marked for elektricitet og naturgas.
ERGEG er sammensat af repræsentanter for de nationale regulerende myndigheder.
Gruppen har i de senere år ydet særdeles positive bidrag til udviklingen af det indre marked
for gas og elektricitet ved at udstede ikke-bindende retningslinier og rette henstillinger og
udtalelser til Kommissionen. Oprettelsen af de selv-regulerende organer og ERGEG har dog
ikke ført til det virkelige fremskridt hen imod opstillingen af fælles standarder og
fremgangsmåder, som er nødvendigt for at virkeliggøre handel på tværs af grænserne og
udvikling af i første omgang regionale markeder og i sidste ende et europæisk energimarked.
Energisektoren er med tiden blevet mere kompleks og omfatter i højere grad forskellige
økonomiske interesser. Den nuværende fremgangsmåde inden for ERGEG, hvor enighed i
praksis normalt kræver tilslutning fra 27 regulerende myndigheder og mere end 30
transmissionssystemoperatører, giver ikke tilfredsstillende resultater. Det har mundet ud i en
række ikke-bindende regler og i bestræbelser på at nå til enighed om fælles fremgangsmåder
gennem "gradvis konvergens", men ikke ført til de nu nødvendige virkelige afgørelser af
vanskelige spørgsmål.
De tekniske forskrifter, som elselskaber i øjeblikket må arbejde efter, "grid-codes", er meget
forskellige fra medlemsstat til medlemsstat og ofte ikke engang ens inden for samme
medlemsstat. Disse regler er nødt til at nærme sig hinanden for til sidst at blive harmoniseret,
hvis vi skal integrere energimarkederne i EU.
Kommissionen har vurderet forskellige muligheder for, hvordan de nødvendige opgaver kan
tilrettelægges, herunder om Kommissionen ville være i stand til at løse dem selv.
Harmonisering af sådanne forhold er lige så lidt som fremskridt med opbygningen af ny
infrastruktur en opgave, der hører hjemme inden for Kommissionens typiske virkefelt.
Kommissionen har faktisk aldrig varetaget en sådan opgave. Den kræver samarbejde mellem
de 27 nationale regulerende myndigheders sagkyndige specialister, for det er dem, der skal nå
til enighed om at ændre deres nationale netforskrifter ("grid-codes"). I praksis er det kun et
organ, der udgår fra de nationale regulerende myndigheder, som kan mobilisere alle de
nødvendige ressourcer hos de nationale myndigheder, der er afgørende for succes på disse
områder. Agenturet kan via sit repræsentantskab - hvor de nationale myndigheder er
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447544_0011.png
repræsenteret - trække på disse myndigheders personale. Det er Kommissionen ikke i stand
til.
Kommissionen har konkluderet, at de opgaver, der må løses, bedst kan varetages af en særlig
enhed, som er uafhængig af og ligger uden for Kommissionen. Både Det Europæiske Råd, på
mødet i foråret 2007, og Europa-Parlamentet, i den senere tids beslutninger, har tilsluttet sig
denne konklusion
2
.
Det blev derfor overvejet at skabe et stærkere netværk af nationale energimyndigheder.
Netværket af konkurrencemyndigheder, som blev oprettet i 2004 i medfør af Rådets
forordning (EF) nr. 1/2003, kunne være en model. Men det ville gøre det nødvendigt at give
Kommissionen selvstændige beføjelser i energisektoren (sådanne beføjelser findes i øjeblikket
kun på konkurrencereglernes område). De nationale reguleringsmyndigheders beføjelser
burde under alle omstændigheder styrkes og harmoniseres.
Desuden kunne det europæiske system af centralbanker være et forbillede, men det er der ikke
grundlag for i traktaten. Den model ville simpelthen kræve en traktatændring.
Kommissionen kom derfor til den konklusion, at hvis der skulle oprettes et uafhængigt organ,
der kunne stille forslag til Kommissionen om grundlæggende afgørelser og selv træffe
reguleringsafgørelser med bindende virkning for tredjeparter om tekniske detailspørgsmål, der
uddelegeres til det, så ville den eneste løsning være at oprette et agentur.
I forslaget er agenturets hovedopgaver et supplement på europæisk plan til de
reguleringsopgaver, der varetages af de nationale myndigheder. Agenturet skulle udgøre en
samarbejdsramme for de nationale reguleringsmyndigheder, give mulighed for
myndighedstilsyn med samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører og for at træffe
enkeltafgørelser om infrastruktur, der berører mere end en medlemsstats territorium. Denne
analyse følger de principper, Kommissionen har opstillet i udkastet til interinstitutionel aftale
om rammer for europæiske reguleringsorganer
3
, særlig hvad angår beføjelsen til at træffe
enkeltafgørelser, der er juridisk bindende for tredjeparter.
Nedenstående forslag bygger også på "ERGEG+"-forslaget, der nævnes i Kommissionens
meddelelse af 10. januar 2007, "En energipolitik for Europa"
4
.
2
3
4
Det Europæiske Råd tilslutte sig i sine konklusioner ideen om at oprette et uafhængigt organ, hvor
nationale regulerende myndigheder skal samarbejde og træffe afgørelse om vigtige
grænseoverskridende spørgsmål, og den vedtagne Vidal Quadras-betænkning noterer, at Europa-
Parlamentet "bifalder Kommissionens forslag om at forbedre samarbejdet mellem de nationale
reguleringsmyndigheder på EU-plan, via en EU-enhed, for på den måde at fremme en mere europæisk
tilgang til regulering i forbindelse med grænseoverskridende spørgsmål; understreger, at Kommissionen
bør spille en afgørende rolle, uden at dette berører reguleringsmyndighedernes uafhængighed; mener, at
reguleringsmyndighederne bør træffe afgørelser om specifikt definerede tekniske og handelsmæssige
spørgsmål på et kvalificeret grundlag, i det omfang det er relevant efter høring af TSO'erne og andre
relevante aktører, og at beslutningerne bør være juridisk bindende".
KOM(2005) 59.
EUT C […], […], s. […].
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447544_0012.png
3.2.
Hovedopgaver for
energimyndigheder
det
foreslåede
agentur
for
samarbejde
mellem
Agenturet skal på europæisk plan supplere de myndigheders opgaver, som de nationale
myndigheder løser på nationalt plan, ved at:
–
tilvejebringe en ramme for de nationale myndigheders samarbejde.
Det foreslås at forbedre
håndteringen af forhold, der går på tværs af grænserne. Agenturet skal fastlægge
procedurer for samarbejde mellem nationale myndigheder, særlig hvad angår og
udveksling af oplysninger og fordeling af kompetence, hvor mere end en medlemsstats er
involveret. Med denne ramme er det også meningen at fremme regionalt samarbejde
mellem nationale myndigheder.
–
føre myndighedstilsyn med samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører.
Agenturet
vil få ansvaret for at overvåge og kontrollere aktiviteterne i det europæiske net af
transmissionssystemoperatører
på
elområdet
og
det
europæiske
net
af
transmissionssystemoperatører på gasområdet. Det vil navnlig skulle medvirke til at
opstille hovedopgaverne i nettenes arbejdsprogrammer, at gennemgå deres tiårige
investeringsplan og at udarbejdet tekniske og kommercielle regler. Gennemgangen af
investeringsplanen hindrer ikke, at tekniske svigt som defineret i national ret er
transmissionssystemoperatørernes ansvar. Hvad angår de tekniske og kommercielle regler,
vil agenturet få beføjelse til at anmode transmissionssystemoperatørerne om at ændre deres
udkast eller løse mere specifikke problemer i nærmere detaljer. Det vil også kunne
henstille,
at
Kommissionen
gør
disse
regler
juridisk
bindende,
når
transmissionssystemoperatørernes frivillige gennemførelse af dem viser sig utilstrækkelig
eller uegnet for visse forhold. Agenturet kan henstille, at Kommissionen ændrer
transmissionssystemoperatørernes udkast eller tilføjer yderligere bestemmelser. I praksis
vil denne mekanisme tage form af en konstruktiv og løbende dialog mellem agenturet,
transmissionssystemoperatørerne og Kommissionen. Inddragelsen af agenturet får central
betydning for sikringen af, at samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører foregår
på en effektiv og gennemskuelig måde til gavn for det indre marked.
–
træffe afgørelse i enkeltsager.
Med henblik på løsningen af særlige problemer af
grænseoverskridende betydning foreslås det, at agenturet får myndighed til at træffe
afgørelse i enkeltsager, hvor der anmodes om undtagelser
5
for infrastrukturanlæg af
europæisk interesse, og til at afgøre, hvilket reguleringssystem der skal anvendes på
infrastruktur, som berører mere end én medlemsstats territorium. Agenturet skulle
derudover træffe specifikke afgørelser om tekniske enkeltspørgsmål, som overlades til
agenturet i medfør af særlige retningslinier, der vedtages ved en udvalgsprocedure i
overensstemmelse med gas- og elektricitetsdirektiverne.
–
varetage almindelige rådgivningsopgaver.
Agenturet skal generelt optræde som rådgiver
for Kommissionen, hvad angår spørgsmålet om regulering af markedet, og kan eventuelt
udstede ikke-bindende retningslinier for at skabe opmærksomhed om god praksis blandt de
nationale myndigheder. I enkeltsager skulle det også have beføjelse til på baggrund af
gennemførelsesbestemmelser, som Kommissionen vedtager i medfør af Fællesskabets
lovgivning om gas- og elsektoren, at behandle afgørelser truffet af nationale regulerende
myndigheder og forelægge en udtalelse herom for Kommissionen.
5
Se artikel 22 i direktiv 2003/55/EF og artikel 7 i forordning (EF) nr. 1228/2003.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447544_0013.png
Selvom dets beføjelser ikke kan udvides til at omfatte generelle retsregler (f.eks. formel
vedtagelse af bindende retningslinier), vil det nye agentur alt i alt få en afgørende rolle for
udviklingen og gennemførelsen af reglerne for det europæiske gas- og elektricitetsmarked.
3.3.
Styrelsen af det foreslåede agentur for samarbejde mellem energimyndigheder
Den institutionelle opbygning af agenturet for samarbejde mellem energimyndigheder og
principperne for styring af det bygger i hovedsagen på de normale regler og praksis for
Fællesskabets reguleringsorganer.
Der skal dog tages særligt hensyn til myndighedsfunktionens nødvendige uafhængighed.
Derfor foreslås det, at der ved siden af en bestyrelse, som bliver ansvarlig for alle
administrative og budgetmæssige anliggender, oprettes et repræsentantskab med ansvar for
alle reguleringsmæssige anliggender og afgørelser. Direktøren, som bestyrelsen udnævner
efter høring af repræsentantskabet, udvælges på grundlag af en liste, som indstilles af
Kommissionen. Direktøren repræsenterer agenturet og har ansvaret for den daglige ledelse.
Dertil kommer et klagenævn, som behandler klager over agenturets afgørelser.
3.4.
Økonomiske forhold
Det foreslås, at agenturet på baggrund af de opgaver, det pålægges, får en begrænset stab på
40-50 mennesker. Denne vurdering bygger på en omfattende analyse af personalebehovet hos
de nationale regulerende myndigheder og en omhyggelig analyse af, hvilket minimum af
ressourcer der nødvendigt for at udføre de foreslåede opgaver, særlig under hensyntagen til de
muligheder for synergi, der ligger i at udnytte de nationale regulerende myndigheders
ressourcer til at bistå agenturet i dets arbejde. Forslaget til personale ligger på linie med disse
myndigheders behov
6
. Som nævnt ovenfor ville personalebehovet blive langt større, hvis
Kommissionen skulle forsøge at løse agenturets opgaver.
De samlede årlige udgifter til agenturet anslås til ca. 6-7 mio. EUR, heraf 5 mio. euro til
personaleudgifter (idet den gennemsnitlige udgift per person sættes til udgifterne til
Kommissionens personale, dvs. 0,117 mio. EUR året, hvad der inkluderer udgifter til
bygninger og medfølgende administrationsudgifter), 1 mio. EUR i driftsudgifter (møder,
undersøgelser, oversættelse, udgivelse og offentlighedsarbejde), mens resten går til
kapitaludgifter (anskaffelse af løsøre og udgifter i den forbindelse) samt rejseudgifter.
De årlige omkostninger til agenturet dækkes af tilskud fra Fællesskabet. Agenturet får
begrænsede indtægter fra gebyrer, der opkræves af tredjeparter, når agenturet træffer visse
afgørelser.
3.5.
Kommissionens rolle
Der er principielt tre forskellige måder at sikre Kommissionens stilling og rolle som traktatens
vogter på.
For det første: Hvis agenturet træffer afgørelse, vil den kun være bindende i bestemte tekniske
situationer, der udtrykkeligt er fastlagt i forordningen og direktiverne eller for enkeltsagers
vedkommende i bindende retningslinier. Agenturet har ingen politisk skønsmargen uden for
denne ramme.
6
Begrundelsen vil få vedlagt et organisationsdiagram.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For det andet: Hvis samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører eller afgørelser truffet
af de nationale myndigheder truer konkurrencens effektivitet og markedets evne til at fungere,
skal agenturet omgående underrette Kommissionen, som derpå kan træffe de nødvendige
foranstaltninger for at afhjælpe situationen. Kommissionen kan også vælge at handle på eget
initiativ.
For det tredje: Kun Kommissionen kan træffe grundlæggende afgørelser. I disse tilfælde er
agenturets opgave rent forberedende og rådgivende. Kommissionens juridiske tjeneste har
omhyggeligt gransket teksten ud fra disse synspunkter for at sikre, at agenturet ikke får nogen
skønsmæssige beføjelser til at træffe grundlæggende afgørelser.
Desuden bliver det Kommissionens opgave at specificere og definere agenturets rolle
yderligere ved at vedtage bindende retningslinjer.
4.
4.1.
E
FFEKTIVT SAMARBEJDE MELLEM TRANSMISSIONSSYSTEMOPERATØRERNE
Et stærkt samarbejde mellem transmissionssystemoperatørerne er nødvendigt
for integrationen af el- og gasmarkederne
Integrationen af markederne kræver også, at transmissionssystemoperatørerne (TSO'erne)
samarbejder effektivt, og at der findes et klart og stabilt regelgrundlag, som også må omfatte
koordinering af reglerne. Reglerne om adgang til nettet og driftsreglerne skal være forenelige,
oplysninger skal udveksles effektivt mellem transmissionssystemoperatørerne, og nye
investeringer i øget sammenkoblingskapacitet skal koordineres omhyggeligt.
Transmissionssystemoperatørerne inden for gas og elektricitet samarbejder allerede frivilligt i
eksisterende organer som European Transmission System Operators (ETSO) og Gas
Transmission Europe (GTE). De samarbejder på regionalt plan om driftsmæssige spørgsmål
og deltager i tekniske organer som for eksempel UCTE (Unionen for Koordinering af
Transport af Elektricitet) og EASEE-gas (European Association for the Streamlining of
Energy Exchange). Disse samarbejdsinitiativer i flere lag har ydet væsentlige bidrag til det
indre marked og forbedret nettenes effektivitet og sikkerhed.
Men nu er grænsen for det frivillige samarbejdes bæreevne nået, hvad der for eksempel viser
sig som forstyrrelser på nettet og strømudfald, der skyldes dårlig samordning af netdriften
eller manglende forbindelser i el- og gasnettene, foruden vanskeligheder, hvor det gælder om
at foreslå eller blive enige om fælles tekniske standarder. Derfor foreslås det, at
transmissionsnetoperatørerne får til opgave at styrke deres samarbejde på visse nøgleområder,
og herunder særlig fokusere på følgende hovedproblemer:
–
Udvikling af kommercielle og tekniske "regler".
Integrationen af el- og gasmarkederne
nødvendiggør et sammenhængende sæt af tekniske og kommercielle regler. Disse regler
bygger i dag på nationalt grundlag eller på henstillinger fra organisationer som UCTE eller
EASEE-gas. Det giver tre typer problemer: For det første omfatter de eksisterende regler
ikke alle de områder, som der er behov for at harmonisere for at få det integrerede marked
til at fungere, for det andet er de nationale regler ofte ikke forenelige indbyrdes, og for det
tredje er de ofte ikke juridisk bindende eller gennemtvingelige. Som eksempler på sådanne
regelsæt kan nævnes UCTE's driftshåndbog for sikkerhed og pålidelighed i el-
transmissionsnettene eller henstillingerne fra EASEE-gas om gaskvalitet.
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447544_0015.png
– Forslaget fastholder transmissionssystemoperatørernes frivillige proces som en pragmatisk
måde at udarbejde tekniske og kommercielle detailregler på. Sådanne regler er ofte teknisk
komplicerede, og der er behov for en effektiv procedure for at ændre dem, når det er
nødvendigt. Hvad forslaget tilfører denne proces, er et stærkt myndighedstilsyn med
indholdet og overvågning af overholdelsen og håndhævelsen af disse regler fra de
nationale myndigheders, agenturets og/eller Kommissionens side, alt efter arten af det
pågældende forslag. Kan transmissionssystemoperatørerne ikke nå til enighed om
nødvendige tekniske og kommercielle regler, eller gennemfører de dem ikke, er der
mulighed for at foreslå og vedtage dem ved udvalgsproceduren på forslag af
Kommissionen.
– I alt opstilles der i dette forslag elleve hovedområder for samarbejde. Det årlige
arbejdsprogram for det europæiske netværk af transmissionssystemoperatører (se kapitel
1.2), som udarbejdes i samråd med alle berørte parter og med det nye agentur for
samarbejde mellem energimyndighederne (se kapitel 3), vil definere hovedopgaverne og
uddybe nærmere, hvilke tekniske og kommercielle regler der er behov for. Samarbejdet
mellem transmissionssystemoperatørerne bør også omfatte overvågning af gennemførelse
af de tekniske og kommercielle regler.
–
Forsknings- og innovationsaktiviteter af fælles interesse:
TSO-samarbejdet bør lægge
rammer for, hvordan de forsknings- og innovationsaktiviteter, der er nødvendige,
identificeres, finansieres og forvaltes, og således drive en sund teknisk og funktionel
udvikling af det europæiske el- og gasnet fremad, navnlig for at fremme
forsyningssikkerheden og en effektiv udnyttelse af energien og for at gøre det muligt for
kulstoffattige teknologier at trænge igennem.
–
Samordning af netdriften.
TSO-samarbejdet omfatter fælles drift af net efter de aftalte
kommercielle og tekniske regler. Det omfatter også udveksling af oplysninger om
netdriften og samordnet offentliggørelse af information om netadgang, for eksempel på en
fælles "gennemsigtighedsplatform".
–
Investeringsplanlægning.
For at kunne stille tilstrækkelig transmissionskapacitet til
rådighed til at dække efterspørgslen og integrere de nationale markeder, må
netoperatørerne gennemføre samordnet og langsigtet planlægning af systemudviklingen
med henblik på at planlægge netinvesteringer og overvåge udviklingen i
transmissionsnettenes kapacitet. ideen er den, at de europæiske netværk af
transmissionssystemoperatører offentliggør netudviklingsplaner, der skal omfatte integreret
netmodellering, scenarieudvikling og det integrerede systems smidighed og
leveringskapacitet. Disse udviklingsplaner bør se tilstrækkelig langt frem (f.eks. mindst ti
år) til at investeringshuller kan identificeres i god tid, ikke mindst med tanke på den
grænseoverskridende kapacitet.
Især for de sidste to af disse opgaver gælder det, at regionale initiativer spiller en positiv rolle
for markedsintegrationen. Samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører på europæisk
plan bør da også suppleres på regionalt plan for at sikre, at der kommer virkelige praktiske
fremskridt, at nettet forvaltes optimalt
7
, og at investeringerne planlægges og udføres
hensigtsmæssigt. De retlige rammer bør fremme, koordinere og udvikle regionale initiativer
7
For eksempel er det på elektricitets området klart, at de tekniske regler for visse forhold må fastsættes
for hvert synkronområde for sig.
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mellem transmissionssystemoperatører og regulerende myndigheder, sådan som det foregår
inden for
Regional Initiatives,
der ledes af ERGEG, og initiativer som
Pentalateral Forum
i
det centrale Vesteuropa, jf. anbefalinger fra store berørte parter som Eurelectric.
4.2.
En forbedret samarbejdsmekanisme
Det er vigtigt, at det anerkendes på europæisk plan, at transmissionssystemoperatørernes
samarbejdsstrukturer har myndighed til at udføre ovenstående opgaver. Derfor vil
Kommissionen formelt udpege europæiske netværk af transmissionssystemoperatører (på gas-
og elområdet) til at løse opgaverne.
Transmissionssystemoperatørerne må som selskaber være åbne om deres samarbejdsmåder.
De kan bygge på eksisterende strukturer som GTE og ETSO. Men de opgaver og
ansvarsområder, transmissionssystemoperatørerne pålægges, medfører et behov for en central
og permanent samarbejdsstruktur, hvad angår både organisation og praktiske redskaber til
planlægning og drift af nettene.
Agenturet for Samarbejde mellem Energimyndigheder vil overvåge, hvordan det europæiske
net af transmissionssystemoperatører udfører de opgaver, det pålægges.
Transmissionssystemoperatørerne vil gøre inddragelse og høring af berørte parter som
producenter, leverandører, kunder og distributionssystemoperatører til normal praksis straks
fra starten på deres arbejde med et givet emne. Parterne vil således blive hørt om udkast til
kommercielle og tekniske regler, der udarbejdes af transmissionssystemoperatørerne, og de
vil kunne sende kommentarer til transmissionssystemoperatørernes årlige arbejdsprogram.
Agenturet vil føre tilsyn med, at høringerne gennemføres ordentligt.
5.
E
T BEDRE FUNGERENDE MARKED
Det foreliggende forslag sigter også mod at forbedre de lovgivningsmæssige rammer for at
lette tredjepartsadgang til centrale infrastrukturanlæg, øge markedets gennemsigtighed,
fremme integrationen af markedet og forbedre adgangen til kunder i detailleddet.
5.1.
Undtagelsesordning
Under de nuværende regler kan større nye infrastrukturanlæg undtages fra reglerne om
reguleret tredjepartsadgang for en periode, der fastsættes på forhånd. For flere
infrastrukturanlæg, der er færdigopført eller under opførelse, herunder sammenkoblingslinjer
for gas og elektricitet samt LNG-anlæg, er der gjort brug af denne mulighed. Den har hjulpet
med til at fremme projekter, der gavner forsyningssikkerheden og konkurrencen. De hidtidige
erfaringer viser dog, at både projektudviklere, regulerende myndigheder og Kommissionen
kunne have gavn af en strømlinet procedure for ansøgning om og bevilling af undtagelser
samt af en tydeliggørelse af visse af betingelserne. Derfor foreslår Kommissionen, at der
udstikkes retningslinjer til støtte for ansøgere og myndigheder, når de skal realisere
betingelserne i en undtagelse. For at sikre, at det ikke desto mindre er muligt for markedet at
udnytte undtagne infrastrukturanlæg optimalt, foreslås det, at de mindstekrav til nye
infrastrukturanlæg om kapacitetsallokering og om regler for håndtering af
overbelastningssituationer (hvor kapaciteten viser sig begrænsende), der hidtil er blevet stillet
tilfælde for tilfælde, gøres til generelle krav.
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.2.
Åbenhed
Det indre el- og gasmarked lider under mangel på likviditet og gennemsigtighed, hvilket
hindrer effektiv ressourceallokering, begrænser mulighederne for risikodækning og spærrer
vejen for nye investorer. Der må stilles mere information til rådighed for markedet for at øge
markedets tillid, likviditet og antallet af markedsdeltagere.
De nuværende åbenhedskrav fokuserer på offentliggørelse af nettets kapacitet, således at
markedsdeltagerne kan se, om der er kapacitet til rådighed, og om al disponibel kapacitet
udbydes på markedet. Markedsdeltagerne har dog også brug for lige adgang til de
oplysninger, der er bestemmende for bevægelser i engrospriserne.
De gamle monopolselskaber, der står for størstedelen af de nuværende gas- og
elektricitetsstrømme, og som ejer de fleste af aktiverne på markedet, har mere og bedre
adgang til information end nye investorer. På elområdet stiller forordningen i form af vedlagte
retningslinjer krav om gennemsigtighed for så vidt angår elproduktionen, men kravene er ikke
vidtgående nok, og på gasområdet findes der i øjeblikket ingen krav af den art. Derfor foreslås
det, at åbenhedskravene udvides til at omfatte gaslagre, prognoser for udbud og efterspørgsel,
omkostninger til balancering af nettet og handel.
Det er nødvendigt, at de nationale myndigheder kontrollerer og overvåger, om disse krav
efterleves korrekt og i fuldt omfang, og det kræver, at deres beføjelser styrkes.
De foreliggende forslag stiller ikke nye krav til de berørte virksomheder om gennemsigtighed
på områderne derivater og finansielle instrumenter, men Kommissionen vil undersøge dette
spørgsmål nærmere og sigter mod at nå frem til en konklusion hen imod midten af 2008.
Agenturet for Samarbejde mellem Energimyndigheder og Det Europæiske
Værdipapirtilsynsudvalg (CESR) opfordres til at arbejde sammen om den videre undersøgelse
og til at afgive udtalelse om, om der bør stilles åbenhedskrav til forretningstransaktioner inden
for gas- og elforsyningskontrakter og gas- og elderivater, før og/eller efter at handelen er
indgået.
5.3.
Adgang til oplagring
Det eksisterende direktiv om det indre gasmarked fastsætter, at når lagerfaciliteter er
afgørende for forsyningen af kunderne, skal lageroperatørerne give tredjeparter adgang.
Medlemsstaterne kan enten sikre adgangen til disse lagre med fastsættelse af betingelser, som
den regulerende myndighed definerer, eller ved at forpligte lagersystemoperatørerne til at
forhandle med kunderne om adgangsvilkår. Direktivet stiller kun principielle krav og lader
medlemsstaterne have stor frihed til at udforme deres regelværk. Senere satte Madrid-
forummet kød på disse principper, idet alle berørte parter enedes om frivillige retningslinjer
for, hvordan lagersystemoperatører bør håndtere tredjepartsadgang (Guidelines
for Good
Third Party Access Practice for Storage System Operators,
GGPSSO). ERGEG har imidlertid
konkluderet, at gennemførelsen af disse retningslinjer er alt i alt er for ringe.
Kommissionen foreslår nu fire foranstaltninger, der skal sikre, at de gennemføres bedre:
– Principperne i retningslinjerne gøres juridisk bindende, og der åbnes mulighed for
gennemførelse af retningslinjerne på detailniveau ved hjælp af udvalgsproceduren.
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
– Det fastsættes, at lagersystemoperatører, som er en del af forsyningsvirksomheder,
udskilles selskabsretligt og funktionelt.
– De nationale regulerende myndigheders tilsynsbeføjelser over for lagrene styrkes.
– Der kræves større klarhed om, hvilke regler der gælder for lagre.
For at gøre retningslinjerne juridisk bindende udvides forordningen til også at definere,
hvordan lagersystemoperatører skal tilbyde tjenester for tredjepartsadgang, og hvordan de bør
allokere kapaciteten og håndtere situationer, hvor kapaciteten viser sig for begrænset
(overbelastning). Den vil også fastsætte åbenhedskrav og indeholde foranstaltninger, der skal
gøre det muligt for et sekundært marked for lagerkapacitet at udvikle sig. Disse regler skulle
kunne sikre, at al den lagerkapacitet, der står til rådighed for tredjeparter, udbydes på
markedet uden diskrimination og på en gennemsigtig måde, og at der lægges en kraftig
dæmper på kapacitetshamstring. Disse regler skal også tjene til at sikre overensstemmelse
med de foreslåede minimumkrav vedrørende undtagne infrastrukturanlæg.
Kravet om selskabsretlig og funktionel udskillelse af lagersystemoperatører vil gøre adgangen
til lagerkapacitet langt mere effektiv. Når leverandører har brug for lagerkapacitet, må de nu
kontakte deres konkurrenter for at købe den kapacitet, de har brug for, og det gavner ikke
tilliden på markedet, men er en alvorlig hindring for nye investorer. Kravet om, at
lageroperatøren udskilles, vil forbedre denne situation og sætte konkurrenter og regulerende
myndigheder i stand til at kontrollere, at al disponibel lagerkapacitet faktisk udbydes på
markedet.
Kommissionen foreslår, at den nuværende tvetydighed omkring, hvilken andel af
lagerkapaciteten der udbydes på markedet, elimineres med et krav om, at alle medlemsstater
skal fastsætte kriterier for, hvornår og hvordan der skal være tredjepartsadgang til
lagerkapacitet, og om at de skal offentliggøres. Den regulerende myndighed får dermed til
opgave at kontrollere, om kriterierne anvendes korrekt over for alle lagre.
5.4.
Adgang til LNG-terminaler
LNG får stadig større betydning for EU's gasforsyning, og masser af investeringer i LNG-
terminaler er planlagt eller under iværksættelse. Derfor er der behov for gennemsigtige regler
for adgang til LNG-terminaler. De regulerende myndigheder har påpeget behovet, og ERGEG
har udarbejdet retningslinjer for at tilvejebringe en fælles fremgangsmåde for
tredjepartsadgang til LNG-terminaler.
Selv om mange af de LNG-terminaler, der er opført, har udnyttet muligheden for fritagelse fra
tredjepartsadgang og myndighedstilsyn, som direktivets artikel 22 åbner, findes der også
LNG-terminaler, som reglerne om tredjepartsadgang anvendes på. Det nuværende direktiv
indeholder kun et generelt krav om, at adgangen skal reguleres, og det giver medlemsstaterne
mulighed for forskellige fortolkninger. Men en undtagelse i henhold til artikel 22 er desuden
altid tidsbegrænset, og når undtagelsesperioden er udløbet, bliver LNG-terminalerne
reguleret. Kommissionen foreslår derfor, at der indføres klarere definerede regler for
tredjepartsadgang til LNG-terminalerne. For at gøre retningslinjerne juridisk bindende
udvides forordningen til også at definere, hvordan LNG-terminaloperatører bør tilbyde
tjenester for tredjepartsadgang, og hvordan de bør allokere kapaciteten og håndtere
situationer, hvor kapaciteten vise sig for begrænset. Den vil også fastsætte åbenhedskrav og
indeholde foranstaltninger, der skal gøre det muligt for et sekundært marked for
DA
18
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
terminalkapacitet at udvikle sig. Disse regler skal også tjene til at sikre overensstemmelse
med de foreslåede minimumskrav vedrørende undtagne infrastrukturanlæg.
5.5.
Langtidsaftaler om forsyning
Bilaterale forsyningsaftaler på
downstream-markedet
giver energiintensive industrier
mulighed for at købe forsyninger til
mere forudsigelige
priser. Imidlertid er der risiko for, at
sådanne aftaler afskærmer
downstream-markedet
ved at forhindre forbrugerne i at skifte
leverandør og således begrænser konkurrencen. For at mindske usikkerheden på markedet vil
Kommissionen i de kommende måneder udsende vejledning
i en passende form
om, hvordan
langsigtede bilaterale forsyningsaftaler på
downstream-markedet
kan udformes i
overensstemmelse med EF's konkurrenceret.
5.6.
Rammer for en gradvis etablering af et europæisk detailmarked
Hverken på el- eller gasmarkedet er det endnu muligt at tale om et europæisk detailmarked
(husstande og små virksomheder), da kunderne, hvis de overhovedet har et valg, stadig er
nødt til at vælge en leverandører, der er etableret i det samme land. Etableringen af et ægte
europæisk slutbrugermarked er det endelige mål for det indre marked for el og gas: Det er en
nødvendig forudsætning for, at der kan opstå markeder med konkurrence, og for at opnå
maksimal effektivitet. Liberaliseringen på detailmarkedet er vigtig til sikring af, at alle EU-
borgere får udbytte af konkurrencen. Hvis der kun liberaliseres i forhold til store kunder, vil
de europæiske husstande ende med at subsidiere erhvervslivet, og signalerne om
investeringsbehov til ny produktions- og forsyningskapacitet vil blive forvredet. Fra den 1.
juli 2007 er alle detailmarkeder i EU blevet åbnet op for konkurrence, men i praksis er mange
forbrugere bundet til deres historiske leverandører, fordi der ikke er indført en hensigtsmæssig
lovramme som forudsat. Et europæisk detailmarked kan kun udvikle sig gradvis. For at
stimulere denne proces overvejer Kommissionen at oprette et forum for detailleddet med
baggrund i de positive erfaringer fra Firenze- og Madrid-forummerne. Dette forum skulle gøre
det muligt at fokusere på særlige forhold i detailleddet, og det skulle tjene som en platform,
hvorfra alle berørte parter kan fremme udviklingen af et detailmarked, der omfatter hele EU.
Dette forum skulle give gode råd om, hvordan medlemsstaterne og de regulerende
myndigheder kan forpligtes til at fastsætte klare regler om konkurrence på detailmarkedet
med det formål gradvis at harmonisere markedsreglerne, således at der kan opstå
detailmarkeder på tværs af grænserne.
Velfungerende detailmarkeder kommer også til at spille en særdeles vigtig rolle for
befolkningens stigende opmærksomhed på husstandenes energiforbrug og prisen på energi,
eftersom alle tiltag til at reducere CO
2
-udledningerne og øge energieffektiviteten kræver, at
husstandene gør en indsats. Kommer der konkurrence om leveringen af energi til husstandene,
vil det øge folks energibevidsthed. Den nuværende praksis, hvor forbrugerne først får den
endelige regning for deres energiforbrug efter et års forløb, gavner ikke denne bevidsthed, og
det sætter heller ikke leverandørerne i stand til at tilbyde tjenester i indbyrdes konkurrence,
hvor der skelnes mellem husholdninger med særlige behov. Leverandørerne må derfor give
flere oplysninger, så det sikres, at deres kunder informeres hyppigere om, hvad de forbruger
af energi, og hvad det koster.
DA
19
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det er indlysende, at det frie forbrugsvalg må ledsages af stærke garantier for forbrugernes
rettigheder. Sårbare forbrugere beskyttes allerede i det nuværende direktiv, således at de kan
få dækket det energibehov, der må opfyldes for at kunne føre en normal tilværelse. I nogle
lande er disse regler dog ikke blevet anvendt korrekt, og for at tydeliggøre rammen foreslår
Kommissionen, at der indføres bindende retningslinjer. Samtidig foreslår Kommissionen, at
alle kunders rettigheder styrkes, blandt andet derved at de får ret til at skifte leverandør når
som helst, og ved at forlange, at energiselskaberne afregner senest en måned efter, at en kunde
har skiftet leverandør.
Endelig er Kommissionen nået til den konklusion, at de nuværende regler om selskabsretlig
og funktionel udskillelse er tilstrækkelige for så vidt angår distributionssystemoperatørerne.
Den foreslår derfor ikke, at reglerne om ejendomsretlig adskillelse, jf. kapitel 4, udvides til at
omfatte disse operatører.
6.
6.1.
S
AMARBEJDE OM AT STYRKE FORSYNINGSSIKKERHEDEN
Transmissionssystemoperatørerne skal overvåge forsyningssikkerheden
Det er vigtigt at sikre, at el- og gassystemerne kan dække efterspørgslen, også under
spidsbelastning. For elektricitetens vedkommende er dette kun muligt, når der er
produktionskapacitet nok (produktionsdækning), og når nettet er i stand til at transportere
energien fra producent til slutbruger (netdækning). For gassens vedkommende skal der findes
tilstrækkelig import- og lagerkapacitet.
Ifølge direktiv 2005/89/EF skal de enkelte landes regulerende myndigheder med bistand fra
transmissionssystemoperatørerne udarbejde en årlig redegørelse til Kommissionen for
forsyningssikkerheden på elområdet. Direktiv 2004/67/EF fastsætter, at medlemsstaterne skal
afgive indberetning om forsyningssikkerhedssituationen for gas og om de regler, der skal
fremme investeringer i infrastruktur. De foreslåede ændringer til forordningen (EF) nr.
1228/2003
og
(EF)
nr.
1775/2005
pålægger
nettet
af
europæiske
transmissionssystemoperatører at udarbejde prognoser for systemdækningen hver sommer og
vinter og på langt sigt. Det er nødvendigt at have en europæisk prognose, således at der kan
tages hensyn til mulighederne for at eksportere og importere elektricitet og gas under
spidsbelastninger. El- og gasstrømmene på tværs af grænserne inden for det indre marked gør
det nødvendigt at udarbejde prognoser på europæisk plan.
6.2.
Samarbejde mellem medlemsstaterne
I EU's lovgivning er der to direktiver, der har betydning for gasforsyningssikkerheden. For det
første er der direktiv 2003/55/EF, som gav medlemsstaterne generel tilsynspligt. For det andet
er der Rådets direktiv 2004/67/EF, der specifikt handler om foranstaltninger til opretholdelse
af naturgasforsyningssikkerheden. Det sidste fastsætter, at der nedsættes en
gaskoordinationsgruppe, og definerer en "fællesskabsmekanisme", der skal træde i funktion,
når forsyningerne afbrydes.
Med disse retsakter etableres der en koordineringsplatform. De opstiller ikke kvantitative mål
for forsyningssikkerheden og pålægger ingen forpligtelser med hensyn til gaslagre. Endelig
indeholder de ingen ramme for regionalt samarbejde under alvorlige forsyningsafbrydelser.
DA
20
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Direktiv 2004/67/EF er først for nylig blevet gennemført af medlemsstaterne. Det pålægger i
artikel 10 Kommissionen at afgive rapport inden den 19. maj 2008 om, hvordan det er blevet
gennemført, og især om, hvor effektive dets instrumenter har vist sig at være, og det fastslår,
at Kommissionen kan stille yderligere forslag om forsyningssikkerhed. I denne rapport vil
Kommissionen navnlig behandle spørgsmålet om forsyningssikkerhedsforanstaltninger i
forbindelse med gaslagre.
Derfor indeholder de her foreliggende forslag, som udgør et første skridt, ingen ændringer af
direktiv 2004/67/EF; de forholder sig i denne henseende kun en til to spørgsmål:
–
Skærpet pligt til åbenhed om omfanget af kommercielle lagre.
Hver lageroperatør
forpligtes til dagligt at offentliggøre mængden af gas i sine anlæg. Denne pligt vil give
væsentligt øget gensidig tillid i forbindelse med regional og bilateral bistand under
alvorlige forsyningsafbrydelser.
–
Solidaritet.
Det foreslås, at medlemsstaterne samarbejder om at fremme regional og
bilateral solidaritet. Meningen er, at dette samarbejde skal omfatte situationer, hvor der er
stor sandsynlighed for, at der opstår alvorlige afbrydelser i gasforsyningerne med virkning
for en medlemsstat. Som eksempler på denne samordning kan nævnes strømlining af
nationale beredskabsforanstaltninger og udarbejdelse af praktiske anvisninger på gensidig
bistand. Kommissionen vil vedtage retningslinier for samarbejde om regional solidaritet,
hvis det viser sig nødvendigt.
DA
21
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447544_0022.png
2007/0197 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om oprettelse af et agentur for samarbejde mellem energimyndigheder
(EØS–relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,
under henvisning til forslag fra Kommissionen
8
,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
9
,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget
10
,
i henhold til proceduren i traktatens artikel 251, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
I Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 med titlen "En energipolitik for
Europa"
11
understreges det, hvor vigtigt det er at gennemføre det indre marked for
elektricitet og naturgas i fuldt omfang. Bedre regulering af sektoren på fællesskabsplan
anføres som en vigtig foranstaltning for opfyldelsen af denne målsætning.
Kommissionen nedsatte ved afgørelse 2003/796/EF
12
en uafhængig rådgivende gruppe
for elektricitet og gas, "Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Elektricitet og
Gas" (ERGEG), for at lette samråd, koordinering og samarbejde mellem
medlemsstaternes energimyndigheder og mellem disse myndigheder og
Kommissionen med det formål at konsolidere det indre marked for elektricitet og
naturgas. Gruppen består af repræsentanter for de nationale regulerende myndigheder,
som er etableret i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26.
juni 2003 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ophævelse af
direktiv 96/92/EF
13
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/54/EF af 26. juni
(2)
8
9
10
11
12
13
EUT C af , s. .
EUT C af , s. .
EUT C af , s. .
EUT C af , s. .
EUT L 296 af 14.11.2003, s. 34.
EUT L 176 af 15.7.2003, s. 37.
DA
22
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447544_0023.png
2003 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv
98/30/EF
14
.
(3)
ERGEG har siden sin oprettelse bidraget positivt til videreudviklingen af det indre
marked for elektricitet og gas. Der er imidlertid et udbredt ønske i sektoren og i øvrigt
foreslået af ERGEG selv, at det frivillige samarbejde mellem de nationale
energimyndigheder nu bør foregå inden for en fællesskabsstruktur med klare
beføjelser og myndighed til at vedtage individuelle reguleringsbeslutninger i en række
specifikke tilfælde.
Det Europæiske Råd opfordrede i foråret 2007 Kommissionen til at foreslå
foranstaltninger med henblik på oprettelse af en uafhængig mekanisme til sikring af
samarbejdet mellem de nationale energimyndigheder.
På grundlag af konsekvensanalysen i relation til ressourcebehovene hos en central
enhed kunne det konkluderes, at en uafhængig central enhed indebærer flere fordele på
lang sigt end andre løsningsmodeller. Der bør derfor oprettes et agentur for samarbejde
mellem energimyndigheder, i det følgende benævnt "agenturet".
Agenturet skal sikre, at de reguleringsopgaver, der varetages på nationalt plan af de
nationale energimyndigheder i henhold til direktiv 2003/54/EF og direktiv
2003/55/EF, koordineres effektivt og om nødvendigt suppleres på fællesskabsplan. I
denne forbindelse er det nødvendigt at garantere agenturets uafhængighed, dets
tekniske og reguleringsmæssige kapacitet og dets åbenhed og effektivitet.
Agenturet skal overvåge samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører i
elektricitets- og gassektoren og udførelsen af de opgaver, der er overdraget det
europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet og det europæiske net
af transmissionssystemoperatører for gas. Det er afgørende, at agenturet inddrages for
at sikre, at samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører forløber effektivt og
åbent til gavn for det indre marked.
Der bør etableres en ramme, inden for hvilken de nationale energimyndigheder kan
samarbejde. Denne ramme skal sikre ensartet anvendelse af lovgivningen om det indre
marked for elektricitet i hele Fællesskabet. Hvad angår forhold, der berører mere end
én medlemsstat, bør agenturet have beføjelse til at vedtage individuelle beslutninger.
Denne beføjelse bør omfatte reguleringsordningen for infrastruktur, der forbinder
mindst to medlemsstater, indrømmelse af undtagelser, for så vidt angår anvendelsen af
reglerne for det indre marked, for nye samkøringslinjer for elektricitet og ny
gasinfrastruktur beliggende i mere end én medlemsstat.
Eftersom agenturet har et overblik over de nationale regulerende myndigheder på
energiområdet, bør det have en rådgivende funktion over for Kommissionen i
spørgsmål vedrørende markedsregulering. Det bør også have pligt til at underrette
Kommissionen, hvis det finder, at samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører
ikke giver de fornødne resultater, eller at en national energimyndighed, der har truffet
en beslutning i strid med retningslinjerne, ikke er indstillet på at følge agenturets
udtalelse.
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
14
EUT L 176 af 15.7.2003, s.57.
DA
23
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447544_0024.png
(10)
(11)
Agenturet bør også kunne opstille ikke-bindende retningslinjer for at bistå
energimyndigheder og markedsaktører med at udbrede god praksis.
Agenturets struktur bør tilpasses de særlige behov, der gør sig gældende for regulering
på energiområdet. Det er især vigtigt, at der tages fuldt hensyn til de nationale
energimyndigheders specifikke rolle og uafhængighed.
Bestyrelse bør have de fornødne beføjelser til at opstille budgettet, kontrollere dets
gennemførelse, udarbejde vedtægter, vedtage finansielle bestemmelser og udnævne
direktøren.
Agenturet bør have de fornødne beføjelser til at varetage de reguleringsmæssige
funktioner effektivt og frem for alt uafhængigt. Regulerende myndigheders
uafhængighed er ikke blot et centralt princip for god forvaltning, men også en
grundlæggende forudsætning for tilliden til markedet. Til afspejling af forholdene på
nationalt plan bør repræsentantskabet derfor handle uafhængigt af alle
markedsinteresser og ikke søge eller modtage instrukser fra nogen regering eller anden
offentlig eller privat enhed.
På de områder, hvor agenturet har beslutningsbeføjelser, bør de berørte parter for at
sikre hurtig sagsbehandling kunne appellere en beslutning til et klagenævn, som bør
være en del af agenturet, men uafhængigt af både dets administrative og dets
regulerende struktur.
Agenturet bør primært finansieres over De Europæiske Fællesskabers almindelige
budget og ved gebyrer og frivillige bidrag. Navnlig bør de finansielle ressourcer,
hvormed energimyndighederne i dag bidrager i fællesskab til deres samarbejde på
europæisk plan, fremover stilles til rådighed for agenturet. Det Europæiske
Fællesskabs budgetprocedure bør fortsat være gældende for alle tilskud, der konteres
De Europæiske Fællesskabers almindelige budget. Revisionen udføres af
Revisionsretten i henhold til artikel 91 i Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr.
2343/2002 af 23. december 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er
omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om
finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget
15
.
Agenturet bør have et fagligt højt kvalificeret personale. Det bør især drage fordel af
kompetencen og erfaringerne hos udstationeret personale fra de nationale
energimyndigheder, Kommissionen og medlemsstaterne. Vedtægten for tjenestemænd
i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i
Fællesskaberne samt de regler, som De Europæiske Fællesskabers institutioner har
vedtaget i fællesskab med henblik på anvendelsen af denne vedtægt og disse
ansættelsesvilkår, bør gælde for agenturets personale. Bestyrelsen bør vedtage de
nødvendige gennemførelsesforanstaltninger i samråd med Kommissionen.
Agenturet bør anvende de almindelige regler om aktindsigt i dokumenter beroende hos
fællesskabsorganer. Bestyrelsen bør fastsætte de praktiske foranstaltninger med
henblik på beskyttelse af forretningsmæssigt følsomme data og persondata.
(12)
(13)
(14)
(15)
(16)
(17)
15
EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
DA
24
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(18)
(19)
Tredjelandes deltagelse i agenturets arbejde bør være mulig i henhold til passende
aftaler, der indgås med Fællesskabet.
Eftersom målet for den foreslåede foranstaltning, nemlig samarbejde på
fællesskabsplan mellem de nationale energimyndigheder, ikke kan realiseres
tilfredsstillende af medlemsstaterne og derfor bedre kan realiseres på fællesskabsplan,
kan Fællesskabet i henhold til subsidiaritetsprincippet i traktatens artikel 5 vedtage
foranstaltninger. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet i samme artikel
er nærværende forordning ikke mere vidtrækkende end nødvendigt for realiseringen af
dette mål —
UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:
Artikel 1
Oprettelse
Der oprettes et agentur for samarbejde mellem energimyndigheder, i det følgende benævnt
"agenturet", med det formål på fællesskabsplan at supplere de reguleringsopgaver, der
varetages nationalt af de regulerende myndigheder, som er nævnt i artikel 22a i direktiv
2003/54/EF og artikel 24a i direktiv2003/55/EF, og om nødvendigt koordinere disse
myndigheders indsats.
Artikel 2
Juridisk status og hjemsted
1.
2.
Agenturet er et fællesskabsorgan med status som juridisk person.
Agenturet har i hver medlemsstat den videstgående rets- og handleevne, som
vedkommende stats lovgivning tillægger juridiske personer. Det kan i særdeleshed
erhverve og afhænde fast ejendom og løsøre og optræde som part i retssager.
Agenturet repræsenteres af direktøren.
Agenturets hjemsted er beliggende i [sted]. Det placeres i Kommissionens lokaler,
indtil dets egne lokaler kan benyttes.
Artikel 3
Sammensætning
Agenturet omfatter:
(a)
(b)
(c)
en bestyrelse, der varetager de i artikel 10 nævnte opgaver
et repræsentantskab, der varetager de i artikel 12 nævnte opgaver
en direktør, der varetager de i artikel 14 nævnte opgaver
3.
4.
DA
25
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
(d)
et klagenævn, der varetager de i artikel 16 nævnte opgaver.
Artikel 4
Arten af agenturets dokumenter
Agenturet kan vedtage:
(a)
(b)
(c)
(d)
udtalelser rettet til transmissionssystemoperatører
udtalelser rettet til energimyndigheder
udtalelser og henstillinger rettet til Kommissionen
relevante individuelle beslutninger i specifikke sager, jf. artikel 7 og 8.
Artikel 5
Generelle opgaver
Agenturet kan på anmodning af Kommissionen eller på eget initiativ afgive udtalelse til
Kommissionen om alle spørgsmål af relevans for formålet med dets oprettelse.
Artikel 6
Opgaver vedrørende samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører
1.
Agenturet afgiver udtalelse til Kommissionen om udkast til vedtægter,
medlemsfortegnelse og udkast til forretningsorden for det europæiske net af
transmissionssystemoperatører for elektricitet i henhold til artikel 2b, stk. 2, i
forordning (EF) nr. 1228/2003 og for det europæiske net af
transmissionssystemoperatører for gas i henhold til artikel 2b, stk. 2, i forordning
(EF) nr. 1775/2005.
Agenturet overvåger varetagelsen af de opgaver, der påhviler det europæiske net af
transmissionssystemoperatører for elektricitet i henhold til artikel 2d i forordning
(EF) nr. 1228/2003 og det europæiske net af transmissionssystemoperatører for gas i
henhold til artikel 2d i forordning (EF) nr. 1775/2005.
Agenturet
kan
afgive
udtalelse
til
det
europæiske
net
af
transmissionssystemoperatører for elektricitet i henhold til artikel 2d, stk. 2, i
forordning (EF) nr. 1228/2003 og til det europæiske net af
transmissionssystemoperatører for gas i henhold til artikel 2d, stk. 2, i forordning
(EF) nr. 1775/2005 vedrørende tekniske markedsregler, udkastet til årligt
arbejdsprogram og udkastet til 10-årig investeringsplan.
2.
3.
DA
26
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4.
Agenturet afgiver en behørigt begrundet udtalelse til Kommissionen, hvis det mener,
at det udkast til årligt arbejdsprogram eller det udkast til 10-årig investeringsplan, det
har fået forelagt i henhold til artikel 2d, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1228/2003 og
artikel 2d, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1775/2005, kan være diskriminatorisk eller
ikke sikrer en reel konkurrence og et velfungerende marked.
Agenturet afgiver en behørigt begrundet udtalelse til Kommissionen i henhold til
artikel 2e, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1228/2003 og artikel 2e, stk. 2, i forordning
(EF) nr. 1775/2005, hvis det mener, at en teknisk markedsregel kan være
diskriminatorisk, ikke sikrer en reel konkurrence og et velfungerende marked eller
ikke er vedtaget inden for en rimelig frist, eller at transmissionssystemoperatørerne
har undladt at implementere en teknisk markedsregel.
Agenturet overvåger det i artikel 2h i forordning (EF) nr. 1228/2003 og artikel 2h i
forordning (EF) nr. 1775/2005 omhandlede samarbejde mellem de regionale
transmissionssystemoperatører.
Artikel 7
Opgaver vedrørende de nationale energimyndigheder
5.
6.
1.
Agenturet vedtager individuelle beslutninger om tekniske spørgsmål i henhold til
gældende retningslinjer i overensstemmelse med direktiv 2003/54/EF, direktiv
2003/55/EF, forordning (EF) nr. 1228/2003 eller forordning (EF) nr. 1775/2005.
Agenturet kan i overensstemmelse med sit arbejdsprogram eller på anmodning af
Kommissionen vedtage ikke-bindende retningslinjer for at bistå energimyndigheder
og markedsaktører med at udbrede god praksis.
Agenturet fremmer samarbejdet mellem de nationale energimyndigheder og mellem
energimyndigheder på regionalt plan. Hvor der efter agenturets opfattelse er behov
for bindende regler for et sådant samarbejde, fremsætter det passende anbefalinger
desangående til Kommissionen.
Agenturet afgiver på anmodning af en national regulerende myndighed eller
Kommissionen udtalelse om, hvorvidt en afgørelse truffet af en energimyndighed er i
overensstemmelse med de i direktiv 2003/54/EF, direktiv 2003/55/EF, forordning
(EF) nr. 1228/2003 eller forordning (EF) nr. 1775/2005 omhandlede retningslinjer.
Hvis en national myndighed ikke følger en i stk. 4 omhandlet udtalelse fra agenturet
inden fire måneder efter at have modtaget udtalelsen, underrettet agenturet
Kommissionen.
Hvis en national energimyndighed i et bestemt tilfælde har problemer med
fortolkningen af de i direktiv 2003/54/EF, direktiv 2003/55/EF, forordning (EF) nr.
1228/2003 eller forordning (EF) nr. 1775/2005 omhandlede retningslinjer, kan den
anmode agenturet om en udtalelse. Agenturet afgiver udtalelse inden fire måneder og
efter samråd med Kommissionen.
2.
3.
4.
5.
6.
DA
27
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7.
Agenturet træffer beslutning om reguleringsordningen for infrastruktur, der forbinder
mindst to medlemsstater, i overensstemmelse med artikel 22d, stk. 3, i direktiv
2003/54/EF og artikel 24d, stk. 3, i direktiv 2003/55/EF.
Artikel 8
Andre opgaver
1.
Agenturet kan indrømme undtagelser i henhold til artikel 7, stk. 4, litra a), i
forordning (EF) nr. 1228/2003. Agenturet kan ligeledes indrømme undtagelser i
henhold til artikel 22, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/55/EF, hvor det drejer sig om
infrastruktur beliggende på mere end én medlemsstats område.
Agenturet indstiller en uafhængig systemoperatør i overensstemmelse med artikel 10,
stk. 4, i direktiv 2003/54/EF og artikel 9, stk. 4, i direktiv 2003/55/EF.
Artikel 9
Bestyrelsen
2.
1.
Bestyrelsen består af tolv medlemmer. Seks medlemmer udpeges af Kommissionen,
og seks af Rådet. Bestyrelsesmedlemmernes mandatperiode er fem år og kan fornyes
én gang.
Bestyrelsen vælger en formand og en næstformand blandt sine medlemmer.
Næstformanden erstatter formanden, når denne er forhindret i at udføre sit hverv.
Formandens og næstformandens mandatperiode er to og et halvt år og kan fornyes.
Formandens og næstformandens mandatperiode udløber under alle omstændigheder,
når deres medlemskab af bestyrelsen ophører.
Bestyrelsens formand indkalder til bestyrelsesmøder. Agenturets direktør deltager i
drøftelserne, medmindre bestyrelsen beslutter andet. Der afholdes ordinære
bestyrelsesmøder mindst to gange om året. Bestyrelsen mødes desuden på initiativ af
formanden eller på anmodning af Kommissionen eller af mindst en tredjedel af
bestyrelsesmedlemmerne. Bestyrelsen kan indbyde personer med potentielt relevante
synspunkter
til
at
overvære
bestyrelsesmøderne
som
observatør.
Bestyrelsesmedlemmerne kan, såfremt forretningsordenen tillader det, bistås af
rådgivere og eksperter. Bestyrelsens sekretariatsfunktioner varetages af agenturet.
Bestyrelsen vedtager sine beslutninger med et flertal på to tredjedele af de
tilstedeværende medlemmer.
Hvert medlem har én stemme. De nærmere afstemningsregler, særlig reglerne for,
hvornår et medlem kan handle på vegne af et andet medlem, samt i givet fald også
reglerne for, hvornår bestyrelsen er beslutningsdygtig, fastsættes i
forretningsordenen.
2.
3.
4.
5.
DA
28
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 10
Bestyrelsens opgaver
1.
2.
3.
4.
Bestyrelsen udnævner direktøren efter
overensstemmelse med artikel 13, stk. 2.
samråd
med
repræsentantskabet
i
Bestyrelsen udpeger medlemmerne af repræsentantskabet i overensstemmelse med
artikel 11, stk. 1.
Bestyrelsen udpeger medlemmerne af klagenævnet i overensstemmelse med artikel
15, stk. 1.
Senest den 30. september hvert år vedtager bestyrelsen efter samråd med
Kommissionen og efter repræsentantskabets godkendelse i overensstemmelse med
artikel 12, stk. 3, agenturets arbejdsprogram for det følgende år og fremsender det til
Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen. Arbejdsprogrammet vedtages med
forbehold af den årlige budgetprocedure.
Bestyrelsen udøver sine budgetmæssige beføjelser i overensstemmelse med artikel
18-21.
Efter samråd med Kommissionen træffer bestyrelsen beslutning om, hvorvidt den
skal acceptere testamentariske gaver eller donationer eller tilskud fra andre
fællesskabskilder.
Bestyrelsen udøver disciplinær myndighed over direktøren.
Bestyrelsen fastlægger om nødvendigt agenturets personalepolitik i henhold til
artikel 25, stk. 2.
Bestyrelsen vedtager de særlige bestemmelser om aktindsigt i agenturets dokumenter
i overensstemmelse med artikel 27.
Bestyrelsen vedtager den i artikel 14, stk. 8, omhandlede årsrapport om agenturets
virksomhed og planer og fremsender den senest den 15. juni til Europa-Parlamentet,
Rådet, Kommissionen, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og
Revisionsretten. Rapporten omfatter en af repræsentantskabet godkendt særlig
afdeling om agenturets reguleringsvirksomhed det pågældende år.
Bestyrelsen vedtager selv sin forretningsorden.
Artikel 11
Repræsentantskabet
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
1.
Repræsentantskabet består af en repræsentant og en suppleant per medlemsstat for de
i artikel 22a i direktiv 2003/54/EF og artikel 24a i direktiv 2003/55/EF nævnte
regulerende myndigheder og en repræsentant for Kommissionen uden stemmeret. De
nationale energimyndigheder udpeger en suppleant per medlemsstat.
DA
29
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Repræsentantskabet vælger en formand og en næstformand blandt sine medlemmer.
Næstformanden erstatter formanden, når denne er forhindret i at udføre sit hverv.
Formandens og næstformandens mandatperiode er to og et halvt år og kan fornyes.
Formandens og næstformandens mandatperiode udløber under alle omstændigheder,
når deres medlemskab af repræsentantskabet ophører.
Repræsentantskabet træffer beslutning med et flertal på to tredjedele af
medlemmerne. Hvert medlem eller suppleant har én stemme.
Repræsentantskabet vedtager selv sin forretningsorden.
Repræsentantskabet handler uafhængigt i udførelsen af de opgaver, der pålægges det
ved denne forordning, og må ikke søge eller modtage instrukser fra
medlemsstaternes regeringer eller fra offentlige eller private interesser.
Repræsentantskabets sekretariatsfunktioner varetages af agenturet.
Artikel 12
Repræsentantskabets opgaver
3.
4.
5.
6.
1.
Repræsentantskabet afgiver udtalelse til direktøren inden vedtagelsen af de i artikel
5, 6, 7 og 8 omhandlede udtalelser, henstillinger og beslutninger. Det bistår desuden
inden for sine beføjelser direktøren med vejledning vedrørende varetagelsen af
dennes opgaver.
Repræsentantskabet afgiver udtalelse om den ansøger, der skal udnævnes til direktør
i henhold til artikel 10, stk. 1, og artikel 13, stk. 2. Repræsentantskabet vedtager
denne udtalelse med et flertal på tre fjerdedele af medlemmerne.
Repræsentantskabet godkender i henhold til artikel 10, stk. 4, og artikel 14, stk. 6, og
i overensstemmelse med det i henhold til artikel 20, stk. 1, opstillede budgetforslag
agenturets arbejdsprogram for det følgende år og forelægger det inden den 1.
september for bestyrelsen til vedtagelse.
Repræsentantskabet godkender i henhold til artikel 10, stk. 10, og artikel 14, stk. 8,
årsrapportens selvstændige afdeling om agenturets reguleringsvirksomhed).
Artikel 13
Direktøren
2.
3.
4.
1.
Agenturet ledes af en direktør, der handler uafhængigt i udøvelsen af sine funktioner.
Når bortses fra Kommissionens, bestyrelsens og repræsentantskabets respektive
beføjelser, må direktøren ikke søge eller modtage instrukser fra nogen regering eller
noget organ.
DA
30
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.
Direktøren udnævnes af bestyrelsen på grundlag af sine præstationer, kvalifikationer
og erfaring fra en liste med mindst to ansøgere, som er indstillet af Kommissionen
efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser. Før udnævnelsen kan den ansøger,
bestyrelsen har valgt, opfordres til at fremkomme med en udtalelse til Europa-
Parlamentets kompetente udvalg og besvare spørgsmål fra udvalgsmedlemmerne.
Direktørens embedsperiode er fem år. Inden for de sidste ni måneder af denne
periode foretager Kommissionen en evaluering. Ved evalueringen vurderer
Kommissionen især følgende:
(a)
(b)
direktørens arbejdsindsats
agenturets opgaver og behov i de følgende år.
3.
4.
Bestyrelsen kan efter indstilling fra Kommissionen og under hensyn til
evalueringsrapporten, og kun såfremt det kan begrundes med agenturets opgaver og
behov, forlænge direktørens embedsperiode én gang med højst tre år.
Bestyrelsen underretter Europa-Parlamentet, hvis den har til hensigt at forlænge
direktørens embedsperiode. Inden for en måned inden forlængelsen af
embedsperioden kan direktøren opfordres til at fremkomme med en udtalelse til
Europa-Parlamentets
kompetente
udvalg
og
besvare
spørgsmål
fra
udvalgsmedlemmerne.
Hvis direktørens embedsperiode ikke forlænges, forbliver direktøren i embedet, indtil
efterfølgeren er udnævnt.
Direktøren kan kun afskediges efter beslutning truffet af bestyrelsen efter samråd
med repræsentantskabet. Bestyrelsen træffer en sådan beslutning med et flertal på tre
fjerdedele af medlemmerne.
Europa-Parlamentet og Rådet kan anmode direktøren om at aflægge beretning om
udførelsen af hans opgaver og pligter.
Artikel 14
Direktørens opgaver
5.
6.
7.
8.
1.
2.
3.
4.
Direktøren repræsenterer agenturet og er ansvarlig for dets ledelse.
Direktøren forbereder bestyrelsens møder. Han deltager uden stemmeret i
bestyrelsens møder.
Direktøren affatter med repræsentantskabets godkendelse de i artikel 5, 6, 7 og 8
omhandlede udtalelser, henstillinger og beslutninger.
Direktøren er ansvarlig for gennemførelsen af agenturets årlige arbejdsprogram efter
vejledning fra repræsentantskabet og under bestyrelsens administrative kontrol.
DA
31
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
Direktøren udfører de nødvendige opgaver, især udarbejdelse af interne
administrative instrukser og offentliggørelse af meddelelser, for at sikre, at agenturet
fungerer i overensstemmelse med denne forordning.
Hvert år udarbejder direktøren et udkast til agenturets arbejdsprogram for det
følgende år og forelægger det for repræsentantskabet og Kommissionen inden den
30. juni samme år.
Direktøren udarbejder overslag over agenturets indtægter og udgifter i henhold til
artikel 20 og gennemfører agenturets budget i henhold til artikel 21.
Hvert år udarbejder direktøren et udkast til årsrapport med en særskilt afdeling om
agenturets reguleringsvirksomhed og en afdeling om finansielle og administrative
anliggender.
Direktøren udøver de i artikel 25, stk. 3, nævnte beføjelser over for agenturets
personale.
Artikel 15
Klagenævn
6.
7.
8.
9.
1.
Klagenævnet består af seks ordinære medlemmer og seks suppleanter, der udpeges
blandt nuværende og tidligere overordnede embedsmænd hos de nationale
energimyndigheder, konkurrencemyndigheder eller andre nationale institutioner eller
fællesskabsinstitutioner, og som har relevant erfaring inden for energisektoren.
Klagenævnet vælger selv sin formand. Klagenævnets afgørelser træffes med
kvalificeret flertal på mindst fire ud af de seks medlemmer. Klagenævnet indkaldes
efter behov.
Klagenævnets medlemmer udpeges efter en indkaldelse af interessetilkendegivelser
af bestyrelsen efter indstilling fra Kommissionen og efter samråd med
repræsentantskabet.
Klagenævnets medlemmers mandatperiode er fem år. Den kan fornyes.
Klagenævnets medlemmer træffer afgørelse i fuld uafhængighed og er ikke bundet af
nogen form for instrukser. De kan ikke udøve andre funktioner i agenturet,
bestyrelsen eller repræsentantskabet. Et medlem af klagenævnet kan ikke afskediges
i vedkommendes mandatperiode, medmindre medlemmet er fundet skyldig i en
alvorlig forseelse, og bestyrelsen efter høring af repræsentantskabet træffer
beslutning herom.
Medlemmerne af klagenævnet må ikke deltage i behandlingen af en klage, hvis de
har en personlig interesse i sagen, eller hvis de tidligere har været involveret som
repræsentanter for en af sagens parter, eller hvis de har været med til at træffe den
beslutning, som klagen vedrører.
2.
3.
4.
DA
32
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
Hvis et medlem af klagenævnet af en af de i stk. 4 nævnte grunde eller af andre
grunde mener, at et af de øvrige medlemmer ikke bør deltage i behandlingen af en
klage, underretter han klagenævnet herom. Enhver part i en klagesag kan gøre
indsigelse mod et medlem af klagenævnet med henvisning til en hvilken som helst af
de i stk. 4 nævnte grunde, eller hvis medlemmet mistænkes for partiskhed. Der kan
ikke gøres indsigelse med henvisning til medlemmernes nationalitet, og en klage kan
ikke antages til behandling, hvis klageren efter at have fået kendskab til et forhold,
der kan begrunde en indsigelse, har taget processuelle skridt.
Klagenævnet træffer uden deltagelse af det berørte medlem beslutning om, hvordan
det skal forholde sig i de i stk. 4 og 5 omhandlede tilfælde. Med henblik på denne
beslutning erstattes det pågældende medlem i klagenævnet af vedkommendes
suppleant, medmindre suppleanten selv befinder sig i en lignende situation. I så fald
udpeger formanden en anden blandt suppleanterne.
Artikel 16
Klager
6.
1.
Alle fysiske og juridiske personer kan påklage en i artikel 7 og 8 omhandlet
beslutning, som er rettet til den pågældende, eller en beslutning, som, selv om den
formelt er rettet til en anden person, er af direkte og personlig interesse for den
pågældende.
Klagen tillige med begrundelsen indgives skriftligt til agenturet inden to måneder
efter, at beslutningen er meddelt den pågældende, eller, hvis dette ikke er sket, inden
to måneder efter den dato, på hvilken vedkommende har fået kendskab til
beslutningen. Klagenævnet træffer afgørelse i klagesagen senest to måneder efter
klagens indgivelse.
En klage indgivet i henhold til stk. 1 har ikke opsættende virkning. Klagenævnet kan
dog, hvis det finder det berettiget, udskyde anvendelsen af den påklagede beslutning.
Hvis klagen kan antages til behandling, undersøger klagenævnet, om den er
velbegrundet. Klagenævnet opfordrer i det omfang, det finder det nødvendigt,
parterne i klagesager til at fremsætte deres bemærkninger til klagenævnets egne eller
andre parters indlæg i klagesagen inden for nærmere fastsatte tidsfrister. Parterne i
klagesager har ret til at fremlægge deres synspunkter mundtligt.
Klagenævnet kan inden for rammerne af denne artikel udøve de beføjelser, der ligger
inden for agenturets kompetence, eller hjemvise sagen til agenturets kompetente
organ. Sidstnævnte er bundet af klagenævnets afgørelse.
Klagenævnet vedtager selv sin forretningsorden.
2.
3.
4.
5.
6.
DA
33
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 17
Indbringelse af sager for Retten i Første Instans og Domstolen
1.
Der kan anlægges sag ved Retten i Første Instans eller Domstolen i
overensstemmelse med traktatens artikel 230 for at gøre indsigelse mod en afgørelse
truffet af klagenævnet eller, såfremt der ikke har været adgang til at indbringe sagen
for klagenævnet, mod en beslutning truffet af agenturet.
Hvis agenturet undlader at træffe en beslutning, kan der anlægges et
passivitetssøgsmål ved Retten i Første Instans eller Domstolen i overensstemmelse
med traktatens artikel 232.
Agenturet træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme den afgørelse,
der træffes af Retten i Første Instans eller Domstolen.
Artikel 18
Agenturets budget
1.
Agenturets indtægter udgøres navnlig af:
(a)
(b)
(c)
(d)
2.
3.
4.
et tilskud fra Fællesskabet opført på De Europæiske Fællesskabers almindelige
budget (Kommissionens sektion)
gebyrer til agenturet i henhold til artikel 19
eventuelle frivillige bidrag fra medlemsstaterne eller deres energimyndigheder
eventuelle testamentariske gaver, donationer eller andre tilskud, jf. artikel 10,
stk. 6.
2.
3.
Udgifterne omfatter udgifter til personale, administration, infrastruktur og drift.
Indtægter og udgifter skal balancere.
Der udarbejdes for hvert regnskabsår, som altid følger kalenderåret, overslag over
agenturets indtægter og udgifter, og overslaget opføres på agenturets budget.
Artikel 19
Gebyrer
1.
2.
Der betales gebyrer til agenturet for anmodninger om beslutninger om undtagelser i
henhold til artikel 8, stk. 1.
Ovennævnte gebyrer fastsættes af Kommissionen.
DA
34
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Artikel 20
Opstilling af budgettet
1.
Senest den 15. februar hvert år udarbejder direktøren et foreløbigt budgetforslag, der
omfatter driftsudgifterne og det planlagte arbejdsprogram for det følgende
regnskabsår, og fremsender dette foreløbige budgetforslag til bestyrelsen tillige med
en foreløbig stillingsfortegnelse. Hvert år udarbejder bestyrelsen på grundlag af
direktørens budgetforslag et overslag over agenturets indtægter og udgifter i det
følgende regnskabsår. Bestyrelsen fremsender dette overslag tillige med et udkast til
stillingsfortegnelse til Kommissionen senest den 31. marts. Inden overslaget
vedtages, fremsendes det af direktøren udarbejdede budgetforslag til
repræsentantskabet, der kan afgive udtalelse om forslaget.
Overslaget fremsendes af Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet (i det
følgende benævnt "budgetmyndigheden") tillige med det foreløbige forslag til De
Europæiske Fællesskabers almindelige budget.
På grundlag af overslagene opfører Kommissionen på det foreløbige forslag til De
Europæiske Fællesskabers almindelige budget de overslag, den finder nødvendige
vedrørende stillingsfortegnelsen og størrelsen af det tilskud, der skal konteres det
almindelige budget i henhold til traktatens artikel 272.
Budgetmyndigheden vedtager agenturets stillingsfortegnelse.
Agenturets budget udarbejdes af bestyrelsen. Det bliver endeligt, når De Europæiske
Fællesskabers almindelige budget er endeligt vedtaget. Det justeres om fornødent i
overensstemmelse hermed.
Bestyrelsen underretter omgående budgetmyndigheden, hvis den agter at gennemføre
et projekt, der kan få betydelige finansielle virkninger for finansieringen af
agenturets budget, navnlig ethvert projekt vedrørende fast ejendom som f.eks. leje
eller køb af bygninger. Bestyrelsen underretter desuden Kommissionen. Hvis en af
budgetmyndighedens parter agter at fremsætte en udtalelse, meddeler den inden seks
uger efter datoen for underretningen om projektet bestyrelsen, at den har til hensigt at
afgive en sådan udtalelse. Hvis budgetmyndigheden ikke reagerer på bestyrelsens
underretning, kan agenturet gå videre med den planlagte transaktion.
Artikel 21
Gennemførelse af og kontrol med budgettet
1.
2.
Direktøren varetager opgaverne som anvisningsberettiget og gennemfører agenturets
budget.
Senest den 1. marts efter det afsluttede regnskabsår sender agenturets regnskabsfører
det foreløbige regnskab ledsaget af beretningen om den budgetmæssige og
økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Kommissionens regnskabsfører og
Revisionsretten. Agenturets regnskabsfører sender desuden beretningen om den
budgetmæssige og økonomiske forvaltning til Europa-Parlamentet og Rådet senest
den 31. marts det følgende år. Kommissionens regnskabsfører konsoliderer
2.
3.
4.
5.
6.
DA
35
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447544_0036.png
institutionernes og de decentrale organers foreløbige regnskaber i overensstemmelse
med artikel 128 i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002
16
.
3.
Senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår sender Kommissionens
regnskabsfører agenturets foreløbige regnskab ledsaget af beretningen om den
budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret til Revisionsretten.
Beretningen om den budgetmæssige og økonomiske forvaltning i regnskabsåret
sendes desuden til Europa-Parlamentet og Rådet.
Efter at have modtaget Revisionsrettens bemærkninger om agenturets foreløbige
regnskab i overensstemmelse med artikel 129 i forordning (EF, Euratom) nr.
1605/2002 udarbejder direktøren på eget ansvar agenturets endelige regnskab og
sender det til bestyrelsen til udtalelse.
Bestyrelsen afgiver udtalelse om agenturets endelige regnskab.
Senest den 1. juli efter det afsluttede regnskabsår fremsender direktøren dette
endelige regnskab ledsaget af bestyrelsens udtalelse til Europa-Parlamentet, Rådet,
Kommissionen og Revisionsretten.
Det endelige regnskab offentliggøres.
Senest den 15. oktober sender direktøren sit svar på Revisionsrettens bemærkninger.
Han sender desuden en kopi af dette svar til bestyrelsen og Kommissionen.
På anmodning af Europa-Parlamentet forelægger direktøren i overensstemmelse med
artikel 146, stk. 3, i forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 alle de oplysninger for
Europa-Parlamentet, der er nødvendige for, at dechargeproceduren vedrørende det
pågældende regnskabsår kan forløbe tilfredsstillende.
Efter henstilling fra Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, meddeler
Europa-Parlamentet senest den 15. maj i år n + 2 direktøren decharge for
gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret n.
Artikel 22
Finansielle bestemmelser
De for agenturet gældende finansielle bestemmelser udarbejdes af bestyrelsen efter samråd
med Kommissionen. Disse bestemmelser kan kun afvige fra Kommissionens forordning (EF,
Euratom) nr. 2343/2002, hvis specifikke operationelle behov i forbindelse med agenturets
virksomhed gør det nødvendigt, og kun med Kommissionens forudgående samtykke.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
16
EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
DA
36
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447544_0037.png
Artikel 23
Forholdsregler mod svig
1.
Med henblik på bekæmpelse af svig, bestikkelse og andre ulovlige handlinger finder
bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1073/1999
17
, ubegrænset anvendelse på
agenturet.
Agenturet tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-
Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske
Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det europæiske Kontor
for Bekæmpelse af Svig (OLAF)
18
, og vedtager omgående de nødvendige
bestemmelser, som gælder for alle agenturets ansatte.
Det fastsættes udtrykkeligt i finansieringsafgørelserne og de dertil knyttede
gennemførelsesaftaler og -instrumenter, at Revisionsretten og OLAF om nødvendigt
kan foretage kontrol på stedet hos modtagerne af midler udbetalt af agenturet og hos
det personale, der er ansvarligt for tildelingen af disse midler.
Artikel 24
Privilegier og immuniteter
Protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter gælder for
agenturet.
Artikel 25
Personale
1.
Vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene
for de øvrige ansatte i De europæiske Fællesskaber og de regler, som De Europæiske
Fællesskabers institutioner sammen har vedtaget om anvendelsen af denne vedtægt
og disse ansættelsesvilkår, finder anvendelse på agenturets personale. Bestyrelsen
fastsætter de nødvendige gennemførelsesbestemmelser i samråd med Kommissionen.
Bestyrelsen vedtager efter aftale med Kommissionen de nødvendige
gennemførelsesbestemmelser i overensstemmelse med de i artikel 110 i vedtægten
for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber fastsatte ordninger.
Agenturet udøver over for personalet de beføjelser, som er overdraget
ansættelsesmyndigheden i henhold til vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske
Fællesskaber og til den myndighed, der i henhold til ansættelsesvilkårene for de
øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber har kompetence til at indgå
ansættelseskontrakter.
2.
3.
2.
3.
17
18
EFT L 136 af 31.5.1999, s. 1.
EFT L 136 af 31.5.1999, s. 15.
DA
37
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447544_0038.png
4.
Bestyrelsen kan vedtage bestemmelser, der gør det muligt at ansætte nationale
eksperter, som medlemsstaterne udsender til agenturet.
Artikel 26
Agenturets ansvar
1.
Hvad angår ansvar uden for kontraktforhold, erstatter agenturet i overensstemmelse
med de almindelige retsgrundsætninger, der er fælles for medlemsstaternes
retssystemer, skader forvoldt af agenturet eller af dets ansatte som led i udøvelsen af
deres hverv. De Europæiske Fællesskabers Domstol har kompetence til at afgøre
enhver tvist vedrørende erstatning for sådanne skader.
De ansattes personlige økonomiske og disciplinære ansvar over for agenturet
bestemmes efter de for agenturets ansatte gældende relevante regler.
Artikel 27
Aktindsigt
2.
1.
2.
3.
Forordning (EF) nr. 1049/2001
19
gælder for de dokumenter, som beror hos agenturet.
Bestyrelsen vedtager inden seks måneder efter denne forordnings ikrafttræden
nærmere bestemmelser vedrørende anvendelsen af forordning (EF) nr. 1049/2001.
De afgørelser, agenturet træffer i henhold til artikel 8 i forordning (EF) nr.
1049/2001, kan indklages for ombudsmanden eller indbringes for Domstolen på de
betingelser, som er fastsat i henholdsvis artikel 195 og 230 i traktaten.
Artikel 28
Tredjelandes deltagelse
Agenturet er åbent for deltagelse af lande, som ikke er medlemmer af Den Europæiske Union,
og som har indgået aftaler med Fællesskabet om en sådan deltagelse. I de relevante
bestemmelser i disse aftaler fastsættes arten og omfanget og de proceduremæssige aspekter af
disse landes deltagelse i agenturets arbejde, herunder bestemmelser om finansielle bidrag og
personale.
Artikel 29
Sprog
1.
2.
Bestemmelserne i forordning nr. 1 af 15. april 1958 finder anvendelse på agenturet.
Bestyrelsen træffer beslutning om agenturets interne sprogordning.
19
EFT L 145 af 31.5.2001, s. 43.
DA
38
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.
De oversættelsesopgaver, der er påkrævet i forbindelse med agenturets virksomhed,
udføres af Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer.
Artikel 30
Evaluering
1.
Kommissionen foretager en evaluering af agenturets aktiviteter. Denne evaluering
omfatter agenturets resultater og arbejdsmetoder sammenholdt med dets mål, mandat
og opgaver, således som de er defineret i denne forordning og i agenturets årlige
arbejdsprogrammer.
Kommissionen forelægger den første evalueringsrapport for Europa-Parlamentet og
Rådet senest fire år efter den første direktørs tiltræden. Derefter forelægger
Kommissionen en evalueringsrapport mindst hvert femte år.
Artikel 31
Ikrafttræden og overgangsforanstaltninger
2.
1.
2.
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i
Den
Europæiske Unions Tidende.
Artikel 5, 6, 7 og 8 finder først anvendelse fra … [18
måneder efter forordningens
ikrafttræden].
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den .[ ...]
På Europa-Parlamentets vegne
Formand
På Rådets vegne
Formand
DA
39
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447544_0040.png
Bilag 1
FINANSIERINGSOVERSIGT TIL FORSLAGET
Politikområde(r): ENERGI OG TRANSPORT
Aktivitet(er): Det indre marked for energi
F
ORANSTALTNINGENS
ENERGIMYNDIGHEDER
B
ETEGNELSE
:
A
GENTUR
FOR
SAMARBEJDE
MELLEM
1.
BUDGETPOST(ER) (NUMMER + BETEGNELSE)
Under kapitel 06 …
Etablering af den nødvendige struktur for
energimyndigheder (regulerende instans), dvs.:
Agenturet
for
samarbejde
mellem
– oprettelse af en konto 06 – med betegnelsen "Agentur for samarbejde mellem
energimyndigheder"
– oprettelse af en konto 06 XX XX – med betegnelsen "Agentur for samarbejde mellem
energimyndigheder" – Tilskud afsnit 1 og 2
– oprettelse af en konto 06 XX XX – med betegnelsen "Agentur for samarbejde mellem
energimyndigheder" – Tilskud afsnit 3
Valget af artikel- og kontonumre under kapitel 06 03 afgøres under budgetproceduren for
2009.
2.
2.1.
SAMLEDE TAL
Rammebevilling:
En årlig ramme indgår i bevillingerne under artikel XXX for 2009 og følgende år.
2.2.
Gennemførelsesperiode:
Foranstaltningen har ubegrænset varighed (årligt tilskud).
2.3.
Samlet flerårigt overslag over udgifterne:
(a) Forfaldsplan for forpligtelses- og betalingsbevillinger (finansiel intervention):
mio. EUR
År
Forpligtelser
Betalinger
2009
1,970
1,970
2010
3,940
3,940
2011
6,084
6,084
2012
6,314
6,314
Følgende
regnskabsår
6,434
6,434
DA
40
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447544_0041.png
2.4.
Forenelighed med den finansielle programmering og de finansielle overslag
x
Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering(2007-
2013).
2.5.
Finansielle virkninger for budgettets indtægtsside
x
Ingen finansielle virkninger.
3.
BUDGETOPLYSNINGER
Nye
EFTA-
deltagelse
JA
Kandidat-
landes
deltagelse
JA
Udgiftsomr.
i finansielle
overslag
Nr. 1a
Udgifternes art
IOU
OB/IOB
JA
4.
RETSGRUNDLAG
EF-traktatens artikel 95.
5.
5.1.
BESKRIVELSE OG BEGRUNDELSE
Behov for EU-foranstaltninger
5.1.1. Mål
EU har allerede vedtaget en række foranstaltninger
20
med henblik på indførelsen af et indre
marked for energi, som skal give alle forbrugere i EU – både private og erhvervsvirksomheder
– reelle valgmuligheder, skabe nye virksomheder og afføde øget handel på tværs af
grænserne. Det fremgår af meddelelsen om det indre marked for energi
21
og den endelige
rapport om undersøgelsen af konkurrencen i sektoren
22
, at man med de eksisterende regler og
foranstaltninger endnu ikke har nået disse mål. Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007
med titlen "En energipolitik for Europa"
23
opererer med målet om opbygning af et europæisk
gas- og el-net og et energimarked med reel konkurrence dækkende hele Europa. Det er en
væsentlig forudsætning for opfyldelsen af denne målsætning, at markedsreguleringen
forbedres både på nationalt og europæisk plan, og navnlig at der etableres et effektivt
samarbejde mellem de nationale regulerende myndigheder i form af et "nyt enhedsorgan på
EF-plan".
20
21
22
23
Inklusive anden generation af direktiver om åbning af markederne, forordningerne om den nødvendige
harmonisering af de tekniske standarder for at få handelen på tværs af grænserne til at fungere i praksis
samt direktiverne om forsyningssikkerhed.
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet "Udsigterne for det indre gas- og
elmarked", KOM(2006) 841.
Meddelelse fra Kommissionen "Undersøgelse i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1/2003 af den
europæiske gas- og elsektor (endelig rapport)", KOM(2006) 851.
EUT C , , s. .
DA
41
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447544_0042.png
Kommissionen nedsatte i 2003 en uafhængig rådgivende gruppe for elektricitet og gas,
"Gruppen af Europæiske Tilsynsmyndigheder for Elektricitet og Gas" (ERGEG), for at lette
samråd, koordinering og samarbejde mellem energimyndighederne i Europa og mellem disse
myndigheder og Kommissionen. ERGEG har med sine aktiviteter i de seneste år bidraget
særdeles positivt til fuldførelsen af det indre marked for gas og elektricitet, men hovedparten
af markedsaktørerne, herunder energimyndighederne selv, er af den opfattelse, at
udbygningen af de indre markeder kræver en formel mekanisme, som kan danne ramme om
de nationale energimyndigheders samarbejde og beslutninger om vigtige spørgsmål, der går
på tværs af landegrænser.
Det må på baggrund af karakteren af de opgaver, der skal overlades til en sådan mekanisme,
konkluderes, at der kun kan blive tale om en regulerende instans. Denne analyse afspejler de
principper, Kommissionen opstillede i udkastet til interinstitutionel aftale om rammer for
europæiske reguleringsorganer
24
, især med hensyn til muligheden for at træffe individuelle
afgørelser, som er retligt bindende for tredjeparter.
5.1.2. Forholdsregler truffet på grundlag af forhåndsevalueringen
Kommissionen har evalueret konsekvenserne af oprettelsen af et sådant agentur ud fra
forskellige kriterier. Allerførst vurderede man det problem, der skal løses, og det behov, der
skal dækkes.
Nationale energimyndigheder har beføjelse til at regulere deres
nationale
markeder, men
integrationen af de enkelte nationale markeder med henblik på opbygningen af det indre
marked i EU kræver nu en indsats på EU-plan for visse typer af beslutninger, og der er bred
enighed mellem de berørte parter herom. Hovedparten af markedsaktørerne, herunder
energimyndighederne selv, er af den opfattelse, at udbygningen af det indre marked kræver en
formel mekanisme, som kan danne ramme om de nationale energimyndigheders samarbejde
og beslutninger om vigtige spørgsmål, der går på tværs af landegrænser.
Dernæst vurderede man merværdien ved en EU-indsats og alternativerne til oprettelsen af et
europæisk reguleringsorgan. Spørgsmålet var, om disse nye opgaver kunne varetages af
Kommissionen selv. Reguleringsvirksomhed forudsætter omfattende tekniske kompetencer,
især viden om de fysiske aspekter af nettet, investeringsbehovene i sektoren (produktion og
transmission), tariffer for netadgang og en ordning for bilæggelse af tvister. Disse opgaver
forudsætter en meget specifik teknisk ekspertise, som Kommissionen ikke er i besiddelse af.
Tilegnelsen af den nødvendige ekspertise ville formentlig kræve, at der blev oprettet et nyt
direktorat i Kommissionen. Denne løsningsmodel ville desuden ændre Kommissionens
institutionelle rolle i retning af et mere teknisk organ, uden at det indebar nogen fordele.
Andre modeller som f.eks. systemet af europæiske centralbanker ville muligvis kunne
anvendes. Sidstnævnte model forekommer fordelagtig, men mangler et retsgrundlag for
energiområdet som f.eks. en artikel i traktaten. Man overvejede også etablering af et mere
magtfuldt net af nationale energimyndigheder som f.eks. det netværk af
konkurrencemyndigheder, Kommissionen etablerede i 2004 på grundlag af Rådets nye
antitrust-forordning (forordning (EF) nr. 1/2003). Med et sådant system har de nationale
konkurrencemyndigheder ingen kollektive beslutningsbeføjelser, men følger præcise regler
for definition af den kompetente myndighed, informationsudveksling og procedurer.
Kommissionen har en generel henvisningsbeføjelse og kan overtage en sag, hvis f.eks. to
24
KOM(2005) 59.
DA
42
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447544_0043.png
nationale myndigheder har indbyrdes modstridende synspunkter. Dette system fungerer i
sammenhæng med Kommissionens autonome beføjelser i konkurrencesektoren, men
Kommissionen har ikke tilsvarende autonome beføjelser til at regulere energimarkederne (ud
over de konkurrencemæssige aspekter) og ville derfor ikke på samme kunne fungere som
"lokomotiv" for et sådant net.
Efter at have vurderet disse alternative modeller konkluderede man, at karakteren af de
opgaver, der skal varetages af den nye mekanisme, betyder, at den eneste mulighed er at
oprette et reguleringsorgan med beføjelse til at træffe individuelle beslutninger, som er retligt
bindende for tredjeparter. Denne model forudsætter desuden, de nationale
energimyndigheders beføjelser udvides og harmoniseres.
5.2.
Indsatsområder og nærmere bestemmelser for tilskuddet
Agenturet skal varetage følgende opgaver for at kunne realisere sine mål:
–
danne ramme om de nationale energimyndigheders samarbejde.
Det forventes at sikre en
bedre håndtering af forhold, der involverer flere lande. Agenturet fastsætter regler og
procedurer for samarbejdet mellem nationale energimyndigheder, særlig med hensyn til
udveksling af oplysninger og kompetencefordeling i sager, der berører flere medlemsstater
–
føre tilsyn med samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører.
Det er hensigten, at
samarbejdet mellem transmissionssystemoperatører, især med hensyn til udarbejdelse af
tekniske markedsregler, koordinering af netdriften og planlægning af investeringer, skal
følges nøje af agenturet. Til dette formål får agenturet forelagt udkast til foranstaltninger,
der skal vedtages af transmissionssystemoperatørerne i fællesskab eller af flere af dem,
hvorefter agenturet afgiver udtalelse til transmissionssystemoperatørerne, hvis de
pågældende foranstaltninger kan virke diskriminatoriske eller konkurrencefordrejende eller
ikke sikrer, at markedet fungerer effektivt. I praksis skal denne mekanisme tage form af en
konstruktiv dialog mellem transmissionssystemoperatører, hvor Kommissionen kun griber
ind som sidste udvej
–
have beføjelse til at træffe individuelle beslutninger.
Det er hensigten, at agenturet i et
begrænset antal tilfælde skal have beføjelse til at træffe individuelle beslutninger. Det
gælder behandlingen af anmodninger om undtagelser
25
vedrørende infrastrukturaktiver af
europæisk interesse.
–
udøve en generel rådgivende funktion.
Agenturet skal også have en rådgivende funktion
over for Kommissionen i spørgsmål om markedsregulering, og det kan, medmindre det
strider imod de opgaver, der er pålagt transmissionssystemoperatørerne, fastsætte ikke-
bindende retningslinjer for at udbrede god praksis blandt de nationale energimyndigheder.
For hvert regnskabsår udarbejdes der overslag over alle agenturets indtægter og udgifter, som
opføres på agenturets budget. Regnskabsåret er sammenfaldende med kalenderåret.
Indtægter og udgifter skal balancere. Agenturets indtægter omfatter, med forbehold af andre
indtægter, som endnu ikke er endeligt fastlagt, et tilskud fra Fællesskabet, som opføres på De
Europæiske Fællesskabers almindelige budget for at sikre, at indtægter og udgifter balancerer.
25
Jf. artikel 22 i direktiv 2003/55/EF og artikel 7 i forordning (EF) nr. 1228/2003.
DA
43
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447544_0044.png
Agenturets udgifter omfatter især aflønning af personale, administrative udgifter og udgifter
til infrastruktur, driftsudgifter og udgifter vedrørende repræsentantskabet og klagenævnet.
5.3.
Gennemførelsesmetoder
Agenturet skal have en juridisk status, der gør det muligt for det at handle som juridisk person
under udførelsen af sine opgaver.
En bestyrelse bliver agenturets finansielle og administrative kontrolorgan. Bestyrelsen har
tolv medlemmer. Seks medlemmer udpeges af Kommissionen, seks af Rådet. Mandatperioden
er fem år og kan fornyes én gang.
Agenturet ledes af en direktør, der udnævnes af bestyrelsen for en femårig periode, som kan
fornyes én gang. Direktøren er agenturets juridiske repræsentant.
Agenturets beslutninger vedtages af repræsentantskabet. For at sikre adskillelsen af de
beslutningsmæssige og udøvende beføjelser (bestyrelsen) er det nødvendigt at operere med et
særskilt repræsentantskab, som skal bestå af direktøren og én repræsentant for hver
medlemsstat. Medlemsstaternes repræsentanter hentes fra de enkelte medlemsstaters relevante
myndigheder.
Agenturets beslutninger kan påklages til et klagenævn, som har seks medlemmer.
6.
6.1.
FINANSIELLE VIRKNINGER
Beregningsmetode for foranstaltningens samlede omkostninger
(fastlægges af
GD BUDG og GD ADMIN)
Agenturets årlige omkostninger dækkes ved tilskud fra Fællesskabet. De forskellige typer
udgifter kan specificeres således:
Personaleudgifter
Det foreslåede budget er baseret på et anslået personale på 48 ansatte. De samlede årlige
personaleudgifter anslås til 5,184 mio. EUR ud fra gennemsnitsudgiften til ansatte i
Kommissionen, dvs. 0,117 mio. EUR om året, inklusive udgifter til bygninger og dermed
forbundne administrative udgifter (porto, telekommunikation, it m.m.).
Personaleudgifterne omfatter rekrutteringsomkostninger
personaleudgifter er baseret på følgende rekrutteringsplan:
Ansættelser
Første halvår 2009
Andet halvår 2009
Første halvår 2010
Andet halvår 2010
Første halvår 2011
+10
+10
+10
+10
+8
fra
2009.
Overslaget
over
Personale i alt
10
20
30
40
48
DA
44
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447544_0045.png
Kapitaludgifter
Udgifter til anskaffelse af løsøre og dermed forbundne omkostninger udgør 0,350 mio. EUR
de første to år. Der er for de følgende år afsat et beløb på 0,05 mio. EUR om året til dækning
af yderligere omkostninger. Denne post kan variere afhængigt af de faciliteter, der stilles til
rådighed af værtsmedlemsstaten.
Driftsudgifter
Disse udgifter dækker møder, undersøgelser, oversættelse og udgivelse samt PR-
omkostninger. Ud fra et foreløbigt overslag skønnes driftsomkostningerne at udgøre
1 mio. EUR om året.
Udgifter til tjenesterejser
Agenturet vil for at kunne varetage sine opgaver være nødsaget til at organisere rejser både
inden og uden for EU (rejse- og opholdsudgifter). Udgifterne til tjenesterejser skønnes at
udgøre 0,150 mio. EUR om året, når agenturet er fuldt funktionsdygtigt. Disse overslag er
baseret på faktiske gennemsnitsomkostninger ved tjenesterejser i GD TREN's regi. De kan
variere afhængigt af placeringen af agenturets hjemsted.
6.2.
Omkostningernes fordeling på foranstaltningens elementer
Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (løbende priser)
Fordeling/kategorier
Personaleudgifter
Udstyr
Driftsudgifter
Tjenesterejser
I alt
2009
1,755
0,150
0,150
0,050
2,105
2010
4,095
0,200
0,400
0,100
4,795
2011
5,616
0,050
0,700
0,150
6,516
2012
5,616
0,050
0,900
0,180
6,746
Følgende
år
5,616
0,050
1,000
0,200
6,866
6.3.
Forfaldsplan for forpligtelses- og betalingsbevillinger
mio. EUR
2009-2012 og følgende år
Forpligtelsesbevillinger
Betalingsbevillinger
2009
1,970
1,970
2010
3,940
3,940
2011
6,084
6,084
2012
6,314
6,314
Følgende
år
6,434
6,434
DA
45
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7.
RESULTATOPFØLGNING OG EVALUERING
Forvaltningen af agenturets midler kontrolleres af Revisionsretten (artikel 21) og Europa-
Parlamentet (artikel 21) og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (artikel 23).
8.
FORHOLDSREGLER MOD SVIG
Se punkt 7.
DA
46
DA