Uddannelsesudvalget 2007-08 (1. samling)
KOM (2007) 0554
Offentligt
1447567_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 15.11.2007
KOM(2007) 554 endelig/2
CORRIGENDUM: Annule et remplace toutes les versions linguistiques du document
COM(2007) 554 final du 25.9.2007.
ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISIONENS TJENESTEGRENE
Rapport om gennemførelsen af handlingsplanen "Fremme af sprogindlæring og
sproglig mangfoldighed"
{SEK(2007)1222}
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
2.
3.
4.
5.
5.1.
5.1.1.
5.1.2.
5.1.3.
5.1.4.
5.1.5.
5.1.6.
5.1.7.
5.2.
5.2.1.
5.2.2.
5.2.3.
5.2.4.
5.2.5.
5.3.
5.3.1.
5.3.2.
5.3.3.
5.4.
5.4.1.
Indledning .................................................................................................................... 4
Fremme af sprogindlæring og sproglig mangfoldighed............................................... 4
Resultater af handlingsplanen — øget betydning af sprogpolitikker i eu og i
medlemsstaterne........................................................................................................... 5
Vigtigste resultater ....................................................................................................... 7
Gennemførelse af handlnigsplan på de strategiske områder........................................ 9
Strategiområde 1: Livslang sprogindlæring ................................................................. 9
"Modersmål plus to fremmedsprog": en tidlig start ................................................... 11
Indlæring af fremmedsprog fra 6. klassetrin til og med gymnasiet/
erhvervsuddannelse .................................................................................................... 11
Fremme af integreret indholds- og sprogindlæring (CLIL) ....................................... 12
Indlæring af fremmedsprog på de videregående uddannelser.................................... 13
Sprogundervisning for voksne ................................................................................... 14
Sprogelever med særbehov ........................................................................................ 14
Udvalg af sprog .......................................................................................................... 15
Strategiområde 2: Bedre sprogundervisning.............................................................. 15
Den fremmedsprogsvenlige skole .............................................................................. 15
Det fremmedsprogsvenlige klasseværelse ................................................................. 15
Uddannelse af fremmedsprogslærere......................................................................... 16
Tilstrækkeligt mange sproglærere.............................................................................. 17
Afprøvning af sproglige kvalifikationer..................................................................... 17
Strategiområde 3: Etablering af et sprogvenligt miljø ............................................... 18
En rummelig tilgang til sproglig mangfoldighed ....................................................... 18
Etablering af sprogvenlige miljøer............................................................................. 20
Forbedre udbuddet af og udnyttelsen af sprogindlæring............................................ 20
Rammerne for fremskridt........................................................................................... 21
Beslutninger på et mere kvalificeret grundlag ........................................................... 21
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.4.2.
5.4.3.
6.
En mere effektiv informationsudveksling mellem fagfolk ........................................ 22
Klare procedurer for opfølgningen på handlingsplanen............................................. 22
Konklusion ................................................................................................................. 22
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447567_0004.png
1.
I
NDLEDNING
Sprogene står i centrum af det europæiske samarbejde: De afspejler nemlig vore forskellige
kulturer og er samtidig en nøgle til at forstå dem. Europa-Kommissionen har en vigtig rolle at
spille i arbejdet med at støtte og supplere medlemsstaterne med at fremme flersprogethed:
Borgere, der taler flere sprog, kan i højere grad drage fordel af den fri bevægelighed i EU og
integreres lettere i et andet land med henblik på studier eller arbejde. Sprogkundskaber er
meget efterspurgte i virksomheder og personer med gode sprogfærdigheder kan lettere finde
beskæftigelse.
Flersprogethed har fået status som en selvstændig portefølje på EU-niveau i erkendelse af, at
sprog er vigtigt for borgerne og at der skal sættes ind på højeste politiske niveau for at finde
ressourcer til fremme af flersprogethed.
Ansvaret for at fremme flersprogethed deles mellem Kommissionen og medlemsstaterne, som
allerede har taget vigtige tiltag for at tilpasse deres uddannelsespolitikker og give studerende
på alle niveauer bedre sprogkundskaber. Dette er et vigtigt resultat, der viser, at
Kommissionen og medlemsstaterne arbejder sammen for at nå de fælles mål.
Denne rapport omhandler de vigtigste resultater af gennemførelsen af handlingsplanen
"Fremme af sprogindlæring og sproglig mangfoldighed 2004-2006" i EU og i
medlemsstaterne. Rapporten fremhæver de aktuelle tendenser i forbindelse med reform af
uddannelsessystemerne, således at de i højere grad fremmer sprogindlæring. Desuden gør
rapporten status over arbejdet i de forgange tre år og danner grundlag for yderligere tiltag
inden for flersprogethed.
2.
F
REMME AF SPROGINDLÆRING OG SPROGLIG MANGFOLDIGHED
Europa-Kommissionen har i lang tid arbejdet for at fremme sprogindlæring og sproglig
mangfoldighed. Det første detaljerede program til fremme af sprogundervisning og
sprogindlæring, Lingua, trådte i kraft i 1989, og siden da har sprog stået i centrum for EU's
programmer på uddannelsesområdet.
Ved udgangen af det europæiske sprogår i 2001 vedtog både Europa-Parlamentet og Rådet
resolutioner, hvori de opfordrede Europa-Kommissionen til at træffe sprogfremmende
foranstaltninger. I 2002 forpligtede stats- og regeringscheferne sig i Barcelona politisk til at
forbedre beherskelsen af grundlæggende færdigheder, navnlig ved meget tidligt at undervise
børn i fremmedsprog. I 2003 vedtog Europa-Parlamentet en initiativbetænkning, hvori
Kommissionen opfordredes til at tage større hensyn til regionale og mindre udbredte sprog i
lyset af udvidelsen og den kulturelle mangfoldighed
1
.
1
A5-0271/2003 endelig af 14.7.2003. Europa-Parlamentets betænkning med henstillinger til
Kommissionen om regionale og mindre udbredte europæiske sprog - mindretalssprog i EU - under
hensyntagen til udvidelsen og den kulturelle mangfoldighed.
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447567_0005.png
Handlingsplanen "Fremme af sprogindlæring og sproglig mangfoldighed"
2
var Kommissionen
svar på Rådets og Parlamentets opfordring. Handlingsplanen tog afsæt i besvarelserne fra en
omfattende hørig, der blev holdt i perioden 2002-2003. På det tidspunkt var det, der nu kaldes
"Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse", i sin første fase. Bedre
fremmedsprogsindlæring blev indarbejdet som et særligt mål i "Uddannelse og
Erhvervsuddannelse 2010", som er uddannelseskomponenten til Lissabon-strategien
3
. Den
langsigtede plan, der skal bidrage til at tilpasse EU's politikker til de fælles mål, og den åbne
koordineringsmetode, som giver mulighed for tæt samarbejde med medlemsstaterne, har
ansporet til samarbejde om sprogpolitik.
Først og fremmest figurerer kommunikativ kompetence i fremmedsprog som en af de otte
nøglekompetencer for livslang læring i Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af den
18. december 2006
4
. Desuden er der udviklet et frugtbart samarbejde med medlemsstaterne
gennem arbejdsgruppen om sprog, som har deltagelse af ledende tjenestemænd med ansvar
for sprogpolitik i medlemsstaterne. Gruppen mødes regelmæssigt for at udveksle oplysninger
og god praksis. Gruppens indsats har bidraget til opfølgningen af handlingsplanen på nationalt
niveau.
På EU-niveau afspejledes den stadig større betydning af sprogpolitik, da flersprogethed blev
indføjet som et af kommissær Figel's ansvarsområder i 2005. Dette førte til formuleringen af
en strategi for flersprogethed, der omfatter både interne og eksterne aktioner, jf. meddelelse
fra Kommissionen:
"En ny rammestrategi for flersprogethed"
5
. Sideløbende begyndte
Kommissionen at udvikle en indikator for sprogkompetence, hvilket var en del af
opfordringen fra EU-topmødet i Barcelona med det mål at benchmarke elevernes
kompetencer i to fremmedsprog ved udgangen af deres grunduddannelse
6
. Flersprogethed er
et nøgleområde, som kan bringe EU tættere på borgernes behov. Da Leonard Orban blev
kommissær i januar 2007, blev flersprogethed gjort til et selvstændigt politikområde. Området
bliver stadig mere omfattende og dækker nu ikke blot livslang læring, men også sprog og
erhvervsliv og bidrager til det europæiske år for interkulturel dialog i 2008.
3.
R
ESULTATER AF HANDLINGSPLANEN
ØGET
EU OG I MEDLEMSSTATERNE
BETYDNING AF SPROGPOLITIKKER I
I handlingsplanen fastlægges hovedmålene på tre strategiske områder: 1. Livslang
sprogindlæring, 2. Bedre sprogundervisning, 3. Etablering af et sprogvenligt miljø. Et fjerde
kapitel "Rammerne for fremskridt" omhandler den overordnede udformning af sprogpolitik i
EU og i medlemsstaterne.
2
3
4
5
6
KOM(2003) 449 endelig af 24.7.2003. Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det
Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Fremme
af sprogindlæring og sproglig
mangfoldighed: Handlingsplan: 2004-2006".
EFT C 142 af 14.6.2002, s. 1. Rådet,
Detaljeret arbejdsprogram for opfølgning af
uddannelsessystemernes mål i Europa.
2006/962/EF.
KOM(2005) 596 endelig af 22.11.2005.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet "Den
europæiske indikator for
sprogkundskaber,
Bruxelles, KOM(2005) 356 endelig af 1.8.2005.
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet "Rammerne
for den europæiske undersøgelse af
sprogkundskaber,
Bruxelles, 184 endelig af 13.4.2007 KOM(2007).
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Handlingsplanen indeholdt 47 konkrete forslag til foranstaltninger, som Kommissionen skulle
træffe inden for en given tidsramme (2004-2006), med en planlagt revision i 2007. I
handlingsplanen opfordredes medlemsstaterne endvidere til at træffe foranstaltninger for at nå
de fastsatte mål, selvom det blev erkendt, at det ville være svært at nå målene på tre år.
Generelt
har Kommissionen og medlemsstaterne gjort betydelige fremskridt i
forbindelse med gennemførelsen af foranstaltningerne i handlingsplanen.
På baggrund af
alle disse initiativer
har fremme af sprogindlæring, sproglig mangfoldighed og
flersprogethed som helhed fået større politisk betydning.
I forbindelse med gennemførelsen af handlingsplanen fokuserede Kommissionen på
flersprogethed og bestræbte sig i særdeleshed på at fremme sprog i uddannelses- og
erhvervsuddannelsesprogrammer.
Politisk udarbejdede Kommissionen en ramme for strategiske emner til diskussion og
samarbejde med medlemsstaterne, som gav mulighed for en målrettet udveksling af god
praksis og for at målrette arbejdet, således at der kunne opnås konkrete resultater. De
undersøgelser, konferencer seminarer og oplysningstiltag, som blev nævnt i handlingsplanen
og gennemført af Kommissionen, bidrog til debatten mellem beslutningstagere og fagfolk. De
bidrog endvidere til at rette fokus mod vigtige sprogspørgsmål og blev lagt til grund for
politikudformning og kvalitet i sprogundervisningen.
På programniveau blev der i handlingsplanen opfordret til strategisk brug af uddannelses- og
erhvervsuddannelsesprogrammer for at udnytte deres støtte til fremme af sprogindlæring og
sproglig mangfoldighed bedst muligt. Ved at fastlægge prioriteter og opfordre til specifikke
informationstiltag blev der opnået bemærkelsesværdige resultater: Socrates- og Leonardo-
programmerne investerede næsten 150 mio. EUR i tiltag med et specifikt sprogindlæringsmål
i 2004-2006, hvilket er en stigning på 66 % i forhold til 2000-2002.
I medlemsstaterne blev handlingsplanen anvendt som en ramme for indsatsen. I en række
medlemsstater var der allerede en tydelig tendens til en reform af uddannelsessystemerne for
at leve op til "modersmål plus 2"-princippet, mens visse medlemsstater meldte tilbage, at
handlingsplanen havde indvirket på deres beslutning om reformer. På nationalt niveau havde
handlingsplanen størst indflydelse ved at fokusere og støtte de nationale politikker i retning af
tiltag på de strategiske områder, som er fastlagt i handlingsplanen, og i henhold til
retningslinjerne. Efter tre år er de nationale sprogpolitikker generelt blevet mere
sammenhængende: Der er udbredt enighed om grundlæggende spørgsmål som betydningen af
sprog som nøglekompetence i forbindelse med livslang læring, behovet for at undervise børn i
to fremmesprog i grundskolen, og behovet for sprogundervisning af høj kvalitet og
gennemsigtig evaluering. Selvom landene ikke havde samme udgangspunkt eller havde truffet
de samme foranstaltninger på samme tid, blev der med reformerne især fokuseret på følgende
områder:
– Gennemgang af hele uddannelsessystemet i lyset af en livslang læringsstrategi
– Indførelse af tidlig sprogindlæring
førskoleundervisningen
i
grundskolen
og
i
nogle
tilfælde
i
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447567_0007.png
– Indførelse af en vis mængde CLIL
7
(content and language integrated learning – integreret
indholds- og sprogindlæring) i læseplanerne
– Større sprogudbud på overbygningsniveau
– Større investeringer i uddannelse af sproglærere
– Gennemgang af læseplaner, eksaminer og beviser for at bringe dem på linje med fælles
europæiske referenceramme for sprog udviklet af Europarådet
– Brugen af EU-programmer og –værktøjer, som er udviklet af Kommissionen og
Europarådet til at reformere de nationale uddannelsessystemer, udvikle passende
sprogmateriale og -prøver, og til at fremme uddannelsen af sproglærere i udlandet og
europæisk samarbejde mellem skoler.
4.
V
IGTIGSTE RESULTATER
I handlingsplanen opregnedes 47 tiltag, som skulle gennemføres med henblik på at iværksætte
de politiske mål på EU-niveau under hensyntagen til Kommissionens beføjelser og de
disponible midler. Kommissionen har gennemført næsten alle tiltagene.
Ud af de 47
foranstaltninger vil 41 være gennemført ved udgangen af 2007
(33 er allerede gennemført,
og 8 andre afsluttes inden udgangen af 2007)
og 5 gennemføres inden for rammerne af
programmet for livslang læring (2007-2013). En foranstaltning blev annulleret, men
delvist medtaget i en anden foranstaltning.
Gennemførelsen af handlingsplanen førte konkret til:
Genopbygning af sprogsiderne på Europa-webstedet
(I.4.1
8
) som en indgang til
oplysning og til sprogressourcer med særlig fokus på voksenelever og sproglærere,
sammen med oplysningsforanstaltninger på nationalt niveau med henblik på at fremme
sprogindlæring og mobilitetsordninger i udlandet (II.3.1 og III.3.2). Det alment erkendte
behov for at øge opmærksomheden om fordelene ved sprogindlæring i offentligheden førte
til oprettelsen af
et årligt budget til oplysningskampagner om sprog inden for
rammerne af programmet for livslang læring
(IV.3.1).
– 13 undersøgelser i hele Europa (10 afsluttede og 3 nærmer sig afslutningen) for at udstikke
rammerne og kortlægge tidligere og aktuelle eksempler på god praksis og innoverende
metoder for specifikke sprogspørgsmål. De omfatter den banebrydende undersøgelse
"European
Profile for Language Teacher Education in Europe" (europæisk profil for
sproglæreruddannelse i Europa)
(II.3.2);
"Special Educational Needs in Europe – the
Teaching
and
learning
of
languages"
(elever
med
særbehov
i
fremmedsprogsundervisningen)
(I.5.5);
"Lingo: 50 ways to motivate language learners"
(50 måder til at motivere sprogstuderende)
(IV.1.2) og
"Effect on the European Economy
of Shortages of Foreign Language Skills in Enterprise" (virkningerne for den europæiske
økonomi af dårlige sprogkundskaber i erhvervslivet)
(IV.1.3). Sidstnævnte undersøgelse er
7
8
CLIL betyder, at der undervises i et fag med materialer på forskellige sprog, og at der lægges vægt på at
nå de samme sprog- og indholdsrelaterede færdigheder.
Denne og de følgende referencer henviser til den oprindelige nummerering af foranstaltningerne i
handlingsplanen. De vedrører alle foranstaltningerne både i teksten og i bilagene.
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
det første skridt mod at udvide flersprogethed til at omfatte erhvervslivets behov. Den 21.
september 2007 afholdes en konference om erhverv, sprog og interkulturelle færdigheder i
Bruxelles, hvor sprog debatteres som en konkurrencemæssig styrke for EU.
6 europæiske seminarer og konferencer om sprog.
Dette omfatter den europæiske
konference om integreret indholds- og sprogindlæring (CLIL) i 2005 (I.2.6), som blev
afholdt under det luxembourgske formandskab, og hvor de europæiske beslutningstagere
for første gang blev gjort opmærksom på CLIL; og den europæiske konference om
regionale sprog og mindretalssprog i uddannelsessystemerne (III.1.1), som havde
deltagelse af interesserede parter fra hele EU, der samledes for at udveksle ideer til,
hvorledes de yngre og kommende generationer med succes kan undervises i regionale og
mindretalssprog.
17 aktioner på programniveau med henblik på at fremme sprogindlæring i EU's
programmer.
Især Socrates- og Leonardo-programmerne var involveret, men
Venskabsby-, e-learning- og Kultur-programmet samt handlingsprogrammet for unge og
rammeprogrammet for forskning bidrog også, i tilfælde hvor målrettede sprogaktiviteter
blev indarbejdet sammen med øget støtte til sprogforberedelse forud for mobilitet. 13 af
disse aktioner er blevet afsluttet med succes, to er næsten afsluttede og to andre er godt i
gang.
Desuden vil disse aktioner få en varig virkning, da den nye generation af
programmer for 2007-2013
(Programmet for livslang læring, Kultur, Aktive Unge,
Europa for Borgerne og det syvende rammeprogram for forskning)
vil bidrage til at
fremme sprogindlæring og sproglig mangfoldighed.
– Sidst men ikke mindst førte det alment erkendte behov for at øge opmærksomheden om
fordelene ved sprogindlæring i offentligheden til oprettelsen af
et årligt budget til
oplysningskampagner om sprog inden for rammerne af programmet for livslang
læring
(IV.3.1).
I forhold til perioden 2000-2002 investerede Socrates- og Leonardo-programmerne 66 %
mere i tiltag med et specifikt sprogindlæringsmål: deres budget steg fra 30 mio. EUR til
næsten 50 mio. EUR årligt perioden i 2004-2006.
Fra 2004 til 2006 blev der med Socrates- og Leonardo-programmerne ydet støtte til følgende:
2 951 skolesprogprojekter (med en stigning på 84 % i forhold til perioden
2000-2002)
3 957 sprogassistentophold (en stigning på 62 %)
9 434 Erasmus-studerendes deltagelse i intensive sprogforberedelseskurser (en
stigning på 160 %)
300 læringspartnerskaber til voksenuddannelse (en stigning på 689 %)
765 støttebeløb til efter- og videreuddannelse for fremmedsproglærere i
voksenuddannelse (ny aktion)
1 820 støttebeløb til efter- og videreuddannelse
erhvervsuddannelse (en stigning på 143 %)
for
sproglærere
i
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
41 Lingua-projekter til udvikling af nye materialer til indlæring af
fremmedsprog eller prøveredskaber (en stigning på 24 %)
39 Lingua-projekter med henblik på at skabe bevidsthed om fordelene ved at
lære sprog og bringe mulighederne for sprogindlæring tættere på borgerne (en
stigning på 160 %).
Disse resultater er opmuntrende, selvom dele af programmerne kunne have skabt bedre
resultater: For eksempel steg antallet af sprogprojekter med henblik på at udforme
læreruddannelsesmaterialer til sproglærere i Comenius, Grundtvig og Leonardo ikke ensartet
over hele linjen, hvilket også gælder for antallet af elever, der var involveret i
skolesprogsprojekter og antallet af sproglærere, der modtog uddannelsestilskud. En nyere
undersøgelse har vist, at deltagerne i Comenius-projekter forbedrede deres sprogfærdigheder,
hovedsageligt i engelsk på bekostning af de andre sprog. Det samme gælder efter- og
videreuddannelsestilskud under Comenius, som hovedsageligt er rettet mod undervisning i
engelsk, og dermed ikke afspejler politikken til fremme af sproglig mangfoldighed og ikke
bidrager til at øge antallet af udbudte sprog.
Oplysningerne om foranstaltninger på nationalt plan er baserede på de rapporter, som
medlemsstaterne har sendt til Kommissionen om opfølgningen på handlingsplanen ved
udgangen af 2006 (IV.1.1). 20 lande (Belgien – den flamsktalende del, Bulgarien, Det
Forenede Kongerige, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien, Litauen,
Nederlandene, Norge, Polen, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Ungarn og
Østrig) udarbejdede en omfattende rapport om den nationale gennemførelse af
handlingsplanen og enkelte andre indsendte delvise oplysninger (Cypern, Luxembourg,
Rumænien og Tyskland). Disse rapporter blev på Kommissionens anmodning analyseret af en
ekstern konsulent, som udarbejdede en rapport om hovedlinjerne i de politiske tendenser i
medlemsstaterne med et antal eksempler på god praksis. Den uafhængige rapport blev
debatteret i arbejdsgruppen om sprog, som bidrog med supplerende oplysninger. De udvalgte
eksempler på god praksis i denne rapport er baseret på dette arbejde. Listen er til orientering
og er ikke udtømmende: den giver en antydning af omfanget og arten af de foranstaltninger,
der er gennemført i medlemsstaterne.
5.
G
ENNEMFØRELSE AF HANDLNIGSPLAN PÅ DE STRATEGISKE OMRÅDER
De næste fire afsnit, som følger strukturen i handlingsplanen (tre strategiske områder plus
rammerne for fremskridt), indeholder en detaljeret beskrivelse af resultaterne af hver af de 47
foranstaltninger, som er anført i parentes i teksten. Et supplerende arbejdsdokument fra
Kommissionens tjenestegrene indeholder tabeller, der gør status over foranstaltningerne og
viser produkter, informationskilder og relevante websteder.
5.1.
Strategiområde 1: Livslang sprogindlæring
I handlingsplanen placeres sprogindlæring i et livslangt læringsperspektiv, og der lægges vægt
på passende foranstaltninger og på, at der gennemføres en sådan strategi. På nationalt niveau
har visse medlemsstater reformeret deres systemer i tråd hermed og etableret en sammenhæng
mellem de forskellige uddannelsesniveauer, og har udformet evalueringssystemer med
henblik på at evaluere delkompetencer og gøre det muligt at vende tilbage til
uddannelsessystemet på et senere tidspunkt.
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447567_0010.png
Østrig: Sprogudvalget
Østrig gør i øjeblikket brug af Europarådets landeprofil til at evaluere sin sprogundervisnings- og
indlæringspolitik, før man søsætter en række reformer. Et sprogudvalg bestående af repræsentanter
for undervisningssektoren og arbejdsmarkedsparterne undersøger alle spørgsmål i forbindelse med
flersprogethed og koordinerer gennemførelsen af Lissabon-målene og andre EU-initiativer på
sprogområdet, f.eks. handlingsplanen.
Bulgarien: Den nationale reform
Sprogindlæring er en integrerende del af den seneste uddannelsesreform i Bulgarien, som blev
vedtaget af parlamentet i 2006. Målet er at ændre strukturen i uddannelsessystemet ved at undervise i
to fremmedsprog på alle skoler og indføre et års intensiv sprogindlæring for alle elever i 8. klasse.
Finland: Finlands sprogundervisningspolitik
Regeringen har støttet et projekt, der tog sigte på at gennemgå de grundlæggende principper og mål i
sprogundervisningspolitikken med flersprogethed, livslang læring og europæisk integration for øje. De
endelige anbefalinger er ved at blive gennemgået med henblik på en forbedring af
uddannelsessystemet
9
.
Ungarn: World Language Programme
Regeringen lancerede en omfattende strategi til udvikling af fremmedsprogsundervisning og –
indlæring med betegnelsen "World Language Programme". Foranstaltningerne omfatter: Ekstra støtte
til skoleprojekter, der behandler forskellige aspekter af sprogundervisning og –indlæring; indførelse af
et år med intensiv sprogindlæring ved afslutningen af den obligatoriske undervisning, hvor mindst
40 % af læseplanen vedrører fremmedsprog; en ny afsluttende eksamen ved endt skolegang; og en
række retningslinjer og anbefalinger.
Luxembourg: Tilpasning af sprogundervisning
I 2005 og 2006 foretog de luxembourgske myndigheder en evaluering af landets sprogpolitik på
grundlag af Europarådets landeprofil. Ministeriet for uddannelse og erhvervsuddannelse udarbejdede
derefter en national handlingsplan for 2007-2009 "Plan de réajustement de l'enseignement des
langues" (plan for tilpasning af sprogundervisningen) med 66 handlingspunkter, der omfatter alle
aspekter af sprogundervisning og evaluering fra børnehaveklassen til udgangen af gymnasiet,
samtidig med at der også tages hensyn til indvandrergruppernes sprog.
Det Forenede Kongerige: Sprogindlæring i alle aldre
I England har man siden 2003 haft en national sprogstrategi. Strategien omfatter sprogindlæring i alle
aldre fra skolealderen og til voksne og på universiteterne. Strategien har tre mål: At forbedre
sprogundervisningen og –indlæringen; at indføre en ordning for anerkendelser; og at øge antallet af
sprogstuderende på højere og videregående uddannelser og i arbejdspladsbaseret læring.
På EU-niveau bliver der med uddannelses- og erhvervsuddannelsesprogrammerne ydet øget
støtte til sproglig forberedelse af personer, der deltager i mobilitetsaktiviteter (I.0.1): Antallet
af sproglige forberedelseskurser fordobledes under Comenius (læreruddannelse); under
Erasmus steg antallet af studerende, der deltog i intensive sprogkurser med næsten 40 %; og
med Leonardo-programmet blev der investeret 15,6 mio. EUR til støtte for sproglig og
kulturel forberedelse til 175 000 studerende, praktikanter og unge arbejdstagere, der deltog i
udlandsophold, hvilket er en stigning på 77 % i forhold til 2000-2002. Inden for rammerne af
9
http://www.jyu.fi/hum/laitokset/solki/tutkimus/projektit/kiepo/.
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447567_0011.png
programmet for livslang læring ydes der nu støtte til sproglig forberedelse i forbindelse med
alle former for mobilitet.
5.1.1.
"Modersmål plus to fremmedsprog": en tidlig start
I de seneste fire år har de fleste medlemsstater reformeret deres grundskoleordninger (og i
visse tilfælde førskoleordninger), således at der undervises i et fremmedsprog på et tidligere
tidspunkt. Tendensen er at starte et andet sprog (et fremmedsprog, et mindretalssprog eller et
sprog med status som officielt sprog) tidligere, generelt inden for de første tre år i
grundskolen.
Det største problem i forbindelse med gennemførelsen af disse reformer er sproglærernes
mangel på relevant uddannelse, hvilket gælder både almentuddannede lærere og specialister. I
nogle lande suppleres den tidlige start med en tidligere start på undervisning i andet
fremmedsprog (i de sidste år af grundskolen eller i begyndelsen af overbygningsklasserne).
Sådanne ordninger bør fremmes og anvendes i flere lande.
For at fremme indførelsen af sprogundervisning fra en tidlig alder finansierede Kommissionen
en undersøgelse om de vigtigste principper for sprogundervisning af meget unge elever
(I.1.1). I undersøgelsen anerkendtes det, at lærerne har en central rolle i forbindelse med tidlig
sprogindlæring. Desuden blev det anbefalet, at lærerne fik større kendskab til
forskningsresultater, at der blev udviklet metoder og redskaber til at vurdere og evaluere
børnenes kompetencer og at der ydes støtte til at starte undervisningen i andet fremmedsprog i
grundskolen.
Hvad angår informations- og netværksaktiviteter, har Kommissionen udarbejdet en brochure
til forældrene om fordelene ved sprogindlæring, og i oplysningskampagnen, som støttes af
programmet for livslang læring, vil forældrene blive en særlig målgruppe. Kommissionen har
endvidere ydet støtte til et seminar for undervisere, hvor resultaterne af førnævnte
undersøgelse blev præsenteret. For at fremme netværkssamarbejde mellem organisationer på
dette område vil tidlig sprogundervisning blive en prioritet i netværkene under Comenius og i
nøgleaktiviteten vedrørende sprog i 2007 (I.1.3).
Socrates-programmet ydede støtte til tidlig sprogundervisning og relevant læreruddannelse
ved at finansiere 11 Lingua-projekter (I.1.4) og ved at yde støtte til næsten 4 000
sprogassistentophold (en stigning på 13 %), heraf også en del i grund- og
førskoleundervisningen (I.1.5). Der vil blive ydet yderligere støtte til, at grund- og førskoler
kan være vært for en sprogassistent under programmet for livslang læring.
5.1.2.
Indlæring af fremmedsprog
erhvervsuddannelse
fra
6.
klassetrin
til
og
med
gymnasiet/
I handlingsplanen opfordres medlemsstaterne til at fortsættes deres engagement og give
eleverne mulighed for at lære mindst to fremmedsprog, hvor der lægges vægt på effektive
kommunikative evner, på evnen til at lære sprog og på interkulturelle færdigheder.
Estland, Frankrig, Tyskland, Litauen, Slovenien og Spanien: Europæiske
sektioner / tosproget undervisning
Nogle lande har oprettet "europæiske sektioner", hvor der undervises i flere sprog, også ved hjælp af
CLIL, og der lægges særlig vægt på europæisk samarbejde og tværkulturel uddannelse. Sådanne
initiativer er ofte pilotordninger, som med tiden indarbejdes i det overordnede uddannelsessystem.
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447567_0012.png
Grækenland: en tværfaglig tilgang til sprog
Efter reformen af læseplanerne for grundskole- og overbygningsklasserne har sprogundervisning fået
en mere tværgående dimension og involverer et tættere samarbejde mellem modersmålsundervisning
og undervisning i andre fag. Der lægges især vægt på at øge opmærksomheden om sproglig og
kulturel mangfoldighed og udvikling af tværkulturelle færdigheder.
Tyskland, Nederlandene, Frankrig, Finland og Østrig: CertiLingua, det
"europæiske mærke for flersproglige, europæiske og internationale
ekspertkompetencer"
CertiLingua er ment som et supplement til afgangsbeviser efter endt skolegang og angiver det
ekpertiseniveau, eleven har nået i flersproglige, europæiske og internationale kompetencer i mindst to
fremmedsprog. De skoler, der tilbyder CertiLingua udbyder mindst et fag ved hjælp af CLIL og tager
sigte på at udvikle elevernes tværkulturelle kompetencer gennem europæiske og internationale
projektarbejder. CertiLingua-initiativet stammer fra et grænseoverskridende samarbejde mellem tyske
og nederlandske skoler og udvides gradvist til at omfatte andre lande. Målet er at gøre de sproglige og
tværkulturelle færdigheder, som eleverne opnår, mere gennemsigtige ved at udstede et
kvalitetsmærke for ekspertiseniveauet som anerkendes i forskellige lande
10
.
Kommissionen støttede medlemsstaternes indsats ved at give skoler i forskellige lande større
muligheder for at lære sprog i fællesskab og for i højere grad at udvikle tværkulturelle
kompetencer og flersproget forståelse:
Antallet af Comenius-skoleprojekter steg og udgjorde 19 % af budgettet til Comenius-
skoleprojekter (selvom det anbefalede mål i handlingsplanen var på 25 %). Der blev desuden
ydet støtte til 2 951 fælles sprogprojekter med deltagelse af 53 118 elever og 8 853 lærere i
udveksling af skoleklasser i 2004-2006 (I.2.1). Programmet for livslang læring sigter mod at
nå det anbefalede mål i handlingsplanen.
Ved udgangen af 2007 vil en undersøgelse af de sproglige og interkulturelle færdigheder, som
er relevante for hvert trin i den obligatoriske undervisning eller erhvervsuddannelse (I.2.2)
blive afsluttet. Den vil indeholde forslag til, hvorledes man kan forbedre den nuværende
sprogundervisning for at udvikle tværkulturelle færdigheder, og til hvorledes man kan
fastsætte relevante mål for tværkulturelle færdigheder for elever i grundskolen og
overbygningsklasserne. Comenius ydede støtte til 14 projekter og 2 netværk, der havde som
mål at udvikle undervisningsmateriale og -moduler til fremme af tilgange til flersproget
forståelse (I.2.3).
5.1.3.
Fremme af integreret indholds- og sprogindlæring (CLIL)
CLIL anvendes i stigende grad i de europæiske skoler, da det anses for at være en effektiv
metode til at styrke elevernes kommunikationsfærdigheder og til at motivere eleverne.
Med 4 Lingua-projekter blev der ydet støtte til udvikling af CLIL-undervisningsmaterialer
(I.2.4), og der blev givet fortrin til Comenius-skoleprojekter om CLIL-tilgange (I.2.5).
Programmet for livslang læring giver fortsat fortrin til skolepartnerskaber, der fremmer tidlig
sprogindlæring, flersproglig forståelse og CLIL.
I marts 2005 blev der i Luxembourg afholdt et europæisk symposium om "The Changing
European Classroom — the Potential of Plurilingual Education" (Ændringerne i de
10
http://www.learn-line.nrw.de/angebote/certilingua/
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447567_0013.png
europæiske skoler – mulighederne i flersproglig undervisning) i samarbejde med det
luxembourgske EU-formandskab, som rapporterede om konklusionerne til Rådet (uddannelse)
i maj 2005. På symposiet blev der gjort opmærksom på, at eleverne bør sikres CLIL-
undervisning på forskellige uddannelsestrin. Der blev endvidere gjort opmærksom på, at
lærerne bør modtage særlig uddannelse i CLIL.
Eurydice-netværket offentliggjorde i 2006 en undersøgelse om "Integreret læring af indhold
og sprog (CLIL) i skolerne i EU" (I.2.7). Undersøgelsen vedrører de vigtigste elementer af
CLIL-indlæring i de europæiske lande. Selvom interessen for at udbyde CLIL-undervisning er
stigende, er kun et fåtal af elever og studerende på nuværende tidspunkt involveret.
Forholdene varierer dog kraftigt fra land til land. Undersøgelsen viste, at hvis CLIL-
undervisning skal gøres almen, skal det i de fleste lande ledsages af betydelig bestræbelser for
at uddanne lærerne. Et andet indsatsområde, hvor der skal sættes ind, er evaluering. CLIL er
nemlig stadig i sin vorden i de fleste lande, og evaluering af CLIL-praksisser er ikke udbredt.
5.1.4.
Indlæring af fremmedsprog på de videregående uddannelser
I handlingsplanen opfordres der til, at alle universiteter formulerer en sammenhængende
sprogpolitik, således at der tilbydes sprogindlæring for alle studerende og at de får mulighed
for at studere i udlandet.
Belgien, Tjekkiet og Rumænien: Tværfaglig universitetsuddannelse
I Belgien (det flamske sprogfællesskab), Tjekkiet og Rumænien tilbyder nogle af universiteterne en
universitetsuddannelse i naturfag, historie eller geografi med fremmedsprog som sidefag, hvilket i
visse tilfælde afsluttes med en dobbelt grad. Denne kombination af forskellige fag styrker
sprogkompetencerne og forbereder kommende CLIL-lærere.
Kommissionen øgede antallet af intensive sprogkurser under Erasmus-programmet, således at
de omfattede 6,4 % af de studerende, der tog til udlandet (selvom målet i handlingsplanen var
10 %) (I.3.1). Denne procentsats varierer voldsomt landene imellem. De slovenske og
tyrkiske universiteter tiltrak sig stor interesse i deres intensive sprogkurser under Erasmus,
som havde deltagelse af over 35 % tilrejsende studerende, mens de tjekkiske, estiske, finske,
tyske, ungarske og norske universiteter havde en deltagelse på over 10 %. Alt i alt deltog
næsten 10 000 studerende i intensive sprogkurser under Erasmus i 2004-2006. Udbuddet af
intensive sprogkurser under Erasmus er blevet yderligere forstærket med programmet for
livslang læring, selvom der stadig skal sættes ind på universiteterne for at fremme
værtslandets sprog som andetsprog for de tilrejsende studerende.
Hvad angår det internationale samarbejde blandt videregående uddannelsesinstitutioner,
støttes Erasmus Mundus-programmet fælles masters-programmer i forskellige medlemsstater,
hvor ikke-EU-studerende undervises i mindst to forskellige europæiske sprog. I perioden
2004-2006 modtog 2 325 studerende fra lande uden for EU støtte til at følge 57 forskellige
masters-uddannelser, herunder 3 i lingvistik og sprogrelaterede fag. Med Tempus-programmet
ydes der støtte til samarbejde mellem EU-universiteter og 26 partnerlande i Vestbalkan,
Østeuropa, Centralasien, Nordafrika og Mellemøsten, med henblik på at bidrage til
moderniseringen af universiteter, gensidig læring mellem regioner og befolkninger og
forståelse mellem kulturerne. Sprogundervisning indgår som regel i disse projekter, og i 2004-
2006 var to af projekterne specielt rettet mod samarbejde inden for sprogundervisning. Via
samarbejdsprogrammerne med USA, Canada, Japan, Australien og New Zealand blev der
endvidere ydet støtte til 6 projekter om udvikling af læseplaner til sprogundervisning.
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447567_0014.png
5.1.5.
Sprogundervisning for voksne
I handlingsplanen blev der tilskyndet til overkommelig sprogundervisning for voksne, f.eks.
uddannelse på arbejdspladsen, voksenundervisningskurser eller uformelle kurser i forbindelse
med kulturelle aktiviteter.
Belgien og Tjekkiet: Uddannelsesstøtte og sprogressourcer på internet
Deltagelse i sprogkurser er ikke udelukkende et spørgsmål om tilstrækkelig motivation og tid, men
også et spørgsmål om økonomi. Som incitament til livslang sprogindlæring introducerer man i Belgien
og Tjekkiet et system med "vouchers" (uddannelsesbilletter), som finansieres af staten, arbejdsgiverne
og brugerne i fællesskab. Efter sigende har denne ordning medført en betydelig stigning i
efterspørgslen efter sprogkurser blandt voksne.
Websteder kan anvendes til at fremme sprogindlæring blandt voksne. I Belgien er "Word wat je wil"
11
en database med bl.a. alle officielle og private sprogkurser. I Tjekkiet er man i øjeblikket ved at udvikle
en "national sprogportal". Dette websted skal tilbyde gratis online-sprogkurser, som svarer til CEFR
(den fælles europæiske referenceramme).
Irland, Slovenien og Spanien: Muligheder for sprogundervisning for voksne
I Irland og Slovenien har der været en sund efterspørgsel blandt voksenelever efter muligheder for
sprogundervisning, og der har været mange lokale initiativer til at efterkomme denne efterspørgsel via
biblioteksnetværk, kulturforeninger, sprogklubber og voksenundervisning.
Sprogskoler for voksne har i mange år været et særtegn for det spanske uddannelsessystem, både
regionalt og nationalt. De tilbyder på netværksbasis 20 forskellige sprog på begynder- og
mellemniveau i overensstemmelse med den fælles europæiske referenceramme og har vist sig at
være økonomisk levedygtige.
For at tilskynde flere voksne til at lære sprog er Kommissionen i gang med at udvikle en
webportal (I.4.1), som giver hurtig adgang til information og vejledning for den almene
befolkning og for personer, der arbejder med sprog.
5.1.6.
Sprogelever med særbehov
Sprogundervisningen starter nu tidligere og er indarbejdet i de fleste medlemsstaters
læseplaner for den obligatoriske skolegang, men der skal også tages hensyn til elever med
særbehov. Kommissionen finansierede en undersøgelse om " Special Educational Needs in
Europe – the Teaching and learning of languages" (elever med særbehov i
fremmedsprogsundervisningen) (I.5.1), som konkluderede, at der ikke var nogen saglig
begrundelse for at udelukke elever med særlige behov fra sprogundervisning. Undersøgelsen
pointerede, at sprogindlæring er mere end blot kommunikative færdigheder og styrker den
personlige og uddannelsesmæssige udvikling, samtidig med at den omfatter de europæiske
samfundsborgerværdier. Undersøgelsen så på undervisningsmetoder og anbefalede, at der
tages hensyn til elever med særlige behov gennem individuelle uddannelsesplaner og
kombineret undervisning (sproglærer og støttelærer). Det blev endvidere anbefalet, at der
sørges for relevant uddannelse af lærerne som del af den almene uddannelse for nye lærere.
Østrig og Estland: Tegnsprog anerkendt som mindretalssprog
11
http://www.wordwatjewil.be.
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447567_0015.png
I disse to lande har tegnsprog for nylig fået status som mindretalssprog/officielt sprog. Den officielle
status er blevet efterfulgt af forskningsprogrammer, støtte til et center for faglige kvalifikationer og af
en række kurser til uddannelse af tegnsprogslærere.
5.1.7.
Udvalg af sprog
Medlemsstaterne blev opfordret til at undervise i flest mulige sprog på alle
uddannelsesniveauer. Udvalget af sprog er meget ulige fordelt. Nogle medlemsstater udbyder
et meget begrænset antal sprog (især engelsk med enkelte andre sprog i særlige læseplaner i
grænseområderne eller for indvandrersamfund). De medlemsstater, der derimod udbyder et
frit valg mellem sprogene, rapporterer om vanskeligheder i gennemførelsen af denne politik i
skolerne. Mange familier er ofte ikke opmærksomme på fordelene ved at lære mere end et
sprog. Læseplansreformerne tog sigte på at udvide udvalget af sprog, samtidig med at der
skulle informeres herom.
Frankrig, Grækenland, Tyskland og Østrig: Undervisning i nabolandenes sprog
I 2003 iværksatte provinsen Niederösterreich (Østrig) en plan under betegnelsen "Sprachoffensive"
(sprogoffensiv), som var rettet mod at undervise 13 000 studerende i tjekkisk, slovakisk og ungarsk.
Der blev også oprettet et "kompetencecenter", som udbyder sprogekspertise og vejledning til skoler og
virksomheder, der arbejder på tværs af grænserne.
I Frankrig har man haft held til at øge antallet af studerende, der vælger tysk, med 10 % ved at
gennemføre oplysningskampagner og oprette tosprogede klasser. Dette eksempel viser, at det er
muligt at ændre holdninger, hvis de rigtige foranstaltninger bliver gennemført.
I Thrakien blev der i 2006-2007 indført et pilotprogram med undervisning i tyrkisk som fremmedsprog i
fem statslige gymnasieskoler i området.
5.2.
5.2.1.
Strategiområde 2: Bedre sprogundervisning
Den fremmedsprogsvenlige skole
Skoler og uddannelsesinstitutioner opfordres til at vælge en holistisk tilgang til
fremmedsprogsundervisning og dermed bidrage til at skabe forbindelser mellem undervisning
i modersmålet, evt. undervisningssproget, hvis det ikke er det samme, fremmedsprog og
indvandrersamfundenes sprog. Kommissionen fremmede denne tilgang ved at yde støtte til
Comenius-skoleprojekter på området (II.1.1).
Finland: Tilflytternes sprog som undervisningssprog
I det finske uddannelsessystem ydes der støtte til at vedligeholde og videreudvikle indvandrernes
modersmål, således at de bliver funktionelle tosprogede. I 2003 blev der tilbudt undervisning i 52
sprog. Russisk, somalisk og albansk var de indvandrersprog, der blev undervist mest i.
Italien: "Talking the World"-initiativet
Dette initiativ sigter mod at fremme ideen med den fremmedsprogsvenlige skole med en serie
græsrodsaktiviteter, der involverer lærere og netværkssamarbejde mellem skoler. Handlingsplanen
har været lagt til grund for debatter og anvendt som inspiration.
5.2.2.
Det fremmedsprogsvenlige klasseværelse
For at støtte innovative metoder til sprogundervisning og -indlæring er de
undervisningsprodukter, der er udviklet under Socrates- og Leonardo-programmerne (II.2.2),
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447567_0016.png
blevet formidlet gennem en række initiativer, og denne formidling fortsættes i programmet for
livslang læring. Initiativet vedrørende e-partnerskaber, som betyder, at skoler kan samarbejde
gennem internettet, har styrket sprogfærdighederne og i et vist omfang fremmet den
flersproglige forståelse og anvendelse af partnerskolens sprog (II.2.3).
5.2.3.
Uddannelse af fremmedsprogslærere
Medlemsstaterne bliver i stigende grad opmærksomme på læreruddannelsen især som et
middel til at sikre effektiv sprogundervisning i grundskolen og gennem CLIL. Selv om
fremmedsprogslærere i mange medlemsstater ikke er forpligtet til at tilbringe en periode i det
land, i hvis sprog de underviser, er behovet almindeligt anerkendt blandt fagfolk og
undervisere af lærere, der anvender de mobilitetsordninger, der tilbydes gennem de
europæiske uddannelsesprogrammer (Erasmus, Comenius, Leonardo) for at forbedre deres
sprogfærdigheder.
Østrig, Tjekkiet, Tyskland og Polen: dobbelt uddannelse for sproglærere
I disse lande får de studerende gennem grunduddannelsen til lærer kvalifikationer i to forskellige fag,
f.eks. sprog plus et andet fag. Dette system styrker lærernes sprogkompetencer og er med til at
forberede fremtidige CLIL-lærere.
Luxembourg: uddannelse af flersproglige lærere
Grundskolelærere uddannes til at kunne undervise i de tre nationale sprog (luxembourgsk, tysk og
fransk) og til at undervise i ikke-sproglige fag på ét af disse sprog. Sproglærere fra 6. klassetrin til og
med gymnasiet skal studere i mindst to år i et land, hvor man taler deres målsprog. Faglærere fra 6.
klassetrin til og med gymnasiet skal kunne undervise på tysk og fransk.
For at udvide adgangen til sprogundervisningsordningerne i Socrates- og Leonardo-program-
merne opfordrede Kommissionen de nationale agenturer til at lancere oplysningskampagner
om mobilitet for sproglærere og deres undervisere (II.3.1). Især ét formidlingsprojekt
handlede om fremme af sprogassistentophold. Som et resultat heraf steg andelen af budgettet
til sprogassistentophold til 26 % i 2006, hvilket overskred målsætningen på 25 % i handlings-
planen. I programmet for livslang læring er assistentophold ikke begrænset til sprog, men er
mulige for alle fag med særlig vægt på CLIL. For så vidt angår efter- og videreuddannelse
under Comenius, omhandlede 65 % af alle ansøgninger sprog. Mellem 2004 og 2006 blev
mere end 15 000 sproglærere undervist i udlandet gennem Comenius, 765 sproglærere inden
for voksenundervisning gennem Grundtvig og 1 820 erhvervsuddannelseslærere gennem
Leonardo.
Kommissionen finansierede også en undersøgelse til fastlæggelse af en referenceramme for en
europæisk profil for sproglæreruddannelsen (II.3.2). I undersøgelsen blev der fastsat
grundlæggende krav til oprettelsen af en fælles profil, og der blev især opfordret til
indførelsen af en særlig sproglæreruddannelse for de videregående uddannelser med en
obligatorisk uddannelsesperiode i et andet land og passende uddannelse i metode og tvær-
kulturelle færdigheder. Denne undersøgelse behandles i øjeblikket af det europæiske net af
fremmedsprogsinspektører (IV.2.1), og konklusionerne heraf vil blive drøftet og formidlet på
et symposium (II.4.2).
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447567_0017.png
5.2.4.
Tilstrækkeligt mange sproglærere
Sproglærere og også andre lærere oplever betydelige hindringer, når det handler om at
undervise i udlandet. Der findes dog en vis grad af fleksibilitet. Der er udført meget lovende
eksperimenter i grænseregionerne, hvor man deles om lærere på tværs af grænserne eller
gennem udvekslingsprogrammer. Kommissionen finansierede en undersøgelse af, hvordan
man udpeger og fjerner hindringer for sproglærernes mobilitet ("Detecting and Removing
Obstacles to the Mobility of Foreign Language Teachers") (II.4.1), som beskrev værktøjer,
der skal lette sproglærernes mobilitet, og de væsentligste hindringer, disse personer oplever.
Det anbefales, at der udarbejdes en mobilitetsstrategi på europæisk plan for sproglærere, der
skal fremme bilaterale og multilaterale udvekslinger, støtte udvekslinger især af kommende
og unge lærere, tilskynde til anerkendelsen af de kvalifikationer, der er opnået ved mobilitet,
afholde workshopper og arbejdsbesøg i udlandet som en form for læreruddannelse og etablere
et clearingsystem, der afstemmer udbud og efterspørgsel på tværs af lande og institutioner.
Estland, Polen og andre central- og –østeuropæiske lande: omskoling af
fremmedsprogslærere
I de sidste ti år har Polen og Estland sammen med andre central- og østeuropæiske lande etableret
læreruddannelsesordninger med henblik på at omskole overskydende sproglærere især fra russisk til
engelsk. Der er truffet yderligere foranstaltninger for at omskole sproglærere, der ikke har de rette
uddannelser. Disse aktioner viser, at det er teknisk muligt at udvide sprogudvalget i læseplanen, hvis
de politiske beslutninger træffes, og de er i overensstemmelse med efterspørgslen.
Rumænien: postgraduatfjernundervisning for lærere i landområder
Et projekt, der støttes af den rumænske regering og Verdensbanken, har til formål at styrke lærer-
uddannelsen for personer i landområderne. Fire universiteter har indført kvalifikationskurser som fjern-
undervisning på postgraduatniveau i fransk og engelsk, som er udviklet af en tværfaglig gruppe og
åbne for alle lærere, der ønsker at undervise i sprog. Kurserne fører til en officiel certificering og er
integreret i andre læreruddannelsesordninger, der finder sted som fjernundervisning. I 2007 vil to
hundrede lærere i engelsk og fransk modtage deres eksamensbeviser for den faglige omskoling.
5.2.5.
Afprøvning af sproglige kvalifikationer
Der har været en klar tendens til at reformere de nationale læseplaner, således at de er i tråd
med den fælles europæiske referenceramme for sprog, især fra 6. klassetrin til og med
gymnasiet, og afgangseksamenerne er blevet gennemgået i overensstemmelse hermed. Lærere
på alle undervisningstrin anvender i stigende grad den europæiske sprogmappe som
undervisningshjælp, selv om undervisningsmaterialerne ofte ikke egner sig til denne tilgang.
Omfanget af de ændringer, der er indført i sprogundervisningen ved at anvende den fælles
europæiske referenceramme, blev drøftet på et politikforum afholdt af Europarådet i februar
2007 og med deltagelse af Kommissionen (II.6.4).
En række lande: den fælles europæiske referencerammes niveauer anvendes
til at definere opfyldelsen af sproglige målsætninger
Østrig, Belgien, Tjekkiet. Estland, Frankrig, Tyskland, Italien, Litauen, Luxembourg, Polen, Rumænien,
Spanien og Det Forenede Kongerige vil begynde, er begyndt eller planlægger at udvide ændrings-
processen i forbindelse med læseplaner og knytte skolernes afgangseksamen i fremmedsprog til den
fælles europæiske referencerammes niveauer. Det betyder, at man får objektive prøver på sprogfær-
dighed, idet den fælles europæiske referenceramme omfatter kommunikative færdigheder på alle
sprog.
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447567_0018.png
Nederlandene: Profil med sproglig kompetence
I det hollandske uddannelsessystem anvendes den fælles europæiske referenceramme i stigende
grad til at etablere standarder for, hvordan man definerer sprogfærdigheder. Programmerne for højere
faglig uddannelse, og erhvervsuddannelse (MBO) har også taget den til sig, når der fastlægges
kompetenceprofiler. Den europæiske sprogmappe er blevet udviklet og godkendt for næsten alle typer
skoler. En elektronisk udgave af sprogmappen er i øjeblikket under udvikling for den brede målgruppe
bestående af alle, som lærer sprog.
Frankrig, Italien og Luxembourg: ekstern certificering af sprogfærdigheder
For at gøre det sproglige kompetenceniveau, som de studerende har opnået fra sjette klasse til og
med gymnasiet, mere gennemsigtigt, er det franske uddannelsessystem ved at udvikle en certificering
af sprogfærdigheder i samarbejde med de institutioner, som fremmer partnerlandenes sprog. Et tilsva-
rende projekt i Italien "Lingue 2000" gør det nu muligt for de studerende at få en ekstern certificering
hos anerkendte udenlandske institutioner.
I Luxembourg kan de studerende i de sidste to år på gymnasialt niveau få deres sproglige færdigheder
vurderet af anerkendte udenlandske institutioner. Det omfatter sprog, som der undervises i på
skolerne, og sprog, som ikke indgår i læseplanen. Denne certificering indgår i de studerendes
terminskarakterer.
I overensstemmelse med anmodningen fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona arbejder
Kommissionen med at udvikle en europæisk undersøgelse af sprogkompetencer (II.6.1), der
skal gennemføres første gang i 2010 og har til formål at opnå sammenlignelige oplysninger
om kompetenceniveauet i to fremmedsprog ved udgangen af den obligatoriske skolegang i
Europa.
Europa-Kommissionen anvendte også den fælles europæiske referenceramme for at forbedre
gennemsigtighed, oplysninger og vejledning om erhvervsuddannelsespolitikkerne. Et
europæisk sprogpas, som bygger på den fælles europæiske referenceramme og indgår i den
europæiske sprogmappe, er blevet integreret i Europasset, som udgør en fælles ramme for
kvalifikationer (II.6.2). Siden februar 2005 er der blevet oprettet næsten 50 000 sprogpas
online, og mere end 181 806 blanke kopier er blevet downloaded for at blive udfyldt offline.
Europas-cv'et, som har et afsnit om sprog, er endnu mere populært: mere end 1 mio. cv'er er
hidtil blevet oprettet online, og ca. 1,7 mio. er blevet downloaded.
For at samle oplysninger om anvendelsen, arten og kvaliteten af sprogcertifikater og stille
disse oplysninger til rådighed finansierede Kommissionen en undersøgelse vedrørende en
oversigt over sprogcertificering i Europa ("Inventory of Language Certification in Europa")
(II.6.3). På baggrund af disse oplysninger anbefalede forfatterne, at Kommissionen skulle
samarbejde med de relevante aktører for at forbedre udviklingen og valideringen af de prøver,
som udbydes, fastsætte kvalitetsstandarder og en norm for sprogcertifikater i Europa og støtte
samarbejdet mellem udbyderne af certifikater i de forskellige lande og institutionerne inden
for almen uddannelse.
5.3.
5.3.1.
Strategiområde 3: Etablering af et sprogvenligt miljø
En rummelig tilgang til sproglig mangfoldighed
For første gang på Kommissionsplan indeholder handlingsplanen en vision for sprog-
politikker, der omfatter mere end blot fremmedsprogsundervisning, og som omfatter alle de
sprog, der tales i Europa, uanset om de er officielle eller regionale sprog, mindretalssprog
eller sprog, der tales af indvandrersamfund. For at samle aktørerne inden for uddannelse fra
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447567_0019.png
regionale sprog og mindretalssprog og bistå dem med udveksling af god praksis blev der i
2006 afholdt en europæisk konference om regionale sprog og mindretalssprog i
uddannelsessystemerne (III.1.1). Situationen for regionale sprog og mindretalssprog i de
lande, der tiltrådte EU i 2004, blev behandlet i rapporten kaldet "Euromosaic Report"
(III.1.2). En ajourføring for Rumænien og Bulgarien er under udarbejdelse.
Denne nye tilgang til sprog og sproglig mangfoldighed afspejles fuldt ud i programmet for
livslang læring, hvor alle sprog er støtteberettigede, herunder også regionale sprog og
mindretalssprog (III.1.3). Kommissionen har ydet en særlig indsats gennem europæiske
konferencer, lokale seminarer og netværksmøder for at sikre, at de berørte parter inden for
regionale sprog og mindretalssprog er velunderrettet om, hvordan de skal få adgang til de
overordnede programmer, især programmet for livslang læring.
I 2004-2006 fik 150 oversættelsesprojekter til fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed i
Europa støtte af Kultur 2000-programmet. Fremme af kulturel og sproglig mangfoldighed er
også hjørnestenen i det nye kulturprogram for 2007-2013.
Denne rummelige vision er i tråd med det europæiske charter om regionale sprog og
mindretalssprog, som blev ratificeret af 22 medlemmer af Europarådet, hvoraf 14 var EU-
medlemsstater. Som en generel regel tilbyder medlemsstaterne delvis eller omfattende
undervisning i anerkendte mindretalssprog. Der er blevet berettet om lovende praksis i
forbindelse med, at især børn udsættes for eller omgives af forskellige lokale sprog.
Finland/Norge/Sverige: tosprogede skoler i grænseområder
Et netværk af partnerskabsbyer støtter sprogindlæringen gennem samarbejde mellem finsk- norsk- og
svensksprogede skoler på tværs af grænserne. En række skoler har udarbejdet fælles læseplaner og
fremmer også undervisningen af nabosprogene gennem CLIL og udveksling af lærere.
Italien/Østrig/Slovenien: Cromo-projektet
Cromo er et tværnationalt projekt (2005-2007) finansieret af de nationale myndigheder i Østrig, Italien
og Slovenien. Det er med til at bygge broer mellem grænsesamfund i regionen Friuli-Venezia-Giulia
(Italien), Kärnten (Østrig) og Slovenien gennem udviklingen af fælles værktøjer i form af et supplement
til den europæiske sprogmappe, der skal hjælpe de studerende fra sjette klasse til og med gymnasiet
med at udvikle sproglige, metakognitive og interkulturelle kompetencer, der skal fremme den
interkulturelle dialog.
Slovakiet/Donau-landene: fremme sprog og kulturer fra nabolandene
I den internationale sammenslutning "The Danube" samles turistkontorer fra landene langs med
Donau. Hvert år lanceres et fælles emne for handling, der skal fremme hvert enkelt lands kultur og
sprog.
Sverige: multikulturel undervisning i førskoleinstitutioner
I marts 2005 blev der indført en ny målsætning i læseplanen for førskoleundervisningen for at støtte
børn med et andet modersmål end svensk med det formål at styrke deres sproglige og identitets-
mæssige udvikling. Med regeringens ændringsforslag understreges også behovet for tosproget
personale til kulturel støtte og for øget støtte til at fremstille undervisningsmateriale på andre sprog
end svensk.
Det Forenede Kongerige: undervise forældre i at videregive tosprogethed
inden for familien
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447567_0020.png
I Wales er der iværksat et program kaldet Twk (vækst), der skal genoplive brugen af walisisk.
Programmets oplysningskampagne om fordelene ved tosprogethed sigter mod sundhedssektoren,
fødeafdelinger, nuværende og kommende forældre og tilskynder til, at der anvendes walisisk i
hjemmene sammen med børnene. En anden del af oplysningskampagnen opfordrer til, at walisisk
anvendes på arbejdspladsen: Saint Dwynen-kort og et badge med "Working Welsh" skal være med til
at identificere de walisisktalende personer på arbejdspladsen og opfordre til, at disse personer tiltales
på walisisk.
5.3.2.
Etablering af sprogvenlige miljøer
I tråd med anbefalingerne i handlingsplanen har partnerskabsprojekter mellem byer støttet den
uformelle sprogindlæring og den sproglige mangfoldighed i betydelig grad (III.2.1). Tre af de
elleve eksempler på god praksis, som blev udvalgt i forbindelse med prisen Golden Stars
Awards 2006, indeholdt aktiviteter til fremme af den sproglige og kulturelle mangfoldighed. I
programmet "Europa for Borgerne 2007-2013" er den sproglige og kulturelle mangfoldighed
ét af de gennemgående træk ved alle aktionerne i hele programmets varighed.
På mediesiden iværksatte Kommissionen tidligt i 2007 en undersøgelse af behov og praksis
hos den audiovisuelle industri inden for eftersynkronisering og undertekster (General-
direktoratet for Informationssamfundet - Media-programmet) (III.2.2). Ved udgangen af 2007
vil undersøgelsen have behandlet det europæiske marked, og der vil blive fremsat
henstillinger, der skal fremme den sproglige mangfoldighed og lette flytningen af audio-
visuelle produktioner mellem europæiske lande.
5.3.3.
Forbedre udbuddet af og udnyttelsen af sprogindlæring
I handlingsplanen opfordredes der til, at foranstaltninger i Socrates-programmet til voksne
skal fremme sprogindlæring og sproglig mangfoldighed. I forlængelse heraf støttede
Grundtvig-aktionen (III.3.1) 14 projekter og 2 netværk, der skal udvikle undervisnings-
værktøjer og kurser for sproglærere. Seks projekter fokuserede på indvandrersamfund og
etniske samfund. I alt har 300 partnerskaber i forbindelse med læring været med til at fremme
sprog i voksenundervisning, hvoraf 105 fokuserede på indvandrersamfund og etniske samfund
(33 % af alle partnerskaber).
I programmet for livslang læring handler ét af de prioriterede områder for de multilaterale
projekter under Grundtvig om udvikling af mulighederne for voksenundervisning for
indvandrere i relation til sproglig, social og kulturel integration.
Det europæiske kvalitetsmærke for sprog (III.3.2) er blevet styrket med nye aktiviteter, der
skal motivere voksne til at lære sprog (en pris til årets europæiske sproglærer/sprogstuderende
og oplysningskampagner om sprogindlæring, især den europæiske sprogdag). Disse aktiviteter
begyndte som pilotprojekter i 2005 og 2006 og er nu regulære aktiviteter i programmet for
livslang læring.
En undersøgelse af de mange forskellige former for sprogundervisning (III.3.3) i EU i
perioden 1999-2005 vil blive afsluttet ved udgangen af 2007. Deri vil det blive fastslået, om
der har været ændringer i antallet af de underviste sprog og antallet af sprogstuderende, og der
vil blive udpeget udviklingstendenser.
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.4.
5.4.1.
Rammerne for fremskridt
Beslutninger på et mere kvalificeret grundlag
I dette afsnit behandles foranstaltninger, der skal sikre udvekslingen af oplysninger og god
praksis mellem Kommissionen og medlemsstaterne og afstikke nye politikområder.
Med henblik på at udveksle god praksis og drøfte sproganliggender, der kan gøres til genstand
for fælles foranstaltninger, er der blevet nedsat en arbejdsgruppe om sprog, der skal følge op
på handlingsplanen og bistå Kommissionen med at opfylde målsætningerne i forbindelse med
"Uddannelse 2010", som er den undervisningsrelaterede del af Lissabon-strategien (IV.1.1).
En undersøgelse af, hvordan man motiverer borgerne til at lære sprog (IV.1.2), har resulteret i
brochuren "Lingo", som indeholder eksempler på god praksis i forbindelse med motivation. I
undersøgelsen blev der gjort rede for centrale emner vedrørende motivation, f.eks. støtte til
netværk til fremme af sprog på alle niveauer, øget opmærksomhed over for voksen-
undervisning, især i ikke-formel og uformel form, og anvendelse af medie- og marketing-
teknikker, der skal gøre opmærksom på sprog.
En anden undersøgelse af omkostningerne ved manglende flersprogethed (IV.1.3a) blev
opgivet som sådan, men blev delvist taget op igen i en udvidet undersøgelse af virkningerne
for den europæiske økonomi af dårlige sprogkundskaber i erhvervslivet (IV.1.3.b), hvori det
blev konstateret, at manglende sprogfærdigheder medførte et betydeligt forretningstab, og det
blev anbefalet at støtte virksomhederne for at forbedre forvaltningen af deres sprogfærdig-
heder ved at udvikle de sprogfærdigheder, der var til rådighed i den pågældende virksomhed,
sørge for uddannelse af medarbejdere og muligheder for arbejdserfaring for udenlandske
studerende eller medarbejdere og deltage i internationale udvekslinger mellem virksom-
hederne. Forbindelserne mellem virksomheder og uddannelse bør forbedres, og de eksi-
sterende sprogfærdigheder hos børn af vandrende arbejdstagere bør i højere grad værdsættes
og udvikles sideløbende med værtslandets nationale sprog.
Emner i forbindelse med flersprogethed inden for forskning blev taget op gennem to
projekter, som blev finansieret af det sjette rammeprogram for forskning (IV.1.4). Det
syvende rammeprogram for forskning støtter også den sproglige mangfoldighed inden for
samfundsvidenskaber og humaniora.
I 2005 offentliggjorde Eurydice-netværket en publikation om nøgletal for sprogundervisning i
skoler i Europa ("Key
Data on Teaching Languages at Schools in Europe")
(IV.1.5), som
dannede udgangspunkt for, hvordan situationen vedrørende fremmedsprogsundervisningen så
ud i 2003. Endnu en redegørelse, der omfatter perioden 2004-2006, vil blive offentliggjort
medio 2008, således at man kan foretage statistiske sammenligninger og analyser af
udviklingen.
Oplysninger om, hvordan programmer inden for almen uddannelse, erhvervsuddannelse,
ungdom, medier og kultur, har fremmet sprog i 2004-2006, findes i de relevante afsnit af dette
dokument. Desuden bør det noteres, at programmet for unge involverede ca. 1 000 000 unge
og var med til at støtte udvekslingen af ca. 6 000 volontører. Den sproglige forberedelse fik
støtte af og var endda obligatorisk i forbindelse med den europæiske volontørtjenesteordning.
Desuden er en af de generelle målsætninger i det nye program for aktive unge (2007-2013)
anerkendelsen af den kulturelle, multikulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa og
fremme af uformel sprogindlæring.
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.4.2.
En mere effektiv informationsudveksling mellem fagfolk
For at fremme udvekslingen af god praksis, der skal forbedre sprogundervisningens kvalitet,
blev der i 2006 etableret et europæisk netværk af fremmedsprogsinspektører (ELIN) inden for
almen uddannelse og erhvervsuddannelse (IV.2.1). Netværket har indtil videre fokuseret på
tre aspekter: støtte til skoleledelse i forbindelse med fremmedsprogsundervisning, grund- og
videreuddannelse af lærere og indvirkningen af kontrolsystemer og praksis. Gennem Arion-
ordningen, som yder støtte til studiebesøg for aktører inden for undervisning, blev der
tilrettelagt 36 studiebesøg om sprogundervisning, hvilket involverede næsten 400 deltagere,
herunder fremmedsprogslærere, skoleledere, politiske beslutningstagere og et betydeligt antal
fremmedsprogsinspektører (II.3.3). Arion-ordningen fortsætter under programmet for livslang
læring, og der vil især blive fokuseret på sprogrelaterede aktiviteter.
5.4.3.
Klare procedurer for opfølgningen på handlingsplanen
For at sikre en varig virkning er handlingsplanens målsætninger blevet indarbejdet i
programmet for livslang læring 2007-2013 (IV.3.1). Fremme af sprogindlæring og sproglig
mangfoldighed er en generel målsætning i programmet for livslang læring, som afspejles i
prioriteterne i særprogrammerne for skoler (Comenius), højere læreanstalter (Erasmus),
erhvervsuddannelse (Leonardo) og voksenundervisning (Grundtvig). Særprogrammerne
suppleres af en tværgående aktivitet for sprog (Nøgleaktivitet 2 Sprog). Alle sprog er
støtteberettigede: officielle sprog, regionale sprog, mindretalssprog og sprog, der tales af
indvandrersamfund eller store handelspartnere.
6.
K
ONKLUSION
Handlingsplanens resultater er opmuntrende. Kommissionen har stort set gennemført de
opgaver, den fik tildelt, rettidigt. Medlemsstaterne har ydet en indsats for at opfylde et
betragteligt antal af de målsætninger, der var fastsat i handlingsplanen. Andre opgaver i
handlingsplanen kræver et langsigtet engagement, for hvilke der ikke kan fastsættes en frist.
Selv om de generelle udviklingstendenser er positive, varierer situationen fra land til land, idet
udgangspunktet og den oprindelige politiske tilgang har været forskellig i de enkelte
medlemsstater. En yderligere indsats af alle berørte parter vil bidrage til at opretholde disse
tendenser og konsolidere de reformer, der er iværksat i medlemsstaterne.
Mens mange af henstillingerne i handlingsplanen er blevet taget op på nationalt plan, vil et
begrænset antal kræve en yderligere indsats for at opnå den tilsigtede virkning – især med
hensyn til at udvide sprogundervisningen til at omfatte alle former for uddannelse (også
erhvervsuddannelse), øge udbuddet af de underviste sprog, støtte fremmedsprogsvenlige
skoler, udnytte potentialet i voksenundervisning og uformel læring samt øge motivationen til
at lære fremmedsprog.
Kommissionen vil fortsat støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at forbedre sprog-
undervisningens kvalitet, udvide antallet af de underviste sprog og støtte fremmedsprogs-
venlige skoler. Med hensyn til indlæring er det nødvendigt med yderligere foranstaltninger,
der skal øge bevidstheden om betydningen af at lære fremmedsprog, sideløbende med
initiativer, der skal motivere studerende og voksne til at lære fremmedsprog også gennem
uformel læring. De fleste af de foranstaltninger, som blev anbefalet i handlingsplanen,
vedrørte grundskoleuddannelsen og den dermed forbundne læreruddannelse. Man vil nu
kunne fokusere på fremmedsprogsundervisning af voksne og udvide aktørkredsen til at
DA
DA
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
omfatte erhvervslivet, efter- og videreuddannelse og uformel sprogindlæring gennem medier
og kulturelle aktiviteter.
De europæiske programmer for uddannelse, kultur, unge og civilsamfund, herunder især
programmet for livslang læring, er virkningsfulde værktøjer, som supplerer de nationale
politikker ved at tilføje en europæisk dimension til indlæringsaktiviteterne. Deres støtte til
flersprogethed er blevet styrket i den nye generation af programmer for 2007-2013 både ved
at erklære sprogindlæring og sproglig mangfoldighed for en generel målsætning og ved at øge
budgettet til sproglige foranstaltninger. Kommissionen vil følge op på deres gennemførelse og
således sikre deres strategiske anvendelse på de områder, hvor der kræves en yderligere
indsats. Samtidig vil Kommissionen støtte udviklingen af en indikator for sproglig
kompetence, der skal give medlemsstaterne et sammenligningsgrundlag for deres valg af
politik. Nye muligheder for at fremme flersprogetheden gennem andre politikker vil blive
undersøgt, f.eks. social- og regionalpolitikkerne. Fremtidige foranstaltninger bør i stigende
grad inddrage alle de berørte parter og føre til et langsigtet partnerskab for flersprogethed.
Kommissionen undersøger i øjeblikket sin tilgang til flersprogethed for at støtte medlems-
staterne i forbindelse med Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse og i tråd med de
forslag, som Europa-Parlamentet fremsatte under høringerne af Kommissær Orban. Den
politiske udformningsproces vil inddrage et bredt udsnit af de berørte parter gennem en
online-høring. Den vil blive udført i et nært partnerskab med de øvrige EU-institutioner og
medlemsstaterne, som vil drøfte nye udviklinger i politikken om flersprogethed på en
ministerkonference i februar 2008. Resultaterne af dette dokument sammen med andre
tilbagemeldinger, f.eks. henstillingerne fra den højtstående gruppe for flersprogethed, vil også
indgå i debatten. Høringsprocessen vil føre til en ny meddelelse fra Kommissionen – ifølge
planen i september 2008 – som vil indeholde en bredere tilgang til flersprogethedspolitikken.
DA
DA