Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2010-11 (1. samling)
KOM (2007) 0638
Offentligt
1018226_0001.png
Ministeren
Dato:
J.nr.:
5. juli 2011
11/05940
Folketinget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik
Christiansborg
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integrations besvarelse af spørgsmål nr. 3.
af 18. marts 2011. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pia Adelsteen (DF).
Forslag til KOM (2007) 0638
Forslag til Rådets direktiv om en kombineret ansøgningsprocedure for en kombineret tilla-
delse til tredjelandsstatsborgere til at tage ophold og arbejde på en medlemsstats område og
om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en
medlemsstat
Spørgsmål nr. 3:
Ministeren bedes - i forlængelse af besvarelsen af KOM (2007) 0638 spørgsmål 2 – uddybe
regeringens holdning om, at alle 5 kategorier vedr. midlertidig personbevægelse ifm. levering
af en tjenesteydelse (Mode 4) skal leve op til nationale løn- og ansættelsesvilkår og
redegøre for, om
- det indebærer, at den arbejdskraft, som kommer til Danmark og som benævnes som
"selvstændige" (independent professionals) og som "led i en servicekontrakt/-ydelse"
(contractual suppliers) og tilsvarende, vil blive betragtet som det de reelt er, nemlig
almindelige lønmodtagere, og derved omfattet af dansk lovgivning og overenskomstaftaler
herunder regler for beskatning af lønmodtagere?
- ministeren er enig i, at der, såfremt man ikke vælger at betragte disse kategorier som
almindelige lønmodtagere, vil være tale om en omgåelse af nationalt fastsatte løn- og
ansættelsesvilkår?
- ministeren er enig i, at hvis man betragter disse kategorier som almindelige lønmodtagere,
jf. ovenstående spørgsmål, så vil en sådan holdning været noget, som hvert enkelt EU-land
afgør for sig selv, og vil den danske regering i så fald kun træffe en sådan beslutning for
danske forhold, eller vil regeringens også søge dette forhold gjort gældende for alle EU-
lande?
- Indien vil kunne - i tilfælde af at Danmark og evt. andre EU-lande vælger, at en
frihandelsaftale skal tolkes og implementeres sådan, at alle kategorier af arbejdskraft skal
Holbergsgade 6 · 1057 København K · T 3392 3380 · F 3311 1239 · E [email protected] · www.nyidanmark.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
behandles som lønmodtagere - med støtte i WTO-regler (GATS-aftale) og med det
argument, at nogle EU-lande har en anderledes praksis, få held til at få omstødt et sådant
dansk valg?
- indisk arbejdskraft, der er kommet til andre EU-lande som "selvstændige" og "led i en
servicekontrakt/-ydelse", via EU-regler vil kunne kræve tilstedeværelse og ret til at udføre
arbejde i Danmark uden, at det kan kræves, at de skal have opholds- og arbejdstilladelse jf.
udlændingeloven samt beskyttes og have rettigheder i henhold til nationalt fastsatte løn- og
ansættelsesvilkår?
Svar:
Som det fremgår af udenrigsministerens besvarelse af spørgsmål 2, forhandler EU og Indien
om indgåelse af en frihandelsaftale.
Aftalen forhandles inden for rammerne af WTO’s GATS-aftale (General Agreement on Trade
in Services) og omfatter bl.a. spørgsmålet om midlertidig personbevægelse i forbindelse
med levering af tjenesteydelser (Mode 4). Mode 4 i GATS omfatter fem nærmere definerede
kategorier af tjenesteydere.
Som det endvidere fremgår af besvarelsen af spørgsmål 2, vil regeringen tage endelig stil-
ling til det nærmere indhold af frihandelsaftalen med Indien i forbindelse med de kommende
forhandlinger om et egentligt aftaleudkast.
Det er dog – som tillige anført i besvarelsen af spørgsmål 2 – regeringens klare holdning, at
alle kategorier vil skulle leve op til nationale løn- og ansættelsesvilkår. Dette vil således ind-
gå i regeringens videre overvejelser i forbindelse med forhandlingerne om aftalen.
Det er i øvrigt Integrationsministeriets umiddelbare vurdering, at udlændingelovgivningen in-
deholder fornøden hjemmel til, at der kan meddeles opholdstilladelse her i landet til de kate-
gorier af personer, der er omfattet af forhandlingerne om aftalen. Integrationsministeriet vil
dog i forbindelse med de videre forhandlinger tage endelig stilling hertil.
Særligt for så vidt angår de to kategorier af tjenesteydere, som er nævnt i spørgsmålet, kan
det anføres, at Integrationsministeriet er enigt i, at de to kategorier af personer må anses for
at udføre lønarbejde, og at der således kan stilles krav til, at sædvanlige løn- og ansættel-
sesvilkår overholdes.
Dette gælder efter omstændighederne også i de tilfælde, hvor en såkaldt independent
professionals skal udføre en tjenesteydelse i Danmark, og hvor der ikke foreligger en egent-
lig ansættelseskontrakt. I sådanne tilfælde vil der i overensstemmelse med nugældende
praksis blive stillet krav om, at der indgås en kontrakt mellem den danske virksomhed og tje-
nesteyderen, således at tjenesteyderen sidestilles med en lønmodtager. Udlændingeservice
vil herefter, som i alle andre sager, hvor der meddeles opholdstilladelse i medfør af udlæn-
dingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 6, kunne høre det regionale beskæftigelsesråd eller en bran-
cheorganisation om, hvorvidt løn- og ansættelsesvilkår er sædvanlige.
Side 2
Holbergsgade 6 · 1057 København K · T 3392 3380 · F 3311 1239 · E [email protected] · www.nyidanmark.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Frihandelsaftalen og de danske regler for kvalificeret arbejdskraft kan således ses som to
parallelle regelsæt med det samme formål, hvor det ene regelsæt (aftalen med Indien) kan
rummes inden for det andet regelsæt (den danske udlændingelov).
Regler om beskatning og overenskomster ligger uden for Integrationsministeriets ressort.
Det er op til det enkelte EU-land at implementere frihandelsaftalen i overensstemmelse med
nationale bestemmelser. Frihandelsaftalen vedtages med hjemmel i Traktaten om den Euro-
pæiske Unions Funktionsmåde, femte del, afsnit 2, om den fælles handelspolitik.
Frihandelsaftalen medfører ikke, at indisk arbejdskraft med støtte i frihandelsaftalen med In-
dien vil få ret til fri bevægelighed mellem EU-landene.
Med venlig hilsen
Søren Pind
Side 3
Holbergsgade 6 · 1057 København K · T 3392 3380 · F 3311 1239 · E [email protected] · www.nyidanmark.dk