PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (1. samling)
KOM (2007) 0685
Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Bruxelles, den 7.11.2007

KOM(2007) 685 endelig

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Årsrapport om det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument (ISPA) 2006

{SEK(2007)1467}

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

INDHOLDSFORTEGNELSE

3.1.

3.2.

3.3.

4.1.

4.2.

5.1.

5.2.

5.3.

5.4.

6.1.

6.2.

6.3.

Indledning .................................................................................................................... 3

ISPA-budgettet............................................................................................................. 3

Finansiering af projekter .............................................................................................. 3

Nye ISPA-projekter...................................................................................................... 3

Projekter finansieret i perioden 2000-2006.................................................................. 4

Betalinger ..................................................................................................................... 5

Teknisk bistand ............................................................................................................ 6

Teknisk bistand på modtagerlandets initiativ............................................................... 6

Teknisk bistand (TB) på Kommissionens initiativ....................................................... 6

Forvaltning og gennemførelse...................................................................................... 7

Projektovervågning ...................................................................................................... 7

Finansiel forvaltning og kontrol – herunder EDIS....................................................... 8

Den Europæiske Revisionsrets konklusioner............................................................... 8

Medfinansieringspartnere – EIB, EBRD og KfW........................................................ 9

Bidrag til Fællesskabets politikker............................................................................... 9

Offentlige indkøb ......................................................................................................... 9

Miljøpolitik .................................................................................................................. 9

Transportpolitik............................................................................................................ 9

Koordinering af førtiltrædelsesinstrumenterne .......................................................... 10

Syv år med ISPA: Nogle erfaringer ........................................................................... 10

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Årsrapport om det strukturpolitiske førtiltrædelsesinstrument (ISPA) 2006

NDLEDNING

Denne rapport forelægges i overensstemmelse med artikel 12 i ISPA-forordningen.

Det er den syvende årsrapport, og den omfatter ISPA-aktiviteterne i 2006. Ud over

Bulgarien og Rumænien, som har fået ISPA-støtte, siden den blev indført i 2000,

omfatter denne rapport også Kroatien, der blev ISPA-modtager, efter at det på Det

Europæiske Råds møde i juni 2004 blev besluttet at give Kroatien status som

kandidatland.

For alle disse lande indeholdt 2006 en række udfordringer. Mens den overordnede

målsætning for Kroatien var at indgå forpligtelser for alle ISPA-midlerne, måtte

Bulgarien og Rumænien fremskynde og forbedre gennemførelsen af ISPA-bevillin-

gerne, samtidig med at de skulle forberede de fremtidige projekter til Samhørigheds-

fonden og strukturfondene, som de har adgang til efter tiltrædelsen. I denne rapport

analyseres det, hvilket fremdskridt der er gjort inden for finansiering, forvaltning og

gennemførelse af projekterne og deres bidrag til EU-politikkerne, og det kon-

kluderes, at der er sket betydelige fremskridt i 2006. Da 2006 var det sidste år med

ISPA-støtte, undtagen til Kroatien, findes der i konklusionen også en vurdering af

erfaringerne fra de syv år, ISPA-støtten har eksisteret.

ISPA-

BUDGETTET

I Kommissionens budget for 2006 var der afsat 585 mio. EUR til ISPA-instrumentet.

Bevillingerne dækkede alle udgifter til medfinansiering af projekter (foranstalt-

ninger) på miljø- og transportområdet og udgifterne til teknisk bistand (TB), uanset

om TB-foranstaltningerne blev iværksat på modtagerlandenes eller Kommissionens

initiativ.

Tabel 1:

ISPA-budgettet i 2006 – i EUR

Budgetpost

Funktionsbudget-

post B13.01.04.02

Driftsbudgetpost

B13.05.01.01

I alt

Forpligtelsesbevillinger

4 500 000

580 500 000

585 000 000

Indgåede forpligtelser

2 338 712

580 350 000

582 688 712

Gennemførte

betalinger

2 154 419

175 579 778

177 734 197

3.1.

INANSIERING AF PROJEKTER

Nye ISPA-projekter

I 2006 godkendte Kommissionen 11 nye ISPA-foranstaltninger. Det samlede ISPA-

bidrag for året beløb sig til 89,9 mio. EUR og svarede til en gennemsnitlig støttesats

på 82,8 % af de samlede støtteberettigede projektomkostninger på 134,5 mio. EUR.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der blev anvendt forpligtelsesbevillinger på i alt 89,96 mio. EUR til nye projekter og

490,3 mio. EUR til igangværende projekter.

Af de 11 nye ISPA-projekter for 2006 vedrørte 4 miljøbeskyttelse – 1 projekt

vedrørte vand og spildevand, herunder behandling, 1 projekt vedrørte fast affald, og

2 horisontale miljøforanstaltninger vedrørte forberedelsen af kommende samhørig-

hedsfonds- og IPA-projekter.

Der var fem nye projekter på transportområdet – 1 vedrørte forbedringer for skibs-

farten på Donau, og 4 horisontale transportprojekter blev godkendt i forbindelse med

forberedelsen af de fremtidige IPA- og samhørighedsfondsprojekter på transport-

området, som omfatter styrkelse af den institutionelle kapacitet og sikring af teknisk

bistand til modernisering af jernbarner.

Endelig blev der gennem 2 projekter om teknisk bistand ydet støtte til den nationale

ISPA-koordinator i Kroatien og til møder i ISPA-overvågningsudvalget i Rumænien.

Næsten 64,5 % af det samlede ISPA-bidrag gik til miljøsektoren.

Tabel 2:

Nye projekter godkendt i 2006 – i EUR

Antal

projekter

nr.

Miljø

Transport

Horisontal TB

I alt

Støtte-

Støttebe-

rettigede

omkostninger

81 540 109

52 732 558

312 335

134 585 002

ISPA-bidrag

sats

58 097 883

31 557 040

312 335

89 967 258

71,5

100

82,8

58 097 883

31 557 ,040

312 335

89 967 258

Forpligtelser

3.2.

Projekter finansieret i perioden 2000-2006

I perioden 2000-2006 var Kommissionen med til at finansiere 107 projekter på

grundlag af forslag fremlagt af Bulgarien, Kroatien og Rumænien: 69 på miljø-

området, 33 på transportområdet og 5 horisontale TB-foranstaltninger (et projekt til

etablering af det udvidede decentraliserede gennemførelsessystem (EDIS) og fire

projekter om overvågningsudvalg og støtte til gennemførelsesagenturer). Disse

projekter beløber sig til i alt 4,81 mia. EUR, hvoraf 4,43 mia. EUR er

støtteberettigede via ISPA. ISPA-midlerne bidrog med 67,36 %, eller 2,98 mia. EUR,

til disse støtteberettigede investeringsomkostninger. Der blev opretholdt en nøje

balance mellem de to sektorer.

Ved udgangen af 2006 var der blevet tildelt mere end 2,981 mia. EUR i ISPA-midler

til de tre modtagerlande i perioden 2000-2006. Af dette beløb var 100 % blevet

anvendt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3:

Projekter godkendt i perioden 2000-2006 – i EUR

Antal

projekter

nr.

Miljø

Transport

| Horisontal

I alt

107

Støtteberet-

tigede

omkostninger

2 079 790 226

2 344 434 543

1 945 643

4 426 170 412

Gennem-

snitlig

støttesats

1 497 166 495

1 482 548 029

1 945 643

2 981 660 167

71,99

63,24

100

67,3

1 497 166 495

1 482 548 029

1 945 643

2 981 660 167

Sektor

ISPA-bidrag

Forpligtelser

3.3.

Betalinger

Mellem 2000 og 2006 blev der afsat 2,981 mia. EUR til i alt 107 projekter i tre

modtagerlande. Betalingerne ved udgangen af 2006 svarer til 24,6 % (dvs. 733 mio.

EUR) af alle de tildelte ISPA-midler. Deraf følger, at der stadig mangler at blive

udbetalt 2,248 mia. EUR i de kommende år. Betalingerne udviklede sig i 2004, 2005

og 2006 fra 132,3 mio. EUR i 2004 til 229,1 mio. EUR i 2005, men faldt til 174,3

mio. EUR i 2006. Alle de betalingsbevillinger, der oprindeligt var opført i Kom-

missionens budget fra 2005, blev udnyttet, hvilket afspejler det forøgede betalings-

tempo mellem 2004 og 2005. Nedgangen i betalingen i 2006 førte til uudnyttede

betalingsbevillinger på ca. 46 mio. EUR.

Årsagen til nedgangen i betalingen for Bulgarien og Rumænien i perioden 2005 –

2006 i forhold til perioden 2004 – 2005 er, at projekterne ikke havde udviklet sig

tilstrækkeligt til at udløse store mellemliggende betalinger. Betalingerne i perioden

op til 2004 - 2005 var omfattende, da der ved den første tranche af forskuds-

betalingerne var tale om store beløb. Derefter afhænger anden tranche af en kontrakt-

underskrivelse, hvorimod den første mellemliggende betaling afhænger af faktiske

udgifter til projektet. For Kroatien, som ikke kom i betragtning til ISPA før 2005,

fandt de første betalinger (første forskud) sted i 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 4:

Betalinger - i EUR

Sektor

Miljø

Transport

| TB

I alt

2000-2005

255 243 502,98

302 711 402,35

987 324,40

558 942 229,73

2006

87 328 724,24

86 490 276,60

482 691,08

174 301 691,92

I alt

342 572 227,22

389 201 678,95

1 470 015,48

733,243,921,65

4.1.

EKNISK BISTAND

Teknisk bistand på modtagerlandets initiativ

TB-foranstaltningerne vedrørende projektforberedelse skal sikre, at modtagerlandene

rettidigt forelægger et tilstrækkeligt antal kvalitetsprojekter til finansiering, herunder

til fremtidig finansiering via Samhørighedsfonden og IPA. Tilsvarende tager TB-

foranstaltningerne vedrørende institutionel styrkelse sigte på at øge modtagerlandets

administrative kapacitet til at forvalte og overvåge gennemførelsen af store infra-

strukturinvesteringer.

I 2006 blev der godkendt 4 ansøgninger om projektforberedelse i transportsektoren

og to ansøgninger om projektforberedelse på miljøområdet. Yderligere 2 TB-

projekter vedrørende institutionel kapacitetsopbygning blev godkendt.

I perioden 2000-2006 tildeltes der via ISPA over 149 mio. EUR til mere end 29

projekter vedrørende institutionel opbygning og projektforberedelse.

Tabel 5:

Teknisk bistand på modtagerlandets initiativ

2000-2006 – i EUR

Sektor

Miljø

Transport

Horisontal TB

I alt

Antal projekter

Støtteberettigede

omkostninger

87 791 848

99 493 298

1 945 643

189 230 789

ISPA-bidrag

64 434 542

82 833 250

1 945 643

149 213 435

4.2.

Teknisk bistand (TB) på Kommissionens initiativ

TB på Kommissionens initiativ ydes hovedsageligt i form af midler enten til

Kommissionens tjenestegrene til vigtige kontrol- og programforvaltningsfunktioner

eller direkte til modtagerne til bestemte følsomme horisontale tjenester. Aktiviteterne

opdeles i tre kategorier:

•

lokal intern teknisk bistand (til lønninger til kontraktansatte i EU-delegationer i

Bulgarien, Rumænien og Kroatien såvel som til generalomkostninger)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

•

ekstern støtte til EU-delegationer (især til kontraktansat eksperthjælp, der er nød-

vendig for at kunne udføre forudgående kontrolopgaver i forbindelse med udbuds-

materiale og uddannelsesaktiviteter) og

•

tjenesteydelseskontrakter og støtte til bistand i forbindelse med projektevaluering,

udvikling af politikområder, strategisk analyse, rådgivningstjenester, overvågning

og lignende gennemførelsesaktiviteter.

Tabel 6:

Teknisk bistand på Kommissionens initiativ 2006

i EUR

Aktivitet

Intern støtte

Ekstern støtte

Tjenesteydelseskontrakter og

støtte

I alt

Indfriede forpligtelser

1 880 800

457 912

80 000

2 418 712

Betalinger

1 478 984

675 435

1 278 086

3 432 505

(1) omfatter alle betalinger i 2006, hvoraf nogle vedrører forpligtelser, der stammer fra før 2006

(2) inklusive nogle aktiviteter i forbindelse med de ISPA-modtagerlande, der blev medlem af EU i 2004.

5.1.

ORVALTNING OG GENNEMFØRELSE

Projektovervågning

Efter at de rumænske gennemførelsesagenturer var blevet tilsluttet EDIS i sommeren

2006, fortsatte delegationen med at overvåge aktiviteterne i forbindelse med udbud

og kontraktindgåelse indtil tiltrædelsen. Ud over at udøve Kommissionens beføjelser

i forbindelse med godkendelse af udbud og kontraktindgåelse (før tilslutningen til

EDIS-systemet), kan delegationen bedre sikre fremskridt på stedet og være

forbindelsesled til nationale myndigheder og slutmodtagere i tilfælde af eventuelle

problemer.

Selv om de første ISPA-projekter for Bulgarien og Rumænien blev godkendt af

Kommissionen i 2000, blev gennemførelsen af de første af disse projekter ikke

påbegyndt før i 2001, som oftest gennem udbud af tjenesteydelseskontrakter

vedrørende overvågning af gennemførelsen. Som følge af forsinkelser i udbuds- og

kontraktindgåelsesfasen blev de første konkrete bygge- og anlægskontrakter

imidlertid ikke underskrevet før 2002. Siden da er der kun langsomt sket fremskridt

på stedet, hvilket fremgår af udviklingen i Kommissionens betalinger til de to

tiltrædelseslandes nationale myndigheder.

Med hensyn til Kroatien var der ved udgangen af 2006 endnu ikke påbegyndt noget

projekt. De første to udbud om tjenesteydelseskontrakter blev imidlertid bekendtgjort

i januar 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5.2.

Finansiel forvaltning og kontrol – herunder EDIS

Hovedkravene til både finansiel forvaltning og kontrol og behandling af uregel-

mæssigheder er underlagt bestemmelserne i ISPA-forordningen og bilag III til

finansieringsaftalerne, som fastsat i ordningen om forudgående kontrol udført af

Kommissionen. Hovedpunkterne vedrører indførelsen af interne finansielle kontrol-

systemer og -procedurer, der kan sikre gennemsigtige og ikke-diskriminerende ud-

budsprocedurer, en korrekt anmeldelse af udgifter, en tilstrækkelig intern revisions-

kapacitet, et tilstrækkeligt revisionsspor og en passende behandling af uregel-

mæssigheder.

I 2006 blev der udført fire revisionsbesøg i Rumænien og Bulgarien i forbindelse

med EDIS-processen, hvor Kommissionens revisorer i sidste fase foretager en

kontrol med det formål at evaluere, om tiltrædelseslandene er rede til at påtage sig

hele ansvaret for udbud og kontraktindgåelse, således at den forudgående kontrol,

som EU-delegationerne udfører, ikke længere er nødvendig.

Sideløbende med EDIS blev der udført en række projektrevisioner i Rumænien for at

kontrollere, om udgiftsanmeldelser indsendt til Kommissionen og de dertil knyttede

betalinger var i overensstemmelse med retsforskrifterne og formelt rigtige. Hoved-

punkterne i den forbindelse vedrørte ikke-støtteberettigede udgifter, der var attesteret

over for Kommissionen, manglen på støttedokumenter, mangelfuldt dokumenteret

kontrol af udgifters støtteberettigelse, tillægskontrakter, der ikke er behandlet

korrekt, og kravene til offentlighed og information, som ikke var nøje overholdt.

Der blev også udført en række projektrevisioner i Bulgarien. Generelt var der tale om

mangler, der var påvist i systemrevisionerne, nemlig udbuds- og kontraktmaterialets

utilstrækkelige kvalitet, især i relation til kontraktændringer, behovet for at forbedre

kontrollen af udgiftsanmeldelserne og den ufuldstændige overholdelse af kravene om

offentlighed og information. Som følge af den meget langsomme udvikling i de

kroatiske ISPA-projekter i 2006 bestod revisionsarbejdet af skrivebordsarbejde

vedrørende spørgsmål, som ikke var blevet afklaret efter systemrevisionerne i anden

halvdel af 2005, og som rent faktisk underbyggede Kommissionens beslutning i

februar 2006 om at tillade Kroatien at anvende DIS-systemet. Den væsentligste

mangel omhandler udarbejdelsen af en effektiv og sammenhængende politik for

personalefastholdelse.

5.3.

Den Europæiske Revisionsrets konklusioner

Revisionsretten udførte en begrænset kontrol hos Kommissionen, der hovedsageligt

bestod af en undersøgelse af Kommissionens aktiviteter inden for forvaltnings- og

kontrolsystemer i et af kandidatlandene (Kroatien) og i tiltrædelseslandene

(Bulgarien og Rumænien), herunder en undersøgelse af, hvordan EDIS udviklede sig

i de sidstnævnte lande.

Rettens konklusion var under hensyntagen til revisionens omfang, at de reviderede

transaktioner generelt set ikke var behæftet med materielle fejl. Selv om Retten

konstaterede forbedringer inden for Kommissionens overvågnings- og kontrol-

systemer, blev der på nationalt niveau konstateret væsentlige svagheder. For ISPA-

projekternes vedkommende blev den relativt hyppige forekomst af disse mangler

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opvejet af de korrektioner, der blev foretaget i forbindelse med delegationens

forudgående kontrol.

5.4.

Medfinansieringspartnere – EIB, EBRD og KfW

Som følge af deres ekspertise inden for projektforberedelse og -gennemførelse holdt

Kommissionen regelmæssigt møder med disse långivende institutter og organiserede,

når det var muligt, fælles besøg med henblik på at udpege og evaluere projekter, som

man ønskede lånefinansieret. EIB ydede i 2006 ét lån til ét projekt.

6.1.

IDRAG TIL

ÆLLESSKABETS POLITIKKER

Offentlige indkøb

Opfyldelsen af de lovmæssige krav til forsvarlige, fair og gennemsigtige offentlige

indkøb, der indgår i den praktiske vejledning om kontraktprocedurer for Kommis-

sionens eksterne aktiviteter (PRAG), har vist sig at skulle blive en større udfordring

for de tiltrædende modtagerlande. Det skyldes, at personalets kvalifikationer i disse

lande ikke altid er på det krævede niveau til at forvalte komplekse infrastruktur-

projekter, navnlig inden for udbud og kontraktindgåelse. På grund af vanskeligheder

på dette område har Kommission gjort en stor indsats for at udvikle TB-aktiviteter,

som fokuserede på at styrke modtagernes kompetencer inden for indkøb, systemer og

procedurer. Bl.a. tilrettelagde den fortsat forskellige seminarer og uddannelses-

aktiviteter, herunder formidling af håndbøger og praktiske vejledninger.

6.2.

Miljøpolitik

Ved at yde direkte støtte til prioriterede miljøprojekter letter ISPA gennemførelsen af

en miljøpolitik og overholdelsen af EU-normerne i modtagerlandene. Den admini-

strative kapacitet er i særdeleshed blevet styrket med hensyn til planlægning og

prioritering af miljøinvesteringer, og der er også gjort stadige fremskridt inden for

gennemførelsen af VVM-direktivet, herunder aspekter vedrørende høring af offent-

ligheden. Det er imidlertid nødvendigt, at disse lande gør en yderligere indsats for at

løse problemerne i relation til miljømyndighedernes vanskeligheder med at opnå

tilstrækkelige finansielle midler og personalemæssige ressourcer og i relation til

manglende koordinering mellem politikområder og manglende strategisk plan-

lægning.

6.3.

Transportpolitik

Transportnettene i modtagerlandene, der i Bulgariens og Rumæniens tilfælde blev

godkendt i overensstemmelse med TINA (vurdering af transportinfrastruktur-

behovene), blev fastlagt inden for rammerne af de paneuropæiske korridorer. Disse

net anvendes som planlægningsgrundlag for de nationale transportstrategier i

forbindelse med ISPA, dvs. de drejer sig om bygning eller rehabilitering af et afsnit,

knudepunkt eller adgangsforbindelser til disse net. Seks af de ovennævnte korridorer

går gennem Bulgariens, Kroatiens og Rumæniens område. I henhold til Fælles-

skabets nye retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet (TEN-T)

vedrører tre af nettets prioriterede projekter (motorvejsforbindelsen

Igoumenitsa/

Patra-Athen-Sofia-Budapest, vandvejsforbindelsen Rhinen/Meuse-Main-Donau

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

jernbaneforbindelsen Athen-Sofia-Budapest-Wien-Prag-Nürnberg/ Dresden)

forbin-

delser, der omfatter Bulgarien og Rumænien, og en forbindelse, der omfatter

Kroatien (jernbaneforbindelsen

Lyon-Trieste-Divaca/Koper-Divaca-Ljubljana-Buda-

pest-den ukrainske grænse).

I Kroatien, som ikke var omfattet af TINA-

undersøgelsen, er der fastslået transportinfrastrukturbehov i overensstemmelse med

de prioriterede områder, der er anført i Rebis-undersøgelsen (undersøgelse om

transportinfrastrukturen på Balkan). I den forbindelse er jernbaneforbindelsen

mellem

(Salzburg- Ljubljana-Zagreb-Beograd-Nis-Skopje-Thessaloniki)

udpeget

som et prioriteret projekt.

OORDINERING AF FØRTILTRÆDELSESINSTRUMENTERNE

Som fastsat i samordningsforordningen sikrer Kommissionen en nøje samordning af

de tre førtiltrædelsesinstrumenter Phare, Sapard og ISPA. I forordningen specificeres

det omhyggeligt, hvilket område der ydes støtte til under hvert enkelt instrument,

således at risikoen for potentielle overlapninger mellem de forskellige instrumenter

reduceres mest muligt.

Phare-forvaltningsudvalget sørger for koordinering mellem disse tre instrumenter,

mens den yderligere koordinering foretages af Phare's blandede tilsynsudvalg,

koordineringsudvalget for de forskellige tjenestegrene og på de periodiske møder

med EU-delegationerne i modtagerlandene.

YV ÅR MED

ISPA: N

OGLE ERFARINGER

Eftersom 2006 var det sidste år med ISPA – i det mindste for de fleste projekter og

modtagerlande (kun de 6 kroatiske projekter vil fortsat blive gennemført i henhold til

Rådets forordning om ISPA) - er det hensigtsmæssigt at se på de erfaringer, man har

høstet gennem de seneste 7 år.

ISPA blev udtænkt i 1999 med det formål at skaffe midler til infrastrukturforbed-

ringer og forberede de øst- og centraleuropæiske kandidatlande til at kunne anvende

instrumenterne under samhørighedspolitikken, nærmere bestemt Samhørigheds-

fonden, hvorfra de mindre udviklede medlemsstater er berettigede til at modtage

støtte. Derfor var Rådets forordning om ISPA nøje tilpasset forordningen om

Samhørigshedsfonden med hensyn til støtteberettigede områder (miljø og transport)

og forvaltnings- og kontrolsystemer. Angående sidstnævnte skal det bemærkes, at

forskellene i forvaltningssystemerne hovedsageligt går ud på, at visse væsentlige

bestemmelser om offentlige indkøb og finansiel kontrol skal være i overens-

stemmelse med de eksterne regler for støtte.

ISPA har gjort det muligt at tilvejebringe

midler til vigtige infrastrukturer i et

hidtil uset omfang.

Alene for Rumænien, Bulgarien og Kroatien er der ydet støtte til

107 projekter for et samlet beløb på 4,8 mia. EUR, hvoraf 3 mia. EUR blev

finansieret af Fællesskabet.

Modtagerlandene var blevet opfordret til at forberede ISPA-investeringsstrategier for

7 år. Der var tale om nationale dokumenter, men deres indhold og kvalitet skulle

godkendes af Kommissionens tjenestegrene inden finansieringen. Gennem ISPA blev

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der indført

strategisk planlægning

for at opnå midler fra Fællesskabet inden for to

sektorer, som har stor betydning for den økonomiske udvikling og samhørighed.

Strategisk planlægning og projektgennemførelse er en uvurderlig erfaring baseret på

"learning

by doing",

som er med til at hjælpe modtagerlandene med at blive bedre

forberedt til at kunne anvende strukturfondene og Samhørighedsfonden efter

tiltrædelsen - og for Kroatiens vedkommende - IPA.

I årenes løb forbedrede modtagerlandene generelt projektforberedelsens kvalitet og

reducerede dermed tid – og ressourcer – hvilket var en forudsætning for Kom-

missionens godkendelse af projektfinansieringen. Bistået af Kommissionen - og

internationale konsulenter – lærte modtagerlandene at

overholde de væsentligste

bestemmelser i EU-lovgivningen,

som f.eks. VVM-direktiverne eller andre rele-

vante miljønormer og gældende ret eller bestemmelserne om offentlige indkøb. De

udviklede tilstrækkeligt kendskab til projektforberedelser som finansiel analyse,

tekniske undersøgelser, design, udbud og kontraktindgåelse samt projektgennem-

førelse. ISPA betød, at modtagerlandene fik bedre kendskab til nye finansierings-

måder (f.eks. offentlig-private partnerskaber), moderne planlægningsprincipper

(f.eks. bæredygtig udvikling, miljøindvirkningsvurdering, herunder offentlig høring),

sektorspecifikke politikker (f.eks. investering i vandsektoren under et) eller ændrin-

ger af national lovgivning på områder af betydning for projektgennemførelsen (f.eks.

køb af jord).

I forbindelse med ISPA udviklede modtagerlandene – og Kommissionen – et

tæt

samarbejde med internationale finansieringsinstitutter,

især EIB. En betydelig

del af ISPA-projekterne medfinansieres også af de internationale finansierings-

institutter. Når det var relevant, deltog de også i planlægnings- og evaluerings-

opgaver. Bilaterale donorer ydede, især i de første år med ISPA, assistance både til

projektforberedelse og investeringsfinansiering. De synergieffekter, der fremkom i

forbindelse med de internationale finansieringsinstitutter under ISPA, bidrog til

Kommissionens beslutning om at etablere JASPERS som et instrument, der skal

bistå de nye medlemsstater med projektforberedelsen.

Gennem ISPA blev der tilvejebragt betydelige

midler til teknisk bistand (TB) til

projektforberedelse, administrativ kapacitetsopbygning

og strategiske under-

søgelser. TB spillede en særlig vigtig rolle med hensyn til tilvejebringelsen af midler

til forberedelsen af projekter under Samhørighedsfonden for nye medlemsstater og til

IPA for Kroatiens vedkommende.

De fleste ISPA-projekter i de nye medlemsstater vil blive afsluttet i henhold til

bestemmelserne for Samhørighedsfonden. Lighederne mellem ISPA-bestemmelserne

og bestemmelserne for Samhørighedsfonden gav de lande, der blev medlem af EU i

2004 og 2007, mulighed for

uden vanskeligheder at overgå fra ISPA til Sam-

hørighedsfonden.

Erfaringer samlet i forbindelse med ISPA blev også indarbejdet, da Kommissionen

udarbejdede et udkast til Rådets forordning om IPA og dertil knyttede gennemførel-

sesbestemmelser. Gennem regionaludviklingsandelen under IPA samles de finan-

sieringsområder, som i perioden 2000-2006 hørte ind under forskellige instrumenter

(ISPA og Phare) og blev forvaltet af forskellige generaldirektorater, og dermed

lægges ansvaret hos Generaldirektoratet for Regionalpolitik. Strategisk planlægning,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

metoder til projektforberedelse, TB, kapacitetsopbygning var de aspekter, der blev

positivt udviklet under ISPA, og som nu indarbejdes i IPA.

Sidst men ikke mindst var

medlemsstaternes meget aktive rolle

i ISPA-forvalt-

ningsudvalget og deres eksperters kompetence en meget vigtig faktor i forbindelse

med forbedringen af ISPA-projekternes kvalitet. Den var med til at understrege

viljen til samarbejde, som var blevet udviklet under ISPA mellem medlemsstaterne

og kandidatlandene.

På den negative side kan nævnes

gennemførelsen i praksis, som langt fra svarer

til

de (oprindelige) forventninger. I betragtning af det hidtil usete omfang af ISPA –

og svaghederne i de nationale administrationer kunne det ikke forventes, at ISPA

ville få en nem start. Men faktum er, at Bulgarien og Rumænien skal bruge mere end

4 år, førend de kan udbetale de midler, hvorom der var indgået forpligtelser for år

"n", og at Kroatien efter mere end 2 år med ISPA stadig ikke har underskrevet den

første kontrakt om arbejde. Ved udgangen af 2006 var der kun udbetalt en fjerdedel

af de midler, der var truffet aftale om i hele ISPA-perioden. Når alt kommer til alt,

skyldtes forsinkelserne i gennemførelsen en mangel på tilstrækkelig kapacitet, som

gav sig udtryk i dårligt forberedte projekter, manglende overholdelse af de relevante

EU-normer som VVM-direktiverne eller bestemmelserne om offentlige indkøb,

dårlig kontraktforvaltning, uklare ejendomsforhold i forbindelse med jord og

forsinket køb af jord.

Selv om de rumænske gennemførelsesagenturer fik EDIS i juni 2006 (den hidtil mest

omfattende overgang til EDIS forud for en tiltrædelse), og nogle agenturer i

Bulgarien fik det i november 2006,

blev EDIS ikke desto mindre indført ret sent.

En fuldt decentraliseret forvaltning inden tiltrædelsen er et værdifuldt benchmark for

at kunne evaluere, om modtagerlandene er rede til at absorbere midler og opfylde

krav i forbindelse med finansiel forvaltning, især inden for offentlige indkøb.

Mens systemer og strukturer til planlægning og gennemførelse er vigtige og af

afgørende betydning, er det en personalemæssig situation på et passende niveau og

med passende kompetencer, som gør dem effektive.

Manglende bæredygtighed i

den offentlige administration,

som beskæftiger sig med ISPA, var kilde til alvorlig

bekymring for et betydeligt antal gennemførelsesorganer. Erfaringer inden for

uddannelse og projektforvaltning, som er erhvervet på jobbet, betød, at eksperterne

var attraktive for den private sektor, hvilket førte til hyppig udskiftning af personalet

efter endt uddannelse og en vedvarende bekymring i forbindelse med ledige stillinger

og rekruttering af egnet personale.

Forberedelsen til og gennemførelsen af

ISPA var stærkt afhængig af ekstern

bistand.

Internationale konsulenter havde til opgave at forberede projekter af

tilstrækkelig kvalitet, og der var brug for internationale konsulenter og eksterne

rådgivere til at bistå med komplekse evalueringer af udbud og føre tilsyn med

gennemførelsen, delegationens rolle i forbindelse med den forudgående kontrol

udgjorde et væsentligt sikkerhedsnet med hensyn til overholdelsen af bestemmel-

serne om indkøb. Afhængigheden af ekstern bistand og rådgivning reducerer

nationale myndigheders og lokale institutioners ejerskab og ansvarlighed, der er en

væsentlig forudsætning for en vellykket planlægning og gennemførelse.