Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2007-08 (2. samling)
KOM (2007) 0722
Offentligt
566302_0001.png
Folketingets Europaudvalg
København, den 15. april 2008
Sagsnr.: 10203
FVM 529
Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 18. marts 2008 (Alm. del - Spørgsmål nr.
3) udbedt sig min besvarelse af følgende:
Spørgsmål 3:
”Ministeren bedes – som lovet på Europudvalgets møde den 14. marts 2008 – oversende
et notat, der redegør for indholdet samt anvendelsen af artikel 69 i Rådets forordning nr.
1782/2003, herunder særligt de aktuelle overvejelser om at revidere bestemmelsen,
såvel i Kommissionen som i regeringen.”
Svar:
Som besvarelse af spørgsmålet, henvises til vedlagte notat.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Departementet
2.3/MIST
Sag nr.: 10203
Den 14. april 2008
Notat om Artikel 69
I forbindelse med forhandlingerne af Kommissionens meddelelse om Sundhedstjekket,
har der blandt medlemsstaterne været stor interesse i at få revideret artikel 69.
Nedenstående notat belyser indhold og anvendelse af artikel 69, herunder overvejelser
fra hhv. Kommissionen og Regeringen om en revideret artikel 69.
Hvad er artikel 69?
Artikel 69 i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 er en frivillig bestemmelse, som
giver medlemsstaterne mulighed for at allokere midler under søjle I fra de direkte
støtteudbetalinger hen til særlige typer landbrug og kvalitetsproduktion.
Nugældende artikel 69´s ordlyd:
”Valgfri
gennemførelse for særlige typer landbrug og
kvalitetsproduktion
Medlemsstaterne kan tilbageholde op til 10 % af den del af de nationale lofter, jf.
artikel 41, der svarer til hver sektor, som er nævnt i bilag VI. I forbindelse med
markafgrøder, oksekød og fåre- og gedekød tages der hensyn til denne tilbageholdelse
ved anvendelsen af de maksimumsprocenter,
der er fastsat i henholdsvis artikel 66, 67 og 68.
I så tilfælde og inden for det loft, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 64, stk.
2, foretager den berørte medlemsstat på årsbasis en supplerende betaling til
landbrugerne i den eller de sektor(er), der er berørt af tilbageholdelsen.
Den supplerende betaling ydes for særlige typer landbrug, som er vigtige for
miljøbeskyttelsen eller -forbedringen eller for at forbedre kvalitet og markedsføring af
landbrugsprodukter, på betingelser der
skal fastlægges af Kommissionen efter proceduren i artikel 144, stk. 2”
Artikel 69 kan betragtes som en form for frivillig modulation, idet der sker en reduktion
af den direkte støtte (men midlerne bliver i søjle I), og medlemsstaten kan vælge at
anvende midlerne til fx miljøtiltag inden for pågældende sektor, hvor midlerne er
tilbageholdt. Anvendelse af tilbageholdte støttebeløb jf. art. 69 forudsætter, i
modsætning til modulation og anvendelse heraf i søjle II, ikke national medfinansiering.
Medlemsstaterne kan tilbageholde op til 10 % af den direkte støtte (enkeltbetaling) til
landmændene. Efter gældende bestemmelser skal de tilbageholdte midler anvendes til
en supplerende betaling i den eller de sektorer, hvor pengene tilbageholdes fra. Dette
betyder, at sektorer, der ikke ydes direkte støtte til, som fx svinekødssektoren, ikke er
omfattet af artikel 69. Den supplerende betaling ydes som et tillæg til enkeltbetalingen
til de landmænd i den pågældende sektor, der gør noget særligt for miljøbeskyttelse
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
566302_0003.png
eller – forbedring, eller for at forbedre kvalitet og markedsføring af landbrugsprodukter.
Beløbet udbetales pr. år til de landmænd, der opfylder de fastlagte kriterier.
Anvendelse af artikel 69
For at kunne anvende artikel 69, skulle medlemsstaterne senest den 1. august året før
enkeltbetalingsordningens første anvendelsesår
1
give Kommissionen meddelelse om
den betaling, de ville yde, og især om betingelserne landmændene skulle opfylde for at
komme i betragtning, og om de omfattede sektorer
2
. Det er muligt at ændre formålet
efterfølgende. Eventuelle ændringer i meddelelsen skal ske senest 1. august i et givet år
for at kunne gælde det følgende år. Men en medlemsstat kan ikke ændre de omfattede
sektorer eller tilbageholdelsesprocenten, eller vælge at anvende artikel 69 efterfølgende.
Art. 69 anvendes i dag af 8 medlemsstater: Grækenland, Spanien, Italien, Portugal,
Slovenien, Finland, UK (Skotland) og Sverige.
Medlemsstaten kan vælge at anvende artikel 69 midlerne til at støtte særlige typer
landbrug, som er vigtige for miljøbeskyttelsen eller – forbedringen. Med undtagelse af
Sverige anvender alle medlemsstater artikel 69 til at yde støtte til miljøtiltag. I Portugal
har man fx valgt at give en højere støtte til økologisk produktion.
Medlemsstaten kan også vælge at anvende artikel 69 til at forbedre et produkts kvalitet.
Med undtagelse af Portugal og Slovenien anvender medlemsstaterne artikel 69 til
kvalitetsproduktion. Spanien giver fx støtte til landmænd, som deltager i et
hygiejnekodeks i mejerisektoren. Endelig kan artikel 69 anvendes til at støtte
markedsføringen af landbrugsprodukter. Kun Spanien, Portugal og Sverige anvender
denne mulighed. I Sverige gives denne type støtte til landmænd, som deltager i
landbrugs- og fødevareudstillinger.
Elementer i artikel 69
Koblet støtte
De tilbageholdte beløb, der tages fra en sektor, skal også anvendes i pågældende sektor.
Visse af de sektorspecifikke støtteordninger, som finansieres af de tilbageholdte beløb,
må betragtes som koblede støtteordninger. Fx har Italien, Spanien og Portugal valgt at
anvende artikel 69 til at yde supplerende betalinger til landmænd i form af hhv.
slagterpræmier, ammekopræmier, og får- og gedepræmier, for en særlig indsats for hhv.
miljø, kvalitet og markedsføring.
Ufleksible regler
De nuværende regler om artikel 69 er meget ufleksible. En medlemsstat kan kun
anvende midlerne inden for samme sektor, som de er taget fra. En medlemsstat kan ikke
ændre procentsatsen for tilbageholdte beløb i en sektor. Hvis medlemsstaten fx har
udmeldt, at man ønsker at anvende 7 pct. af oksekødskonvolutten, kan denne
procentsats ikke efterfølgende ændres.
1
Svarende til den 1. august 2004 for Danmark, da enkeltbetalingsordningen her blev implementeret i
2005. Medlemsstaterne kunne vælge at implementere enkeltbetalingsordningen i hhv. 2005, 2006 eller
2007.
2
Art. 48 i Kommissionens forordning 795/2004
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Udnyttes pengene ikke inden for et givent år, falder de tilbage til EU´s kasse.
Medlemsstaterne kan ikke efter tilmeldelsesfristen efterfølgende beslutte sig for at
anvende artikel 69.
Vedr. støtteforanstaltninger er reglerne restriktive, da en medlemsstat ikke må anvende
artikel 69 midler til foranstaltninger, som kan gennemføres under landdistriktspolitikken
(søjle II). Det vil betyde, at fx økologisk jordbrug ikke kan støttes under artikel 69, så
længe det kan støttes under Landdistriktsprogrammet.
Kommissionens overvejelser i forbindelse med sundhedstjekket
I forbindelse med forhandlingerne om sundhedstjekket, har en lang række
medlemsstater udtrykt ønske om yderligere fleksibilitet i anvendelsen af artikel 69. På
baggrund heraf forventes det, at Kommissionen i maj måned sammen med de øvrige
juridiske tekster vedr. sundhedstjekket, vil præsentere et forslag herom, hvor blandt
andet sektorbindingen er ophævet.
Artikel 69´s anvendelsesområde forventes ligeledes ændret. Der forventes
fortsat
at
kunne ydes støtte til særlige typer af landbrug, som er vigtige for beskyttelse af miljøet,
eller for forbedringer af kvaliteten og markedsføringen af landbrugsprodukter. Men
derudover forventes der tilføjet følgende nye anvendelsesområder:
Der vil kunne ydes støtte til håndtering af særlige ulemper i særlige regioner,
som følge af bortfald af mælkekvoterne (fx tilvejebringe en blød landing for
ophævelsen af mælkekvoterne ved at yde støtte i særlige regioner, hvor der er få
alternativer, eller hvor det er vigtig for miljø og beskæftigelse) eller effekterne af
yderligere afkobling.
Ligeledes vil der kunne ydes støtte til arealer, hvor der gennemføres
restrukturering og/eller udviklingsprogrammer for at undgå opgivelse af arealer
og/eller for at håndtere særlige ulemper for landmænd i disse områder.
Som følge af pres fra Frankrig og en række andre medlemsstater, forventes det,
at Kommissionen vil give mulighed for at yde støtte til krisestyringsinstrumenter
under artikel 69. Medlemsstaterne skal via artikel 69 kunne give tilskud til
afgrødeforsikringspræmier og/eller tilskud til gensidigt dækkende fonde ved
animalske sygdomme.
Der vil formentlig blive indført en begrænsning som betyder, at støtte under artikel 69
højest vil kunne udgøre 2,5 pct. af det nationale loft for ordninger, som hører ind under
støtten til de særlige typer landbrug og kvalitetsproduktion, støtten til landmænd berørt
af kvoternes bortfald eller afkobling, eller støtte til gensidigt dækkende fonde.
Kommissionen har antydet, at dette kun vil gælde for de ordninger, som vil være
produktionsforvridende og ikke er i overensstemmelse med WTO´s grøn boks.
Regeringens overvejelser om en revideret artikel 69
Miljø
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Danmarks totale konvolut for den direkte støtte udgør årligt ca. 1. mia. €. Såfremt
Danmark beslutter sig for at anvende artikel 69, og reducere de direkte
støtteudbetalinger til landmændene, vil der maksimalt kunne allokeres ca. 750 mio. kr.
årligt til artikel 69 tiltag under søjle I. Hvis artikel 69 begrænses til 2,5 pct., kan der
maksimalt allokeres 186 mio. kr.
Regeringen arbejder for at gøre artikel 69 til et muligt og mere fleksibelt virkemiddel i
forbindelse med gennemførelsen af EU’s politikker i forhold til blandt andet miljø og
natur, men også kvalitet og dyrevelfærd. Kommissionens kommende forslag om artikel
69 forventes, at få identisk ordlyd med nugældende regelsæt f.s.v.a. miljø. Med
nugældende regler, som udelukker aktiviteter omfattet af Landdistriktsprogrammet, er
det begrænset hvilke miljøtiltag, der kan støttes gennem artikel 69, idet en del
miljøaktiviteter i dag finansieres under søjle II. Derfor bør en revideret artikel 69 tillade,
at miljøtiltag kan iværksættes under både Landdistriktsprogrammet og artikel 69, men
alene finansieres et af stederne under hensyntagen til, at dobbeltfinansiering undgås.
Dette kunne evt. ske ved at samle relevante dele af miljøforanstaltningerne og skabe et
supplerende miljøprogram finansieret af de tilbageholdte støttebeløb. Herved vil f.eks.
økologi, vådområdeindsatsen, bidrag til gennemførelse af vandrammedirektivet, bidrag
til naturpleje (afgræsning) mv. kunne gennemføres i en særlig ordning finansieret af
tilbageholdte støttebeløb. Det må forudses, at Kommissionen ikke vil acceptere en
omlægning fra søjle II til søjle I med det formål, at undgå medfinansiering.
Markedsføring
Regeringen arbejder for, at udelukke anvendelsen af artikel 69 til markedsføring af
landbrugsprodukter, idet markedsføring i princippet ikke skaber merværdi, men blot
flytter markedsandele fra en sektor til en anden.
Koblede støtte
Ligeledes finder Regeringen principielt, at der ikke må etableres direkte koblede
støtteordninger under art. 69, og at de ordninger, der etableres, skal kunne placeres i
WTO grøn boks. Specifikke regionale problemer fx ved ophævelse af mælkekvoter i fx
bjergegne, forventes at kunne løses gennem fx græsningspræmier eller lign.
Større fleksibilitet
En revideret artikel 69 skal være mere fleksibel. Medlemsstaterne skal først og
fremmest kunne vælge at anvende artikel 69, allokere midler mellem sektorer, årligt
kunne ændre tilbageholdelsesprocent, og give støtte til programmer som indeholder
samme aktiviteter, som også kan gennemføres under søjle II. Endvidere bør ubrugte
midler kunne overføres til kommende år.
5