Udvalget for Videnskab og Teknologi 2008
KOM (2007) 0801
Offentligt
1447808_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 14.12.2007
KOM(2007) 801 endelig
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1608/2003/EF
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447808_0002.png
RESUMÉ
Statistikkerne om videnskab, teknologi og innovation (STI-statistikker) udarbejdes på
grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1608/2003/EF, som Eurostat i tæt
samarbejde med medlemsstaterne har gennemført dels i form af en række lovgivningsmæssige
foranstaltninger, dels i form af et supplerende arbejde, der går længere, end hvad disse
foranstaltninger foreskriver.
Der blev i 2004 vedtaget to kommissionsforordninger vedrørende STI-statistikker (nr.
753/2004 og nr. 1450/2004), nemlig én for statistik om videnskab og teknologi og én for
statistik om innovation. Disse to lovgivningsmæssige foranstaltninger førte til betydelige
forbedringer af statistikkerne om forskning og udvikling (FoU-statistikker) samt af
fællesskabsstatistikkerne om innovation. Der er desuden sket yderligere fremskridt inden for
statistikkerne om ph.d.ers karriereudvikling (CDH-statistikker), højteknologistatistikker og
patentstatistikker. De statistikker og indikatorer, som er blevet udarbejdet, har fundet
anvendelse i en lang række publikationer og policydokumenter (f.eks. den europæiske
resultattavle for innovation). Forordningerne førte også til en række tilpasninger af de
nationale statistiske systemer for STI-statistikker.
Med de to kommissionsforordninger blev STI-statistikkernes datakvalitet også betydeligt
forbedret, især FoU-statistikkerne og fællesskabsstatistikkerne om innovation. Det er
imidlertid nødvendigt at forbedre datakvaliteten yderligere.
Der er blevet gjort et første forsøg på at måle respondenternes og de nationale myndigheders
omkostninger og byrde i forbindelse med STI-statistikker. Resultaterne fra de enkelte lande
var imidlertid meget forskelligartede, og det er derfor ikke muligt at udlede nogen egentlig
konklusion, hvorfor der skal arbejdes videre i denne retning.
Det er på den ene side nødvendigt yderligere at udvikle STI-statistikkerne for at forbedre de
eksisterende statistiske områder, bl.a. for at øge FoU-statistikkernes relevans, at revidere
begreberne og definitionerne vedrørende statistikker om menneskelige ressourcer inden for
videnskab og teknologi (HRST-statistikker), at stabilisere CDH-statistikkerne, at opnå en
bedre udnyttelse af rådatabasen om patentstatistik (PATSTAT) eller at revidere definitionerne
inden for højteknologistatistikker.
På mellemlang og lang sigt synes der også at være behov for yderligere tiltag, herunder en
forbedring af målingen af STI-internationaliseringen, en bedre adgang til STI-mikrodata eller
en forbedring af indikatorerne til måling af videnstrømmen, sammenkoblinger samt STI-
output og –impact. Dette arbejde skal ledsages af en grundig gennemgang af ovennævnte to
kommissionsforordninger og vedtagelsen af en supplerende kommissionsforordning om
CDH-statistikker.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447808_0003.png
RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET
om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1608/2003/EF
1.
I
NDLEDNING
Denne rapport fra Kommissionen vedrører gennemførelsen af Europa-Parlamentets
og Rådets beslutning nr. 1608/2003/EF af 22. juli 2003 om produktion og udvikling
af fællesskabsstatistikker om videnskab og teknologi
1
og er udarbejdet i henhold til
beslutningens artikel 5.
I Kommissionens årlige politikstrategi for 2008 er statistikkerne om videnskab,
teknologi og innovation (STI-statistikker) tæt knyttet til Lissabon-strategien for
vækst, beskæftigelse og velstand, hvor uddannelse, forskning og innovation har stor
betydning.
I første del af rapporten beskrives det, hvorledes beslutningen er blevet gennemført,
siden den blev vedtaget. Herefter kommer en række kapitler om datakvalitet,
omkostninger og statistisk byrde. I rapportens afsluttende kapitel behandles de
strategiske foranstaltninger, der bør træffes i de kommende år.
2.
2.1.
G
ENNEMFØRELSE AF BESLUTNING NR
. 1608/2003/EF
Kommissionens gennemførelse
Eurostat har gennemført beslutning nr. 1608/2003/EF dels i form af
lovgivningsmæssige foranstaltninger, dels i form af et supplerende arbejde, der går
længere, end hvad disse foranstaltninger foreskriver.
Der blev i 2004 vedtaget to kommissionsforordninger om STI-statistikker:
•
Kommissionens forordning (EF) nr. 753/2004 af 22. april 2004 om gennemførelse
af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1608/2003/EF for så vidt angår
statistikker om videnskab og teknologi
2
og
•
Kommissionens forordning (EF) nr. 1450/2004 af 13. august 2004 om
gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1608/2003/EF om
produktion og udvikling af fællesskabsstatistikker om innovation
3
.
Forordning nr. 753/2004 omfatter FoU-statistikker, statistikker om menneskelige
ressourcer inden for videnskab og teknologi (HRST-statistikker), statistikker om
højteknologibrancher og videnbaserede tjenesteydelser, patentstatistikker samt andre
STI-statistikker. De data, der skal indberettes, er kun anført for FoU-statistikker.
Forordning nr. 1450/2004 omfatter kun fællesskabsstatistikker om innovation.
Under disse to forordninger har de væsentligste resultater inden for de forskellige
STI-statistikområder været følgende:
1
2
EUT L 230 af 16.9.2003, s. 1.
EUT L 118 af 23.4.2004, s. 23.
3
EUT L 267 af 14.8.2004, s. 32.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447808_0004.png
2.1.1
FoU-statistikker (herunder statistikker om offentlige bevillinger eller udgifter til
forskning og udvikling (GBAORD-statistikker))
FoU-statistikkerne gør det muligt at måle effektiviteten af den europæiske forskning
og udvikling. Oplysningerne om FoU-udgifter og FoU-personale set ud fra den
virksomhed eller institution, der udfører FoU-aktiviteter, indsamles ud fra forskellige
parametre og med forskellige opdelinger. Disse statistikker er baseret på den såkaldte
Frascati-manual og anvendes til indsamling af den indikator for 3 %-målet for FoU-
intensitet, som blev fastsat på Det Europæiske Råds møder i Lissabon og Barcelona.
Figur 1: FoU-intensiteten (FoU-udgifter udtrykt i procent af BNP) for EU-25, de 10
nye medlemsstater (NMS 10), Kina, Japan, Rusland og USA fra 1994 til 2005
% af BNP
3,5
3,02
2,82
2,89
3,04
3,05
3,13
3,18
3,20
3,18
JP
3,0
2,92
2,79
2,5
2,42
2,0
2,51
2,55
2,58
2,62
2,66
2,74
2,76
2,65
USA
2,68
2,68
1,82
1,77
1,80
'
1,80
1,86
1,87
1,88
1,89
1,88
1,85
1,85
EU -25
1,5
1,18
0,97
1,0
0,84
0,85
0,77
0,5
0,64
0,64
0,65
0,76
0,77
0,57
0,57
0,77
0,78
1,04
0,95
1,00
1,05
0,90
0,95
1,25
1,28
1,23
1,16
1,34
KN
RUS
1,07
1,13
1,07
N MS 10
0,82
0,78
0,77
0,79
0,0
1994
1995
1996
1997
1998
1999
2000
2001
2002
2003
2004
2005
NOTER
Eurostatestimater: EU-25 og NMS10
Foreløbige data: USA 2003 og 2004
USA 1993-2004: Eksklusive de fleste eller alle kapitaludgifter
JP 1994-1995: Overestimerede data
KN 1994-1999: Underestimerede data
Seriebrud: JP 1996, USA 1998, KN 2000
Kilde: Eurostats FoU-statistikker - OECD - MSTI 2006/1
Væsentligste resultater:
•
Omstrukturering og forøgelse af dataproduktionen samt forbedring af dens
kvalitet.
•
Harmonisering med OECD's spørgeskema og tidsserier.
•
Udarbejdelse og gennemførelse af kvalitetsrapporter om FoU-statistikker for
forskellige institutionelle sektorer.
2.1.2.
Fællesskabsstatistikker om innovation
Fællesskabsstatistikkerne om innovation anvendes til at måle de europæiske
virksomheders innovationsresultater. De danner grundlag for udarbejdelsen af
indikatorer
for
innovationsaktiviteter,
de
forskellige
innovationstyper,
innovationsudgifter samt effekten af eller samarbejdet om innovation. Disse
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447808_0005.png
undersøgelser er den eneste harmoniserede kilde til måling af innovation i og uden
for Europa. De er baseret på den såkaldte Oslo-manual.
Figur 2: Virksomheder med innovationsaktiviteter i % af alle virksomheder, 2002-2004
DE
AT
LU
IE
IS
DK
BE
SE
EE
CY
FI
UK
PT
EU-27
CZ
NO
IT
EL
ES
NL
FR
LT
SI
PL
SK
HU
MT
RO
LV
BG
0
10
16
20
30
40
50
60
70
18
21
21
20
25
23
29
27
33
36
36
35
34
37
38
41
40
43
43
46
49
52
52
52
52
52
51
50
65
Kilde: Eurostat: fællesskabsstatistikker om innovation 2004
Væsentligste resultater:
•
Forberedelse af den fjerde undersøgelse om fællesskabsinnovation (CIS) med et
harmoniseret spørgeskema og en harmoniseret metodologi, der i vid udstrækning
er indført i de berørte lande.
•
Indsamling og formidling af tabulerede CIS 4-data og -indikatorer ultimo 2006
sammen med CIS 4-kvalitetsrapporter.
•
Udgivelse af Eurostat/OECD's Oslo-manual 2005, der også omfatter innovation
inden for organisation og markedsføring.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447808_0006.png
•
Forberedelse af CIS 2006, som bygger på referenceåret 2006, og som er en
gentagelse af CIS 4 i mange medlemsstater, og udformning og gennemførelse af
pilotmoduler vedrørende innovation inden for organisation og markedsføring med
henblik på CIS 2008.
•
Åbning af adgang til CIS-mikrodata for over 50 forskningsinstitutter indtil videre.
2.1.3
Statistikker om menneskelige ressourcer inden for videnskab og teknologi (HRST-
statistikker)
HRST-statistikkerne anvendes til at måle den del af arbejdsstyrken, der har en
tertiæruddannelse inden for videnskab eller teknologi, eller som er beskæftiget inden
for disse områder. Der foretages således måling af mange forskellige parametre for
denne del af arbejdsstyrken (f.eks. den sektor, hvor de er beskæftiget, deres alder
eller deres nationale og internationale mobilitet). Disse statistikker er baseret på den
såkaldte Canberra-manual.
Figur 3: Alderspyramide for personer, der er beskæftiget inden for videnskab og
teknologi (ST), enten specifikt med ST-uddannelse eller generelt, i EU-25, 2004
Alders-
gruppe
Mænd
Kvinder
1448
319 100 860
65+
60-64
55-59
50-54
45-49
40-44
35-39
30-34
25-29
20-24
15-19
20 000
15 000
10 000
5 000
10202
3239
718 358
1867
7289
1391 1023
5173
1814 1755
7849
11685
1969
2060
9321
12746
2229
2282
9937
13020
2395
2466
9642
11957
2472
2716
8533
10191
1997
2511
7447
7780
455 682
6303
2942
2321
0
5 000
10 000
15 000
Tusind personer
Personer beskæftiget inden for videnskab og teknologi med ST-uddannelse
Anden beskæftigelse inden for videnskab og teknologi
Kilde: Eurostat: HRST-statistikker
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447808_0007.png
Væsentligste resultater:
•
Fortsættelse af den regelmæssige produktion af HRST-statistikker baseret på
mikrodata fra Fællesskabets arbejdsstyrkeundersøgelse (CLFS) og udvidelse heraf
med henblik på en bedre måling af mobilitet.
•
Sammen med OECD og UNESCO’s statistiske kontor (UIS) og på grundlag af et
øget brugerbehov blev der udviklet og foretaget en bred gennemførelse af
statistikkerne om ph.d.ers karriereforløb (CDH-statistikker), der gør det muligt at
måle residente ph.d.ers personlige data, uddannelses- og arbejdsforløb,
internationale mobilitet osv.
2.1.4
Statistikker
om
højteknologiindustrier
(højteknologistatistikker)
og
videnbaserede
tjenester
Højteknologistatistikkerne gør det muligt at måle de økonomiske sektorer, der er
kendetegnet ved en høj videnintensitet (f.eks. lægemiddelindustri, it,
telekommunikation, flyindustri, FoU). For disse erhvervsgrene udarbejdes der
indikatorer for økonomi, beskæftigelse og handel med højteknologiske produkter.
Figur 4: Distribution af eksport og import af højteknologi efter produktgruppe,
EU-25, Japan og USA, 2004
E U- 2 5
Japan
9,7
5,8
1
2,5
0,9
1
0,2
3,5
1 ,5
1
5,1
USA
7,3
4,0
100%
1 ,4
1
90%
1
0,0
80%
70%
60%
50%
40%
30%
23,2
1
7,8
1 ,5
1
25,6
1
8,1
28,5
1
6,4
33,4
1
4,0
8,1
1
6,9
0,9
1
2,3
1
3,9
1
0,0
1
9,0
8,2
7,4
50,7
20%
29,9
32,9
38,1
34,1
37,2
10%
0%
Eksport af
højteknologi
Import af
højteknologi
Flyindustri
Eksport af
højteknologi
Import af
højteknologi
Edb- og kontormaskiner
Eksport af
højteknologi
Import af
højteknologi
Andet
Elektronik og telekommunikation
Videnskabelige instrumenter
Lægemiddelindustri
Kilde: Eurostat: Højteknologistatistikker
Væsentligste resultater:
•
Fortsættelse
og
udvidelse
af
den
regelmæssige
produktion
højteknologistatistikker baseret på både officielle og uofficielle kilder.
af
•
Vurdering af de underliggende klassifikationer (herunder om handel med
højteknologiske produkter) med henblik på den kommende revision i forbindelse
med revisionen af NACE-nomenklaturen for økonomiske aktiviteter.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447808_0008.png
2.1.5
Patentstatistikker
Patentstatistikker anvendes generelt som outputindikatorer vedrørende videnskab,
teknologi og innovation. Disse indikatorer udarbejdes på grundlag af administrative
data fra Den Europæiske Patentmyndighed eller andre patentkontorer. Det er på
grundlag af en sammenligning mellem patentaktiviteterne i hele verden muligt at
vurdere de respektive økonomiers innovationskapacitet.
Tabel 1: Patentansøgninger vedrørende højteknologiske produkter indgivet til Den
Europæiske Patentmyndighed fordelt efter højteknologisk gruppe, EU-27, Japan
og USA - 2003
Flyindustri
Edb- og
kontormaskiner
Kommunikations-
teknologi
Laserteknologi
Mikroorganismer
og genteknologi
Halvledere
Patentansøgninger vedr. højteknologi i alt
EU-27
256
3.242
4.932
118
1.349
943
10.840
JP
18
2.088
2.583
90
704
1.351
6.834
USA
153
5.479
4.475
158
2.060
1.520
13.845
Kilde: Eurostats patentstatistikker
Væsentligste resultater:
•
Sammen med andre internationale institutioner (herunder Den Europæiske
Patentmyndighed (EPM), den amerikanske patent- og varemærkemyndighed
(USPTO) eller OECD) etablering og videre udbygning af PATSTAT, den
harmoniserede rådatabase, der bl.a. omfatter EPM-patentansøgninger og USPTO-
patentgodkendelser.
•
Udvikling af en automatisk metode til harmonisering af patentansøgernes navne.
Denne metode gør det muligt at udarbejde supplerende patentstatistik, f.eks.
patentkoncentrationsforhold.
•
Øget brug af PATSTAT med
patentstatistikker og -indikatorer.
2.1.6
Produktion og formidling
For yderligere at forbedre datakvaliteten af STI-statistikker og for at etablere længere
tidsserier har Eurostat udviklet en intern produktionsdatabase (STI DB) og
påbegyndt udviklingen af en generisk IT-applikation til behandling af mikrodata. Der
er udgivet en lang række publikationer på basis af STI-statistikker, som er blevet
formidlet gratis på internetet. Dette gælder f.eks. serien
Eurostat Panorama
om
videnskab, teknologi og innovation, der udgives årligt, og de omkring 15 udgaver af
Statistics in Focus,
der udgives regelmæssigt. STI-statistikkerne er også blevet
anvendt i en lang række policydokumenter og -meddelelser. Af fremtrædende
eksempler kan nævnes den årlige europæiske resultattavle for innovation, der
udarbejdes af Generaldirektoratet for Erhvervspolitik, og de nøgletal, der udgives af
Generaldirektoratet for Forskning.
udarbejdelse
af
mere
brugerrelevante
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.1.7
STI-statistikker, der endnu ikke er udarbejdet
Det har på grund af begrænsninger i de menneskelige ressourcer imidlertid ikke
været muligt at følge intensivt op på andre af de områder, der er anført i afsnit 3 i
bilaget til forordning nr. 753/2004, herunder statistikker om bioteknologi,
nanoteknologi og den teknologiske betalingsbalance.
Disse manglende tiltag kompenseres dog af en række andre tiltag, som er blevet
iværksat som følge af forskellige politikbehov. Nogle af disse, f.eks. CDH-
statistikkerne, en anført i ovenstående afsnit. Andre kræver en yderligere
arbejdsindsats og er omfattet af kapitel 5 (f.eks. en bedre måling af FoU-
internationaliseringen).
2.2.
Udarbejdelse af STI-statistikker i medlemsstaterne
I dette afsnit beskrives de foranstaltninger, der er truffet i medlemsstaterne
vedrørende STI-statistikker, som indsamles direkte herfra: FoU/GBAORD-
statistikker, fællesskabsstatistikker om innovation og CDH-statistikker. For de andre
områder anvendes der andre officielle eller uofficielle datakilder, der ikke er omfattet
af de undersøgelser, som medlemsstaterne gennemfører.
FoU- og GBAORD-statistikker
Mange lande har for at opfylde kravene i forordning nr. 753/2004 tilpasset deres
nationale spørgeskemaer og dataindsamling fra 2002/2003 og frem. De reviderede
nationale spørgeskemaer omfattede ofte allerede de FoU-data, der blev indberettet
frivilligt. Generelt er de nationale dataindsamlingsmetoder, som ofte er baseret på
undersøgelser blandt kendte FoU-aktører, forblevet uændret. I stedet måtte man
ændre de nationale FoU-spørgeskemaers størrelse eller anvendelsen af nationale
datakilder.
En række lande har haft problemer med indberetningen af FoU- og GBAORD-data
for de to første obligatoriske referenceår (2003 og 2004), især med hensyn til
dataenes fuldstændighed og rettidighed i forhold til de frister, der er fastsat i
Kommissionens forordning. De burde imidlertid have færre vanskeligheder med
FoU-statistikkerne for referenceåret 2005, også med hensyn til yderligere at forbedre
deres rettidighed. Indberetningen af FoU-variabler, der anmodes om på frivillig
basis, er imidlertid ufuldstændig.
Fællesskabsstatistikker om innovation
Fællesskabets fjerde innovationsundersøgelse (CIS 4) blev opfattet som mindre
byrdefuld og nemmere at gennemføre på nationalt plan. Medlemsstaterne har
overvejende anvendt det harmoniserede CIS 4-spørgeskema og den harmoniserede
undersøgelsesmetode. Dette førte til en forbedring af datakvaliteten, især med hensyn
til sammenlignelighed og rettidighed. De tabulerede (regionale og nationale) data
blev generelt indberettet rettidigt. Eurostat kommer dog ikke til at modtage alle
nationale CIS 4-mikrodata, eftersom en række lande ikke indberetter disse data
frivilligt. Endvidere ønsker visse lande ikke at indberette regionale data.
Statistikker om ph.d.ers karriereudvikling (CDH-statistikker)
På grundlag af et øget brugerbehov blev der i over 20 medlemsstater indledt en mere
generel udarbejdelse af CDH-statistikker i 2006 og 2007. På denne baggrund
begyndte landene at basere deres arbejde på nationale administrative datakilder og
-registre og at opbygge nationale stikprøvegrundlag omfattende alle residente
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447808_0010.png
ph.d.er, beregne stikprøvestørrelse, udarbejde nationale spørgeskemaer og udvikle
dataindsamlingsteknikker. Der vil i 2008 blive foretaget en bredere evaluering af
udarbejdelsen af CDH-statistikker på nationalt niveau.
Europa-Kommissionen (Eurostat) vurderer:
•
at der er sket betydelige fremskridt med gennemførelsen af beslutning nr.
1608/2003/EF samt forordning nr. 753/2004 og 1450/2004, der omfatter alle
STI-statistikområder
at lanceringen af supplerende projekter, herunder CDH-statistikkerne, var
berettiget ud fra deres relevans med hensyn til at styrke de underliggende
politikbehov
at disse foranstaltninger på internationalt niveau generelt er blevet respekteret
af de enkelte lande, som har øget deres indsats for at foretage de nødvendige
nationale tilpasninger eller investeringer, hvilket har ført til en forøgelse af de
tilgængelige STI-statistikker, f.eks. FoU- og GBAORD-statistikker, med ca. en
tredjedel siden 2001.
•
•
3.
STI-
STATISTIKKER
:
DATAKVALITET
STI-statistikkernes datakvalitet sikres inden for rammerne af adfærdskodeksen for
europæiske statistikker
4
, som omfatter 15 grundprincipper. De vigtigste principper,
der har betydning for STI-statistikkernes datakvalitet, er:
•
princip 3 om, at de nationale statistikmyndigheder skal råde over tilstrækkelige
ressourcer
•
princip 4 om kvalitetsforpligtelse for alle deltagerne i det europæiske statistiske
system
•
princip 7 om, at statistikker af høj kvalitet skal være baseret på en god metodologi
•
princip 9 om begrænset byrde for respondenterne
•
og princip 11 til 14 om relevans, nøjagtighed og pålidelighed, aktualitet og
punktlighed samt sammenhæng og sammenlignelighed af de statistikker, der
udarbejdes.
Datakvalitet samt omkostninger og byrde for respondenterne er ligeledes omfattet af
Kommissionens meddelelse om reducering af indberetningsbyrden, forenkling og
fastsættelse af prioriterede mål inden for fællesskabsstatistikker
5
. I denne meddelelse
behandles bl.a. omstruktureringen af erhvervsstatistikker, der også påvirker STI-
statistikkerne på mellemlang sigt.
En række statistiske kvalitetsproblemer, der opstår inden for de forskellige områder,
er beskrevet nærmere nedenfor. Mange af disse konstateringer stammer fra
kvalitetsrapporterne vedrørende specifikke undersøgelser:
•
FoU-statistikker:
De europæiske FoU-statistikkers kvalitet er blevet forbedret
med gennemførelsen af forordning nr. 753/2004. Der blev observeret en
forbedring i mængden af tilgængelige data fra referenceåret 2003 og frem.
4
5
KOM(2005) 217.
KOM(2006) 693.
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447808_0011.png
Dataenes nøjagtighed og sammenlignelighed mellem landene er også
tilfredsstillende. Anbefalingerne om dataindsamling, der gives i OECD's Frascati-
manual, er generelt blevet fulgt.
•
Fællesskabsstatistikker om innovation:
CIS 4-dataenes kvalitet er ligeledes
blevet betydeligt forbedret i forhold til tidligere CIS-data. Dette skyldes ofte
anvendelsen af det kortere og tydeligere spørgeskema, bedre udarbejdelses- og
gennemførelsesprocedurer på nationalt niveau og et større kendskab til CIS fra
respondenternes side. De nationale CIS 4-datarækkers rettidighed, fuldstændighed
og sammenlignelighed er også blevet forbedret. Dataenes nøjagtighed har været
tilfredsstillende for de fleste landes vedkommende.
•
Andre STI-statistikker:
For de andre områder afhænger kvalitetsforbedringerne
ofte af de fremskridt, der er sket med hensyn til kildedataene. Der er sket
betydelige fremskridt i denne henseende for så vidt angår data fra EF-
undersøgelsen af arbejdsstyrken eller PATSTAT.
Med hensyn til forordning nr. 753/2004 og 1450/2004 startede Eurostat at overvåge
overholdelsen af lovgivningen om FoU-statistikker og fællesskabsstatistikker om
innovation i 2006/2007. Denne overvågning foretages med regelmæssige intervaller
ifølge en forud fastsat prioriteringsliste for foranstaltninger over for
medlemsstaterne.
Europa-Kommissionen (Eurostat):
•
vurderer, at kvaliteten af FoU-statistikker og fællesskabsstatistikker om
innovation er blevet betydeligt forbedret i de seneste år, bl.a. takket være
forordning nr. 753/2004 og 1450/2004
er af den opfattelse, at det imidlertid er nødvendigt yderligere at forbedre
kvaliteten i de kommende år
agter også fremover at overvåge den statistiske datakvalitet inden for de
forskellige områder.
•
•
4.
STI-
STATISTIKKER
:
OMKOSTNINGER OG BYRDE
Eurostat måler de omkostninger og den byrde, som erhvervsstatistik medfører inden
for en række statistiske områder. Hvad angår STI-statistikker er omkostningerne og
byrden kun blevet målt for FoU-statistikker og fællesskabsstatistikker om innovation,
da disse indtil videre har været de eneste enkeltstående virksomhedsundersøgelser.
Fordi der ikke blev modtaget svar fra alle lande, og fordi de data, der blev modtaget,
var meget forskelligartede og ikke fuldt sammenlignelige, kan der ikke drages nogen
overordnet konklusion om de omkostninger og byrder, som FoU- og CIS-
statistikkerne medfører. To lande nævnes imidlertid som eksempel:
•
I
Estland
brugte en virksomhed, der blev undersøgt med hensyn til FoU-
statistikker, i gennemsnit 4 timer til indsamling af de krævede FoU-data. På grund
af en begrænset stikprøvestørrelse reduceres denne tid til kun 8 minutter, når alle
virksomheder i landet tages i betragtning. For fællesskabsstatistikker om
innovation er denne byrde på 95 minutter for den undersøgte virksomhed og 55
minutter for alle virksomheder.
DA
11
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447808_0012.png
•
I
Italien
derimod medførte indsamlingen af de nødvendige FoU-statistikker en
gennemsnitsbyrde på 95 minutter hos de undersøgte virksomheder i forhold til 40
minutter, når alle nationale virksomheder tages i betragtning. I modsætning til
Estland er de tilsvarende tal for fællesskabsstatistikker om innovation meget
højere med omkring 7 timer for de undersøgte virksomheder og mindre end 2
timer for alle nationale virksomheder.
Disse to eksempler viser, at virksomhedernes omkostninger og byrde i forbindelse
med FoU-statistikker og fællesskabsstatistikker om innovation er meget forskellige.
Dette gælder også ved målingen af omkostninger og byrde inden for andre områder,
herunder statistik om erhvervsstrukturer, hvor der på nuværende tidspunkt kun er
adgang til mere eller mindre heterogene oplysninger fra kun 16 lande.
Ud over at gøre en betydelig indsats for at forbedre målingen af de omkostninger og
den byrde, som de to STI-statistikundersøgelser afstedkommer, vil Eurostat forsøge
at gøre de nationale dataindsamlingsmetoder, der anvendes til disse to undersøgelser,
mere gennemsigtige. Dette burde føre til en række incitamenter til at forbedre de
nationale metoder og således reducere virksomhedernes byrde (f.eks. ved at
nedbringe stikprøvestørrelsen, der synes at være for høj i visse lande).
På tilsvarende vis vil medlemsstaternes byrde i forbindelse med CDH-statistikker
også variere afhængigt af de eksisterende undersøgelsesrammer eller de eksisterende
CDH eller andre nationale undersøgelser. De respondenter, som disse statistikker
henvender sig til, er imidlertid ikke virksomheder men personer.
Europa-Kommissionen (Eurostat):
•
•
har iværksat en indledende måling af de omkostninger og den byrde, som FoU-
statistikker og fællesskabsstatistikker om innovation afstedkommer
konstaterer, at omkostningerne og byrden, som disse statistikker medfører for
respondenterne og de nationale myndigheder, er af meget forskelligt omfang
er af den opfattelse, at omkostningerne og byrden kan nedbringes i mange
lande ved blot at anvende bedre statistiske metoder, uden at dette sker på
bekostning af kvaliteten.
•
5.
Y
DERLIGERE UDVIKLING AF
STI-
STATISTIKKER
En yderligere udvikling af STI-statistikkerne kunne eventuelt finde sted for så vidt
angår hele STI-systemet som sådan, dvs. med hensyn til videninput,
sammenkoblinger, output og impact. Dette kapitel beskæftiger sig med udviklingen i
de kommende år. På den ene side kan man opnå store fremskridt ved at forbedre de
eksisterende statistikker på kort og mellemlang sigt. På den anden side bør man på
mellemlang og lang sigt forsøge at udvikle nye indikatorer, nye datakilder og nye
områder af STI-statistikker.
5.1
5.1.1
Forbedring af eksisterende STI-statistikker
Forbedring af STI-statistikkernes kvalitet
Eurostat bør i tæt samarbejde med medlemsstaterne sikre den fulde gennemførelse af
de relevante lovbestemmelser på nationalt niveau med henblik på yderligere at
forbedre datakvaliteten. Dette omfatter supplerende dataindsamlinger og andre
aktiviteter, som skal iværksættes og yderligere forbedres.
DA
12
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Af specifikke tilfælde kan nævnes: tilpasning af de FoU-statistikker, der er omfattet
af forordning nr. 753/2004 (baseret på en vurdering af datakvalitet og brugerbehov),
obligatorisk opdeling af "udenlandsk finansieret FoU", forbedring af FoU-
statistikkernes kvalitet med henblik på den forventede kapitalisering af FoU i det
europæiske nationalregnskabssystem og med henblik på bedre at opfylde brugernes
behov for så vidt angår kvinder inden for videnskab, øget harmonisering af
dataindsamlingsmetoderne til FoU-statistikker eller yderligere forbedring af deres
rettidighed med korttidsprognoser (now-casts).
Kvaliteten (sammenhæng og relevans) af STI-statistikker om forskere skal forbedres.
Endelig bør den reviderede nomenklatur for økonomiske aktiviteter (NACE Rev. 2)
fuldt ud indarbejdes i STI-statistikkerne fra og med 2008. Dette burde bidrage til at
gøre dem mere relevante.
5.1.2
Statistikker om menneskelige ressourcer inden for videnskab og teknologi (HRST-
statistikker)
OECD's Canberra-manual, som indeholder den grundlæggende metodologi for
HRST-statistikker, er fra 1992 og trænger til at blive revideret. Der bør i forbindelse
med denne revision ses nærmere på begreberne og definitionerne inden for HRST,
som mange mener er mangelfulde. CDH-statistikkerne bør ligeledes inkorporeres i
HRST-begreberne og -definitionerne. Dette arbejde er allerede startet, og man bør i
denne forbindelse tilstræbe et tæt samarbejde på internationalt niveau (især med
OECD).
De nye statistikker om ph.d.ers karriereudvikling (CDH-statistikker), som er blevet
lanceret af OECD, UIS og Eurostat, skal evalueres og stabiliseres ved at udarbejde
dem på regelmæssig basis. Dette bør gøres efter det første omfattende nationale
program til gennemførelse af CDH-statistikker i de europæiske lande i 2007. Som
næste trin skal man overveje en fuld integration i det europæiske statistiske system.
5.1.3
Patentstatistikker
PATSTAT, som er den nye kilde til rådata om patenter, åbner op for en lang række
nye muligheder for at generere patentindikatorer, der er mere vidtgående end dem,
der i øjeblikket udarbejdes. Yderligere indikatorer kan udarbejdes vedrørende
nationale patentansøgninger, "rensede" ansøgernavne, internationalisering af patenter
eller opfindere. Af eksempler kan nævnes patentkoncentrationsforhold eller
indikatorer, der tillader en bedre måling af sammenkoblingerne mellem industri og
videnskab. Et stort brugerbehov for yderligere indikatorer kan endog føre til en
tilpasning af PATSTAT. Rådatafilen PATSTAT kan eventuelt også anvendes til at
etablere sammenkoblinger med andre mikrodatarækker (f.eks. resultattavlen for EU’s
virksomheders investeringer i FoU). Herudover bør patentstatistikkernes rettidighed
forbedres, og udarbejdelsen af regionale patentstatistikker bør stabiliseres.
5.1.4
Statistikker
om
højteknologiindustrier
(højteknologistatistikker)
og
videnbaserede
tjenester
De aggregerede højteknologistatistikker (herunder aggregater for handel med
højteknologiske produkter) bør revideres, eftersom NACE-nomenklaturen over
økonomiske aktiviteter skifter til NACE Rev. 2, eller eftersom grupperingen af
produkter bør ajourføres. Forbedringerne af de økonomiske aktiviteters struktur i
NACE Rev. 2 giver også nye muligheder for at udarbejde mere sofistikerede og
relevante aggregater. Det er på dette område nødvendigt at samarbejde med andre
internationale partnere.
DA
13
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447808_0014.png
Europa-Kommissionen (Eurostat) agter:
•
•
yderligere at forbedre kvaliteten af STI-statistikker i samarbejde med
medlemsstaterne
at påbegynde en revision af begreberne og definitionerne vedrørende
statistikkerne om menneskelige ressourcer inden for videnskab og
teknologi
at evaluere og stabilisere statistikkerne om ph.d.ers karriereudvikling og
at udnytte PATSTAT bedre til internationalt sammenlignelige
patentstatistikker ved også at oprette nye indikatorer
at
revidere
begreberne
og
definitionerne
vedrørende
højteknologiindustrier og videnbaserede tjenester ved at gøre dem mere
relevante.
•
•
5.2
Nye indikatorer, nye datakilder og nye områder
Det er også nødvendigt at udvikle nye indikatorer, at åbne nye datakilder og
eventuelt lukke for andre, og der skal tilføjes nye områder på mellemlang og lang
sigt. Nedenfor beskrives en række af de vigtigste områder, hvor der bør ske
planlægning på mellemlang og lang sigt.
5.2.1
Bedre måling af STI-internationaliseringen
Målingen af STI-internationaliseringen synes utilstrækkelig taget i betragtning, at det
i stigende grad er et internationalt fænomen. Der er huller i dataene, f.eks. EU-
virksomheders FoU-udgifter uden for deres eget område, FoU foretaget af
udenlandske datterselskaber, mobilitet af højt uddannede menneskelige ressourcer
eller internationalt samarbejde om innovation.
Der kan ske trinvise forbedringer inden for de pågældende områder (f.eks.
statistikker om FoU og om udenlandske datterselskaber). Der bør ligeledes tilstræbes
et tæt samarbejde med OECD.
5.2.2
Bedre undersøgelser af Fællesskabets innovation for flere brugere
Eurostat/OECD's Oslo-manual 2005, der omfatter to nye typer af innovation
(organisation og markedsføring), bør fuldt ud indarbejdes i CIS 2008. Herudover vil
der blive taget hensyn til nye brugerbehov ved Fællesskabets
innovationsundersøgelser, der foretages i de kommende år, dvs. CIS 2008 og
efterfølgende. Disse omfatter bl.a. en bedre måling af økoinnovation og -design,
registrering af brugerdrevet innovation eller offentlige indkøb og innovation. Der bør
ligeledes tilføjes yderligere sektorer af økonomien og sikres en fuld dækning af de
europæiske
regioner
i
forbindelse
med
Fællesskabets
kommende
innovationsundersøgelser. Man bør på den anden side sikre sig, at CIS 2008-
spørgeskemaet ikke bliver overfyldt, hvilket kan have en negativ virkning på
datakvaliteten.
5.2.3
Bedre adgang til mikrodata
Forskere skal anvende mikrodata mere intensivt og ikke begrænse sig til de
standardtabeller og –indikatorer, der offentliggøres. Hvis man tager CIS som
eksempel, vil transmissionen af mikrodata til Eurostat og forskernes centraliserede
brug heraf på betydelig vis forbedre cost/benefit-forholdet. Mikrodataene kan enten
DA
14
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bruges som anonymiserede mikrodata eller som fortrolige mikrodata på Eurostat
Safe Centre. Adgangen til begge datarækker er omfattet af Kommissionens
forordning nr. 831/2002. Den centrale adgang til CIS-mikrodata hos Eurostat skal
sikres ved obligatorisk datatransmission fra landene. Proceduren for forskernes
adgang til CIS-mikrodata skal forenkles.
På mellemlang sigt bør man undersøge muligheden for indberetning af andre STI-
mikrodata. Man kunne i første omgang forsøge sig med FoU- og CDH-statistikker.
Dette vil imidlertid kræve en højere grad af harmonisering af dataproduktionen på
nationalt niveau og tilstrækkelige brugerbehov for disse mikrodata fra forskernes
side. Endelig bør sammenkoblingen af forskellige STI-mikrodatarækker med andre
mikrodatarækker være en del af en mere langsigtet arbejdsplan.
5.2.4
Flere indikatorer om videnstrømme, sammenkoblinger, STI-output og -impact
Der er behov for at revidere eksisterende indikatorer om videnoverførsel mellem
universiteter og erhvervslivet for at vurdere deres anvendelsesområde (f.eks.
licensering og patentering, afledte aktiviteter, forskningssamarbejde, publikationer,
mobilitet af menneskelige ressourcer) og fastslå deres økonomiske virkning med
henblik på at fremme mere sammenhængende data, der er relevante for analysen af
videnoverførslen i Europa, og definere en række harmoniserede indikatorer. Der bør i
særdeleshed foretages en vurdering af behovet for at skabe nye indikatorer, der
illustrerer videnskabelsen og formidlingsprocessen inden for de eksisterende FoU- og
innovationssystemer. Sådanne sammenkoblingsindikatorer skal f.eks. fokusere på
netværk af forskere/opfindere eller på, i hvilket omfang erhvervslivet gør brug af
resultaterne af det videnskabelige arbejde med henblik på dets innovative aktiviteter.
Oslo-manualen
fra
2005
indeholder
et
specifikt
kapitel
om
innovationssammenkoblinger. Ligesom sammenkoblingsindikatorer er indikatorerne
for STI-output og –impact endnu ikke blevet undersøgt nærmere. Der er sket mange
forbedringer (f.eks. vedrørende patentstatistikker eller bibliometriske statistikker),
men der er endnu ikke foretaget nogen overordnet kortlægning af brugerbehovet i
forhold til de data, der produceres på disse områder. Dette gør sig især gældende for
STI-indikatorer til måling af økonomisk virkning, hvor der ikke findes nogen
harmoniserede indikatorer.
Disse krav gælder alle områder af STI-statistikkerne (FoU-statistikker,
innovationsstatistikker,
HRST-statistikker,
højteknologistatistikker
og
patentstatistikker). Først skal brugerbehovet klarlægges og sammenholdes med de
statistiske produktionsmuligheder. Herefter skal den eksisterende dataproduktion
forbedres, hovedsagelig ved at definere og udarbejde nye indikatorer. En oplagt
mulighed er en bedre udnyttelse af mikrodata i CIS. På den anden side synes det
vanskeligt, hvis ikke umuligt, at foretage en øjeblikkelig inkorporering af de
områder, der endnu ikke er en del af det europæiske statistiske system, f.eks.
bibliometriske statistikker. Dette skyldes hovedsagelig en mangel på ressourcer hos
Eurostat eller de underliggende intellektuelle ejendomsrettigheder. Der bør for denne
aktivitet iværksættes yderligere forsknings- og konsolideringsforanstaltninger.
5.2.5
Gennemgang og revurdering af STI-inputindikatorer
De traditionelle FoU-statistikker og de forskellige opdelinger, underopdelinger og
fordelinger på de udøvende sektorer (erhvervssektoren (BES), den offentlige sektor
(GOV), højere uddannelse (HES) og den private nonprofitsektor (PNP)) har
eksisteret i over 40 år. De er baseret på Frascati-manualen (seneste udgave fra 2002)
og er er gennem årene løbende blevet tilpasset uden en grundlæggende ændring af
DA
15
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
begreber eller definitioner. Desuden er FoU- og GBAORD-statistikkerne gennem
årene blevet bebyrdet med anmodninger om supplerende data, for hvilke de
oprindeligt ikke var beregnet, og nye krav truer allerede, f.eks. i form af en
kapitalisering af FoU inden for det reviderede nationalregnskabssystem eller en
bedre måling af FoU-internationaliseringen. Relevansen af visse FoU- og GBAORD-
data, der har været udarbejdet i mange år, er i fare. Et eksempel er GBAORD-
statistikkerne, der ikke omfatter data om skattefradrag.
Det synes derfor nødvendigt på mellemlang sigt at foretage en gennemgang og en
vurdering af de traditionelle FoU- og GBAORD-statistikker, og især af deres
relevans. Dette skal ikke alene ske inden for statistiksamfundet, men også sammen
med brugere og forskersamfundet.
5.2.6
Data om individuelle virksomheder, virksomhedsgrupper og forsknings- eller højere
uddannelsesinstitutioner
Der er på europæisk niveau sket bestræbelser på at udarbejde og give adgang til data
om individuelle virksomheder, virksomhedsgrupper og forsknings- eller højere
uddannelsesinstitutioner, f.eks. universiteter. De data, der er udarbejdet, har generelt
været baseret på offentligt tilgængelige oplysninger, f.eks. fra de pågældende
enheders regnskaber eller administrative data på nationalt niveau. Det bedste
eksempel på disse bestræbelser er resultattavlen for EU's virksomheders
investeringer i FoU, der udarbejdes af Europa-Kommissionen (af IPTS på vegne af
Generaldirektoratet for Forskning). Oplysningerne om individuelle virksomheder
eller institutioner føjes til de aggregerede statistikker, der udarbejdes som
standardoutput.
Man kan på grundlag af sådanne aktiviteter overveje en række foranstaltninger i de
kommende år.
•
På kort og mellemlang sigt kan man overveje en yderligere udvikling af
resultattavlen for EU’s virksomheders investeringer i FoU ved at tilføje flere
individuelle data (f.eks. om patenter) eller ved at finde synergier med Eurostat-
Eurogruppens virksomhedsregister, der omfatter virksomhedsgrupper og deres
strukturer. En af målsætningerne kunne være at tilbyde data om innovative
virksomheders adgang til finansiering. Man bør imidlertid på længere sigt undgå
dobbelt udarbejdelse af data om enkeltvirksomheder.
•
Eurostat kan til sin tid ligeledes indsamle lignende oplysninger om individuelle
institutioner (andre end virksomheder). Et oplagt emne ville være de europæiske
universiteter med deres dobbelte forsknings- og uddannelsesfunktion.
Indikatorerne om individuelle universiteter kan eventuelt udarbejdes på grundlag
af statistiske eller administrative datakilder på nationalt niveau og derefter
overføres til Eurostat. En række forskningsaktiviteter finder allerede sted på dette
område. Da brugerbehovet på dette område er hastigt voksende, agter Eurostat at
undersøge mulighederne for at udarbejde sådanne data og til sin tid følge op på
dette arbejde.
5.2.7
Integration af statistikker om bioteknologi og nanoteknologi samt andre nye områder
Det er hovedsageligt OECD, der har spillet en aktiv rolle med hensyn til udviklingen
af statistikker om bioteknologi og nanoteknologi i de seneste år. Det er især inden for
statistikkerne om bioteknologi, at der er sket en større harmonisering af de
underliggende begreber og definitioner, samt inden for pilotdataindsamlinger.
Arbejdet omkring målingen af nanoteknologi er ikke lige så fremskredent som
DA
16
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447808_0017.png
arbejdet omkring bioteknologi, og dette til trods for, at brugerne (Generaldirektoratet
for Forskning) gentagne gange har udtrykt ønske om flere oplysninger på dette
område.
På mellemlang sigt bør statistikkerne om bioteknologi og nanoteknologi på en eller
anden måde indarbejdes i STI-statistikkerne. Dette medfører f.eks. en forbedring af
FoU-statistikkerne, patentstatistikkerne eller HRST-statistikkerne. På den anden side
bør man se på statistikkerne om bioteknologi og nanoteknologi i et bredere
perspektiv end blot som en del af STI-statistikkerne. Derfor bør man i rette tid også
anvende andre officielle eller uofficielle data til at tilbyde de supplerende
oplysninger, der er behov for om bioteknologi og nanoteknologi. Statistikkerne og
dataene inden for nanoteknologi bør så vidt muligt også give separate data og
statistikker om nanoteknologiernes virkning på miljøet, sikkerheden og sundheden
og de tilknyttede forskningsudgifter.
Politikbehovet for data om videnskab, teknologi og innovation udvikler sig løbende,
nogle gange meget hurtigt. Mens de statistiske infrastrukturer ikke kan tilpasses på
meget kort sigt, skal de imidlertid tage hensyn til de nye forhold. I denne henseende
skal relevansen af de anvendte klassifikationer og metoder regelmæssigt evalueres
for at kunne foretage forbedringer. De vigtige politikspørgsmål vedrørende miljø,
offentlig sundhed, klimaændringer og energiproduktion er f.eks. også forbundet med
yderligere forskning og udvikling på disse områder. Selv om de nuværende
nomenklaturer er tilstrækkeligt tilpassede til udarbejdelsen af statistikker om disse
emner, bør deres relevans alligevel løbende forbedres.
Europa-Kommissionen (Eurostat) agter:
•
•
•
•
•
•
at forbedre målingen af STI-internationaliseringen
at forbedre Fællesskabets innovationsundersøgelser for at gøre dem endnu
mere relevante
at forbedre adgangen til STI-mikrodata ved at også at gøre det obligatorisk
at indberette CIS-mikrodata til Eurostat
at forbedre STI-indikatorerne om videnstrømme, sammenkoblinger, STI-
output og -impact
at foretage en gennemgang af indikatorerne for STI-input for at kontrollere
deres relevans
at foretage en nærmere undersøgelse af behandlingen af STI-data
vedrørende
individuelle
højere
uddannelsesinstitutioner
eller
virksomhedsgrupper og rettidigt at træffe passende foranstaltninger
at integrere statistikkerne om bioteknologi, nanoteknologi og andre nye
områder i STI-statistikkerne, for så vidt dette er muligt og nødvendigt.
•
5.3
Ajourføring af STI-statistikkernes retlige rammer
Det er nødvendigt på mellemlang sigt at ajourføre STI-statistikkernes retlige rammer,
og Eurostat agter at træffe følgende foranstaltninger i denne henseende:
•
Forordning nr. 753/2004 skal ændres for således at tage hensyn til supplerende
databehov, at integrere en række af de data, der indsamles på frivillig basis, at
eliminere mindre relevante data eller tage hyppigheden af dataproduktionen op til
fornyet overvejelse.
DA
17
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447808_0018.png
•
Forordning nr. 1450/2004 bør ligeledes revideres, således at den tager
udgangspunkt i det harmoniserede spørgeskema og den harmoniserede
undersøgelsesmetodologi for CIS 2008, og således at indberetningen af CIS-
mikrodata gøres obligatorisk.
•
Der bør i rette tid vedtages en tredje kommissionsforordning om statistikker om
ph.d.ers karriereudvikling (CDH-statistikker) med mulighed for dataproduktion
hvert andet år.
Det vil eventuelt blive nødvendigt med supplerende lovgivning, f.eks. om adgang til
mikrodata og sammenkobling af mikrodata. Eurostat agter at træffe passende
foranstaltninger i denne henseende.
Europa-Kommissionen (Eurostat) agter:
•
•
at revidere forordning nr. 753/2004 og 1450/2004 for at sikre en større relevans
i rette tid at vedtage en tredje kommissionsforordning om statistikker om
ph.d.ers karriereudvikling.
DA
18
DA