Miljø- og Planlægningsudvalget 2007-08 (2. samling)
KOM (2007) 0821
Offentligt
Udenrigsministeriet
Dato: 25. juni 2008
Besvarelse af spørgsmål 5, alm. Del, stillet af Folketingets Europaudvalg den 28. maj
2008.
KOM (2007) 0821
Forslag til Rådets afgørelse om fastlæggelse af Det Europæiske Fællesskabs holdning på
møder i Den Internationale Hvalfangstkommission
Spørgsmål 5:
I forlængelse af ministerens forelæggelse af Kommissionens forslag til en fælles europæisk
holdning på møderne i Den International Hvalfangstkommission (IWC) på Europaudval-
gets møde den 23. maj 2008 bedes ministeren fremsende en skriftlig redegørelse for rege-
ringens holdning til formandskabets forslag til en fælles europæisk holdning i IWC.
Spørgsmålet skal ses i lyset af, at ministeren i sin forelæggelse af sagen først og fremmest
lagde vægt på, at regeringen ikke ønsker, at Kommissionen skal have forhandlingskompe-
tence på medlemslandenes vegne i IWC, mens det af samlenotatet fra regeringen fremgår,
at det aktuelle kompromisforslag fra formandskabet ikke vil tildele Kommissionen en så-
dan kompetence. Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringen indtager en kritisk
holdning til det foreliggende kompromisforslag fra formandskabet, når de problemer re-
geringen primært påpeger skulle være løst?
Svar:
Som det fremgår af det reviderede samlenotat af 19. maj 2008 til Folketingets Europaud-
valg, fastlagdes der med Rådets Fællesskabets holdning til det 60. årsmøde i IWC en ræk-
ke bestemmelser, der er problematiske for Rigsfællesskabet.
Den fælles holdning indeholdt en bestemmelse om, at der på stedet ved kvalificeret flertal
kunne fastlægges bindende fælles holdninger på andre områder indenfor IWC. Særligt
sidstnævnte bestemmelse ville kunne forringe mulighederne for at varetage Rigsfællesska-
bets interesser.
Der var derfor tale om en fælles holdning, hvis indhold Danmark med henvisning til er-
klæring 25 til Maastrichttraktaten ikke kunne støtte, fordi den ikke i tilstrækkeligt omfang
tilgodeså Rigsfællesskabets synspunkter og interesser.
Konkret viste den fælles holdning sig at få betydning for Grønlands ønske om en kvote
på 10 pukkelhvaler. På trods af at IWC’s Videnskabelige Komité vurderede, at bestanden
kunne tåle, at Grønland blev tildelt den ønskede kvote, var der blandt EU-landene et fler-
tal imod at EU skulle stemme for kvotetildelingen. På grund af den fælles holdning var
selv EU-lande der var positivt stemt, tvunget til at stemme imod, da kvoten kom til af-
stemning i IWC’s plenarforsamling og forslaget faldt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-2-