Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008
KOM (2007) 0823
Offentligt
1447826_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 19.12.2007
KOM(2007) 823 endelig
MEDDELELSE FRA EUROPA-KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET
OG RÅDET
om en fællesskabsaktion vedrørende hvaler
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
MEDDELELSE FRA EUROPA-KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET
OG RÅDET
om en fællesskabsaktion vedrørende hvaler
Indledning
Den omfattende udnyttelse af hvaler og forringelsen af miljøet har medført en kraftig
udtynding i bestanden af mange hvalarter. Samtidig er det internationale arbejde i Den
Internationale Hvalfangstkommission (IWC) for at bevare og forvalte hvalbestandene svækket
som resultat af endeløse diskussioner mellem "pro-hvalfangst" og "anti-hvalfangst" nationer.
Den Europæiske Union har endnu ikke været i stand til at udnytte sin politiske vægt i IWC,
især fordi Fællesskabet ikke har haft en koordineret og fælles holdning.
Med denne meddelelse ønsker Kommissionen at gøre status over den aktuelle situation med
hensyn til beskyttelse af hvaler i EU og internationalt og understrege behovet for, at EU
optræder som en enig hovedaktør i international hvalpolitik. EU bør være ledet af en
målsætning om at sikre, at der opstilles et effektivt internationalt regelsæt, som håndhæves
effektivt.
1.
1.1.
1.
D
EN
I
NTERNATIONALE
H
VALFANGSTKOMMISSION
Baggrund:
Hvaler, delfiner og marsvin tilhører ordenen
Cetacea.
Der findes 13 arter af de
såkaldt "store hvaler" som f.eks. blåhval, finhval, pukkelhval, grønlandshval,
kaskelot, vågehval osv. og yderligere 68 arter småhvaler og delfiner. Mange
hvalarter, herunder især de store hvaler, er siden middelalderen blevet jaget i Europa,
de nordlige farvande og senere omkring Nord- og Sydamerika og i andre dele af
verden, herunder Antarktis. Hvalkød er blevet anvendt som føde i adskillige områder
af verden, men andre dele af hvalkroppene, som f.eks. barderne og især olie og fedt,
har haft stor betydning som brændstof og smøremiddel. Fangsten af hvaler var på sit
højeste i 50'erne og 60'erne i forrige århundrede, hvor de årlige fangster lå på
titusinder af hvaler. Som følge af denne omfattende udnyttelse blev hvalbestandene
alvorligt udtyndet midt i forrige århundrede. Forringelsen af miljøet, herunder
klimaforandringen og bifangsterne inden for fiskeriet, udgør en yderligere trussel
mod hvalerne.
Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) er den kompetente internationale
organisation hvad angår bevarelse og forvaltning af hvalbestande. Organisationen
blev oprettet under den internationale konvention om regulering af hvalfangst
("konventionen"), der blev undertegnet i Washington D.C. den 2. december 1946.
Med baggrund i en ekspanderende hvalindustri på dette tidspunkt, var konventionens
formål "at
sikre en passende bevaring af hvalbestanden og derved muliggøre en rolig
udvikling af hvalindustrien".
2.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447826_0003.png
3.
Medlemskab af IWC er kun åbent for regeringer, der har tilsluttet sig konventionen. I
de senere år er antallet af deltagere i konventionen øget i hastigt tempo til 77, hvoraf
20 lande
1
er EU-medlemsstater. Europa-Kommissionen har løbende opfordret
medlemsstater, der endnu ikke er parter i konventionen, til at tilslutte sig.
Fællesskabet har dog observatørstatus. Kommissionen vedtog i 1992 et forslag om at
indlede forhandlinger om Fællesskabets tiltrædelse af konventionen
2
. Rådet har
imidlertid endnu ikke taget skridt til at følge op på forslaget.
Det er IWC's opgave at overvåge og om nødvendigt revidere de foranstaltninger, der
er fastlagt i konventionens vedtægter, som indeholder reglerne for hvalfangst i hele
verden. Selv om vedtægterne er vedføjet konventionen, er de defineret som en
integreret del af denne og er derfor bindende for parterne. Medens konventionen
fastlægger de generelle regler, er det i praksis vedtægterne, der indeholder de
detaljerede bestemmelser for hvalfangst og for bevarelse og udnyttelse af
hvalressourcer. Vedtægterne indeholder blandt andet bestemmelser om fuldstændig
beskyttelse af visse hvalarter, om særlige hvalreservater, om grænser for antal og
størrelse af hvaler, som må fanges, om fangstsæsoner, koordinering af videnskabelig
forskning (blandt andet om miljøspørgsmål) og indsamling af data. Ændringer af
vedtægterne kræver et flertal på trefjerdedele af parterne og får virkning efter 90
dage for alle parter, som ikke har rejst indsigelse mod ændringerne. Vedtægterne
blev således ændret på IWC's møde 1982, hvor der blev vedtaget en ny artikel om
indførelse af et moratorium for kommerciel hvalfangst.
IWC træder sammen én gang om året. Møderne i 2006 og 2007 blev afholdt
henholdsvis på Saint Kitts og Nevis og i Anchorage, Alaska.
På baggrund af en anmodning fremsat af FN's konference om menneskets miljø i
Stockholm i 1972 vedtog IWC et moratorium for kommerciel hvalfangst i 1982, som
har været gældende siden 1985. Ved vedtagelsen af moratoriet tog IWC hensyn til
usikkerhederne i de videnskabelige informationer om hvalbestandene og
vanskelighederne ved at indsamle de nødvendige data
3
.
IWC's møder har i de seneste år været præget af spørgsmålet, om hvalbestandene er
tiltaget tilstrækkeligt til, at moratoriet for kommerciel hvalfangst kan ophæves på en
kontrolleret måde.
Behovet for at udarbejde nye målsætninger for forvaltning og procedurer blev
anerkendt fra starten af IWC's drøftelser om den fremtidige forvaltning af
kommerciel hvalfangst, efter at moratoriet var trådt i kraft. Man gik derfor i gang
med
at
udarbejde
en
revideret
forvaltningsprocedure
(RMP).
I
4.
5.
6.
7.
8.
9.
1
2
3
Belgien, Cypern, Danmark, Det Forenede Kongerige, Finland, Frankrig, Grækenland, Irland, Italien,
Luxembourg, Nederlandene, Portugal, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland,
Ungarn og Østrig.
Meddelelse til Rådet fra Kommissionen om beskyttelse af hvaler inden for IWC (KOM(92) 316. Bilaget
indeholder et udkast til afgørelse om bemyndigelse af Kommissionen til på Fællesskabets vegne at
forhandle om en protokol om ændring af konventionen for at muliggøre EU's deltagelse.
Vedtægterne har følgende ordlyd: Stk. 10, litra e) Uanset bestemmelserne i stk. 10 sættes
fangstbegrænsningerne for aflivning af hvaler af alle arter til kommerciel anvendelse for 1986-sæsonen
for kystbaseret hvalfangst og sæsonen 1985/86 for hvalfangst på åbent hav og efterfølgende sæsoner til
nul. Denne bestemmelse vil blive underlagt en vurdering baseret på den bedste videnskabelige
rådgivning, og Kommissionen vil senest i 1990 foretage en gennemgribende vurdering af denne
beslutnings indvirkning på hvalbestandene og overveje ændringer af denne bestemmelse og fastsættelse
af andre fangstbegrænsninger.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447826_0004.png
forvaltningsproceduren skulle der fastsættes fangstbegrænsninger baseret på
videnskabelige data over hvalbestandene. Proceduren blev vedtaget i 1994 men er
endnu ikke blevet anvendt, da arbejdet med at opstille en revideret forvaltningsmodel
(RMS) ikke er afsluttet. Forvaltningsmodellen skal være med til at sikre, at IWC's
regler overholdes. Den skal indeholde en lang række kontrolforanstaltninger.
Drøftelserne af modellen har omfattet spørgsmål vedrørende internationale
observatører om bord på skibene, bekæmpelse af illegale og ikke indberettede
fangster, kontrolforanstaltninger, fordeling af kontrolomkostninger, muligheder for
under visse omstændigheder at ophæve moratoriet (f.eks. ved at begrænse fangster til
eksklusive økonomiske zoner), hensyn til dyrevelfærd og international kontrol af
hvalfangst med videnskabelige formål. Arbejdet med en revideret forvaltningsmodel
har imidlertid været vanskeligt og præget af kontroverser, og der er endnu ikke
opnået konkrete resultater. På IWC's plenarmøde i 2006 blev det for første gang
erkendt, at forhandlingerne om en revideret forvaltningsmodel var gået i hårdknude.
På lang sigt afhænger IWC's fremtid i høj grad af, om det lykkes at finde en løsning
på de problemer, som drøftes i forbindelse med kontrolmodellen.
1.2.
10.
Undtagelser fra moratoriet
Moratoriet for kommerciel hvalfangst gælder ikke oprindelige befolkningers
hvalfangst til eget forbrug, som efter de nuværende IWC-regler er tilladt Danmark
(finhval og vågehval, kun i Grønland), Den Russiske Føderation (gråhvaler, kun i
Sibirien), Saint Vincent og Grenadinerne (pukkelhval) og USA (grønlandshval, kun i
Alaska) samt lejlighedsvist gråhval, i staten Washington). Fra starten har IWC
anerkendt, at oprindelige befolkningers traditionelle hvalfangst har en helt anden
karakter end kommerciel hvalfangst. Det er de nationale regeringers ansvar at bevise
over for Den Internationale Hvalfangstkommission, at disse befolkningsgrupper er
kulturelt og ernæringsmæssigt afhængige af hvalfangst. Den Internationale
Hvalfangstkommission fastsætter på basis af videnskabelig rådgivning femårige
fangstkvoter for bestande, der må jages af disse befolkningsgrupper.
Konventionen tillader parterne at rejse indsigelse
4
mod bindende beslutninger så som
moratoriet. Norge og Island er ikke bundet af moratoriet, da de har rejst
indsigelse/taget forbehold og fortsætter med at jage hvaler i det omfang, de ønsker.
Konventionen tillader også parterne at drive hvalfangst uden særlig godkendelse fra
IWC i medfør af særlige tilladelser, der udstedes af de nationale myndigheder i
såkaldt "videnskabeligt øjemed". Retten til at udstede disse særlige tilladelser er
nedfældet i 1946-konventionens artikel VIII
5
. Selv om parterne i henhold til
11.
12.
4
5
Indsigelsesproceduren (konventionens artikel V, stk. 3) er blevet stærkt kritiseret for at gøre IWC
"tandløs", men uden denne ville konventionen sandsynligvis aldrig være blevet undertegnet. Selv uden
denne mulighed ville en regering blot kunne opsige konventionen og således ikke være bundet af dens
bestemmelser.
Artikel VIII, stk. 1-3: 1. Uanset bestemmelserne i nærværende konvention kan enhver af de
kontraherende regeringer give en hvilken som helst af sine undersåtter særlig tilladelse til at dræbe,
fange og behandle hvaler i videnskabeligt øjemed med de begrænsninger i henseende til antal og på
sådanne andre betingelser, som vedkommende kontraherende regering måtte anse for rimelige; drab,
fangst og behandling af hvaler i overensstemmelse med bestemmelserne i denne artikel omfattes ikke af
nærværende konvention. Enhver af de kontraherende regeringer skal straks afgive beretning til
kommissionen om alle sådanne givne særlige tilladelser. Enhver af de kontraherende regeringer kan til
enhver tid tilbagekalde alle sådanne særlige tilladelser, som den har givet. 2. Alle hvaler, der fanges i
henhold til disse særlige tilladelser, skal så vidt muligt udnyttes, og udbyttet skal behandles i
overensstemmelse med de instruktioner, der er udstedt af den regering, der har givet tilladelsen. 3.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447826_0005.png
konventionen skal forelægge sådanne forslag om tilladelser til godkendelse, er det i
sidste instans hver enkelt part, som bestemmer, om en sådan særlig tilladelse skal
gives. Denne ret tilsidesætter alle Hvalfangstkommissionens andre bestemmelser om
blandt andet moratorier og hvalreservater. Der har været tegn på, at visse lande ikke
har anvendt alle dræbte hvaler til videnskabelige formål. Tilsyneladende
gennemfører Japan (og i et vist omfang Island) "videnskabelige" programmer, for det
meste i Antarktika, men afsætter herefter hvalkødet på deres nationale marked.
Da alle disse undtagelser er så vidtfavnende, har moratoriet stort set ikke haft nogen
indvirkning på Japans, Norges og Islands politik på hvalområdet.
1.3.
13.
Den seneste udvikling inden for kommerciel hvalfangst
Trods moratoriet for kommerciel hvalfangst drives der stadig betydelig hvalfangst
som følge af de ovenfor beskrevne undtagelser. Siden moratoriet for kommerciel
hvalfangst trådte i kraft i fangstsæsonen 1985/86, er mere end 29 000 hvaler blevet
dræbt som følge af de forskellige undtagelser, og de årlige fangster er øget. De
samlede fangster i de fire lande, som har tilladelse til at drive traditionel hvalfangst,
er langt mindre
6
. I perioden fra 1985 til 2005 lå fangsterne som følge af denne
undtagelse på omkring 6 788 stk. ifølge de oplysninger, som er indberettet til IWC.
Det anslås, at Norge i 2005/2006-sæsonen fangede 639 vågehvaler og overvejer at
øge fangsterne betydeligt over de næste par år. Japan har udstedt tilladelser til
videnskabelig hvalfangst hvert eneste år siden 1987. I 2007 vedrørte tilladelserne
omkring 850 antarktiske vågehvaler, 10 finhvaler (Balaenoptera physalus), 220
almindelige vågehvaler, 50 finhvaler (Balaenoptera edeni), 100 seihvaler og 10
kaskelotter. Island genoptog videnskabelige fangster i 2003 og kommerciel
hvalfangst i 2006
7
. I alt 161 almindelige vågehvaler er blevet fanget, siden Islands
program for videnskabelige fangster blev indledt i 2003. Desuden meddelte Island i
2006, at det ville fange 9 finhvaler
8
og 30 almindelige vågehvaler til kommerciel
anvendelse.
14.
IWC's dobbeltmandat, der består i at skulle forvalte hvalfangst og samtidig beskytte
hvalbestandene, har ført til ekstremt polariserede modsætninger i årenes løb mellem
"pro-hvalfangst" og "anti-hvalfangst" nationer. Dødvandet truer det internationale
samarbejde og hindrer fremskridt hen mod effektiv beskyttelse af alle hvalarter.
"Pro-hvalfangst" nationerne har aktivt forsøgt at få sympatiserende lande til at
tiltræde konventionen for at opnå det nødvendige flertal til at få moratoriet for
kommerciel hvalfangst ophævet. På IWC's årsmøde på Saint Kitts og Nevis opnåede
disse lande et snævert flertal, som førte til vedtagelsen af en resolution om
"bæredygtig udnyttelse af hvaler", som er et udtryk, der normalt dækker over
anvendelse til forbrug eller kommerciel hvalfangst. Erklæringen vakte alvorlig
6
7
8
Enhver af de kontraherende regeringer skal til et sådant organ, som måtte blive udpeget af
kommissionen, så vidt muligt og med mellemrum af ikke over et år oversende de til den pågældende
regerings rådighed værende videnskabelige oplysninger med hensyn til hvaler og hvalfangst, herunder
resultaterne af undersøgelser, foretaget i medfør af denne artikels stk. 1 og artikel IV.
For 2008 er der udstedt 12 kvoter, jf. formandens beretning fra IWC's 59. årsmøde: www.iwcoffice.org.
Island forlod IWC i 1992 med henvisning til, at moratoriet ikke længere var nødvendigt men tilsluttede
sig IWC igen i 2002 med forbehold over for moratoriet. Ved genindtrædelsen i IWC anførte Island i
tiltrædelsesdokumentet, at det ikke ville genoptage kommerciel hvalfangst før i 2006.
Finhvaler er blevet klassificeret som "truede" på IUCN's rødliste over udryddelsestruede arter.
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447826_0006.png
bekymring og foranledigede Kommissionen til at få spørgsmålet drøftet i Rådet
9
og
til at opfordre alle EU-medlemsstater til at tiltræde IWC.
15.
Endvidere har Japan i flere år foreslået, at man tillader kystbaseret fangst af
småhvaler af bestemte arter
10
. Sådanne forslag, der har til formål at ændre de
bindende vedtægter, har endnu ikke kunnet samle den nødvendige tilslutning
11
. En
sådan ændring ville svare til en delvis genoptagelse af kommerciel hvalfangst
12
og
åbne op for nye kvotaforhandlinger.
B
ESKYTTELSE AF HVALER I
EU-
LOVGIVNINGEN
Ifølge EF-traktatens artikel 174, stk. 1, er et af målene for Fællesskabets miljøpolitik
at fremme foranstaltninger på internationalt plan til løsning af regionale og globale
miljøproblemer. Dette omfatter bevarelse af arter, herunder hvaler, på globalt plan.
Det Europæiske Fællesskab har derfor forpligtet sig til at beskytte hvaler og andre
hvalarter og har indført en lovgivning, der sikrer et højt beskyttelsesniveau inden for
rammerne af Fællesskabets miljøpolitik.
Habitat-direktivet
13
nævner alle cetacea-arter i bilag IV. Alle hvalarter er strengt
beskyttet mod al forsætlig forstyrrelse, indfangning eller drab i Fællesskabets
vandområder. I samme direktiv forbydes desuden opbevaring, transport eller salg af
eller bytte med enheder, der er indsamlet i naturen. Bestemmelserne tillader heller
ikke genoptagelse af hvalfangst bestemt til kommercielle formål af bestande, der helt
eller delvis optræder i Fællesskabets vandområder. Som følge af hvalbestandenes
vandrende karakter står det imidlertid klart, at målene i habitat-direktivet kun kan
realiseres i fuldt omfang, hvis der findes tilsvarende internationale lovregler.
Forordningen om gennemførelse af konventionen om international handel med
udryddelsestruede dyr og planter (CITES) i Det Europæiske Fællesskab forbyder
indførelsen af hvalarter i Fællesskabet til hovedsageligt kommercielle formål
14
. Dette
høje beskyttelsesniveau er styrket yderligere ved den nyligt vedtagne EU-
havstrategi
15
og det foreslåede havstrategidirektiv
16
, der forventes at øge beskyttelsen
af hvaler i EU ved at fremme det overordnede mål om god miljøstatus i EU's have og
farvande.
Endemålsætningen i Fællesskabets miljøpolitik er således at søge den strengeste
beskyttelse af hvaler. Den ovenfor nævnte miljølovgivning sikrer det højeste
2.
16.
17.
18.
19.
9
10
11
12
13
14
15
16
Drøftelse på miljøministrenes møde i Rådet den 20. februar 2007 og i Coreper den 28. marts og 2. maj
2007.
Se f.eks. sammendrag af IWC's møder i 2006 og 2007.
Ændringer af vedtægterne kræver tilslutning fra trefjerdedele af parterne (konventionens artikel III,
stk. 2).
Som ofte fremhævet af andre parter som f.eks. Australien (mødesammendrag 2006) og Det Forenede
Kongerige (mundtligt indlæg 2007).
Direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EFT L 206 af 22.7.1992, s. 7.
Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen
hermed (EFT L 61 af 3.3.1997, s. 1). Rådets forordning (EØF) nr. 348/81 om en fælles ordning for
indførsel af hvalprodukter tillader desuden kun import af de anførte produkter, hvis de ikke anvendes til
kommercielle formål.
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Tematisk strategi til beskyttelse og
bevaring af havmiljøet KOM(2005) 504 endelig.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
havmiljøpolitiske foranstaltninger KOM(2005) 505 endelig.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447826_0007.png
beskyttelsesniveau ved hjælp af en gennemgribende harmonisering af reglerne på
området.
Fællesskabet har i kraft af den fælles fiskeripolitik enekompetence hvad angår
bevaring af havenes biologiske ressourcer
17
. Som "levende dyr" er hvalarter omfattet
af EF-traktatens bilag I, og traktatens artikel 33-38 finder anvendelse
18
. Desuden er
det i Rådets forordning om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne
som led i den fælles fiskeripolitik
19
anført, at den fælles fiskeripolitik omfatter
bevarelse, forvaltning og udnyttelse af akvatiske ressourcer. På dette grundlag har
Fællesskabet indgået fiskeriaftaler, som helt eller delvis vedrører havpattedyr
20
. På
tilsvarende måde er hvalarter omfattet af den afledte lovgivning, som er vedtaget i
medfør af den fælles fiskeripolitik med henblik på at gennemføre internationale
forpligtelser, der er indgået i henhold til fiskeriaftaler, og at beskytte hvaler på åbent
hav
21
.
20.
Ifølge EF-traktatens artikel 6 er miljøbeskyttelseskrav integreret i definitionen og
gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik. Et godt eksempel herpå er forordning
1967/2006 om forvaltningsforanstaltninger til bæredygtig udnyttelse af
fiskeressourcerne i Middelhavet. For hvalarter udvider forordningen den strenge
beskyttelse, som allerede ligger i habitat-direktivet for Fællesskabets farvande, til
også at gælde det åbne hav i Middelhavet
22
.
De lovgivningsforanstaltninger, som Det Europæiske Fællesskab har vedtaget, tager
sigte på det højeste beskyttelsesniveau for hvaler. Disse foranstaltninger vil ikke
være effektive, hvis de ikke understøttes af Fællesskabet gennem en
sammenhængende international indsats, der også skal sikre tilsvarende og effektive
internationale lovrammer for beskyttelse af hvaler.
I øjeblikket eksisterer der ikke nogen strategi, endsige en fælles holdning med
hensyn til hvalfangst, og EU må derfor anvende sin politiske og økonomiske vægt til
at modvirke førende hvalfangstnationers påvirkning af hvalfanger- og
fiskeripolitikken i andre lande, herunder især i Afrika, Vestindien og
Stillehavsområdet. En fællesskabsholdning ville f.eks. gøre det muligt at sætte
hvalfangsten på dagsordenen på møder, der afholdes regelmæssigt på multilateralt
plan (f.eks. i forbindelse med den generelle toldpræferenceordning og Cotonou-
aftalen) eller på bilateralt plan (f.eks. gennem Kommissionens delegationer).
På tilsvarende måde vil EU kunne samarbejde mere med de to nabolande Norge og
Island, som fortsat driver hvalfangst tæt ved fællesskabsfarvandene
23
, og forsøge at
Se f.eks. sag C-141/78, Sml. 1979, s. 2923, præmis 6 og C-804/79, Sml. 1981, s. 1045, præmis 17.
Se EF-traktatens artikel 32, stk. 3.
Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002, EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.
Rådets afgørelse 2005/938/EF om godkendelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af aftalen om det
internationale program for bevarelse af delfiner, EUT L 348 af 30.12.2005, s. 26.
Rådets forordning (EF) nr. 973/2001 om visse bevaringsforanstaltninger for fiskeri efter visse bestande
af stærkt vandrende fiskearter, EFT L 137 af 19.5.2001, s. 1, og Rådets forordning (EF) nr. 1936/2001
om visse kontrolforanstaltninger for fiskeri efter visse bestande af stærkt vandrende fiskearter, EFT L
263 af 3.10.2001, s. 1.
EFT L 36 af 8.2.2007, s. 6. Se betragtning 9 og artikel 3, stk. 1, om beskyttede arter sammenholdt med
artikel 1, stk. 1, om anvendelsesområde (som går ud over habitat-direktivets anvendelsesområde og
inddrager det åbne hav i Middelhavet).
Norge og Island har oprettet en regional forvaltningsorganisation for havpattedyr (North Atlantic
Marine Mammal Commission). Habitat-direktivet indgår ikke i miljøbilaget til aftalen om Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
21.
22.
23.
17
18
19
20
21
22
23
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447826_0008.png
påvirke deres politik vedrørende hvaler. Hvis situationen ikke ændres, vil det
sandsynligvis få konsekvenser for de hvalbestande, som er beskyttet af habitat-
direktivet. En fællesskabsindsats vil også kunne bidrage til at skabe større debat om
beskyttelsen af de atlantiske hvalbestande inden for IWC. Dette vil kunne supplere
de langvarige og vigtige drøftelser om forholdene på den sydlige halvkugle (det
japanske forskningsprogram i Antarktis, forslaget om hvalreservater i det sydlige
Atlanterhav, osv.).
24.
For at kunne behandle alle disse spørgsmål på den mest effektive måde er en EU-
holdning påkrævet. Det er et problem, at Fællesskabet ikke har en fælles holdning i
et vigtigt miljøforum som IWC, der behandler spørgsmål henhørende under
Fællesskabets kompetence, og det er nødvendigt at rette op på dette problem.
I forbindelse med den nyligt vedtagne EU-havpolitik
24
blev det erkendt, at en
integreret tilgang til europæiske maritime anliggender bør afspejles i EU's kontakter
med internationale organer. For at kunne behandle maritime spørgsmål, herunder
spørgsmålet om hvaler, på den mest effektive måde vil Kommissionen bestræbe sig
på at koordinere europæiske interesser og fremme en fælles EU-holdning i vigtige
internationale fora.
I overensstemmelse med princippet om at Fællesskabet repræsenteres med én
stemme i international sammenhæng, er det vigtigt, at medlemsstaterne forbereder de
kommende møder i IWC ved at nå til enighed om en fælles holdning på grundlag af
drøftelser i Rådet. Som følge af de begrænsninger, der følger af Fællesskabets
observatørstatus, og i overensstemmelse med princippet om loyalt samarbejde, jf.
EF-traktatens artikel 10, repræsenteres denne holdning af medlemsstaterne, der
handler i fællesskab i Fællesskabets interesse inden for IWC
25
. Det er endvidere
vigtigt, at de 7 medlemsstater, som endnu ikke er parter i IWC, fremskynder deres
tiltrædelsesprocedure. Dette vil konsolidere det spinkle flertal mod hvalfangst, som
blev genvundet på IWC's møde i 2007.
K
ONKLUSION
IWC's forbud mod kommerciel hvalfangst, der skal sikre genoprettelse af
hvalbestandene, er i overensstemmelse med målsætningerne i Fællesskabets
politikker. Der findes en omfattende beskyttelse inden for Fællesskabets system, men
dette er ikke tilfældet på internationalt plan.
Mangelen på et effektivt virkende forbud som følge af forbehold og indsigelser og på
hensigtsmæssige regler for videnskabelig hvalfangst, som finder stede uden om
hensigtsmæssige internationale forvaltningsregler, underminerer formålet med et
moratorium for kommerciel hvalfangst
26
.
25.
26.
3.
27.
28.
24
25
26
KOM(2007) 575.
Forenede sager 3/76, 4/76 og 6/76 - Kramer, præmis 42 og 45, Domstolens udtalelse 2/91 af 19. marts
1993, præmis 37, sag C-266/03 - Kommissionen mod Luxembourg, præmis 57 og 58 og sag C-433/03 -
Kommissionen mod Tyskland, præmis 63 og 64.
Som påpeget af flere parter er den sammenkædning, som Japan foreslog på IWC's møde i 2007,
hvorved landet ville nedsatte sine aktuelle fangster af hvaler til "videnskabelige formål", såfremt dets
forlag om at tillade kystbaseret fangst af småhvaler blev vedtaget, en bekræftelse af, at alle
hvalfangstaktiviteter bør anskues under ét. Med hensyn til videnskabelig forskning insisterer andre
lande på at anvende ikke-dræbende metoder.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
29.
En langsigtet løsning, der sikrer bedre regulering af hvalfangst, bør i princippet
inddrage samtlige hvalfangstaktiviteter, som i øjeblikket udføres inden for
konventionens forskellige juridiske rammer, herunder kommerciel hvalfangst,
hvalfangst til videnskabelige formål, hvalfangst med indsigelse (Norge) eller
forbehold (Island) samt oprindelige befolkningers traditionelle hvalfangst. Spørgsmål
som en stram ordning for overholdelse af regler, overvågning og indberetning mv.
bør også inddrages.
Fællesskabets primære og langsigtede mål bør derfor være at sikre effektive
internationale lovregler med henblik på omfattende beskyttelse af hvaler. Med
henblik herpå bør Fællesskabet støtte en styrkelse af samarbejdet i IWC og fremme
IWC's effektivitet. Fællesskabet bør bl.a. støtte sig til den værdifulde ekspertise, som
findes i medlemsstaterne, og vurdere det hidtidige arbejde med udkastet til revideret
forvaltningsprocedure (RMP) og revideret kontrolmodel (RMS) samt tidligere
forslag om at samle konventionens parter og således arbejde positivt for at bringe
IWC ud af den nuværende fastlåste situation.
Det er kun ved at handle i fællesskab og fremlægge en fælles holdning, at EU's
medlemsstater vil kunne gøre sig håb om at nå frem til hensigtsmæssige og strenge
internationale lovrammer for beskyttelse af hvaler, der vil blive overholdt.
Kommissionen fremlægger derfor et forslag til afgørelse herom for Rådet.
30.
31.
DA
9
DA