Europaudvalget 2007
KOM (2007) 0860
Offentligt
1447862_0001.png
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Bruxelles, den 21.12.2007
KOM(2007) 860 endelig
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Et lead market-initiativ til fordel for Europa
{SEK(2007) 1729}
{SEK(2007) 1730}
DA
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447862_0002.png
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET,
DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG
REGIONSUDVALGET
Et lead market-initiativ til fordel for Europa
1.
I
NDLEDNING
Det er yderst vigtigt for konkurrenceevnen, at der udvikles en innovationsdrevet økonomi.
Kommissionens bredt funderede innovationsstrategi
1
lagde vægt på nødvendigheden af en
konsekvent og strategisk anvendelse af værktøjer og instrumenter til fordel for innovation,
som var baseret på efterspørgsel. I både rapporten "Mod et innovativt Europa"
2
og 2006-
rapporten om konkurrenceevnen i EU samt i forbindelse med høringen af de berørte parter
gives der udtryk for, at Europa bør tilstræbe en mere målrettet udvikling af innovationsvenlige
markeder, der på afgørende vis kan lette markedsføringen af innovationer.
Rådet (konkurrenceevne)
3
opfordrede Kommissionen til "i
løbet af 2007 at fremlægge et
initiativ vedrørende lead markets baseret på en bred høring af interessenter for at få fastlagt
en velfungerende fremgangsmåde, der kan støtte fremkomsten af markeder af høj økonomisk
og samfundsmæssig værdi. Dette skulle omfatte en identificering af områder, hvor fælles
optræden ved hjælp af centrale politiske instrumenter og rammebetingelser, sammenhæng og
koordinering af relevante offentlige myndigheders udformning af politikker samt øget
samarbejde mellem nøgleinteressenterne kan fremskynde markedsudviklingen, uden at
markedskræfterne berøres."
Som svar på denne opfordring fremlægges i denne meddelelse et lead market-initiativ (i det
følgende benævnt "LMI"). Det indkredser en række markeder, der har potentiale som lead
market (i det følgende benævnt "LM"). I meddelelsen opfordres der til snarlig og
velkoordineret handling på baggrund af omfattende handlingsplaner
4
for disse markeder med
henblik på hurtigt at tilvejebringe synlige gevinster for Europas økonomi og dets forbrugere.
I artiklen "Explanatory Paper on the European LM Approach: Methodology and Rationale"
5
i
bilag II beskrives høringen af berørte parter, LM'ers økonomiske karakter og det generelle
potentiale for de økonomiske, sociale og miljømæssige gevinster, som kan retfærdiggøre de
politiske bestræbelser, der er nødvendige for at åbne og implementere LMI'er.
2.
2.1.
LMI'
ER
-
NØGLEN TIL EN VELLYKKET INNOVATIONSSTRATEGI FOR
E
UROPA
Målsætning og centrale principper for LMI'er
LMI'er adskiller sig metodisk fra tidligere EU-initiativer. De er mere vidtgående end
engangsforanstaltninger, og de giver ikke kun punktvise resultater. For eksempel var
1
2
3
4
5
KOM(2006) 502 endelig af 13.9.2006.
http://ec.europa.eu/invest-in-research/action/2006_ahogroup_en.htm.
Rådets konklusioner af 4. december om innovationspolitik og konkurrenceevne.
Jf. bilag I, SEK XXX. Der vil desuden foreligge tematiske forberedende artikler på Kommissionens
websted Europa.
SEK XXX.
DA
2
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447862_0003.png
initiativet vedrørende GSM hovedsagelig begrænset til ét instrument, nemlig fastsættelse af
normer. LMI'er tilstræber også at komme først ind og dermed opnå konkurrencefordele på
hurtigt voksende verdensmarkeder. Derimod var det europæiske initiativ inden for elektronisk
handel
6
til trods for et lignende indhold og omfang, rettet mod et marked, der i USA allerede
var kommet i gang.
Markedsorienterede bestræbelser kræver en tematisk tilgang. De forskellige
innovationsprodukter og –tjenester er forbundet med særlige problemer, og de kræver
forskellige samordnede politikaktioner.
LMI'er afdækker derfor først og fremmest interessante vækstmarkeder, der bør støttes ved
sådanne samordnede politikaktioner baseret på grundige analyser, omfattende høringer og
feedback-mekanismer.
LMI'erne udformer desuden processer, der bedre kan strømline de lovgivningsmæssige og de
administrative omgivelser og fremskynde væksten i efterspørgslen.
For at være vellykkede skal disse processer
– inddrage behov og brugerpræferencer på de globale markeder med henblik på maksimering
af markedspotentialet
– lette accepten af EU-normer og –tilgange på markeder uden for EU, herunder især på
områder, der påvirkes af globale tendenser (f.eks. miljøspørgsmål)
– tilstræbe at sænke omkostningerne ved markedsføringen af nye varer og tjenester ved at
lette markedsadgangen og fremme foranstaltninger til styrkelse af aggregeringen af
efterspørgslen. Konkurrencen mellem forskellige innovationskoncepter bør sikres, således
at der tilskyndes til konstant tilpasning til udviklingen i markedets behov.
Endelig er det altafgørende, at medlemsstaterne og den private sektor
7
deltager aktivt i
overensstemmelse med solidaritetsprincippet og de gældende EU-regler, især når det gælder
konkurrence, statsstøtte
8
og offentlige indkøb.
Da initiativet ikke tilstræber at skabe markeder ad kunstig vej ved normer eller lovgivning
eller ved målrettet økonomisk støtte til individuelle teknologier, kræver det ikke yderligere
EU-bevillinger. Initiativet kan imidlertid have indvirkning på fastsættelsen af mål for
anvendelsen af eksisterende midler.
2.2.
Metoder til identificering af markeder
På baggrund af disse principper har Kommissionen gennemført omfattende høringer af
berørte parter og har på denne måde fastlagt følgende kriterier for LM'er.
•
Markeder baseret på efterspørgsel i stedet for teknologi-push:
Rækken af potentielle
kunder og de behov, markedet er rettet mod, tyder på, at der både i Europa og på globalt
plan er et stærkt markedspotentiale inden for en temmelig kort tidshorisont.
6
7
8
KOM(97) 157 af 16.4.1997.
F.eks. via ETP.
Hvis medlemsstater vil iværksætte nye støtteforanstaltninger, bør disse være rettet mod klart afgrænsede
tilfælde af fejlslagne markeder og have incitamentvirkning, stå i forhold til det tilsigtede mål og have
begrænset indvirkning på konkurrence og handel. Støtten må ikke omfatte omkostningerne ved
overholdelse af kravene i EU-lovgivningen.
DA
3
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447862_0004.png
•
Brede markedssegmenter:
Markedssegmentet er temmelig bredt, og der bygges ikke kun
på en enkelt vare. Der kan kun opnås indflydelse på markeder, hvis der samtidig tilbydes
en række indbyrdes forbundne varer og tjenesteydelser. Dette fører til yderligere merværdi
i vare-/tjenestekæden og giver med tiden en mere solid konkurrencefordel baseret på en
bredere industriel base i Europa.
•
Strategisk samfundsmæssig og økonomisk interesse:
Markedssegmentet giver større
strategiske samfundsmæssige og økonomiske gevinster inden for f.eks. folkesundhed,
miljø- og klimabeskyttelse, sikkerhed og beskæftigelse. Udgifterne til den offentlige
koordineringsindsats i forbindelse med en bestemt LMI er berettigede, hvis de giver
sådanne gevinster.
•
Merværdi ved fremadrettede, samordnede og målrettede, men fleksible politiske
instrumenter:
For de identificerede markeder findes der ikke nogen enkelt politisk
foranstaltning, der kan fjerne de barrierer, der blokerer for fremkomsten af en stærk
efterspørgsel
9
. De barrierer, der er afdækket, er af en sådan karakter, at kun en kombination
af forskellige offentlige foranstaltninger og incitamenter kan gøre en forskel. Mens målet
for de politiske foranstaltninger er klart defineret, må implementeringen af dem gøre det
muligt at foretage fleksible justeringer i forbindelse med udviklingen inden for teknologi
eller handel.
•
Ingen "kåring af vindere":
I Europa er der et industrielt potentiale og nye teknologier
eller ideer til udnyttelse af eksisterende teknologier, der er tilstrækkeligt modne og dermed
kan danne grundlag for sortimentet af varer og tjenesteydelser i et vækstmarked.
Markedets karakteristiske adfærd er at undgå risikoen ved de facto-støtte til specifikke
virksomheder for at sikre en retfærdig og åben konkurrence og undgå at diktere de
teknologiske valg, der kan foregribe en udvikling baseret på konkurrence eller om muligt
bedre økonomiske valg.
Disse principper suppleredes ved en vurdering af muligheden for at iværksætte LMI'er på
disse markeder i lyset af tilgængeligheden af information og Kommissionens igangværende
bestræbelser.
2.3.
LMI - hvilke markeder?
Ved fastlæggelsen af ovennævnte kriterier er der især trukket på den omfattende industrielle
og tematiske dækning i de mere end 30 erhvervsorienterede europæiske teknologiplatforme
(European Technology Platforms - ETP)
1011
og de otte INNOVA-paneler
12
.
Høringerne af berørte parter var i stadiet forud for fastlæggelsen meget bredt anlagte, idet de
både dækkede metoder og valg af områder. På grundlag af disse høringer og Rådets
konklusioner af 4.12.2006
4
blev de europæiske teknologiplatforme og de europæiske
INNOVA-paneler specifikt inviteret til at deltage i endnu en vurdering af markederne
13
9
10
11
12
13
Derfor er der ikke behov for LMI'er på dette marked.
Se listen over disse platforme på http://cordis.europa.eu/technology-platforms/individual_en.html.
ETP-seminar for erhvervsledere den 6. december 2006 (
http://cordis.europa.eu/technology-
platforms/seminar7_en.html
).
Luftfart, automobiler, bioteknologi, informations- og kommunikationsteknologi, tekstiler, energi,
økoinnovation og gazeller (SMV'er i højvækstsektorer), http://www.europe-innova.org/index.jsp.
Som foreslået af Kommissionen i KOM(2006) 502 og af Rådet i dets konklusioner af 4.12.2006.
DA
4
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447862_0005.png
foretaget ved hjælp af workshopper, ekspertgrupper og spørgeskemaer ud fra de vedtagne
kriterier.
Yderligere høringer blev gennemført med forskellige erhvervssektorer for at uddybe analysen
for de mest lovende områders vedkommende.
På dette grundlag er der identificeret seks markeder til initiativets første etape:
e-sundhed,
beskyttende tekstiler, bæredygtigt byggeri, genbrug, biobaserede produkter
og
vedvarende energi.
Disse markeder er særdeles innovative og reagerer på kundernes behov,
de har en stærk teknologisk og industriel base i Europa, og de er i højere grad end andre
markeder afhængige af de gunstige rammebetingelser, som offentlige politiske initiativer kan
skabe.
•
eHealth kan hjælpe, når det gælder om at give bedre pleje for færre penge
med
sundhedssystemer, der er centreret om borgeren. Uden betydelige reformer, herunder
anvendelsen af e-sundhed, forventes sundhedsudgifterne at stige fra de nuværende 9 % af
BNP til ca. 16 % i 2020 som følge af "det aldrende Europa". Der er foretaget betragtelige
F&U-investeringer inden for e-sundhed. Alligevel er IKT-investeringerne på dette område
ikke så høje som inden for andre servicesektorer. Ibrugtagningen af tekniske og
organisatoriske løsninger hindres ofte af en stærk markedsfragmentering, der f.eks. skyldes
forskellige socialsikringssystemer og manglende interoperabilitet. Dette hindrer
udnyttelsen af fordelene ved stordrift. Situationen forværres af mangelen på retssikkerhed
med hensyn til erstatning og ansvar og manglende viden om korrekt anvendelse af retlige
bestemmelser om beskyttelsen af persondata. Dette begrænser både ibrugtagningen af
produkter og investeringerne i erhvervslivet.
•
Bygge- og anlægsmarkedet
tegner sig for 10 % af BNP og 7 % af arbejdsstyrken.
Bygninger tegner sig for størstedelen af det samlede energiforbrug i EU
(42 %) og ca.
35 % af udledningen af drivhusgasser. Det meget omfattende marked for bæredygtigt
byggeri er genstand for overvejelser vedrørende miljøet (f.eks. energieffektive elektriske
artikler og varmeinstallationer), brugernes sundhed (f.eks. indendørs luftkvalitet) og
ergonomi (f.eks. vedrørende ældre personers uafhængighed). Det omfatter udviklingen af
bæredygtige løsninger for bygninger til såvel beboelse som til andre formål og for
infrastruktur. Utilstrækkelig koordinering af lovgivningen, ikke blot på EU-plan, men mere
specifikt på nationalt plan, for bygge- og anlægssektoren i kombination med en
hovedsagelig lokal erhvervsstruktur fører til betydelige administrative byrder og høj
fragmentering af markedet for bæredygtigt byggeri. Der er en mangel på viden om de
muligheder inden for de eksisterende lovrammer for offentlige indkøb, som ville kunne
støtte efterspørgslen efter innovationsorienterede løsninger. Der er behov for en
forudseende tilgang, både når det gælder lovgivning og beslutninger om offentlige indkøb.
•
Beskyttende tekstiler
14
omfatter beklædning og andre tekstilbaserede løsninger, hvis
vigtigste funktion er at beskytte brugerne mod risici i arbejdsmiljøet. Størrelsen af det
nuværende PPE-marked
14
i EU anslås til 9,5-10 mia. EUR; 200 000 arbejdspladser er
direkte eller indirekte forbundet med PPE-produkter og -tjenesteydelser. Den hastige
vækst, der forventes i visse dele af verden, tyder på, at EU's eksport af PPE i løbet af de
kommende år kan vokse med 50 %. En hurtigere udvikling og ibrugtagning af europæiske
standarder på verdensmarkedet i kombination med passende foranstaltninger til beskyttelse
14
Technical textile for intelligent personal protective clothing and equipment (PPE).
DA
5
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447862_0006.png
af intellektuel ejendomsret, herunder f.eks. støtte til tjenester for SMV, ville skabe større
efterspørgsel efter PPE. Offentlige indkøb spiller en vigtig rolle, når det gælder
beskyttende tekstiler, men efterspørgslen er fragmenteret blandt lokale myndigheder.
•
Biobaserede
produkter er fremstillet af fornyelige, vegetabilske råmaterialer såsom planter
og træer. Markedssegmentet for dette LMI omfatter nonfoodanvendelse af nye biobaserede
produkter og materialer, såsom bioplastic, smøreolie på vegetabilsk basis, overfladeaktive
stoffer, enzymer og lægemidler. Traditionelle papir- og træprodukter, herunder også
biomasse, er udelukket som energikilder. Det langsigtede vækstpotentiale for biobaserede
produkter vil afhænge af deres egenskaber, når det gælder om at erstatte produkter baseret
på fossile stoffer og opfylde forskellige slutbrugerbehov til en konkurrencedygtig pris, af
deres evne til at skabe produktcykler, der er neutrale med hensyn til udledning af
drivhusgasser, og af deres egenskaber med hensyn til at efterlade et mindre økologisk
fodspor, dvs. at der ved produktionen frembringes mindre affald samt forbruges mindre
energi og vand. Europa befinder sig i kraft af sin førende teknologiske og industrielle
status i en god position på markederne for innovative biobaserede produkter. Usikkerheden
om disse varers egenskaber og den begrænsede markedsgennemsigtighed hindrer
imidlertid en hurtig udbredelse. Faktorer såsom miljøbestemmelser, standardisering,
mærkning, opfordringer til medlemsstaterne om at oprette demonstrationsfaciliteter såvel
som den fælles landbrugspolitik spiller alle en rolle.
•
Genbrug
reducerer den mængde affald, der skal bortskaffes, begrænser forbruget af
naturressourcer og forbedrer energieffektiviteten. Genbrug spiller derfor en afgørende rolle
i bestræbelserne til fordel for bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion - ikke blot,
når det drejer sig om energi, men også når det gælder alle de andre ressourcer, vi
producerer. Genbrugssektoren har en årlig omsætning på 24 mia. EUR, og den beskæftiger
ca. 500 000 personer. Den består af over 60 000 virksomheder. EU har 30 % af verdens
økoindustrier og 50 % af dens affalds- og genbrugsindustri. Til trods for et stort
markedspotentiale er der stadig betydelige barrierer for markedets udvikling. Der er også et
stort potentiale for forbedring af effektivitet og kapacitet ved befordring af innovation og
indførelse af mere effektive processer og teknologier. Dette vil spare penge, energi og
naturressourcer og hjælpe Europa med at blive mindre afhængigt af råstofpriserne.
•
Vedvarende energi
er energi, der hentes fra vedvarende energikilder som vind, sol,
biomasse, bionedbrydeligt affald eller som feedstockenergi, geotermisk energi,
bølgeenergi, tidevandsenergi og vandkraft. For tiden har Europas sektor for vedvarende
energi en årlig omsætning på 20 mia. EUR, og den beskæftiger ca. 300 000 personer
15
og
dækker 8,5 % af Europas energiforbrug
15
. På Det Europæiske Råd i marts 2007 fastsattes
det bindende mål, at vedvarende energi i 2020 skulle udgøre 20 % af EU's energiforbrug.
Dette mål er en vigtig udviklingschance for disse energiproducenter på et tidspunkt, hvor
produktionsomkostningerne reduceres. Udviklingen af vedvarende energi bremses af tre
faktorer. For det første er de eksterne omkostninger ved energianvendelsen
16
ikke fuldt ud
afspejlet i energipriserne. Desuden er efterspørgslen efter vedvarende energi, som generelt
er forbundet med lave eksterne omkostninger, ikke særligt høj. For det andet udnyttes
learning curve-effekten, som ville have sænket prisen inden for adskillige teknologier,
langsommere på grund af den nuværende lave efterspørgsel. Endelig er fragmenteringen af
15
16
European Renewable Energy Council.
F.eks. udledningen af drivhusgasser, luftforurening, forsyningssikkerhed.
DA
6
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447862_0007.png
supportsystemerne for vedvarende energi og eksistensen af administrative og
markedsmæssige barrierer ensbetydende med, at det indre markeds muligheder ikke
udnyttes til fulde.
Bilag 2 indeholder en mere detaljeret analyse af disse 6 markeder og virkningerne af LMI'et.
Ifølge forsigtige skøn baseret på konservative antagelser vil støtten fra den fokuserede tilgang
i LMI'et betyde, at det kombinerede markedsvolumen for de seks markeder mindst vil kunne
fordobles, og der vil kunne skabes ca. 1 mio. arbejdspladser.
Identificeringen af markeder i forbindelse med den første runde udelukker ikke andre
markeder som mulige fremtidige kandidater og skal ikke opfattes som en politisk kommentar
vedrørende deres indbyrdes samfundsmæssige eller økonomiske relevans.
Der er allerede overbevisende argumenter, der taler til fordel for visse områder, som ville
kunne komme i betragtning i forbindelse med lignende fremtidige initiativer. Høringer af
interesserede parter
17
og anvendelsen af intelligente markedsværktøjer vil støtte denne
udvælgelsesproces ved etablering af overvågningsmekanismer, der bygger på eksisterende
diagnostiske og analytiske værktøjer såsom ERA-Watch og Sectoral Innovation Watch
18
.
Denne LM-tilgang kan inddrages i de bredere initiativer, der for tiden iværksættes
19
og som
vil øge de gevinster, europæerne vil kunne høste ved udviklingen af innovationsintensive
markeder.
3.
D
E VIGTIGSTE POLITISKE INSTRUMENTER
De specifikke tematiske handlingsplaner skal fremme spirende LM'er på de i bilag 1 nævnte
områder. LMI'et vil anvende et bredt sæt politiske instrumenter.
•
Lovgivning
Lovgivning, der er udviklet med henblik på at tjene politiske mål, bør også være udformet
med fremme af innovation for øje, og den bør ikke pålægge innovative foretagender nye
byrder. Der er mulighed for at forbedre koordineringen af lovgivningen på tværs af forskellige
politikområder, som har betydning for markeder for innovative produkter og tjenester.
Pålidelige, koncise og gennemtænkte retlige rammer er uundværlige, når det gælder om at få
virksomhederne til at investere og brugerne til at tage nye varer og tjenesteydelser i brug.
De lovgivningsmæssige foranstaltninger i LMI-handlingsplanerne omfatter forslag til ny
lovgivning samt ændringer, omarbejdelser og afskaffelse af lovgivning. F.eks. kan
anvendelsen af biobaserede varer og udbredelsen af nye teknologier i produktionen af
biobaserede produkter støttes ved at strømline eksisterende lovgivningsforanstaltninger i
IPPC-initiativer
20
(Integrated Pollution Prevention Control - integreret forebyggelse og
bekæmpelse af forurening). Lignende aktiviteter er foreslået med henblik på LMI-
handlingsplanen vedrørende genbrug, som fokuserer på støtteforanstaltninger i synergi med
specifikke EU-bestemmelser, herunder især WEEE-direktivet (affald af elektrisk og
elektronisk udstyr)
21
og ELV-direktivet (udrangerede køretøjer).
22
17
18
19
20
21
22
F.eks. ETP og Europa INNOVA-paneler.
https://www.europe-innova.org.
F.eks. handlingsplanen for "En god alderdom i Europa", KOM(2007) 332 endelig.
Rådets direktiv
96/61/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening, EFT L 257 af 24. september
1996, s. 26-40.
Direktiv 2002/96/EF (WEEE), EFT L 37 af 21.10.2000, s. 24.
Direktiv 2000/53/EF (ELV), EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34.
DA
7
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447862_0008.png
•
Offentlige indkøb
Udgifterne til offentlige indkøb udgør 16 % af BNP, 40% af udgifterne til bygge- og
anlægsvirksomhed og næsten 100 % af udgifterne til forsvar, civil sikkerhed og
nødberedskab. Mobiliseringen af offentlige myndigheder med henblik på at få dem til at
optræde som "pilotkunder", som kan fremme anvendelsen af offentlige indkøb til støtte for
innovation er derfor ofte en del af handlingsplanerne.
Anvendelsen af de eksisterende EU-regler for offentlige indkøb
23
støtter LMI'et ved at tage fat
om problemet markedsfragmentering og støtte udviklingen af konkurrencedygtige løsninger. I
en vejledning, Kommissionen for nylig har offentliggjort
24
, beskrives det, hvordan innovation
kan fostres i forbindelse med offentlige indkøb. Dette kræver ændring af løsninger, der
normalt anvendes af nationale, regionale og lokale ordregivende myndigheder, når de
forbereder udbud (f.eks. praksis ved indhentning af oplysninger om eksisterende og mulige
nye tekniske løsninger samt nye tjenester og varer samt praksis med hensyn til erhvervelse af
viden om identificering og udvælgelse af "det økonomisk mest fordelagtige tilbud" på basis af
livscyklusvurdering). Dette er også tilfældet, når det gælder om at opnå den kritiske masse,
der befordrer udviklingen af LM'er. Krav om interoperabilitet og erstatning af mindre,
individuelle køb med større, fælles ordrer vil være nyttige i denne sammenhæng. Mere
uddannelse og flere bevidsthedsskabende foranstaltninger for ordregivende myndigheder samt
netværk af ordregivende myndigheder er generelle foranstaltninger, der vil kunne være til
gavn for alle LM'er.
•
Standardisering, mærkning og certificering
Standarder kan fremme udviklingen af LM'er, hvis de ikke udelukker konkurrerende
teknologier, begrænser konkurrencen urimeligt eller hæmmer en spirende efterspørgsel. Mere
konsistente standarder for teknik, ydeevne og produktegenskaber i hele produktionskæden fra
råstoffer til færdigt produkt vil kunne gøre standardiseringen mere innovationsvenlig.
Standarder bør være baseret på ydeevne, men være teknologineutrale.
På de 6 nævnte markeder er standardiseringsprocessen fragmenteret. Dette resulterer i
konkurrerende standarder, som forhindrer interoperable løsninger. Mangelen på
interoperabilitet komplicerer inddragelsen af viden og forskellige komponenter i komplekse
nye produkter og tjenesteydelser. Konkurrerende standarder, der ikke er interoperable,
forhindrer innovative løsninger i værdikæden. I forbindelse med LMI'et bør valget mellem
sådanne standarder være bredt og rummeligt og helst foretages på EU-plan, idet det bør
undgås, at konkurrerende teknologier udelukkes
25
. Europæiske standardiseringsplatforme
såsom Europe INNOVA-standardiseringsnettene kan i forbindelse med et givet problem
hjælpe med at identificere de mest velegnede standarder baseret på bred industriel konsensus.
Kommunikationen om standarder bør forbedres for at kunne øge efterspørgslen fra
velinformerede købere og brugere og for at sikre, at der tages hensyn til standarder i
forbindelse med forskningsprojekter.
Baseret på erfaringer fra industrien vil der kunne udvikles nye tilgange til selvcertificering. På
grundlag af EU's reviderede miljømærkeordning bør udvidelserne omfatte træk, der
understreger f.eks. at varen er fremstillet i EU på biobasis, eller at den er fremstillet i EU på
23
24
25
Direktiv 2004/17/EF og 2004/18/EF.
http://www.proinno-europe.eu/doc/procurement_manuscript.pdf.
Proceduren for udvælgelse af standarder vil afhænge af standardens karakter - om den er formel eller
ikke-formel - og den bør være så fleksibel, at den kan tilpasses skiftende markedstilstande.
DA
8
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447862_0009.png
basis af genbrug. Sådanne mærkninger vil kunne tiltrække nye kunder. Oplysninger om
ydeevne ud over lovens minimumskrav kan påvirke potentielle kunders beslutninger. F.eks.
fremlægges i direktivet om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (2005/32/EF)
instrumenterne til udvikling af effektiv og dynamisk ændring af markederne. Dette direktiv
kan hjælpe markeder gennem minimumskrav ved at forbyde de varer, der har den dårligste
ydeevne, mens benchmarking - som beskrives nærmere i gennemførelsesforanstaltningerne til
direktivet vedrørende særlige produkter (bilag I.3.2) kan give forudsigelighed og dynamik til
gavn for industrien. Desuden er tvungen mærkning vedrørende krav til ydeevne, som er synlig
på salgsstedet, absolut nødvendig for den kunde, der ønsker at træffe et informeret valg.
Energi- og miljømærkning vil alene begunstige de bedste varer set ud fra en miljøsynsvinkel.
Der vil kunne udvikles dynamiske standarder og "top runner"
5
-ordninger
26
. Den kommende
meddelelse om standardisering og innovation omhandler særligt indvirkningen på LM'er fra
standardisering og arbejdsplanen under miljømærkedirektivet
27
.
•
Supplerende instrumenter
Andre aktioner vil kunne fremme og forbedre den interaktive informationsstrøm mellem
leverandører og brugere og dermed bidrage til at fremme markedets gennemsigtighed. Dette
vil også kunne føre til konkurrencefordele for virksomhederne ved at skabe bedre betingelser,
når det gælder om at tage tværfaglige udfordringer op på de pågældende markeder. Dette vil
kræve platforme
28
samt tilstrækkelig finansiel støtte, især i følgende to tilfælde:
−
Støttetjenester for virksomheder og innovation, uddannelse og kommunikation
I nogle markedssegmenter vil unge, innovative virksomheder kunne drage nytte af støtte til
f.eks. aktiviteter til fremme af videnoverførsel, virksomhedskuvøser og adgang til finansiering
gennem konsulentvirksomhed og uddannelse. Foruden udbuddet af sådanne tematiske
målrettede tjenester via støtte fra strukturfondene eller det nye netværk for integrerede
virksomheder og innovationsstøtte i rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation
vil en mere koordineret anvendelse af netværksprojekter og platforme
29
for gensidig læring og
vidensdeling kunne støtte gennemførelsen af handlingsplaner. Samarbejdet inden for og
mellem videnbaserede regionale virksomhedsklynger i hele Europa vil kunne accelerere
strømmen af ideer og viden. De muligheder, der ligger i samhørighedspolitikkens bidrag til
direkte investeringer og til netværk, bør udnyttes af medlemsstaterne og regionerne inden for
adskillige LM-områder
30
. Dette vil kunne bidrage til opretholdelse af de involverede parters
engagement og til udvidelse af engagementet i LM'er
31
.
−
Finansiel støtte og incitamenter
Fremkomsten af betydningsfulde nye forretningsmuligheder på områder omfattet af LMI'et
forventes at kunne fostre private investeringer. På dette område vil offentlige foranstaltninger
kunne lette adgangen til finansiering.
26
27
28
29
30
31
Den kommende handlingsplan for bæredygtigt forbrug og bæredygtig produktion, gennemgangen af
rammerne for fastlæggelse af krav til energiforbrugende produkter i 2010 og gennemgangen af
foranstaltningerne i forbindelse med miljømærket i 2008 vil give mulighed for at anvende disse
dynamiske metoder i praksis. Jf. http://ec.europa.eu/enterprise/environment/sip_en.htm.
Artikel 16 i direktiv 2005/32/EF.
Herunder især elektroniske platforme for udveksling af information om offentlige og private partnere på
tværs af sektorer og på EU-plan.
F.eks. ved hjælp af PRO INNO-Actions-formatet eller på basis af Europe INNOVA-sektornetværkene.
Kommissionens "Regioner for økonomisk forandring"- initiativ er også relevant for LM'er.
F.eks. ville forsikringssektoren kunne involveres i klimabeskyttelse eller sikkerhedsrelaterede aktioner.
DA
9
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447862_0010.png
Handlingsplanerne kan fremme forslag inden for såvel nationale programmer som EU-
programmer
32
. På EU-
33
eller medlemsstatsplan vil offentlige F&U-midler og midler fra
innovationsfonde kunne bruges til støtte for gennemførelsen af visse produktcykler.
Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) forvalter
betydelige EU-støttemidler såsom finansieringsfaciliteten for risikodeling og faciliteten for
SMV'er i hurtig vækst og innovative SMV'er. EIB-midlerne vil i kombination med private
midler og eventuelt midler fra strukturfondene kunne støtte demonstrations- og upscaling-
aspekterne ved produktionen af innovative varer og tjenesteydelser. Desuden vil JEREMIE, et
initiativ iværksat af Kommissionen, EIF og EIB i fællesskab, kunne give øget adgang til
finansiering for SMV'er såsom mikrokredit, venturekapital, lån og garantier. Nye modeller for
offentlig-private partnerskaber med deltagelse af investorer og andre berørte parter vil kunne
overvejes. Dette vil kunne tilskynde private investorer til at støtte nye projekter relateret til
LMI.
Omlægningen af nationale eller regionale offentlige støtteordninger vil kunne bruges af
medlemsstaterne til at udnytte de nye muligheder for at støtte forskning, udvikling og
innovation på dette område i Fællesskabets nye rammebestemmelser for statsstøtte
34
.
Omlægningen af strukturfondstøtten til regioner er særligt vigtig. Alle medlemsstater har
øremærket en del af deres midler fra samhørighedspolitikken til den fornyede dagsorden for
vækst og beskæftigelse. Den vigtigste ændring i samhørighedspolitikkens investeringer
vedrører F&U og innovation. Der vil blive afsat ca. 83 mia. EUR eller 25 % af det samlede
samhørighedsbudget til denne type investeringer. Det er klart, at identificeringen af LM'er er
et vigtigt orienteringsredskab i forbindelse med private og offentlige investeringer i
tilknytning til anvendelsen af disse fonde.
4.
A
DMINISTRATION
-
DE NÆSTE SKRIDT
Behovet for en stram koordinering blandt det betydelige antal forskellige aktioner inden for
en kort tidsramme gør handlingsplanerne
35
særligt ambitiøse. Succesen vil afhænge af EU-
institutionernes og medlemsstaternes engagement, når det gælder om at samarbejde tæt om
implementeringen af disse handlingsplaner under stramme tidsrammer og dermed befordre
private interessenters øgede interesse for at investere i disse lovende markeder.
Kommissionen vil tilvejebringe de nødvendige koordineringsstrukturer med henblik på at
sikre effektiviteten af initiativet.
Rådet
3
, der opfordrede til LMI'et, vil spille en central rolle, når det gælder om at fremme den
proces, der indledes med denne meddelelse. Det tilvejebringer et forum for oprettelsen af en
vejviser for LMI'ets bidrag til vækst og beskæftigelse og overvågning af fremskridt. Da dette
initiativ udgør et betydningsfuldt bidrag til opnåelsen af målene i adskillige af de integrerede
vejledninger i partnerskabet for vækst og beskæftigelse
36
, kan der med fordel aflægges
32
33
34
35
36
Når det gælder det syvende rammeprogram, bør dette ikke ændre eller erstatte den normale procedure
for evaluering af arbejdsprogrammet.
Især når det gælder det syvende rammeprogram og rammeprogrammet for konkurrenceevne og
innovation.
EUT C 323 af 30.12.2006, herunder især de nye muligheder for at støtte innovation,
http://ec.europa.eu/invest-in-research/policy/state_aid_en.htm.
De individuelle foranstaltninger i handlingsplanen vil blive bedømt ud fra relevante regler om
konsekvensvurdering i henholdt il de relevante beslutningsprocedurer.
Integreret vejledning nr. 10 indbefatter allerede "udvikling af nye teknologier og markeder"
http://ec.europa.eu/growthandjobs/pdf/integrated_guidelines_en.pdf .
DA
10
DA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1447862_0011.png
rapport om medlemsstaternes foranstaltninger til implementering af LMI'et i denne
sammenhæng
37
.
Der vil blive organiseret regelmæssige orienteringsmøder med og høringer af de vigtigste
berørte parter. Målrettede informations- og kommunikationstiltag vil blive taget over for
relevante beslutningstagere på nationalt og subnationalt niveau under hensyntagen til
medlemsstaternes initiativer.
For yderligere at fremme LMI'et og involvere de berørte parter aktivt i processen vil
Kommissionen oprette en
elektronisk LMI-interessentplatform
med tematiske sider for
hver handlingsplan.
Kommissionen vil overveje at supplere det nuværende LMI med handlingsplaner for andre
markeder, hvis medlemsstaternes og interessenternes engagement i LMI'et viser, at der er
perspektiv i en udvidelse af konceptet, og hvis der på basis af den permanente
overvågningsmekanisme, der vil blive etableret, er nye markedsområder svarende til de
identificerede kriterier, som er modne for lignende initiativer.
I 2009 vil der blive fremlagt en
midtvejsrapport
om status for implementeringen af
handlingsplanerne og om de offentlige og private interessenters engagement.
Uafhængige eksperter vil udarbejde en
afsluttende rapport
vedrørende første runde af
LMI'et og fremlægge den i 2011; rapporten vil bestå af en efterfølgende evaluering, der
bedømmer virkningerne af de politiske aktioner og – i det omfang, det er muligt – den
egentlige indvirkning på markedssegmenterne.
5.
K
ONKLUSION
Hvis LMI'et implementeres i tide med tilstrækkelig politisk støtte, vil det kunne give
europæiske virksomheder bedre muligheder for at komme ind på hurtigt voksende
verdensmarkeder med konkurrencefordele som førende producenter og dermed bidrage til en
bæredygtig udvikling med hensyn til beskæftigelse og velstand. Det kan give europæiske
borgere mulighed for hurtigere at nyde godt af innovationer på vækstmarkeder af særlig
økonomisk og samfundsmæssig betydning.
Med henblik på at implementere dette initiativ
•
vil Kommissionen udforme de nødvendige lovforslag som angivet i handlingsplanerne og
iværksætte forslagsindkaldelser med henblik på implementering af støtteaktioner.
•
opfordres medlemsstaterne til at gennemføre de aktioner, de i henhold til bilag I har de
bedste forudsætninger for at koordinere, og til at tilskynde de nationale og regionale
aktører til at deltage i koordineringsmekanismer, der kan styrke initiativets virkning og
fremme sammenhængen mellem de forskellige foranstaltninger.
•
vil berørte parter fra såvel erhvervslivet som fra anden privat side blive opfordret til at
deltage i aktionerne, især ved at følge op på aktioner, i hvilke de i henhold til
handlingsplanerne er vigtige aktører, og ved fortsat interaktion med de relevante
myndigheder vedrørende spørgsmål, der henhører under deres respektive kompetencer.
37
Det Europæiske Råd anførte i december 2006: "der vil på kommende forårsmøder i Det Europæiske
Rådet som led i Lissabon-strategien blive set på, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til at levere
resultater".
DA
11
DA