PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2786 - beskæftigelse m.v. Bilag 1
Offentligt

Samlenotat

Socialministeriet

(Ligestillingsafdelingen)

Beskæftigelsesministeriet

Arbejdstilsynet

LMN/RMH

JAIC

Rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender den 22. februar 2007

Dagsordenen for rådsmødet forventes at se således ud:

1. Forberedelse af forårstopmødet

a) Nøglebudskaber

- Vedtagelse

b) Fælles beskæftigelsesrapport 2006/2007

(KOM(2006) 816)

- Vedtagelse

c) Fælles rapport om social beskyttelse og social inklusion

(KOM(2007) 13)

- Vedtagelse

d) Rapport fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet,

Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om

lighed mellem kvinder og mænd, 2007

- Vedtagelse

2. Forberedelse af det sociale trepartstopmøde

- Udveksling af synspunkter

3. EMCO’s arbejdsprogram 2007

- Information fra formanden

4. SPC’s arbejdsprogram 2007

- Information fra formanden

30. januar 2007

Sag nr. 7113-0015

s. 3

s. 7

s. 11

s. 15

s. 17

s. 19

s. 21

5. Muligheder og udfordringer som følge af den demografiske udvikling i

Europa

s. 23

a) (Evt.) Et positivt svar fra Europa – struktur og prioriteter for

EPSCO’s arbejdsprogram

- Udveksling af synspunkter

b) Ældres bidrag til økonomisk og social udvikling

- Rådskonklusioner

6. Forslag til direktiv om ændring og forenkling af procedurerne i

eksisterende arbejdsmiljødirektiver

s. 27

(KOM (2006) 390)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- (Evt.) generel indstilling

7. Meddelelse fra Kommissionen om "Ny Fællesskabsstrategi for

arbejdsmiljø 2007-2012"

- Information fra Kommissionen

s. 2/33

s. 32

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Forberedelse af forårstopmødet

a) Nøglebudskaber

- Vedtagelse

b) Fælles beskæftigelsesrapport 2006/2007

- Vedtagelse

c) Fælles rapport om social beskyttelse og social inklusion

- Vedtagelse

d) Rapport fra Kommissionen til Rådet, Europa-

Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regi-

onsudvalget om lighed mellem kvinder og mænd, 2007

s. 3/33

***

Ad a) Nøglebudskaber

- Vedtagelse

Nyt notat

1. Resumé

Komitéen for Social Beskyttelse og Beskæftigelseskomitéen har udarbejdet

udkast til nøglebudskaber fra EPSCO til forårsmødet i Det Europæiske Råd.

Budskaberne forholder sig til sammenhængen mellem vækst, beskæftigelse og

social beskyttelse samt udfordringer i tilknytning til den demografiske udvik-

ling og globaliseringen.

2. Baggrund

Komitéen for Social Beskyttelse (SPC) og Beskæftigelseskomitéen (EMCO)

har udarbejdet forslag til EPSCO’s nøglebudskaber til forårstopmødet i Det

Europæiske Råd med baggrund i Kommissionens meddelelse ”Gennemførel-

sen af den reviderede Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse: Et år med

gennemførelse” (KOM(2006) 816), herunder Kommissionens og Rådets fæl-

les beskæftigelsesrapport samt den fælles rapport om social beskyttelse og so-

cial inklusion.

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Formål og indhold

Generelle konklusioner



Den tostrengede tilgang med partnerskaber og politiske reformer, som

understøtter Lissabon-strategien for job og beskæftigelse, viser nu en

positiv virkning på arbejdsmarkedet. Målene om at forstærke konkur-

renceevnen, øge beskæftigelsen og forbedre den sociale sammenhæng

kan indbyrdes forstærke hinanden.



Imidlertid er der behov for hurtige, yderligere fremskridt med henblik

på at imødegå udfordringerne forbundet med globaliseringen og den

aldrende befolkning. Samtidig resterer der fortsat udfordringer vedrø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



rende arbejdsløshed, fattigdom og social eksklusion. Den gunstige

økonomiske situation giver mulighed at uddybe reformerne og fort-

sætte moderniseringen af den europæiske sociale model med henblik

på at sikre en bæredygtig social beskyttelse. Arbejdsmarkedets parter

og civilsamfundet har en vigtig opgave i den forbindelse.

Der er behov for at forsætte de strukturelle reformer til fremme af be-

skæftigelsen og den sociale sammenhængskraft. Flexicurity udgør en

egnet metode til fremme af den nødvendige tilpasning.

s. 4/33

Arbejdsmarkeder med større tilpasningsevne



For at fremme beskæftigelse, antal arbejdede timer, kvalitet i arbejdet

og produktivitet må arbejdsmarkederne fungere bedre. EU og med-

lemslandene må derfor sætte ind med reformer på arbejdsmarkederne.

Hertil kræves omfattende politikker, der bl.a. tilskynder de inaktive til

at arbejde, der belønner arbejde indenfor rammerne af et moderne so-

cialsystem, der letter omstrukturering og forbedrer arbejdstagernes til-

pasningsevne og kvalifikationer.

Flexicurity skal lette overgange mellem forskellige stadier i arbejdsli-

vet. Modernisering af arbejdsretten, investering i aktiv arbejdsmar-

kedspolitik, uddannelse og træning skal fremme en fleksibel organi-

sering af arbejdet. Flexicurity skal endvidere bidrage til reduktion af

segmentering på arbejdsmarkedet og bekæmpelse sort arbejde. Kom-

missionen vil i en kommende meddelelse om flexicurity fremlægge

forslag til tilgangsveje til flexicurity og derved hjælpe medlemslande-

ne med at finde det rette mix af politikker, der passer til deres ar-

bejdsmarked.

Ved øget fokus på en livscyklus-tilgang skal adgangen til arbejdsmar-

kedet forbedres, og mulighederne for et længere arbejdsliv og faglig

mobilitet skal styrkes. Denne tilgang skal omfatte: En hurtig forbed-

ring af de unges situation på arbejdsmarkedet i forbindelse med gen-

nemførelse af Den Europæiske Ungdomspagt; flere incitamenter til en

aktiv aldring og forlængelse af arbejdslivet samt gennemførelse af

Den Europæiske Ligestillingspagt.

Der skal gives passende opmærksomhed til mennesker på kanten af

arbejdsmarkedet for at undgå, at nogle tabes. Aktiv inklusion er et

slagkraftigt instrument til fremme af social og arbejdsmarkedsmæssig

integration. Gennem passende finansielle incitamenter skal det fortsat

gøres mere attraktivt at arbejde end at modtage sociale ydelser. Der

skal skabes bedre muligheder for de lavtuddannede fx gennem udvik-

ling af markedet for serviceydelser.

Ud fra et arbejdsudbudsperspektiv er økonomisk migration et stadigt

mere aktuelt tema, og mere opmærksomhed skal rettes mod migran-

ters situation.

For at nå målet om flere og bedre jobs må der investeres effektivt i

menneskelig kapital. Dertil er et gennembrud for livslang læring nød-

vendig. For at kunne høste det fulde udbytte af innovation er samtidig

læring en nødvendighed. Anerkendelse af uformel træning er vigtig i

den forbindelse.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forstærke social sammenhæng og modernisere social beskyttelse



Den åbne koordinationsmetode begynder nu at vise sin effekt. De før-

ste planer om sundhed og ældrepleje viser, at også disse områder er

velegnede til udveksling af erfaringer.

Medlemsstaterne anerkender, at der må gives prioritet til at bekæmpe

børnefattigdom og til at give alle børn lige muligheder. Der er behov

for at adressere problemer som kvalitet i uddannelse, forældrenes

jobmuligheder, gode boliger samt anerkendelse af børns rettigheder.

Medlemsstaterne inviteres til at udbygge deres bestræbelser på at fast-

holde ældre arbejdstagere længere på arbejdsmarkedet. Effekten af

pensionsreformer bør overvåges omhyggeligt med henblik på at be-

skytte ældre mennesker, navnlig kvinder, mod fattigdom, undgå ufor-

udset pres på de offentlige finanser samt opretholde borgernes tillid til

pensionssystemerne.

Med hensyn til integration af migranter og social inklusion af etniske

minoriteter er det nødvendigt at håndtere uddannelsesmæssige svag-

heder og udvikle sprogfærdigheder; hvortil kommer bekæmpelse af

forskelsbehandling samt fremme af lige muligheder.

På trods af bestræbelser i Europa for at sikre universel adgang til

sundheds- og langvarig pleje af høj kvalitet er der fortsat uligheder.

Bedre udnyttelse af ressourcerne er essentielt med henblik på opret-

holdelse af høj kvalitet samt dækning af hele befolkningen. Befolk-

ningens aldring bevirker, at den langvarige pleje bør udbygges inden

for økonomisk bæredygtige rammer. I den forbindelse peges på beho-

vet for bedre koordination, herunder mellem sundhedspleje og social

service, forebyggelse og fremme af sund livsstil, såvel som støtte til

uformel pleje og udnyttelse af ny teknik med henblik på at hjælpe folk

til at forblive i eget hjem så længe som muligt.

s. 5/33



6. Europa-Parlamentets udtalelser

Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og konsekvenserne herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, mil-

jøet og beskyttelsesniveauet

Nøglebudskaberne har ikke i sig selv konsekvenser for disse områder. Even-

tuelle opfølgende tiltag vil – afhængigt af deres karakter – kunne have konse-

kvenser for statsfinanserne eller samfundsøkonomien, som der i givet fald vil

skulle tages særskilt stilling til.

9. Høring

Udkastet til nøglebudskaber vil blive behandlet i EU-specialudvalget for Ar-

bejdsmarkedet og Sociale Forhold den 2. februar 2007.

10. Regeringens foreløbige holdning

Regeringen har en positiv holdning til de foreslåede budskaber. Man lægger

især vægt på budskaberne om tilpasning, modernisering og sikring af økono-

misk holdbarhed af den sociale beskyttelse i de kommende år, herunder fokus

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på en aktiv social- og beskæftigelsespolitik, og på at forsørgelsesydelser skal

tildeles ud fra en forudsætning om, at det skal kunne betale sig at arbejde.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der pågår fortsatte forhandlinger i både EMCO og SPC. De øvrige medlems-

staters holdninger forventes derfor først at foreligge på et senere tidspunkt.

Medlemslandene forventes på baggrund af drøftelserne i SPC og EMCO at

bakke op om budskaberne på Rådsmødet.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Nøglebudskaberne for 2007 har ikke tidligere været forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg.

s. 6/33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

s. 7/33

Ad b) Fælles beskæftigelsesrapport 2006/2007

(KOM(2006) 816)

- Vedtagelse

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen har fremlagt den årlige fællesrapport om beskæftigelsen på

baggrund af fremskridtsrapporter fra medlemslandene om deres nationale re-

formprogrammer (NRP’er). Kommissionen fremhæver i relation til Lissa-

bonmålsætningerne bl.a., at beskæftigelsesfrekvensen i EU voksede til 63,8

pct. i 2005 og dermed fortsat er 6,2 pct.point fra målet for 2010, og at ledig-

heden faldt til 8,8 pct. i 2005. For så vidt angår de tre prioriterede områder –

1) tiltrække og fastholde flere personer i beskæftigelse, forøge arbejdsudbud

og modernisere social beskyttelse, 2) forbedre tilpasningsevne hos arbejdsta-

gere og virksomheder og 3) forøge investering i menneskelig kapital gennem

bedre uddannelse og kundskaber – fremhæver Kommissionen, at landenes

fremskridtsrapporter indikerer, at landene har gjort de største fremskridt på

område 1, at landene også på område 3 har gjort fremskridt, mens de svage-

ste fremskridt er på område 2 på trods af de øgede behov for tilpasningsdyg-

tige arbejdsmarkeder. Vurderingen af Danmarks reformarbejde er meget po-

sitiv.

2. Baggrund

Kommissionen har den 12. december 2006 fremlagt meddelelsen ”Gennemfø-

relsen af den reviderede Lissabonstrategi for vækst og beskæftigelse: Et år

med gennemførelse” (KOM(2006) 816), herunder Kommissionens og Rådets

fælles beskæftigelsesrapport. Rapporten er baseret på en evaluering af gen-

nemførelsen af de nationale reformprogrammer (NRP’erne), og den danner

grundlag for drøftelserne af beskæftigelsen på det Europæiske Råds møde den

8.-9. marts 2007.

3. Hjemmelsgrundlag

Fællesrapporten har hjemmel i TEF art. 128.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Fællesrapporten giver et overblik over beskæftigelsessituationen i EU. Den

samlede beskæftigelse voksede i 2005 med 0,8 pct., hvilket er den største

vækst side 2001. Den samlede beskæftigelsesfrekvens blev for 2005 63,8 pct.

Både kvinders og mænds samlede beskæftigelse voksede, henholdsvis med

1,1 pct. og 0,6 pct. Forskellen mellem kvinders og mænds beskæftigelsesfre-

kvens blev dermed formindsket til 15 pct.point.

Ledigheden faldt fra 9,1 pct. i 2004 til 8,8 pct. i 2005. Langtidsledigheden

faldt for første gang siden 2002 og faldt med 0,2 pct.point til 3,9 pct. fra 2004

til 2005. Ledigheden faldt både for kvinder og mænd i 2005 og blev for kvin-

der 9,9 pct. og for mænd 7,9 pct. Mange medlemslande har haft en stagnation

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i beskæftigelsesudviklingen for unge, og niveauet for ledigheden for denne

aldersgruppe blev i 2005 18,3 pct. hvilket er mere end to gange niveauet for

den samlede ledighed,.

Rapporten behandler udviklingen i relation til den fælles beskæftigelsesstra-

tegis tre hovedmålsætninger (Lissabon-målsætningerne), som er 1) fuld be-

skæftigelse, 2) kvalitet og produktivitet i arbejdet samt 3) styrkelse af social

samhørighed og rummelighed.

På trods af forbedringerne på arbejdsmarkedet er den samlede beskæftigelses-

frekvens 6,2 pct.point eller ca. 20 millioner jobs lavere end Lissabon-målet

for 2010. Beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere er 8,5 pct.point

under målet for 2010. Det forventes, at beskæftigelsesfrekvensen for kvinder

vil opfylde målsætningen for 2010 om en beskæftigelsesfrekvens på 60 med

baggrund i en frekvens for 2005, der kun ligger 3,7 pct.point under 2010-

målet.

Vedrørende strategiens anden målsætning om kvalitet og produktivitet i ar-

bejdet fremhæver Kommissionen, at der i forhold til fremskridt for kvalitet i

arbejdet tegner sig et meget sammensat billede, og at gennemførelsen af poli-

tikker på området er begrænset. Som eksempler på områder med begrænset

fremskridt nævner Kommissionen bl.a. overgang fra midlertidig til permanent

beskæftigelse og ældres deltagelse i livslang læring.

For så vidt angår den anden del af målsætningen, produktivitet i arbejdet,

fremhæver Kommissionen bl.a., at væksten i arbejdsproduktiviteten har været

faldende i EU siden 1980’erne. Den gennemsnitlige vækst i produktiviteten er

faldet fra ca. 2 pct. i 1980’erne og første halvdel af 1990’erne til 1 pct. i peri-

oden 1996-2001 og til under 1 pct. i årene 2001-2003. Situationen blev for-

bedret i 2004 for at falde tilbage til 0,9 pct. i 2005. Til sammenligning nævner

Kommissionen, at produktivitetsvæksten i 2005 år lå på 1,8 pct. i USA og 2,2

pct. i Japan. Kommissionen fremhæver, at det vil være en nøgleudfordring at

ændre på denne nedgang i væksten i produktiviteten for at sikre videre vækst

og beskæftigelse i EU.

Hvad angår den tredje målsætning, styrkelse af social og territorial sammen-

hængskraft fremhæver Kommissionen bl.a., at såvel de nationale rapporter

om strategier for social beskyttelse og social inklusion som fremskridtsrap-

porterne viser, at medlemslandene nærmer sig hinanden i deres bestræbelser

på at reducere fattigdom blandt børn og at styrke den aktive inklusion af de

mest udsatte grupper. Kommissionen fremhæver, at den økonomiske vækst

og væksten i beskæftigelsen bør kunne bidrage til større social sammen-

hængskraft.

Kommissionen har i Fællesrapporten også analyseret medlemslandenes gen-

nemførelse af de tre prioriterede områder som er, at

1) tiltrække og fastholde flere personer i beskæftigelse, forøge arbejdsudbud

og modernisere social beskyttelse,

2) forbedre tilpasningsevne hos arbejdstagere og virksomheder og

3) forøge investering i menneskelig kapital gennem bedre uddannelse og

kundskaber.

s. 8/33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

s. 9/33

Kommissionen foretager ikke en egentlig benchmarking af medlemslandene,

men nævner eksempler på lande med forskellig performance for hvert områ-

de.

På område 1) vurderer Kommissionen, at medlemslandene har intensiveret

bestræbelserne for at nå ud til grupper og enkeltindivider på margin af ar-

bejdsmarkedet og samfundet. De mest udsatte tilbydes aktive foranstaltninger

ved anvendelse af individuelle, arbejdsmarkedsvendte tiltag, social service af

høj kvalitet og med et passende socialt sikringsniveau.

For område 2) vurderer Kommissionen, at medlemslandenes fremskridtsrap-

porter her viser den svageste gennemførelse af deres nationale reformpro-

grammer på trods af det øgede behov for at forbedre tilpasningsevnen hos ar-

bejdstagere og virksomheder. Kommissionen fremhæver, at en bredere til-

gang er nødvendig med henblik på at kombinere fleksibilitet og sikkerhed.

Medlemslandene bør kunne følge forskellige veje mod større flexicurity gen-

nem anvendelse af forskellige pakker af foranstaltninger, der reflekterer deres

forskellige udgangssituation.

På område 3) vurderer Kommissionen, at mange medlemslande er i færd med

at udvikle politikker med henblik på at øge investering i uddannelse og kom-

petencer. Der er fremskridt, men ofte i mindre format. Et mindre antal lande

har en omfattende strategi for investering i menneskelig kapital over den en-

keltes aktive periode på arbejdsmarkedet. Kommissionen vurderer imidlertid,

at der er behov for et gennembrud for forpligtigelser til at øge investering i

menneskelig kapital.

Kommissionens vurdering af den danske fremskridtsrapport (NRP):

Vurderingen af Danmarks reformarbejde er meget positiv. Særligt fremhæves

reformarbejdets omfattende, integrerede og inddragende karakter, herunder af

arbejdsmarkedets parter, som udgør en ”benchmark” for andre lande. Blandt

reformprogrammets styrker nævnes den danske flexicurity-model. Kommis-

sionen konkluderer, at der er gjort meget store fremskridt med gennemførel-

sen af det nationale reformprogram og med opfølgning på konklusionerne fra

forårstopmødet i 2006. Her fremhæves særligt aftalerne om velfærdsrefor-

men. Kommissionen udpeger som fokusområder for videre opfølgning på re-

formprogrammet for så vidt angår de direkte beskæftigelsesorienterede områ-

der: initiativer, der bl.a. kan øge arbejdskraftudbudet i perioden frem til 2015,

herunder for ældre arbejdstagere og immigranter samt initiativer, der styrker

de eksisterende initiativer i uddannelsessektoren, således at flere bl.a. får en

højere eller videregående uddannelse.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, beskæftigel-

sen, arbejdsmarkedet, ligestillingen, erhvervslivet mv.

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv konsekvenser på disse områder

Eventuelle opfølgende tiltag vil – afhængigt af deres karakter – kunne have

konsekvenser for statsfinanserne eller samfundsøkonomien, som der i givet

fald vil skulle tages særskilt stilling til.

9. Høring

Kommissionens udkast til Fællesrapport har været sendt til høring i Special-

udvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den 25. januar

2007. Der er modtaget følgende bemærkninger:

Dansk Arbejdsgiverforening har ikke konkrete bemærkninger til udkastet til

fællesrapport.

Man finder det interessant, at Kommissionen i den grad har taget flexicurity-

tankegangen til sig og foreslår, at medlemslandene betræder nye veje i be-

stræbelserne på at gennemføre reformer baseret på at finde en ny balance mel-

lem fleksibilitet og sikkerhed.

Det er vigtigt, at den meget fokus på flexicurity og Danmarks placering som

et land, der ligger højt i gennemførelsen af den europæiske beskæftigelses-

strategi, ikke bliver en sovepude for Danmark, men at de danske politikere får

taget skridt til reformer, som kan øge udbuddet af arbejdskraft på såvel det

korte som det længere sigt.

Landsorganisationen i Danmark har meddelt, at man ingen bemærkninger har.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens Fællesrapport velkommen og noterer sig

med tilfredshed den meget positive vurdering af gennemførelsen af Danmarks

Nationale Reformprogram. Man finder det positivt, at Kommissionen helt

overvejende fokuserer på fremskridt med hensyn til gennemførelsen mod ek-

sisterende målsætninger. Endvidere finder regeringen det positivt, at Kommis-

sionen har valgt at fremlægge forslag til bredt formulerede landespecifikke

henstillinger, som sikrer udstrakt rum for medlemsstaterne til at fastsætte de

konkrete initiativer.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel tilslutning til Kommissionens Fællesrapport, herunder

retningslinierne for beskæftigelsen med landespecifikke henstillinger.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

s. 10/33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad c) Fælles rapport om social beskyttelse og social inklusion

(KOM(2007)13)

- Vedtagelse

Nyt notat

1. Resumé

Reformer er undervejs i praktisk talt alle medlemsstater med henblik på at

gøre systemerne mere socialt og fiskalt bæredygtige. Der er en stærk konver-

gens hen imod aktiv inklusion, og for så vidt angår pensioner har der vist sig

fremskridt både med hensyn til tilstrækkelighed og bæredygtighed. For så vidt

angår sundhed, er der mål om forbedret tilgængelighed, kvalitet og bæredyg-

tighed.

Ifølge rapporten er der fortsat behov for en samlet indsats med henblik på at

bekæmpe af fattigdom og social udstødelse samt til at imødegå de økonomiske

effekter af den aldrende befolkning. Hertil kommer behov for at forbedre

sundhedsvæsenet i henseende til at reducere sundhedsuligheder, garantere

sikker pleje af høj kvalitet samt styre introduktionen af ny teknologi. Mere ra-

tionel brug af ressourcerne er essentielt med henblik på at gøre sundhedssy-

stemerne bæredygtige.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 19. januar 2007 et udkast til den årlige fælles-

rapport mellem Rådet og Kommissionen om social inklusion. Rapporten har

været drøftet i EPC og SPC.

3. Formål og indhold

I rapporten gøres det gældende, at den åbne koordinationsmetode hjælper til

med at uddybe erfaringsudvekslinger og til at involvere relevante aktører på

nationalt - som på EU – plan. Metoden har udbredt kendskab til de mange si-

der af social eksklusion og ført til en fælles anskuelse om, at reformer bør ba-

seres på principperne tilgængelighed, tilstrækkelighed, lighed, modernisering

og bæredygtighed.

Det har vist sig, at de nye emner, sundhed og ældrepleje er velegnede til me-

toden.

Reformer er undervejs i praktisk talt alle medlemsstater med henblik på at gø-

re systemerne mere socialt og fiskalt bæredygtige. Der er en stærk konvergens

hen imod aktiv inklusion, og for så vidt angår pensioner har der vist sig frem-

skridt både med hensyn til tilstrækkelighed og bæredygtighed. For så vidt an-

går sundhed, er der mål om forbedret tilgængelighed, kvalitet og bæredygtig-

hed.

Ligestilling er et centralt element i den åbne koordinationsmetode, og med-

lemsstaterne inkorporerer kønsaspektet mere effektivt; men desuagtet er der

fortsat betragtelig plads til yderligere forbedringer.

I rapporten destilleres følgende nøglebudskaber på baggrund af de enkelte

medlemsstaters rapporteringer:

s. 11/33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

s. 12/33



Medlemsstaterne har responderet positivt på budskabet fra Det Euro-

pæiske Råd, marts 2006, om at reducere børnefattigdom og bryde den

negative sociale spiral. Særlig opmærksomhed er påkrævet med hen-

syn til immigranter og mindretal af fremmed herkomst.

Aktiv inklusion fremtræder som et vægtigt middel til at integrere de

mest udsatte i samfundet og arbejdsmarkedet. Øget konditionalitet ved

modtagelsen af sociale ydelser er vigtig; men dette forhold må ikke

bevirke, at personer, der ikke kan arbejde, skubbes yderligere ud i so-

cial eksklusion. Medes de fleste medlemsstater går ind for en afbalan-

ceret tilgang, som kombinerer individuel arbejdsmarkedsstøtte, herun-

der opøvelse af færdigheder hos dem, der kan arbejde, med tilgænge-

lige sociale tjenesteydelser af høj kvalitet, bør der gives øget opmærk-

somhed til at sikre tilstrækkelige mindsteressourcer under hensyn til,

at det skal kunne betale sig at arbejde.

I deres første planer på EU-niveau om sundhed og langvarig pleje

identificerer medlemsstaterne som en prioritet behovet for at sikre lige

adgang for alle, reducere sundhedsuligheder, garantere sikker pleje af

høj kvalitet samt styre introduktionen af ny teknologi. Mere rationel

brug af ressourcerne er essentielt med henblik på gøre sundhedssy-

stemerne bæredygtige. Nogle medlemsstater kan have behov for at

øge deres finansielle og menneskelige ressourcer med henblik på at

dække hele befolkningen. Forbedret koordination, fremme af sund

livsstil og forebyggelse kunne være ”win-win-strategier”, som kunne

bidrage både til forbedret sundhedsstatus og til reduceret udgiftsvækst.

I lyset af øget behov for langtidspleje som følge af den demografiske

udvikling må plejesystemerne reformeres, tildeles nødvendige res-

sourcer og bringes på sund finansiel grundlag. Stærkere koordination

mellem sundhedspleje og ny teknologi kan hjælpe til, at folk kan for-

blive så længe som muligt i eget hjem.

Vedrørende pensioner foretager mange medlemsstater tilpasninger til

den stigende levealder og skaber transparens mellem bidrag og ydel-

ser. Den stigende levealder bevirker, at folk må arbejde længere. Det

er derfor vitalt, at ældre får denne mulighed.

På trods af nylige reformer forventes den stigende levealder at medfø-

re øgede udgifter til pensioner samt sundheds- og ældrepleje med 4

procentpoints af BNP i 2050, hvorved den langsigtede bæredygtighed

af de offentlige finanser stadig er i fare. Medlemsstaterne må derfor

forfølge en tresidet strategi med at nedbringe den offentlige gæld, øge

beskæftigelsen og reformere de sociale systemer så vel som øget pro-

duktivitet. Hertil kommer overvejelser om pensionernes tilstrække-

lighed, bæredygtighed og modernisering.

Medlemsstaterne er mere opmærksomme på sammenhængen mellem

den strømlinede proces for social beskyttelse og inklusion og økono-

misk politik og beskæftigelsespolitik, navnlig gennem reformer, som

mindsker adgangen til førtidig tilbagetrækning og øger muligheder og

incitamenter til at arbejde længere, således at der kan vises en forhøjet

beskæftigelsesrate for ældre arbejdstagere. Yderligere forbedring af

samspillet med at gennemføre de nationale reformplaner for vækst og

beskæftigelse og strategierne for social beskyttelse og inklusion vil

hjælpe med til at levere resultater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Aktører, herunder personer, der direkte er berørt, bliver i større grad

involveret i at forbedre sociale reformer. Men kvaliteten af denne ind-

dragelse kan forbedres. Samspillet mellem nationalt og EU- niveau og

regionalt og lokalt niveau bør forstærkes. Der er stort potentiale for

gensidig læring.

s. 13/33

Danmark

Danmark har ifølge rapporten fortsat beskæftigelsesrater et godt stykke over

EU’s mål. Beskæftigelsesraten i Danmark var således på 75,9 pct. i 2005

(71,9 pct. for kvinder og 59,53 pct. for ældre). Ledigheden forventes at være

faldet til 3,9 pct. 2006 Langtidsledigheden (1,1 pct.) og ungdomsledigheden

er blandt de laveste i EU. Danmarks udgifter til social beskyttelse (30,7% af

BNP i 2004) er blandt de højeste i EU.

Den forventede levetid for mænd ligger på EU- gennemsnittet, hvorimod den

tilsvarende for kvinder er under gennemsnittet.

Som fremadrettede udfordringer for Danmark foreslår rapporten følgende:



at sikre det nuværende høje beskyttelsesniveau samtidig med at tilfreds-

stille den øgede efterspørgsel efter sundheds- og velfærdydelser i lyset

af den stigende levealder

at udvikle arbejdsmarkedsredskaber med henblik på at forbedre integra-

tionen af etniske minoriteter på arbejdsmarkedet

at opmuntre flere mennesker med handicap samt ældre mennesker til at

blive længere på arbejdsmarkedet

at tage de nødvendige skridt til at forbedre kvaliteten, effekten og effek-

tiviteten af sundhedssystemerne, herunder midler til at forbedre organi-

seringen og udførelsen af behandlinger mod cancer.

at forstærke rekrutteringen af mennesker til plejesektoren samt forbedre

deres arbejdsbetingelser.

4. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i denne sag.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor.

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, mil-

jøet eller beskyttelsesniveauet.

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv konsekvenser på disse områ-

der. Eventuelle opfølgende tiltag vil – afhængigt af deres karakter – kunne

have konsekvenser for statsfinanserne eller samfundsøkonomien, som der i

givet fald vil skulle tages særskilt stilling til.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

s. 14/33

9. Høring

Et udkast til rapporten vil blive behandlet på et møde i Specialudvalget for

Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold den 2. februar 2007.

10. Regeringens generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning at støtte arbejdet inden for den åbne

koordinations metode med at modernisere den sociale beskyttelse og bekæm-

pe fattigdom og social udstødelse. Regeringen kan generelt tilslutte sig rap-

portens konklusioner og budskaber vedrørende tilpasning, modernisering og

sikring af fremtidig bæredygtighed af den sociale beskyttelse i de kommende

år, herunder at der lægges stor vægt på en aktiv social- og beskæftigelsespoli-

tik. Forsørgelsesydelser skal tildeles ud fra en forudsætning om, at det skal

kunne betale sig at arbejde.

Regeringen finder, at for så vidt angår indikatorer og anvendte data i forbin-

delse med rapportering om social beskyttelse, herunder særligt ved indkomst-

opgørelser, skal disse være både retvisende og sammenlignelige mellem lan-

dene. Regeringen anerkender, at datagrundlaget er forbedret og ser frem til, at

indkomstbegrebet fra 2007 harmoniseres fuldt ud i forhold til det anvendte i

Danmark.

11. Andre medlemsstaters holdning

Alle medlemsstater forventes at støtte rapporten.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rapporten for 2007 har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Euro-

paudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad d) Rapport fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om lighed mellem

kvinder og mænd, 2007

- Vedtagelse

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen udarbejder hvert år en rapport om kønsligestilling, hvori der

redegøres for status på ligestillingssituationen og arbejdet det forgangne år

samt for udfordringer og prioriteringer det kommende år. Som anneks er en

række statistiske nøgletal.

2. Baggrund

På forårstopmødet i 2003 blev det besluttet at bede Kommissionen om at ud-

arbejde årlige rapporter om fremskridt i ligestillingsarbejdet samt mainstre-

amingindsatsen i fællesskabspolitikkerne. Dette års rapport er den fjerde af

disse rapporter.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Kommissionens rapport redegør for det første for de vigtigste resultater fra

året før, herunder blandt flere andre vedtagelsen af køreplanen for ligestilling

2006-2010, vedtagelsen af den europæiske ligestillingspagt samt vedtagelsen

af etableringen af forordningen om et europæisk ligestillingsinstitut.

For det andet peges de kommende udfordringer og indsatsområder ud, herun-

der blandt mange andre temaerne ligeløn og sammenhængen mellem familie

og arbejdsliv.

På baggrund heraf opfordrer Kommissionen til blandt andet at fokuserer på

følgende indsatsområder det kommende år; indsatsen til at fremme ligeløn,

fremme mainstreamingindsatsen især indenfor arbejdsmarkedspolitikken,

fremme arbejdet med familie-arbejdsliv, se på ligestilling i forhold til de de-

mografiske udfordringer mv.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er ikke blevet hørt.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

s. 15/33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, mil-

jøet eller beskyttelsesniveauet

Rapporten forventes ikke at have konsekvenser, men den vurderes at være

dagsordenssættende for Kommissionen og Kommissionens dagsorden i de

kommende år, hvilket kan få positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Rapporten har ikke været i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv overfor Kommissionens årlige rapporter om li-

gestilling og de anbefalinger, som indgår i rapporten.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene er generelt positive overfor Kommissionens årlige rapporter.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens rapport for 2007 har ikke tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg.

s. 16/33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Forberedelse af det sociale trepartstopmøde

- Udveksling af synspunkter

Nyt notat

1. Resumé

Det årlige sociale trepartstopmøde forventes som sædvanligt at finde sted

dagen før Det Europæiske Råds møde den 8.-9. marts 2007. Formandskabet

har indtil videre ikke oplyst noget om emnet for drøftelserne, men det må

forventes at dreje sig om arbejdsmarkedets parters reaktioner på især

Kommissionens årlige fremskridtsrapport om Lissabon-strategien samt om

flexicurity og grønbogen om arbejdsret.

2. Baggrund

Rådet (beskæftigelse og socialpolitik) vedtog i december 2002 under det dan-

ske EU-formandskab et forslag fra Kommissionen til rådsbeslutning om et

"socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse".

Formålet med det sociale trepartstopmøde er at styrke den sociale dialogs rol-

le gennem konsultationer med arbejdsmarkedets parter på europæisk plan om

beskæftigelse, økonomisk politik og social beskyttelse, herunder Lissabon-

strategien.

Gennem det sociale trepartstopmøde bringer man den sociale trojka (det nu-

værende og de to følgende EU-formandskaber), Kommissionen og arbejds-

markedets parter på europæisk niveau sammen mindst en gang om året og al-

tid forud for forårsmødet i Det Europæiske Råd (DER). Mødets diskussioner

og resultater skal derefter rapporteres til DER.

Formålet er at sikre en fortsat udveksling af synspunkter med henblik på at

styrke parternes bidrag – på basis af deres sociale dialog – til ikke mindst de

forskellige elementer i Lissabon-strategien.

UNICE og EFS varetager den tekniske koordinering af sammensætningen af

delegationerne for hhv. arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden.

3. Hjemmelsgrundlag

EF-traktaten, særligt art. 202.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formandskabet har indtil videre ikke oplyst noget om emnet for drøftelser-

ne, men det må forventes at dreje sig om arbejdsmarkedets parters reaktio-

ner på især Fremskridtsrapporten (Kommissionens årlige rapport om frem-

kridt med Lissabon-strategien som offentliggjort i meddelelsen ”Gennemfø-

relse af den reviderede Lissabon-strategi: Et år med gennemførelse”, KOM

(2006) 816) med henblik på at bidrage til drøftelserne på Det Europæiske

Råds forårsmøde. Derudover forventes der diskussion om flexicurity (som

Kommissionen forventes at komme med en meddelelse om i 2007) og grøn-

s. 17/33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bogen om arbejdsret (som aktuelt er i høring hos medlemslandene med frist

til 31. marts 2007).

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen har ikke sådanne konsekvenser.

9. Høring

Ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt afholdelsen af de sociale trepartstopmøder, som

anses for at bidrage til yderligere inddragelse af arbejdsmarkedets parter i

gennemførelsen af Lissabon-strategien.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemslande har traditionelt også støttet afholdelsen af disse møder,

hvilket også forventes at være tilfældet denne gang.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

s. 18/33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. EMCO’s arbejdsprogram 2007

- Information fra formanden

Nyt notat

1. Resumé

Beskæftigelseskomitéens arbejdsprogram for 2007 indeholder de faste områ-

der, nemlig forberedelsen af Det Europæiske Råds forårsmøde 2007 og for-

beredelsen af hovedinstrumenterne i den europæiske beskæftigelsesstrategi

(EES), det tyske og det portugisiske formandskabs prioriteter samt andre ak-

tiviteter.

2. Baggrund

Beskæftigelseskomitéen (EMCO) har rådgivende karakter og skal fremme

samordning af beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitikkerne mellem med-

lemslandene. EMCO’s arbejdsprogram for 2007 blev godkendt på komiteens

møde den 11.-12. januar 2007. Formanden for EMCO vil i lighed med de fo-

regående år orientere om komitéens planlagte aktiviteter i 2007.

3. Hjemmelsgrundlag

Beskæftigelseskomitéen er nedsat af Rådet i henhold til TEF art.130 ved

Rådsbeslutning af 24. januar 2000.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Arbejdsprogrammet omfatter:



Forberedelsen af Det Europæiske Råds forårsmøde 2007.



Forberedelsen af hovedinstrumenterne i den fælles europæiske be-

skæftigelsesstrategi (EES).



Prioriterede politikker under det tyske og det portugisiske formand-

skab.



Opfølgning på Kommissionens initiativer, herunder flexicurity, lige-

stilling og migration.



Andre aktiviteter, herunder indikatorer for beskæftigelsen, det gensi-

dige læringsprogram og rapporten ”Beskæftigelsen i Europa 2007”.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Programmet har ikke i sig selv sådanne konsekvenser. Eventuelle opfølgende

tiltag vil skulle vurderes nærmere.

s. 19/33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Høring

Programmet vil blive behandlet i EU-specialudvalget for Arbejdsmarkedet og

Sociale Forhold den 2. februar 2007.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at Beskæftigelseskomitéens arbejdsprogram indeholder re-

levante emner.

11. Generelle forventninger til andre landes holdning

Det vurderes, at der er bred enighed om Beskæftigelseskomitéens arbejdspro-

gram for 2007.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

s. 20/33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. SPC’s arbejdsprogram 2007

- Information fra formanden

Nyt notat

1. Resumé

Arbejdet i Komitéen for Social Beskyttelse koncentreres som hidtil om be-

kæmpelse af fattigdom og social udstødelse, pensionernes økonomiske hold-

barhed og tilstrækkelighed samt kvalitet, fri adgang og bæredygtighed for

så vidt angår sundheds- og ældrepleje. Hertil kommer drøftelser af sociale

tjenesteydelser samt evt. handel med mennesker.

2. Baggrund

Det forventes, at formanden for Komitéen for Social Beskyttelse på rådsmø-

det i lighed med de foregående år vil orientere om Komitéens planlagte akti-

viteter i 2007.

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

5. Formål og indhold

Arbejdet vil som i de tidligere år begynde med vedtagelse af et sæt nøglebud-

skaber sammen med EMCO til brug for forårsmødet i Det Europæiske Råd.

Medlemsstaterne skal til efteråret præstere en let opdateringsrapport om social

beskyttelse og inklusion med vægt på bekæmpelse af fattigdom og social ud-

stødelse, pensionernes bæredygtighed m.v. samt bæredygtigheden af og kvali-

teten i sundheds- og ældreplejen.

Der vil blive afholdt en række mere dybtgående eksaminationer af emner ved-

rørende social beskyttelse og social inklusion, herunder en seance målrettet

børns sociale vilkår. Der forventes også drøftelser af de bag menneskehandel

liggende sociale årsager.

I løbet af året vil komitéen endvidere drøfte sociale tjenesteydelser, hvortil

kommer, at Kommissionen forventes at fremkomme med yderligere en med-

delelse herom.

6. Europa- Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og konsekvenserne herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, mil-

jøet eller beskyttelsesniveauet

Programmet har ikke i sig selv sådanne konsekvenser. Eventuelle opfølgende

tiltag vil skulle vurderes nærmere.

s. 21/33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Høring

Arbejdsprogrammet vil blive behandlet på et møde i Specialudvalget for Ar-

bejdsmarkedet og Sociale Forhold den 2. februar 2007.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at arbejdsprogrammet for Komitéen for Social Beskyttelse

indeholder relevante emner.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemsstater forventes at tage orienteringen til efterretning.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Arbejdsprogrammet for 2007 har ikke tidligere været forelagt.

s. 22/33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Muligheder og udfordringer som følge af den demografiske udvikling

i Europa

a. (Evt.) Et positivt svar fra Europa – struktur og prioriteter

for EPSCO’s arbejdsprogram

- Udveksling af synspunkter

b. Ældres bidrag til økonomisk og social udvikling

- Rådskonklusioner

Nyt notat

1. Resumé

I forlængelse af Kommissionens meddelelse om demografi af 12. oktober

2006 har formandskabet fremlagt et diskussionsoplæg til ministrene forud

for rådsmødet den 22. februar. Diskussionsoplægget fokuserer på den vide-

re færd i forhold til diskussionen af demografiens udfordringer inden for

EPSCO-rådsformationen. Derudover er der fremlagt et resolutionsforslag

om ældres bidrag til økonomisk og social udvikling.

Forslaget til rådsresolution om ældres bidrag til den økonomiske og sociale

udvikling, udarbejdet af Rådets arbejdsgruppe, peger på politikker, der kan

fremme ældres bidrag til den økonomiske og sociale udvikling. Navnlig ældre

som forbrugere fremhæves.

2. Baggrund

Kommissionen vedtog den 12. oktober 2006 en meddelelse om Europas de-

mografiske fremtid. I forlængelse af meddelelsen har det tyske formandskab

fremlagt et diskussionsoplæg om den videre færd i forhold til diskussionen af

demografiens udfordringer inden for EPSCO-rådsformationen.

Udkastet til resolutionsforslag om ældres bidrag til økonomisk og social ud-

vikling behandles fortsat i Rådets arbejdsgruppe og er en opfølgning på

Kommissionens meddelelse om demografi af 12. oktober 2006.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Det tyske formandskab har fremlagt et diskussionsoplæg om den videre færd

i forhold til diskussionen af demografiens udfordringer inden for EPSCO-

rådsformationen.

Diskussionsoplægget fremhæver en række prioriterede emner, som skal

danne grundlag for den fremtidige diskussion. Bl.a. kan fremhæves:

Aldring; ældres bidrag til økonomisk og social udvikling.

Familievenlighed: En faktor for virksomhedsplacering og

familiers mobilitet.

s. 23/33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Menneskelig kapital, herunder fremme af veluddannede og

højtkvalificerede kvinder på arbejdsmarkedet samt en højere

beskæftigelsesrate for ældre.

Adgang til høj kvalitet i plejesektoren.

Bedre muligheder for personer med indvandrerbaggrund,

herunder især børn og unge.

Styrkelse af den inter-generationelle solidaritet.

Balancen mellem familie- og arbejdsliv, herunder pasnings-

ansvar.

Den demografiske udviklings påvirkning af den sociale

sammenhængskraft.

Der stilles herefter 4 processuelle spørgsmål til ministrene:

1. Mener Rådet, at der med Lissabon-strategien og den åbne koordina-

tions metode er en tilstrækkelig ramme til at støtte Medlemsstaterne

i deres indsats for at håndtere demografiske ændringer, eller skal der

defineres yderligere mål og arbejdsmetoder for at lette overvågnin-

gen og erfaringsudvekslingen på EU-niveau?

2. Er medlemsstaterne enige i, at der bør udvikles en flerårig strategi

for at håndtere udfordringer relateret til demografi?

3. Er listen over prioriterede emner tilstrækkelig til at forberede

EPSCO-rådsformationen på diskussioner relateret til demografi?

4. Er medlemsstaterne enige i, at Kommissionens årlige fremskridts-

rapport bør vurdere medlemsstaternes fremskridt i håndtering af den

demografiske udvikling?

Det forventes desuden, at formandskabet vil lægge op til iværksættelse af er-

faringsudveksling om familiepolitiske tiltag.

Resolutionsforslaget peger på initiativer/indsatsområder til fremme af

politikker, der kan øge ældres bidrag til den økonomiske og sociale ud-

vikling, hvilket ses som et af de centrale fokuspunkter i den samlede

strategi over for den demografiske udfordring. Udgangspunktet er, at

den længere levealder og det stigende antal ældre giver mulighed for at

forbedre konkurrencekraft og innovation i den europæiske økonomi. I

politikforslagene er der navnlig taget udgangspunkt i ældre som forbru-

gere og social og kulturel ressource.

I resolutionen understreges det, at ældre skal ses som aktive, bidrag-

ydende deltagere i samfundet, både økonomisk, socialt og kulturelt.

Ældre udgør en stor og voksende forbrugergruppe, som giver nye øko-

nomiske muligheder (´silver economy´). Ældre har ressourcer og poten-

tiale, som samfundet har brug for, og som kan bidrage til samfundets

sammenhængskraft. Samtidig er ældre en meget heterogen gruppe,

hvilket der skal tages hensyn til, når deres potentiale skal mobiliseres og

deres behov håndteres.

Resolutionen foreslår at fremme følgende politikområder:

s. 24/33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I forhold til Kommissionen nævnes flere forslag om overvågning og

analyse af samt dialog om den demografiske udvikling. Tilpasningerne

af de økonomiske og sociale strukturer til ældres behov og til et sam-

fund for alle aldre i 2008 foreslås også rapporteret.

Desuden foreslås det, at Kommissionen på forskellig vis understøtter de

forskellige politikområder, herunder arbejder for at Europa bliver et fø-

rende eksempel på ’silver economy’, bruger strukturfondene til lokale

og regionale initiativer samt understøtter udveksling af ’good practice’

vedr. ældre

I forhold til medlemsstaterne foreslås det

- at de skaber passende rammer for, at der kan åbnes nye marke-

der inden for ’silver economy’, hvorved der skabes økonomisk

vækst,

- at de udvikler og får mest muligt ud af ældres potentiale, navn-

lig ved at fremme et positivt billede af ældre som partnere,

- at de letter adgang til viden og erfaringer i håndtering af konse-

kvenserne af de demografiske ændringer,

- at de etablerer partnerskaber med erhvervslivet og ældres orga-

nisationer for at fremme udvikling af produkter og service inden

for ’silver economy’,

- at de understøtter lokale initiativer, fx netværk, der fremmer so-

lidaritet mellem generationerne,

- at de initierer, opmuntrer og støtter diskussion i handlingsorien-

terede fora om den demografiske udvikling, og at de skaber dia-

log mellem repræsentanter for økonomi, videnskab og ældre

samt udveksler relevante resultater på EU-niveau.

Det bemærkes, at resolutionsforslaget fortsat behandles i Rådets social-

gruppe, og at der derfor endnu kan ske ændringer i resolutionsforslagets

ordlyd.

Den demografiske udfordring og arbejdsmarkedet forventes at blive

drøftet på EPSCO-rådsmødet den 30. maj 2007.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Diskussionsoplægget og resolutionen vurderes ikke i sig selv at være forbun-

det med sådanne konsekvenser. Eventuelle opfølgende tiltag vil – afhængigt

af deres karakter – kunne have konsekvenser for statsfinanserne eller sam-

fundsøkonomien, som der i givet fald vil skulle tages særskilt stilling til.

s. 25/33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Høring

Diskussionsoplægget og resolutionsudkastet vil blive behandlet i EU-

Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold den 2. februar 2007.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen stiller sig positivt til initiativet til at drøfte dette område og til re-

solutionen.

For så vidt angår diskussionsoplægget kan Danmark støtte, at der bliver sat

fokus på den demografiske udfordring. I Danmark eksisterer der et stort og re-

levant vidensgrundlag, som relaterer sig til Kommissionens ønske om en fæl-

leseuropæisk erfaringsudveksling. For eksempel har Danmark i relation til

forholdet mellem familie- og arbejdsliv udviklet konkrete ordninger, som

imødekommer behovet for fleksible løsninger og forbedrer muligheden for at

forene arbejds- og familieliv (fx fleksible dagtilbud og barselsorlovsordnin-

ger; en familiepolitisk forståelsesramme, der definerer familien som en sam-

fundsmæssig ressource og angiver nye veje til at styrke dens robusthed samt

nedsættelse af en familie- og arbejdslivskommission). Regeringen kan derfor

også støtte erfaringsudveksling om familiepolitiske tiltag, herunder tiltag med

relevans for forholdet mellem familie- og arbejdsliv.

For så vidt angår resolutionen er det navnlig væsentligt at fremme det gene-

relle billede af ældre som borgere, der på mange områder bidrager positivt til

samfundet.

I forhold til opmærksomheden på ældre som forbrugere er det ikke noget der

hidtil har været politisk fokus på i Danmark. Det vil derfor bero på en nærme-

re vurdering, hvordan Danmark kan følge op på dette punkt.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der kan ikke på nuværende tidspunkt siges noget om andre landes holdninger.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

s. 26/33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Forslag til direktiv om ændring og forenkling af procedurerne i

eksisterende arbejdsmiljødirektiver

(KOM (2006) 390)

- (Evt.) generel indstilling

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet den 1. december

2006. Nye afsnit er markeret med fed.

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 14. juli 2006 ovennævnte forslag til direktiv.

Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 137, der bl.a. omhandler

forbedring af arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og

sundhed. Med henblik herpå kan Rådet ved udstedelse af direktiver vedta-

ge minimumsforskrifter.

Formålet med forslaget er at forenkle og rationalisere medlemsstaternes

afrapportering vedrørende direktivets praktiske gennemførelse til Kom-

missionen. Denne rapporteringspligt er pålagt medlemsstaterne i Ram-

medirektivet (89/391/EØF) og 17 særdirektiver udstedt i medfør af Ram-

medirektivet. Yderligere 3 direktiver på arbejdsmiljøområdet indeholder

en rapporteringspligt, mens andre 3 direktiver på arbejdsmiljøområdet

ikke indeholder rapporteringspligt.

I de direktiver, hvor der er fastlagt en rapporteringspligt, er der fastlagt

forskellige hyppigheder for indsendelse til Kommissionen (hvert fjerde el-

ler femte år.)

Disse forskelle udlignes i forslaget, der samtidig sigter på at forbedre og

rationalisere den eksisterende retlige ramme, idet forslaget indebærer, at

der kun skal udarbejdes en enkel fælles rapport om den praktiske gennem-

førsel hvert femte år, i stedet for 21 rapporter, der udarbejdes næsten

kontinuerligt på grund af de tidsmæssige forskydninger, der skyldes de

forskellige direktiver, hvilket medfører uforholdsmæssigt store admini-

strative omkostninger.

Europa-Parlamentet behandler i øjeblikket forslaget. Der forventes af-

stemning i plenum den 1. marts 2007.

2. Baggrund

Direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring

af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (Rammedirekti-

vet) indeholder en forpligtigelse for medlemsstaterne til at udarbejde en

rapport om direktivets praktiske gennemførelse hvert femte år.

I forbindelse med Rammedirektivet er der udstedt 17 særdirektiver, der

ligesom Rammedirektivet hver især indeholder en forpligtigelse til at

udarbejde rapport om direktivets praktiske gennemførelse. Tidsinterval-

let for udarbejdelse af rapporten varierer fra direktiv til direktiv, men er

typisk hver fjerde eller femte år.

s. 27/33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tre direktiver på arbejdsmiljøområdet (hvoraf to er særdirektiver under

Rammedirektivet) indeholder ikke en forpligtigelse til at udarbejde

en rapport.

Andre tre direktiver på arbejdsmiljøområdet, som ikke er særdirektiver

under Rammedirektivet indeholder en tilsvarende forpligtigelse til at ud-

arbejde en rapport om direktivets praktiske gennemførelse.

Erfaringer fra 1996, hvor den første rapport blev udarbejdet, og frem til

nu har vist, at der ikke alene er store tidsforskelle i tidspunkterne for

fremsendelse af de forskellige rapporter til Kommissionen, men at de

administrative krav gør rapporteringen vanskelig og bureaukratisk.

Kommissionen har i meddelelsen ”Tilpasning til ændringerne i arbejds-

livet og i samfundet: en ny fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed

på arbejdspladsen 2002- 2006” fremført, at man på arbejdsmiljøområdet

”agter at iværksætte en balanceret tilgang, som ved gennemførelsen af

retsforskrifterne bygger på den indhøstede erfaring, under iagttagelse af

en række hovedprincipper”, bl.a. forenkling og rationalisering af den ek-

sisterende retlige ramme, navnlig ”gennem udarbejdelse af en fælles

gennemførelsesrapport i stedet for de specifikke rapporter, som er fore-

skrevet i de forskellige direktiver”.

Rådet noterer sig i sin resolution om en ny fællesskabsstrategi for sund-

hed og sikkerhed på arbejdspladsen (2002-2006), at Kommissionen ag-

ter at fremlægge forslag til retsakter med henblik på at rationalisere rap-

porterne om gennemførelse af fællesskabsdirektiverne. Rådet opfordrer

Kommissionen, i henhold til sin initiativret, at forelægge det de forslag,

der er nødvendige for at nå de mål, der er fastsat i den ny strategi, især

forslag til at rationalisere den nuværende retlige ramme.

Europa-Parlamentet henviser i sin beslutning vedrørende Kommissio-

nens meddelelse til, at ”forslaget om at kodificere og forenkle frem for

at afregulere den gældende fællesskabslovgivning er i overensstemmelse

med det bredere mål om bedre og enklere lovgivningsmæssige rammer”

og kræver, at sikkerhed og sundhed bliver en prioritet i programmet for

lovgivningsmæssigt forenkling, som skal fastsættes af Rådet, Kommis-

sionen og Parlamentet i fællesskab. Parlamentet anerkender i den for-

bindelse” prioriteringen af at revidere anvendelsen af gældende fælles-

skabslovgivning og forslaget om en fælles gennemførelsesrapport, som

omfatter alle direktiver”.

Som led i initiativet ”Bedre lovgivning” foreslog Kommissionen i 2003

en strategi for ”ajourføring og forenkling af fællesskabsretten” med det

formål at gøre den afledte fællesskabsret mere forståelig, aktuel og bru-

gervenlig. På den baggrund udvalgte Kommissionen 19 politikområder,

hvor der kan foretages en forenkling, herunder sikkerhed og sundhed på

arbejdspladsen.

s. 28/33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådet har i november 2004 ligeledes udpeget området sikkerhed og

sundhed på arbejdspladsen, som en af prioriteringerne i forbindelse med

forenklingen af fællesskabslovgivningen,

3. Hjemmelsgrundlag

Forslagets retsgrundlag er traktatens artikel 137, der bl.a. omhandler

forbedring af arbejdsmiljøet for at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og

sundhed. Med henblik herpå kan Rådet ved udstedelse af direktiver ved-

tage minimumsforskrifter.

Rådet træffer afgørelse efter fremgangsmetoden i artikel 251 (Fælles be-

slutningstagen med Parlamentet) og efter høring af Det Økonomiske og

Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at nærhedsprincippet finder anvendelse, da for-

slaget vedrører et område, hvor Fællesskabet ikke har enekompetence,

nemlig beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed.

Regeringen er enig med Kommissionens vurdering af, at nærhedsprincip-

pet er overholdt, idet målene med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan

opfyldes af medlemsstaterne, da ændring og ophævelse af direktivernes

bestemmelser ikke kan ske på nationalt plan.

Forslaget vil desuden forbedre ordningen for evaluering af direktiverne

om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen og medføre en betragtelig let-

telse af den administrative byrde, der er forbundet hermed.

5. Formål og indhold

Formålet med forslaget er, at forenkle og rationalisere de bestemmelser i

fællesskabsdirektiverne om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og

sundhed under arbejdet, der forpligter medlemsstaterne og Kommissio-

nen til at udarbejde rapporter om direktivernes praktiske gennemførelse.

Rapporteringspligten følger af 21 direktiver på arbejdsmiljøområdet. 3

direktiver på arbejdsmiljøområder indeholder ingen rapporteringsfor-

pligtigelse.

I de direktiver, hvor der er fastlagt en rapporteringspligt, er der fastlagt

forskellige hyppigheder for indsendelse til Kommissionen (hvert fjerde

eller femte år).

Disse forskelle udlignes i forslaget, der samtidig sigter på at forbedre og

rationalisere den eksisterende retlige ramme, idet forslaget indebærer, at

der kun skal udarbejdes en enkel fælles rapport om den praktiske gen-

nemførsel hvert femte år, i stedet for 21 rapporter, der udarbejdes næsten

kontinuerligt på grund af de tidsmæssige forskydninger, der skyldes de

forskellige direktiver, hvilket medfører uforholdsmæssigt store admini-

strative omkostninger.

s. 29/33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres jf. artikel 137’s henvisning til artikel 251

(Fælles beslutningstagen med Parlamentet).

Europa-Parlamentet behandler i øjeblikket forslaget. Der forventes

afstemning i plenum den 1. marts 2007.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Der findes ingen gældende dansk ret på området, da forpligtelsen i di-

rektiverne til at udarbejde rapporter kun er rettet mod de danske myn-

digheder.

Forslaget betyder således ingen ændring i dansk ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveau

Forslaget har alene betydning for de danske myndigheders administrati-

ve byrder i forbindelse med udarbejdelse af rapporterne. De administra-

tive byrder forventes at blive betydelig formindsket.

De administrative byrder forventes at blive formindsket ved, at der skal

udarbejdes én rapport i stedet for 21 rapporter. Men da spørgeskemaet,

som skal lægges til grund for udarbejdelsen af rapporten, ikke er udar-

bejdet endnu, er omfanget af den nye rapport ukendt. Det forventes, at

de administrative byrder ved afholdelse af møder med arbejdsmarkedets

parter vil blive formindsket betydelig, idet det forudsættes, at der ikke

skal holdes møde(r) for hvert enkelt direktiv, der rapporteres for. Groft

skønnet vil de færre afholdte møder betyde en administrativ lettelse på

1/10 mandår.

9. Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og

Sociale Forhold. Høringsfristen var sat til mandag den 23. oktober

2006.

Følgende høringssvar er modtaget:

LO og FTF støtter forslaget om at udarbejde en rapport om den prakti-

ske gennemførelse af EU-direktiverne på arbejdsmiljøområdet hvert 5.

år.

DA er enig med regeringen i, at forslaget lægger op til en langt mere

hensigtsmæssig måde at foretage rapportering af direktivernes praktiske

gennemførelse. DA tillægger det stor betydning, at gennemførelsesrap-

porternes opbygning fastlægges i et samarbejde mellem Kommissionen

og Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed og Sundhed på arbejdsplad-

sen. DA kan således tiltræde regeringens indstilling om, at man fra

dansk side stiller sig positivt over for forslaget.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) har ingen bemærkninger.

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA) har

ingen bemærkninger.

s. 30/33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regering er positivt indstillet over for forslaget. Regeringen

finder, at forslaget betyder en langt mere hensigtsmæssig måde at fore-

tage rapportering af direktivernes praktiske gennemførelse.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred enighed i Rådet om forslaget.

Der henvises til, at Rådet i sin resolution om en ny fællesskabsstrategi

for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen (2002-2006) opfordrer

Kommissionen, til især at forelægge de forslag, der er nødvendige for at

nå de mål, der er fastsat i den ny strategi, især forslag til at rationalisere

den nuværende retlige ramme.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til

forhandlingsoplæg forud for rådsmødet den 1. december 2006.

s. 31/33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Meddelelse fra Kommissionen om "Ny Fællesskabsstrategi for

arbejdsmiljø 2007-2012"

- Information fra Kommissionen

Nyt notat

1. Resumé

Kommissionen ventes at offentliggøre sin meddelelse om en ny fælles-

skabsstrategi for arbejdsmiljø den 21. februar 2007. Den nye strategi vil

gælde for 2007-2012 og skal afløse fællesskabsstrategien for arbejdsmiljø

2002-2006, der ophørte med udgangen af 2006.

Det forventes, at meddelelsen vil fastlægge de overordnede retningslinier

for fællesskabets indsats på arbejdsmiljøområdet. Fællesskabsstrategien

forventes at rette sig til alle aktører på arbejdsmiljøområdet. Arbejdstil-

synet og arbejdsmarkedets parter i Danmark har ydet en stor indsats for

at få indflydelse på den kommende strategi.

2. Baggrund

Kommissionen ventes at offentliggøre sin meddelelse om en ny fælles-

skabsstrategi for arbejdsmiljø den 21. februar 2007. Den nye strategi vil

gælde for 2007-2012 og skal afløse fællesskabsstrategien for arbejdsmiljø

2002-2006, der ophørte med udgangen af 2006.

Det forventes, at meddelelsen vil fastlægge de overordnede retningslinier

for Fællesskabets indsats på arbejdsmiljøområdet. Fællesskabsstrategien

forventes at bygge på den eksisterende strategi og rette sig til alle aktører

på arbejdsmiljøområdet. Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter i

Danmark har ydet en stor indsats for at få indflydelse på den kommende

strategi. Strategien er den 6. i rækken af arbejdsmiljøstrategier.

3. Hjemmelsgrundlag

Meddelelsen forventes at henvise til EU-Traktatens artikel 137.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med fællesskabsstrategien er at fastlægge de overordnede ret-

ningslinier for Fællesskabets indsats på arbejdsmiljøområdet.

Strategien forventes at bygge på den eksisterende strategi og på evalue-

ringen af dens resultater ved at kombinere forskellige instrumenter: mo-

dernisering og forenkling af lovgivning, økonomiske incitamenter og

udvikling af samarbejdsrelationer mellem alle aktører på arbejdsmiljø-

området. Målene er forøget produktivitet og kvalitet i arbejdet på linje

med Lissabonstrategien ved at reducere antallet af arbejdsulykker og ar-

bejdsrelateret sygefravær. Det præcise indhold kendes endnu ikke, da

fællesskabsstrategien ikke er offentliggjort.

s. 32/33

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Den kommende fællesskabsstrategi forventes ikke at medføre ændring i

dansk ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Afhængig af fællesskabsstrategiens indhold kan der vise sig at være be-

hov for en nærmere analyse af disse forhold, hvilket også vil kunne gøre

sig gældende i forhold til eventuelle forslag i opfølgning af fællesskabs-

strategien.

9. Høring

Fællesskabsstrategien vil blive sendt i høring hos EU-Specialudvalget,

når Kommissionen har offentliggjort den.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske regering afventer med interesse Kommissionens udspil, som

forventes at kunne støttes fra dansk side.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Fællesskabsstrategien for arbejdsmiljø 2007-2012 har ikke tidligere væ-

ret forelagt Europaudvalget.

s. 33/33