PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2784 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

31. januar 2007

Eksp.nr. 431921

/art-dep

Samlet aktuelt notat vedr. Rådsmøde (Konkurrenceevne)

den 19. februar 2007.

Notatet er desuden sendt til Folketingets Erhvervsudvalg til orientering.

1.a: Lissabon-strategien og forberedelse af Det Europæiske Råd

den 8.-9. marts 2007 – udkast til Key Issues Paper ........................ 2

1.b. Bedre regulering og reduktion af de administrative byrder...... 7

3. Kommissionens meddelelse om CARS 21 .................................14

(Automobilindustriensrammevilkår i det 21. århundrede

5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om

ændring af Rådets direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF for så vidt angår

forbedring af effektiviteten af klageprocedurerne i forbindelse med ind-

gåelse af offentlige kontrakter...........................................................16

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/25

1.a: Lissabon-strategien og forberedelse af Det Europæiske Råd

den 8.-9. marts 2007 – udkast til Key Issues Paper

Resumé

Som led i forberedelsen af Konkurrenceevnerådets bidrag til DER forårs-

topmødet den 8.-9. marts 2007 har det tyske formandskab udarbejdet et

udkast til Key Issues Paper (”Nøglebudskaber”). Udkastet identificerer en

række hovedpolitikområder i forhold til bestræbelserne på at øge EU's

vækst og konkurrenceevne.

Baggrund og indhold

Som oplæg til DER forårstopmødet udarbejder Konkurrenceevnerådet et

Key Issues Paper, der skitserer en række nøglebudskaber til diskussion på

forårstopmødet den 8.-9. marts 2007. Det tyske formandskab har udar-

bejdet et udkast, som behandles på rådsmødet (Konkurrenceevne) den 19.

februar 2007 med henblik på vedtagelse.

Udkastet til nøglebudskaber har som sit udgangspunkt, at EU nu er udvi-

det til 27 medlemslande. Nøglebudskabernes overordnede målsætning er

at bidrage til at sikre og fastholde det aktuelle økonomiske opsving blandt

medlemslandene. Medlemslandene har vedtaget og arbejder for at gen-

nemføre nationale reformprogrammer, og den reviderede Lissabon strate-

gi er rammen for indsatsen på fællesskabsniveau for at sikre og fremme

en positiv økonomisk udvikling. Kommissionens fremskridtsrapport for

2006 viser, at reformprocessen er godt forankret i Fællesskabet og i med-

lemslandene. Det kan i den forbindelse bemærkes, at det i fremskridts-

rapporten anføres, at Danmark i 2006 har gjort store fremskridt med im-

plementeringen af den nationale danske reformstrategi.

Nøglebudskaberne består af en række opfordringer til initiativer, der skal

sikre en fortsat positiv udvikling i reformerne. Formandskabet peger på,

at der er brug for en fortsat indsats på følgende områder:

1. Fortsat udbygning og gennemførelse af Det Indre Marked

Det forventes, at Kommissionen ultimo januar 2007 vil fremlægge et

samlet indre markeds initiativ, der vil bestå af to initiativer: 1) Forslag til

revision af den nye metode, og 2) Forslag til styrkelse af anvendelsen af

princippet om gensidig anerkendelse på det uharmoniserede område. I

udkastet til nøglebudskaber lægges op til, at Rådet nøje følger og drøfter

Kommissionens forslag. Der peges ligeledes på, at en fortsat liberalise-

ring af de europæiske postmarkeder, en opdatering af rammerne for tele-

kommunikationssektoren, en reduktion af tarifferne for roaming samt et

effektiv indre marked for gas og elektricitet vil bidrage til at styrke Det

Indre Marked i den globale konkurrence.

Det understreges i nøglebudskaberne, at det er en forudsætning for et vel-

fungerende indre marked, at medlemslandene implementerer indre mar-

kedsretsakter korrekt og til tiden. Resultattavlen over medlemslandenes

implementering viser, at flere og flere medlemslandene har nået målet om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/25

et implementeringsunderskrud på maksimalt 1,5 % af vedtagne indre

markedsretsakter. For at understrege opbakningen til det indre marked

lægger nøglebudskaberne op til, at målet for implementeringsunderskud-

det strammes til 1 %.

Derudover angives det i nøglebudskaberne, at Rådet vil give prioritet til

arbejdet med revision af strategien for det indre marked. Det forventes, at

Kommissionen i andet halvår af 2007 vil fremlægge forslag til en ny stra-

tegi. Endelig peges der på, at medlemslandene og Kommissionen vil prio-

ritere det videre arbejde med det netop vedtagne Servicedirektiv.

2. Fremme af dagsordenen om Bedre Regulering

Bedre regulering er et centralt element i indsatsen for at styrke EU’s kon-

kurrenceevne og styrke den økonomiske vækst og beskæftigelse. For-

mandskabet lægger op til, at indsatsen for at reducere de administrative

byrder skal styrkes yderligere. Kommissionen har i november 2006 bl.a.

foreslået et overordnet fælles reduktionsmål på 25 % for administrative

byrder i EU. Konkret foreslår formandskabet i nøglebudskaberne, at der

gives prioritet til retsakter, der indebærer en betydelig simplificering af de

administrative byrder, samt at man styrker konsekvensvurderingen af nye

retsakter. Derudover lægges op til, at Rådet hurtigt når til enighed om

konkrete forslag til reduktion af de administrative byrder. Endelig fore-

slår formandskabet, at der regelmæssigt gøres status over indsatsen.

3. Fremme af investeringer i forskning og innovation

Med henblik på at fremme medlemslandenes investeringer i innovation

og forskning lægger formandskabet op til, at der etableres mekanismer,

der skal sikre sammenhæng mellem EU’s 7. rammeprogram for forskning

og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) samt

strukturfondsordningen. I tilknytning hertil støtter formandskabet Kom-

missionens indsats for at relancere det europæiske forskningsområde (Eu-

ropean Research Area). For så vidt angår innovation, bekræfter formand-

skabet Rådets støtte til den bredt baserede innovationsstrategi, som blev

vedtaget på rådsmødet den 4. december 2006. Formandskabet anmoder

Kommissionen om at fremsætte forslag til Fælles teknologiinitiativer og

Artikel 169-initiativer snarest muligt og lægger op til at Rådet i 2007

træffer beslutning om at etablere et europæisk teknologisk institut (EIT).

4. Frigøre EU’s potentiale i nøglesektorer samt for små og mellemstore

virksomheder (SMV’er)

Formandskabet lægger i nøglebudskaberne op til, at de igangværende ini-

tiativer til at styrke den europæiske industris konkurrenceevne viderefø-

res. Formandskabets forslag til konkrete prioriteter er at forbedre ram-

merne for den europæiske bilindustri, at forberede en midtvejs-

gennemgang af den industripolitiske handelsplan, at udveksle best prac-

tice for SMV’er samt initiativer til at sikre SMV’ers adgang til kapital.

5. Styrke EU’s eksterne konkurrenceevne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/25

Formandskabet lægger op til, at Rådet understreger sin støtte til indsatsen

for at nå en aftale i Doha-forhandlingsrunden i løbet af 2007. I nøglebud-

skaberne lægger formandskabet op til, at Rådet arbejder på fortsat at

forbedre europæiske virksomheders adgang til vigtige og voksende mark-

eder udenfor EU. Derudover skal beskyttelsen af patent- og ophavsret-

tigheder styrkes gennem en international og bilateral indsats.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Nøglebudskaberne berører ikke i sig selv dansk ret.

Høring

Udkastet til nøglebudskaber har været sendt i høring i Specialudvalget for

konkurrence og vækst den 23. januar 2007 og med frist til den 31. januar

2007.

Følgende har indgivet høringssvar:

Dansk Erhverv (DE) finder overordnet set, at der skal lægges mere vægt

på servicesektoren og at servicesektoren generelt skal tænkes mere sy-

stematisk ind i alle aspekter af EU’s konkurrencepolitik. For så vidt angår

det indre marked støtter DE omtalen af servicedirektivet og bemærker, at

arbejdskraftens bevægelighed som et vigtigt element i udviklingen af det

indre marked samt offentlig – privat samspil også bør nævnes i nøglebud-

skaberne.

DE støtter op om Kommissionens nye handlingsplan om lettelse af de

administrative byrder i EU. DE bemærker, at den innovation policy stra-

tegy, som er blevet vedtaget den 4. december af Rådet, kun rummer ni

strategiske prioriteringer og ikke ti, som det ellers fremgår af meddelelsen

fra Kommumission til Rådet "Putting knowledge into practice: A broad-

based innovation strategy for the EU", COM(2006) 502 final. DE finder

det positivt, at turisme er fremhævet som en vigtig sektor for den europæ-

iske økonomi, men finder at der er behov på en langt bredere satsning på

servicesektoren. Endelig finder DE det positivt, at den eksterne side af

konkurrenceevnen er indarbejdet i et samlet papir for konkurrenceevnen,

hvor handelspolitikken tidligere ikke har været tænkt sammen med de in-

terne tiltag for konkurrenceevnen.

FTF kan tilslutte sig, at der arbejdes for at styrke den gensidige anerken-

delse under respekt af proportionalitetsprincippet og nærhedsprincippet.

For så vidt angår omtalen af servicedirektivet bemærker FTF, at det må

være op til det enkelte medlemsland at definere, hvad der er offentlige

kerneydelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/25

Landsorganisationen i Danmark (LO) bemærker ang. omtalen af det indre

marked for tjenesteydelser og servicedirektivet, at det må fastholdes, at

det ikke berører nationale regler om arbejdsret og faglige grundrettighe-

der som foreningsfrihed og retten til at strejke. LO bemærker, at det i re-

lation til Kommissionens handlingsplan for selskabsretten er væsentligt at

fremme samarbejdet i virksomhederne og inddragelse af medarbejderne

ift. høring, inddragelse og medbestemmelse. For så vidt angår arbejdet

med lettelse af de administrative byrder bemærker LO, at dette er en væ-

sentlig opgave men understreger, at det ikke må underminere rettigheder

og forpligtelser vedr. sikring af arbejdsvilkår m.v. For så vidt angår omta-

len af en styrkelse af forskning og innovation bemærker LO, at det er vig-

tigt at indtænke medarbejdernes rolle og bidrag i udviklingen af virksom-

hedens produkter og ydelser. LO bemærker, at hvad angår ”public procu-

rement” bør den offentlige sektors bidrag som en rammebetingelse forstås

i bred forstand og ikke kun nævnes i forbindelse med offentlige udbud. I

omtalen af små og mellemstore virksomheder (SMV’er) finder LO det

særligt perspektivrigt at styrke SMV’er ved at sikre bedre videnspredning

og mere effektive innovationsstrategier. LO støtter arbejdet med at revi-

dere og strømline de eksisterende retsakter vedr. statsstøtte. Endelig fin-

der LO det afgørende, at internationale handelsaftaler respekterer de

grundlæggende arbejdstagerrettigheder som defineret af ILO.

Andre landes holdninger

Der er generel opbakning blandt medlemslandene til formandskabets ud-

kast til nøglebudskaber.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte formandskabets udkast til nøgle-

budskaber. Danmark kan særligt støtte, at målsætningen for medlemslan-

denes implementeringsunderskud strammes yderligere fra 1,5 % til 1,0 %

af vedtagne indre markedsretsakter. Danmark kan ligeledes støtte, at der

arbejdes på at fremme indsatsen for bedre regulering, herunder Kommis-

sionens forslag om et overordnet fælles reduktionsmål på 25 % for admi-

nistrative byrder i EU.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Nøglebudskaberne har ikke i sig selv statsfinansielle eller lovgivnings-

mæssige konsekvenser. En række af de initiativer, der omtales, vil kunne

have statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser, hvis eller når

de på et senere tidspunkt udmøntes.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Nøglebudskaberne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekven-

ser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Nøglebudskaberne har ikke i sig selv administrative konsekvenser for er-

hvervslivet. En række af de tiltag, der nævnes i papiret om regelforenk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/25

ling og konsekvensvurderinger vil imidlertid kunne føre til en lettelse af

de administrative byrder for erhvervslivet, hvis disse realiseres.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/25

1.b. Bedre regulering og reduktion af de administrative byrder

KOM(2007)23 Meddelelse – ”Action Programme for Reducing Admini-

strative Burdens in the European Union”.

Resumé

Bedre regulering er på dagordenen på Konkurrenceevnerådsmødet den

19. februar 2007 med henblik på debat om Kommissionens handlings-

program for at reducere administrative byrder i EU, der blev vedtaget

den 24. januar 2007. Sagen påvirker ikke direkte dansk ret.

Baggrund og indhold

I marts 2000 pålagde Det Europæiske Råd (DER) Kommissionen, Rådet

og medlemsstaterne at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regule-

ring. Strategien skal ses i sammenhæng med Lissabon-strategien, hvis

formål er at øge vækst og beskæftigelse i EU. I 2002 offentliggjorde

Kommissionen en handlingsplan for bedre regulering, og som led i gen-

nemførelsen heraf vedtog Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet i

2003 en interinstitutionel aftale om bedre regulering.

I januar 2004 udarbejdede EU-formandskabslandene Irland, Nederlande-

ne, Luxembourg og Storbritannien et ”fælles initiativpapir om reform af

reguleringen”. Papiret blev i december 2004 udvidet og opdateret således,

at nu også Østrig og Finland står bag initiativet. Det opdaterede papir skal

sikre en prioriteret og langsigtet indsats for bedre regulering i EU frem til

og med 2006. Blandt initiativerne er bl.a. konsekvensvurderinger, regel-

forenkling og en fælles metode til måling af de administrative byrder.

På ECOFIN i oktober 2004 blev det besluttet, at der skulle udvikles en

fælles metode til at måle de administrative byrder i EU. På dansk foran-

ledning blev det endvidere besluttet, at det skal overvejes at fastsætte

kvantitative mål for reduktion af de administrative byrder.

Kommissionen iværksatte i april 2005 en række pilotprojekter med hen-

blik på at teste anvendeligheden af en fælles målemetode. Den 20. okto-

ber 2005 præsenterede Kommissionen en meddelelse om en fælles meto-

de (baseret på den såkaldte Standard Cost Model) til måling af de admini-

strative byrder i EU.

Det Europæiske Råd (DER) hilste i december 2005 arbejdet med bedre re-

gulering velkommen, og på DER i marts 2006 opfordrede Rådet atter

Kommissionen til at anvende den fælles metode til måling af administrative

byrder og til at undersøge mulighederne for fastsættelse af kvantitative mål

for reduktionen af de administrative byrder i specifikke sektorer. Kommis-

sionen blev endelig opfordret til at aflægge rapport til Rådet om fremskridt

inden udgangen af 2006.

Kommissionen udsendte i november 2006 en meddelelse om strategisk

gennemgang af initiativet om bedre regulering samt to arbejdspapirer om

henholdsvis administrative byrder og regelforenkling. Her foreslår Kom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/25

missionen blandt andet en fælles målemetode til at opgøre de administra-

tive byrder, et overordnet fælles reduktionsmål på 25 pct. for administra-

tive byrder i EU og etableringen af en særlig enhed til at kvalitetssikre

Kommissionens konsekvensvurderinger. Endelig indstiller Kommissio-

nen, at DER tilslutter sig en liste over prioriterede indsatsområder samt

en liste over såkaldte ”fast track”forenklingsforslag dvs. forenklingsfor-

slag, der med relativt simple tiltag vil kunne reducere virksomhedernes

administrative byrder inden for en kort tidshorisont. Begge lister indgik i

det handlingsprogram, som Kommissionen vedtog den 24. januar 2007.

Kommissionens handlingsprogram blev præsenteret på ECOFIN den 30.

januar 2007.

Kommissionens meddelelse

(KOM(2007)23 ”Action Programme for Redu-

cing Administrative Burdens in the European Union”

Kommissionen foreslår en række initiativer i forbindelse med arbejdet med

at lette virksomhedernes administrative byrder. I den forbindelse ønsker

Kommissionen, at Det Europæiske Råd på forårstopmødet tilslutter sig:

en fælles målemetode

et overordnet, fælles mål om at lette de administrative byrder i EU

med 25 pct. i 2012. Målet skal gælde for EU og medlemsstaterne i

fællesskab

listen over 13 prioriterede indsatsområder

fastsættelse af kvantitative mål på disse indsatsområder

listen over 10 ”fast track” forenklingsforslag

Samtidig ønsker Kommissionen, at Det Europæiske Råd opfordrer med-

lemsstaterne til at:

støtte Kommissionen med målingen af de administrative byrder, der

relaterer sig til EU-lovgivning og gennemførelse heraf

opstille reduktionsmål på nationalt niveau inden oktober 2008

fra oktober 2007 årligt at afrapportere på fremgangen i måling og

reduktion af administrative byrder i den nationale strategi for vækst

og jobs (Lissabon strategien)

Kommissionen foreslår et overordnet, fælles EU reduktionsmål for admini-

strative byrder på 25 pct. i 2012. Det er hensigten, at Kommissionen – med

hjælp fra medlemsstaterne - skal måle de administrative byrder for virk-

somheder, der er relateret til EU lovgivning og opstille reduktionsforslag.

Dette skal ske samtidig med, at medlemsstaterne måler og reducerer admi-

nistrative byrder i national og regional lovgivning. Kommissionens hand-

lingsprogram fokuserer på at måle og reducere unødvendige, administrati-

ve byrder på EU-lovgivning inden for 13 prioriterede områder.

Målingerne af de administrative byrder skal foretages ved hjælp af en fælles

metode, der er baseret på Standard Cost Modellen (den internationale va-

riant af AMVAB). Metoden, der har fået betegnelsen ”EU SCM”, skal her

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/25

benyttes til at identificere, måle og reducere de unødvendige informations-

forpligtelser, der ligger inden for de prioriterede områder.

Der vil blive udført en måling af EU direktiver og forordninger i de priori-

terede områder, hvor byrderne er størst eller der, hvor de betragtes at være

særligt irriterende for virksomhederne. Samtidig er fokus også på nationale

gennemførelses- og implementeringsmetoder, der er relateret til disse EU

direktiver og forordninger. Kommissionen understreger i denne forbindelse,

at der ikke er tale om deregulering, men derimod bedre regulering. De ad-

ministrative byrder vil således blive reduceret uden at det medfører æn-

dringer af det grundlæggende formål med lovgivningen.

På baggrund af målingerne vil Kommissionen opstille specifikke, kvantitati-

ve delmål på de prioriterede områder afhængig af, hvor byrdefulde de ud-

valgte direktiver og forordninger viser sig at være. Målingerne af EU lov-

givning på disse prioriterede områder vil blive iværksat i maj 2007 og for-

ventes færdige i november 2008.

Kommissionen har udvalgt de prioriterede indsatsområder på baggrund

af omfattende konsultationer med medlemsstater og andre interessenter

samt en pilotundersøgelse, som Kommissionen offentliggjorde i oktober

2006. I undersøgelsen sammenlignes resultaterne fra DK, NL, UK og CZ,

hvor de administrative byrder for virksomhederne allerede er målt, og

hvor man har identificeret de mest byrdefulde områder.

De 13 udvalgte områder er følgende:

Selskabsret

Medicinallovgivning

Arbejdsmiljø/ansættelsesforhold

Skattelovgivning/moms

Statistik

Landbrug/ landbrugsstøtte

Fødevaresikkerhed

Transport

Fiskerilovgivning

Finansielle ydelser

Miljø

Samhørighedspolitik (strukturfonde)

Offentligt udbud

Handlingsprogrammet lægger imidlertid også op til mere umiddelbare

resultater, idet Kommissionen sideløbende foreslår at iværksætte en ind-

sats allerede i første halvdel af 2007 i forhold til 10 ”fast track” forenk-

lingsforslag. Det vil sige, at der skal opnås hurtige beslutninger om kon-

krete forslag til forenklinger af specifikke direktiver og forordninger in-

den for selskabsret, landbrug, statistik, transport samt levnedsmiddelhygi-

ejne. Hvert af de 10 forslag er fulgt af en beskrivelse af, hvordan forenklin-

gen skal udføres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/25

For at muliggøre administrative lettelser med så kort tidshorisont opfordrer

Kommissionen Rådet og Europa-Parlamentet til at prioriterede forenklings-

forslag i den interinstitutionelle beslutningsproces ved hjælp af en "fast

track” procedure, så der hurtigere kan træffes beslutning om de enkelte

forenklingsforslag.

Kommissionen opfordrer samtidig medlemsstaterne til at udføre basismå-

linger i deres egne lande eller til at udvælge prioriterede områder, hvor de

vil måle og reducere de administrative byrder. Kommissionen forventer, at

alle medlemsstater vil have færdiggjort deres målinger - i det mindste på

nationale prioriterede områder - i oktober 2008 og på dette tidspunkt have

opstillet specifikke nationale reduktionsmål. Kommissionen understreger i

denne sammenhæng at medlemsstater, der allerede har opnået byrdereduk-

tioner, vil blive krediteret herfor.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres om Kommissionens handlingsprogram.

Nærhedsprincippet

Omkring 40 pct. af danske virksomheders administrative byrder kan rela-

teres til EU og den nationale implementering af EU-lovgivning, herunder

f.eks. i forbindelse med implementeringen af det indre marked. Regerin-

gens mål om at reducere byrderne med op til 25 pct. i 2010 gør det rele-

vant både at fokusere på byrder som følge af danske love og regler og

byrder afledt af EU-regulering. Regeringen finder, at sagen er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Der er ingen direkte påvirkning af gældende dansk ret.

Høring

Kommissionens pakke for bedre regulering (handlingsplanen og to med-

delelser) har været sendt i høring i Specialudvalget for institutionelle

spørgsmål og i den bredere kreds af interesseorganisationer, som udgør

de faste medlemmer af Specialudvalget for tekniske handelshindringer

(nu Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst) (15. juli 2002). Der-

udover har pakken været sendt i høring i Amtsrådsforeningen i Danmark,

Kommunernes Landsforening, Grønlands Hjemmestyre og Færøernes

Landsstyre. Meddelelsen om konsekvensvurderinger har desuden været

sendt i høring i Specialudvalget for miljø. Kommissionens meddelelse

om opdatering og forenkling af eksisterende fællesskabslovgivning har

været sendt i høring i Specialudvalget for Vækst og Konkurrenceevne

samt alle ministerier (19. marts 2003). Udkastet til rådskonklusioner i

forbindelse med rådsmødet for Konkurrenceevne den 17.-18. maj 2004

har været sendt i høring i den faste kreds i Specialudvalget for Konkur-

renceevne og Vækst (4. maj 2004). De danske forslag til regelforenkling i

forbindelse med anmodningen fra det irske og hollandske formandskab

har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/25

(9. august 2004). Udkastet til konklusioner fra Konkurrenceevnerådsmø-

det d. 25.-26. november 2004 har været sendt i høring i Specialudvalget

for Konkurrenceevne og Vækst (5. november 2004). Kommissionens se-

neste meddelelse om bedre regulering i EU har været i høring i Special-

udvalget for konkurrenceevne og vækst den 31. marts 2005. Udkastet til

konklusioner fra Konkurrenceevnerådsmødet den 6.-7. juni 2005 har væ-

ret i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst. De danske

forslag til EU-regelforenkling har været i høring i Specialudvalget for

Konkurrenceevne og Vækst to gange. Kommissionens meddelelse om re-

gelforenkling samt udkastet til rådskonklusioner til rådsmødet i november

2005 har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og

Vækst. Formandskabets fremskridtsrapport til Konkurrenceevnerådsmø-

det den 29. maj 2006 har været sendt i høring Specialudvalget for Kon-

kurrenceevne og Vækst. Kommissionens meddelelse samt to arbejdsdo-

kumenter om henholdsvis regelforenkling samt måling og reduktion af

administrative byrder i EU har været sendt i høring i Specialudvalget for

Konkurrenceevne og Vækst i november 2006.

Kommissionens handlingsprogram blev sendt i høring i Specialudvalget

for Konkurrenceevne og Vækst den 25. januar med frist for bemærknin-

ger den 29. januar 2007.

Dansk Industri vurderer, at der med Kommissionens handlingsprogram

vil være gode muligheder for, at erhvervslivet fremover vil kunne opleve

mærkbare administrative lettelser og deraf en forbedret konkurrenceev-

ne. DI støtter Kommissionens forslag om at indføre et 25 pct. redukti-

onsmål og brugen af Standard Cost Modellen som målemetode, da erfa-

ringerne fra Danmark netop har vist, at dette giver resultater.

DI støtter samtidig nedsættelsen af en styregruppe af nationale eksperter.

DI foreslår her, at erhvervsorganisationerne i højere grad involveres i

processen på EU-niveau og ikke kun i de dybde-interviews, der er nød-

vendige for at måle de administrative byrder. DI foreslår derfor, at der

etableres et uafhængigt organ med bl.a. repræsentanter fra erhvervslivet

til at overvåge udviklingen i de administrative byrder. Evt. bør erhvervs-

organisationerne sikres observatørstatus i styregruppen samt fast repræ-

sentation i udvalgene under styregruppen. DI er enig i de udvalgte priori-

tetsområder og

støtter listen over de 10 udvalgte ”fast track forenklingsforslag”, men

havde dog gerne set, at Intrastat var med i denne gruppe. Endelig støtter

DI, at man udnytter den mulighed, der er i den interinstitutionelle aftale

mellem Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet for at implemente-

re en ”fast track” procedure.

LO henviser til sit svar fra foregående høring af Kommissionens arbejds-

dokument om administrative lettelser af 17. november 2006. Heraf frem-

går det, at LO ønsker, at det præciseres yderligere i den danske indstil-

ling, at arbejdet med regelforenkling ikke må føre til forringelser i retstil-

standen og beskyttelsen af lønmodtagerne og forbrugerne. Endelig ud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/25

trykker LO bekymring over, at man i Kommissionens videre arbejde med

at reducere de administrative byrder har taget udgangspunkt i bl.a. erfa-

ringerne fra Danmark. Det er LOs opfattelse, at indsatsen i Danmark ik-

ke alene har været rettet mod forenkling af de administrative arbejds-

gang, men har indebåret materielle forringelser for lønmodtagerne. LO

peger her på ansættelsesbevis-direktivet, hvor et forslag om udarbejdelse

af elektroniske ansættelsesbeviser muligvis indebærer en ændring af be-

visbyrdevurderingen efter loven.

Dansk Erhverv er meget positive overfor Kommissionens initiativer, da

de vil være med til at sætte handling bag ordene om regelforenkling.

Dansk Erhverv støtter Kommissionens tilgang til at reducere administra-

tive byrder inden for de 13 udvalgte prioritetsområder. Samtidig er

Dansk Erhverv enig i, at medlemsstaterne også bør forpligtes ift. at lette

administrative byrder, og at Kommissionen især bør koncentrere sig om

de byrder, virksomhederne oplever som de største.

Forbrugerrådet henleder opmærksomheden på, at de 13 udvalgte områ-

der f. eks. også omfatter finansielle ydelser. I den sammenhæng opfordrer

Forbrugerrådet til, at ”forbrugersikkerhed” erstattes af betegnelsen

”forbrugerbeskyttelse” i den danske holdning, da sidstnævnte betegnelse

er bredere.

Andre landes holdninger

Rådet støtter generelt arbejdet med bedre regulering i EU, og der forven-

tes ikke nævneværdige problemer under drøftelsen af

Kommissionens

handlingsprogram.

Der er generelt støtte til indsatsen for at måle og reducere de administra-

tive byrder i EU. Enkelte lande er imidlertid skeptiske i forhold til fast-

sættelsen af kvantitative reduktionsmål.

Foreløbig dansk holdning

Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU og forventer

at tage Kommissionens handlingsprogram til efterretning.

Arbejdet med

bedre regulering i EU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regel-

forenkling og administrative lettelser i Danmark.

Danmark støtter, at bedre regulering sker ud fra en balanceret og integre-

ret tilgang, som ikke sænker miljøbeskyttelsesniveauet, forbrugerbeskyt-

telsen

eller sundhedsstandarder. Danmark ser endvidere bedre regulering

som en mulighed for også at kunne forbedre fx miljøbeskyttelsesniveauet.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens handlingsprogram

ventes ikke at få direkte lovgivnings-

mæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Gennemførel-

sen af konkrete regelforenklinger i EU kan medføre både lovgivnings-

mæssige og statsfinansielle konsekvenser for Danmark, men konsekven-

serne skal vurderes fra sag til sag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/25

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens handlingsprogram

medfører ingen direkte samfundsøko-

nomiske konsekvenser for Danmark. Bedre regulering og derigennem

omkostningseffektive løsninger vil have positive konsekvenser. Admini-

strative lettelser for virksomheder vil have positive samfundsøkonomiske

konsekvenser for Danmark.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Kommissionens handlingsprogram

medfører ingen direkte administrative

konsekvenser for erhvervslivet. Et væsentligt formål med at gennemføre

konkrete regelforenklinger i EU er at reducere europæiske virksomheders

administrative byrder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Bedre regulering har tidligere været forelagt forud for rådsmødet (Indre

Marked, Forbruger, Turisme) den 12. marts 2001 til orientering, forud for

rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme) den 26. november 2001

til orientering, forud for rådsmødet (Indre Marked, Forbruger, Turisme)

den 21. maj 2002 til orientering, forud for rådsmøde (Generelle anliggen-

der) den 17. juni 2002 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrence-

evne) den 30. september 2002 til orientering, forud for rådsmødet (Kon-

kurrenceevne) den 14.-15. november 2002 til orientering, forud for råds-

mødet (Konkurrenceevne) den 3. marts 2003 til orientering, forud for

rådsmødet (Konkurrenceevne) den 17. - 18. maj 2004 til orientering, for-

ud for rådsmødet (ECOFIN) den 21. oktober 2004 til orientering, forud

for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 25.-26. november 2004 til oriente-

ring, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) og (ECOFIN) henholdsvis

den 7. og 8. marts 2005 til orientering, forud for rådsmødet (ECOFIN) og

(Konkurrenceevne) henholdsvis den 12. og 18. april 2005 til orientering,

forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 6.-7. juni 2005 til oriente-

ring, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 11. oktober 2005 til

orientering, forud for forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 28.-29.

november 2005 til orientering samt forud for rådsmødet (ECOFIN) den

14. marts 2006 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne)

29. og 30. maj, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 10. oktober til orien-

tering,

forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 4. december 2006 til

orientering samt forud for rådsmødet (ECOFIN) den 30. januar til orien-

tering.

Folketingets Europaudvalg modtog desuden tre grundnotater om Kom-

missionens meddelelser (bedre regulerings-pakken) den 8. august 2002

samt et grundnotat vedr. Kommissionens meddelelse om bedre regulering

i marts 2005. Folketingets Europaudvalg modtog derudover listen med

danske forslag til forenkling af eksisterende EU-regler den 7. juli 2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/25

3. Kommissionens meddelelse om CARS 21 (Automobilindustriens

rammevilkår i det 21. århundrede)

KOM-dokument foreligger endnu ikke.

Nyt notat.

Resumé

På baggrund af en arbejdsgruppes anbefalinger om fremtiden for bilin-

dustrien nedsat af Kommissionen kom arbejdsgruppen i slutningen af

2005 med en række anbefalinger, der bl.a. inkluderede bedre regulering,

bedre sikkerhed, mindre CO

udslip og øget fokus på markedsadgang i

især Kina. På baggrund af anbefalingerne vil Kommissionen i en medde-

lelse til Rådet og Europa Parlamentet redegøre for, hvilke anbefalinger

den mener bør forfølges.

Baggrund og indhold

Tilbage i 2005 blev der nedsat en arbejdsgruppe, hvis primære formål var

at komme med anbefalinger om den fremtidige politik for automobilindu-

strien. Arbejdsgruppen blev kaldt CARS 21 (Competitive Automotive

Regulatory System of the 21st Century) og havde en bred repræsentation

fra Kommissionen, Europa Parlamentet, bilindustrien, erhvervsorganisa-

tioner, NGO'ere og brugere. I slutningen af 2005 kom arbejdsgruppen

med deres anbefalinger, hvor fokus var på at forbedre bilindustriens kon-

kurrenceevne og jobskabelse, men samtidig yderligere udvikle sikker-

heds- og miljømæssige forbedringer, der ikke bliver for dyre for forbru-

gerne.

Mere konkret skulle der være bedre regulering og simplificering af en

række identificerede direktiver. I forhold til miljø var fokus på en reduce-

ring af CO udslippet. Sikkerheden skulle forbedres via sikkerhedsstan-

darder i alle biler, såsom lys om dagen og sikkerhedssele huskere. Ende-

lig skulle der i forhold til konkurrenceevnen sikres bedre vilkår og større

markedsadgang i især Kina.

På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger og en offentlig høring i for-

året 2006 vil Kommissionen nu komme med en meddelelse til Europa

Parlamentet og Rådet, hvor der dels vil indgå konklusionerne fra CARS

21 arbejdsgruppen, dels Kommissionens egen tolkning af konklusionerne

fra arbejdsgruppen og endelig forslag til konkrete initiativer.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Nærhedsprincippet

Da der er tale om en meddelelse er en vurdering af nærhedsprincippet ikke

relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/25

Gældende dansk ret

Meddelelsen forventes ikke at berøre dansk ret.

Høring

Kommissionens meddelelse forventes sendt i høring i specialudvalget for

konkurrenceevne og vækst.

Andre landes holdninger

Der foreligger endnu ikke oplysninger om andre landes holdninger.

Foreløbig dansk holdning

Meddelelsen foreligger endnu ikke, men generelt er den danske holdning

positiv overfor anbefalingerne fra arbejdsgruppen. Bedre regulering er

generelt en dansk mærkesag. Øget sikkerhed i biler også vigtigt, og især

er miljødagsordenen essentiel. I forhold til handelspolitikken anses bilate-

rale initiativer, der kan understøtte det multilaterale system i WTO, som

værende gavnlige for danske virksomheders vækst og konkurrenceevne.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen forventes ikke at have hverken statsfinansielle eller lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen forventes ikke i sig selv at få samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen forventes ikke i sig selv at få administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/25

5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

om ændring af Rådets direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF for så vidt

angår forbedring af effektiviteten af klageprocedurerne i forbindelse

med indgåelse af offentlige kontrakter

KOM (2006) 195 endelig

Resumé

Forslaget har til formål at forbedre effektiviteten af de nationale klagesy-

stemer på udbudsområdet. En af grundtankerne i forslaget er at udskyde

tidspunktet for kontraktindgåelsen, således at klager så vidt muligt kan

indgives, før kontrakten er skrevet under. Herudover indeholder forslaget

nye mekanismer til håndtering af ulovlig direkte tildeling af offentlige

kontrakter og sanktioner for overtrædelse af de nye procedureregler.

Baggrund og indhold

Forslaget ændrer de såkaldte kontroldirektiver (direktiv 89/665/EØF og

92/13/EØF). Kontroldirektiverne fastsætter et sæt minimumskrav, som de

nationale klagesystemer på udbudsområdet skal leve op til med henblik

på at sikre, at virksomhederne har en hurtig og effektiv adgang til at klage

over eventuelle overtrædelser af udbudsreglerne.

Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens art. 95. Den fælles be-

slutningsprocedure vil blive anvendt.

Kommissionen har i nogen tid haft fokus på, hvordan medlemslandenes

klagesystemer fungerer i praksis. I løbet af 2005 gennemførte Kommissi-

onen en høring. På baggrund af høringen har Kommissionen identificeret

følgende to problemer, som er fælles for alle medlemslande:



Der består ofte et kapløb om underskrivelse af kontrakten – det

drejer sig om tilfælde, hvor en udbyder skynder sig at indgå kon-

trakt, uden at afvente eventuelle klager over udbudsprocessen.

Når kontrakten er indgået, er det ikke muligt at ændre forløbet, og

forurettede virksomheder er da overladt til at søge erstatning.

Det hænder, at kontrakter ulovligt tildeles direkte til en virksom-

hed. Det vil sige, at udbyderne undlader at gennemføre et udbud

på trods af en pligt hertil og i stedet tildeler kontrakten direkte.

Denne form for overtrædelse anses både af Kommissionen og

medlemslandene for særdeles grov.



Formålet med direktivforslaget er at forbedre effektiviteten af de nationa-

le klagesystemer og at indføre fælles instrumenter til at rette op på de

identificerede problemer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/25

En af grundtankerne i forslaget er at udskyde tidspunktet for kontraktind-

gåelsen, således at klager så vidt muligt kan indgives, før kontrakten er

skrevet under, dvs. på et tidspunkt, hvor man stadig kan rette op på even-

tuelle overtrædelser af reglerne. En anden tanke er at skabe mere gen-

nemsigtighed ved direkte tildeling af offentlige kontrakter. Herudover

sigter forslaget mod, at overtrædelser af de foreslåede regler fører til visse

konsekvenser og sanktioner.

Forslaget indeholder følgende hovedelementer:

1. Fælles regulering af standstill-ordningerne

Det foreslås, at udbyderne skal overholde en obligatorisk pause – en

standstill-periode – på 10 kalenderdage mellem beslutningen om at tildele

en kontrakt og kontraktens indgåelse. Perioden løber fra dagen efter, at

tildelingsbeslutningen er blevet meddelt samtlige tilbudsgivere per fax el-

ler ad elektronisk vej. Underretningen om tildelingsbeslutningen skal væ-

re ledsaget af en kort begrundelse.

Forslaget indeholder en række modifikationer og undtagelser fra denne

hovedregel,

afhængigt af hvilken udbudsprocedure der konkret anvendes.

I nogle tilfælde vil der gælde en kortere standstill-periode på 7 kalender-

dage. Dette gælder, hvor man anvender den såkaldte hasteprocedure samt

ved tildeling af ordre på grundlag af en rammeaftale med genåbning af

konkurrencen eller som led i et etableret dynamisk indkøbssystem. Denne

kortere standstill-periode skal dog automatisk forlænges med 3 dage, hvis

en potentiel klager indenfor fristen underretter udbyderen om, at ved-

kommende agter at indgive klage.

Endvidere lægger forslaget op til en række undtagelser fra standstill-

perioden. Således vil perioden ikke gælde, når indgåelsen af kontrakten er

særligt hastende og derfor sker efter udbud med forhandling efter ud-

budsdirektivets art. 31, stk. 1, litra c.

Herudover kan medlemslandene undtage følgende situationer fra

standstill:

a) Kontrakter baseret på en rammeaftale med en leverandør.

b) Kontrakter baseret på en rammeaftale med flere leverandører, men

med faste vilkår.

c) Kontrakter, der tildeles som et led i et offentligt udbud, hvor der

kun er indkommet ét bud.

d) Kontrakter, der tildeles som led i et begrænset udbud, hvor den,

der får kontrakten, er den eneste prækvalificerede.

e) Kontrakter, der tildeles som et led i et udbud efter forhandling,

hvor den, der får kontrakten, er den eneste prækvalificerede.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/25

Visse typer af kontrakter er ikke omfattet af procedurereglerne i udbuds-

direktiverne. Det gælder de såkaldte bilag B-ydelser som fx social- og

sundhedsydelser, juridiske ydelser, uddannelse, jernbanetransport, un-

dervisning mv. Disse kontrakter er ikke udtrykkeligt omtalt, men Kommis-

sionen har tilkendegivet, at man anser dem for omfattet af forslaget om

klageregler, selvom der ikke gælder specifikke udbudsprocedurer for kon-

trakterne.

2. Opsættende virkning

Det foreslås at indføre regler om en kort automatisk opsættende virkning,

som klageorganet skal benytte til at beslutte, om der skal gives ”egent-

lig” opsættende virkning, eller om kontrakten må underskrives. Denne

opsættende virkning må ikke være kortere end 5 arbejdsdage og skal reg-

nes fra dagen efter, at udbyderen er underrettet om, at der er indgivet

klage. Fristen løber således fra det konkrete klagetidspunkt og ikke først

fra afslutningen af standstill-perioden.

3. Præklusive frister

Det foreslås, at medlemslandene kan fastsætte en frist for, hvor længe det

er muligt at indgive klage. Fristen må som udgangspunkt ikke være korte-

re end 10 kalenderdage. Ved brug af hasteproceduren skal fristen mindst

være 7 kalenderdage, dog med mulighed for forlængelse med 3 dage, hvis

nogen tilkendegiver at ville indgive klage.

4. Øgede pligter ved direkte tildeling af en kontrakt

Det foreslås, at en udbyder, som vurderer, at en kontrakt overstiger tær-

skelværdierne, men dog ikke skal udbydes, skal foretage følgende, før

kontrakten indgås:



vedtage en beslutning om at tildele kontrakten og

offentliggøre en annonce om, at man agter at indgå en kontrakt

uden udbud. Annoncen skal indeholde en begrundelse for ikke at

afholde udbud.

Udbyderen skal herefter overholde en standstill-periode på 10 dage, reg-

net fra dagen efter offentliggørelsen, før kontrakten må indgås.

Forslaget omfatter alle former for direkte tildeling af kontrakter, dvs. så-

vel tildeling ved brug af udbud efter forhandling uden forudgående be-

kendtgørelse som in-house udførelse af opgaver. Ved in-house forstås til-

fælde, hvor en myndighed udfører en opgave i eget regi.

Reglen gælder dog ikke for særligt hastende tilfælde efter udbudsdirekti-

vets artikel 31, stk. 1, litra c.

5. Konsekvenser for kontrakten og sanktioner

Det foreslås, at hvis ordregiveren indgår kontrakt uden at overholde

standstill-perioden, skal kontrakten anses for at være uden virkning (dvs.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/25

ugyldig). Dette gælder dog ikke, hvis der er vægtige ikke-økonomiske

grunde til, at kontraktens virkninger ikke skal anfægtes, eller der er gået

mindst 6 måneder fra kontraktindgåelsen.

Herudover er medlemslandene forpligtede til at fastsætte sanktionsord-

ninger, hvis en udbyder har anvendt undtagelserne fra standstill uden at

være berettiget hertil. Sanktionerne skal være effektive, proportionelle og

afskrækkende.

6. Ændring af interventionsproceduren

Det foreslås at ændre den prioritering, som Kommissionen følger, når den

rejser sager mod medlemslandene for overtrædelser af udbudsreglerne.

Ifølge forslaget skal der kun rejses sager ved alvorlige overtrædelser.

7. Særligt om forsyningsvirksomheder

Ovennævnte elementer i forslaget er ens for kontrakter på det offentlige

område og forsyningssektorerne. Herudover ophæves to mekanismer – at-

testation og forligsproceduren – som kun findes på forsyningsområdet.

Endelig er der foretaget en række konsekvensrettelser.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal i henhold til EF-traktatens art. 251 inddrages.

Det forventes, at Europa-Parlamentets udtalelse vil foreligge i april

2007.

Nærhedsprincippet

Ifølge Kommissionen kan formålet med forslaget ikke på tilfredsstillende

vis opnås ved regulering fra medlemslandene. Erfaringerne har vist, at

der er store forskelle landene imellem, når det drejer sig om effektiviteten

af klagesystemerne, og der er derfor behov for mere ensartede regler.

Hertil kommer, at svaghederne i klagesystemerne vedrører anvendelses-

området af de eksisterende kontroldirektiver. En præcisering og forbed-

ring nødvendiggør en ændring af direktiverne.

Den effektive håndhævelse af udbudsreglerne kan bedst sikres gennem en

EU-regulering. Medlemslandene har hidtil ikke introduceret effektive in-

strumenter for at håndtere problemet med ulovlig direkte tildeling af kon-

trakter. For så vidt angår standstill-systemet er der overvejende enighed

om, at det er hensigtsmæssigt at opstille fælles rammer for udformningen

og omfanget af systemet. Endelig mener Kommissionen, at det er nød-

vendigt at opstille klare og ensartede krav til de sanktioner, der skal være

til rådighed for grove overtrædelser af udbudsreglerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/25

Forslaget berører ikke medlemslandenes procesautonomi, idet de har

kompetencen til at udpege de ansvarlige klageorganer og fastsætte proce-

durerne for behandling af klager.

Kommissionen finder på den baggrund, at forslaget er i overensstemmel-

se med nærhedsprincippet.

Af samme grunde er det regeringens opfattelse, at nærhedsprincippet er

overholdt.

Gældende dansk ret

De eksisterende kontroldirektiver (direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF),

som forslaget ændrer, er gennemført i dansk ret ved lov om Klagenævnet

for Udbud (lov nr. 415 af 31. maj 2000 som ændret ved lov nr. 450 af 7.

juni 2001, lov nr. 306 af 30. april 2003, lov nr. 431 af 6. juni 2005 og lov

nr. 538 af 8. juni 2006). En standstill-ordning er indført ved bekendtgø-

relse nr. 588 af 12. juni 2006 om ændring af bekendtgørelse om frem-

gangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offent-

lige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter.

Høring

Forslaget blev den 25. august 2006 med en frist den 8. september 2006

sendt i høring hos de organisationer m.v., der er medlemmer af Special-

udvalget for Konkurrence.

Specialudvalget udgøres af Advokatsamfundet, Akademikernes Central-

organisation, Amagerforbrænding I/S, Arbejderbevægelsens Erhvervs-

råd, Danske Regioner, Asfaltindustrien, Banedanmark, BAT Kartellet,

Boligselskabernes Landsforening, Byggefagenes Kooperative Landssam-

menslutning, Bygherreforeningen i Danmark, Dansk Byggeri, Dansk

Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Transport og Logistik,

Danske Fjernvarmeværkers Forening, Den Danske Dommerforening,

DONG, Frederiksberg Kommune, Finansrådet, Forbrugerrådet, For-

eningen af Rådgivende Ingeniører (F.R.I.), Forsikring & Pension, Funk-

tionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Hovedstadsregio-

nens Naturgasselskab I/S (HNG), HTS-A, Håndværksrådet, Klagenævnet

for Udbud, Det kommunale Kartel, Kommunernes Landsforening, Kø-

benhavns Kommune, Københavns Lufthavne A/S, Landsorganisationen i

Danmark (LO), Medicoindustrien, Post Danmark, Danske Arkitektvirk-

somheder, Naturgas Fyn I/S, Naturgas Midt/Nord I/S, Oliebranchens

Fællesrepræsentation, Realkreditrådet, Renosam, Staten og Kommuner-

nes Indkøbs Service A/S, Tekniq.

Følgende har indgivet høringssvar.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/25

Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Det kommunale Kartel, Forbrugerrå-

det, Hovedstadsregionens Naturgas I/S, LO og Realkreditrådet har med-

delt, at de efter en gennemgang af det fremsendte materiale ikke har be-

mærkninger hertil.

Håndværksrådet kan generelt tilslutte sig indstillingerne til dansk hold-

ning.

Asfaltindustrien kan generelt tilslutte sig indstillingerne til dansk hold-

ning, dog på nær punktet om undtagelse af in-house opgaver, køb på va-

rebørs og lejlighedskøb fra standstill-forpligtelsen.

Advokatrådet støtter generelt bestræbelserne på at forbedre effektiviteten

af de nationale klagesystemer på udbudsområdet, herunder at fjerne

uklarheden om, hvorvidt der gælder en minimumsperiode mellem tilde-

lingsbeslutningen og kontraktens underskrivelse. Ved indførelse af

standstill bør der dog sikres en grad af fleksibilitet som en forudsætning

for reglernes praktiske anvendelighed. Dette gælder såvel fristens længde

som afgrænsningen af de handlinger, der ikke må foretages i standstill-

perioden.

Advokatrådet mener endvidere, at det er unødigt indgribende og vidtgå-

ende at underlægge in-house ydelser en annonceringspligt og standstill,

samt at det ikke vil stemme overens med dansk retstradition, såfremt der

indføres en regel om automatisk ugyldighed af kontrakter, indgået i strid

med standstill-kravet.

Dansk Erhverv har bemærket generelt, at de nationale klagesystemer på

udbudsområdet, herunder det danske system, ikke fungerer effektivt nok,

hvorfor en ændring af kontroldirektiverne er påkrævet. Imidlertid finder

HTSI, at Kommissionens forslag ikke er tilstrækkeligt til at løse de prakti-

ske problemer, idet det overlades til medlemslandene at fastsætte effekti-

ve sanktioner.

Dansk Erhverv kan tilslutte sig en standstill-periode på 10 dage, samt at

kravet også gælder for bilag B-ydelser og for kontrakter under tærskel-

værdierne. Samtidig mener Dansk Erhverv, at rammeaftaler med flere

leverandører og med faste vilkår ikke bør være undtaget af standstill, idet

der netop i disse situationer kan være behov for at klage.

Dansk Erhverv enige i, at der bliver indført en automatisk opsættende

virkning af klager samt en mulighed for at fastsætte en præklusiv frist,

men mener dog, at begge frister bør være længere end henholdsvis 5 og

10 dage.

Dansk Erhverv betragter forslaget om annoncering ved direkte tildeling

som et skridt i den rigtige retning til at sikre mere gennemsigtighed, men

finder samtidigt at forslaget om sanktioner er utilfredsstillende, idet det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22/25

ikke giver de administrative klageorganer kompetence til at annullere en

kontrakt, som er tildelt i strid med udbudsreglerne. Herudover mener

Dansk Erhverv, at det bør overvejes at indføre hårdere sanktioner i til-

fælde af manglende udbud. Hvis undladelsen af at udbyde er bevidst, bør

offentlige myndigheder ikendes en bøde.

HTS-A ser positivt på, at der indføres en standstill-periode, men mener,

at perioden bør være længere end 10 dage, fx 14 søgnedage. HTS-A an-

erkender dog, at der bør være en rimelig balance mellem hensynet til den

virksomhed, der vinder kontrakten og hensynet til de forbigåede virksom-

heders klagemuligheder. Organisationen lægger endvidere vægt på, at

udbyderne sagligt skal kunne begrunde, hvorfor de har valgt en leveran-

dør frem for en anden. Derfor foreslår HTS-A, at der stilles et krav om, at

begrundelsen skal være individuel og fyldestgørende. Herudover ser

HTS-A positivt på, at B-ydelserne tænkes omfattet af standstill-kravet, og

går derfor ind for en ordning, der specifikt er tilpasset disse ydelser.

HTS-A kan tilslutte sig forslaget om, at in-house opgaver omfattes af kra-

vet til annoncering og standstill, da dette vil være et skridt i retning af

konkurrenceudsættelse af flere offentlige opgaver.

Herudover er HTS-A positiv over for forslaget om ugyldighed af kontrak-

ter, indgået i strid med standstill-perioden, men kan samtidig tilslutte sig,

at en model med omvendt bevisbyrde er uhensigtsmæssig, hvorfor man

fra dansk side bør arbejde for en model, hvor de nationale klageinstanser

har mulighed for at erklære en kontrakt ugyldig og i øvrigt har effektive

sanktionsmidler til rådighed.

Dansk Industri ved Serviceindustrien (SI) hilser Kommissionens initiativ

til forbedring af klagedirektiverne på udbudsområdet velkomment. SI

støtter generelt alle elementer i forslaget, men er dog bekymret for, hvor-

dan en forbigået tilbudsgiver kan sikre sig tilstrækkelig information til at

vurdere, om der er grundlag for at klage.

Herudover kan SI tilslutte sig initiativet om at indføre nye mekanismer for

håndtering af ulovlig direkte tildeling af kontrakter, men mener, at indfø-

relse af en procedure for tildeling af ordrer over EU’s tærskelværdier

uden afholdelse af et udbud kan tolkes af udbyderne som en udvidet ad-

gang til at bruge direkte tildeling. For SI er det afgørende, at så mange

opgaver som muligt anskaffes gennem udbud og ikke gennem en direkte

tildeling.

Kommunernes Landsforening (KL) har ikke bemærkninger til selve indfø-

relsen af en standstill-periode, men finder det uhensigtsmæssigt, at ord-

ningen skal omfatte B-ydelser, idet dette vil indebære en udvidelse af an-

vendelsesområdet for udbudsdirektiverne og vil skabe tvivl hos udbyder-

ne om hvilke forpligtelser, der gælder for sådanne ydelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23/25

KL støtter ikke forslaget om automatisk opsættende virkning, idet det i

praksis vil betyde, at standstill-perioden forlænges, hvilket er uhensigts-

mæssigt. Derimod er KL positivt indstillet over for indførelse af præklusi-

ve frister, idet klager vil blive afklaret så tidligt som muligt, hvilket er til

fordel både for udbyderne og virksomheder, der deltager i udbudsforret-

ninger.

KL er generelt positivt indstillet over for tiltag, som kan skabe gennem-

sigtighed og offentlighed omkring tildeling af kontrakter, men mener, at

det er for vidtgående at indføre standstill for in-house udførelse af opga-

ver, som i dag ikke er reguleret i udbudsdirektiverne. KL mener, at for-

slaget udvider udbudsdirektivernes anvendelsesområde, og at in-house

alene bør håndteres i national lovgivning. Det er tillige KL’s opfattelse,

at forslaget om ugyldighed af kontrakter er vidtgående, hvorfor man fra

dansk side bør arbejde for, at forslaget udgår.

KL har ingen indvendinger mod de foreslåede ændringer af interventi-

onsproceduren, samt at attestationsmekanismen ophæves. Imidlertid me-

ner KL, at forligsproceduren bør bibeholdes og samtidig udvides til at

omfatte sanktioner i relation til det almindelige udbudsdirektiv, idet der

er behov for andre muligheder for løsning af konflikter end det traditio-

nelle klagesystem.

Endelig mener KL, at der er behov for at indføre yderligere ændringer i

kontroldirektiverne, som skal sikre, at udbyderne på et tidligt tidspunkt

kan få løst tvivlspørgsmål ved at få en bindende tilkendegivelse fra kon-

kurrencemyndigheden.

Danske Arkitekstvirksomheder (Danske Ark) og FRI, som har fremsendt

fælles bemærkninger, hilser forslaget om standstill velkomment. Organi-

sationerne peger dog på, at det er vigtigt at sikre, at det ikke kommer

virksomhederne til skade, når de indgiver klage inden for standstill-

perioden. Danske Ark og FRI er ikke enige i, at rammeaftaler med gen-

åbning af konkurrencen er med til at sikre størst mulig konkurrence.

Danske Ark og FRI er enige i, at opgaver, der er undtaget fra udbuds-

pligten, ikke skal omfattes af standstill-perioden, men kan derimod ikke

støtte forslaget om præklusion, idet virksomhederne skal have tid til at

vurdere, om de vil klage, og beslutningen herom kræver vanskelige over-

vejelser.

Dansk Byggeri mener, at forslaget om præklusion er uacceptabelt, idet en

stillingtagen til klage tager lang tid og ofte kræver en kompliceret juri-

disk vurdering, overvejelser om fordelene og ulemperne ved at klage, ud-

arbejdelse af processkrifter mv. Dette gælder i højere grad i tilfælde af

grænseoverskridende udbud, hvor man også skal bruge tid på oversættel-

se af dokumenter fra andre sprog. Hertil kommer, at der er risiko for, at

udbyderne i praksis tilrettelægger deres udbud således, at fristerne falder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24/25

i helligdage med henblik på at forhindre klager. Derfor kan Dansk Byg-

geri ikke anbefale, at der åbnes for muligheden til at fastsætte præklusive

frister. Tværtimod bør der fastsættes en regel om, at selv fx 2 år gamle

klager ikke bør afvises.

Tekniq kan støtte indstillingerne til dansk holdning, på nær et enkelt

punkt. Det er organisationens opfattelse, at underretningen om tilde-

lingsbeslutningen bør være ledsaget af en fuldstændig begrundelse, da en

kort redegørelse ved tildelingskriteriet det økonomisk mest fordelagtige

tilbud ikke giver et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, hvorvidt der er

grund til at klage.

Herudover finder Tekniq, at det vil være en væsentlig svækkelse af kla-

gemulighederne, såfremt der indføres korte præklusive klagefrister, idet

tilbudsgiveren skal have mulighed for at gennemgå udbyders redegørelse

og søge rådgivning, herunder advokatbistand. En præklusiv frist bør der-

for ikke være kortere end 3-6 måneder.

Andre landes holdninger

Der er bred opbakning til forslagets målsætning om at forbedre effektivi-

teten af klagesystemerne på udbudsområdet, bl.a. ved at indføre fælles

krav til standstill-ordningerne kombineret med en kortvarig automatisk

opsættende virkning ved klager. Sådanne ordninger har en række lande

allerede indført på eget initiativ.

En del lande har endnu ikke udtalt sig officielt om forslaget, ligesom sy-

stemet på området for forsyningsvirksomhed endnu ikke har været til

drøftelse.

Det tyske formandskab sigter mod, at der kan opnås politisk enighed på

Rådsmødet i maj 2007, dog afhængigt af Europa-Parlamentets udtalelse.

Foreløbig dansk holdning

Udbudsreglernes effektivitet og nytteværdi afhænger i høj grad af en ef-

fektiv håndhævelse. Fra dansk side kan man derfor generelt støtte en

styrkelse af klagesystemerne på udbudsområdet, herunder at denne styr-

kelse søges opnået gennem indførelse af fælles minimumskrav til

standstill-ordningerne og øget gennemsigtighed om direkte tildeling af

kontrakt.

Det er positivt, at standstill-ordningernes effektive virkning sikres gen-

nem en kortvarig opsættende virkning, når der klages.

Forslaget indeholder dog en række elementer, hvor der bør arbejdes for

en bedre afvejning af tilbudsgivernes og udbydernes interesser. Det bør

sikres, at der er et samspil mellem udbudsdirektiverne og de tilknyttede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25/25

klageregler. Der bør således være en passende balance mellem udbyder-

nes behov for at kunne tilrettelægge en hensigtsmæssig indkøbsproces og

tilbudsgivernes klageadgang.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Som forslaget foreligger på nuværende tidspunkt, vil det medføre æn-

dringer på en række områder, idet ingen af de foreslåede elementer findes

i det danske klagesystem. Dog er der indført en mere begrænset

standstill-ordning, jf. notatets afsnit 4. Gennemførelsen af forslaget vil

derfor formentlig kræve en ændring af lov om Klagenævnet for Udbud.

Forslaget forventes som udgangspunkt ikke at have statsfinansielle kon-

sekvenser. Forslaget har heller ingen konsekvenser for EU’s budget.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser.

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget har modtaget grundnotat af 6. juli 2006 om Kommissio-

nens forslag.