PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2783 - uddannelse m.v. Bilag 1
Offentligt

Den internationale enhed

Vester Voldgade 123

1552 København V.

Tlf. 3392 5600

Fax 3395 5411

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

Samlenotat til møde i Rådet (uddannelse, ungdom og kultur) den

16. februar 2007

31. januar 2007

Sags nr.:

082.452.021

Uddannelse

Bidrag fra Rådet (uddannelsesområdet) til forårstopmødet i Det

Europæiske Råd (side 2)

(Kom (2006) 0816)

- nøglebudskaber til forårstopmødet i Det Europæiske Råd

Efter 2010 – udvikling af arbejdsprogrammet ”Uddannelse og

erhvervsuddannelse 2010” (side 7)

- udveksling af synspunkter

Ungdom

Bidrag fra Rådet (ungdomsområdet) til forårstopmødet i Det

Europæiske Råd om implementering af Den Europæiske Ung-

domspagt (side 10)

(Kom (2006) 0816)

- nøglebudskaber til forårstopmødet i Det Europæiske Råd

Refleksionspapir om de fremtidige perspektiver for europæisk

ungdomspolitik (side 14)

- udveksling af synspunkter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bidrag fra Rådet (uddannelsesområdet) til forårstopmødet i

Det Europæiske Råd

(Kom (2006) 0816)

- nøglebudskaber til forårstopmødet i Det Europæiske Råd

1. Resumé

Rådet agter at vedtage nogle nøglebudskaber til forårstopmødet i Det Europæiske

Råd om uddannelsesområdets resultater i 2006 samt prioriteter for den kommende

periode.

2. Baggrund.

Som led i den relancerede Lissabon-strategi udsender Kommissionen

årligt en Fremskridtsrapport om det forgangne års reformarbejde på bå-

de fællesskabsplan og i medlemslandene. Baggrunden for Kommissio-

nens rapport er en evaluering af de Nationale Reformprogrammer (NRP)

samt Fællesskabets Lissabon-program. Fremskridtsrapporten danner

grundlag for drøftelserne om Lissabon-strategien på forårstopmødet den

8.-9. marts 2007.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Kommissionen finder overordnet set, at den relancerede Lissabon-

strategi nu begynder at levere resultater. Der er fremkommet håndgribe-

lige beviser på, at gennemførte reformer leverer kvantificerbare resulta-

ter, og at en fuld gennemførelse af strategien på både EU-plan og på

nationalt plan potentielt ville give store fremskridt inden for vækst og

beskæftigelse. Kommissionen påpeger, at udfordringen aktuelt er at ud-

nytte den relativt gunstige økonomiske situation til at gennemføre yderli-

gere, ambitiøse reformer. Rapporten indeholder dels en generel evalue-

ring, dels en landespecifik evaluering af, hvordan det er gået med gen-

nemførelsen af de Nationale Reformprogrammer (NRP), der blev udar-

bejdet sidste år. For første gang fremsætter Kommissionen landespeci-

fikke anbefalinger til de medlemslande, hvor implementeringen af

NRP’erne ikke har været tilfredsstillende, eller hvor der er særlige pro-

blemer at tage sig i agt for. Danmark har ingen anbefalinger modtaget.

Kommissionen finder, at de fire prioritetsområder fra forårstopmødet

2006 fortsat bør udgøre en integreret del af de årlige implementerings-

rapporter. Det drejer sig om:

1) Øgede investeringer i viden og innovation,

2) Frigørelse af erhvervslivets potentiale, særligt for SMV’er,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3) Bedre tilpasning af arbejdsmarkederne baseret på ”flexicurity”,

4) Energi og klimaforandringer.

I den landespecifikke del er Kommissionens vurdering af Danmarks

reformarbejde meget positiv. Kommissionen konkluderer, at der gøres

meget store fremskridt i gennemførelsen af 2006-reformprogrammet og

konklusionerne fra Det Europæiske Råd i marts 2006. Det fremhæves, at

Danmark med velfærdsforliget især har styrket reformerne med hensyn

til makro-økonomien og beskæftigelsespolitikken.

Der er endvidere gjort fremskridt med hensyn til de mikro-økonomiske

politikker, herunder at skabe større konkurrence. Danmarks særlige styr-

ke fremhæves at være reformstrategiens integrerede og brede tilgang,

hvilket efter Kommissionens mening udgør et ”benchmark” for andre

medlemslande. Kommissionen fremhæver desuden en række andre ini-

tiativer, herunder flexicurity og bestræbelserne på at skabe et større ud-

bud af arbejdskraft og den overordnede makro-økonomiske strategi, der

skal skabe bæredygtige offentlige finanser, herunder via overskud på det

offentlige budget og reduktion af udenlandsgælden.

For så vidt angår uddannelsesområdet specifikt får Danmark meget pæne

ord med på vejen. Der fremhæves bl.a. følgende:



Velfærdsaftalen og globaliseringspakken har haft stor betydning

for forbedring af kvaliteten i uddannelsessystemet, herunder:

- en styrkelse af den grundlæggende uddannelse og erhvervs-

uddannelse

- et grundlag for en stigning i gennemførelsesprocenterne in-

den for både erhvervsuddannelserne og de videregående ud-

dannelser,

- anvendelse af efter- og videreuddannelse som et instrument i

den aktive beskæftigelsespolitik,

- en styrket indsats for livslang læring i samarbejde med ar-

bejdsmarkedets parter i gennem reformer af erhvervsuddan-

nelserne og arbejdsmarkedsuddannelserne.



Der er udviklet aktiviteter til styrkelse af uddannelse som iværk-

sætter,



Innovationsområdet generelt og samarbejdet mellem den offent-

lige og den private sektor er blevet styrket, herunder også i for-

hold til styringen af de videregående uddannelser



En række initiativer er taget med henblik på at forbedre grund-

uddannelsen og ungdomsuddannelserne (primary and secondary

education), herunder:

- anvendelse af flere tests

- forbedret læreruddannelse

- en handlingsplan med henblik på at forbedre læsefærdighe-

derne

- styrkelse af erhvervsuddannelserne med henblik på at få flere

elever igennem

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

iværksættelse af en række foranstaltninger med henblik på at

øge antallet af studerende inden for de videregående uddan-

nelser.

Kommissionen bemærker dog også, at Danmark skal holde øje med om

de allerede eksisterende målrettede foranstaltninger til forbedring af

grundskolen og ungdomsuddannelserne (primary and secondary educati-

on) og antallet af elever og studerende i henholdsvis erhvervsuddannel-

serne og de videregående uddannelser er tilstrækkelige til at nå de ambi-

tiøse mål.

---o0o---

I udkastet til nøglebudskaber redegøres der først for de vigtigste resulta-

ter inden for uddannelsesområdet i 2006, herunder bl.a.:



vedtagelsen af programmet for livslang læring

henstillingen om nøglekompetencer for livslang læring

det europæiske kvalitetscharter for mobilitet

rådskonklusioner om effektivitet og lighed

rådskonklusioner om de fremtidige prioriteter for et forstærket

europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse

rådskonklusioner om en europæisk sprogindikator samt

fremskridt vedrørende udviklingen af en europæisk kvalifikati-

onsnøgle.

Dernæst anføres følgende budskab:

”Uddannelse og erhvervsuddannelse er forudsætninger for en velfunge-

rende videnstrekant (uddannelse – forskning – innovation). De spiller en

nøglerolle som dynamo for vækst og jobskabelse samt sikrer lige mulig-

heder og social samhørighed for alle borgere. De nationale reformpro-

grammer indikerer, at en lovende udvikling er enten undervejs eller un-

der forberedelse i mange medlemsstater. Der er imidlertid behov for

mere grundlæggende bestræbelser for at fremme reformer samt imple-

mentere arbejdsprogrammet ”Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010”

fuldt ud. Sammenhængende strategier for livslang læring baseret på ef-

fektivitet og lighed mangler stadig at blive iværksat i de fleste medlems-

lande. For at tilvejebringe et bredt grundlag af færdigheder, der skal un-

derstøtte Europas kapacitet for excellence og innovation, er der behov

for at fremskynde reformer, der yderligere styrker uddannelsessystemets

forskellige niveauer. I særdeleshed bør der arbejdes med modernisering

af de videregående uddannelser og sikres høj kvalitet og attraktiv er-

hvervsuddannelse.

Investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelse er afgørende for Eu-

ropas fremtid. Samtidig kræver uddannelsespolitik og -praktik en stærk

vidensbase. Der er behov for at udvikle en evalueringskultur og fremme

yderligere forskning. Hertil kommer, at de muligheder, der tilvejebringes

af strukturfondene og programmet for livslang læring, skal udnyttes fuldt

ud.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administra-

tive konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.

9. Høring

Forslaget har været drøftet på et møde den 31. januar 2007 i EU-

specialudvalget vedrørende uddannelse.

Der fremkom her følgende bemærkninger:

Rektorkollegiet fandt, at der mangler sammenhæng mellem ungdomsud-

dannelserne, de korte videregående uddannelser og universitetsniveauet

med hensyn til merit. Der synes ikke at være den store fleksibilitet på

meritområdet, hvorfor det kunne være ønskværdigt med nogle standardi-

serede meritregler.

Landsorganisationen i Danmark (LO) efterlyste arbejdskraftens mobili-

tet. Uddannelse bør understøtte mobilitet; der mangler opfølgning på

mobilitetsspørgsmålet; hvad er status for det fælleseuropæiske samarbej-

de? Mere håndgribelige tiltag ville være ønskeligt.

Dansk Industri (DI) understøttede LO’s synspunkt og nævnte endvidere,

at der skulle være større fokus på sammenhængen mellem de erhvervs-

rettede uddannelser på alle niveauer og arbejdsmarkedet. DI var også

enig med Rektorkollegiet med hensyn til meritspørgsmålet.

Organisationen for Handelsskolernes Ledelser (HFI) var glad for kvalifi-

kationsnøglen på KVU-området. Nøglen gjorde det nemmere at få merit

ved partner-institutioner.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) ville ligeledes

gerne støtte mobilitetstemaet. EUROPASS er en af mulighederne. FTF

fandt det vigtigt med en vurdering af forcerne og barriererne ved mobili-

tet. Hvorledes understøtter uddannelsessystemet arbejdsmarkedsoriente-

ringen i andre EU-lande?

Akademikernes Centralorganisation (AC) tilkendegav, at uddannelserne

skal matche arbejdsmarkedets behov. Men det er ikke altid lige nemt at

forudse behovet. Et eksempel herpå er den markante stigning på arabi-

ske studier. Som led i en vækststrategi kunne man også overveje ikke kun

at målrette teknologien og ph.d.-studerende mod større virksomheder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

men også medtænke de små og mellemstore virksomheder samt

”mikro”-virksomheder.

Danske Lærerorganisationer International (DLI) gav udtryk for, at papi-

ret havde mange pæne hensigter men på et for løst grundlag. For eksem-

pel er test i folkeskolen på ingen måde udtryk for en kvalitetsforbedring.

Med hensyn til cluster aktiviteter (tematisk samarbejde om udvikling af

god praksis) havde mange lande meldt sig til for meget, hvilket vil gå ud

over indholdet. I stedet for burde landene vælge 1-2 temaer og så fordy-

be sig i dem. Det er vigtigt, at reformerne virker.

Rektorkollegiet fandt dialogen med erhvervslivet rigtig: Hvordan udvik-

ler uddannelserne sig, og hvordan gør arbejdsmarkedet. Rektorkollegiet

ønskede også, at man så på hele innovationspørgsmålet (fra KVU-

området til lange videregående uddannelser).

FTF nævnte, at man som en mulighed kunne indføre praktik i uddannel-

sen – også på de videregående uddannelser. Dette ville skabe bedre

sammenhæng og mulighed for erfaringsudveksling.

HFI fandt ideen med praktik i de videregående erhvervsrettede uddan-

nelser god.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens hilser Kommissionens fremskridtsrapport, som generelt er

holdt i en optimistisk tone, velkommen og noterer sig med tilfredshed

den meget positive vurdering på implementeringen af Danmarks Ratio-

nale Reformprogram. Regeringen finder det positivt, at Kommissionen

fokuserer på implementering og fremskridt mod eksisterende målsætnin-

ger. Regeringen deler vurderingen af at udnytte de aktuelle gunstige kon-

junkturforhold til at øge momentum i reformer.

Som det fremgår af den specifikke landeevaluering, er Danmark på ud-

dannelsesområdet godt placeret i forhold til de udfordringer, som EU

står overfor. Både Velfærdsaftalen, globaliseringspakken og øvrige ud-

dannelsespolitiske initiativer har bidraget til denne situation.

Regeringen kan støtte, at det europæiske samarbejde, der er baseret på

frivillighed og behov, fortsat udvikles med henblik på at styrke gensidige

læreprocesser.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

På grundlag af de foreløbige drøftelser forventes det, at medlemslandene

vil stille sig positivt med hensyn til udformningen af det konkrete bidrag

til forårstopmødet i Det Europæiske Råd.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter 2010 – udvikling af arbejdsprogrammet ”Uddannelse

og erhvervsuddannelse 2010”

- udveksling af synspunkter

1. Resumé

Formandskabet ønsker, at Rådet tager en første drøftelse af, hvilke uddannelsespoliti-

ske prioriteter, der skal arbejdes med efter 2010. Til styring af debatten har formand-

skabet stillet tre spørgsmål.

2. Baggrund.

Med udgangspunkt i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i

Lissabon i marts 2000 definerede Rådet et arbejdsprogram, ”Uddannelse

og erhvervsuddannelse 2010”, der skulle hjælpe medlemsstaterne med at

fokusere deres uddannelsespolitiske initiativer i forhold til Lissabon-

strategiens målsætninger. Formandskabet ønsker, at Rådet begynder at

drøfte, hvorledes dette arbejde videreføres efter 2010.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet har defineret tre overordnede mål for det europæiske samarbejde

inden for rammerne af Lissabon-strategien. Det er:

1. at forbedre kvaliteten og effektiviteten af de europæiske uddan-

nelses- og erhvervsuddannelsessystemer,

2. at sikre adgangen til uddannelses- og erhvervsuddannelsessyste-

merne for alle,

3. at gøre uddannelse og erhvervsuddannelsessystemerne mere åbne

over for omverdenen.

For at nå disse mål har Rådet defineret 13 specifikke målsætninger, der

dækker uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemernes forskellige

områder og niveauer med henblik på at gøre livslang læring til en realitet.

Formandskabet ønsker at påbegynde en refleksionsproces angående fort-

sættelse af dette arbejde efter 2010. Til at styre debatten har formandska-

bet udarbejdet følgende spørgsmål:

1. Hvorledes opfatter ministrene den rolle, som arbejdsprogrammet

”Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010” har i forhold til Lis-

sabon-strategien?

2. Hvorledes kan arbejdsprogrammets gennemslag blive yderligere

styrket på fællesskabs niveau og i medlemsstaterne med henblik

på at styrke kvaliteten af uddannelses- og erhvervsuddannelsessy-

stemerne?

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Hvilke nye udfordringer og emner bør processen rette sig imod

efter 2010?

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administra-

tive konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.

9. Høring

Forslaget har været drøftet på et møde den 31. januar 2007 i EU-

specialudvalget vedrørende uddannelse.

Der fremkom her følgende bemærkninger:

Rektorkollegiet fandt, at der mangler sammenhæng mellem ungdomsud-

dannelserne, de korte videregående uddannelser og universitetsniveauet

med hensyn til merit. Der synes ikke at være den store fleksibilitet på

meritområdet, hvorfor det kunne være ønskværdigt med nogle standardi-

serede meritregler.

Landsorganisationen i Danmark (LO) efterlyste arbejdskraftens mobili-

tet. Uddannelse bør understøtte mobilitet; der mangler opfølgning på

mobilitetsspørgsmålet; hvad er status for det fælleseuropæiske samarbej-

de? Mere håndgribelige tiltag ville være ønskeligt.

Dansk Industri (DI) understøttede LO’s synspunkt og nævnte endvidere,

at der skulle være større fokus på sammenhængen mellem de erhvervs-

rettede uddannelser på alle niveauer og arbejdsmarkedet. DI var også

enig med Rektorkollegiet med hensyn til meritspørgsmålet.

Organisationen for Handelsskolernes Ledelser (HFI) var glad for kvalifi-

kationsnøglen på KVU-området. Nøglen gjorde det nemmere at få merit

ved partner-institutioner.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF) ville ligeledes

gerne støtte mobilitetstemaet. EUROPASS er en af mulighederne. FTF

fandt det vigtigt med en vurdering af forcerne og barriererne ved mobili-

tet. Hvorledes understøtter uddannelsessystemet arbejdsmarkedsoriente-

ringen i andre EU-lande?

Akademikernes Centralorganisation (AC) tilkendegav, at uddannelserne

skal matche arbejdsmarkedets behov. Men det er ikke altid lige nemt at

forudse behovet. Et eksempel herpå er den markante stigning på arabi-

ske studier. Som led i en vækststrategi kunne man også overveje ikke kun

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at målrette teknologien og ph.d.-studerende mod større virksomheder

men også medtænke de små og mellemstore virksomheder samt

”mikro”-virksomheder.

Danske Lærerorganisationer International (DLI) gav udtryk for, at papi-

ret havde mange pæne hensigter men på et for løst grundlag. For eksem-

pel er test i folkeskolen på ingen måde udtryk for en kvalitetsforbedring.

Med hensyn til cluster aktiviteter (tematisk samarbejde om udvikling af

god praksis) havde mange lande meldt sig til for meget, hvilket vil gå ud

over indholdet. I stedet for burde landene vælge 1-2 temaer og så fordy-

be sig i dem. Det er vigtigt, at reformerne virker.

Rektorkollegiet fandt dialogen med erhvervslivet rigtig: Hvordan udvik-

ler uddannelserne sig, og hvordan gør arbejdsmarkedet. Rektorkollegiet

ønskede også, at man så på hele innovationspørgsmålet (fra KVU-

området til lange videregående uddannelser).

FTF nævnte, at man som en mulighed kunne indføre praktik i uddannel-

sen – også på de videregående uddannelser. Dette ville skabe bedre

sammenhæng og mulighed for erfaringsudveksling.

HFI fandt ideen med praktik i de videregående erhvervsrettede uddan-

nelser god.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på den rolle, som et styrket uddannelses- og

erhvervsuddannelsessystem har for sikring af den langsigtede vækst, be-

skæftigelse og konkurrenceevne. Det europæiske uddannelsessamarbejde

er i denne forbindelse et vigtigt element i form af udvikling af gensidige

inspirations- og læreprocesser. Regeringen kan derfor støtte, at der gen-

nemføres en debat med udgangspunkt i formandskabets spørgsmål.

11. Generelle forventninger til andre landes holdning

Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag til

debat. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt nærmere oplysninger

om medlemslandenes holdninger til de fremlagte spørgsmål.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Europæiske Råd om implementering af Den Europæiske

Ungdomspagt

(Kom (2006) 0816)

- nøglebudskaber til forårstopmødet i Det Europæiske Råd

1. Resumé

Rådet agter at vedtage nogle nøglebudskaber til forårstopmødet i Det Europæiske

Råd om implementeringen af Ungdomspagten.

2. Baggrund.

Som led i den relancerede Lissabon-strategi udsender Kommissionen

årligt en Fremskridtsrapport om det forgangne års reformarbejde på bå-

de fællesskabsplan og i medlemslandene. Baggrunden for Kommissio-

nens rapport er en evaluering af de Nationale Reformprogrammer (NRP)

samt Fællesskabets Lissabon-program. Fremskridtsrapporten danner

grundlag for drøftelserne om Lissabon-strategien på forårstopmødet den

8. - 9. marts 2007.