Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

Europaudvalget 2006-07
2801 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

2. maj 2007

Eksp.nr. 452562

/art-dep

Samlet aktuelt notat vedr. Rådsmøde (Konkurrenceevne) den 21.-22.

maj 2007.

1. Bedre regulering .................................................................................... 3

2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om procedurer for anvendelsen af visse nationale tekniske forskrifter på

produkter, der markedsføres lovligt i en anden medlemsstat, og om

ophævelse af beslutning nr. 3052/95/EF – KOM (2007) 36 endelig ........ 9

3a. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om akkrediterings- og markedstilsynskrav i forbindelse med

markedsføring af produkter - KOM(2007) 37 endelig ............................ 18

3b. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

om fælles rammer for markedsføring af produkter – KOM(2007) 53

endelig ..................................................................................................... 30

4. Industripolitik herunder Cars 21 - Bioteknologi - Skibsbygning - ICT

................................................................................................................. 41

5. Finansielle perspektiver for Harmoniseringskontoret for det Indre

Marked (varemærker og design) og yderligere udvikling af EU-

varemærkesystemet ................................................................................. 45

6. Forbrugerkredit – ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om forbrugerkreditaftaler ........................................................... 48

7. EU’s strategi for forbrugerpolitikken 2007 – 2013, KOM (2007) 99

endelig ..................................................................................................... 62

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

2/82

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en

toldkodeks (Moderniseret Toldkodeks) KOM(05)608 ............................ 66

9a. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

Rådets direktiv 78/855/EEC om nationale fusioner af aktieselskaber samt

ændring af Rådets direktiv 82/891/EEC om nationale spaltninger af

aktieselskaber, for så vidt angår kravene til en vurderings-mandsudtalelse

i forbindelse hermed – KOM (2007) 91 endelig ..................................... 75

9b. Kommissionens forslag til ændring af forordning nr. 11 vedrørende

afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og

transportvilkår, udfærdiget i henhold til artikel 79, stk. 3, i traktaten om

oprettelse af Det Europæiske Fællesskab – KOM(2007) 90. .................. 78

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

3/82

1. Bedre regulering

Resumé

Bedre regulering er på dagordenen på Konkurrenceevnerådsmødet den

21.-22. maj 2007 med henblik på drøftelse. Drøftelsen sker på baggrund

af en fremskridtsrapport fra formandskabet, som bl.a. beskriver status for

arbejdet med Kommissionens handlingsprogram for administrative lettel-

ser samt konsekvensvurderinger af ny regulering. Der ventes ingen direkte

påvirkning af gældende dansk ret som følge af drøftelsen.

Baggrund og indhold

I marts 2000 pålagde Det Europæiske Råd (DER) Kommissionen, Rådet

og medlemsstaterne at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regule-

ring. Strategien skal ses i sammenhæng med Lissabon-strategien, hvis

formål er at øge vækst og beskæftigelse i EU. I 2002 offentliggjorde

Kommissionen en handlingsplan for bedre regulering, og som led i gen-

nemførelsen heraf vedtog Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet i

2003 en interinstitutionel aftale om bedre regulering.

I januar 2004 udarbejdede EU-formandskabslandene Irland, Nederlande-

ne, Luxembourg og Storbritannien et ”fælles initiativpapir om reform af

reguleringen”. Papiret blev i december 2004 udvidet og opdateret således,

at nu også Østrig og Finland står bag initiativet. Det opdaterede papir skal

sikre en prioriteret og langsigtet indsats for bedre regulering i EU frem til

og med 2006. Blandt initiativerne er bl.a. konsekvensvurderinger, regel-

forenkling og en fælles metode til måling af de administrative byrder.

På ECOFIN i oktober 2004 blev det besluttet, at der skulle udvikles en

fælles metode til at måle de administrative byrder i EU. På dansk foran-

ledning blev det endvidere besluttet, at det skal overvejes at fastsætte

kvantitative mål for reduktion af de administrative byrder.

Kommissionen iværksatte i april 2005 en række pilotprojekter med hen-

blik på at teste anvendeligheden af en fælles målemetode. Den 20. okto-

ber 2005 præsenterede Kommissionen en meddelelse om en fælles meto-

de (baseret på den såkaldte Standard Cost Model) til måling af de admini-

strative byrder i EU.

Det Europæiske Råd (DER) hilste i december 2005 arbejdet med bedre re-

gulering velkommen, og på DER i marts 2006 opfordrede Rådet atter

Kommissionen til at anvende den fælles metode til måling af administrative

byrder og til at undersøge mulighederne for fastsættelse af kvantitative mål

for reduktionen af de administrative byrder i specifikke sektorer. Kommis-

sionen blev endelig opfordret til at aflægge rapport til Rådet om fremskridt

inden udgangen af 2006.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

4/82

Kommissionen udsendte i november 2006 en meddelelse om strategisk

gennemgang af initiativet om bedre regulering samt to arbejdspapirer om

henholdsvis administrative byrder og regelforenkling. Her foreslår Kom-

missionen blandt andet en fælles målemetode til at opgøre de administra-

tive byrder, et reduktionsmål på 25 pct. for administrative byrder i EU og

etableringen af en særlig enhed til at kvalitetssikre Kommissionens kon-

sekvensvurderinger. Endelig indstiller Kommissionen, at DER tilslutter

sig en liste over prioriterede indsatsområder samt en liste over såkaldte

”fast track” forenklingsforslag dvs. forenklingsforslag, der med relativt

simple tiltag vil kunne reducere virksomhedernes administrative byr-

der inden for en kort tidshorisont. Begge lister indgik i det handlingspro-

gram, som Kommissionen vedtog den 24. januar 2007.

Det Europæiske Råd (DER) hilste på forårstopmødet i marts 2007 Kom-

missionens handlingsprogram velkommen og tilsluttede sig målsætningen

om at reducere de administrative byrder, der stammer fra EU-regulering

med 25 pct. inden 2012. Samtidig opfordrede DER medlemslandene til at

fastsætte tilsvarende ambitiøse mål på nationalt niveau. DER tilsluttede

sig desuden målingerne af de administrative byrder inden for de udvalgte

prioritetsområder samt indsatsen over for ”fast track” forenklingsforsla-

gene. I den forbindelse opfordrede DER Rådet og Parlamentet til at prio-

ritere disse forenklingsforslag med henblik på at de kunne blive vedtaget

hurtigst muligt i løbet af 2007.

Formandskabets fremskridtsrapport er endnu ikke modtaget. Den forventes

at beskrive status for arbejdet med administrative lettelser, herunder tilslut-

ningen til Kommissionens handlingsprogram, evalueringen af Kommissio-

nens konsekvensvurderingssystem og etableringen af et internt Impact As-

sessment Board (IAB). Formandskabet forventes i forbindelse med Kom-

missionens handlingsprogram særligt at fremhæve fastsættelsen af 25 pct.

reduktionsmålet for EU-lovgivning, behandlingen af ”fast track” forslage-

ne, der vil blive fulgt op af det portugisiske formandskab samt vigtigheden

af, at medlemslandene opstiller tilsvarende ambitiøse reduktionsmål på na-

tionalt niveau.

Samtidig forventes det, at fremskridtsrapporten giver et statusbillede af

Kommissionens konsekvensvurderinger, herunder det arbejde IAB har ud-

ført indtil videre og den evaluering, der er blevet udarbejdet af det eksiste-

rende konsekvensvurderingssystem. Det forventes at kernepunkterne i denne

evaluering vil fokusere på en højere grad af kvantitative analyser, høring af

interessenter samt undersøgelse af mulighederne for alternativer til regule-

ring.

Derudover forventes det, at fremskridtsrapporten beskriver nødvendigheden

af, at både Rådet og Parlamentet gør mere brug af konsekvensvurderinger.

Endelig forventes det, at fremskridtsrapporten vil gøre status over initiati-

verne i det rullende forenklingsprogram og opfordre Rådet og Parlamentet

til så vidt muligt at vedtage forenklingsforslagene i første læsning. Frem-

skridtsrapporten forventes at afsluttes med en beskrivelse af den undersø-

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

5/82

gelse, der er blevet foretaget af de ny medlemslandes bedre regulerings ini-

tiativer med det formål at kunne identificere gode eksempler og give anbe-

falinger for den fremadrettede indsats.

Status for behandlingen af ”fast track” forslagene er følgende. De første

tre ”fast-track" forslag behandles pt. i de ansvarlige arbejdsgrupper. Der

forventes en samlet vedtagelse af disse tre forslag under det tyske for-

mandskab.

Selskabsret (78/855, 82/891),

(KOM(2007)91)

Transport (Forordning nr.11 om transportpriser og vilkår),

(KOM(2007)90)

Fødevarehygiejne (852/2004),

(KOM(2007)90)

Derudover er der tre enkeltstående ”fast track” forenklingsforslag, der

behandles enkeltvis:

Statistik (Landmænds indberetninger 93/23, 93/24 og 93/25).

Dette

forslag blev vedtaget af Kommissionen den 22/3 (KOM(2007)129) og

forventes endeligt vedtaget i løbet af efteråret 2007.

Transport (Vejtransport 96/26)

Forslaget forventes vedtaget af Kom-

missionen i midten af maj og forventes endeligt vedtaget inden for 2007.

Transport (Indlandstransport af farligt gods 96/35)

Forslaget blev ved-

taget af Kommissionen i december (KOM(2006)852). Forslaget forventes

endeligt vedtaget i juni måned.

Endelig er der følgende fire ”fast track” forenklingsforslag, som behand-

les i komitologi-procedure.

- Landbrug (Energiafgrøder 1973/2004).

Dette forslag er allerede ved-

taget i komitologiprocedure Reg. (EC) nr. 270/2007.

- Landbrug (Exportrestitution af landbrugsprodukter 800/1999)

For-

ventes endeligt vedtaget i juni.

- Statistik (Informationssamfundet 808/2004)

Forslaget forventes ende-

ligt vedtaget 22/5.

- Fødevarehygiejne (Fiskerifartøj 853/2004)

Forslaget forventes ende-

ligt vedtaget under det tyske formandskab.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om fremskridtsrapporten.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

6/82

Gældende dansk ret

Fremskridtsrapporten ventes ikke at få direkte betydning for gældende

dansk ret.

Høring

Materiale vedrørende bedre regulering har været sendt i høring i Special-

udvalget siden 2002. Sidst har Kommissionens meddelelse samt to ar-

bejdsdokumenter om henholdsvis regelforenkling samt måling og reduk-

tion af administrative byrder i EU været sendt i høring i Specialudvalget

for Konkurrenceevne og Vækst i november 2006. Kommissionens hand-

lingsprogram blev sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne

og Vækst den 25. januar.

Formandskabets fremskridtsrapport blev sendt i høring i Specialudvalget

for Konkurrenceevne og Vækst den 25. april med svarfrist den 30. april.

Dansk Industri (DI) hilser fremskridtsrapporten velkommen. DI støtter

den valgte metode til at måle de administrative byrder samt 25 pct. re-

duktionsmålet, men understreger, at der bør være tale om et nettomål, det

vil sige, at byrder som udspringer af ny lovgivning medregnes. DI støtter

desuden Kommissionens arbejde for ”fast track” forenklingsforslagene

og herunder, at der fremsættes nye forenklingsforslag. I denne forbindel-

se foreslår DI en række yderligere ”fast track” initiativer. Eksempelvis at

harmonisere de terminologier, der benyttes i henh. IntraStat og

PRODCOM (Statistikker vedr. produktionen af færdigvarer ), som i øje-

blikket opererer med angivelser i henh. ”kilo” og ”antal”. Samtidig fore-

slår DI at indføre ”one flow” indberetningerne til IntraStat, hvormed

virksomhederne kan nøjes med at indberette import, frem for både import

og eksport. Disse forslag vil kun have få materielle konsekvenser, men

omvendt markante administrative lettelser for erhvervslivet. Endelig støt-

ter DI arbejdet med konsekvensvurderinger og opfordrer i den sammen-

hæng til, at erhvervslivet involveres yderligere i det fremadrettede arbej-

de.

LO henviser til sit svar fra to foregående høringer af henholdsvis Kom-

missionens arbejdsdokument om administrative lettelser af 17. november

2006 og af Kommissionens handlingsprogram for bedre regulering og

administrative lettelser af den 25. januar 2007. Heraf fremgår det, at LO

ønsker, at det præciseres yderligere i den danske indstilling, at arbejdet

med regelforenkling ikke må føre til forringelser i retstilstanden og be-

skyttelsen af lønmodtagerne og forbrugerne. Derudover udtrykker LO be-

kymring over, at man i Kommissionens videre arbejde med at reducere de

administrative byrder har taget udgangspunkt i bl.a. erfaringerne fra

Danmark. Det er LOs opfattelse, at indsatsen i Danmark ikke alene har

været rettet mod forenkling af de administrative arbejdsgange, men har

indebåret materielle forringelser for lønmodtagerne. LO peger her på

ansættelsesbevis-direktivet, hvor et forslag om udarbejdelse af elektroni-

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

7/82

ske ansættelsesbeviser muligvis indebærer en ændring af bevisbyrdevur-

deringen efter loven.

Forbrugerrådet fremhæver, at de er enige i, at der lægges vægt på grun-

dige konsekvensanalyser forud for al lovgivning og henstiller, at sådanne

analyser også tager udgangspunkt i lovgivningens betydning for forbru-

gernes vilkår. Forbrugerrådet finder endvidere, at det er vigtigt, at lov-

givning, der tager sigte på at beskytte forbrugere og arbejdstagere, ikke

hæmmes som følge af vurderingen af de administrative lettelser for er-

hvervslivet.

Andre landes holdninger

Rådet støtter generelt arbejdet med bedre regulering i EU, og der forven-

tes ikke nævneværdige problemer under drøftelsen af fremskridtsrappor-

ten.

Foreløbig dansk holdning

Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU og kan tage

formandskabets fremskridtsrapport til efterretning. Arbejdet med bedre

regulering i EU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenk-

ling og administrative lettelser i Danmark.

Danmark støtter, at bedre regulering sker ud fra en balanceret og integre-

ret tilgang, som ikke sænker miljøbeskyttelsesniveauet, forbrugerbeskyt-

telsen eller sundhedsstandarder. Danmark ser endvidere bedre regulering

som en mulighed for også at kunne forbedre beskyttelsesniveauet.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Fremskridtsrapporten ventes ikke at få direkte lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Gennemførelsen af konkrete

regelforenklinger i EU kan medføre både lovgivningsmæssige og statsfi-

nansielle konsekvenser for Danmark, men konsekvenserne skal vurderes

fra sag til sag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Fremskridtsrapporten medfører ingen direkte samfundsøkonomiske kon-

sekvenser for Danmark. Administrative lettelser for virksomheder og der-

igennem omkostningseffektive løsninger vil have positive samfundsøko-

nomiske konsekvenser for Danmark.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Fremskridtsrapporten medfører ingen administrative konsekvenser for er-

hvervslivet. Et væsentligt formål med at gennemføre konkrete regelfor-

enklinger i EU er at reducere europæiske virksomheders administrative

byrder.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

8/82

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Bedre regulering har siden 2001 været forelagt Folketingets Europaud-

valg, sidst forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 4. december 2006

til orientering, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 30. januar til oriente-

ring

samt senest forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 19. februar

til orientering.

Endelig har Kommissionens handlingsprogram har været forelagt Folketin-

gets Europaudvalg den 26. januar 2007 i forbindelse med ECOFINs be-

handling af Kommissionens handlingsprogram den 30. januar 2007.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

9/82

2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om procedurer for anvendelsen af visse nationale tekniske for-

skrifter på produkter, der markedsføres lovligt i en anden medlems-

stat, og om ophævelse af beslutning nr. 3052/95/EF – KOM (2007) 36

endelig

Revideret notat.

Resumé

Kommissionen fremlagde den 14. februar 2007 et forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om procedurer for anvendelsen af

visse nationale tekniske forskrifter på produkter, der markedsføres lovligt

i en anden medlemsstat, og som ikke er omfattet af fællesskabslovgivning

(det uharmoniserede område).

Forslaget er en del af en samlet ”pakke” for det indre marked, der har til

formål at forbedre det indre markeds funktion på vareområdet samt for-

enkle og modernisere regler og principper i overensstemmelse med Fæl-

lesskabets strategi for bedre regulering.

Forslaget skal ses på baggrund af, at der fortsat er en række hindringer

for den fri bevægelighed af varer i EU’s indre marked. Hindringerne

skyldes bl.a., at princippet om gensidig anerkendelse har vist sig ikke at

fungere tilstrækkelig effektivt i praksis til trods for bestemmelserne i trak-

tatens artikel 28 og 30. Undersøgelser viser således, at der fortsat er

mange problemer for virksomhederne, særligt små og mellemstore virk-

somheder, med at sælge og markedsføre deres varer i medlemslandene,

selvom varen allerede er lovligt markedsført i et andet medlemsland.

Forslaget styrker princippet om gensidig anerkendelse ved at fastlægge

en særlig procedure for medlemslandenes myndigheder i tilfælde, hvor

myndigheden har til hensigt at forbyde eller begrænse adgangen til på

det nationale marked at sælge eller markedsføre en vare, som ikke er om-

fattet af fællesskabslovgivning, selvom varen allerede er lovligt markeds-

ført i et andet medlemsland.

Forslaget koncentrerer sig særligt om bevisbyrden ved at fastlægge en

særlig procedure for medlemslandenes myndigheder, der skal iagttages,

når myndighederne har til hensigt med hjemmel i den nationale lovgiv-

ning at forbyde eller begrænse adgangen til at markedsføre en vare, som

allerede er lovligt markedsført i et andet medlemsland.

Forslaget indeholder desuden bestemmelser om etablering af et eller fle-

re produktkontaktpunkter i hvert land. Kontaktpunkternes hovedopgave

består i at forsyne virksomheder og andre medlemslandes myndigheder

med oplysninger om gældende nationale tekniske forskrifter.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

10/82

Forslaget har hjemmel i TEF artikel 37 og 95, hvilket medfører, at Rådet

med kvalificeret flertal træffer afgørelse i fælles beslutningstagen med Eu-

ropa-Parlamentet, jf. artikel 251.

Baggrund og indhold

Fri bevægelighed af varer er et væsentligt element i EU’s indre marked.

Artikel 28 fastlægger derfor et forbud mod kvantitative importrestriktio-

ner mellem EU’s medlemslande. I TEF artikel 30 åbnes der dog mulighed

for undtagelsesvis at indføre forbud eller restriktioner, hvis disse restrik-

tioner er begrundet i særlige hensyn til den offentlige sikkerhed og sund-

hed.

Et medlemsland kan med andre ord som hovedregel ikke begrænse eller

forbyde salg på sit område af en vare, som ikke er omfattet af nogen fæl-

lesskabslovgivning, når varen allerede lovligt er markedsført i et andet

medlemsland. Dette gælder, selvom varen er fremstillet efter andre tekni-

ske regler end dem, der gælder i det medlemsland, hvor varen ønskes

markedsført. Begrænsninger i den fri varebevægelighed er således for-

budt, medmindre restriktionerne kan begrundes i tvingende almene hen-

syn, er ikke-diskriminerende og desuden nødvendige og proportionale i

forhold til at opnå det/de tilsigtede mål.

Dette princip, som følger af ovennævnte artikler 28 og 30 i TEF, og som

desuden har baggrund i EF-domstolens praksis, kaldes princippet om

gensidig anerkendelse.

Princippet om gensidig anerkendelse fungerer imidlertid ikke tilstrække-

lig effektivt i praksis til trods for traktatens bestemmelser. Undersøgelser

viser således, at der fortsat er mange problemer for virksomhederne, sær-

ligt små og mellemstore virksomheder, med at sælge og markedsføre de-

res varer i andre medlemslande. Medlemslandene anvender således i

mange tilfælde ikke princippet om gensidig anerkendelse, bl.a. fordi

myndighederne ofte ikke har tilstrækkeligt kendskab til princippet, lige-

som der også hersker uklarhed om anvendelsesområdet og bevisbyrden.

Desuden mangler virksomhederne også viden om princippet om gensidig

anerkendelse.

Disse problemer medfører hindringer for den fri bevægelighed af varer,

som er en af grundpillerne i EU’s indre marked, og har stor betydning for

særligt de små og mellemstore virksomheders mulighed for at afsætte de-

res varer i andre medlemslande.

I sin meddelelse til bl.a. Rådet og Europa-Parlamentet om Indre Markeds-

strategien for 2003-2006 pegede Kommissionen derfor på en række pro-

blemer vedrørende anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse

på det uharmoniserede vareområde. Kommissionen nævnte samtidig, at

muligheden for at fastsætte lovgivning på området for derved at sikre den

fri varebevægelighed i det europæiske fællesskab ville blive undersøgt.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

11/82

Ganske vist fastsætter 98/34-direktivet (informationsproceduredirektivet

– tidligere direktiv 83/189/EØF) en informationsprocedure for medlems-

landene for så vidt angår nye tekniske standarder og forskrifter. I henhold

til direktivet har medlemslandene således pligt til, inden de vedtager en

ny teknisk forskrift, at sende et udkast til Kommissionen, som herefter in-

formerer de andre medlemslande om udkastet. Herved får Kommissionen

og de andre medlemslande mulighed for at fremkomme med indsigelser,

hvis et medlemsland vil gennemføre nationale regler, der vurderes at in-

debære en ulovlig hindring for den fri varebevægelighed, eller fx ikke in-

deholder en klausul om gensidig anerkendelse. 98/34-direktivet er dog

ikke tilstrækkeligt til at sikre den fri varebevægelighed i medlemslande-

ne.

Desuden blev der i 1995 med Europa-Parlamentets og Rådets beslutning

om indførelse af en ordning for gensidig information om nationale foran-

staltninger, der fraviger princippet om frie varebevægelser inden for Fæl-

lesskabet (beslutning 3052/95/EØF), indført en pligt for medlemslandene

til at underrette Kommissionen, hvis medlemslandene træffer foranstalt-

ninger, der fraviger princippet om fri varebevægelighed i EU’s indre

marked. Beslutningen har imidlertid ikke virket efter hensigten.

Med henblik på at styrke princippet om gensidig anerkendelse og skabe

større klarhed over rettigheder og pligter for medlemslandene har Kom-

missionen den 14. februar 2007 fremlagt et forslag til forordning om pro-

cedurer for anvendelsen af visse nationale tekniske forskrifter på produk-

ter, der lovligt er markedsført i en anden medlemsstat, og som ikke er

omfattet af fællesskabslovgivning (produkter på det uharmoniserede om-

råde).

Forslaget har hjemmel i TEF artikel 37 og 95, hvilket medfører, at Rådet

med kvalificeret flertal træffer afgørelse i fælles beslutningstagen med Eu-

ropa-Parlamentet, jf. artikel 251.

Forslagets anvendelsesområde

Forslaget omfatter ifølge artikel 2 medlemslandenes

administrative af-

gørelser

vedrørende alle industri-, landbrugs- og fiskeriprodukter, som

lovligt er markedsført i en anden medlemsstat på grundlag af tekniske

regler, der ikke er genstand for harmonisering på fællesskabsniveau. For-

slaget indeholder imidlertid en række undtagelser fra anvendelsesområ-

det, bl.a. på produktsikkerheds- og fødevareområdet.

Undtaget fra forslaget er således ifølge artikel 3 foranstaltninger, som

medlemslandenes

myndigheder

træffer med hjemmel i:

artikel 8, stk. 1, d), e) eller f) i direktiv 2001/95/EC om produkt-

sikkerhed i almindelighed

(undtagelsen er i det seneste kom-

promisforslag fra formandskabet ændret til artikel 8, stk. 3.

Ændringen er en præcisering af hjemmelen for medlemslan-

denes myndigheder til at træffe de nødvendige foranstaltnin-

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

12/82

ger i forbindelse med produkter, som udgør en alvorlig risi-

ko).

artikel 50, stk. 3, a) i forordning 178/2002 om generelle principper

og krav i fødevarelovgivningen m.v.

(undtagelsen er i det sene-

ste kompromisforslag fra formandskabet udvidet til også at

omfatte artikel 54, hvilken bestemmelse giver medlemslande-

ne mulighed for at vedtage midlertidige beskyttelsesforan-

staltninger i krisesituationer, hvor Kommissionen ikke allere-

de har truffet foranstaltninger).

3) artikel 54 i forordning 882/2004 om offentlig kontrol med henblik

på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dy-

resundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes, samt

4) artikel 14 i direktiv 2004/49/EC om jernbanesikkerhed i EU m.v.

Herudover gælder forslaget ikke for systemer og udstyr

(”udstyr” er i

det seneste kompromisforslag fra formandskabet ændret til ”inter-

operabilitetskomponenter”, idet dette begreb svarer til det begreb,

der er anvendt i direktiverne)

som er omfattet af:

5) direktiv 96/48/EC om interoperabilitet i det transeuropæiske jern-

banesystem for højhastighedstog samt

6) direktiv 2001/16/EC om interoperabilitet i det transeuropæiske

jernbanesystem for konventionelle tog.

Forslagets indhold

Forslaget fastlægger i artikel 4 - 6 de krav, som medlemslandenes myn-

digheder skal overholde i tilfælde, hvor myndigheden har til hensigt at

forbyde eller begrænse adgangen til på det nationale marked at sælge el-

ler markedsføre en vare, som ikke er omfattet af fællesskabslovgivning,

selvom varen allerede er lovligt markedsført i et andet medlemsland. For-

slaget koncentrerer sig særligt om bevisbyrden, som påhviler den nationa-

le myndighed, der har til hensigt at forbyde eller begrænse adgangen til at

sælge varen i det pågældende medlemsland.

Inden myndigheden træf-

fer afgørelse, skal myndigheden således skriftligt oplyse producenten

om sin hensigt samt angive lovhjemmel tillige med specifikation af, at

afgørelsen er begrundet i et af de beskyttelsesværdige hensyn, der

fremgår af traktatens artikel 30 eller EF-domstolens praksis. Produ-

centen har herefter 20 dage til at fremsætte eventuelle bemærknin-

ger, inden myndigheden træffer endelig afgørelse.

Herudover indeholder forslagets artikel 7 - 8 bestemmelser om etablering

af et eller flere såkaldte produktkontaktpunkter i hvert land. Formålet

med kontaktpunkterne er at sikre bedre forhåndsinformation til virksom-

hederne om de gældende tekniske produktregler samt en bedre og mere

regelmæssig dialog mellem landenes myndigheder. Kontaktpunkternes

hovedopgave består således i at give information og rådgivning til virk-

somheder og myndigheder i andre medlemslande om de konkrete tekni-

ske regler, der gælder i det pågældende medlemsland.

I det seneste

kompromisforslag fra formandskabet er det tilføjet, at kontaktpunk-

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

13/82

terne desuden skal oplyse om princippet om gensidig anerkendelse og

anvendelsen af denne forordning.

Forslaget indeholder desuden en bestemmelse om muligheden for at etab-

lere et elektronisk informationsudvekslingssystem, der kan lette informa-

tionsudvekslingen mellem kontaktpunkterne, jf. artikel 9. Systemet vil i

givet fald blive etableret af Kommissionen.

Endelig indeholder forslaget bestemmelser om en rapporteringsordning

samt en bestemmelse om ophævelse af beslutning 3052/95/EØF om ind-

førelse af en ordning for gensidig information om nationale foranstaltnin-

ger, der fraviger princippet om frie varebevægelser inden for Fællesska-

bet.

Med henblik på at give medlemslandene en frist til at tilpasse sig de

nye procedurer, som forordningen medfører, og herunder tid til at

etablere kontaktpunkterne, er der i det seneste kompromisforslag fra

formandskabet fastsat en overgangsperiode på 6 måneder efter for-

ordningens offentliggørelse i EF-Tidende.

Som en ledsageforanstaltning til forslaget skal der udarbejdes en detalje-

ret liste over varer, som princippet om gensidig anerkendelse finder an-

vendelse på. Listen udarbejdes af Kommissionen i samarbejde med med-

lemslandene og er tænkt som en hjælp til de nationale myndigheder ved

vurderingen af, om en vare er omfattet af princippet om gensidig aner-

kendelse. Listen offentliggøres på et websted, der skal oprettes efterføl-

gende.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEF artikel 251 udtale sig om forsla-

get. Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet, idet målet med forslaget ikke i tilstrækkelig grad vil kunne opnås

af medlemsstaterne selv.

Til trods for traktatens bestemmelser om den fri bevægelighed af varer og

bestemmelserne om gensidig anerkendelse viser en række undersøgelser i

medlemslandene tydeligt, at der fortsat er mange barrierer for den fri bevæ-

gelighed af varer, bl.a. fordi princippet om gensidig anerkendelse ikke fun-

gerer tilstrækkelig effektivt. Meget få medlemslande har klare regler og

procedurer for gensidig anerkendelse af varer, der allerede lovligt er mar-

kedsført i et andet medlemsland. Hertil kommer, at medlemslandene heller

ikke nødvendigvis har en interesse i at fastlægge sådanne regler.

Kommissionen finder det derfor nødvendigt at gennemføre regler på fælles-

skabsniveau, der kan begrænse de mange ulovlige barrierer og sikre en me-

re effektiv gennemførelse af den fri varebevægelighed i EU’s indre marked.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

14/82

Regeringen kan på det foreliggende grundlag tilslutte sig Kommissionens

vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt.

Gældende dansk ret

Der findes ikke særskilt dansk ret på området i form af love eller bekendt-

gørelser om princippet og proceduren for gensidig anerkendelse. En lang

række retsakter indeholder imidlertid en klausul om gensidig anerkendelse.

Høring

Forslaget blev sendt i bred høring i Specialudvalget for Vækst og Konkur-

renceevne den 23. februar 2007 med svarfrist den 7. marts 2007.

Følgende parter har haft bemærkninger til forslaget: Dansk Industri (DI),

Landsorganisationen i Danmark (LO), Dansk Erhverv, HTS Handel, Trans-

port og Service, Danske Maritime samt Forbrugerrådet.

Akademikernes Centralorganisation (AC) har oplyst, at man ikke har

kommentarer til forslaget.

Dansk Industri støtter lovgivning omkring anvendelse af gensidig anerken-

delse i praksis, herunder også, at Kommissionen nu har valgt en forordning

som instrument, der sikrer, at bestemmelserne bliver ensartet implementeret

i national ret.

Efter DI’s opfattelse bør det grundlæggende princip om gensidig anerken-

delse imidlertid fremgå klarere af forordningsteksten, ligesom DI finder, at

der bør indgå en bestemmelse om, at medlemslandet skal undersøge, om

oprindelseslandets regler tjener samme formål og ikke alene gå ud fra en

vurdering af egne reglers proportionalitet.

DI understreger endvidere, at den foreslåede produktliste kun må være vej-

ledende, da man ellers risikerer, at enkelte områder eller ny teknologi falder

uden for bestemmelserne. Forordningen bør således gælde som en paraply

for alle produkter, hvis bestemmelser ikke er omfattet af harmoniseret lov-

givning.

DI vil i forbindelse med drøftelse af forordningen gerne rejse spørgsmålet

om, hvorvidt forordningsforslaget finder anvendelse på de områder, som er

dækket af særlige nationale bestemmelser, der går videre end de fælleseuro-

pæiske bestemmelser, der er fastsat i en række direktiver (minimumshar-

monisering).

DI har herudover en række specifikke kommentarer og forslag til præci-

seringer af de enkelte artikler i forslaget.

Landsorganisationen i Danmark

(LO)

oplyser, at man generelt er positiv

over for forslagene i indre markedspakken men understreger, at forslage-

ne ikke må forringe beskyttelsen af almene hensyn ikke mindst til forbru-

gerne og arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. LO ser derfor med skep-

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

15/82

sis på reglen om bevisbyrdens placering i forslaget. Hvis de kompetente

myndigheder i importlandet har velbegrundede formodninger om, at en

vare, som er markedsført i en anden medlemsstat, kan medføre en unød-

vendig risiko for forbrugerens eller arbejdstagerens sikkerhed og sund-

hed, bør det være op til fabrikanten eller myndighederne i det land, hvor

varen er produceret, at bevise, at risikoen ikke berettiger et forbud mod

eller en begrænsning af varens adgang til importlandet. For at undgå mis-

brug af disse regler, bør der være mulighed for særligt hurtige klagepro-

cedurer og passende sanktioner for misbrug.

Desuden understreger LO betydningen af en bedre implementering.

Dansk Erhverv kan overordnet tilslutte sig et ensartet regelsæt inden for

EU, som skaber fællesskabsrammer for markedsføring, der støtter den in-

dre markedslovgivning om varernes frie bevægelighed. Desuden aner-

kendes behovet for at ensarte processerne omkring visse nationale tekni-

ske regler på produkter samt sikre koordineringen mellem de enkelte

medlemslande og skabe en ensartet praksis inden for markedsområderne.

Dansk Erhverv finder det samtidig vigtigt, at der ikke sker en forøgelse af

de administrative processer i de enkelte medlemslande, samt at der bliver

givet god tid til omstilling (lange overgangsperioder). Det er desuden vig-

tigt, at der gives ensartede og brugbare muligheder for at fjerne oplysnin-

ger om produkter, når disse ikke længere frembyder risiko for markedet.

HTS Handel, Transport og Service støtter forslaget, da det kan være med

til at styrke det indre marked.

Danske Maritime har på baggrund af et svar fra Kommissionen på en fo-

respørgsel fra Karin Riis-Jørgensen, Europa-Parlamentet, om sikkerheds-

ventiler på danske skibe udtrykt bekymring for, at Kommissionen ikke

anser det for sit ansvar, at medlemsstater tillader salg og brug af maritimt

udstyr, selvom det er forbudt i andre medlemsstater som følge af korrekt

anvendelse af en sikkerhedsklausul. Skulle denne opfattelse af det indre

marked komme til at gælde andre områder med sikkerhedsklausuler, er

det opfattelsen, at en væsentlig del af ideen med det indre marked vil gå

tabt. Danske Maritime ønsker på denne baggrund en drøftelse af, hvad

man fra dansk side kan/vil gøre ved det, og hvordan man kan sikre imod

sådanne situationer.

Forbrugerrådet oplyser, at der savnes et notat, der redegør for, hvilke pro-

duktgrupper, der måtte være særligt sårbare, og hvad et sådant forslag om

gensidig anerkendelse betyder for disse produktgrupper – herunder, om

kravene er højere i Danmark end i andre lande.

Forbrugerrådet støtter i øvrigt ikke nationale regler, der går ud på at beskyt-

te national produktion mod udenlandsk konkurrence, men det fremgår af

konsekvensanalysens resumé, at man stort set kun beskæftiger sig med pro-

blemer set fra erhvervssiden, selvom man måtte forvente, at en analyse hav-

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

16/82

de en objektiv tilgang til problematikken. Der er ingen omtale af eventuelle

forbrugerproblemer, omend der næppe er tale om mangel på varer eller di-

versitet. Forbrugerrådet savner endvidere overvejelser om, hvorvidt natio-

nale forbrugerregler måtte være legitime (uden at være dækket af EF-

traktatens artikel 30), samt overvejelser om, hvorvidt den nationale køber,

der kender reglerne i sit eget land, skulle have kendskab til reglerne i andre

lande.

Forbrugerrådet finder endelig, at accept af princippet om gensidig

anerkendelse på en række områder potentielt vil kunne medføre en

forringelse af det danske niveau særligt på forbruger- og arbejdsta-

gerområdet.

Andre landes holdninger

Medlemslandene har generelt udtrykt sig positivt over for forslaget.

lang række lande har således udtrykt tilfredshed med Kommissionens initia-

tiv, som vil medvirke til at forbedre funktionen af det indre marked betyde-

ligt. Samtidig har flere lande - herunder Danmark - understreget vigtigheden

af, at de eksisterende niveauer for sikkerhed, sundhed og miljø ikke forrin-

ges, og at forslaget medfører så få administrative byrder for myndighederne

som muligt.

Foreløbig dansk holdning

Regeringen er umiddelbart positiv overfor Kommissionens forslag, der vil

kunne medvirke til at reducere barriererne for den fri varebevægelighed i

EU’s indre marked og gøre det lettere for virksomhederne at afsætte deres

allerede lovligt markedsførte varer i andre medlemslande.

Samtidig lægger regeringen vægt på, at det danske niveau for miljø, sik-

kerhed, sundhed og forbrugerbeskyttelse ikke forringes, og at de admini-

strative byrder for myndighederne begrænses mest muligt.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen er umiddelbart gældende i medlemslandene, når den træder i

kraft. På baggrund af en høring af samtlige ministerier og styrelser vurderes

det, at forordningsforslaget ikke vil have lovgivningsmæssige konsekvenser

for gældende love og bekendtgørelser. En lang række retsakter indeholder

imidlertid en klausul om gensidig anerkendelse, som efter forordningens

ikrafttræden ikke længere vil være nødvendig.

Forordningen indeholder imidlertid også et forslag om at ophæve beslutning

nr. 3052/95/EF om indførelse af en ordning for gensidig information om

nationale foranstaltninger, der fraviger princippet om frie varebevægelser

inden for Fællesskabet. Der er derfor behov for at ophæve cirkulære nr.

145 af 11. september 1996 om anmeldelse til Europa-Kommissionen af

visse import- og markedsføringsforbud.

Statsfinansielle konsekvenser

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

17/82

Forslaget har ikke i sig selv budgetmæssige konsekvenser på EU’s budget.

Men gennemførelsen af forslaget kræver, at der oprettes en liste over pro-

dukter, som princippet om gensidig anerkendelse finder anvendelse på,

samt at der oprettes et websted, hvor listen gøres tilgængelig.

Denne del af forslaget indebærer anslåede udgifter på EU’s budget på i alt

1,7 mio. EUR og personaleressourcer på 1,4 mio. EUR fra 2007 og de føl-

gende år. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en statslig

udgift på ca. 255.000 kr. årligt (prisniveau 2007).

Samtidig skønnes det, at de statsfinansielle konsekvenser som følge af

den administrative procedure, der er fastlagt i forslaget, vil medføre

udgifter på ca. 5 mil. kr. årligt.

Det skønnes endvidere, at forslagets bestemmelser om etablering af et

eller flere kontaktpunkter i medlemslandene vil medføre udgifter til

etablering og drift af kontaktpunktet på ca. 1 mil. kr. det første år og

1.5 mil. kr. i hvert af de følgende år. Det er herved forudsat, at kon-

taktpunktet etableres som en del af kvikskranken for udenlandske

virksomheder, og at Kommissionens oversættelser af tekniske forskrif-

ter, som notificeres i henhold til EU’s informationsprocedure, anven-

des.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have samfundsøkonomiske konsekvenser i positiv ret-

ning, idet forslaget indebærer lettere adgang for danske virksomheders ek-

sport af varer til andre EU-lande som udenlandske virksomheders adgang til

at afsætte varer på det danske marked. Forslaget vil særligt lette adgangen

for små og mellemstore virksomheder.

Forslaget vurderes ligeledes at kunne styrke incitamenterne til virksomhe-

dernes innovation, ligesom det øgede konkurrencepres vil kunne medføre

bedre og billigere varer for forbrugerne.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes umiddelbart at kunne lette de administrative byrder for

erhvervslivet, idet forslaget har til formål at sikre lettere adgang for virk-

somhederne til at afsætte varer på EU’s indre marked.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Nærhedsnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 12.

marts 2007, og grundnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg

den 28. marts 2007.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

18/82

3a. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om akkrediterings- og markedstilsynskrav i forbindelse med

markedsføring af produkter - KOM(2007) 37 endelig

Revideret notat.

Resumé

Kommissionen har den 14. februar 2007 fremlagt et forslag til forordning

om akkrediterings- og markedstilsynskrav i forbindelse med markedsfø-

ring af produkter (KOM(2007) 37 endelig). Kommissionen baserer sit for-

slag på artikel 95 og artikel 133 i TEF, hvilket medfører, at Rådet med kva-

lificeret flertal træffer afgørelse i fælles beslutningstagen med Europa-

Parlamentet, jf. artikel 251 i TEF.

Forslaget er en del af en samlet ”pakke” for det indre marked, der har til

formål at forbedre det indre markeds funktion på vareområdet samt for-

enkle og modernisere regler og principper i overensstemmelse med Fæl-

lesskabets strategi for bedre regulering.

Forslaget fastsætter bestemmelser om organisering af akkreditering på na-

tionalt og europæisk niveau. Bestemmelserne skal bl.a. styrke troværdighe-

den af overensstemmelsesvurderingsorganer, der vurderer, om et produkt

overholder de gældende krav, idet en akkreditering giver en antagelse om,

at overensstemmelsesvurderingsorganet besidder den fornødne tekniske

kompetence hertil.

Forslaget indfører desuden en fællesskabsramme for markedsovervågning,

der fastsætter, at medlemsstaterne skal organisere og udøve en effektiv

markedskontrol, der sikrer, at produkter, der markedsføres, overholder den

relevante fællesskabslovgivning. Forslaget undtager dog en række sektorer,

hvor der allerede er indført fællesskabskrav om markedsovervågning.

Endelig foreslås, at bestemmelserne i Rådets nuværende forordning EØF

nr. 339/93 af 8. februar 1993 (toldforordningen) indarbejdes i forslaget,

idet reglerne i toldforordningen udgør en integreret del af markedsover-

vågningen.

Kommissionen foretog en samlet præsentation af indre markeds initiativer-

ne, herunder nærværende forslag, på rådsmøde (Konkurrenceevne) den 19.

februar 2007. Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (Konkurren-

ceevne) den 21.-22. maj 2007 med henblik på drøftelse af fremskridtsrap-

port.

Baggrund og indhold

Kommissionen har den 14. februar 2007 fremlagt et forslag til forordning

om akkrediterings- og markedstilsynskrav i forbindelse med markedsføring

af produkter (KOM(2007) 37 endelig).

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

19/82

Kommissionen baserer sit forslag på artiklerne 95 og 133 i TEF, hvilket

medfører, at Rådet med kvalificeret flertal træffer afgørelse i fælles beslut-

ningstagen med Europa-Parlamentet, jf. artikel 251 i TEF.

Forslaget er en del af en samlet ”pakke” for det indre marked, der har til

formål at forbedre det indre markeds funktion på vareområdet samt forenkle

og modernisere regler og principper i overensstemmelse med Fællesskabets

strategi for bedre regulering. Forslaget skal ses i sammenhæng med Kom-

missionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om fælles

rammer for markedsføring af produkter (KOM(2007) 53 endelig).

Baggrunden for forslaget er bl.a. Rådets resolution af 10. november 2003, i

hvilken Rådet opfordrede Kommissionen til at foreslå initiativer, der kan

styrke og forstærke implementeringen af direktiver efter den nye metode

Forslagets anvendelsesområde er bredere end direktiverne efter den nye me-

tode, idet det findes hensigtsmæssigt at foreslå harmoniserede regler vedrø-

rende akkreditering og markedsovervågning, der kan anvendes på så mange

sektorer som muligt, og uanset hvilken lovgivningsteknik der ligger til

grund (gammel eller ny metode).

Forslagets anvendelsesområde

Forslaget har karakter af rammelovgivning.

Forslaget fastlægger regler for tilrettelæggelse og udøvelse af

akkreditering

af overensstemmelsesvurderingsorganer, der foretager vurderinger af et

hvilket som helst stof, præparat eller andet produkt, der markedsføres, uan-

set om produktet er blevet omdannet eller ej.

Forslaget fastsætter desuden en retlig ramme for

markedskontrol

kontrol

med produkter fra tredjelande.

Hensigten er at sikre, at stoffer, præparater

eller omdannede produkter, der er omfattet af Fællesskabets retsakter om

harmonisering af vilkårene for markedsføring af produkter, holder et højt

sikkerhedsniveau og overholder de høje standarder, der tjener til at varetage

almene samfundshensyn.

Forslaget indeholder dog en række undtagelser, hvoraf følgende områder er

helt undtaget

af forslaget:

Den nye metode er en metode til harmonisering i det indre marked, hvor lovgivningen

alene indeholder såkaldte væsentlige krav til sundhed, sikkerhed, miljø mv. De væsent-

lige krav omsættes efterfølgende til tekniske krav via harmoniserede standarder. Den

nye metode blev indført i 1985, og ca. 25 direktiver er i dag vedtaget efter denne meto-

de. Der lovgives også fortsat efter den gamle metode, hvor direktiverne indeholder de

specificerede krav, som produktet skal overholde.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

20/82

a) Fødevarelovgivning, som defineret i art. 3 i forordning (EF) nr.

178/2002. Forslagets bestemmelser om akkreditering gælder dog for

så vidt angår kapitel II i forordning (EF) nr. 509/2006, 510/2006 og

[forslag ] om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter

og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler.

b) Foderstoflovgivning, som defineret i art. 3 i forordning (EF) nr.

882/2004.

c) Direktiv 2001/37/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation

og salg af tobaksvarer.

d) Direktiv 2002/98/EF om fastsættelse af standarder for kvaliteten

og sikkerheden ved tapning, testning, behandling, opbevaring og

distribution af humant blod og blodkomponenter.

e) Direktiv 2004/23/EF om fastsættelse af standarder for kvaliteten

og sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling,

præservering, opbevaring og distribution af humane væv og cel-

ler.

Forslagets bestemmelser om akkreditering finder desuden ikke anvendelse

på forhold, der er reguleret i forordning (EF) nr. 761/2001 om organisatio-

ners frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljø-

revision (EMAS).

Forslagets bestemmelser om markedsovervågning finder ikke anvendelse på

produkter, som defineret i art. 2(a) i det generelle produktsikkerhedsdirektiv

(direktiv 2001/95/EF) for så vidt angår sundheds- og sikkerhedsaspekter i

forhold til forbrugerne. Desuden undtages en række sektordirektiver fra be-

stemmelserne i artikel 14-23 om markedsovervågning, jf. slutnoten.

Bestemmelserne om import fra tredjelande (artikel 24-26) finder kun an-

vendelse, hvis der ikke i anden fællesskabslovgivning er fastsat særlige be-

stemmelser om tilrettelæggelsen af kontrol med bestemte produkter ved

grænserne.

Forslagets indhold

Akkreditering

Forslagets bestemmelser om akkreditering skal bl.a. styrke troværdigheden

af overensstemmelsesvurderingsorganer, idet en akkreditering giver en an-

tagelse om, at disse organer besidder den fornødne tekniske kompetence til

at bedømme, om et produkt overholder de gældende krav.

Det nationale akkrediteringsorgan anses for at udøve offentlig myndighed,

og medlemslandene skal bl.a. sikre, at der alene eksisterer ét nationalt ak-

krediteringsorgan, der handler uafhængigt af økonomisk konkurrence. Et

overensstemmelsesvurderingsorgan skal anmode om akkreditering ved det

nationale akkrediteringsorgan i den medlemsstat, hvor det er etableret, og

det er kun i ganske få tilfælde muligt at afvige herfra, fx hvis der ikke er op-

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

21/82

rettet et nationalt akkrediteringsorgan, eller hvis dette ikke tilbyder den øn-

skede akkrediteringsydelse.

Det nationale akkrediteringsorgan skal ansøge om medlemskab af den eu-

ropæiske akkrediteringsorganisation EA (European co-operation for Accre-

ditation). Desuden skal de nationale akkrediteringsorganer forestå og delta-

ge i et peer-evalueringssystem. Peer-evalueringen skal sikre, at akkredite-

ringsorganerne overholder de krav, der stilles til dem. Resultaterne af peer-

evalueringen skal meddeles alle medlemsstater og Kommissionen. Kom-

missionen skal desuden overvåge reglerne og en korrekt gennemførelse af

peer-evalueringen.

Det nationale akkrediteringsorgan anses for at udøve offentlig myndighed,

og medlemslandene skal bl.a. sikre, at der alene eksisterer ét nationalt ak-

krediteringsorgan, der handler uafhængigt af økonomisk konkurrence. Et

overensstemmelsesvurderingsorgan skal anmode om akkreditering ved det

nationale akkrediteringsorgan i den medlemsstat, hvor det er etableret, og

det er kun i ganske få tilfælde muligt at afvige herfra, fx hvis der ikke er op-

rettet et nationalt akkrediteringsorgan, eller hvis dette ikke tilbyder den øn-

skede akkrediteringsydelse.

Det nationale akkrediteringsorgan skal ansøge om medlemskab af den eu-

ropæiske akkrediteringsorganisation EA (European co-operation for Accre-

ditation). Desuden skal de nationale akkrediteringsorganer forestå og delta-

ge i et peer-evalueringssystem. Peer-evalueringen skal sikre, at akkredite-

ringsorganerne overholder de krav, der stilles til dem. Resultaterne af peer-

evalueringen skal meddeles alle medlemsstater og Kommissionen. Kom-

missionen skal desuden overvåge reglerne og en korrekt gennemførelse af

peer-evalueringen.

Kommissionen kan efter konsultering af det udvalg, der er nedsat i medfør

af art. 5 i direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), anmode EA

om at medvirke til implementering og udvikling af akkrediteringen i EU og

til at udvikle sektorprogrammer mv. for akkrediteringen.

Fællesskabsramme for markedsovervågning

Forslaget indfører en fællesskabsramme for markedsovervågning. Forslaget

fastsætter, at medlemsstaterne skal organisere og udøve en effektiv mar-

kedskontrol, der sikrer, at produkter, der markedsføres eller kommer ind på

markedet, overholder den relevante fællesskabslovgivning. Medlemsstater-

ne skal videre sikre, at produktet, når det er korrekt installeret, behandlet og

anvendt, ikke er til fare for sundhed eller sikkerhed eller andre hensyn af be-

tydning for beskyttelse af offentlige interesser, som fremgår af den relevan-

te fællesskabslovgivning.

Medlemsstaterne skal sikre en koordinering og et samarbejde mellem myn-

digheder med ansvar for markedsovervågning samt etablere passende pro-

cedurer i forhold til at sikre fx opfølgning på klager, registrering af ulykker

forårsaget af farlige produkter, opdatering af teknisk og videnskabelig viden

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

22/82

om sikkerhedsaspekter mv. Medlemsstaterne skal etablere, gennemføre og

løbende opdatere markedsovervågningsprogrammer, som løbende skal eva-

lueres, ligesom markedsovervågningsmyndighederne skal foretage doku-

mentationsmæssige og fysiske checks af produkter i fornødent omfang.

Medlemsstaterne skal sikre, at myndighederne med ansvar for markeds-

overvågning har de nødvendige beføjelser og ressourcer til at varetage deres

opgaver. Myndighederne skal desuden have beføjelser til at tilvejebringe

den nødvendige dokumentation og information fra de erhvervsdrivende, li-

gesom de skal samarbejde med disse for at forebygge eller reducere risici

ved produkter.

Medlemsstaterne skal sikre, at produkter, der udgør en alvorlig risiko, og

som kræver hurtig ageren, trækkes tilbage fra markedet eller forhindres i at

blive markedsført, og Kommissionen skal uden ophold informeres herom.

Advarsler om identificerede farlige produkter skal desuden formidles til

forbrugerne. Det foreslås, at proceduren i artikel 12 (RAPEX) i det generel-

le produktsikkerhedsdirektiv (direktiv 2001/95/EC) lægges til grund for at

informere Kommissionen og andre medlemsstater om særligt farlige pro-

dukter

Kommissionen skal udvikle og opretholde et informationssystem til udveks-

ling af erfaringer og arkivering af oplysninger om markedsovervågningsak-

tiviteter. Medlemsstaterne skal bidrage med informationer til systemet om

produkter, der udgør en risiko, testresultater mv. Fortrolighedshensyn skal

respekteres.

Kommissionen skal endelig i samarbejde med medlemsstaterne udvikle og

organisere træningsprogrammer samt opstille passende programmer for ud-

veksling af information, best practise, fælles handlingsprogrammer, infor-

mationskampagner, omkostningsdeling mv.

Kontrol af produkter, der indføres i fællesskabet

Bestemmelserne i Rådets nuværende forordning EØF nr. 339/93 af 8. fe-

bruar 1993 (toldforordningen) foreslås indarbejdet i forslaget, idet reglerne i

toldforordningen udgør en integreret del af markedsovervågningen.

Det foreslås, at medlemsstaternes toldmyndigheder kontrollerer produkter-

nes egenskaber i passende omfang, inden de frigives til fri omsætning.

Toldmyndighederne skal suspendere frigivelsen til fri omsætning, hvis de

konstaterer, at produktet udgør en alvorlig risiko for menneskers sundhed

eller sikkerhed eller andre almene samfundshensyn, eller produktet ikke er

ledsaget af den krævede dokumentation eller mærkning i henhold til fælles-

skabets harmoniseringsforskrifter. Toldmyndighederne skal straks underret-

RAPEX er et elektronisk system, hvorigennem medlemsstaterne indberetter til Kom-

missionen om foranstaltninger, der er truffet vedrørende produkter, der udgør en alvorlig

risiko.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

23/82

te markedskontrolmyndighederne om enhver tilbageholdelse af produkter,

og produktet skal frigives, hvis toldmyndighederne ikke senest tre arbejds-

dage efter suspensionen har modtaget meddelelse om, at markedskontrol-

myndighederne har truffet foranstaltninger.

Det foreslås, at toldmyndighederne skal inddrages i det administrative sam-

arbejde med markedsovervågningsmyndighederne, dog uden at fælles-

skabslovgivning med mere specifikke systemer for samarbejde mellem dis-

se myndigheder, er tilsidesat.

Det foreslås, at forordningen træder i kraft på tyvendedagen efter offentlig-

gørelse i EF-Tidende. Reglerne om markedsovervågning og kontrol af pro-

dukter, der indføres i fællesskabet, jf. kapitel III, finder anvendelse med

virkning fra 2 år efter forordningens ikrafttræden. Samtidig ophæves for-

ordning (EØF) nr. 339/93 (toldforordningen) med virkning 2 år efter for-

ordningens ikrafttræden.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal i henhold til artikel 251 i TEF udtale sig om

forslaget. Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Erfaringen med gennemførelsen af fællesskabslovgivningen for

det indre marked er, at nationale initiativer, som ikke er harmoniserede, fø-

rer til forskelle, som modvirker fordelene ved harmoniseringen og det indre

marked, og gør det vanskeligt at skabe et ensartet beskyttelsesniveau i hele

Fællesskabet.

Formålet med fællesskabslovgivningen er at skabe et tilstrækkeligt højt til-

lidsniveau mellem de nationale myndigheder og mellem de erhvervsdriven-

de i hele EU. Dette kan kun lade sig gøre, hvis kriterierne for anvendelsen

af fællesskabskravene fastsættes i fællesskab, og hvis de nationale gennem-

førelsesforanstaltninger påviseligt følger de samme regler og procedurer og

giver indbyrdes samme resultater.

Indholdsmæssigt går størstedelen af forslaget således ud på at komplettere

og skabe sammenhæng i de retsakter, der anvendes af Fællesskabets institu-

tioner til at harmonisere de nationale lovgivninger.

Regeringen kan på det foreliggende grundlag tilslutte sig Kommissionens

vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt.

Gældende dansk ret

Forslaget har karakter af rammelovgivning inden for produktområdet.

I foslaget er dog indsat en række undtagelsesbestemmelser. Der henvises til

afsnit 8 om lovgivningsmæssige konsekvenser.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

24/82

Høring

Forslaget blev sendt i bred høring i Specialudvalget for Vækst og Konkur-

renceevne den 23. februar 2007 med svarfrist den 7. marts 2007.

Følgende parter har haft bemærkninger til forslaget: Dansk Industri

(DI), Forbrugerrådet, Landsorganisationen i Danmark (LO), Dansk

Erhverv, DANAK og Dansk Standard.

Følgende parter har meddelt, at de ikke har bemærkninger til forsla-

get: HTS Handel, Transport og Service, Akademikernes Centralorga-

nisation.

Dansk Industri byder forslaget til forordning velkommen. Det er væsentligt,

at der er gensidig tillid mellem medlemsstaterne for at lette den frie bevæge-

lighed af produkter over grænserne. Tilsvarende er det vigtigt at sikre ensar-

tede fortolkninger og et højt kompetenceniveau i de forskellige institutioner

og organisationer, så rammerne kan fungere. Det er derfor DI´s opfattelse,

at en forordning er et velvalgt instrument til at sikre ensartet implemente-

ring på tværs af grænserne.

Et andet mål er efter DI´s opfattelse at skabe ensartede retningslinier for

markedskontrolmyndighederne på tværs af produktområderne. Det kan der-

for undre, at hele forbrugerområdet undtages fra anvendelsesområdet. Dette

kan imidlertid berettiges ud fra, at der allerede eksisterer klare retningslinier

i direktivet om generel produktsikkerhed (2001/95/EF).

DI konstaterer, at der på trods af klare regler stadig ikke er opnået et ensar-

tet niveau for markedskontrol i medlemsstaterne – endsige et effektivt sy-

stem. Det er derfor væsentligt, at der generelt set skabes forståelse i med-

lemslandene for, at det er et område, der bør bruges øgede ressourcer på,

også til øget samarbejde mellem de forskellige nationale myndigheder.

DI finder det derfor meget positivt, at forordningen indeholder bestemmel-

ser, der skal sikre en mere ensartet håndhævelse. I den forbindelse fremhæ-

ves særligt bestemmelsen om, at toldmyndighederne skal checke, at den

nødvendige dokumentation og mærkning er til stede. For at sikre en ensartet

implementering af kravene i praksis, finder DI dog, at procedurerne bør be-

skrives mere detaljeret. Samtidig bør det også fremgå, at markedskontrollen

ikke kun omfatter produkter, der udgør en ”alvorlig fare”, men alle former

for manglende overensstemmelse med europæiske krav, dvs. manglen-

de/ukorrekt mærkning eller utilstrækkelig dokumentation.

For så vidt angår bestemmelserne om

akkreditering

finder DI bl.a., at for-

ordningen bør gælde for alle de aktiviteter, der udføres af akkrediteringsor-

ganer, og både inden for det regulerede og det ikke-regulerede område.

Lovgivningen skal netop være med til fremme akkreditering for at lette

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

25/82

handelen over grænserne globalt. DI støtter princippet om, at national ak-

kreditering skal drives på en ikke-kommerciel økonomisk basis (non-profit),

men foreslår, at forslaget formuleres således, at nationale akkrediteringsor-

ganer må opbygge en passende kapitalbasis for at sikre et sundt finansielt

grundlag for deres drift.

DI anbefaler, at forslaget indeholder bestemmelser om, at alle interessent-

grupper (inkl. forbrugere og brugere af systemet) bør være repræsenteret i

akkrediteringsorganets ledende organ (bestyrelsen). Desuden bør det anfø-

res, at akkrediteringsorganet skal være medunderskriver af relevante dele af

den multilaterale aftale, der drives af EA.

Endelig støtter DI princippet om, at akkrediteringsorganer kun i ganske sær-

lige tilfælde kan udføre aktiviteter på tværs af landegrænserne. Da bestem-

melserne imidlertid også bør gælde det uregulerede område, bør der tages

forbehold herfor.

Forbrugerrådet konstaterer, at forslagets anvendelsesområde er bre-

dere end direktiverne efter den nye metode og mener derfor, at det er

vigtigt, at der foretages en vurdering af, hvilke sektorer eller direktiver

der skal omfattes af forslaget.

Forbrugerrådet er enig i, at der er behov for at effektivisere og ensarte

procedurerne og sikre koordinering mellem de enkelte medlemslande i

en rammelovgivning, der fastlægger reglerne for tilrettelæggelsen og

udøvelse af akkreditering af de organisationer/institutioner, der foreta-

ger overensstemmelsesvurdering, for at sikre at produkterne holder et

højt sikkerhedsniveau og er i overensstemmelse med de standarder, der

skal varetage almene samfundshensyn.

Forbrugerrådet er enig med det af Dansk Industri anførte om, at der

skal ske en ensartet håndhævelse i alle lande, samt at national akkredi-

tering skal drives på en ikke-kommerciel økonomisk basis, samt at alle

interessentgrupper skal være repræsenteret i bestyrelsen for akkredi-

teringsorganet. Forbrugerrådet støtter endvidere princippet om, at der

kun bør være ét akkrediteringsorgan, der kun i særlige tilfælde kan

udføre aktiviteter på tværs af grænserne.

Landsorganisationen i Danmark (LO) oplyser, at man generelt er posi-

tiv over for forslagene i indre markeds pakken. LO understreger dog,

at forslagene ikke må forringe beskyttelsen af almene hensyn - ikke

mindst med hensyn til forbrugernes og arbejdstagernes sikkerhed og

sundhed. Nærværende forslag vurderes ikke at kunne få konsekven-

ser i retning af at forringe sikkerheden og sundheden. LO konstate-

rer desuden med tilfredshed, at beskrivelsen af den danske holdning

til forslaget understreger, at der skal være fuld tillid til, at de pro-

dukter, der sælges i EU, opfylder Fællesskabets krav til sundhed,

miljø mv.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

26/82

Dansk Erhverv anerkender behovet for at effektivisere og ensarte proces-

serne om akkreditering, markedsovervågning og markedsføring, samt at sik-

re koordineringen mellem de enkelte medlemslande og skabe en ensartet

praksis inden for indre markedsområderne. Det er imidlertid vigtigt, at der

ikke sker en unødig forøgelse af de administrative processer, ligesom det er

af stor betydning, at der bliver givet god tid til omstilling (lange overgangs-

perioder).

DANAK støtter de overordnede principper i forslaget om at indføre harmo-

niserede regler for akkreditering og markedsovervågning. Det er DANAK´s

vurdering, at forordningen som udgangspunkt bør omfatte al EU lovgiv-

ning, hvori der indgår bestemmelser om vurdering af teknisk kompetence

mv. Formuleringen i artikel 1 indebærer usikkerhed om anvendelsesområ-

det, dvs. om de foreslåede regler for akkreditering alene vil være gældende

for akkrediteringsorganer, som udfører akkreditering på det regulerede om-

råde, eller om de også omfatter det ikke-regulerede område.

DANAK foreslår videre, at der angives mulighed for, at akkrediteringsor-

ganer kan konsolidere sig økonomisk, hvilket er et krav til såvel offentlige

som private akkrediteringsorganer, således at kapitalgrundlaget sikrer uaf-

hængighed af fx enkelte kunder.

DANAK foreslår videre, at der indføres en forpligtelse for det nationale ak-

krediteringsorgan til at være medlem af EA og have underskrevet de rele-

vante aftaler i EA. Desuden bør forslagets bestemmelser om akkreditering

på tværs af landegrænserne formuleres, således at grænseoverskridende ak-

tiviteter kan udføres efter opfordring og i givet fald foregå i samarbejde med

det nationale akkrediteringsorgan.

Endelig mener DANAK, at der bør redegøres nærmere for de aktiviteter,

der er berettiget til fællesskabsfinansiering, jf. artikel 28.

Dansk Standard anfører, at det ikke er acceptabelt, at man i artikel 6 be-

grænser overensstemmelsesvurderingsorganers ret til at søge akkreditering

hos andre akkrediteringsorganer end de nationale. Dette vil ikke give lige

konkurrencebetingelser for overensstemmelsesvurderingsorganerne, idet

der er store forskelle i priser og sagsbehandlingstider hos de enkelte natio-

nale akkrediteringsorganer.

Andre landes holdninger

Medlemsstaterne har generelt udtrykt sig positivt over for forslaget. En

række medlemsstater har dog anført, at der er behov for en nærmere

afklaring og tydeliggørelse af forslagets anvendelsesområde. Disse lan-

de har bl.a. peget på, at det er uklart, hvilke konkrete sektorer eller di-

rektiver, der er omfattet af bestemmelserne, hvilket samtidig gør det

vanskeligt at foretage en konsekvensvurdering af forslaget. En lang

række medlemsstater mener herudover, at der er behov for et bredere

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

27/82

anvendelsesområde for akkreditering, der også bør omfatte akkredite-

ring inden for forskellige typer af services.

Foreløbig dansk holdning

Regeringen støtter generelt forslag, der kan forbedre det indre markeds

funktion. Regeringen er derfor positiv overfor indførelse af en horisontal

lovramme, der kan styrke elementerne i indre markedslovgivningen.

Regeringen er positiv overfor at styrke akkrediteringens rolle i Europa via

indførelse af en fællesskabsramme for akkreditering, der fastsætter de for-

skellige aktørers roller og forpligtelser. Øget anvendelse af akkreditering af

overensstemmelsesvurderingsorganer vil skabe mere lige konkurrencevilkår

samt medvirke til at højne kvaliteten af disse organer.

Regeringen er ligeledes positiv overfor at indføre en fælles ramme for mar-

kedsovervågning. Uens eller svigtende markedsovervågning i medlemssta-

terne giver uens konkurrencevilkår for virksomhederne og kan dermed fun-

gere som en teknisk handelshindring.

Regeringen finder dog, at der er behov at sikre, at forordningens an-

vendelsesområde er klart og entydigt defineret i forhold til gældende

retsakter.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det vurderes umiddelbart, at forordningsforslaget vil have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser på følgende områder:

Bestemmelserne om, at det nationale akkrediteringsorgan anses for at

udøve offentlig myndighed, og at det udøver sin virksomhed på non-

profit basis vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser for lov

om erhvervsfremme § 14 (fastsættelse af regler, uddelegering), § 16

(gebyrer) samt § 17 (henvisning til klagenævnet for udbud). Desuden

vurderes, at forslagets art. 26, hvorefter markedstilsynsmyndighederne

kan kræve destruktion af produktet, vil kræve indførelse af lovhjem-

mel til destruktion i stærkstrømsloven, gasloven og fyrværkeriloven.

Forordningen indeholder desuden forslag om at ophæve forordning (EØF)

nr. 339/93 med virkning fra to år efter forslagets ikrafttrædelse. Det vil der-

for være nødvendigt at ophæve cirkulæreskrivelse nr. 144 af 14. september

1995 om samarbejdet mellem toldmyndighederne og produktsikkerheds-

myndighederne i henhold til Rådets forordning om kontrol med, at produk-

ter indført fra tredjelande overholder produktsikkerhedsreglerne.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget indebærer en årlig udgift på EU´s budget på i alt 2,275 mio.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

28/82

EUR fra 2009 og de efterfølgende år (støtte til europæisk infrastruktur for

akkreditering: 1,075 mio. EUR og støtte til øget koordinering af mar-

kedsovervågningsaktiviteter: 1,2 mio. EUR). Danmark betaler ca. 2 pct.

af EU´s udgifter, svarende til en statslig udgift på ca. 340.000 kr. årligt.

(prisniveau 2007).

Samtidig skønnes det, at forslagets bestemmelser om, at medlems-

landene skal sørge for kommunikation og koordination mellem de

forskellige markedsovervågningsmyndigheder vil medføre udgifter

til etablering og drift af et forum, der skal koordinere den statslige

indsats, udarbejde strategier for den danske markedsovervågnings-

indsats mv. Udgifterne hertil skønnes til ca. 850.000 kr. årligt.

Samtidig skønnes, at forslagets bestemmelser om forpligtelser for

medlemsstaterne til at udføre tilsyn og kontrol af produkter på mar-

kedet samt følge op i forhold til klager over produkter, foretage ind-

beretninger om risici ved produkter, overvåge ulykkesmønstre, fore-

tage indberetninger vedrørende produkter, der udgør en alvorlig fa-

re samt gennemføre forskellige uddannelsesforløb af toldmyndighe-

der og inspektører vil føre til samlede årlige statslige udgifter på ca.

18 mil. kr.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser,

idet det vil skabe mere lige og mere gennemsigtige rammevilkår for virk-

somhederne og dermed bidrage til et mere velfungerende indre marked.

Reglerne om markedskontrol vurderes at ville bidrage til mere lige kon-

kurrencevilkår for virksomhederne samt skabe større sikkerhed for, at de

produkter, der markedsføres i EU, opfylder fællesskabets krav til sundhed

og sikkerhed mv.

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

11.

Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Nærhedsnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 12. marts

2007 og grundnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 28.

marts 2007.

Direktiv 70/156/EØF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om god-

kendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil

b) Direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv-

ning om kosmetiske midler

c) Direktiv 90/385/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgiv-

ning om aktive, implantable medicinske anordninger

d) Direktiv 93/42/EØF om medicinske anordninger

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

29/82

Direktiv 97/68/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning

om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra for-

brændingsmotorer til montering i mobile ikke-vejgående maskiner

Direktiv 98/79/EF om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik

Direktiv 2001/82/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlæ-

gemidler

Direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicin-

ske lægemidler

Direktiv 2002/24/EF om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motor-

drevne køretøjer og om ophævelse af Rådets direktiv 92/61/EØF

Direktiv 2002/88/EF om ændring af direktiv 97/68/EF om indbyrdes tilnærmel-

se af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forure-

nende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ik-

ke-vejgående maskiner

Forordning (EF) nr. 1592/2002 om fælles regler for civil luftfart og om opret-

telse af et europæisk luftfartssikkerhedsagentur

Direktiv 2003/37/EF om typegodkendelse af landbrugs- eller skovbrugstrakto-

rer og af deres påhængskøretøjer og udskifteligt trukket materiel samt af syste-

mer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer og om ophævelse af

direktiv 74/150/EØF

Direktiv 2004/26/EF om ændring af direktiv 97/68/EF om indbyrdes tilnærmel-

se af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forure-

nende luftarter og partikler fra forbrændingsmotorer til montering i mobile ik-

ke-vejgående maskiner

Forordning (EF) nr. 273/2004 om narkotikaprækursorer

Forordning (EF) nr. 726/2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedurer for

godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske lægemidler og

om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

3b. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

om fælles rammer for markedsføring af produkter – KOM(2007) 53

endelig

Revideret notat.

Resumé

Kommissionen har den 14. februar 2007 fremlagt et forslag til afgørelse om

fælles rammer for markedsføring af produkter (KOM(2007) 53 endelig).

Kommissionen baserer sit forslag på artikel 95 i TEF, hvilket medfører, at Rå-

det med kvalificeret flertal træffer afgørelse i fælles beslutningstagen med Eu-

ropa-Parlamentet, jf. artikel 251 i TEF.

Forslaget er en del af en samlet ”pakke” for det indre marked, der har til

formål at forbedre det indre markeds funktion på vareområdet samt forenkle

og modernisere regler og principper i overensstemmelse med Fællesskabets

strategi for bedre regulering.

Forslaget fastlægger fælles principper og referencebestemmelser, der skal an-

vendes i fremtidige sektorspecifikke retsakter på EU niveau. Afgørelsen udgør

derfor en generel horisontal ramme for fremtidig EU lovgivning om harmoni-

sering af betingelserne for markedsføring af produkter og tjener som referen-

cetekst for den gældende lovgivning herom. En række sektorer er dog undtaget

af forslaget.

Forslaget indeholder bestemmelser om, at fremtidig specifik produktlovgiv-

ning skal udformes efter principperne i den nye metode. Det foreslås, at lov-

givningen til varetagelse af almene samfundshensyn så vidt muligt ikke bør

være for teknisk detaljeret, men derimod begrænses til at fastlægge de væsent-

lige krav, der efterfølgende omsættes som tekniske krav via harmoniserede

standarder. Hvis det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at anvende væsentli-

ge krav, kan der i den pågældende fællesskabslovgivning fastsættes detaljere-

de specifikationer.

Forslaget indeholder endvidere de relevante referencebestemmelser i kom-

mende fællesskabslovgivning, herunder en række definitioner og generelle

forpligtelser for de erhvervsdrivende (dvs. fabrikanten, fabrikantens bemyndi-

gede repræsentant, importør, distributør), krav til produktets sporbarhed

(identifikation af produktet/den erhvervsdrivende), krav til indhold i fabrikan-

tens overensstemmelseserklæring, der ledsager produktet, krav til udformning

af CE-mærket, detaljerede krav til bemyndigede organer mv. samt beskrivelse

af de faste moduler for overensstemmelsesvurdering (modul A-H).

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

31/82

Kommissionen foretog en samlet præsentation af indre markeds initiativer-

ne, herunder nærværende forslag, på rådsmøde (Konkurrenceevne) den 19.

februar 2007.

Baggrund og indhold

Kommissionen har den 14. februar 2007 fremlagt et forslag til afgørelse om

fælles rammer for markedsføring af produkter - KOM(2007) 53 endelig.

Kommissionen baserer sit forslag på artikel 95 i TEF, hvilket medfører, at Rå-

det med kvalificeret flertal træffer afgørelse i fælles beslutningstagen med Eu-

ropa-Parlamentet, jf. artikel 251 i TEF.

Forslaget er en del af en samlet ”pakke” for det indre marked, der har til for-

mål at forbedre det indre markeds funktion på vareområdet samt forenkle og

modernisere regler og principper i overensstemmelse med Fællesskabets stra-

tegi for bedre regulering. Forslaget skal ses i sammenhæng med Kommissio-

nens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om akkrediterings-

og markedstilsynskrav i forbindelse med markedsføring af produkter

(KOM(2007) 37 endelig).

Baggrunden for forslaget er bl.a. Rådets resolution af 10. november 2003, hvor

Rådet opfordrede Kommissionen til at foreslå initiativer, der kan styrke og for-

stærke implementeringen af direktiver efter den nye metode

Forslagets anvendelsesområde er bredere end direktiverne efter den nye meto-

de, idet det findes hensigtsmæssigt at foreslå harmoniserede begreber og pro-

cedurer, der kan anvendes på så mange sektorer som muligt, uanset hvilken

lovgivningsteknik der ligger til grund (gammel eller ny metode).

Forslagets anvendelsesområde

Forslaget fastlægger fælles principper og referencebestemmelser, der skal an-

vendes i de sektorspecifikke retsakter, således at der skabes et ensartet grund-

lag for ændringer i eller omarbejdning af lovgivningen. Afgørelsen udgør der-

for en generel horisontal ramme for fremtidig lovgivning om harmonisering af

betingelserne for markedsføring af produkter og tjener som referencetekst for

den gældende lovgivning herom. Ved

produkter

forstås i forslaget ethvert stof,

præparat eller omdannet produkt.

Den nye metode er en metode til harmonisering i det indre marked, hvor lovgivningen

alene indeholder såkaldte væsentlige krav til sundhed, sikkerhed, miljø mv. De væsentlige

krav omsættes efterfølgende til tekniske krav via harmoniserede standarder. Den nye meto-

de blev indført i 1985, og ca. 25 direktiver er i dag vedtaget efter denne metode. Der lovgi-

ves også fortsat efter den gamle metode, hvor direktiverne indeholder de specificerede krav,

som produktet skal overholde.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

32/82

Følgende sektorlovgivning

undtages

dog fra forslaget:

a) Fødevarelovgivning som defineret i artikel 3 i forordning (EF) nr.

178/2002

b) Foderstoflovgivning som defineret i artikel 2 i forordning (EF) nr.

882/2004

c) Direktiv 2001/37/EF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

love og administrative bestemmelser om fremstilling, præsentation og

salg af tobaksvarer

d) Direktiv 2001/82/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for veteri-

nærlægemidler

e) Direktiv 2001/83/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for hu-

manmedicinske lægemidler

f) Direktiv 2002/98/EF om fastsættelse af standarder for kvaliteten og

sikkerheden ved tapning, testning, behandling, opbevaring og distribu-

tion af humant blod og blodkomponenter

g) Direktiv 2004/23/EF om fastsættelse af standarder for kvaliteten og

sikkerheden ved donation, udtagning, testning, behandling, præserve-

ring, opbevaring og distribution af humane væv og celler

h) Forordning (EF) nr. 726/2004 om fastlæggelse af fællesskabsprocedu-

rer for godkendelse og overvågning af human- og veterinærmedicinske

lægemidler og om oprettelse af et europæisk lægemiddelagentur.

Forslagets indhold:

Generelle principper for udarbejdelse af fællesskabslovgivning om betingelser

for markedsføring af produkter

Det foreslås, at fællesskabslovgivningen skal gøre brug af de generelle prin-

cipper i afsnit I og af de relevante referencebestemmelser i afsnit II og i bilag I

og II, idet der i nødvendigt omfang tages hensyn til de særlige forhold, der gør

sig gældende for den pågældende lovgivning.

Forslaget indeholder bestemmelser om, at fremtidig specifik produktlovgiv-

ning skal udformes efter principperne i den nye metode. Det foreslås således,

at lovgivningen til varetagelse af almene samfundshensyn så vidt muligt ikke

bør være for teknisk detaljeret, men derimod begrænset til at fastlægge de væ-

sentlige krav. Kravene skal udtrykkes i form af de resultater, der skal opnås, og

bør udformes præcist nok til at skabe retligt bindende forpligtelser.

Hvis det ikke er muligt eller hensigtsmæssigt at anvende væsentlige krav, kan

der i den pågældende fællesskabslovgivning fastsættes detaljerede specifikati-

oner.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

33/82

Hvis der er fastsat væsentlige krav i fællesskabslovgivningen, skal det i denne

lovgivning fastsættes, at der skal anvendes harmoniserede standarder, der er

vedtaget i henhold til direktiv 98/34/EF, og som udtrykker sådanne krav i tek-

nisk forstand, og som alene eller sammenholdt med andre harmoniserede stan-

darder giver formodning om overensstemmelse med de væsentlige krav.

Hvis der i fællesskabslovgivningen skal foretages overensstemmelsesvurde-

ring af et bestemt produkt, skal de procedurer, der anvendes, vælges blandt de

moduler, der fremgår af forslagets bilag I, og under visse betingelser. Endvide-

re skal det i lovgivningen fastsættes, at de organer, der af medlemsstaterne er

udpeget til vurdere, om et produkt er i overensstemmelse med direktivkravene

(herefter bemyndigede organer), skal opfylde de kriterier, som er fastsat i afgø-

relsen.

Referencebestemmelser for fællesskabslovgivning om betingelserne for mar-

kedsføring af produkter

Afsnit II samt bilag I og II indeholder de relevante referencebestemmelser i

kommende fællesskabslovgivning, herunder en række definitioner og generel-

le forpligtelser for de erhvervsdrivende (dvs. fabrikanten, fabrikantens bemyn-

digede repræsentant, importør, distributør), krav til produktets sporbarhed

(identifikation af produktet/den erhvervsdrivende), krav til indhold i fabrikan-

tens overensstemmelseserklæring, der ledsager produktet, krav til udformning

af CE-mærket, detaljerede krav til bemyndigede organer, krav til myndighe-

der, der selv er udpeget som bemyndiget organ, samt beskrivelse af de faste

moduler for overensstemmelsesvurdering (modul A-H).

Kapitel 1. Definitioner

Tidligere er der i lovgivningen om varernes frie bevægelighed blevet anvendt

en række begreber, der i et vist omfang ikke er blevet defineret, og som derfor

har krævet yderligere retningslinier og vejledning. I tilfælde, hvor der er blevet

anvendt retlige definitioner, er de i et vist omfang blevet formuleret forskelligt

og har nogle gange forskellig betydning, hvilket besværliggør fortolkningen og

den korrekte anvendelse. Med forslaget indføres en række definitioner af en

række grundlæggende begreber – såsom definition af markedsføring (tilgæn-

gelighed på markedet), fabrikant, distributør, importør, harmoniseret standard,

tilbagetrækning af varen fra markedet mv.

Kapitel 2. Erhvervsdrivendes forpligtelser

Alle erhvervsdrivende, der indgår i forsynings- og distributionskæden (fabri-

kant, fabrikantens bemyndigede repræsentant, importør, distributør), er for-

pligtede til at sikre, at de kun gør produkter tilgængelige på markedet, som er i

overensstemmelse med den pågældende lovgivning.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

34/82

Forslaget fastsætter en klar og forholdsmæssig fordeling af de enkelte aktørers

forpligtelser svarende til hver enkelt aktørs respektive rolle i forsynings- og di-

stributionsprocessen. Det foreslås blandt andet, at overensstemmelsesvurde-

ringen fortsat - dog med undtagelse af helt særlige tilfælde - alene bør være fa-

brikantens ansvar, idet importører og distributører opfylder en handelsfunktion

og derfor ikke har indflydelse på fremstillingsprocessen. Importørers og distri-

butørers ansvar foreslås ændret til visse foranstaltninger til kontrol af, at fabri-

kanten har opfyldt sine forpligtelser, fx at produktet er forsynet med CE-

mærke, og at den krævede dokumentation medfølger.

Forslaget fastsætter herudover krav til sporbarhed af produktet og af de er-

hvervsdrivende. Det er vigtigt, at et produkt kan spores gennem hele forsy-

ningskæden, idet dette gør det lettere for markedsovervågningsmyndighederne

at finde de erhvervsdrivende, der er ansvarlige for at levere produkter, som ik-

ke opfylder kravene.

Kapitel 3. Produktets overensstemmelse

Forslaget fastsætter generelle principper for anvendelse af CE-mærket og for

anbringelse af mærket, når fællesskabslovgivningen indeholder regler herom.

Det fastslås, at det alene er fabrikanten eller dennes befuldmægtigede, der må

påsætte CE-mærket, og at CE-mærket er det eneste mærke, der viser, at pro-

duktet er i overensstemmelse med direktivkravene.

Medlemsstaterne skal sikre, at reglerne om CE-mærkning anvendes korrekt og

skal om fornødent tage retlige skridt i tilfælde af uretmæssig anvendelse. Med-

lemsstaterne skal desuden indføre sanktioner, der er proportionale i forhold til

forseelsen.

Forslaget indeholder herudover bestemmelser om indholdet i fabrikantens EF-

overensstemmelseserklæring, jf. også bilag II.

Kapitel 4. Notifikation af overensstemmelsesorganer

Det anføres, at de kriterier, der er fastsat i sektordirektiverne, og som de be-

myndigede organer skal opfylde, ikke er tilstrækkelige til at sikre et ensartet

højt præstationsniveau for sådanne organer i hele Fællesskabet. Det er imidler-

tid afgørende, at alle bemyndigede organer udfører deres opgaver på samme

niveau og under lige konkurrencebetingelser. Forslaget indeholder derfor kon-

soliderede krav, som overensstemmelsesorganerne skal opfylde. Herudover

fastsættes krav til de myndigheder, der bemyndiger organerne, samt andre or-

ganer, der er involveret i vurdering, notifikation og overvågning af bemyndi-

gede organer.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

35/82

Kapitel 5. Beskyttelsesprocedurer

De nuværende beskyttelsesprocedurer

i fællesskabslovgivningen finder kun

anvendelse, når der er uenighed i medlemsstaterne om en foranstaltning truffet

af en medlemsstat. For at øge gennemsigtigheden og begrænse sagsbehand-

lingstiden foreslås en mere effektiv beskyttelsesklausulprocedure.

Herudover foreslås, at medlemsstaten, hvis den konstaterer en formel mangel

ved et produkt, skal pålægge den erhvervsdrivende at bringe manglen til op-

hør. Formelle mangler er fx fejlagtig eller manglende anbringelse af CE-

mærket

eller

manglende

eller

ukorrekt

udarbejdet

EF-

overensstemmelseserklæring.

Ophævelse

Forslaget ophæver samtidig afgørelse 93/465/EØS af 22. juli 1993 om modu-

lerne for de forskellige faser i procedurerne for overensstemmelsesvurdering

regler

anbringelse

anvendelse

CE-

overensstemmelsesmærkningen.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal i henhold til artikel 251 i TEF udtale sig om forslag-

et. Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om sagen.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet. Erfaringen med gennemførelsen af fællesskabslovgivningen for det in-

dre marked er, at nationale initiativer, som ikke er harmoniserede, fører til for-

skelle, som modvirker fordelene ved harmoniseringen og det indre marked, og

gør det vanskeligt at skabe et ensartet beskyttelsesniveau i hele Fællesskabet.

Formålet med fællesskabslovgivningen er at skabe et tilstrækkeligt højt tillids-

niveau mellem de nationale myndigheder og mellem de erhvervsdrivende i he-

le EU. Dette kan kun lade sig gøre, hvis kriterierne for anvendelsen af fælles-

skabskravene fastsættes i fællesskab, og hvis de nationale gennemførelsesfor-

anstaltninger påviseligt følger de samme regler og procedurer og giver indbyr-

des samme resultater.

Indholdsmæssigt går størstedelen af forslaget således ud på at komplettere og

skabe sammenhæng i de retsakter, der anvendes af Fællesskabets institutioner

til at harmonisere de nationale lovgivninger.

Procedurer for underrettelse af Kommissionen og om nødvendigt de øvrige medlemssta-

ter, som en medlemsstat skal følge, når et produkt vurderes at udgøre en risiko for sundhed,

sikkerhed eller andre hensyn til beskyttelse af den offentlige interesse.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

36/82

Regeringen kan på det foreliggende grundlag tilslutte sig Kommissionens vur-

dering af, at nærhedsprincippet er overholdt.

Gældende dansk ret

Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for gældende dansk ret. Forslaget

vil imidlertid være retningsgivende for fremtidig fællesskabslovgivning på

produktområdet, idet ny lovgivning og ændring af eksisterende lovgivning, jf.

forslagets artikel 1, skal gøre brug af forslagets generelle principper og af de

relevante referencebestemmelser. I følge forslaget kan der dog i nødvendigt

omfang tages hensyn til særlige forhold, der gør sig gældende i sektorlovgiv-

ningen.

Høring

Forslaget blev sendt i bred høring i Specialudvalget for Vækst og Konkurren-

ceevne den 23. februar 2007 med svarfrist den 7. marts 2007.

Følgende parter har haft bemærkninger til forslaget: Dansk Industri (DI),

Forbrugerrådet, Dansk Erhverv og LO.

HTS Handel, Transport og Service og Akademikernes Centralorganisati-

on (AC) har meddelt, at de ikke har bemærkninger til forslaget.

Dansk Industri (DI) kan generelt tilslutte sig forslaget. Det er vigtigt, at der

skabes en fælles ramme for produktlovgivning, og principperne i den ny me-

tode har vist sig meget hensigtsmæssige i praksis, idet de sætter en fleksibel

ramme med krav, der samtidig lægger grunden for et højt sikkerhedsniveau og

lige konkurrencevilkår. DI finder det derfor positivt, at den foreliggende tekst

omfatter de elementer, der er kendetegnende for den nye metode.

DI finder det væsentligt, at forslagets bestemmelser relativt hurtigt indføres i

eksisterende produktlovgivning, hvilket bedst kan ske gennem en generel be-

stemmelse, idet en åbning for revision af hvert enkelt direktiv gennem den al-

mindelige beslutningsprocedure risikerer at medføre mange andre ændringer

af lovgivningen.

DI mener, at forslaget i art. 3 bør udtrykke en klar præference for den overens-

stemmelsesprocedure, hvor producenten selv foretager kontrol (modul A), idet

det er den mindst omkostningstunge metode. Desuden bør alle produktdirekti-

ver angive, hvorledes der kan påvises overensstemmelse med kravene. Det er

ikke hensigtsmæssigt at benytte samme procedurer for overensstemmelse, når

et produkt er underlagt flere direktiver, da det risikerer at medføre, at en fabri-

kant altid skal følge det højeste modulkrav, hvilket medfører unødvendige

omkostninger for virksomheden.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

37/82

DI vurderer, at forslaget indeholder visse ekstra krav og byrder for producen-

terne, som ikke er berettiget ud fra erfaringerne med den nye metode. Det gæl-

der art. 7.4, som pålægger fabrikanten i alle tilfælde, hvor det er hensigtsmæs-

sigt, at foretage stikprøvekontrol af markedsførte produkter og om nødvendigt

føre register over klager og holde distributørerne orienteret herom. Det gælder

desuden art. 7.7, som pålægger fabrikanten at orientere myndighederne, hvis

det opdages, at et produkt ikke er i overensstemmelse med kravene, også selv-

om fabrikanten allerede har bragt sagen i orden.

Kravet om, at en importørs navn skal angives på produktet (art. 9), kan i følge

DI risikere at skabe forvirring om ansvar og ejerskab for produktet. Endvidere

kan det være uhensigtsmæssigt, hvor en virksomhed benytter flere forskellige

importører inden for EU, idet produktet skal mærkes forskelligt fra fabrikkens

side eller undergå en særlig mærkning ved ankomsten til EU. Det bør være til-

strækkeligt, at importørens navn anføres i overensstemmelseserklæringen og

dokumentationen, f.eks. i brugsanvisningen.

DI finder, at kravene om at opsætte et register for hvert produkts leverandører

og aftagere (art. 12) er uberettiget. Hvis kravet opretholdes, bør der som mini-

mum fremgå, hvor længe sådanne oplysninger skal opbevares samt specifice-

res, hvad der menes med et produkt.

DI foreslår at fjerne kravet om, at overensstemmelseserklæringer skal opdate-

res løbende, jf. art. 15. Der henvises til den gældende vejledning til ny metode

direktiver, som fastslår, at erklæringen skal udfærdiges, når produktet bringes

på markedet.

Det er ifølge DI for vidtgående, at de bemyndigede organer ikke må levere

rådgivningsydelser, som ligger inden for deres bemyndigelse, jf. art. 22. Det

vil være hensigtsmæssigt, hvis organet kan udnytte sin viden til generel råd-

givning, da det kan danne indtægtsgrundlag. DI mener også, at akkrediterede

in-house funktioner i forhold til overensstemmelsesvurdering ikke må forby-

des at levere ydelser uden for moderselskabet (art. 25).

DI mener, at virksomhedernes rettigheder bør sikres bedre i beskyttelsesproce-

durerne, jf. kap. 5. Der foreslås etableret en europæisk appelinstans, som virk-

somheder kan anvende, hvis de finder, at en medlemsstat har truffet en urime-

lig beslutning. Salgsforbud eller krav om tilbagetrækning som følge af formel-

le mangler bør ifølge DI også meddeles til Kommissionen og de andre med-

lemslande, så der skabes ens vilkår og sikkerhed for forbrugerne.

Dansk Erhverv anerkender behovet for at effektivisere og ensarte processerne

om akkreditering, markedsovervågning og markedsføring, samt at sikre koor-

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

38/82

dineringen mellem de enkelte medlemslande og skabe en ensartet praksis in-

den for indre markedsområderne. Det er imidlertid vigtigt, at der ikke sker en

unødig forøgelse af de administrative processer, ligesom det er af stor betyd-

ning, at der bliver givet god tid til omstilling (lange overgangsperioder), da der

på nogle af områderne vil være administrative konsekvenser som følge af nye

overensstemmelsesprocedurer og ændrede krav inden for eksisterende direkti-

ver. Desuden er det vigtigt, at der på enkelte områder tages hensyn til specielle

tekniske forhold i landene, som fx drikkevands-, gas- og visse el-installationer,

som kan variere inden for EU.

Landsorganisationen i Danmark (LO) oplyser, at man generelt er positiv

over for forslagene i indre markeds pakken. LO understreger dog, at

forslagene ikke må forringe beskyttelsen af almene hensyn - ikke

mindst med hensyn til forbrugernes og arbejdstagernes sikkerhed og

sundhed. Nærværende forslag vurderes ikke at kunne få konsekvenser i

retning af at forringe sikkerheden og sundheden.

Forbrugerrådet konstaterer, at forslaget fastlægger fælles principper og

derfor udgør en horisontal ramme for fremtidig lovgivning om harmoni-

sering. En række sektorer er undtaget af forslaget, og samtidig er anven-

delsesområdet bredere end direktiverne efter den nye metode. Forbru-

gerrådet har ikke overblik over, hvilken lovgivning der vil være omfattet

af Kommissionens forslag, og hvad det i så fald vil betyde for disse områ-

der i forhold til, hvad situationen er i dag. Forbrugerrådet er derfor enig

i, at man fra dansk side finder, at der er behov for en grundig analyse og

drøftelse af forslagets anvendelsesområde samt de mulige konsekvenser

heraf for sektorlovgivningen. Forbrugerrådet er imidlertid usikker på,

hvornår dette skal ske, og om man kan afvente sådanne undersøgelser,

hvis Kommissionens forslag vedtages forinden.

Forbrugerrådet er enig med LO i, at forslagene ikke må forringe beskyt-

telsen af almindelige hensyn, ikke mindst forbrugernes og arbejdstager-

nes sikkerhed og sundhed samt den juridiske og økonomiske beskyttelser.

Forbrugerrådet finder imidlertid, at det ikke på fyldestgørende måde er

beskrevet, om dette overhovedet er muligt, når der ikke er klarhed over,

hvilke sektorer der omfattes.

Specielt mht. CE-mærket minder Forbrugerrådet om, at CE-mærket ik-

ke er et kvalitetsmærke, således som forbrugerne opfatter det, fordi det er

placeret på varen. Talrige undersøgelser viser, at forbrugerne misforstår

mærket både som værende et kvalitetsmærke og også som en angivelse af,

at produktet er produceret i EU. Generelt bør CE-mærket angives på de

ledsagende papirer, da forbrugeren må gå ud fra, at de produkter, der

markedsføres i EU, naturligvis opfylder de gældende regler.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

39/82

Endelig er Forbrugerrådet ikke enig med Dansk Industri i, at man bør

udtrykke en klar præference for overensstemmelsesproceduren i modul

A, hvor producenten selv foretager kontrol af produktet. Dette bør af-

hænge af, hvilke produkter, der er tale om.

Andre landes holdning

Forhandlinger om forslaget er ikke påbegyndt, hvorfor der ikke er kend-

skab til andre landes holdninger til forslaget. Det tyske formandskab har

oplyst, at forhandlingerne først indledes under det portugisiske formand-

skab.

Foreløbig dansk holdning

Regeringen er generelt positiv indstillet over for initiativer, der kan styrke

det indre markeds funktionsmåde. Man anerkender det indre markeds afgø-

rende betydning for vækst og velfærd i EU. Samtidig må det erkendes, at

ikke alle dele fungerer helt optimalt. Der er behov for at justere og styrke

nogle af de værktøjer og principper, der regulerer det indre marked, hvis EU

skal kunne matche de udfordringer, som globaliseringen og den stigende in-

ternationale handel indebærer.

Samtidig er det vigtigt, at forbrugerne kan have fuld tillid til, at de produkter,

der sælges på markedet, opfylder fællesskabets regler til sikkerhed og sund-

hed. Uens eller svigtende markedskontrol i medlemsstaterne giver samtidig

uens konkurrencevilkår for virksomhederne og kan dermed fungere som en

teknisk handelshindring.

Regeringen er derfor positiv overfor intentionerne om en horisontal lovramme

for direktiver efter den nye metode, der indeholder harmoniserede begreber og

procedurer. Dette vil skabe større gennemsigtighed samt et mere entydigt og

forenklet regelgrundlag for virksomhederne.

Regeringen er positivt indstillet over for, at der sker en præcisering af de er-

hvervsdrivendes forpligtelser, samt at der etableres en ensartet beskyttel-

sesklausulproducedure. Dette vil styrke markedsovervågningen i EU. Forplig-

telserne må dog ikke påføre virksomhederne unødige administrative byrder.

Fra dansk side finder man imidlertid, at der er behov for en grundig analyse

og drøftelse af forslagets anvendelsesområde samt de mulige konsekvenser

heraf for sektorlovgivningen,

før der tages endelig stilling til anvendel-

sesområdet.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser eller konsekvenser for EU´s budget.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

40/82

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

I forhold til beskyttelsesniveauet indebærer forslaget som hovedregel, at

medlemsstaterne fremover vil skulle fastsætte eksempelvis beskyttelses-

mæssige lovkrav til reguleringen af produkter i form af generelle væsentlige

krav. Det vil betyde, at de konkrete krav til beskyttelsesniveauet i regulerin-

gen af produkter, der fastsættes via harmoniserede europæiske standarder,

på eksempelvis miljøområdet i fremtidig fællesskabslovgivning udarbejdes

af de europæiske standardiseringsorganisationer efter mandat fra EU Kom-

missionen.

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser. I forbindelse med,

at der foreslås fællesskabsretsakter baseret på forslagets rammebestemmel-

ser vurderes, at de administrative konsekvenser vil indebære lettere omstil-

lingsbyrder for erhvervslivet. Desuden vurderes øgede administrative byrder

som følge af forslagets bestemmelser om, at fabrikanten skal foretage stikprø-

vekontrol af markedsførte produkter, hvor dette er hensigtsmæssigt og om

nødvendigt føre register over klager og holde distributørerne orienteret herom.

Omvendt vurderes erhvervslivet at opnå administrative lettelser som følge af

en harmoniseret og mere enkel lovgivning på produktområdet som helhed.

Fra dansk side arbejdes for, at de administrative byrder forsøges reduceret i

videst muligt omfang, således at virksomhederne ikke påføres unødvendige

administrative byrder.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Nærhedsnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 12. marts

2007 og grundnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 28.

marts 2007.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

41/82

4. Industripolitik herunder Cars 21 - Bioteknologi - Skibsbygning - ICT

- Politisk debat - Rådskonklusioner

Nyt notat

Resumé

På rådsmødet er industripolitikken på til politisk debat, og samtidig er der

udarbejdet sammenhængende rådskonklusioner. Industripolitikken spiller

generelt en stor rolle i EU, idet den er en integreret del af Lissabon Strate-

gien. Industripolitikken, senest med udgangspunkt i meddelelse af 2005, in-

deholder både en række horisontale og en række sektor initiativer. Råds-

konklusionerne skal ses som en bekræftelse af de konklusioner som Det Eu-

ropæiske Råd vedtog i marts 2007, og ydermere også som en status for en

række af de sektor initiativer, der indgik i meddelelsen. Det er regeringens

foreløbige holdning, at konklusionerne kan støttes. Det er forventningen, at

der blandt de andre lande er generel tilslutning til konklusionerne.

Baggrund og indhold

Kommissionen har siden 2002 udarbejdet en række meddelelser om Indu-

stripolitik. Meddelelserne har alle haft fokus på, hvordan rammevilkårene

for europæisk industripolitik kan tilpasses det øgede internationale konkur-

rencepres som globaliseringen har medført. I oktober 2005 udsendte Kom-

missionen en meddelelse om industripolitikken (COM (2005) 474 final), der

bl.a. indeholdte en række konklusioner om industri- og innovationspolitik-

ken. Kommissionen introducerede her bl.a. en integreret tilgang til industri-

politikken, hvor der er tætte bånd mellem de horisontale initiativer og sek-

torinitiativerne.

De horisontale initiativer vedrører: 1) intellektuel ejendomsret, 2) konkur-

renceevne, energi og miljø, 3) adgang til internationale markeder (eksterne

aspekter af EU's konkurrenceevne), 4) program for forenkling af lovgivnin-

gen, 5) bedre kvalifikationer på sektorplan, 6) håndtering af strukturelle æn-

dringer i fremstillingsindustrien samt 7) en integreret europæisk tilgang til

industriel forskning og innovation.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

42/82

Af sektorinitiativer er der udarbejdet meddelelser og rapporter om flere om-

råder, herunder senest for bilindustrien, bioteknologi, skibsbygning og ICT

(Information and Communication Tecnology).

Kommissionen forventes i efteråret 2007 at fremlægge en midtvejsevaluering

af initiativerne i 2005 meddelelsen. Generelt skal EU's industripolitik ses i tæt

sammenhæng med Lissabon strategien.

På rådsmødet vil der dels være en politisk debat om EU's industripolitik gene-

relt, ligesom der også vil være en diskussion af de initiativer, der er nævnt i

ovenstående. Derudover skal Rådet vedtage rådskonklusioner, hvor såvel de

generelle konklusioner om industripolitikken og konklusionerne for sektorini-

tiativerne indgår.

De generelle konklusioner ligger sig tæt op af de konklusioner som der blev

vedtaget på det Europæiske Rådsmøde den 7. og 8. marts 2007. Det gentages

således, at Kommissionen forventes at tage initiativer på en række områder,

herunder f.eks. på miljø, energi, bedre regulering og forskning.

Derudover introducerer Rådskonklusionerne en række yderligere initiativer.

Disse initiativer inkluderer en integreret tilgang til intellektuel ejendomsret,

herunder bl.a. bekæmpelse af piratkopiering, en tilgang til spørgsmålet om rå-

vareadgang for europæisk erhvervsliv, herunder miljøvenlig adgang og udnyt-

telse af naturressourcer især i forhold til 3. landes markeder. Herefter kommer

konklusionerne for de enkelte sektorinitiativer.

I forhold til de enkelte initiativer er der som nævnt i ovenstående 4 konkrete

initiativer. CARS 21 refererer til en arbejdsgruppe, der i 2005 blev nedsat med

bred repræsentation fra Kommissionen, Europa Parlamentet, bilindustrien, er-

hvervsorganisationer, NGO'ere og brugere. Fokus for arbejdsgruppen var at

forbedre bilindustriens konkurrenceevne og jobskabelse, men samtidig yderli-

gere udvikle sikkerheds- og miljømæssige forbedringer, der ikke blev for dyre

for forbrugerne.

På baggrund af arbejdsgruppens anbefalinger og en offentlig høring er Kom-

missionen nu kommet med en meddelelse "A Competive Automotive Regula-

tory Framework for the 21st Century (CARS 21) af 13. februar 2007, der er et

svar på arbejdsgruppens anbefalinger. De væsentligste pointer er en generel

forbedring af rammevilkårene for automatbilindustrien, herunder regelforenk-

ling, mere miljørigtige biler, herunder reducering af CO2 udslippet, bedre sik-

kerhed og forholdet mellem automobilindustriens forskning og EU's generelle

forskningspolitik på teknologier, der kan fremme miljø og energiforbruget.

Konkrete mål for reduceringen af CO2 er ikke angivet endnu, men Kommissi-

onen vil senere komme med anbefalinger.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

43/82

Det andet sektor initiativ, der indgår i rådskonklusionerne er om bio-

videnskaber. I 2002 udsendte Kommissionen en strategi om bio-videnskaber

(COM(2002)27 OF 23/01/2002. Strategien løber til 2010. Forud for Rådsmø-

det har Kommissionen udsendt en midtvejsevaluering af strategien, og det er

på den baggrund, at rådskonklusionerne skal læses. Generelt er det vurderin-

gen, at strategien har været en succes og stadig er relevant, hvilket også er re-

flekteret ved stor støtte fra interessenterne. I midtvejsevalueringen angives

ydermere vejen frem for strategien, hvor emner som fremme af forskning, in-

novation, og at viden overføre er centrale emner.

I juni 2006 blev der oprettet en arbejdsgruppe om ICT. Mandatet for arbejds-

gruppen var bl.a. at identificere de største forhindringer for sektorens konkur-

renceevne. Arbejdsgruppen bestod af et bredt udsnit af repræsentanter fra såvel

industrien, organisationer og forbrugere. Arbejdsgruppen kom med en rapport

i november 2006. Generelt viser anbefalingerne, at Kommissionens ICT poli-

tik er på rette spor, men angiver en række punkter, hvor der kan ske forbedrin-

ger. Disse anbefalinger inkluderer bl.a. mere fleksible produkt- og arbejdsmar-

keder, mere uddannelse i iværksætteri, beskyttelsen af Intellektuelle rettighe-

der i ICT sammenhæng samt fremme af innovation på området.

Endelig foreligger der initiativ for skibsbygning. På Rådsmødet (konkurren-

ceevne) den 27. november 2003 præsenterede Kommissionen LeaderSHIP

2015. Med LeaderSHIP 2015 foreslog den europæiske skibsbygningsindu-

stri sammen med Kommissionen et ambitiøst program for at sikre fremgang

på lang sigt på et dynamisk vækstmarked. LeaderSHIP 2015 indeholder an-

befalinger til kort- og langsigtede strategier på en række nøgleområder, her-

under etablering af lige konkurrencevilkår inden for skibsbygning på ver-

densplan, øgede investeringer til forskning, udvikling og innovation inden

for den europæiske skibsværftsindustri og fremme af mere sikre og miljø-

venlige skibe.

Siden 2003 har Kommissionen arbejdet med ovennævnte områder, og har

den 25. april 2007 vedtaget en fremskridtsrapport om LeaderSHIP 2015.

Europa-Parlamentets holdning

Konklusionerne er ikke forelagt Europa-Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Konklusionerne har ikke indflydelse på dansk ret.

Høring

Konklusionerne har ikke været sendt i høring.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

44/82

Andre landes generelle holdninger

Generelt støtter andre lande udkastet til konklusioner.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens foreløbige generelle holdning, at Industripolitikken er et

vigtigt element i Lissabon-Strategiens målsætning om, at Europa skal være

verdens mest konkurrencedygtige økonomi. På den baggrund kan Rådskon-

klusionerne støttes.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Der skønnes ikke at være lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser af konklusionerne.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Konklusionerne ventes ikke at medføre samfundsøkonomiske konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Konklusionerne skønnes ikke at have administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

45/82

5. Finansielle perspektiver for Harmoniseringskontoret for det Indre

Marked (varemærker og design) og yderligere udvikling af EU-

varemærkesystemet

- Udkast til rådskonklusioner

Resumé

På baggrund af en Meddelelse fra Kommissionen om den finansielle situati-

on i EU’s varemærke- og designkontor (OHIM) har formandskabet udar-

bejdet forslag til konklusioner om den fremtidige strategi for fastsættelse af

gebyrer til OHIM. Uanset kravet om balance på OHIM’s budget har OHIM

oparbejdet et overskud, som kan forventes at stige yderligere. Det er Kom-

missionen, som skal påse kravets overholdelse. I konklusionerne anmodes

Kommissionen om at fremlægge forslag til sænkning af gebyrerne ledsaget

af en undersøgelse af konsekvenserne af en sådan gebyrreduktion. Samtidig

anmodes Kommissionen om at udarbejde en tilbundsgående analyse af,

hvorledes EU-varemærkesystemet fungerer generelt. Der er overvejende til-

slutning til konklusionerne, herunder fra dansk side.

Baggrund og indhold

EU’s varemærkekontor (OHIM) har siden oprettelsen for 10 år siden ople-

vet en meget stor tilgang af EU-varemærkeansøgninger. Den store mængde

af ansøgninger har bevirket, at OHIM har oparbejdet et overskud. Ifølge

budgetreglerne skal OHIM’s indtægter og udgifter balancere. Kommissio-

nen skal påse, at påbudet om balance i regnskaberne overholdes gennem

fremsættelse af forslag til behandling i en forskriftskomité. OHIM forventes

fortsat at oparbejde et økonomisk overskud, uanset varemærkegebyrerne

blev sat ned i 2005.

Den 22. december 2006 fremlagde Kommissionen en meddelelse

22.12..2006,COM(2006) 865, hvor den lægger op til en automatisk regule-

ring af gebyrerne på baggrund af OHIM’s økonomiske udsigter. Kommis-

sionen har endnu ikke fremsat konkrete forslag, men oplyst at dette vil ske i

løbet af foråret 2007. Kommissionen har baseret indholdet i sin meddelelse

på rene økonomiske overvejelser med henblik på at skabe balance i budget-

tet. Der er ikke udarbejdet overordnede analyser af konsekvenserne af en

eventuel gebyrnedsættelse.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

46/82

På baggrund af meddelelsen har formandskabet udarbejdet forslag til en

række konklusioner om den videre strategi. Heri opfordres Kommissionen

til snarest at fremsætte forslag om nedsættelse af gebyrerne til OHIM samt

udarbejde en undersøgelse af konsekvenserne af en sådan nedsættelse. Der-

udover opfordres Kommissionen til at udarbejde en tilbundsgående analyse

af, hvorledes EU-varemærkesystemet fungerer generelt.

Analysen skal bl.a. indeholde mulige kriterier for langsigtede løsninger for

balance på OHIM´s budget under hensyn til, at der fortsat skal ske en kvali-

tetsforbedring af OHIM´s ydelser. Der har blandt brugerne af EU-

varemærkesystemet været en stigende kritik af kvaliteten af sagsbehandlin-

gen vedrørende de registrerede varemærker og af OHIM’s service og kom-

munikation med brugerne.

Desuden skal Kommissionen undersøge mulige forbedringer i samarbejdet

mellem OHIM og de nationale registreringskontorer, herunder overveje

etablering af en særlig samarbejdsfond til finansiering af fælles projekter.

Endvidere skal sameksistensen mellem OHIM og de nationale registrerings-

kontorer analyseres, og endelig skal det undersøges, hvilken indvirkning en

væsentlig gebyrnedsættelse vil have på små- og mellemstore virksomheder

samt på nystartede virksomheder.

Europa-Parlamentets holdning

Konklusionerne er ikke forelagt Europa-Parlamentet, og Europa-

Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om Kommissionens Meddelelse.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Rådets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemærker

med senere ændringer samt Kommissionens forordning (EF) nr. 2868/95 af

13. december 1995 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning

(EF) nr. 40/94 om EF-varemærker.

Høring

Forslagene er sendt i høring hos de berørte organisationer den 24. april 2007

med svarfrist den 8. maj 2007.

Andre landes generelle holdninger

Der har været overvejende modstand mod Kommissionens forslag om en

automatisk revisionsmekanisme for tilpasning af gebyrerne til OHIM. Flere

lande har frygtet, at et sådant forslag vil sætte den eksisterende komitologi-

procedure ud af kraft.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

47/82

Der har bl.a. derfor været udbredt tilslutning til, at formandskabet har taget

initiativ til at udarbejde en strategi for den videre behandling af budgetover-

skuddet i OHIM.

De forslag til konklusioner, som formandskabet har udarbejdet med henblik

på en sådan strategi, har opnået overvejende tilslutning fra medlemslandene.

Det er forventningen, at der kan opnås enighed på rådsmødet om konklusio-

nerne.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Efter dansk opfattelse bør overskuddet i OHIM komme brugerne af EU-

varemærkesystemet til gode. Fra dansk side kan en gebyrnedsættelse, som

gennemføres på kort sigt, accepteres. Det skal samtidig sikres, at der er de

fornødne økonomiske ressourcer til rådighed til forbedringer af kvaliteten af

OHIM’s ydelser samt til styrkelse af samarbejdet mellem OHIM og de nati-

onale registreringskontorer.

Danmark kan støtte, at der gennemføres en tilbundsgående undersøgelse af

EU-varemærkesystemet generelt.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Der skønnes ikke at være lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser af forslaget til konklusioner.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Udmøntning af konklusionerne vil gøre det billigere for brugerne at opnå en

EF-varemærkeregistrering. Herudover er det ikke muligt på det foreliggen-

de grundlag at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser.

10.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Konklusionsforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

48/82

6. Forbrugerkredit – ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv om forbrugerkreditaftaler

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Resumé

Den 7. oktober 2005 har Kommissionen fremsat et revideret forslag til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstater-

nes love og administrative bestemmelser om forbrugerkreditaftaler, KOM

(2005)483 endelig, der har været genstand for drøftelse i Rådets arbejds-

gruppe

om forbrugerbeskyttelse.

Direktivforslaget indebærer som udgangspunkt en totalharmonisering og vil

som udgangspunkt indebære en udvidet fællesskabsretlig regulering af om-

rådet for forbrugerkredit. I forhold til det oprindelige forslag er direktivets

anvendelsesområde dog foreslået reduceret. Herudover er en række be-

stemmelser og forpligtelser for medlemsstaterne taget ud af direktivforsla-

get.

Skiftende formandskaber med udgangspunkt i Kommissionens reviderede

forslag udarbejdet en række kompromisforslag. Senest har det tyske for-

mandskab udarbejdet et samlet kompromisforslag af 5. april 2007.

Det tyske formandskab har sat direktivet på dagsordenen med henblik på at

opnå politisk enighed.

Baggrund og indhold

1.1. Kommissionens reviderede forslag

Rådets direktiv af 22. december 1986 om indbyrdes tilnærmelse af med-

lemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit

(87/102/EØF)

– forbrugerkreditdirektivet – trådte i kraft i 1990.

Kommissionen afgav i maj 1995 en beretning til Rådet om forbrugerkredit-

direktivets gennemførelse i medlemsstaterne.

Rådet vedtog i november 1995 en resolution, hvori det opfordrede Kommis-

sionen til at sende beretningen i høring, tage hensyn til de kommentarer, der

måtte fremkomme, og offentliggøre et resumé af kommentarerne.

Den danske regering afgav i juni 1996 høringssvar over beretningen.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

49/82

Kommissionen afgav i september 1997 til Rådet en ny beretning, der såle-

des er en sammenfattende rapport over reaktioner og kommentarer til beret-

ningen fra maj 1995.

Kommissionen blev af Rådet opfordret til på baggrund af reaktionerne på

beretningen fra maj 1995 at fortsætte sine undersøgelser og overveje, om

der er behov for yderligere fællesskabsinitiativer på dette område.

Kommissionen udsendte den 8. juni 2001 et oplæg til debat om ændring af

forbrugerkreditdirektivet.

Den tidligere regering afgav den 12. oktober 2001 høringssvar over debat-

oplægget. En kopi af debatoplægget og høringssvaret er sendt til Folketin-

gets Europaudvalg den 31. oktober 2001.

Kommissionen har den 11. september 2002 fremsat forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love

og administrative bestemmelser om forbrugerkredit (KOM (2002) 443 ende-

lig). Forslaget blev den 18. september 2002 fremsendt til Rådet.

Europa-Parlamentet har ved udtalelse af 23. september 2003 forkastet

Kommissionens forslag og opfordret Kommissionen til at stille et nyt for-

slag. Den 2. april 2004 har Europa-Parlamentet afgivet endnu en udtalelse

om forslaget og i den forbindelse stillet 152 ændringsforslag til direktivfor-

slaget.

På den baggrund har Kommissionen den 28. oktober 2004 fremsat et revide-

ret direktivforslag, som imidlertid blev trukket tilbage på Kommissionens

eget initiativ i december 2004. Den 7. oktober 2005 har Kommissionen

fremsat et nyt revideret direktivforslag (KOM (2005) 483 endelig).

Rådets direktiv 87/102/EØF er senest ændret ved Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 98/7/EF om ændring af direktiv om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit

(ændring af bestemmelserne om beregning af de årlige omkostninger i pro-

cent).

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 95. Forsla-

get vil således skulle vedtages i henhold til fremgangsmåden i traktatens ar-

tikel 251 (fælles beslutningstagen).

Der er tale om et forslag til et helt nyt forbrugerkreditdirektiv til afløsning af

det eksisterende direktiv 87/102/EØF.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

50/82

I de ledsagende bemærkninger til det seneste reviderede direktivforslag kon-

staterer Kommissionen, at kun en mindre del af det europæiske forbruger-

kreditmarked er grænseoverskridende. Det nye forbrugerkreditdirektiv skal

ifølge Kommissionen give banker bedre markedsvilkår og give forbrugerne

adgang til billige kreditaftaler samt et bredere udbud af disse.

I forhold til det forslag, som Kommissionen fremsatte den 22. september

2002, lægges der med det seneste reviderede direktivforslag op til en mindre

indgribende harmonisering af forbrugerkreditlovgivningen.

Direktivforslaget indebærer som udgangspunkt en totalharmonisering, mens

det gældende forbrugerkreditdirektiv (87/102/EØF) alene er et minimums-

harmoniseringsdirektiv. Mens Kommissionen ved direktivforslaget af 11.

september 2002 foreslog, at man sigtede mod totalharmonisering i enhver

henseende, har Kommissionen ved det reviderede direktivforslag foreslået,

at der på visse punkter gives spillerum for en vis forskelligartet national

gennemførelse. Kommissionen har således foreslået en bestemmelse om

gensidig anerkendelse, der indebærer, at virksomheder – for så vidt angår

indholdet i visse af direktivets bestemmelser – alene skal leve op til de krav,

der stilles i etableringslandet (artikel 21, stk. 2).

Direktivets anvendelsesområde er foreslået væsentligt reduceret. Det tidlige-

re direktivforslag omfattede bl.a. kreditaftaler sikret ved pant i fast ejendom,

som ikke havde til formål at yde kredit til køb eller ombygning af fast ejen-

dom, men Kommissionen har erkendt, at det er uhensigtsmæssigt at introdu-

cere en sondring, der angår formålet med et optaget lån, og det foreslås der-

for, at kreditaftaler sikret ved pant i fast ejendom generelt undtages fra di-

rektivets anvendelsesområde. Endvidere falder eksempelvis kreditaftaler,

der angår gæld på over 50.000 €, kreditaftaler, der hviler på retsforlig, kre-

ditaftaler sikret ved håndpant og kautionsaftaler nu uden for direktivets an-

vendelsesområde.

Endelig er en række bestemmelser og forpligtelser for medlemsstaterne ta-

get ud af direktivforslaget. Blandt andet er der ikke længere krav om regi-

strering af kreditgivere og kreditformidlere, og det kræves ikke længere, at

der oprettes en central database over skyldnere, der har gjort sig skyldig i

betalingsforsømmelse. Endvidere er bestemmelser om dørsalg, om angivelse

af kreditgiveromkostninger i procent, om reguleringen af variable debitor-

renter, om urimelige kontraktsvilkår og om inddrivelse og inkasso udgået.

Desuden er der foreslået lempeligere regler for visse mindre kreditaftaler,

herunder for kreditaftaler, der angår gæld på 300 € eller mindre. Endelig er

kreditgiveren og kreditformidlerens rådgivningspligt er reduceret.

Direktivforslaget indeholder dog fortsat forslag til en række nye regler, som

– i forhold til det eksisterende forbrugerkreditdirektiv (87/102/EØF) – vil

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

51/82

indebære en udvidet fællesskabsretlig regulering af området for forbruger-

kredit. Det drejer sig navnlig om følgende forslag:

- Krav om, at reklamer for kreditaftaler ledsages af nærmere angivet

information om årlige omkostninger i procent mv. (artikel 4).

Krav om kreditgiver/kreditformidlers forudgående orientering og

rådgivning af forbrugeren om årlige omkostninger i procent mv. (ar-

tikel 5).

Krav om, at der skabes adgang for kreditgivere/kreditformidlere fra

andre medlemslande til eksisterende databaser over dårlige betalere

(artikel 8).

Udvidelse af oplysningspligten ved indgåelse af kreditaftaler, bl.a.

ved krav om oplysning om debitorrenten. Endvidere er oplysnings-

pligten tydeliggjort, for så vidt angår årlige omkostninger i procent

(artikel 9 og 18).

Indførelse af en generel 14 dages fortrydelsesret ved indgåelse af

kreditaftaler (artikel 13).

1.2. Formandskabets kompromisforslag

Skiftende formandskaber med udgangspunkt i Kommissionens reviderede

forslag udarbejdet en række kompromisforslag. Senest har det tyske for-

mandskab udarbejdet et samlet kompromisforslag af 5. april 2007.

I det følgende gennemgås de vigtigste ændringer, som det tyske formand-

skabs kompromisforslag indeholder i forhold til Kommissionens forslag af

7. oktober 2005.

Kommissionens forslag indebærer, at kreditaftaler med et samlet kreditbeløb

på op til 300 € reguleres ved et lempeligere sæt regler (”light regime”), jf.

artikel 2, stk. 4, litra a. Formandskabets kompromisforslag indeholder for-

slag til, at denne bestemmelse udgår, og at kreditaftaler med et samlet kre-

ditbeløb på under 200 € skal falde uden for direktivets anvendelsesområde.

Desuden foreslås den øvre beløbsmæssige grænse for, hvilke kreditaftaler

der falder uden for direktivets anvendelsesområde, hævet ved formandska-

bets kompromisforslag. Således foreslås, at kreditaftaler med et samlet kre-

ditbeløb på over 100.000 € - og ikke på over 50.000 € som efter Kommissi-

onens forslag – falder uden for direktivets anvendelsesområde.

Ifølge forslagets artikel 2, stk. 3, gælder kun en række nærmere angivne be-

stemmelser for kassekreditter, der skal tilbagetales inden tre måneder, eller

som kan opsiges ved påkrav. Formandskabet foreslår en udvidelse af listen

af bestemmelser.

De ”samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten” indgår i

udregningen af

”årlige omkostninger i procent” (ÅOP).

Ved Kommis-

sionens reviderede forslag til artikel 3, litra f, foreslås, at omkostninger, som

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

52/82

påhviler forbrugeren i forbindelse med indgåelsen af en kreditaftale til andre

end kreditgiveren, herunder til notar og skattevæsen, ikke medregnes ved

beregningen af de samlede omkostninger. Ved formandskabets kompromis-

forslag foreslås derimod, at også afgifter medregnes i de samlede omkost-

ninger.

I forslagets artikel 4 opstilles krav til indholdet af reklamer for kreditaftaler.

Formandskabets kompromisforslag indeholder en række ændringer i for-

hold til Kommissionens forslag, herunder at reklamer skal indeholde oplys-

ning om kontantprisen og størrelsen af en eventuel forudbetaling, hvis der

er tale om en kredit i form af udsat betaling ved køb af en specifik vare eller

tjenesteydelse.

Kommissionens forslag indeholder i artikel 5, stk. 1, en bestemmelse om et

princip om ansvarlig kreditgivning. Ved formandskabets kompromisforslag

foreslås, at denne bestemmelse udgår.

Forslagets artikel 5, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, angår den information, som

kreditgiver skal give forbrugeren forud for kontraktindgåelsen. Formand-

skabets kompromisforslag indeholder en række ændringer i forhold til

Kommissionens forslag. Det foreslås bl.a., at der ved kredit i form af udsat

betaling ved køb af varer eller tjenesteydelser skal oplyses om varens eller

tjenesteydelsens kontantpris. Endvidere er det tilføjet, at der også skal oply-

ses om betingelserne for en eventuel ændring af omkostninger i forbindelse

med kreditaftalen (gebyrer).

Desuden foreslår formandskabet, at de prækontraktuelle oplysninger skal

gives ved skemaer, hvis form og indhold fastlægges i to bilag til direktivet

(”Standard European Consumer Credit Information”).

Ifølge Kommissionens forslag fra 2005 skulle forpligtelsen til at give præ-

kontraktuelle oplysninger kunne opfyldes ved, at kreditgiver giver forbruge-

ren et udkast til kontrakt, der indeholder alle relevante oplysninger. Det ty-

ske formandskab foreslår, at denne mulighed udgår. Samtidig foreslår for-

mandskabet, at en forbruger, der har modtaget prækontraktuelle oplysnin-

ger, skal kunne kræve at få udleveret et udkast til kontrakt, jf. forslagets ar-

tikel 5, stk. 3 a.

Formandskabets kompromisforslag indeholder forslag til en ny artikel 7 a,

hvorved kreditgiveren pålægges at vurdere forbrugerens kreditværdighed

forud for indgåelse af kreditaftalen. Forslaget skal ses i lyset af, at denne

forpligtelse tidligere var indeholdt i princippet om ansvarlig kreditgivning i

artikel 5, stk. 1, som

formandskabet

foreslår ophævet, jf. umiddelbart oven-

for.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

53/82

Forslagets artikel 8 angår kreditgiveres

søgning i

databaser. Ifølge Kommis-

sionens forslag skal forbrugeren på dennes anmodning straks og gratis ori-

enteres om resultatet af enhver databasekonsultation

i forbindelse med ind-

gåelse af kreditaftalen,

jf. artikel 8, stk. 2.

Formandskabet

foreslår denne

bestemmelse ændret, således at kreditgiveren straks og gratis underretter

forbrugeren om resultatet af en databasesøgning og giver nærmere oplys-

ninger om den pågældende database, hvis en anmodning om kredit afslås på

grundlag af en sådan søgning. Dette gælder dog ikke, hvis det er forbudt at

videregive sådanne oplysninger i henhold til anden fællesskabslovgivning,

eller hvis videregivelse vil være i strid med hensynet til almenvellet eller

den offentlige sikkerhed.

Forslagets artikel 9 beskriver, hvilke oplysninger der skal fremgå af kon-

trakten. Formandskabets kompromisforslag indeholder visse tilføjelser i

forhold til Kommissionens forslag. Det foreslås bl.a., at kredittypen skal an-

gives, og at der skal oplyses om betingelserne for en eventuel ændring af

gebyrer i forbindelse med kreditaftalen.

Ifølge artikel 10 i Kommissionens forslag skal forbrugeren orienteres re-

gelmæssigt om ændringer i debitorrenten. I tilfælde af en væsentlig ændring

af renten skal forbrugeren dog underrettes umiddelbart efter, at en sådan

ændring er indtrådt.

Formandskabet

foreslår bestemmelsen ændret, således

at forbrugeren skal underrettes om en ændring i debitorrenten, før ændrin-

gen træder i kraft. Hertil foreslås dog en undtagelse for de tilfælde, hvor

forbrugeren i henhold til kreditaftalen skal underrettes jævnligt om ændrin-

ger i debitorrenten, ændringen i renten skyldes en ændring i en reference-

sats, og den nye referencesats er gjort tilgængelig for offentligheden på pas-

sende vis.

Ifølge Kommissionens forslag til artikel 12, stk. 1, kan en tidsubegrænset

kreditaftale ophæves af hver af parterne med tre måneders varsel. Efter for-

slagets artikel 12, stk. 2, kan kreditgiver uden varsel bringe forbrugerens

ret

til at trække på kreditten

i forbindelse med en tidsubegrænset kreditaftale til

ophør.

Formandskabet

foreslår bestemmelserne ændret, således at forbruge-

ren kan opsige en tidsubegrænset kreditaftale til enhver tid, medmindre par-

terne har aftalt en varselsperiode, der dog ikke må overstige en måned. Hvis

det er fastsat i kreditaftalen, kan kreditgiver opsige aftalen ved at give for-

brugeren mindst to måneders varsel. Desuden foreslår formandskabet, at

kreditgiver ud fra objektivt begrundede hensyn kan bringe forbrugerens ret

til at udnytte en kreditmulighed til ophør, hvis dette er fastsat i kreditaftalen.

Kommissionens forslag til artikel 12, stk. 3, indeholder en bestemmelse om,

at tidsbegrænsede aftaler af over 3 års varighed ikke kan forlænges uden

låntagerens udtrykkelige forudgående samtykke.

Formandskabet

foreslår, at

denne bestemmelse udgår.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

54/82

Forslagets artikel 13 giver forbrugeren en 14-dages fortrydelsesret. Ved

formandskabets forslag er artikel 13 ændret på en lang række punkter i for-

hold til Kommissionens forslag. Bl.a. foreslås det, at forbrugeren skal tilba-

gebetale det lånte beløb senest 30 dage efter, at forbrugeren har meddelt

kreditor, at denne ønsker at udnytte fortrydelsesretten. Kommissionens for-

slag indeholder ingen tidsfrist.

Ifølge artikel 14, stk. 1, i Kommissionens forslag er en forbruger, der udøver

en fortrydelsesret ved f.eks. køb af en vare, heller ikke længere bundet af en

eventuel tilknyttet kreditaftale. I formandskabets kompromisforslag er det

tilføjet, at stk. 1 kun angår en fortrydelsesret, der er baseret på fællesskabs-

retten.

Forslagets artikel 15 angår retten til førtidig indfrielse. Ifølge bestemmel-

sens stk. 1 har forbrugeren ret til en rimelig reduktion af de samlede kredit-

omkostninger ved tilbagebetaling før forfaldstidspunktet. I formandskabets

kompromisforslag er det præciseret, hvad der menes med en rimelig reduk-

tion. Forbrugeren vil herefter kunne kræve en reduktion svarende til de ren-

ter og omkostninger, der ville skulle have været betalt i den resterende løbe-

tid for kreditaftalen.

For så vidt angår kreditgiverens ret til kompensation ved førtidig indfrielse

indeholder formandskabets forslag en lang række forslag til ændringer i

forhold til Kommissionens forslag. Det foreslås, at kreditor kun kan få kom-

pensation ved fastrentelån. Kompensationen må ikke overstige 1 pct. af det

førtidigt tilbagebetalte beløb, hvis der resterer mere end ét år af den aftalte

løbetid, og �½ pct., hvis der resterer mindre end ét år. Adgangen til kompen-

sation er i øvrigt betinget af, at kreditor godtgør, at en referencerente, der

er fastlagt ved aftalen, ikke er steget i tiden mellem aftalens indgåelse og

den førtidige indfrielse. Endvidere foreslås det, at der ikke kan kræves kom-

pensation, hvis kompensationen ikke overstiger 20 € inden for et år, hvis til-

bagebetalingen sker i henhold til en forsikringsaftale, der har til formål at

sikre tilbagebetaling, eller hvis der er tale om en kassekredit. Endelig fore-

slås det, at kompensationen ikke må overstige det rentebeløb, som forbruge-

ren skulle have betalt, hvis der ikke var sket førtidig indfrielse.

Efter artikel 17, stk. 2, i Kommissionens forslag skal et væsentligt overtræk,

der varer ud over tre måneder, afvikles om nødvendigt ved hjælp af en ny

kreditaftale. I formandskabets kompromisforslag er stk. 2 udgået.

Forslagets artikel 18 angår beregningen af ÅOP. Formandskabets kompro-

misforslag indeholder en række ændringer i forhold til Kommissionens for-

slag, herunder særligt en udvidelse af listen over de standardforudsætninger,

der skal anvendes ved beregningen af ÅOP.

Desuden foreslår formandska-

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

55/82

bet, at Kommissionen kan fastsætte yderligere standardforudsætninger, hvis

de forudsætninger, der er fastsat i direktivet, viser sig at være utilstrækkeli-

ge.

Forslagets artikel 21 angår bl.a. spørgsmålet om, hvilken grad af harmonise-

ring direktivet indebærer. Ifølge stk. 1 i Kommissionens forslag er der som

udgangspunkt tale om et totalharmoniseringsdirektiv. Ifølge stk. 2 i Kom-

missionens forslag er en række af direktivets bestemmelser dog alene under-

lagt princippet om gensidig anerkendelse. Princippet indebærer, at kreditgi-

ver og kreditformidler som udgangspunkt kun skal overholde lovgivningen i

det land, hvor de er etableret. Formandskabet foreslår, at stk. 2 udgår, såle-

des at direktivet i sin helhed underlægges princippet om totalharmonisering.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har som nævnt ved udtalelse af 23. september 2005 for-

kastet Kommissionens forslag af 11. september 2002 og opfordret Kommis-

sionen til at stillet et nyt forslag. Parlamentet har i sin udtalelse blandt andet

henvist til, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad er samordnet med eksiste-

rende og kommende EU-regler, herunder persondatadirektivet, konkurren-

ceretten og Basel II, som omhandler kapitaldækningskrav for pengeinstitut-

ter.

Europa-Parlamentet har i forlængelse heraf afgivet endnu en udtalelse om

det oprindelige forslag den 2. april 2004, hvor der stilles 152 ændringsfor-

slag til direktivforslaget.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i de ledsagende bemærkninger til direktivforslaget,

at Fællesskabet i overensstemmelse med nærhedsprincippet kan træffe for-

anstaltninger, eftersom målet med det forestående tiltag, nemlig udarbejdel-

se af fælles bestemmelser om visse aspekter ved medlemsstaternes love og

administrative bestemmelser om forbrugerkredit ikke i tilstrækkelig grad

kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan gennemføres på fæl-

lesskabsplan. I tilknytning hertil anfører Kommissionen, at direktivet i over-

ensstemmelse med proportionalitetsprincippet begrænser sig til det mini-

mum, der er nødvendigt for at nå disse mål.

Det er på baggrund heraf, og i lyset af at direktivforslaget skal erstatte et ek-

sisterende direktiv om grænseoverskridende forbrugerkredit, regeringens

opfattelse, at direktivforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet.

Gældende dansk ret

Rådets direktiv af 22. december 1986 om indbyrdes tilnærmelse af med-

lemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

56/82

(87/102/EØF) er gennemført i dansk ret ved kreditaftaleloven (lov nr. 398 af

13. juni 1990 om kreditaftaler), der ikke ved forudgående aftale kan fraviges

til skade for forbrugeren.

Forbrugerkreditdirektivet er som nævnt senest ændret ved Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 98/7/EF. Ændringsdirektivet er gennemført

i dansk ret ved lov nr. 442 af 31. maj 2000. Direktivændringen omhandler

beregning af de årlige omkostninger i procent.

Kreditaftaleloven indeholder bl.a. bestemmelser om kreditgivers oplysningspligt i forbindelse med af-

talens indgåelse (§§ 8-10 og 13-18), kreditgivers oplysningspligt under kreditaftalens forløb (§§ 11-

12), tilsidesættelse af oplysningspligten (§§ 23-24), indfrielse af fordringen før forfaldstidspunktet (§

26-27) og forbrugerens bevarelse af indsigelser mv. (§ 32-33

For en nærmere beskrivelse af kreditaftalelovens bestemmelser henvises til

grundnotatet, der er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1. novem-

ber 2002, hvor der endvidere findes en beskrivelse af de relevante spørgs-

mål, der er reguleret i anden lovgivning.

Herudover kan der henvises til markedsføringslovens § 15, stk. 1, der inde-

holder en regel om, at såfremt størrelsen eller opkrævningen af gebyrer i et

løbende kontraktforhold kan ændres til ugunst for forbrugeren, skal betin-

gelserne herfor være klart fremhævet i kontrakten. Finansielle virksomheder

er ikke underlagt markedsføringslovens regler, men er i stedet underlagt reg-

lerne i bl.a. bekendtgørelse nr. 1046 af 27. oktober 2004 om god skik for fi-

nansielle virksomheder. Heri findes bl.a. generelle bestemmelser om god

skik, herunder om rådgivning, information og forpligtelser ved aftaleindgå-

else.

Høring

Direktivforslaget har været sendt i høring hos en række myndigheder og or-

ganisationer mv. Der henvises til grundnotatet af 1. november 2002 for en

udførlig gennemgang af de indkomne høringssvar. Endvidere henvises til

det aktuelle notat, som blev sendt til Europaudvalget den 8. maj 2003, hvor

indholdet af høringssvar fra Præsidenten for Københavns Byret og Olie-

branchens Fællesrepræsentation gengives.

Justitsministeriet har desuden sendt Kommissionens reviderede direktivfor-

slag af 7. oktober 2005 i høring hos nedenstående myndigheder og organisa-

tioner mv.:

Præsidenterne for Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsret-

ten, Københavns Byret, Retten i Århus, Retten i Odense, Retten i Aal-

borg og Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Danmarks

Automobilforhandlerforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

57/82

Franchise Forening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk

Kreditråd, De Danske Bilimportører, Finans og Leasing, Finansrådet,

Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Registrere-

de Revisorer FRR, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, For-

manden for Forbrugerklagenævnet, Forsikring & Pension, Fællesfor-

eningen for Danmarks Brugsforeninger, HTS - Handel, Transport og

Serviceerhvervene, Håndværksrådet, IT-Brancheforeningen, RKI Kre-

ditinformation A/S, Pengeinstitutankenævnet, Oliebranchens Fællesre-

præsentation, Realkreditankenævnet, Realkreditrådet, Københavns

Universitet, Århus Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universi-

tet, Handelshøjskolen i København og Handelshøjskolen i Aarhus.

Præsidenterne for Østre Landsret, Vestre Landsret, og Københavns

Byret, Den Danske Dommerforening, Dansk Franchise Forening

Pengeinstitutankenævnet

har ikke fundet anledning til at udtale sig om di-

rektivforslaget.

Præsidenten for Sø- og Handelsretten, Domstolsstyrelsen, Dansk Indu-

stri, De Danske Bilimportører, Foreningen af Registrerede revisorer

FRR, Håndværksrådet og Aalborg Universitet

har ikke bemærkninger til

forslaget.

Advokatrådet

finder det glædeligt, at en række af de væsentlige indvendin-

ger, som Advokatrådet tidligere har fremført ikke længere er aktuelle pga.

ændringer i det reviderede direktivforslag. Advokatrådet bemærker dog, at

kravet om fuld harmonisering indebærer, at medlemsstater, der måtte have

regler, der yder forbrugeren en bedre beskyttelse end fastsat i direktivet, ik-

ke kan opretholde en sådan højere forbrugerbeskyttelse, hvis direktivet ved-

tages. Endvidere har Advokatrådet en række konkrete bemærkninger til vis-

se af forslagets bestemmelser.

Dansk Handel & Service

støtter, at det nye forslag er mindre teknisk og

mindre detaljeret, og at formidling af lån, hvor forretningen ikke har truffet

selvstændige beslutninger om kreditgivningen, er undtaget. Dansk Handel &

Service finder dog, at informationsforpligtelserne i direktivforslaget bør be-

grænses af hensyn til overskueligheden. Dansk Handel & Service har desu-

den en række konkrete bemærkninger til visse af forslagets bestemmelser.

Finansrådet

finder, at det nye forslag er bedre end det tidligere fremsatte.

Det er dog Finansrådets opfattelse, at forslaget ikke virker ordentligt gen-

nemarbejdet, og der er flere steder, hvor bestemmelsernes rækkevidde og

indhold giver anledning til bemærkninger og spørgsmål. Finansrådet støtter,

at direktivet underlægges totalharmoniseringsprincippet. Finansrådet finder

dog, at forslagets artikel 21 skaber uklarhed om, i hvilken udstrækning der

er tale om et totalharmoniseringsdirektiv. Endvidere ønsker Finansrådet

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

58/82

klarhed over, om medlemsstaterne frit kan lade direktivet finde anvendelse

på områder, som ikke er omfattet af direktivet. Finansrådet har desuden en

lang række konkrete bemærkninger til visse af forslagets bestemmelser.

Forbrugerombudsmanden

finder, at ændringerne i forhold til det tidligere

forslag på flere væsentlige punkter har ført til en klar forringelse af forbru-

gerbeskyttelsesniveauet. Forbrugerombudsmanden påpeger i den forbindel-

se bl.a., at der ikke fortsat i direktivforslaget opstilles begrænsninger for, i

hvilket omfang debitorrenten kan variere. Forbrugerombudsmanden har

desuden en række konkrete bemærkninger til visse af forslagets bestemmel-

ser.

Forbrugerrådet

gav i et høringssvar af 8. december 2005 udtryk for den

opfattelse, at det foreslåede princip om gensidig anerkendelse ville kunne

sænke det fælleseuropæiske beskyttelsesniveau for forbrugerkredit til den

laveste fællesnævner, fordi kreditgivere ville kunne vælge at etablere sig i

det land, der har den lempeligste lovgivning. Forbrugerrådet har efterføl-

gende tilkendegivet, at det er tilfreds med, at formandskabets kompromis-

forslag indebærer, at kreditaftalelovens bestemmelser kan opretholdes. End-

videre har Forbrugerrådet tilkendegivet, at det er tilfreds med, at forbruger-

ne får en fortrydelsesret ved indgåelsen af kreditaftaler. Forbrugerrådet har

dog fortsat visse forbehold over for den foreslåede regulering af kassekredit-

ter.

Realkreditankenævnet

finder det velbegrundet, at kreditaftaler med pant i

fast ejendom er undtaget fra direktivet, idet der næppe for realkreditlån fin-

des et behov for en yderligere regulering end den, der følger af den frivilligt

indgåede ”Code of Conduct”, i medfør af hvilken der i et særligt ”Europæ-

isk Informationsblad” gives oplysninger, som på en række punkter er mere

detaljerede end de, der i dag gives efter kreditaftaleloven.

Realkreditrådet,

der kan tilslutte sig Realkreditankenævnets bemærknin-

ger, noterer ligeledes med tilfredshed, at kreditaftaler sikret ved pant i fast

ejendom er undtaget fra direktivet, og opfordrer til, at disse ikke inkluderes

ved implementeringen i dansk ret af direktivet.

RKI Kredit Information A/S

ønsker bekræftet, at artikel 8, stk. 2, skal for-

stås således, at forpligtelsen efter bestemmelsen til at orientere forbrugere

om databasekonsultationer påhviler kreditgiveren og ikke kreditinformati-

onsbureauet.

Handelshøjskolen i Århus v/ Lektor Hans Henrik Edlund

finder, at for-

trydelsesretten i forslagets artikel 13 bør kunne udøves uden, at forbrugeren

skal betale en bod. Han har i øvrigt en række konkrete bemærkninger til

nogle af forslagets bestemmelser.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

59/82

Andre landes holdninger

Rådets arbejdsgruppe om forbrugerbeskyttelse har siden efteråret 2005 drøf-

tet direktivforslaget.

På rådsmødet (Konkurrenceevne) den 29. maj 2006 blev Rådet af det davæ-

rende østrigske formandskab forelagt en række spørgsmål og emner til poli-

tisk diskussion. Det fremgik på mødet, at et flertal af medlemsstaterne støt-

ter, at der bliver tale om et totalharmoniseringsdirektiv. Et flertal af med-

lemsstaterne udtrykte derimod betænkelighed ved princippet om gensidig

anerkendelse.

Det finske formandskab havde sat et kompromisforslag på dagsordenen for

rådsmødet (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006, men punktet blev

kort før mødet taget af, da formandskabet ikke forventede, at der på mødet

ville kunne opnås enighed om forslaget. Det skyldtes især, at nogle lande

fandt, at kompromisforslaget på en række punkter gav medlemsstaterne for

stort råderum i forbindelse med den nationale gennemførelse af direktivet.

Det var således disse landes opfattelse, at man med forslaget ville risikere

at underminere de positive virkninger af totalharmonisering, herunder for-

brugerens mulighed for at sammenligne kredittilbud fra kreditgivere og kre-

ditformidlere i forskellige medlemsstater.

På den baggrund har det tyske formandskab ændret forslaget med henblik

på at imødekomme de kritiske landes bekymringer. Formandskabet har i

den forbindelse særligt foreslået ændringer af artikel 2, stk. 3, om regule-

ringen af kassekreditter, artiklerne 5 og 6 om prækontraktuelle oplysninger

og artikel 15 om retten til førtidig indfrielse.

Foreløbig dansk holdning

Det er regeringens umiddelbare opfattelse, at det seneste reviderede direk-

tivforslag udgør en forbedring i forhold til forslaget, som Kommissionen

fremsatte den 11. september 2002.

Fra dansk side kan man som udgangspunkt støtte Kommissionens bestræ-

belser på at gennemføre totalharmonisering, forudsat at der samtidig hermed

sikres et tilstrækkeligt højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Man vil imidlertid

ikke kunne støtte

et forslag

om gensidig anerkendelse som et alternativ til

totalharmonisering.

Regeringen forholder sig positivt til formandskabets kompromisforslag, idet

det er regeringens opfattelse, at forslaget giver mulighed for at opretholde et

højt forbrugerbeskyttelsesniveau.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

60/82

Regeringen har dog visse bekymringer i forhold til udformningen af be-

stemmelserne om prækontraktuelle oplysninger (artikel 5 og 6). Det er såle-

des regeringens opfattelse, at kreditgiver bør kunne opfylde forpligtelsen til

at give prækontraktuelle oplysninger ved at give forbrugeren et kontraktud-

kast. Desuden er det regeringens opfattelse, at den foreslåede regel om, at

en forbruger, der har fået udleveret prækontraktuelle oplysninger, skal kun-

ne kræve at få udleveret et kontraktudkast, er uhensigtsmæssigt udformet,

da den synes at kunne føre til, at forbrugeren i visse tilfælde vil skulle forsy-

nes med tre dokumenter, der i stort omfang vil have det samme indhold –

prækontraktuelle oplysninger, et kontraktudkast og en egentlig kontrakt.

Dette vil forøge de administrative byrder for kreditgiver uden at medføre

større klarhed for forbrugeren, der vil kunne komme i tvivl om, hvilke op-

lysninger der er en del af den endelige aftale.

Endvidere kan regeringen ikke umiddelbart støtte den foreslåede formule-

ring af artikel 15 om retten til førtidig indfrielse. Det er regeringens opfat-

telse, at kreditgiver ved fastrentelån skal have adgang til at kunne kræve en

kompensation, der svarer til det reelle tab. Formandskabets forslag om faste

maksimale procentsatser vil kunne føre til, at kreditgiver i visse tilfælde ikke

vil kunne få dækket sit tab. I andre tilfælde vil forslaget kunne føre til, at

kreditgiver vil kunne kræve en kompensation, der er større end det reelle

tab. Kompensationen vil i disse tilfælde kunne få karakter af et ”strafgebyr”

til skade for forbrugeren.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Direktivforslaget indeholder en række nyskabelser i forhold til det eksiste-

rende forbrugerkreditdirektiv (direktiv 87/102/EØF med senere ændringer).

Navnlig som følge heraf vil direktivforslaget, hvis det vedtages i dets nuvæ-

rende form, nødvendiggøre ændringer i lovgivningen.

Der kan navnlig peges på følgende områder, hvor en vedtagelse af forslaget,

som det nu foreligger, giver anledning til lovgivningsmæssige overvejelser:

- Indførelse af regler om kreditgiver/kreditformidlers forudgående ori-

entering og rådgivning af forbrugeren om årlige omkostninger i pro-

cent mv.

- Udvidelse af kreditgiverens oplysningspligt ved indgåelse af kredit-

aftaler, herunder bl.a. med hensyn til oplysningspligt vedrørende de-

bitorrenten.

- Indførelse af en generel fortrydelsesret ved indgåelse af kreditaftaler.

- Indførelse af regler om opsigelse af tidsubegrænsede kreditaftaler.

- Ændringer af reglerne om mærkning og skiltning med pris mv.

Indførelse af regler om beregningen af kreditgivers kompensation

ved førtidig indfrielse.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

61/82

Eftersom bestemmelserne om registrering af kreditgivere og kreditformidle-

re samt om oprettelse af en central database for dårlige betalere er udgået,

skønnes direktivforslaget som udgangspunkt ikke at have statsfinansielle

konsekvenser af betydning.

I relation til spørgsmålet om forbrugerbeskyttelse er det den danske opfat-

telse, at direktivet vil medføre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Det gæl-

der navnlig i relation til de foreslåede bestemmelser om henholdsvis oplys-

ningsforpligtelser, de årlige omkostninger i procent og fortrydelsesret.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det er regeringens skøn, at yderligere harmonisering af reglerne om kredit-

aftaler på sigt kan bevirke øget grad af grænseoverskridende konkurrence

med heraf afledte positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det er regeringens skøn, at direktivet vil medføre administrative konsekven-

ser for kreditgivere og kreditformidlere. Der er endnu ikke foretaget en

nærmere analyse heraf, men hvis formandskabets kompromisforslag bliver

vedtaget, vil det i hvert fald indebære en udvidelse af kreditgivers og kredit-

formidlers oplysningsforpligtelser ved indgåelse af kreditaftaler.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget har den 31. oktober 2001 modtaget kopi af Kommissionens

debatoplæg om ændring af forbrugerkreditdirektivet og af regeringens hø-

ringssvar.

Forslaget tillige med et grundnotat herom blev oversendt til Europaudvalget

den 1. november 2002.

Forslaget blev forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet

(konkurrenceevne) den 14.-15. november 2002 til orientering. Et aktuelt no-

tat blev oversendt til Europaudvalget den 1. november 2002.

Endvidere blev et aktuelt notat oversendt til Europaudvalget den 8. maj

2003 forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 19. maj 2003.

Desuden er

aktuelle notater

oversendt til Europaudvalget den 15. maj 2006

forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. maj 2006

og den 24. no-

vember 2006 forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 4.-5. december

2006.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

62/82

7. EU’s strategi for forbrugerpolitikken 2007 – 2013, KOM (2007) 99

endelig

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har den 13. marts 2007 vedtaget en forbrugerpolitisk strategi

for årene 2007-2013 (KOM (2007) 99 endelig).

Kommissionen har tre overordnede målsætninger over den kommende periode

2007 - 2013:

At gøre forbrugerne robuste og kompetente.

At øge forbrugernes velfærd i forhold til pris, valgmuligheder, kvalitet, ud-

valg, økonomiske muligheder og sikkerhed.

At yde forbrugerne en effektiv beskyttelse mod alvorlige risici, da det er

essentielt ift. forbrugertillid.

For at nå disse målsætninger vil Kommissionen

1. sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, herunder gennem bedre viden,

bedre høring og bedre repræsentation af forbrugernes interesser, og

2. sikre en effektiv anvendelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne, navnlig gen-

nem øget retshåndhævende samarbejde, information, uddannelse og kla-

geadgang.

Strategien er på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (Konkurrenceevne)

den 21. – 22. maj 2007 til udveksling af synspunkter. Et udkast til rådsresolu-

tion om forbrugerstrategien er samtidig på den foreløbige dagsorden for

rådsmødet (EPSCO) den 30. - 31. maj 2007 til vedtagelse.

1. Baggrund og indhold

Kommissionen har den 13. marts 2007 vedtaget en forbrugerpolitisk strategi

for årene 2007-2013 (KOM (2007) 99 endelig). Det fremhæves, at tryg-

ge/tillidsfulde, velinformerede og kompetente forbrugere (”confident, infor-

med and empowered consumers”) er drivkraften for økonomiske forandringer,

idet forbrugernes valg har betydning for innovation og effektivitet. Kommissi-

onen har den 16. marts 2007 fremsendt en meddelelse til Rådet om strategien.

Kommissionen har tre overordnede målsætninger over den kommende periode

2007 - 2013:

- At gøre forbrugerne robuste og kompetente.

- At øge forbrugernes velfærd i forhold til pris, valgmuligheder, kvalitet,

udvalg, økonomiske muligheder og sikkerhed.

- At yde forbrugerne en effektiv beskyttelse mod alvorlige risici, da det er

essentielt ift. forbrugertillid.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

63/82

For at nå disse målsætninger vil Kommissionen

3. sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, herunder gennem bedre viden,

bedre høring og bedre repræsentation af forbrugernes interesser, og

4. sikre en effektiv anvendelse af forbrugerbeskyttelsesreglerne, navnlig gen-

nem øget retshåndhævende samarbejde, information, uddannelse og klage-

adgang.

EU-forbrugerpolitikken vil være fokuseret på følgende prioriterede områder:

- Bedre overvågning af forbrugermarkeder og af de nationale forbruger-

politikker

- Bedre forbrugerbeskyttelsesregulering

- Bedre håndhævelse og klageadgang

- Bedre informerede og uddannede forbrugere

- Sætte forbrugerne i centrum af reguleringen

Aktioner

Consumer Policy Network, CPN, der er et netværk bestående af generaldirek-

tører, hvor Forbrugerstyrelsens direktør er medlem, nævnes som et godt forum

for udveksling af erfaringer, viden samt koordinering, således at man i forhold

til national politik og aktuelle tiltag undgår overlapninger.

Bedre overvågning af forbrugermarkeder og af de nationale forbrugerpolitik-

ker

Der skal udvikles indikatorer og statistik på følgende områder: omfanget af

handel over grænserne mellem erhvervsdrivende og forbrugere, priser, lighe-

der og forskelle, regeloverensstemmelse, tillid, forbrugerklager, adgang og til-

fredshed. Derudover vil der blive gjort en indsats for at opnå bedre forståelse

af forbrugeradfærd, samt en mere systematisk gennemgang af nationale for-

brugerpolitikker, bl.a. ved brug af benchmarks.

Bedre forbrugerbeskyttelsesregulering

Kommissionens første resultater fremgår af Grønbogen om forbrugerlovgiv-

ning (KOM 2006 (744) endelig), som blev vedtaget den 8. februar 2007.

Grønbogen er p.t. i høring hos medlemslandene og organisationer med hø-

ringsfrist den 15. maj 2007.

Forbrugerorganisationerne skal have mulighed for og kapacitet til at komme

med input til EU-initiativer, som har en forbrugerdimension. Det rådgivende

forbrugerudvalg (European Consumer Consultative Group – ECCG) vil fortsat

være det primære forum, når Kommissionen konsulterer nationale og europæi-

ske forbrugerorganisationer.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

64/82

Bedre håndhævelse og klageadgang

Kommissionen vil fortsætte med at arbejde sammen med medlemslandene om

en korrekt og rettidig implementering af direktivet om urimelige handelsprak-

sis. Samtidig vil Kommissionen overvåge den praktiske anvendelse heraf.

Kommissionen vil også samarbejde med medlemslandene om produktsikker-

hed. Det nye håndhævelsessamarbejde, CPC, som er et netværkssamarbejde

mellem de nationale håndhævelsesmyndigheder, er særdeles vigtigt og vil bli-

ve evalueret i begyndelse af 2009.

Kommissionen vil forstærke overvågningen af de eksisterende anbefalinger

om udenretlig tvistløsning. Anbefalingerne vil blive suppleret af et kommende

direktiv om mediation. Endvidere vil Kommissionen færdiggøre en undersø-

gelse af mulighederne ifm. gruppesøgsmål, hvor der ikke i dag er EU-regler.

Bedre informerede og uddannede forbrugere

Kommissionen vil fortsætte med af co-finansiere ECC-netværket, der er et

netværk mellem nationale forbrugerinformations centre, ligesom informati-

onskampagnerne i de nye medlemslande vil blive gjort færdige.

Samtidig vil Kommissionen udvikle en Forbrugerportal som skal give forbru-

gerne mere praktisk information om deres rettigheder og muligheder i det in-

dre marked. Kommissionen vil udvikle nye værktøjer til voksenuddannelse

samt udvikle universitetskurser om forbrugerforhold.

Sætte forbrugerne i centrum af reguleringen

Med det rådgivende forbrugerudvalg, ECCG, vil Kommissionen fortsætte med

at sikre forbrugerdeltagelse i alle relevante politikgrupper. Kommissionen vil

også undersøge, hvordan man kan involvere ECCG mere aktivt i konsultatio-

ner, som er organiseret på andre EU politikområder, og som har en væsentlig

betydning for forbrugerne. Hver Kommissions afdeling/direktorat med betyde-

lige forbrugerinteresser vil udpege en ”consumer liaison officer”. Den over-

ordnede samling sker i konkurrencedirektoratet.

Bedre beskyttelse af EU forbrugere på internationale markeder

Der skal gennemføres risikovurderinger af farlige produkter fra tredjelande.

Samarbejdet med USA og Kina skal styrkes. Kommissionen vil fortsat deltage

aktivt i OECDs forbrugerkomité.

2. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke inddrages i processen omkring Kommissionens

forbrugerstrategi.

3. Nærhedsprincippet

Spørgsmål om nærhedsprincippet er ikke relevant.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

65/82

4. Gældende dansk ret

Den forbrugerpolitiske strategi indeholder Kommissionens mål, aktioner og

strategi på det forbrugerpolitiske område for de kommende år. Der er ikke di-

rekte sammenhæng til specifik dansk lovgivning.

5. Høring

Strategien har ikke været i høring.

6. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Den forbrugerpolitiske strategi indeholder Kommissionens mål, aktioner og

strategi på det forbrugerpolitiske område for de kommende år og den er såle-

des ikke genstand for forhandling. Der forventes dog at være generel opbak-

ning til strategien fra medlemsstaterne.

7. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens strategi velkommen og finder, at strategien

indeholder positive elementer, som er i fin overensstemmelse med de danske

prioriteringer på forbrugerområdet.

8. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Da der er tale om Kommissionens mål, aktioner og strategi på det forbrugerpo-

litiske område, har udkastet ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

9. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Da der er tale om Kommissionens mål, aktioner og strategi på det forbrugerpo-

litiske område, har udkastet ikke samfundsøkonomiske konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Da der er tale om Kommissionens mål, aktioner og strategi på det forbrugerpo-

litiske område, har udkastet ikke administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

66/82

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en toldko-

deks (Moderniseret Toldkodeks) KOM(05)608

Nyt notat

Resumé

Kommissionen fremsatte i november 2005 forslag til en modernisering af

Toldkodeksen, hvorved der skal opnås forenklinger og ensretning af regler-

ne. Forslaget skal ses i lyset af Lissabon-strategien, og tager på en gang hen-

syn til kravet om lettelser for handlen - herunder hensyn til bl.a. ”Doha De-

velopment Agenda” - og kravet til øget kontrol ved de ydre grænser.

Baggrund og indhold

Moderniseringen af Toldkodeks er en gennemførsel af en større "pakke" på

toldområdet, hvor der bl.a. tidligere er vedtaget konklusioner vedrørende

meddelelser om e-told (2003) og om toldvæsenets rolle i den integrerede

forvaltning af de ydre grænser (2003). Rådets og Europa-Parlamentets be-

slutning om e-told hænger ligeledes sammen med dette forslag.

Toldvæsnerne i EU skal leve op til modsatrettede krav om dels at gennem-

føre et antal stigende kontrolforanstaltninger for at beskytte bl.a. EU's finan-

sielle, sociale, sikkerheds- og erhvervsmæssige interesser og dels at fremme

legitime handelstransaktioner. For at opnå dette, er det nødvendigt med mo-

dernisering af toldprocedurerne, koblet sammen med brugen af moderne

værktøjer og teknologi, samt at sikre ensartet anvendelse af lovgivningen.

Derved gøres risikoen for fejl mindre og omkostningerne for erhvervslivet

mindskes.

Kommissionen anfører, at den nugældende Toldkodeks ikke har fulgt med

tiden, og at der, som følge af udviklingen og den nye økonomiske virke-

lighed, er behov for en ny Toldkodeks, der indeholder klare, simple og gen-

nemskuelige regler på toldområdet. Derfor lægges der op til en radikal for-

enkling samt en gennemgribende og grundig modernisering af toldreglerne

og toldprocedurerne.

Målet med en modernisering af Toldkodeksen er således at:



Skabe et grundlag for en implementering af e-toldinitiativet –

herunder etablering af regler for fælles standarder for IT-

systemer



Opfylde forpligtelserne om bedre regelgivning



Skabe økonomisk vækst



Øge sikkerheden og sikringen ved de ydre grænser

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

67/82



Mindske risikoen for svig

Bidrage til bedre sammenhæng med andre fællesskabspolitik-

ker som eksempelvis miljø og sundhed

Opnå en mere effektiv EU-beslutningsproces

Forslaget ligger indenfor Lissabon-strategien og harmonerer desuden med

fællesskabets dagsorden i forhold til ”Doha udviklingsrunden”.

Formålet med forslaget om modernisering er at få en enkel og logisk struk-

tur af lovteksten med færre artikler og mere simple regler, og derved en me-

re brugervenlig toldlovgivning.

Formålet med forslaget er endvidere, at Toldkodeksens legale indhold æn-

dres således, at der skabes forudsætninger for elektronisk told og handel, og

der dannes det nødvendige grundlag for elektronisk dataudveksling mellem

myndigheder og for udviklingen af tilgængelige toldsystemer og fælles told-

informationsportaler.

Som en styrkelse af Det Indre Marked foreslås, at de bemyndigelser til nati-

onale forenklinger, der er at finde i den nuværende Toldkodeks, ophæves el-

ler erstattes af forenklinger gældende for hele Fællesskabet.

I Almindelige bestemmelser

Toldkodeksen indeholder som noget nyt en ”mission statement” (art. 2), der

indeholder en beskrivelse af de regler og mål, som skal gælde for toldmyn-

dighederne.

Det angives, at al udveksling af data, følgedokumenter, afgørelser og notifi-

kationer som hovedregel fremover skal ske elektronisk. Dette gælder både

dataudveksling imellem toldmyndighederne og mellem toldmyndighederne

og erhvervslivet samt mellem toldmyndighederne og andre myndigheder,

der er involveret i ind- og udførsel af varer (art. 5 og 28).

Dataudvekslingen sker i overensstemmelse med gældende regler for databe-

skyttelse (art. 6).

Regler om repræsentation foreslås ændret således, at nationale restriktioner

ikke kan opretholdes (art. 11).

Kommissionen angiver, at rammerne for programmet vedrørende Autorise-

rede økonomiske Operatører (herefter kaldet AEO) er udvidet, men at der

ikke er sket materielle ændringer (art. 13).

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

68/82

Der indføres en generel høringsregel i forbindelse med negative afgørelser

(art. 17).

Det foreslås, at en afgørelse kan omfatte flere personer/virksomheder, og at

afgørelsen som hovedregel er gyldig i hele Fællesskabet. Der fastsættes des-

uden generelt én frist for myndighederne til at træffe afgørelser (art. 17,18

og 26).

Det foreslås, at bindende oplysninger afgivet af toldmyndigheder skal være

bindende ikke alene for toldmyndighederne, men også for virksomheden og

at der kan gives bindende oplysninger på flere områder end i dag. Gyldig-

hedsperioden for en bindende tariferingsoplysning nedsættes fra 6 til 3 år

(art. 21).

Forslaget angiver, at medlemsstaterne skal iværksætte en sanktionsprocedu-

re ved manglende overholdelse af toldlovgivningen. Reglen vedrører såvel

administrative som strafferetlige sanktioner, der skal være effektive, propor-

tionale og afskrækkende. Forslaget indeholder desuden bestemmelse om,

hvilke former de administrative sanktioner kan have (art. 22).

Der introduceres en samlet regel om toldadministrationernes opkrævning af

gebyrer og afgifter (art. 32).

II Elementer, på grundlag af hvilke import- eller eksportafgifter og andre

foranstaltninger, der er fastsat som led i varehandelen, finder anvendelse

To nuværende Rådsforordninger om oprindelse indarbejdes i Toldkodeksen,

og de fleste autonome oprindelsesregler skal fastsættes so gennemførelses-

bestemmelser til toldkodeks (art. 38-42).

De generelle regler om toldværdi samles, og flere af de forklarende og mere

operative dele af de nugældende regler på området overføres til gennemfør-

selsbestemmelser(art. 43-47).

III Toldskyld og sikkerhedsstillelse

Reglerne om toldskyld er ændret således, at vurderingen af spørgsmålet om

toldskyldens opståen skal ske på grundlag af objektive omstændigheder, og

ikke være afhængig af graden af den enkeltes forsømmelighed (art. 51 og

54).

Som en konsekvens af den ændrede ansvarsfordeling mellem toldmyndig-

hederne på hhv. indre og ydre EU-grænse, foreslås det, at toldskylden som

hovedregel opstår der, hvor fortoldningsangivelsen indgives – hvilket oftest

vil være der, hvor virksomheden har hjemsted (art. 60).

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

69/82

Reglerne om toldskyld og sikkerhedsstillelse ændres for at skabe balance

mellem handlens interesser og Fællesskabets samt medlemsstaternes finan-

sielle interesser. På den ene side reduceres omfanget af garantier i forbindel-

se med potentiel toldskyld og antallet af tilfælde, hvor toldskylden bortfal-

der øges. På den anden side udvides garantidækningen (art. 61-70).

Opkrævningsperioden er fastlagt til 10 år i de tilfælde, hvor toldskyldens

opståen er en følge af en kriminel handling (art. 73), og kommissionen gives

adgang til at fastsætte regler om bogføring efter komiteproceduren (art. 75).

Der foreslås indført harmoniserede rentesatser for toldskyld, således at told-

skyld m.v. fremover forrentes mere ens i medlemslandene (art. 82 og 83).

Reglerne vedrørende toldskyldens eftergivelse, tilbagebetaling, fritagelse og

ophør er ensrettet og forenklet (art. 88-92).

IV Varers ankomst til Fællesskabets toldområde

Afsnittet integrerer og konsoliderer de ændringer, der er indeholdt i Forord-

ning 648/2005 ved generelt at introducere elektroniske angivelser, elektro-

nisk dataudveksling mellem toldmyndighederne og etablering af fælles in-

formationsportaler og ”Single Windows”.

Frizoner (herunder frihavne) er blevet til egentlig toldprocedure, med deraf

følgende toldkontrol m.v. (art. 98). Derved sikres, at der er samme forudgå-

ende forudanmeldelse og kontrol i forbindelse med disse varer som af alle

andre varer, der ankommer til EU´s toldområde.

Reglerne om præsentation af varer er omskrevet og klarlægger derved for-

pligtelser i forbindelse med indførsel samt hvem, der har ansvar for at med-

dele toldmyndighederne, at varerne er ankommet (art. 101-106).

V Almindelige regler om toldmæssig status og toldprocedure

Reglerne om varers overgang til fri omsætning og herunder hvilke betingel-

ser, der er for, at varerne mister deres toldmæssige status som fællesskabs-

varer, er forenklet og samlet ét sted (art. 107-108).

Det angives i forslaget, at hvor der er flere toldmyndigheder involveret i den

samme angivelse, skal disse toldmyndigheder udveksle oplysninger (art. 111

og 123).

Udgangspunktet er, at angivelser og følgedokumenter skal angives elektro-

nisk ved hjælp af edb-teknik (art. 112 og 113).

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

70/82

Bestemmelserne om toldmyndighedernes kontrol af angivelser og følgedo-

kumenter baseres på de hidtidige principper, men hovedreglen her er nu og-

så den elektroniske angivelsesform (art. 118-122).

Grundprincipperne for de forenklede angivelser er taget ind i Toldkodeksen

fra gennemførselsbestemmelserne, mens de mere detaljerede regler på om-

rådet fortsat vil være at finde i gennemførselsbestemmelserne (art. 125).

I reglerne, der alene omfatter virksomheder med AEO-status, gives der mu-

lighed for at kombinere en forenklet angivelse med frigivelse af varer andre

steder end der, hvor toldangivelsen er afgivet, kaldet ”centralized clearance”

(art. 111 a og 128).

Forslaget indeholder muligheden for, at toldmyndighederne i særlige tilfæl-

de kan acceptere en forenklet angivelse uden, at den pågældende virksom-

hed er autoriseret (art. 127).

Når en forsendelse er sammensat af forskellige varer, og toldbehandlingen

heraf, efter tarifering af de pågældende varer, ikke står i forhold til størrel-

sen af de pålagte importafgifter, kan hele forsendelsen afgiftsbelægges med

én toldsats (art. 130).

Reglerne om tilintetgørelse af forbudte varer, og reglerne om salg af varer,

der er indført i Fællesskabet på ikke forskriftsmæssig vis, er præciseret (art.

131-134).

VI Overgang til fri omsætning og fritagelse fra importafgifter

Reglerne om, hvorledes fællesskabsvarer overgår til fri omsætning og frita-

ges for importafgifter er samlet, men reglerne er ikke ændret nævneværdigt i

substansen (art. 135-141).

VII Særlige procedurer

De nuværende suspensive procedurer og de nuværende toldprocedurer slås

sammen til fire særlige procedurer:



Forsendelse,

der dækker intern- og ekstern forsendelse,



Oplagring,

der indeholder midlertidig oplag, toldoplag og frizoner



Særligt anvendelsesformål,

der vedrører midlertidig indførsel og va-

rer med særlige anvendelsesformål samt



Forædling,

der angår aktiv- og passiv forædling (art. 142-184).

Det bemærkes, at frister for angivelse af varerne til midlertidig opbevaring

er fjernet i forbindelse med, at midlertidig opbevaring er gjort til en særlig

procedure (art. 157-171).

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

71/82

Reglerne om aktiv forædling er udvidet, mens tilbagebetalingsordningen er

ophævet (art 178), og reglerne om passiv forædling er forenklet ved, at der

fremover kun kan anvendes én beregningsmetode (art. 181).

Alle særlige regler for landbrugsprodukter er fjernet fra Toldkodeksen, idet

de allerede findes i den relevante landbrugslovgivning.

VIII Varers afgang fra Fællesskabets toldområde

Reglerne om udførsel af varer fra Fællesskabets toldområde forenkles, og i

afsnittet integreres og konsolideres de ændringer, der er indeholdt i Forord-

ning 648/2005 ved generelt at introducere elektroniske angivelser, elektro-

nisk dataudveksling mellem toldmyndighederne og etablering af fælles in-

formationsportaler og ”Single Windows”.

Der indsættes en artikel, hvorved der skabes hjemmel til visse tilfælde af

midlertidig udførsel (art. 192).

IX Toldkodeksudvalget og afsluttende bestemmelser

Forslaget indeholder en konkretisering af proceduren for at lave gennemfø-

relsesbestemmelser, således at der ved alle bestemmelser, hvor der kan laves

gennemførelsesbestemmelser anføres, inden for hvilke rammer disse skal

laves, hvilken procedure, der skal anvendes. I forhold til det oprindelige for-

slag, tages der nu højde for den ”4. procedure” (jf. Rådets afgørelse

512/2006).

Komitéproceduren er udvidet til at omfatte også forklarende noter og guide-

lines (art. 194-200).

De forordninger, der inkorporeres i Toldkodeksen, ophæves.

Toldkodeksen træder i kraft på tyvende dagen efter offentliggørelsen i Den

Europæiske Unions Tidende. Der vil – i lighed med sidste gang Toldkodeks

blev ændret – ske en drypvis anvendelse af reglerne; nogle artikler vil blive

umiddelbart gældende, mens andre vil blive bundet op på ikrafttrædelsen af

de kommende gennemførelsesbestemmelser m.v.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet vedtog sin betænkning den 12. december 2006. I denne

stilles en række ændringsforslag til det oprindelige forslag.

Omkring halvdelen af ændringsforslagene efterkommes helt eller delvist,

mens ca. en fjerdedel afvises. De øvrige ændringsforslag er enten blevet

uaktuelle eller undersøges stadig.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

72/82

Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at forslaget falder under Fællesskabets ene kompe-

tence, hvorfor ændringerne i forbindelse med moderniseringen af Kodeksen

ikke anses at være i strid med nærhedsprincippet.

Forslaget vurderes også fra regeringens side at være i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

I det omfang, der er regulering af området, findes reglerne i den nuværende

Toldkodeks og relaterede retsakter.

Høring

Det oprindelige forslag har sammen med forslaget om e-told været sendt til

høring hos SKAT’s Toldudvalg, hvor der sidder repræsentanter fra er-

hvervsorganisationerne m.fl. Der er i forbindelse med høringen ikke modta-

get formelle høringssvar i forhold til forslaget.

Andre landes holdninger

Der er generel støtte til forslaget – dog er der væsentlige punkter, hvor der

endnu er uenighed. Dette gælder særligt for så vidt angår mulighederne for

at begrænse adgangen til at agere som toldrepræsentant. Her ønsker en ræk-

ke medlemsstater, at den nuværende monopol-lignende tilstand, som de har,

skal opretholdes.

Der er generelt enighed omkring behovet for at afklare de økonomiske sider

af Centralized Clearance (fordelingen af egne indtægter), og der var generel

opbakning til princippet på mødet i Konkurrenceevnerådet den 4. december

2006.

En række lande er bekymrede for de byrder, som det vil medføre for myn-

dighederne at indføre en generel høringsregel ved negative afgørelser.

De fleste lande støtter, at der skal fastsættes harmoniserede rentesatser, dog

mener UK og Sverige, som Danmark, at fastsættelse af renteniveau m.v. er

national kompetence.

Foreløbig dansk holdning

Danmark er generelt positiv overfor forslaget, der synes at indeholde en

række forenklinger og nye tanker, der er til gavn for både erhvervslivet og

(told)myndighederne. Der er visse elementer – f.eks. omkring Centralized

Clearance, hvor der skal findes løsninger på en række problemer, af både

praktisk og politisk karakter, inden systemet kan iværksættes – dette gælder

særligt problematikken omkring fordelingen af egne indtægter.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

73/82

Det er positivt, at de regler, der i Danmark gælder omkring høring, nu fore-

slås indsat i EU´s toldregler, og at der derved generelt sikres en ret til høring

i forbindelse med negativ-afgørelser.

Det er ligeledes positivt, at der – de steder, hvor betingelserne for det er op-

fyldt – vil ske anvendelse af den nye komitologiprocedure (forskriftsproce-

dure med kontrol).

Det er regeringens synspunkt, at fastsættelse af renteniveau m.v. er national

kompetence. Meget tyder dog på, at Danmark, sammen med Sverige og UK,

er ret alene med dette synspunkt.

Regeringen vil arbejde for, at en formulering omkring en harmoniseret ren-

tesats i givet fald formuleres tilstrækkeligt fleksibel til, at der sikres et nød-

vendige nationalt råderum. Og at der så vidt muligt vil kunne bevares en

ensartet rentesats for told og de øvrige elementer, der indgår i med én skat-

tekonto.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det vurderes, at der – såfremt der sker gennemførelse af forslagets artikel 82

og 83 om harmoniserede rentesatser for toldskyld – vil skulle ske ændring af

Toldloven og evt. Opkrævningslovens bestemmelser vedr. told for at tage

hensyn til nye renteberegningsregler.

Toldbehandlingsbekendtgørelsen vil formentlig skulle ændres, da alt tyder

på, at der kommer ændringer omkring betegnelser m.v. for så vidt angår

toldprocedurerne, hvor den danske del på nuværende tidspunkt er beskrevet

i bekendtgørelsen.

Der regnes i forslaget med, at Kommissionen skal bruge i alt ca. 45 mio. eu-

ro på at få opdateret og forenklet Toldkodeksen over perioden 01/07/2007 til

31/12/2013. Da den danske andel af EU’s budget udgør ca. 2 %, betyder det,

at den danske andel heraf er ca. 0,9 mio. euro, svarende til 6,75 mio. DKK.

Disse udgifter vil for år 2006 og 2007 være dækket af Told2007 beslutnin-

gen, og udgifterne for 2008-2013 er omfattet af Told2013 programmet.

Det vurderes, at omkostningerne ved en modernisering af Toldkodeks med

de dertil foreslåede ændringer, vil medføre øget ressourceanvendelse for

SKAT (især til uddannelse internt og eksternt). Udgifterne hertil indgår i det

projekt/arbejde, der laves omkring det samlede e-toldsprojekt, der med be-

tydelig usikkerhed og baseret på det nuværende overordnede grundlag er

skønnet at indebære udgifter på i størrelsesordenen 165 mio.kr. til etablering

og drift over perioden 2007-2013.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

74/82

Det vurderes, at der ikke vil være økonomiske konsekvenser af forslagets

bestemmelser om samordning af gebyrer, da disse bestemmelser i det store

og hele er identisk med de nugældende danske regler.

F.s.v.a. økonomiske konsekvenser af en harmoniseret rentesats for told-

skyld, vil disse afhænge af, hvordan bestemmelsen – hvis den opretholdes -

udformes.

Det vides pt ikke hvordan en eventuel ændring af fordelingen af toldindtæg-

terne som følge af centraliseret klarering, vil påvirke toldindtægterne i

Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslagets formål er dels at få en enkel og logisk struktur af lovteksten med

færre artikler og mere simple regler, og derved en mere brugervenlig told-

lovgivning, dels at skabe forudsætninger for elektronisk told og handel.

Tiltag som forventes at styrke international samhandel og lettelse af dennes

vilkår, og derfor forventes at have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

Et nærmere skøn vil blive udarbejdet i forbindelse med det projekt vedr. E-

told, som SKAT har nedsat.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det vurderes umiddelbart, at de nye, mere logisk opbyggede og enklere reg-

ler i den Moderniserede Toldkodeks isoleret set – efter en tilpasningsfase

hos brugere – vil give lavere omkostninger for erhvervslivet.

Det er dog ikke muligt at skønne præcist over forslagets administrative og

økonomiske konsekvenser for dansk erhvervsliv, da konsekvenserne vil væ-

re meget afhængige af de konkret udformede gennemførelsesbestemmelser.

Der vil blive udarbejdet konkrete skøn over konsekvenserne i forbindelse

med det videre arbejde med hele e-told opgaven.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grundnotat oversendt januar 2006 (KOM(2005)0608 – bilag 1), og forslaget

indgik som del af samlenotatet (Moderniseret Toldkodeks)forud for Kon-

kurrenceevnerådet den 4. december 2006 (RAAD 121969 – bilag 1) samt

(KOM(2005)609 – bilag 2).

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

75/82

9a. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af

Rådets direktiv 78/855/EEC om nationale fusioner af aktieselskaber

samt ændring af Rådets direktiv 82/891/EEC om nationale spaltninger

af aktieselskaber, for så vidt angår kravene til en vurderings-

mandsudtalelse i forbindelse hermed – KOM (2007) 91 endelig

Resumé

Kommissionens overordnede sigte med direktivet er, at det skal bidrage til

at nå et mål om at lette de administrative byrder i EU med 25 % inden 2012.

Forslaget er en del af en ”fast track action”-pakke, der udspringer af Kom-

missionens ”Handlingsprogram for reduktion af administrative byrder i Den

Europæiske Union” (KOM(2007)23). Handlingsprogrammet indgår i strate-

gien om bedre regulering og er ifølge Kommissionen af stor betydning for

opnåelse af målene i Lissabon Strategien fra marts 2000 om fremme af

vækst og arbejde. Forslaget forventes på dagordenen til vedtagelse under det

tyske formandskab.

Hvis direktivet vedtages, vil det have lovgivningsmæssige konsekvenser,

idet det vil kræve en modifikation af de eksisterende krav om en vurde-

ringsmandsudtalelse i forbindelse med nationale fusioner og spaltninger.

Vurderingsmandsudtalelsen er en skriftlig udtalelse til aktionærerne om fu-

sions- eller spaltningsplanen, som blandt andet indeholder en erklæring om,

hvorvidt vederlaget for aktierne i det ophørende/indskydende selskab er ri-

meligt og sagligt begrundet.

Baggrund og indhold

Kommissionen har den 7. marts 2007 fremsat forslag til ændring af 3. og 6.

selskabsdirektiv om nationale fusioner og spaltninger. Hjemmelsgrundlaget

til forslaget findes i artikel 44 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske

Fællesskab. Direktivet skal vedtages med kvalificeret flertal efter den fælles

beslutningsprocedure, jf. artikel 251.

Det bemærkes, at hvor fusionsdirektivets krav er obligatoriske for medlems-

staterne, skal spaltningsdirektivet kun gennemføres i det omfang, medlems-

staterne tillader spaltning af aktieselskaber.

Konkret foreslår Kommissionen med direktivet at give aktionærer mulighed

for at fravælge vurderingsmandsudtalelsen vedrørende fusions- eller spalt-

ningsplanen, såfremt alle aktionærer samtykker heri.

Vurderingsmandsudtalelsen er en skriftlig udtalelse til aktionærerne om fu-

sions- eller spaltningsplanen, der afgives af en eller flere af selskabet uaf-

hængige sagkyndige, som er udpeget eller godkendt af en retslig eller admi-

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

76/82

nistrativ myndighed. I Danmark er det typisk en statsautoriseret eller regi-

streret revisor, der afgiver vurderingsmandsudtalelsen.

Udtalelsen skal indeholde en erklæring om, hvorvidt vederlaget for aktierne

i det ophørende/indskydende selskab er rimeligt og sagligt begrundet.

I det gældende fusionsdirektiv er der i artikel 10 et krav om, at der skal ud-

arbejdes en vurderingsmandsudtalelse.

I spaltningsdirektivet er der en tilsvarende bestemmelse i artikel 8, stk. 1 og

2. Dog har medlemsstaterne i forhold til spaltninger mulighed for at tillade,

at kravet ikke skal finde anvendelse, hvis samtlige aktionærer i de selskaber,

der deltager i spaltningen, giver afkald herpå, jf. spaltningsdirektivets artikel

10.

Ifølge direktivforslaget vil der fremover gælde den samme mulighed for at

tillade at aktionærerne i enighed kan fravælge krav om en vurderings-

mandsudtalelse for både nationale fusioner og nationale spaltninger.

Forslaget bringer dermed de omhandlede direktiver om nationale fusioner

og spaltninger i overensstemmelse med 10. selskabsdirektiv om grænse-

overskridende fusioner, hvor en sådan mulighed allerede findes.

Kommissionen har i forbindelse med forberedelsen af direktivforslaget fore-

taget en høring af Kommissionens rådgivningsgruppe på området (the

Commission’s Advisory Group on Corporate Governance and Company

Law), der viste, at direktivernes gældende krav om en vurderingsmandsud-

talelse om fusionsplanen bliver opfattet som en unødvendig formalitet, når

samtlige aktionærer ikke finder en sådan nødvendig.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Nærhedsprincippet

Omkring 40 pct. af danske virksomheders administrative byrder kan relate-

res til EU og den nationale implementering af EU-lovgivning, herunder

f.eks. i forbindelse med implementeringen af det indre marked. Regeringens

mål om at reducere byrderne med op til 25 pct. i 2010 gør det relevant både

at fokusere på byrder som følge af danske love og regler og byrder afledt af

EU-regulering. Kommissionen anfører, at målsætningerne med de foran-

staltninger, der skal træffes, er at lette de administrative byrder for virksom-

hederne i EU. Dette kan ikke i tilstrækkelig grad opnås ved national regule-

ring, idet byrderne i sin tid blev pålagt ved et EU-direktiv. EU-reguleringen

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

77/82

vil i denne sammenhæng sikre, at alle nationale fusioner og spaltninger i EU

vil nyde gavn af den foreslåede administrative lettelse.

Det er på denne baggrund regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i

overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet der er tale om en ophævelse

af krav, der følger af de gældende EU-direktiver.

Gældende dansk ret

Fusion mellem og spaltning af danske aktieselskaber er reguleret i aktiesel-

skabslovens kapitel 15.

Direktivet vil medføre ændring af de danske regler, idet det vil være nød-

vendigt at modificere det eksisterende obligatoriske krav om, at der ved en

fusion eller spaltning altid skal være en vurderingsmandsudtalelse om pla-

nen, herunder vederlaget

Høring

Direktivforslaget har været i høring hos Specialudvalget for etablering og tje-

nesteydelser.

Styrelsen har modtaget 11 høringssvar fra henholdsvis Dansk Aktionærfor-

ening, Finansrådet, Forsikring & Pension, HTS Handel, Transport og Service,

Landbrugsrådet, LO, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR), Real-

kreditrådet, Advokatsamfundet, Danmarks Rederiforening og Dansk Industri.

Af disse har Dansk Aktionærforening, HTS Handel, Transport og Service,

Danmarks Rederiforening og Dansk Industri udtrykt støtte til forslaget. Fi-

nansrådet, Forsikring & Pension, Landbrugsrådet, LO, Realkreditrådet og Ad-

vokatsamfundet har ingen bemærkninger til forslaget. FSR kan desuden ikke

umiddelbart se de store problemer ved at afskaffe kravet om vurderings-

mandsudtalelse i de situationer, som direktivforslaget omfatter. FSR påpe-

ger imidlertid, at det er vigtigt at få fastslået, at alle aktionærer skal give

samtykke, og dermed positivt give til kende, at de ikke anser det nævnte ma-

teriale for nødvendigt for deres stillingtagen til en fusion eller spaltning.

Andre landes holdninger

Der forventes bred opbakning til forslaget i Rådet, men de andre landes kon-

krete holdning kendes ikke.

Foreløbig dansk holdning

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

78/82

Danmark vil som udgangspunkt arbejde for at reducere de administrative byr-

der for virksomhederne. I forlængelse heraf er det Danmarks foreløbige hold-

ning, at muligheden for at fravælge vurderingsmandsudtalelse er et godt mid-

del til at nå denne målsætning.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

I overensstemmelse med det under punktet om gældende dansk ret anførte kan

det forventes, at forslaget vil kræve lovgivningsinitiativer.

Det forventes ikke, at forslaget vil medføre statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre administrative lettelser til gavn for virksomhe-

derne.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 21. marts

2007. Grundnotat blev oversendt den 23. april 2007.

9b. Kommissionens forslag til ændring af forordning nr. 11 vedrørende

afskaffelse af forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

79/82

transportvilkår, udfærdiget i henhold til artikel 79, stk. 3, i traktaten

om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab – KOM(2007) 90.

Resumé

Forslaget indebærer en forenkling af forordning nr. 11 vedrørende afskaffel-

se af forskelsbehandling med hensyn til transportpriser og transportvilkår.

Formålet er at lette transportvirksomhedernes administrative byrder ved

blandt andet at reducere den mængde oplysninger, som skal fremgå af de

påkrævede transportdokumenter. Forslaget vil indebære en mindre ændring

af dansk ret.

Baggrund og indhold

Kommissionen udsendte i november 2006 en meddelelse om en strategisk

gennemgang af programmet for bedre lovgivning i Den Europæiske Union

(KOM(2006) 689), der indeholdt et forslag om reduktion af virksomheder-

nes administrative byrder med 25 pct. inden 2012.

Der blev herefter i handlingsprogrammet for reduktion af administrative

byrder i Den Europæiske Union (KOM(2007) 23) kortlagt ti konkrete for-

slag til ”tiltag efter den hurtige procedure”. Hensigten med disse tiltag er at

opnå en betydelig reduktion af virksomhedernes administrative byrder gen-

nem mindre lovændringer uden at påvirke beskyttelsesniveauet eller lovgiv-

ningens oprindelige formål.

Kommissionen fremlagde den 7. marts 2007 forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (KOM(2007) 90), som omhandler konkrete forslag til

tiltag efter den hurtige procedure. Tiltaget vedrører bl.a. transportsektoren

og indebærer en ændring af forordning nr. 11 vedrørende afskaffelse af for-

skelsbehandling med hensyn til transportpriser og transportvilkår. EF-

traktatens artikel 75, stk. 3, udgør retsgrundlaget for Fællesskabets tiltag in-

den for Transportsektoren. Forslaget kan vedtages i henhold til EF-

traktatens artikel 251 om fælles beslutning.

Forordning nr. 11 gælder for transport af gods med jernbane, ad landeveje

og sejlbare vandveje inden for Fællesskabet. Forordningen gennemfører EF-

traktatens bestemmelser vedrørende transportforhold, navnlig artikel 75.

Ifølge artikel 75 er der forbud mod alle former for forskelsbehandling, der

består i, at en transportvirksomhed inden for Fællesskabet for samme vare

og transport anvender forskellige takster og transportvilkår afhængige af de

transporterede varers oprindelsesland eller bestemmelsessted. Forordningen

pålægger transportvirksomhederne visse oplysningskrav for herved at sikre,

at de enkelte medlemsstater og Kommissionen kan føre tilsyn med overhol-

delsen af forbudet mod forskelsbehandling. Desuden indeholder forordnin-

gen indgrebs- og sanktionsbeføjelser.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

80/82

Formålet med forslaget om forenkling af forordning nr. 11 er at reducere

transportvirksomhedernes administrative byrder ved at fjerne forældede og

unødvendige krav. Med henblik herpå foreslås en ophævelse af artikel 5 og

en ajourføring af artikel 6.

I henhold til artikel 5 skal virksomheder, der udfører transporter (og med-

lemsstaternes regeringer), navnlig give oplysninger om tariffer, prisaftaler

og transportvilkår inden den 1. juli 1961. Det foreslås, at denne artikel ud-

går, da oplysningskravene er forældede.

I henhold til forordningens artikel 6, stk. 1, skal der udfærdiges et transport-

dokument med en række oplysninger om afsenderen, arten af det transporte-

rede gods, godsets oprindelses- og bestemmelsessted samt rute eller afstand

og i givet fald grænseovergangssteder. Da disse oplysninger ikke længere er

nødvendige for at opfylde formålet med forordningen, foreslås det, at de ud-

går.

I henhold til forordningens artikel 6, stk. 2, 3. pkt., skal transportvirksomhe-

den opbevare et eksemplar af transportdokumenter med angivelse af alle

endelige fragter og øvrige omkostninger, eventuelle tilbagebetalinger samt

andre betingelser, som indvirker på fragter og transportvilkår. Det foreslås,

at dette punktum udgår, da de pågældende oplysninger fremgår af transport-

virksomhedernes regnskabssystemer, så det ikke længere er nødvendigt, at

de udfylder og opbevarer et særskilt dokument.

Det foreslås, at artikel 6, stk. 3, udtrykkeligt nævner fragtbreve, som er al-

mindeligt kendt og meget udbredt inden for landtransport. Det vil øge rets-

sikkerheden for transportvirksomhederne, at det præciseres, at fragtbreve,

som indeholder de i artikel 6, stk. 1, krævede oplysninger, er fyldestgøren-

de.

De foreslåede ændringer af forordningen vil ikke påvirke beskyttelsesni-

veauet for forbrugere, sundhed eller miljøet. Forordningens oprindelige

formål om at sikre overholdelse af forbudet mod forskelsbehandling påvir-

kes heller ikke af de foreslåede ændringer.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget. Forslaget vil blive

behandlet i Europa-Parlamentets udvalg for transport og turisme.

Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet, idet oplysningskravene til transportvirksomhederne er pålagt ved fæl-

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

81/82

lesskabsforordninger, hvorfor en reduktion af byrderne kun kan opnås ved at

ændre de pågældende forordninger på EU-plan.

Fra dansk side vurderes det, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet, idet de oplysningskrav, som følger af forordning nr. 11, kun kan

ændres ved vedtagelse af en ny forordning.

Gældende dansk ret

I dansk ret suppleres forordningens regler af lovbekendtgørelse 1990-02-21 nr.

119 om kontrol med overholdelsen af forordning nr. 11. Det følger heraf, at de

opgaver, som efter forordningen er henlagt til medlemsstaternes kompetente

myndigheder, påhviler Konkurrencerådets sekretariat (Konkurrencestyrelsen).

Konkurrencestyrelsen kan pålægge virksomheder og sammenslutninger af

virksomheder, som er omfattet af forordningen, at give de oplysninger, som er

nødvendige for varetagelsen af styrelsens opgaver i henhold til forordningen.

Endvidere kan Konkurrencestyrelsen foretage kontrolundersøgelser, når det er

nødvendigt for varetagelsen af de opgaver, som påhviler styrelsen.

Den, som ikke opfylder oplysningsforpligtelserne i henhold til forordningens

artikel 5, artikel 6 og artikel 13, straffes med bøde. Tilsvarende gælder den,

som ikke opfylder oplysningsforpligtelserne i henhold til loven.

En forespørgsel hos udvalgte transportvirksomheder har vist, at reglerne har

begrænset praktisk betydning.

Høring

Kommissionens forslag blev sendt til høring i Specialudvalget for Konkurren-

ceregler den 19. april 2007 med frist for bemærkninger den 24. april 2007.

HTS støtter forslaget om en forenkling af forordning nr. 11 og det overordnede

mål om at skabe administrative lettelser for virksomhederne. De øvrige hørte

fremsatte ikke bemærkninger til forslaget.

Andre landes holdninger

Der er generel støtte til indsatsen for en reduktion af de administrative byrder i

EU. Der er dog ikke kendskab til andre landes holdninger til det konkrete for-

slag.

Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side finder man, at en forenkling af forordning nr. 11 er hensigts-

mæssig, idet dette vil lette virksomhedernes administrative byrder. En forenk-

let regulering i EU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling

og administrative lettelser i Danmark.

Rådsmøde nr. 2801 (konkurrenceevne) den 21.-22. maj 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde konkurrenceevne 21-22/5-07

82/82

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil indebære, at en ændring af lovbekendtgørelse

1990-02-21 nr. 119 om kontrol med overholdelsen af forordning nr. 11 er på-

krævet. Ændringen består i, at bestemmelsen om bødestraf, for den som over-

træder forordningens artikel 5, skal ophæves.

Forslaget skønnes ikke at have statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget indebærer færre regler for transportvirksomhederne, hvilket vil have

positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører en reduktion af virksomhedernes administrative byrder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det konkrete forslag har ikke tidligere været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg.