Europaudvalget 2006-07
2801 - konkurrenceevne Bilag 3
Offentligt
372968_0001.png
3. maj 2007
Eksp.nr. 328534
/abn-dep
Bidrag til samlenotat forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den
21.-22. maj 2007
Vedrørende dagsordenspunkt 10 – Forbrugerkredit – ændret forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerkreditafta-
ler
Genrevideret
notat. Ændringer
ift. samlenotat af 24. november 2006
er
markeret med kursiv
og rettelser ift. samlenotat af 3. maj 2007 er mar-
keret med fed.
Resumé
Den 7. oktober 2005 har Kommissionen fremsat et revideret forslag til
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlems-
staternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkreditaftaler,
KOM (2005)483 endelig, der har været genstand for drøftelse i Rådets
arbejdsgruppe
om forbrugerbeskyttelse.
Direktivforslaget indebærer som udgangspunkt en totalharmonisering og
vil som udgangspunkt indebære en udvidet fællesskabsretlig regulering af
området for forbrugerkredit. I forhold til det oprindelige forslag er direk-
tivets anvendelsesområde dog foreslået reduceret. Herudover er en række
bestemmelser og forpligtelser for medlemsstaterne taget ud af direktiv-
forslaget.
Skiftende formandskaber har med udgangspunkt i Kommissionens revi-
derede forslag udarbejdet en række kompromisforslag. Senest har det ty-
ske formandskab udarbejdet et samlet kompromisforslag af 5. april 2007.
Det tyske formandskab har sat direktivet på dagsordenen med henblik på
at opnå politisk enighed.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
372968_0002.png
2/17
1. Baggrund og indhold
1.1. Kommissionens reviderede forslag
Rådets direktiv af 22. december 1986 om indbyrdes tilnærmelse af med-
lemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit
(87/102/EØF)
– forbrugerkreditdirektivet – trådte i kraft i 1990.
Kommissionen afgav i maj 1995 en beretning til Rådet om forbrugerkre-
ditdirektivets gennemførelse i medlemsstaterne.
Rådet vedtog i november 1995 en resolution, hvori det opfordrede Kom-
missionen til at sende beretningen i høring, tage hensyn til de kommenta-
rer, der måtte fremkomme, og offentliggøre et resumé af kommentarerne.
Den danske regering afgav i juni 1996 høringssvar over beretningen.
Kommissionen afgav i september 1997 til Rådet en ny beretning, der så-
ledes er en sammenfattende rapport over reaktioner og kommentarer til
beretningen fra maj 1995.
Kommissionen blev af Rådet opfordret til på baggrund af reaktionerne på
beretningen fra maj 1995 at fortsætte sine undersøgelser og overveje, om
der er behov for yderligere fællesskabsinitiativer på dette område.
Kommissionen udsendte den 8. juni 2001 et oplæg til debat om ændring
af forbrugerkreditdirektivet.
Den tidligere regering afgav den 12. oktober 2001 høringssvar over de-
batoplægget. En kopi af debatoplægget og høringssvaret er sendt til Fol-
ketingets Europaudvalg den 31. oktober 2001.
Kommissionen har den 11. september 2002 fremsat forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes
love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit (KOM (2002)
443 endelig). Forslaget blev den 18. september 2002 fremsendt til Rådet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3/17
Europa-Parlamentet har ved udtalelse af 23. september 2003 forkastet
Kommissionens forslag og opfordret Kommissionen til at stille et nyt for-
slag. Den 2. april 2004 har Europa-Parlamentet afgivet endnu en udtalelse
om forslaget og i den forbindelse stillet 152 ændringsforslag til direktiv-
forslaget.
På den baggrund har Kommissionen den 28. oktober 2004 fremsat et re-
videret direktivforslag, som imidlertid blev trukket tilbage på Kommissi-
onens eget initiativ i december 2004. Den 7. oktober 2005 har Kommissi-
onen fremsat et nyt revideret direktivforslag (KOM (2005) 483 endelig).
Rådets direktiv 87/102/EØF er senest ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/7/EF om ændring af direktiv om indbyrdes tilnærmelse
af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbruger-
kredit (ændring af bestemmelserne om beregning af de årlige omkostnin-
ger i procent).
Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens artikel 95. For-
slaget vil således skulle vedtages i henhold til fremgangsmåden i trakta-
tens artikel 251 (fælles beslutningstagen).
Der er tale om et forslag til et helt nyt forbrugerkreditdirektiv til afløsning
af det eksisterende direktiv 87/102/EØF.
I de ledsagende bemærkninger til det seneste reviderede direktivforslag
konstaterer Kommissionen, at kun en mindre del af det europæiske for-
brugerkreditmarked er grænseoverskridende. Det nye forbrugerkreditdi-
rektiv skal ifølge Kommissionen give banker bedre markedsvilkår og gi-
ve forbrugerne adgang til billige kreditaftaler samt et bredere udbud af
disse.
I forhold til det forslag, som Kommissionen fremsatte den 22. september
2002, lægges der med det seneste reviderede direktivforslag op til en
mindre indgribende harmonisering af forbrugerkreditlovgivningen.
Direktivforslaget indebærer som udgangspunkt en totalharmonisering,
mens det gældende forbrugerkreditdirektiv (87/102/EØF) alene er et mi-
nimumsharmoniseringsdirektiv. Mens Kommissionen ved direktivforsla-
get af 11. september 2002 foreslog, at man sigtede mod totalharmonise-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4/17
ring i enhver henseende, har Kommissionen ved det reviderede direktiv-
forslag foreslået, at der på visse punkter gives spillerum for en vis for-
skelligartet national gennemførelse. Kommissionen har således foreslået
en bestemmelse om gensidig anerkendelse, der indebærer, at virksomhe-
der – for så vidt angår indholdet i visse af direktivets bestemmelser – ale-
ne skal leve op til de krav, der stilles i etableringslandet (artikel 21, stk.
2).
Direktivets anvendelsesområde er foreslået væsentligt reduceret. Det tid-
ligere direktivforslag omfattede bl.a. kreditaftaler sikret ved pant i fast
ejendom, som ikke havde til formål at yde kredit til køb eller ombygning
af fast ejendom, men Kommissionen har erkendt, at det er uhensigtsmæs-
sigt at introducere en sondring, der angår formålet med et optaget lån, og
det foreslås derfor, at kreditaftaler sikret ved pant i fast ejendom generelt
undtages fra direktivets anvendelsesområde. Endvidere falder eksempel-
vis kreditaftaler, der angår gæld på over 50.000 €, kreditaftaler, der hviler
på retsforlig, kreditaftaler sikret ved håndpant og kautionsaftaler nu uden
for direktivets anvendelsesområde.
Endelig er en række bestemmelser og forpligtelser for medlemsstaterne
taget ud af direktivforslaget. Blandt andet er der ikke længere krav om
registrering af kreditgivere og kreditformidlere, og det kræves ikke læn-
gere, at der oprettes en central database over skyldnere, der har gjort sig
skyldig i betalingsforsømmelse. Endvidere er bestemmelser om dørsalg,
om angivelse af kreditgiveromkostninger i procent, om reguleringen af
variable debitorrenter, om urimelige kontraktsvilkår og om inddrivelse og
inkasso udgået. Desuden er der foreslået lempeligere regler for visse
mindre kreditaftaler, herunder for kreditaftaler, der angår gæld på 300 €
eller mindre. Endelig er kreditgiverens og kreditformidlerens rådgiv-
ningspligt reduceret.
Direktivforslaget indeholder dog fortsat forslag til en række nye regler,
som – i forhold til det eksisterende forbrugerkreditdirektiv (87/102/EØF)
– vil indebære en udvidet fællesskabsretlig regulering af området for for-
brugerkredit. Det drejer sig navnlig om følgende forslag:
- Krav om, at reklamer for kreditaftaler ledsages af nærmere angi-
vet information om årlige omkostninger i procent mv. (artikel 4).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
372968_0005.png
5/17
-
-
-
-
Krav om kreditgiver/kreditformidlers forudgående orientering og
rådgivning af forbrugeren om årlige omkostninger i procent mv.
(artikel 5).
Krav om, at der skabes adgang for kreditgivere/kreditformidlere
fra andre medlemslande til eksisterende databaser over dårlige be-
talere (artikel 8).
Udvidelse af oplysningspligten ved indgåelse af kreditaftaler, bl.a.
ved krav om oplysning om debitorrenten. Endvidere er oplys-
ningspligten tydeliggjort, for så vidt angår årlige omkostninger i
procent (artikel 9 og 18).
Indførelse af en generel 14 dages fortrydelsesret ved indgåelse af
kreditaftaler (artikel 13).
1.2. Formandskabets kompromisforslag
Skiftende formandskaber med udgangspunkt i Kommissionens reviderede
forslag udarbejdet en række kompromisforslag. Senest har det tyske for-
mandskab udarbejdet et samlet kompromisforslag af 5. april 2007.
I det følgende gennemgås de vigtigste ændringer, som det tyske formand-
skabs kompromisforslag indeholder i forhold til Kommissionens forslag
af 7. oktober 2005.
Kommissionens forslag indebærer, at kreditaftaler med et samlet kredit-
beløb på op til 300 € reguleres ved et lempeligere sæt regler (”light regi-
me”), jf. artikel 2, stk. 4, litra a. Formandskabets kompromisforslag inde-
holder forslag til, at denne bestemmelse udgår, og at kreditaftaler med et
samlet kreditbeløb på under 200 € skal falde uden for direktivets anven-
delsesområde. Desuden foreslås den øvre beløbsmæssige grænse for,
hvilke kreditaftaler der falder uden for direktivets anvendelsesområde,
hævet ved formandskabets kompromisforslag. Således foreslås, at kredit-
aftaler med et samlet kreditbeløb på over 100.000 € - og ikke på over
50.000 € som efter Kommissionens forslag – falder uden for direktivets
anvendelsesområde.
Ifølge forslagets artikel 2, stk. 3, gælder kun en række nærmere angivne
bestemmelser for kassekreditter, der skal tilbagetales inden tre måneder,
eller som kan opsiges ved påkrav. Formandskabet foreslår en udvidelse
af listen af bestemmelser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6/17
De ”samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten” indgår i
udregningen af
”årlige omkostninger i procent” (ÅOP).
Ved Kommis-
sionens reviderede forslag til artikel 3, litra f, foreslås, at omkostninger,
som påhviler forbrugeren i forbindelse med indgåelsen af en kreditaftale
til andre end kreditgiveren, herunder til notar og skattevæsen, ikke med-
regnes ved beregningen af de samlede omkostninger. Ved formandska-
bets kompromisforslag foreslås derimod, at også afgifter medregnes i de
samlede omkostninger.
I forslagets artikel 4 opstilles krav til indholdet af reklamer for kreditafta-
ler.
Formandskabets kompromisforslag indeholder en række ændringer i
forhold til Kommissionens forslag, herunder at reklamer skal indeholde
oplysning om kontantprisen og størrelsen af en eventuel forudbetaling,
hvis der er tale om en kredit i form af udsat betaling ved køb af en speci-
fik vare eller tjenesteydelse.
Kommissionens forslag indeholder i artikel 5, stk. 1, en bestemmelse om
et princip om ansvarlig kreditgivning. Ved formandskabets kompromis-
forslag foreslås, at denne bestemmelse udgår.
Forslagets artikel 5, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, angår den information,
som kreditgiver skal give forbrugeren forud for kontraktindgåelsen. For-
mandskabets kompromisforslag indeholder en række ændringer i forhold
til Kommissionens forslag. Det foreslås bl.a., at der ved kredit i form af
udsat betaling ved køb af varer eller tjenesteydelser skal oplyses om va-
rens eller tjenesteydelsens kontantpris. Endvidere er det tilføjet, at der
også skal oplyses om betingelserne for en eventuel ændring af omkost-
ninger i forbindelse med kreditaftalen (gebyrer).
Desuden foreslår formandskabet, at de prækontraktuelle oplysninger skal
gives ved skemaer, hvis form og indhold fastlægges i to bilag til direktivet
(”Standard European Consumer Credit Information”).
Ifølge Kommissionens forslag fra 2005 skulle forpligtelsen til at give
prækontraktuelle oplysninger kunne opfyldes ved, at kreditgiver giver
forbrugeren et udkast til kontrakt, der indeholder alle relevante oplysnin-
ger. Det tyske formandskab foreslår, at denne mulighed udgår. Samtidig
foreslår formandskabet, at en forbruger, der har modtaget prækontraktu-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
7/17
elle oplysninger, skal kunne kræve at få udleveret et udkast til kontrakt, jf.
forslagets artikel 5, stk. 3 a.
Formandskabets kompromisforslag indeholder forslag til en ny artikel 7
a, hvorved kreditgiveren pålægges at vurdere forbrugerens kreditværdig-
hed forud for indgåelse af kreditaftalen.
Denne forpligtelse var tidligere
indeholdt i det bredere princip om ansvarlig kreditgivning i artikel 5,
stk. 1, i Kommissionens forslag. Formandskabet foreslår som ovenfor
nævnt denne bestemmelse ophævet.
Forslagets artikel 8 angår kreditgiveres
søgning i
databaser. Ifølge Kom-
missionens forslag skal forbrugeren
efter
anmodning straks og gratis ori-
enteres om resultatet af enhver databasekonsultation
i forbindelse med
indgåelse af kreditaftalen,
jf. artikel 8, stk. 2.
Formandskabet
foreslår
denne bestemmelse ændret, således at kreditgiveren straks og gratis un-
derretter forbrugeren om resultatet af en databasesøgning og giver nær-
mere oplysninger om den pågældende database, hvis en anmodning om
kredit afslås på grundlag af en sådan søgning. Dette gælder dog ikke, hvis
det er forbudt at videregive sådanne oplysninger i henhold til anden fæl-
lesskabslovgivning, eller hvis videregivelse vil være i strid med hensynet
til almenvellet eller den offentlige sikkerhed.
Forslagets artikel 9 beskriver, hvilke oplysninger der skal fremgå af kon-
trakten. Formandskabets kompromisforslag indeholder visse tilføjelser i
forhold til Kommissionens forslag. Det foreslås bl.a., at kredittypen skal
angives, og at der skal oplyses om betingelserne for en eventuel ændring
af gebyrer i forbindelse med kreditaftalen.
Ifølge artikel 10 i Kommissionens forslag skal forbrugeren orienteres re-
gelmæssigt om ændringer i debitorrenten. I tilfælde af en væsentlig æn-
dring af renten skal forbrugeren dog underrettes umiddelbart efter, at en
sådan ændring er indtrådt.
Formandskabet
foreslår bestemmelsen ændret,
således at forbrugeren skal underrettes om en ændring i debitorrenten, før
ændringen træder i kraft. Hertil foreslås dog en undtagelse for de tilfælde,
hvor forbrugeren i henhold til kreditaftalen skal underrettes jævnligt om
ændringer i debitorrenten, ændringen i renten skyldes en ændring i en re-
ferencesats, og den nye referencesats er gjort tilgængelig for offentlighe-
den på passende vis.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8/17
Ifølge Kommissionens forslag til artikel 12, stk. 1, kan en tidsubegrænset
kreditaftale ophæves af hver af parterne med tre måneders varsel. Efter
forslagets artikel 12, stk. 2, kan kreditgiver uden varsel bringe forbruge-
rens
ret til at trække på kreditten
i forbindelse med en tidsubegrænset
kreditaftale til ophør.
Formandskabet
foreslår bestemmelserne ændret, så-
ledes at forbrugeren kan opsige en tidsubegrænset kreditaftale til enhver
tid, medmindre parterne har aftalt en varselsperiode, der dog ikke må
overstige en måned. Hvis det er fastsat i kreditaftalen, kan kreditgiver op-
sige aftalen ved at give forbrugeren mindst to måneders varsel. Desuden
foreslår formandskabet, at kreditgiver ud fra objektivt begrundede hensyn
kan bringe forbrugerens ret til at udnytte en kreditmulighed til ophør, hvis
dette er fastsat i kreditaftalen.
Kommissionens forslag til artikel 12, stk. 3, indeholder en bestemmelse
om, at tidsbegrænsede aftaler af over 3 års varighed ikke kan forlænges
uden låntagerens udtrykkelige forudgående samtykke.
Formandskabet
fo-
reslår, at denne bestemmelse udgår.
Forslagets artikel 13 giver forbrugeren en 14-dages fortrydelsesret. Ved
formandskabets forslag er artikel 13 ændret på en lang række punkter i
forhold til Kommissionens forslag. Bl.a. foreslås det, at forbrugeren skal
tilbagebetale det lånte beløb senest 30 dage efter, at forbrugeren har med-
delt kreditor, at denne ønsker at udnytte fortrydelsesretten. Kommissio-
nens forslag indeholder ingen tidsfrist.
Ifølge artikel 14, stk. 1, i Kommissionens forslag er en forbruger, der
udøver en fortrydelsesret ved f.eks. køb af en vare, heller ikke længere
bundet af en eventuel tilknyttet kreditaftale. I formandskabets kompro-
misforslag er det tilføjet, at stk. 1 kun angår en fortrydelsesret, der er ba-
seret på fællesskabsretten.
Forslagets artikel 15 angår retten til førtidig indfrielse. Ifølge bestemmel-
sens stk. 1 har forbrugeren ret til en rimelig reduktion af de samlede kre-
ditomkostninger ved tilbagebetaling før forfaldstidspunktet. I formand-
skabets kompromisforslag er det præciseret, hvad der menes med en ri-
melig reduktion. Forbrugeren vil herefter kunne kræve en reduktion sva-
rende til de renter og omkostninger, der skulle have været betalt i den re-
sterende løbetid for kreditaftalen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9/17
For så vidt angår kreditgiverens ret til kompensation ved førtidig indfri-
else indeholder formandskabets forslag en lang række forslag til ændrin-
ger i forhold til Kommissionens forslag. Det foreslås, at kreditor kun kan
få kompensation ved fastrentelån. Kompensationen må ikke overstige 1
pct. af det førtidigt tilbagebetalte beløb, hvis der resterer mere end ét år
af den aftalte løbetid, og �½ pct., hvis der resterer mindre end ét år. Ad-
gangen til kompensation er i øvrigt betinget af, at kreditor godtgør, at en
referencerente, der er fastlagt ved aftalen, ikke er steget i tiden mellem
aftalens indgåelse og den førtidige indfrielse.
Endvidere foreslås det, at
der ikke kan kræves kompensation, hvis kompensationen ikke oversti-
ger 20 € inden for et år, hvis tilbagebetalingen sker i henhold til en for-
sikringsaftale, der har til formål at sikre tilbagebetaling, eller hvis der
er tale om en kassekredit. Endelig foreslås den yderligere begrænsning,
at kompensationen ikke må overstige det rentebeløb, som forbrugeren
skulle have betalt, hvis der ikke var sket førtidig indfrielse. Dette yderli-
gere ”loft” vil kun kunne blive aktuelt i tilfælde, hvor den aftalte kredit-
rente er under 1 pct. (henholdsvis �½ pct.).
Efter artikel 17, stk. 2, i Kommissionens forslag skal et væsentligt over-
træk, der varer ud over tre måneder, afvikles, om nødvendigt ved hjælp af
en ny kreditaftale. I formandskabets kompromisforslag er stk. 2 udgået.
Forslagets artikel 18 angår beregningen af ÅOP. Formandskabets kom-
promisforslag indeholder en række ændringer i forhold til Kommissio-
nens forslag, herunder særligt en udvidelse af listen over de standardfor-
udsætninger, der skal anvendes ved beregningen af ÅOP.
Desuden fore-
slår formandskabet, at Kommissionen
ved komitologiprocedure
kan fast-
sætte yderligere standardforudsætninger, hvis de forudsætninger, der er
fastsat i direktivet, viser sig at være utilstrækkelige
for at kunne lave en
ensartet beregning af ÅOP i alle tilfælde.
Forslagets artikel 21 angår bl.a. spørgsmålet om, hvilken grad af harmo-
nisering direktivet indebærer. Ifølge stk. 1 i Kommissionens forslag er
der som udgangspunkt tale om et totalharmoniseringsdirektiv. Ifølge stk.
2 i Kommissionens forslag er en række af direktivets bestemmelser dog
alene underlagt princippet om gensidig anerkendelse. Princippet indebæ-
rer, at kreditgiver og kreditformidler som udgangspunkt kun skal over-
holde lovgivningen i det land, hvor de er etableret. Formandskabet fore-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
372968_0010.png
10/17
slår, at stk. 2 udgår, således at direktivet i sin helhed underlægges prin-
cippet om totalharmonisering.
2. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har som nævnt ved udtalelse af 23. september 2005
forkastet Kommissionens forslag af 11. september 2002 og opfordret
Kommissionen til at stillet et nyt forslag. Parlamentet har i sin udtalelse
blandt andet henvist til, at forslaget ikke i tilstrækkelig grad er samordnet
med eksisterende og kommende EU-regler, herunder persondatadirekti-
vet, konkurrenceretten og Basel II, som omhandler kapitaldækningskrav
for pengeinstitutter.
Europa-Parlamentet har i forlængelse heraf afgivet endnu en udtalelse om
det oprindelige forslag den 2. april 2004, hvor der stilles 152 ændrings-
forslag til direktivforslaget.
3. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i de ledsagende bemærkninger til direktivforsla-
get, at Fællesskabet i overensstemmelse med nærhedsprincippet kan træf-
fe foranstaltninger, eftersom målet med det forestående tiltag, nemlig ud-
arbejdelse af fælles bestemmelser om visse aspekter ved medlemsstater-
nes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit ikke i til-
strækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor bedre kan
gennemføres på fællesskabsplan. I tilknytning hertil anfører Kommissio-
nen, at direktivet i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet be-
grænser sig til det minimum, der er nødvendigt for at nå disse mål.
Det er på baggrund heraf, og i lyset af at direktivforslaget skal erstatte et
eksisterende direktiv om grænseoverskridende forbrugerkredit, regerin-
gens opfattelse, at direktivforslaget er i overensstemmelse med nærheds-
princippet.
4. Gældende dansk ret
Rådets direktiv af 22. december 1986 om indbyrdes tilnærmelse af med-
lemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit
(87/102/EØF) er gennemført i dansk ret ved kreditaftaleloven (lov nr. 398
af 13. juni 1990 om kreditaftaler), der ikke ved forudgående aftale kan
fraviges til skade for forbrugeren.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
372968_0011.png
11/17
Forbrugerkreditdirektivet er som nævnt senest ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 98/7/EF. Ændringsdirektivet er gennem-
ført i dansk ret ved lov nr. 442 af 31. maj 2000. Direktivændringen om-
handler beregning af de årlige omkostninger i procent.
Kreditaftaleloven indeholder bl.a. bestemmelser om kreditgivers oplysningspligt i forbindelse med aftalens
indgåelse (§§ 8-10 og 13-18), kreditgivers oplysningspligt under kreditaftalens forløb (§§ 11-12), tilsidesæt-
telse af oplysningspligten (§§ 23-24), indfrielse af fordringen før forfaldstidspunktet (§ 26-27) og forbrugerens
bevarelse af indsigelser mv. (§ 32-33).
For en nærmere beskrivelse af kreditaftalelovens bestemmelser henvises
til grundnotatet, der er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 1.
november 2002, hvor der endvidere findes en beskrivelse af de relevante
spørgsmål, der er reguleret i anden lovgivning.
Herudover kan der henvises til markedsføringslovens § 15, stk. 1, der in-
deholder en regel om, at såfremt størrelsen eller opkrævningen af gebyrer
i et løbende kontraktforhold kan ændres til ugunst for forbrugeren, skal
betingelserne herfor være klart fremhævet i kontrakten. Finansielle virk-
somheder er ikke underlagt markedsføringslovens regler, men er i stedet
underlagt reglerne i bl.a. bekendtgørelse nr. 1046 af 27. oktober 2004 om
god skik for finansielle virksomheder. Heri findes bl.a. generelle be-
stemmelser om god skik, herunder om rådgivning, information og for-
pligtelser ved aftaleindgåelse.
5. Høring
Direktivforslaget har været sendt i høring hos en række myndigheder og
organisationer mv. Der henvises til grundnotatet af 1. november 2002 for
en udførlig gennemgang af de indkomne høringssvar. Endvidere henvises
til det aktuelle notat, som blev sendt til Europaudvalget den 8. maj 2003,
hvor indholdet af høringssvar fra Præsidenten for Københavns Byret og
Oliebranchens Fællesrepræsentation gengives.
Justitsministeriet har desuden sendt Kommissionens reviderede direktiv-
forslag af 7. oktober 2005 i høring hos nedenstående myndigheder og or-
ganisationer mv.:
Præsidenterne for Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handels-
retten, Københavns Byret, Retten i Århus, Retten i Odense, Retten i
Aalborg og Retten i Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dom-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12/17
merfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Dan-
marks Automobilforhandlerforening, Dansk Ejendomsmæglerfor-
ening, Dansk Franchise Forening, Dansk Handel & Service, Dansk
Industri, Dansk Kreditråd, De Danske Bilimportører, Finans og Lea-
sing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, For-
eningen af Registrerede Revisorer FRR, Foreningen af Statsautorise-
rede Revisorer, Formanden for Forbrugerklagenævnet, Forsikring &
Pension, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger, HTS -
Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, IT-
Brancheforeningen, RKI Kreditinformation A/S, Pengeinstitutanke-
nævnet, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Realkreditankenæv-
net, Realkreditrådet, Københavns Universitet, Århus Universitet,
Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Handelshøjskolen i Kø-
benhavn og Handelshøjskolen i Aarhus.
Præsidenterne for Østre Landsret, Vestre Landsret, og Københavns
Byret, Den Danske Dommerforening, Dansk Franchise Forening
og
Pengeinstitutankenævnet
har ikke fundet anledning til at udtale sig om
direktivforslaget.
Præsidenten for Sø- og Handelsretten, Domstolsstyrelsen, Dansk In-
dustri, De Danske Bilimportører, Foreningen af Registrerede reviso-
rer FRR, Håndværksrådet og Aalborg Universitet
har ikke bemærk-
ninger til forslaget.
Advokatrådet
finder det glædeligt, at en række af de væsentlige indven-
dinger, som Advokatrådet tidligere har fremført ikke længere er aktuelle
pga. ændringer i det reviderede direktivforslag. Advokatrådet bemærker
dog, at kravet om fuld harmonisering indebærer, at medlemsstater, der
måtte have regler, der yder forbrugeren en bedre beskyttelse end fastsat i
direktivet, ikke kan opretholde en sådan højere forbrugerbeskyttelse, hvis
direktivet vedtages. Endvidere har Advokatrådet en række konkrete be-
mærkninger til visse af forslagets bestemmelser.
Dansk Handel & Service
støtter, at det nye forslag er mindre teknisk og
mindre detaljeret, og at formidling af lån, hvor forretningen ikke har truf-
fet selvstændige beslutninger om kreditgivningen, er undtaget. Dansk
Handel & Service finder dog, at informationsforpligtelserne i direktivfor-
slaget bør begrænses af hensyn til overskueligheden. Dansk Handel &
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
13/17
Service har desuden en række konkrete bemærkninger til visse af forsla-
gets bestemmelser.
Finansrådet
finder, at det nye forslag er bedre end det tidligere fremsat-
te. Det er dog Finansrådets opfattelse, at forslaget ikke virker ordentligt
gennemarbejdet, og der er flere steder, hvor bestemmelsernes rækkevidde
og indhold giver anledning til bemærkninger og spørgsmål. Finansrådet
støtter, at direktivet underlægges totalharmoniseringsprincippet. Finans-
rådet finder dog, at forslagets artikel 21 skaber uklarhed om, i hvilken ud-
strækning der er tale om et totalharmoniseringsdirektiv. Endvidere ønsker
Finansrådet klarhed over, om medlemsstaterne frit kan lade direktivet
finde anvendelse på områder, som ikke er omfattet af direktivet. Finans-
rådet har desuden en lang række konkrete bemærkninger til visse af for-
slagets bestemmelser.
Forbrugerombudsmanden
finder, at ændringerne i forhold til det tidli-
gere forslag på flere væsentlige punkter har ført til en klar forringelse af
forbrugerbeskyttelsesniveauet. Forbrugerombudsmanden påpeger i den
forbindelse bl.a., at der ikke fortsat i direktivforslaget opstilles begræns-
ninger for, i hvilket omfang debitorrenten kan variere. Forbrugerom-
budsmanden har desuden en række konkrete bemærkninger til visse af
forslagets bestemmelser.
Forbrugerrådet
gav i et høringssvar af 8. december 2005 udtryk for den
opfattelse, at det foreslåede princip om gensidig anerkendelse ville kunne
sænke det fælleseuropæiske beskyttelsesniveau for forbrugerkredit til den
laveste fællesnævner, fordi kreditgivere ville kunne vælge at etablere sig i
det land, der har den lempeligste lovgivning. Forbrugerrådet har efterføl-
gende tilkendegivet, at det er tilfreds med, at formandskabets kompromis-
forslag indebærer, at kreditaftalelovens bestemmelser kan opretholdes.
Endvidere har Forbrugerrådet tilkendegivet, at det er tilfreds med, at for-
brugerne får en fortrydelsesret ved indgåelsen af kreditaftaler. Forbruger-
rådet har dog fortsat visse forbehold over for den foreslåede regulering af
kassekreditter.
Realkreditankenævnet
finder det velbegrundet, at kreditaftaler med pant
i fast ejendom er undtaget fra direktivet, idet der næppe for realkreditlån
findes et behov for en yderligere regulering end den, der følger af den fri-
villigt indgåede ”Code of Conduct”, i medfør af hvilken der i et særligt
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
372968_0014.png
14/17
”Europæisk Informationsblad” gives oplysninger, som på en række punk-
ter er mere detaljerede end de, der i dag gives efter kreditaftaleloven.
Realkreditrådet,
der kan tilslutte sig Realkreditankenævnets bemærk-
ninger, noterer ligeledes med tilfredshed, at kreditaftaler sikret ved pant i
fast ejendom er undtaget fra direktivet, og opfordrer til, at disse ikke in-
kluderes ved implementeringen i dansk ret af direktivet.
RKI Kredit Information A/S
ønsker bekræftet, at artikel 8, stk. 2, skal
forstås således, at forpligtelsen efter bestemmelsen til at orientere forbru-
gere om databasekonsultationer påhviler kreditgiveren og ikke kreditin-
formationsbureauet.
Handelshøjskolen i Århus v/ Lektor Hans Henrik Edlund
finder, at
fortrydelsesretten i forslagets artikel 13 bør kunne udøves uden, at for-
brugeren skal betale en bod. Han har i øvrigt en række konkrete bemærk-
ninger til nogle af forslagets bestemmelser.
6. Andre landes holdninger
Rådets arbejdsgruppe om forbrugerbeskyttelse har siden efteråret 2005
drøftet direktivforslaget.
På rådsmødet (Konkurrenceevne) den 29. maj 2006 blev Rådet af det da-
værende østrigske formandskab forelagt en række spørgsmål og emner til
politisk diskussion. Det fremgik på mødet, at et flertal af medlemsstaterne
støtter, at der bliver tale om et totalharmoniseringsdirektiv. Et flertal af
medlemsstaterne udtrykte derimod betænkelighed ved princippet om gen-
sidig anerkendelse.
Det finske formandskab havde sat et kompromisforslag på dagsordenen
for rådsmødet (konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006, men punktet
blev kort før mødet taget af, da formandskabet ikke forventede, at der på
mødet ville kunne opnås enighed om forslaget. Det skyldtes især, at nogle
lande fandt, at kompromisforslaget på en række punkter gav medlemssta-
terne for stort råderum i forbindelse med den nationale gennemførelse af
direktivet. Det var således disse landes opfattelse, at man med forslaget
ville risikere at underminere de positive virkninger af totalharmonisering,
herunder forbrugerens mulighed for at sammenligne kredittilbud fra kre-
ditgivere og kreditformidlere i forskellige medlemsstater.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
372968_0015.png
15/17
På den baggrund har det tyske formandskab ændret forslaget med hen-
blik på at imødekomme de kritiske landes bekymringer. Formandskabet
har i den forbindelse særligt foreslået ændringer af artikel 2, stk. 3, om
reguleringen af kassekreditter, artiklerne 5 og 6 om prækontraktuelle op-
lysninger og artikel 15 om retten til førtidig indfrielse.
7. Foreløbig dansk holdning
Det er regeringens umiddelbare opfattelse, at det seneste reviderede di-
rektivforslag udgør en forbedring i forhold til forslaget, som Kommissio-
nen fremsatte den 11. september 2002.
Fra dansk side kan man som udgangspunkt støtte Kommissionens be-
stræbelser på at gennemføre totalharmonisering, forudsat at der samtidig
hermed sikres et tilstrækkeligt højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Man vil
imidlertid ikke kunne støtte
et forslag
om gensidig anerkendelse som et
alternativ til totalharmonisering.
Regeringen forholder sig positivt til formandskabets kompromisforslag,
idet det er regeringens opfattelse, at forslaget giver mulighed for at opret-
holde et højt forbrugerbeskyttelsesniveau.
Regeringen har dog visse bekymringer i forhold til udformningen af be-
stemmelserne om prækontraktuelle oplysninger (artikel 5 og 6). Det er
således regeringens opfattelse, at kreditgiver bør kunne opfylde forplig-
telsen til at give prækontraktuelle oplysninger ved at give forbrugeren et
kontraktudkast. Desuden er det regeringens opfattelse, at den foreslåede
regel om, at en forbruger, der har fået udleveret prækontraktuelle oplys-
ninger, skal kunne kræve at få udleveret et kontraktudkast, er uhensigts-
mæssigt udformet, da den synes at kunne føre til, at forbrugeren i visse
tilfælde vil skulle forsynes med tre dokumenter, der i stort omfang vil ha-
ve det samme indhold – prækontraktuelle oplysninger, et kontraktudkast
og en egentlig kontrakt. Dette vil forøge de administrative byrder for kre-
ditgiver uden at medføre større klarhed for forbrugeren, der vil kunne
komme i tvivl om, hvilke oplysninger der er en del af den endelige aftale.
Endvidere kan regeringen ikke umiddelbart støtte den foreslåede formu-
lering af artikel 15 om retten til førtidig indfrielse. Det er regeringens op-
fattelse, at kreditgiver ved fastrentelån skal have adgang til at kunne
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
372968_0016.png
16/17
kræve en kompensation, der svarer til det reelle tab. Formandskabets for-
slag om faste maksimale procentsatser vil kunne føre til, at kreditgiver i
visse tilfælde ikke vil kunne få dækket sit tab. I andre tilfælde vil forslaget
kunne føre til, at kreditgiver vil kunne kræve en kompensation, der er
større end det reelle tab. Kompensationen vil i disse tilfælde kunne få ka-
rakter af et ”strafgebyr” til skade for forbrugeren.
8. Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Direktivforslaget indeholder en række nyskabelser i forhold til det eksi-
sterende forbrugerkreditdirektiv (direktiv 87/102/EØF med senere æn-
dringer). Navnlig som følge heraf vil direktivforslaget, hvis det vedtages i
dets nuværende form, nødvendiggøre ændringer i lovgivningen.
Der kan navnlig peges på følgende områder, hvor en vedtagelse af forsla-
get, som det nu foreligger, giver anledning til lovgivningsmæssige over-
vejelser:
- Indførelse af regler om kreditgiver/kreditformidlers forudgående
orientering og rådgivning af forbrugeren om årlige omkostninger i
procent mv.
- Udvidelse af kreditgiverens oplysningspligt ved indgåelse af kre-
ditaftaler, herunder bl.a. med hensyn til oplysningspligt vedrøren-
de debitorrenten.
- Indførelse af en generel fortrydelsesret ved indgåelse af kreditaf-
taler.
- Indførelse af regler om opsigelse af tidsubegrænsede kreditaftaler.
- Ændringer af reglerne om mærkning og skiltning med pris mv.
-
Indførelse af regler om beregningen af kreditgivers kompensation
ved førtidig indfrielse.
Eftersom bestemmelserne om registrering af kreditgivere og kreditfor-
midlere samt om oprettelse af en central database for dårlige betalere er
udgået, skønnes direktivforslaget som udgangspunkt ikke at have statsfi-
nansielle konsekvenser af betydning.
I relation til spørgsmålet om forbrugerbeskyttelse er det den danske op-
fattelse, at direktivet vil medføre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. Det
gælder navnlig i relation til de foreslåede bestemmelser om henholdsvis
oplysningsforpligtelser, de årlige omkostninger i procent og fortrydelses-
ret.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
372968_0017.png
17/17
9. Samfundsøkonomiske konsekvenser
Det er regeringens skøn, at yderligere harmonisering af reglerne om kre-
ditaftaler på sigt kan bevirke øget grad af grænseoverskridende konkur-
rence med heraf afledte positive samfundsøkonomiske konsekvenser.
10. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det er regeringens skøn, at direktivet vil medføre administrative konse-
kvenser for kreditgivere og kreditformidlere. Der er endnu ikke foretaget
en nærmere analyse heraf, men hvis formandskabets kompromisforslag
bliver vedtaget, vil det i hvert fald indebære en udvidelse af kreditgivers
og kreditformidlers oplysningsforpligtelser ved indgåelse af kreditaftaler.
11. Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Europaudvalget har den 31. oktober 2001 modtaget kopi af Kommissio-
nens debatoplæg om ændring af forbrugerkreditdirektivet og af regerin-
gens høringssvar.
Forslaget tillige med et grundnotat herom blev oversendt til Europaud-
valget den 1. november 2002.
Forslaget blev forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for rådsmø-
det (konkurrenceevne) den 14.-15. november 2002 til orientering. Et ak-
tuelt notat blev oversendt til Europaudvalget den 1. november 2002.
Endvidere blev et aktuelt notat oversendt til Europaudvalget den 8. maj
2003 forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 19. maj 2003.
Desuden er
aktuelle notater
oversendt til Europaudvalget den 15. maj
2006 forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 29. maj 2006
og den
24. november 2006 forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 4.-5. de-
cember 2006.