Europaudvalget 2006-07
2801 - konkurrenceevne Bilag 7
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Referat til Folketingets Europaudvalg
Referat af møde i Rådet for konkurrenceevne (industri, indre marked, forskning)
den 21.-22. maj 2007.
Forskningsdelen omfattede følgende punkter:
Punkt 9: Europæisk rumpolitik – Europæisk rumprogram
KOM-dokument foreligger ikke
- Forberedelse af Rumrådet (før Rumrådet)
Formanden konstaterede, at grundlaget for mødet i Rumrådet den 22. maj 2007 var
på plads.
Efter forberedelsen i Konkurrenceevnerådet blev mødet hævet, hvorefter Rumrå-
det (bestående af EU- og ESA-ministre) trådte sammen for at drøfte den forelig-
gende resolutionstekst om en europæisk rumpolitik, som der blev opnået enighed
om.
--- o ---
Sagsnr.
07-017465
200950
1/4
30. maj 2007
Forsknings- og
Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
1260 København K
Telefon
Telefax
E-post
Netsted
CVR-nr.
3544 6200
3544 6201
[email protected]
www.fist.dk
Sagsbehandler
Niels Hovgaard Steffensen
Telefon
Telefax
E-post
3544 6274
3544 6201
[email protected]
Møde i Rumrådet den 22. maj 2007
Formanden for European Space Agency bød velkommen til Rumrådet.
Der var en lang række positive indlæg om rumsamarbejdet, dets betydning for
Europas fremtid og dets væsentlige plads i Lissabon-strategien
Udvekslingen af synspunkter viste, at der blandt medlemslandene var bred op-
bakning til resolutionsteksten.
--- o ---
Punkt 11: Europæisk rumpolitik – Europæisk rumprogram
KOM-dokument foreligger ikke
- Vedtagelse af Rådsresolution (efter Rumrådet)
Mødet i Konkurrenceevnerådet blev genoptaget efter Rumrådets afslutning.
Dok nr.
Side
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Formanden konstaterede, at resolutionen om en europæisk rumpolitik kunne ved-
tages.
Punkt 12: Forslag til en forordning fra Europaparlamentet og Rådet om
etablering af Det Europæiske Institut for Teknologi (EIT)
KOM(2006) 604
- Rapport fra Kommissionen om status
Formandskabet indledte med at orientere om et kompromisforslag fremlagt efter
det uformelle Rådsmøde den 26.-27. april 2007. Forslaget indebar blandt andet en
totrinsprocedure med oprettelse af to til tre vidensamfund i den første fase. Når er-
faringerne hermed forelå, skulle der tages fornyet stilling til videreførelsen af EIT
med oprettelsen af flere vidensamfund.
Tilbage stod at fastlægge emner, udpegning og sammensætningen af bestyrelsen og
endelig finansieringen. Finansieringsmulighederne blev i øjeblikket drøftet med
Europa-Parlamentet. Forventeligt kunne der søges politisk enighed om forslaget på
Rådsmødet i juni.
Kommissionen fandt, at kompromisforslaget var et godt grundlag for enighed på
junimødet. Med hensyn til budgettet måtte det have en vis størrelse for at gøre EIT
bæredygtig og attraktiv for private investorer. Kommissionen fandt den tidligere
foreslåede ramme på ca. 300 mio. euro acceptabel.
Debatten fokuserede primært på finansieringen og udvælgelsen af emner for de
første vidensamfund. En række lande støttede et budget på omkring 300 mio. euro,
mens andre, herunder Danmark, ønskede at se et reduceret budget i lyset af totrins-
proceduren. Flere lande, heriblandt Danmark, støttede forslaget om, at et prioriteret
område for et af de første vidensamfund skulle være vedvarende ener-
gi/klimaforandringer. Andre lande fandt derimod, at valg af områder skulle overla-
des til instituttets bestyrelse.
Fra dansk side blev også udfordringer på sundhedsområdet fremhævet som et øn-
skeligt område for et af de første vidensamfund.
Punkt 13: Kommissionens forslag om en forordning om etableringen af
Artemis fællesforetagendet med henblik på at iværksætte et
fælles teknologiinitiativ om indlejrede computer-systemer
(ARTEMIS)
KOM(2007) 243
- Præsentation fra Kommissionen
På formandens opfordring forelagde Kommissionen ARTEMIS og IMI samlet.
Kommissæren pegede på, at der ved vedtagelsen af det 7. rammeprogram for
Forskning, Teknologisk udvikling og Demonstration havde været enighed om at
finde instrumenter, der kunne stimulere samarbejdet mellem offentlig forskning
og erhvervslivet. De fælles teknologiinitiativer var et helt nyt instrument. Dette
måtte ikke forhindre en hurtig implementering af de første initiativer. Det var
desuden vigtigt, at det ikke var det offentlige, der alene satte dagsordenen. Det
kunne resultere i, at private interessenter holdt sig væk.
Forsknings- og
Innovationsstyrelsen
Side
2/4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Innovativ medicin var meget vigtigt på markedet, og det var helt afgørende, at
den offentlige forskning kunne samarbejde med medicinalindustrien. Der ville
blive afsat 1 mia. euro fra 7. rammeprogram. EU og EFPIA (European Federation
of Pharmaceutical Industries and Associations) ville være stiftende medlemmer.
Alle opslag om indkaldelse af ansøgninger ville være åbne.
Med hensyn til ARTEMIS var hensigten at få konsolideret den europæiske indu-
stri på området. Indlejrede computersystemer var helt afgørende i næsten alle nye
produkter på markedet. Projektets finansiering byggede på en kombination af na-
tionale, EU- og private midler.
Forslag til yderligere to fælles teknologiinitiativer, henholdsvis Clean Sky (luft-
fartsteknologi) og ENIAC (nanoelektronik), ville blive fremsat snarest.
Punkt 14: Kommissionens forslag om en forordning om etableringen af
fællesforetagendet for et fælles teknologiinitiativ om innovativ
medicin
KOM(2007) 241
- Præsentation fra Kommissionen
Se punkt 13.
Punkt 15: Kommissionens Grønbog ”Relancering af Det Europæiske Forsk-
ningsrum – en ny horisont og de næste skridt”
KOM(2007) 161
- Rapport fra Kommissionen om status
- Udveksling af synspunkter
Formanden henviste til drøftelserne om Grønbogen på det uformelle Rådsmøde i
Würzburg i april og til den igangværende offentlige konsultation på Kommissio-
nens hjemmeside.
Kommissionen takkede for den positive modtagelse af Grønbogen. Forskning
havde fortsat topprioritet i Lissabon-processen. Udover den åbne debat på nettet
ville man gennemføre en række konsultationer og sammen med det portugisiske
formandskab afholde en konference i oktober, således at der kunne blive en
grundig debat om Grønbogen. Derefter ville man fremlægge konkrete initiativer
for det europæiske forskningsrum (ERA).
Der var ros til Kommissionen for Grønbogen, og flere lande, heriblandt Dan-
mark, oplyste, at man planlagde nationale høringer om den.
Der blev på mødet gennemført en bordrunde, hvor delegationerne gav udtryk for,
hvilke områder i Grønbogen, man nationalt fandt, havde størst prioritet.
Fra dansk side blev forskermobilitet fremhævet som en afgørende faktor for det
europæiske forskningsrum. Det blev i forlængelse heraf understreget, at med-
lemslandene burde arbejde på at fjerne de barrierer, der fortsat forhindrede, at
forskere, teknologier og viden kunne bevæge sig frit, og at mobiliteten var et af
de vigtigste instrumenter for træning og uddannelse af nye forskere.
Forsknings- og
Innovationsstyrelsen
Side
3/4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Punkt 16: Forskningsinfrastrukturer i Det Europæiske Forskningsrum (ES-
FRI)
KOM-dokument foreligger ikke
- Udveksling af synspunkter
- Rådskonklusioner
Formanden kunne konstatere, at rådskonklusionerne kunne vedtages.
Forsknings- og
Innovationsstyrelsen
Side
4/4