PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2802 – uddannelse m.v. Bilag 2
Offentligt

Den internationale enhed

Vester Voldgade 123

1552 København V.

Tlf. 3392 5600

Fax 3395 5411

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

Samlenotat til møde i Rådet (uddannelse, ungdom og kultur) den

24 - 25. maj 2007

Uddannelse

Forslag til rådsresolution om en sammenhængende ramme for

indikatorer og benchmarks for monitorering af fremskridt vedrø-

rende Lissabon målsætningerne inden for uddannelse og er-

hvervsuddannelse (side 2)

- vedtagelse

- orientering fra Kommissionen om meddelelsen ”En sammenhængende ram-

me af indikatorer og benchmarks for monitorering af fremskridt vedrørende

Lissabon målsætninger inden for uddannelse og erhvervsuddannelse”,

KOM(2007) 61

- orientering fra Kommissionens om meddelelsen ”En ramme for den europæ-

iske statistiske undersøgelse om sprogkompetencer”, KOM(2007) 184.

Vidensbaseret politikudvikling inden for uddannelsesområdet

(side 10)

- udveksling af synspunkter

8. maj 2007

Sags nr.:

144.864.021

Ungdom

Forslag til resolution vedtaget af Rådet, og repræsentanter for

medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, om ”Etablering af

lige muligheder for alle unge – fuld deltagelse i samfundslivet”

(side 13)

- vedtagelse

Forslag til konklusioner vedtaget af Rådet, og repræsentanter for

medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, om de fremtidige

perspektiver for europæisk samarbejde på ungdomsområdet

(side 16)

- vedtagelse samt udveksling af synspunkter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Forslag til rådsresolution om en sammenhængende ramme

for indikatorer og benchmarks for monitorering af frem-

skridt vedrørende Lissabon målsætningerne inden for ud-

dannelse og erhvervsuddannelse

- vedtagelse

- orientering fra Kommissionen om meddelelsen ”En sammenhængende ramme

af indikatorer og benchmarks for monitorering af fremskridt vedrørende Lis-

sabon målsætninger inden for uddannelse og erhvervsuddannelse”,

KOM(2007) 61

- orientering fra Kommissionens om meddelelsen ”En ramme for den europæi-

ske statistiske undersøgelse om sprogkompetencer”, KOM(2007) 184.

1. Resumé

Rådet ønsker, at Rådet vedtager en resolution om udviklingen af en sammenhængende

ramme for indikatorer og benchmarks for monitorering af fremskridt vedrørende Lis-

sabon målsætningerne inden for uddannelse og erhvervsuddannelse. Der er tale om en

ramme, som successivt vil blive udfyldt, når de rette betingelser er til stede. Kommissio-

nen vil kort præsentere de to meddelelser for Rådet.

2. Baggrund.

Der er gradvist siden 2003 blevet arbejdet hen mod udviklingen af et

bedre grundlag for vurdering af, hvorledes det går med gennemførelsen

af målsætningerne for arbejdsprogrammet ”Uddannelse og erhvervsud-

dannelse 2010”. Der blev i 2005 identificeret 5 benchmarks på området,

og der samarbejdes med OECD og andre internationale organisationer

om at styrke det statistiske grundlag. Kommissionens to meddelelser skal

ses som elementer i denne proces.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Efter dansk opfattelse er resolutionen i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

5. Formål og indhold

Meddelelse fra Kommissionen om ”En sammenhængende ramme af

indikatorer og benchmarks for monitorering af fremskridt vedrørende

Lissabon målsætninger inden for uddannelse og erhvervsuddannelse”,

KOM(2007) 61

Kommissionen anvender i dag 29 indikatorer og fem benchmarks til at

måle fremskridt vedrørende Lissabon målsætninger inden for uddannelse

og erhvervsuddannelse. Kommissionen ser et behov for at identificere

en ny ramme, der fuldt ud reflekterer de politiske prioriteter inden for

arbejdsprogrammet ”Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010”. Der er i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

meddelelsen identificeret følgende otte politikområder inden for strategi-

en:

1. Forbedre lighed inden for uddannelse og erhvervsuddannelse

2. Fremme effektivitet i uddannelse og erhvervsuddannelse

3. Gøre livslang læring en realitet

4. Nøglekompetencer hos yngre mennesker

5. Modernisere skoleuddannelse

6. Modernisere erhvervsuddannelse (Københavner processen)

7. Modernisere videregående uddannelse (Bologna processen)

8. Beskæftigelsesdygtighed

Kommissionen foreslår, at der anvendes tyve indikatorer til at beskrive

og følge udviklingen på de nævnte otte områder. De tyve indikatorer er:

1. Deltagelse i før-skole uddannelse

2. Specialundervisning (special needs education)

3. Frafald

4. Færdigheder i læsning, matematik og naturfag

5. Sprogkompetencer

6. IKT færdigheder

7. Demokratisk kompetence (civic skills)

8. At lære at lære

9. Gennemførelse af ungdomsuddannelser

10. Skoleledelse

11. Skolen som et mangeartet lokalt lærecenter

12. Faglig udvikling af lærere og andre undervisere (trainers)

13. Lagdeling i uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer

14. Gennemførelse af videregående uddannelser

15. Tværnational studentermobilitet inden for videregående uddannel-

16. Voksnes deltagelse i livslang læring

17. Voksnes færdigheder

18. Befolkningens uddannelsesniveau.

19. Investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelse

20. Udbytte af uddannelse og erhvervsuddannelse.

Ni af disse indikatorer eksisterer allerede, mens elleve er under udvikling,

heraf nogle i samarbejde med andre internationale organisationer som

OECD.

I meddelelsens konklusioner inviteres Rådet til at tilslutte sig den foreslå-

ede ramme, at yde fuld støtte til fortsat udvikling af de nye indikatorer i

rammen, og at samarbejde om udviklingen af dataindsamlingen til Det

Europæiske Statistiske System gennem de relevante statistiske arbejds-

grupper.

Medlemslandene opfordres til at deltage fuldt ud i statistiske undersøgel-

ser, der bygger på de nye indikatorer i rammen samt at samarbejde om at

sikre implementeringen af sådanne undersøgelser.

Kommissionen vil arbejde videre med udviklingen af ramme og rappor-

tere tilbage til Rådet, når der er grundlag herfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

---o0o---

Meddelelse fra Kommissionens om ”En ramme for den europæiske sta-

tistiske undersøgelse om sprogkompetencer”, KOM(2007) 184.

Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i marts 2002 i Barcelona til,

at der sker en ”forbedring af beherskelsen af grundlæggende færdigheder,

navnlig ved meget tidligt at undervise børn i mindst to fremmedsprog

(fastlæggelse af en indikator for sprogkundskaber i 2003)”

Kommissionen behandlede i sin meddelelse ”Den europæiske indikator

for sprogkompetence” (KOM(2005) 356) problemstillingen vedrørende

etablering af en sådan indikator. I Rådet konklusioner af 18. - 19. maj

2006 (2006/C 172/1) opfordres Kommissionen til at arbejde videre med

de udestående tekniske og metodiske spørgsmål. Det blev understreget,

at medlemsstaterne ikke må pålægges unødige administrative og finan-

sielle byrder.

Kommissionen blev desuden anmodet om at aflægge skriftlig rapport til

Rådet inden udgangen af 2006 om, hvordan arbejdet skrider frem, og i

givet fald om eventuelle udestående spørgsmål.

I meddelelsen angiver Kommissionen, at man vil være i stand til at gen-

nemføre den første statistiske undersøgelse om sprogkompetencer i før-

ste halvår af 2009.

Formålet med undersøgelsen vil være at skaffe medlemslandene, politi-

ske beslutningstagere, lærere m.v. pålidelige og sammenlignelige data om

fremmedsprogskompetencer i EU. Undersøgelsen sigter mod at tilveje-

bringe viden om unges flersproglighed, om god praksis og gode resulta-

ter samt om fremskridt i forhold til målsætningen om forbedring af

fremmedsprogsindlæring.

Kommissionen anfører, at rammen for den statistiske undersøgelse vil

være følgende:

Sprogfærdigheder, der skal testes

I den første dataindsamlingsrunde vil der blive gennemført test af tre

sprogfærdigheder: læsekompetence, lyttekompetence og skriftlig kompe-

tence. I efterfølgende undersøgelser vil talefærdighed også blive testet.

Sprog, der skal testes

Blandt de fem sprog, der undervises mest i, vælges det første og andet

mest underviste sprog i medlemslandene. For lande, der ønsker at teste

andre sprog, stilles undersøgelsesværktøjet til rådighed.

Referenceramme

Formandskabets konklusioner, Barcelona 15. – 16. marts 2002, punkt 44.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det formodes, at test bedst kan gennemføres på ISCED 2 og ISCED 3

niveau (folkeskolens sluttrin og ungdomsuddannelse)

Øvrig dataindsamling

Der vil blive udarbejdet spørgeskemaer til studerende, lærere, skoleledere

og regeringer.

Undersøgelsens omfang

Undersøgelsen vil respektere generelle videnskabelige standarder for

dataindsamling i internationale statistiske undersøgelser. Det vil være en

målsætning at fremskaffe pålidelige og sammenlignelige resultater med

det mindst mulige udvalg af elever.

Test instrumenter

Der vil blive anvendt både computerbaserede test og papir og blyant test

Udgifter til implementering af undersøgelsen

De europæiske udgifter vil blive afholdt af EU mens de nationale udgif-

ter skal afholdes af medlemslandene. Kommissionen anfører, at ved en

vurdering af de nationale udgifter, kan medlemslandene som et udgangs-

punkt forvente et udgiftsniveau, der ligger på linie med andre internatio-

nale statistiske undersøgelser som PISA og TIMSS. Ydermere, anføres

det, kan denne undersøgelse blive dyrere som følge af en meget høj

kompleksitet.

National organisering

De deltagende lande skal sikre, at den nødvendige organisatoriske struk-

tur er til rådighed for gennemførelsen af undersøgelsen.

Implementering af undersøgelsen

Kommissionen forventer, at der kan gennemføres test og pilotundersø-

gelse i foråret 2008. Selve undersøgelsen ønsker Kommissionen gennem-

ført i første halvår af 2009.

---o0o---

Med resolutionen vil man bidrage til styrkelse af kvaliteten af det euro-

pæiske statistiske system, og sideløbende vil man styrke samarbejdet med

andre internationale organisationer, der er aktive på dette område med

henblik på både at forbedre internationale data og deres sammenlignelig-

hed og at undgå duplikering. Endvidere vil et sådant samarbejde kunne

tilvejebringe data, som det ikke er muligt at finde inden for det europæi-

ske statistiske system.

Identifikation, definering og implementering af en sammenhængende

ramme for indikatorer og benchmarks er en løbende proces. Der er

enighed om, at udviklingen af nye indikatorer skal ske med fuld respekt

for medlemsstaternes ansvar for organisering af deres uddannelsessy-

stem, samt at der ikke må være unødvendige administrative eller finan-

sielle byrder for de organisationer og institutioner, der berøres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resolutionen bygger i høj grad på Kommissionens meddelelse om ”En

sammenhængende ramme for indikatorer og benchmarks for monitore-

ring af fremskridt inden for Lissabon-strategiens målsætninger på ud-

dannelses- og erhvervsuddannelsesområdet”.

I udkastet til resolution er der identificeret 16 nøgleindikatorer, som

Kommissionen opfordres til at arbejde videre med. De 16 indikatorer er

inddelt i fire grupper:

Fuldt ud anvende følgende otte indikatorer, der bygger på eksiste-

rende data, og som allerede er defineret:



deltagelse i før-skole uddannelse



frafald



færdigheder i læsning, matematik og naturfag



gennemførelse af ungdomsuddannelser



gennemførelse af videregående uddannelser



voksnes deltagelse i livslang læring



tværnational studentermobilitet inden for videregående ud-

dannelse



befolkningens uddannelsesniveau.

For følgende tre indikatorer, der bygger på eksisterende data, men

endnu ikke kan siges at være endeligt defineret, skal Kommissionen

fremsende yderligere materiale til Rådet, herunder deres komposi-

tion, datagrundlag, omkostninger og andre relevante tekniske spe-

cifikationer:



specialundervisning (special needs education)



IKT færdigheder



investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelse.

For følgende tre indikatorer, der er under udvikling med andre

internationale organisationer, skal Kommissionen forsætte udvik-

lingen og rapportere tilbage til Rådet, særligt om deltagelse af EU

medlemslande og om dækningen af EU's statistiske behov:



demokratisk kompetence (civic skills)



voksnes færdigheder



faglig udvikling af lærere og undervisere.

For følgende to indikatorer, som stadig er i en udviklingsproces, og

som skal baseres på nye statistiske EU undersøgelser, skal Kom-

missionen yderligere undersøge sagen og rapportere tilbage til Rå-

det:



sprogkompetencer



at lære at lære.

Før der iværksættes nye statistiske undersøgelser i relation til de indikato-

rer, der er nævnt under punkterne C og D, skal Kommissionen fremsen-

de relevante rapporter til Rådet. Disse skal omhandle følgende aspekter:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



den politiske relevans for indikatorerne

en detaljeret teknisk specifikation af hvert forslag til ny statistisk

undersøgelse

tilgængelighed og relevans af eksisterende data på nationalt ni-

veau

sammenligneligheden af data

en tidsplan for det udviklingsarbejde, der skal foretages

en vurdering af behovet for infrastruktur for både et udviklings-

arbejde og den efterfølgende dataindsamling, herunder en vurde-

ring af udgiftsniveauet på både fællesskabsplan og i medlemslan-

dene

en passende ledelses- og støttestruktur, der gør medlemslandene i

stand til at deltage i både det metodiske og udviklingsmæssige ar-

bejde.



Endelig opfordres Rådet og Kommissionen til at samarbejde tæt om det

videre arbejde, herunder at arbejde for en målsætning om, at indikatorer-

ne i rammen dækker alle medlemslande.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Meddelelserne samt forslaget til resolution har ikke i sig selv væsentlige

statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offent-

lige eller konsekvenser for EU’s budget. Dersom regeringen beslutter sig

for at iværksætte en eller flere statistiske undersøgelser, vil dette medføre

medudgifter, der i givet fald vil blive afholdt inden for ministeriets ram-

mer.

9. Høring

Forslaget har været drøftet på et møde den 3. maj 2007 i EU-

specialudvalget vedrørende uddannelse. Der fremkom her følgende be-

mærkninger:

I relation til studentermobilitet nævnte Organisationen for Handelssko-

lernes Ledelser (HFI), at det fra CIRIUS forlyder, at det er vanskeligt at

få data, og at der dermed kan være problemer med validiteten. HFI ud-

trykte endvidere bekymring for udviklingen i forbindelse med andet

fremmedsprog, idet det var tydeligt, at sprogkundskaberne på handels-

skolerne var faldende. HFI ville gerne se nogle tal.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) fandt, at diverse råd og udvalg udefra

bør inddrages og have indflydelse, så det ikke bare bliver et rent ministe-

rielt anliggende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landsorganisationen i Danmark (LO) syntes, det så fornuftigt ud – både

fra Kommissionens og den danske regerings side (vidensgrundlaget),

men man bør vurdere indsatsen i forhold til udbyttet. På VEU-feltet

foreligger der statistik.

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) bemærkede, at skal brugen af

indikatorer støtte debatten om fortsat udvikling af uddannelsesområdet,

så er det vigtigt at man investerer i en fortsat udvikling af nye indikatorer.

Fx er det i relation til IKT færdigheder vigtigt at kunne måle, hvordan

computere anvendes i undervisningen.

Danske Lærerorganisationer International (DLI) gav udtryk for, at det er

et problem, at vi ikke ved, hvad der skal måles. De angivne data skal væ-

re sammenlignelige på tværs af uddannelser og ”kulturer”. Desuden var

det en meget udgiftskrævende opgave, hvorfor det også var vigtigt at

finde en balance. Med hensyn til indikatorerne på lærere ville DLI endvi-

dere gerne se, hvordan lærerne er rustede til det globaliserede samfund.

Undervisningsministeriet nævnte, at der er en sammenhæng mellem in-

dikatorer og evidensbaseret uddannelsespolitik. Regeringen har taget

initiativ til en styrket indsats på voksen- og efteruddannelsesområdet, og

der vil blive fulgt op på reformen.

Kommunernes Landsforening (KL) henviste i forbindelse med indikato-

ren ”faglig udvikling af lærere og undervisere” til, at det kunne være

svært at få opgjort data om læreres og underviseres faglige udvikling.

Undervisningsministeriet nævnte, at man skal arbejde videre med dette

samt i øvrigt samarbejde med OECD.

Akademikernes Centralorganisation (AC) synes, det er godt at få nogle

tal på bordet, og ligeledes er diskussionerne om problemerne vigtige.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

For så vidt angår Kommissionens meddelelse om en sammenhængende

ramme af indikatorer og benchmarks for monitorering af fremskridt

vedrørende Lissabon målsætninger inden for uddannelse og erhvervsud-

dannelse finder regeringen, at det er fornuftigt at arbejde hen mod etab-

lering af en samlet ramme. Kommissionens forslag skønnes imidlertid at

være for omfattende og ambitiøse.

For så vidt angår meddelelsen fra Kommissionens om en ramme for den

europæiske statistiske undersøgelse om sprogkompetencer finder rege-

ringen, at der er tale om et yderst ambitiøst projekt, hvor forholdet mel-

lem omkostninger og nytteværdi må overvejes meget nøje.

For så vidt angår udkastet til rådsresolution er regeringen enig i, at en

gradvis udvikling af arbejdet med indikatorer og benchmarks vil være til

stor nytte. Bedre muligheder for at sammenligne resultater og metoder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

blandt EU's medlemslande vil give mulighed for at styrke de gensidige

læringsprocesser.

Regeringen finder samtidig, at det er en proces, der skal gennemføres

over en årrække, og at medlemslandene får mulighed for at deltage i nye

statistiske undersøgelser ud fra en vurdering af forholdet mellem politi-

ske ønsker og relevans sammenholdt med omkostningsniveauet og be-

lastningen i uddannelsessystemet.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte udkastet til rådsresoluti-

on.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vidensbaseret politikudvikling inden for uddannelsesområ-

det

- udveksling af synspunkter

1. Resumé

Formandskabet ønsker, at Rådet tager en debat om vidensbaseret politikudvikling

inden for uddannelsesområdet. Til styring af debatten har formandskabet stillet to

spørgsmål.

2. Baggrund.

Det tyske formandskab har som en del af sit program ønsket at lægge

vægt på en debat om udviklingen af vidensbaseret politikformulering

inden for uddannelsesområdet. Bl.a. har man med udgangspunkt i et

forskningsperspektiv ønsket at sætte fokus på det videnskabelig grundlag

for vidensbaseret politikformulering på uddannelsesområdet

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formandskabet henviser til, at der er behov for at opfordre til etablering

af en evalueringskultur og til at udvikle vidensbaseret uddannelsespolitik

og praksis som grundlag for større effektivitet og lighed i uddannelsessy-

stemet.

Kommissionen har endvidere til hensigt at støtte medlemslandene i ud-

veksling af god praksis i form af peer-learning aktiviteter, og man plan-

lægger at vedtage en meddelelse i juli 2007 om, hvordan det kommende

samarbejde på dette område kan gennemføres.

Den stigende interesse for dette område er ligeledes knyttet til arbejdet

med at etablere en sammenhængende ramme for indikatorer og bench-

marks. Et bedre statistisk grundlag vil - alt andet lige - give bedre grund-

lag for politiske beslutninger.

Formandskabet fremhæver, at der ifølge flere OECD rapporter er føl-

gende nøgleudfordringer i forhold til at forbedre forbindelsen mellem

forskning, politik og praksis:

Etablering: Sammenlignet med andre politikområder, f.eks. socialpolitik

og beskæftigelsespolitik, har uddannelsesforskning i øjeblikket en mere

begrænset effekt på politikudvikling. Dette skyldes til en vis grad, at der

ikke anvendes så store ressourcer til denne forskning, samt at der ofte

rejses tvivl om dens relevans og kvalitet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spredning: I de fleste medlemslande er uddannelsesforskning ofte van-

skelig at få adgang til og ofte ikke umiddelbart forståelig. Der kan også

være tale om, at der ikke er nok fora for samarbejde mellem forskere,

policymakers og folk, der arbejder i uddannelsessystemet. En tættere

forbindelse mellem forskning, politik, praktik og evaluering er nødven-

dig. Dette kan, som det allerede er ved at ske i nogle medlemslande, fo-

regår ved etablering af partnerskaber, kommunikationsnetværk og mæg-

ler- agenturer.

Anvendelse: Policymakers og folk, der arbejder i uddannelsessystemet,

har ofte ikke mulighed for at bruge uddannelsesforskning effektivt i de-

res arbejde. Tilsvarende har folk, der arbejder i uddannelsessystemet, ofte

ikke mulighed for at dele deres egne faglige erfaringer med forskere og

andre kolleger og derved øge vidensbasen. Dette problem kunne bl.a.

imødegås ved at bygge partnerskaber mellem de forskellige miljøer.

Formandskabet har på denne baggrund opstillet følgende spørgsmål:

Hvilke initiativer kunne medlemslandene iværksætte:

a) for yderligere at udvikle deres kapacitet i relation til relevant og

brugbar uddannelsesforskning?

b) for at forstærke brugen af forskning og anden viden i uddan-

nelsespolitik og praktik?

Hvilke initiativer kunne støttes på EU niveau?

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administra-

tive konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.

9. Høring

Forslaget har været drøftet på et møde den 3. maj 2007 i EU-

specialudvalget vedrørende uddannelse. Punktet blev på mødet drøftet i

sammenhæng med punkt 3, hvorfor bemærkningerne til dette punkt også

er relevante her. Der fremkom desuden følgende bemærkninger:

LO kunne i papiret se mange fornuftige initiativer, men LO var mere

tilbageholdende med hensyn til evaluering etc.: Hvordan virker reformer?

Hvordan bliver de mere policy-orienterede? LO så gerne et samspil mel-

lem de involverede aktører og ministeriet, samt at der bør afsættes pas-

sende ressourcer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) så ligeledes gerne aktørerne på

banen. Hvordan vil man bruge ”advisory boards” og de forskellige

”stakeholders”?

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at der arbejdes med udvikling af en vidensbaseret

politikudvikling på uddannelsesområdet. Dette ligger i forlængelse af

arbejdet med at udvikle en evalueringskultur – en feed-back kultur. Rege-

ringens konsekvente initiativer som opfølgning på PISA resultaterne

understøtter dette.

Det er endvidere et område, der har været behandlet i OECD regi, hvor

man netop har besluttet at gå videre med et mindre studie. Fra dansk

side arbejder vi i samarbejde med det nederlandske undervisningsmini-

sterium på at lave et pilotprojekt, der kan forelægges Kommissionen med

henblik på medfinansiering.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag til

debat.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til resolution vedtaget af Rådet, og repræsentanter for

medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, om ”Etable-

ring af lige muligheder for alle unge – fuld deltagelse i sam-

fundslivet”

- vedtagelse

1. Resumé

Gennem vedtagelsen af en Rådsresolution ønsker formandskabet at øge medlemssta-

ternes og Kommissionens og de unges fælles indsats i arbejdet med at skabe lige mulig-

heder for alle unge og styrke deres aktive deltagelse i samfundslivet.

2. Baggrund.

Som led i implementeringen af ”Det Europæiske År for lige Muligheder

for alle 2007” ønsker det tyske formandskab også at sætte fokus på unges

lige muligheder og aktive deltagelse i samfundslivet.

På ungdomsområdet koordinerer Tyskland, Portugal og Slovenien de tre

landes samarbejde under overskriften ”Social og erhvervsmæssig integra-

tion af unge.” Tyskland har valgt at gøre ”lige muligheder for og social

integration af alle unge” til et centralt tema. Her ønsker man især større

fokus på unge, der er dårligt stillede som følge af deres socioøkonomiske

omstændigheder og på en aktiv indsats og engagement fra de unge selv.

Social og erhvervsmæssig integration af unge er endvidere et vigtigt ind-

satsområde i det nye program ”Aktive Unge 2007-2013.” Som led heri er

der udarbejdet en strategi med vægt på bl.a. at sikre svage unge andel i og

glæde af de aktiviteter, der bliver iværksat under programmet.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Efter dansk opfattelse er resolutionen i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

5. Formål og indhold

Formålet med resolutionen er at give unge bedre muligheder – og mere

ansvar – for aktiv deltagelse i samfundslivet.

Dette ligger i direkte forlængelse af vedtagelsen af den Europæiske Ung-

domspagt i 2005 og bidrager yderligere til implementeringen heraf. Her

har de europæiske ungdomsministre fremhævet fire temaer som særligt

væsentlige:

1. Overgangen mellem skole og erhverv

2. Individuelle tiltag er nødvendige for at sikre integrationen

3. Brugen af lokale og regionale strategier med samme formål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. En mere synlig ungdomsdimension i implementeringen af Lissa-

bon-processen.

Resolutionsforslaget opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at

bidrage til den strukturerede dialog med de unge på alle niveauer. Det

kan fx ske ved:



I samarbejde med arbejdsmarkedets parter at videreudvikle en

fleksibel model – ”flexicurity” – for unges adgang til arbejdsmar-

kedet med det formål at modvirke arbejdsløsheden blandt unge

og dårlige arbejdsbetingelser,



understrege betydningen af inden for den åbne koordinationsme-

tode at sætte fokus på implementeringen af Ungdomspagtens fire

indsatsområder under overskriften ”unges aktive medborger-

skab”:

1. Deltagelse i samfundslivet i bred forstand

2. Tilstrækkelig information til unge om relevante aktiviteter

m.v.

3. Frivillige aktiviteter, og

4. Større viden om og forståelse af unge.



udnytte mulighederne i det nye program ”Aktive Unge 2007-

2013” fuldt ud,



udvide mulighederne for unges uformelle og ikke-formelle læring

i forlængelse af Rådets Resolution af 19. maj 2006,



invitere unge til at deltage i forberedelsen af Det Europæiske År

for Interkulturel Dialog 2008,



fremme betydningen af idræt og kultur som midler til social inte-

gration af unge og bekæmpelse af diskrimination,



styrke ungdomsdimensionen og den sociale inklusion ved im-

plementeringen af Lissabon-processens målsætninger,



fremme udviklingen af lokale og regionale strategier som led i

implementeringen af Ungdomspagten med inddragelse af alle re-

levante aktører på ungdomsområdet for derigennem at forbedre

unges levevilkår både uddannelsesmæssigt, erhvervsmæssigt og i

privatlivet,



fremme ungdomsdimensionen inden for andre relevante sektorer

af samfundslivet (uddannelse, økonomi, beskæftigelse, kultur,

familie- og socialpolitik m.m.),



lægge særlig vægt på øgede muligheder for svage unges deltagelse

i samfundslivet,



gøre brug af ressourcerne i Den Europæiske Socialfond, hvor det

er relevant for implementeringen af Den europæiske Ungdoms-

pagt.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Spørgsmålet er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administra-

tive konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU's budget.

9. Høring

Forslaget har været drøftet på et møde i EU-specialudvalget vedrørende

uddannelse den 3. maj 2007. Der fremkom følgende synspunkter:

DLI henviste til, at der i resolutionsudkastet var anvendt begrebet ”flexi-

curity”. DLI spurgte, hvad dette betyder i denne sammenhæng, hvortil

Undervisningsministeriet svarede, at der her tænkes på smidige beskæfti-

gelsesmuligheder.

DA sagde, at ”flexicurity” intet har med løn at gøre, men at vi er ”flek-

sible”.

AC anførte, at der i almindelig er svært at få udenlandske samarbejdskol-

leger til at se det fornuftige i ”flexicurity” tankegangen

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark støtter formandskabets forslag.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til konklusioner vedtaget af Rådet, og repræsentan-

ter for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, om de

fremtidige perspektiver for europæisk samarbejde på ung-

domsområdet.

- vedtagelse samt udveksling af synspunkter

1. Resumé

Formandskabet ønsker en drøftelse og efterfølgende vedtagelse af et sæt rådskonklusio-

ner om de fremtidige perspektiver for det europæiske ungdomspolitiske samarbejde. Til

brug herfor har formandskabet udarbejdet tre spørgsmål.

2. Baggrund.

På rådsmødet den 16. februar 2007 fremlagde det tyske formandskab i

samarbejde med de kommende portugisiske og slovenske formandskaber

et refleksionspapir om de fremtidige perspektiver for europæisk ung-

domspolitik.

På baggrund af ministrenes drøftelser på mødet ønsker formandskabet

nu vedtaget et sæt rådskonklusioner om emnet som indledning til en

refleksionsproces over de næste 10 års politik på ungdomsområdet. Man

ønsker at gøre en slags ”midtvejsstatus”, siden den åbne koordinations-

metode blev introduceret på ungdomsområdet i 2002, og inden en evalu-

ering heraf efter beslutning i Rådet skal finde sted i 2009.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Efter dansk opfattelse er konklusionen i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

5. Formål og indhold

Konklusionsudkastet fremhæver den åbne koordinationsmetode og Den

Europæiske Ungdomspagt fra 2005 som udgangspunkter for diskussio-

nen. Pagten fokuserer på fire områder som særligt vigtige for unges ”ak-

tive medborgerskab:”

1. Deltagelse i samfundslivet i bred forstand

2. Tilstrækkelig information til unge om relevante aktiviteter m.v.

3. Frivillige aktiviteter, og

4. Større viden om og forståelse af unge.

Samtidig understreges betydningen af vedtagelsen af det nye program

Aktive Unge 2007-2013 som et vigtigt instrument i processen med at

fremme den ”strukturerede dialog” med de unge med det formål at øge

deres aktive deltagelse i samfundslivet på alle niveauer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På den baggrund ønsker formandskabet gennem konklusionsudkastet at

sætte særlig fokus på, at den fremtidige indsats på europæisk og nationalt

plan bør sigte mod en forbedring af unges sociale og erhvervsmæssige

integration ved at:



give alle unge bedre muligheder for at erhverve de nødvendige

færdigheder og kompetencer,



sikre bedre og mere fleksibel overgang mellem uddannelse og

beskæftigelse (”flexicurity”),



fremme unges ”entreprenørskab”,



forbedre unges levevilkår i multikulturelle samfund,



fremme unges respekt for menneskerettigheder og værdier som

tolerance, gensidig respekt, forskellighed og solidaritet så vel

som at bekæmpe alle former for diskrimination,



fremme mulighederne for en sund livsstil hos unge,



fremme unges betingelser for et lykkeligt familie- og privatliv,



forbedre unges socio-økonomiske livsbetingelser både i byen og

på landet,



tilstræbe udvikling af tværsektorielle politikker og en ”strukture-

ret dialog” med de unge for at nå disse mål,



regelmæssigt at indsamle og afrapportere data om unges livsvil-

kår og livsbetingelser med respekt for den åbne koordinations-

metode,



forbedre kontinuitet, sammenhæng og gennemsigtighed i de

ungdomspolitiske dagsordener ved tilrettelæggelsen af de frem-

tidige 18-måneders formandskabsperioder,



sikre udveksling af gode eksempler på tværs af landegrænserne

på både lokalt og regionalt plan med særlig vægt på ”peer lear-

ning”-aktiviteter og på udarbejdelsen af et sæt vejledende ret-

ningslinier for godt samarbejde på ungdomsområdet.

På baggrund af de fremhævede forslag til indsatsområder inviteres mini-

strene til at diskutere følgende tre spørgsmål:

1. Hvordan kan man i en rapport bedst, dvs. mest fremadrettet

beskrive europæiske unges generelle situation, det europæi-

ske samarbejde og den fremtidige udvikling på ungdomsom-

rådet - og hvem bør involveres i udarbejdelsen af rapporten?

2. Hvordan fremmer vi udvekslingen af erfaringer om arbejdet

med ungdomsspørgsmål på lokalt og regionalt plan? – Og

hvordan bør rollefordelingen mellem europæiske, nationale

og lokale aktører og de unge være?

3. Hvordan kan ungdomsministrene i Rådet bedst fremme dis-

kussionen om de fremtidige perspektiver for det europæiske

samarbejde på ungdomsområdet?

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Spørgsmålet er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administra-

tive konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU's budget.

9. Høring

Punktet har været drøftet på et møde den 3. maj 2007 i EU-specialudval-

get vedrørende uddannelse. Der fremkom ingen bemærkninger til dette

punkt på mødet.

10. Regeringens generelle foreløbige holdning

Regeringens holdning er uændret i forhold til diskussionen på rådsmødet

den 16. februar 2007.

Regeringen støtter det nuværende arbejde på ungdomsområdet, som

både består af konkret støtte til en bred vifte af ungdomsaktiviteter via

det nye Ungdomsprogram og et mere policyrettet analysearbejde baseret

på Hvidbogen om Unge fra 2002 ved hjælp af den åbne koordinations-

metode. Ungdomspagten, der primært retter sig mod sektorpolitikker

som uddannelse, beskæftigelse og sociale forhold, er et integreret led i de

nationale reformprogrammer, hvorfor den primære opfølgning herpå

sker gennem de koordinerede nationale rapporter.

Fra dansk side ser man gerne en udvikling af samarbejdet på fællesskabs-

niveau, dersom dette sker på frivilligt grundlag og med udgangspunkt i

konkrete nationale behov. Regeringen kan derfor støtte, at aktiviteter,

der understøtter dette, iværksættes, f.eks. ved etablering af en række om-

råder (clusters), der kan danne basis for udveksling af best practice lan-

dene imellem.

Regeringen finder imidlertid ikke, at der bør etableres en ny særlig koor-

dineret indsats af Rådet (ungdomsområdet) på fællesskabsniveau i for-

hold til Ungdomspagten og Lissabon-strategien, da dette skønnes at ville

etablere et nyt unødigt bureaukratisk niveau.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemsstater vil kunne tilslutte sig formandska-

bets oplæg til debat og udkastet til rådskonklusioner. Der er ikke på nu-

værende tidspunkt klarhed over de enkelte landes holdning til de frem-

lagte spørgsmål.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for rådsmødet (uddannelse, ungdom og kultur) den 16. febru-

ar 2007.