Europaudvalget 2006-07
2803 – beskæftigelse m.v. Bilag 5
Offentligt
383596_0001.png
Folketingets Europaudvalg
kopi: Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg
Folketingets Socialudvalg
Folketingets Politisk-Økonomiske Udvalg
12. juni 2007
Rådsmødet den 30. maj 2007: Beskæftigelse og
socialpolitik
J.nr. 7113-0016
JAIC/LMN
Resumé
På beskæftigelsesområdet blev der ingen vedtagelse af direktivforslaget om
supplerende pensionsrettigheder, eftersom NL fastholdt sin modstand mod den
foreliggende tekst. Det videre arbejde med forslaget er dermed op til det
portugisiske formandskab. Udtalt opbakning til den fælles arbejdsmiljøstrategi og
tilhørende rådsresolution. På social- og ligestillingsområdet blev forslagene vedr.
social sikring vedtaget, og social- og ligestillingsministeren redegjorde for den af
DK arrangerede "camp" om sociale aspekter af menneskehandel og overleverede
dermed officielt de initiativer/forslag, som man var kommet frem til.
Aktiv aldring – godkendelse af fælles udtalelse fra EMCO og SPC
Formanden fremhævede inddragelsen og fastholdelsen af ældre i arbejdsstyrken
som et vigtigt bidrag til at imødegå de demografiske ændringer. EMCO-
formanden understregede, at der fortsat er behov for at gøre mere for reelt at sikre
"aktiv aldring", og at formålet med udtalelsen er at give landene yderligere input og
konkrete forslag til, hvordan indsatsen kan styrkes. SPC-formanden lagde vægt på
de sociale aspekter af aktiv aldring og vigtigheden af en fortsat tilpasning af de
sociale sikringssystemer, så de – i lyset af de demografiske ændringer – også på
sigt er bæredygtige. Endelig blev kønsdimensionen fremhævet som et aspekt, der
kræver særskilt opmærksomhed. Udtalelsen blev herefter godkendt uden debat.
"Godt arbejde" - rådsresolution om en ny fællesskabsstrategi for sundhed og
sikkerhed på arbejdet- orienterende debat og vedtagelse
Formanden understregede indledningsvist, at "det gode arbejde" havde været et
centralt tema for formandskabet som et vigtigt element i at sikre Europas fortsatte
konkurrenceevne og målet om gode jobs. Han lagde i den forbindelse vægt på, at
EU ikke kan konkurrere på lønninger og derfor i stedet må konkurrere på bedre
job. Endvidere viser erfaringerne, at bedre og mere kvalifikations-
krævende job generelt havde en lavere ledighed, og at arbejdsmiljø er en vigtig
faktor i den sammenhæng (formanden henviste til Skandinavien som eksempel).
Stort set alle lande tog ordet, og der var udtalt opbakning til fællesstrategien og
rådsresolutionen, herunder det ambitiøse mål om en nedbringelse af antallet af
arbejdsulykker med 25 % samt kravet om at udarbejde konkrete nationale
strategier, helst i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Danmark støttede også
strategien (især målet om de 25 %) og resolutionens opfordring til udarbejdelse af
nationale strategier i samarbejde med arbejdsmarkedets parter – herunder
fastlæggelse af kvantitative målsætninger, hvor det er relevant. Danmark
fremhævede også, at en skarpere EU-profil på arbejdsmiljøområdet bør gå gennem
styrket implementering, hvilket skal medføre et reelt højere beskyttelsesniveau, og
at der derfor også skal følges bedre op på landenes indsats – fx ved brug af
scoreboards. Kommissær Spidla understregede, at arbejdsmiljø er en integreret del
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
383596_0002.png
af den sociale model. Han noterede sig endvidere, at flere ministre i deres indlæg
havde refereret til "flexicurity", hvorfor debatten også kunne bidrage til de fortsatte
overvejelser om principper herfor. Rådsresolutionen blev herefter vedtaget.
Forslag vedr. social sikring (implemterningsforordningen for 883/04, annex
XI til 883/04, diverse ændringer til 1408/71)
Forslagene blev vedtaget uden bemærkninger fra delegationerne.
Forslag til direktiv om styrkelse af supplerende pensionsrettigheder
Der blev ikke nogen vedtagelse af forslaget, da Nederlandene fastholdt modstanden
mod den foreliggende tekst. Formanden ønskede på den baggrund ingen en
egentlig drøftelse af forslaget men foreslog, at arbejdet med forslaget fortsættes
under portugisisk formandskab. Han understregede vigtigheden af at sende et
entydigt signal til borgerne om, at supplerende pensioner er et område, der skal
udvikles og udbredes yderligere. Kommissær Spidla opfordrede kraftigt rådet til at
arbejde aktivt videre med forslaget under portugisisk formandskab og fremhævede,
at direktivet selv i den nuværende form ville bidrage positivt til mobiliteten i EU.
Rådskonklusioner vedr. implementering af Beijing-platformen
Konklusionerne blev vedtaget uden bemærkninger fra delegationerne. Kommissær
Spidla understregede, at medlemsstaterne må sætte handling bag ord og følge
konklusionerne op med de nødvendige tiltag. Portugal orienterede om, at kvinder
og fattigdom formentlig vil være temaet for det kommende sæt rådskonklusioner.
Sociale tjenesteydelser af generel interesse
SPC-formanden gav en statusrapport for SPC’s arbejde med sociale tjenesteydelser
af generel interesse, hvor der senest var foretaget en sammenskrivning af landenes
høringssvar til Kommissionen. Kommissær Spidla takkede for landenes
høringssvar, som alle understregede vigtigheden af disse tjensteydelser og af en
modernisering af sektoren. Han bemærkede afslutningsvis, at Kommissionen vil
fremlægge en ny strategi for området i november.
Diverse
Socialministeren orienterede om forløbet af den dansk arrangerede "camp" om
sociale aspekter af menneskehandel, og overleverede dermed formelt de 14 forslag
til nye initiativer til Rådet. Hun fremhævede det gode samarbejde, der havde været
mellem deltagerne, og opfordrede kommende formandskaber, SPC og
Kommissionen til at arbejde videre med området.
Portugal orienterede afslutningsvis kort om de forventede temaer under portugisisk
formandskab. Man vil bl.a. fokusere på, at 2007 er tiåret for den europæiske
beskæftigelsesstrategi og den åbne koordinationsmetode. Man vil også prioritere
det videre arbejde med sociale tjenesteydelser af generel interesse i forlængelse af
Europa-Parlamentets resolution på området. Man planlægger en form for status for
forløbet af året for lige muligheder, og man planlægger også at fastholde fokus på
menneskehandel i form af en konference om emnet.
Rådsbeslutning om beskæftigelsesretningslinjerne for 2007 og direktivet om
forenkling og rationalisering af rapporterne om den praktiske gennemførsel af
arbejdsmiljødirektiver blev vedtaget som a-punkter.
2