Europaudvalget 2006-07
2807 - RIA Bilag 2
Offentligt
380503_0001.png
NOTAT
Dato:
Kontor:
J.nr.:
31. maj 2007
Internationalt
2007/4050-969
Bidrag til samlenotat brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) og møde i det
blandede udvalg med deltagelse henholdsvis af Norge og Island og af Schweiz den
12.-13. juni 2007
Dagsordenspunkt 21): Ændret forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets
forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til
tredjelandsstatsborgere (KOM(2006)110) ................................................................................................3
Dagsordenspunkt
22):
Europa-Parlamentets
og
Rådets
forordning
om
visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne
om visa til kortvarigt ophold (KOM(2004)835 endelig) .............................................................................7
Dagsordenspunkt 23): Kommissionens tredje rapport om visumreciprocitet i forhold til
visse tredjelande i overensstemmelse med artikel 2 i Rådets forordning nr. 851/2005 af
2. juni 2005, der ændrer Rådets forordning nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen over
de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre
grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav
(Visumforordningen) ...............................................................................................................................18
Dagsordenspunkt 24): Rådets afgørelser om undertegnelse og indgåelse af aftaler
mellem Det Europæiske Fællesskab og henholdsvis Albanien, Bosnien-Hercegovina,
FYROM Makedonien, Montenegro, Serbien og Moldova vedrørende lempelser i
udstedelsen af visa til borgere i nævnte lande .......................................................................................21
Dagsordenspunkt 25): Rådets afgørelser om undertegnelse og indgåelse af aftaler
mellem Det Europæiske Fællesskab og henholdsvis Bosnien-Hercegovina, FYROM
Makedonien, Montenegro, Moldova og Serbien vedrørende tilbagetagelse af personer
med ulovligt ophold .................................................................................................................................25
Dagsordenspunkt 26): Rådskonklusioner om evaluering af resultaterne af
Kommissionens forhandlinger på fællesskabets vegne om tilbagetagelsesaftaler med
tredjelande ..............................................................................................................................................29
Dagsordenspunkt 27): Rådskonklusioner om forbedring af samarbejdet mellem
medlemsstaterne, Kommissionen og Frontex om udsendelse ..............................................................32
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
Dagsordenspunkt 28): Flygtningesituationen i Irak og nærområdet ......................................................35
Dagsordenspunkt 29): Evalueringsrapporter vedrørende anvendelsen af Dublin-
forordningen og Eurodac-forordningen ..................................................................................................38
Dagsordenspunkt 30): Kommissionens grønbog vedrørende gennemførelse af anden
fase af det fælles europæiske asylsystem .............................................................................................41
Dagsordenspunkt 31): Kommissionens forslag til direktiv om status som fastboende
udlænding for personer med international beskyttelse ..........................................................................44
Dagsordenspunkt 32): Rådets konklusioner om styrkelse af integrationspolitikker i den
Europæiske Union gennem fremme af samhørighed i forskellighed .....................................................47
Dagsordenspunkt 33): Kommissionens meddelelse om cirkulær migration og
mobilitetspartnerskaber mellem EU og tredjelande (KOM(2007)248) ...................................................50
Dagsordenspunkt 34): Kommissionens meddelelse om anvendelse af den samlede
migrationsstrategi også over for de østlige og sydøstlige regioner, der er naboer til EU
(KOM(2007)247) .....................................................................................................................................56
Dagsordenspunkt 35): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sanktioner
over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
(KOM(2007)249) .....................................................................................................................................60
Dagsordenspunkt 36): Perspektiver for det operationelle europæiske samarbejde om
grænsesikkerhed: Udfaldet af det internationale symposium afholdt den 15.-17. april
2007 i Boppard .......................................................................................................................................65
Side 2
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0003.png
Dagsordenspunkt 21): Ændret forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets
forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredje-
landsstatsborgere (KOM(2006)110)
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionens ændrede forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF)
nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere vedrø-
rer integrering af biometriske kendetegn (fingeraftryk og ansigtsbillede) i opholdstilladelser til
tredjelandsstatsborgere. Kommissionen fremsatte allerede i 2003 et forslag til ændring af
Rådets forordning nr. 1030/2002 vedrørende integrering af biometriske kendetegn i opholds-
tilladelser til tredjelandsstatsborgere, hvorom Rådet (retlige og indre anliggender) i november
2003 opnåede politisk enighed. Tekniske undersøgelser i forhold til opholdsstickeren viste
imidlertid efterfølgende, at der var behov for at ændre forslaget.
Forslaget skønnes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagelsen af forslaget. Da forslaget ud-
gør en udbygning af Schengen-reglerne, skal Danmark inden seks måneder efter vedtagel-
sen træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forordningen i dansk ret. Ved en
dansk tilslutning til forslaget vil det have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekven-
ser.
Regeringen støtter, at der udarbejdes opholdstilladelser, der mindsker muligheden for mis-
brug. Regeringen støtter på den baggrund vedtagelsen af forslaget.
1. Baggrund
Kommissionen har den 13. marts 2006 fremsat et ændret forslag til Rådets forordning om
ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladel-
ser til tredjelandsstatsborgere. Forslaget vedrører integrering af biometriske kendetegn i op-
holdstilladelser til tredjelandsstatsborgere.
Kommissionen fremsatte allerede den 24. september 2003 et forslag til ændring af Rådets
forordning nr. 1030/2002 vedrørende integrering af biometriske kendetegn i opholdstilladel-
ser til tredjelandsstatsborgere, hvorom Rådet (retlige og indre anliggender) den 27. novem-
ber 2003 opnåede politisk enighed. Tekniske undersøgelser viste imidlertid efterfølgende, at
der var tekniske vanskeligheder forbundet med integrering af biometriske kendetegn i stick-
erformatet, hvorfor Rådet (retlige og indre anliggender) den 24. februar 2005 besluttede at
afskaffe opholdstilladelser i form af stickere og alene anvende opholdstilladelser i form af
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,
der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
Side 3
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0004.png
separate kort. Som følge heraf blev Kommissionen af Rådet opfordret til at ændre sit første
forslag om ændring af forordning nr. 1030/2002.
Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i artikel 63, nr. 3, litra a), i traktaten om op-
rettelse af Det Europæiske Fællesskab og skal vedtages med enstemmighed efter høring af
Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af
Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i hen-
hold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvor-
vidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter
sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-
lemsstater.
Det fremgår af forslagets præambel, at der er tale om et forslag til udbygning af Schengen-
reglerne.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 forventes der opnået
enighed om udkast til ændringsforordning.
2. Formål og indhold
Formålet med både Kommissionens første forslag og det nu fremlagte om at ændre den ek-
sisterende forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til
tredjelandsstatsborgere er i hovedsagen at indføre et krav om integrering af biometriske
kendetegn (ansigtsbillede og fingeraftryk) i opholdstilladelser på en harmoniseret måde. Med
harmoniseringen sikres interoperabilitet, hvilket vil sige, at forskellige edb-systemer kan be-
handle det samme digitale billede af f.eks. et fingeraftryk.
De biometriske kendetegn indlægges i en kontaktløs chip inkorporeret i opholdstilladelsen.
Herudover kan medlemsstaterne indsætte en separat kontaktchip i opholdstilladelsen, som
medlemsstaterne kan anvende i forbindelse med nationale regler om at give fastboende
tredjelandsstatsborgere adgang til e-tjenester via id-kort og opholdstilladelser.
Endvidere indeholder forslaget en bestemmelse om, at opholdstilladelser i form af stickere
udgår af brug efter en overgangsperiode på to år.
Integreringen af biometriske kendetegn skal etablere en mere pålidelig sammenhæng mel-
lem indehaveren og opholdstilladelsen, hvilket er et vigtigt bidrag til forebyggelse og be-
kæmpelse af ulovlig indvandring og ulovligt ophold.
Side 4
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0005.png
Der fastsættes i forslaget en aldersgrænse for optagelse af biometriske kendetegn, hvorefter
der optages fingeraftryk af alle personer på seks år og derover. Der henvises i den forbindel-
se til FN’s Børnekonvention. Personer, der af fysiske grunde ikke er i stand til at afgive fin-
geraftryk, fritages herfor.
Lagringen af ansigtsbilledet som primært biometrisk kendetegn gennemføres senest to år
efter vedtagelsen af de tekniske specifikationer, og lagringen af to fingeraftryk gennemføres
senest tre år efter vedtagelsen af de tekniske specifikationer.
Endelig indeholder forslaget en bestemmelse, der, sammenholdt med en tilknyttet erklæring,
fastlægger medlemsstaternes forpligtelse til at anvende det ensartede opholdskort med vis-
se mindre tilpasninger i forhold til EU-borgeres familiemedlemmer, der er tredjelandsstats-
borgere.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter
Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende
for eller finder anvendelse i Danmark.
En tilknytning til forslaget på mellemstatsligt grundlag i medfør af Protokollen om Danmarks
Stilling vil få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet gennemførelsen af forslaget i dansk ret
vil nødvendiggøre en ændring i udlændingeloven med henblik på indsættelse af hjemmel til
optagelse af biometriske kendetegn i form af fingeraftryk og foto af alle tredjelandsstatsbor-
gere, der gives opholdstilladelse i Danmark.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at der udarbejdes opholdstilladelser, der mindsker muligheden for mis-
brug. Regeringen støtter på den baggrund vedtagelsen af forslaget.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemslande forventes at tilslutte sig enigheden om forslaget.
6. Høring
Sagen har været i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-
bejdet (SPAIS). Forslaget har desuden været drøftet på et møde i SPAIS den 24. maj 2007.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal høres i henhold til EF-traktatens artikel 67, stk. 1, jf. Rådets afgø-
relse nr. 2004/927/EF af 22. december 2004. Der foreligger endnu ikke en udtalelse. Euro-
pa-Parlamentets LIBE-komité forventes at stemme om forslaget den 4.-5. juni 2007.
Side 5
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0006.png
8. Nærhedsprincippet
Kommissionen har i sit forslag anført, at det er nødvendigt og hensigtsmæssigt med henblik
på at nå det grundlæggende mål om at indføre interoperable biometriske kendetegn, at der
fastlægges regler for alle de medlemsstater, der deltager i Schengen-samarbejdet. Forord-
ningen er i den sammenhæng ikke mere vidtgående, end hvad der er nødvendigt for at opnå
målet om at indføre interoperable biometriske kendetegn.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
En eventuel dansk deltagelse i forslaget om opholdstilladelser med biometriske kendetegn
vil have statsfinansielle konsekvenser, der dog ikke kan fastlægges fuldt ud på nuværende
tidspunkt.
Der forventes udgifter forbundet med etableringen af ordningen for optagelse af fingeraftryk
og fotografi, hvilket blandt andet omfatter udgifter til optageudstyr, understøttende program-
mer og uddannelse af personale. Fingeraftryk og fotos forventes optaget i Udlændingeser-
vice, på hovedpolitistationerne og på repræsentationerne verden over. Repræsentationerne
forventes dog i et vist omfang allerede i forbindelse med gennemførelsen af visuminformati-
onssystemet (VIS) at have udstyr og uddannet personale til optagelsen af fingeraftryk og fo-
tos.
Der forventes endvidere merudgifter i form af blandt andet højere udgifter til produktion af
opholdskort, der af Tyskland vurderes til at ligge på minimum 175,- kroner stykket.
Der vil før Danmarks gennemførelse af projektet blive foretaget en foranalyse af de nærmere
proceduremæssige og tekniske ændringsbehov. Udgifter til foranalysen forventes finansieret
af uforbrugte bevillinger fra implementeringen af foto på opholdsstickers, en løsning der skal
være klar til august 2007, og hvor der altså tidligere er afsat bevilling. Den endelige estime-
ring af de samlede udgifter til gennemførelse af forslaget om opholdstilladelser med biome-
triske kendetegn afventer foranalysen, der forventes gennemført i efteråret 2007.
Kommissionens forslag har ingen samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbe-
skyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har i forbindelse med Kommissionens første forslag været forelagt for Folketingets
Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for råds-
mødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november 2003.
Side 6
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0007.png
Dagsordenspunkt 22): Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visuminforma-
tionssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til
kortvarigt ophold (KOM(2004)835 endelig)
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visuminformati-
onssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortva-
rigt ophold har til formål at forbedre udvekslingen af visumoplysninger mellem Schengen-
landene med henblik på blandt andet at forebygge trusler mod medlemsstaternes indre sik-
kerhed, lette bekæmpelsen af ulovlig indvandring og bistå med identifikation og tilbagesen-
delse af indvandrere uden lovligt ophold.
Danmark deltager ikke i vedtagelsen af forslaget, jf. Protokollen om Danmarks Stilling. Da
forslaget udgør en udbygning af Schengen-reglerne, følger det af Protokollen om Danmarks
Stilling, at Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen træffer afgørelse om, hvorvidt det
vil gennemføre afgørelsen i dansk ret. En eventuel tilslutning til forordningen på mellemstats-
ligt grundlag vil, som forslaget foreligger, medføre ændringer i udlændingeloven. En sådan
tilslutning vil endvidere medføre statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der oprettes et system, der forbedrer udvekslin-
gen af oplysninger om visa mellem Schengen-landene. Endvidere støtter regeringen opret-
telsen af et system, der er med til at forbedre sikkerheden i Schengen-landene, og som gør
myndighederne i stand til med størst mulig sikkerhed at identificere de personer, man ikke
ønsker at give tilladelse til indrejse, samt bistår med identifikation og tilbagesendelse af ulov-
lige indvandrere. De øvrige medlemslande bakker op om forslaget.
1. Baggrund
På baggrund af en række konklusioner fra Det Europæiske Råds (DER) møder, første gang i
Laeken (2001) og senest i Bruxelles (2004), vedtog Rådet (retlige og indre anliggender) den
19. februar 2004 et sæt konklusioner om visuminformationssystemet (VIS) indeholdende
Rådets forventninger til indhold og opbygning af VIS. Herudover vedtog Rådet (retlige og in-
dre anliggender) den 8. juni 2004 en beslutning om etableringen af VIS med henblik på at
sikre et retsgrundlag for Kommissionens tilpasning af sit budget i forbindelse med samarbej-
det herom med Europa-Parlamentet.
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,
der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
Side 7
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0008.png
Kommissionen har den 28. december 2004 fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om VIS og udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til
kortvarigt ophold.
Kommissionens forslag er fremsat under henvisning til EF-traktatens artikel 62, nr. 2), litra
b), nr. ii), og artikel 66, og skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med
proceduren for fælles beslutningstagen med høring af Europa-Parlamentet, jf. EF-Traktatens
artikel 251.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbygning af
Schengen-reglerne efter bestemmelserne i afsnit IV i EF-traktaten, træffer Danmark i hen-
hold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgørelse om, hvor-
vidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning. Hvis Danmark beslutter
sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige med-
lemsstater.
Det fremgår af forordningsforslagets præambel, at der er tale om et forordningsforslag til ud-
bygning af Schengen-reglerne.
Forordningsforslaget fastlægger reglerne for etablering og anvendelse af en fælles europæ-
isk database, der skal indeholde oplysninger om visumsager.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19.-20. april 2007
orienterede
formandska-
bet om trilogmødet med Europa-Parlamentet og Kommissionen den 28. marts 2007
og en-
kelte bestemmelser drøftedes.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 eller et rådsmøde snarest
derefter forventes Rådet at opnå politisk enighed om hele teksten, herunder de tilknyttede
erklæringer, i udkastet til forordning om VIS.
2. Formål og indhold
2.1. Generelle bestemmelser
Forordningsforslaget fastlægger formålet med visuminformationssystemet (VIS), samt funk-
tionerne i og ansvaret for VIS. Endvidere fastlægger forslaget betingelser og procedurer for
udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om ansøgninger om visa til kortvarigt
ophold og om afgørelser, som træffes i forbindelse hermed, herunder afgørelser om hvorvidt
et visum skal annulleres, inddrages eller forlænges.
Side 8
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0009.png
Ifølge forordningsforslagets artikel 1 er formålet med VIS at forbedre administrationen af den
fælles visumpolitik, det konsulære samarbejde og konsultationerne mellem de centrale kon-
sulære myndigheder ved at lette udvekslingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om
visumansøgninger og om afgørelser i forbindelse hermed med henblik på at:
-
-
Forebygge trusler mod de enkelte medlemsstaters indre sikkerhed
Forebygge omgåelse af kriterierne for afgørelse af, hvilken medlemsstat der er an-
svarlig for behandlingen af ansøgningen
Lette bekæmpelsen af svig
Lette kontrollen ved kontrolstederne ved de ydre grænser og inden for medlemssta-
ternes område
Bistå med identifikation og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere
Lette anvendelsen af forordning (EF) nr. 343/2003 (Dublinforordningen)
-
-
-
-
Forordningsforslagets artikel 2 definerer en række begreber, der anvendes i forslaget, her-
under ord som ”visummærkat”, ”visummyndigheder”, ”ansøgningsskema” og ”ansvarlig med-
lemsstat”.
Forordningsforslaget fastlægger i artikel 3 kategorierne af oplysninger, der kan registreres i
VIS. Disse er i det væsentligste alfanumeriske oplysninger (oplysninger, der indeholder bog-
staver og tal, for eksempel navn og fødselsdato), fotografier og fingeraftryk.
I forslagets artikel 4 fastlægges, hvem der skal have adgang til at indlæse, ændre og slette
oplysninger i VIS, og hvem der alene skal have adgang til at søge oplysninger. Adgang til
førstnævnte gives kun til bemyndigede medarbejdere i visummyndighederne, mens adgang
til at søge
ud over visummyndighederne
gives til bemyndigede medarbejdere i grænse-
kontrolmyndigheder, asylmyndigheder og politi. Søgeadgangen er begrænset til det omfang,
oplysningerne er nødvendige for udførelsen af specifikke arbejdsopgaver, der er nærmere
beskrevet i artikel 13-19.
2.2. Visummyndighedernes indlæsning og anvendelse af oplysninger
Visummyndighedernes forpligtelser og procedurer for indlæsning samt anvendelse af oplys-
ningerne fremgår af forordningsforslagets kapitel 2, artikel 5-15. Det præciseres, hvilke op-
lysninger der skal indlæses ved registrering af visumansøgningen, og hvilke oplysninger der
skal tilføjes, når der er truffet afgørelse om at udstede, give afslag på, annullere, inddrage
eller forlænge et visum, eller afvise at behandle ansøgningen. Endvidere fastsættes be-
stemmelser om visummyndighedernes brug af oplysninger i forbindelse med rapportering og
statistikker.
2.2.1. Registrering af oplysninger i VIS
Side 9
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0010.png
I forslagets artikel 5 fastlægges procedurerne for indlæsning af oplysninger om ansøgnin-
gen. Visummyndigheden skal således straks ved modtagelsen af en ansøgning oprette et
ansøgningsdossier i VIS og i den forbindelse kontrollere, om en medlemsstat tidligere har
registreret en ansøgning fra den pågældende ansøger. I bekræftende fald skal det nye an-
søgningsdossier forbindes med det foregående.
Når visummyndigheden indlæser en ansøgning skal ifølge artikel 6 en række nærmere be-
stemte oplysninger om ansøgeren registreres, herunder navn, køn, fødselsdato og -sted, op-
lysninger om personen, der har udstedt invitation eller er forpligtet til at dække leveomkost-
ningerne under opholdet, fotografi samt fingeraftryk.
Hvis en af medlemsstaterne i overensstemmelse med Schengenkonventionens artikel 17,
stk. 2, kræver høringer mellem de centrale myndigheder, før visum udstedes, indlæser vi-
summyndigheden ifølge forslagets artikel 7 yderligere oplysninger fra ansøgningsskemaet i
VIS, herunder oplysninger om rejsens formål, ankomst- og afrejsedato, første indrejsested,
samt nuværende beskæftigelse og arbejdsgiver.
Hvis visummyndigheden har truffet afgørelse om at udstede visum, tilføjes ifølge forslagets
artikel 8 yderligere oplysninger til ansøgningsdossieret, herunder statusoplysninger, som vi-
ser, at visum er udstedt, oplysninger om, hvilken myndighed der har udstedt visummet, dato,
sted og visumtype.
Det fremgår af forslagets artikel 9, at hvis visummyndigheden afviser at behandle ansøgnin-
gen, skal en række oplysninger tilføjes i det oprettede ansøgningsdossier, herunder status-
oplysninger, som viser, at man har afvist at behandle ansøgningen, og oplysninger om, hvil-
ken myndighed der har afvist at behandle ansøgningen.
Ifølge forslagets artikel 10 skal visummyndigheden, hvis der træffes afgørelse om afslag på
visum, tilføje oplysninger i ansøgningsdossieret om, at der er givet afslag, hvilken myndighed
der har givet afslag, samt hvor og hvornår. Endvidere skal begrundelsen for afslaget angi-
ves.
Det fremgår af forslagets artikel 11, at hvis visummyndigheden træffer afgørelse om at an-
nullere eller inddrage et visum, skal oplysninger herom tilføjes ansøgningsdossieret, herun-
der hvor og hvornår dette er sket, hvilken myndighed der har gjort det og begrundelsen her-
for.
Tilsvarende skal en forlængelse af et visum ifølge artikel 12 registreres i VIS blandt andet
med oplysninger om, hvilken myndighed der har forlænget visummet, perioden for forlæn-
gelsen samt begrundelsen for at forlænge.
2.2.2. Anvendelse af oplysningerne i VIS
Ifølge forslagets artikel 13 skal den kompetente visummyndighed konsultere VIS med hen-
blik på at behandle ansøgninger og træffe afgørelser i forbindelse hermed. I den forbindelse
Side 10
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0011.png
skal visummyndigheden have adgang til at søge på blandt andet ansøgningsnummeret,
navn, efternavn, fødested, pasnummer, foto, fingeraftryk eller nummer på tidligere udstedte
visummærkater. Hvis søgningen viser, at ansøger er registreret i VIS, gives visummyndighe-
den med henblik på behandling af den aktuelle sag adgang til det pågældende ansøgnings-
dossier og den eller de dertil knyttede ansøgningsdossierer.
VIS kan endvidere ifølge forslagets artikel 14 anvendes til høringer og anmodninger om do-
kumenter. Høringer, der foretages af andre medlemslandes centrale myndigheder i medfør
af Schengenkonventionens artikel 17, stk. 2, forinden visum udstedes, kan sendes via VIS
ved at sende høringsanmodningen til VIS med angivelse af ansøgningsnummer og den eller
de medlemsstater, der skal høres. VIS videresender anmodninger til den eller de anførte
medlemsstater, der herefter sender svar retur til VIS, som videresender til den anmodende
medlemsstat.
Nævnte procedure kan endvidere anvendes i forbindelse med fremsendelse af andre med-
delelser, herunder i forbindelse med det konsulære samarbejde samt anmodninger om frem-
sendelse af kopier af rejsedokumenter og andre dokumenter til brug for en ansøgning.
Endelig har visummyndighederne ifølge artikel 15 udelukkende med henblik på rapportering
og statistikker adgang til at konsultere en række oplysninger i VIS.
2.3. Andre myndigheders anvendelse af oplysninger
I forordningsforslagets kapitel 3, artikel 16-19, fastsættes betingelserne og procedurerne for
andre myndigheders end visummyndighedernes anvendelse af oplysningerne i VIS, herun-
der med henblik på kontrol af visa, identifikation og tilbagesendelse af ulovlige indvandrere,
fastsættelse af ansvaret for asylansøgninger og behandling af asylansøgninger. De omhand-
lede myndigheder har alene adgang til søgning i og konsultation af VIS og ikke adgang til
indlæsning, opdatering, rettelse eller sletning af oplysninger.
Forslagets artikel 16 fastlægger således, at grænsekontrolmyndighederne og de myndighe-
der, der har kompetence til at foretage kontrol inden for medlemsstatens område, kan søge i
og konsultere VIS på baggrund af nærmere angivne søgekriterier. Med artikel 17 gives de
kompetente indvandringsmyndigheder med henblik på identifikation og tilbagesendelse af
ulovlige indvandrere adgang til at søge i og konsultere VIS, og i artikel 18 og 19 gives asyl-
myndighederne adgang til søgning i og konsultation af VIS med henblik på at træffe afgørel-
se i relation til forordning (EF) nr. 343/2993, Dublinforordningen.
2.4. Lagring og ændring af oplysninger
I forordningsforslaget kapitel 4, artikel 20-22, fastlægges reglerne for lagring og ændring af
de oplysninger, der er registreret i VIS.
I artikel 20 fastlægges således en lagringsperiode på 5 år. Efter udløb af denne periode slet-
ter VIS automatisk ansøgningsdossieret. I artikel 21 fastlægges det, at det kun er den an-
svarlige medlemsstat, det vil sige den, der har oprettet sagen, der kan ændre, supplere eller
Side 11
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0012.png
slette oplysninger om en given person i VIS. Endelig fastlægger artikel 22, at oplysninger i
VIS om en person, der har fået statsborgerskab i en af medlemsstaterne inden udløb af de
fem år, på baggrund af orientering herom slettes fra VIS af det medlemsland, der har opret-
tet sagen.
2.5. Drift og ansvar
I forordningsforslaget kapitel 5, artikel 23-29, fastlægges ansvaret for VIS, herunder ansvaret
for den operationelle forvaltning af VIS og for anvendelsen af oplysninger og datasikkerhed,
og der fastsættes regler om erstatningsansvar, registre og sanktioner.
Artikel 23 fastlægger således, at Kommissionen er ansvarlig for oprettelsen og driften af det
centrale visuminformationssystem og kommunikationslinjerne mellem den centrale del og de
nationale grænseflader. Medlemsstaternes tilsvarende ansvar fastlægges i artikel 24, hvoref-
ter medlemsstaterne er ansvarlige for udvikling eller tilpasningen og driften af det nationale
system, der forbindes med den centrale del af VIS via den nationale grænseflade. Omkost-
ningerne til de nationale systemer afholdes endvidere af medlemsstaterne.
Artikel 25 fastlægger, at medlemsstaterne skal sikre, at oplysningerne behandles på lovlig
vis, herunder i forbindelse med indsamling og fremsendelse. Den ansvarlige medlemsstat
skal endvidere, jf. artikel 26, garantere oplysningernes sikkerhed, blandt andet med henblik
på at forhindre, at uautoriserede personer får adgang til de nationale anlæg og forhindre, at
oplysninger læses eller kopieres af uautoriserede personer. Ifølge artikel 27 pålægges en
medlemsstat erstatningsansvar for skader som følge af medlemsstatens eventuelle ulovlige
behandling af oplysningerne.
I artikel 28 og 29 etableres en forpligtelse til henholdsvis at føre registre over alle behandlin-
ger af oplysninger i VIS, samt til at fastsætte sanktioner for overtrædelse af forordningen
med hensyn til databeskyttelse.
2.6. Rettigheder og tilsyn med hensyn til databeskyttelse
Forordningsforslagets kapitel 6, artikel 30-35, vedrører rettigheder og tilsyn med hensyn til
databeskyttelse. Direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysnin-
ger finder anvendelse på medlemsstaternes behandling af personoplysninger, og Rådets
forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i for-
bindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger finder anvendelse på Kommissionens aktiviteter med hensyn til
beskyttelse af personoplysninger. Begge retsakter finder fuldt ud anvendelse på VIS-
forordningen. Samtidig præciserer bestemmelserne i dette kapitel en række punkter vedrø-
rende beskyttelse af den registreredes rettigheder og den rolle, som de nationale tilsyns-
myndigheder og den uafhængige tilsynsmyndighed spiller.
Side 12
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0013.png
I artikel 30 etableres ansøgers og references (den person/virksomhed/organisation, der invi-
terer) ret til at blive informeret om blandt andet formålene med at behandle oplysningerne i
VIS. Retten til indsigt i egne oplysninger, berigtigelse af ukorrekte oplysninger og sletning af
ulovligt registrerede oplysninger fastlægges i artikel 31. Denne ret kan eventuelt udøves med
bistand fra den nationale tilsynsmyndighed i databeskyttelsesanliggender (Datatilsynet), jf.
artikel 32.
Endvidere fastlægges i artikel 33 retten til at anlægge sag eller indgive klage ved medlems-
staternes kompetente domstole, hvis den pågældende nægtes retten til at få berigtiget eller
slettet ukorrekte eller ulovligt registrerede oplysninger.
Endelig fastlægges i artikel 34, at den nationale tilsynsmyndighed skal overvåge, at behand-
lingen af oplysninger i VIS foregår på lovlig vis, og ifølge artikel 35 skal den europæiske til-
synsførende for databeskyttelse, som er nedsat ved Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af
18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af per-
sonoplysninger i fællesskabsinstitutionerne, overvåge Kommissionens aktiviteter for at sikre,
at de registrerede personers rettigheder ikke krænkes.
2.7. Afsluttende bestemmelser
Forordningsforslagets kapitel 7, artikel 36-41, vedrører gennemførelsen af forordningen,
starten på fremsendelse af oplysninger, komitologi, kontrol og evaluering, ikrafttræden og
anvendelse af forordningen.
Gennemførelsen af VIS skal ifølge artikel 36 ske i to faser. Funktionerne for behandling af
alfanumeriske oplysninger (bogstaver og tal) og fotografier gennemføres senest den 31. de-
cember 2006, og funktionerne for behandling af biometriske data gennemføres senest den
31. december 2007.
Det bemærkes, at ifølge Rådets konklusioner om indsættelse af biometriske data i visa og
opholdstilladelser vedtaget af Rådet for retlige og indre anliggender den 24. februar 2005
skal Kommissionen gøre alt for at fremskynde aktiveringen af biometri i den centrale del af
VIS til 2006.
Ifølge artikel 37 og 38 starter idriftsættelsen af VIS, når de fem første medlemsstater er klar
til at udveksle oplysninger, og de har meddelt Kommissionen dette. Kommissionen fastsæt-
ter datoen for idriftsættelsen. Ingen medlemsstat kan konsultere oplysninger i VIS, før den
selv er klar til at indlæse oplysninger.
Det fremgår af artikel 39, at Kommissionen bistås af et udvalg, når den skal vedtage de nød-
vendige regler for den tekniske gennemførelse og udvikling af VIS.
To år efter idriftsættelsen af VIS og derefter hvert andet år skal Kommissionen forelægge
Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om, hvordan VIS fungerer teknisk set. En samlet
evaluering af VIS fremlægges efter fire år og derefter hvert fjerde år ligeledes af Kommissio-
nen, jf. artikel 40.
Side 13
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0014.png
Forordningen træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelse og anvendes fra den før-
omtalte dato fastsat af Kommissionen, når fem medlemslande har meddelt, at de er klar til at
udveksle oplysninger i VIS, jf. artikel 41.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af forordningen får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter
Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forordningen ikke er bin-
dende for eller finder anvendelse i Danmark.
En tilknytning til forordningen på mellemstatsligt grundlag vil få lovgivningsmæssige konse-
kvenser, der kræver ændringer i udlændingeloven.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at der oprettes et system, der forbedrer udvekslin-
gen af oplysninger om visa mellem Schengen-landene, henset til at de fleste af de visa, der
udstedes af Schengen-landene, har gyldighed til hele Schengen-området.
Regeringen støtter endvidere oprettelsen af et system, der er med til at forbedre sikkerheden
i Schengen-landene, og som gør myndighederne i stand til med sikkerhed at identificere de
personer, man ikke ønsker at give tilladelse til indrejse. Den større sikkerhed i identificerin-
gen er ligeledes med til at begrænse svig og anvendelsen af falske rejsedokumenter.
Endelig finder regeringen det hensigtsmæssigt, at der oprettes et system, hvorefter det bliver
nemmere at identificere indvandrere uden lovligt ophold med henblik på tilbagesendelse,
samt at anvendelsen af Dublinforordningen om fastlæggelsen af, hvilken medlemsstat der er
ansvarlig for behandlingen af en given asylansøgning, gøres mere effektiv.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Alle medlemsstater støtter oprettelsen af VIS og støtter i den forbindelse udkastet til forord-
ning med visse nærmere bemærkninger og forbehold.
Overordnet forventes de medlemslande, der endnu har udestående bemærkninger i forhold
til det foreliggende tekstudkast, at være indstillet på at indgå kompromisser i forhold til de øv-
rige medlemsstater og Europa-Parlamentet med henblik på at opnå enighed om teksten så
hurtigt som muligt.
6. Høring
Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamar-
bejdet (SPAIS)
den 24. maj 2007.
Side 14
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0015.png
7. Europa-Parlamentet
Kommissionen har sendt forslaget til forordning til Europa-Parlamentet samtidig med overs-
endelsen til Rådet med henblik på Europa-Parlamentets stillingtagen til forslaget i overens-
stemmelse med proceduren for fælles beslutningstagen, jf. EF-traktatens artikel 251.
Der pågår for tiden forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet med henblik på op-
nåelse af enighed om forordningsteksten i første læsning.
Inden rådsmødet (retlige og indre
anliggender) den 12.-13. juni 2007 forventes Europa-Parlamentets plenarforsamling, forven-
teligt den 6.- 7. juni 2007, at vedtage udkastet til forordning i overensstemmelse med den
tekst, Rådet kan forventes at opnå enighed om.
8. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i begrundelsen for forslaget til forordning, at formålene med forord-
ningen, hvorefter der skal oprettes et fælles system og fælles procedurer for udveksling af
visumoplysninger mellem medlemsstaterne, ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af med-
lemsstaterne og derfor på grund af foranstaltningens omfang og virkninger bedst gennemfø-
res på fællesskabsplan.
Kommissionens aktiviteter er begrænset til oprettelse og vedligeholdelse af det centrale vi-
suminformationssystem, de nationale grænseflader og kommunikationsinfrastrukturen mel-
lem det centrale VIS og de nationale grænseflader, mens kompetencen for de nationale sy-
stemer fortsat ligger hos de enkelte medlemsstater. Forordningsformen er valgt, fordi det er
nødvendigt at vedtage en almengyldig retsakt, som er bindende i alle enkeltheder og finder
direkte anvendelse i medlemsstaterne.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprin-
cippet, idet oprettelsen af et fælles system for udveksling af oplysninger kræver fælles regler
for, hvilke oplysninger der skal indlægges med henblik på at få et ensartet sammenlignings-
grundlag. Sådanne fælles regler kan alene vedtages på fællesskabsniveau.
Herudover er det alene oprettelsen og vedligeholdelsen af den centrale enhed, der skal va-
retages af Kommissionen, mens kompetencen til tilpasning eller oprettelse af de nationale
systemer, samt vedligeholdelsen af disse, ligger hos medlemsstaterne. Der fastholdes såle-
des en national kompetence over nationale data.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Vedtagelsen af forordningen får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter
Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forordningen ikke er bin-
dende for eller finder anvendelse i Danmark.
En tilknytning til forordningen på mellemstatsligt grundlag vil få statsfinansielle konsekven-
ser, der for tiden estimeres.
Side 15
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0016.png
Folketingets Europaudvalg blev orienteret om de statsfinansielle konsekvenser af dansk del-
tagelse i VIS forud for Rådets beslutning af 8. juni 2004 om indførelse af VIS (2004/512/EF)
samt i forbindelse med rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12. oktober 2005.
Udgifter til national gennemførelse af VIS
Etablerings- og driftsudgifterne til tilpasning af det nationale visumsystem dækkes af de en-
kelte medlemsstater. Implementeringen og driften af visuminformationssystemet vil medføre
statsfinansielle konsekvenser af et omfang, som på nuværende tidspunkt dog endnu ikke er
fuldt fastlagt.
Folketingets Finansudvalg gav den 15. december 2005 sin tilslutning til afholdelse af udgifter
på 30 mio. kroner til den første fase af den nationale gennemførelse af VIS. Endvidere har
Finansudvalget den 1. juni 2006 givet sin tilslutning til afholdelse af yderligere udgifter på
83,5 mio. kroner til den anden fase af den nationale gennemførelse af VIS. Finansudvalget
blev den 16. maj 2007
forelagt endnu et aktstykke med henblik på at skabe bevillingsmæs-
sigt grundlag for afholdelse af udgifterne til den resterende del af den nationale gennemfø-
relse. Dette aktstykke omfatter etableringsomkostninger på 122,8 mio. kroner. De samlede
etableringsomkostninger forventes således at være i størrelsesordenen 236 mio. kroner. Der
er endvidere driftsudgifter forbundet med anvendelsen af VIS, hvortil finansieringen allerede
er aftalt.
En del af etableringsomkostningerne forventes finansieret ved tilskud fra EU’s Grænsefond.
Udgifter til gennemførelse af den centrale del af VIS
Ved en beslutning om dansk tilslutning på mellemstatsligt grundlag til forordningen om VIS
vil der være statslige merudgifter i form af dansk medfinansiering af opbygningen og driften
af den centrale del af VIS.
Uden en tilslutning ville Danmark således have modtaget en refusion af det danske EU-
bidrag svarende til en forholdsmæssig andel af EU's udgifter vedrørende VIS.
Det danske bidrag beregnes på grundlag af den generelle finansieringsnøgle for EU's bud-
get, svarende til et bidrag på ca. 2 % af udgifterne.
For årene 2004-2006 er på EU-budgettet afsat 30 mio. euro til udviklingen af første fase af
VIS. Det vil sige udviklingen af et system, der indeholder digitaliserede fotos, fingeraftryk og
alfanumeriske oplysninger. Dansk bidrag frem til 2006 vil dermed udgøre i størrelsesordenen
samlet op til knap 4,5 mio. kroner, afhængigt af tidspunktet for tilslutning og beslutning ved-
rørende medfinansiering af etableringsudgifter før tilslutning. Der er efterfølgende afsat 15
mio. euro yderligere i 2006 på grund af fremrykket arbejde med biometriske oplysninger.
For perioden 2007-2013 har Kommissionen lagt op til at afsætte 64 mio. euro på EU budget-
tet til investeringsomkostninger med henblik på indlæggelse af biometriske oplysninger i VIS,
samt 33 mio. euro til driftsomkostninger. Baseret på Kommissionens udspil vil dansk bidrag
Side 16
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0017.png
fra 2007-2013 udgøre i størrelsesordenen samlet omkring 14,5 mio. kroner eller godt 2 mio.
kroner årligt.
Der kan eventuelt ske justeringer af ovennævnte beløbsangivelser på baggrund af med-
lemsstaternes og Europa-Parlamentets fremsatte forslag til ændringer under forhandlinger-
ne.
Sagen skønnes ikke at have samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttel-
sesmæssige konsekvenser.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13. juni 2002 blev Folketingets Euro-
paudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om Rådets
retningslinjer til Kommissionen med henblik på udarbejdelse af en rapport om indførelse af et
visuminformationssystem (VIS).
Forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2003 blev Folketingets Eu-
ropaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om
Kommissionens rapport om indførelse af et visuminformationssystem (VIS).
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
blev endvidere orienteret om konklusioner om udviklingen af visuminformationssystemet
(VIS) forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-19. december 2003 og forud for
rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 19. februar 2004.
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik
blev endvidere orienteret om Rådets beslutning om etablering af VIS forud for rådsmødet
(retlige og indre anliggender) den 8. juni 2004.
Et grundnotat om forordningsforslaget er henholdsvis den 22. og 23. august 2005 sendt til
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Udkast til forordning om VIS blev forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.
oktober 2005 forelagt Folketingets Europaudvalg med henblik på forhandlingsmandat.
Forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) den 27.-28. april 2006, den 1.-2. juni
2006, den 5.- 6. oktober 2006
og den 19.-20. april 2007
blev Folketingets Europaudvalg og
Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik orienteret om sagen.
Side 17
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0018.png
Dagsordenspunkt 23): Kommissionens tredje rapport om visumreciprocitet i forhold
til visse tredjelande i overensstemmelse med artikel 2 i Rådets forordning nr. 851/2005
af 2. juni 2005, der ændrer Rådets forordning nr. 539/2001 om fastlæggelse af listen
over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af
de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette
krav (Visumforordningen)
Nyt notat.
Resumé:
Det forventes, at Kommissionen på rådsmødet vil orientere om status på sin tredje rapport
om visumreciprocitet, og at medlemsstaterne kort vil drøfte visumrelationerne med USA. Sa-
gen har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet er
ikke relevant for sagen. Regeringen er enig i, at der bør søges opnået reciprocitet i fritagel-
sen fra krav om visum for alle EU-landene i forhold til de lande, der ifølge Visumforordningen
ikke er visumpligtige ved indrejse til Schengen-området.
1. Baggrund
Kommissionen fremlagde henholdsvis den 11. januar 2006 og den 5. oktober 2006 sin første
og anden rapport om visumreciprocitet i forhold til visse konkrete tredjelande, der i medfør af
Visumforordningen er fritaget for krav om visum ved indrejse i Schengen-området.
Kommissionens rapporter blev fremlagt i overensstemmelse med artikel 2 i Rådets forord-
ning nr. 851/2005 af 2. juni 2005, der ændrer procedurerne vedrørende gennemførelse af
visumreciprocitet i Visumforordningen.
Kommissionens tredje rapport skulle have været præsenteret i slutningen af marts 2007,
men er blevet udskudt til efteråret.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 forventes Kommissionen
at orientere om status på rapporten og dens indhold. Endvidere forventes en kort drøftelse af
EU-landenes visumrelationer med USA.
2. Formål og indhold
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 2. juni 2005 vedtog medlemsstaterne at
ændre procedurerne i Visumforordningen for Fællesskabets reaktionsmuligheder over for
tredjelande, der er fritaget fra krav om visum ved indrejse til Schengen-området, men som
opretholder eller indfører visumpligt over for en eller flere EU-medlemsstater. De nye proce-
durer udbygger blandt andet Kommissionens mulighed for på medlemsstaternes vegne at
forhandle med de pågældende tredjelande om eventuelle ændringer i disses visumpolitik.
Side 18
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0019.png
I den forbindelse har Kommissionen henholdsvis den 11. januar 2006 og den 5. oktober
2006 fremlagt rapporter om resultaterne af forhandlingerne med blandt andre USA, Canada
og Australien. Drøftelserne vedrører specielt de EU-lande, der tiltrådte EU den 1. maj 2004.
Siden påbegyndelsen af Kommissionens forhandlinger med de pågældende tredjelande er
der sket større eller mindre fremskridt i forhold til alle tredjelandene undtagen i forhold til
USA, idet USA ikke reelt ønsker at lempe i visumkravene for de medlemsstater, der tiltrådte
EU i 2004 eller i 2007 (Bulgarien og Rumænien).
Kommissionen forventes inden rådsmødet den 12.-13. juni at udsende et brev til medlems-
staterne, hvori beskrives status på den tredje rapport og årsagerne til udskydelsen af rappor-
ten.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der er tale om et orienteringspunkt, har sagen ingen konsekvenser for gældende dansk
ret.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er enig i, at der bør søges opnået reciprocitet i fritagelsen fra krav om visum for
alle EU-landene i forhold til de lande, der ifølge Visumforordningen ikke er visumpligtige ved
indrejse til Schengen-området.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Medlemsstaterne forventes at tage Kommissionens orientering om status til efterretning.
6. Høring
Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandrings-
samarbejdet (SPAIS).
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en orientering om status, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ikke statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, da der er tale om
en orientering om status på en rapport fra Kommissionen.
Side 19
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0020.png
Sagen skønnes endvidere hverken at have miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssi-
ge konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har i forbindelse med Kommissionens første rapport været forelagt for Folketingets
Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for råds-
mødet (retlige og indre anliggender) den 21. februar 2006. Sagen har endvidere været fore-
lagt forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. juli 2006.
I forbindelse med Kommissionens anden rapport har sagen været forelagt for Folketingets
Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik forud for råds-
mødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. oktober 2006.
Side 20
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0021.png
Dagsordenspunkt 24): Rådets afgørelser om undertegnelse og indgåelse af aftaler
mellem Det Europæiske Fællesskab og henholdsvis Albanien, Bosnien-Hercegovina,
FYROM Makedonien, Montenegro, Serbien og Moldova vedrørende lempelser i udste-
delsen af visa til borgere i nævnte lande
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionens forslag til rådsafgørelser forventes at indeholde bestemmelser om Det Eu-
ropæiske Fællesskabs undertegnelse og indgåelse af visumlempelsesaftaler med henholds-
vis Albanien, Bosnien-Hercegovina, FYROM Makedonien, Montenegro, Serbien og Moldova.
Rådsafgørelserne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nær-
hedsprincippet vurderes at være overholdt. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i
vedtagelsen af forslagene. Der er i tilknytning til aftalerne indsat en erklæring om det ønske-
lige i, at Danmark og de pågældende lande snarest indgår tilsvarende bilaterale aftaler. Re-
geringen tager vedtagelsen af rådsafgørelserne til efterretning.
1. Baggrund
Kommissionen forventes snarest at fremsætte forslag til rådsafgørelser om undertegnelse og
indgåelse af aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og henholdsvis Albanien, Bosnien-
Hercegovina, Makedonien, Montenegro, Serbien og Moldova vedrørende lempelser i proce-
duren for udstedelse af visa til borgere i nævnte lande.
Kommissionens forslag bygger på tidligere mandater fra Rådet om at indlede forhandlinger
med de pågældende lande.
Kommissionens forslag fremsættes under henvisning til EF-traktatens artikel 62, nr. 2, litra
b), sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og stk. 3, første afsnit.
Forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 eller et rådsmøde snarligt
derefter forventes forslagene til rådsafgørelser om undertegnelse vedtaget.
Forslagene ventes fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks
Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
Side 21
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0022.png
Forslag til rådsafgørelser om indgåelse af visumlempelsesaftalerne forventes vedtaget på et
efterfølgende rådsmøde, når Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse.
2. Formål og indhold
Rådsafgørelsene om undertegnelse forventes at bemyndige formanden for Rådet til at ud-
pege den person, der på Det Europæiske Fællesskabs vegne skal undertegne aftalerne mel-
lem Fællesskabet og henholdsvis Albanien, Bosnien-Hercegovina, FYROM Makedonien,
Montenegro, Serbien og Moldova.
Rådsafgørelserne om indgåelse forventes at vedrøre aftalernes godkendelse og indgåelse
på Fællesskabets vegne.
Visumlempelsesaftalerne er grundlæggende ens. De indeholder blandt andet bestemmelser
om, hvilken dokumentation en visumansøger skal fremlægge i forbindelse med fastlæggel-
sen af formålet med visumansøgers rejse, i hvilke situationer og over for hvilke personer der
skal udstedes visa med gyldighed til flere indrejser, samt en bestemmelse om visumgebyrets
størrelse, herunder over for hvilke persongrupper der ikke må opkræves gebyr.
Endvidere indeholder visumlempelsesaftalerne en bestemmelse om, at indehavere af diplo-
matpas fritages for krav om visum.
Endelig fremgår det af visumlempelsesaftalerne, at de skal træde i kraft samtidig med tilbag-
etagelsesaftaler indgået mellem EU og de nævnte lande. Dog bortset fra visumlempelse-
saftalen med Albanien, der allerede har indgået en tilbagetagelsesaftale med EU.
Der er i tilknytning til aftalerne indsat en erklæring om det ønskelige i, at Danmark og de på-
gældende lande snarest indgår tilsvarende bilaterale aftaler.
Det bemærkes, at aftalerne stort set svarer til de aftaler, EU allerede har indgået med Rus-
land og snart vil undertegne med Ukraine, og på baggrund af hvilke Danmark allerede har
opnået enighed med henholdsvis Rusland og Ukraine om bilaterale aftaler om visumlempel-
ser og tilbagetagelse.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af rådsafgørelserne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da de er om-
fattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. Fællesskabsafta-
lerne om visumlempelser har derfor heller ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for
Danmark.
En indgåelse af tilsvarende bilaterale visumlempelsesaftaler mellem Danmark og henholds-
vis Albanien, Bosnien-Hercegovina, Makedonien, Montenegro, Serbien og Moldova forven-
tes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
Side 22
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0023.png
En indgåelse af tilsvarende bilaterale visumlempelsesaftaler med de pågældende lande vil
udover en ophævelse af visumpligten for indehavere af diplomatpas
medføre dels enkelte
ændringer i forhold til visumpraksis over for de pågældende lande, idet blandt andet bedste-
forældre og børnebørn skal
indføjes i gruppen af ”tætte familierelationer”, dels et behov for
justering af den praktiske behandling af visumansøgninger.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen tager vedtagelsen af rådsafgørelserne til efterretning.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådsafgørelserne. Medlemssta-
terne forventes således at tilslutte sig indholdet af visumlempelsesaftalerne.
6. Høring
Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandrings-
samarbejdet (SPAIS) den 24. maj 2007.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal i henhold til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, høres
vedrørende indgåelsen af aftalerne, hvilket vil ske efter undertegnelsen.
8. Nærhedsprincippet
Medlemsstaterne kan alene opnå ensartede aftaler med de pågældende lande om visum-
lempelser via fællesskabsaftaler. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Vedtagelsen af rådsafgørelserne har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljø-
mæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslagene er
omfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender.
En indgåelse af bilaterale aftaler mellem Danmark og hvert af de pågældende lande forven-
tes ikke at have hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbru-
gerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Rådsafgørelserne om undertegnelse og indgåelse af visumlempelsesaftaler mellem Fælles-
skabet og Albanien, Bosnien-Hercegovina, Makedonien, Montenegro, Serbien og Moldova
Side 23
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for Ud-
lændinge- og Integrationspolitik.
Folketingets Europaudvalg er forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) henholds-
vis den 5.-6. oktober 2006 (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Makedonien, Montenegro og
Serbien) og den 4.-5. december 2006 (Moldova) blevet orienteret om vedtagelse af Rådets
afgørelser om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om aftaler mellem
Fællesskabet og de pågældende lande om visumlempelser.
Side 24
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0025.png
Dagsordenspunkt 25): Rådets afgørelser om undertegnelse og indgåelse af aftaler
mellem Det Europæiske Fællesskab og henholdsvis Bosnien-Hercegovina, FYROM
Makedonien, Montenegro, Moldova og Serbien vedrørende tilbagetagelse af personer
med ulovligt ophold
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionens forslag til rådsafgørelser ventes at indeholde bestemmelser om Det Euro-
pæiske Fællesskabs undertegnelse og indgåelse af tilbagetagelsesaftaler med henholdsvis
Bosnien-Hercegovina, FYROM Makedonien, Montenegro, Moldova og Serbien. Rådsafgø-
relserne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincip-
pet vurderes at være overholdt. Danmark deltager som følge af forbeholdet ikke i vedtagel-
sen af forslagene. Der er i tilknytning til aftalerne indsat en erklæring om det ønskelige i, at
Danmark og de pågældende lande indgår tilsvarende bilaterale aftaler. Regeringen tager
vedtagelsen af rådsafgørelserne til efterretning.
1. Baggrund
Kommissionen ventes snarest at fremsætte forslag til rådsafgørelser om henholdsvis under-
tegnelse og indgåelse af aftaler mellem Det Europæiske Fællesskab og henholdsvis Bosni-
en-Hercegovina, FYROM Makedonien, Montenegro, Moldova og Serbien om tilbagetagelse
af personer med ulovligt ophold.
Kommissionens forslag bygger på tidligere mandater fra Rådet om at indlede forhandlinger
med de pågældende lande.
Kommissionens forslag fremsættes under henvisning til EF-traktatens artikel 63, nr. 3, litra
b), sammenholdt med artikel 300, stk. 2 første afsnit, første punktum, og stk. 3, første afsnit.
Forslagene skal vedtages med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 eller et rådsmøde snarligt
derefter forventes forslagene til rådsafgørelser om undertegnelse vedtaget.
Forslagene ventes fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks
Stilling, der er tilknyttet Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
Side 25
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0026.png
Forslag til rådsafgørelser om indgåelse af tilbagetagelsesaftalerne forventes vedtaget på et
efterfølgende rådsmøde, når Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse.
2. Formål og indhold
Rådsafgørelserne om undertegnelse forventes at bemyndige formanden for Rådet til at ud-
pege den person, der på Det Europæiske Fællesskabs vegne skal undertegne aftalen mel-
lem Fællesskabet og henholdsvis Bosnien-Hercegovina, FYROM Makedonien, Montenegro,
Moldova og Serbien.
Rådsafgørelserne om indgåelse ventes at vedrøre aftalernes efterfølgende indgåelse og
godkendelse på Fællesskabets vegne.
Tilbagetagelsesaftalerne er grundlæggende ens. De fastslår blandt andet parternes forplig-
telse til at tilbagetage egne statsborgere med ulovligt ophold på Fællesskabets eller de på-
gældende landes område, samt
under visse omstændigheder
statsløse personer og
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold på Fællesskabets eller de pågældende landes
område.
Aftalerne indeholder endvidere bestemmelser, der regulerer procedurer og øvrige vilkår for
tilbagetagelse af personer med ulovligt ophold, herunder i forhold til bevis for nationalitet og
udstedelse af rejsedokumenter.
Aftalerne indeholder tillige bestemmelser om beskyttelse af personlige oplysninger i forbin-
delse med behandling af sager om tilbagetagelse.
Tilbagetagelsesaftalerne skal træde i kraft samtidig med visumlempelsesaftaler mellem EU
og henholdsvis Bosnien-Hercegovina, FYROM Makedonien, Montenegro, Moldova og Ser-
bien.
Der er i tilknytning til aftalerne indsat en erklæring om det ønskelige i, at Danmark og hen-
holdsvis Bosnien-Hercegovina, FYROM Makedonien, Montenegro, Moldova og Serbien sna-
rest indgår en tilsvarende bilateral aftale.
Det bemærkes, at aftalerne stort set svarer til de aftaler, EU allerede har indgået med Rus-
land og snart vil undertegne med Ukraine, og på baggrund af hvilke Danmark allerede har
opnået enighed med henholdsvis Rusland og Ukraine om bilaterale aftaler om visumpelser
og tilbagetagelse.
Det bemærkes endvidere, at EU tidligere har indgået en tilbagetagelsesaftale med Albanien,
som trådte i kraft den 1. maj 2006, og at Danmark inden for de senere år har indgået bilate-
rale tilbagetagelsesaftaler med Bosnien-Hercegovina, FYROM Makedonien og Forbundsre-
publikken Jugoslavien. Sidstnævnte aftale er både Serbien og Montenegro indtrådt i efter
ophævelsen af forbundsrepublikken.
Side 26
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0027.png
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af rådsafgørelserne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da de er om-
fattet af Danmarks forbehold på området for retlige og indre anliggender. Fællesskabsafta-
lerne om tilbagetagelse har derfor heller ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Dan-
mark.
Eventuel indgåelse af tilsvarende bilaterale tilbagetagelsesaftaler mellem Danmark og de
pågældende lande forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen tager vedtagelsen af rådsafgørelserne til efterretning.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemsstater forventes at støtte vedtagelsen af rådsafgørelserne. Medlemssta-
terne forventes således at tilslutte sig indholdet af tilbagetagelsesaftalerne.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 24. maj 2007. Dansk Flygtningehjælp udtrykte i den forbindelse bekymring for,
at EU-tilbagetagelsesaftalerne kunne betyde udsendelse af personer, der ikke havde fået en
tilstrækkelig prøvelse af en eventuel asylansøgning.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal i henhold til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, høres
vedrørende indgåelse af aftalerne, hvilket vil ske efter undertegnelsen.
8. Nærhedsprincippet
Medlemsstaterne kan alene opnå ensartede aftaler med de pågældende lande om tilbageta-
gelse via fællesskabsaftaler. Nærhedsprincippet ses derfor overholdt.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Vedtagelsen af rådsafgørelserne har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljø-
mæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da forslagene er
omfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender.
Eventuel indgåelse af bilaterale aftaler mellem Danmark og hvert af de pågældende lande
forventes ikke at have hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller
forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
Side 27
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0028.png
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Rådsafgørelserne om undertegnelse og indgåelse af en tilbagetagelsesaftale mellem Fæl-
lesskabet og henholdsvis Bosnien-Hercegovina, FYROM Makedonien, Montenegro, Moldo-
va og Serbien har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg eller Folketingets
Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Folketingets Europaudvalg er forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) henholdsvis
den 5.-6. oktober 2006 (Bosnien-Hercegovina, FYROM Makedonien, Montenegro og Serbi-
en) og den 4.-5. december 2006 (Moldova) blevet orienteret om vedtagelse af Rådets afgø-
relse om bemyndigelse af Kommissionen til at føre forhandlinger om en aftale mellem Fæl-
lesskabet og på pågældende lande om tilbagetagelse.
Side 28
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0029.png
Dagsordenspunkt 26): Rådskonklusioner om evaluering af resultaterne af Kommissi-
onens forhandlinger på fællesskabets vegne om tilbagetagelsesaftaler med tredjelan-
de
Nyt notat.
Resumé:
Rådet ventes at vedtage konklusioner om evaluering af resultaterne af Kommissionens for-
handlinger på fællesskabets vegne om tilbagetagelsesaftaler med tredjelande. Konklusio-
nerne evaluerer Kommissionens forhandlinger de seneste seks år i henhold til de 16 tildelte
forhandlingsmandater. Danmark er som følge af forbeholdet ikke omfattet af de indgåede til-
bagetagelsesaftaler mellem fællesskabet og tredjelande. Rådets konklusioner har ikke lov-
givningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet har ikke relevans for
sagen. Regeringen finder det vigtigt at sikre en effektiv tilbagetagelsespolitik i EU og kan
støtte tiltag til fremme heraf.
1. Baggrund
Rådet har siden 2000 givet Kommissionen 16 mandater til forhandling og indgåelse af tilba-
getagelsesaftaler med tredjelande. Der er henholdsvis paraferet/undertegnet/indgået tilbag-
etagelsesaftaler med Macao, Hong Kong, Albanien, Sri Lanka, Rusland, Moldova, Ukraine,
Bosnien-Hercegovina, Montenegro, Serbien og FYROM Makedonien. Endelig er der fortsat
forhandlinger med Algeriet, Marokko, Pakistan, Kina og Tyrkiet.
Disse aftaler indgås med hjemmel i EF-traktatens artikel 300, jf. artikel 63.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark. På denne baggrund er Danmark ikke omfattet af de an-
førte aftaler. Tilbagetagelsesaftalerne mellem Fællesskabet og tredjelande indeholder alle en
erklæring om, at det er hensigtsmæssigt, at Danmark og de pågældende tredjelande indgår
en lignende tilbagetagelsesaftale.
Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner, der indeholder en vurdering af de
opnåede resultater og opfordringer til forbedringer af arbejdet samt samarbejdet mellem Rå-
det og Kommissionen.
Konklusionerne har ikke form af en retsakt og er efter deres indhold ikke retligt bindende.
Konklusionerne er derfor ikke omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige og indre
anliggender.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 forventes rådskonklusio-
nerne vedtaget som et a-punkt.
Side 29
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0030.png
2. Formål og indhold
Det tyske formandskab har fundet det hensigtsmæssigt at evaluere arbejdet med og resulta-
terne af Kommissionens forhandlinger med tredjelande om tilbagetagelsesaftaler, idet for-
handlingerne med nogle tredjelande har været meget langvarige, det vil sige op til fem år.
Af konklusionerne fremgår det, at resultaterne i de opnåede aftaler indtil videre svarer til Rå-
dets forventninger, men at der er mulighed for at skabe forbedringer. For eksempel er det
muligt at skræddersy de enkelte forhandlingsmandater bedre, således at der er klarhed over
mandatet og en balance i forhandlingsmandaterne mellem Rådets forventninger og fleksibili-
tet for Kommissionen til forhandling.
I konklusionerne opfordrer Rådet Kommissionen til bl.a. at afsætte tilstrækkelige ressourcer
til at føre forhandlingerne, og at samarbejdet mellem Kommissionen og Rådet forbedres ved
jævnlig og direkte kommunikation bl.a. primært på møderne i arbejdsgruppen for udsendel-
se. Kommissionen opfordres også til at konsultere Rådet både før og efter de enkelte for-
handlingsrunder med de enkelte tredjelande, og at disse konsultationer kan finde sted ved,
at en opdateret version af udkast til tilbagetagelsesaftale og forhandlingsskridt er udleveret til
medlemslandene i god tid forinden møderne.
Rådet opfordrer endvidere Kommissionen til at gøre brug af den viden, medlemslandenes
diplomatiske repræsentationer i tredjelandet er i besiddelse af samt under forhandlinger at
gøre brug af medlemslandes tekniske eller anden ekspertise.
Rådet opfordrer desuden til, at Rådet inddrages mere i forhandlingerne, at tredjelandet skal
medvirke til fastlæggelsen af identiteten/statsborgerskabet af de personer, som ønskes ud-
sendt, samt at tredjelandet skal medvirke til udstedelse af rejsedokumenter. Det er ofte i for-
bindelse med fastlæggelsen af statsborgerskabet og udstedelsen af rejsedokumenter, at den
praktiske gennemførelse af udsendelser hindres.
Der lægges op til, at der skal ske en løbende politisk evaluering af Kommissionens forhand-
linger. I tilfælde, hvor der er mangel på fremskridt i forhandlingerne, skal det vurderes, hvilke
skridt, der bør tages i det videre forløb.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der er tale om rådskonklusioner, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det vigtigt at sikre en effektiv tilbagetagelsespolitik i EU og kan støtte tiltag
til fremme heraf.
Side 30
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0031.png
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at de øvrige medlemslande kan tilslutte sig udkastet til konklusioner.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 24. maj 2007.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om rådskonklusioner, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Konklusionerne vil ikke medføre statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller
forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 31
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0032.png
Dagsordenspunkt 27): Rådskonklusioner om forbedring af samarbejdet mellem med-
lemsstaterne, Kommissionen og Frontex om udsendelse
Nyt notat.
Resumé:
Rådet ventes at vedtage konklusioner om forbedring af samarbejdet mellem medlemsstater-
ne, Kommissionen og Frontex om udsendelse af tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold.
Konklusionerne vedrører bl.a. medlemsstaternes samarbejde på ekspertniveau med udveks-
ling af oplysninger om erfaringer med frivillige og tvangsmæssige udsendelser samt erfarin-
ger med usamarbejdsvillige tredjelande. Konklusionerne fastlægger derudover nærmere,
hvilke opgaver Frontex vil kunne påtage sig i forbindelse med udsendelse. Rådets konklusi-
oner har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet
har ikke relevans for sagen. Regeringen er positiv over for et forbedret samarbejde mellem
medlemslandenes relevante myndigheder på udsendelsesområdet, Kommissionen og Fron-
tex og kan tilslutte sig vedtagelsen af rådskonklusioner herom.
.
1. Baggrund
Der er meget fokus på området for udsendelse af tredjelandes statsborgere uden lovligt op-
hold, og der arbejdes løbende på at forbedre samarbejdet mellem medlemslandene.
Det er medlemsstaternes relevante myndigheder, der er ansvarlige for udsendelse af tredje-
landsstatsborgere uden lovligt ophold. Det har dog vist sig hensigtsmæssigt at øge udveks-
lingen af information og erfaringer vedrørende udsendelse mellem medlemsstaterne både på
fællesskabsniveau og på lokalt diplomatisk niveau i tredjelande, herunder med henblik på at
forbedre samarbejdet med tredjelande.
Udover det løbende samarbejde mellem medlemslandene anmodes Kommissionen løbende
om at indlede forhandlinger med tredjelande om tilbagetagelse.
Desuden blev Det Europæiske Grænseagentur (Frontex) etableret i medfør af Rådets for-
ordning nr. 2007/2004 af 26. oktober 2004, som
udover sine opgaver i forbindelse med
medlemslandenes grænsebevogtning
bl.a. skal bidrage med nødvendig assistance i for-
bindelse med organisering af fælles udsendelsesaktioner.
Konklusionerne vedrører derfor både samarbejdet mellem medlemslandene, Kommissionen
og Frontex.
Konklusionerne har ikke form af en retsakt og er efter deres indhold ikke retligt bindende.
Konklusionerne er derfor ikke omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige og indre
anliggender.
Side 32
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0033.png
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 forventes rådskonklusio-
nerne vedtaget som et a-punkt.
2. Formål og indhold
Konklusionerne skal ses som en opfordring til at forbedre medlemsstaternes ansvarlige
myndigheders muligheder for at dele erfaringer og samarbejde om udsendelse af tredjelan-
des statsborgere uden lovligt ophold.
Konklusionerne opfordrer medlemsstaterne til på ekspertniveau at fremkomme med informa-
tion om frivillige og tvangsmæssige udsendelser og om eventuelle problemer med udsendel-
se til specifikke tredjelande samt diskutere praktiske spørgsmål. Konklusionerne opfordrer
endvidere til, at der arrangeres fælles udsendelsesaktioner på tværs af medlemsstaterne.
Konklusionerne opfordrer til, at erfaringsudvekslingen kan ske i passende fora i Rådet og
Kommissionens regi, eller at der nedsættes et ad hoc forum, hvis det er nødvendigt. Det er
vigtigt at sikre tættere samarbejde og interaktion mellem de relevante organer i Rådet,
Kommissionen og Frontex.
Konklusionerne nævner også, at netværket af udsendte attachéer og forbindelsesofficerer
samt de diplomatiske og konsulære repræsentationer i tredjelande kan benyttes til at udbyg-
ge samarbejdet om udsendelse til de pågældende tredjelande.
Konklusionerne opfordrer Frontex til at støtte medlemslandenes myndigheder med ansvar
for udsendelser ved bl.a. at undersøge behovet for og eventuelt tilvejebringe den nødvendi-
ge koordinering af fælles udsendelsesoperationer. Frontex opfordres også til at lette tilveje-
bringelsen af rejsedokumenter ved hjælp af egnede foranstaltninger og udvikling af bedste
praksis på
området. Frontex opfordres til at søge finansiering fra EU’s midler, særligt Tilbag-
etagelsesfonden, og stille disse til rådighed. Endelig opfordres Frontex til at styrke og fortsat
ajourføre informationsforumet ICONet til medlemslandenes brug. For at Frontex kan vareta-
ge disse opgaver i nødvendigt omfang, skal Frontex stilles tilstrækkeligt personale og til-
strækkelige midler til rådighed.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der er tale om rådskonklusioner, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.
Rådskonklusionerne indeholder dog ikke elementer af betydning for dansk ret.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for et forbedret samarbejde mellem medlemslandenes relevante
myndigheder på udsendelsesområdet, Kommissionen og Frontex og kan tilslutte sig vedta-
gelsen af rådskonklusioner herom.
Side 33
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0034.png
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at de øvrige medlemslande kan tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 24. maj 2007.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om rådskonklusioner, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Konklusionerne medfører ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller
forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 34
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0035.png
Dagsordenspunkt 28): Flygtningesituationen i Irak og nærområdet
Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.
Resumé:
På rådsmødet ventes formandskabet og Kommissionen at orientere om udviklingen vedrø-
rende irakiske asylansøgere og situationen i nærområderne, som opfølgning på rådsmødet
den 19.-20. april 2007. Drøftelserne har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser. Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen. Regeringen støtter, at
spørgsmålet om irakiske asylansøgere, herunder i nærområdet, også drøftes i EU.
1. Baggrund
Vicekommissionsformand, Franco Frattini, sendte den 1. marts 2007 et brev til medlemssta-
ternes ministre ansvarlige for asyl og indvandring, hvor det blev anført, at Kommissionen er
af den opfattelse, at situation i Irak og dets nærområder giver anledning til en fælles indsats
fra EU’s side. Kommissæren opfordrede
til fælles genbosætningsindsatser og til overvejelse
om, hvorvidt direktivet om midlertidig beskyttelse (2001/55/EF), som er omfattet af det dan-
ske forbehold for retlige og indre anliggender, burde aktiveres. Endvidere er spørgsmålet om
en øget indsats i nærområderne, herunder særligt kapacitetsopbygning, blevet rejst.
UNHCR har på baggrund af situationen i Iraks nærområder også ved flere lejligheder rejst
spørgsmålet om flygtningesituationen og anmodet om støtte til sine aktiviteter i Iraks nærom-
råder.
På rådsmødet retlige og indre anliggender den 19.-20. april 2007 var der en generel drøftel-
se af flygtningesituationen og den humanitære situation i Irak og nærområderne. Flere med-
lemsstater støttede fælles humanitære indsatser i Irak og nærområder. Medlemsstaterne
støttede ikke fælles genbosætningsindsatser eller aktivering af direktivet om midlertidig be-
skyttelse (2001/55/EF). Rådet opfordrede til afholdelse af et ekspertmøde om asyl med hen-
blik på at afdække medlemslandenes praksis på området.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 forventes formandskabet
og Kommissionen at orientere om den seneste udvikling for så vidt angår irakiske asylansø-
gere samt situationen i nærområderne. Herudover ventes en orientering om resultaterne af
et ekspertmøde den 7.-8. maj 2007 vedrørende irakiske asylansøgere.
2. Formål og indhold
UNHCR anslår, at der befinder sig ca. 2 mio. irakiske flygtninge i nabolandene (særligt Syri-
en, Jordan og Tyrkiet) og 1,9 mio. internt fordrevne inden for Iraks grænser. UNHCR har ud-
sendt en appel om støtte på 60 mio. dollars til humanitær bistand og kapacitetsopbygning og
afholder den 17. april 2007 en donorkonference i Geneve. Udenrigsministeriet har afsat 100
mio. kr. til en Irak-indsats over nærområdebevillingen og katastroferammen i 2007, hvoraf 65
Side 35
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0036.png
mio. kr. (11,2 mio. dollars) planlægges at gå til UNHCR-appellen. Dette bringer Danmark på
en topplacering på donorlisten, foran USA og andre EU-lande. De aktuelle politiske forhand-
linger kan betyde yderligere danske bidrag for 2008. EU’s humanitære forvaltningskomite
vedtog den 30. marts 2007 et forslag til humanitær bistand til Irak og Iraks nabolande for 6,2
mio. euro, heraf 3,1 mio. euro
til UNHCR’s appel.
For så vidt angår irakiske asylansøgere i EU-landene har Kommissionen oplyst, at situatio-
nen er den, at der blev indgivet 19.265 asylansøgninger i EU i 2006, mens det tilsvarende tal
for 2005 var 10.611 og 8.204 for 2004. Tilstrømningen af irakiske asylansøgere har været
særlig mærkbar for Sveriges vedkommende. Sverige modtog 46 procent af alle irakiske
asylansøgninger indgivet i EU i 2006. Der blev i samme periode indgivet 470 asylansøgnin-
ger af irakiske statsborgere i Danmark, hvilket svarer til 2,4 procent af det samlede antal
asylansøgninger i EU.
Det er på den baggrund, at spørgsmålet om eventuel aktivering af de særlige solidaritetsme-
kanismer indeholdt i direktivet om midlertidig beskyttelse (EF 2001/55)
tidligere
har været
rejst af Kommissionen. Det bemærkes, at direktivet også finder anvendelse i tilfælde af, at
de pågældende flygtninge er ankommet til EU f.eks. gennem et evakueringsprogram
Kommissionen har desuden
tidligere
opfordret til, at der gennemføres fælles tiltag med hen-
blik på at udvise solidaritet med de berørte lande i nærområderne. Kapacitetsopbygnings-
indsatser
har været nævnt som mulige fælles tiltag fra EU’s side.
På ekspertmødet den 7.-8. maj 2007 i Kommissionen blev medlemslandenes praksis i for-
hold til irakiske asylansøgere drøftet. Det blev under mødet klart, at der er forskel i medlems-
landenes praksis, og på den baggrund vil formandskabet lægge op til, at der blive foretaget
yderligere undersøgelser heraf, blandt andet gennem case-studies.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der er tale om rådskonklusioner, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at spørgsmålet om irakiske asylansøgere, herunder i nærområdet, også
drøftes i EU
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemsstater ventes at tage formandskabets og Kommissionens orientering til
efterretning.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 29. marts 2007. Amnesty International henviste i den forbindelse til, at UNHCR
Side 36
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0037.png
bør inddrages i størst mulige omfang og henviste til UNHCR’s retningslinjer for international
beskyttelse for irakere, der opholder sig uden for Irak. Amnesty International fandt det bekla-
geligt, at direktivet om midlertidig beskyttelse (EF 2001/55) ikke aktiveres på nuværende
tidspunkt. Vedrørende genbosætningsinitiativer fandt Amnesty International, at Danmark ge-
nerelt burde tage flere kvoteflygtninge, end det nuværende antal.
Sagen har endvidere været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssam-
arbejdet (SPAIS) den 24. maj 2007.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der ikke er tale om en retsakt, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbe-
skyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den
19.-20. april 2007.
Side 37
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0038.png
Dagsordenspunkt 29): Evalueringsrapporter vedrørende anvendelsen af Dublin-
forordningen og Eurodac-forordningen
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionen ventes at forelægge en evalueringsrapport vedrørende erfaringerne med an-
vendelsen af Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen. Evalueringsrapporten har hver-
ken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet har ikke re-
levans for sagen. Regeringen tager rapporten til efterretning.
1. Baggrund
Kommissionen ventes den 6. juni 2007 at fremlægge en rapport om anvendelsen af Dublin-
forordningen og Eurodac-forordningen, der eventuelt også vil indeholde forslag til, hvordan
anvendelsen af disse to forordninger vil kunne forbedres.
Det bemærkes, at Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen er omfattet af Danmarks
forbehold for retlige og indre anliggender, men at Danmark deltager i anvendelsen af Dublin-
forordningen og Eurodac-forordningen i medfør af en parallelaftale mellem Danmark og Fæl-
lesskabet.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 forventes Kommissionen
at orientere om rapporten om anvendelsen af Dublin/Eurodac-regelsættet.
2. Formål og indhold
Den 18. februar 2003 vedtog Rådet forordningen om fastsættelse af kriterier og procedurer
til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning,
der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (2003/343EF) (Dublin-
forordningen).
Det fremgår af Dublin-forordningens artikel 28, stk. 1, at Kommissionen senest tre år efter
ikrafttrædelsen skal aflægge en rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af
forordningen og i givet fald foreslå de nødvendige ændringer.
Den 11. december 2000 vedtog
Rådet forordningen om oprettelse af ”Eurodac” til sammen-
ligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublin-konventionen
(2725/2000/EF) (Eurodac-forordningen).
Det fremgår af Eurodac-forordningens artikel 24, stk. 5, at Kommissionen tre år efter Euro-
dac har indledt sit virke skal forelægge en samlet evaluering af Eurodac for Europa-
Parlamentet og Rådet.
Side 38
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0039.png
Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen anvendes af alle EU-medlemsstater, og Island
og Norge er endvidere tilknyttet i medfør af bilaterale aftaler mellem Fællesskabet og de på-
gældende tredjestater.
Formålet med Dublin-forordningen er dels at fastlægge kriterier for, hvilken medlemsstat, der
er ansvarlig for at behandle en asylansøgning indgivet i EU, dels at reducere omfanget af
asylansøgeres
sekundære bevægelser inden for EU’s territorium.
Formålet med Eurodac-forordningen er at sikre en effektiv anvendelse af Dublin-
forordningen ved optagelse og udveksling af fingeraftryk.
Kommissionen ventes at fastslå, at de hidtidige erfaringer med Dublin/Eurodac-regelsættet
generelt har været tilfredsstillende, men forventer også at pege på eventuelle mangler ved
systemerne og foreslå ændringer heraf.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der er tale om en evalueringsrapport er spørgsmålet om dansk ret ikke relevant. Eventu-
elle forslag til forbedringer vil blive vurderet nærmere, når disse foreligger, herunder om de-
res betydning for dansk ret.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det fornuftigt at evaluere de to systemer og vil vurdere Kommissionens
evalueringsrapport nærmere, når denne foreligger.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Regeringen er ikke bekendt med de øvrige landes holdning til evalueringsrapporten.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 24. maj 2007.
7. Europa-Parlamentet
Kommissionen skal i henhold til Dublin-forordningens artikel 28, stk. 1, forelægge evalue-
ringsrapporten for Europa-Parlamentet.
Kommissionen skal i henhold til Eurodac-forordningens artikel 24, stk. 5, forelægge evalue-
ringen af Eurodac-forordningen for Europa-Parlamentet.
Side 39
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0040.png
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en evalueringsrapport, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen,
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens rapport har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige
eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er tale om en evalue-
ring.
Eventuelle forslag til forbedringer vil blive vurderet nærmere, når disse foreligger, herunder
om de har statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 40
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0041.png
Dagsordenspunkt 30): Kommissionens grønbog vedrørende gennemførelse af anden
fase af det fælles europæiske asylsystem
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionen ventes at fremlægge en grønbog vedrørende gennemførelsen af anden fase
af det fælles europæiske asylsystem. Da der er tale om en grønbog, har nærhedsprincippet
ikke relevans for sagen. Eventuelle konkrete forslag til retsakter forventes at være omfattet
af forbeholdet. Grønbogen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser. Regeringen ser frem til at se nærmere på Kommissionens ideer i forhold til gen-
nemførelsen af anden fase af EU’s
asylpolitik.
1. Baggrund
På mødet den 4.-5. november 2004 godkendte Det Europæiske Råd et flerårigt arbejdspro-
gram (Haag-programmet), som indeholder de politiske prioriteter for de kommende fem år på
området for retlige og indre anliggender. Haag-programmet bygger videre på de erfaringer,
som foreligger efter gennemførelsen og evalueringer af den tidligere Tammerfors-køreplan.
På asylområdet lægger Haag-programmet op til, at retsinstrumenter og foranstaltninger med
henblik på endelig gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem skal vedtages inden
udgangen af 2010.
Haag-programmet opfordrer Kommissionen til i 2007 at afslutte evalueringen af retsinstru-
menterne fra første fase og opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at forelægge en
analyse af hensigtsmæssigheden, mulighederne og vanskelighederne i forbindelse med fæl-
les behandling af asylansøgninger i EU samt de juridiske og praktiske følger forbundet her-
med.
I Kommissionens meddelelse om Gennemførelsen af Haag-programmet: vejen frem fra 28.
juni 2006 anfører Kommissionen, at den i 2007 vil fremlægge en grønbog om EU’s asylpoli-
tik.
Kommissionen ventes den 6. juni 2007 at fremlægge en sådan grønbog, der skal udgøre
grundlaget for drøftelser af gennemførelsen og udmøntningen af den anden fase af det fæl-
les europæiske asylsystem.
Det bemærkes, at konkrete forslag med hjemmel i afsnit IV i EF-traktaten, som efterfølgende
fremsættes som led i gennemførelsen af Haag-programmet, vil være omfattet af Protokollen
om Danmarks Stilling.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni forventes en præsentation af og
eventuelt indledende bemærkninger til grønbogen.
Side 41
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0042.png
2. Formål og indhold
Grønbogens indhold kendes endnu ikke.
Formålet med grønbogen er at udgøre et grundlag for yderligere drøftelser om udformningen
af et fælles asylsystem. Grønbogen skal bl.a. ses i lyset af erfaringerne vedrørende gennem-
førelsen af allerede eksisterende retsakter på asylområdet. Det bemærkes, at der endnu er
udestående evalueringer af visse retsakter på asylområdet, og at flere af disse først er im-
plementeret i medlemsstaternes lovgivning inden for de senere år.
Grønbogen ventes at fokusere på behovet for yderligere harmonisering af medlemsstaternes
lovgivning på asylområdet henset til, at de allerede eksisterende retsakter i EU på asylområ-
det alene udgør minimumsharmonisering.
For så vidt angår yderligere harmonisering af medlemsstaternes lovgivning ventes Kommis-
sionen at lægge op til, at det overvejes, hvorledes de allerede vedtagne direktiver kan sup-
pleres. Harmonisering af medlemsstaternes lovgivning vil særligt kunne tænkes at supplere
direktivet vedrørende modtageforhold (2003/9/EF), direktivet vedrørende asylprocedure
(2005/85/EF) samt direktivet vedrørende anerkendelse af flygtningestatus (2004/83/EF).
Endvidere ventes Kommissionen at lægge op til undersøgelse af mulige modeller for fælles
behandling af asylansøgninger i overensstemmelse med Haag-programmet.
I betragtning af EU’s styrkede fokus på integration af tredjelandsstatsborgere ventes grøn-
bogen at ville indeholde forslag til mulige tiltag med henblik på at fremme integrationen af
asylansøgere og andre udlændinge, der nyder international beskyttelse, i medlemslandene.
For så vidt angår den eksterne dimension af EU’s asylpolitik forventes Kommissionen
at ville
fokusere på mulige forbedringer og udbygninger af fremtidige regionale beskyttelsespro-
grammer alt efter erfaringerne med de igangværende pilotprogrammer i bl.a. Tanzania. End-
videre ventes grønbogen at lægge op til, at der sker drøftelser af mulige fælles genbosæt-
ningsindsatser.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der er tale om en grønbog, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke relevant.
Hvis grønbogen senere skulle føre til vedtagelse af konkrete retsakter, vil der blive taget stil-
ling til eventuelle konsekvenser for dansk ret, idet det dog bemærkes, at de konkrete retsak-
ter forventes omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen ser frem til at se nærmere på Kommissionens ideer i forhold til gennemførelsen
af anden fase af EU’s asylpolitik.
Side 42
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0043.png
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Regeringen er ikke bekendt med de øvrige landes holdning til grønbogen, da denne endnu
ikke foreligger.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 24. maj 2007.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om en grønbog, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens grønbog har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige
eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er tale om et debat-
oplæg.
Hvis grønbogen senere skulle føre til vedtagelse af konkrete retsakter, vil der blive taget stil-
ling til eventuelle statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, idet det dog be-
mærkes, at de konkrete retsakter forventes omfattet af det danske forbehold for retlige og
indre anliggender.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 43
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0044.png
Dagsordenspunkt 31): Kommissionens forslag til direktiv om status som fastboende
udlænding for personer med international beskyttelse
Nyt notat.
Resumé:
Der er tale om et endnu ikke fremlagt forslag fra Kommissionen, der forventes at vedrøre be-
tingelserne for meddelelse af status som fastboende udlænding for personer med internatio-
nal beskyttelse, hvilke rettigheder der er knyttet til denne status, fortabelse af status samt
beskyttelse mod udvisning. Nærhedsprincippet ventes overholdt. Eventuel vedtagelse af for-
slaget vil ikke have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danmark for-
ventes som følge af forbeholdet ikke at kunne deltage i vedtagelsen af det kommende for-
slag.
Regeringen er enig i, at EU’s regler om status som fastboende udlænding også bør
omfatte flygtninge.
1. Baggrund
Kommissionen forventes den 6. juni 2007 at fremsætte forslag til et direktiv om status som
fastboende udlænding til personer med international beskyttelse.
Kommissionens forslag forventes fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV, artikel 63,
stk. 3, litra a, og stk. 4.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 forventes Kommissionen
at præsentere forslaget.
2. Formål og indhold
Det fremgår af Rådets og Kommissionens handlingsplan om gennemførelse af Haag-
programmet om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union fra
den 10. juni 2005, at der som led i anden fase af udformningen af et fælles europæisk asyl-
system indføres ensartet status for personer, som bevilges asyl eller subsidiær beskyttelse,
og at der i den forbindelse skal fremsættes forslag om status som fastboende udlænding for
personer, der har international beskyttelse.
Forslaget ventes fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks
Stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse
Side 44
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0045.png
Forslaget forventes at indeholde en regulering af status som fastboende udlændinge for per-
soner med international beskyttelse, der er i overensstemmende med indholdet af direktivet
om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding.
Direktivet om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (2003/109/EF), der
blev vedtaget den 25. november 2003, indeholder bestemmelser om betingelserne for, at en
tredjelandsstatsborger med lovligt ophold i en medlemsstat kan opnå status som fastboende
udlænding, hvilke rettigheder der er knyttet til denne status, betingelser for fortabelse af sta-
tus samt beskyttelse mod udvisning.
Det fremgår imidlertid af direktivets artikel 3, stk. 2, litra c og d, at direktivet ikke finder an-
vendelse på blandt andre tredjelandsstatsborgere, der har opholdstilladelse i en medlems-
stat i medfør af subsidiære former for beskyttelse i henhold til medlemsstaternes internatio-
nale forpligtelser, eller på flygtninge eller personer, der har ansøgt om at blive anerkendt
som flygtninge. Kommissionen forventes derfor at have til hensigt med sit nye forslag at sik-
re, at der etableres tilsvarende regler for denne persongruppe.
Efter direktivet skal en tredjelandsstatsborger for at få meddelt status som fastboende ud-
lænding have opholdt sig lovligt i fem år i den pågældende medlemsstat.
Herudover skal medlemsstaterne kræve bevis for, at tredjelandsstatsborgeren er i stand til at
forsørge sig selv og de familiemedlemmer, som den pågældende har forsørgerpligt over for,
ligesom tredjelandsstatsborgeren skal bevise, at han råder over en sygeforsikring, før den
pågældende kan meddeles status som fastboende udlænding.
Efter direktivet skal en tredjelandsstatsborger have samme rettigheder som medlemsstatens
egne statsborgere med hensyn til blandt andet adgang til arbejdsmarkedet, undervisning og
erhvervsuddannelse samt adgangen til social sikring og social bistand.
Endvidere indeholder direktivet bestemmelser om retten for en tredjelandsstatsborger med
status som fastboende udlænding til at tage ophold i en anden medlemsstat, herunder som
arbejdstager eller studerende, hvis den pågældende kan forsørge sig selv. I direktivet fast-
sættes endvidere hvilke rettigheder en tredjelandsstatsborger, der udøver sin ret til at ophol-
de sig i en anden medlemsstat, skal have i denne medlemsstat.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Vedtagelsen af forslaget får ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, da Danmark efter
Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende
for eller finder anvendelse i Danmark.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er enig i, at EU’s regler om status som fastboende udlænding også bør omfatte
flygtninge.
Side 45
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0046.png
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at medlemsstaterne vil tage Kommissionens præsentation af forslaget til efter-
retning.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 24. maj 2007.
7. Europa-Parlamentet
Der foreligger ikke oplysninger om Kommissionens valg af retsgrundlag. Det er derfor uklart
om, hvorvidt Europa-Parlamentet skal høres i sagen, eller om sagen skal forelægges i pro-
ceduren for fælles beslutningstagen.
8. Nærhedsprincippet
Regeringen vil tage stilling til overholdelse af nærhedsprincippet, når Kommissionens forslag
er blevet fremsat, men dette ventes overholdt.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes hverken at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige
eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da Danmark efter Protokol-
len om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen, og forslaget ikke er bindende for eller
finder anvendelse i Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 46
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0047.png
Dagsordenspunkt 32): Rådets konklusioner om styrkelse af integrationspolitikker i
den Europæiske Union gennem fremme af samhørighed i forskellighed
Nyt notat.
Resumé:
På baggrund af det uformelle ministermøde om integration i Potsdam den 10.-11. maj 2007
har formandskabet forelagt udkast til rådskonklusioner med henblik på vedtagelse på råds-
mødet for retlige og indre anliggender den 12.-13. juni 2007. Konklusionerne søger blandt
andet at styrke mandatet for de nationale kontaktpunkter for integration med henblik på øget
informationsudveksling. Endvidere vil der blive påbegyndt en jævnlig erfaringsudveksling
blandt nationale eksperter om interkulturel dialog. Nærhedsprincippet har ikke betydning for
sagen. Konklusionerne har ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Regeringen er meget positiv over for, at udvekslingen af erfaringer om integration i EU styr-
kes..
1. Baggrund
Den 10.-11. maj 2007 afholdt det tyske formandskab et uformelt ministermøde om integrati-
on i Potsdam. Under mødet drøftedes udviklingen af den generelle tilgang til integration, og
hvordan erfaringsudvekslingen mellem medlemsstaterne kan forbedres.
På baggrund af drøftelserne fremsatte det tyske formandskab den 15. maj 2007 forslag til
rådskonklusioner om integration.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.- 13. juni 2007 forventes rådskonklusio-
nerne vedtaget.
2. Formål og indhold
Under det uformelle ministermøde i Potsdam drøftedes udviklingen af den generelle tilgang
til integration, og hvordan erfaringsudvekslingen mellem medlemsstaterne kan forbedres.
Rådskonklusionerne henviser blandt andet til, at indvandrere, der sigter mod permanent eller
længerevarende ophold skal gøre en bevidst indsats for at integrere sig, herunder særligt
ved at lære opholdslandets sprog og ved at forstå den Europæiske Unions grundlæggende
værdier. Sådanne værdier omfatter blandt andet demokrati, ytringsfrihed og kønsmæssig li-
gestilling.
Rådskonklusionerne lægger op til en udvidelse af mandatet for de nationale kontaktpunkter
for integration. Således inviteres de nationale kontaktpunkter til at se nærmere på blandt an-
det følgende:
undersøge og afklare forskellige opfattelser og tilgange til ideer om deltagelse og med-
borgerskab, herunder naturalisation,
Side 47
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0048.png
undersøge hvorvidt det er hensigtsmæssigt at udvikle europæiske moduler for integrati-
on,
analysere foranstaltninger i forhold til værtssamfund, der har til hensigt at forbedre den
offentlige opfattelse af migration og forbedre offentlige institutioners og mediernes evne
til hensigtsmæssigt at reflektere og behandle migrationsrelateret forskellighed i samfun-
det,
undersøge hvordan integrationsprogrammer og politikker kan bidrage til at forebygge
social fremmedgørelse og radikalisering, og
fremme udviklingen af fælles indikatorer til vurdering af integrationsindsatsen, som med-
lemslandene kan bruge op en frivillig basis.
Det forventes for så vidt angår europæiske moduler for integration, at der udarbejdes en
slags frivillig manual for, hvordan man kan anvende forskellige integrationstiltag, for eksem-
pel integrationskontrakter, sprogundervisning og eventuelt også integrationsprøver. Der vil
dog kunne ske en nærmere afklaring af disse modulers indhold.
Forslaget indeholder endvidere et oplæg til en jævnlig udveksling af erfaringer mellem med-
lemsstater i relation til etableringen af interkulturel dialog
særligt i lyset af det forestående
europæiske år for interkulturel dialog i 2008. Det tyske formandskab vil tage initiativ til de to
første ekspertmøder herom. Forslaget henviser til, at der på ministerkonferencen om integra-
tion i 2008 bør afrapporteres om denne ekspertgruppes arbejde, samt at afrapporteringen
bør omfatte forslag til etablering af en fleksibel procedure, der kan reagere på interkulturelle
problemer eller konflikter af potentielt grænseoverskridende omfang.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Rådskonklusionerne har ikke konsekvenser for gældende dansk ret, da de vedrører øget er-
faringsudveksling.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er meget positiv overfor, at udvekslingen af erfaringer i EU på integrationsområ-
det styrkes.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at de øvrige medlemsstater tilslutter sig rådskonklusionerne.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 24. maj 2007.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
Side 48
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0049.png
8. Nærhedsprincippet
Da der er tale om rådskonklusioner, har nærhedsprincippet ikke relevans for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller
forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark, da der er tale om rådskonklusio-
ner, der fastlægger rammerne for øget erfaringsudveksling mellem medlemsstaterne.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 49
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0050.png
Dagsordenspunkt 33): Kommissionens meddelelse om cirkulær migration og mobili-
tetspartnerskaber mellem EU og tredjelande (KOM(2007)248)
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionen har netop fremlagt en meddelelse om cirkulær migration og mobilitetspart-
nerskaber mellem EU og tredjelande. Rådet forventes at vedtage konklusioner herom. I
meddelelsen oplistes der en række forslag om, hvilke tiltag og lovgivningsmæssige initiativer
der kan tages i forhold
til at indarbejde muligheder for lovlig indvandring i EU’s eksterne poli-
tikker med det formål at udvikle et afbalanceret partnerskab med tredjelande, der er tilpasset
specifikke arbejdsmarkedsbehov i EU-landene. Det vil være frivilligt for medlemslandene, om
de vil deltage i mobilitetspartnerskaber med tredjelande. Nærhedsprincippet har ikke betyd-
ning for sagen. Rådskonklusionerne ventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfi-
nansielle konsekvenser. Regeringen er overordnet positivt indstillet over for forslag om part-
nerskabsaftaler og kan tilslutte sig, at man ser nærmere på tankerne om cirkulær eller mid-
lertidig migration.
1. Baggrund
Det Europæiske Råd (DER) vedtog på sit møde den 15.-16. december 2005 en samlet mi-
grationsstrategi med fokus på Afrika og Middelhavet med henblik på at bekæmpe den ulovli-
ge indvandring til EU via Middelhavet.
Kommissionen fremlagde den 30. november 2006 en meddelelse med status på opfølgnin-
gen af den samlede migrationsstrategi. I meddelelsen lagde Kommissionen op til, at der
udover de i migrationsstrategien prioriterede tiltag fra EU’s side –
sker en integrering af lovlig
indvandring i såvel interne som eksterne EU-politikker.
DER vedtog på sit møde den 14.-15. december 2006, at der var behov for at se på mulighe-
derne for at indarbejde lovlig indvandring i EU’s eksterne samarbejde. Kommissionen blev i
den forbindelse opfordret til
senest i juni 2007
at fremlægge detaljerede forslag til, hvor-
dan de forskellige former for lovlig migration mellem EU og tredjelande bedst kan organise-
res, og hvordan der bedst kan oplyses om dem.
Kommissionen vedtog den 16. maj 2007 en meddelelse om cirkulær migration og mobilitets-
partnerskaber mellem EU og tredjelande. Meddelelsen skal ses som en integreret del af den
overordnede tilgang i EU til at sikre effektiv håndtering af migrationsstrømme. Meddelelsen
bygger på de eksisterede politikker og er tiltænkt at skulle supplere politikplanen for lovlig
indvandring fra den 4. januar 2006 samt tidligere meddelelser om migration og udvikling.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 vil Kommissionen præsen-
tere sin meddelelse, og der ventes en første drøftelse med henblik på vedtagelse af råds-
konklusioner på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19.
juni 2007.
Side 50
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0051.png
2. Formål og indhold
Formålet med Kommissionens meddelelse er at komme med forslag til, hvilke tiltag og lov-
givningsmæssige initiativer der kan tages i forhold til at indarbejde muligheder for lovlig ind-
vandring i EU’s
eksterne politikker med det formål at udvikle et afbalanceret partnerskab
med tredjelande, der er tilpasset specifikke arbejdsmarkedsbehov i EU-landene. Samtidig er
det formålet, at de tiltag og initiativer, som foreslås, vil medvirke til at udnytte de positive ef-
fekter af migration og udvikling for tredjelandene, herunder også vil være med til at mindske
risikoen for såkaldt hjerneflugt og de deraf følgende socioøkonomiske konsekvenser for ud-
viklingslandene samt gennem kapacitetsopbygningsprojekter at understøtte udviklingen af
værktøjer, der kan forbedre tredjelandenes forvaltning af migrationsstrømme, både regionalt
og til EU.
Kommissionens meddelelse om cirkulær migration og mobilitetspartnerskaber oplister en
række initiativer, der kan tages for at sikre en samlet EU-tilgang til migration og for at indar-
bejde muligheder
for lovlig indvandring i EU’s eksterne politikker.
I meddelelsen opstilles der en forventning om, at der som følge af globaliseringen og udvik-
lingen af EU’s økonomi vil ske en øget indvandring
til EU. Selv om indvandring ikke i sig selv
er en løsning på den manglende befolkningstilvækst, kan indvandringen ifølge Kommissio-
nen bidrage til opfyldelsen af arbejdsmarkedets skiftende behov.
Meddelelsen har to hovedkapitler: et om udviklingen af såkaldte mobilitetspartnerskaber mel-
lem EU og tredjelande og et om cirkulær migration.
Mobilitetspartnerskaber mellem EU og tredjelande
I meddelelsen foreslås det, at EU hurtigt påbegynder forhandlinger om mobilitetspartnerska-
ber med et begrænset antal tredjelande, der er interesserede i aktivt at arbejde for en bedre
håndtering af migrationsstrømme samt
i samarbejde med EU
at bekæmpe ulovlig ind-
vandring til EU. Det foreslås samtidigt, at de første sådanne mobilitetspartnerskaber alene
opfattes som pilotprojekter.
Et mobilitetspartnerskab mellem EU og et givent tredjeland vil kunne indebære, at adgangen
for statsborgere fra det pågældende tredjeland til de EU-lande, som er interesserede i at del-
tage, bliver gjort lettere. Dette kan dreje sig om adgang til arbejdsmarkedet i de pågældende
EU-lande samt andre former for lovlig migration, f.eks. visumophold. Der henvises til, at EU
kan se nærmere på, hvordan visumsystemet kan forbedres og bruges for at fremme lovlig
mobilitet. Det vil også kunne indebære hjælp til kapacitetsopbygning for at forbedre tredje-
landenes håndtering af migrationsstrømme. Endelig vil det kunne indebære tiltag, som kan
være med til at mindske risikoen for hjerneflugt og de deraf følgende socioøkonomiske kon-
sekvenser for tredjelandet.
EU-landene vil omvendt have en interesse i bedre at kunne kontrollere migrationsstrømmen
og dæmme op for den ulovlige indvandring til EU, f.eks. ved at øge adgangen for lovlig ind-
Side 51
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
vandring i de sektorer, der typisk anvender sæsonarbejde, eksempel turistindustrien, land-
bruget og byggeindustrien. Et konkret eksempel på, hvad der kunne indgå i et sådant part-
nerskab, kunne være oprettelse af specifikke migrationscentre i det pågældende tredjeland,
der kan give vejledning til indbyggerne i det pågældende tredjeland om det europæiske ar-
bejdsmarked, herunder om reglerne for lovlig indvandring. Et sådant center vil også kunne
hjælpe med erhvervsefteruddannelse, kompetenceudviklingsprogrammer og sprogkurser,
der kan forbedre mulighederne for at finde lovlig beskæftigelse.
Cirkulær migration
I meddelelsens andet hovedkapitel anføres det, at cirkulær migration skal ses som et red-
skab, der
hvis det bliver styret ordentligt
kan være med til at dække det fremtidige behov
på arbejdsmarkedet, idet udbuddet af arbejdskraft på særlige områder kan blive øget, uden
at migranterne tager permanent ophold i EU, samtidig med at cirkulær migration kan være
med til at maksimere tredjelandenes fordele ved migration. Der ses både på lovgivnings-
mæssige og på ikke-lovgivningsmæssige initiativer, som kan lette arbejdskraftsmigrationen
og sætte en dialog i gang blandt medlemslandene og relevante interessenter på disse områ-
der.
Cirkulær migration defineres som en form for migration, der bliver styret på en sådan måde,
at en vis grad af mobilitet frem og tilbage mellem to lande er tilladt. Der skelnes mellem to
former for cirkulær migration: 1) tredjelandsstatsborgere, der har bopæl inden for EU, og
som f.eks. gerne vil engagere sig i et projekt i hjemlandet i en kortere periode, og 2) tredje-
landsstatsborgere, der har bopæl i et tredjeland, men som ønsker adgang til EU i en be-
grænset periode, f.eks. sæsonarbejdere, studerende, forskere eller for at arbejde eller være i
praktik.
For så vidt angår lovgivningsmæssige initiativer, der kan fremme cirkulær migration, peges
der på, at sådanne initiativer med fordel kan indarbejdes i den lovgivningspakke, som blev
præsenteret i forbindelse med Kommissionens politikplan om lovlig indvandring fra 2006, der
bl.a. består af forslag til følgende tre specifikke direktiver:
1.
Direktiv om indrejse og ophold for højt kvalificerede tredjelandsstatsborgere.
I for-
hold til dette direktiv kan fokus være på at lette adgangen til at indrejse for personer,
der tidligere har haft lovligt ophold i EU.
2.
Direktiv om indrejse og ophold for sæsonarbejdere.
Man kan forestille sig at introdu-
cere flerårlige arbejdstilladelser til sæsonarbejdere, som giver mulighed for, at inde-
haveren flere år i træk kan komme tilbage til EU og udføre sæsonarbejde.
3.
Direktiv om indrejse og ophold for lønnede praktikanter.
Det skal overvejes, om tidli-
gere praktikanter skal have mulighed for at komme tilbage til EU i en begrænset pe-
riode med henblik på kompetenceforbedring.
I forhold til allerede eksisterende lovgivning foreslås følgende tilføjelser:
Direktiv (EF) nr. 109/2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding:
I
sin nuværende form fremgår det, at en tredjelandsstatsborger som udgangspunkt vil miste
Side 52
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0053.png
sin status som fastboende udlænding, når den pågældende har været væk fra Fællesska-
bets område i mere en 12 måneder. Denne periode kunne udvides til enten to eller tre år.
Direktiv (EF) nr. 114/2004 om betingelser for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold
med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste.
Der kan introduceres en opholdstilladelse, som giver indehaveren ret til gentagne indrejser i
EU og samtidig ret til at være uden for Fællesskabets område i længere perioder. Det kan
også overvejes at give tredjelandestatsborgere, der tidligere har haft et ophold i EU, og som
vendte tilbage til hjemlandet ved udløbet af opholdstilladelsen, en ret til at få deres ansøg-
ning behandlet i en fast-track procedure. Direktivet giver i dag medlemslandene en mulighed
for at tilbyde en sådan fast-track procedure.
Herudover indeholder meddelelsen et afsnit om at sikre en effektiv
cirkulær
migration. Dette
indebærer:
1) Incitamenter som f.eks. løftet om at en tredjelandsstatsborger på ny kan komme til
EU og arbejde på et senere tidspunkt (forudsat at den pågældende overholder de
fastsatte udrejsefrister) eller støtte til migranter, der vender tilbage til deres hjem-
land, med at finde beskæftigelse,
2) effektiv tilbagesendelse,
3) monitorering af den cirkulære migration,
4) mindske risikoen for hjerneflugt,
5) partnerskab og dialog med tredjelande, og
6) bilaterale aftaler med henblik på at promovere sikker cirkulær migration.
Det tyske formandskab har præsenteret et udkast til rådskonklusioner om en udvidelse og
styrkelse af den samlede migrationsstrategi, der fortsat drøftes på embedsmandsniveau.
Udkast til rådskonklusioner indeholder en opfordring til at arbejde videre med Kommissio-
nens forslag til, hvilke tiltag og lovgivningsmæssige initiativer der kan tages i forhold til at
indarbejde muligheder for lovlig
indvandring i EU’s eksterne politikker.
I det foreliggende ud-
kast til rådskonklusioner lægges der bl.a. op til, at EU hurtigt skal indlede forhandlinger om
frivillige mobilitetspartnerskaber med et begrænset antal tredjelande, og at sådanne partner-
skaber i første omgang alene skal opfattes som pilotprojekter. I den forbindelse fremgår det,
at det skal være Kommissionen og formandskabet i samarbejde med interesserede med-
lemslande, der skal indlede samtalerne med potentielt interesserede tredjelande.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Idet der er tale om en meddelelse og rådskonklusioner, er spørgsmålet om gældende dansk
ret ikke relevant.
Hvis meddelelsen eller rådskonklusionerne senere skulle føre til vedtagelse af konkrete rets-
akter, vil der blive taget stilling til eventuelle konsekvenser for dansk ret.
Side 53
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0054.png
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er overordnet positivt indstillet over for idéer om partnerskabsaftaler mellem de
EU-medlemslande, der ønsker det, og tredjelande på migrationsområdet, og regeringen kan
tilslutte sig, at man ser nærmere på tankerne om cirkulær eller midlertidig migration som
middel til imødegåelse af fremtidig mangel på arbejdskraft og hjerneflugt samt som middel til
fremme af udvikling.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Der foreligger ikke offentligt kendte tilkendegivelser om de andre landes holdning.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 24. maj 2007.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Idet der er tale om en meddelelse og rådskonklusioner, har nærhedsprincippet ikke relevans
for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens meddelelse og rådskonklusionerne om cirkulær migration og mobilitetspart-
nerskaber mellem EU og tredjelande har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomi-
ske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser.
Hvis meddelelsen og rådskonklusionerne vil føre til fremsættelse af forslag til konkrete rets-
akter, vil eventuelle statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbe-
skyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark blive vurderet i forbindelse med forhandlin-
gerne om retsakterne.
De i meddelelsen anførte lovgivningsinitiativer om arbejdskraftsindvandring forventes til en
vis grad at ville blive omfattet af det danske forbehold for retlige og indre anliggender, hvorfor
disse ikke forventes at have statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
Side 54
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0055.png
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 55
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0056.png
Dagsordenspunkt 34): Kommissionens meddelelse om anvendelse af den samlede
migrationsstrategi også over for de østlige og sydøstlige regioner, der er naboer til EU
(KOM(2007)247)
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionen har netop fremlagt en meddelelse om anvendelse af den samlede migrati-
onsstrategi også over for de østlige og sydøstlige regioner, der er naboer til EU. Rådet for-
ventes at vedtage konklusioner herom. Rådskonklusionerne følger op på
EU’s samlede
mi-
grationsstrategi fra december 2005 og DER-konklusionerne fra december 2006. Nærheds-
princippet har ikke betydning for sagen. Rådskonklusionerne forventes ikke at have lovgiv-
ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Regeringen kan tilslutte sig forslaget om
at anvende den samlede migrationsstrategi også over for de østlige og sydøstlige regioner,
der er naboer til EU.
1. Baggrund
Det Europæiske Råd (DER) vedtog på sit møde den 15.-16. december 2005 en samlet mi-
grationsstrategi med fokus på Afrika og Middelhavet med henblik på at bekæmpe den ulovli-
ge indvandring til EU via Middelhavet.
Kommissionen fremlagde den 30. november 2006 en meddelelse med status på opfølgnin-
gen af den samlede migrationsstrategi. I meddelelsen lagde Kommissionen bl.a. op til, at de
i migrationsstrategien prioriterede tiltag fra EU’s side kunne anvendes på andre regioner,
navnlig regioner ved EU’s østlige og sydøstlige grænser.
I konklusionerne fra mødet i DER den 14.-15. december 2006 blev Kommissionen opfordret
til
senest i juni 2007
at fremlægge forslag om en styrket dialog og konkrete foranstaltnin-
ger til, hvordan migrationsstrategien kan anvendes over for de østlige og sydøstlige regioner,
der er naboer til EU.
Kommissionen vedtog den 16. maj 2007 en meddelelse om at lade den samlede migrations-
strategi omfatte også de østlige og sydøstlige regioner, der er naboer til EU.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 vil Kommissionen præsen-
tere sin meddelelse, og der ventes en første drøftelse med henblik på vedtagelse af råds-
konklusioner på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 18.-19.
juni 2007.
2. Formål og indhold
I Kommissionens meddelelse af 16. maj 2007 beskrives den nuværende ramme for dialog
og samarbejde på migrationsområdet for hver af de østlige og sydøstlige regioner, der er
naboer til EU, ligesom det anbefales, hvordan dialogen og samarbejdet kan forbedres og
Side 56
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
udvikles, f.eks. etablering af samarbejdsplatforme mellem EU og de enkelte lande, styrkelse
af landenes lovgivning om asyl og flygtningebeskyttelse, samt dialog om hvordan den cirku-
lære migration kan øges, hvordan migration kan medvirke til øget stabilitet og udvikling i re-
gionen, og hvordan ulovlig indvandring og menneskesmugling kan bekæmpes.
Herudover anføres det i meddelelsen, at koordinationen for så vidt angår indsatser på migra-
tionsområdet i de østlige og sydøstlige regioner, der er naboer til EU, kan styrkes, ligesom
der kan gøres mere i forhold til at forstå omfanget og karakteren af migrationsstrømme fra
øst og sydøst. I relation hertil anbefales det i meddelelsen, at den tilgængelige information
om migrationsstrømmene kan blive indsamlet og anvendt mere systematisk, at landene i hø-
jere grad kan koordinere indsatserne for bekæmpelse af menneskehandel og menneske-
smugling, at det europæiske grænseagentur Frontex bør spille en central rolle i arbejdet for
at bekæmpe ulovlig indvandring, og at medlemslandene øger antallet af forbindelsesofficerer
på migrationsområdet i disse områder. Endvidere anses en koordineret indsats som nød-
vendig for at sikre en bedre håndtering af arbejdskraftsindvandring.
En række af de redskaber på migrationsområdet, som er blevet udviklet i forbindelse med
udviklingen af den samlede migrationsstrategi over for afrikanske lande, kan også være re-
levante ved anvendelse af migrationsstrategien i forhold til de østlige og sydøstlige regioner.
Fra region til region vil det være nødvendigt at foretage en konkret vurdering af hvilke typer
af dialog og samarbejde, der er relevante.
Det vil som udgangspunkt være følgende regioner, som den samlede migrationsstrategi og-
så skal anvendes i forhold til: Tyrkiet, Vestbalkan (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kroatien,
Makedonien (FYROM), Serbien og Montenegro), østeuropæiske lande omfattet
af EU’s na-
boskabspolitik (Ukraine, Moldova og Hviderusland (Belarus)), lande i det sydlige Kaukasus
(Armenien, Azerbajdjan og Georgien), samt Rusland.
Indsatser i forhold til såkaldte migrationsruter vil også kunne anvendes i forhold til transit- og
oprindelseslande,
som ikke tilhører EU’s umiddelbare naboregioner mod øst og sydøst. Der
er tale om lande i Mellemøsten, der er omfattet af EU’s naboskabspolitik (Syrien, Jordan og
Libanon), Iran og Irak, Centralasien (Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Turkmenistan og
Usbekistan), samt asiatiske oprindelseslande som f.eks. Afghanistan, Bangladesh, Filippi-
nerne, Indien, Indonesien, Kina, Pakistan, Sri Lanka og Vietnam.
For alle ovennævnte lande gælder det, at der i dag allerede eksisterer en institutionaliseret
dialog og samarbejde mellem disse lande og EU om politiske og økonomiske emner. For
visse landes vedkommende er dialogen og samarbejdet om migration og relaterede emner
(f.eks. beskæftigelse og uddannelse) allerede meget udviklet.
Rådskonklusionerne forventes at indeholde en opfordring til at arbejde videre med en udvi-
delse af den samlede migrationsstrategis geografiske anvendelsesområde.
Side 57
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0058.png
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Idet der er tale om en meddelelse og rådskonklusioner, er spørgsmålet om gældende dansk
ret ikke relevant.
Hvis rådskonklusionerne senere skulle føre til vedtagelse af konkrete retsakter, vil der blive
taget stilling til eventuelle konsekvenser for dansk ret.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan tilslutte sig forslaget om at anvende den samlede migrationsstrategi i forhold
til de østlige og sydøstlige regioner, der er naboer til EU.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
De øvrige medlemslande forventes at være positive over for en udvidet geografisk anven-
delse af den samlede migrationsstrategi.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 24. maj 2007.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Idet der er tale om en meddelelse og rådskonklusioner, har nærhedsprincippet ikke relevans
for sagen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens meddelelse og rådskonklusionerne om at anvende den samlede migrations-
strategi også over for regioner ved EU’s østlige og sydøstlige grænser
har ikke i sig selv
hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyttelses-
mæssige konsekvenser for Danmark.
Hvis meddelelsen og rådskonklusionerne senere skulle føre til fremsættelse af forslag til
konkrete retsakter, vil eventuelle statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller
forbrugerbeskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark blive vurderet.
Side 58
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0059.png
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 59
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0060.png
Dagsordenspunkt 35): Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om sanktio-
ner over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
(KOM(2007)249)
Nyt notat.
Resumé:
Kommissionens forslag til et direktiv fastlægger minimumsstandarder for sanktioner over for
arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i medlemsstaterne.
Formålet med forslaget er at reducere den pull-faktor, der består i muligheden for, at ulovlige
indvandrere kan komme til EU og finde arbejde. Danmark deltager som følge af forbeholdet
ikke i vedtagelsen af forslaget. Forslaget har derfor hverken lovgivningsmæssige eller stats-
finansielle konsekvenser for Danmark. Nærhedsprincippet vurderes at være overholdt. Re-
geringen er positiv over for vedtagelsen af et direktiv, der sikrer en effektiv bekæmpelse af
ulovligt arbejde i EU, idet de enkelte elementer i forslaget dog vil skulle vurderes nærmere.
Kommissionen forventes på rådsmødet den 12.-13. juni 2007 at præsentere forslaget.
1. Baggrund
I Haag-programmet, vedtaget af Det Europæiske Råd (DER) den 5. november 2004, blev
håndtering af migrationsstrømme, herunder bekæmpelse af ulovlig indvandring, fremhævet
som et område, hvor der er behov for en styrket indsats.
I Det Europæiske Råds konklusioner fra december 2006 opfordres Kommissionen til senest i
april 2007 at fremsætte et forslag til bekæmpelse af ulovlig beskæftigelse.
På den baggrund har Kommissionen den 16. maj 2007 fremlagt et forslag til et direktiv om
sanktioner over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.
Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i artikel 63, stk. 3, litra b.
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-
les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling deltager Danmark ikke i Rådets vedtagel-
se af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til dette afsnit, bindende for
eller finder anvendelse i Danmark.
Forslaget er fremsat helt eller delvist med hjemmel i TEF, afsnit IV. Protokollen om Danmarks Stilling,
der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse.
Side 60
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0061.png
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 forventes Kommissionen
at præsentere forslaget.
2. Formål og indhold
Formålet med forslaget er at sikre, at alle medlemsstater indfører ensartede former for sank-
tioner over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold i
medlemsstaterne, og at sådanne sanktioner bliver effektueret. Forslaget skal reducere den
pull-faktor, der består i muligheden for, at ulovlige indvandrere kan komme til EU og finde
arbejde.
Det fremgår af forslaget, at antallet af ulovlige indvandrere i EU skønnes at ligge på mellem
4,5 og 8 millioner, og at ulovligt arbejde er koncentreret i byggebranchen, landbruget, rengø-
ringsbranchen samt hotel- og restaurationsbranchen.
Det fremgår endvidere, at forslaget omhandler indvandringspolitik og ikke hverken beskæfti-
gelsespolitik eller socialpolitik.
Forslaget indeholder et generelt forbud mod ansættelse af indvandrere fra tredjelande, der
opholder sig ulovligt i en medlemsstat (artikel 3). Ifølge forslaget er det alene arbejdsgiveren,
som skal pålægges eventuelle sanktioner
ikke den ulovligt ansatte indvandrer. Forslaget
omfatter såvel juridiske personer som private individer, som benytter sig af ulovlig arbejds-
kraft (artikel 2).
Arbejdsgivere vil ifølge forslaget være forpligtet til at foretage en kontrol af opholdsgrundla-
get for de tredjelandsstatsborgere, som de måtte ønske at ansætte. Forpligtelsen består i at
undersøge, om den pågældende person har en gyldig opholdstilladelse (artikel 4). Dette in-
debærer dog ikke, at arbejdsgiveren forventes at kunne identificere falske dokumenter, med
mindre det fremstår tydeligt, at der er tale om et falsk dokument.
Overtrædelse af forbuddet mod at ansætte ulovlig arbejdskraft skal straffes med sanktioner,
som kan være af administrativ karakter, og som bør omfatte bøder samt betaling af udgifter-
ne for udsendelse af den pågældende tredjelandsstatsborger (artikel 6). Arbejdsgiveren skal
endvidere forpligtes til at betale udestående løn til den pågældende, og medlemsstaten skal
etablere en mekanisme, der sikrer, at den pågældende får sin løn, uanset om vedkommende
allerede har forladt landet (artikel 7).
I særlig grove sager skal arbejdsgiverne kunne pålægges strafferetlige sanktioner, der skal
være effektive, proportionale og virke præventivt (artikel 10 og 11). Det drejer sig om føl-
gende sager:
-
-
-
-
hvis en arbejdsgiver gentagne gange har benyttet sig af ulovlig arbejdskraft
hvis arbejdsgiveren har ansat et betydeligt antal ulovlige indvandrere
hvis der er tale om en særlig grov udnyttelse af den ulovlige indvandrer
hvis arbejdsgiveren er vidende om, at den ansatte er offer for menneskehandel
Side 61
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0062.png
Medlemsstaterne forpligtes til at etablere en klagemekanisme, hvor ulovligt ansatte tredje-
landsstatsborgere kan forelægge klager direkte eller gennem en tredjepart. Endvidere skal
ulovlige indvandrere, der samarbejder med myndighederne i en sag om ulovligt arbejde, til-
bydes samme muligheder for at få tildelt en midlertidig opholdstilladelse, som ofre for men-
neskehandel har efter gældende EU-ret. Derudover skal udsendelse af den ulovlige indvan-
drer udsættes, indtil den pågældende har modtaget udestående løn fra arbejdsgiveren. (Arti-
kel 14.)
Ifølge forslaget forpligtes medlemsstaterne til årligt at foretage inspektioner af 10 % af de re-
gistrerede virksomheder i en medlemsstat med henblik på at undersøge, om der er ansat
ulovlig arbejdskraft (artikel 15).
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da forslaget er omfattet af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender,
har forslaget ikke konsekvenser for dansk ret.
Direktivforslagets bestemmelser i forhold til dansk ret vil blive vurderet nærmere. Om dansk
ret kan det dog umiddelbart oplyses, at der efter udlændingeloven alene er mulighed for at
pålægge strafferetlige sanktioner for beskæftigelse af en udlænding, der har ulovligt ophold i
Danmark. Sanktionerne omfatter bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. udlændingelovens § 59,
stk. 4. Der pålægges således ikke administrative sanktioner for ansættelse af ulovlig ar-
bejdskraft. Det fremgår dog ikke af forslaget, at det skal være obligatorisk at pålægge admi-
nistrative sanktioner.
Ifølge forslaget skal medlemsstaterne sikre, at udestående løn betales af arbejdsgiveren til
den ulovligt ansatte, og udsendelse af den pågældende skal udsættes, indtil betaling er sket.
Der findes ikke efter dansk ret regler om tilbagebetaling af udestående løn til den pågælden-
de udlænding og heller ikke hjemmel til at udsætte udsendelse af en ulovlig indvandrer med
henblik på at sikre en sådan betaling.
Ifølge forslaget skal en ulovlig indvandrer tilbydes en midlertidig opholdstilladelse, hvis ved-
kommende samarbejder med myndighederne. Der findes ikke hjemmel hertil efter dansk ret.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for vedtagelsen af et direktiv, der sikrer en effektiv bekæmpelse
af ulovligt arbejde i EU, idet de enkelte elementer i forslaget dog vil skulle vurderes nærme-
re.
Side 62
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0063.png
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Medlemsstaterne har udtrykt en generel positiv indstilling til indførelsen af sanktioner over for
arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Landene er enige
om vigtigheden af at bekæmpe arbejdsgiveres anvendelse af ulovligt arbejde.
6. Høring
Sagen har været drøftet i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvandringssamarbejdet
(SPAIS) den 24. maj 2007. Dansk Røde Kors oplyste i den forbindelse, at man er tilfreds
med, at forslaget alene vedrører sanktioner over for arbejdsgiveren
ikke den ulovligt ansat-
te. Sagen er endvidere udsendt i skriftlig høring i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og
Sociale Forhold med frist for afgivelse af bemærkninger den 19. juni 2007.
7. Europa-Parlamentet
Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i overensstemmelse med proceduren for fæl-
les beslutningstagen med Europa-Parlamentet, jf. EF-traktatens artikel 251.
8. Nærhedsprincippet
Kommissionen har anført, at de enkelte medlemsstater ikke selv kan sikre, at der på EU-plan
indføres et ensartet niveau for sanktioner over for arbejdsgivere, der benytter sig af ulovligt
arbejde. Et forskelligt niveau for sanktioner kan føre til en forvridning af konkurrencen inden
for fællesmarkedet og til, at der opstår sekundære bevægelser af ulovlige indvandrere til
medlemsstater med et lavere niveau af sanktioner og fuldbyrdelse heraf.
Vedtagelsen af fælles minimumsstandarder for sanktioner over for arbejdsgivere vil ifølge
Kommissionen sikre, at alle medlemsstater indfører sanktioner, der er tilstrækkeligt strenge
til, at de har en afskrækkende virkning på arbejdsgivere, at der indføres et ensartet niveau
for sanktioner, som vil forhindre, at der opstår sekundære bevægelser af ulovlige indvandre-
re, samt at der sikres ensartede betingelser for virksomheder i EU.
Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens bemærkninger for så vidt angår nærhedsprin-
cippet.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Da forslaget er omfattet af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender,
har det hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbeskyt-
telsesmæssige konsekvenser for Danmark.
Hvis Danmark måtte ønske at indføre tilsvarende regler vurderes det ikke umiddelbart at ville
medføre hverken statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbrugerbe-
skyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark. Dette vil dog skulle vurderes nærmere.
Side 63
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0064.png
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 64
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0065.png
Dagsordenspunkt 36): Perspektiver for det operationelle europæiske samarbejde om
grænsesikkerhed: Udfaldet af det internationale symposium afholdt den 15.-17. april
2007 i Boppard
Nyt notat.
Resumé:
Formandskabet forventes at informere om udfaldet af det internationale symposium
”Per-
spektiver for det operationelle europæiske samarbejde om grænsesikkerhed”, som blev af-
holdt i Boppard, Tyskland, den 15.-17. april 2007. Der blev som afslutning på symposiet ved-
taget en række konklusioner om det europæiske grænsesamarbejde. Sagen har ikke lovgiv-
ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet har ikke relevans for
sagen. Regeringen er positiv over for et forbedret EU-samarbejde om grænsekontrol og kan
notere sig formandskabets orientering om udfaldet af symposiet.
1. Baggrund
Der afholdtes den 15.-17.
april 2007 et internationalt symposium med titlen ”Perspektiver
for
det operationelle europæiske samarbejde om grænsesikkerhed” i Boppard, Tyskland.
Symposiet havde tre hovedtemaer: Det 21. århundredes udfordringer for grænsesikkerhe-
den, et integreret system for grænsekontrol i det 21. århundrede og intensivering af grænse-
vagtsamarbejdet med partner- og transitlande.
Der blev under symposiet opnået enighed om en række konklusioner vedrørende grænse-
kontrol.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 forventes Rådet at notere
sig formandskabets orientering om udfaldet af symposiet. Punktet forventes vedtaget som et
a-punkt.
2. Formål og indhold
Under symposiet blev der opnået enighed om en række konklusioner om EU-samarbejdet
om grænsekontrol, hvor det blandt andet anføres, at beskyttelse af de eksterne grænser er
et vigtigt element i EU’s sikkerhedsarkitektur. Det understreges i konklusionerne, at ansvaret
for kontrol af de ydre grænser
fortsat ligger hos de enkelte medlemsstater, og at Frontex’
koordinering komplementerer medlemsstaternes forpligtelser og ansvar for grænsesikkerhe-
den. Der lægges i konklusionerne vægt på, at der foretages løbende risikoanalyser med
henblik på at identificere fokuspunkterne for bekæmpelsen af den ulovlige indvandring.
Ifølge konklusionerne kræver bekæmpelsen af ulovlig indvandring også, at EU samarbejder
med partnerlande, og styringen af EU’s eksterne grænser må derfor begynde allerede i op-
Side 65
Rådsmøde nr. 2807 (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde RIA 12-13/6-07 - Integrationsdelen
380503_0066.png
rindelseslandene. Der lægges endvidere vægt på, at der indgås tilbagetagelsesaftaler og ud-
føres fælles udsendelsesaktiviteter.
3. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Da der alene er tale om et informationspunkt, er spørgsmålet om gældende dansk ret ikke
relevant.
4. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er positiv over for et forbedret EU-samarbejde om grænsekontrol og kan notere
sig formandskabets orientering om udfaldet af symposiet.
5. Generelle forventninger til andre landes holdning
Det forventes, at de øvrige medlemslande vil notere sig formandskabets orientering.
6. Høring
Sagen har været udsendt i skriftlig høring i Specialudvalget vedrørende Asyl- og Indvan-
dringssamarbejdet.
7. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet skal ikke høres om sagen.
8. Nærhedsprincippet
Da der alene er tale om et informationspunkt, har nærhedsprincippet ikke relevans for sa-
gen.
9. Statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen medfører ikke statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller forbruger-
beskyttelsesmæssige konsekvenser for Danmark.
10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for
Udlændinge- og Integrationspolitik
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg eller Folketingets Ud-
valg for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Side 66