Europaudvalget 2006-07
2807 - RIA
Offentligt
Spørgsmål nr. 1 (2807 – RIA 12.-13/6-07) af 13. juni 2007 fra
Folketingets Europaudvalg:
”Ministeren bedes, som lovet på Europaudvalgets møde
den 8. juni 2007, oplyse, i hvilket omfang der er behov for
lovvalgsregler om produktansvar i forslaget til Rom II-
forordningen om forpligtelser uden for kontraktforhold,
hvis produktansvarsdirektivet indebærer en fuldstændig
harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om
produktansvar.”
Svar:
Forslaget til Rom II-forordningen indeholder i artikel 5 en regel om
lovvalget for forpligtelser, som udspringer af en skade eller risiko for
skade forårsaget af et defekt produkt (produktansvar).
Produktansvar er i forslaget til Rom II-forordningen ikke begrænset til
produktansvar omfattet af Rådets direktiv 85/374/EØF af 25. juli 1985
om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte
bestemmelser om produktansvar, som ændret ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 99/34/EF af 10. maj 1999 (produktansvarsdirektivet).
Produktansvar er i Danmark dels reguleret ved principper udviklet i
retspraksis, dels ved lov nr. 371 af 7. juni 1989 om produktansvar, som
senest ændret ved lov nr. 523 af 6. juni 2007 (produktansvarsloven).
Produktansvarsloven gennemfører produktansvarsdirektivet. Direktivet
er inden for sit anvendelsesområde et totalharmoniseringsdirektiv.
Produktansvarsdirektivets anvendelsesområde er afgrænset i direktivets
artikel 1, som fastlægger, at en producent er ansvarlig for skade, der
forårsages af en defekt ved hans produkt. Ved ”produkt” forstås efter
direktivet enhver løsøregenstand, selv om genstanden indgår som en
bestanddel i en anden løsøregenstand eller i en fast ejendom, samt
elektricitet, jf. direktivets artikel 2. Produktskader forårsaget af fast
ejendom og tjenesteydelser er således ikke omfattet af direktivet.
Produktansvarsdirektivets anvendelsesområde er endvidere afgrænset ved bl.a.
direktivets artikel 9, idet skade efter direktivet omfatter personskade og
tingsskade. For så vidt angår tingsskade er det dog en betingelse, at den
pågældende
genstand
efter
sin
art
sædvanligvis
er
beregnet
til
ikkeerhvervsmæssig benyttelse og hovedsagelig er anvendt af skadelidte i
overensstemmelse hermed (forbrugertingsskade). Direktivet omfatter således
ikke ansvar for ”erhvervstingsskader”, som f.eks. skade på en landmands
besætning eller en fabrikants maskiner.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som det fremgår, omfatter produktansvarsdirektivet derfor ikke alle
former for produktskader.
Selv inden for sit anvendelsesområde er den harmonisering, der følger af
produktansvarsdirektivet, begrænset. For det første er visse spørgsmål,
herunder bl.a. udmåling af erstatning, overladt til national lovgivning.
For det andet kan medlemslandene på enkelte punkter, bl.a. i forhold til
ansvarsbegrænsning ved serieskader og ansvar for udviklingsskader,
vælge mellem forskellige løsningsmuligheder ved gennemførelsen i
national ret. For det tredje harmoniserer direktivet kun det objektive
ansvar for produktskader, mens eksempelvis spørgsmålet om ansvar på
almindeligt culpagrundlag er overladt til medlemsstaterne.
Spørgsmålet om, hvilket lands lov der skal anvendes ved afgørelsen af en
sag om produktansvar, kan således uanset produktansvarsdirektivet opstå
i en række tilfælde.
Endelig skal det bemærkes, at det fremgår af artikel 2 i forslaget til Rom II-
forordningen, at forordningen skal finde anvendelse uanset om den lov, som
udpeges efter forordningen, ikke er loven i en medlemsstat. I de tilfælde, hvor
den udpegede lov ikke er loven i en medlemsstat, vil produktansvarsdirektivet
ikke finde anvendelse.