PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2813 - økofin Bilag 2
Offentligt

25. juni 2007

6. kontor

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 10. juli 2007

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN for 2. halvår 2007

KOM-dokument foreligger ikke

- Præsentation

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Stabilitets og konvergensprogrammer

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådsudtalelser

Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Tjekkiet

KOM(2007) 0725

- Rådsbeslutning

Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Ungarn

KOM-dokument foreligger ikke

- Opfølgning

side 3

side 26

side 33

side 37

Udvidelse af euroområdet med Cypern og Malta

side 42

KOM(2007) 0256, KOM(2007) 0259

- Vedtagelse

Offentlige finanser i ØMU’en

KOM(2007) 0316

- Udveksling af synspunkter

(Evt.) Relationer til tredjelande

Opfølgning på EU-USA topmødet

KOM-dokument foreligger ikke

- Orientering

Dialog med andre tredjelande

KOM-dokument foreligger ikke

- Orientering/udveksling af synspunkter

side 49

side 44

side 49

IASB – finansiering og organisering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

Galileo – finansielle aspekter

KOM-dokument foreligger ikke

- Udveksling af synspunkter

Makrofinansiel assistance til Libanon

KOM-dokument foreligger ikke

- Sagen er ikke på dagsorden for Rådsmødet (ECOFIN) den 10.07.2007 men forventes vedta-

get på et kommende Rådsmøde

side 52

side 57

side 62

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 1:

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN for 2.

halvår af 2007

Resumé

Det nye formandskab (Portugal) ventes på rådsmødet (ECOFIN) den 10. juli 2007, som det

er normal praksis, at fremlægge sit arbejdsprogram vedrørende ECOFIN’s arbejde for 2. halvår

af 2007.

Baggrund og indhold

ECOFIN-arbejdsprogrammet for det portugisiske formandskab tager udgangs-

punkt det fælles 18-måneders arbejdsprogram, som Tyskland, Portugal og Slove-

nien har udarbejdet i overensstemmelse med Sevilla-konklusionerne fra 2002.

Portugal har ikke offentliggjort et selvstændigt program for ECOFIN’s arbejde i

2. halvår af 2007.

Formandskabet ventes at have følgende overordnede prioriteter for Rådet (ECO-

FIN)’s arbejde:

Økonomisk-politisk samarbejde

EU’s budget

Finansielle tjenesteydelser

Skatter og afgifter

Bedre regulering

Øvrige

1. Økonomisk-politisk samarbejde

Fra 1. januar 2008 ventes Cypern og Malta at indføre den fælles valuta, euroen.

Rådet (ECOFIN) ventes mødet den 10. juli 2007, efter at sagen har været forelagt

Rådet i dets sammenhæng af stats- og regeringschefer, at give sin formelle god-

kendelse af de to landes eurodeltagelse. Under det portugisiske formandskab ven-

tes ECOFIN at følge Cypern og Maltas forberedelser op til implementering af

euroen tæt, så denne kan forløbe så hurtigt og problemfrit som muligt. Desuden

vil man fra formandskabets side bistå eventuelle fremtidige medlemmer af ER-

MII-samarbejdet i deres ansøgningsforberedelser.

Implementeringen af

den reviderede Stabilitets- og Vækstpagt

forventes fortsat i løbet

af 2. halvår af 2007, både vedr. den forbyggende og den korrigerende del, herun-

der en række sager i relation til proceduren for uforholdsmæssigt store underskud.

Desuden ventes de to udestående stabilitets- og konvergensprogrammer for hhv.

Østrig og Tjekkiet behandlet på ECOFIN den 10. juli 2007.

I efteråret 2007 forventes medlemslandene at aflevere deres anden fremskridts-

rapport for det nationale reformarbejde under Lissabon-strategien. Fremskridts-

rapporterne, som ventes behandlet i november 2007, er de sidste i den nuværende

treårige cyklus (2005-2007), og ventes at spille en afgørende rolle for opdateringen

af retningslinierne for beskæftigelse (EG) samt de overordnede økonomisk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

politiske retningsliner (BEPG) – herunder de ledsagende landespecifikke anbefa-

linger.

2. EU’s budget

Kommissionen præsenterede på Rådsmødet den 8. maj 2007 ECOFIN for et fo-

reløbigt udkast til EU’s budget for 2008. Forud for dette havde ECOFIN på mø-

det den 27. marts 2007 vedtaget en række prioriteter for det kommende års bud-

get, bl.a. vedr. budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning. ECOFIN

foretager sin første læsning af budgetforslaget den 13. juli 2007 og den anden læs-

ning den 23. november 2007. Den endelige aftale om budgettet for 2008 ventes

indgået med Europa-Parlamentet i december 2007.

Den 24. april 2007 vedtog Europa-Parlamentet, på baggrund af Revisionsrettens

årsberetning med tilhørende revisionserklæring samt ECOFIN’s henstilling fra 27.

februar, en decharge til Kommissionen for gennemførelsen af EU’s budget for

2005. Revisionsretten ventes at præsentere sin årsberetning for EU’s budget for

regnskabsåret 2006 i løbet af det portugisiske formandskab.

3. Finansielle tjenesteydelser

For så vidt angår det finansielle område ventes det portugisiske formandskab i 2.

halvår af 2007 at fortsætte arbejdet med implementeringen af handlingsplanen for

de finansielle markeder samt at følge op på Kommissionens hvidbog vedrørende

den fremtidige politik for finansielle tjenesteydelser for perioden 2005-2010.

Formandskabet forventes ligeledes at fortsætte bestræbelserne på at lette struktu-

rerne i tilsynet af det finansielle marked, idet et effektivt tilsyn kan øge den finan-

sielle integration mellem medlemslandene. Således ventes ECOFIN i det 2. halvår

af 2007 at prioritere bedre regulering af den finansielle sektor og øget konvergens

i tilsynspraksis højt. I den forbindelse ventes ECOFIN under portugisisk for-

mandskab at drøfte

”Lamfalussy-processen”

mhp. evaluering af erfaringerne med

processen. Derudover ventes ECOFIN at behandle dele af Kommissionens

kommende initiativer til revision af EU-reguleringen af investeringsfonde. Kom-

missionen ventes at fremsætte de initiativer, som ikke kræver direktivændringer, i

løbet af 2. halvår af 2007.

Kommissionen ventes i juli 2007 at fremsætte et direktivforslag om solvenskrav til

forsikringsselskaber, det såkaldte ”Solvens II”. Forslaget, som vil harmonisere

tilsynskravene på tværs af grænserne, ventes at lægge op til, at forsikringsselska-

bernes solvenskrav i højere grad skal afhænge af risikoeksponeringen, således at

der skabes incitament til øget risikostyring. Dette vil medføre større sikkerhed for

de europæiske forsikringstagere. Direktivforslaget skal ses som et led i styrkelsen

af det indre marked for forsikringsydelser og styrkelsen af de europæiske forsik-

ringsselskabers konkurrenceevne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig kan enkelte konkrete initiativer i relation til Kommissionens nyligt frem-

lagte grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet forventes at blive drøftet

i ECOFIN i løbet af 2. halvår af 2007.

4. Skatter og afgifter

Rådet ventes i 2. halvår af 2007 at have de afsluttende drøftelser af den såkaldte

momspakke, som omfatter beskatning af grænseoverskridende salg af tjeneste-

ydelser til private (B2C) og virksomheder (B2B) samt administrative forenklings-

forslag (One Stop Shop og 8. momsdirektiv). Under tysk formandskab opnåede

Rådet politisk enighed om et samlet kompromisudspil, dog med et udestående

vedr. beskatningsstedet for B2C-ydelser. Det forventes at momspakken vil blive

formelt vedtaget inden 31. december 2007 med henblik på virkning fra 2010.

Kommissionen ventes at præsentere ECOFIN og Europa-Parlamentet for en

rapport om de økonomiske og samfundsmæssige virkninger af anvendelsen af

nedsat moms på lokale tjenesteydelser. Kommissionens rapport er en konsekvens

af den politiske aftale i ECOFIN fra 24. januar 2006, hvor man forlængede ord-

ningen vedr. reducerede momssatser for arbejdskraftintensive tjenesteydelser til

udgangen af 2010.

Det portugisiske formandskab ventes desuden at fortsætte arbejdet med harmoni-

sering af skattesystemerne, herunder minimumssatserne for alkoholbeskatning.

Rådet drøftede alkoholbeskatningen på Rådsmødet den 28. november 2006 og

formandskabet forventer, med udgangspunkt i Kommissionen analyser af alko-

holbeskatningens betydning for konkurrencesituationen og niveauet for alkohol-

priser og -afgifter, at have en ny drøftelse i løbet af 2. halvår 2007.

Endelig ventes ECOFIN at vedtage det reviderede rejsegodsdirektiv, som der

opnåedes politisk enighed om den 28. november 2006. Også forslaget til et Fisca-

lis 2013 ventes, efter Europa-Parlamentets vedtagelse, at blive vedtaget af Rådet i

det kommende halvår.

5. Bedre regulering

Formandskabet ventes – i tæt samarbejde med Kommissionen og Europa-

Parlamentet – at fortsætte arbejdet i ECOFIN og Rådet (konkurrenceevne) med

bedre regulering. Udgangspunkt for arbejdet er de seks foregående formandska-

bers initiativer for bedre regulering (2004-2006). Det ventes, at formandskabet vil

fokusere på fortsat styrkelse af konsekvensvurderinger, udveksling af ”best prac-

tice” medlemslandene imellem samt udvikling af konsistent metodologi til måling

af de administrative byrder.

Kommissionen ventes ligeledes med opbakning fra formandskabet at fortsætte

arbejdet med udvikling af kvantitative mål og med at integrere en fælles metode til

måling af administrative byrder i de reviderede retningslinier vedrørende konse-

kvensvurderinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Øvrige

Kommissionen ventes, på baggrund af Rådets tidligere drøftelse af effekterne af

globalisering og øgede faktorbevægelser, at præsentere Rådet for en rapport vedr.

de nationale reguleringshindringer for øgede intra-EU investeringer og de afgø-

rende faktorer for migration af især højtuddannet arbejdskraft.

Statistik

Kommissionen ventes ligeledes at præsentere sine analyser af effekterne af et så-

kaldt ”Single Flow”-system for statistisk rapportering af intern varehandel i EU.

Systemet, som indebærer at handler mellem to EU-lande alene afrapporteres i det

eksporterende land, skal søge at lette de administrative byrder for virksomhederne

i EU.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Præsentationen af det portugisiske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har

ikke umiddelbart statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det portugisiske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke tidligere været

forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte det portugisiske formandskabs arbejdspro-

gram for ECOFIN i 2. halvår af 2007.

Andre landes holdninger

Rådet ventes at udtrykke generel støtte til det portugisiske formandskabs arbejds-

program for ECOFIN i 2. halvår af 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag

Oversigt over løbende ECOFIN-sager og initiativer

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

Det portugisiske formandskabs

ECOFIN-arbejdsprogram

Det portugisiske formandskab ventes at præsentere sit arbejds-

program for det økonomiske og finansielle område på ECOFIN

den 10. juli 2007. Kommissionen offentliggjorde sit arbejdspro-

gram for 2007 ultimo oktober 2006, herunder for ECOFIN’s

arbejde.

Den centrale procedure i den økonomisk-politiske samordning i

EU.

Processen følger den nye koordinationsprocedure, hvorefter

Rådet på baggrund af Det Europæiske Råds konklusioner skal

vedtage ”et sæt integrerede retningslinier bestående af to ele-

menter: de overordnede økonomisk-politiske retningslinier

(BEPG) og retningslinierne for beskæftigelsen (EG). Da BEPG

er det generelle instrument for samordning af de økonomiske

politikker, bør de fortsat omfatte hele viften af makro- og

mikroøkonomiske politikker og beskæftigelses-politikkerne, for

så vidt der er et samspil mellem disse og de økonomiske politik-

ker; BEPG skal sikre den generelle økonomiske sammenhæng

mellem strategiens tre dimensioner.” Dette er et led i midtvejs-

evalueringen af Lissabon-strategien, der blev gennemført på

forårstopmødet i marts 2005, hvor det bl.a. blev besluttet, at

reorganisere hele strategien efter en treårig cyklus, inklusive den

samlede pakke af retningslinier bestående af BEPG’erne og

EG’erne. Den første periode i den nye cyklus er 2005-2008.

Som en del af de integrerede retningslinier blev BEPG’erne for

2005-2008 udarbejdet af ECOFIN i første halvår af 2005. Ret-

ningslinierne blev forelagt Det Europæiske Råd den 16.-17. juni

2005 og endeligt vedtaget af ECOFIN den 12. juli 2005.

ECOFIN udarbejdede som led i forberedelsen af Det Europæi-

ske Råd den 8.-9. marts 2007 et ”key issues” papir indeholdende

forslag til fremadrettede prioriteringer i forhold til de overord-

nede økonomisk-politiske retningslinier og de nationale reform-

programmer.

De overordnede økonomisk-

politiske retningslinier (BEPG)

Traktatens artikel 99 EF

(kvalificeret flertal)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Traktatens artikel 104 EF

(kvalificeret flertal)

Proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud og

Stabilitets- og Vækstpagten.

Eurolandene afleverer stabilitetsprogrammer og de øvrige med-

lemslande konvergensprogrammer. Hovedparten af de opdate-

rede stabilitets- og konvergensprogrammer blev behandlet af

ECOFIN på møderne den 27. februar og 27. marts 2007. Øst-

rigs opdaterede stabilitetsprogram og Tjekkiets opdaterede kon-

vergensprogram ventes behandlet på ECOFIN den 10. juli

2007.

ECOFIN opnåede på et møde den 20. marts 2005 enighed om

en aftale om ’forbedring af implementeringen af Stabilitets- og

Vækstpagten’ i form af en rapport, som efterfølgende blev en-

dosseret på Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005. Rap-

porten er herefter udmøntet i konkrete justeringer af Pagtens

forordninger mv. Rådets forordninger nr. 1466/97 og 1467/97,

som ændret ved Rådets forordninger 1055/2005 og 1056/2005,

blev endelig godkendt den 27. juni 2005.

Den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konvergens-

programmer blev godkendt i ECOFIN den 10. oktober 2005.

ECOFIN ventes under det portugisiske formandskab at fortsæt-

te implementeringen af den reformerede Stabilitets- og Vækst-

pagt, både mht. til den forebyggende og den korrigerende arm.

Samarbejde om økonomisk poli- ECOFIN drøftede den 17. februar og den 8. marts 2005 Kom-

tik – løbende

missionens synteserapport vedr. Lissabon-strategien som et led i

ECOFIN’s bidrag til Det Europæiske Råd den 22.-23. marts

Traktatens artikel 99 EF (kvalifi- 2005. Konklusionerne fra topmødet fremhæver nødvendighe-

ceret flertal)

den af at effektivisere og rationalisere de årlige strukturpolitiske

afrapporteringer således, at medlemsstaterne udarbejder ét nati-

onalt reformprogram, der både inkluderer de strukturpolitiske

initiativer, landet

har

taget, og dem det påtænker at tage i fremti-

den.

Som led i implementeringen af den relancerede Lissabon-

strategi behandlede ECOFIN den 28. november 2006 de første

fremskridtsrapporter for det nationale reformprogram under

Lissabon-strategien. Under det portugisiske formandskab for-

ventes medlemslandene at aflevere deres anden og sidste frem-

skridtsrapport i den indeværende cyklus (2005-2007). Frem-

skridtsrapporterne ventes, på baggrund af Kommissionens årli-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ge fremskridtsrapport, at blive behandlet på ECOFIN den 4.

december 2007.

Fremskridtsrapporterne ventes at blive afgørende for opdaterin-

gen af BEPG’erne og de dertilhørende landespecifikke anbefa-

linger (se ovenfor), som forventes vedtaget på DER i 1. halvår

af 2008.

Makroøkonomisk dialog

(Køln-processen)

Møde med deltagelse af repræsentanter fra ECOFIN, Rådet

(social- og arbejdsministre), ECB og arbejdsmarkedets parter.

Dialogen afholdes i forbindelse med ECOFIN to gange årligt.

EU’s budget for 2008: Kommissionen præsenterede på Råds-

mødet den 8. maj 2007 ECOFIN for et foreløbigt udkast til

EU’s budget for 2008. Forud for dette havde ECOFIN på mø-

det den 27. marts 2007 vedtaget en række prioriteter for det

kommende års budget, bl.a. vedr. budgetdisciplin og forsvarlig

økonomisk forvaltning. ECOFIN foretager sin første læsning af

budgetforslaget den 13. juli 2007 og den anden læsning den 23.

november 2007. Den endelige aftale om budgettet for 2008

ventes indgået med Europa-Parlamentet i december.

Egne indtægter: Som opfølgning på aftalen om EU’s finansielle

perspektiver 2007-2013 nåede Rådet den 16. april 2007 til enig-

hed om rådsafgørelsen om egne indtægter, som bl.a. fastlægger

de tekniske bestemmelser for medlemslandendes bidrag til EU-

budgettet, herunder bestemmelserne vedr. rabatterne til enkelte

medlemslande.

Den 24. april 2007 vedtog Europa-Parlamentet, på baggrund af

Revisionsrettens årsberetning med tilhørende revisionserklæring

samt ECOFIN’s henstilling fra 27. februar, en decharge til

Kommissionen for gennemførelsen af EU’s budget for 2005.

Revisionsretten ventes at præsentere sin årsberetning for EU’s

budget for regnskabsåret 2006 i løbet af det portugisiske for-

mandskab.

Den Europæiske Investerings-

bank (EIB)

ECOFIN nåede den 28. november 2006 til enighed om fornyel-

sen af EIB’s eksterne lånemandat for perioden 2007-2013. Det

eksterne lånemandat omfatter rammen for udlån til 3. lande,

herunder kandidatlande, naboer i Øst- og Centraleuropa, Mid-

delhavslande, Asien, Latinamerika samt Sydafrika.

Budgetsager

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det nye eksterne lånemandat for 2007-13 er på 27,8 mia. euro,

hvoraf 2 mia. euro kan allokeres i 2010 betinget af en positiv

midtvejsevaluering.

De 25,8 mia. euro under hovedmandatet fordeles med 8,7 mia.

euro til før-tiltrædelseslande, 12,4 mia. euro til EU’s nabo- og

partnerlande, 3,8 mia. euro til Asien og Latinamerika samt 900

mio. euro til Sydafrika.

Udvidelse af euroområdet

ECOFIN drøftede den 7. juni 2006 Kommissionens og ECB’s

rapporter vedrørende konvergenssituationen i Slovenien og

Litauen samt Kommissionens forslag om Sloveniens optagelse i

eurosamarbejdet. Der var her generel enighed om, at Slovenien

opfylder konvergenskriterierne og derfor ville kunne optages i

eurosamarbejdet pr. 1. januar 2007. Den formelle optagelse af

Slovenien blev vedtaget på ECOFIN den 11. juli 2006.

ECOFIN drøftede den 5. juni 2007 Kommissionens og ECB’s

konvergensrapporter for Cypern og Malta samt Kommissionens

forslag til optagelse af disse to lande i eurosamarbejdet. Der er

generel enighed om, at både Cypern og Malta opfylder konver-

genskriterierne og derfor vil kunne optages i eurosamarbejdet pr.

1. januar 2008. Den formelle optagelse ventes at blive vedtaget på

ECOFIN den 10. juli 2007 efter forelæggelse for Rådet i dets

sammensætning af stats- og regeringschefer den 21.-22. juni 2007.

Bedre regulering

ECOFIN ventes i 2. halvår af 2007 at fortsætte det arbejde med

bedre regulering som de tidligere formandskaber (Irland, Neder-

landene, Luxembourg, UK, Østrig og Finland) igangsatte i de-

cember 2004 og som det tyske formandskab fortsatte i 1. halvår

af 2007.

Det ventes, at formandskabet vil fokusere på fortsat styrkelse af

konsekvensvurderinger, styrkelse af forenklingsprogrammet

samt følge den eksterne vurdering af Kommissionens konse-

kvensvurderingssystem, som offentliggjordes ultimo 2006.

Kommissionen ventes ligeledes med opbakning fra formand-

skabet at fortsætte arbejdet med udvikling af kvantitative mål og

med at integrere en fælles metode til måling af administrative

byrder i de reviderede retningslinier vedr. konsekvensvurderin-

ger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Globalisering

I forbindelse med uformelt økonomi- og finansministermøde

den 9.-10. september 2005 bad ministrene om en rapport om

globalisering, som særligt skulle behandle 1) øget fleksibilitet på

arbejdsmarkedet gennem yderligere reformer, 2) fuldførelse af

det indre marked, herunder for så vidt angår serviceydelser, 3)

yderligere reguleringsmæssige reformer, og 4) øget ekstern

åbenhed.

Rapporten blev udarbejdet af Den Økonomisk-Politiske Komi-

té (EPC) og fremlagt for ECOFIN den 6. december 2005. Der

blev i den forbindelse vedtaget konklusioner om håndtering af

udfordringerne ved globalisering.

Globaliseringsdrøftelserne har været fortsat i 1. halvår af 2006,

herunder på uformelt økonomi- og finansministermøde den 7.-

8. april 2006 samt på ECOFIN den 7. juni 2006 som led i for-

beredelsen af EU-USA-topmødet.

ECOFIN drøftede på ECOFIN den 28. november 2006, på

baggrund af rapporten fra EPC’s globaliseringsgruppe, effekter-

ne af globalisering og de øgede faktorbevægelser. Rådet opfor-

drede Kommissionen til at analysere de nationale regulerings-

forhindringer for øgede intra-EU investeringer samt at belyse de

afgørende økonomiske faktorer for migration – særligt for højt-

uddannet arbejdskraft. Kommissionen forventes at forelægge

resultaterne for ECOFIN i løbet af 2. halvår 2007.

Statistik

Der blev på ECOFIN den 8. november 2005 opnået politisk

enighed om forslag til forordning til ændring af forordning

3605/93 – herunder tre annekser – og vedtaget konklusioner

vedrørende kvaliteten af statistiske data, prioritering af statisti-

ske behov, Udvalget for Penge- Kreditmarkeds- og Betalingsba-

lancestatistik (CMFB), Eurostats uafhængighed og Statusrapport

om Informationskravene i ØMU’en. Der blev ligeledes opnået

enighed om et mandat for en ny rådgivende ”høj-niveau” grup-

pe med henblik på at fremme Eurostats uafhængighed, integritet

og pålidelighed.

På ECOFIN den 28. november 2006 vedtog rådet, på baggrund

af den Økonomiske og Finansielle Komités (EFC) statusrapport

på statistikområdet, konklusioner som fremhæver nødvendighe-

den af reduktioner af de administrative byrder forårsaget at sta-

tistikrapportering i EU. Desuden opfordrede ECOFIN til, at

Kommissionen fortsætter sine analyser af mulighederne for at

overgå til et ”Single Flow”-system for intern varehandel i EU,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

således at handler mellem to EU-lande alene afrapporteres af

det eksporterende land. Resultatet af disse analyser forventes at

foreligge i oktober 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteområdet

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

Skattepakken

Traktatens artikel, 94EF (en-

stemmighed)

EU-landene indgik den 1. december 1997 principaftale om skat-

tepakken, dvs.

Beskatning af opsparing (rentebeskatningsdirektivet)

Beskatning af renter og royalties og

Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning.

ECOFIN vedtog skattepakken (rentebeskatningsdirektivet og

rente-/royaltydirektivet samt en rådsresolution om rentebeskat-

ning og adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning) den 3. juni

2003.

Rentebeskatningsdirektivets (Direktiv 2003/48/EF) ikraft-

træden afhænger af aftaler dels mellem EU og fem tredjelande

(herunder Schweiz) og dels mellem hvert EU-land og ti områder

tilknyttet UK og Nederlandene. ECOFIN konstaterede den 7.

juni 2005, at forudsætningerne for direktivets ikrafttræden den

1. juli 2005 var opfyldt, og alle 40 parter i direktivet og rentebe-

skatningsaftalerne vil anvende direktivet med virkning fra denne

dato.

For punkt 1, 2 og 3 henvises til nedenfor.

Rentebeskatningsdirektivet

Efter rentebeskatningsdirektivets artikel 18 skal Kommissionen

hvert tredje år aflægge rapport til Rådet om, hvorledes direktivet

virker, og eventuelt foreslå Rådet de ændringer af direktivet,

som måtte være nødvendige for bedre at sikre en reel beskat-

ning af indtægter fra opsparing og fjerne uønskede konkurren-

cefordrejninger.

En arbejdsgruppe drøfter mulige ændringer af direktivet.

Sagen vil muligvis blive behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2007.

Renter og royalties

Traktatens artikel 94EF (en-

stemmighed)

Rente-/royaltydirektivet blev vedtaget af ECOFIN den 3. juni

2003 som led i vedtagelsen af den samlede skattepakke, jf. oven-

for.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen har fremsat et forslag til ændring af rente-

/royaltydirektivet om rente-/royaltybetalinger mellem forbund-

ne selskaber i forskellige EU-lande. Kommissionen foreslår en

præcisering af direktivet, således at et EU-land undlader kildebe-

skatning af renter og royalties på betingelse af, at det selskab,

der modtager betalingen i et andet EU-land, er omfattet af en

effektiv beskatning i dette land.

ECOFIN kunne ikke den 7. juni 2005 opnå enighed om æn-

dring af rente/royaltydirektivet, idet ét enkelt medlemsland ikke

kunne acceptere ændringsforslaget.

En arbejdsgruppe drøftede sagen den 30. maj 2007, hvor et

andet land ikke kunne acceptere et kompromisforslag.

Sagen vil muligvis blive behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2007.

Adfærdskodeks for er-

hvervsbeskatning

Mellemstatslig aftale af 1. de-

cember 1997.

Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre

skadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen,

varetages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende påser, at

EU-landene ophæver eller ændrer deres ordninger, som er i

strid med kodeksen (Rollback), og at EU-landene ikke indfører

nye ordninger i strid med kodeksen (Standstill). Desuden har

gruppen set på EU-landenes regler og praksis for transfer pri-

cing og udveksling af information.

ECOFIN godkendte den 3. juni 2003 en rapport fra adfærdsko-

deksgruppen om gennemført eller planlagt afvikling af eksiste-

rende skadelige ordninger. Rådet godkendte, at ændringerne –

som beskrevet i rapporten – var tilstrækkelige og gav tilladelse

til tidsbegrænsede forlængelser af visse ordninger efter den prin-

cipielle afviklingsfrist ved udgangen af 2005.

ECOFIN har efterfølgende løbende modtaget rapporter om

arbejdet i adfærdskodeksgruppen den 25. november 2003, den

7. december 2004, den 7. juni og 6. december 2005 samt den 7.

juni og 28. november 2006.

ECOFIN drøftede den 5. juni 2007 den seneste rapport fra

gruppen, men nåede ikke til enighed om godkendelse af denne.

Rapporten ventes at blive viderebehandlet under portugisisk

formandskab.

Der forventes desuden en ny afrapportering fra adfærdskodeks-

gruppen til ECOFIN inden udløbet af 2. halvår 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Selskabsbeskatning

Traktatens artikel 94

EU-kommissionen udsendte i 2001 en meddelelse på baggrund

af undersøgelser af selskabsbeskatningen i EU.

Økonomi- og finansministrene havde på deres uformelle møde i

september 2004 en generel drøftelse vedr. mulighederne for en

fælles selskabsskattebase. Det blev i den forbindelse besluttet at

nedsætte en teknisk arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighe-

der for og konsekvenser ved etablering af en fælles konsolideret

selskabsskattebase i EU (Common Consolidated Corporate Tax

Base (CCCTB)).

Kommissionen præsenterede på ECOFIN den 28. november

2006 en meddelelse om det hidtidige arbejde i arbejdsgruppen

og planerne for det videre arbejde.

Sagen vil muligvis blive behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2007.

Kommissionens meddelelser om Kommissionen har sendt Rådet tre meddelelser af 19. december

direkte beskatning

2006 om Koordinering af medlemsstaternes systemer for direk-

te beskatning i det indre marked (KOM(2006)823,

KOM(2006)824 og KOM(2006)825).

I den første meddelelse redegør Kommissionen for baggrunden

for meddelelserne. Personer og selskaber, som har grænseover-

skridende aktiviteter, kan blive udsat for diskrimination, dob-

beltbeskatning eller øgede administrative omkostninger. Det

udgør en hindring for grænseoverskridende etablering, aktivitet

og investering. En fælles konsolideret selskabsskattebase

(CCCTB), jf. ovenfor, er en systematisk måde til at fjerne disse

grundlæggende skattehindringer på. Imidlertid vil CCCTB ikke

omfatte personer og ikke nødvendigvis alle selskaber og/eller

alle EU-lande og derfor er der behov for mere målrettede tiltag

på kort og mellemlangt sigt. Der er bl.a. behov for at sikre, at

EU-landenes skattesystemer fungerer bedre sammen, både for

at undgå de skattemæssige hindringer for grænseoverskridende

aktivitet mv. og for at hindre en udhuling af EU-landenes skat-

tegrundlag.

Desuden er der efter Kommissionens opfattelse behov for vej-

ledning om betydningen af de principper, der følger af EF-

domstolens afgørelser, for så vidt angår direkte beskatning.

De to andre meddelelser vedrører to områder, hvor de nuvæ-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rende skattesystemer kan medføre sådanne skattemæssige hin-

dringer, nemlig

den skattemæssige behandling af underskud i grænse-

overskridende tilfælde,

fraflytningbeskatning, dels når en person flytter fra et

EU-land til et andet, dels når et selskab flytter aktiver fra

anvendelse i et EU-land til et andet.

I den førstnævnte meddelelse foreslår Kommissionen en under-

søgelse af mulighederne for en effektiv og bindende mekanisme

til løsning af problemer med international dobbeltbeskatning

inden for EU.

ECOFIN tog den 27. marts 2007 meddelelserne til efterretning.

Sagen ventes ikke behandlet i 2. halvår 2007.

Momspakken

ECOFIN nåede den 5. juni 2007 til politisk enighed om en

”momspakke” omfattende:



B2B/B2C-reglerne om beskatningssted for grænseover-

skridende tjenesteydelser

”Mini One Stop Shop”

Nye regler for momsgodtgørelse (8. momsdirektiv)

Rådet ventes i 2. halvår af 2007 at have de afsluttende drøftelser

af momspakken. Under tysk formandskab opnåede Rådet poli-

tisk enighed om et samlet kompromisudspil, dog med et ude-

stående vedr. beskatningsstedet for B2C-ydelser. Det forventes

at momspakken vil blive formelt vedtaget inden 31. december

2007 med henblik på virkning fra 2010.

For så vidt angår de enkelte delementer henvises til nedenfor.

Grænseoverskridende salg af

tjenesteydelser:

Grænseoverskridende salg af

tjenesteydelser mellem

momspligtige, B2B

Grænseoverskridende salg af

tjenesteydelser til private,

B2C

Kommissionen har i 2003 fremlagt en opdatering af sin strategi

fra 2000 for udviklingen i EU’s momsregler og forslag til revisi-

on af 6. momsdirektiv. Kommissionen foreslår, at reglerne for

beskatningssted ændres således, at hovedreglen bliver forbrugs-

landsbeskatning. I første omgang for handel mellem momsplig-

tige virksomheder (B2B) og derefter for handel til private

(B2C).

Kommissionen fremsatte i juli 2005 forslag om, at beskatnings-

stedet for visse grænseoverskridende ydelser (B2C) inden for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU ændres fra oprindelsesland til forbrugsland.

B2B- og B2C-forslagene har senest været behandlet på ECO-

FIN den 5. juni 2007 som del af en samlet ”momspakke”.

Drøftelserne ventes afsluttet i løbet af 2. halvår af 2007.

Forslag til momsforenklinger

’One Stop Shop’ mv. (herunder

nyt 8. momsdirektiv og harmoni-

serede fradragsretsregler)

Kommissionen har fremlagt et nyt forslag i 2004, der sigter på

at reducere administrative byrder for virksomheder med græn-

seoverskridende salg. Det gælder særligt de virksomheder, der

ikke er etablerede i de lande, hvor de har momspligtige aktivite-

ter.

På grund af vanskeligheder med at opnå enighed om en omfat-

tende One Stop Shop udarbejdede det tyske formandskab et

kompromisforslag om en ”Mini One Stop Shop”, der kun skal

dække B2C teleydelser, e-handelsydesler og radio- og TV-

spredningsydelser. Forslaget blev drøftet som en del af ”moms-

pakken” på ECOFIN 5. juni 2007.

På ECOFIN den 5. juni 2007 opnåede man politisk enighed om

hovedlinierne i kompromisforslag til nyt 8. momsdirektiv.

Forslagene kan forventes at træde i kraft sammen med de øvrige

ændringer i momspakken den 1. januar 2010.

Nedsat moms

Der blev uden drøftelse på Rådsmødet (miljø) den 22. decem-

ber 2003 vedtaget konklusioner om forlængelse af forsøgs-

ordningen for nedsat moms på arbejdskraftintensive tjeneste-

ydelser (6. momsdirektivs bilag K). ECOFIN traf den 10. fe-

bruar 2004 formel beslutning om en to-årig forlængelse med

udløb 31. december 2005.

ECOFIN har løbende drøftet Kommissionens forslag til revisi-

on af 6. momsdirektivs bilag H, der lister de varer og ydelser,

hvor medlemslandene har mulighed for at anvende nedsat

moms, og anvendelsesområdet for nedsat moms generelt, her-

under mulige skadevirkninger på det indre marked, senest på

rådsmøderne den 8. november og 6. december 2005.

Der blev indgået en politisk aftale om nedsat moms på ECO-

FIN den 24. januar 2006. Som opfølgning herpå vedtog ECO-

FIN den 14. februar 2006 uden drøftelse en ændring af direkti-

vet om nedsat moms, der bl.a. indebærer, at ordningen vedrø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rende reducerede momssatser for arbejdskraftintensive ydelser

(bilag K) forlænges til den 31. december 2010, at alle medlems-

lande fik mulighed for at søge om anvendelse af bilag K inden

31. marts 2006, samt at Kommissionen inden udgangen af juni

2007 opfordres til at præsentere ECOFIN og Europa-

Parlamentet for en rapport om virkningerne af nedsat moms på

lokale tjenesteydelser med hensyn til beskæftigelse, økonomisk

vækst og indre marked. Analyserne skal gennemføres af en uaf-

hængig økonomisk tænketank.

Kommissionens kommende rapport ventes drøftet i ECOFIN i

2. halvår 2007.

Moms på rejsebureauer

Forslaget har været behandlet i Rådets Fiskalgruppe i 2002 og

2003. Forhandlingerne forventes ikke genoptaget i 2. halvår

2007.

Rådets Fiskalgruppe har indledt behandlingen af forslaget 2.

halvår 2003. Der har i 1. halvår 2004 været afholdt et enkelt

møde om forslaget. Kommissionens forslag går ud på at ophæ-

ve fritagelsen i det 6. momsdirektiv vedr. det offentlige postvæ-

sens ydelser. Forslaget forventes ikke drøftet i 2. halvår 2007.

Kommissionen har den 2. juni 2006 fremsendt en meddelelse til

bl.a. ECOFIN om behovet for at udvikle en koordineret strate-

gi mod den fiskale svig. På ECOFIN den 28. november 2006

vedtoges konklusioner, som lægger vægt på vigtigheden i at

bekæmpe skattesvig og som anerkender behovet for en fælles

anti-svig strategi som kan komplementere de nationale bestræ-

belser på dette område. Rådet opfordrede Kommissionen til at

forberede en sådan strategi med vægten lagt på en styrkelse af

medlemslandes sanktionsmuligheder over for svindlere, bedre

beskyttelse af medlemslandenes momsindtægter samt bedre og

hurtigere informationsdeling medlemslandene imellem.

På ECOFIN den 5. juni 2007 præsenterede Kommissionen en

foreløbig rapport om arbejdet og de forslag, der undersøges. På

det grundlag vedtog ECOFIN konklusioner, der opfordrer

Kommissionen til dels at fremme visse af forslagene som lov-

forslag inden årets udgang med henblik på vedtagelse i Rådet

inden udgangen af 2008, dels at prioritere undersøgelserne af de

øvrige forslag med henblik på en rapport til Rådet inden årets

udgang.

Postmoms

Svigsbekæmpelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På møderne 28. november 2006 og 5. juni 2007 samt på ufor-

melt ECOFIN 20.-21. april 2007 har mulighederne for at ændre

momssystemet som led i svigsbekæmpelsen ligeledes været

drøftet. På ECOFIN den 5. juni 2007 vedtog Rådet konklusio-

ner, der opfordrer Kommissionen til inden årets udgang at

komme med en teknisk analyse af to forslag til ændringer: Dels

at EU-landene vil kunne vælge at indføre generel omvendt beta-

lingspligt for moms af indenlandske B2B-leverancer (herunder

et eventuelt pilotprojekt herom i en medlemsstat), dels indførel-

se af moms i afgangslandet for grænseoverskridende vareleve-

rancer B2B inden for EU.

Registreringsafgift og årlig ejeraf- Kommissionen fremsatte i juli 2005 et direktivforslag om har-

gift for motorkøretøjer

monisering af visse regler om ejerafgift og registreringsafgift af

biler.

I fortsættelse af et arbejdsgruppemøde i 1. halvår 2007 har sa-

gen været vendt i ECOFIN som et frokostpunkt. Drøftelserne

forventes fortsat på arbejdsgruppeniveau i 2. halvår 2007.

Fjernsalgsdirektivet

Kommissionens forslag til ændring af direktiv om fjernsalg af

harmoniserede punktafgiftspligtige varer har senest været be-

handlet i rådsarbejdsgruppen primo 2005. Der kunne ikke op-

nås enighed om reglerne for indførsel. Direktivet har ikke været

forhandlet siden.

I øjeblikket drøftes en ændring af hele cirkulationsdirektivet

(92/12) – dvs. den generelle ordning for punktafgiftspligtige

varer – i en arbejdsgruppe under Kommissionen, og det forven-

tes, at man i den forbindelse genoptager forhandlingen vedrø-

rende fjernsalgsforslaget. Drøftelserne forventes fortsat på ar-

bejdsgruppeniveau i løbet af 2. halvår 2007.

Beskatning af alkohol

Traktatens artikel 93 (enstem-

mighed)

På ECOFIN den 28. november 2006 drøftedes forslag til juste-

ringer af minimumssatserne for alkoholbeskatning, som ikke

automatisk justeres i takt med inflationen og derfor realt falder i

værdi. Desuden drøftedes muligheden for vedtagelse af en me-

kanisme for automatisk inflationskorrektion. Skønt der med få

undtagelser var generel tilslutning til en justering af minimums-

satserne, lykkedes det ikke at opnå enighed.

Rådet opfordrede således Kommissionen til at udfærdige en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

analyse af alkoholbeskatning, herunder udviklingen i konkur-

rencesituationen og niveauet for alkoholpriser og -afgifter. Ana-

lysen skal også se på en mere smidig procedure for regelmæssi-

ge beslutninger der kan inflationskorrigere minimumssatsen.

Kommissionens analyse forventes præsenteret i løbet 2. halvår

2007, og forventes drøftet på arbejdsgruppeniveau.

Revision af rejsegodsdirektivet

På ECOFIN den 28. november 2006 opnåedes der politisk

enighed om det finske formandskabs kompromisudspil til revi-

sion af rejsegodsdirektivet 69/169.

Det endelige kompromis indebærer en forhøjelse af beløbs-

grænsen for indførelse af varer til 430 euro for flyrejsende og

skibsrejsende samt 300 euro for alle øvrige rejsende. Beløbs-

grænsen gælder for alle, der rejser til et EU-land fra tredjelande.

Direktivets endelige vedtagelse, der afventer vedtagelsen af et

parallelt toldforslag, forventes at ske i løbet af 2. halvår 2007.

Kommerciel diesel

Kommissionen fremsatte i marts 2007 et forslag om at hæve de

eksisterende EU-minimumssatser for kommerciel diesel (også

kaldet gasolie). Samtidig blev det foreslået at hæve minimums-

afgiften for blyfri benzin.

Drøftelserne blev taget op på arbejdsgruppeniveau af det tyske

formandskab i april 2007, men er pt. indstillet pga. uenigheder

om bl.a. satsniveauet. Drøftelserne af forslaget ventes genopta-

get, enten under portugisisk formandskab eller under efterføl-

gende formandskaber.

Fiscalis-programmet

Det nuværende Fiscalis-program dækker perioden 2003-2007.

Programmet har til formål at forbedre beskatningssystemernes

virkemåde i det indre marked bl.a. ved informationsudveksling

mellem medlemsstaterne om bedste administrative praksis.

Kommissionen har den 17. maj 2006 fremsat forslag om et nyt

Fiscalis-program dækkende frem til 2013.

Efter forhandlinger og mindre ændringer støttede et stort flertal

af medlemslandene i oktober 2006 et kompromisforslag fra

formandskabet. Formandskabet har efterfølgende haft drøftel-

ser med det relevante udvalg i Europa-Parlamentet, hvis mindre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ændringsforslag i store træk er indarbejdet i kompromisforsla-

get.

Europa-Parlamentet forventes i den nærmeste fremtid at be-

handle forslaget i plenarforsamlingen, og herefter forventes

programmet vedtaget som et A-punkt på et kommende råds-

møde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det finansielle område

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

Handlingsplanen for de finansiel- Kommissionens handlingsplan for de finansielle markeder

le markeder

(1999-2004) indeholder 42 forslag, hvoraf 41 er vedtaget eller

politisk godkendt. Forslag til 14. selskabsdirektiv (grænseover-

skridende flytning af hjemsted), som er det eneste af de 42 for-

slag, der endnu ikke er fremsat, indgår nu i anden fase af Kom-

missionens selskabsretlige handlingsplan, jf. nedenfor.

Kommissionen har udsendt en hvidbog om den fremtidige poli-

tik for finansielle tjenesteydelser 2005-2010.

I hvidbogen fremlægger Kommissionen behovet for nye EU

initiativer om finansielle tjenesteydelser samt udformningen af

nye initiativer. Kommissionen lægger i hvidbogen op til at for-

mueforvaltning og detailmarkedet for finansielle tjenesteydelser,

herunder realkreditmarkedet, er områder der vil blive fokuseret på

i den fremtidige politik på det finansielle område.

Direktivet om markedet for fi-

nansielle instrumenter (MiFID)

’Clearing og afvikling’

Den nationale implementering af direktivet skal træde i kraft

den 1. november 2007.

Aktørerne på værdipapirmarkederne nåede den 7. november

2006 til enighed om en ”Code of Conduct”.

ECOFIN forventes i løbet af 2. halvår 2007 at følge arbejdet

med gennemførelsen af det frivillige regelsæt og med arbejdet

med clearing og afvikling af værdipapirhandelen – herunder

TARGET2-betalingssystemet.

14. selskabsdirektiv

Forslaget har til formål at give selskaber med hjemsted i ét med-

lemsland mulighed for at flytte hjemstedet til et andet medlems-

land og specificerer betingelserne herfor. Forslaget indgår i an-

den fase af Kommissionens selskabsretlige handlingsplan.

Det forventes, at Kommissionen i løbet af sommeren 2007 vil

fremsætte et direktivforslag.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktiv om betalinger i det in-

dre marked

Kommissionen har den 1. december 2005 udsendt et forslag til

direktiv om betalinger i det indre marked samt om ændring af

direktiverne 97/7/EF, 2000/12/EF og 2002/65/EF.

Formålet med forslaget er at skabe et indre marked for betalings-

tjenester, således at grænseoverskridende betalingstransaktioner

sker lige så hurtigt og billigt som tilsvarende indenlandske beta-

lingstjenester. Forslaget skal skabe den lovgivningsmæssige ramme

for opbygningen af et ”Single Euro Payment Area” (SEPA) beta-

lingsformidlingssystem, der skal kunne gennemføre grænseover-

skridende betalingstransaktioner.

Rådet og Europa-Parlamentet nåede til enighed om forslaget i

marts 2007. Direktivet træder i kraft den 1. november 2009.

Direktiv om solvenskrav til for-

sikringsselskaber (Solvens II)

Kommissionen ventes i juli 2007 at fremsætte direktiv om sol-

venskrav til forsikringsselskaber (Solvens II).

Forslaget vil i højere grad end de hidtidige regler være risikoba-

seret, og reglerne vil betyde en højere grad af harmonisering af

tilsynsfunktionen. Reglerne skal ses som led i en styrkelse af det

indre marked for forsikringsydelser, og de forventes at styrke

europæiske forsikringsselskabers konkurrenceevne. Direktivet

vil desuden styrke incitamentet til bedre risikostyring i forsik-

ringsselskaberne og dermed styrke beskyttelsen af forsikringsta-

gerne.

Direktivforslag om erhvervelse

af større aktieposter i finansielle

virksomheder

Kommissionen fremsatte den 12. september 2006 et forslag til

ændring af direktiver, der regulerer finansielle tjenesteydelser

mht. bestemmelser om erhvervelse af større aktieposter i finan-

sielle virksomheder, herunder ændring af regler, kriterier og

tidsfrister, for proceduren i forbindelse med tilsynsgodkendelse

for større aktieerhvervelse for kreditinstitutter, forsikringssel-

skaber, investeringsforvaltningsselskaber samt fondsmæglere.

Formålet er at opnå en mere effektiv og transparent godkendel-

sesproces således, at barriererne for konsolideringen på tværs af

grænser i den finansielle sektor nedbrydes.

Rådet og Europa-Parlamentet nåede til enighed om direktivet i

marts 2007. Direktivet forventes at træde i kraft i februar 2009.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Lamfalussy-processen”

Lamfalussy-processen vedrørende finansielle tjenesteydelser

evalueres i 2007. Som et led i denne evaluering forventes ECO-

FIN-rådet at drøfte erfaringerne med processen i løbet af det

portugisiske formandskab.

Hvidbog om ”asset manage- Kommissionen offentliggjorde den 15. november 2006 en

ment”

hvidbog om investeringsfonde (i Danmark anvendes betegnel-

sen investeringsforeninger). I hvidbogen opridser Kommissio-

nen en række forslag til fremme af det indre marked for investe-

ringsfonde.

Udgangspunktet i hvidbogen er, at der ikke i øjeblikket er et pres-

serende behov for en gennemgribende revision af EU-

reguleringen. Kommissionen vil særligt se på:



Effektivisering af den europæiske investeringsforeningsin-

dustri,

fjernelse af administrative barrierer for grænseoverskridende

markedsføring,

øgede muligheder for grænseoverskridende fusioner af inve-

steringsforeninger,

asset pooling (fælles forvaltning af aktiver),

europæisk pas til administrationsselskaber,

styrkelse af tilsynssamarbejdet,

forbedringer af det indre marked til gavn for investorerne,

forenklede prospekter og distributionssystemer.

Kommissionen forventer at kunne fremlægge de initiativer, som

ikke kræver direktivændringer i løbet af 2. halvår 2007. Initiativer,

der kræver direktivændringer, forventes fremlagt i 1. halvår 2008.

Indskudsgaranti

Kommissionen har den 27. november 2006 udsendt en meddelel-

se om indskydergarantiordninger. Her vurderes det, at der i mange

tilfælde kan gennemføres forbedringer af indskudsgarantiordnin-

gerne, uden at der på kort sigt er behov for at ændre det gældende

direktiv.

ECOFIN ventes at følge Kommissionens arbejde i løbet af 2.

halvår 2007.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hedge fonde

Formandskabet lægger op til en drøftelse af hedge fonde og

disses indvirkning på de finansielle markeder, herunder øget

gennemsigtighed, investorbeskyttelse og beskyttelse af marke-

dets integritet.

ECOFIN ventes at følge arbejdet i Kommissionen med vurde-

ringen af, om der er behov for EU-initiativer om hedge fonde.

Grønbog om finansielle

tjenesteydelser i detailleddet

KOM(2007)226

Kommissionen offentliggjorde den 30. april 2007 en grønbog

om finansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked.

Kommissionen mener, at integrationen af det indre marked for

finansielle tjenesteydelser i detailleddet kan videreudvikles

gennem:

Øget konkurrence.

Fælles regler på visse områder forven-

tes at øge konkurrencen på tværs af grænser og giveforbru-

gerne konkrete fordele i form af lavere priser og flere valg-

muligheder,

Øget forbrugertillid.

Dette forventes opnået gennem en

tilstrækkelig, ensartet forbrugerbeskyttelse, og ved informa-

tion om tilsynskontrol af de finansielle udbydere, således at

forbrugerne kan være trygge ved produkter udbudt fra ud-

bydere i andre medlemslande

Styrkelse af forbrugernes evne til at gennemskue finan-

sielle produkter.

Formidlingen af den rette information

skal finde sted på rette tid og således at forbrugerne har mu-

lighed for at anvende informationen til at træffe finansielle

valg.

Ændring af direktivet om finan-

siel sikkerhedsstillelse

Kommissionen overvejer at foreslå en mindre udvidelse af di-

rektivets anvendelsesområde, så der gives mulighed for at stille

sikkerhed i flere typer aktiver samt at præcisere og ændre direk-

tivet på en række mindre væsentlige punkter.

http://ec.europa.eu/internal_market/finservices-retail/docs/policy/com_2007_226_da.pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2a:

Stabilitets- og konvergensprogrammer for Østrig og

Tjekkiet

Resumé

Som led i udmøntningen af Stabilitets- og Vækstpagten skal Rådet (ECOFIN) den 10. juli

2007 behandle det opdaterede stabilitetsprogram for Østrig og det opdaterede konvergensprogram

for Tjekkiet.

Baggrund

Eurolandene og EU-landene uden for euroen skal årligt udarbejde henholdsvis

stabilitetsprogrammer og konvergensprogrammer til EU. Det enkelte land frem-

lægger i sit program mål og økonomisk-politiske tiltag i relation til udviklingen i de

offentlige finanser på kort og mellemlang sigt samt mål og tiltag i relation til fi-

nanspolitikkens langsigtede holdbarhed. EU-landene uden for euroen redegør

endvidere for deres penge- og valutakurspolitik.

ECOFIN vedtager og offentliggør en udtalelse om det enkelte lands program på

baggrund af vurderinger fra Kommissionen og drøftelse i Den Økonomiske og

Finansielle Komité (EFC).

Processen vedrørende stabilitets- og konvergensprogrammer er et led i gennemfø-

relsen af Stabilitets- og Vækstpagten i overensstemmelse med Rådets forordnin-

ger nr. 1466/97 og 1467/97 som ændret ved Rådets forordninger 1055/2005 og

1056/2005 samt den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konvergenspro-

grammer, jf. reformen af Pagten.

Den reformerede Pagts centrale ændring mht. stabilitets- og konvergenspro-

grammer vedrører reglerne for den mellemfristede budgetmålsætning (Medium-

Term Objective, MTO). Den reformerede Pagt fastholder den grundlæggende

målsætning om budgetter ’tæt på balance eller i overskud’, men som noget nyt

differentieres målsætningen i lyset af det enkelte lands udfordringer. Målsætningen

for det enkelte lands strukturelle saldo (saldoen renset for konjunktureffekter og

engangstiltag) bør således være mere ambitiøs desto højere gæld og desto lavere

potentiel vækst (målsætningen skal på et senere tidspunkt efter vedtagelse i Rådet

differentieres i lyset af den samlede finanspolitiske holdbarhed på lang sigt).

Det enkelte lands målsætning bør opfylde tre generelle formål, 1) sikring af en

tilstrækkelig sikkerhedsmargin i forhold til 3-procentsgrænsen for det faktiske

underskud, 2) sikring af hurtige fremskridt mod finanspolitisk holdbarhed, og 3)

sikring af et budgetmæssigt råderum.

Det enkelte land bør gøre fremskridt i forhold til at opfylde sin mellemfristede

målsætning, idet indsatsen bør være større i gode tider, men kan være mere be-

grænset i dårlige tider. Et land kan afvige fra sin mellemfristede målsætning eller

tilpasningen hertil, i det omfang landet gennemfører strukturreformer, der styrker

de offentlige finanser på lang sigt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når det gælder eurolande og ERMII-lande bør den mellemfristede målsætning

være et underskud på højst 1 pct. af BNP for lande med lav gæld / høj potentiel

vækst og sigte på ’balance eller overskud’ for lande med høj gæld / lav potentiel

vækst. De lande, der endnu ikke opfylder deres mellemfristede mål, bør sikre årli-

ge strukturelle budgetforbedringer på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP.

På Rådsmødet den 10. juli 2007 behandles det opdaterede stabilitetsprogram for

Østrig og det opdaterede konvergensprogram for Tjekkiet.

Indhold

Stabilitetsprogram for Østrig

Det

offentlige budgetunderskud

skønnes i det østrigske stabilitetsprogram til 1,1 pct. af

BNP i 2006. Underskuddet ventes gradvist reduceret med 0,2 procentenheder af

BNP årligt i 2007 og 2008 og til sidst at blive vendt til et lille overskud på 0,4 pct.

af BNP i 2010.

Konsolideringen efter 2007 er ”back-loaded” og baserer sig på et fald i de

offentlige

udgifter

på 1,8 procentenheder af BNP frem til 2010, hovedsageligt som følge af

tilbageholdenhed i de sociale udgifter, herunder til arbejdsløshedsunderstøttelse

og pensioner, og den gradvise udfasning af nogle specifikke udgifter, herunder

militært materiel. De

offentlige indtægter

ventes reduceret med 0,5 procentenheder af

BNP i samme periode.

Kommissionen vurderer, at risici ved budgetfremskrivningerne i det store hele

synes balancerede for 2007 og 2008. Det budgetmæssige resultat kan dog risikere

at blive dårligere end forventet i 2009 og 2010. Det bemærkes, at de forventede

effektivitetsforbedringer af en reform i den offentlige administration fortsat er

usikre, samt at der ventes øgede udgifter til uddannelse, FoU og infrastruktur i

programperioden. Det er desuden en mulighed, at skatten sænkes.

Den

offentlige gæld

udgør 62,2 pct. af BNP i 2006 og ventes reduceret med 5,4 pro-

centenheder til 56,8 pct. af BNP i 2010. Østrig vil dermed komme til at overholde

margin kravet i Stabilitets- og Vækstpagten om en offentlig gæld på maksimalt 60

pct. af BNP med en lille margin.

Programmets budgetskøn baseres på, at

realvæksten i BNP

vil falde fra 3,1 pct. i

2006 til 2,7 pct. i 2007 og til 2,3 pct. i 2008 for herefter at stabilisere sig på cirka

2,6 pct. i perioden 2009 til 2010. Outputgabet skønnes ifølge Kommissionens be-

regningsmetode at svinge mellem -0,3 og 0,3 i perioden 2006 til 2010.

Østrigs

strukturelle saldo

– opgjort efter den fælles EU-metode - skønnes at blive

gradvist forværret med 0,1 procentenheder årligt i 2007 og 2008 til -1,2 pct. af

BNP i 2008. Den årlige strukturelle ændring i pct. af BNP ligger under således

klart under benchmark, som er en årlig forbedring på 0,5 pct. af BNP. Ifølge Øst-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rigs program skønnes den strukturelle saldo dog at blive forbedret med i alt 0,6

procentenheder i samme periode. Dette skyldes, at Østrig – modsat Kommissio-

nen - betragter udgifterne til en række indkøb af militært materiel mellem 2007 og

2009 som engangsudgifter (”one-off measure”).

Tabel 1.1

Makroøkonomiske nøgletal for Østrig

2005

Offentlige finanser (pct. af BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Komm.)

Strukturel budgetsaldo

(Komm.)

1,2

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af arbejdsstyr-

ken)

2,0

2,1

1,3

5,2

3,1

1,5

1,6

4,8

2,7

1,6

1,3

4,5

2,3

1,7

0,7

4,2

2,5

1,7

0,7

4,1

2,6

1,8

0,7

3,9

n.a.

-1,6

1,3

63,5

-1,1

48,0

49,2

-1,1

1,9

62,2

-0,3

-1,0

47,6

48,7

-0,9

2,0

61,2

0,1

-1,1

47,4

48,3

-0,7

2,1

59,9

-0,1

-1,2

47,2

47,5

-0,2

2,6

58,5

0,1

n.a.

47,1

46,9

0,4

3,1

56,8

0,3

n.a.

2006

2007

2008

2009

2010

-1,1

-1,0

-1,1

-1,2

n.a.

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Stabilitetsprogram for Østrig af marts 2007.

Østrigs mellemfristede finanspolitiske strategi angives at være et balanceret budget

over konjunkturcyklen og den

mellemfristede målsætning (MTO)

for den strukturelle

saldo angives således til 0,0 pct. af BNP i slutningen af programperioden. Det

synes ikke sandsynligt, at MTO’en opnås i 2009, mens den strukturelle saldo ven-

tes at blive en anelse bedre end målsætningen i 2010. I forhold til sidste års kon-

vergensprogram er målet for realiseringen af MTO dog udskudt med ”næsten” to

år på trods af et gunstigere makroøkonomisk scenarium

Da Østrig MTO er mere krævende end landets ”minimum benchmark” (estimeret

til ca. -1�½ pct. af BNP) burde opnåelsen af MTO indebære, at sikkerhedsmargi-

nen i forhold til eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud overholdes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vurderer, at der er små risici knyttet til udsigterne for den langsig-

tede finanspolitiske holdbarhed i Østrig. Dette skyldes bl.a. faldende pensionsud-

gifter som andel af BNP og faldende udgifter til uddannelse.

Kommissionen påpeger dog, at større overskud på den primære saldo på mellem-

langt sigt samt en højere beskæftigelsesfrekvens for de ældre vil kunne bidrage til

at mindske risici i forhold til holdbarheden.

Konvergensprogram for Tjekkiet

Det

offentlige budgetunderskud

skønnes i det tjekkiske konvergensprogram til 3,5 pct.

af BNP i 2006.

Underskuddet ventes forøget med 0,5 procentenheder til 4,0 pct.

af BNP i 2007 – primært som følge af diskretionære stigninger i de sociale udgifter

– for herefter at blive reduceret til hhv. 3,5 pct. af BNP i 2008 og 3,2 pct. af BNP

i 2009.

Ifølge programmet vil reduktionen af underskuddet på den primære saldo (-2,4

pct. af BNP i 2006) være noget større (som følge af stigende renteudgifter). Un-

derskuddet ventes således over programperioden reduceret med i alt 0,8 procen-

tenheder til -1,6 pct. af BNP i 2009.

Konsolideringsplanen efter 2007 baserer sig på en stigning i de

offentlige indtægter

på

0,4 procentenheder af BNP over programperioden. Der er tale om ”andre indtæg-

ter” (disse er ikke udspecificeret, men det drejer sig formentlig om overførsler fra

EU) som mere end kompenserer for et fald i de samlede skatteindtægter. De

offent-

lige udgifter

ventes forøget med 0,5 procentenheder af BNP fra 2006 til 2007 og

reduceret tilsvarende i 2009. Der er over programperioden planlagt en gradvis

reduktion i det offentlige forbrug (i alt 1,1 procentenheder af BNP) primært som

følge af en begrænsning af de offentlige lønninger.

Kommissionen vurderer, at risici ved budgetfremskrivningerne i det store hele

synes balancerede. Det bemærkes dog, at konsolideringsplanen er meget afhængig

af reduktionen i det offentlige forbrug, og at programmet ikke tydeligt anfører,

hvilke konkrete tiltag, Tjekkiet i den forbindelse vil gennemføre.

Programmet udskyder reduktionen af underskuddet til under 3 pct.-grænsen med

mindst 2 år til trods for, at konjunktursituationen skønnes at ville være forholdsvis

favorabel. Den primære årsag til at udskyde korrektionen af det uforholdsmæssigt

store underskud med mindst ét år er det forventede udgiftsskred i 2007 som følge

af væsentligt forhøjede sociale overførsler samt en stigning i de offentlige udgifter

til forskning og udvikling.

I Kommissionens forårsprognose 2007 skønnes det offentlige budgetunderskud væsentligt lavere til 2,9 pct. af BNP i

2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1.2

Makroøkonomiske nøgletal for Tjekkiet

2005

Offentlige finanser (pct. af BNP):

Offentlige indtægter

Offentlige udgifter (inkl. renter)

Faktisk budgetsaldo

Primær budgetsaldo

Offentlig gæld

Outputgab

Konjunkturrenset budgetsaldo

(Komm.)

Strukturel budgetsaldo (Komm.)

1,2

Øvrige nøgletal (pct.):

Real BNP-vækst

Inflation (HICP)

Beskæftigelsesvækst

Ledighed (pct. af arbejdsstyrken)

6,1

1,6

0,7

7,9

6,0

2,4

1,6

7,2

4,9

2,6

1,0

6,7

4,8

2,5

0,5

6,5

4,8

2,5

0,2

6,5

n.a.

40,4

44,0

-3,6

-2,5

30,4

-0,7

-3,4

39,9

43,4

-3,5

-2,4

30,6

0,9

-3,9

39,9

43,9

-4,0

-2,6

30,5

1,1

-4,4

40,4

43,9

-3,5

-2,0

31,3

1,0

-3,9

40,3

43,4

-3,2

-1,6

32,2

1,0

-3,5

n.a.

2006

2007

2008

2009

2010

Anm.: 1) Kommissionens beregninger baseret på informationen i programmet.

2) Den strukturelle saldo er den faktiske saldo korrigeret for konjunktureffekter og engangstiltag.

Kilde: Konvergensprogram for Tjekkiet af marts 2007.

Den

offentlige gæld

udgør 30,4 pct. af BNP i 2006 og ventes forøget med 1,8 pro-

centenheder til 32,2 pct. af BNP i 2009. Tjekkiet overholder med god margin kra-

vet i Stabilitets- og Vækstpagten om en offentlig gæld på maksimalt 60 pct. af

BNP.

Programmets budgetskøn baseres på, at

realvæksten i BNP

vil falde fra 6,0 pct. i

2006 til 4,9 pct. i 2007 for herefter at stabilisere sig på 4,8 pct. i perioden 2008 til

2009. På baggrund af de høje vækstrater skønnes outputgabet ifølge Kommissio-

nens beregningsmetode at være positivt på omkring 1,0 i perioden 2006 til 2009.

Tjekkiets

strukturelle saldo

– opgjort efter den fælles EU-metode – skønnes at blive

forværret fra -3,9 pct. af BNP i 2006 til -4,4 pct. af BNP i 2007 for herefter grad-

vist at blive forbedret til -3,5 pct. af BNP i 2009. Den årlige strukturelle forbed-

ring fra 2007 til 2009 på 0,5 pct. af BNP svarer til benchmark.

Tjekkiets overordnede mellemfristede finanspolitiske mål angives at være langsig-

tet finanspolitisk holdbarhed, især ved at gøre fremskridt mod den

mellemfristede

målsætning (MTO)

for den strukturelle saldo på -1,0 pct. af BNP. I forhold til sidste

års konvergensprogram er fristen for realiseringen af MTO dog udskudt med ét år

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til 2013. Da Tjekkiets MTO er mere krævende end landets ”minimum bench-

mark” (estimeret til ca. -1�½ pct. af BNP) burde opnåelsen af MTO indebære, at

sikkerhedsmarginen i forhold til eksistensen af et uforholdsmæssigt stort under-

skud overholdes.

Kommissionen anfører, at den budgetmæssige stilling i programmet overordnet

set ikke vurderes at være i overensstemmelse med Rådets henstilling af 5. juli 2004

under artikel 104.7 om en korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud i

Tjekkiet senest i 2008,

jf. endvidere dagsordenspunkt 2b.

I det tjekkiske konvergensprogram udskydes korrektionen af det uforholdsmæs-

sigt store underskud til 2010. Kommissionen bemærker, at denne udskydelse givet

de gode vækstudsigter og lavere end forventet budgetunderskud i 2006 vil resulte-

re i en procyklisk finanspolitisk ekspansion.

Kommissionen vurderer, at der er store risici knyttet til udsigterne for den langsig-

tede finanspolitiske holdbarhed i Tjekkiet som følge af markant stigende pensi-

onsudgifter som andel af BNP og stigende sundhedsudgifter. Ifølge Kommissio-

nen indebærer den forventede budgetmæssige stilling i slutningen af programperi-

oden – selv inden der er taget højde for de langsigtede budgetmæssige effekter af

en aldrende befolkning – risici i forhold til den langsigtede holdbarhed.

Kommissionen påpeger, at en konsolidering af de offentlige finanser udover det

allerede planlagte samt implementering af strukturreformer, især på pensions- og

sundhedsområdet med henblik på at styre udgifterne, vil kunne bidrage til at

mindske risici i forhold til holdbarheden.

Rådsudtalelser

Rådet ventes at vedtage udtalelser om stabilitetsprogrammet for Østrig og kon-

vergensprogrammet for Tjekkiet, der bl.a. anbefaler, at:



Østrig

bør udnytte de gunstige økonomiske forhold og det lavere-end-

forventede underskud i 2006 til at ”frontloade” og styrke tilpasningen i 2008

og fortsætte den finanspolitiske konsolidering mod MTO og derefter;

Østrig

bør implementere stærke bånd på udgifterne;

Østrig

bør anvende alle bedre-

end-forventede skatteindtægter til konsolideringen;

Tjekkiet

bør begrænse budgetoverskridelserne i 2007 og sikre en holdbar

korrektion af det uforholdsmæssigt store underskud senest i 2008;

Tjekkiet

bør justere udgiftssammensætningen med henblik på at reducere andelen af

obligatoriske udgifter;

Tjekkiet

i lyset af den skønnede stigning i aldersrelate-

rede udgifter bør forbedre den langsigtede holdbarhed af de offentlige fi-

nanser ved at implementere de nødvendige pensions- og sundhedsreformer.



Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Proceduren vedrørende medlemslandenes stabilitets- og konvergensprogrammer

har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks eget konvergensprogram blev fremlagt på rådsmødet den 27. februar

2007.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har ikke tidligere modtaget notater om de opdaterede

konvergens- og stabilitetsprogrammer fra 2006 for Østrig og Tjekkiet.

Holdning

Dansk holdning

Fra regeringens side vil man generelt kunne støtte Rådets udtalelser i den form,

der kan opnås enighed om.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte udkast til rådsudtalelser om stabilitetspro-

grammet for Østrig og konvergensprogrammet for Tjekkiet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2b:

Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

vedr. Tjekkiet

Resumé

Rådet ventes at vedtage en rådsbeslutning under artikel 104.8 om, at Tjekkiets finanspolitiske

tiltag, i opfølgning på rådshenstillingen af 5. juli 2004 under artikel 104.7 om at bringe det

offentlige budgetunderskud under 3 pct. af BNP i 2008, er utilstrækkelige.

Baggrund

Tjekkiets offentlige budgetunderskud for 2003 blev opgjort til 12,9 pct. af BNP i

forbindelse med offentliggørelsen af Kommissionens forårsprognose den 7. april

2004 og Tjekkiets konvergensprogram af 13. maj 2004.

Såvel Kommissionen som

Tjekkiet vurderede, at budgetunderskuddet fortsat ville være væsentligt højere end

3 pct. af BNP i hvert fald i 2004 og 2005.

Kommissionen iværksatte som følge heraf proceduren vedrørende uforholdsmæs-

sigt store underskud over for Tjekkiet i kraft af vedtagelsen af en rapport den 12.

maj 2004 med hjemmel i Traktatens artikel 104.3. Rapporten konkluderede bl.a.,

at overskridelsen af referenceværdien for budgetunderskuddet i 2003 ikke var en

følge af en usædvanlig begivenhed uden for Tjekkiets kontrol eller et alvorligt

økonomisk tilbageslag.

Den tjekkiske økonomi var i recession i slutningen af 1990’erne, men oplevede

herefter vækstrater på omkring 3 pct. i årene fra 2000 til 2004. Kommissionen

fandt, at den pæne vækst i perioden 2001-2003 primært var drevet af høj inden-

landsk efterspørgsel, der blev understøttet af ekspansiv finanspolitik.

Ifølge Kommissionen var forringelsen af den offentlige budgetsaldo fra 1999 til

2003 især relateret til 1) operationer i relation til institutioner med ansvar for mar-

kedstransformation af den tjekkiske økonomi – især CKA (Czech Consolidation

Agency), der varetager opgaver vedrørende omstrukturering, privatisering og kon-

solidering af banksektoren og det øvrige erhvervsliv – herunder de statsgarantier,

som især i 2003 forøgede det offentlige underskud markant. 2) store stigninger i

statens udgifter til pensioner og andre sociale ydelser fra midten af 1990’erne.

ECOFIN vedtog på rådsmødet den 5. juli 2004 på grundlag af henstillinger fra

Kommissionen en rådsbeslutning om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort

underskud i Tjekkiet – jf. Traktatens artikel 104.6 – og en rådshenstilling til Tjek-

kiet om at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør –

jf. Traktatens artikel 104.7.

Budgetunderskuddet på 12,9 pct. af BNP inkluderede effekten på udgiftsniveauet af en række effektuerede statsgarantier

svarende til ca. 7 pct. af BNP og underskuddet udgjorde således ca. 5,9 pct. af BNP renset for denne effekt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rådshenstillingen anbefalede bl.a., at de tjekkiske myndigheder:



Bringer situationen med et uforholdsmæssigt stort budgetunderskud til op-

hør hurtigst mulig.

Iværksætter foranstaltninger i en mellemfristet ramme med henblik på at

bringe underskuddet ned under 3 pct. af BNP i 2008 på en troværdig og

holdbar måde i overensstemmelse med den plan for reduktion af under-

skuddet, som er indeholdt i Tjekkiets konvergensprogram af maj 2004 og

Rådets udtalelse herom,

jf. tabel 1 nedenfor.

Beslutsomt gennemfører de foranstaltninger, der er planlagt i konvergens-

programmet, herunder særligt besparelser i de statslige lønudgifter og udgif-

ter i individuelle ministerier samt anvender indtægter, der eventuelt viser sig

højere end budgetteret, til reduktion af budgetunderskuddet.

Senest den 5. november 2004 (4 måneder efter henstillingen) effektivt gen-

nemfører tiltagene rettet mod at opnå målet for underskuddet i 2005.

Gennemfører reformer af pensions- og sundhedssystemer for at forbedre

den langsigtede holdbarhed af de offentlige finanser.



Rådet støttede den 18. januar 2005 Kommissionens vurdering af, at Tjekkiet hav-

de iværksat effektive tiltag inden fristen den 5. november 2004, og at der ikke på

daværende tidspunkt var behov for yderligere skridt under proceduren for ufor-

holdsmæssigt store underskud.

Indhold

ECOFIN ventes på rådsmødet den 10. juli 2007 under Traktatens artikel 104.8 at

tage stilling til Tjekkiets opfølgning på Rådets henstilling af 5. juli 2004 under

Traktatens artikel 104.7.

I det

tjekkiske konvergensprogram fra november 2005

blev fastsat et mål for det offent-

lige budgetunderskud på 2,7 pct. af BNP i 2008,

jf. tabel 1.

Af rådsudtalelsen ved-

rørende konvergensprogrammet fra den 24. januar 2006 fremgår det bl.a., at Tjek-

kiet blev opfordret til – i sammenhæng med et bedre budgetmæssigt resultat for

2005 såvel som bedre udsigter for den økonomiske vækst – at styrke konsolide-

ringsindsatsen i forhold til den strukturelle budgettilpasning i lyset af den begræn-

sede margin mellem budgetmålet for 2008 (året for korrektionen af det ufor-

holdsmæssigt store underskud) og referenceværdien og med henblik at fremme

realiseringen af MTO.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1. Tjekkiets offentlige budgetsaldo

2004

Kommissionens forårsprognose 2007

Konvergensprogram marts 2007

Konvergensprogram november 2005

Rådshenstillingen af 5. juli 2004

2,9

3,0

5,3

2005

3,6

4,7

2006

2,9

3,5

3,8

2007

3,9

4,0

3,3

2008

3,6

3,5

2,7

< 3,0

2009

3,2

----------------pct. af BNP----------------

Kilde: Tjekkiets konvergensprogram fra hhv. november 2005 og marts 2007, Kommissionens henstilling til en rådsbeslutning

under Artikel 104.8 fra maj 2007, rådshenstillingen af 5. juli 2004 samt Kommissionens forårsprognose 2007.

Anm.: Tallet i parentes er renset for effekterne af statsgarantier.

I det seneste

tjekkiske konvergensprogram fra marts 2007

udskydes reduktionen af un-

derskuddet til under referenceværdien på 3 pct. af BNP med mindst 2 år til trods

for, at konjunktursituationen skønnes at ville være forholdsvis favorabel. Den

primære årsag til at udskyde korrektionen af det uforholdsmæssigt store under-

skud med mindst ét år er det forventede udgiftsskred i 2007 som følge af væsent-

ligt forhøjede sociale overførsler samt en stigning i de offentlige udgifter til forsk-

ning og udvikling. Programmets konsolideringsplan indebærer et offentligt bud-

getunderskud på 4,0 pct. af BNP i 2007, 3,5 pct. af BNP i 2008 samt 3,2 pct. af

BNP i 2009. I programmet præsenteres ligeledes en alternativ tilpasningsprofil,

der indebærer at underskuddet reduceres til 3,3 pct. af BNP i 2008 og 2,8 pct. af

BNP i 2009. Sidstnævnte baserer sig på den nye tjekkiske regerings erklæring om

gennemførelse af en række politiktiltag med henblik på at reducere andelen af de

obligatoriske udgifter. Disse tiltag er imidlertid endnu ikke færdigbehandlet og

vedtaget.

Kommissionens forårsprognose

skønner det offentlige budgetunderskud i Tjekkiet til

3,9 pct. af BNP i 2007 og 3,6 pct. af BNP i 2008 (under antagelse om ”ingen nye

politiktiltag”).

Kommissionen konkluderer, at Tjekkiet baseret på budgettet for 2007 og det se-

neste konvergensprogram planlægger at overskride budgetmålet for 2007 (3,3 pct.

af BNP) fastlagt i rådshenstillingen under artikel 104.7 og budgetmålet for 2008

(2,7 pct. af BNP) fastsat i konvergensprogrammet for 2005 og efterfølgende god-

kendt af Rådet. Dette bekræftes af Kommissionens forårsprognose.

Kommissionen har derfor i overensstemmelse med Traktatens artikel 104.8 rettet

en henstilling til Rådet med henblik på en rådsbeslutning om, at Tjekkiets foran-

staltninger i opfølgning på Rådets henstilling af 5. juli 2004 om en korrektion af

det uforholdsmæssigt store underskud i 2008 er utilstrækkelige.

Kommissionen bemærker, at der ikke efter vedtagelsen af Rådets henstilling kan

siges at have været uventede negative økonomiske forhold med store ugunstige

virkninger for de offentlige finanser i Tjekkiet. Tværtimod har den økonomiske

situation i forhold til de offentlige finanser været signifikant mere gunstig end

forventet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det forventes, at Kommissionen snarligt vil stille forslag om en fornyet rådshen-

stilling til Tjekkiet under Traktatens artikel 104.7.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Iværksættelsen af proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud over

for Tjekkiet og Rådets første henstilling under artikel 104.7 blev forelagt Folketin-

gets Europaudvalg forud for ECOFIN den 5. juli 2004 til forhandlingsoplæg.

Tjekkiets opfølgning på rådshenstilling af 5. juli 2004 blev forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN den 18. januar 2005 til orientering.

Holdning

Vedrørende dansk holdning

Fra dansk side støtter man den ventede rådsbeslutning under artikel 104.8 om, at

Tjekkiets finanspolitiske tiltag er utilstrækkelige i forhold til rådshenstillingen af 5.

juli 2004 under artikel 104.7 om at bringe det offentlige budgetunderskud under 3

pct. af BNP i 2008. Afgørelsen under artikel 104.8 er faktuel, da Tjekkiet ikke har

gennemført de anbefalede stramninger.

Fra dansk side lægges vægt på, at Tjekkiet bør gennemføre sit konvergensprogram

effektivt, idet en styrkelse af Tjekkiets offentlige finanser først og fremmest er

afgørende for at sikre den samlet set bedst mulige udvikling i den tjekkiske øko-

nomi.

Vedrørende andre landes holdning

Rådet ventes at vedtage en rådsbeslutning under Traktatens artikel 104.8., der slår

fast, at Tjekkiet ikke har iværksat virkningsfulde foranstaltninger i opfølgning på

rådshenstillingen under Traktatens artikel 104.7 af 5. juli 2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 2c:

Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud

vedr. Ungarns – opfølgning

Resumé

På mødet forventes ECOFIN at tage stilling til Ungarns opfølgning på Rådets henstilling af

10. oktober 2006 under artikel 104.7. Kommissionen har i en meddelelse vurderet, at der på

baggrund af den nuværende information ikke er behov for yderligere skridt i proceduren for ufor-

holdsmæssigt store underskud vedr. Ungarn.

KOM(2007)XXX

Baggrund

ECOFIN vedtog på rådsmødet den 5. juli 2004 en rådsbeslutning under Trakta-

tens artikel 104.6 om eksistensen af et uforholdsmæssigt stort underskud i Ungarn

og en rådshenstilling til Ungarn under Traktatens artikel 104.7 om at bringe situa-

tionen med et uforholdsmæssigt stort underskud til ophør senest i 2008. Som

opfølgning på en rådsbeslutning i januar 2005 under Traktatens artikel 104.8, om

at Ungarn ikke havde iværksat virkningsfulde foranstaltninger i opfølgning på

rådshenstillingen fra juli 2004, vedtog ECOFIN på rådsmødet den 8. marts 2005

en ny henstilling under artikel 104.7 om at bringe det offentlige budgetunderskud i

Ungarn under 3 pct. af BNP i 2008. ECOFIN vedtog på rådsmødet den 8. no-

vember 2005 endnu en rådsbeslutning under Traktatens artikel 104.8 om, at Un-

garns finanspolitiske tiltag i opfølgning på rådshenstillingen fra marts 2005 var

utilstrækkelige, samt rådskonklusioner, der udtrykte bekymring vedrørende udvik-

lingen i de offentlige finanser og de makroøkonomiske ubalancer.

På ECOFIN-mødet den 10. oktober 2006 behandlede Rådet Kommissionens

udkast til en fornyet rådshenstilling til Ungarn under Traktatens artikel 104.7. Rå-

det vedtog bl.a. anbefalinger om, at



De ungarske myndigheder bør bringe situationen med et uforholdsmæssigt

stort budgetunderskud til ophør hurtigst muligt og senest i 2009.

De ungarske myndigheder bør reducere underskuddet på en troværdig og

holdbar måde i overensstemmelse med den flerårige plan for reduktionen af

underskuddet specificeret i rådsudtalelsen om det justerede konvergenspro-

gram offentliggjort den 1. september 2006.

De ungarske myndigheder bør begrænse forværringen af den finanspolitiske

situation i 2006, sikre en ”front-loadet” og holdbar væsentlig korrektion af

det strukturelle underskud og implementere reformer målrettet mod at re-

ducere de offentlige udgifter.

De ungarske myndigheder bør sikre, at den offentlige bruttogældskvote

bringes på en stram nedadgående bane, og at den budgetmæssige kontrol

forbedres ved styrkede budgetregler og styrkelse af de institutionelle ram-

mer.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samtidig forpligtede de ungarske myndigheder sig til på halvårlig basis at aflægge

rapport til Kommissionen og Rådet om fremskridt i forhold til at imødekomme

henstillingen. Første implementeringsrapport blev afleveret den 26. april 2007.

Rådet fastsatte fristen for at iværksætte effektive tiltag til at realisere målene for

budgetunderskuddet i 2006 og 2007 til den 10. april 2007.

Indhold

På baggrund af en vurdering fra Kommissionen forventes ECOFIN på mødet

den 10. juli 2007 at tage stilling til Ungarns opfølgning på Rådets henstilling under

Traktatens artikel 104.7.

Den offentlige saldo i 2006 og 2007

Det offentlige underskud udgjorde i 2006 9,2 pct. af BNP, hvilket er lavere end

skønnet i konvergensprogrammet fra september 2006, som udgjorde grundlaget

for Rådets henstilling (se tabel 1). Det bedre end forventede udfald skyldes bl.a.

højere indtægter fra nyligt vedtagne skattetiltag, herunder en momsstigning, samt

lavere udgifter til bl.a. offentlige investeringer.

Målet for det offentlige underskud i 2007 er 6,8 pct. af BNP, hvilket bl.a. forven-

tes opnået via skattestigninger og lavere offentlige udgifter, herunder fastfrysning

af lønudgifter, nedskæring i prissubsidier og lavere offentlige investeringer.

På baggrund af data for 1. kvartal 2007 har de ungarske myndigheder nedjusteret

skønnet for det offentlige underskud i 2007 til 6,6 pct. af BNP. I forårsprognosen

2007 skønner Kommissionen imidlertid, at underskuddet vil blive 6,8 pct. af BNP,

idet Kommissionen bl.a. forventer en mindre effekt af de fastfrosne udgifter.

Kommissionen vurderer, at Ungarn tilsyneladende er på rette spor med hensyn til

at nå målet om et offentligt underskud på 6,8 pct. af BNP i 2007. Kommissionen

vurderer endvidere, at det burde være muligt at opnå et lavere end forventet un-

derskud i 2007, bl.a. i lyset af et lavere end forventet underskud i 2006. Dette vil

være højst ønskeligt, særligt i forhold til fremskridtene mod at korrigere det ufor-

holdsmæssigt store underskud i 2009.

Den offentlige saldo i 2008 og frem

I fremskridtsrapporten fra de ungarske myndigheder bekræftes målene for den

offentlige saldo for 2008 og frem fremsat i konvergensprogrammet fra september

2006. Der er ikke redegjort for budgetudviklingen efter 2007, og der mangler en

vurdering af de budgetmæssige effekter af de allerede implementerede samt plan-

lagte reformer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 1

Makroøkonomiske nøgletal for Ungarn

2006

Rapport april 2007

Faktisk budgetsaldo

(pct. af BNP)

COM maj 2007

CP december 2006

CP september 2006

Rapport april 2007

Primær budgetsaldo

(pct. af BNP)

COM maj 2007

CP december 2006

CP september 2006

Rapport april 2007

Konjunkturrenset budgetsaldo

(pct. af BNP)

COM maj 2007

CP december 2006

CP september 2006

Rapport april 2007

Strukturel budgetsaldo

(pct. af BNP)

COM maj 2007

CP december 2006

2007

-6,6

-6,8

-2,5

-2,7

-2,4

-6,7

-6,9

-6,6

-6,7

-5,7

-6,1

-5,6

-5,8

66,2

67,1

70,1

71,3

0,1

0,2

-0,4

-0,3

2,2

2,4

2,2

7,0

7,5

6,2

2008

n.a.

-4,9

-4,3

n.a.

-1,0

0,0

-0,2

n.a.

-4,7

-3,8

-3,9

n.a.

-4,6

-3,7

-3,6

n.a.

68,1

71,3

72,3

-0,4

-1,2

-0,9

2,6

3,5

3,8

3,3

-9,2

-10,1

-5,3

-6,2

-6,3

-9,7

-9,6

-10,5

-9,0

-9,4

-9,8

-9,7

66,0

67,5

68,5

1,1

1,0

0,9

0,8

3,9

4,0

4,1

4,0

3,9

3,5

CP september 2006

Rapport april 2007

Offentlig gæld

(pct. af BNP)

COM maj 2007

CP december 2006

CP september 2006

Rapport april 2007

Outputgab

(pct. af BNP)

COM maj 2007

CP december 2006

CP september 2006

Rapport april 2007

Real BNP-vækst

(pct.)

COM maj 2007

CP december 2006

CP september 2006

Rapport april 2007

Inflation (HICP)

(pct.)

COM maj 2007

CP december 2006

CP september 2006

Anm: Rapport april 2007 er rapporten fra de ungarske myndigheder af 26. april 2007, COM maj

2007 er Kommissionens forårsprognose 2007, CP september hhv. december 2006 er Ungarns

konvergensprogrammer fra september og december 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen skønner, at underskuddet i 2008 vil falde yderligere til 4,9 pct. af

BNP. Dette er ca. �½ procentpoint mere end målet på 4,3 pct. af BNP underlig-

gende Rådets anbefaling. Forskellen afspejler bl.a., at Kommissionen ikke har

indarbejdet effekterne af planlagte, men endnu ikke gennemførte, tiltag samt usik-

kerheden om effekten af de fastfrosne udgifter.

Kommissionen påpeger, at forskellen indikerer et behov for yderligere tiltag fra de

ungarske myndigheder. Budgetudkastet for 2008 bør specificere tiltag, der under-

støtter målet og eventuelt overskyder det, baseret på et bedre end forventet udfald

af underskuddet i 2007.

Kommissionen fremhæver endvidere, at korrektionen af det uforholdsmæssigt

store underskud i 2009 afhænger af en stram implementering af strukturreformer

særligt i lyset af, at fastfrysningen af bl.a. de offentlige lønninger ophører.

Den offentlige gæld

De ungarske myndigheder skønner i fremskridtsrapporten, at den offentlige gæld

vil stige til 66,2 pct. af BNP i 2007, hvilket er mindre end skønnet i konvergens-

programmet fra december 2006. Kommissionen skønner imidlertid, at den offent-

lige gæld vil stige til 67,1 pct. af BNP i 2007 og nå et niveau på ca. 68 pct. af BNP

i 2008.

Samlet set vurderer Kommissionen på baggrund af den nuværende information, at

Ungarn har iværksat tiltag i overensstemmelse med Rådets henstilling af 10. okto-

ber 2006 og finder derfor, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for yderli-

gere skridt i proceduren om uforholdsmæssigt store underskud vedrørende Un-

garn.

Kommissionen fremhæver dog, at korrektionen af det uforholdsmæssigt store

underskud i 2009 er forbundet med risici og usikkerheder. Der mangler bl.a. spe-

cificering og implementering af de omfattende planlagte strukturreformer, og det

er nødvendigt med en effektiv håndhævelse af den planlagte reduktion af de of-

fentlige udgifter, herunder via forbedrede budgetregler.

På mødet den 10. juli forventes ECOFIN at tage Kommissionens vurdering til

efterretning.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Dan-

mark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Iværksættelsen af proceduren om uforholdsmæssigt store underskud vedrørende

Ungarn og Rådets første henstilling under artikel 104.7 blev forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN den 5. juli 2004 til forhandlingsoplæg. Ungarns

opfølgning på rådshenstillingen af 5. juli 2004 blev forelagt Folketingets Euro-

paudvalg forud for ECOFIN den 18. januar 2005 til forhandlingsoplæg. Rådets

anden henstilling under artikel 104.7 blev forelagt Folketingets Europaudvalg for-

ud for ECOFIN den 8. marts 2005 med henblik på forhandlingsoplæg. Folketin-

gets Europaudvalg blev orienteret om den finanspolitiske situation i Ungarn forud

for ECOFIN 11. oktober 2005. Rådsbeslutningen under artikel 104.8 om, at Un-

garns finanspolitiske tiltag var utilstrækkelige i forhold til rådshenstillingen af 8.

marts 2005, samt rådskonklusioner om den finanspolitiske situation i Ungarn blev

forelagt Folketingets Europaudvalg forud for EOCFIN den 8. november 2005.

Rådets tredje henstilling under artikel 104.7 til Ungarn blev forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 10. oktober 2006.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter Kommissionens vurdering af, at der på baggrund af den nuværende

information ikke er behov for yderligere skridt i proceduren om uforholdsmæssigt

store underskud vedrørende Ungarn.

Danmark lægger vægt på, at Ungarn bør gennemføre sit konvergensprogram ef-

fektivt, idet en styrkelse af Ungarns offentlige finanser først og fremmest er afgø-

rende for at sikre den samlet set bedst mulige udvikling i den ungarske økonomi.

Andre landes holdninger

Alle medlemslande forventes at støtte Kommissionens vurdering af, at der på bag-

grund af den nuværende information ikke er behov for yderligere skridt i proceduren

om uforholdsmæssigt store underskud vedrørende Ungarn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 3:

Resumé

Udvidelse af euroområdet med Cypern og Malta

Cypern og Malta opfylder de nødvendige betingelser for deltagelse i euroen, og Kommissionen har

derfor fremsat forslag om, at Cypern og Malta optages i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2008.

Alle medlemslande ventes at støtte forslagene.

KOM(2007)256 og KOM(2007)259

Baggrund og indhold

Kommissionen har i sin konvergensrapport af 16. maj 2007 vurderet, at Cypern

opfylder de nødvendige betingelser for deltagelse i euroen og har derfor fremsat

forslag om, at Cypern optages i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2008, jf. traktatens

artikel 122 stk. 2.

Kommissionen har endvidere vurderet, at Malta opfylder konvergenskriterierne,

givet en rådsbeslutning om at ophæve proceduren om uforholdsmæssigt store

underskud vedrørende Malta. Proceduren blev ophævet på ECOFIN-mødet den

5. juni 2007, hvorefter Malta opfylder alle konvergenskriterierne. Kommissionen

har ligeledes fremsat forslag om, at Malta optages i eurosamarbejdet pr. 1. januar

2008.

ECB har også udarbejdet en konvergensrapport om Cypern og Malta.

Beslutningen om optagelse af Cypern og Malta i eurosamarbejdet træffes af

ECOFIN med kvalificeret flertal på baggrund af konvergensrapporterne og

Kommissionens forslag samt efter høring af Europa-Parlamentet og drøftelse i

Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringschefer.

Sagen blev behandlet på ECOFIN-mødet den 5. juni 2007, hvor ministrene drøf-

tede Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter for Cypern og Malta samt

Kommissionens forslag om optagelse af de to lande i euroen.

Optagelsen af Cypern og Malta i eurosamarbejdet ventes formelt vedtaget på

ECOFIN-mødet den 10. juli 2007 efter høring af Europa-Parlamentet og drøf-

telse i Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringschefer i forbindelse med

Det Europæiske Råd (DER) den 21.-22. juni 2007.

Optagelsen af Cypern og Malta i eurosamarbejdet indebærer, at forordning

974/98 vedr. introduktion af euroen samt forordning 2866/98 vedr. omregnings-

kurserne mellem euroen og valutaerne i de medlemsstater, der indfører euroen,

skal ændres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet forventes på plenarforsamlingen den 20.-21. juni 2007 at god-

kende Kommissionens forslag og støtte Cypern og Maltas optagelse i eurosamarbej-

det pr. 1. januar 2008.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslagene om Cypern og Maltas optagelse i eurosamarbejdet har ingen lovgiv-

ningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Da det forventes, at Cypern og Maltas optagelse i eurosamarbejdet blandt andet

vil bidrage til visse effektivitetsgevinster samt et gennemsnitligt lavere rentespænd

for Cypern og Malta og heraf afledt højere økonomisk aktivitet i de to lande,

skønnes isoleret, at fortegnet på den økonomiske aktivitet i Danmark principielt

er positivt, men omfanget meget småt i kraft af landenes størrelse.

Optagelsen af Cypern og Malta i euroen medfører, at forholdene i de to lande vil

indgå i grundlaget for ECB’s fastlæggelse af renten, og at Cypern og Malta opnår

medindflydelse på denne rente.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

forud for rådsmødet (ECOFIN) den 5. juni 2007.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støttes, at Cypern og Malta opfylder de nødvendige betingelser for

deltagelse i euroen og derfor kan optages i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2008.

Andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemslandene støtter, at Cypern og Malta opfylder de nød-

vendige betingelser for deltagelse i euroen og derfor kan optages i eurosamarbejdet

pr. 1. januar 2008.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 4:

Resumé

Offentlige finanser i ØMU’en

EU-landene ventes generelt at være positive over for formålene i Kommissionens meddelelse om sik-

ring af effektivitet i relation til Stabilitets- og Vækstpagtens forebyggende del, der har til formål at

EU-landene skal sikre mellemfristede budgetpositioner, som er tæt på balance og forebygger ufor-

holdsmæssigt store underskud, og som er konsistente med finanspolitisk holdbarhed på lang sigt.

ECOFIN vil muligvis vedtage rådskonklusioner vedrørende Pagtens forebyggende del.

Baggrund

EU-landene vedtog på ECOFIN den 20. marts og Det Europæiske Råd den 22.-

23. marts 2005 en reform af Stabilitets- og Vækstpagten. Reformen blev den 7. juli

2005 udmøntet i en revision af Pagtens lovgivning i form af to supplerende for-

ordninger (forordningerne 1055/2005 og 1056/2005 om ændring af Pagtens op-

rindelige to forordninger, forordningerne 1466/97 og 1467/97).

ECOFIN vedtog konklusioner om de første erfaringer med den reformerede Pagt

på rådsmødet den 11. juli 2006. ECOFIN fandt, på grundlag af en meddelelse fra

Kommissionen, at det første års erfaringer var relativt positive, især i forhold til pro-

ceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud, men at der samtidig var en

række udfordringer med hensyn til blandt andet styrket gennemførelse af Pagtens

forebyggende del og sikring af langsigtet finanspolitisk holdbarhed.

Indhold

Kommissionen har den 13. juni 2007 offentliggjort den årlige rapport om offentlige

finanser i ØMU’en samt en meddelelse om sikring af effektivitet i relation til Stabili-

tets- og Vækstpagtens forebyggende del. ECOFIN ventes på rådsmødet den 10. juli

2007 at drøfte Kommissionens meddelelse og eventuelt vedtage rådskonklusioner, fx

overordnede konklusioner af principiel eller procesmæssig karakter om arbejdet med

at styrke gennemførelsen af Pagtens forebyggende regler.

Reformen af Pagten medførte øget vægt på og styrkelse af reglernes forebyggende

del, der overordnet har til formål, at EU-landene skal sikre mellemfristede budgetpo-

sitioner, som er tæt på balance og forebygger uforholdsmæssigt store underskud, og

som er konsistente med finanspolitisk holdbarhed på lang sigt.

Reglerne indebærer således, at det enkelte EU-lands mellemfristede målsætning

(MTO) for den strukturelle saldo skal sikre en sikkerhedsmargin, der gør det mu-

ligt at klare normale konjunkturudsving, samtidig med at det faktiske underskud i

det enkelte år holdes under 3 pct. af BNP. Målsætningen bør desuden i princippet

sikre et budgetmæssigt manøvrerum og hurtige fremskridt mod finanspolitisk

holdbarhed på lang sigt.

Den reformerede Pagt indeholder en aftale om, at det enkelte lands MTO mere

eksplicit skal fastlægges i lyset af finanspolitikkens samlede langsigtede holdbarhed

og således tage højde for aldringens effekter på de offentlige finanser, når meto-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

derne er udviklet og der er enighed om det i Rådet. Det enkelte land fastlægger

foreløbig sin MTO i lyset af sin aktuelle offentlige gæld og potentielle vækst, idet

målsætningen for den strukturelle saldo skal være mere ambitiøs desto højere gæld

og desto lavere vækst. De mellemfristede målsætninger for de lande, der er med i

euroen eller i ERM-II (fastkurssamarbejdet for EU-lande uden for euroen), skal

ligge mellem et underskud på højst 1 pct. af BNP og ’balance eller overskud’, målt

på den strukturelle saldo. Flere lande har valgt målsætninger, der er mere ambitiø-

se end reglerne tilsiger, typisk fordi målsætningerne er knyttet til en national stra-

tegi om sikring af langsigtet finanspolitisk holdbarhed.

EU-landene er endvidere forpligtet til at sikre fremskridt mod deres respektive

målsætninger gennem strukturelle budgetforbedringer, idet indsatsen bør være

bedre i ’gode tider’, mens indsatsen kan være mere begrænset i ’dårlige tider’. De

lande, der er med i euroen eller ERM-II, bør sikre strukturelle budgetforbedringer

på som udgangspunkt 0,5 pct. af BNP årligt, indtil de har nået deres mellemfriste-

de målsætninger.

Med reference til disse regler noterer Kommissionen – på linje med sidste års

vurdering af det første års erfaringer med reglerne – at mens der er en meget vel-

fungerende gennemførelse af de korrigerende regler, dvs. proceduren for ufor-

holdsmæssigt store underskud, er der fortsat udfordringer med at sikre fuld gen-

nemførelse af de forebyggende regler. Nu hvor de fleste EU-lande har korrigeret

eller er lige ved at korrigere deres uforholdsmæssigt store underskud, er den store

udfordring at drage fordel af den gunstige konjunkturudvikling og sikre hurtige

fremskridt mod de mellemfristede målsætninger.

EU-landenes gennemsnitlige underskud, der toppede med over 3 pct. af BNP i

2003, er blevet næsten halveret til 1,7 pct. af BNP i 2006 og skønnes fortsat at

falde i år og næste år. Den gennemsnitlige strukturelle saldo skønnes ligeledes at

være blevet forbedret foreløbig tre år i træk, herunder med over 0,5 pct. af BNP

årligt i både 2005 og 2006. Der ventes imidlertid kun moderate strukturelle bud-

getforbedringer i 2007 og 2008, hvor der fortsat vil være gode tider, og Pagtens

principper derfor tilsiger strukturelle budgetforbedringer på mindst 0,5 pct. af

BNP for lande, som endnu ikke opfylder deres mellemfristede målsætninger.

Forbedringerne af de offentlige finanser i 2006 skyldes i høj grad uventet høje

merindtægter under det økonomiske opsving. Kommissionen finder, at udviklin-

gen i indtægterne er mere gunstig end skønnet af landene i deres stabilitets- og

konvergensprogrammer, men at de offentlige udgifter til gengæld også udvikler sig

mindre gunstigt end planlagt. Merindtægterne synes således i nogen grad at blive

anvendt til finansiering af ekstra udgifter.

Kommissionen lægger i lyset heraf vægt på, at landene lever op til Pagtens prin-

cipper om konsolidering i gode tider og undgår at gentage tidligere tiders fejl, hvor

den utilstrækkelige konsolidering under højkonjunkturen omkring 2000 var ho-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedårsagen til de efterfølgende finanspolitiske problemer, der blev forstærket af

lavkonjunkturen.

Kommissionens meddelelse fremlægger i lyset heraf en række forslag, der har til

formål at sikre en mere effektiv gennemførelse af de forebyggende regler. Der er

tale om forslag til uformelle principper og tiltag, der ikke indebærer nye regler eller

lovgivning, men udgør et led i implementeringen af den reformerede Pagt:

I forbindelse med vurderingerne af EU-landenes finanspolitik kan der ske

en styrkelse af analyserne af den makroøkonomiske situation, herunder

prisudvikling, konkurrenceevne og betalingsbalance samt spørgsmålet om

gode og dårlige tider. Formålet er at bidrage til økonomisk tilpasning i lan-

dene i euroområdet, særligt når de afviger fra den generelle konjunkturud-

vikling i euroområdet, og at bidrage til en finanspolitik, der understøtter en

holdbar konvergensproces (’catching-up’) i EU-landene med relativt lav le-

vestandard, fortrinsvis de nye lande.

Kommissionen foreslår, at EU-landenes stabilitets- og konvergens-

programmer og vurderingerne heraf lægger større vægt på analyser og pla-

ner for kvalitet og effektivitet i de offentlige finanser, det vil sige sammen-

sætningen af offentlige indtægter og udgifter og ændringer heri samt det

forventede økonomiske afkast heraf, sikring af optimal anvendelse og finan-

siering af offentlige midler etc. Landene kan således styrke sammenhængen

mellem deres stabilitets- og konvergensprogrammer (SCP) og deres nationa-

le reformprogrammer (NRP) i relation til strategien for vækst og beskæfti-

gelse, herunder ved at SCP systematisk vurderer effekterne på de offentlige

finanser af strukturreformer i NRP.

EU-landene kan sikre et styrket nationalt ejerskab i forhold til deres mellem-

fristede budgetmål, herunder gennemførelsen af målene i de årlige budget-

ter. Kommissionen finder, at de nationale regeringer generelt bør sikre øget

involvering af de nationale parlamenter i relation til stabilitets- og konver-

gensprogrammerne samt Rådsudtalelserne herom, eller de nationale planer,

der ligger til grund for programmerne og deres budgetmål. Landene bør

endvidere sikre styrket koordination på tværs af regeringsniveauer, stat og

lokale myndigheder, i forhold til budgetmålene. Kommissionen stiller

spørgsmål om, om man bør indføre og offentliggøre et ’stabilitetsprogram

for euroområdet’, der sammenfatter og danner baggrund for vurderingerne

af de individuelle eurolandes programmer.

Kommissionen opfordrer til, at landene indfører mellemfristede rammer for

finanspolitikken, der fx indebærer flerårige regler for udviklingen i de offentli-

ge udgifter, og sikrer konsistens mellem disse planer samt stabilitets- og kon-

vergensprogrammerne og de årlige budgetter. Kommissionen henviser til de

positive erfaringer med mellemfristede rammer og regler for finanspolitikken i

nogle EU-lande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen foreslår, at EU-landene i deres stabilitets- og konvergenspro-

grammer fremlægger skøn for udviklingen i de offentlige finanser under for-

udsætning af uændret politik, herunder for at styrke fokus på de nødvendige

ændringer af den økonomiske politik, som er påkrævet for at overholde lande-

nes respektive mellemfristede budgetmål. Landene bør så præcist som muligt

specificere de tiltag, der planlægges gennemført for at nå budgetmålene.

Samarbejdet skal i stadig højere grad sikre konsistens mellem de mellemfriste-

de planer for finanspolitikken og det overordnede mål om finanspolitisk hold-

barhed på lang sigt. Kommissionen vil opprioritere arbejdet med at udvikle de

metoder, der i medfør af aftalen om reform af Pagten skal danne grundlag for

landenes fastsættelse af konkrete mellemfristede budgetmål (MTO’er), som ta-

ger højde for den samlede holdbarhed ved at indregne de fremadrettede stig-

ninger i de aldringsrelaterede nettoudgifter i kravene til finanspolitikken.

Kommissionen finder, at der i vurderingerne af landenes stabilitets- og kon-

vergensprogrammer bør lægges større vægt på overvågning af gennemførelsen

af tidligere budgetplaner med henblik på at identificere og rette op på årsager-

ne til afvigelser fra budgetmålene. Der bør især fokuseres på udviklingen i de

offentlige udgifter, idet landene generelt baserer deres konsolideringsplaner på

udgiftskontrol og budgetskred som hovedregel skyldes overskridelser af ud-

giftsrammerne.

Når det særligt gælder eurolandene, kan der arbejdes med at sikre styrket konsistens

mellem de mellemfristede mål og de årlige budgetter inden for rammerne af euro-

gruppens midtvejsevaluering af finanspolitikken (Mid-Term Review of Fiscal Polici-

es). Eurogruppen har for nylig besluttet at gennemføre en sådan årlig strategisk drøf-

telse af finanspolitikken forud for de enkelte eurolandes udarbejdelse og vedtagelse

af det kommende års budget inden for rammerne af de nationale budgetprocedurer.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Sagen vedrø-

rende reform af Stabilitets- og Vækstpagten blev forelagt Folketingets Europaud-

valg forud for en række møder i ECOFIN ultimo 2004 og primo 2005, senest

m.h.p. forhandlingsoplæg forud for ECOFIN den 8. marts 2005. Folketingets

Europaudvalg modtog en redegørelse for aftalen om reform af Stabilitets- og

Vækstpagten – indgået på ECOFIN den 20. marts 2005 og DER den 22.-23.

marts 2005 – dateret den 31. marts 2005, jf. EUU alm. del. – Bilag 81. ECOFIN’s

drøftelse af det første års erfaringer med den reformerede Pagt blev forelagt Eu-

ropaudvalget forud for ECOFIN den 11. juli 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støtter man Kommissionens overordnede intention om at styrke ef-

fektiviteten af Pagtens forebyggende regler med fokus på efterlevelse af EU-landenes

mellemfristede budgetmål. Det er afgørende, at arbejdet med alle relevante dele af

finanspolitikken, herunder fx de offentlige finansers kvalitet og prioriteringen af ud-

giftsområder, foregår inden for rammerne af overordnede mellemfristede mål for de

offentlige finanser i konsistens med finanspolitisk holdbarhed på lang sigt.

Andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at være positive over for at overveje nærmere hvordan

man kan styrke Pagtens forebyggende regler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 5:

Resumé

Relationer til tredjelande

Rådet (ECOFIN) vil eventuelt den 10. juli 2007 af det afgåede tyske formandskab og Kom-

missionen blive orienteret om resultatet af EU-USA-topmødet den 30. april 2007 samt – på

baggrund af en præsentation ved Kommissionen – udveksle synspunkter om dialogen med tredje-

lande inden for det økonomiske område.

Baggrund og indhold

På topmødet den 20. juni 2005 vedtog EU og USA en økonomisk deklaration i

form af at et initiativ til fremme af transatlantisk økonomisk integration og vækst

Initiativet fokuserer bl.a. på øget samarbejde om regulering, øget integration af de

respektive finansmarkeder, tilskyndelse til innovation og udvikling af teknologi,

fremme af handel, rejseaktivitet og sikkerhed, facilitering af gensidige investerin-

ger, fremme af energieffektivitet, beskyttelse af ophavsret samt styrkelse af samar-

bejde vedr. konkurrencepolitik, offentlige indkøb og tjenesteydelser.

De enkelte landes regeringer blev på topmødet opfordret til at arbejde videre med

opgaverne skitseret i den økonomiske deklaration, herunder til at udarbejde et

fælles arbejdsprogram for de aftalte prioriteter. Det endelige fælles EU-USA ar-

bejdsprogram blev godkendt på et uformelt EU-USA ministermøde den 30. no-

vember 2005.

På EU-USA topmødet den 21. juni 2006 besluttede man at forstærke indsatsen

for at fremme økonomisk vækst og innovation samt reducere barrierer for transat-

lantisk handel og transatlantiske investeringer ved implementering af alle aspekter

af det økonomiske initiativ i overensstemmelse med det fælles arbejdsprogram.

ECOFIN var involveret både i forberedelsen af og opfølgningen på EU-USA

topmødet i 2006.

Indhold

ECOFIN ventes den 10. juli 2007 af det afgåede tyske formandskab og Kommis-

sionen at blive orienteret om resultatet af EU-USA topmødet den 30. april 2007.

Derudover vil der muligvis på baggrund af en præsentation ved Kommissionen

blive udvekslet synspunkter om dialogen med tredjelande inden for det økonomi-

ske og finansielle område med inspiration i det transatlantiske samarbejde.

På EU-USA topmødet i år blev bl.a. vedtaget en ramme for transatlantisk øko-

nomisk integration, der udgør det langsigtede fundament for opbygningen af en

stærkere og mere integreret transatlantisk økonomi, herunder særligt ved at frem-

me samarbejde om at reducere de administrative byrder og accelerere arbejdet

The United States and the European Union Initiative to Enhance Economic Integration and Growth – June 2005 EU-US summit declara-

tion.

http://europa.eu.int/comm/external_relations/us/sum06_05/declarations/eco.pdf

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med prioriterede projekter (de såkaldte ”lighthouse priority projects”) inden for

områderne ophavsret, handel, investeringer, finansielle markeder og innovation.

Der forventes fremskridt i forhold til de konkrete projekter seneste i forbindelse

med EU-USA topmødet i 2008.

Der var ligeledes på topmødet enighed om etablering af det Transatlantiske Øko-

nomiske Råd med repræsentanter for USA og EU (Kommissionen i samarbejde

med EU-formandskabet). Rådet skal mellem topmøderne styre arbejdet og over-

våge fremskridt i forhold til at sikre konkrete resultater og økonomisk integration

mellem EU og USA, herunder på det reguleringsmæssige område. Der lægges op

til, at Rådet skal vedtage et arbejdsprogram baseret på det oprindelige initiativ fra

2005. Rådet vil skulle afrapportere hvert halve år og mødes mindst én gang om

året.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen i ECOFIN vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser. I det

omfang ECOFIN’s inddragelse fremmer konkrete resultater i EU-USA samarbej-

det, vurderes der at være en potentiel og positiv makroøkonomisk effekt af bl.a.

barrierenedbrydende, konkurrencefremmende og teknologiudviklende tiltag.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Opfølgningen på EU-USA topmødet i juni 2005 på det økonomiske område blev

forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 11. oktober 2005.

Forberedelsen af og opfølgningen på EU-USA topmødet i juni 2006 på det øko-

nomiske område blev forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN

henholdsvis den 7. juni og den 11. juli 2006.

Holdning

Dansk holdning

Danmark støtter aktivt bestræbelserne på at styrke og udnytte det transatlantiske

samarbejde, herunder mellem EU og USA.

Inden for det økonomiske område lægger man fra dansk side vægt på at få ned-

brudt handels- og investeringsbarrierer og styrket samarbejdet vedrørende bl.a.

regulering, ophavsret samt forskning og uddannelse.

Topmødets konklusioner for så vidt angår det fremtidige økonomiske samarbejde

flugter godt med regeringens langsigtede målsætning om etableringen af en trans-

atlantisk markedsplads.

Fra dansk side støtter man bestræbelser på en så konkret opfølgning på EU-USA

topmødet i april 2007 som muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark støtter ligeledes, at dialogen mellem EU og tredjelande på det økonomi-

ske, finansielle og reguleringsmæssige område fremmes.

Andre landes holdninger

Der er blandt EU-landene et bredt ønske om at styrke samarbejdet med USA, og

det tyske formandskab opnåede i forberedelsesprocessen op til topmødet bred

opbakning til bestræbelserne på at skabe fremdrift bl.a. inden for det økonomiske

område.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 6:

Resumé

IASB – finansiering og organisering

På ECOFIN den 10. juli 2007 forventes en drøftelse af udkast til rådskonklusioner vedrøren-

de finansieringen af International Accounting Standards Board (IASB), som udsteder regn-

skabsstandarder samt beslutningsprocesserne i IASB (governance struktur), med henblik på

finansministrenes tiltrædelse heraf. Udkastet til rådskonklusioner skal ses i forlængelse af de

rådskonklusioner, der blev vedtaget på ECOFIN i juli 2006 samt to rapporter fra Kommissio-

nen vedr. status på de to områder.

Baggrund og indhold

International Accounting Standards Board (IASB) er en privat uafhængig organi-

sation, der udsteder internationale regnskabsstandarder kaldet IFRS – Internatio-

nal Financial Reporting Standards.

IASB er en del af International Accounting

Standards Committee Foundation (IASCF). IASCF ledes af en gruppe ”trustees”,

der har karakter af et repræsentantskab, som overvåger processerne i IASB.

IASB er initiativtager til og udarbejder den regnskabslovgivning, som finder an-

vendelse for børsnoterede virksomheder i EU og tillige en række andre lande

udenfor EU. Regnskabsstandarderne anvendes globalt af et stigende antal lande.

Børsnoterede virksomheder inden for EU skal anvende IFRS i deres koncern-

regnskaber ifølge forordning 1606/2002. Nye eller justerede standarder skal først

anvendes efter, at de er blevet godkendt politisk i EU. Forordningen muliggør

tillige, at medlemslandene kan tillade eller kræve, at regnskaber i virksomheder,

der ikke er børsnoterede efterlever standarderne.

Den udbredte anvendelse af IFRS i EU gør, at kvaliteten af standarderne er væ-

sentlig både for udarbejdelse af regnskaber og for anvendelse af regnskaberne som

beslutningsgrundlag.

Da organisationen udarbejder standarder som bliver til lovgivning, skal organisa-

tionen leve op til visse krav. Herunder skal der være åbne processer om standar-

dernes tilblivelse, og de virksomheder og andre, som påvirkes af standarderne,

skal have mulighed for at blive hørt, om kommende regulering.

IASB har ikke faste bidragsydere på samme måde som andre internationale orga-

nisationer, men IASB udfører et vigtigt arbejde, og det er væsentligt, at IASB sik-

res stabile indtægter.

ECOFIN vedtog den 11. juli 2006 rådskonklusioner vedrørende finansiering og

organisering af IASB.

Tidligere standarder er benævnt IAS – International Accounting Standards.

Uden for EU er der ca. 75 lande der anvender IFRS, herunder Australien. Bl.a. Canada, Brasilien, Kina, Indien og Rusland

overvejer eller har allerede besluttet at indføre IFRS.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I rådskonklusionerne fra juli 2006 opfordres Kommissionen og the Economic and

Financial Committee (EFC) til at følge udviklingen i IASB og rapportere løbende

herom til Rådet. På den foranledning har Kommissionen udarbejdet to rapporter

herom fra henholdsvis december 2006 og juni 2007.

Det forventes, at ECOFIN på det kommende møde vil få en orientering om sta-

tus på finansieringen og organiseringen af IASB samt blive præsenteret for udkast

til rådskonklusioner, der ligger i forlængelse af konklusionerne fra juli 2006.

Finansiering af IASB

IASB finansieres p.t. af frivillige bidrag fra et begrænset antal virksomheder og

organisationer, herunder primært store virksomheder og revisionsfirmaer. Den

eksisterende finansieringsaftale udløber ultimo 2007. Det årlige finansieringsbehov

er opgjort til ca. 23-24 mio. euro.

Rådskonklusionerne fra juli 2006 støtter en frivillig, virksomhedsbaseret finansie-

ringsordning og fremhæver, at dette vil være en form for brugerbetaling, som

samtidig sikrer IASBs uafhængighed.

I Kommissionens 2. opfølgningsrapport fra juni 2007 gives en orientering om

udviklingen i den frivillige finansieringsordning på medlemsstatsniveau. Overord-

net fremgår det, at IASB har informeret Kommissionen om, at sikringen af den

fremtidige frivillige finansieringsordning forløber tilfredsstillende. Kommissionen

opfordrer dog de medlemslande, som endnu ikke har taget initiativ til at sikre fi-

nansieringen, om at reagere.

Danmark nævnes samme med Tyskland som et af de medlemslande, hvor finan-

sieringsbidragene synes sikret for de kommende år. Dialogen i Danmark foregår

mellem erhvervslivets organisationer og IASB. Offentlige myndigheder er således

ikke involverede i denne diskussion.

I udkastet til rådskonklusioner lægges der op til, at Rådet udtrykker generel til-

fredshed med IASCF’s tiltag med henblik på at sikre en stabil fremtid finansiering.

Rådet anser det for nødvendigt for at sikre yderligere fremskridt, at IASCF:



Øger indsatsen for at sikre en balanceret geografisk fordeling af bidrags-

ydere. Det ønskes, at også mindre lande skal bidrage, og at lande som

endnu ikke anvender IFRS, men påtænker at gøre det skal deltage i finan-

sieringen.

Sikrer et samarbejde med europæiske og nationale erhvervsorganisationer

om konstruktionen af finansieringsordningen

Dokumenterer at regioner udenfor Europa bidrager forholdsmæssigt til

finansieringen

Finder en metode for jævnlig vurdering af arbejdet med den fremtidige fi-

nansieringsordning som sikrer, at finansieringen bliver effektiv og stabil



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Organisering af IASB

Rådskonklusionerne fra juli 2006 opfordrer desuden IASB til fortsat at:



forbedre sin beslutningsstruktur (governance)

forbedre sin åbenhed og dialog i forhold til interessenterne

sikre, at de forskellige interessenter er tilstrækkeligt repræsenteret i IASB’s

forskellige organer

Kommissionen konkluderer i begge sine opfølgningsrapporter, at IASB har gen-

nemført en række forbedringer vedrørende de ovenfor nævnte områder og hilser

disse velkommen. Kommissionen konkluderer dog videre i sin opfølgningsrap-

port fra juni 2007, at man fortsat har til gode at se, hvordan IASB vil gennemføre

tiltagene i praksis. Kommissionen retter her især sit fokus mod følgende af IASB’s

initiativer:



Tiltag med henblik på at vurdere nye standarders betydning for de berørte

virksomheder og kapitalmarkeder (impact assessment)

Tilbagemeldinger på kommentarer afgivet i forbindelse med de åbne hø-

ringer af udkast til nye standarder

Sikring af tilstrækkeligt troværdige og åbne processer i forhold til interes-

senter

Kommissionen fremhæver desuden bl.a., at det er vigtigt at medlemslandene og

Europa-Parlamentet orienteres tidligt i forløbet, når IASB planlægger udstedelse

af nye standarder. Kommissionen inviterer på denne baggrund IASB til jævnligt at

mødes med medlemslandene og Europa-Parlamentet for at præsentere sit ar-

bejdsprogram.

I udkastet til rådskonklusioner anerkendes IASB/IASCF’s tiltag, men rådet op-

fordrer til, at følgende yderligere tiltag gennemføres:



Hurtig implementering af de besluttede tiltag med henblik på at forbedre

beslutningsprocesserne m.v. i IASB (governance structure)

Der skal tages højde for de kommentarer der kommer fra det nedsatte

Roundtable on Consistent Application

af IFRS

IASB skal foretage en stram konsekvensanalyse af nye standarder samt en

analyse af eksisterende standarder for at sikre, at de opfylder deres mål og

medfører, at regnskaberne giver relevant information til brugerne

Medlemslandene og Europa-Parlamentet skal på et tidligt tidspunkt orien-

teres om planlagte nye standarder

Medlemslandene og Europa-Parlamentet skal også på et tidligt tidspunkt

orienteres om planlagte ændringer i beslutningsprocesser m.v. i IASCF

Dette er et midlertidigt organ nedsat af Kommissionen i forbindelse med overgangen i 2005 til IFRS.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



IASCF skal arbejde hurtigt videre med gennemgangen af arbejdsmetoder-

ne i Standards Advisory Council (SAC) og give SAC højere status. (SAC er

et internt organ der består af repræsentanter fra organisationer m.v., der

berøres af arbejdet i IASB. Som led heri giver SAC bl.a. input til IASB’s

arbejdsprogram)

Europa-Parlamentets holdning

Ved rådskonklusioner afgør Europa-Parlamentet, om det ønsker at afgive udtalelse.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Udkastet til rådskonklusionerne om finansiering og organisering af IASB berører

ikke dansk ret.

Høring

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Udkastet til rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser.

En evt. senere ordning om obligatorisk medfinansiering af IASB fra de enkelte

medlemslande eller disses virksomheder vil kunne få en meget begrænset lovgiv-

ningsmæssig og statsfinansiel betydning.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Anvendelsen af IFRS øger den internationale sammenlignelighed og gennemsigtig-

hed i børsnoterede virksomheders regnskaber. Anvendelsen af IFRS bidrager således

til mere effektive internationale kapitalmarkeder, hvorved virksomhedernes mulighe-

der for at få tilført kapital og for at reducere deres kapitalomkostninger forbedres.

Sikringen af den fremtidige finansiering af IASB er meget vigtig for opretholdelsen af

disse positive effekter.

Det vurderes, at regnskabsstandarderne samlet set er en fordel for de virksomheder,

der anvender dem og – ikke mindst – for brugerne af regnskaberne.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen vedr. finansieringen af IASB er tidligere blevet forelagt Folketingets Euro-

paudvalg den 30. juni 2006 forud for Rådsmødet (ECOFIN) den 11. juli 2006.

Holdning

Dansk holdning

Danmark kan støtte udkastet til rådskonklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark deler målet om at sikre en stabil og bred finansiering, der både sikrer

IASB’s eksistensgrundlag og uafhængighed af enkeltinteresser. Danmark har på kort

sigt støttet den nuværende, frivillige finansieringsform. Det er imidlertid vigtigt, at

der arbejdes videre med at sikre en finansiering, der er holdbar på længere sigt.

Danmark støtter, at der lægges et vist pres på IASB for løbende at vurdere og for-

bedre organisering og procedurer m.v. IASB bør derfor leve op til de høje standar-

der, der skal være ved forberedelse af lovgivning, herunder særligt den løbende dia-

log med interessenterne, konsekvensanalyser og høring.

Andre landes holdninger

Der forventes enighed om udkastet til rådskonklusioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 7:

Resumé

Galileo – finansielle aspekter

Siden 2005 er der pågået forhandlinger mellem EU og et privat konsortium med henblik på at

indgå en koncessionsaftale om et offentligt-privat-partnerskab (OPP) om produktion og drift af

det europæiske satellitnavigationssystem Galileo. Det er imidlertid ikke lykkedes for parterne at

nå til enighed, hvilket har medført, at hele projektet er blevet væsentligt forsinket. Den 8. juni

2007 besluttede Rådet at afbryde forhandlingerne med det private konsortium.

Sammenbruddet betyder, at den eksisterende plan for Galileo-projektet må opgives og projektet

står dermed ved en korsvej. Rådet har på transportrådsmødet (TTE) d. 6.-8. juni opfordret

Kommissionen til at præsentere alternative modeller for den fremtidige finansiering af Galileo

senest i september 2007. Kommissionens foreløbige anbefaling medfører en merudgift i indeværen-

de budgetperiode 2007-2013 på € 2,4 mia. Der er for perioden 2007-2013 afsat € 1,0 mia. i

budgettet. Ifølge Kommissionen, er der til dato i alt brugt € 2,5 mia. på projektet.

Baggrund og indhold

Galileo er et satellitnavigationsprogram. Satellitnavigation er en teknologi, der gør

det muligt for brugere verden over at bestemme deres position når som helst og

hvor som helst. Det europæiske satellitnavigationssystem Galileo vil, i en fuldt

udbygget version, bestå af en konstellation af 30 satellitter, der kredser om jorden

i ca. 24.000 km's højde. EGNOS er et mindre program, som er en forløber for

Galileo. Dette system vil gøre GPS signaler mere præcise i Europa. Kommissio-

nen vurderer, at et europæisk satellitnavigationssystem er en nødvendig infrastruk-

tur, der kan levere vigtige tjenester til bl.a. grænsekontrol, transportlogistik, finan-

sielle transaktioner og overvågning af kritiske energi- og kommunikationsinfra-

strukturer.

Anvendelsesmulighederne for satellitnavigation i hverdagen er således mange, fra

navigation af køretøjer til transportsikkerhed og anvendelser inden for diverse

erhvervssektorer (banksektoren, geologi, anlægsarbejder, energi mv.). Satellitnavi-

gation er på vej ind i alle dele af samfundet, og dermed får Galileo-programmet en

almennyttig dimension.

Lige siden projektets begyndelse har Galileo været tænkt som et OPP-projekt, dvs.

et samarbejde mellem det offentlige og den private industri. Den private sektor

skulle involveres i projektets afsluttende faser og bl.a. varetage driften af Galileo

gennem en koncessionsaftale forhandlet og indgået mellem Fællesskabet og den

private sektor. Koncessionsforhandlingerne med den private industri er fra Fæl-

lesskabets side frem til december 2006 blevet varetaget af Galileo Fællesforeta-

gendet, hvis aktiver og opgaver pr. 1. januar 2007 blev overdraget til Galileo Til-

synsmyndigheden. Forhandlingerne har stået på gennem en længere årrække uden

man dog er nået til afgørende resultater.

Europa-Kommissionen vedtog den 16. maj 2007 en meddelelse, hvori den gør

status over gennemførelsen af Galileo-projektet. Kommissionen konstaterer i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

meddelelsen, at køreplanen for Galileo må justeres, hvis Galileo skal være fuldt

funktionsdygtigt i 2012. Det offentligt-private-partnerskab, der skal varetage gen-

nemførelsen af programmet, skal ændres, hvis Galileo skal være funktionsdygtig i

2012.

I forbindelse med arbejdet med Galileo-projektet er man stødt på en række ud-

fordringer, som ifølge Kommissionen nødvendiggør en omlægning af program-

met. Kommissionen anfører, at det bl.a. drejer sig om væsentlige forsinkelser i

projektet, budgetoverskridelser, problemer i relation til det foreslåede offentlig-

private-partnerskab, herunder et manglende engagement fra den private sektor.

Kommissionen konkluderer derfor, at køreplanen for Galileo må justeres, for at

fristen kan overholdes og Galileo kan være fuldt funktionsdygtigt i 2012. Det of-

fentlig-private partnerskab, der står for gennemførelsen af programmet, må desu-

den ændres, hvis Galileo skal kunne tages i brug i 2012.

Ifølge Kommissionen er den mest fordelagtige, realistiske og på lang sigt billigste

fremgangsmåde, at den offentlige sektor styrer og finansierer etableringen af den

samlede infrastruktur. Derimod kan selve driften af systemet overdrages til en

privat koncessionshaver. Kommissionen gennemgår to hovedscenarier i medde-

lelsen. Begge scenarier indebærer, at EU træder henholdsvis delvist eller helt ind i

stedet for det private konsortium, og at Galileo bliver finansieret via EU-budgettet

i en eller anden form. Kommissionen forventer, at der vil tilgå fællesskabet ind-

tægter og dermed opveje en del af de offentlige udgifter. Kommissionen opgør

brutto- og nettoudgifterne for det offentlige for de to hovedmodeller frem til

2030, jf. tabel 1.

Tabel 1

Galileo – estimater for offentlige udgifter (mia.

€)

2007-2013

Scenario 1 (18 satellitter +

OPP)

Scenario 2 (30 satellitter +

OPP)

3,4

9-10

0,5-1

3,0

10-11

2-3

Brutto 2007-2030

Netto 2007-2030

Det første scenario kaldes af Kommissionen IOC (Initial Operational Capacity).

EGNOS vil være operativt i 2008. 18 satellitter varetages af den offentlige sektor

mens de resterende 12 satellitter varetages af det private konsortium. Første kon-

stellation klar i 2013. OPP-kontrakt for afslutning af infrastruktur opstilling, ope-

ration og udnyttelse 2010-2030. Fuldt operationelt system i 2013. Offentlig brut-

toudgift ved ingen indtægter = 10-11 mia. € (75 – 82,5 mia. kr.). Anmodet budget

i perspektiverne 2007-2013 = 3,0 mia. € (22,5 mia. kr.)., dvs. en merudgift i perio-

den 2007-2013 i forhold til det allerede afsatte på 2 mia. €.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det andet scenario kaldes af Kommissionen FOC (Full Operational Capability).

EGNOS vil være operativt i 2008. Samtlige 30 satellitter varetages af den offentli-

ge sektor. Første konstellation klar i 2012. OPP-kontrakt for udnyttelse 2010-

2030. Fuldt operationelt system i 2012. Offentlig bruttoudgift ved ingen indtægter

= 9-10 mia. € (67,5 – 75 mia. kr.). Anmodet budget i perspektiverne 2007-2013 =

3,4 mia. € (25,5 mia. kr.), dvs. en merudgift i perioden 2007-2013 i forhold til det

allerede afsatte på 2,4 mia. €.

Kommissionen anbefaler scenario 2, hvilket indebærer større investering fra de

finansielle perspektiver 2007-2013 og tidligere færdiggørelse af hele systemet, lige-

som det også vil indebære ekstra finansieringsbehov for perioden 2017 – 2013 på

2,4 mia. € (eftersom der allerede er afsat 1 mia. € fra denne periode, mens totalbe-

hovet for perioden som ovenfor anført er 3,4 mia. €).

Kommissionen nævner i sin meddelelse to finansieringsmuligheder:



Direkte national finansiering

At hæve loftet for budgetkategori 1A, som Galileo hører ind under

Herudover kan der peges på følgende potentielle finansieringskilder, hvoraf nogle

var nævnt i et tidligt udkast til Kommissionens meddelelse:



Midler fra marginen i den relevante budgetkategori 1A på de finansielle per-

spektiver 2007-2013

Fleksibilitetsinstrumentet (en finansieringsmekanisme, på op til 200 mio.

euro årligt, der kan bruges til uforudsete udgifter inden for alle udgiftskate-

gorierne)

En reduktion i tilbageførslerne af uforbrugte budgetmidler til medlemssta-

terne.

Finansiering via ESA (det europæiske rumfartsagentur) – altså en indirekte

national finansiering uden om EU-budgettet og med ESA i en styrket rolle i

styringen af Galileo.



På TTE-mødet d. 6.-8. juni 2007 blev der vedtaget rådskonklusioner om Galileo.

For det første besluttede Rådet, at forhandlingerne med den private part skal af-

brydes. For det andet anerkendte Rådet, at gennemførelsen af Galileo forudsætter

yderligere offentlige midler, dvs. at den ene mia. euro i de finansielle perspektiver

2007-2013 ikke er tilstrækkelig. For det tredje bad Rådet Kommissionen senest i

september 2007, at præsentere detaljerede forslag til den fremtidige finansiering af

Galileo, herunder grundige analyser af udgifter, risici, indtægter og tidsplaner.

Det kan ikke udelukkes, at ECOFIN-rådet vil afgive nogle konklusioner primært

om de fremtidige finansieringsforhold for Galileo.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets budgetudvalg vedtog d. 7. juni 2007 en resolution om Gali-

leo. Parlamentet udtalte, at finansieringen af Galileo bør holdes inden for EU-

budgettet og at Parlamentet vil modsætte sig enhver finansieringsmodel, som in-

debærer direkte nationale bidrag. Parlamentet fandt, at midlerne til Galileo bør

findes ved at hæve lofterne i de finansielle perspektiver 2007-2013.

Gældende konsekvenser for dansk ret

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Henset til, at man arbejder på en fortsættelse af det europæiske satellitnavigations-

program Galileo gennem et alternativt scenario, som omfatter ekstrafinansiering,

vil der være statsfinansielle konsekvenser.

Den statsfinansielle effekt vurderes, ud fra Kommissionens tal i en meddelelse af

16. maj ved valg af den fuldt offentligt finansierede model (scenario 2), isoleret at

være 360 mio. kr. for perioden 2007-2013. Effekten for Danmark afhænger af, i

hvilket omfang man kan opnå modgående besparelser.

Høring

Sagen har været i høring i specialudvalget for økonomisk politik.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg

forud for transportrådsmødet d. 6.-8. juni 2007. Galileo-sagen har tidligere været

forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering på møderne den 26. marts 1999,

den 1. oktober 1999, den 3. december 1999, den 24. marts 2000, den 23. juni

2000, den 29. september 2000, den 30. marts 2001, den 22. juni 2001, den 12. ok-

tober 2001, den 22. marts 2002, 27. september 2002, 29. november 2002, 21.

marts 2003, 28. maj 2003, 3. marts 2004, 4. juni 2004,1. oktober 2004 og 15. april

2005, den 2. december 2005, den 24. marts, 2. juni 2006, 6. oktober 2006, 8. de-

cember 2006, 16. marts 2007 og på mødet med Folketingets partier den 30. no-

vember 2001 samt med henblik på forhandlingsoplæg den 11. juni 1999 (iværksæt-

telse af definitionsfasen), den 15. december 2000, den 1. marts 2002 og den 3.

december 2004. Sagen har tillige været nævnt af økonomiministeren på mødet i

Europaudvalget den 9. marts 2001 og af finansministeren på mødet med Folke-

tingets partier den 30. november 2001.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Holdning

Fra dansk side har man, siden Galileo-projektets begyndelse arbejdet for at få

skabt størst mulig klarhed for de finansielle rammer for Galileo-projektet, bl.a. i

arbejdet med fastlæggelsen af de finansielle perspektiver 2007-2013. I forbindelse

med tidligere rådsmøder, har Danmark arbejdet for at minimere byrden for EU’s

budget, som Danmark betaler ca. 2 % af.

Fra dansk side giver de store merudgifter, som er forbundet med Kommissionens

foreløbige forslag, derfor anledning til skepsis. Denne holdning deles også af UK

og Holland. Flere af de uklarheder, som Kommissionen peger på som årsag til

forhandlingssammenbruddet synes ikke at være løst. Det fremstår eksempelvis

ikke klart, hvordan risikoen ved projektets gennemførelse (fx fejlslagne satellitop-

sendelser) afhjælpes ved at projektet gøres 100 % offentligt finansieret. Hertil

kommer, at usikkerheden vedr. fremtidige indtægter ikke er afklaret. Især i lyset af

den stærkt forøgede konkurrence fra flere alternative satellitnavigationssystemer,

fremstår det ikke klart, hvordan projektet ventes at generere indtægter fra private

kilder. Der er derfor behov for yderligere oplysninger fra Kommissionen. Fra

dansk side vil man afvise at øge de finansielle perspektiver. Derfor arbejder Dan-

mark for, at merudgiften til Galileo finansieres ved at finde alternative besparelser

på EU’s budget, anvendelse af fleksibilitetsinstrumentet og uforbrugte midler fra

tidligere budgetår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagsordenspunkt 8:

Resumé:

Makrofinansiel assistance til Libanon

Kommissionen ventes snarest at fremsætte forslag om makrofinansiel assistance til Libanon på

80 mio. euro i perioden 2007-2008. Der ventes enighed blandt medlemslandene om forslaget.

KOM(2007)xxx

Baggrund og indhold

Libanon er et af verdens mest forgældede lande. Den offentlige gæld udgjorde i

2006 178 pct. af BNP, og Libanons offentlige underskud steg til 11,1 pct. af BNP

i 2006 fra 8,5 pct. af BNP i 2005. Den kritiske finanspolitiske situation skyldes

bl.a. konflikten med Israel i 2006 samt effekterne af tidligere økonomisk politik.

Betalingsbalancen forventes endvidere forværret i 2007 som følge af en stor ud-

strømning af kapital pga. den nuværende usikre politiske situation.

Libanons nye regering, som tiltrådte efter mordet på tidligere premierminister

Hariri i 2005, har genoptaget reformprocessen i landet og vedtog i januar 2007 et

omfattende reformprogram, som skal forbedre de finanspolitiske, strukturelle og

sociale forhold i landet. Reformprocessen foregår imidlertid under vanskelige vil-

kår som følge af bl.a. den politiske ustabilitet i landet og manglende national kon-

sensus om de nødvendige reformer.

For at afhjælpe Libanons økonomiske situation har IMF i april 2007 besluttet at

yde finansiel støtte til Libanon på 77 mio. USD i 2007 (knap 60 mio. euro). Støt-

ten ydes gennem programmet for ”Emergency Post-Conflict Assistance” (EPCA).

Programmet udløber ved udgangen af 2007, men Libanon forventes efterfølgende

at søge om støtte fra et af IMF’s andre programmer, fx ”Stand-By Arrangement”.

IMF vurderer, at Libanons residuale finansieringsbehov efter støtte fra IMF og

Verdensbanken udgør ca. 1,7 mia. euro i 2007 og ca. 0,8 mia. euro i 2008.

På den baggrund har Kommissionen fremsat forslag om mulig makrofinansiel

assistance til Libanon på 80 mio. euro, hvoraf 50 mio. euro ydes som lån og 30

mio. euro som gavebistand. Herved vil EU støtte Libanons fiskale konsolidering.

Kommissionen foreslår, at bistanden udbetales i maksimalt tre rater i perioden

2007-2008. Udbetalingen af støtten vil være betinget af, at Libanon opfylder en

række kriterier fastlagt i et ’Memorandum of Understanding’, som forhandles efter

vedtagelse af rådsbeslutningen.

Principperne for at yde makrofinansiel assistance er indeholdt i de såkaldte Gen-

val-kriterier, der blandt andet angiver, at der skal være tale om en exceptionel støt-

te i forbindelse med betalingsbalancekriser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vurderer, at Genval-kriterierne er opfyldt. Ligeledes er kriteriet

om, at der maksimalt må ydes 33 pct. af det residuale finansieringsbehov i støtte

til Libanon, opfyldt, da den foreslåede bistand udgør ca. 3 pct. af det samlede fi-

nansieringsbehov for 2007 og 2008.

Den usikre politiske situation i Libanon kan muligvis medføre problemer i forhold

til overgangen fra IMF’s EPCA-program til et andet IMF-program. Dette vil i så

fald få konsekvenser for tildelingen af makrofinansiel assistance, som er betinget

af IMF’s engagement i landet.

På baggrund af foreløbige drøftelser af Kommissionens kommende forslag ventes

landene at bakke om forslaget.

Kommissionen ventes således snarest at fremsætte forslag om makrofinansiel

assistance til Libanon på 80 mio. euro. Forslaget ventes vedtaget på et kommende

rådsmøde.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har endnu ikke afgivet holdning i sagen.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil med den foreslåede udgiftsramme medføre en udgift på EU's bud-

get til makrofinansiel bistand (gavebistand) på 30 mio. euro i 2007, hvoraf Danmark

betaler ca. 2 pct. svarende til ca. 4,5 mio. kr.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side støttes tildelingen af makrofinansiel assistance til Libanon.

Andre landes holdninger

Alle medlemslandene forventes at støtte et kommende forslag om makrofinansiel

assistance til Libanon.