Europaudvalget 2006-07
2815 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt
MILJØstyrelsen
Pesticider
Den 3 juli 2007
J.nr. DEP-243-00012
NSH/VM
Bidrag til samlenotat til Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. juli
2007
Forslag til rådsbeslutning om afvisning af optagelse af aktivstoffet methomyl på bilag I
til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler
KOM (2007) 290
Resumé
Kommissionen foreslår, at aktivstoffet methomyl ikke-optages på bilag I til direktiv
91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler.
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det betyde, at stoffet ikke optages på bilag til bekæmpelses-
middelbekendtgørelsen.
Det vurderes, at forslaget har en positiv indflydelse på beskyttelsesniveauet i Danmark.
1. Status
Et forslag til rådsbeslutning
om ”afvisning af at optage methomyl på bilag I til
Rådets direktiv
91/414/EØF og om tilbagekaldelse af godkendelser af plantebeskyttelsesmidler, der indehol-
der dette stof”
er fremsat den 8. juni 2007.
Forslaget er fremsat med hjemmel i direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler, artikel
6, som fastlægger proceduren for optagelse af aktivstoffer på bilaget til direktivet.
Kommissionens forslag om at optagelse af stoffet blev d. 16. marts 2007 forelagt Den Stående
Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, hvor der ikke var kvalificeret flertal for forlaget.
I henhold til artikel 19 i direktiv 91/414/EØF og i overensstemmelse med artikel 5 i Rådets
afgørelse 1999/468/EF skal Kommissionen derfor forelægge Rådet et forslag til de foranstalt-
ninger, der skal træffes, idet Rådet inden for en frist på tre måneder træffer afgørelse med
kvalificeret flertal.
Det er ikke nødvendigt at forelægge Europa-Parlamentet dette forslag til beslutning til
nærmere behandling (artikel 8 i Rådets afgørelse 1999/468/EF).
Rådsmøde nr. 2815 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. juli 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/7-07
387544_0002.png
2
Da stoffet har været på markedet i EU før den 26. juli 1993, er baggrunden for forslaget
direktivets artikel 8, stk. 2, hvorefter alle aktivstoffer, der var på markedet i EU før den 26.
juli 1993 skal vurderes.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16. juli til vedtagelse.
2. Formål og indhold
Methomyl er blevet vurderet af en medlemsstat, og vurderingen er derefter behandlet i mindre
ekspertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under Kommissionen eller i arbejdsgrupper under
EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerheds Autoritet), hvor alle EU-landes pesticidmyndig-
heder har deltaget. Disse vurderinger har resulteret i ovennævnte forslag, der har til hoved-
formål at afvise optagelse af aktivstoffet på bilag I til direktiv 91/414/EØF.
EFSA har udarbejdet en konklusionsrapport
1
over risikovurderingen af methomyl.
Forslaget er begrundet med, at der på det foreliggende grundlag ikke er vist sikker anvendelse
for plantebeskyttelsesmidler med methomyl. Der er bl.a. ikke vist sikker anvendelse for ikke-
målorganismer i naturen og for sprøjteføreren.
Forslaget pålægger medlemsstaterne at tilbagekalde godkendelser af plantebeskyttelsesmidler,
der indeholder methomyl som aktivt stof. Tidsfristen er 6 måneder efter beslutningens
vedtagelse. Medlemsstaterne pålægges endvidere fremover ikke at give godkendelser eller
forlængelser til plantebeskyttelsesmidler med methomyl. Endelig kan medlemsstaterne sætte
en frist for afvikling af salg og anvendelse, der er så kort som mulig og ikke længere end 18
måneder efter beslutningens vedtagelse.
3. Nærhedsprincippet
Kommissionen har ikke redegjort for nærhedsprincippet. Der er tale om
gennemførelsesforanstaltninger af en allerede vedtaget rådsretsakt, hvorfor Regeringen
vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
4. Konsekvenser for Danmark
Lovgivningsmæssige konsekvenser:
Som følge af forslaget vil methomyl skulle optages på bilag 9 til bekendtgørelse om
bekæmpelsesmidler. Bilag 9 er listen over aktivstoffer, for hvilke der er vedtaget en
kommissionsbeslutning om ikke-optagelse på bilag I til plantebeskyttelsesmiddeldirektivet.
Der er ikke godkendt midler med methomyl i Danmark.
1
Rapporterne er tilgængelige på EFSA’s hjemmeside
http://www.efsa.eu.int/science/praper/conclusions/catindex_en.html
Rådsmøde nr. 2815 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. juli 2007 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde landbrug og fiskeri 16-17/7-07
387544_0003.png
3
Økonomiske og administrative konsekvenser:
Forslaget får ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for Danmark.
Beskyttelsesniveau:
Det vurderes, at forslaget har en positiv indflydelse på beskyttelsesniveauet i Danmark.
5. Høring
Et udkast til rammenotat har den 27. juni 2007 været sendt i høring. Der er i alt modtaget 3
høringssvar:
3F støtter den foreslåede danske indstilling om ikke optagelse af methomyl på bilag 1.
Forbrugerrådet har af ressourcemæssige årsager ikke mulighed for at forholde sig til forslag til
rådsbeslutning om afvisning af optagelse af aktivstoffet methomyl på bilag I til direktiv
91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler. Forbrugerrådet kan således ikke tages til indtægt
for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte.
Greenpeace støtter den danske holdning om at afvise en optagelse af aktivstoffet methomyl på
bilag I til direktiv 91/414/EØF om plantebeskyttelsesmidler.
6. Forhandlingssituation
Sagen har været i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, hvor der hverken
var kvalificeret flertal for eller imod forslaget.
Det ventes, at der i et forsøg på at finde et kompromis vil blive stillet forslag om at forlænge
tidsfristen på 6 måneder efter beslutningens vedtagelse til at tilbagekalde godkendelser af
plantebeskyttelsesmidler, der indeholder methomyl som aktivt stof.
7. Dansk holdning
Regeringen støtter, at methomyl ikke optages på bilag I, da der ikke er vist sikker anvendelse
af stoffet i EU til de ansøgte anvendelser.
Regeringen er enig i, at tidsfristen for at tilbagekalde godkendelser af
plantebeskyttelsesmidler, der indeholder methomyl som aktivt stof bør fastsættes til 6
måneder efter beslutningens vedtagelse.