Europaudvalget 2006-07
2821 - transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt
396068_0001.png
SAMLENOTAT
Oprettelse af et europæisk center for modtagelse af data til identifi-
kation og sporing af skibe (EU LRIT-center)
Resumé
Ifølge SOLAS konventionen skal konventionslande være i stand til at
modtage LRIT-informationer grundet sikringsformål og andre formål.
LRIT-informationer kan stilles til rådighed gennem nationale, regionale
eller internationale LRIT-centre. Kommissionen foreslår at oprette et re-
gionalt europæisk center (EU LRIT-center).
Forslaget er sat på dagsorden for rådsmødet (Transport, Telekommuni-
kation og Energi) den 1.- 2. oktober 2007 eventuelt med henblik på poli-
tisk stillingtagen.
1.
Baggrund og indhold
FN’s internationale søfartsorganisation (IMO) vedtog den 19. maj 2006
ændringer til SOLAS-konventionen med henblik på at indføre krav om
’Long-Range Identification and Tracking in Ships’ (LRIT). LRIT baserer
sig på, at skibe sender informationer om identitet og positioner med fast-
lagte intervaller til land. LRIT skal være operativt fra den 31. december
2008.
Ifølge SOLAS-konventionen skal konventionslande være i stand til at
modtage LRIT-informationer grundet sikringsformål og andre formål.
Andre formål omfatter for eksempel eftersøgnings- og redningsaktioner
samt på sigt søsikkerhed og beskyttelse af havmiljøet.
LRIT-informationer kan stilles til rådighed for Danmark gennem et nati-
onalt, regionalt eller internationalt LRIT-center.
Det er obligatorisk for et
konventionsland at tilslutte sig et LRIT-center.
Kommissionen ønsker
med baggrund i de internationale regler at oprette et regionalt europæisk
center (EU LRIT-center), som kan levere data fra skibe under europæisk
flag og fra skibe, som befinder sig inden for en vis afstand af en kyst i en
medlemsstat
eller er på vej til en havn i en medlemsstat.
Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet for søtransport den 1.- 2.
oktober 2007.
2.
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet tilkendegav i en udtalelse af 25. april 2007, at man
støtter oprettelsen af et EU LRIT-center senest den 1. januar 2008.
3.
Nærhedsprincippet
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
396068_0002.png
2/4
Kommissionen har ikke udtalt sig om forholdet til nærhedsprincippet.
Regeringen finder imidlertid, at nærhedsprincippet er overholdt. Skibsfar-
ten er i vid udstrækning international, og en sikring af en effektiv over-
vågning af skibsfarten og udveksling af informationer mellem medslem-
staterne i forbindelse hermed vil med fordel kunne foretages på fælles-
skabsniveau.
4.
Gældende dansk ret
Der findes følgende dansk regulering på området, hvor krav til skibenes ud-
styr til udsendelse af data bliver fastlagt:
Lovbekendtgørelse nr. 627 af 26. juli 2002 om sikkerhed til søs.
Søfartsstyrelsens tekniske forskrift for skibes bygning og udstyr
mv. kapitel B, kapitel V.
5.
Høring
Sagen har i forbindelse med behandling af LRIT spørgsmålet i internatio-
nalt regi være drøftet med relevante erhvervsparter i Danmark.
6.
Andre landes holdning
Forslaget om oprettelse af et europæisk center for modtagelse af data til
identifikation og sporing af skibe (EU LRIT-center) blev drøftet på råds-
mødet for søtransport den 7.- 8. juni 2007. En gruppe af lande tilkende-
gav, at man fuldt ud kunne støtte et EU LRIT-center, mens en anden
gruppe af lande, herunder Danmark, erklærede sig principielt positive,
men at der blandt andet skulle skabes klarhed over etablerings- og drifts-
omkostninger for et EU LRIT-center. En sidste gruppe lande erklærede
sig kritiske over for et EU LRIT-center. Formandskabet konkluderede, at
der var generel konsensus om at arbejde videre med sagen frem mod
transportrådsmødet i oktober 2007.
Flere medlemsstater synes umiddelbart at være af den holdning, at der sta-
dig er uafklarede spørgsmål, som skal besvares inden sagen er rede til en
egentlig beslutning, mens andre lande ikke synes af have væsentlige forbe-
hold eller støtter oprettelsen af en EU LRIT-center.
7.
Foreløbig dansk holdning
Danmark støtter oprettelsen af et EU LRIT-center.
Kravet om oprettelse af et LRIT-center har baggrund i internationale regler.
Der er mulighed for at tilslutte danske skibe til et nationalt, regionalt (EU
LRIT-center) eller internationalt LRIT-center.
Rådighed over data fra danske skibe spiller en stor sikringsmæssig rolle, og
det internationale alternativ er derfor ikke relevant for Danmark. Mulighed
for styring af data anses for at være omtrent ens for så vidt angår et nationalt
og et EU LRIT-center.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
396068_0003.png
3/4
I relation til valget mellem et nationalt og et EU LRIT-center vurderes et
fælles europæisk center at være billigst.
Kommissionen har fået foretaget en analyse, hvori det skønnes, at etable-
ring af et EU-LRIT center i 2008 vil koste 3,1 millioner euro. Dette tal om-
fatter omkostninger til modtagelse af LRIT-informationer fra skibe, investe-
ringsomkostninger til oprettelse af et EU LRIT-center samt omkostninger til
udvikling af den elektroniske infrastruktur. Medlemsstaterne samt Island og
Norge forventes at ville blive tilsluttet EU LRIT-centeret.
I driftsfasen fra 2009 estimeres den årlige drift af et EU LRIT-center i ana-
lysen til at blive omkring 4,6 millioner euro pr. år, hvoraf kommunikations-
omkostninger med skibe udgør 1,0 millioner euro pr. år. Sidstnævnte beløb
dækker SOLAS kravet om modtagelse af minimum af 4 stk. LRIT-
informationer dagligt fra skibe under deltagerlandenes flag. Ovennævnte
tal omfatter endvidere omkostninger i forbindelse med bygninger, personale
og IT-infrastruktur. Kommissionen har foreslået, at omkostningerne dækkes
af Fællesskabets budget.
Omkring 400 danske og 10 grønlandske skibe vil blive omfattet af ordnin-
gen.
Kommissionen forudsætter, at systemet fuldt kan integreres i SafeSeaNet
uden behov for større modifikationer. På den baggrund og på det nuværen-
de oplyste grundlag forventes etableringsomkostningerne i Danmark at bli-
ve minimale.
De nævnte beløb omhandler ikke omkostninger ved køb af og indtægter ved
salg af LRIT-informationer hos andre datacentre. Kommissionen har til-
kendegivet, at det på indeværende tidspunkt ikke er muligt at beregne disse.
LRIT-informationer fra skibe under andre flag end medlemsstaternes samt
Norge og Island vil skulle købes fra andre LRIT-centre. Betalingsformen er
ikke fastlagt på nuværende tidspunkt. Disse omkostninger afhænger af, hvor
mange data hvert enkelt land ønsker at modtage. Danmark støtter, at bestil-
leren/modtageren selv betaler for informationerne. På det nuværende oply-
ste grundlag anslås de årlige omkostninger for indkøb af data fra ikke EU
skibe indenfor en endnu ikke fastlagt del af dansk og grønlandsk farvand til
maksimalt 1,0 mio. kr.
Det nye budgetforslag rykker ikke nævneværdigt ved det budgetoverslag,
som blev fremlagt forud for rådsmødet (Transport, Telekommunikation og
Energi) den 6.- 7. juni 2007. De øgede budgetomkostninger skyldes blandt
andet indregning af lønomkostninger samt omkostninger til modtagelse af
LRIT-informationer. Dermed kan Danmark støtte oprettelsen af et EU
LRIT-center.
8.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
396068_0004.png
4/4
Etablering af et EU LRIT-center giver ikke lovgivningsmæssige konse-
kvenser. Sagen giver heller ikke anledning til nye statsfinansielle konse-
kvenser, da kravene om at afsende LRIT meddelelser allerede følger af ved-
tagne internationale IMO regler.
Forsvarsministeriet vurderer imidlertid på
nuværende oplyste grundlag, at køb af data fra ikke EU skibe indenfor en
endnu ikke fastlagt del af dansk og grønlandsk farvand forventes at anløbe
op mod 1,0 mio. kr. pr. år.
9.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Da krav om oprettelse af et LRIT-system med dertilhørende LRIT-center al-
lerede følger af vedtagne internationale IMO regler, indebærer etableringen
af et EU LRIT-center ikke i sig selv nye samfundsøkonomiske konsekven-
ser.
10.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Da LRIT meddelelser udsendes automatisk uden medvirken fra skibet og
dets besætning indebærer LRIT og etableringen af et EU LRIT-center ikke
administrative konsekvenser for erhvervet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud
for rådsmødet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 6.-7. juni
2007.