PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2006-07
2820 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt

Notat

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg med henblik på møde i Rådet

(Konkurrenceevne - det indre marked, industri, forskning) fredag den 28.

september 2007

Forskningsdelen

Punkt 1: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af et fælles-

foretagende for initiativet om innovative lægemidler (IMI)

KOM(2007) 241 af 15. maj 2007

- Information fra Kommissionen

- Udveksling af synspunkter

s. 2

12. september 2007

Punkt 2: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af "ARTEMIS-

fællesforetagendet" til gennemførelse af det fælles

teknologiinitiativ vedrørende indlejrede computersystemer s. 8

KOM(2007) 243 af 15. maj 2007

- Information fra Kommissionen

- Udveksling af synspunkter

Punkt 3: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af fælles-

foretagendet ”Clean Sky"

KOM(2007) 315 af 20. juni 2007

- Information fra Kommissionen

- Udveksling af synspunkter

Punkt 4: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af "ENIAC-

fællesforetagendet"

KOM(2007) 356 af 22. juni 2007

- Information fra Kommissionen

- Udveksling af synspunkter

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Bredgade 40

1260 København K

Telefon

Telefax

E-post

3544 6200

3544 6201

[email protected]

www.fi.dk

s. 14

Netsted

CVR-nr.

Sagsnr.

Dok nr.

Side

07-020880

308887

1/28

s. 20

Punkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning

om Fællesskabets deltagelse i et forsknings- og udviklingspro-

gram, der har til formål at forbedre ældres livskvalitet

gennem brug af ny informations- og kommunikations-

teknologi (IKT), og som gennemføres af en række

forskellige medlemsstater. "Længst muligt i eget hjem”

(”Ambient Assisted Living"- AAL)

s. 25

KOM(2007) 329 af 14. juni 2007

- Information fra Kommissionen

- Udveksling af synspunkter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 1: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af et fællesforetagende

for initiativet om innovative lægemidler (IMI)

KOM(2007) 241 af 15. maj 2007

- Information fra Kommissionen

- Udveksling af synspunkter

Resumé

Det 7. rammeprogram for Forskning, Teknologisk udvikling og Demonstration

udmærker sig ved en markant satsning på strategiske initiativer, hvor industri og

forskning går sammen om at udforme den fælles europæiske strategi inden for en

række forskningsområder

Et nyt initiativ er EU's fælles teknologiinitiativer (JTI). Kommissionen fremlagde

forslag om etableringen af et fælles teknologiinitiativ for innovative lægemidler

medio maj 2007. Kommissionen præsenterede forslaget på Rådsmødet (Konkur-

renceevne) den 21.-22. maj 2007.

Teknologiinitiativet skal accelerere udviklingen af sikrere og mere effektive læ-

gemidler. Formålet er at støtte en hurtigere udvikling af bedre lægemidler til

gavn for patienter og sikre, at den farmaceutiske industri i Europa fastholder en

førende position. Der igangsættes forskningsprojekter med fokus på de primære

årsager til forsinkelser og flaskehalse i industriens nuværende udvikling af nye

lægemidler.

Det samlede budget for fællesforetagendet IMI for den tiårige periode frem til

2017 forventes at være 2 milliarder euro. Heraf forventes fællesskabet at skulle

bidrage med 1 milliard euro fra budgetmidlerne til temaet "Sundhed" under sær-

programmet "Samarbejde".

Baggrund

EU's fælles teknologiinitiativer (JTI) er et nyt instrument i EU's politik for at

fremme forskning og teknologisk udvikling.

De fælles teknologiinitiativer kendetegner en helt ny måde at tildele europæisk

industri betydelig indflydelse på EU's forskningspolitik gennem industridrevne,

offentlig-private partnerskaber. JTI’erne er karakteriserede ved, at især industri-

en, og i et vist omfang forskningsmiljøerne, er mere direkte involverede i ud-

formningen og udmøntningen af programmerne end i de traditionelle rammepro-

gramaktiviteter.

Hensigten er, at de styrende organer (fællesforetagendet), som vil være drevet af

industri-konsortiet bag den konkrete JTI, selv skal stå for forvaltningen af strate-

gisk forskningsdagsorden og tilhørende bevilling. De primære opgaver er i første

omgang derfor at fastlægge et arbejdsprogram for det pågældende forskningsom-

råde, udarbejde opslag til at udmønte arbejdsprogrammet og forskningsstrategien

samt at evaluere og udvælge projekter til støtte.

En del af indsatsen i 7. rammeprograms særprogrammer vil blive udmøntet igen-

nem JTI’er.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

2/28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gennem de fælles teknologiinitiativer mobiliseres en kombination af private og

offentlige, europæiske og nationale finansieringsformer og -kilder. Denne finan-

siering kan antage forskellige former og mobiliseres gennem forskellige meka-

nismer.

Initiativerne udspringer hovedsagelig af arbejdet i EU's europæiske teknologi-

platforme og kan betragtes som en overbygning på de få teknologiplatforme, der

er nået til et stadium, hvor betydelige offentlige og private investeringer er nød-

vendige for at føre platformens strategiske forskningsdagsorden ud i livet.

Kommissionen har tidligere meddelt, at man planlægger at foreslå JTI’ere inden

for følgende seks områder:

- Luftfartsteknik og lufttransport (Clean Sky)

- Indlejrede computersystemer(ARTEMIS)

- Global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES)

- Brændselsceller og brint (FCH)

- Innovative lægemidler (IMI)

- Nanoelektronik (ENIAC).

Efter forelæggelsen af forslaget om ARTEMIS (se punkt 2), Clean Sky (se punkt

3), ENIAC (se punkt 4) og IMI forventes Kommissionen snarest at fremsætte for-

slag om yderligere et fælles teknologiinitiativ vedrørende Brændselsceller og

brint.

IMI skal accelerere udviklingen af sikrere og mere effektive lægemidler. Formå-

let er at støtte en hurtigere udvikling af bedre lægemidler til gavn for patienter og

sikre, at den farmaceutiske industri i Europa fastholder en førende position. Der

igangsættes forskningsprojekter med fokus på de primære årsager til forsinkelser

og flaskehalse i industriens nuværende udvikling af nye lægemidler

Det samlede budget for fællesforetagendet IMI for den tiårige periode frem til

2017 forventes at være 2 milliarder euro. Heraf forventes fællesskabet at skulle

bidrage med 1 milliard euro fra budgetmidlerne til temaet "Sundhed" under sær-

programmet "Samarbejde". 1 milliard euro forventes således tilvejebragt af EF-

PIA, den europæiske farmaceutiske brancheorganisation.

Hjemmelsgrundlag

Forslagets hjemmel er Traktatens artikel 171. Forslaget vedtages i henhold til

Traktatens artikel 172, hvorefter Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg kan vedtage forslag om de i artikel 171 omhand-

lede bestemmelser.

Nærhedsprincippet

Forslaget vil give mulighed for, at hidtil fragmenterede indsatser for såvel EU,

nationale statslige og private midler kan samles i en fælles europæisk indsats om

innovative lægemidler. En fællesskabsforanstaltning kan skabe en retlig ramme

for et sådant samarbejde. Muligheden for samordning af nationale og europæiske

indsatser øger handlerummet for opnåelse af overordnede mål for den samlede

europæiske forskning og industri inden for området. Herigennem styrkes de eu-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

3/28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ropæiske virksomheders konkurrencekraft. Forslaget vurderes hermed at være i

overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

Den foreslåede forordning vedrører oprettelse af et fællesforetagende for initiati-

vet om innovative lægemidler med henblik på gennemførelsen af det fælles tek-

nologiinitiativ om innovative lægemidler (IMI). Dette initiativ sigter mod at styr-

ke EU’s position inden for lægemiddelforskningen. Fra at have været førende in-

den for lægemiddelforskningen halter EU nu bagefter, både hvad angår offentlige

og private investeringer i forskning. IMI forventes at give forskningssamarbejdet

inden for biofarmakasektoren en ny dimension, idet initiativet indebærer, at kon-

kurrerende medicinalfirmaer for første gang vil samarbejde om forskning for at

forbedre lægemiddeludviklingsprocessen. Endvidere forventes det, at deltagelsen

af forskningsmiljøer og kliniske centre, små og mellemstore virksomheder, pati-

entorganisationer og offentlige myndigheder (herunder tilsynsmyndigheder) vil

føre til hurtigere omsætning af resultaterne.

Oprettelse

IMI-fællesforetagendet foreslås oprettet for en periode, som udløber den 31. de-

cember 2017. Rådet vil kunne forlænge denne periode. Fællesforetagendets se-

kretariat foreslås placeret i Bruxelles, Belgien.

Mål

Det foreslås, at IMI-fællesforetagendet skal bidrage til gennemførelsen af det 7.

rammeprogram og temaet ”Sundhed” under særprogrammet ”Samarbejde” blandt

andet for at:



støtte prækompetitiv forskning i og udvikling af lægemidler, dvs. forskning i

værktøjer og metoder, der anvendes i lægemiddeludviklingsprocessen, i med-

lemslandene og landene, som er associeret med det 7. rammeprogram, med

en koordineret fremgangsmåde for at eliminere flaskehalse inden for udvik-

lingen af lægemidler



støtte gennemførelse af forskningsprioriteterne som fastlagt i forsknings-

dagsordenen under det fælles teknologiinitiativ om innovative lægemidler,

især ved at yde tilskud på grundlag af indkaldelser af konkurrerende forslag

om forskningsprojekter



fungere som offentlig-privat partnerskab, der tilsigter at styrke forskningsin-

vesteringerne i biofarmakasektoren i medlemslandene og landene, som er as-

socieret med det 7. rammeprogram, ved at sammenlægge ressourcer og op-

dyrke samarbejde mellem den offentlige og private sektor

Medlemmer og organisering

Det foreslås, at IMI-fællesforetagendet stiftes af Det Europæiske Fællesskab, re-

præsenteret ved Kommissionen, og European Federation of Pharmaceutical Indu-

stries and Associations, EFPIA.

Endvidere foreslås det, at IMI-fællesforetagendet skal være åbent for nye med-

lemmer, blandt andet medlemslandene og lande, der er associeret med det 7.

rammeprogram, under forudsætning af, at disse bidrager med midler til at opfylde

målene for IMI-fællesforetagendet.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

4/28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det forventes, at IMI-fællesforetagendet skal bestå af en bestyrelse, et sekretariat

og et videnskabeligt udvalg. Bestyrelsen, der er sammensat af medlemmerne, har

det overordnede ansvar for driften af IMI-fællesforetagendet. Bestyrelsens afgø-

relser forudsætter en positiv stemmeafgivelse fra de stiftende medlemmer, dvs.

Kommissionen og EFPIA. Sekretariatet sammensættes af en administrerende di-

rektør og en række medarbejdere og vil være ansvarlig for den daglige ledelse,

herunder processen med forslagsindkaldelser og evaluering, administration af til-

skud osv.

Det videnskabelige udvalg er et rådgivende organ for bestyrelsen og skal bestå af

højst 15 medlemmer, der skal afspejle en ligelig repræsentation af ekspertise fra

akademiske kredse, patientorganisationer og offentlige tilsynsmyndigheder. Det

videnskabelige udvalg skal under ét besidde videnskabelig kompetence og ek-

spertise inden for den samlede lægemiddeludviklingsproces. Det videnskabelige

udvalg får blandt andet til opgave at rådgive om, hvorvidt forskningsdagsordenen

fortsat er relevant og at anbefale eventuelle ændringer.

Finansiering

Fællesskabets maksimale bidrag til IMI-fællesforetagendet til dækning af de lø-

bende omkostninger og forskningsaktiviteterne foreslås at udgøre 1 mia. euro,

som afholdes af den budgetbevilling, der er tildelt temaet ”Sundhed” i særpro-

grammet ”Samarbejde” til gennemførelse af 7. rammeprogram. Bidraget fra EF-

PIA-medlemsfirmaerne skal mindst modsvare fællesskabsbidraget.

Forskningsaktiviteterne finansieres i fællesskab via finansielt bidrag fra Fælles-

skabet og ikke-finansielle bidrag fra EFPIA-medlemsfirmaerne (personale, ud-

styr, hjælpematerialer). IMI-fællesforetagendets driftsomkostninger finansieres af

dets medlemmer. Fællesskabet og EFPIA bidrager ligeligt til finansiering af

driftsomkostningerne.

Støtteberettigelse

Det er hensigten, at IMI-fællesforetagendet skal støtte forskningsaktiviteter på

grundlag af indkaldelser af konkurrerende ansøgninger, uafhængig evaluering og

indgåelse af aftaler om tilskud og projektaftaler.

Det foreslås, at universiteter, forskningsorganisationer, små og mellemstore virk-

somheder, patientorganisationer osv. kan komme i betragtning til finansiering fra

Fællesskabets bidrag til IMI-fællesforetagendet.

De deltagende forskningsbaserede medicinalfirmaer, der er fuldgyldige medlem-

mer af EFPIA, kan ikke opnå støtte til deres aktiviteter fra IMI-

fællesforetagendet. De forventes at bidrage økonomisk til forskningsaktiviteter

under IMI.

Rapport og evaluering

Det foreslås, at Kommissionen skal forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en

årlig rapport over de fremskridt, som IMI-fællesforetagendet har opnået.

Desuden foreslås det, at Kommissionen to år efter oprettelsen af IMI-

fællesforetagendet, dog senest i 2010, skal foretage en foreløbig evaluering af

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

5/28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

IMI-fællesforetagendet med bistand fra uafhængige eksperter, samt at Kommis-

sionen ved udgangen af 2017 skal gennemføre en endelig evaluering af IMI-

fællesforetagendet med bistand fra uafhængige eksperter.

Overensstemmelse med andre EU-politikker og mål

Den foreslåede forordning er i overensstemmelse med Fællesskabets forsknings-

politikker og målsætningen om at investere 3 % af EU’s BNP i forskning og ud-

vikling i 2010, hvoraf to tredjedele skal komme fra den private sektor, jf. Det Eu-

ropæiske Råds beslutning i Barcelona i 2002.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke nogen udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forsknings- og

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Gennem fælles teknologiinitiativer mobiliseres en kombination af private og of-

fentlige, europæiske og nationale finansieringsformer og -kilder. Denne finansie-

ring kan antage forskellige former og mobiliseres gennem forskellige mekanis-

mer.

Kommissionen ventes at lægge op til en fællesskabsfinansiering på 1 milliard eu-

ro i perioden 2007-2013. Danmark finansierer ca. 2 % af EU’s budget svarende

til ca. 150 mio. kr.

Der forventes ikke krav om national statslig medfinansiering. Eventuelle statsfi-

nansielle konsekvenser vil blive vurderet i den videre proces.

Høring

Sagen har senest med frist den 6. september 2007 været behandlet i EF-

Specialudvalget for forskning. Der er ikke fremkommet bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forslaget om at forøge Europas industrielle forskningsaktivite-

ter og hilser velkommen, at Kommissionen har fremlagt forslag om oprettelse af

fællesforetagendet IMI.

Danmark stiller sig positivt til oprettelsen af fællesforetagendet IMI.

IMI har størst dansk interesse af de foreliggende fire forslag til fælles teknologi-

initiativer, idet der har været bred opbakning fra lægemiddelindustrien til forsla-

get.

Danmark lægger vægt på og vil arbejde for at sikre åbenhed og gennemsigtighed

i JTI’ens virke, uddannelsesaktiviteter tilknyttet JTI’en samt reel konkurrence i

de udbudte forskningsprojekter.

Innovationsstyrelsen

Side

6/28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er en generel positiv holdning til forslaget blandt medlemslandene. Følgende

fra forhandlingerne kan særligt fremhæves:

Intellektuel ejendomsret:

principperne i 7. rammeprogram følges.

Medlemslandenes indflydelse:

På opfordring af en række medlemslande har

Kommissionen indvilget i at give medlemslandegruppen en større rolle.

Efter drøftelse på Rådsmødet den 28. september 2007 planlægger formandskabet

at forelægge sagen på Rådets møde den 22.-23. november 2007 med henblik på

vedtagelse af forslaget om oprettelse af fællesforetagendet IMI.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt til orientering for Folketingets Europaudvalg på møde den

16. maj 2007 forud for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 22. maj 2007. Folke-

tingets Europaudvalg har modtaget supplerende samlenotat af 14. maj 2007.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

7/28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 2: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af "ARTEMIS-

fællesforetagendet" til gennemførelse af det fælles teknologiinitia-

tiv vedrørende indlejrede computersystemer

KOM(2007) 243 af 15. maj 2007

- Information fra Kommissionen

- Udveksling af synspunkter

Resumé

Det 7. rammeprogram for Forskning, Teknologisk udvikling og Demonstration

udmærker sig ved en markant satsning på strategiske initiativer, hvor industri og

forskning går sammen om at udforme den fælles europæiske strategi inden for en

række forskningsområder.

Et nyt initiativ er EU's fælles teknologiinitiativer (JTI). Kommissionen har frem-

lagt forslag om etableringen af et fælles teknologiinitiativ for indlejrede compu-

tersystemer medio maj 2007. Kommissionen præsenterede forslaget på Rådsmø-

det den 21.-22. maj 2007.

Indlejrede computersystemer betyder, at man indbygger regnekraft (intelligens)

andre steder end i den traditionelle computer, for eksempel i mobiltelefoner,

VVS-udstyr eller biler.

Fællesskabets finansielle bidrag til fællesforetagendet ARTEMIS for den tiårige

periode frem til 2017 forventes at være på op til 420 millioner euro. Fælles-

skabsmidlerne tages fra temaet "Informations- og kommunikationsteknologi

(IKT)" under særprogrammet "Samarbejde".

Baggrund

EU's fælles teknologiinitiativer (JTI) er et nyt instrument i EU's politik for at

fremme forskning og teknologisk udvikling.

De fælles teknologiinitiativer kendetegner en helt ny måde at tildele europæisk

industri betydelig indflydelse på EU's forskningspolitik gennem industridrevne,

offentlig-private partnerskaber. JTI’erne er karakteriserede ved, at især industri-

en, og i et vist omfang de nationale partnere, er mere direkte involverede i ud-

formningen og udmøntningen af programmerne end i de traditionelle rammepro-

gramaktiviteter.

Hensigten er, at de styrende organer (fællesforetagendet), som vil være drevet af

industrikonsortiet bag den konkrete JTI, selv skal stå for forvaltningen af strate-

gisk forskningsdagsorden og tilhørende bevilling. De primære opgaver er i første

omgang derfor at fastlægge et arbejdsprogram for det pågældende forskningsom-

råde, udarbejde opslag til at udmønte arbejdsprogrammet og forskningsstrategien

samt at evaluere og udvælge projekter til støtte.

En del af indsatsen i 7. rammeprograms særprogrammer vil blive udmøntet igen-

nem JTI’er.

Gennem de fælles teknologiinitiativer mobiliseres en kombination af private og

offentlige, europæiske og nationale finansieringsformer og -kilder. Denne finan-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

8/28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

siering kan antage forskellige former og mobiliseres gennem forskellige meka-

nismer.

Initiativerne udspringer hovedsagelig af arbejdet i EU's europæiske teknologi-

platforme, og kan betragtes som en overbygning på de få teknologiplatforme, der

er nået til et stadium, hvor betydelige offentlige og private investeringer er nød-

vendige for at føre platformens strategiske forskningsdagsorden ud i livet.

Kommissionen har tidligere meddelt, at man planlægger at foreslå JTI’ere inden

for følgende seks områder:

- Luftfartsteknik og lufttransport (Clean Sky)

- Indlejrede computersystemer(ARTEMIS)

- Global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES)

- Brændselsceller og brint (FCH)

- Innovative lægemidler (IMI)

- Nanoelektronik (ENIAC).

Efter forelæggelsen af forslaget om IMI (se punkt 1), Clean Sky (se punkt 3),

ENIAC (se punkt 4) og ARTEMIS forventes Kommissionen snarest at fremsætte

forslag om yderligere et fælles teknologiinitiativ vedrørende Brændselsceller og

brint.

Indlejrede computersystemer betyder, at man indbygger regnekraft (intelligens)

andre steder end i den traditionelle computer, for eksempel i mobiltelefoner,

VVS-udstyr eller biler.

Fællesskabets finansielle bidrag til fællesforetagendet ARTEMIS for den tiårige

periode frem til 2017 forventes at være på op til 420 millioner euro. Fælles-

skabsmidlerne tages fra temaet "Informations- og kommunikationsteknologi

(IKT)" under særprogrammet "Samarbejde".

Hjemmelsgrundlag

Forslagets hjemmel er Traktatens artikel 171. Forslaget vedtages i henhold til

Traktatens artikel 172, hvorefter Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg kan vedtage forslag om de i artikel 171 omhand-

lede bestemmelser.

Nærhedsprincippet

Forslaget vil give mulighed for, at hidtil fragmenterede indsatser for såvel EU,

nationale statslige og private midler kan samles i en fælles europæisk indsats om

indlejrede computersystemer. En fællesskabsforanstaltning kan skabe en retlig

ramme for et sådant samarbejde. Muligheden for samordning af nationale og eu-

ropæiske indsatser øger handlerummet for opnåelse af overordnede mål for den

samlede europæiske forskning og industri inden for området. Herigennem styrkes

de europæiske virksomheders konkurrencekraft. Forslaget vurderes hermed at

være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

9/28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål og indhold

På verdensplan vurderes værdien af markedet for indlejrede systemer i 2004 at

være på 279 mia. kr. og hastigt stigende. Det skønnes, at omkring 90 % af alle

computersystemer i dag er indlejrede systemer.

Indlejret software må forventes at få en stadigt stigende betydning for dansk er-

hvervslivs konkurrenceevne i takt med, at den indlejrede software i højere grad

får betydning for produkternes ydeevne. Udvikling af indlejret software vil såle-

des være væsentlig for konkurrenceevnen inden for mange sektorer, eksempelvis

sundhed, landbrug, logistik, møbler, byggeri m.m., herunder anvendelser inden

for den offentlige sektor.

JTI’en skal samle fragmenterede indsatser inden for forskning og udviklingsar-

bejde (FoU) i indlejrede systemer. Det forventes, at JTI’en kan fokusere indsat-

serne i en retning inden for den forskningsdagsorden, som industrien har udar-

bejdet i den europæiske teknologiplatform for indlejrede systemer. Herved sikres

en målrettet udviklingsproces i forhold til den europæiske industris behov. Gen-

nem JTI’en skal skabes incitamenter for, at erhvervsliv og medlemslande øger

deres FoU indsats inden for indlejrede systemer.

Når software og softwaresystemer indgår som en integreret del af et produkt taler

man om indlejrede systemer. Når virksomheder konkurrerer på kvalitet og funk-

tionalitet af et givet produkt, vil indlejret software ofte være et væsentligt ele-

ment i denne konkurrence. Det vurderes, at værdien af den indlejrede software

inden udgangen af indeværende årti vil udgøre en væsentlig procentdel af den

samlede værdi af centrale varegrupper, eksempelvis 37 % af værdien i telekom-

munikationsprodukter og 33 % af værdien af medikoteknik. Indlejret software

udgør således et meget stort og voksende globalt marked.

Oprettelse

ARTEMIS fællesforetagendet foreslås oprettet for en periode, som udløber den

31. december 2017. Rådet vil kunne forlænge denne periode. Fællesforetagendets

sekretariat foreslås placeret i Bruxelles, Belgien.

Mål

Etableringen af fællesforetagendet ARTEMIS sigter mod at:



fastlægge og gennemføre en forskningsdagsorden for udviklingen af vigtige

teknologiområder vedrørende indlejrede computersystemer på tværs af forskel-

lige anvendelsesområder med henblik på at styrke europæisk konkurrenceevne

og bæredygtighed og skabe plads til helt nye markeder og samfundsnyttige an-

vendelsesformål



støtte gennemførelse af F&U-aktiviteterne, især ved at give økonomisk støtte

til deltagere i projekter, der er udvalgt på grundlag af indkaldelser af konkurre-

rende forslag



fremme et offentligt-privat partnerskab, der tilsigter at mobilisere og samle en

indsats fra Fællesskabets side og fra national og privat side, at øge de samlede

F&U-investeringer vedrørende indlejrede computersystemer og at skabe sam-

arbejde mellem den offentlige og den private sektor



sikre, at forskning og teknologisk udvikling vedrørende indlejrede computersy-

stemer er effektivt og holdbart

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

10/28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



opnå synergi og koordinering med hensyn til den europæiske F&U- indsats

vedrørende indlejrede computersystemer, herunder gradvis integrering i AR-

TEMIS-fællesforetagendet af de aktiviteter på området, der for øjeblikket gen-

nemføres via mellemstatslige F&U-ordninger (EUREKA)

Medlemmer og organisering

Fællesforetagendet kan oprettes af Kommissionen og medlemslandene i fælles-

skab. Fællesforetagendet skal imidlertid efter sin oprettelse være et uafhængigt

organ med selvstændig bemanding og gennemsigtig og åben beslutningsprocedu-

re. Magtbalancen skal afspejle finansieringen, hvor industrien står for minimum

50 %, forventeligt primært i form af ikke-finansielle bidrag.

Fællesforetagendet tænkes organiseret med en bestyrelse, et tilsynsråd, en indu-

stri og forskningskomité samt en direktør. Bestyrelsen foreslås sammensat af

medlemmerne af ARTEMIS-fællesforetagendet og formanden for Industri- og

Forskningskomiteen.

Tilsynsrådet består af repræsentanter for de offentlige myndigheder, der deltager

i ARTEMIS. Industri- og Forskningskomiteens medlemmer (max. 25) bliver ud-

peget af ARTEMISIA (The ARTEMIS Industrial Association, som er en fælles

europæisk organisation for virksomheder beskæftiget med indlejrede systemer og

en fælles teknologiplatform). Komiteens opgave er at udarbejde de flerårige stra-

tegiske planer og det årlige arbejdsprogram for ARTEMIS samt at udarbejde for-

slag til den teknologiske og forskningsmæssige strategi.

Finansiering

ARTEMIS’ ressourcer består af medlemmernes bidrag til driftsomkostningerne,

Kommissionens bidrag til finansiering af forsknings- og udviklingsaktiviteter

samt enhver form for indtægt, fællesskabet kan opnå.

ARTEMIS’ forsknings- og udviklingsaktiviteter for perioden indtil den 31. decem-

ber 2017 dækkes af følgende bidrag:



et finansielt bidrag fra Fællesskabet på højst 410 mio. euro til projektfinansie-

ring



ARTEMIS-medlemsstaters finansielle bidrag, der har form af årlige tilsagnser-

klæringer, og som udbetales direkte til forsknings- og udviklingsorganisatio-

ner, der deltager i forsknings- og udviklingsprojekterne



bidrag i naturalier fra forsknings- og udviklingsorganisationer som deres andel

af de udgifter, der er nødvendige for at gennemføre projekterne

Fællesskabets maksimale bidrag til ARTEMIS-fællesforetagendet udgør 420 mio.

EUR, som afholdes over den budgetbevilling, der er tildelt temaet "Informations-

og kommunikationsteknologi" under særprogrammet "Samarbejde" i det

7.rammeprogram for Forsknings, teknologisk udvikling og demonstration.

Driftsomkostningerne i forbindelse med ARTEMIS skal dækkes af medlemmerne

samt ARTEMISIA.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

11/28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Støtteberettigede

Det er hensigten, at ARTEMIS-fællesforetagendet skal støtte forskningsaktivite-

ter på grundlag af indkaldelser af konkurrerende forslag, uafhængig evaluering

og indgåelse af aftaler om tilskud og projektaftaler. Forudsætningen for, at et pro-

jektforslag kan komme i betragtning er, at konsortiet består af mindst tre uaf-

hængige medlemmer fra mindst tre ARTEMIS medlemslande.

Fællesforetagendet skal udelukkende tage beslutninger vedrørende fordeling af

midler. Procedurer for evaluering, regulering, kontraktindgåelse mv. skal baseres

på erfaringer fra eksisterende programmer.

Rapport og evaluering

Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en årlig rapport over de

fremskridt, som ARTEMIS har opnået.

I henhold til vedtægterne skal der gennemføres uafhængige evalueringer. Der på-

tænkes to foreløbige evalueringer inden udgangen af henholdsvis 2010 og 2015 og

en efterfølgende evaluering senest i marts 2018.

Overensstemmelse med andre EU-politikker og mål

Den foreslåede forordning er i overensstemmelse med Fællesskabets forsknings-

politikker. Den er også i overensstemmelse med den fornyede Lissabon-strategi

og målsætningen om at investere 3 % af EU’s BNP i forskning og udvikling i

2010, hvoraf to tredjedele skal komme fra den private sektor, jfr. Det Europæiske

Råds beslutning i Barcelona 2002.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke nogen udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Gennem fælles teknologiinitiativer mobiliseres en kombination af private og of-

fentlige, europæiske og nationale finansieringsformer og -kilder. Denne finansie-

ring kan antage forskellige former og mobiliseres gennem forskellige mekanis-

mer.

Kommissionen lægger op til en fællesskabsfinansiering på 420 mio. euro i perio-

den 2007 – 2013. Danmark finansierer ca. 2 % af EU’s budget svarende til ca. 63

mio. kr.

Det må derudover forventes, at lande der ønsker at medvirke aktivt i ARTEMIS

også skal skyde nationale midler ind fra offentlig side, ligesom private virksom-

heder forventes selv at finansiere en del af udgifterne i de konkrete projekter,

som igangsættes under ARTEMIS. Beslutter Danmark at deltage aktivt i initiati-

vet, kan det selvsagt få statsfinansielle konsekvenser. Det er ikke på nuværende

tidspunkt muligt at opgøre størrelsen af en eventuel udgift.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

12/28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Sagen har senest med frist den 6. september 2007 været behandlet i EF-

Specialudvalget for forskning. Der er ikke fremkommet bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forslaget om at forøge Europas industrielle forskningsaktivite-

ter og hilser velkommen, at Kommissionen har fremlagt forslag om oprettelse af

fællesforetagendet ARTEMIS.

Danmark stiller sig positivt til oprettelsen af fællesforetagendet ARTEMIS.

Det bør nøje overvejes, hvorledes Danmark skal forholde sig til den konkrete til-

rettelæggelse af fællesforetagendet, herunder muligheder for, og hensigtsmæssig-

heden i, at nationale danske forsknings- og innovationsmidler anvendes i forbin-

delse med ARTEMIS.

Forsknings- og

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning blandt medlemslandene til ARTEMIS. En række lande

har givet tilsagn om at yde finansielle bidrag til ARTEMIS. Danmark har indtil

videre ikke ytret et sådant tilsagn.

Fra drøftelserne kan følgende særligt fremhæves:

7. rammeprogram og ARTEMIS:

Kommissionen har forsikret om, at der stadig

vil være midler til området i 7. rammeprograms årlige arbejdsprogrammer. Desu-

den kan forskere fra lande, der ikke deltager i ARTEMIS søge programmet, men

ville sandsynligvis kun få fællesskabsmidler, altså maksimalt 16,7 % af projekt-

omkostningerne.

Deltagelse:

Det bør klart fremgå af forslagets artikel 5, at man kan trække sig ud

og senere tilslutte sig programmet.

Intellektuel ejendom (IPR):

En række lande har understreget, at IPR-reglerne må

harmoniseres for alle JTI’erne. Kommissionen har svaret, at reglerne udvikles

sammen med industrien, og at der er stor forskel fra område til område. Det lig-

ger fast, at de nationale kontrakter skal indeholde IPR-regler, som er i overens-

stemmelse med IPR i 7. rammeprogram.

Efter drøftelse på Rådsmødet den 28. september 2007 planlægger formandskabet

at forelægge sagen på Rådets møde den 22.-23. november 2007 med henblik på

vedtagelse af forslaget om oprettelse af fællesforetagendet ARTEMIS.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt til orientering for Folketingets Europaudvalg på møde den

16. maj 2007 forud for Rådsmødet (Konkurrenceevne) den 22. maj 2007. Folke-

tingets Europaudvalg har modtaget supplerende samlenotat af 14. maj 2007.

Innovationsstyrelsen

Side

13/28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 3: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af fællesforetagendet

"Clean Sky"

KOM(2007) 315 af 20. juni 2007

- Information fra Kommissionen

- Udveksling af synspunkter

Resumé

Det 7. rammeprogram for Forskning, Teknologisk udvikling og Demonstration

udmærker sig ved en markant satsning på strategiske initiativer, hvor industri og

forskning går sammen om at udforme den fælles europæiske strategi inden for en

række forskningsområder, eksempelvis brint- og brændselsceller, luftfartsteknik

og lufttransport, innovative lægemidler, indlejrede databehandlingssystemer, na-

noelektronik og GMES (global miljø- og sikkerhedsovervågning).

Et nyt initiativ er EU's fælles teknologiinitiativer (JTI). Kommissionen har frem-

lagt forslag om etableringen af fællesforetagendet Clean Sky som et offentligt-

privat partnerskab, der kan fremme stærke forbindelser mellem forskellige orga-

nisationer og bygge videre på EU’s forsknings- og udviklingskapacitet inden for

luftfartsteknik og lufttransport.

Clean Sky sigter mod at skabe et innovativt lufttransportsystem baseret på inte-

gration af avancerede teknologier og fuldskala testfly med det mål at nedbringe

lufttransportens miljøpåvirkninger gennem reduktion af støj og gasemissioner

samt forbedring af luftfartøjers brændstoføkonomi.

Fællesskabets finansielle bidrag til fællesforetagendet Clean Sky udgør maksi-

malt 800 mio. euro, som afholdes af den budgetbevilling, der er tildelt temaet

”Transport” i særprogrammet ”Samarbejde”.

Baggrund

EU's fælles teknologiinitiativer (JTI) er et nyt instrument i EU's politik for at

fremme forskning og teknologisk udvikling.

De fælles teknologiinitiativer kendetegner en helt ny måde at tildele europæisk

industri betydelig indflydelse på EU's forskningspolitik gennem industridrevne,

offentlig-private partnerskaber. JTI’erne er karakteriserede ved, at især industri-

en, og i et vist omfang forskningsmiljøerne, er mere direkte involverede i ud-

formningen og udmøntningen af programmerne end i de traditionelle rammepro-

gramaktiviteter.

Hensigten er, at de styrende organer (fællesforetagendet), som vil være drevet af

industrikonsortiet bag den konkrete JTI, selv skal stå for forvaltningen af strate-

gisk forskningsdagsorden og tilhørende bevilling. De primære opgaver er i første

omgang derfor at fastlægge arbejdsprogram for det pågældende forskningsområ-

de, udarbejde opslag til at udmønte arbejdsprogrammet og forskningsstrategien,

samt at evaluere og udvælge projekter til støtte.

En del af indsatsen i 7. rammeprograms særprogrammer vil blive udmøntet igen-

nem JTI’er.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

14/28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gennem de fælles teknologiinitiativer mobiliseres en kombination af private og

offentlige, europæiske og nationale finansieringsformer og -kilder. Denne finan-

siering kan antage forskellige former og mobiliseres gennem forskellige meka-

nismer.

Initiativerne udspringer hovedsagelig af arbejdet i EU's europæiske teknologi-

platforme og kan betragtes som en overbygning på de få teknologiplatforme, der

er nået til et stadium, hvor betydelige offentlige og private investeringer er nød-

vendige for at føre platformens strategiske forskningsdagsorden ud i livet.

Kommissionen har tidligere meddelt, at man planlægger at foreslå JTI’ere inden

for følgende seks områder:

- Luftfartsteknik og lufttransport (Clean Sky)

- Indlejrede computersystemer(ARTEMIS)

- Global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES)

- Brændselsceller og brint (FCH)

- Innovative lægemidler (IMI)

- Nanoelektronik (ENIAC).

Efter forelæggelsen af forslaget om IMI (se punkt 1), ARTEMIS (se punkt 2),

ENIAC (se punkt 4) og Clean Sky forventes Kommissionen snarest at fremsætte

forslag om yderligere et fælles teknologiinitiativ vedrørende Brændselsceller og

brint.

Overensstemmelse med andre EU-politikker og mål

De fælles teknologinitiativer er generelt i god overensstemmelse med EU's mål

om at udvikle nye initiativer med det formål at intensivere samarbejdet mellem

erhvervslivet og den offentlige sektor om at finansiere forskning for at styrke

tværnationale forbindelser mellem den offentlige og private sektor.

Det Europæiske Fællesskab har gjort luftfartsteknik til et af sine prioriterede

forsknings- og udviklingsområder med den ambition at minimere luftfartøjers

miljøpåvirkning og forbedre den lokale luftkvalitet og støjforholdene omkring

lufthavne samt sundhed og livskvalitet.

Luftfartteknisk forskning og udvikling vil bidrage til gennemførelsen af EU’s

strategiske mål i henhold til den nye Lissabon-strategi. Det foreslåede initiativ er

en del af en bred og ambitiøs fællesskabsstrategi, der sigter mod at takle innova-

tionsefterslæbet, og som blandt andet omfatter forslaget om etablering af et Eu-

ropæisk Teknologisk Institut (EIT).

Hjemmelsgrundlag

Forslagets hjemmel er Traktatens artikel 171. Forslaget vedtages i henhold til

Traktatens artikel 172, hvorefter Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg kan vedtage forslag om de i artikel 171 omhand-

lede bestemmelser.

Nærhedsprincippet

Forslaget vil give mulighed for, at hidtil fragmenterede indsatser for såvel EU,

nationale statslige og private midler kan samles i en fælles europæisk indsats om

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

15/28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

luftfartsteknik og lufttransport. En fællesskabsforanstaltning kan skabe en retlig

ramme for et sådant samarbejde. Muligheden for samordning af nationale og eu-

ropæiske indsatser øger handlerummet for opnåelse af overordnede mål for den

samlede europæiske forskning og industri inden for området. Herigennem styrkes

de europæiske virksomheders konkurrencekraft. Forslaget vurderes hermed at

være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

Oprettelse

Clean Sky fællesforetagendet foreslås oprettet for en periode, som udløber den

31. december 2017. Rådet vil kunne forlænge denne periode. Fællesforetagendets

sekretariat foreslås placeret i Bruxelles, Belgien.

Mål

Fællesforetagendet Clean Sky har følgende mål:



at bidrage til gennemførelsen af det 7. rammeprogram og tema 7, Transport

(herunder luftfart), i særprogrammet "Samarbejde"



at skabe et innovativt lufttransportsystem baseret på integration af avancerede

teknologier og fuldskala testfly med det mål at nedbringe lufttransportens mil-

jøpåvirkninger gennem reduktion af støj og gasemissioner samt forbedring af

luftfartøjers brændstoføkonomi



at fremskynde produktion af ny viden, innovation og omsætning af forskning

til strategiske teknologier, der fører til en styrkelse af industriens konkurrence-

evne



at fokusere indsatsen i de integrerede teknologidemonstratorer på centrale pro-

jektleverancer, der kan bidrage til at opfylde EU's mål for miljø og konkurren-

ceevne



at gennemføre de fornødne forsknings- og udviklingsaktiviteter, om nødven-

digt ved at tildele tilskud efter indkaldelser af forslag

Medlemmer og organisering



De stiftende medlemmer er Det Europæiske Fællesskab repræsenteret ved

Kommissionen og 12 ITD-ledere (ITD= Integrerede TeknologiDemonstrato-

rer) og op til 74 associerede medlemmer.



Enhver offentlig eller privat enhed, der er etableret i en medlemsstat eller i et

land, der er associeret det 7. rammeprogram, kan under visse forudsætninger

søge om at blive medlem af Clean Sky.



Fællesforetagendet Clean Sky har følgende organer: bestyrelsen, direktøren,

styringsudvalgene for de integrerede teknologidemonstratorer og det generel-

le forum (rådgivende organ for Clean Sky) samt et revisionsudvalg.



Fællesforetagendet opretter om nødvendigt et rådgivende udvalg, som udpe-

ges af Kommissionen.

Vedtægterne for Clean Sky udgør en integreret del af forordningen og vedtages,

når forordningen vedtages.

Finansiering



Clean Skys ressourcer udgøres af bidrag fra medlemmerne og disses delta-

gende tilknyttede virksomheder.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

16/28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



De løbende omkostninger for Clean Sky skal deles ligeligt mellem på den ene

side Det Europæiske Fællesskab, der bidrager med 50 % af de samlede om-

kostninger, og på den anden side de øvrige medlemmer, der bidrager med de

resterende 50 %.

Fællesskabets finansielle bidrag til fællesforetagendet ”Clean Sky” for den ti-

årige periode frem til 2017 forventes at være på op til 800 mio. euro. Fælles-

skabsmidlerne afholdes af den budgetbevilling, der er tildelt temaet ”Trans-

port” i særprogrammet ”Samarbejde” i FP7.

Medlemmerne af fællesforetagendet (undtaget Det Europæiske Fællesskab der

bidrager jf. ovennævnte) og deres tilknyttede virksomheder forpligter sig til

776 mio. euro i ikke-finansielle bidrag og 24 mio. euro kontant til løbende om-

kostninger. Ved fællesforetagendets start forpligter ITD-lederne sig til ca. 75 %

eller 600 mio. euro af de ikke-finansielle bidrag, mens de associerede med-

lemmer bidrager med de resterende 25 % eller 200 mio. euro.

De nærmere bestemmelser for Fællesskabets finansielle bidrag fastlægges i

en generel aftale og årlige finansielle gennemførelsesaftaler, som indgås mel-

lem Kommissionen på Fællesskabets vegne og fællesforetagendet Clean Sky.

ITD-ledere og associerede medlemmer skal tilsammen bidrage med ressour-

cer, der mindst svarer til Fællesskabets bidrag med undtagelse af de midler,

der bevilges gennem indkaldelser af forslag for at gennemføre Clean Skys

forskningsaktiviteter.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

17/28

Støtteberettigede

Hvor det er relevant, skal Fællesskabets bidrag til Clean Sky til finansiering af

forskningsaktiviteter omfatte finansiering af forslag, der udvælges via indkaldel-

ser af konkurrerende forslag. Enhver offentlig eller privat enhed, der er etableret i

en medlemsstat eller i et land, som er associeret med det 7. rammeprogram, er

støtteberettiget til en sådan finansiering. JTI-medlemmer, som er inddraget i fast-

læggelsen af arbejde, der er omfattet af en indkaldelse af forslag eller indkaldelse

af bud, kan dog ikke deltage i udførelsen af dette arbejde.

Rapport og evaluering

Kommissionen forelægger Rådet og Europa-Parlamentet en årlig rapport over de

fremskridt, som fællesforetagendet Clean Sky har opnået.

Senest tre år efter det fælles foretagendes start og under alle omstændigheder se-

nest den 31. december 2010 gennemfører Kommissionen en evaluering på grund-

lag af et kommissorium, der aftales med bestyrelsen. Formålet er blandt andet at

fastslå, om varigheden af Clean Sky bør forlænges ud over den fastsatte periode,

og om der skal foretages passende ændringer i forordningen og vedtægterne.

Endvidere er det planlagt, at et eksternt konsulentfirma skal foretage en midtvejs-

evaluering for at vurdere projektets resultater og foreslå korrektioner. Ved udgan-

gen af 2017 gennemfører Kommissionen en endelig evaluering af Clean Sky med

bistand fra uafhængige eksperter. Resultaterne forelægges Europa-Parlamentet og

Rådet.

Intellektuel ejendom (IPR)

Fællesforetagendet Clean Skys politik for intellektuel ejendom indarbejdes i de

tilskudsaftaler, som fællesforetagendet Clean Sky indgår. Fællesforetagendet

Clean Sky vedtager regler for formidling af forskningsresultater, hvormed det om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nødvendigt sikres, at intellektuel ejendom, der frembringes i forbindelse med

forskningsaktiviteter inden for rammerne af denne forordning, beskyttes, og at

forskningsresultater anvendes og formidles.

Støtte fra værtsstaten

Der indgås en værtsstatsaftale mellem Clean Sky og Belgien om kontorlokaler,

privilegier og immuniteter og anden støtte fra Belgien til Clean Sky.

Ikrafttrædelse

Forordningen træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske

Unions Tidende.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke nogen udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Gennem fælles teknologiinitiativer mobiliseres en kombination af private og of-

fentlige, europæiske og nationale finansieringsformer og -kilder. Denne finansie-

ring kan antage forskellige former og mobiliseres gennem forskellige mekanis-

mer.

Kommissionen lægger op til en fællesskabsfinansiering på 800 mio. euro i perio-

den 2007 – 2013. Danmark finansierer ca. 2 % af EU’s budget svarende til ca. 16

mio. euro = ca. 120 mio. kr.

Høring

Sagen har været behandlet i EF-Specialudvalget for forskning med frist 6. sep-

tember 2007. Der fremkom ingen bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forslaget om at forøge Europas industrielle forskningsaktivite-

ter og hilser velkommen, at Kommissionen har fremlagt forslag om oprettelse af

fællesforetagendet Clean Sky.

Danmark stiller sig positivt til oprettelsen af fællesforetagendet Clean Sky.

Danmark lægger vægt på og vil arbejde for at sikre åbenhed og gennemsigtighed

i JTI’ens virke samt lige adgang til Fællesskabets midler i JTI’en.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der kan p.t. konstateres en generel opbakning blandt medlemslandene til Clean

Sky. Følgende kan især fremhæves fra de indledende forhandlinger:

Medlemsstaternes rolle:

Der er ytret bekymret for, om medlemsstaterne får en til-

strækkelig rolle i programmet. Kommissionen har fremhævet, at det ikke kan ske

via programkomiteerne, da komitologi ikke hører hjemme i JTI’erne. Der er tale

om offentlig-private partnerskaber.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

18/28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Deltagelse:

Kommissionen har oplyst, at der hele tiden vil være mulighed for, at

nye deltagere kan tilslutte sig programmet.

Efter drøftelse på Rådsmødet den 28. september 2007 planlægger formandskabet

at forelægge sagen på Rådets møde den 22.-23. november 2007 med henblik på

vedtagelse af forslaget om oprettelse af fællesforetagendet Clean Sky.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Folketingets

Europaudvalg har modtaget grundnotat af 19. juli 2007 om Clean Sky.

Det bemærkes, at Folketingets Europaudvalg har modtaget samlenotat af 14. maj

2007 om det fælles teknologiinitiativ om indlejrede computersystemer (ARTE-

MIS) og det fælles teknologiinitiativ om innovative lægemidler (IMI) i forbindel-

se med Konkurrenceevnerådets møde den 21.-22. maj 2007.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

19/28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 4: Forslag til Rådets forordning om oprettelse af "ENIAC-

fællesforetagendet"

KOM(2007) 356 af 22. juni 2007

- Information fra Kommissionen

- Udveksling af synspunkter

Resumé

Det 7. rammeprogram for Forskning, Teknologisk udvikling og Demonstration

udmærker sig ved en markant satsning på strategiske initiativer, hvor industri og

forskning går sammen om at udforme den fælles europæiske strategi inden for en

række forskningsområder, eksempelvis brint- og brændselsceller, luftfartsteknik

og lufttransport, innovative lægemidler, indlejrede databehandlingssystemer, na-

noelektronik og GMES (global miljø- og sikkerhedsovervågning).

Et nyt initiativ er EU's fælles teknologiinitiativer (JTI). Kommissionen har frem-

lagt forslag om etableringen af fællesforetagendet ENIAC (JTI om nanoelektro-

nik) som et offentligt-privat partnerskab, der tilsigter at mobilisere og samle en

indsats fra Fællesskabets side og fra national og privat side, at øge de samlede

F&U-investeringer vedrørende nanoelektronik og at skabe samarbejde mellem den

offentlige og den private sektor.

ENIAC skal blandt andet udvikle vigtige kompetencer for nanoelektronik inden

for forskellige anvendelsesområder. Formålet er at udvikle stadig mindre elek-

troniske chips med nye og øget antal af anvendelsesmuligheder.

Fællesskabets finansielle bidrag til fællesforetagendet ENIAC for den tiårige pe-

riode frem til 2017 forventes at være på op til 450 millioner euro. Fællesskabs-

midlerne tages fra temaet "Informations- og kommunikationsteknologi (IKT)"

under særprogrammet "Samarbejde" i det 7. rammeprogram for forskning, tekno-

logisk udvikling og demonstration.

Baggrund

EU's fælles teknologiinitiativer (JTI) er et nyt instrument i EU's politik for at

fremme forskning og teknologisk udvikling.

De fælles teknologiinitiativer kendetegner en helt ny måde at tildele europæisk

industri betydelig indflydelse på EU's forskningspolitik gennem industridrevne,

offentlig-private partnerskaber. JTI’erne er karakteriserede ved, at især industri-

en, og i et vist omfang de nationale partnere, er mere direkte involverede i ud-

formningen og udmøntningen af programmerne end i de traditionelle rammepro-

gramaktiviteter.

Hensigten er, at de styrende organer (fællesforetagendet), som vil være drevet af

industrikonsortiet bag den konkrete JTI, selv skal stå for forvaltningen af strate-

gisk forskningsdagsorden og tilhørende bevilling. De primære opgaver er i første

omgang derfor at fastlægge et arbejdsprogram for det pågældende forskningsom-

råde, udarbejde opslag til at udmønte arbejdsprogrammet og forskningsstrategien,

samt at evaluere og udvælge projekter til støtte.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

20/28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En del af indsatsen i 7. rammeprograms særprogrammer vil blive udmøntet igen-

nem JTI’er.

Gennem de fælles teknologiinitiativer mobiliseres en kombination af private og

offentlige, europæiske og nationale finansieringsformer og -kilder. Denne finan-

siering kan antage forskellige former og mobiliseres gennem forskellige meka-

nismer.

Initiativerne udspringer hovedsagelig af arbejdet i EU's europæiske teknologi-

platforme og kan betragtes som en overbygning på de få teknologiplatforme, der

er nået til et stadium, hvor betydelige offentlige og private investeringer er nød-

vendige for at føre platformens strategiske forskningsdagsorden ud i livet.

Kommissionen har tidligere meddelt, at man planlægger at foreslå JTI’ere inden

for følgende seks områder:

- Luftfartsteknik og lufttransport (Clean Sky)

- Indlejrede computersystemer(ARTEMIS)

- Global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES)

- Brændselsceller og brint (FCH)

- Innovative lægemidler (IMI)

- Nanoelektronik (ENIAC).

Efter forelæggelsen af forslaget om IMI (se punkt 1), ARTEMIS (se punkt 2),

Clean Sky (se punkt 3) og ENIAC forventes Kommissionen snarest at fremsætte

forslag om yderligere et fælles teknologiinitiativ vedrørende Brændselsceller og

brint.

ENIAC skal blandt andet udvikle vigtige kompetencer for nanoelektronik inden

for forskellige anvendelsesområder. Formålet er at udvikle stadig mindre elektro-

niske chips med nye og øgede anvendelsesmuligheder.

Hjemmelsgrundlag

Forslagets hjemmel er Traktatens artikel 171. Forslaget vedtages i henhold til

Traktatens artikel 172, hvorefter Rådet efter høring af Europa-Parlamentet og Det

Økonomiske og Sociale Udvalg kan vedtage forslag om de i artikel 171 omhand-

lede bestemmelser.

Nærhedsprincippet

Forslaget vil give mulighed for, at hidtil fragmenterede indsatser for såvel EU,

nationale statslige og private midler kan samles i en fælles europæisk indsats om

nanoelektronik. En fællesskabsforanstaltning kan skabe en retlig ramme for et

sådant samarbejde. Muligheden for samordning af nationale og europæiske ind-

satser øger handlerummet for opnåelse af overordnede mål for den samlede euro-

pæiske forskning og industri inden for området. Herigennem styrkes de europæi-

ske virksomheders konkurrencekraft. Forslaget vurderes hermed at være i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

Forretningskæden for nanoelektronik (dvs. producenterne, men også en lang

række tilknyttede industrier såsom leverandører af udstyr og materiel, designere

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

21/28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

osv.) har en markedsstørrelse, der i øjeblikket repræsenterer næsten 1 % af hele

verdens BNP med en stærk årlig gennemsnitlig vækstrate (ca. 15 %). Dog tegner

de virksomheder, nanoteknologien påvirker, sig for en samlet vægt, der er flere

gange højere (anslået til ca. 5 000 mia. euro). Europa har kapacitet til at blive fø-

rende i verden, men trues af Asien og USA, hvis der ikke investeres betydeligt i at

øge produktionen for at udvikle fremtidige generationer af integrerede kredsløb.

Oprettelse

ENIAC fællesforetagendet foreslås oprettet for en periode, som udløber den 31.

december 2017. Rådet vil kunne forlænge denne periode. Fællesforetagendets se-

kretariat foreslås placeret i Bruxelles, Belgien.

Mål

Fællesforetagendet ENIAC har følgende mål:



At fastlægge og gennemføre en forskningsdagsorden for udviklingen af vig-

tige kompetenceområder vedrørende nanoelektronik på tværs af forskellige

anvendelsesområder med henblik på at styrke europæisk konkurrenceevne og

bæredygtighed og skabe plads til helt nye markeder og samfundsnyttige an-

vendelsesformål. Det drejer sig blandt andet om at udvikle stadig mindre

elektroniske chips med nye og øgede anvendelsesmuligheder



At støtte aktiviteter til gennemførelse af forskningsdagsordenen (herefter

”F&U-aktiviteter), især gennem økonomisk støtte til deltagere i projekter, der

er udvalgt på grundlag af indkaldelser af konkurrerende forslag



At fremme et offentligt-privat partnerskab, der tilsigter at mobilisere og sam-

le en indsats fra Fællesskabets side og fra national og privat side, at øge de

samlede F&U-investeringer vedrørende nanoelektronik og at skabe samar-

bejde mellem den offentlige og den private sektor



At sikre, at det fælles teknologiinitiativ vedrørende nanoelektronik er effek-

tivt og holdbart



At opnå synergi og koordinering med hensyn til den europæiske F&U-indsats

vedrørende nanoelektronik, herunder gradvis integrering i ENIAC-

fællesforetagendet af de aktiviteter på områder, der for øjeblikket gennemfø-

res via mellemstatslige F&U-ordninger (Eureka)

Medlemmer og organisering

De stiftende medlemmer er Det Europæiske Fællesskab repræsenteret ved Kom-

missionen, en række medlemsstater og sammenslutningen AENEAS.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

22/28

ENIAC-fællesforetagendet tænkes organiseret med en bestyrelse, et repræ-

sentantskab for de offentlige myndigheder, et erhvervs- og forskningsudvalg

og en administrerende direktør.

Forudsat, at de tilslutter sig målene formålet i forslaget, kan følgende blive med-

lemmer af ENIAC-fællesforetagendet:



andre medlemsstater og lande, der er associeret med det 7. rammeprogram



lande uden for EU, der ikke er kandidatlande eller associerede lande (herefter

tredjelande”), og som har F&U-politik eller programmer vedrørende nano-

elektronik



juridiske personer, der kan yde et betydeligt finansielt bidrag til at nå

ENIAC-fællesforetagendets mål

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Finansiering



Fællesskabets finansielle bidrag til fællesforetagendet ENIAC udgør maksi-

malt 450 mio. euro, som afholdes af den budgetbevilling, der er tildelt temaet

”Informations- og Kommunikationsteknologi” i særprogrammet ”Samarbej-

de” under 7. rammeprogram



De offentlige midler til projekter, der er udvalgt på grundlag af indkaldelser

af konkurrerende forslag offentliggjort af ENIAC-fællesforetagendet, omfat-

ter de nationale finansielle bidrag fra ENIAC-medlemsstaterne og/eller det

finansielle bidrag fra ENIAC-fællesforetagendet



ENIAC-fællesforetagendets finansielle bidrag til budgettet for hver indkal-

delse udgør som udgangspunkt 55 % af det samlede beløb, som ENIAC-

medlemsstaterne har givet tilsagn om



Indkaldelse, evaluering og udvælgelse af forslag sker i henhold til en række

nærmere beskrevne bestemmelser



Projektfinansiering sker i henhold til en række nærmere beskrevne bestem-

melser

Fællesskabets bidrag til ENIAC anvendes til finansiering af projekter på grundlag

af indkaldelser af konkurrerende forslag. Deltagere med hjemsted i ENIAC-

medlemsstater og i andre EU-medlemsstater eller associerede lande kan deltage i

indkaldelser af forslag, som ENIAC iværksætter. Deltagelse fra ikke-ENIAC-lande

forudsætter, at de pågældende lande indgår administrative ordninger med ENIAC

om at gøre det muligt for deres virksomheder og F&U-organisationer at deltage.

ENIACs finansielle bidrag til projektdeltagerne omfatter en procentdel (højst 16,7

%) af de samlede udgifter til gennemførelse af projektet, som de myndigheder, der

yder finansiering og udsteder tilskudsaftalen, fastlægger.

Rapport og evaluering

Kommissionen forelægger Rådet og Europa-Parlamentet en årlig rapport over de

fremskridt, som ENIAC-fællesforetagendet har opnået.

Godkendelsen af ENIAC-fællesforetagendets budget gives af Europa-Parlamentet

efter henstilling fra Rådet i overensstemmelse med en procedure i henhold til de

finansielle bestemmelser for ENIAC.

I henhold til vedtægterne skal der gennemføres uafhængige evalueringer. Der på-

tænkes to foreløbige evalueringer inden udgangen af henholdsvis 2010 og 2015 og

en efterfølgende evaluering senest i marts 2018.

Intellektuel ejendom (IPR)

Fællesforetagendet ENIAC vedtager regler for formidling og anvendelse af

forskningsresultater, hvormed det om nødvendigt sikres, at intellektuel ejendom,

der frembringes i forbindelse med forskningsaktiviteter inden for rammerne af

denne forordning, beskyttes, og at forskningsresultater anvendes og formidles.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke nogen udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

23/28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,

miljøet eller beskyttelsesniveauet

Gennem fælles teknologiinitiativer mobiliseres en kombination af private og of-

fentlige, europæiske og nationale finansieringsformer og -kilder. Denne finansie-

ring kan antage forskellige former og mobiliseres gennem forskellige mekanis-

mer.

Kommissionen lægger op til en fællesskabsfinansiering på 450 mio. euro i perio-

den 2007 – 2013. Danmark finansierer ca. 2 % af EU’s budget svarende til ca. 9

mio. euro = ca. 67,5 mio. kr.

Det må derudover forventes, at lande der ønsker at medvirke aktivt i ENIAC også

skal skyde nationale midler ind fra offentlig side, ligesom private virksomheder

forventes selv at finansiere en del af udgifterne i de konkrete projekter, som

igangsættes under ENIAC. Beslutter Danmark at deltage aktivt i initiativet, kan

det selvsagt få statsfinansielle konsekvenser. Det er ikke på nuværende tidspunkt

muligt at opgøre størrelsen af en eventuel udgift.

Høring

Sagen har været behandlet i EF-Specialudvalget for forskning med frist 6. sep-

tember 2007. Der fremkom ingen bemærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forslaget om at forøge Europas industrielle forskningsaktivite-

ter og hilser velkommen, at Kommissionen har fremlagt forslag om oprettelse af

fællesforetagendet ENIAC.

Danmark stiller sig positivt til oprettelsen af fællesforetagendet ENIAC.

Det bør nøje overvejes, hvorledes Danmark skal forholde sig til den konkrete til-

rettelæggelse af fællesforetagendet, herunder muligheder for, og hensigtsmæssig-

heden i, at nationale danske forsknings- og innovationsmidler anvendes i forbin-

delse med ENIAC.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes holdninger er endnu ikke kendt.

Efter drøftelse på Rådsmødet den 28. september 2007 planlægger formandskabet

at forelægge sagen på Rådets møde den 22.-23. november 2007 med henblik på

vedtagelse af forslaget om oprettelse af fællesforetagendet ENIAC.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

24/28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om Fælles-

skabets deltagelse i et forsknings- og udviklingsprogram, der har

til formål at forbedre ældres livskvalitet gennem brug af ny in-

formations- og kommunikationsteknologi (IKT), og som gennem-

føres af en række forskellige medlemsstater. "Længst muligt i eget

hjem” (”Ambient Assisted Living" - AAL)

KOM(2007) 329 af 14. juni 2007

- Information fra Kommissionen

- Udveksling af synspunkter

Resumé

For at fremme udviklingen af innovative, IKT-baserede produkter, tjenester og

systemer til en god alderdom i hjemmet foreslås det, at Rådet og Parlamentet

med hjemmel i traktatens artikel 169 vedtager en beslutning om Fællesskabets

deltagelse i ”Ambient Assisted Living Joint Programme” - det fælles AAL-

program.

Artikel 169-initiativer giver Unionen mulighed for at yde finansiel støtte til et

forskningsprogram etableret af flere medlemslande. Med Rådets beslutning om

særprogrammer til gennemførelse af 7. Rammeprogram for Forskning er der fo-

reslået fire artikel 169-initiativer, hvoraf det fælles AAL-program er det første.

Det fælles AAL-program er et forsøg på at etablere et europæisk program til fi-

nansiering af forsknings- og innovationsprojekter, der gennem brug af nye it-

produkter og tjenesteydelser vil forbedre livskvaliteten for ældre borgere.

Baggrund

Det 7. Rammeprogram for Forskning, Teknologisk udvikling og Demonstration

(FP7) lægger blandt andet op til, at Fællesskabet i højere grad end tidligere kan

finansiere større satsninger gennem brug af traktatens artikel 169.

Initiativer oprettet efter artikel 169 i Traktaten for den Europæiske Union giver

Unionen mulighed for at yde finansiel støtte til et program etableret af flere med-

lemslande, herunder deltage i de organisatoriske strukturer, der er nødvendige for

at implementere initiativet.

Kriterierne for at etablere et artikel-169 initiativ er blandt andet, at der er tale om

emner af stor interesse for fællesskabet, og emner som falder i tråd med den te-

matiske prioritering inden for rammeprogrammet for forskning og udvikling. Der

skal endvidere være tale om deltagelse fra et tilstrækkeligt antal medlemslande til

at opnå en integration af forskningsområdet samt medfinansiering fra både Unio-

nen og de respektive EU-medlemslande. Begge disse kriterier er opfyldt i det fæl-

les AAL-program.

Det 7. rammeprogram tilbyder således en velegnet ramme for det fælles AAL-

program, der er et samarbejde mellem 14 medlemslande og 3 associerede lande.

Initiativet søger gennem intelligent brug af digital teknologi at afhjælpe en række

af de demografiske udfordringer, der opstår i forbindelse med, at der med de sto-

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

25/28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

re årganges tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet bliver færre erhvervsaktive til at

sørge for den ældre generation.

Hvis Europa reagerer rettidigt på udfordringerne og overvinder tekniske, lovgiv-

ningsmæssige og adfærdsmæssige hindringer, kan informations- og kommunikati-

onsteknologi (IKT) til en god alderdom blive en drivkraft bag jobskabelse og vækst

og skabe konkurrencefordele for Europa. Visionen er at fokusere på de muligheder

for vækst inden for markeder som IKT-ydelser, e-health mv., som de demografiske

udfordringer repræsenterer. Det fælles AAL-program fokuserer således både på at

skabe bedre livskvalitet for ældre og på at skabe nye forretningsmuligheder for

europæiske virksomheder.

Følgende lande deltager i AAL: Belgien, Cypern, Danmark, Finland, Frankrig,

Holland, Irland, Israel, Italien, Norge, Polen, Portugal, Schweiz, Spanien, Tysk-

land, Ungarn og Østrig.

Forsknings- og

Der er fra dansk side engagement i AAL, idet Rådet for Teknologi og Innovation

forpligtet sig til et nationalt bidrag til programmet på 3,75 mio. kr. årligt i årene

2008-2013 svarende til i alt 22,5 mio. kr. Tilsammen har de 17 lande angivet, at

de stiller med en årlig finansiering af initiativet på 28,9 mio. euro (status juli

2007) i perioden 2008-2013.

Hjemmelsgrundlag

Forslagets hjemmel er traktatens afsnit XVIII, artikel 169, vedrørende Fællesska-

bets deltagelse i forskningsprogrammer, der iværksættes af flere medlemsstater,

herunder deltagelse i de strukturer, der oprettes for gennemførelsen af disse pro-

grammer.

Nærhedsprincippet

Forslaget baseres på artikel 169, som eksplicit bestemmer, at Fællesskabet kan del-

tage i et fælles program, der iværksættes af flere medlemsstater. Alle operationelle

aspekter gennemføres så vidt muligt på nationalt plan, samtidig med at der sikres

en sammenhængende tilgang til det fælles program på europæisk plan. Forslaget

anses for at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Formål og indhold

I fremtiden vil Europas ældre være mere aktive og ved bedre helbred. De vil være

flere og mere velstillede og vil derfor forbruge flere nye varer og tjenesteydelser,

og de vil have et ønske om at være mere socialt aktive. Antallet af ældre vil mere

end fordobles frem til 2050, og andelen af mennesker, der bor alene, vil øges. Uan-

set hvor afhængige eller uafhængige disse ældre mennesker vil være, så må vi reg-

ne med, at jo ældre de er, jo mere hjælp og omsorg vil de få brug for. Dette udgør

alt i alt en øget udfordring for deres familie og for samfundet.

Det fælles AAL-program er et forsøg på at etablere et europæisk program til finan-

siering af forsknings- og innovationsprojekter, der gennem brug af nye it-produkter

og tjenesteydelser vil forbedre livskvaliteten for ældre borgere. Der kan eksempel-

vis være tale om assistance til daglige gøremål, helbredsovervågning, nødbered-

skab, infotainment (information og underholdning) og fremme af social kontakt.

Innovationsstyrelsen

Side

26/28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ældre mennesker kan have meget specielle og meget forskellige behov. For at op-

fylde disse skal der tages hensyn til en lang række faktorer som alder, køn, uddan-

nelsesniveau, kultur, religion, ensomhed, nuværende og fremtidige økonomiske si-

tuation, nuværende og fremtidige grad af sygdom, handicap mv. Disse behov ska-

ber en stor variation i efterspørgslen efter ydelser og dermed et potentiale for at

forme nye forretningsmodeller. Det fælles AAL-program vil adressere begge sider

af sagen – såvel de ældres behov som de markedsmæssige muligheder.

Det fælles AAL-program vil gennem to årlige indkaldelser af ansøgninger til på

forhånd specificerede fokusområder støtte forsknings- og innovationsprojekter, der

medvirker til at forstærke et konsolideret europæisk marked for AAL-produkter, -

miljøer og –services. Tidspunkt for indkaldelse af ansøgninger og ansøgningsfrist

er endnu ikke fastlagt. Det samme er tilfældet for det første opslags fokusområder.

Ansøgere skal være tværnationale konsortier bestående af partnere fra de deltagen-

de lande. Programmet vil inkludere aktiviteter til at støtte programmets formål, li-

gesom man vil arbejde for at fremme forståelse for og samarbejde om emnet i an-

dre fora, særligt andre relevante nationale og EU-programmer.

Kommissionen lægger op til en fællesskabsfinansiering på maksimalt 150 mio.

euro i perioden 2008-2013. Fællesskabets finansielle bidrag foreslås taget fra de

budgetmidler, der er afsat til det tematiske program ”Informations- og kommunika-

tionsteknologi” under særprogrammet "Samarbejde" under det 7. rammeprogram.

Europa-Parlamentets udtalelser

Der foreligger endnu ikke nogen udtalelse fra Europa-Parlamentet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, mil-

jøet eller beskyttelsesniveauet

Gennem artikel 169-initiativer mobiliseres en kombination af private og offentli-

ge, europæiske og nationale finansieringsformer og -kilder. Denne finansiering

kan antage forskellige former og mobiliseres gennem forskellige mekanismer,

herunder blandt andet støtte fra rammeprogrammet.

Kommissionen lægger op til en fællesskabsfinansiering på maksimalt 150 mio.

euro i perioden 2008-2013. Danmark finansierer ca. 2 % af EU's budget svarende

til ca. 22,5 mio. kr. Fællesskabets finansielle bidrag foreslås taget fra de budget-

midler, der er afsat til det tematiske program ”Informations- og kommunikations-

teknologi” under særprogrammet "Samarbejde" under det 7. rammeprogram.

Danmark har via Rådet for Teknologi og Innovation forpligtet sig til et nationalt

bidrag til programmet på 3,75 mio. kr. årligt i årene 2008-2013 svarende til i alt

22,5 mio. kr.

De danske forskningsinstitutioner eller virksomheder, der søger om at deltage i

forskningsaktiviteter under programmet, forventes selv at finansiere en del af ud-

gifterne til de konkrete projekter.

Forsknings- og

Innovationsstyrelsen

Side

27/28

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Sagen har senest med frist den 6. september 2007 været behandlet i EF-

Specialudvalget for forskning. Der er samlet fremkommet følgende bemærknin-

ger:

HTS Handel, Transport og Service er positiv over for Fællesskabets deltagelse i et

forsknings- og udviklingsprogram med det formål at forbedre ældres livskvalitet

gennem brug af ny og innovativ informations- og kommunikationsteknologi.

HTS understreger dog vigtigheden af, at også private leverandører af serviceydel-

ser til ældre involveres i forsknings- og udviklingsprogrammet. Programmet ses

ikke umiddelbart at indeholde hindringer for private leverandørers deltagelse, men

HTS påpeger, at det er vigtigt at sikre, at det ikke alene er offentlige (kommunale)

leverandører, som kommer til at fastlægge og udvikle fremtidens IT-løsninger på

området.

Forsknings- og

HTS fremhæver, at det skyldes en risiko for, at offentlige leverandører vil kunne

udvikle IT-løsninger mere eller mindre gratis (f.eks. håndholdte pc'er og kommuni-

kationsudstyr), som andre private leverandører i givet fald selv må betale for ud-

viklingen af. Endvidere fremhæver HTS, at det skyldes en risiko for, at udvikling

af IT-løsninger, som udelukkende bygger på de offentlige myndigheder og leve-

randørers behov, tilgodeses gennem programmet. De offentlige myndigheder og

leverandører vil så efterfølgende kunne kræve, at private leverandører investerer i

tilsvarende IT-løsninger, som i mindre grad er tilpasset de private leverandørers

behov samtidig med, at de private leverandører ikke kan få et tilsvarende tilskud til

udvikling mv.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet over for, at nationale programmer gensidigt åb-

nes og gennemføres på en koordineret måde og kan tilslutte sig forslaget om Fæl-

lesskabets deltagelse i det fælles AAL-program.

Danmark stiller sig positivt til forslaget om Fællesskabets deltagelse i det fælles

AAL-program.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes at være positivt stemt over for initiativet. Dels har

emnet stor betydning for de enkelte lande, dels har både landene og Fællesskabet

behov for flere erfaringer med denne måde at finansiere fælles initiativer på. Selv

om der er en række spørgsmål, der stadig skal afklares, finder formandskabet, at

sagen er så langt, at den kan drøftes på Rådets møde den 28. september 2007.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Folketin-

gets Europaudvalg har modtaget grundnotat af 19. juli 2007 om AAL-

programmet.

Det bemærkes, at Folketingets Europaudvalg har modtaget samlenotat af 14. maj

2007 om Kommissionens status generelt for artikel 169-initiativerne.

Innovationsstyrelsen

Side

28/28