PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (1. samling)
2829 - Uddannelse m.v. Bilag 2
Offentligt

Den internationale enhed

Vester Voldgade 123

1552 København V.

Tlf. 3392 5600

Fax 3395 5411

E-mail [email protected]

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

Samlenotat til møde i Rådet (uddannelse, ungdom og kultur) den

15. - 16. november 2007

Uddannelse

Forslag til Europaparlamentets og Rådets Rekommandation om

etablering af en europæisk referenceramme for kvalifikationer for

livslang læring (EQF) (p 3)

(KOM (2006) 479)

- politisk enighed

Forslag til konklusioner vedtaget af Rådet, og repræsentanter for

medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, om forbedring af

læreruddannelsen (p 14)

vedtagelse

Forslag til resolution om uddannelse og erhvervsuddannelse som

en nøglefaktor i Lissabon-strategien (p 17)

vedtagelse

Forslag til resolution om nye kvalifikationer for nye jobs (p 19)

- vedtagelse

”Mod et flersprogligt Europa” (p 22)

præsentation af Kommissionens arbejdsdokument: Rapport om implemen-

tering af Kommissionens handlingsplan

udveksling af synspunkter

Forslag til vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslut-

ning om etablering af et handlingsprogram for styrkelse af kvali-

teten inden for videregående uddannelse og fremme af interkul-

turel forståelse gennem samarbejde med tredjelande (Erasmus

Mundus) (p 24)

(KOM (2007) 395)

generel indstilling

1. november 2007

Sags nr.:

008.955.021

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til resolution om modernisering af de videregående ud-

dannelser for Europas konkurrenceevne i den globale videns-

økonomi (p 28)

udveksling af synspunkter i relation til udkastet til resolution (vil blive

forelagt Rådet (Konkurrenceevne) den 22 - 23. november 2007 med henblik

på vedtagelse)

Studenter mobilitet: Udvide den sociale dimension inden for

Erasmus mobilitet (p 32)

- udveksling af synspunkter

Ungdom

12.

Forslag til resolution vedtaget af Rådet, og repræsentanter for

medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, om implemente-

ring af fælles målsætninger for unges frivillige aktiviteter (p 34)

- vedtagelse

13.

Forslag til konklusioner vedtaget af Rådet, og repræsentanter for

medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, om en tværgåen-

de tilgang til ungdomspolitik for at gøre unge i stand til at udnyt-

te deres fulde potentialer og deltage aktivt i samfundet (p 37)

- vedtagelse

Større vægt på ungdomspolitiske spørgsmål ved implementering

af Ungdomspagten i Lissabon strategien (p 40)

udveksling af synspunkter

14.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Uddannelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Rekommandation

om etablering af en europæisk referenceramme for kvalifika-

tioner for livslang læring (EQF)

(KOM (2206) 479)

- generel indstilling

1. Resumé

Forslag om etablering af en fælles europæisk referenceramme med 8 hierarkisk opbyg-

gede niveauer, hvortil læringsresultater – eller slutkompetencer – opnået inden for

livslang læring kan henføres. Slutkompetencerne beskrives ved hjælp af tre deskripto-

rer: Viden, færdigheder og kompetencer. Medlemsstaternes brug af EQF er frivillig,

ligesom det er frivilligt, om en medlemsstat vil etablere en underliggende national ram-

me til brug ved relateringen af nationale kvalifikationer til EQF. Der er nu enighed

mellem Europaparlamentet og Rådet om et kompromisforslag.

2. Baggrund.

Det Europæiske Råd vedtog i marts 2005 at igangsætte et arbejde med at

etablere en fælles europæisk referenceramme for kvalifikationer for livs-

lang læring. EU-Kommissionen har derefter udarbejdet et forslag til en

sådan ramme i form af et arbejdsdokument og iværksat en omfattende

høring over det på europæisk plan. Forslaget opererer med otte hierar-

kisk opbyggede niveauer for indplacering af "læringsresultater" ("learning

outcomes"). Forslaget og resultatet af høringen danner grundlag for det

nu fremsatte forslag til en rekommandation.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget forelægges i medfør af traktatens artikel 149 om samarbejde

om almen uddannelse og artikel 150 om samarbejde inden for erhvervs-

uddannelserne.

Forslag stillet med hjemmel i artikel 149 og 150 vedtages efter frem-

gangsmåden i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-

Parlamentet.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at rekommandationen er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet, da dens formål er at støtte og supplere med-

lemsstaternes aktioner ved at fremme øget samarbejde mellem dem med

henblik på at øge gennemsigtigheden og at fremme mobilitet og livslang

læring.

Efter dansk opfattelse er forslaget i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

5. Formål og indhold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hovedformålet med forslaget til Rekommandation er ligesom med

Kommissionens forslag at fremme de overordnede mål for fremtidens

uddannelser i Europa ved at forbedre gennemsigtigheden og den gensi-

dige anerkendelse af kvalifikationer på tværs af landegrænser og nationale

barrierer. Det er frivilligt, om et land vil etablere en underliggende natio-

nal ramme - og gøre det for hele uddannelsessystemet - som fx. Irland og

Skotland - eller delvis, fx. alene for de erhvervsrettede uddannelser.

Forslaget opererer med otte niveauer for ”læringsresultater,” beskrevet

ved hjælp af følgende tre ”deskriptorer”:

1. Viden

2. Færdigheder

3. Kompetencer.

Forslaget anbefaler medlemsstaterne

At bruge EQF som et ”reference-værktøj” til at sammenligne

kvalifikationssystemer for livslang læring på tværs af lande-

grænser

At relatere deres nationale kvalifikationssystemer til EQF se-

nest med udgangen af år 2010

At udvikle, hvor det måtte ønskes, nationale kvalifikations-

nøgler i overensstemmelse med national lovgivning og praksis

Inden udgangen af 2011 at sikre, at alle relevante certifikater,

diplomer og eksamensbeviser samt Europass-dokumenter in-

deholder en klar henvisning til det relevante niveau i EQF

At fremme anvendelsen af principper for kvalitetssikring af

uddannelserne i processen med at relatere nationale kvalifikati-

onssystemer til EQF

At udpege nationale koordineringsorganer til at støtte og vejle-

de i denne proces i samarbejde med de nationale myndigheder

At sikre gennemsigtighed, åbenhed og offentliggørelse af resul-

taterne i processen med at henføre nationale kvalifikationsni-

veauer til EQF

At sørge for vejledning til alle relevante aktører om hvordan

nationale kvalifikationer kan henføres til EQF

At opmuntre alle relevante aktører til deltagelse i processen:

Uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter, repræsen-

tanter fra de forskellige sektorer på arbejdsmarkedet samt rele-

vante eksperter.

Kommissionen vil på sin side:

Støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på at introducere

EQF, specielt via afprøvning og testning, frivillige peer reviews

samt udvikling af vejledningsmateriale

Nedsætte en EQF rådgivningsgruppe med repræsentanter for

medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter på europæisk plan

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og andre relevante aktører, som får til opgave at sørge for

sammenhæng og gennemsigtighed i processen med at henføre

kvalifikationssystemer til EQF

Fem år efter denne Rekommandations vedtagelse at rapportere

til Europa-Parlamentet og Rådet om erfaringerne og perspekti-

ver for fremtiden inkl. et ”review” af Rekommandationen, hvis

Kommissionen finder det nødvendigt.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets har udtalt sig positivt i forhold til forslaget. Der er i

samarbejde mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen udar-

bejdet et kompromisforslag, som Europa-Parlamentet på sin samling den

22. – 25. oktober 2007 har vedtaget. I kompromisforslaget fastholdes de

centrale otte niveauer for ”læringsresultater,” beskrevet ved hjælp af de

tre ”deskriptorer”:

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ingen bemærkninger.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administra-

tive konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.

9. Høring

Forslaget har været til høring i EU-specialudvalget vedrørende uddannel-

se og ungdom. Undervisningsministeriet har modtaget høringssvar fra

FTF

Danmarks Lærerforening International

Dansk Magisterforening

Videnskabsministeriet

Rektorkollegiet

Dansk Folkeoplysnings samråd

FTF:

I forlængelse af FTF’s høringssvar af 1.december 2005 om Kommissio-

nens arbejdsdokument er FTF fortsat generelt positiv overfor den

grundlæggende idé om udvikling af en europæisk ramme for kvalifikatio-

ner med de formål, der er beskrevet i Kommissionens forslag til rekom-

mandation.

FTF finder det endvidere positivt, at der nu er foretaget en betydelig

forenkling af de 8 niveauer, herunder at den tidligere supplerende og

meget detaljerede beskrivelse er udeladt. De 8 niveauers anvendelse af

progression er fortsat beskrevet horisontalt, hvilket indebærer, at der til

lave kvalifikationer på videns- og færdighedsområdet samtidig hører lave

kompetencer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er meget tænkeligt, at denne sammenhæng er teoretisk. Til lave kva-

lifikationer på videns- og færdighedsområdet kan der sagtens høre høje

personlige kompetencer - og omvendt. Spørgsmålet er derfor, om der er

brug for en mere fleksibel struktur i referencerammen. Dette spørgsmål

må der efter FTF’s opfattelse arbejdes videre med.

Udformningen af EQF’en er baseret på princippet om slutkompetencer

og arbejder dermed ikke med elementer som adgangsniveau, varighed,

type af uddannelsesinstitution mv. Spørgsmålet er, om princippet er til-

strækkeligt til at skabe en troværdig referenceramme. Vil et medlems-

lands indplacering af en uddannelse alene på grundlag af en slutkompe-

tence være tilstrækkelig og transparent set ud fra et dansk synspunkt,

hvor indplacering af uddannelse på niveauer inddrager elementer som

adgangskrav, varighed mv.? Disse elementer indgår som bekendt i den

danske kvalifikationsnøgle for bachelor-, kandidat- og Phd.-niveauerne.

Slutkompetenceprincippet er et væsentligt nyt princip i uddannelsestilret-

telæggelsen og har mange vigtige perspektiver. FTF mener, at princippet

bør drøftes og udfoldes mere, hvis det skal stå alene som grundlag for

EQF’en. En del af denne diskussion bør fokusere på, hvordan slutkom-

petenceprincippet kan opnå troværdighed i systemer, der tillige er input-

og procesorienteret.

EU-Kommissionen understreger, at referencerammen ikke er en metode

til at harmonisere de enkelte landes måde at opnå kvalifikationer på, eller

en metode til at erstatte nationale kvalifikationssystemer. FTF er enig

heri. FTF støtter også, at EQF’en skal være et frivilligt instrument, der

skal anvendes af de kompetente nationale myndigheder eller partsorga-

ner, der har fået overdraget kompetence på uddannelsesområdet.

Hvis EQF’en skal finde anvendelse, er det vigtigt at udvikle en national

kvalifikationsramme, således som også Kommissionen anbefaler. FTF vil

opfordre til, at der tages initiativ til udvikling af en national kvalifikati-

onsramme – et udviklingsarbejde, der skal involvere alle uddannelsernes

interessenter.

Hvis den nationale indplacering af kvalifikationer i referencerammen skal

opnå troværdighed, er det ligeledes afgørende, at der fastlægges et sæt

fælles principper for den nationale indplaceringsproces. Et afgørende

princip er her at sikre fuld indsigt i og offentlighed omkring baggrunden

for en given indplacering. FTF vil opfordre til, at man fra dansk side

prioriterer arbejdet med udvikling af de fælles principper for den natio-

nale indplaceringsproces.

Danmarks Lærerforening International

Som anført i tidligere høringssvar af 1. december 2005 finder DLI, at en

fælles europæisk referenceramme for kvalifikationer for livslang læring -

EQF - vil kunne bidrage til at fremme mobiliteten på tværs af landegræn-

ser i Europa og skabe større gennemsigtighed de europæiske uddannel-

sessystemer imellem. En velfungerende EQF vil først og fremmest skabe

mere åbne og gennemsigtige uddannelsessystemer, hvor den enkelte får

bedre mulighed for at få merit for allerede gennemførte uddannelser eller

erhvervede kompetencer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ideen er altså i princippet rigtig, men DLI har i tidligere høringssvar stil-

let sig tvivlende over for mulighederne for at gennemføre EQF i praksis.

Denne tvivl må DLI fastholde, selvom Kommissionens nye forslag til en

vis grad er en forenkling af tidligere forslag. Forslaget forekommer stadig

meget uhåndterligt set i forhold til, at hensigten er, at EQF skal omfatte

alle

uddannelser i alle EU-medlemslandene. Forslaget er stadig meget

"akademisk", dvs. at det bl.a. er uklart, hvordan EQF vil kunne anvendes

til at beskrive professionelle kompetencer på højt niveau fx inden for de

erhvervsfaglige uddannelser. Sammenhængen til Bologna-processen er

heller ikke afklaret. Ligeledes er det ikke afklaret, om den enkelte stude-

rende eller arbejdstager kan indplaceres på forskellige niveauer inden for

de tre kategorier "viden, færdigheder og kompetencer". Denne mulighed

blev efterlyst bl.a. på Kommissionens konference i Budapest.

DLI konstaterer med tilfredshed, at beskrivelserne af "kompetencer" er

betydeligt forenklede. Kommissionen har afstået fra det tidligere forslags

meget omfattende og brede kompetencebeskrivelser og har reduceret

kompetencerne til alene at beskrive studie- og arbejdsrelaterede kompe-

tencer. DLI anser denne mere begrænsede - og beskedne - tilgang til

kompetencebegrebet for en forbedring.

DLI kan tilslutte sig Kommissionens understregning af, at en implemen-

tering af EQF på europæisk plan forudsætter frivillig tilslutning såvel fra

medlemslandenes øverste myndigheder på uddannelsesområdet som fra

de involverede stakeholders. I denne sammenhæng vil DLI understrege,

at etablering af en national referenceramme - NQF - er en klar forudsæt-

ning for Danmarks deltagelse i samarbejdet om EQF. EQF forudsætter,

at alle uddannelser beskrives i "learning outcomes". Alene dette stiller

krav om et intensivt arbejde med kategorisering i det danske uddannel-

sessystem, hvor

varighed og indhold

hidtil har været væsentlige elementer i

beskrivelser af uddannelserne og deres indbyrdes rangordning. Kan man

fx forestille sig, at man i en uddannelse når det samme læringsmål på ét

år, medens man i en anden bruger fire år på at nå det samme læringsmål,

og at de to uddannelser derfor indplaceres på samme niveau i EQF hie-

rarkiet?

Kommissionen meddeler i sit forslag, at der oprettes en koordinerende

gruppe, som skal rådgive Kommissionen i arbejdet. DLI konstaterer med

tilfredshed, at gruppen sammensættes af nationale repræsentanter, de

sociale parter og andre stakeholders. Kommissionen foreslår, at med-

lemslandene opretter et nationalt center, som skal forestå etableringen af

NQF og senere skal medvirke ved koordineringen og "oversættelsen"

mellem NQF og EQF. DLI understreger betydningen af, at de sociale

parter inddrages som aktive medspillere i dette arbejde.

Den koordinerende gruppe i Kommissionen skal følge implementerin-

gen af medlemslandenes NQF i den fælles europæiske referenceramme,

og arbejdet skal evalueres efter fem år. DLI kan tilslutte sig denne plan.

Efter DLI's opfattelse er det vigtigt, at tilgangen til arbejdet på nationalt

niveau bliver, at der er lang vej, før EQF finder fodfæste som et hånd-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

terbart redskab, som kan anvendes af den enkelte borger i medlemslan-

dene i forhold til uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere. Forudsæt-

ningen for, at EQF kan blive en succes, er, at alle anerkender EQF som

et fornuftigt og anvendeligt værktøj. Processen må derfor ikke forceres

igennem, arbejdet med NQF og relationerne til Bologna skal på plads,

før Danmark tilslutter sig EQF. Faren, for at EQF forbliver et ambitiøst

projekt uden praktisk betydning, er overhængende.

Afslutningsvist skal det bemærkes, at det er væsentligt for DLI at under-

strege, at EQF hverken må betragtes som et kvalitetsstyringsværktøj eller

som et middel til harmonisering af medlemslandenes uddannelsessyste-

mer, således som det også understreges af Kommissionen.

AC finder det af afgørende betydning, at der - for så vidt angår de lange

videregående de videregående uddannelsersuddannelsers vedkommende

- ikke alene fokuseres på den fagspecifikke viden, men også på de gene-

relle akademiske kvalifikationer, der indgår i en lang videre uddannelse.

Endvidere bør det tilstræbes, at alle borgere, der har evnerne, skal kunne

få mulighed for at tage så meget uddannelse på et så højt niveau som

muligt, da det giver et højere samfundsmæssigt udbytte, at arbejdskraften

er så veluddannet som muligt.

AC er enig i, at udvikling af en evalueringskultur på alle niveauer er et

vigtigt bidrag til at fremme udviklingen i undervisningen. Men for at eva-

lueringer kan blive en succes, er det afgørende, at underviserne inddrages

i processen. Endvidere må evalueringerne ske efter en metode, der er

tilrettelagt for at udvikle undervisningen fremadrettet, frem for en tilba-

geskuende kontrolforanstaltning.

AC henviser i øvrigt til sit høringssvar om EQF af 1. december 2005,

hvori det hedder:

”In-put

kontra out-put orientering

EQF bygger på et grundlæggende princip om indplacering på baggrund

af læringsresultater, kompetencer, mens den danske uddannelsestradition

bygger på principper om adgangskriterier, uddannelseslængde og kerne-

kvalifikationer. Der er således tale om et sammenstød mellem den dan-

ske uddannelsestradition og det europæiske forslag om EQF.

ECTS og EQF

Desuden er der inden for de videregående uddannelser på EU-niveau

udviklet et system, der bygger på kvantitativ tidsstyring (ECTS-systemet),

mens man i EQF – der også skal omfatte de videregående uddannelser –

bygger på læringsresultater. AC finder således ikke, at EQF udgør en

velegnet ramme for indplacering af de videregående uddannelser.

De 8 kvalifikationsniveauer – nationale eller europæiske kriterier

for indplacering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I EQF foreslås etablering af 8 kvalifikationsniveauer, der yderligere er

opdelt på kategorierne: Knowledge, skills, autonomy/responsibility, lear-

ning competence, communication/social competence and professio-

nal/vocational competence.

Kategorierne er til tider uklare, til tider overlappende. Endvidere er de

ikke konsistente og funktionelle i forhold til en dansk uddannelsestradi-

tion. Det vil f.eks. være muligt på en og samme tid at befinde sig på ni-

veau 2 eller 3 for så vidt angår faglige kvalifikationer og på niveau 4 for

så vidt angår selvstændighed og ansvar.

Endvidere kan det være svært at se, hvordan der bliver plads til progres-

sion for de højtuddannede, der som udgangspunkt indplaceres på niveau

8. AC skal derfor foreslå, at der arbejdes videre med en præcisering. I

den forbindelse kunne det være hensigtsmæssigt at sikre en større over-

ensstemmelse mellem kategorierne i EQF og de tre kategorier, der an-

vendes i Bologna-arbejdets kvalifikationsnøgle, nemlig intellektuelle, fag-

lige og praksiskompetencer.

Endelig forudsætter en indplacering i kategorierne, at der finder en nati-

onal tolkning sted. Forskelle i nationale tolkninger indebærer en risiko

for en overvurdering af egne nationale kvalifikationer. Forskelle i (me-

rit)praksis kan derfor på sigt betyde en devaluering af hele EQF-

systemet. AC vil derfor anbefale, at der arbejdes videre med de 8 niveau-

er med henblik på at etablere et fælles europæisk grundlag, dvs. kriterier

for indplacering.

Endvidere er der behov for, at der i forbindelse med anvendelsen af

EQF skelnes mellem, hvorvidt der sker en indplacering med henblik på

job eller uddannelse.

Afslutningsvis skal AC foreslå, at der i stedet for at introducere et nyt

system (EQF), arbejdes videre med indførelse af europæisk akkredite-

ring.”

Dansk Magisterforening

DM ønsker at markere, at det mest relevante for DM i relation til QF'er

foregår i regi af Bologna-processen, og at foreningen derfor, hvad angår

EU-Kommissionens arbejde med en EQF, skal henvise til svaret fra

DLI. Herudover bemærkes, at specielt for de lange videregående univer-

sitetsuddannelsers vedkommende er det af afgørende betydning for kva-

liteten af et QF, at man også husker de generelle akademiske kvalifikati-

oner og ikke alene fokuserer på den fagspecifikke viden, som man selv-

følgelig også får via en universitetsuddannelse.

Videnskabsministeriet

Ministeriet fremhæver, at de ingen selvstændige bemærkninger har til

forslaget i og med, at Bologna-kvalifikationsnøglen er blevet ”indbygget”

i EQF.

Rektorkollegiet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rektorkollegiet finder, at det er væsentligt at fremme en international

mobilitet i uddannelsessystemet, herunder gennem fælles retningslinier

for kompetencebeskrivelser. De danske universiteter har allerede lagt et

stort arbejde i at implementere kompetencebeskrivelser på deres uddan-

nelser.

Endvidere, at udviklingen af en fælles europæisk kvalifikationsnøgle skal

sikre sammenlignelighed, ikke harmonisering af uddannelser. De enkelte

institutioner skal kunne beskrive egne uddannelser og skal kunne gen-

nemskue beskrivelsen af andres uddannelser. Den endelige afgørelse om

merit skal fortsat ligge hos den modtagende institution.

Dansk Folkeoplysnings Samråd

Dansk Folkeoplysnings Samråd henviser til sit høringssvar af 2. decem-

ber 2005 til Undervisningsministeriet med følgende indhold:

”Dansk Folkeoplysnings Samråd har med interesse læst udspillet fra

kommissionen for de europæiske fællesskaber om en europæisk referen-

ceramme for kvalifikationer for livslang læring.

Som paraplyorganisation for en lang række udbydere af ikke-formel læ-

ring og uformel læring støtter Dansk Folkeoplysnings Samråd initiativer,

der kan fremme livslang læring, og vi har som fokuspunkter blandt andet

kvalitetssikring og realkompetenceafklaring/validering. To punkter der

kan bidrage til, at folkeoplysningens tilbud bliver anerkendt som seriøst

og værdifuldt i den enkeltes samlede læringsstrategi.

Dansk Folkeoplysnings Samråd finder arbejdsdokumentet vigtigt og re-

levant for folkeoplysningen og det frivillige foreningsarbejde i den udvik-

lingsproces, vi er engagerede i med hensyn til at synliggøre realkompe-

tence. Vi ønsker at lette overgangen mellem de forskellige sektorers læ-

ringsmuligheder og ser positive perspektiver i opbygningen af en fælles

referenceramme for kvalifikationer og kompetencer på tværs af sektorer

og landegrænser.

Vi ved erfaringsmæssigt, at der er endog meget store nationale forskelle

på terminologi/begrebsbrug og tradition for at formulere læringsresulta-

ter, også i vores egen såkaldte 3. sektor, hvorfor vi ønsker at bidrage til

en videre afklaringsproces vedrørende en meta-referenceramme, som

den foreslåede.

Vi bakker således op om arbejdet med en europæisk referenceramme,

men finder det afgørende, at arbejdet med at skabe en national reference-

ramme fortsat prioriteres højt, da den er forudsætningen for, at en fælles

europæisk referenceramme kan komme til at fungere i praksis.”

Dansk Folkeoplysnings Samråd supplerer nu med følgende udtalelse:

"The liberal adult education institutions provide a substantial part of the

non-formal learning in a wide range of competence areas, eg. social

competencies, inter-cultural competencies, creative competencies, etc.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Attention should be paid to the efforts made on developing national

systems and methods of documentation and validation of competencies

developed in the non-formal settings. Special attention should be paid to

how these competencies match the Europass format regarding language

skills, ICT skills and for example personal competencies.

It is of the utmost importance to exchange experiences among the coun-

tries on the issue of building mutual trust between the sectoral stakehol-

ders at national level."

LO har tidligere i høringssvar af 16. november 2005 udtalt sig om udka-

stet til nærværende rekommandation. LO kan stadig tilslutte sig det

overordnede formål med EQF og deltager aktivt i den nationale imple-

mentering via ”NKE” – den ”nationale kvalifikationsnøgle for erhvervs-

uddannelserne”.

Derudover tilslutter LO sig rekommandationens forslag om en revision

om fem år og nedsættelse af en særlig rådgivningsgruppe på europæisk

plan med bl.a. deltagelse af de sociale parter.

LO har stadig en række af de samme opmærksomhedspunkter, som er

nævnt i høringssvaret fra november 2005. De væsentligste er:



EQF skal forblive et frivilligt, enkelt og lav-bureaukratisk in-

strument, hvis det skal være anvendeligt for de relevante nationa-

le og tværnationale aktører og borgere.

Der bør arbejdes med en klarere formulering af EQF’en. Det er

i den foreliggende udgave en meget abstrakt beskrivelse, og be-

greberne virker ikke anvendt fuldt ud systematisk.

Eftersom EQF alene omfatter kvalifikationer, der er vurderet,

og der er givet bevis for af nationale eller sektorale myndigheder

og kompetente organer, forudsætter det, at medlemslandene og

sektorerne stiller et vurderings- og anerkendelsessystem til rådig-

hed for borgerne.

De 8 niveauer ser som udgangspunkt ud til at kunne udgøre en

passende niveauinddeling af kvalifikationer. En konkret vurde-

ring af dette afhænger dog af de nationale erfaringer med at

knytte nationale referencerammer og systemer til EQF på en

meningsfuld måde. Det er derfor overordentligt vigtigt, at der

bliver tid til den nationale, sektorale og tværnationale afprøv-

ningsproces.

Udkastet beskriver en tydelig progression inden for kategorierne

”viden” og ”færdigheder”, hvorimod progressionen er tvivlsom

inden for kategorien ”personlige og faglige resultater”. LO fore-

slår, at den kommende afprøvningsproces skal godtgøre, om det-

te er tilfældet, og om det overhovedet er nødvendigt at bibehol-

de kategorien ”personlige og faglige resultater” i EQF.

LO kan derudover ikke anbefale, at kategoriseringen af ”person-

lige og faglige kompetencer” er entydigt knyttet til den samme

niveaudeling som ”viden” og ”færdigheder”. Der vil eksempelvis



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

være håndværksuddannelser, hvor ”selvstændighed og innovati-

on i uforudsigelige sammenhænge” er på et helt andet niveau

end det videns- og faglighedsmæssigt bliver rubriceret under.

Sagt på en anden måde – netop faglig selvstændighed, egen kva-

litetskontrol mv. er typisk i en dansk erhvervsuddannelse - ligeså

veludviklet som på en række af de videregående uddannelser.

---o0o---

Punktet har endvidere været drøftet på møde i EU-specialudvalget ved-

rørende uddannelse den 1. november 2006.

Der fremkom her følgende bemærkninger:

DA er positiv over for forslaget om en europæisk referenceramme for

kvalifikationer. Fornuftigt med gennemsigtigheden og frivilligheden.

Slutkompetencer er et vigtigt mål – ikke bare i det formelle system. De 8

niveauer er også OK, men hvordan laver man noget praktisk anvende-

ligt, og hvad med kvalitetssikringen? Med hensyn til processen skal de

nationale aktører på banen. Forankringen i et nationalt agentur er ligele-

des OK, men samtidig vigtigt at undgå et bureaukratisk opbygning. Vig-

tigt med erfaringsudveksling med andre lande. Alt i alt et fremskridt for

europæisk mobilitet.

DSF var ligeledes positiv i forhold til mobiliteten, men også bekymret,

idet kvalifikationsarbejdet sættes i bero.

GL nævnte problemet med, at eleven/den studerende kunne være på et

niveau ”færdighedsmæssigt” og på et andet ”kompetencemæssigt”. Ek-

sempelvis får en dansk gymnasieelev ikke merit efter et års ophold på en

amerikansk highschool.

Rektorkollegiet stiller sig ligeledes positiv over for en europæisk kvalifi-

kationsnøgle.

Endelig har forslaget været behandlet på møde i EU-specialudvalget ved-

rørende uddannelse den 30. oktober 2006. Der fremkom her følgende

bemærkninger:

Dansk Arbejdsgiverforening (DA), fandt fortsat forslaget fornuftigt, men

man skulle passe på med ikke at ødelægge det danske system. DA ønske-

de endvidere at høre, hvornår arbejdsmarkedets parter i Danmark ville

blive inddraget i processen.

Dansk Industri (DI) støttede DA og tilføjede, at det ikke var i orden

først at blive inddraget, når beslutningen var truffet.

Undervisningsministeriet svarede hertil, at der ikke var truffet nogen

form for beslutning. Beslutninger ville først blive taget efter konsultation

med arbejdsmarkedets parter engang i det nye år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FTF nævnte, at processen med hensyn til de lange videregående uddan-

nelser var nået langt, idet der nu foreligger et udkast, som ser helt fornuf-

tigt ud. Man skulle desuden være opmærksom på, om dette ville få be-

tydning/konsekvens for ETCS-systemet.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Punktet var på dagsordenen på møde i Rådet (Uddannelse, ungdom og

kultur) den 13. -14. november 2006. Regeringen havde her følgende

holdning, der forventes stadig at være gældende:

”Regeringens holdning er generelt positiv ud fra en vurdering af,



at forslaget ses at opfylde hovedformålet: At fremme de over-

ordnede mål for fremtidens uddannelser i Europa ved at forbed-

re gennemsigtigheden og den gensidige anerkendelse af kvalifika-

tioner på tværs af landegrænser og nationale barrierer.



at der er tale om et frivilligt værktøj, og



at spørgsmålet om etablering af evt. nationale kvalifikationsnøg-

ler, gennem hvilken uddannelseskvalifikationer kan kobles til

EQF, forbliver et nationalt anliggende.”

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring i forbindelse med forberedelse af Rådsmøde (Uddannelse, ungdom

og kultur) den 13. – 14. november 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til konklusioner vedtaget af Rådet, og repræsentanter

for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om for-

bedring af læreruddannelsen

- vedtagelse

1. Resumé

Formandskabet ønsker, at Rådet vedtager et blandet sæt konklusioner om forbedring

af kvaliteten af læreruddannelsen.

2. Baggrund.

Konklusionerne er en opfølgning på Kommissionens meddelelse af 23.

august 2007 om forbedring af læreruddannelsen. Konklusionerne relate-

rer til lærere inden for skoleområdet, gymnasieområdet samt erhvervs-

uddannelsesområdet. Konklusionerne relaterer sig ikke til personer, der

er ansat uden for det formelle uddannelses- og erhvervsuddannelsessy-

stem.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

5. Formål og indhold

I udkastet er medlemsstaterne enige om følgende:

1. At sikre, at lærerne:



har en uddannelse fra en videregående uddannelsesinstitution,

der bygger på både forskningsbaserede studier og lærerpraktik,



besidder specialistviden inden for deres felter samt har de nød-

vendige pædagogiske kvalifikationer,



har adgang til effektiv karrierestøtte i starten af deres karrierer,



har adgang til passende mentorstøtte igennem deres karriere,



gennem deres karriere opfordres og støttes i forhold til revurde-

ring af deres læringsbehov og tilegnelse af ny viden, kvalifikatio-

ner og kompetencer gennem formel, uformel og ikke-formel læ-

ring, herunder ved udvekslinger eller udstationeringer.

2. At arbejde for at sikre, at lærere med lederfunktioner, oven i at have

de nødvendige undervisnings kvalifikationer og erfaring, har adgang

til undervisning i skoleledelse og lederuddannelse.

3. Arbejder for at sikre, at lærernes grundlæggende uddannelse, tidlig

karrierestøtte og yderligere professionel udvikling er koordineret,

sammenhængende, kvalitetssikret samt at der er de nødvendige res-

sourcer til rådighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Overvejer vedtagelsen af foranstaltninger, der er rettet mod at hæve

kvalifikationsniveauet og den praktiske erfaring, der er nødvendig for

at være lærer.

5. Opfordrer til tættere forbindelser og partnerskaber mellem skoler og

læreruddannelsesinstitutioner, samtidig med at det sikres, at disse in-

stitutioner frembringer sammenhængende, relevante læreruddannel-

sesprogrammer med høj kvalitet, som effektivt svarer til behovene i

skolerne, hos lærerne og i samfundet som sådan.

6. Gennem uddannelse, støtte og fortsat efteruddannelse at sikre, at

lærerne tilegner sig kompetencer, der vil gøre dem i stand til at:



undervise i tværgående kompetence, jf. rekommandationen om

nøglekompetencer,



skabe sikre og attraktive skolemiljøer, der er baseret på gensidig

respekt og samarbejde,



undervise effektivt i klasser med elever fra forskellige sociale og

kulturelle baggrunde og med en bred vifte af muligheder og be-

hov, herunder specialundervisning,



samarbejde tæt med kolleger, forældre og det øvrige samfund,



deltage i udviklingen af de skoler og uddannelsescentre, hvor de

er ansat,



udvikle ny viden og være innovative gennem engagement, virk-

somhed og forskning,



gøre brug af IKT i deres forskellige opgaver, samt i deres egen

fortsatte professionelle udvikling,



blive autonome lærere i deres egen professionelle udvikling.

7. Sørge for passende støtte til læreruddannelsesinstitutioner og perso-

ner, der uddanner lærere for at gøre disse i stand til at udvikle innova-

tive svar på nye behov i læreruddannelsen.

8. Støtte mobilitetsprogrammer for lærere, lærerstuderende samt perso-

ner, der uddanner lærere, der både vil have en indvirkning på deres

professionelle udvikling og fremme en bedre forståelse af kulturelle

forskelle samt en opmærksomhed på den europæiske dimension i un-

dervisning.

9. Tage ethvert passende skridt med henblik på at gøre lærerprofessio-

nen et mere attraktivt karrierevalg.

Medlemsstaterne opfordres endvidere til, med støtte fra Kommissionen,

at:

1. Arbejde for at forbedre europæisk samarbejde inden for rammerne af

den åbne koordinationsmetode, i samarbejde med relevante aktører,

og som en tværgående policy målsætning inden for arbejdsprogram-

met ”Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010” og dets efterfølger,

med henblik på at fremme implementering af de prioriteringer, der er

for læreruddannelsen, der er omtalt i disse konklusioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Bruge alle de instrumenter, der er til rådighed, herunder den åbne

koordineringsmetode, programmet for livslang læring, det 7. ramme-

program for forskning og teknologisk udvikling og den europæiske

socialfond, for at fremme evidensbaseret viden, der er relevant for

politik vedrørende læreruddannelse, yderligere initiativer om gensidig

læring, innovative læreruddannelsesprojekter og mobilitet af lærere,

lærerstuderende og personer, der uddanner lærere.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Konklusionerne har ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle konsekven-

ser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for

EU’s budget.

9. Høring

Forslaget har været drøftet på et møde den 30. oktober 2007 i EU-

specialudvalget vedrørende uddannelse. Der fremkom her følgende be-

mærkninger:

DA og DI ønskede ikke at lægge ”stemme” til en forskningsbase-

ret/universitetsbaseret læreruddannelse.

Kommunernes Landsforening (KL) tilsluttede sig DA’s og DI’s syns-

punkter med hensyn til universitetstilknytningen.

FTF var positivt indstillet over for en styrket læreruddannelse, herunder

også en forlængelse af uddannelsen, med en styrkelse af vidensgrundla-

get. Men noget andet var niveau, form og indhold og i hvilket regi.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil gerne bruge det europæiske samarbejde til at styrke ud-

dannelsen af lærere. Udveksling af viden og informationer på området vil

sammen med de europæiske mobilitetsaktiviteter kunne frembringe nye

impulser i forhold til udviklingen af initiativer vedrørende læreruddannel-

sen. Formandskabets udkast ligger i god forlængelse af danske initiativer

på området.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte udkastet til konklusioner.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til resolution om uddannelse og erhvervsuddannelse

som en nøglefaktor i Lissabon-strategien

- vedtagelse

1. Resumé

Formandskabet ønsker, at Rådet vedtager en resolution om uddannelse og erhvervs-

uddannelse som en nøglefaktor i Lissabon-strategien.

2. Baggrund.

I forbindelse med den kommende revidering af de integrerede retningsli-

nier for de nationale reformprogrammer ønsker formandskabet, at der

bliver sat fokus på uddannelsesområdets betydning for gennemførelsen

af Lissabon-strategien.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

I udkastet foreslår formandskabet, at medlemsstaterne og Kommissio-

nen, inden for hver deres kompetenceområder, gør følgende:

1. Understreger betydningen af uddannelse og erhvervsuddannelse i den

overordnede Lissabon-strategi, herunder ved at fremhæve uddannel-

sesområdets centrale placering i ”videnstrekanten” sammen med

forskning og innovation inden for konkurrenceevnedelen af de inte-

grerede retningslinier samt påpege, inden for beskæftigelsesdelen af

retningslinierne, at livslang læring er af fundamental betydning for at

gøre de europæiske borgere i stand til at deltage i vidensøkonomien.

Herunder også at sikre, at alle grupper, inklusiv dem, der er i fare for

at blive marginaliseret, kan udvikle den nødvendige viden, kvalifikati-

oner og kompetencer.

2. Fremhæve den betydning som uddannelse og erhvervsuddannelse har,

ikke kun i forbindelse med beskæftigelse, konkurrenceevne og inno-

vation, men også i forhold til at fremme social samhørighed, aktivt

medborgerskab og personlig tilfredshed, samt i forhold til at møde de

udfordringer, som de europæiske samfund står over for.

3. Sikre at uddannelsespolitikker passer med politikker på andre områ-

der, herunder forskning, erhverv og innovation, informationssamfun-

det, beskæftigelse, det sociale område, ungdom, kultur, sundhed, mi-

gration og eksterne relationer, samt styrke samarbejdet mellem Rådet

(Uddannelse) og andre rådsformationer og overveje måder at tage

større hensyn til relevante aktører.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Styrke Rådets (Uddannelse) strategiske rolle i den åbne koordinati-

onsmetode inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, herunder

særligt ved at tage resultater herfra ind i national og europæisk politik

og ved at udvikle en solid vidensbase for uddannelses- og erhvervs-

uddannelsespolitik.

5. Sikre klare forbindelser mellem arbejdsprogrammet ” Uddannelse og

erhvervsuddannelse 2010” og de integrerede retningslinier for vækst

og beskæftigelse samtidig med, at organiseringen af arbejdet mellem

Kommissionen og medlemsstaterne forbedres og, med hensyn til ar-

bejdsprogrammet efter 2010, fortsætter refleksionerne over pro-

grammets hovedprioriteter og hvordan man kan udvikle en mere in-

tegreret tilgang til uddannelse og erhvervsuddannelse i et livslang læ-

rings perspektiv.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administra-

tive konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.

9. Høring

Forslaget har været behandlet på et møde den 30. oktober 2007 i EU-

specialudvalget vedrørende uddannelse. EU-specialudvalget havde ingen

bemærkninger til dette punkt.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Udkastet ligger godt i forlængelse af den stærke placering, som man fra

dansk side har givet uddannelsesområdet i det nationale reformprogram.

11. Forhandlingssituationen

Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til resolution om nye kvalifikationer for nye jobs

- vedtagelse

1. Resumé

Formandskabet ønsker, at Rådet vedtager en resolution om nye kvalifikationer for

nye jobs.

2. Baggrund.

Med forslaget agter formandskabet at sætte fokus på behovet for at være

proaktiv i forhold til at matche udbud og efterspørgsel efter viden, kvali-

fikationer og kompetencer. Globaliseringen og den demografiske udvik-

ling i Europa øger betydningen og relevansen af dette initiativ.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

I udkastet foreslår formandskabet, at medlemsstaterne og Kommissio-

nen, inden for hver deres kompetenceområder, gør følgende:

1. Ruster borgerne til nye jobs inden for vidensamfundet, herunder

særligt gennem:

a. at højne det generelle kvalifikationsniveau, herunder at give prio-

ritet til at uddanne dem med de laveste kvalifikationer samt til

andre personer, der er i fare for økonomisk og social eksklusion,

b. fremme og opfordre til grundlæggende uddannelse, erhvervsud-

dannelse og efter- og videreuddannelse for kvalifikationer og

kompetencer af højeste kvalitet, herunder ”excellence”, med

henblik på at styrke deres kapacitet for innovation og brug af

forskning, der er nødvendig for at styrke konkurrenceevnen,

væksten og beskæftigelsen,

c. fremme af ”excellence” vedrørende kvalifikationer inden for

F&U og innovation gennem bl.a. udvikling af innovationsklyn-

ger, der involverer virksomheder, uddannelses- og forskningsin-

stitutioner samt Euroskills 2008 initiativet,

d. implementering af foranstaltninger, der har til sigte at matche

identificerede kvalifikationsbehov og udfylde potentielle kløfter,

e. støtte jobsøgende ved at udruste dem med erhvervsfaglig rådgiv-

ning og en personlig uddannelsesplan, der gør det muligt at iden-

tificere de kompetencemoduler, der er nødvendige for at kunne

flytte til nye jobs,

f. sprede information om kvalifikationer og kompetencer for nye

jobs gennem EURES, de nationale beskæftigelses servicesyste-

mer samt det europæiske og nationale rådgivningsnetværk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Fortsætte udviklingen af valorisering af læringsudbytte og gennemsig-

tighed vedrørende kvalifikationer, særligt ved:

a. at udvikle valorisering af læringsudbytte tilegnet gennem formel,

uformel og ikke-formel læring på nationalt niveau, implemente-

ringen af det europæiske kvalifikationsnøgle (EQF) og eksiste-

rende eller fremtidige europæiske systemer credit transfer inden

for videregående uddannelse og erhvervsuddannelsesområdet,

b. yderligere at udvikle Europass som et instrument for implemen-

tering af EQF samtidig med, at fremskridt vedrørende oprettelse

af nationale realkompetencesystemer tages i betragtning.

3. Imødekomme finansielle og kvalitative spørgsmål gennem:

a. brug af strukturfondene til at støtte dette initiativ samt program-

met for livslang læring, rammeprogrammet for konkurrenceevne

og innovation og det 7. rammeprogram for forskning og tekno-

logisk udvikling,

b. forbedring af kvaliteten og relevansen af erhvervsuddannelse på

alle niveauer gennem implementering af kvalitetssikringsprincip-

per og inddragelse af arbejdsmarkedets parter.

Yderligere foreslås det, at Kommissionen inviteres til at:

1. analysere, i sammenhæng med Københavner-processen og samar-

bejdet inden for de videregående uddannelser, behovet på rådgi-

vende værditilvækst mekanismer med henblik på at styrke identifi-

kationen af nye typer af job og kvalifikationsbehov på europæisk

niveau ved at gøre brug af eksisterende sektorspecifikke kvalifika-

tions aktiviteter samt projekter knyttet til livslang læring, virksom-

heder og den sociale dialog. Disse mekanismer bør søge at udvikle

regelmæssige oversigter over mellemlange kvalifikationsbehov

samt identificere kortsigtede kvalifikationsbehov, defineret i for-

hold til den beskæftigelsesmæssige funktion, EQF referenceni-

veauer og nøglekompetencer.

Disse mekanismer bør inkludere:



ekspertise fra, bl.a., virksomheder, uddannelsesinstitutioner,

beskæftigelsesservicesystemer og forskere,



bruge eksisterende arbejdsmarkedsfremskrivninger og resulta-

ter af sektorspecifikke kvalifikationsstrategier på regionalt, na-

tionalt og europæisk niveau, samt større undersøgelser om

fremtidige kvalifikationsbehov på nationalt og europæisk ni-

veau,



styrke det europæiske netværk for tidlig identifikation og frem-

skrivning af kvalifikationsbehov (Cedefop’s Skillsnet) og det

europæiske system for fremskrivninger af beskæftigelsesten-

denser.

2. at rapportere om opfølgningen på denne resolution på europæisk

og nationalt niveau inden for rammerne af arbejdsprogrammet på

uddannelses- og erhvervsuddannelsesområdet med inddragelse af

medlemsstaternes rapporter hvert andet år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administra-

tive konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.

9. Høring

Forslaget har været drøftet på et møde den 30. oktober 2007 i EU-

specialudvalget vedrørende uddannelse m.v. Der fremkom her følgende

bemærkninger:

FTF nævnte, at vi har igangsat et nationalt akkrediteringssystem – også i

forhold til nye uddannelser. Man skal være opmærksom på, om dette

arbejde matcher behovet mellem udbud og efterspørgsel af nye viden og

kompetencer, som beskrevet i udkastet.

DA bakkede ideen op, men ønskede at vide, hvor stort et ”analysekrav”

der ville komme til at ligge for fødderne af arbejdsmarkedets parter. Hvis

vi ikke passer på, kan dette forslag blive til en ren ”papirtiger”.

DI var enig med DA og havde som sådan ingen problemer med en bed-

re afdækning af behov. Men koblingen med EQF (de 8 niveauer og ind-

førelse af en kvalifikationsramme) og kvalifikationsbehovet matcher ikke

hinanden.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Udkastet ligger godt i forlængelse af den indsats, der foretages nationalt

med at matche udbud og efterspørgsel på arbejdsmarkedet, herunder

bl.a. at bruge uddannelsesaktiviteter til at sikre svage grupper nyt fodfæ-

ste på arbejdsmarkedet.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Mod et flersprogligt Europa

- præsentation af Kommissionens arbejdsdokument: Rapport om implemente-

ringen af Kommissionens handlingsplan

- udveksling af synspunkter

1. Resumé

Med udgangspunkt i Kommissionens arbejdsdokument vil Rådet have en udveksling

af synspunkter. Formandskabet har udarbejdet tre spørgsmål til debatten.

2. Baggrund.

Kommissionen vedtog i juli 2003 en handlingsplan for fremmedsprogs-

indlæring og sproglig diversitet. Kommissionen har i sin rapport fra sep-

tember 2007 redegjort for fremskridt på området.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Kommissionen anfører i sin rapport, at mange af handlingsplanens anbe-

falinger er blevet taget op på nationalt niveau. Samtidig påpeges det, at

andre anbefalinger har behov for yderligere støtte for at nå den tilsigtede

effekt. Dette er i særligt omfang tilfældet vedrørende behovet for at:



udbrede fremmedsprogsindlæring til alle uddannelsesområder,

herunder også erhvervsuddannelse,

øge udbudet af fremmedsprog, der undervises i,

fremme fremmedsprogsvenlige skoler,

udnytte potentialet fra voksenuddannelse og uformel læring,

højne motivationen for at lære fremmedsprog.

Kommissionen vil fortsat støtte medlemsstaterne i deres bestræbelser på

at forbedre kvaliteten af fremmedsprogsindlæring og at udvide det antal

sprog, som der undervises i. Kommissionen finder, at der er behov for at

gøre mere opmærksom på betydningen af at lære flere fremmedsprog.

Handlingsplanens anbefalinger er primært rettet mod grunduddannelsen

og dertil knyttet læreruddannelse. Kommissionen foreslår, at der nu læg-

ges vægt på fremmedsprogsundervisning for voksne ved at inddrage

erhvervslivet, efter- og videreuddannelse og uformel fremmedsprogsind-

læring gennem medierne og kulturelle aktiviteter. Særligt inddragelse af

erhvervslivet er relevant, da flersproglighed og interkulturelle kvalifikati-

oner har en positiv indvirkning på den europæiske konkurrenceevne i det

globale perspektiv.

Formandskabet foreslår, at Rådet overvejer følgende tre spørgsmål:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Hvilke udfordringer og målsætninger inden for dette område vil

kræve den største opmærksomhed på mellemlangt sigt (3 – 5 år)?

2. Hvilke specifikke handlinger (uddannelsesreformer, efter- og vide-

reuddannelse af lærere, statslig finansiering, informationskampag-

ner, samarbejde med virksomheder m.v.) vil være nødvendige for

at nå målsætninger under spørgsmål 1?

3. Hvordan kan den Europæiske Union støtte medlemsstaternes be-

stræbelser for at opnå disse målsætninger?

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administra-

tive konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.

9. Høring

Forslaget har været drøftet på et møde den 30. oktober 2007 i EU-

specialudvalget vedrørende uddannelse m.v. Der fremkom her følgende

bemærkninger:

Handelsskolernes Lærerforening (HL) fandt det vigtigt med en styrkelse

af fremmedsprog – også i en tid med megen fokus på naturfagene.

DA fandt ligeledes sprogkompetencer vigtige; men det ene (fremmed-

sprogskompetencer) udelukker ikke nødvendigvis det andet (naturfag).

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har med de seneste ændringer på både skoleområdet og

gymnasieområdet styrket indsatsen i forhold til tidlig fremmedsprogsind-

læring. Man tillægger tilegnelsen af fremmedsprog stor værdi for et lille

land i en åben økonomi.

Fra dansk side vil vi deltage konstruktivt i debatten.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag til

debat.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets be-

slutning om etablering af et handlingsprogram for styrkelse

af kvaliteten inden for videregående uddannelse og fremme

af interkulturel dialog med tredjeland (Erasmus Mundus)

(KOM (2007) 395)

- generel indstilling

1. Resumé

Kommissionen har foreslået, at der vedtages en ny fase af programmet Erasmus Mun-

dus. Programmet foreslås udvidet til at omfatte aktiviteter rettet mod bachelorområdet

og at programmet også skal kunne finansiere mobilitet for EUborgere.

2. Baggrund.

Det nuværende Erasmus Mundus program udløber med udgangen af

2008. Programmet er både et vigtigt element i EU's uddannelsesmæssige

samarbejde med tredjelande og et instrument til etablering af kontakter

med kommende beslutningstagere i tredjelande.

3. Hjemmelsgrundlag

Kommissionen har anført, at programmet kan vedtages med hjemmel i

TEF artikel 149. Afgørelser baseret på artikel 149 skal træffes med

hjemmel i artikel 251 om fælles beslutningstagen med Europa-

Parlamentet.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslagets målsætninger ikke kan opnås af

medlemsstaterne alene af følgende årsager:

Enkelte medlemsstater har uddannelsesaktiviteter rettet mod

mobilitet fra tredjelande, men der er behov for at få en koordi-

neret ramme, dersom alle lande skal med.

Individuelle initiativer af enten enkelte institutioner eller enkel-

te lande bliver ofte på de bilaterale niveau, hvorfor det ikke vil

have en positiv effekt på europæisk niveau.

Omvendt vil et fællesskabsinstrument have mere effekt end aktioner på

lokalt, regionalt og nationalt niveau, da der kan arbejdes på udvikling af

”excellence”, samling af erfaringer i et internationalt partnerskab, større

geografisk dækning samt mobilitet, der omfatter mere end ét europæisk

land.

Yderligere vil forslaget stimulere europæisk og internationalt samarbejde

mellem videregående uddannelsesinstitutioner, fremme mobilitet af stu-

derende og forskere samt søge at etablere et varemærke, der kan profilere

europæisk videregående uddannelse i verden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen anfører derfor, at forslaget er i overensstemmelse med

subsidiaritetsprincippet. Fra dansk side kan vi tilslutte os Kommissionens

vurdering.

5. Formål og indhold

Programmets overordnede målsætning er at forbedre kvaliteten af vide-

regående uddannelse i Europa og at fremme dialogen og forståelsen mel-

lem mennesker og kulturer gennem samarbejde med tredjelande samt at

fremme EU's eksterne politiske målsætninger og den bæredygtige udvik-

ling inden for videregående uddannelse i tredjelande.

Programmet specifikke målsætninger er:

a. at opbygge et struktureret samarbejde mellem videregående ud-

dannelsesinstitutioner og akademisk personale i Europa og tred-

jelande med henblik på at skabe ”centres of excellence” og frem-

bringe højtuddannede menneskelige ressourcer,

b. at bidrage til gensidig styrkelse af samfundene ved udvikling af en

masse af velkvalificerede, åbensindede og internationalt erfarne

mænd og kvinder gennem fremme af mobilitet for de mest ta-

lentfulde studerende og akademikere fra tredjelande, der kan op-

nå en kvalifikation eller erfaring i Europa og for europæiske stu-

derende og akademikere i forhold til tredjelande,

c. at bidrage til udvikling af menneskelige ressourcer og kapacitet til

at samarbejde internationalt i tredjelande gennem stigende mobi-

litetsstrømme mellem Den Europæiske Union og tredjelande,

d. at forbedre adgangen til og forstærke profilen og synligheden af

europæisk videregående uddannelse i verden samt øge dens at-

traktivitet for tredjelandes borgere.

Målsætninger skal gennemføres ved hjælp af følgende tre aktioner:

a. Erasmus Mundus fællesprogrammet (master og doktorniveau)

for enestående akademisk kvalitet omfattende legater. Program-

met omfatter tre aktiviteter:

- Erasmus Mundus Master Programmet

- Erasmus Mundus Doktor Programmet

- Legater

b. Erasmus Mundus partnerskaber mellem videregående uddannel-

sesinstitutioner fra europæiske lande og tredjelande som grundlag

for strukturelt samarbejde, udveksling og mobilitet på alle ni-

veauer inden for videregående uddannelse.

c. Fremme af europæisk videregående uddannelse – foranstaltnin-

ger der skal fremme Europa som en attraktiv uddannelsesdesti-

nation.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen vil foranledige, at der bliver udarbejdet en interim evalue-

ringsrapport med frist den 31. marts 2012, en meddelelse om en mulig

fortsættelse af programmet efter 2013 pr. 30. juni 2012 samt en ex post

evalueringsrapport pr. 31. december 2015.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ingen indflydelse på gældende dansk ret og får heller ikke

konsekvenser herfor.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget vil i begrænset omfang have statsfinansielle konsekvenser i

forbindelse med national medadministration af programmet, som vil

blive afholdt inden for de involverede ministeriers rammer.

Forslaget medfører en udgift på EU's budget på 493 mio. euro (løbende

priser) til programmets gennemførelse i perioden 2009 - 2013. Danmark

betaler ca. 2 pct. af EU's udgifter svarende til en statslig udgift ved pro-

grammet på knap 9,9 mio. kr. Disse midler vil finansiere aktion a (Eras-

mus Mundus fællesprogrammet) og c (Fremme af europæisk videregåen-

de uddannelse) nævnt oven for. Udgifterne til gennemførelse af aktion b

(Erasmus Mundus partnerskaber) finansieres via aktiviteter, der er vedta-

get (henholdsvis beslutning 599/2005 og 608/2006)

9. Høring

Forslaget har været drøftet på et møde den 30. oktober 2007 i EU-

specialudvalget vedrørende uddannelse m.v. Der fremkom her følgende

bemærkninger:

DA var generelt positiv og ønskede at vide, hvor mange midler der bru-

ges på området. Undervisningsministeriet oplyste, at Danmarks andel

generelt ligger på ca. 2,5 pct. af den samlede ramme af uddannelsespro-

grammerne, men at man ikke her og nu kunne tilvejebringe et konkret tal

DI ville høre, om Erhvervsakademiområdets uddannelser på bachelorni-

veau også var omfattet. Undervisningsministeriet oplyste, at det af pro-

gramforslaget fremgik, Erasmus Mundus partnerskaber ville omfatte

samarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner inden for alle

områder af videregående uddannelse.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er meget positiv i forhold til Erasmus Mundus programmet.

Programmet supplerer de øvrige programmer og aktiviteter på uddannel-

sesområdet. Desuden fungerer programmet som brobygger på både kort,

mellemlangt og langt sigt for samarbejde med tredjelande.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der kan opnås generel enighed om forslaget på Råds-

mødet (Uddannelse, ungdom og kultur) den 15. – 16. november 2007.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til resolution om modernisering af de videregående

uddannelser for Europas konkurrenceevne i den globale vi-

densøkonomi

udveksling af synspunkter i relation til udkastet til resolution (vil blive fore-

lagt Rådet (Konkurrenceevne) den 22. - 23. november 2007 med henblik på

vedtagelse)

Resumé

Forslaget til rådsresolution omhandler behovet for modernisering af de videregående

uddannelser i Europa.

Resolutionen indeholder en række opfordringer fra Rådet til medlemsstaterne om

bl.a. at stimulere fremkomst og styrkelse af institutioner og netværk i verdensklasse

inden for forskning og kandidatuddannelser, at fremme internationalisering af høje-

re uddannelsesinstitutioner og at modernisere disse, for så vidt angår deres autonomi,

ansvarlighed osv. Rådsresolutionen indeholder også opfordringer til medlemsstaterne

om bl.a. at tilskynde højere uddannelsesinstitutioner til at åbne op for studerende

med utraditionel baggrund og til yderligere at udvikle deres rolle i efter- og videreud-

dannelse samt at forøge Europas højere uddannelsessystemers og institutioners til-

trækningskraft ved fuldt ud at bruge samarbejds- og mobilitetsmuligheder i Eras-

mus Mundus-programmet.

Forslaget til rådsresolution indeholder desuden en opfordring fra Rådet til Kommis-

sionen om at øge dialogen med medlemsstaterne angående moderniseringen af de

videregående uddannelser.

Baggrund

Forslaget til rådsresolution skal ses i sammenhæng med bl.a. Det Euro-

pæiske Råd i Lissabon i 2000 og i Barcelona i 2002, hvor de europæiske

stats- og regeringsledere aftalte målsætningen om, at Europa skal være

verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi

i verden i 2010, om at gøre EU’s uddannelses- og erhvervsuddannelses-

systemer til en kvalitetsreference på verdensplan i 2010 og om at skabe et

europæisk forsknings- og innovationsrum.

Forslaget skal også ses i sammenhæng med bl.a. en række efterfølgende

meddelelser fra Kommissionen om de videregående uddannelser i EU,

herunder om deres bidrag til Lissabon-strategien og deres modernisering.

Forslaget skal endvidere ses i sammenhæng med et high level-møde om

modernisering af de videregående uddannelser i Europa den 6. novem-

ber 2007 organiseret af det portugisiske formandskab.

Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål og indhold

I forslaget til rådsresolution hilser Rådet de forskellige meddelelser fra

Kommissionen siden 2003 om de videregående uddannelser velkom-

men. Samtidig bekræfter Rådet igen behovet for at fremme modernise-

ring af de videregående uddannelser, vigtigheden af at forøge mulighe-

derne for livslang læring, udbrede adgangen til højere uddannelse for

studerende med utraditionel baggrund og udvikling af de videregående

uddannelsers efter- og videreuddannelsesdimension samt princippet

om, at studentermobilitet skal være tilgængelig for alle motiverede og

talentfulde studerende uanset deres sociale og økonomiske baggrund.

I forslaget til rådsresolution anerkender Rådet:

1. At globalisering kræver, at det europæiske område for videregående

uddannelse og det europæiske forskningsrum åbnes fuldt for ver-

den, og at de videregående uddannelser bliver konkurrencedygtige

spillere på verdensplan.

2. Behovet for, at de videregående uddannelser får større autonomi og

ansvarlighed indbygget i deres strukturer.

3. Behovet for at fremskynde reformer af de videregående uddannel-

ser med det mål at skabe institutioner i verdensklasse.

4. Behovet for at forøge mobiliteten for studerende, forskere og un-

dervisere på de videregående uddannelser og samtidig gøre den so-

ciale sammensætning af dem, der drager fordel af sådan mobilitet,

bredere.

5. At forøgede muligheder for livslang læring, bredere adgang til høje-

re uddannelse for studerende med utraditionel baggrund andre end

normale studerende og den videre udvikling af de videregående ud-

dannelsers dimension vedrørende efter- og videreuddannelse er

nøglemål for politikken angående højere uddannelse på europæisk

og nationalt niveau.

På denne baggrund opfordrer Rådet medlemsstaterne til:

1. At stimulere og styrke institutioner og netværk i verdensklasse, som

kan konkurrere internationalt inden for forskning og kandidatud-

dannelser og bidrage til at tiltrække de bedste talenter til Europa, og

til at give disse institutioner de bedste juridiske og institutionelle

rammer til at udvikle sig indenfor.

2. At iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at fremme inter-

nationalisering af højere uddannelsesinstitutioner ved at tilskynde til

international uafhængig evaluering af de videregående uddannelser

fremme af fælles og dobbelte grader og ved at institutionalisere

processer og mekanismer angående anerkendelse af mobilitetsord-

ninger, grader/eksamener og merit.

3. At iværksætte de nødvendige foranstaltninger for at modernisere

højere uddannelsesinstitutioner med hensyn til deres autonomi, an-

svarlighed, ledelse/administration og innovationskapacitet samt at

forbedre adgang til højere uddannelse, tilpasning til nye kompeten-

cekrav og evne til at reagere hurtigt og effektivt på elevernes behov.

4. At maksimere højere uddannelsesinstitutioners bidrag til innovati-

on, vækst og beskæftigelse ved at tilskynde til og forstærke partner-

skaber mellem de videregående uddannelser og andre parter som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den private sektor, forskningsinstitutioner, regionale og lokale

myndigheder samt civilsamfundet.

At iværksætte konkrete incitamenter til at tilskynde højere uddan-

nelsesinstitutioner til at åbne op for studerende med utraditionel

baggrund og voksne studerende og til yderligere at udvikle deres

rolle i efter- og videreuddannelse med henblik på at forøge det hø-

jere uddannelsessystems mangfoldighed.

At udvikle bedre lærings- og forskningsmiljøer for studerende ved

at styrke projektbaseret læring og tidlig involvering af studerende i

forskning, særligt inden for naturvidenskab og teknologi.

At iværksætte foranstaltninger til at sikre, at systemer til støtte for

studerende og forskere fremmer den videst mulige og mest retfær-

dige deltagelse i mobilitetsordninger. Dette kan dreje sig om at for-

bedre adgang til højere uddannelse for alle talentfulde studerende

og forskere uden hensyn til indkomst, social, etnisk eller sproglig

baggrund og om at udvide de højere uddannelsers sociale dimensi-

on gennem bedre støtte til studerende og forskere i EU.

At forøge Europas højere uddannelsessystemers og institutioners

tiltrækningskraft ved fuldt ud at bruge samarbejds- og mobilitets-

mulighederne i Erasmus Mundus-programmet.

Rådet opfordrer endvidere Kommissionen til at øge dialogen med med-

lemsstaterne angående moderniseringsdagsordenen og særligt til:

1. I samråd med de relevante interessenter inden for højere uddannel-

se og forskning samt nationale myndigheder at identificere de initia-

tiver, der er nødvendige for at kunne håndtere de udfordringer og

forhindringer, som de videregående uddannelser i EU møder i mo-

derniseringsprocessen.

2. At støtte medlemsstater og er i deres moderniseringsaktiviteter

gennem gensidig læring i sammenhæng med Lissabon-strategien.

3. At identificere forhindringer for studerendes og unge forskeres

mobilitet i Europa og for den gensidige anerkendelse af merit og

eksamensbeviser i Europa og i forbindelse hermed at foreslå løs-

ninger på eksisterende problemer.

4. I samarbejde med organer på området for livslang læring og med

henblik på tilbagemelding til medlemsstaterne at overvåge og vur-

dere betydningen af

Erasmus-studerendes sociale baggrund

Erasmus’ bidrag til moderniseringsdagsordenen

Erasmus Mundus’ bidrag til europæiske de videregående ud-

dannelsers internationale tiltrækningskraft

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Spørgsmålet er ikke relevant.

Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Spørgsmålet er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Sagen har været behandlet på møde i EU-specialudvalget vedrørende

uddannelse m.v. den 30. oktober. Der fremkom her følgende synspunk-

ter:

Økonomiministeriet (ØEM) henviste til pkt. 5. Formål og indhold, under

5. ”At forøgede muligheder for livslang læring, ….” og syntes ikke at

kunne se afspejlingen i den efterfølgende opfordring til medlemsstaterne.

FTF nævnte, at det under pkt. 10: Regeringens holdning var vigtigt at få

nævnt den store reform af erhvervsuddannelserne i Danmark.

Sagen vil endvidere blive behandlet i EF-Specialudvalget for forskning.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser velkommen, at der sættes fokus på de videregående

uddannelsers rolle, som drivkraft bag at skabe en videnbaseret økonomi.

Det falder fint i tråd med de rammer og initiativer som fra dansk side er

etableret og iværksat på universitetsområdet i de senere år. Med universi-

tetsreformen (2003) og regeringens globaliseringsstrategi (2006) er der

sat fokus på en lang række af de områder, som medlemsstaterne i rådsre-

solutionen inviteres til at iværksætte i punkterne 1-8.

Regeringen er enig i nødvendigheden af, at de videregående uddannelser

er internationalt konkurrencedygtige aktører i en globaliseret verden,

samt i behovet for en fortsat reformproces med det formål at skabe insti-

tutioner i verdensklasse. Der er behov for at øge mobiliteten blandt stu-

derende, forskere og undervisere på de videregående uddannelser samt at

sætte fokus på videregående uddannelse for studerende med utraditionel

baggrund.

Regeringen vil fortsat arbejde for at fremme de områder, der er nævnt

som initiativer for medlemsstaterne. Det gælder fx at styrke de videregå-

ende uddannelser som institutioner i verdensklasse, fremme mobilitet

blandt studerende og forskere, tiltrække de bedste talenter til Europa,

fremme internationaliseringen af institutionerne, sætte fokus på decentra-

lisering og de videregående uddannelsers øgede ansvar, sikre flere en

videregående uddannelse, herunder studerende med en ikke-traditionel

baggrund, arbejde for øget offentligt privat-samspil samt forbedre studie-

og uddannelsesmiljø.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle lande vil kunne tilslutte sig, at forslaget drøftes på

rådsmødet (uddannelse) den 15. – 16. november 2007.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Studenter mobilitet: udvide den sociale dimension inden for

Erasmus mobilitet

- udveksling af synspunkter

1. Resumé

Formandskabet ønsker, at der gennemføres en udveksling af synspunkter om en bre-

dere social basis for mobilitet vedrørende Erasmus-studerende. Formandskabet har

udarbejdet er spørgsmål til styring af debatten

2. Baggrund.

Under det portugisiske formandskab har man i Lissabon i oktober 2007

markeret 20-året for etableringen af det første Erasmus-program. Der er

ca. 2 mio. studerende, der har deltaget i programmet.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formandskabet ønsker at drøfte, hvorvidt der er socio-økonomiske bar-

rierer for at deltage i et Erasmus mobilitetsophold. Det anføres, at der er

analyser, der viser, at et stort flertal af Erasmus studerende anfører, at

deres forældres indkomst ligger på eller over gennemsnittet i deres lande.

Yderligere, nævnes det, rapporterer 55% at deres Erasmus stipendium

var utilstrækkeligt for deres mobilitet ophold.

Det skal nævnes, at Kommissionen har oplyst, at sammensætningen af

Erasmus studerende er identisk med sammensætningen af studerende

generelt på de videregående uddannelser.

Til styring af debatten har formandskabet udarbejdet nedenstående

spørgsmål:

”Hvilke foranstaltninger tager medlemsstaterne, eller overvejer at tage,

for at fremme mobilitet blandt studerende, herunder særligt støtte til

studerende med mindre favorable socio-økonomisk baggrund?”

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administra-

tive konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU´s budget.

9. Høring

Forslaget har været behandlet på et møde den 30. oktober 2007 i EU-

specialudvalget vedrørende uddannelse m.v. Specialudvalget havde ingen

bemærkninger til dette punkt.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

En række medlemsstater tillader ikke, at deres studerende kan medtage

studiestøtte i forbindelse med mobilitetsophold på udenlandske instituti-

oner. Ligeledes gives der i en række medlemsstater ikke yderligere tilskud

fra den institution, der sender.

Fra dansk side har vi tidligere fremhævet, at særligt muligheden for at

medtage stipendiestøtte under mobilitetsophold er en kritisk variabel for

deltagelse i sådanne ophold.

Fra dansk side vil vi deltage konstruktivt i debatten, herunder understre-

ge betydning af at kunne medtage stipendiestøtte til studieophold i ud-

landet. Vi vil også fremhæve andre faktorer, herunder sproglig og kultu-

rel forberedelse forud for gennemførelsen af opholdet.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag til

debat.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ungdom

12.

Forslag til Rådets og repræsentanter for medlemsstaternes

regeringer, forsamlet i Rådets resolution om implementering

af fælles målsætninger for unges frivillige aktiviteter.

- vedtagelse

1. Resumé

Gennem vedtagelsen af en resolution ønsker formandskabet at styrke indsatsen for

unges deltagelse i frivillige aktiviteter i medlemsstaterne.

2. Baggrund.

I resolution af 15. november 2004 vedtog Rådet at anvende de fælles

målsætninger også på unges frivillige aktiviteter med det formål at udvik-

le, fremme og anerkende unges deltagelse i frivillige aktiviteter, og at

medlemsstaterne skulle aflægge rapport om resultaterne heraf ved ud-

gangen af 2006.

I meddelelse af 5. september 2007 foreslår Kommissionen medlemssta-

terne at bekræfte relevansen og værdien heraf i sammenhæng med for-

slaget om en øget indsats for at implementere de fælles målsætninger.

Med udgangspunkt heri og i de indsendte nationale rapporter fra med-

lemsstaterne ønsker det portugisiske formandskab nu at prioritere dette

område ved fremsættelsen af det foreliggende forslag til resolution.

Forslaget ligger i forlængelse af Rådets resolutioner af henholdsvis 20.

juli 2006 om anerkendelse af værdien af ikke-formel og uformel læring

inden for ungdomsområdet og af 31. oktober 2006 om implementerin-

gen af de fælles mål for unges deltagelse og information til unge med

henblik på at fremme deres aktive europæiske medborgerskab.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med resolutionen er at sætte mere fokus på anerkendelsen og

værdien af den indsats, som unge yder gennem deltagelse i en række fri-

villige aktiviteter til gavn for både dem selv og samfundet. Dette bør bl.a.

ske ved fjernelsen af barrierer af lovgivningsmæssig (fx visa-lovgivning)

og anden art for at lette unges deltagelse i relevante frivillige aktiviteter.

Resolutionsudkastet opfordrer medlemsstaterne til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



at opstille nationale strategier for at integrere unges frivillige ak-

tiviteter i deres nationale udviklingsplaner på ungdomsområdet

at inkludere ungdomslederes og ungdomsarbejderes indsats heri

at gøre dette i tæt samarbejde med alle relevante aktører på det

ungdomspolitiske område, herunder ungdomsorganisationer og

andre frivillige organisationer

senest i september 2008 at identificere indsatsområder for unges

frivillige aktiviteter i forbindelse med opstillingen af nationale

strategier

at sikre implementeringen af de fælles målsætninger gennem

opstilling af mekanismer til såvel forberedelse af som opfølg-

ning på aktiviteterne

at involvere de unge og deres organisationer i alle dele af be-

slutningsprocesserne

at opmuntre virksomhederne til at støtte unges frivillige aktivi-

teter inden for rammerne af deres sociale ansvar ved bl.a. at an-

erkende de færdigheder og kompetencer, som unge opnår gen-

nemfrivilligt arbejde, for derved at lette deres overgang fra skole

til erhverv

at blive enige om fælles værdier og principper for unges delta-

gelse i frivillige aktiviteter og herunder diskutere behovet for

mulige ekstra værktøjer.



Resolutionsudkastet noterer sig i øvrigt Kommissionens hensigt om at

iværksætte en høring med det formål at identificere nye metoder til at

fremme unges deltagelse i frivillige aktiviteter og anerkendelsen af disse.

Samtidig opfordres Kommissionen til fuldt ud at udnytte eksisterende

muligheder i bl.a. Den Europæiske Volontørtjeneste (EVS), Det Euro-

pæiske Kvalitetscharter for Mobilitet, Europass og det planlagte Euro-

pean Qualifications Framework (EQF).

I udkastet opfordres Kommissionen og medlemsstaterne endelig til i

fællesskab at forstærke anvendelsen af den åbne koordinationsmetode på

unges frivillige aktiviteter og at diskutere implementeringen heraf inden

for rammerne af den evaluering af de ungdomspolitiske målsætninger,

som skal finde sted i 2009.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Spørgsmålet er ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administra-

tive konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU's budget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Høring

Forslaget har været drøftet på et møde i EU-specialudvalget for uddan-

nelse og ungdom den 30. oktober 2007.

Der fremkom følgende synspunkter:

Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) nævnte, at der ikke var sket så meget

på området hidtil, så derfor var DUF glad for den større fokus på samar-

bejde med bl.a. den frivillige sektor. DUF beklagede dog, at den oprinde-

lige henvisning til ungdomspolitikken var fjernet.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forventer at kunne støtte formandskabets forslag.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemsstater kan støtte formandskabets forslag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13.

Forslag til konklusioner vedtaget af Rådet, og repræsentanter

for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, om en

tværgående tilgang til ungdomspolitik for at unge kan udnyt-

te deres fulde potentiale og deltage aktivt i samfundet.

- vedtagelse

1. Resumé

Formandskabet ønsker en drøftelse og efterfølgende vedtagelse af et sæt rådskonklusio-

ner med baggrund i Kommissionens meddelelse ”Fremme af unges aktive deltagelse i

uddannelse, beskæftigelse og i samfundet generelt.”

2. Baggrund.

Den 5. september 2007 vedtog Kommissionen en meddelelse med titlen

”Promoting young people’s full participation in education, employment

and society.” Baggrunden herfor er et ønske om at sætte fokus på beho-

vet for en mere tværsektoriel ungdomspolitik, byggende på et intensive-

ret samarbejde mellem beslutningstagere og de unge på europæisk, nati-

onalt, regionalt og lokalt niveau.

Det portugisiske formandskab ønsker nu i forlængelse af drøftelserne på

rådsmøderne under det tyske formandskab i februar og maj 2007 om de

fremtidige perspektiver for europæisk ungdomspolitik at få vedtaget et

sæt rådskonklusioner om en mere tværsektoriel tilgang til ungdomspolitik

på europæisk plan.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Med konklusionsudkastet ønsker formandskabet at fremme en mere

struktureret tilgang til ungdomspolitik på europæisk plan. Dette ses som

en nøglefaktor i at få løst de problemer, som unge står over for i med-

lemslandene.

Udgangspunktet bør fortsat tages i en struktureret dialog med de unge og

deres organisationer som led i implementeringen af den Europæiske

Ungdomspagt fra 2005 og inden for rammerne af den åbne koordinati-

onsmetode, som blev introduceret i 2002 også på ungdomsområdet og

inden en evaluering heraf efter beslutning i Rådet skal finde sted i 2009.

På den baggrund opfordrer formandskabet medlemsstaterne til



at fremme indsatsen for at få unge til at tage en uddannelse og et

arbejde, forbedre deres sociale og sundhedsmæssige vilkår og ge-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

nerelt øge deres aktive deltagelse i samfundslivet med respekt for

unges forskellighed og uden at diskriminere

at styrke deres indsats for at implementere de ungdomspolitiske

målsætninger inden for Lissabon-strategien

at give ungdomsspørgsmål en bedre placering i de nationale re-

formprogrammer

at øge opmærksomheden om ungdomsspørgsmål blandt alle re-

levante aktører i samfundet

at styrke den strukturerede dialog med de unge og deres organi-

sationer og involvere dem i beslutningsprocesserne

at fremme kønsmæssig ligestilling i ungdomspolitiske spørgsmål

at anerkende relevansen af at sætte ind tidligt med kvalitetsud-

dannelsestilbud til de unge

at bruge eksisterende mekanismer bedre til at forhindre tidligt

skolefrafald

at arbejde for en modernisering af uddannelsessystemerne, såle-

des at de hele tiden lever op til kravene på arbejdsmarkedet

at sørge for relevante rådgivnings- og vejledningssystemer og

praktikpladser til unge

at modarbejde tendenser til diskriminering af unge på arbejds-

markedet og andre steder

at udarbejde ”flexicurity-strategier” med udgangspunkt i analyser

af arbejdsmarkederne specielt for så vidt angår unges beskæftigel-

sesforhold

at fremme anerkendelsen af nøglekompetencer for livslang læring

allerede på et tidligt stadium som en kombination af viden, fær-

digheder og holdninger i den relevante situation

at fremme entreprenørskab blandt unge.



Endvidere opfordrer konklusionsudkastet medlemsstaterne og Kommis-

sionen til i fællesskab at udnytte de muligheder for økonomisk støtte,

som de forskellige EU-programmer indeholder, først og fremmest pro-

grammet Aktive Unge, men også den europæiske socialfond og regional-

fond m.fl.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Spørgsmålet er ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administra-

tive konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU's budget.

9. Høring

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punktet har været drøftet på et møde den 30. oktober 2007 i EU-

specialudvalget for uddannelse. Der fremkom følgende bemærkninger:

DUF fandt det yderst vigtigt at få sat fokus på dette felt. En sammen-

hængende ungdomspolitik er af afgørende betydning – også i forbindelse

med det øgede sektorarbejde (tværsektorialt og internationalt): Vigtigt, at

unge få bedre redskaber til at begå sig i de forskellige fora.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det forventes, at regeringens holdning vil være uændret i forhold til dis-

kussionen på rådsmøderne den 16. februar og den 25. maj 2007. Den

gentages derfor her:

”Regeringen støtter det nuværende arbejde på ungdomsområdet, som

både består af konkret støtte til en bred vifte af ungdomsaktiviteter via

det nye Ungdomsprogram og et mere policyrettet analysearbejde baseret

på Hvidbogen om Unge fra 2002 ved hjælp af den åbne koordinations-

metode. Ungdomspagten, der primært retter sig mod sektorpolitikker

som uddannelse, beskæftigelse og sociale forhold, er et integreret led i de

nationale reformprogrammer, hvorfor den primære opfølgning herpå

sker gennem de koordinerede nationale rapporter.

Fra dansk side ser man gerne en udvikling af samarbejdet på fællesskabs-

niveau, dersom dette sker på frivilligt grundlag og med udgangspunkt i

konkrete nationale behov. Regeringen kan derfor støtte, at aktiviteter,

der understøtter dette, iværksættes, f.eks. ved etablering af en række om-

råder (clusters) der kan danne basis for udveksling af best practise lande-

ne imellem.

Regeringen finder imidlertid ikke, at der bør etableres en ny særlig koor-

dineret indsats af Rådet (ungdomsområdet) på fællesskabsniveau i for-

hold til Ungdomspagten og Lissabon-strategien, da dette skønnes at ville

etablere et nyt unødigt bureaukratisk niveau.”

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemsstater vil kunne tilslutte sig formandskabet

udkast til rådskonklusioner.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14.

Større vægt på ungdomspolitiske spørgsmål ved implemente-

ringen af Den Europæiske Ungdomspagt"

- udveksling af synspunkter.

1. Resumé

Formandskabet ønsker en drøftelse af mulighederne for at lægge større vægt på ung-

domspolitiske spørgsmål ved implementeringen af Den Europæiske Ungdomspagt. Til

brug herfor har formandskabet udarbejdet to spørgsmål.

2. Baggrund.

Det portugisiske formandskab ønsker at fortsætte drøftelsen af princip-

per og perspektiver for en fremtidig ungdomspolitik på europæisk plan.

Dette sker i overensstemmelse med det fælles arbejdsprogram for de

tyske, portugisiske og slovenske formandskaber med overskriften ”social

og erhvervsmæssig integration af unge.”

Med udgangspunkt i Kommissionens meddelelse af 5. september 2007

om fremme af unges aktive deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og i

samfundet generelt vil formandskabet fremme en langsigtet tilgang til

udvikling af en mere tværsektoriel ungdomspolitik på europæisk plan,

som inkluderer unges deltagelse i dialogen og i vedtagelsen af beslutnin-

ger, der har betydning for deres livsvilkår.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med diskussionen er fortsat at overveje og reflektere over,

hvordan det eksisterende samarbejde på ungdomsområdet kan styrkes,

specielt hvad angår emner med relation til Den Europæiske Ungdoms-

pagt. Denne fokuserer på fire områder som særligt vigtige for unges ”ak-

tive medborgerskab:”

1. Deltagelse i samfundslivet i bred forstand

2. Tilstrækkelig information til unge om relevante aktiviteter m.v.

3. Frivillige aktiviteter, og

4. Større viden om og forståelse af unge.

Formandskabet mener, at det trods fremskridt mod at etablere en egent-

lig tværsektoriel ungdomspolitik på europæisk plan er nødvendigt at søge

at skabe stærkere bånd mellem de aktioner, som iværksættes af beslut-

ningstagere og relevante aktører på både regerings- og NGO-niveau og

de instrumenter, de har til rådighed for at opnå de fælles mål, defineret

gennem Lissabon-strategien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det skønnes derfor nødvendigt med en endnu kraftigere indsats for at

implementere Den Europæiske Ungdomspagts målsætninger. Dette kan

ske ved et bedre samspil mellem:



Processerne: Lissabon-processens vægt på vækst og beskæftigel-

se, den åbne koordinationsmetodes mål om social inkludering og

beskyttelse og Uddannelse 2010 arbejdsprogrammets mål på

ungdomsområdet.

Programmer og fonde: PROGRESS-programmet, den Europæi-

ske Socialfond, det 7. rammeprogram for forskning og udvikling,

programmet for Livslang Læring og programmet Aktive Unge.

Politikker og lovgivning: De relevante direktiver på beskæftigel-

sesområdet, arbejdstids- og miljø-regler, regler for deltidsbeskæf-

tigelse af unge m.m.

Andre relevante initiativer for unge fra de internationale organi-

sationer: FN, ILO, WB, OECD, UNESCO.



Formandskabet skønner det derfor nødvendigt at etablere en ny ar-

bejdsmetode for at opnå de stillede mål, først og fremmest via bedre og

mere ansvarligt samarbejde mellem beslutningstagere inden for det ung-

domspolitiske område. Det bør i den forbindelse være de europæiske

ungdomsministres opgave regelmæssigt at vurdere, hvordan det går med

implementeringen af de europæiske målsætninger på ungdomsområdet

og i givet fald at beslutte, om og hvordan der kan ske forbedringer.

Specielt på nationalt plan bør der sættes øget fokus på ungdomsområdets

placering i de nationale reformprogrammer i relation til den beskæftigel-

sesmæssige virkning af de forskellige aktioner. Strategier for implemente-

ringen af Ungdomspagten bør endvidere opbygges på regionalt plan tilli-

ge med nye afrapporteringsmekanismer for brugen af midler fra den

europæiske socialfond. Oplysninger om god praksis bør udveksles på

tværs af medlemsstaterne for på den måde at styrke grundlaget for op-

bygningen af fremtidige initiativer på det ungdomspolitiske område med

henblik på input til den evaluering af de ungdomspolitiske målsætninger,

som skal finde sted i 2009.

På baggrund heraf inviterer formandskabet de europæiske ungdomsmini-

stre til at diskutere følgende to spørgsmål:

1) Hvilke former for bæredygtige værktøjer kan udvikles for at støt-

te en ny og bedre arbejdsmetode til at opnå Lissabon-strategiens

målsætninger på det ungdomspolitiske område? Spørgsmålet skal

ses i lyset af revisionen af Lissabon-strategiens ”integrerede ret-

ningslinier for vækst og beskæftigelse.”

2) Hvilke instrumenter kan være til nytte i processen med at forbed-

re implementeringen af Den Europæiske Ungdomspagt fra 2005

for derigennem at gøre fremskridt mod målet ”bedre social og

erhvervsmæssig integration af unge”?

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Spørgsmålet er ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomi-

en, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administra-

tive konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU's budget.

9. Høring

Punktet har været drøftet på et møde den 30. oktober 2007 i EU-

specialudvalget for uddannelse. Der fremkom følgende bemærkninger:

DUF fandt det yderst vigtigt at få sat fokus på dette felt. En sammen-

hængende ungdomspolitik er af afgørende betydning – også i forbindelse

med det øgede sektorarbejde (tværsektorialt og internationalt): Vigtigt, at

unge få bedre redskaber til at begå sig i de forskellige fora.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det forventes, at regeringens holdning vil være den samme, som blev

fremført i forbindelse med rådsmødet den 16. februar 2007. Den genta-

ges derfor her:

”Regeringen støtter det nuværende arbejde på ungdomsområdet, som

både består af konkret støtte til en bred vifte af ungdomsaktiviteter via

det nye Ungdomsprogram og et mere policyrettet analysearbejde baseret

på Hvidbogen om Unge fra 2002 ved hjælp af den åbne koordinations-

metode. Ungdomspagten, der primært retter sig mod sektorpolitikker

som uddannelse, beskæftigelse og sociale forhold, er et integreret led i de

nationale reformprogrammer, hvorfor den primære opfølgning herpå

sker gennem de koordinerede nationale rapporter.

Fra dansk side ser man gerne en udvikling af samarbejdet på fællesskabs-

niveau, dersom dette sker på frivilligt grundlag og med udgangspunkt i

konkrete nationale behov. Regeringen kan derfor støtte, at aktiviteter,

der understøtter dette, iværksættes, f.eks. ved etablering af en række om-

råder (clusters) der kan danne basis for udveksling af best practise lande-

ne imellem.

Regeringen finder imidlertid ikke, at der bør etableres en ny særlig koor-

dineret indsats af Rådet (ungdomsområdet) på fællesskabsniveau i for-

hold til Ungdomspagten og Lissabon-strategien, da dette skønnes at ville

etablere et nyt unødigt bureaukratisk niveau.”

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemsstater vil kunne tilslutte sig formandska-

bets oplæg til debat.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.