PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2834 - Landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer

15. november 2007

FVM 469

____________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.- 27. november 2007

____________________________________________________________________

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Forberedelse af ”sund-

hedstjekket” i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik

- Forelæggelse ved Kommissionen og udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger endnu ikke

Side 4

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæg-

gelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om

fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, med hensyn til støtteordningen for

bomuld

- Præsentation

KOM (2007) 701

Side 9

(evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition, betegnelse,

præsentation og mærkning af spiritus.

- Vedtagelse

KOM (2005) 125

Side 12

(evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om

fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte

og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere og af forordning (EF) nr.

1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugs-

fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (krydsoverensstemmelse)

- Orienterende debat

KOM (2007) 484

Side 12

Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for vin og om ændring af

visse forordninger

- Orienterende debat

KOM (2007) 372

Side 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til midlertidig suspendering af importtold for korn

- Præsentation

KOM-dokument foreligger endnu ikke

Side 25

EF/Norge: årlige konsultationer for 2008

- Orientering fra Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Side 28

Forslag til Rådets forordning om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det

østlige Atlanterhav og Middelhavet

- Politisk enighed

KOM (2007) 169

Side 30

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - Handlingsplan for

2006-2008 med henblik på at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitik

- Orientering fra Kommissionen

KOM (2005) 647

Side 33

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økono-

miske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en ny strategi for, hvordan ulovligt,

urapporteret og ureguleret fiskeri kan forebygges, afværges og standses.

KOM (2007) 601

Forslag til Rådets forordning om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og standse

ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri

- Orientering fra Kommissionen

- Orientering fra Formandskabet (rapport fra Lissabon-konferencen)

KOM (2007) 602

Side 36

10.

11.

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2008 af fiskerimuligheder og dertil

knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande for Sortehavet

- Vedtagelse på et kommende rådsmøde

KOM-dokument foreligger endnu ikke

Side 41

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling, forvalt-

ning og anvendelse af data i fiskerisektoren og til videnskabelig rådgivning vedrørende

den fælles fiskeripolitik

- Vedtagelse på et kommende rådsmøde

KOM (2007) 196

Side 43

Punkterne fra 1-2 samt punkterne 4-12 hører under Fødevareministeriets ressort.

Punkt 3 hører under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders ressort.

12.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 26.- 27. november 2007

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Forberedelse af

”sundhedstjekket” i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik

KOM-dokument foreligger endnu ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes på rådsmødet den 26. november 2007 at præsentere sin meddelelse om

sundhedstjekket af 2003-reformen af den fælles landbrugspolitik. Konkrete forslag forventes frem-

lagt til april/maj 2008. Det forventes, at sundhedstjekkets initiativer vil gælde for perioden 2009 til

2013, og sundhedstjekket forventes brugt til at justere centrale elementer i anvendelsen af enkeltbe-

talingsordningen samt justere finansielle aspekter i forbindelse med såvel markedsordningerne som

landdistriktsforordningen.

Baggrund

Kommissionen forventes den 20. november 2007 at fremlægge en meddelelse om sundhedstjekket

af 2003-reformen af den fælles landbrugspolitik. Notatet er baseret på det forventede indhold.

Forslag til juridiske tekster forventes fremlagt i april/maj 2008. Forslag forventes vedtaget i efter-

året 2008 under det franske formandskab med henblik på ikrafttræden januar 2009.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.- 27.

november 2007 med henblik på præsentation.

Nærhedsprincippet

Der er tale om en meddelelse om principper for den fælles landbrugspolitik og ikke om forslag til

konkrete retsakter. På denne baggrund er spørgsmålet om nærhedsprincippet ikke relevant.

Formål og indhold

I forbindelse med reformen af EU’s landbrugspolitik i 2003 blev det besluttet, at der i 2008 på flere

områder skulle udarbejdes evalueringer og konsekvensanalyser med henblik på revision af refor-

mens elementer. Kommissionen har siden udvidet revisionsklausulerne til et generelt ”sundheds-

tjek” af den fortsatte reform fra 2003.

Der er ikke lagt op til, at resultatet af sundhedstjekket vil være en ny grundlæggende reform, men

derimod en gennemgang af, hvorvidt der er forhold i EU´s landbrugspolitik, som fungerer uhen-

sigtsmæssigt med henblik på evt. ændringer af disse politikker. Beslutninger truffet inden for sund-

hedstjekket forventes at gælde for perioden 2009 til 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En række elementer ventes at have konsekvenser i et længere tidsperspektiv, herunder forventes det

blandt andet, at Kommissionen i meddelelsen vil lægge op til en udfasning af mælkekvoterne frem

mod 2015, hvor de vil bortfalde. Endvidere ventes Kommissionen i meddelelsen at foreslå, at med-

lemslandene gives mulighed for at tilpasse sig en mere ensartet enkeltbetalingsstøtte, som ikke er

baseret på den historiske model, der betyder, at støtten fortsat er koblet til historiske produktionstal.

Samtidig forventes det, at formålene i landdistriktsforordningen vil blive styrket via øget modulati-

on, så nye udfordringer forbundet med bl.a. klimaforandring, stigende efterspørgsel efter biobrænd-

sel, beskyttelse af vandmiljøet og biodiversiteten kan håndteres.

Meddelelsen forventes at omfatte følgende emner:

Enkeltbetalingssystemet

1. Mulighed for tilpasning af medlemslandenes støttemodeller i perioden 2009-2013 mod en

regionalbaseret flat-rate støtte efter 2013, dvs. en ensartet støttefordeling, der ikke længere

er baseret på historisk støttefordeling.

2. Bortfald af kravet om udtagning (brak).

3. Generel forenkling, hvor det er muligt, også i forhold til krydsoverensstemmelse.

4. Evaluering af de støtteordninger, hvor det fortsat er muligt at have koblet støtte med henblik

på øget afkobling af støtten (dog evt. fastholdelse af koblet ammekopræmie).

Finansielle aspekter

5. Bagatelgrænse for støttebeløb til den enkelte landmand (fx min. 250 € pr. landmand eller

forøgelse af minimumstøttearealet på pt. 0,3 ha.).

6. En ændring af art. 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003 med henblik på en bredere og mere

fleksibel anvendelse af direkte støtte til tiltag rettet mod kvalitet og bedre miljømæssig pro-

duktion.

7. Udbetalingsloft for den enkelte landmand (”capping”) (fx ved en progressiv reduktion ved

stigende støttebeløb). Det kunne eksempelvis være med en reduktion på 10 % over 100.000

€, en reduktion på 25 % over 200.000 og en reduktion på 45 % over 300.000 €. Provenuet

herfra kan benyttes i medlemsstaten under art. 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003.

8. Mere obligatorisk modulation (forøgelse fra 5 pct. i dag til 13 pct. i 2013, fordelt på en 2 pct.

årlig stigning i perioden 2010-2013).

Markedsordningerne

9. Evaluering af traditionelle instrumenter som intervention, kvoter, prisstøtte og eksportstøtte

med henblik på afvikling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Evaluering af interventionsordning på kornområdet (evt. med henblik på at opretholde inter-

vention som sikkerhedsnet, men reducere den til nul i hovedparten af kornsektoren, ligesom

det for nyligt er sket for majs).

11. Bortfald af den koblede støtteordning til energiafgrøder.

12. Udfasning af produktionskvoter for mælk og kartoffelstivelse, tørret foder, hør og hamp.

(mælkekvoter ophører i 2014/15, drøftelse af en ”blød” landing for mælkeproducenterne fx

via gradvis øgning af kvoterne frem til 2014/2015).

13. Krisestyringsinstrumenter/sikkerhedsnet. Evt. risikostyring gennem søjle II tiltag i overens-

stemmelse med ”grøn boks” i WTO-regi.

14. Håndtering af nye udfordringer såsom klimaændringer, bioenergi, vandforvaltning og biodi-

versitet forventes at indgå i sundhedstjekket.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

Kommissionens meddelelse vil i sig selv ikke have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

EU-budget

Kommissionens meddelelse forventes ikke at medføre initiativer, som vil kræve yderligere EU-

finansiering for søjle I og søjle II i perioden 2007-2013. Inden for det finansielle perspektiv vil ud-

giftsloftet være faldende i faste priser, og for søjle I forventes dette at medføre en situation, hvor en

faldende udgiftsprofil skal kombineres med stigende udgifter til de nye medlemslandes indfasning i

søjle I. Konsekvenserne for EU’s budget vil blive analyseret nærmere i forbindelse med, at Kom-

missionen fremlægger konkrete juridiske forslag.

Statsfinansielle konsekvenser

De statsfinansielle konsekvenser vil blive analyseret nærmere i forbindelse med Kommissionens

fremlæggelse af konkrete juridiske forslag.

Øget obligatorisk modulation på 2 pct. årligt i perioden 2010-2013 vil skønsmæssigt medføre en år-

lig stigning i modulerede midler i Danmark på ca. 15-16 mio. € svarende til ca. 110-120 mio. kr.

Dette medfører krav om national medfinansiering.

Eventuel indførelse af udbetalingslofter for beløb, støttemodtagere må modtage, forventes at kunne

medføre en årlig reduktion på ca. 12-14 mio. € svarende til ca. 90 -100 mio. kr. for Danmark til

brug for artikel 69-foranstaltninger i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivnings- og administrative konsekvenser

Meddelelsens initiativer ventes at have lovgivningsmæssige og administrative konsekvenser, som

endnu ikke er kortlagt.

Konsekvenser for beskyttelsesniveauet

Konsekvenserne for beskyttelsesniveauet for natur og miljø vil blive analyseret nærmere i forbin-

delse med Kommissionens fremlæggelse af konkrete juridiske forslag.

Høring

På mødet i §2-udvalget (landbrug) den 12. november 2007 bemærkede Landbrugsraadet, at man

kunne tilslutte sig Kommissionens tanker om, at sundhedstjekket alene er en tilpasning af den nu-

værende landbrugspolitik og ikke en egentlig reform af denne. Landbrugsraadet ønskede, at den af-

talte afkoblingsmodel skal fastholdes indtil 2013, hvilket indbefatter, at den hidtidige delvise kob-

ling for handyr og moderfår videreføres. Såfremt man ville ændre dette, skulle ændringerne ske på

tværs af sektorerne.

Endvidere understregede Landbrugsraadet behovet for en forenkling af krydsoverensstemmelses-

reglerne. De mente ikke, at der var brug for yderligere regler men en sortering, således at irrelevante

regler fjernedes og uklare regler blev ændret.

Angående markedsinstrumenterne fremførte Landbrugsraadet, at den nuværende situation med me-

get høje kornpriser viser behovet for en stabil kornpris. Man ønsker derfor at bevare et sikkerheds-

net og ønsker ikke, at intervention af korn begrænses til brødhvede, men også inkluderer foderkorn.

Man støtter, at udtagningsforpligtelsen bringes til ophør og er endvidere enig med Kommissionen i,

at mælkekvoterne udfases ved en blød landing. Landbrugsraadet stiller sig skeptisk overfor indfø-

relse af krisestyringsordninger.

Landbrugsraadet afviste tanken om et støtteloft (capping), da man fandt, at dette ville medføre en

urimelig forskelsbehandling og samtidig ville det ikke have den store betydning for EU’s budget.

Landbrugsraadet kan ikke tilslutte sig en ændring af artikel 69 i forordning (EF) nr. 1782/2003 og ej

heller en eventuel vurdering af koblede ordninger i regional sammenhæng. Vedr. obligatorisk mo-

dulation kan Landbrugsraadet acceptere en overførsel af midler til søjle 2. Det nærmere omfang må

dog diskuteres.

FødevareIndustrien understregede, at FødevareIndustrien ønsker en liberalisering så hurtigt som

muligt, idet et sundhedstjek ikke vurderes som tilstrækkeligt. Man ønsker en forbedret adgang til

råvarer og en permanent udfasning af produktionsbegrænsende ordninger, såsom mælkekvoter og

udtagning (brak). FødevareIndustrien vil i forbindelse med de konkrete forslag fremføre mere speci-

fikke holdninger til forslagene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark arbejder generelt for en øget markedsorientering og liberalisering af den fælles landbrugs-

politik med henblik på en afvikling af landbrugsstøtten på længere sigt. Danmark lægger vægt på, at

EU’s landbrug er bæredygtigt i forhold til natur, miljø og dyrevelfærd.

Den fælles landbrugspolitik bør fortsat udgøre en fælles politik for landbruget i EU, og den fælles

finansiering skal fastholdes, således at konkurrenceforvridning og en renationalisering af land-

brugspolitikken undgås. En disciplinering og reduktion af landbrugsstøtten vil lettere kunne håndte-

res inden for rammerne af én fælles landbrugspolitik.

Danmark lægger vægt på, at eksportstøtten afvikles senest i 2013, og at der sker en afvikling af

markedsinstrumenter såsom intervention, prisstøtte og kvoter. Bortfald af markedsordninger bør af-

spejles i budgetbesparelser.

Danmark lægger vægt på, at der sker en fuld afkobling af den direkte støtte, og at EU påbegynder

en varig reduktion af enkeltbetalingen. De aktuelle gunstige markedsforhold bør være en anledning

hertil.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

De fleste medlemslande lægger stor vægt på, at der ikke må ske store forandringer før efter 2013,

og at sundhedstjekket derfor ikke må få karakter af at være en ny reform. Et mindretal af landene

ventes at arbejde for, at sundhedstjekket kommer til at indeholde mest mulig reform.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 om

fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direk-

te støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, med hensyn

til støtteordningen for bomuld

KOM (2007) 701

Nyt notat.

Resumé

I april 2004 vedtog Rådet en reform af bomuldssektoren med ikrafttrædelse 1. januar 2006. Refor-

men indebar, at bomuldsstøtten fra at være en produktionsstøtte skulle overgå til at være delvist af-

koblet. Efter vedtagelsen af reformen anlagde Spanien et annullationssøgsmål ved EF-Domstolen,

der ved dom afsagt den 7. september 2006 annullerede den vedtagne bomuldsreform, da man fandt,

at proportionalitetsprincippet var tilsidesat. På den baggrund har Kommissionen foretaget to selv-

stændige analyser, henholdsvis af de socioøkonomiske aspekter af bomuldsproduktion samt af de

miljømæssige virkninger af bomuldsordningen. Kommissionen forventes nu at fremsætte et nyt for-

slag til reform, hvor man i forslaget vil konkludere, at det nuværende regime (2004 reformen) skal

fortsætte med mindre ændringer, hvilket vil indebære 65 % afkobling og 35 % til nationale konvolu-

ter.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2007) 701 af 9. november 2007 fremsendt forslag til Rådets forord-

ning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af den fælles landbrugs-

politiks fælles regler for ordninger for direkte støtte og fastlæggelse af støtteordninger for producen-

ter af bomuld.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 samt stk. 6 i Protokol 4 om bomuld i tiltrædel-

sestraktaten for Grækenland, som i 1986 blev udvidet til også at gælde Spanien og Portugal. Forsla-

get kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. november 2007

med henblik på præsentation.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

Der er kun fire lande i EU, der har tradition for bomuldsproduktion, nemlig Grækenland, Spanien,

Portugal og Bulgarien, hvoraf Grækenland er den mest betydningsfulde aktør med 76 % af EU's

samlede bomuldsproduktion. I forbindelse med Grækenlands tiltrædelse i EU blev det i en protokol

til tiltrædelsesakten fastlagt, at Fællesskabet skulle sikre bomuldsproducenterne en acceptabel ind-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

komst i de regioner, hvor bomuld er vigtig for landbrugsøkonomien. I 2005 udgjorde bomuld om-

kring 9 % af Grækenlands samlede landbrugsproduktion. EU står alene for 2 % af verdens bom-

uldsproduktion.

I april 2004 vedtog Rådet en reform af bomuldssektoren med ikrafttrædelse 1. januar 2006. Refor-

men indebar, at bomuldsstøtten fra at være en produktionsstøtte skulle overgå til at være delvist af-

koblet. Baggrunden var, at det efter vedtagelsen af reformen af den fælles landbrugspolitik den 29.

september 2003 ville være et naturligt skridt også at integrere dele af bomuldsstøtten i enkeltbeta-

lingsordningen for at skabe en øget markedsorientering.

Efter vedtagelsen af reformen anlagde Spanien et annullationssøgsmål ved EF-Domstolen, der an-

nullerede bomuldsreformen ved dom afsagt den 7. september 2006, da man fandt, at proportionali-

tetsprincippet var tilsidesat, idet der forud for reformen ikke var foretaget de nødvendige konse-

kvensvurderinger der inkluderede arbejdsomkostningerne i beregningen af produktionsomkostnin-

gerne og den potentielle virkning for den lokale bomuldsindustri.

Det fremlagte forslag tager hensyn til manglerne angivet af EF-Domstolen. Kommissionen har fore-

taget to selvstændige analyser, henholdsvis af de socioøkonomiske aspekter af bomuldsproduktion

samt af de miljømæssige virkninger af bomuldsordningen. Derudover har Kommissionen bl.a. af-

holdt seminarer og workshops for relevante interessenter. På den baggrund forventes Kommissio-

nen i forslaget at konkludere, at det nuværende regime (2004 reformen) skal fortsætte med mindre

ændringer.

Forslaget bygger således fortsat på ønsket om en mere konkurrencedygtig, bæredygtig og markeds-

orienteret bomuldssektor, der bedre harmonerer med WTO-reglerne samt den fælles landbrugspoli-

tik i EU. Endvidere lægges op til en prioritering af producentindkomsterne og ikke af produktions-

støtte ved at overføre en betydelig del af de nuværende produktionsafhængige direkte betalinger til

enkeltbetalingsordningen.

Kommissionen foreslår, at 65 % af den tidligere produktionsstøtte bevares afkoblet og integreres i

enkeltbetalingsordningen, idet man fremhæver, at bomuldsproduktionen hermed vil blive omfattet

af bestemmelserne om krydsoverensstemmelse og god landmandspraksis i forordning (EF) nr.

1783/2003.

Kommissionen påpeger, at produktionen af bomuld finder sted i økonomisk tilbagestående områder,

hvor fuld afkobling af støtten vil være forbundet med risiko for produktionsophør og faldende kon-

kurrencedygtighed i landdistrikterne. Kommissionen foreslår derfor, at medlemslandene fortsat be-

holder de resterende 35 % af den tidligere produktionsstøtte i form af en national konvolut, der af

medlemsstaterne fordeles pr. ha. bomuld; det vil sige en koblet støtte. Kombinationen af en afkoblet

og en koblet støtte forventes at ville medføre en mere miljøvenlig produktion samt en acceptabel

indkomst i bomuldsregioner som aftalt i tiltrædelsesprotokollen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det maksimale støtteareal på 450.597 ha (370.000 ha i Grækenland, 70.000 i Spanien, 360 ha i Por-

tugal, 10.237 ha i Bulgarien) forventes videreført. Det samme gælder støtten pr. ha.

For at fremme produktion af kvalitetsbomuld tilskynder Kommissionen producenterne til deltagelse

i producentorganisationer. Producentorganisationerne finansieres gennem dets medlemmer og gen-

nem et EU-tilskud. Tilskuddet til den koblede EU-støtte til medlemmer af en producentorganisation

er nedsat i forhold til reformen vedtaget i 2004 fra 10 €/ha til 3 €/ha.

Kommissionen ønsker endvidere at undersøge muligheden for indførelse af et oprindelsescertifikat

samt informations- og salgsfremmekampagner for bomuld.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle eller administrative konsekvenser udover indvirkningen på EU’s

budget. Udgifterne til enkeltbetalingsordningen for bomuld forventes at være uforandrede i forhold

til den nuværende situation.

Dog forventes tilskuddet til den koblede EU-støtte til medlemmer af en producentorganisation ned-

sat fra 10 €/ha til 3 €/ha, hvorved det samlede EU-tilskud til medlemmer af producentorganisatio-

nerne vil blive nedsat fra omkring 4,4 mio. € til 1,4 mio. €. Besparelsen på 3 mio. € skal modregne

nye udgifter, der ventes at komme på et senere tidspunkt til information og promotion i sektoren.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser eller nævneværdige

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget forventes ikke få lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark.

Forslaget forventes at berøre beskyttelsesniveauet positivt.

Høring

Ved møde i §2-udvalget den 12. november 2007 var der ingen bemærkninger til forslaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på at opnå en øget markedsorientering af bomuldsproduktionen i EU via

afkobling af støtten samt overførsel af midler til søjle II. Videst mulig afkobling af støtten vil end-

videre imødekomme danske og EU målsætninger ift. WTO-forhandlingerne og i særdeleshed i for-

hold til de bomuldsproducerende udviklingslandes behov. Henset til EF-Domstolens afgørelse vedr.

EU's traktatmæssige forpligtelser kan regeringen støtte orienteringen i Kommissionens forslag. Der

lægges vægt på, at den nuværende ordning ikke ændres i retning af yderligere koblet støtte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det kan forventes, at de bomuldsproducerende lande vil være imod forslaget. Disse lande vil ønske

en lavere afkoblingsgrad, da det kan forventes, at de vil give udtryk for bekymring for sektorens

fremtid og tab af arbejdspladser.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det tidligere nu annullerede reformforslag for bomuld blev sidst forelagt Folketingets Europaudvalg

den 16. april 2004 forud for ekstraordinært Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21.-22. april 2004

jf. samlenotat af 7. april 2004.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

(evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om definition,

betegnelse, præsentation og mærkning af spiritus.

KOM (2005) 125

Der henvises til særskilt notat fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.

(evt.) Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr.

1782/2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ord-

ninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbru-

gere og af forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrik-

terne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL) (krydsoverensstemmelse)

KOM (2007) 484

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg 4. oktober 2007.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

I sin rapport til Rådet om gennemførelsen af krydsoverensstemmelseskravene af 29. marts 2007

fremsatte Kommissionen forenklingsforslag til krydsoverensstemmelsessystemet. Rådet anmodede

på rådsmødet den 11. juni 2007 Kommissionen om at sikre, at de planlagte lovgivningsmæssige

foranstaltninger vedtages hurtigt og om muligt anvendes allerede i 2007. På den baggrund har

Kommissionen den 29. august 2007 fremsat forslag til ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003

og forordning (EF) nr. 1698/2005.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2007) 484 af 29. august 2007 fremsat forslag om ændring af enkelt-

betalingsordningen, for så vidt angår reglerne om krydsoverensstemmelse og om landbrugerens rå-

dighedsperiode. Forslaget er oversendt til Rådet den 29. august 2007.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37, stk. 2, tredje afsnit og kan vedtages af Rådet

med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. november 2007

med henblik på orienterende debat.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførslen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Formål og indhold

Forslaget indebærer følgende ændringer af forordning (EF) nr. 1782/2003 og forordning (EF) nr.

1698/2005:



Hjemmel til at indføre bagatelgrænser på krydsoverensstemmelsesordningen:

- Medlemsstaterne kan vælge at undlade at gennemføre nedsættelser på 50 EUR og derunder

pr. landbruger pr. kalenderår. Kontrolmyndigheden skal underrette landbrugeren om alle

konstaterede overtrædelser og foretage opfølgende kontrol det efterfølgende kalenderår.

- Medlemsstaterne kan beslutte at undlade at sanktionere mindre overtrædelser, medmindre

der er tale om overtrædelser, der udgør en direkte risiko for mennesker eller dyrs sundhed.

Kontrolmyndighederne skal dog underrette landbrugeren om den konstaterede overtrædelse

og foretage en særlig opfølgning, medmindre landbrugeren umiddelbart foretager afhjæl-

pende foranstaltninger, der bringer overtrædelsen til ophør.



10-måneders rådighedsperioden ændres, således at ansøger skal have arealet til rådighed på

en dato fastsat af medlemsstaten. Datoen kan dog ikke være senere end sidste dato i med-

lemsstaten for ændring af støtteansøgningen.



Præcisering af landbrugernes ansvar i forhold til krydsoverensstemmelse i tilfælde af over-

dragelse af arealer i løbet af kalenderåret:

- Støtteansøger holdes ansvarlig for overholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne i hele

støtteåret, hvis overtrædelsen direkte kan tilskrives ham selv eller erhverver, såfremt han har

overdraget sin landbrugsjord i løbet af det pågældende kalenderår.

- Støtteansøger holdes tillige ansvarlig for overtrædelser, der direkte kan tilskrives overdra-

ger, såfremt han inden rådighedsdatoen har erhvervet arealer, der medtages i støtteansøgnin-

gen.



Indfasning af krydsoverensstemmelsesordningen i de nye medlemsstater:

- Krydsoverensstemmelsesreglerne indfases over en 3-årig periode fra 1. januar 2009 re-

spektivt 1. januar 2012 (Rumænien og Bulgarien).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- Samme indfasningsperiode gælder for krydsoverensstemmelsesreglerne under landdi-

striktsordningerne.

Udtalelser

Europa-Parlamentet forventes at udtale sig den 13. december 2007.

Konsekvenser

Forslaget indebærer ændring af bekendtgørelse nr. 279 af 22. marts 2007 om krydsoverensstemmel-

se.

Forslaget kan indebære statsfinansielle konsekvenser, idet forpligtelsen for kontrolmyndigheden til

at gennemføre en særlig opfølgning, hvis Danmark beslutter at anvende muligheden for henholdsvis

at afgøre mindre overtrædelser med advarsel og/eller undlade at gennemføre støttereduktioner under

tærskelværdien – afhængig af den nærmere forpligtelse i forbindelse hermed - kan forøge arbejdet i

forbindelse med gennemførelsen af kontrollen.

Den nuværende 10-måneders rådighedsperiode har medvirket til at vanskeliggøre ejendomshandler,

forpagtninger m.v., ligesom den har været en stor administrativ byrde for ansøger og administratio-

nen. Fastsættelsen af en rådighedsdato vil imødekomme disse vanskeligheder.

Høring

Notatet er sendt i høring i §2-udvalget (landbrug) den 12. september 2007.

Landbrugsraadet skriver i høringssvar af 13. september 2007, at Landbrugsraadet finder det positivt,

at Kommissionen vil afskaffe den gældende 10 måneders rådighedsperiode. I stedet vil man dog

indføre den 15. juni som skæringsdato. Det vil de facto indebære, at der fortsat vil være en rådig-

hedsperiode, nemlig tidsrummet mellem ansøgningsdagen og den 15. juni. Dette finder Landbrugs-

raadet unødigt og anbefaler derfor, at skæringsdatoen bliver lig med den dato, som de enkelte lande

har fastsat som ansøgningsfrist i de enkelte år.

Landbrugsraadet kan tiltræde forslagets bagatelgrænse for støttereduktioner, i det man dog finder, at

den foreslåede grænse på 50 EUR er meget lav.

Endelig er Landbrugsraadet meget tilfreds med, at der foreslås hjemmel i Rådets forordning (EF) nr.

1782/2003 til at indføre en tolerancetærskel for mindre overtrædelser af kravene under ordningen

for krydsoverensstemmelse.

På mødet i §2-udvalget (landbrug) den 12. november 2007 bemærkede Landbrugsraadet, at man

havde studset over, at der skal foretages opfølgende kontrol hos landbrugeren ved de små forseelser.

Landbrugsrådet er tilfreds med, at rådighedsperioden ophæves og erstattes af en rådighedsdato og

accepterer, at landbrugeren som konsekvens af dette er ansvarlig for overtrædelse, som direkte kan

tilskrives overdrager, hvis landbrugeren inden rådighedsperioden har erhvervet arealer, som inddra-

ges i støtteansøgningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens foreløbige generelle holdning

Danmark finder, at krydsoverensstemmelse er, og fortsat skal være, et centralt element i den fælles

landbrugspolitik. Danmark hilser derfor forslaget velkomment, idet det ses som et skridt i retning af

at sikre en mere ensartet implementering og enkel ordning omkring krydsoverensstemmelse, der

samtidig er lettere at administrere.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der vil være generel tilslutning til forslaget.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. oktober 2007 forud for Rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 22.- 23. oktober 2007 jf. samlenotat af 4. oktober 2007 og den 21. septem-

ber 2007 forud for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26. september 2007 jf. samlenotat af 13.

september 2007

Kommissionens beretning til Rådet om anvendelse af krydsoverensstemmelsessystemet (KOM

(2007) 147) blev forelagt Folketingets Europaudvalg senest den 8. juni 2007 forud for Rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 11. – 12. juni 2007, jf. samlenotat af 1. juni 2007.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets forordning om den fælles markedsordning for vin og om

ændring af visse forordninger

KOM (2007) 372

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. oktober 2007.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til ændring af forordningen om den fælles markedsordning for

vin. Forslag om reform af markedsordningen for vin sigter mod en større markedsorientering i

EU’s vinsektor. Det sker ved at afskaffe alle eksisterende markedsforanstaltninger omfattende støtte

til destillation, støtte til privat oplagring og støtte til at anvende druemost. De budgetmidler, der i

dag er allokeret til markedsforanstaltninger, foreslås dels overført til såkaldte nationale støttepro-

grammer og dels overført til landdistriktsprogrammet som en ekstra konvolut til vinproducerende

lande. Hensigten med programmerne er at understøtte overgangen til en bæredygtig vinproduktion

gennem en række konkrete foranstaltninger. De nationale støtteprogrammer indeholder støtte til

salgsfremme i 3. lande samt til produktionsmæssige tiltag som hjælp til investeringer i ny teknik,

overgang til mere hensigtsmæssige druesorter m.m. Tiltagene i landdistriktsprogrammerne er gene-

relt af bredere socioøkonomisk karakter og indeholder fx miljøvenlig drift og kulturlandskabsstøtte.

Med henblik på at stabilisere markedet umiddelbart efter bortfaldet af markedsforanstaltningerne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foreslår Kommissionen, at der gives rydningspræmier i perioden 2009-2011. Målet er, at op til

200.000 ha vindyrkningsareal ryddes. De ryddede arealer indlemmes i enkeltbetalingsordningen.

Endelig foreslås reglerne for vinfremstilling og mærkning forenklet og tilpasset internationale reg-

ler.

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 4. juli 2007 forslag til Rådets forordning om den fælles markedsord-

ning for vin og om ændring af visse forordninger.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 36 og 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret

flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget er en udmøntning af de seneste års drøftelser, der officielt indledtes med Kommissionens

meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet ”Mod en bæredygtig europæisk vinsektor” af 22. juni

2006. Meddelelsen blev drøftet på rådsmøderne (landbrug og fiskeri) i juli og september 2006. På

baggrund af disse drøftelser samt efterfølgende udtalelser fra interessenter, nationale myndigheder

og Europa-Parlamentet, har Kommissionen udarbejdet et forslag til ændring af den fælles markeds-

ordning for vin.

Forslaget forventes at være på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. novem-

ber 2007 med henblik på drøftelse.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.

Formål og indhold

Forslaget skal ses i forlængelse af de gennemførte reformer af den fælles landbrugspolitik i 2003,

2004 og 2006 samt senest reformforslaget om markedsordningen for frugt og grønt, som blev ved-

taget på rådsmødet den 11.-12. juni 2007, hvorefter alle de store landbrugssektorer er blevet refor-

meret, bortset fra vin.

Forslaget tager endvidere højde for forslag til forordning om én fælles markedsordning for land-

brugsvarer. Visse regler om bl.a. forvaltningskomitéen vil blive indarbejdet i den fælles markeds-

ordning, ligesom visse horisontale regler, der er fælles for flere landbrugsprodukter, som fx udveks-

ling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen og samhandel med tredjelande, er

blevet opdateret og forenklet, således at de let kan indarbejdes i den fælles markedsordning.

Kommissionens mål med reformen er, at markedsordningen for vin skal forenkles og så vidt muligt

bringes i overensstemmelse med den reformerede landbrugspolitik. Samtidig skal reformen imøde-

gå en række af de problemer og tendenser, der præger sektoren:



Oversøiske producenter vinder stadig større markedsandele i EU.



Forbruget af vin i EU er faldende.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Der er en stor overskudsproduktion.

Det nuværende regelsæt er meget indviklet.

Formålet med reformen vil være, at:



Styrke europæisk vinproduktions konkurrenceevne, styrke EU-vines omdømme samt gen-

vinde og forøge markedsandele i såvel EU som i 3. lande.



Skabe et enkelt og klart regelsæt, der effektivt kan skabe en balance mellem udbud og efter-

spørgsel.



Bevare de bedste traditioner inden for europæisk vinproduktion, samt opretholde livet i

landdistrikterne og tage hensyn til miljøet i alle led af produktionen.

Derudover skal EU’s nye vinpolitik tage højde for samfundets øgede fokus på sundhed og forbru-

gerbeskyttelse, behovet for forenelighed med WTO-reglerne og sammenhæng med reformen af den

fælles landbrugspolitik (CAP) samt overensstemmelse med de fremtidige økonomiske rammer.

Reformens hovedlinjer

Forslaget indebærer en reform i to trin. Første fase fra 2008-2013 skal sikre, at markedsbalancen

genoprettes ved at afskaffe markedsforanstaltningerne og derefter hjælpe ikke-konkurrencedygtige

vinproducenter til at ophøre med vinproduktion bl.a. gennem rydningsordningen (der dog ifølge

Kommissionens seneste arbejdsdokument af 31. oktober 2007 ophører efter 2011). Fra 1. januar

2014, når markedsbalancen forventes at være genoprettet, indledes anden fase i reformen med at

ophæve plantningsforbudet. Der vil gennem hele perioden blive introduceret nye tiltag, der kan øge

konkurrenceevnen og forbedre strukturen i sektoren.

Afskaffelse af markedsforanstaltningerne

Forslaget medfører, at støtten til destillation bliver fjernet, herunder støtten til destillation af bipro-

dukter, støtten til destillation af vin til konsumalkohol, støtten til destillation af vin fremstillet af

druesorter med dobbelt klassificering og støtten til krisedestillation. Endvidere afskaffes støtten til

privat oplagring samt støtten til at anvende druemost til bl.a. berigelse og til andre formål end vin-

produktion, ligesom eksportrestitutionerne fjernes. Begrundelsen for en umiddelbar afskaffelse af

de eksisterende markedsforanstaltninger er, at de ikke har været tilstrækkeligt effektive i forhold til

at nedbringe overskudsproduktionen, og at de er med til at holde EU’s vinproduktion kunstigt oppe.

Overførsel af midler til landdistriktsprogrammet

En del af de midler, der frigøres ved at afskaffe markedsforanstaltningerne, overføres til landdi-

striktsprogrammet. De overførte midler skal være øremærket til vinproducerende regioner, og kan

blandt andet gå til investeringer i ny teknik, etableringsstøtte til yngre producenter, støtte til produ-

centorganisationer, støtte til at bevare traditionelle kulturlandskaber og støtte til miljøforanstaltnin-

ger m.v. På årsplan vil de overførte beløb stige fra 100 mio. € i 2009 til 400 mio. € i 2014 og frem.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overførsel af midler til nationale konvolutter

Af de frigjorte budgetmidler vil der blive overført 634 mio. € til nationale konvolutter i 2009 og

derefter 879 mio. € i 2010 faldende til 858 mio. € i 2013. Fra 2015 og frem vil der blive overført

850 mio. € pr. år. Hvert år vil en nærmere fastsat procentdel af de nationale konvolutter gå til salgs-

fremme i 3. lande. Der er i 2009 og frem reserveret minimum120 mio. € pr. år.

De nationale konvolutter vil blive fordelt til medlemsstaterne på grundlag af deres vindyrkningsare-

al, produktionsmængde og historiske udgifter. Fordelingen sker som udgangspunkt efter satserne ¼

areal, ¼ produktion og �½ udgifter. Fordelingen til de enkelte medlemsstater fremgår af bilag II til

forslaget. For så vidt angår midlerne til salgsfremme sker fordelingen med �½ areal og �½ produktion.

Programmerne kan ikke co-finansieres af medlemsstaterne, men der er mulighed for at give stats-

støtte til salgsfremme og til høstforsikringer i overensstemmelse med statsstøttereglerne. Medlems-

staterne kan anvende midlerne i forbindelse med iværksættelsen af 5-årige støtteprogrammer. For-

målet er at øge konkurrenceevne og markedstilpasning i sektoren. Medlemsstaterne udarbejder selv

programmerne, der skal tilpasses deres specifikke behov. Programmerne skal forelægges Kommis-

sionen og skal indeholde mindst to af følgende fem foranstaltninger:



Omstrukturering/omstilling (fx nye sorter el. ny teknik).

Salgsfremme i 3. lande (dette er obligatorisk, og en bestemt procentdel af de afsatte midler

skal gå til sådanne aktiviteter).

Grøn høst (høst af umodne druer).

Gensidige forsikringsfonde, der skal sikre mod konjunktursvingninger (midlertidige og fal-

dende støtte til administrative omkostninger).

Høstforsikringer (støtte til forsikringspræmier).

Deltagelse i de nationale støtteprogrammer (omstilling/omstrukturering og grøn høst) medfører krav

til producenterne om krydsoverensstemmelse. Overtrædelse af reglerne sanktioneres ved reduktion i

støtteudbetalingen fra de nationale støtteprogrammer.

Rydning

Ved at fjerne de traditionelle markedsforanstaltninger gøres det vanskeligt for visse producenter at

opretholde produktionen. Derfor bliver de nuværende rydningspræmier opretholdt og udbygget i en

overgangsperiode fra 2008-2011. For at tilskynde til hurtig omlægning vil præmierne være høje i

begyndelsen for derefter at falde frem til 2011, hvor de vil blive afskaffet. I Kommissionens seneste

arbejdsdokument af 31. oktober 2007 foreslås det, at rydningspræmien i 2008/2009 fastsættes på et

niveau, der er 20 % højere end det nuværende og i 2009/2010 10 % over nuværende niveau, mens

det i det sidste år dvs. 2010/2011, vil være på samme niveau som nu. Det samlede beløb afsat til

rydningspræmier udgør fortsat i alt 1,07 mia. € fordelt over perioden. Medlemsstaterne har endvide-

re mulighed for tildeling af top-up ved hjælp af nationale midler. De ryddede arealer vil blive ind-

lemmet i enkeltbetalingsordningen og tildelt betalingsrettigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I hele EU-27 kan 200.000 ha vindyrkningsarealer ryddes under denne ordning. Det vil være produ-

centens beslutning, om et areal skal ryddes. På nuværende tidspunkt kan medlemsstaterne forbyde

rydning, hvilket har medvirket til, at den eksisterende ordning stort set ikke bruges. Medlemsstater-

ne vil efter Kommissionens nyeste arbejdsdokument have mulighed for at stoppe rydning, når det

samlede ryddede areal udgør 8 % af det pågældende lands (eller regions) vinarealer. På særligt mil-

jøfølsomme arealer kan rydning helt forbydes. Dette areal må dog ikke overskride 2 % (alternativt 3

%) af landets samlede vinareal. Endvidere kan medlemsstaterne udelukke bjergområder og stejle

skråninger fra rydningsordningen. Rydningsordningen kan alene finde anvendelse i medlemsstater

med en vinproduktion på over 25.000 hl/år. Kommissionen foreslår videre, at medlemslandene af

administrative årsager kan fastsætte minimumsarealet med rydningsstøtte til 0,3 ha i stedet for 0,1

ha, således at det er op til de enkelte lande at vælge. Endelig foreslås det, at der kan fastsættes en

øvre grænse for rydning på 15 % i hvert medlemsland, hvis der søges om støtte til rydning af større

arealer, end der er midler til.

Kommissionen har oplyst, at hvis de afsatte EU-midler til rydning ikke udnyttes, vil de bortfalde,

dvs. at de ikke på anden vis vil indgå i markedsordningen for vin.

Enkeltbetalingsordningen

De ryddede arealer tildeles betalingsrettigheder. Tildelingen af betalingsrettigheder til disse arealer

skal sammen med rydningspræmien være med til at forstærke incitamentet til endeligt ophør med

vindyrkning, idet det giver producenterne mulighed for at overgå til anden produktion. Der kan

maksimalt tildeles 350 €/ha i afkoblet direkte støtte.

Forbud mod nyplantninger

Forbudet mod nyplantninger opretholdes indtil 31. december 2013. Begrundelsen er, at markedet

skal stabiliseres, dvs. at de nye tiltag, der findes i reformen, som fx støtte til rydning og omstruktu-

rering, skal have tid til at virke. Fra 2014 vil forbudet dog blive definitivt ophævet, så producenter-

ne frit kan udvide deres bedrifter. Forbudet mod nyplantninger gælder dog ikke i medlemsstater,

hvor produktionen er under 25.000 hl/år.

Mærkning, geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser

Kvalitetsbegrebet for EU-vine er baseret på geografisk oprindelse. Kommissionen vil forenkle og

tilpasse de nuværende regler om mærkning, geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser til de

regler, der gælder for andre landbrugsprodukter og fødevarer bl.a. det horisontale

mærkningsdirektiv og WTO’s regler. Det fastslås i forslaget, at de specifikke regler om mærkning

af vin, der fastsættes i forordningen, supplerer de horisontale regler om mærkning af fødevarer, der

også finder anvendelse på vin. Ifølge forslaget skal de specifikke regler om mærkning blot angives

på et eller flere af Fællesskabets officielle sprog. I de nuværende regler skal de specifikke

mærkningsoplysninger angives på et sprog, der umiddelbart kan forstås af den endelige forbruger. I

den nuværende forordning fremgår det, at betegnelsen ”vin” også kan anvendes i forbindelse med

”frugtvin” og i andre sammensatte udtryk. Der er ikke en tilsvarende bestemmelse i forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vinfremstillingsmetoder (ønologiske metoder)

For at sikre større fleksibilitet foreslår Kommissionen, at kompetencen til at godkende ønologiske

metoder og behandlingsmetoder overføres fra Rådet til Kommissionen. Bestemmelserne om meto-

der til forhøjelse af det naturlige alkoholindhold samt syring og afsyring bevares dog som rådskom-

petence.

Det fremgår af forslaget, at man ved fastsættelse af ønologiske metoder tager udgangspunkt i Den

Internationale Vinorganisation, OIV’s regler, også for produkter, der skal eksporteres.

Forslaget indebærer endvidere, at der indføres et forbud mod at forhøje det naturlige alkoholindhold

i vin ved at tilsætte sukker (chaptalisering), hvorfor der fremover kun kan anvendes druemost til

dette formål. Endelig opretholdes forbudet mod sammenblanding af EU-vin med vin med oprindel-

se i tredjelande samt forbudet mod at anvende druemost fra tredjelande til vinfremstilling.

Miljøtiltag

For at få del i de nationale støtteprogrammer skal producenterne opfylde kravene til krydsoverens-

stemmelse. Alle vindyrkningsarealer (herunder også ikke-ryddede) arealer vil blive indlemmet i en-

keltbetalingsordningen og dermed underlagt krav om krydsoverensstemmelse. En del midler over-

føres fra markedsforanstaltningerne (søjle I) til landdistriktsmidlerne (søjle II), hvor der ydes støtte

til miljøtiltag i landområder. Endelig kan rydning begrænses i særligt miljøfølsomme områder.

Salgsfremme

En forholdsvis stor del af de midler, der allokeres til de nationale støtteprogrammer, skal gå til mar-

kedsføringstiltag i 3.-lande. Disse tiltag finansieres af fællesskabet med max. 50 %, organisationer-

ne min. 20 % og medlemsstaterne op til 30 %. Landdistriktsmidlerne kan ligeledes gå til markedsfø-

ring. Endelig indebærer forslaget, at der opstilles rammer for producent- og brancheorganisationer,

så de enkelte producenter bliver organiseret i enheder, der effektivt kan udnytte de muligheder for

koordineret markedsføring, der ligger i markedsordningen.

Endelig vil nye kampagner kunne iværksættes på det indre marked for at oplyse forbrugerne om an-

svarligt indtag af vin. Disse kampagner vil blive finansieret via markedsordningen for salgsfremme.

Komitologi

Forslaget lægger op til, at gennemførelsesbestemmelser som udgangspunkt fortsat skal fastsættes

ved forvaltningskomitéprocedure. For så vidt angår visse gennemførelsesbestemmelser i relation til

geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser, ønologiske metoder og analysemetoder lægges

der op til, at disse fremover skal fastsættes ved forskriftskomitéprocedure.

Konsekvenser

Budget

Udgifterne til den nuværende markedsordning svinger fra år til år, da de markedsregulerende red-

skaber er produktionsafhængige. Almindeligvis udgør markedsordningen for vin mellem 2,5 % og

5,5 % af de samlede udgifter til landbrugspolitikkens søjle I. Forslaget indebærer, at en del af den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

produktionsafhængige støtte afkobles og overføres til enkeltbetalingsordningen, mens de resterende

midler overføres til nationale støtteprogrammer, rydningspræmien og landdistriktsordningen. Re-

formen vil derfor formentlig medføre større forudsigelighed for EU's budget på dette område. I

Kommissionens budgetoverslag ligger de samlede udgifter på mellem 1.311 og 1.319 mio. €/år fra

2009-2013. Dette synes at være i overensstemmelse med Kommissionens udtalelser om budgetneu-

tralitet, da de samlede udgifter til markedsordningen i de næste år anslås til at ligge lidt over dette

beløb (1.487 mia. € i 2007 og 1.377 mia. € i 2008).

I den nuværende markedsordning udgør markedsforanstaltningerne og eksportrestitutionerne ca. 60

% af budgettet. Den resterende del af budgettet går dels til omstrukturering (ca. 37 %) og dels til

rydningspræmier (omkring 2-3 %).

Midlerne skal efter reformen fordeles mellem rydning, enkeltbetalingsordningen, nationale støtte-

programmer og landdistriktsordningen. Rydningspræmierne vil gradvist blive formindsket frem til

2011, hvor de ophører helt. Den budgetmæssige fordeling forventes i 2014 at være som følger:



Ca. 30 % overføres til landdistriktsprogrammet



Ca. 64 % bruges til de nationale støtteprogrammer (heraf skal omkring 15 % gå til salgs-

fremme)



Ca. 5 % overføres til enkeltbetalingsordningen

Lovgivningsmæssig effekt

Forslaget forventes at få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet der kan blive tale om mindre til-

pasninger i bekendtgørelse nr. 708 af 18. juli 2000 om dansk vinproduktion samt bekendtgørelse nr.

582 af 6. juni 2007 om tilvirkning af vin for så vidt angår mærkningsregler, geografiske betegnelser

og ønologiske metoder.

Effekt på markedsbalance, prisdannelse og erhvervets indkomster

For at opnå en markedsstabiliserende effekt af reformen skal sektorens strukturelle problemer løses.

Dette er formålet med at afskaffe de eksisterende støtteforanstaltninger, der har bidraget til at opret-

holde overskudsproduktionen. Ifølge Kommissionen vil dette tiltag bevirke, at overskydende vin

ikke fjernes fra markedet, og på kort sigt medføre en nedgang i priser og indkomster. De kortsigtede

negative effekter søges imødegået igennem rydningsordningen, der kan skabe en mere glidende

overgang mod øget markedsorientering. På langt sigt vil markedet blive bragt i balance ved, at pro-

duktionen tilpasses efterspørgslen. Redskaberne i de nationale støtteprogrammer samt landdistrikts-

programmerne kan yderligere bidrage til at skabe og støtte en mere bæredygtig strukturudvikling.

Effekten beror dog på, hvilke redskaber fra disse ordninger, de enkelte medlemslande vælger at

bruge.

Effekter på konkurrenceevnen

Europæisk vinproduktion er hæmmet af en stor andel af meget små produktionsenheder, fraværet af

en effektiv markedsføringsstrategi samt en meget høj grad af regulering af produktionsmetoder og

mærkning. Kommissionen antager, at forslagets forenklingstiltag, mulighederne for nyplantninger i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2014 samt den øgede fokus på salgsfremme i specielt tredjelande vil afhjælpe denne situation bl.a.

ved at åbne for nye markeder og øge kendskabet til EU’s kvalitetsvine.

Udtalelser

Europa-Parlamentets landbrugsudvalg forventes at vedtage sin rapport den 21. november 2007, og

Europa-Parlamentets plenarforsamling forventes at vedtage sin udtalelse om reformen af markeds-

ordningen for vin den 11. december 2007. Der foreligger endnu ikke et udkast til betænkning.

Høring

På §2-udvalget (landbrug) den 3. juli 2007 spurgte Landbrugsraadet, hvorfor man vil tildele støtte

fra nationale konvolutter og landdistriktsprogrammer i stedet for blot at lægge vinarealerne ind un-

der Enkeltbetalingsordningen.

Fødevareministeriet (FVM) svarede, at alle arealer med forslaget til vinreformen kan være grundlag

for enkeltbetalingsordningen, men kun de ryddede arealer (200.000 hektar ud af 3,4 mio. hektar) får

nye betalingsrettigheder. Flere af de vinproducerende medlemslande har udtrykt ønske om særlige

tiltag, da vinsektoren er i vanskeligheder.

Landbrugsraadet bemærkede, at der ville blive et øget incitament til at dyrke vinarealerne med an-

dre afgrøder. Man spurgte desuden til om mærkningsreglerne ville blive ændret og om der fortsat

ville være mulighed for geografiske betegnelser.

Dertil svarede FVM, at mærkningsreglerne ville blive ændret, og at der i forhold til geografiske be-

tegnelser ville blive ens regler for bordvine med og/eller uden geografiske betegnelser, så man kan

angive druesort og årgang også på bordvine uden geografiske betegnelser. Reglerne i mærkningsdi-

rektivet vil blive suppleret.

Endelig spurgte Landbrugsraadet, om man nationalt vil kunne beslutte at give alle vinarealer beta-

lingsrettigheder.

FVM svarede, at spørgsmål af den detaljeringsgrad må vente til det endelige forslag foreligger. Det

blev tilføjet, at nationale støtteprogrammer også vil være EU-finansieret (nationale konvolutter).

Foreningen af Danske Vinavlere har ved brev af 23. juli 2007 tilkendegivet, at foreningen som ud-

gangspunkt er enige i Kommissionens målsætning med forslaget, at forbedre konkurrenceevnen, at

skabe enklere og mere effektive regler og omlægning af støtteordningerne. Foreningen finder dog,

at forslaget om forbud mod tilsætning af sukker til druemost er helt uacceptabelt for dansk vinavl.

At afhjælpe en overproduktion i Sydeuropa med et forbud der hovedsagelig rammer Nordeuropa,

synes helt ude af proportioner. Når omlægningen af støtteordningerne samtidigt hovedsagelig tilgo-

deser Sydeuropa og ikke nævner dansk vinavl i de fremtidige direkte kvalitetsforbedrende ordnin-

ger, finder foreningen ikke at vinavlen stilles lige i EU.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Foreningen finder ikke, at forslaget om ensartet mærkning af vin tilgodeser kvalitetsvin. Man har

netop fået godkendt dansk vin med geografisk betegnelse som netop fremhæver kvalitetsvin frem

for bordvin. Kvalitetsvinen med geografisk betegnelse muliggør årgangsbetegnelse og druesort til

forskel fra bordvin. Med Kommissionens forslag skal dette gælde for alle sorter fra næste år.

Endelig mener foreningen, at det ikke kan afvises, at der indenfor de næste 3 – 5 år bliver behov for

en forøgelse af arealet til vindyrkning, f.eks. til 150 HA. Man ønsker derfor, at dette bliver taget

med i forhandlingerne.

Ved skriftlig høring af § 2 udvalget har Landbrugsraadet den 11. september 2007 tilkendegivet, at

rådet fastholder det tidligere tilkendegivne høringssvar, samt at rådet støtter Foreningen af Danske

Vinavleres brev af 23. juli 2007.

På mødet i § 2-udvalget den 12. november 2007 gav Landbrugsrådet udtryk for betænkelighed over

tiltagene i vinreformen, da man fandt, at de åbner mulighed for nationale ordninger. Man var derfor

bekymret for, om der var tale om en tendens, som ville slå igennem i den øvrige fælles landbrugs-

politik. Endvidere udtrykte Landbrugsraadet støtte til Foreningen af Danske Vinavlere og støtter, at

muligheden for at tilsætte sukker i forbindelse med vinproduktion opretholdes. Man støtter endvide-

re forslaget om mærkning af vin. Yderligere nævntes, at Foreningen af Danske Vinavlere fandt, at

de også burde være støtteberettigede efter enkeltbetalingsordningen.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at en reform af vinsektoren bør fokusere på en øget mar-

kedsorientering og liberalisering af ordningen. Regeringen finder det væsentligt, at reformen af vin-

ordningen er i tråd med tidligere reformer af markedsordninger for landbrugsvarer samt, at udgifts-

loftet fra Det Europæiske Råd i Bruxelles 2002 for perioden 2007-2013 respekteres som i land-

brugsreformen fra 2003. Regeringen finder, at budgettet samlet set bør falde, og at reformen som

minimum bør være budgetneutral og lægger vægt på, at forslaget ikke medfører øgede totale udgif-

ter, såvel nationale som EU-midler til den fælles landbrugspolitik.

Endvidere bør en reform, inkl. eventuelle krisestyringsforanstaltninger, overholde de forpligtelser,

der følger af internationale aftaler, herunder inden for WTO-reglerne. Principielt finder regeringen,

at krisestyringsforanstaltninger bør undgås, og at salgsfremmeforanstaltninger bør begrænses i vi-

dest muligt omfang.

Regeringen finder endvidere, at tilsætning af sukker fortsat bør være muligt, idet sukkertilsætning er

nødvendig til vinproduktion i de nordlige EU-lande og da et forbud ville svække konkurrenceevnen

i forhold til vine fra 3. lande.

Danmark ønsker blandt andet, at det bliver frivilligt, om medlemsstaterne vil føre og opdatere et re-

gister over druesorter, der kan dyrkes i Danmark med henblik på produktion af vin, og at også vin

uden geografisk betegnelse (bordvin), kan mærkes med druesorter og årstal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De specifikke mærkningsregler for vin skal angives på et sprog, der umiddelbart kan forstås af den

endelige forbruger.

Endelig bør reformen fokusere på en mærkbar forenkling af hele EU-regelsættet, herunder særligt af

reglerne for mærkning og oprindelsesbetegnelser, idet der må sikres overensstemmelse med de

horisontale regler for mærkning.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er blandt medlemslandene generel enighed om behovet for en dybdegående reform af markeds-

ordningen for vin.

Flertallet af medlemslande forventes at støtte en reform. Endvidere forventes der at være en generel

tilslutning til en reformmodel i 2 trin, hvor der i en kortere periode kan ydes støtte til rydning sam-

tidig med, at forbudet mod nyplantninger opretholdes, så planen om ophør af støtte til destillation,

oplagring m.m. ikke får så store økonomiske konsekvenser for sektoren.

En gruppe af lande, heriblandt de største vinproducerende lande, forventes at være betænkelige ved

omfattende rydning som et dominerende tiltag. De ønsker i stedet større fokus på støtte til markeds-

føring, samt fremme af kvalitet og konkurrenceevne, en mere glidende overgang samt større natio-

nale konvolutter. På den måde vil der kunne tages hensyn til særlige lokale behov og mulighed for

kriseforanstaltninger. Hovedparten af disse lande ønsker således, at størstedelen af midlerne overfø-

res til nationale konvolutter og med mindre rydning og mindre overførsel til landdistriktsområdet.

En række nordligt beliggende lande ønsker fortsat at kunne berige vinen med sukker. Der er kun få

lande, som ønsker et forbud mod sukkertilsætning.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. oktober forud for Rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2007 jf. samlenotat af 4. oktober 2007. Forslaget har ligeledes

tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. september 2007 forud for Rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 26. september 2007 jf. samlenotat af 13. september 2007. Det forventede

forslag har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. juli 2007 forud for Rådsmø-

det (landbrug og fiskeri) den 16. juli, jf. samlenotat af 5. juli 2007.

Der er oversendt grundnotat den 26. juli 2007.

Notaterne er ligeledes oversendt til Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til midlertidig suspendering af importtold for korn

KOM-dokument foreligger endnu ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. oktober 2007.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kornmarkedet er i begyndelsen af markedsåret 2007/2008 karakteriseret ved historisk høje priser.

Samtidig ventes 2007-høsten at blive væsentlig lavere end sidste år som følge af ugunstige vejrfor-

hold, hvorfor det må forventes, at de private lagre bliver mindsket. Med henblik på at afhjælpe den

pressede situation på kornmarkedet oplyste landbrugskommissæren i forbindelse med rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 26. september 2007, at Kommissionen snarest vil fremsætte forslag om en

midlertidig suspendering af importtold for korn.

Baggrund

Kommissionen forventes den 21. november 2007 at fremsætte et forslag om midlertidig suspende-

ring af importtolden på korn.

Forslaget forventes forslag forventes fremsat med hjemmel i TEF, særligt artikel 26 og artikel 133,

stk. 4, hvormed Rådet kan vedtage forslaget med kvalificeret flertal uden høring af Europa-

Parlamentet.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-

27. november 2007 med henblik på præsentation.

Nærhedsprincippet

Et forslag om suspendering af importtold for korn vil være led i gennemførelsen af den fælles land-

brugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet vil være tilgodeset.

Formål og indhold

Situationen på kornmarkedet

Kornmarkedet er i begyndelsen af markedsåret 2007/2008 (1. juli 2007-30. juni 2008), karakterise-

ret ved historisk høje priser i både EU og på verdensmarkedet.

Høsten i 2006 blev på 266 mio. ton, hvilket var lavere end forventet og skyldtes ugunstige forhold

under høsten. Som følge heraf er interventionslagrene mindsket betydeligt i løbet af markedsåret

2006/2007 (fra 14 mio. ton til 2,5 mio. ton). Derudover skønnes de private lagre ligeledes at være

faldet. Importen anslås i markedsåret 2006/2007 til 11,3 mio. ton (10 mio. ton i 2005/2006) og ek-

sporten anslås til 21,7 mio. ton (24,9 mio. ton i 2005/2006).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høsten i 2007 ventes ligeledes negativt påvirket af ugunstige vejrforhold, hvor særligt Rumænien

og Bulgarien har været hårdt ramt af tørke. De foreløbige estimater for 2007-høsten indikerer en

produktion på 251-258 mio. ton, hvilket ligger væsentlig under niveauet for 2006-høsten på 266

mio. ton. På nuværende tidspunkt resterer endvidere knap 0,5 mio. ton på EU’s interventionslagre

(majs og hvede i Ungarn). Derudover må de private kornlagre i EU forventes at blive yderligere re-

duceret inden udgangen af markedsåret 2007/2008. På globalt plan ventes slutlagrene i markedsåret

2007/2008 ligeledes at falde, navnlig i de store eksportlande Australien, Argentina, Canada og EU

med undtagelse af USA.

Siden juli måned 2007 har EU pr. ultimo oktober importeret 9,7 mio. ton korn. Til sammenligning

havde EU på samme tidspunkt sidste år kun importeret 4,9 mio. ton. Siden juli måned har EU ek-

sporteret 6 mio. ton. Til sammenligning havde EU på samme tidspunkt sidste år eksporteret 7,5

mio. ton. EU er således på nuværende tidspunkt nettoimportør af korn.

Importtold inden for kornsektoren

Toldsatserne for alle kornprodukter er som udgangspunkt bundne inden for WTO-aftaler i den fæl-

les toldtarif. Imidlertid er de anvendte toldsatser for visse kornprodukter forskellige fra de bundne

toldsatser. For hård hvede, blød hvede af høj kvalitet, rug, majs og sorghum beregnes importtolden

på baggrund den såkaldte Blair House-aftale. Det indebærer, at importtolden for disse produkter be-

regnes ved at forhøje den gældende interventionspris med 55 % fratrukket en repræsentativ import-

pris. Importtolden beregnes hver 14. dag. Importtolden kan aldrig overstige den bundne sats i den

fælles toldtarif.

Pr. 1. november 2007 er importtolden for hård hvede, blød hvede af høj kvalitet, rug, sorghum og

majs 0,00 €/ton. Importtolden for majs har fluktueret meget den seneste tid og var eksempelvis

16,21 €/ton pr. 3. juli 2007.

Derudover eksisterer der en række importkontingenter for byg

, maltbyg

og blød hvede af middel

og lav kvalitet

med en importtold på henholdsvis 16 €/ton, 8 €/ton og 12 €/ton. Ved import uden

for disse importkontingenter er importolden henholdsvis 93 €/ton, 93 €/ton og 95 €/ton. Endelig ek-

sisterer der et toldfrit kontingent på 242.074 ton majs, som allerede er blevet opbrugt. For majs og

sorghum importeret i Spanien og Portugal findes der importkontingenter med reduceret importtold.

I det forventede forslag antages det, at Kommissionen vil fremsætte forslag om at suspendere den

generelle toldsats samt revidere administrationen af toldkontingenter, således at toldsatsen

suspenderes både indenfor kontingentet og udenfor kontingentet.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.

Byg: Kontingent på 306.215 ton med en importtold på 16 €/ton.

Maltbyg: Kontingent på 50.000 ton med en importtold på 8 €/ton.

Hvede af middel og lav kvalitet: Kontingent på 2.989.240 ton med en importtold på 12 €/ton.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konsekvenser

Det forventede forslag forventes ikke at have statsfinansielle konsekvenser eller administrative kon-

sekvenser.

Det forventede forslag kan påvirke EU’s budget, da man forventer et netto indtægtstab på ca. 2,9

mio. € i 2007 og ca. 17,6 mio. € i 2008. Medlemsstaterne opkræver og afregner told til EU med fra-

drag for en administrationsgodtgørelse på 25 pct. Hvis Danmarks andel af toldindtægterne antages

at svare til vores generelle budgetandel på 2 pct. betyder forslagene en indtægtsnedgang for Dan-

mark i 2007 på ca. 0,1 mio. kr. og i 2008 på ca. 0,9 mio. kr., afhængigt af om der har fundet import

sted eller ej.

Det forventede forslag skønnes ikke at have væsentlige samfundsmæssige konsekvenser.

For producenter med animalsk produktion forventes en positiv effekt, da formålet med forslaget er

at tilgodese erhverv, som har store omkostninger til foderforbrug.

En vedtagelse af forslaget forventes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Høring

Notatet er sendt i høring i § 2- udvalget (landbrug) den 2. oktober 2007.

FødevareIndustrien skriver i høringssvar af 2. oktober 2007, at FødevareIndustrien støtter Kommis-

sionens forventede forslag om en midlertidig suspension af importtold for korn.

Landbrugsraadet skriver i høringssvar af 2. oktober 2007, at de støtter en midlertidig suspension af

toldsatserne for alle kornarter.

Støtten skal ses i lyset af den kraftige stigning i foderpriserne for den animalske sektor, og den der-

med følgende negative påvirkning af konkurrenceevnen sammenlignet med konkurrerende tredje-

lande.

Det er Landbrugsraadets opfattelse, at suspensionens længde bør være begrænset til det indeværen-

de markedsår, der udløber den 30. juni 2008. En eventuel forlængelse bør kun ske efter en fornyet

vurdering af de markedsmæssige konsekvenser.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at der tages hånd om den pressede situation på kornmarkedet. Regeringen er

derfor positiv over for en midlertidig suspendering af importtold på korn. Regeringen ser endvidere

forslaget som et skridt i den rigtige retning mod ophævelse af toldbeskyttelsen i EU.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der forventes at være et kvalificeret flertal for et eventuelt forslag om suspendering af importtold på

korn.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen indgik i samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. oktober 2007 forud for fo-

relæggelsen af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 22.- 23. oktober 2007.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

EF/Norge: årlige konsultationer for 2008

KOM-dokument foreligger ikke

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 4. oktober 2007.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Punktet forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.- 27. november

2007 med henblik på, at Kommissionen kan afrapportere om resultatet af forhandlingerne mellem

EU og Norge om fastlæggelse af fiskerimuligheder for 2008.

Baggrund

Fiskerisamarbejdet mellem EU og Norge er baseret på en bilateral fiskeriaftale. EU og Norge har på

baggrund af aftalen siden 1978 årligt gennemført konsultationer om fiskeriet for en række vigtige

bestande i Nordsøen og Skagerrak, i farvandene vest for de britiske øer, ved Grønland, samt for

EU’s fiskeri i Barentshavet.

Forhandlingerne mellem EU og Norge forløber over 2. runder. Første runde fandt sted i Bergen den

6. – 9. november 2007. Anden runde vil finde sted i Bruxelles den 21. – 25. november 2007.

Punktet er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.- 27. november 2007 med

henblik på orientering fra Kommissionen.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet konsultationerne er et led i gennemførelsen af EU’s

fælles fiskeripolitik.

Formål og indhold

Aftalen mellem EU og Norge indebærer forvaltningen af en række vigtige fællesbestande i Nordsø-

en og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU og Norge fast-

sætter i fællesskab en samlet TAC (den totale tilladte fangstmængde) for disse bestande, der forde-

les til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Der er for torsk, sild, kuller og sej aftalt langsigtede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forvaltningsplaner, der løbende tilpasses. Ved dette års konsultationer forhandler EU og Norge om

en ny forvaltningsplan for rødspætte.

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen såsom blå-

hvilling, havtaske, jomfruhummer, rejer og tobis, samt arktisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kuller i

Norskehavet og Barentshavet,

foruden kvoter i grønlandsk farvand.

Af betydning for fiskeriaftalen er derfor også de multilaterale forhandlingerne mellem EU, Norge,

Island og Færøerne om forvaltningen af blåhvilling og makrel.

Fiskeriaftalen mellem EU og Norge er den tredjelandsaftale, som har størst betydning for dansk fi-

skeri. Af de fællesforvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte og sild af betydning for Danmark.

Danmark råder over hhv. 20, 20 og 25 pct. af EU’s kvoter for disse bestande, der hører til blandt

hjørnestenene i dansk fiskeri. Af stor betydning er også fiskeriet efter havtaske og jomfruhummer i

norsk farvand, hvor Danmark har tæt på 100 pct. af EU’s kvote.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Sagen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Danske fiskere

fanger en betydelig del af de samlede EU-fangster i norsk zone. Aftalen med Norge er den fiskeriaf-

tale, der har størst betydning for dansk fiskeri. Væsentlige ændringer i fangstmulighederne vil føl-

gelig have betydning for fiskerierhvervets økonomi.

Høring

Sagen blev drøftet i §5-udvalget den 28. september 2007.

Danmarks Fiskeriforening understregede vigtigheden af Norgesaftalen for dansk fiskeri, herunder

særligt TAC-niveauerne for de fælles forvaltede bestande.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation opfordrede til, at Danmark støtter den af Det regionale

rådgivende Råd for de pelagiske bestandes (RAC) enstemmige anbefaling om en reduktion af

TAC’en for Nordsøsild i 2008 på 35 pct., der efterfølgende holdes konstant i en treårig periode.

Sagen blev endvidere drøftet i §5-udvalget den 13. november 2007.

Danmarks Fiskeriforening fandt det væsentligt at sikre adgang for danske fiskere til at fiske indu-

striarter (tobis og sperling) i norsk farvand i 2008, herunder at sikre en nettooverførsel af disse arter

fra Norge til EU. Det er endvidere helt afgørende at undgå et stop for tobisfiskeriet i fiskerisæsonen.

Danmarks Fiskeriforening var endvidere af den opfattelse, at man bør vælge en model for TAC-

fastsættelsen for sperling, således at der fastsættes en fast TAC for 2008, der ikke revurderes efter 1.

halvår.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks Fiskeriforening lagde endelig vægt på, at TAC’en for torsk i Nordsøen og Skagerrak for-

øges i 2008, ligesom der bør arbejdes på at begrænse reduktionen i TAC’en for rødspætte i Nordsø-

en.

Regeringens foreløbige holdning

Danmark er positiv over for en løbende inddragelse af Rådet i forhandlingerne mellem EU og Nor-

ge.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forhandlingerne mellem EU og Norge forventes at være afsluttede den 25. november 2007, hvorfor

Kommissionen vil orientere medlemslandene om forhandlingsresultatet på rådsmødet. De berørte

medlemslande forventes at tilkendegive deres holdning til resultatet.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 12. oktober 2007 i forbindelse

med Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 22.- 23. oktober 2007, jf. samlenotat af 4. oktober 2007.

Notatet er ligeledes sendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets forordning om en flerårig genopretningsplan for almindelig

tun i det østlige Atlanterhav og Middelhavet

KOM (2007) 169

Nyt notat.

Resumé

Formålet med et forslag er på EU-plan at gennemføre den genopretningsplan for almindelig tun,

som Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT),

har vedtaget. Forordningen anvendes fra den 1. januar 2008, idet genopretningsplanen tidligere på

året blev midlertidigt implementeret, jf. Rådets forordning (EF) nr. 643/2007 af 11. juni 2007, i

TAC/kvoteforordningen for 2007.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2007) 169 endelig af 3. april 2007 fremsendt forslag til Rådets for-

ordning om en flerårig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige Atlanterhav og Middelha-

vet. Forslaget er oversendt til Rådet den 5. april 2007.

Forslaget er fremsat med hjemmel i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særligt

art. 37, og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er sat på dagsordenen for Rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. november 2007

med henblik på politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Forslaget er led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Formål og indhold

EU deltager i en række regionale fiskeriorganisationer, der danner ramme for regionalt samarbejde

om bevarelse og forvaltning af visse bestande af stærkt vandrende arter. EU har været medlem af

Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT) siden

november 1997. Som part i denne organisation er EU forpligtet til at anvende vedtagne foranstalt-

ninger, som EU ikke har gjort indsigelse imod.

Formålet med dette forslag er på EU-plan at gennemføre den genopretningsplan for almindelig tun,

som Den Internationale Kommission for bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet (ICCAT),

har vedtaget. Forordningen anvendes fra den 1. januar 2008.

Genopretningsplanen er blevet implementeret foreløbigt ved Rådets forordning (EF) nr. 643/2007

som en ændring til Rådets forordning (EF) nr. 41/2007 (TAC/Kvoteforordningen for 2007) med

henblik på en hurtig ikrafttrædelse.

Ved dette forslag gennemføres en langsigtet implementering i en selvstændig forordning udeluk-

kende om dette emne.

ICCAT vedtog på sit årsmøde i 2006 en 15-årig genopretningsplan for almindelig tun i det østlige

Atlanterhav og Middelhavet.

For at genopbygge bestanden er der i ICCAT’s genopretningsplan fastsat en række foranstaltninger:

- reduktion af TAC-niveauet frem til 2010 fra 2006-niveau på 32.000 tons til 25.500 tons i 2010,

- fiskeribegrænsninger i visse områder og perioder,

- et nyt mindstemål for størrelser af de landede tun,

- foranstaltninger vedrørende sports- og fritidsfiskeri, samt

- kontrolforanstaltninger og gennemførelse af ICCAT-ordningen for fælles international inspekti-

on med henblik på at sikre, at planen bliver effektiv.

Der er af formandskabet fremlagt et kompromisforslag bl.a. om, at medlemsstaterne skal sikre, at

deres fiskeriindsats er i overensstemmelse med de kvoter, de har til rådighed, samt at Rådet kan

Rådets forordning (EF) nr. 643/2007 af 11. juni 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 41/2007 for så vidt angår den

genopretningsplan for almindelig tun, som Den Internationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlan-

terhavet har anbefalet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedtage regler om fordeling af nogle specifikke kvoter til bestemte fiskerier mellem medlemsstater-

ne og regler om fiskeriindsats.

Det er især sydeuropæiske medlemsstater, som har kvoter i det pågældende fiskeri.

Udtalelser

Det forventes, at Europa-Parlamentet afgiver udtalelse den 14. november 2007.

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget forventes ikke at berøre danske fiskere.

Høring

På mødet i § 5-udvalget den 13. november 2007 anførte WWF, at det foreliggende forslag er baseret

på den forvaltningsplan, som ICCAT vedtog i 2006, og at denne plan var en fejltagelse og resulta-

terne en katastrofe, hvorfor det anses for en stor fejl at vedtage nærværende forslag. WWF finder, at

der er behov for en flerårig lukning af fiskeriet efter almindelig tun inden for ICCAT-regi.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det positivt, at der gennemføres en genopretningsplan for tun.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget forventes vedtaget med kvalificeret flertal.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Den midlertidige implementering af genopretningsplanen for tun, jf. forslag til Rådets forordning

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 41/2007 for så vidt angår den genopretningsplan for al-

mindelig tun, som Den internationale Kommission for Bevarelse af Tunbestanden i Atlanterhavet

har anbefalet, har imidlertid været forelagt Folketingets Europaudvalg den 8. juni 2007 i forbindelse

med forelæggelse af Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. juni 2007 jf. samlenotat af 31. maj

2007. Den midlertidige implementering af genopretningsplanen for tun i TAC/kvoteforordningen

2007 har desuden været forelagt Folketingets Europaudvalg den 2. maj 2007 i forbindelse med fore-

læggelse af Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 7.-8. maj 2007, jf. samlenotat oversendt den 26.

april 2007 og den 13. april 2007 i forbindelse med forelæggelse af Rådsmøde (landbrug og fiskeri)

den 16.-17. april 2007, jf. samlenotat af 3. april 2007.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Handlingsplan

for 2006-2008 med henblik på at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitik

KOM (2005) 647

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 3. april 2007.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionens meddelelse vedrører forslag til konkrete tiltag til forenkling af Den Fælles Fiskeri-

politik for perioden 2006-2008 og er en opfølgning på rådskonklusionerne af 26. april 2005, hvor

Rådet tilsluttede sig behovet for at udarbejde en flerårig handlingsplan for forenkling.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2005) 647 fremsendt meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet: 2006-2008 handlingsplan om forenkling og forbedring af Den Fælles Fiskeripoli-

tik. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 9. december 2005.

Meddelelsen er sat på dagsordenen for det kommende rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26.-27.

november 2007 med henblik på information fra Kommissionen.

Nærhedsprincippet

Der redegøres ikke for nærhedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissio-

nen.

Formål og indhold

Kommissionen har fremsendt en meddelelse vedrørende en handlingsplan 2006-2008, hvori der re-

degøres for mulighederne for forenkling og bedre regulering af den fælles fiskeripolitik. Meddelel-

sen skal ses som et led i den del af Lissabon-processen, der vedrører bedre regulering til gavn for

vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union. Initiativer til bedre regulering må fremmes på alle

administrative niveauer, og medlemsstaterne har et stort ansvar for at fremme bedre regulering på

områder, hvor EU’s konkurrenceevne står på spil.

Forenklingen af Den Fælles Fiskeripolitik skal først og fremmest gavne fiskere og de offentlige

myndigheder med ansvar for fiskeri, både i medlemsstaterne og på EU-niveau.

Det anføres, at der er tre kategorier af retsakter, som skal forenkles:

- retsakter, der allerede er under revision, og for hvilke der anvendes visse forenklingsprincipper,

- nye retsakter, som skal udarbejdes i de kommende år, og for hvilke de fastsatte forenklingsmål

systematisk skal overholdes,

- visse gældende retsakter, der skal forenkles allerførst – dvs. de retsakter, som forenklingsarbejdet

ifølge Kommissionen skal koncentreres om hurtigst muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med hensyn til det sidstnævnte punkt er det Kommissionens opfattelse, at indsatsen bør koncentre-

res om visse emner inden for forvaltning og kontrol af fiskeri. Med henblik herpå finder Kommissi-

onen, at det i hvert enkelt tilfælde – under overholdelse af proportionalitetsprincippet – vil være væ-

sentligt:

- at revidere den gældende EU-lovgivning på grundlag af den metode, som er indeholdt i Kom-

missionens meddelelse om gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: En strategi til

forenkling af de lovgivningsmæssige rammer (KOM (2005) 518),

- at forbedre retsakternes læselighed og adgang til informationer ved at udvikle instrumenter, der

er afpasset efter fiskernes og de berørte administratorers behov og

- at mindske byrderne og begrænsningerne både for fiskerne og for alle de berørte myndigheder,

herunder også de i lovgivningen fastsatte omkostninger.

Kommissionen foreslår syv specifikke emner inden for kategorien af gældende lovgivning, der bør

gives særlig prioritet, og i bilaget til meddelelsen beskrives de enkelte emner og forenklingstiltage-

ne inden for disse i detaljer, herunder bl.a. tidsplan, involverede parter, den af forenklingsinitiativet

omfattede lovgivning og de specifikke foreslåede initiativer inden for det pågældende område. Det

drejer sig om følgende syv emner:

TAC/kvoter og fiskeriindsats

Tekniske bevaringsforanstaltninger med henblik på beskyttelse af ungfisk

Indsamling og forvaltning af data vedrørende Den Fælles Fiskeripolitik

Overvågning – lovgivning vedrørende kontrol

Overvågning – elektronisering

Afrapporteringsforpligtelser

Bemyndigelse til at fiske uden for EU-farvande

Udtalelser

Europa-Parlamentet har afgivet udtalelse den 6. september 2006. Europa-Parlamentet tilslutter sig i

sin udtalelse fuldt ud Kommissionens målsætninger, navnlig om en øget klarhed i samt forenkling

af og lettere adgang til de gældende retsakter, en reduktion af den administrative byrde og de admi-

nistrationsomkostninger, der pålægges de offentlige myndigheder med ansvar for fiskeri, og en re-

duktion af fiskernes administrative byrder og forpligtelser. Parlamentet bifalder endvidere den me-

tode, som Kommissionen har foreslået, især udarbejdelsen af en treårig handlingsplan for perioden

2006-2008 og støtter Kommissionens vurdering af, at det er nødvendigt at fokusere på forenklingen

af bevaringspolitikken og kontrol af fiskeriaktiviteterne. Europa-Parlamentet har endvidere en ræk-

ke mere detaljerede bemærkninger til forenklingstiltagene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konsekvenser

Meddelelsen har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. En udmøntning af

meddelelsen forventes at forenkle lovgivningen, herunder lette de samfundsøkonomiske, admini-

strative og statsfinansielle byrder.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt om meddelelsen i skriftlig procedure den 10. marts 2006.

Danmarks Fiskeriforening udtrykte generel støtte til målsætningerne i handlingsplanen.

På møderne i § 5-udvalget den 26. marts 2007 og 13. november 2007 var der ingen yderligere be-

mærkninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side hilser man initiativet velkommen og kan tilslutte sig det videre arbejde med henblik

på en forenkling af EU’s regelsæt på fiskeriområdet.

Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU og Kommissionens seneste meddelelse

om bedre regulering. Arbejdet i EU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og

administrative lettelser i Danmark.

Danmark lægger vægt på, at regelforenklingsarbejdet og konsekvensvurderingerne styrkes, samt at

der fastholdes en central koordinering i tråd med det hidtidige arbejde. Danmark støtter, at regelfor-

enkling sker ud fra en balanceret og integreret tilgang, som ikke bør sænke miljøbeskyttelsen, for-

brugersikkerheden eller sundhedsstandarder.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt er medlemslandene positive over for initiativet.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 13. april 2007 i forbindelse med forelæg-

gelse af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 16.-17. april 2007, jf. samlenotat af 2. april 2007, den

17. november 2006 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.-21.

november 2006, jf. samlenotat af 9. november 2006 og den 21. april 2006 i forbindelse med fore-

læggelsen af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 25. april 2006, jf. samlenotat af 7. april 2006.

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om det forventede indhold af Kommissio-

nens handlingsplan for 2006-2008 om forenkling og forbedring af Den Fælles Fiskeripolitik den 16.

december 2005 i forbindelse med forelæggelsen af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 20.-22. de-

cember 2005, jf. samlenotat af 1. december 2005.

Folketingets Europaudvalg er tidligere blevet orienteret om forenkling af den fælles fiskeripolitik

ved forelæggelse af udkast til rådskonklusionerne herom den 21. april 2005 i forbindelse med fore-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

læggelsen af rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 26. april 2005, jf. samlenotat af 15. april 2005,

samt ved forelæggelse af Kommissionens meddelelse om perspektiverne for forenkling af den fæl-

les fiskeripolitik den 17. december 2004 i forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (landbrug og

fiskeri) den 21. – 22. december 2004, jf. aktuelt notat af 9. december 2004.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

10. Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske

Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en ny strategi for, hvor-

dan ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri kan forebygges, afværges og

standses

KOM (2007) 601

Forslag til Rådets forordning om en EF-ordning, der skal forebygge, afværge og

standse ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri

KOM (2007) 602

Genoptryk af grundnotat af 15. november 2007.

Resumé

Kommissionen har fremlagt en meddelelse om strategi og fremsendt forslag til Rådets forordning

om bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU). Kommissionens strategi om-

handler omfanget, indvirkningerne og incitamenterne til IUU-fiskeri og indeholder specifikke for-

slag til at bekæmpe IUU i EU og på internationalt plan. Bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og

ureguleret fiskeri er en af prioriteterne i det internationale samfunds bestræbelser på at sikre et bæ-

redygtigt fiskeri globalt. EU har bidraget aktivt til udarbejdelsen af en international handlingsplan

for bekæmpelse af IUU, der er vedtaget i FAO-regi i 2001.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2007) 601 og KOM(2007) 602 endelig af 17. oktober 2007 fremsendt

en meddelelse fra Kommissionen om en ny strategi for Fællesskabet med henblik på at hindre, be-

kæmpe og udrydde ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri og et forslag til Rådets forordning om

etablering af et Fællesskabssystem til at hindre, bekæmpe og udrydde ulovligt, urapporteret og ure-

guleret fiskeri

. Meddelelsen og forslaget er oversendt til Rådet på dansk henholdsvis den 12. og 14.

november 2007.

Forslaget er ledsaget af tre arbejdsdokumenter fra Kommissionen:

SEC(2007) 1310 af 17. oktober 2007 indeholdende overordnede informationer om mål og forslag til Fællesskabets stra-

tegi til at hindre, bekæmpe og udrydde ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri.

SEC(2007) 1336 af 17. oktober 2007 indeholdende en konsekvensanalyse

SEC(2007) 1312 af 17. oktober 2007 indeholdende et resumé af konsekvensanalysen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal

efter høring af Europa-Parlamentet.

Sagen er sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 26.-27. november 2007 med

henblik på information fra Kommissionen om dens initiativpakke og information fra Formandska-

bet om en ministerkonference om IUU-fiskeri, der blev afholdt den 29. oktober 2007.

Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at nærhedsprincippet ikke finder anvendelse, idet forslaget falder

ind under Fællesskabets eksklusive kompetence. Regeringen er enig i Kommissionens vurdering,

idet det forudsættes, at forslaget i sin endelige form holdes inden for rammerne af Fællesskabets

kompetence inden for fiskeripolitikken. For så vidt angår meddelelsen redegøres der ikke for nær-

hedsprincippet, idet der alene er tale om en meddelelse fra Kommissionen.

Formål og indhold

Kommissionen anfører, at ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU) er en alvorlig trussel på

verdensplan mod en bæredygtig forvaltning af de marine ressourcer. Der er international opbakning

til at bekæmpe IUU, heriblandt fra OECD, FN og FAO, der har udarbejdet en international hand-

lingsplan inden for rammerne af FAO’s adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri. Da IUU er et globalt

problem, skal EU ifølge Kommissionen fortsat spille en ledende rolle.

Kommissionens strategi viderefører de internationale bestræbelser, der er opnået ved udarbejdelsen

af den internationale handlingsplan inden for rammerne af FAO’s adfærdskodeks for ansvarligt fi-

skeri og EU-handlingsplan for bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri fra 2002

Strategien dækker EU- og internationale farvande.

Det anføres, at 75 pct. af verdens fiskeribestande enten er fuldt udnyttede eller overudnyttede af

lovlige fiskerier. IUU-fiskeri udgør en skjult faktor, som truer med at underminere bestræbelserne

på at forvalte de marine ressourcer. Denne trussel udstrækker sig også til sårbare marine økosyste-

mer på et tidspunkt, hvor det internationale samfund har forpligtet sig til at beskytte dem mod øde-

læggende fiskeripraksis. Import af ulovlige produkter til EU er ifølge Kommissionen blevet vurde-

ret til at være i en størrelsesorden af 1,1 milliard EUR (ca. 8,5 milliard DKK) om året. I alt vurderes

illegalt fiskeri at indtjene ca. 10 milliard EUR (ca. 75 milliard DKK) om året.

Kommissionen finder, at rammen for EU’s politik med henblik på at bekæmpe IUU-fiskeri bør om-

fatte følgende;



overtrædelse af bevarelses- og forvaltningsforanstaltninger for fiskeriressourcer i nationale

og internationale farvande.

Meddelelse fra Kommissionen: EF-handlingsplan for bekæmpelse af ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri, KOM

(2002) 180 endelig af 28. maj 2002

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



fiskeriaktiviteter i havområder, dækket af en given regional fiskeriorganisation, som gen-

nemføres af fartøjer uden nationalitet eller som ikke-medlem af en given regional fiskerior-

ganisation og på en måde, som er i modstrid med fiskeriorganisationens regler.

fiskeriaktiviteter i internationale farvande, der ikke er dækket af regionale organisationer på

en måde, som er i modstrid med en stats ansvar over for bevaring af fiskeriressourcer i hen-

hold til internationale forpligtigelser.



Kommissionens strategi er en styrkelse af samarbejdet på internationalt plan, mens andre dele er re-

lateret direkte til foranstaltninger, som skal gennemføres i EU til supplering af den fælles fiskeripo-

litik. Endvidere vil der blive foretaget yderligere tiltag på import/eksport området.

Kommissionens forslag til forordning omfatter ovenstående foranstaltninger og er eksplicit EU-

relateret. Strategien indeholder initiativer, der skal lede EU's fremtidige politik på IUU-området, og

lægger op til et nyt regime for at forvalte adgangen til EU farvande af tredjelandes fartøjer og re-

striktioner på import af fiskeprodukter. Princippet vil være, at kun de fiskeprodukter, der er certifi-

ceret som lovlige af flagstaten, kan importeres i EU. Strategien indeholder initiativer, der skal udfø-

res i EU eller internationalt regi, og som skal:



Legitimere, at EU ensidigt identificerer og etablerer et register over stater, der tillader brug

af ”bekvemmelighedsflag” og fartøjer, der fisker ulovligt, samt skabe adgang til at vedtage

handelsmæssige sanktioner over for dem.



Tilskynde EU medlemslande og statsborgere til at sikre en bedre implementering af den fæl-

les fiskeripolitik.



Tilnærme sanktioner på EU-niveau for alvorlige overtrædelser.



Fastsætte specifikke kontrol- og håndhævelsesforanstaltninger over for statsborgere i EU,

der er ansvarlige for IUU-fiskeri i internationale farvande.



Fremme, at EU på internationalt niveau bidrager til multilaterale tiltag, herunder til gennem

FAO at iværksætte et globalt register af fiskerfartøjer, og et internationalt netværk dedikeret

til monitering, kontrol og overvågning (MCS). Ligeledes skal samarbejdet med tredjelande

fremmes for at bekæmpe IUU.



Forbedre koordineringen mellem medlemslandenes kontrolmyndigheder via aktiviteterne i

EU’s fiskerikontrolagentur i EU regi.



Underbygge og udvide foranstaltninger i de 13 regionale fiskeriorganisationer, som EU er

medlem af, og fremme koordinering mellem disse organisationer for at bekæmpe IUU.



Intensivere den finansielle støtte til udviklingslande for at forbedre kyststaternes kompeten-

cer og kvalifikationer, og styrke kontrollen og forvaltningen af deres fartøjer og farvande.

Samt udarbejde en konsekvensvurdering af IUU-forordningen og behovet for ledsageforan-

staltninger for udviklingslandene.



Fremme en hurtig tiltrædelse af en ILO (FN’s Internationale Arbejdsorganisation) konsoli-

deret konvention for arbejde i fiskerisektoren og internationale konventioner på arbejdsmil-

jøområdet for fartøjer samt udforske muligheden for at indarbejde disse internationale kon-

ventioner i EU regi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget til forordning

Kommissionen har i forslaget til forordning specificeret adskillige tiltag fra strategien for at opnå et

mere sammenhængende kontrolsystem, hvorunder der kan føres kontrol med fiskeriprodukter fra in-

ternationale farvande. Udkastet til forordning indeholder 56 artikler, der fokuserer på fangstdoku-

mentation, forbedret havnekontrol, kontrolregler for ulovligt fiskeri, etableringen af et certifice-

ringssystem, beredskabssystem og registrering af ulovlige fiskerifartøjer, herunder:



Fangstdokumentation der skal følge produktet for at produktet kan blive accepteret af EU’s

medlemslande. Fangstdokumentationen skal garantere, at fangsten er lovligt fanget. Denne

fangstdokumentation vil kunne blive tilvejebragt via et certificeringssystem, der skal omfat-

te alle fiskeriprodukter, der landes eller importeres i EU. Dokumentationen skal indeholde

information om fartøjets lovlige status godkendt af flagstaten, og at flagstaten og dens fi-

skerfartøj opfylder internationale konventioner.



Etablering af et certificeringssystem til at forbedre kontrollen af lovlige fiskeprodukter som

har været transporteret fra eller produceret i et andet land end flagstaten for derefter at blive

importeret til EU. Specifikke krav skal derfor stilles til produkter, der har været transporteret

eller produceret andetsteds.



Forbud mod omladning uden for havne.



Kontrol med fartøjer, der er registreret i tredjelande.



Harmoniserede regler vedr. et IUU-fartøjsregister.



Forstærket havneinspektion.



Kommissionen vil i samarbejde med medlemslandene og EU’s fiskerikontrolagentur samt

andre organisationer, herunder tredjelande identificere fiskerfartøjer, der er mistænkt for at

udøve ulovligt fiskeri. Kommissionen skal derefter kontakte flagstaten for at verificere op-

lysningerne. De identificerede fartøjer skal derefter udsættes for kontrol af medlemslande.



For at skabe et ensartet system i EU vil fiskerfartøjer, der er inkluderet i et IUU-register i en

given regional fiskeriorganisation, blive inkluderet i EU’s register.



Foranstaltninger, der kan identificere stater, der ikke efterkommer internationale regler og

derved støtter illegalt fiskeri.



Håndhævelse af alvorlige overtrædelser af den fælles fiskeripolitik i EU-farvande eller i in-

ternationale farvande. Medlemsstaterne skal sikre, at en person, som har begået, eller en ju-

ridisk person, der kendes ansvarlig, for en alvorlig overtrædelse kan pålægges effektive

sanktioner, som står i rimeligt forhold til den strafbare handling og har en afskrækkende

virkning, hvilket skal inkludere bøder af nærmere angivet størrelsesorden.



Foranstaltninger med henblik på at sikre, at medlemsstaterne tager alle nødvendige foran-

staltninger i overensstemmelse med national lovgivning og EU-lovgivning overfor statsbor-

gere, som er involveret i IUU-fiskeriaktiviteter.



Medlemslande skal samarbejde med andre medlemslande og tredjelande og Kommissionen

med henblik på at sikre overholdelse af denne forordning. Med henblik herpå foreslås etab-

leret et ”IUU- fiskeriinformationssystem”, som skal assistere de kompetente myndigheder til

at hindre, undersøge og forfølge IUU-fiskeriaktiviteter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabet og Kommissionen afholdt den 29. oktober 2007 en ministerkonference om IUU i

Lissabon med deltagelse af EU-medlemsstater, visse tredjelande, som EU har indgået fiskeripart-

nerskabsaftaler med og andre tredjelande, som har spillet en væsentlig rolle på den internationale

scene i bekæmpelsen af IUU. På konferencen præsenterede Kommissionen sin initiativpakke. End-

videre blev der vedtaget en erklæring på konferencen. Denne erklæring vedrørte alene en begrænset

del af de elementer, der indgår i Kommissionens initiativpakke, idet den fokuserede overordnet på

handelsdelen. I erklæringen blev der udtrykt enighed om vigtigheden af at forbedre og uddybe den

eksisterende ramme for kontrol og overvågning af fiskeriaktiviteter og samarbejde med industrien

for sporbarhed med henblik på at dække hele forsyningskæden, som har sammenhæng med IUU-

fiskeri. Man fandt, at det særligt var vigtigt at se på problemets kommercielle dimension, inkl. han-

delsstrømme. Der blev endvidere bl.a. udtrykt enighed om at opfordre internationale institutioner og

multilaterale organisationer, særligt de regionale fiskeriorganisationer, til at fremme, fastlægge eller

styrke instrumenter, som har til hensigt at identificere, hindre og sanktionere handel med fiskeripro-

dukter, som stammer fra IUU-fiskeri.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Konsekvenser

Meddelelsen fra Kommissionen skønnes ikke umiddelbart i sig selv at have lovgivningsmæssige

konsekvenser, statsfinansielle konsekvenser eller konsekvenser for EU-budgettet.

Det forventes, at forordningsforslaget vil kunne have visse lovgivningsmæssige konsekvenser.

Endvidere skønnes forslaget at kunne have betydelige statsfinansielle konsekvenser i form af udgif-

ter til bl.a. certificering og kontrol af fiskeprodukter. Omfanget af konsekvenserne må vurderes

nærmere.

Høring

På mødet i §5-udvalget (fiskeri) den 13. november 2007 udtrykte WWF generel støtte til initiativet

med at bekæmpe ulovligt fiskeri på EU og internationalt plan.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning, at IUU skal bekæmpes på EU- og globalt plan med henblik

på, at EU kan forvalte fiskeressourcerne bæredygtigt. Regeringen støtter således i udgangspunktet

Kommissionens bestræbelser i bekæmpelsen af IUU. Det er vigtigt, at EU spiller en væsentlig rolle

for at opnå en bæredygtig forvaltning af de marine ressourcer.

Regeringen finder, at der er behov for at analysere initiativerne nærmere med henblik på at sikre

omkostningseffektive foranstaltninger. Ligeledes kræver bestemmelserne om kontrol og sanktioner

også en grundig analyse henset til, at der efter forslagets fremsættelse er afsagt dom fra EF-

domstolen i en sag vedrørende adgangen til strafsanktionering i fællesskabsretlige retsakter (C-

440/05, Kommissionen mod Rådet).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at medlemsstaterne generelt vil være positivt indstillede over for initiativer til be-

kæmpelse af IUU, men det forventes, at der vil blive stillet mange spørgsmål bl.a. i relation til om-

fanget af administrationen, virkningerne for handelsstrømmene og sanktioner.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

11. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2008 af fiskerimuligheder og

dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

for Sortehavet

KOM-dokument foreligger endnu ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes at fremlægge forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2008 af fi-

skerimuligheder for pighvar og brisling i Sortehavet. Forslaget forventes ledsaget af midlertidige

tekniske bevaringsforanstaltninger for pighvar.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremsætte forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2008 af fi-

skerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

for Sortehavet.

Forslaget forventes fremsat med hjemmel i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december

2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik,

særligt artikel 20. Forslaget vil kunne vedtages af Rådet med kvalificeret flertal uden høring af Eu-

ropa-Parlamentet.

Forslaget forventes vedtaget som a-punkt på et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet, idet forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles

fiskeripolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål og indhold

På baggrund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse til EU den 1. januar 2007 vil Kommissionens

formål med forslaget være at fastsætte fiskerimulighederne for medlemsstaterne for de kommercielt

vigtigste fiskebestande i Sortehavet for 2008.

Fastsættelse af fiskerimuligheder i Sortehavet vil blive implementeret for første gang i en separat

forordning for 2008. I fremtiden vil flere bestande eventuelt blive inkluderet i forvaltningsregimet,

og der vil eventuelt blive tilføjet flere tekniske foranstaltninger.

Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) har rådgivet Kommis-

sionen, og de forventede foreslåede samlede tilladte fangstmængder (TAC’er) vil ifølge Kommissi-

onen være i overensstemmelse med denne rådgivning.

Forslaget forventes således at indeholde forslag til fastsættelse af TAC’er for pighvar og brisling

samt midlertidige tekniske foranstaltninger for pighvar og vil umiddelbart alene have direkte virk-

ninger i forhold til Bulgariens og Rumæniens fiskeri i Sortehavet.

TAC og kvoter for visse fiskebestande

For pighvar forventes foreslået en TAC på 90 t, fordelt med 45 t til Bulgarien og 45 t til Rumænien.

For brisling forventes foreslået en TAC på 15.000 t, som alene kan fiskes af fartøjer fra Bulgarien

eller Rumænien.

Tekniske overgangsforanstaltninger

Forslaget forventes at indeholde forslag til midlertidige tekniske foranstaltninger for fiskeri efter

pighvar:

forbud mod fiskeri i EU-farvande i Sortehavet i perioden 15. april-15.juni

mindstemaskestørrelser for garn til pighvarfiskeri

mindstelandingsstørrelse for pighvar på 45 cm.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Det forventede forslag har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget

har heller ikke erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark. Det har ingen konsekvenser for EU’s

budget.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i § 5-udvalget. Udvalget har ikke haft nogen bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forventer at have en positiv holdning til Kommissionens kommende forslag.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der generelt vil være opbakning til det forventede forslag.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

12. Forslag til Rådets forordning om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling,

forvaltning og anvendelse af data i fiskerisektoren og til videnskabelig rådgiv-

ning vedrørende den fælles fiskeripolitik

KOM (2007) 196

Nyt notat.

Resumé

Forslaget skal ophæve og erstatte rådsforordning nr. (EF) 1543/2000 af 29. juni 2000 om fastlæg-

gelse af en EF-ramme for indsamling og forvaltning af fiskeridata, der er nødvendige til gennemfø-

relse af den fælles fiskeripolitik. Der skal indsamles flere og bedre data om fiskeriet og fiskebestan-

dene. Herudover skal der indsamles data om miljøpåvirkninger og akvakultur. Der skal være øget

adgang til de indsamlede fiskeridata. EU medfinansierer op til 50 % af udgifterne til dataindsam-

lingen. Kommissionen kan tilbageholde op til 25 % af de samlede årlige udgifter, hvis et medlems-

land ikke overholder forpligtelserne i forslaget.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2007) 196 fremsendt forslag til Rådets forordning om forslag til Rå-

dets forordning om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling, forvaltning og anvendelse af data i

fiskerisektoren og til videnskabelig rådgivning vedrørende den fælles fiskeripolitik. Forslaget er

oversendt til Rådet den 19. april 2007.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEF artikel 37 og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal

efter høring af Europa-Parlamentet.

Forslaget forventes vedtaget som a-punkt på et kommende rådsmøde.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget henhører under Fællesskabets enekompetence, og at nærheds-

princippet derfor ikke finder anvendelse. Da forslaget er et led i gennemførelsen af EU's fælles fi-

skeripolitik, er regeringen enig heri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at revidere den gældende rammeforordning nr. (EF) 1543/2000 af 29. ju-

ni 2000 om fastlæggelse af en EF-ramme for indsamling og forvaltning af fiskeridata, der er nød-

vendige til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik.

Kommissionen har gennemgået forordning (EF) nr. 1543/2000 og konstateret, at der er et behov for

ændringer på flere punkter:

flere og bedre data i forbindelse med hasteforanstaltninger

nødvendige basisoplysninger til økosystemforvaltning i fiskeriforvaltningen

pålidelige data og informationer om marine aktiviteter og deres påvirkning af ressourceba-

sen, jf. Grønbogen om en fremtidig havpolitik i EU – en europæisk vision for havene og

EU’s Marine Strategi (om fastsættelse af miljømål i 2021)

indsamlingen af data bør harmoniseres

de mangler, der er i overvågningen inden for EU’s regioner, bør dækkes

data skal være mere pålidelige.

Det nye dataindsamlingssystem vil dække alle processer, fra dataindsamling i havne, til søs og ind-

til de bruges af videnskabelige institutioner og rådgivende organer.

Desuden vil adgangen til data og brugen af data øges, herunder adgang til data som vedrører fiske-

fartøjers aktiviteter via satellit moniteringssystemer (VMS). I den forbindelse foreslås nye regler om

brug af data og beskyttelse af dataleverandørerne.

Gennemførelse

Forordningen gennemføres ved, at Kommissionen udarbejder et treårigt Fællesskabsprogram for

indsamling af data om biologi, miljø, økonomi og sociale forhold fra erhvervsfiskeriet, fra det re-

kreative fiskeri, fra akvakultur og fra forarbejdningsindustrien. Den første periode skal dække peri-

oden 2008 til 2010.

I overensstemmelse med fællesskabsprogrammet skal medlemslandene udarbejde nationale dataind-

samlingsprogrammer, der dækker biologiske, økonomiske, miljømæssige og sociale data.

Den foreslåede forordning opfylder nye krav som følge af en ændret fiskeriforvaltning (fra de en-

kelte fiskebestande til fiskeri/flåde- og områdebaseret forvaltning) og til økosystemforvaltning. En

betydelig fornyelse i forslaget er, at dataindsamlingen nu også omfatter indsamling af miljødata

primært med henblik på at monitere fiskeriaktiviteterne og deres påvirkning af det marine øko-

system.

Medlemslandene skal udarbejde et nationalt dataindsamlingsprogram, der er i overensstemmelse

med fællesskabsprogrammet. Programmet skal angive nationale programmer for prøveudtagning,

nødvendige observatørprogrammer til søs samt en overvågningsordning til søs.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De nationale programmer forelægges den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komite for Fi-

skeriet (STECF), der vurderer, om programmerne er i overensstemmelse med fællesskabs-

programmet. Den vurderer den videnskabelige relevans af data, der skal indsamles. På baggrund af

STECF’s udtalelser godkender Kommissionen de nationale programmer.

Betinget EU-medfinansiering

Finansieringen af dataindsamlingen finder sted i henhold til Rådsforordning (EF) nr. 861/2006 af

22. maj 2006 om EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik og

havretten. Ifølge denne forordning kan EU højst medfinansiere 50 % af de direkte omkostninger

forbundet med indsamlingerne.

Efter det foreliggende forslag kan Kommissionen tilbageholde op til 25 % af de samlede årlige ud-

gifter, hvis et nationalt program ikke er afleveret til tiden, eller hvis det er ufuldstændigt, eller hvis

en medlemsstat ikke vil levere data til brugerne. Kommissionen kan suspendere finansiel medfinan-

siering, hvis kvaliteten af data ikke lever op til de fastsatte standarder.

Kommissionen mener, at EU’s medfinansiering skal være betinget af en kvalitetskontrol og over-

ensstemmelse med de kvalitetsstandarder, der er vedtaget. Som følge heraf har Kommissionen in-

troduceret en finansiel sanktion, der relaterer sig til nationale programmer, der ikke er i overens-

stemmelse med kravene, eller hvis kvaliteten af data er ringe.

Dataindsamling til søs

Førerne af fartøjer skal acceptere, at der kommer observatører ombord for at indsamle data i hen-

hold til dataindsamlingsprogrammerne. Førerne kan afvise observatører ombord med henvisning til

pladsmangel og af sikkerhedshensyn. I så fald skal føreren sikre, at besætningen gennemfører den

nødvendige dataindsamling.

Adgang, beskyttelse og brug af data

Medlemslandene opbevarer de indsamlede data på en sikker og betryggende måde og skal sikre, at

data anvendes i fortrolighed. Data skal beskyttes mod misbrug. Landene skal tage nødvendige tek-

niske skridt til at sikre, at data ikke ødelægges, at de ikke tabes, og at data ikke bruges uautoriseret

m.v.

Landene skal sikre, at Kommissionen har fuld adgang til de grundlæggende primærdata. Formand-

skabet forventes dog at forslå, at forslaget rettes til således, at Kommissionen ikke skal have direkte

adgang til medlemsstaternes indsamlede økonomiske data.

De primære data skal bearbejdes til detaljerede data (identitet af dataleverandør skal fjernes) eller til

aggregerede data i overensstemmelse med internationale standarder og foreliggende regionale pro-

tokoller herom. Landene skal informere Kommissionen om metoder til bearbejdning af data.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Detaildata og aggregerede data skal udleveres til at understøtte videnskabelige analyser til brug for

rådgivning i fiskeriforvaltningen, til brug for offentlig debat eller til stakeholder-drøftelse ved poli-

tikudvikling og til offentliggørelse af forskningsjournaler til uddannelsesformål.

Detaildata og aggregerede data skal udleveres til internationale videnskabelige organisationer og

videnskabelige organer inden for regionale fiskeriorganisationer i overensstemmelse med internati-

onale forpligtelser.

Landene kan afvise at udlevere data, hvis der er en risiko for, at en fysisk eller juridisk person kan

blive identificeret. Medlemslandet kan mod betaling foreslå alternative måder til at levere anonyme

data.

En bruger af data, der har fået afslag, kan indbringe medlemslandets afslag for Kommissionen. Hvis

den finder, at afslaget ikke er retfærdiggjort, kan den sanktionere ved at tilbageholde op til 25 % af

de samlede årlige udgifter til det nationale program.

Brugerne af data skal kun bruge data til de formål, de er angivet til. Misbruges data, kan Kommis-

sionen anmode medlemslandet om at begrænse eller afvise adgang til data.

I det seneste arbejdsdokument, dateret 30. oktober 2007, er der følgende væsentlige ændringer i

forhold til det oprindelige forslag: Rammerne for regionalt samarbejde er præciseret, således data-

indsamlingen kan gøres mere omkostningseffektiv. Ligeledes er rammerne for Kommissionens fi-

nansielle støtte og eventuelle sanktioner, hvis medlemsstaterne ikke opfylder rammeforordningens

specificerede krav, blevet specificeret. Den enkelte medlemsstat kan selv udpege, hvem der i den

enkelte medlemsstat, skal gennemføre dataindsamlingen. Den første programperiode vil alene dæk-

ke årene 2009 og 2010, idet man har besluttet at forlænge den gældende ordning til og med 2008.

Dette sker med henblik på at sikre tid til at vedtage detaljerede gennemførelsesbestemmelser m.v.

Udtalelser

Europa-Parlamentet har den 14. november 2007 afgivet udtalelse, hvorefter parlamentet tilslutter

sig forslaget, idet der foreslås visse specifikke ændringsforslag, der primært har til formål at skabe

klarhed og kohærens. Således foreslås det bl.a.,



for alle potentielle slutbrugere af data, at der opstilles en gradueret adgangsordning alt efter

hvilken type data, der er tale om,



at bestemmelserne om situationer, hvor medlemsstaterne skal kunne afvise detaildata, udvi-

des med en bestemmelse om, at afvisning kan ske for så vidt angår detaildata, hvis den, der

anmoder om dataene, ikke kan dokumentere, at disse data er absolut nødvendige for det an-

førte forvaltnings- eller forskningsarbejde, og



at Kommissionen hvert år skal forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om

evaluering af de midler, de enkelte medlemsstater har anvendt, de anvendte metoders hen-

sigtsmæssighed og de resultater, der er nået, samt en rapport om EU’s anvendelse af de op-

lysninger, der er indsamlet i medfør af forordningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konsekvenser

Administrative konsekvenser

Medlemslandene skal indsamle flere og bedre data om fiskeriet, fangster og miljøpåvirkninger ved

hjælp af nationale programmer for prøveudtagning, nødvendige observatørprogrammer til søs samt

en overvågningsordning til søs. Kvalitetskontrol og validering af dataindsamlingen bliver således

forbedret.

Forslaget er en forenkling af den eksisterende lovgivning. Procedurerne for dataindsamlingen er

forenklet ved, at de nationale dataindsamlingsprogrammer etableres for en tre-årig periode ad gan-

gen i stedet for som hidtil én gang årligt.

Medlemslandene har mulighed for at inkludere ændringer, når det er nødvendigt, f.eks. kan man ta-

ge højde for øget international koordination. Flerårige planperioder vil reducere de administrative

byrder for alle involverede.

Økonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have statsfinansielle konsekvenser som følge af især øget indsamling af data

om fiskeriet. De detaljerede gennemførelsesbestemmelserne for dataindsamlingen er endnu ikke

kendt, hvorfor de økonomiske konsekvenser ved vedtagelse af rådsforordningen for dataindsamling

2009-2013 er baseret på skøn om rådsforordningens forventede udformning.

De statsfinansielle konsekvenser skønnes på det foreliggende grundlag at blive forøget med ca. 3.35

mio. kr. Udgifterne vedrører ca. 1,5 mio. kr. årligt for Danmarks Fiskeriundersøgelser til økosy-

stemdataindsamling, togter og databasevedligehold og –udvikling og ca. 0,5 mio. kr. for Fiskeridi-

rektoratet som en engangsudgift i 2009 som følge af etablering af omverdenens adgang til f.eks. ag-

gregerede logbogsdata og VMS-data. For Fødevareøkonomisk Institut skønnes der at være forøgede

udgifter på i alt ca. 1,35 mio. kr. fordelt med ca. 0,85 mio. kr. årligt til akvakulturstatistik (tidligere

finansieret under Fiskerifonden som et pilotprojekt) og ca. 0,25 mio. kr. til udvidet dataindsamling

for ”mindre aktive fartøjer” i 2008/2009. Desuden kan yderligere tekniske krav til datasystemerne

medføre skønnede merudgifter i form af et éngangbeløb på ca. 0,25 mio. kr.

Udgifterne til dataindsamling på EU-budgettet er skønnet til i alt ca. 299,3 mio. EUR (ca. 2,24 mia.

DKK) for perioden 2009-2013, gradvist stigende fra ca. 54 mio. EUR i 2009 til ca. 64 mio. EUR i

2013. Der henvises i forslaget bl.a. til Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, som vil medføre, at

den fælles fiskeripolitik skal finde anvendelse på et nyt havområde, Sortehavet, samt udvidelse af

de nuværende programmer med miljødata om fiskeriets påvirkning af havøkosystemet. Forslaget er

foreneligt med den gældende finansielle programmering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget forventes ikke at få lovgivningsmæssige konsekvenser, idet det forudsættes, at forslaget i

sin endelig form rettes til således, at Kommissionen ikke har direkte adgang til medlemsstaternes

indsamlede økonomiske data.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt og har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er i udgangspunktet positiv over for forslaget, idet man støtter en forbedring af dataind-

samlingen, der kan bidrage til at forbedre beslutningsgrundlaget i fiskerisektoren.

Indsamling af pålidelige grunddata om fiskeriet danner grundlag for vurderingen af fiskebestandene

og den videnskabelige rådgivning og er derfor af afgørende betydning for gennemførelsen af den

fælles fiskeripolitik.

Statistiske data indsamles i Danmark og andre medlemslande fra virksomheder med den klausul, at

data kun anvendes til statistik og forskning og ikke stilles til rådighed for andre myndigheder som

individoplysninger, men gerne som statistiske tabeller. Regnskabsstatistikker fra Fødevareøko-

nomisk Institut er ydermere bygget op omkring frivillighed med hensyn til deltagelse i statistikken.

I øvrigt har Kommissionen den 16. oktober 2007 fremlagt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning om europæiske statistikker, jf. KOM (2007) 625, hvori spørgsmålet om fortrolige oplys-

ninger behandles. Spørgsmålet bør derfor behandles horisontalt først. Formandskabet forventes dog

at forslå, at forslaget rettes til således, at Kommissionen ikke skal have direkte adgang til medlems-

staternes indsamlede økonomiske data, hvilket regeringen kan støtte.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flere lande er generelt positive over for Kommissionens forslag, også for så vidt som dataindsam-

lingen i højere grad skal være område- og flådebaseret, og at der sikres en mere økosystembaseret

tilgang i dataindsamlingen.

Enkelte lande mener, at det er for ambitiøst at inkludere miljøfaktorer og rekreativt fiskeri i dataind-

samlingen.

Flere lande har problemer med udgiftsniveauet, definition af ”slut-brugere”, adgangen til data og

sanktioner.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.