PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
2842 - miljø Bilag 2
Offentligt

MILJØMINISTERIET

EU-koordinationen

5. december 2007

Samlenotat FMPU & Folketingets Europaudvalg

Rådsmøde (miljø) den 20. december 2007

(Miljødelen)

Forslag til jordrammedirektiv

Politisk enighed

Midtvejsrapport for handlingsplan om sundhed og miljø

Vedtagelse af rådskonklusioner

Side 2

Side 20

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 1

Kommissionens Temastrategi for jordbundsbeskyttelse samt forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets rammedirektiv om beskyttelse af jordbunden og ændring af direktiv 2004/35

(direktiv om miljøansvar)

KOM (2006) 232

Politisk enighed

Revideret notat

Resumé

Kommissionen har den 25. september sendt en temastrategi om beskyttelse af jord til rådet.

Kerneelementet i strategien er et forslag til jordrammedirektiv. Direktivforslaget fokuserer på

miljøproblemer, som følge af jorderosion, tab af organisk materiale, forhøjelse af jordens indhold

af salte, jordpakning samt jordskred og egentlig jordforurening. Forslaget indeholder

rammebestemmelser for at beskytte jordbunden og forebygge forringelse af jorden som ressource

for naturværdier, biodiversitet og jord- og skovbrug.

Direktivet foreslår et fælles metodisk grundlag for, at der i medlemslandene opstilles nationale

strategier til at imødegå en sådan forringelse af jordressourcen. Dvs. kortlægning af risikoområder

for de pågældende forringelsesfaktorer efter ensartede kriterier og udarbejdelse af

indsatsprogrammer med risikoreduktionsmål samt tids- og finansieringsplan for indsatsen. De

enkelte medlemsstater fastsætter selv ”passende” niveau for målsætning og rækkevidde af

indsatsprogrammerne.

Direktivets forslag om jordforurening dækkes i stor udstrækning af den nuværende

jordforureningslov. Der er dog forslag om en statusrapport ved salg af ejendomme, hvor der har

været en potentielt forurenende aktivitet. Direktivets forslag om kortlægning vil desuden betyde et

øget krav om forureningsundersøgelser, som dog i stor udstrækning vil kunne dækkes af

undersøgelser i forbindelse med statusrapporten.

Direktivets forslag om jorderosion, tab af organisk materiale m.v. vedrører problemområder, som

ikke har noget dramatisk omfang i Danmark, og vurderes ikke at give grundlag for ændring af

dansk lovgivning. Afdækning af om det vil være nødvendigt at udpege risikoområder i Danmark

beror på en faglig analyse.

I forbindelse med forhandlingerne er forsuring tilføjet i kataloget over mulige

jordforringelsesprocesser, og kravet om statusrapport ved salg er udvidet til også at gælde ved en

ejers ændrede arealanvendelse.

1. Status

Kommissionen sendte den 25. september 2006 ovennævnte forslag til Rådet. Forslaget har hjemmel

i TEF artikel 175 og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om

fælles beslutningstagen i TEF artikel 251. Forslaget forelå i dansk oversættelse den 23. oktober

2006.

Et grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 22. december 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sagen har været forelagt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 8. februar 2007 og

Europaudvalg den 9. februar 2007 i forbindelse med forberedelse af Rådsmøde (miljø) den 20.

februar.

Forslaget var til politisk drøftelse den 20. februar 2007 på Rådsmødet (miljø).

Europa Parlamentet har den 14. november 2007 godkendt forslaget med en række ændringsforslag.

Det portugisiske formandskab har den 30. oktober 2007 fremlagt et kompromisforslag.

Forslaget er sat på dagsordenen for Rådsmøde (miljø) d. 20. december 2007 til politisk enighed.

2. Formål og indhold

Temastrategien

Med temastrategien udmønter Kommissionen forpligtelsen i EU´s 6. miljøhandlingsprogram til at

opstille en temastrategi om jordbundsbeskyttelse.

Kommissionen anfører, at formålet med strategien er at beskytte jord og bevare jordens kapacitet til

at opfylde sine miljømæssige, økonomiske, sociale og kulturelle funktioner.

Strategien begrundes med, at nedbrydning af jord er et alvorligt problem i Europa, som forårsages

eller forstærkes af menneskelig aktivitet så som uhensigtsmæssig land- og skovbrugsmæssig

praksis, industrielle aktiviteter, turisme, bymæssig og industriel udbredelse og

konstruktionsarbejder. Disse aktiviteter har en negativ effekt, der bl.a. resulterer i tab af

frugtbarhed, kulstof og biodiversitet, hvilket forhindrer jorden i at opfylde en række funktioner.

Nedbrydning af jorden har en direkte indflydelse på vand- og luftkvalitet, biodiversitet og

klimaforandringer og kan bidrage til at svække sundheden hos indbyggerne i Europa og true

fødevare- og fodersikkerheden.

Hovedelementer i Kommissionens forslag

Strategiens kerneelement er et forslag til ”jordrammedirektiv”. Udover direktivforslaget indeholder

strategien supplerende initiativer, som vedrører:



Integration af jordbeskyttelse i udvikling og implementering af fællesskabspolitiker.

Behov for øget viden inden for visse områder af jordbeskyttelse gennem forskning støttet af

Fællesskabet og nationale forskningsprogrammer.

Jordrammedirektivet

Direktivforslaget fokuserer på områderne:



Jordforurening

Erosion (forårsaget af vand eller vind)

Tab af organisk materiale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Jordpakning (jorden er presset sammen, f.eks. på grund af tunge maskiner)

Tilsaltning (forhøjet niveau af diverse salte i jorden)

Jordskred

Arealbefæstning (når der placeres huse, veje, etc. på jord)

Reguleringsmæssigt falder forslaget i to hovedbestanddele: Én vedrørende indsatsen over for

jordforurening og én vedrørende indsatsen over for erosion, tab af organisk materiale, jordpakning,

tilsaltning og jordskred. Direktivforslagets tilgang er for alle elementer, bortset fra arealbefæstning,

at der ud fra fælles parametre skal ske en kortlægning af områder, hvor et af disse elementer udgør

en risiko, samt at der på dette grundlag skal opstilles nationale indsatsprogrammer/strategier, som

redegør for, hvilke mål der søges opnået med hvilke foranstaltninger, og hvordan indsatsen

påregnes finansieret.

Jordforurening

For så vidt angår jordforurening, skal medlemsstaterne i forebyggelsesøjemed gennemføre rimelige,

men i øvrigt ikke nærmere specificerede foranstaltninger for at begrænse tilførsel af farlige stoffer

til jorden, dog ikke forurening der skyldes luftbåren forurening eller exceptionelle naturfænomener.

Med hensyn til allerede forurenede arealer skal medlemslandene udarbejde en liste over forurenede

grunde og en national oprydningsstrategi. Forslaget stiller endvidere krav om udarbejdelse af

statusrapport i forbindelse med salg af potentielt forurenede grunde.

Liste over forurenede grunde

Direktivforslaget definerer forurenede grunde som grunde, hvor der er forurening på et sådant

niveau, at det efter medlemsstaternes vurdering udgør ”en betydelig risiko for menneskers sundhed

eller miljøet”, idet der tages højde for nuværende og godkendt fremtidig brug.

Direktivforslagets definition af jord undtager grundvand. Kommissionen har oplyst, at dette

betyder, at forurening i jorden, som udgør en betydelig risiko for at forurene grundvand og/eller

overfladevand, er omfattet af direktivet. Hvis forureningen derimod er udvasket fra jorden og nu

primært forefindes i grundvandet/overfladevandet, er forureningen ikke omfattet af

direktivforslagslaget, men vil skulle håndteres efter vandrammedirektivet.

Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne, at:



Udpege en kompetent myndighed, der er ansvarlig for identifikation af forurenede grunde.

Identificere de grunde, hvor der er eller har været aktiviteter, der potentielt kan forurene

jord. Direktivforslaget har som bilag II en fælles minimumsliste over, hvilke aktiviteter der

kan anses for at være potentielt forurenende, og som skal udgøre grundlaget for den

nationale kortlægning. Identifikationen skal ske inden for 5 år fra implementeringsdatoen og

derefter revideres jævnligt. Der er ikke krav om, at oversigten over potentielt forurenede

grunde (liste 1) er offentlig.

Undersøge koncentrationsniveauer på de grunde, der indgår i oversigten over potentielt



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



forurenede grunde.

På de grunde, hvor koncentrationen er således, at medlemsstaterne vurderer, at forureningen

kan udgøre en ”betydelig risiko for menneskers sundhed og miljøet”, skal der foretages

risikovurdering for at vurdere, om grunden bør kategoriseres som forurenet og optages på en

liste over forurenede grunde (liste 2). Direktivforslaget fastsætter ikke nærmere kriterier for,

hvad der forstås ved en jordforurening. Risikovurderingsdelen er således overladt til

medlemsstaterne. Forslaget åbner dog mulighed for, at Kommissionen ved komitéprocedure

kan vedtage fælles kriterier for risikovurderingsmetoder af jordforurening, hvis det efter

informationsudveksling om medlemslandenes risikovurderingsmetoder vurderes at være

behov for at harmonisere disse.

Fra implementeringsdatoen er fristen for undersøgelse og risikovurdering af de potentielt

forurenede grunde:

5 år for mindst 10 % af grundene,

15 år for mindst 60 % af grundene og

25 år for de resterende grunde.

Listen over forurenede grunde (liste 2) skal være offentlig tilgængelig og skal revideres

mindst hvert 5. år.

En National Oprydningsstrategi og mekanismer til finansiering af oprydning

Forslaget om at udarbejde en national oprydningsstrategi indebærer, at medlemsstaterne skal:



Sikre, at grunde på listen over forurenede grunde (liste 2) ryddes op, enten i form af

fjernelse, kontrol, indeslutning eller reduktion af forureningen, idet der tages hensyn til

nuværende og godkendt fremtidig brug, så grunden ikke længere udgør en betydelig risiko

for menneskers sundhed eller miljøet.

Etablere mekanismer til at finansiere oprydning af forurenede grunde på listen (liste 2), hvor

der ikke er en person, der kan gøres ansvarlig for oprydning af forureningen eller ikke kan

”formås at bære omkostningerne i overensstemmelse med forureneren betaler princippet”.

Udarbejde en ”National Oprydningsstrategi”, der minimum indeholder

oprydningsmålsætninger, en prioritering, startende med de grunde, der udgør den største

risiko for menneskers sundhed, en tidsplan for implementering af strategien samt en

angivelse af de budgetmidler, der er afsat til formålet. Når indeslutning eller naturlig

nedbrydning anvendes, skal der foretages monitering af risikoen for menneskers sundhed og

miljøet. Den ”Nationale Oprydningsstrategi” skal sættes i anvendelse og være offentliggjort

senest 8 år efter implementeringsdatoen og revurderes mindst hvert 5. år.



Ændring af miljøansvarsdirektivet

Kommissionen forslår en justering af miljøansvarsdirektivet, som for så vidt angår miljøskader,

hvor forureneren ikke kan identificeres eller gøres ansvarlig, henviser til medlemsstaternes

forpligtelse til at sikre finansiering af sådanne oprydninger i henhold til nærværende direktiv. Det

vil sige, at sådanne oprydninger skal finansieres under Den ”Nationale Oprydningsstrategi”.

Statusrapport ved salg af ejendomme, hvor der har været potentielt forurenende aktiviteter

Direktivudkastet indeholder forslag om, at der ved salg af grunde, hvor der har været en potentielt

forurenende aktivitet, skal stilles krav om, at ejeren af grunden eller den kommende køber skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udarbejde en statusrapport til den kompetente myndighed, der er ansvarlig for identifikation af

forurenede grunde.

Statusrapporten skal udstedes af en autoriseret person/institution, som er udnævnt af medlemsstaten,

og rapporten skal som minimum indeholde historiske oplysninger om anvendelsen, en

forureningsundersøgelse inkl. kemiske analyser, svarende til de potentielt forurenende aktiviteter,

og koncentrationsniveauer, hvor der er grund til at tro, at de farlige stoffer udgør en betydelig risiko

for menneskers sundhed eller miljøet. Medlemsstaterne skal fastsætte metoder, der gør det muligt at

fastsætte disse koncentrationsniveauer.

Erosion, tab af organisk materiale, tilsaltning, jordpakning, jordskred

For så vidt angår de 5 områder (erosion, tab af organisk materiale, tilsaltning, jordpakning,

jordskred), skal medlemsstaterne for hver trussel identificere risikoarealer og udarbejde

programmer med passende foranstaltninger.

Udpegning af risikoarealer

Risikoarealerne skal udpeges med udgangspunkt i eksisterende data eller modeller til at identificere

risikoarealer (kun hvis der er nogle i medlemsstaten). Områderne skal identificeres med

udgangspunkt i bilag I, sektion 1-5, senest 5 år efter implementeringsdatoen. Bilag I angiver ikke

specifikke kriterier for identifikation af risikoarealerne. Dette er alene op til medlemsstaterne.

Programmer med foranstaltninger i risikoarealerne

Programmerne skal indeholde:



Mål og passende foranstaltninger til at reducere risikoen i disse arealer,

Tidsplan for gennemførelsen af foranstaltningerne,

Estimat af allokeringsbehov af private og offentlige midler til at finansiere

foranstaltningerne, og

Beskrivelse af, hvorledes foranstaltningerne vil blive gennemført, og hvorledes de vil

bidrage til at nå de miljømæssige målsætninger.

Medlemsstaterne skal ved fastsættelsen af foranstaltningerne tage passende hensyn til de sociale og

økonomiske konsekvenser af foranstaltningerne. Medlemsstaterne skal sikre, at foranstaltningerne

er cost-effektive og teknisk gennemførlige. Desuden skal medlemsstaterne gennemføre

konsekvensvurderinger, herunder cost-benefit analyser forud for at programmet introduceres.

Programmerne skal være udarbejdet senest 7 år efter implementeringsdatoen og være i anvendelse

senest 8 år efter denne dag. Programmerne skal offentliggøres og revideres mindst hvert 5. år.

Arealbefæstning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arealbefæstning skaber en barriere mellem jord, luft og vand og har derfor flere alvorlige

konsekvenser, f.eks. forøget risiko for oversvømmelse, reduceret grundvandsdannelse m.m.

Direktivudkastet pålægger medlemsstaterne at træffe passende foranstaltninger for at reducere

befæstelse så meget som muligt og, hvor befæstelse er sket, forsøge at mildne effekterne, så

jordfunktioner så vidt muligt bevares.

Andre elementer i direktivforslaget

Kommissionen foreslår en platform for informationsudveksling, integration af jordbeskyttelse i

sektorpolitikker, forpligtelse til brugere af jord til ikke at skade jordens funktioner og at

medlemsstaterne skal etablere opmærksomhedsskabende foranstaltninger.

I Kommissionens forslag er der pligt til integration af jordbeskyttelse ved udviklingen af

sektorpolitikker, der kan forværre eller modvirke jordforringelsesprocesser.

Platform for informationsudveksling

Kommissionen skal senest 1 år fra ikrafttrædelsesdatoen etablere en platform for

informationsudveksling mellem medlemsstater og interessenter, dels om identifikation af arealer,

hvor der er risiko for enten erosion, tab af organisk materiale, tilsaltning, jordpakning eller

jordskred, dels om risikovurderingsmetoder for forurenede grunde.

Opmærksomhedsskabende foranstaltninger

Direktivforslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne skal tage passende

foranstaltninger for at øge opmærksomheden om jords betydning for menneskers og økosystemers

overlevelse og fremme viden og erfaring om bæredygtig anvendelse af jord.

Rapporteringsforpligtelser

Resultatet af identifikation, undersøgelse og risikovurdering af de potentielt forurenede grunde,

listen over forurenede grunde samt den ”Nationale Oprydningsstrategi” skal rapporteres til

Kommissionen, men ikke godkendes, inden for 5 år fra implementeringsdatoen og hvert 5. år

herefter. De udpegede risikoarealer vedr. erosion m.v., de metoder, der er anvendt til at identificere

risikoen, samt programmerne skal ligeledes rapporteres til Kommissionen senest 8 år fra

implementeringen og derefter hvert 5. år.

Medlemsstaterne skal endvidere rapportere en sammenfatning af initiativerne, der er taget om

henholdsvis reduktion af befæstelse og opmærksomhedsskabende foranstaltninger til

Kommissionen.

Forslag fra det portugisiske formandskab

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det portugisiske formandskab har den 30. oktober 2007 fremlagt et kompromisforslag. De vigtigste

ændringer i forhold til Kommissionens forslag er følgende:



I definitionen af forurenede grunde præciseres, at grundvand indgår i udtrykket ”betydelig

risiko for menneskers sundhed eller miljøet”.

I direktivets anvendelsesområde undtages havbund, sø- og flodbund.

Formandskabets kompromisforslag er udfomet sådan, at medlemsstaterne får en generel

forpligtelse til at identificere alle forurenede grunde, hvor kommissionens oprindelige forslags

identifikationsforpligtelse var knyttet til en fælles minimumsliste (bilag II til direktivet) over,

hvilke aktiviteter der kan anses for at være potentielt forurenende.

Formandskabets kompromisforslag ændrer den foreslåede komitéprocedure vedrørende fælles

kriterier for risikovurdering af jordforurening til, at der er tale om harmonisering af fælles

tekniske elementer til risikovurdering af jordforurening, der ikke har indflydelse på den

acceptable risiko.

I bestemmelsen om den ”National Oprydningsstrategi”, ændres prioriteringen, således at

menneskers sundhed ikke på forhånd har forrang frem for miljø.

Formandskabets kompromisforslag undlader at ændre miljøansvarsdirektivet, men præciserer

til gengæld i præamblen til direktivforslaget, at miljøansvarsdirektivet ikke forhindrer, at

sådanne oprydninger finansieres under Den ”Nationale Oprydningsstrategi”.

Kravet til statusrapport ved salg af en potentielt forurenet grund udvides til også at gælde, når

ejeren ændrer grundens anvendelse.

Ifølge formandskabets kompromisforslag gøres bestemmelsen om krav til statusrapport mere

fleksible, således at medlemsstaten selv vælger, om der i en konkret sag skal stilles krav om en

forureningsundersøgelse inkl. kemiske analyser af koncentrationsniveauer, svarende til de

potentielt forurenende aktiviteter.

Forsuring er tilføjet i kataloget over jordforringelsesprocesser.

I samme katalog er det præciseret, at tørv indgår i betegnelsen tab af organisk materiale.

Direktivforslagets betegnelse for områder, der er udsat for risiko for erosion m.v. ændres fra

”risikoområder” til ”prioritetsområder”.

Direktivforslagets bestemmelser om ”prioritetsområder” er gjort mere fleksible, blandt andet

stilles der ikke længere krav om konsekvensanalyser, herunder cost-benefit analyser.

Direktivforslaget giver ikke længere brugere af jord en udtrykkelig pligt til ikke at skade

jordens funktioner. Til gengæld udvider forslaget bestemmelsen om medlemsstaternes pligt til

at forebygge tilførsel af farlige stoffer til jorden til også at gælde alle de omfattede mulige

jordfunktioner.

Biodiversitet er blevet tilføjet som et tema i medlemsstaternes pligt til at lave

opmærksomhedsskabende foranstaltninger.

Tidsgrænser for udpegning af prioritetsområder forlænges fra 5 til 10 år fra

implementeringsfristen.

Tilsvarende forlænges tidsgrænsen for programmer for udpegede prioritetsområder fra 8 til 10

år fra implementeringsfristen.



3. Eurpa Parlamentets udtalelser

Europaparlamentet forslår bl.a. identifikationsforpligtelsen indsnævret til færre forurenede

aktiviteter, mens kravene til hvorledes identifikationen specificeres yderligere, ligesom kravet om

statusrapport forslås udvidet til også at omfatte ændringer i arealanvendelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen finder, at en fælles EU-indsats med henblik på beskyttelse af jord er påkrævet som

supplement til nationale og regionale initiativer, bl.a. fordi manglende jordbeskyttelse har effekter

for andre områder af EU´s fælles miljøpolitik, f.eks. indsatsen på vand- og klimaområdet. Visse

typer jordforårsagede miljøproblemer har endvidere grænseoverskridende effekter, såsom

jorderosion og sediment-aflejringer via grænseoverskridende floder og forurening af

grænseoverskridende grundvandsbassiner. Hertil kommer, at fødevaresikkerheden i forbindelse med

produkter, som handles henover grænserne i det indre marked, påvirkes forskelligt afhængigt af

nationale niveauer for beskyttelse af jorden, ligesom sådanne forskelle i den nationale regulering

indebærer uensartede produktionsvilkår for virksomhederne i det indre marked. Sammenholdt med

de meget vide beføjelser, forslaget lægger hos medlemsstaterne, finder Kommissionen, at forslaget

til rammedirektiv er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringen finder, at beskyttelse af jord primært kan varetages gennem indsatser på nationalt

niveau, men at der kan være grænseoverskridende problemstillinger i relation til jordbeskyttelse,

hvor en indsats på fællesskabsniveau er hensigtsmæssig. Regeringen kan på dette grundlag tilslutte

sig Kommissionens vurdering.

5. Konsekvenser for Danmark

Gældende dansk ret og forslagets lovgivningsmæssige konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser af forslagets bestemmelser om jordforurening

Forurenet jord reguleres i Danmark af lov om forurenet jord

, jordforureningsloven.

I henhold til loven skal forurenede grunde kortlægges af amterne, som ligeledes har ansvaret for en

miljø- og sundhedsmæssigt prioriteret oprydningsindsats i forhold til forurenet jord. Pr. 1. januar

2007 overgår disse opgaver til regionerne.

Kortlægningen i Danmark har flere formål. Kortlægningen skal være grundlaget for den

miljøprioriterede oprydningsindsats, men har også til formål at sikre, at der i salgssituationer er

viden om forureningsforholdene, ligesom der skal tages passende foranstaltninger i forbindelse med

bygge- og anlægsarbejder, ikke mindst jordflytninger.

Den danske kortlægning af potentielt forurenede grunde er mere omfattende end det

kortlægningskrav, der gøres gældende i direktivforslaget på grundlag af den opstillede

minimumsliste over potentielt forurenende aktiviteter. Forslaget indebærer imidlertid, at der skal

gennemføres forureningsundersøgelser inkl. kemiske analyser på et større antal grunde, end der

kræves i den danske jordforureningslov.

Lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord, senest ændret ved lov nr. 571 af 9. juni 2006.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kortlægningen efter jordforureningsloven gennemføres i to tempi. I første fase kortlægges grunde,

hvor der har været aktiviteter, der er potentielt forurenende, dvs. kortlægning på vidensniveau 1. I 2.

fase kortlægges de grunde, hvor der kan konstateres forurening, dvs. kortlægning på vidensniveau

2. Grunde kortlægges som udgangspunkt kun på vidensniveau 2, hvis de ligger inden for

jordforureningslovens indsatsområder, dvs. grunde med boliger, børneinstitutioner, offentlige

legepladser, og grunde, hvor forureningen truer grundvandet i områder med særlige

drikkevandsinteresser eller inden for indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg. Danmark

er ca. halvvejs i denne kortlægningsproces, som med den i 2006 vedtagne ændring af

jordforureningslovens kortlægningsregler forventes afsluttet omkring 2016.

Da direktivforslaget foreskriver, at der skal gennemføres forureningsundersøgelser inkl. kemisk

analyse på alle grunde, hvor der har været en af de potentielt forurenende aktiviteter, som er med på

direktivforslagets bilag II, er direktivforslaget på dette punkt mere vidtgående end

jordforureningslovens system. Vedtages denne bestemmelse, vil det således betyde, at

jordforureningsloven skal ændres således, at det bliver obligatorisk at udføre

forureningsundersøgelser på alle de omhandlede potentielt forurenede ejendomme.

Formandskabets kompromisforslag er udformet sådan, at medlemsstaterne får en generel

forpligtelse til at identificere alle forurenede grunde, hvor kommissionens oprindelige forslags

identifikationsforpligtelse var knyttet til en fælles minimumsliste (bilag II til direktivet) over, hvilke

aktiviteter der kan anses for at være potentielt forurenende. En vedtagelse af dette forslag

indebærer, at jordforureningsloven også vil skulle ændres, således at jordbrugsmæssig spredning af

slam, gødning og pesticider m.v. ikke længere er undtaget fra lovens anvendelsesområde.

Direktivforslaget fastlægger endvidere tidsgrænser for, hvornår de kortlagte grunde skal være

undersøgt. Sådanne tidsgrænser er ikke fastlagt i jordforureningsloven, hvorfor en vedtagelse af

forslaget indebærer, at lovgivningen også vil skulle ændres på dette punkt.

Kravene om offentliggørelse og 5 årlig revision af listen over forurenede grunde forventes ikke at

have betydning for Danmark, idet der allerede i dag er en offentlig liste, som ajourføres løbende.

Det bemærkes i øvrigt, at den viden om jordforureningers risiko i forhold til

overfladevandsrecipienter, der samles op som konsekvens af vandrammedirektivet, kan inkluderes i

den kortlægning af forurenede grunde, der følger af direktivforslaget.

Det vurderes, at direktivforslagets krav om en national oprydningsstrategi og om at sikre oprydning

af grundene på listen over forurenede grunde, herunder mekanismer til at finansiere oprydningen,

allerede er sikret med den nuværende danske lovgivning.

Det vurderes endvidere, at direktivforslagets krav om, at den ”Nationale Oprydningsstrategi” skal

prioritere de grunde højest, der udgør den største risiko for menneskers sundhed, er i

overensstemmelse med den nuværende danske prioritering, hvor den offentlige indsats sker både på

grunde med boliger, børneinstitutioner og offentlige legepladser og på grunde i områder med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

særlige drikkevandsinteresser eller inden for indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg,

hvor forureningen kan skade grundvandet og dermed indirekte gennem drikkevandet kan true

menneskers sundhed.

Formandskabets forslag om, at prioriteringen efter bestemmelsen om den ”National

Oprydningsstrategi”, ændres, således at menneskers sundhed ikke på forhånd har forrang frem for

miljø, vil nødvendiggøre en ændring af jordforureningsloven, så miljø i bred forstand får status som

muligt indsatsområde.

I direktivudkastet foreslås det, at der ved vurderingen af, om grunde skal inkluderes i listen over

forurenede grunde og dermed også vil skulle ryddes op, skal tages højde for både nuværende brug

(som i Danmark) og godkendt fremtidigt brug. Den danske jordforureningslov har imidlertid en

bestemmelse om, at amterne og efter kommunalreformen kommunerne i samarbejde med

regionerne skal give tilladelse, før en kortlagt ejendom kan ændre arealanvendelse til en anvendelse,

der ligger inden for lovens indsatsområder. I forbindelse med sådanne tilladelser vil der typisk blive

stillet vilkår, der tager højde for den ændrede arealanvendelse. Det vurderes derfor, at direktivets

forslag om også at omfatte godkendt fremtidig brug ikke vil have lovgivningsmæssige

konsekvenser for Danmark.

Det eneste element i direktivforslaget vedrørende jordforurening, som vil være en egentlig

nyskabelse i den danske lovgivning, er forslaget om, at køber eller sælger i forbindelse med salg af

grunde, hvor der har været en potentielt forurenende aktivitet, skal sørge for, at der udarbejdes en

statusrapport til den anden part i handlen og til den kompetente myndighed, der er ansvarlig for

identifikation af forurenede grunde. Gennemføres forslaget, vil det betyde, at jordforureningsloven

skal ændres, således at der etableres en autorisationsordning for udstedelse af statusrapporter

vedrørende grunde, hvor der har været en potentielt forurenende aktivitet.

Ifølge forslaget skal der foreligge en statusrapport, hver gang en ejendom, hvor der har været en

potentielt forurenende aktivitet, handles. Alle, der sælger eller køber en ejendom vil således skulle

afklare, om der har været en forurenende aktivitet på ejendommen, for at kunne vide, om der er

pligt til at lave en statusrapport som omhandlet i direktivforslaget.

Der skal tillige fastsættes regler i jordforureningsloven, der sikrer, at rapporten som minimum

indeholder historiske oplysninger om anvendelsen, en forureningsundersøgelse inkl. kemiske

analyser, svarende til de potentielt forurenende aktiviteter, og koncentrationsniveauer, hvor der er

grund til at tro, at de farlige stoffer udgør en betydelig risiko for menneskers sundhed eller miljøet.

Direktivforslagets krav om statusrapport ved salg nødvendiggør ikke en ændring af lov om

omsætning af fast ejendom, men reglerne i den tilhørende bekendtgørelse vil skulle suppleres med

regler om statusrapporten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabets forslag om, at kravet til statusrapport ved salg af en potentielt forurenet grund

udvides til også at gælde, når ejeren ændrer grundens anvendelse, vil kræve ændring af

jordforureningsloven.

Lovgivningsmæssige konsekvenser af forslagets øvrige elementer

Direktivforslagets bestemmelser om foranstaltninger over for erosion, tab af organisk materiale,

tilsaltning, jordpakning og jordskred samt forslagets øvrige bestemmelser vurderes ikke at medføre

behov for ændring af dansk lovgivning.

Formandskabets forslag om at tilføje forsuring vurderes ikke at medføre behov for ændring af dansk

lovgivning.

Direktivforslagets bestemmelser om forebyggende foranstaltninger for at beskytte jordens

funktioner og forslagets pligt til integration af jordbeskyttelse i sektorpolitikker vil kræve en

tilpasning af eksisterende miljøregler, således at der tilvejebringes hjemmel for at de nødvendige

hensyn til at beskytte jordens funktioner kan varetages, herunder også gennem planlovgivningen.

Direktivforslagets nuværende definition af jordforringelsesprocesser vil kunne få indflydelse på

fremtidig mulighed for at tillade fortsat tørvegravning. Der er modsatrettede hensyn i forbindelse

med tørvegravning. På den ene side er der inden for konkrete områder en ret til at grave tørv. På den

anden side har tørvegravning en negativ indflydelse på klima og har også det resultat, at

dyrkningslaget forsvinder.

Forslagets økonomiske konsekvenser

Kommissionens konsekvensvurdering

Kommissionen har udarbejdet en omfattende konsekvensvurdering af temastrategien og forslaget til

rammedirektiv om jord. Kommissionen har valgt, som et skøn med store usikkerheder, at opgøre de

samfundsmæssige omkostninger ved jordødelæggelse og jordforurening til i alt 38 mia. euro årligt

for EU 25. Omkostningerne vedrører bl.a. infrastrukturskader, sundhedsomkostninger,

omkostninger til behandling af vand, der forurenes via jorden, og værditab på forurenede arealer og

deres omgivelser. Kommissionen anfører, at det ikke har været muligt at skønne over omkostninger,

der knytter sig til forringelser af biodiversiteten samt til befæstelse og jordpakning.

Kommissionen vurderer omkostningerne til at identificere, potentielt forurenede grunde til at

udgøre ca. 50 mio. euro årligt i fem år for EU 25. Udgiften til forureningsanalyser af disse grunde

vurderes til at udgøre i alt op til ca. 240 mio. euro om året i 25 år for EU 25. Kortlægning af

risikoarealer for erosion, jordpakning m.v. vurderes at koste mindre end 2 mio. euro om året for EU

25. Kommissionen har ikke vurderet omkostningerne ved at finansiere en national

oprydningsstrategi for forurenede grunde, idet niveauet for de nationale foranstaltninger med

direktivforslaget besluttes af medlemsstaterne. Med baggrund i to rent illustrative scenarier for

oprydningsindsatsen vurderer Kommissionen imidlertid, at direktivforslaget vil kunne levere

fordele, ”som langt overgår omkostningerne”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Økonomiske konsekvenser af forslagets bestemmelser om jordforurening

Ifølge direktivforslaget skal der gennemføres forureningsundersøgelser inkl. kemisk analyse af alle

grunde, hvor der har været potentielt forurenende aktiviteter.

Da jordforureningsloven forudsætter, at der kun skal gennemføres forureningsundersøgelser, inkl.

kemiske analyser på de ejendomme, som ligger inden for lovens indsatsområde, vil direktivforslaget

betyde, at der som udgangspunkt skal gennemføres ekstra forureningsundersøgelser inkl. kemiske

analyser på ca. 15.000 ejendomme i perioden fra 2016 og frem til ca. 2035 (25 år fra direktivets

implementeringsdato – her skønsmæssigt ansat til 2010). Sådanne undersøgelser vurderes på

baggrund af analyser foretaget i forbindelse med Miljøministerens redegørelse til Folketingets

Miljø- og Planlægningsudvalg om jordforureningsloven i december 2003 at koste ca. 39.000 kr.

stykket. Samlet set ville dette isoleret set medføre en statsfinansiel meromkostning på ca. 600 mio.

kr., som vil skulle afholdes i perioden fra 2016-2035, svarende til 30 mio. kr. årligt. Imidlertid

vurderes en væsentlig del af disse udgifter at kunne dækkes af private interessenter i kraft af

direktivforslagets krav om udarbejdelse af en statusrapport ved køb og salg (se nedenfor), således at

den årlige statsfinansielle merudgift vil kunne reduceres til i størrelsesordenen 10-20 mio. kr. årligt.

Formandskabets kompromisforslag om, at medlemsstaterne får en generel forpligtelse til at

identificere alle forurenede grunde, kan betyde øgede omkostninger til kortlægning og oprensning

af forurenede grunde.

Der er allerede i dag i jordforureningsloven og tilhørende vejledninger m.v. fastsat retningslinier for

oprydning af forurenede grunde i Danmark. Der er endvidere mellem Finansministeriet og de

kommunale parter indgået aftaler om den offentlige finansiering af opgaverne inden for

jordforureningsområdet. Direktivforslagets bestemmelser om etablering af en national

oprydningsstrategi og mekanismer til finansiering vurderes således ikke at føre til yderligere

omkostninger for Danmark.

Der er aktuelt afsat en samlet ramme på ca. 320 mio. kr. årligt til finansiering af den offentlige

undersøgelses- og oprensningsindsats på jordforureningsområdet.

Forslaget om, at der ved salg af ejendomme, hvor der har været potentielt forurenende aktiviteter,

skal udarbejdes en statusrapport af enten køber eller sælger indebærer, at udgiften til gennemførelse

af forureningsundersøgelser på disse grunde vil skulle bæres af køber/sælger som en del af

ejendomshandelen frem for at skulle finansieres af den kompetente myndighed.

I Danmark finansierer private i dag i en række tilfælde også undersøgelser i forbindelse med køb-

/salgssituationer. Det gælder mest køb/salg af erhvervsarealer eller i forbindelse med

byudviklingsprojekter. I en række tilfælde kommer disse oplysninger ikke til myndighedernes

kendskab. Krav om statusrapport ville betyde, at disse oplysninger vil tilgå

kortlægningsmyndigheden, som derfor undgår at skulle foretage forureningsundersøgelser på de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

pågældende grunde. Det betyder, at de udgifter, der skal afholdes af det offentlige til

forureningsundersøgelser, kan reduceres betydeligt. Udgifterne til undersøgelse af de ekstra grunde,

som følger af direktivforslaget vil således i stor udstrækning skulle finansieres af private i

forbindelse med salg af potentielt forurenede ejendomme. Det vurderes, jf. ovenstående, at private i

forbindelse med ejendomshandler vil skulle finansiere forureningsundersøgelser i størrelsesordenen

10-20 mio. kr. årligt frem til 2035. De privat finansierede undersøgelser vil også omfatte en del af

de potentielt forurenede grunde, som vil skulle undersøges under den nuværende lovgivning, og

dermed nedbringe de offentlige udgifter forbundet med den gældende jordforureningslov.

Forslagets bestemmelser om jordforurening kan medføre en mindre stigning i statslige

administrative udgifter, primært som konsekvens af administrationen af statusrapporten. Disse

merudgifter vil kunne afholdes indenfor miljøministeriets ramme.

Økonomiske konsekvenser af forslagets bestemmelser om erosion, tab af organisk materiale,

tilsaltning, jordpakning, jordskred

Jordskred og tilsaltning er ikke problemer, der forekommer i Danmark, og erosion, tab af organisk

stof og jordpakning har ikke noget dramatisk omfang. Fødevareministeriet vurderer, at det på

forhånd er vanskeligt at afgøre, om der overhovedet er områder i Danmark, der skal kategoriseres

som risikoområde, og at dette fordrer en nærmere analyse.

Danmarks JordbrugsForskning har oplyst, at eksisterende datamateriale i betydeligt omfang vil

kunne anvendes i en analyse til at danne sig et indtryk af jordlagets status i forhold til de

pågældende risikofaktorer og dermed et grundlag for en vurdering af behov og niveau for

kortlægning m.v. i Danmark.

Formandskabets medtagelse af forsuring ændrer ikke den økonomisk konsekvensvurdering.

Økonomiske konsekvenser af forslagets øvrige bestemmelser

På det foreliggende grundlag vurderes de øvrige elementer i direktivforslaget ikke at have

væsentlige økonomiske konsekvenser, ligesom det vurderes, at der kun vil være begrænsede

administrative udgifter i tilknytning til forslagets rapporteringsforpligtelser.

Dog kan der være økonomiske konsekvenser, hvis indvinding af tørv skal begrænses som følge af

direktivforslaget. I forbindelse med dansk implementering af habitatdirektivet er der i en konkret

sag rejst erstatningskrav mod staten på indtil 250 mio. kr. fra rettighedsindehavernes side på grund

af tab af tørveindvindingsmuligheder.

Erhvervsadministrative konsekvenser

Forslaget vurderes samlet set ikke at have væsentlige erhvervsadministrative konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Beskyttelsesniveau

I forhold til den eksisterende danske regulering af jordforureningsområdet indebærer forslaget en

videregående forpligtelse til at foretage forureningsundersøgelser inkl. kemiske analyser af alle

grunde, hvor der har været potentielt forurenende aktiviteter, jf. forslagets bilag II. Forslaget

fastlægger endvidere tidsgrænser, som ikke indgår i den danske lovgivning, for hvornår disse

undersøgelser skal være gennemført. Endelig opstiller forslaget krav om, at der ved salg af

potentielt forurenede grunde skal udfærdiges en statusrapport med en forureningsundersøgelse til de

kompetente myndigheder. En vedtagelse af forslaget indebærer i disse henseender en skærpelse af

det danske beskyttelsesniveau.

6. Høring

Forslaget er udsendt i almindelig høring den 29. september 2006 til knap 60 interessenter med frist

til den 25. oktober 2006. Dansk Landbrug/Landbrugsrådet, Dansk Industri, Freja Ejendomme A/S

og Oliebranchens Fællesrepræsentation har fremsendt egentlige bemærkninger til strategien, som

refereres nedenfor.

Generelt

Dansk Landbrug/Landbrugsrådet (DL) mener ikke, der er brug for et jorddirektiv, idet problemerne

løses bedst lokalt (subsidiaritet m.v.), mens Dansk Industri (DI) og Oliebranchens

Fællesrepræsentation støtter, at der udarbejdes en fælles strategi med tilhørende jordrammedirektiv

for beskyttelse af jord i EU.

DI finder, at strategien udgør et godt udgangspunkt for beskyttelse af jord som ressource og at

strategien anlægger et passende niveau for håndtering af jordforurening. DI finder således, at de

danske jordforureningsregler ikke bør gå videre end jordrammedirektivet, selv om der er tale om et

minimumsdirektiv.

DL finder at jordbundsforholdene er meget forskellige i Europa, hvilket bl.a. har resulteret i en løs

og upræcis definition af jord, og i manglende fastsættelse af fælles målsætninger, hvilket igen kan

danne grundlag for vidt forskellig fortolkning og implementering af direktivets regler, som kan

være i strid med reglerne om ens behandling i hele EU. Dette kan ifølge DL føre til, at staten kan

blive stillet til ansvar for manglende opfyldelse af direktivet. DL mener endvidere, at der på

nuværende tidspunkt mangler viden om, hvad der er god og dårlig tilstand/udvikling, og finder, at

dette sammen med behovet for mere fuldstændige konsekvensanalyser betyder, at et evt. forslag

tidligst burde stilles om 10-15 år.

DL efterlyser desuden undtagelsesbestemmelser, f.eks. om lavere målsætninger, længere tidsfrister,

uddybning af hvorledes indsatsen skal finansieres og klare retningslinier for anvendelsen af cost-

benefit analyser i forbindelse med den indsatsplanlægning, som direktivforslaget foreskriver.

Jordforurening

Særligt for forslagene, som vedrører jordforurening, ser DI et væsentligt potentiale i en

harmonisering på europæisk plan af risikovurderinger af jordforureninger, og OFR kan specielt

støtte, at der udarbejdes en fælles ramme for risikovurdering af forurenede lokaliteter, og at denne

kan danne baggrund for oprensningsniveauet i såvel offentligt som privat finansierede oprensninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DI finder forslaget om statusrapport i forbindelse med ejendomshandler, hvor der har været en

potentielt forurenende aktivitet, i strid med nærhedsprincippet, og Freja Ejendomme finder, at der

kan være store forskelle mellem ejendomme, som gør det uhensigtsmæssigt at standardisere

oplysningerne om forureningsforholdene. DI skriver, at der ofte foretages

jordforureningsundersøgelser i forbindelse med ejendomshandler, men at valget af om en sådan

undersøgelse skal foretages, hviler på mange andre kriterier, end om der aktuelt foregår en

potentielt forurenende aktivitet, f.eks. om arealet ligger i bykernen, om der er tilkørt fyldjord og

meget andet, og at beslutningen af om der skal foretages jordforureningsundersøgelser bør

overlades til grundejer og køber i fællesskab.

DL tager endvidere forbehold for forslaget om at ændre miljøansvarsdirektivet, så der henvises til

”jorddirektivet”, idet miljøansvarsdirektivet endnu ikke er implementeret i dansk ret og heller ikke

er det i de fleste andre lande, idet fristen herfor først er 1. maj 2007.

Inden mødet i Specialudvalget for miljø den. 21. november havde Miljøministeriet modtaget en

bemærkning fra DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening) om, at "inkludering af

afløbsinstallationer (bilag 2 over potentielle forurenende aktiviteter) vil give anledning til en

uforholdsmæssig og unødvendig administrativ byrde sat i forhold til den potentielle risiko og

foreningen foreslår derfor at denne aktivitet slettes i bilag 2".

Sagen blev drøftet i EU Specialudvalget for miljø den 21. november 2007, hvilket gav anledning til

følgende bemærkninger:

DAKOFA spurgte om, hvorvidt udlægning af slam og andre restprodukter kunne have som

konsekvens, at der ville skulle stilles krav om statusrapport i forbindelse med salg af

Landbrugsejendomme.

7. Forhandlingssituationen

Forslaget var på dagsordenen for Rådet (miljø) den 20. februar 2007 med henblik på politisk

drøftelse, og har herefter været drøftet på en lang række møder i Rådets miljøarbejdsgruppe under

tysk og især portugisisk formandskab. Det portugisiske formandskab har på denne baggrund

fremlagt en kompromistekst for hele direktivforslaget.

Flertallet af EU's store medlemslande har ytret sig kritisk overfor, at rammedirektivet udgør en for

vidtgående implementering af temastrategien. Herunder har flere lande tilkendegivet, at man havde

foretrukket et overvejende vejledende rammedirektiv med angivelse af mulige strategier og

indsatsområder for medlemslandene frem for en række af de bindende foranstaltninger, som

Kommissionen foreslår. Direktivforslaget er modtaget mere imødekommende af en række Øst- og

Sydeuropæiske medlemslande, dog også her med forbehold for en del af de forpligtelser forslaget

indebærer i relation til eksisterende jordforurening og med vægt på den forebyggende indsats.

På jordforureningsområdet har Danmark generelt været positiv over for Kommissionens oprindelige

forslag og formandskabets kompromisforslag. Danmark har arbejdet for, at direktivets krav om

kemiske analyser ved kortlægning af forurenede grunde og kravene til indholdet af en statusrapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ved køb/salg af grunde, hvor der har været potentielt forurenede aktiviteter, gøres mere fleksibelt.

Dette er delvis imødekommet i formandskabets kompromisforslag. Der skal under de kommende

forhandlinger arbejdes videre med fuldt ud at sikre de danske interesser. Ligeledes har det været

vigtigt for Danmark, at kriterierne for risikovurdering af forurenede grunde overlades til

medlemslandene. Derfor har Danmark ikke støttet, at direktivet indeholdt muligheden for at

fastsætte kriterierne ved komitéprocedure. Dette er søgt imødekommet af formandskabet. Det

undersøges i de videre forhandlinger, om de danske interesser er fuldt ud tilgodeset.

Danmark har ligeledes ikke støttet, at formandskabet i sit kompromisforslag giver medlemsstaterne

en generel forpligtelse til at identificere alle forurenede grunde, uanset om de er opført i direktivets

bilag II. Danmark har under forhandlingerne foreslået, at bestemmelsen om identifikation af

forurenede grunde og den procedure, de skal identificeres efter, knyttes direkte til de aktiviteter, der

er opført i bilag II.

Danmark er desuden gået imod formandskabets forslag om at udvide kravet om statusrapport ved

salg til også at gælde arealanvendelsesændringer. Kravet om statusrapport ved køb/salg sikrer, at

køber får kendskab til eventuelle forureningsforhold i forbindelse med en handel. En statusrapport

vil i mange situationer ikke give tilstrækkelige informationer til, at myndighederne kan vurdere, om

der vil være sundhedsmæssige problemer ved en arealanvendelsesændring.

På områderne ”erosion, tab af organisk stof, tilsaltning, jordpakning, jordskred og forsuring”, har

Danmark støttet at bestemmelserne blev mere fleksible for medlemslandene.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens forslag velkomment. Regeringen finder, at beskyttelse af jord

primært kan varetages gennem indsatser på nationalt niveau, men at der kan være

grænseoverskridende problemstillinger i relation til jordbeskyttelse, hvor en indsats på

fællesskabsniveau er hensigtsmæssig. Regeringen er enig i, at såvel konkurrencemæssige hensyn

som hensynet til sundhed og miljøbeskyttelse taler for en EU-regulering af beskyttelsen af jord ved

at opstille fælles rammer for identifikation og forebyggelse af truslerne mod jordlaget og dets

betydning for dyrkning og bevarelse af naturværdier.

For så vidt angår jordforurening, er arbejdet med at identificere de forurenede grunde og etablere

oprydningsprogrammer etableret i flere EU-lande. Det vil være hensigtsmæssigt både af

miljømæssige og konkurrencemæssige årsager, at der etableres lignende systemer i alle

medlemslande. Dette vil direktivforslaget kunne skabe grundlag for.

Erosion, tab af organisk stof, tilsaltning, jordpakning og jordskred giver problemer i særligt Øst- og

Sydeuropa. Erosion, tab af organisk stof, tilsaltning, jordpakning og jordskred har ikke noget

dramatisk omfang i Danmark. Regeringen finder, at der med direktivets forslag om udpegning af

risikoområder efter behov og eventuel etablering af programmer til at imødegå truslerne vil kunne

skabes opmærksomhed om problemerne, så de kan forebygges eller imødegås. Dette vil formentlig i

særlig grad gælde i Øst- og Sydeuropa, men også i lande, hvor problemerne har et mindre omfang,

herunder eventuelt i Danmark.

Danmark støtter Kommissionens oprindelige forslag om at etablere en offentligt tilgængelig liste

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

over forurenede grunde (liste 2). Danmark støtter ikke formandskabets kompromisforslag om at

kravet om identifikation af forurenede grunde bør være en generel forpligtelse til at identificere

forurenede grunde. Kravet bør knyttes til listen over potentielt forurenende aktiviteter i bilag II, som

i Kommissionens oprindelige direktivforslag. Den metodik, Kommissionen foreslår

medlemsstaterne skal følge, for at finde frem til, om en ejendom skal på listen over forurenede

grunde, er imidlertid ikke hensigtsmæssig, idet der ifølge forslaget skal foretages kemiske analyser

af alle potentielt forurenede grunde (liste 1). Regeringen finder heroverfor at kravet om kemiske

analyser kun bør gøres gældende på grunde, hvor en eventuel forurening vurderes at kunne

forårsage et miljø- eller sundhedsmæssigt problem. I Danmark foretager det offentlige således som

udgangspunkt kun kemiske analyser på de forurenede grunde, der ligger inden for

jordforureningslovens indsatsområder, dvs. på grunde med boliger, børneinstitutioner og offentlige

legepladser samt hvor forureningen kan true grundvandet.

Det er således Regeringens opfattelse, at direktivforslagets krav om gennemførelse af kemiske

analyser bør gøres mere fleksibelt, så medlemsstaterne selv kan fastsætte behovet for at gennemføre

kemiske analyser af potentielt forurenede grunde.

Regeringen støtter endvidere, at den viden om jordforureningers risiko i forhold til

overfladevandsrecipienter, der samles op som konsekvens af vandrammedirektivet, inkluderes i den

kortlægning af forurenede grunde, der følger af direktivforslaget.

Regeringen kan støtte, at der fastsættes tidsgrænser for gennemførelsen af kortlægningen, som

betyder en trinvis kortlægning, der skal være afsluttet senest 25 år efter direktivets implementering.

Med det nuværende system med årlige bevillinger på 320 mio. kr. til det offentliges

jordforureningsindsats vurderes det, at Danmark ikke vil have problemer med at opfylde de

foreslåede tidsfrister.

Med hensyn til forslaget om udarbejdelse af en statusrapport ved salg af potentielt forurenede

grunde er regeringen principielt tilhænger af, at der i forbindelse med salg skal være klarhed over

forureningsforholdene på en ejendom. Forslaget om statusrapport vil kunne bidrage til større viden

om forureningsforhold i forbindelse med salg. Der udarbejdes allerede i dag i mange tilfælde

forureningsundersøgelser i forbindelse med køb og salg, særligt af erhvervsejendomme.

Regeringen finder, at der ligeledes i forbindelse med status rapporten kun bør stilles krav om

kemiske analyser, der hvor medlemsstaten vurderer at en eventuel forurening vil kunne forårsage et

miljø- eller sundhedsmæssigt problem. Det er således Regeringens holdning, at direktivforslagets

krav om udarbejdelse af statusrapport ved salg af potentielt forurenede grunde bør gøres mere

fleksibelt, så medlemsstaterne selv kan fastsætte vilkår for, hvornår rapporten skal udarbejdes og

krav til rapportens omfang.

Med hensyn til oprydningen af de forurenede grunde støtter Danmark, at det efter direktivet er

medlemsstaterne selv, der fastsætter kriterierne for risikovurderingen og dermed afgør, om en grund

skal opføres på listen over forurenede grunde og ryddes op. Danmark støtter endvidere, at det

overlades til medlemsstaterne selv at beslutte karakteren af oprydningen og det oprydningsomfang,

der skønnes tilstrækkeligt, for at grunden ikke længere udgør en betydelig risiko for menneskers

sundhed eller miljøet.

Regeringen støtter derfor ikke forslaget om at åbne mulighed for ved komitéprocedure at vedtage

fælles EU-kriterier for risikovurderingsmetoder af jordforurening. En sådan kriteriefastlæggelse vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

have konsekvenser for risikovurderingen og dermed for det beskyttelsesniveau, der accepteres inden

for jordforureningsområdet, hvorfor den i givet fald bør finde sted i politisk åbenhed sammen med

Europa Parlamentet i fælles beslutningsprocedure.

Endelig støtter Regeringen den foreslåede ændring af miljøansvarsdirektivet, idet det er en logisk

konsekvens af forslagets krav om en national oprydningsstrategi, at denne strategi også skal omfatte

de miljøskader i form af jordforurening, som er omfattet af miljøansvarsdirektivet, men hvor

forureneren ikke kan formås til at betale for oprydningen.

Regeringen er imod formandskabets forslag om at udvide kravet om statusrapport til at gælde også

ved arealanvendelse, da en statusrapport i mange situationer ikke vil give tilstrækkelige

informationer til, at myndighederne kan vurdere, om der vil være sundhedsmæssige problemer ved

en ændret arealanvendelse. I Danmark forebygges potentielle sundhedsmæssige problemer ved

arealanvendelsesændringer på kortlagte grunde, idet kommunerne skal give tilladelse før ændringer

til følsom arealanvendelse, og i denne forbindelse kan der stilles krav om undersøgelse og

oprydning.

Danmark kan støtte formandskabets forslag om at medtage forsuring i direktivforslaget.

Danmark kan støtte formandskabets forslag om at gøre bestemmelser om udpegning af og

programmer for prioritetsområder mere fleksible, således at de enkelte medlemslande bedst muligt

kan tilpasse indsatsen til de nationale behov.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 2

Kommissionens meddelelse om Midtvejsevaluering af den europæiske handlingsplan for

sundhed og miljø 2004-2010

KOM (2007) 314 endelig

- Rådskonklusioner

Revideret notat

Resume

Meddelelsen giver en midtvejsstatus for Kommissionens strategi vedrørende miljø og sundhed

(SCALE). Første etape af strategien (2004-2010) omfatter et integreret miljø- og

sundhedsovervågningssystem, forskning & nye områder samt politikovervejelser & forbedret

kommunikation. Der gives en kortfattet beskrivelse af udviklingen på de pågældende områder, og

der peges på fremtidige indsatsområder. Meddelelsen lægger op til at fortsætte den hidtidige

strategi. Formandskabet ønsker vedtaget konklusioner med opfordringer til den videre proces.

1. Status

Kommissionen sendte den 14. juni 2007 ovennævnte meddelelse til Rådet.

Meddelelsen følger op på Kommissionens strategi fra 2003 for miljø og sundhed (SCALE), som har

til formål at reducere antallet af sygdomstilfælde, der skyldes miljøfaktorer i EU, afdække og

forebygge nye sundhedstrusler, og styrke EU's politiske beslutningsproces på området.

Kommissionen udsendte i 2004 en handlingsplan for 1. etape af strategien, som blev

Kommissionens bidrag til WHO-Europa konferencen om miljø og sundhed, som fandt sted i juni

2004 i Budapest. Planen blev præsenteret på Rådsmødet (sundhed) den 2. juni 2004 og på

Rådsmødet (miljø) den 28. juni 2004.

Næste ministermøde i WHO-Europa region om miljø og sundhed finder sted i Rom i 2009. Som

bidrag til den midtvejskonference, som blev afholdt i Wien i juni 2007, har EU-kommissionen

udarbejdet den nye meddelelse.

Det portugisiske formandskab agter at sætte sagen på dagsordenen for Rådsmøde (miljø) den 20.

december 2007 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner. Formandskabet har fremlagt udkast

til rådskonklusioner.

2. Formål og indhold

A. Meddelelsen

Formålet med meddelelsen er at beskrive og evaluere tiltagene under handlingsplanen, at give en

kortfattet beskrivelse af udviklingen på de relevante områder, f.eks. kemikalier, luft, vand og støj,

og at pege på områder, som bør vises særlig opmærksomhed i fremtiden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Handlingsplanen opstiller 13 foranstaltninger med særligt fokus på udvikling af integreret miljø- og

sundhedsinformation, styrket forskning i miljø og sundhed og afdækning af nye problemer,

revurdering og tilpasning af de risikoreducerende foranstaltninger og forbedring af

kommunikationen.

Kommissionen konkluderede i 2006, at der allerede findes et antal EU-dækkende miljø- og

sundhedsinformations- og overvågningssystemer, og at der er opstillet strategier til vurdering af

miljøbelastninger. Kommissionen vurderer, at der er behov for en stærkere integration mellem de

bestående systemer, for at skærpe indsatsen inden for forskning og biomonitering og for at forbedre

procedurerne for dataindsamling.

Kommissionen har siden 2004 arbejdet tæt sammen med medlemsstater og eksperter om at

forberede et EU-pilotprojekt for human biomonitering. Der er indkaldt ansøgninger til et særligt

human biomoniteringsprogram under det syvende rammeforskningsprogram, hvor der fokuseres på

kapacitetsopbygning, human biomoniterings fremtidige strategiske rolle og på hensigtsmæssig

kommunikation om human biomonitering. Kommissionen undersøger endvidere muligheden for, at

kommende human biomoniteringsaktiviteter indskrives i en allerede bestående ramme, f.eks. EU's

oversigt over helbredsundersøgelser, og vil sørge for, at biomonitering knyttes til de bestående

regelrammer.

Der er iværksat flere EF-finansierede projekter med sigte på at integrere og styrke EU's miljø- og

sundhedsforskning. Målene for 2007-2010 er at analysere de indhentede resultater, at afholde

workshops om målrettede miljø- og sundhedsspørgsmål til belysning af forskningsresultaterne og til

afdækning af nye forskningsbehov.

Kommissionen har iværksat forskningsprojekter vedrørende sygdomme, forstyrrelser og

eksponeringer. Forskningen har siden 2004 fokuseret på årsagerne til astma og allergi, på årsager til

og mekanismer i neurologiske og immunologiske lidelser, på virkningerne af metaleksponering,

fremme af forskning i sjældne kræftformer og på afdækning af, hvilken rolle vekselvirkninger

mellem arv og miljø kan spille for udviklingen af kræft i højrisikogrupper. Målene for 2007-2010 er

at undersøge årsagerne til miljørelaterede sygdomme og studere de langsigtede sundhedsvirkninger

af eksponering for miljømæssige stressfaktorer.

Kommissionen har finansieret flere projekter for udvikling af systemer til analyse af samspillet

mellem miljø og sundhed. Projekterne tager sigte på at forbedre metoder og modeller til at foretage

integreret risikovurdering, og på at forbedre metoder og værktøjer til at vurdere sundhedsvirkninger

og foretage cost/benefit-analyser. Målene for 2007-2010 er at analysere de politisk relevante

resultater af forskningsprojekterne.

Kommissionen har støttet projekter, der har til formål at afdække og belyse potentielle miljø- og

sundhedsfarer i relation til klimaændringer, vandkvalitet og nanoteknologi. For 2007-2010 vil

klimaændringernes indvirkning på menneskers og dyrs sundhed og de potentielle risici, som

nanopartikler indebærer for menneskers sundhed, blive udforsket.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Flere aktiviteter har vedrørt indeklima. Kommissionen har udsendt grønbogen “Mod et Europa uden

tobaksrøg: politiske valgmuligheder på EU-plan” og igangsat en høringsproces om, hvordan man

bedst kan håndtere passiv rygning i EU. Kommissionen forbereder et opfølgende initiativ

vedrørende røgfri miljøer til vedtagelse i 2008, og en rapport om gennemførelsen af Rådets

henstilling om forebyggelse af rygning og om initiativer til at forbedre bekæmpelsen af rygning.

Et specielt arbejde er sat i gang vedrørende forskellige forureningsstoffer og risikoen ved

anvendelse af luftfriskere. Der er gennemført målekampagner i flere europæiske byer for at

overvåge indendørs/udendørs og individuelle eksponeringskoncentrationer af udvalgte stoffer, og

Kommissionen angiver at man fortsat vil støtte forskning i indendørs luftkvalitet. De kommende

foranstaltninger vil blive koncentreret om oplysning, udveksling af erfaringer og samordning af

igangværende foranstaltninger med tilknytning til indendørs luftkvalitet.

Den Videnskabelige Komité for Nye og Nyligt Identificerede Sundhedsrisici (SCENIHR) vedtog i

marts 2007 en udtalelse om de mulige virkninger af elektromagnetiske felter på menneskers

sundhed, og Kommissionen vil fortsat støtte forskningen på området. Endvidere er der vedtaget

produktstandarder, der skal sikre, at produkter, der markedsføres og tages i brug, ikke vil belaste

offentligheden ud over de grænser, som anses for sikre.

Kommissionen angiver en række nye initiativer, der er iværksat for at mindske sundhedsrisiciene og

indsamle information. Det drejer sig bl.a. om:

et vandinformationssystem for Europa,

et forslag om revision af drikkevandsdirektivet, som Kommissionen ventes at fremsætte ved

udgangen af 2008,

et forslag til et nyt direktiv om beskyttelse af overfladevand mod forurening, som vil opstille

grænser for koncentrationen i overfladevand af 41 kemiske stoffer,

det sidste af 'datterdirektiverne' om luftkvalitet, som indeholder målværdier for luftens

indhold af arsen, nikkel, cadmium og benzo(a)pyren,

Kommissionen temastrategien for luftforurening,

et direktivforslag om luftkvaliteten og renere luft i Europa,

et forslag til en ny emissionsstandard for tunge erhvervskøretøjer (EURO VI), som forventes

fremsat i 2007,

et forslag til ny lovgivning om industriemissioner, som forventes fremsat i 2007.

kviksølvstrategien fra 2005, og tilhørende forslag, der tager sigte på at forbyde kviksølv til

visse formål, forbyde eksport af kviksølv fra 2011 og indføre krav om sikker opbevaring af

ubrugt kviksølv,

Kommissionens forslag, der skal forbedre proceduren for markedsføring af

plantebeskyttelsesmidler, herunder temastrategi for bæredygtig anvendelse af pesticider og

et forslag til rammedirektiv om uddannelse af professionelle brugere, begrænsning af brugen

af pesticider i visse områder og indleder udviklingen af relevante indikatorer.

den nyetablerede liste over prioriterede stoffer, der skal vurderes yderligere for

hormonforstyrrende virkninger, der skal inddrages ved udarbejdelse af ny lovgivning,

den nye kemikalielovgivning REACH, som bl.a. indebærer at hormonforstyrrende stoffer

skal omfattes af godkendelsesordningen,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dioxin- og PCB-strategien og forordningen om persistente organiske miljøgifte (POP) og

Fællesskabets gennemførelsesplan herfor, som bl.a. indeholder yderligere foranstaltninger til

håndtering af dioxinkilderne i industrien og de private husholdninger,

Angående eksponering for støj og de dermed forbundne sundhedsrisici har Kommissionen i

de seneste 3 år bidraget til WHO's projekt vedrørende retningslinjer for nattestøj. Resultaterne vil

blive udnyttet i Kommissionens aktiviteter i 2007 med henblik på at revurdere

sundhedsvirkningerne af støj.

Kommissionen foreslår i en strategi og handlingsplan for nanoteknologi 2005-2009 en række

konkrete skridt hen imod en "sikker, integreret og ansvarlig" udvikling, hvilket betyder, at de

miljømæssige, sundhedsmæssige og sociale aspekter af denne teknologi skal tages i betragtning på

det tidligst mulige stadium.

Kommissionen angiver at man i de kommende 3 år i nært samarbejde med medlemsstaterne vil

videreføre de forskellige foranstaltninger, der er opstillet i handlingsplanen. Man vil også fortsat

fokusere på, at miljø- og sundhedshensyn integreres i andre sektorpolitikker, og at de mange berørte

parter inddrages i processen. For at styrke EU's beslutningskapacitet på dette område vil

Kommissionen gradvis optrappe indsatsen for at udnytte resultaterne af forskningsprojekterne og

andre former for information og udmøntningen heraf i konkrete foranstaltninger.

I 2010 vil Kommissionen pege på de emner, der skal tages op i den næste runde.

B. Rådskonklusioner

Udkastet opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke indsatsen på

området og anerkende behovet for at handle tidligt. Dette bør ske ved at fortsætte

forskningsprogrammer, demonstrations og opmærksomhedsskabende initiativer og ved at udvikle

redskaber til at opdage og forebygge trusler fra miljøfaktorer, herunder klimaændringer, kemisk og

biologisk sikkerhed, hormonforstyrrende stoffer, svært nedbrydelige organiske stoffer og

antibiotikaresistens. Risici ved nanoteknologi er nævnt som et særligt indsatsområde. Endvidere

opfordres til at styrke inddragelsen af alle involverede parter for at øge viden og udvikle innovation

og effektive indgreb.

Udkastet opfordrer Kommissionen til at fortsætte udviklingen af et sammenhængende miljø og

sundhedsinformations system for at identificere farer, foretage prioriteringer og måle fremskridt og

ændringer i miljøkvaliteten sundhedstilstanden og i samarbejde med medlemsstaterne at danne et

netværk der skal udvikle en database over miljørelaterede sundhedsproblemer for bedre at forstå

sammenhængen når flere miljøfaktorer spiller sammen.

Endvidere opfordres Kommissionen til at støtte udvikling af redskaber til og give mere vejledning

om vurdering og håndtering af miljø og sundhedsrisici, herunder at udvikle vejledninger om

handlingsorienteret risikokommunikation om miljø og sundhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konkret foreslås det at igangsætte et fælles EU projekt om human biomonitering for at få data til at

udvikle, tilpasse og vurdere miljøpolitikken, og i øvrigt fortsat støtte forskningsaktiviteter, der kan

give den videnskabelige baggrund for politikfastlæggelsen, herunder at udvikle og harmonisere

metoder til cost-benefit analyser på miljø- og sundhedsområdet.

Kommissionen opfordres også til at konsolidere vejledninger om sundt og sikkert indeklima, at

samle information om miljøfaktorer som har positiv virkning på sundheden, og at udarbejde en

fælles ramme for rapportering af medlemsstaternes gennemførsel af nationale miljø og

sundhedsinitiativer. Endelig opfordres Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at

forberede 2. periode af den europæiske miljø og sundhedsstrategi (SCALE), som starter i 2010, og

fortsætte forpligtelserne i relation til WHO processen på området.

Udkastet opfordrer også medlemsstaterne til at lade de miljø- og sundhedsomkostninger indgå

centralt i beslutningsprocesserne, og at tilskynde til indsamling af data om miljø og

sundhedsaspekter.

Medlemsstaterne opfordres til at sikre offentlighedens inddragelse, at integrere miljø og

sundhedsspørgsmål i skolepensum for at bidrage til at mere sunde personlige valg og vaner, at øge

træningen af professionelle på området og at udveksle erfaringer og forbedre indsatsen.

3. Europa-parlamentets udtalelse

Europa-parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Konsekvenser for Danmark

Da en meddelelse ikke kan pålægge medlemslandene forpligtelser, er der ingen umiddelbare

konsekvenser for Danmark.

6. Høring

Meddelelsen har ikke været sendt i høring.

Sagen blev drøftet i EU Specialudvalget for miljø den 21. november 2007, hvilket ikke gav

anledning til bemærkninger:

7. Forhandlingssituationen

Udkast til rådskonklusioner har været behandlet i Rådets miljøarbejdsgruppe.

8. Regeringens foreløbige holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen, og vil fortsat aktivt arbejde for at

området prioriteres i EU. Miljøstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen har tilkendegivet

at man er indstillet på at give finansiel støtte til dansk støtte i det foreslåede biomoniteringsprogram.

Med hensyn til rådskonklusionerne kan regeringen generelt støtte formandskabets forslag.

Regeringen ønsker at sikre at der i konklusionerne lægges vægt på at understrege behovet for en

tidlig indsats i overensstemmelse med principperne om forsigtighed, forebyggende tiltag og

forureneren betaler. Dette indebærer også at miljø og sundhedsmæssige omkostninger bør

integreres i prisfastsættelsen.

Regeringen ønsker at der ud over de områder der nævnes i formandskabet konklusioner, også sættes

fokus på allergene og irriterende stoffer, og at der tages særlig hensyn til følsomme grupper,

herunder børn, og særligt udsatte grupper.

Endelig mener regeringen at Kommissionen bør opfordres til at vurdere relevant lovgivning i

relation til indeklima med henblik på at identificere muligheder for yderligere tiltag der kan

reducere risikoen.