Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

Finansministeren

20. juni 2008

Endeligt svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 54 af 19. juni 2008 (Aktstykke 190, § 7).

Spørgsmål:

Hvad er det samlede økonomiske løft til regionerne i 2009, og hvor mange penge er der afsat til de enkelte områder og projekter?

 

Svar:

Aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2009 tilfører samlet set regionerne 1.625 mio. kr. ekstra til sundhedsområdet. Heri er fraregnet 250 mio. kr. vedr. effektiviseringspotentiale på bedre indkøb, administration mv., jf. tabel 1.

 

Tabel 1. Driftsudgifter – realvækst i regionerne i 2009

 

Mio. kr.

Tilførsel til sygehusene

1.325

Sygesikringsområdet

550

Effektiviseringspotentiale vedr. bedre indkøb og administration mv.

-250

I alt, realvækst 2009 som følge af økonomiaftalen

1.625

 

De økonomiske rammer for 2009 skal også ses i lyset af, at regionerne med finanslovsaftalen for 2008 tilføres yderligere ca. 875 mio. kr. i perioden 2008-11 til en række kvalitetsinitiativer på sundhedsområdet. Endvidere tilføres regionerne som led i implementeringen af trepartsaftalerne i alt ca. 830 mio.kr. i perioden 2008-11. 

Med venlig hilsen

Lars Løkke Rasmussen