ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

 

1. august 2008

 

Besvarelse af § 8 spørgsmål 10 til Aktstk. 199 stillet af Finansudvalget den 29. juli 2008.

 

 

 

Spørgsmål 10:

Det ønskes oplyst, hvor stor den udenlandske funding er i landets 10 største banker (incl. Roskilde Bank) f.eks. som andel af passiverne.

 

Svar:

Den samlede funding i samtlige danske pengeinstitutter udgjorde  pr. 30. juni 2008 3.273,7 mia. kr. Heraf udgjorde fundingen i de 10 største pengeinstitutter (målt på arbejdende kapital) knap 87 pct. af den samlede funding i danske pengeinstitutter eller 2.845,8 mia. kr., hvoraf den udenlandske funding svarede til knap 56 pct. af fundingen i de 10 største banker, eller i alt 1.581,2 mia. kr.

 

Udenlandsk funding er defineret som indlån og gæld til kreditinstitutter og centralbanker med modparter fra udlandet og udstedte gældsinstrumenter i andet emissionsland end Danmark. I tallene er medtaget udenlandske enheder af de danske kreditinstitutter.

 

Oplysningerne er baseret på indberetninger modtaget af Danmarks Nationalbank.

 

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk