ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

 

 

 

Besvarelse af § 8 spørgsmål 2 til Aktstk. 199 stillet af Finansudvalget den 28. juli 2008.

 

 

 

Spørgsmål 2:

Er ministeren enig i, at bankens aktier steg som følge af løftet om en garanti fra Nationalbanken?

 

Svar:

Roskilde Bank A/S offentliggjorde som bekendt en meddelelse fredag den 11. juli 2008, hvor banken dels redegør for sine økonomiske problemer, herunder forventede nedskrivninger, og dels meddeler, at Nationalbanken har indvilliget i at yde banken likviditetsstøtte.

 

Lukkekursen for bankens aktier var torsdag den 10. juli 2008 144, og kursen faldt efter bankens meddelelse om fredagen til en lukkekurs på 75. Kursen dykkede yderligere mandag den 14. juli 2008 til 60, hvorefter den steg dagen efter til 73. Kursen har de seneste dage ligget omkring 70, hvilket således er mindre end halvdelen af aktiens værdi, før det blev kendt, at banken ville foretage store nedskrivninger og havde fået likviditetsstøtte fra Nationalbanken.

 

Det er spekulation at gætte på, hvordan kursudviklingen havde været, hvis Roskilde Bank A/S alene havde offentliggjort oplysninger om de forventede nedskrivninger, uden det samtidig blev offentliggjort, at Nationalbanken havde ydet støtte til banken.

 

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk