ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

 

29. august 2008

 

Besvarelse af § 8 spørgsmål 30 til Aktstk. 199 stillet af Frank Aaen, Finansudvalget den 22. august 2008.    

 

 

 

Spørgsmål 30:

Hvilke rentesatser har Roskilde Bank givet til indskud? Hvad er den største rentesats, der er lovet en indskyder?

 

Svar:

Roskilde Bank udbyder en række indlånskonti til privatkunder. De gældende rentesatser på disse konti ligger for tiden mellem 0,00 og 5,25. Den højeste rente tilbydes på Fastrente Konto 2010 ved saldo over 40.000 kr. Alle satserne kan ses på Roskilde Banks hjemmeside: www.roskildebank.dk, hvor det også fremgår, at der lægges vægt på indskuddets størrelse og bindingsperiode ved rentesatsens fastlæggelse.

 

Et pengeinstitut kan i konkrete kundeforhold fravige de rentesatser, som pengeinstituttet skilter med, og der kan således være kunder, der har forhandlet sig frem til en rente, som er højere, end den rente som fremgår af bankens skiltning. Jeg skal desuden bemærke, at meget store aftaleindskud fra erhvervskunder eller professionelle investorer typisk vil ske til individuelt aftalte rentesatser.

 

Roskilde Bank A/S har ikke offentliggjort den højeste rentesats, som banken har aftalt med en indskyder.

 

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk