ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

 

29. august 2008

 

Besvarelse af § 8 spørgsmål 44 til Aktstk. 199 stillet af Finansudvalg-et den 25. august 2008.

 

 

 

Spørgsmål 44:

Har Finanstilsynet haft ressourcer nok til at løse dets opgave, eller er udgiftsønsker (ønsker om øget normering, bevilling til edb etc.) blevet afvist i ministeriet i perioden 2001-2007, f.eks. i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovene?

 

Svar:

Det er min opfattelse, at Finanstilsynet har haft tilstrækkelige bevillinger i perioden 2001-2007, hvilket understøttes af, at Finanstilsynet i de senere år har haft en ikke ubetydelig opsparing af lønsumsmidler.

 

Af pressemeddelelse af 28. august 2008 fra Finanstilsynet fremgår:

 

”..Finanstilsynet har tilstrækkelige ressourcer til at løse sin tilsynsopgave forsvarligt, og Finanstilsynet har ikke fået afvist ønsker om øget normering eller udvidelse af sin bevilling.”

 

Finanstilsynet har en stigende udfordring i at tiltrække og fastholde erfarne medarbejdere. Personaleomsætningen i Finanstilsynet skal ses i lyset af den generelle mangel på arbejdskraft, som betyder, at det er blevet sværere at tiltrække og fastholde højtuddannet arbejdskraft. Der er således stor efterspørgsel fra den private finansielle sektor.

 

Finanstilsynet og Økonomi- og Erhvervsministeriet er meget opmærksomme på denne udfordring og har derfor også søgt at udnytte den fleksibilitet, der er i de gældende statslige overenskomster, i så høj grad, som det er muligt. Det sker blandt andet gennem fastholdelsestillæg. Og det vil vi fortsat gøre fremover.

 

 

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk